Byggeledelse i udførelsen Den gode opstart

Transkript

1 Byggeledelse i udførelsen Den gode opstart Andreas Haraldsen 4. April semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIAuc Horsens 1 S ide

2 Titelblad RAPPORT TITEL: BYGGELEDELSE I UDFØRELSEN DEN GODE OPSTART VEJLEDER: BENNY LEON OLSEN FORFATTER: ANDREAS HARALDSEN DATO/UNDERSKRIFT: 04/ STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL: 30 (á anslag, i alt anslag) GENEREL INFORMATION: All rights reserved ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives. 2 S ide

3 Forord Denne rapport er udarbejdet som en afsluttende del af bacheloruddannelsen til bygningskonstruktør. Jeg har ud fra mit praktikophold, valgt at skrive om byggeledelse i udførelsen, mere nøjagtig, hvordan man skaber de bedste betingelser for opstarten af et byggeri. Jeg vil komme med mit svar på en god opstart i form af De 10 bud. De 10 bud er udarbejdet, efter at have undersøgt love og bekendtgørelser indenfor bygge- og anlægsbranchen, og holdt dem op mod episoder fra mit praktikophold. Jeg har valgt at holde alle de adspurgte parter i denne rapport anonyme, dette for at få de mest ærlige svar og så ingen efterfølgende vil blive hængt op på svarene. Jeg vil gerne takke min praktikvirksomhed for et godt og lærerigt praktikophold, samt for at bidrage med viden til denne rapport. Jeg vil også takke den anonyme byggeleder for et godt og konstruktivt interview, som fik svaret på min underen omkring den virkelige måde at starte et byggeri op på. Jeg vil, ikke mindst, takke min specialevejleder, Benny Leon Olsen, for altid at have tid til spørgsmål og for at guide mig på rette vej gennem hele rapporten. 3 S ide

4 Abstract This thesis was prepared as a final part of the bachelor program, as Architectural Technology and Construction Management. The thesis deals with the construction management aspects of Architectural Technology and Construction Management. My problem statement has been: How to obtain a good project startup as a contractor? I have restricted my research of the problem statement, by examining the construction projects from my practical work placement. I used my practical work placement company as the source and build on to make their best possible project startup. To answer my problem statement, I have researched the legislations and executive orders that concern the construction industry. I have also taken a look back on my time in practical work placement, to discover problems with their project startups. My research resolved in my suggestion to The 10 Commandments on project startups. 4 S ide

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Titelblad... 2 Forord... 3 Abstract Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformulerings spørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Love og bekendtgørelser ABR Reglernes anvendelse og formål Rådgiverens virke Klientens virke Rådgivningsaftalen Rådgivningens former Rådgivningens faser Forhold under rådgivningen Honorering Honorarformer Udlæg Merværdiafgift Udbetaling Ophavsret Tidsfrister Ansvar Udskydelse og standsning af opgaver Misligholdelse Tvister Faldgrupper ved dårlig projektering S ide

6 2.2. AB 92 og ABT Aftalegrundlaget Sikkerhedsstillelse og forsikring Entreprisens udførelse Tidsfristforlængelse og forsinkelse Bygherrens betalingsforpligtigelse Arbejdets aflevering - Mangler ved arbejdet og 5 års eftersyn Problemer fra praktikforløbet Praktikvirksomhedens om os Praktikvirksomhedens sædvane gang At vokse med opgaven Den gode opstart Konklusion Bilag Kildeliste S ide

7 1. Indledning med problemformulering 1.1. Baggrundsinformation og præsentation af emne Jeg hedder Andreas Haraldsen og er 31 år. Jeg blev uddannet som maskinsmed i 2003 på skibsværftet i Torshavn på Færøerne, hvor jeg arbejdede som svend i 3 år. I 2006 besluttede jeg mig for at flytte til Danmark for at arbejde for et færøsk firma der lejer arbejdskraft ud til Deruda International A/S i Viborg, der primært arbejder på egne bygninger. I Deruda International A/S arbejdede jeg i et lille år som smed, hvor jeg var med til at opføre en elementfabrik, og rørlægger, hvor jeg lagde centralvarme i div. bygninger. Jeg flyttede derefter til København for at arbejde for en lille tømmermester hvor vi lavede div. tømmerarbejder på bolignybyggeri for E. Pihl & Søn A.S. Efter mit ophold i Danmark, der varede i godt 1,5 år, flyttede jeg tilbage til Færøerne for at arbejde for et lille støbefirma ved navn spf 3S, der primært støbte in situ støbte énfamilie huse. Jeg påbegyndte uddannelsen som byggetekniker i 2010 og blev færdig i Samme år besluttede jeg mig for at flytte til Danmark for at læse videre til bygningskonstruktør. 6. semester som bygningskonstruktør foregår som et praktikophold. Jeg fik praktikplads hos et mellemstort tømrer- og entreprenørfirma, beliggende mellem Horsens og Skanderborg. Firmaet har ca ansatte, hvoraf 4 er lærlinge. Det blev oprettet i 1994 som et en mands firma og efter firmaet voksede sig større, købte en af svendene sig ind i virksomheden, så de i dag er 2 ejere. Firmaet udfører alle former for tømrer-/snedker-, kloak- og mindre støbearbejde og tilbyder at tage diverse opgaver i total- og hovedentreprise indenfor privat-, kontor-, erhvervs-, institutions-, og fabriksområdet. Firmaet har vokset sig så stort, at de opgaver de påtager sig i total- og hovedentrepriser, er for store til at de to ejere selv kan holde styr på alt. De har ingen bygningskonstruktør ansat og styringen bliver normalt lagt over på en erfaren tømrer på pladsen. Dette fungerer rigtigt godt på mindre sager hvor der er begrænset styring af underentreprenører. Nu, hvor byggesagerne er blevet større, er det helt andre spilleregler end de måske er vant til. Bygherren har nu rådgivere og tilsyn og det hele har faste rammer som skal følges. Er man ikke 100 % bekendt ved disse rammer og regler kan det hurtigt komme at koste meget dyrt. Der har de brug for bedre styring eller professionel styring hvis man vil. 7 S ide

8 1.2. Begrundelse for emnevalg og fagligt formål I mit praktikophold blev jeg bekendt med at der ikke var nogle konkret måde håndtere ny indkomne udbudsmaterialer, ej heller hvordan de startede nye byggerier op. Dette var et mellemstort entreprenørfirma der udførte større projekter for det offentlige/kommuner, så forholdene skulle være i orden. Dette synes jeg var meget besynderligt og noget jeg vil undersøge nærmere Problemformulerings spørgsmål Hvordan får man en god opstart som udførende? 1.4. Afgrænsning Denne rapport vil ikke omhandle alle byggerier i Danmark. Jeg vil afgrænse mine undersøgelser af problemformulerings spørgsmålet, ved at undersøge byggerier fra min praktiktid. Jeg vil bruge min praktikvirksomhed som kilde og tage udgangspunkt i at gøre deres opstart bedst mulig Valg af teoretisk grundlag og kilder Jeg vil læse de relevante love og bekendtgørelser der gør sig gældende for den udførende entreprenør. Disse vil primært være AB92 og ABT93 til aftaleforhold/styring, jeg vil dog også læse ABR89 da den gør sig gældende i totalentreprisen. Jeg vil også lave et interview med en byggeleder indenfor hoved- og totalentreprisen for at indsamle viden omkring bruget af love og bekendtgørelser i virkeligheden, samt min egen viden fra skoleforløbene og praktiktiden. Min viden fra praktiktiden bygger på mine egne observationer fra praktiktiden samt de samtaler jeg har haft med håndværkere på byggepladserne og ejerne Valg af metode og empiri Den primære dataindsamling vil udgøre min egen viden, opbygget i skoleforløberne og praktikperioden, samt udokumenterede samtaler med håndværkere fra praktikstedet og udsendte spørgeskemaer. Den sekundære dataindsamling vil udgøre relevante love og bekendtgørelser såsom ABR89, AB92 og ABT93. 8 S ide

9 1.7. Rapportens struktur og argumentation Jeg vil bygge rapporten op med indledning med problemformulering, konklusion, hvor problemformuleringsspørgsmålet vil blive besvaret og 3 hovedafsnit: 1. Love og bekendtgørelser, hvor jeg vil redegøre for de love og bekendtgørelser der gør sig gældende for den udførende. 2. Problemer fra praktikforløbet, hvor jeg vil kaste lys på de problemer jeg stødte på i min praktiktid omkring byggeledelse/styring. 3. Den gode opstart, hvor jeg vil komme med mit eget bud efter indsamlet viden. At ende håber jeg at rapporten vil gøre nytte for små/middelstore firmaer i vækst som måske ikke har resurser eller kan se grundlag for at ansætte en bygningskonstruktør at varetage styring mv. 9 S ide

10 2. Love og bekendtgørelser De love og bekendtgørelser jeg vil redegøre for, er udarbejdet af aktører på begge sider af bordet og bliver brugt som aftalegrundlag indenfor bygge- og anlægsområdet. For at skabe overblik for læseren vil jeg redegøre punkt for punkt samt navngive punkterne derefter ABR 89 Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand, oktober 1989 ABR 89 er de bestemmelser der gør sig gældende for teknisk rådgivning og bistand indenfor bygge- og anlægsområdet. Bestemmelserne er aftalegrundlag for rådgivning inden for det arbejdsområde, der omfatter arkitektog ingeniørmæssig bistand. De gør sig ligeledes gældende når arkitekt- og ingeniørmæssig bistand ydes i underentreprise, som ved totalentreprise Reglernes anvendelse og formål ABR 89 anvendes når der ydes teknisk rådgivning og bistand inden for bygge- og anlægsområdet. ARB 89 anvendes inden for arkitekt/landskabsarkitekt-, ingeniør- og planlægningsopgaver. I ABR 89 forstås rådgiver som den der har viden og ekspertise indenfor overnævnte fag og den der kan løse opgaven tilfredsstillende, kort sagt en arbejdstager. For at der skal være en arbejdstager må der også være en arbejdsgiver, i ARB 89 forstås denne som klient. Klienten er den der skal have løst en opgave, men mangler den fornødne viden og søger derfor rådgivning. ABR 89 gælder for retsforholdet mellem rådgiver og klient, og vil indgå i aftalen mellem disse. ABR 89 er ikke en lov og kan derfor fraviges, dette er dog kun gældende når det er tydeligt og udtrykkeligt angivet hvilke punkter der fraviges Rådgiverens virke Rådgiverens rolle er at være tillidsmand for sin klient. Rådgiveren skal varetage klients interesser bedst muligt i gennem projektet, såfremt interesserne ikke strider imod kravene til hans professionelle standarder. I tilfælde af modstrid mellem overnævnte, er det rådgiverens pligt at underrette klienten herom. Rådgiverens arbejde skal udføres i fuld diskretion, idet rådgiveren kan få kendskab til klientens forretningshemmeligheder og særlige forhold. Disse er ofte med til at gøre klientens virksomhed unik og succesfuld og ville kunne skade virksomheden hvis afsløret. Når rådgiveren tildeles en opgave skal han sikre sig at opgaven ikke har været udbudt før, i så fald den har været udbudt skal rådgiveren sikre, at forholdet imellem klienten og forhenværende rådgiver er afviklet eller forsvarligt indgivet til retslig bedømmelse. Rådgiverens honorar for en opgave betales af klienten og klienten alene. Rådgiveren må under ingen omstændigheder modtage eller kræve ydelser så som provision eller rabat med henblik på egen 10 S ide

11 fortjeneste, denne fortjeneste tilhører klienten og skal komme klienten til gode. Rådgiveren kan komme ud for at have et forretningsmæssigt, familiemæssigt eller lignende forhold til en involveret part i projektet, såsom entreprenør eller leverandør. I sådan en situation, hvor rådgiverens habilitet som tillidsman bliver tvivlsom, skal klienten informeres om dette forhold og dets betydning for parterne. Det er rådgiverens bevisbyrde alene, at give klienten en retslig og fyldestgørende orienteringen omkring forholdet. Rådgiveren kunne have licens eller lignende ret til en bygning, bygningsdel, materiale eller inventargenstand, og hvis dette er tilfældet og rådgiveren vil bruge nytte af disse, er han forpligtet at informere klienten om dette. Rådgiveren skal også medvirke til at klienten indgår fornuftige og rimelige aftaler med, de til projektet valgte, entreprenører/leverandører. Rådgiveren er forpligtet til at underrette klienten, hvis han i forbindelse med løsningen af projektet, bliver opmærksom på forhold, der kan rumme en alvorlig risiko eller være til fare for omgivelserne, samt at være med til at afdække disse risikoer og farer Klientens virke Klienten er forpligtet at gennemgå de kontraktretslige dokumenter der er udarbejdet af rådgiveren. Udformningen vedrørende udkast til udbudsgrundlag, accepter, entrepriseaftaler og lignende er derfor klientens ansvar også selvom dette er udarbejdet af rådgiveren. Dokumenter som indeholder særegent kontraktretslige grundlag, f.eks. fravigelser eller udfyldning af Almindelig Betingelser for Arbejder og Leverancer (AB 92), er ligeledes klientens ansvar. Klienten udpeger en person der har bemyndigelse, til at disponere på hans vegne i forbindelse med rådgiverne. ABR 89 indeholder ikke regler for fuldmagt fra klient til rådgiver, en evt. fuldmagt må individuelt tilskrives kontrakten og vil være sagspecifik Rådgivningsaftalen Rådgivningsaftalen skal udformes således at det ønskede omfanget af rådgivning er fastlagt og hvilken honorarform der skal benyttes som betaling for denne rådgivning, samt det økonomiske grundlag klienten betaler rådgiveren for opgavens løsning. Aftalen skal indeholde hvilken organisationsform rådgivningen gennemføres i, samt klientens stillingstagning i gennem forløbet og den endelige løsnings udformning. Ønsker klienten rådgiverens bistand i forbindelse med programlægning, skal klienten udarbejde et programoplæg. Programoplægget skal indeholde hans ønsker og ideer, og svar på rådgiverens stillede spørgsmål vedrørende byggegrundens udnyttelse, samt oplyse om servitutter mv. Klienten er ansvarlig for at svarene er fuldstændige og fejlinformation kan ikke tildeles rådgiveren. I aftalen kan klienten ønske en eller flere bestemte personer fra det rådgivende firma til at stå for bestemte ydelser, men dette vil størrelsen af det rådgivende firma afgøre. I aftalen er det rådgiverens overslag der skaber de økonomiske rammer. Disse overslag er anført i aftalen og godkendt af klienten. Det samme gør sig gældende for tidsfristerne. Aftalen skal anføre rådgiverens ydelser, samt om der skal drages nytte af rådgivning fra specialister. Ved specialrådgivning skal klienten underrettes om dette. 11 S ide

12 Ønsker klienten ændringer i opgaven der ikke fremgår i aftalen, er rådgiveren berettiget til merbetaling ved merarbejde og tidsfristforlængelse ved tabt tid. Denne betaling eller tidsfristsforlængelse vil dog kun ske ved skriftlig fremsendelse af dette og med accept fra klienten Rådgivningens former Der er to rådgivnings former; delt rådgivning og totalrådgivning. Delt rådgivning vil sige, at klienten indgår aftale med to eller flere rådgivere til at løse forskellige opgaver i projektet. Totalrådgivning siger så næsten sig selv, klienten indgår aftale med én rådgiver til at løse alle de opgaver der udbydes Rådgivningens faser Rådgiverens ydelser kan forekomme i en eller flere faser, disse faser kaldes rådgivnings faserne og kan inddeles i følgende 5 hovedfaser: 1. Programfasen En tekst der udtrykker klientens ønsker og krav til projektet. 2. Forslagsfasen Rådgiverens forslag på hvordan klientens ønsker og krav kan blive til virkelighed. 3. Projekteringsfasen Rådgiveren færdigt projekterer projektet til og med udbud. 4. Udførelsesfasen Rådgiveren udfører tilsyn for at sikre kvaliteten af projektet. 5. Brugsfasen Rådgiveren/ingeniøren giver brugeren nødvendig viden til at bruge/vedligeholde projektet. Faserne er opdelt på denne måde for at undgå unødigt arbejde og derved unødige ressourcer. Dette sker ved at projektet bliver mere detaljeret ved hver fase og klienten godkender rådgiverens arbejde efter hver fase. Ved at dele projektet op i faser som godkendes, sikrer klienten at den rådgivning han får, passer til de ønsker han har til projektet og at rådgiveren ikke udfører unødvendige ydelser. De rådgivnings faser der kræver rådgiverens ydelse noteres i rådgivningsaftalen, der noteres hvilke faser og fasernes indhold og eventuelle underinddelinger Forhold under rådgivningen Alle rådgivere der er tilknyttet projektet er forpligtet indbyrdes til at samarbejde. Under projektets udførelse bliver en projekteringsleder valgt. Projektlederen varetager kontakten mellem klienten og rådgivere, såsom koordineringen af tekniske rådgivere og specialkonsulenternes ydelser til klienten. Projekteringslederen er idéligt den af rådgiverne som har været med lige fra projektets tilblivelse. Projekteringslederen skal kende det grundlæggende projekteringsarbejde, der ydes af andre rådgivere med hver deres profession. Når der er tale om delt rådgivning er det klienten, efter indstilling fra rådgiverne på projektet, der udpeger projekteringslederen mellem de involverede rådgivere. Der udpeges også en byggeleder til at stå for den økonomiske og tidsmæssige styring af projektet, samt at koordinere de tekniske rådgiveres fagtilsyn. Er det nødvendigt under udførelsen at indgå aftaler med yderlige rådgivere til senere brug, indgås disse efter samråd med projekteringslederen. Klienten vælger i samråd med projekteringslederen en rådgiver til at forestå byggeledelsen, denne kan 12 S ide

13 enten være en af de involverede rådgivere på projektet, eller en udefrakommende rådgiver. Ansvaret for fejl og forsømmelser i de enkelte rådgiveres arbejde, kan ikke overdrages til projekteringslederen eller byggelederen. Føler rådgiveren sine synspunkter tilsidesætte af projekteringslederen, skal han, sammen med projektlederen, informere klienten skriftlig om dette og begge parters synspunkter skal komme til kende. Vælger klienten at henskyde afgørelsen til rådgiverne, bliver projektlederens afgørelse endelig og først her overtager han ansvaret. Ved totalrådgivning er projekteringsledelsen en del af rådgiverydelsen, og er det totalrådgiveren alene der udpeger denne. Totalrådgiveren varetager selv møder og forhandlinger med myndigheder og lignede så opgaven bliver løst. Klienten skal holdes løbende orienteres af totalrådgiveren og stødes der på væsentlige problemer der gør at projektet ikke kan løses som aftalt skal klienten straks underrettes om dette. Ved sædvane kan rådgivere hente ydelser udefra til mindre væsentlige opgaver, aftale om og betaling af disse ydelser er klienten uvedkommende og betragtes som totalrådgiverens egne ydelse Honorering Hvis der tilknyttes en eller flere rådgivere til løsning af et projekt, har disse krav på honorar. Honorarets beregningsgrundlag og/eller størrelse skal fastsætte i samråd med klienten i rådgivningsaftalen. Dette for at størrelsen af honoraret er bekendt af klienten såvel af rådgiveren, for at gøre det rimeligt for begge parter. Honorarets størrelse skal sikre en forsvarlig gennemførelse af projektet samt en fyldestgørende varetagelsen af klientens ønsker og interesser. Når honoraret er fastsat i aftalen og aftalen underskrevet har rådgiveren, som så, krav på hele honorarsummen. Der er dog indført nogle punkter i ABR 89, som gør at honoraret eller dele her af ændres/frafalder. Disse punkret udgør ophævelse, udskydelse, misligholdelse og standsning af et projekt. Dog skal rådgiveren have fuldt honorar for hver enkelte korrekt udførte faser selvom enkelte ydelser mangler. For at fradrage i en korrekt udført fase skal punktet der fradrages stå som en særskilt ydelse i aftalen Honorarformer I ABR 89 er der lagt op til 5 hovedformer når der er tale om honorar, navnlig fast honorar, honorar baseret på fysiske enheder, honorar efter regning, honorar efter byggeafgift og honorar som er skønsmæssigt fastsat. Samt kombineret honorar der, som navnet antyder, kombinerer hovedformerne. Fast honorar bygger på en aftalt sum mellem klient og rådgiver, angivet af rådgivningsaftalen. Denne sum kan kun ændres, hvis aftalens forudsætninger ændres og kun i iht. ændringens omfang. Honorar baseret på fysiske enheder betyder at der betales honorar, af en givende færdigprojekteret enhed. Enheden kunne være i form af etageareal (m2) eller bygningsvolumen (m3). Honorar efter regning sker ved honorering efter rådgiverens tidsforbrug på projektet. Anvendes der edb-udstyr eller specialudstyr i anden form, vil operatøren af udstyret blive honoreret som ovennævnt, imens honorar for brug/godtgørelse af udstyret aftales særskilt. Efter aftale med klienten laver rådgiveren et budgetoversig. I budgetoverslaget fremgår honoraret for 13 S ide

14 hver projekteringsfase, dette for at klienten skal have fuldt overblik over økonomien. I tilfælde af, at der kan forudses ændringer i det økonomiske grundlag skal klienten straks underrettes, så denne kan tage stilling til dette. Honorar efter byggeudgift er nok den mest udbredte honorarform i rådgivningsaftaler. Denne form bygger på en procentsats af byggeudgift. Rådgiveren kan yde samme ydelse ved et luksus byggeri som ved et alment boligbyggeri, så ved luksusbyggeriet vil procentsatsen være lav, da byggeudgiften tydeligt forhøjes af materialet alene og ved almene boligbyggeriet lidt højere da der er tale om middel kvalitet til fornuftig penge. Klienten og rådgiveren bliver derfor i fællesskab, enig om en fast procentsats, ud fra arbejdets kompleksitet og art. Byggeudgiften bliver ikke fast, før licitationen er afholdt og aftale er gjort med vinderen. Resultatet af licitationen kan ligge langt fra rådgiverens overslagspris, grundet af beskæftigelsesforholdene i byggefagene og/eller arbejdspladsens geografiske beliggenhed. Derfor vil det være fordelagtigt for begge parter at der ligger aftale om at byggeafgiften, der tages procentsats af, kan korrigeres efter aftalen er underskrevet. Honorar som er skønsmæssigt fastsat vil typisk finde anvendelse ved syns- og skønsforretninger, udviklingsarbejder, konsultationer eller lignede ydelser. Honoraret fastsættes, efter aftale mellem klient og rådgiver, af rådgiveren under hensyn til ydelsens art og økonomiske betydning. Kombineret honorar er delt i 3 underhonorarformer, disse er blandingshonorar, delt honorar og honorar ved genanvendelse. Blandingshonorar forekommer hvor den eller de enkelte ydelser honoreres efter flere forskellige hovedhonorarformer. Det vil sige når der er flere rådgivere på projektet, der honoreres individuelt efter forskelligt hovedhonorarformer. Delt honorar er når flere forskellige dele af rådgiverens samlede ydelse honoreres efter flere forskellige hovedhonorarformer. Her er det den enkeltes rådgivers ydelse, der honoreres efter forskelligt hovedhonorarformer. Honorar ved genanvendelse skiller sig lidt ud, da der honoreres for en, eller dele af en, ydelse der foreligger efter projekteringen til klienten, som klienten vil bruge nytte af til senere projekt/er. Her indgår klienten og rådgiveren et honorar der dækker anvendelse af projektet og det ansvar der ligger bag anvisninger og beregninger. Det vil sige at rådgiveren får kompensering for klientens genanvendelse af hans projekteringsarbejde. Denne kompensering er dog ikke anvendt ved større bygningskomplekser, her anses mængden af genanvendelse som kompensering i sig selv Udlæg Gennem projektet kan rådgiveren få ekstraomkostninger på ydelser han yder på klientens vegne til sagens gennemførsel, disse ekstraomkostninger kaldes udlæg og er ikke omfattet af rådgiverens honorar. Udlæg omfatter kørsel til og fra møder vedrørende projektet, nødvendige rejser som rådgiveren må foretage, fraværsgodtgørelse og udgifter til nødvendige udstationering af personale fra rådgiverens kontor. De indgår ofte i rådgivningsaftalen og betales særskilt fra honoraret. Klienten hæfter også for udgiften til reproduktion og mangfoldiggørelse af færdigt tegningsmateriale og mødereferater mv. fra licitation til byggeriet afslutning, med mindre disse reproduktioner og 14 S ide

15 mangfoldiggørelser er til eget brug. Er projektet udbudt i totalentreprise betragtes reproduktion og mangfoldiggørelse af materiale til gensidig orientering af rådgivere som eget brug og indgår derfor i honoraret. Der kan også fremgå af rådgivningsaftalen en procentsats eller fast beløb til reproduktion og mangfoldiggørelse. Bliver det nødvendigt at belyse projektet med modeller, fotografier, udlejningstegninger mv. aftales dette med klienten og bliver betragtet som udlæg. Ligeledes bliver afgifter til nødvendige attester mv. og udgifter til specialkonsulenter der er involveret efter aftale med klienten betragtet som udlæg. Disse aftalte udlæg anvises af rådgiveren i form af regning, som bliver refunderet med 5% tillæg, der vil dog ikke være tillæg på regninger fra rådgiveren selv Merværdiafgift Rådgiverens honorar, udlæg mv. betales med tillæg af merværdiafgift (moms) efter gældende bestemmelser Udbetaling Der udbetales honorar efter rådgivningsaftalen. Rådgiveren er berettiget til at kræve udbetaling for udført arbejde, med a-conto, månedsvis bagud. A-conto beløbet må aldrig overstige honoraret der fremgår af rådgivningsaftalen for en enkelt fase. Ved ydelser udført efter en projekteringstidsplan, kan rådgiveren og klienten i samråd udforme en månedlig udbetalingsplan. Rådgiveren er berettiget til at kræve udbetaling for udlæg, månedsvis bagud. Klienten har en tidsfrist på 30 dages til at betale rådgiverens a-contobegæring og/eller udlæg efter modtagelse af denne. Betalingsfrist efter modtagelse af slutopgørelsen er 3 måneder. I tilfælde af at betalingen ikke er rådgiveren i hænde inden disse frister, er rådgiveren berettiget til renter iht. gældende lov om renter. For at sikre begge parter, bør en sikkerhedsstillelse i form af bankgaranti eller tilbagehold for rådgiveres ydelse og/eller klientens betaling fremgå af rådgivningsaftalen. Sker rådgiverens sikkerhedsstillelse ved tilbageholdelse af honoraret, skal beløbet forrentes efter gældende lov om renter Ophavsret Ophavsretten til materialet udført af rådgiveren til projektet, er bundet af loven om ophavsret, samt markedsføringsloven gældende bestemmelser herom. Rådgivningsaftalen anfører i hvilket omfang, klienten må anvende materialet, der er udarbejdet til løsning af projektet. Rådgiveren har alle rettigheder over sine idéer og det materiale han har udarbejdet. Rådgiverens rettigheder til et projekt giver ham dog ikke ret til at offentliggøre projektet, før projektet færdiggørelse, uden lov fra klienten. Klienten er forpligtet til at oplyse rådgiveren om, hans ønsker til projektets offentliggørelse. Når materialet eller dele her af offentliggøres, skal rådgiverens navn gives til kende. Anvendes materialet til tværgående undersøgelser, såsom funktionsanalyser mv., har klienten lov til at disponere over disse, dette så myndighederne kan gøre brug af disse til undersøgelser. 15 S ide

16 Tidsfrister I rådgivningsaftalen kan der være sat tidsfrister på hvornår projektet eller dele af projektet skal være udført. Disse tidsfrister kan være gældende for klienten såvel som rådgiveren for at få projektet løst til tiden. Rådgiveren kunne være pålagt at udføre faserne til en givende tid, dog vil det være uhensigtsmæssigt at pålægge sådan en tidsfrist på forslagsfasen. Klienten skal tage stilling til materialevalg mv. for at rådgiveren kan projektere videre og her kunne en tidsfrist være pålagt klienten. Når en tidfrist er pålagt rådgiveren er der i ABR 89 nogle punkter der giver ret til tidsfristforlængelse. Disse punkter oplistes her under: a) Klienten ønsker ændringer af opgaven. b) Træffer klienten eller hans øvrige rådgivere ikke beslutninger eller præsentere materialer eller ydelser, indenfor de aftalte tidsfrister. c) Klientens entreprenører præsterer ikke materialer eller ydelser, indenfor de aftalte tidsfrister. d) meddeler myndighederne ikke godkendelser, beslutninger eller svar, eller præsentere materialer eller ydelser, indenfor de aftalte tidsfrister. e) De offentlige myndigheder kommer med pålæg. f) Begivenheder, som rådgiveren ikke selv er herre over, og som han ikke forudså eller burde have forudset. (bestemmelsen tilsigter i en forenklet form at gengive en force majeure regel, jf. tillige principperne i købelovens 24) Tidsfristforlængelse er dog kun berettiget i de overnævnte punkter, idet omfang rådgiveren har prøvet forhindre eller begrænse forsinkelserne. Rådgiveren skal skriftligt meddele klienten, hvis han mener at have krav på tidsfristforlængelse. Den skriftlige meddelelse skal redegøre for hvilket af overnævnte punkt han mener, giver krav til tidsfristforlængelse og hvorfor. Klienten har ligeledes ret til tidsfristforlængelse iht. ABT 89, men disse skyldes ikke rådgiveren. Disse skyldes: a) At bygge-, sundheds-, frednings- eller lignede myndigheder ikke meddeler godkendelser, beslutninger eller svar, eller ikke præsterer ydelser, indenfor de aftalte tidsfrister. b) Ved offentlige pålæg fra bygge-, sundheds-, frednings- eller lignede myndigheder. c) Ved begivenheder i øvrigt, som klienten ikke selv er herre over, og som han ikke forudså eller burde have forudset. Tidsfristforlængelse er dog kun berettiget i de overnævnte punkter, idet omfang klienten har prøvet forhindre eller begrænse forsinkelserne. Klienten har de samme forpligtelser overfor rådgiver og skal skriftligt meddele rådgiveren, hvis han mener at have krav på tidsfristforlængelse. Klienten skal ligeledes redegøre for hvilket af overnævnte punkt han mener, giver krav til tidsfristforlængelse og 16 S ide

17 hvorfor. Bliver klientens tidsfristforlængelse længere end 2 år, har rådgiveren ret til at anse projektet for standset Ansvar Ansvar for tidsfristoverskridelser. Fremgår det af rådgivningsaftalen at der er fastsat dagbod, skal rådgiveren betale den aftalte sum til klienten for hver dag arbejdet overskrider tidsfristen, dog ikke i det omfang han er berettiget til tidsfristforlængelse og har skriftligt meddelt dette. Rådgiveren kan ikke påkræves yderlig erstatning end for dagbodens sum, også selv om klienten har lidt større tab. Er dagboden ikke prissat, gælder dansk rets almindelige regler om forsinkelse og rådgiveren kompenserer klientens tab efter disse. Når klienten overskrider tidsfristen, uden krav om tidsfristforlængelse, kompenseres rådgiverens tab efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Når klienten gør krav på dagbod, skal dette meddeles skriftligt. Meddelesen skal angive dagbodens størrelse og være rådgiveren i hænde senest 30 dage efter tidsfristen angiveligt skulle være overskredet. Overskrider klienten de 30 dage bortfalder retten til den givende dagbod. Ansvar for fejl og forsømmelser. Rådgiveren er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler for fejl og forsømmelser ved opgavens løsning. Klienten og rådgiveren kan indgå aftale om rådgiverens ansvarsstørrelse og dennes forsikringsdækning. Rådgiverens ansvar for fejl og mangler omhandlende teknisk rådgivning bortfalder 5 år efter rådgivningsopgaven er løst. Vedrørende rådgivning til udførelse af bygninger eller anlæg bortfalder ansvaret 5 år efter byggeriets eller anlæggets aflevering. Dette grunder i betingelser for aflevering iht. Almindelige Bestemmelser for Arbejder og Leverancer (AB 92) samt Almindelige Betingelser for Totalentreprise (ABT 93). For at rådgiveren skal gøres erstatningsansvarlig for fejl og mangler skal klienten skriftligt reklamere over for rådgiveren, umiddelbart efter fejlen og/eller manglen opdages eller burde være opdaget. Sker dette ikke bortfalder rådgiverens erstatningsansvar helt, eller dels hvis skaden kunne være mindsket. Erstatningskravet mod rådgiveren kan ikke dække tab i form af driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. Er anden part end rådgiveren, ansvarlige for klientens tab i forbindelse med bygge- og anlægsarbejdet, er rådgiveren kun ansvarlig i den del af klientens tab, som direkte skyldes rådgiveren. Fremgår det af rådgivningsaftalen at rådgiveren yder rådgivning i udførelsesfasen, f.eks. tilsyn på klientens vegne, er rådgiveren partvis ansvarlig. Klienten kan kun få erstatning for det omfang der fremgår af aftalen, det vil sige erstatning hvis rådgiveren ikke har ført korrekt tilsyn i henhold til kontrakten. Med mindre andet fremgår af aftalt begrænses rådgiverens ansvar til et beløb på 2,5 mio. kroner. Ved særlige grove personlige fejl og mangler der overstiger et erstatningskrav på 2,5 mio. kroner, kan klienten gøre ansvar mod rådgiverens medarbejdere. Ved totalrådgivning, hvor flere rådgivere er gået sammen om at løse opgaven, forstås de som én rådgiver i overstående. De involverede rådgivere hæfter solidarisk for ansvaret ved løsningen af opgave og delingen er ikke klienten vedkommende. Der udpeges én til at stå for kommunikationen med klienten. 17 S ide

18 Udskydelse og standsning af opgaver Udskydes et projekt efter opstart, uden udskydelsen skyldes rådgiveren, har rådgiveren krav på honorar for udført arbejde og godtgørelse for lidt tab heraf. Godtgørelsen kan være i form af løn til overflødiggjort medarbejder, samt leje af overflødiggjorte lokaler. Rådgiveren er forpligtet at begrænse tabet der godtgøres mest muligt. Genoptages det udskudte projekt, har rådgiveren krav på betaling for det merarbejde genopstarten må have forskyldt. Er projektet ikke genoptaget inden 2 år, kan rådgiveren anse projektet som standset. Standses et projekt efter opstart, uden udskydelsen skyldes rådgiveren, har rådgiveren ligeledes krav på honorar for udført arbejde og godtgørelse for lidt tab heraf. Rådgiveren har yderligt krav til godtgørelse for klientens brug af rådgiverens materiale eller dele heraf. Klienten må bruge alt rådgiverens materiale eller dele heraf til færdigprojektering af projektet. Vælger klienten at gøre brug af rådgiverens færdigt udarbejdet materiale, er rådgiveren ikke ansvarlig for dette materiale og kan kræve at sit navn ikke bliver offentliggjort Misligholdelse Misligholdes rådgivningsaftalen væsentligt af rådgiveren, f.eks. ved groft brud på tillidsforhold, ved konkurs eller anden alvorlig økonomisk soliditet, eller ved svigt på tekniske forudsætninger for gennemførelse af projektet, er klienten berettiget til straks at opsige denne. Rådgiveren kan kun gøre krav på honorar for det udført arbejde, der kan benyttes til færdiggørelse at projektet. Klienten er, ved ophævelse af kontrakten, omfattet dansk almindelige regler og får sit tab dækket efter disse. Er det på den anden side klienten der er skyldig i misligholdelse af rådgivningsaftalen, f.eks. ved groft brud på tillidsforhold, ved konkurs eller anden alvorlig økonomisk soliditet, er rådgiveren ligeledes berettiget til straks at opsige denne. I tilfælde af dette, anser rådgiveren projektet som standset og foreholder sig herefter Tvister Forekommer der tvister mellem klienten og rådgiveren i forbindelse med løsning af et projekt, skal denne, jf. Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer (AB 92) 47 Voldgift, i byggeriets voldgiftsret. Voldgiftsrettens dom er endelig og bindende. Syn og skøn kan indenfor overnævnt sagsområde udføres i overensstemmelse med AB Syn og skøn, indeholdte regler til konstatering af rådgiverens omfang og beskaffenheden af faktisk udførte arbejde eller dele heraf. Indgår tvister om honorar ikke i rådgivningsaftalen, kan disse afgøres ved AB eller 47, eller ved et permanent udvalg herunder. Er tvisten sat som modkrav, mod forsinkelse, fejl eller mangler ved opgaven, skal disse tvister afgøres i Voldgiftsretten. 18 S ide

19 Faldgrupper ved dårlig projektering Vi blev kontaktet af en arkitekt, der tilbød os at afgive tilbud på en tilbygning og ombygning i hovedentreprise. Sagen omhandlede et eksisterende enfamiliehus der skulle udbygges ved gavlen og ombygges indvendigt. Huset skulle forlænges ca. 5 meter, samt ombygges så entré og badeværelse byttede plads. Dette takkede vi ja til og jeg blev sat til at udføre tilbudskalkulationen. Det var som sagt en af mine første opgaver og jeg var lidt generet for at spørge om hvordan de normalt gjorte i firmaet. Udbudsmaterialet bestod af udbudsbrev, tegninger og beskrivelser. I udbudsmaterialet fremgik der, at bygherren selv leverede nogle materialer. Jeg greb det an som jeg ville på skolen og gik i gang med at gennemgå udbudsmaterialet. Jeg noterede alle fejl og mangler ned hen af vejen og stod til sidst med en overraskende lang liste. Jeg sendte arkitekten en mail med ejerne på cc. Den mail jeg fik tilbage, var navngivet til den ene ejer, hvor arkitekten blot spurgte ham, hvem jeg var. Arkitekten var en bekendt til den ene ejer og havde indbudt dem til at afgive flere tilbud gennem tiden. For ikke at stille arkitekten i dårligt lys, blev min liste lidt ignoreret. I mine øjne var punkterne vigtige og kunne i større sager betragtes som faldgrupper. Her gennemgår jeg nogle af punkterne og kommer med en kort bemærkning til hvert punkt: 1. Manglende tidsplan. Der forelå ingen udbudstidsplan eller andet der indikerede projektets opstart eller aflevering i udbudsmaterialet. Bemærkning: Jf. ABR 89 forpligtes bygherren eller dennes rådgiver at udarbejde en udbudstidsplan. Jeg fik problemer med at få tilbud fra underentreprenørerne, da de ville vide hvornår byggeriet startede og sluttede så de kunne planlægge dette med andre arbejder. 2. Tvetydige afgrænsninger af entrepriser og bygherreleverance: Beskrivelserne i udbudsmaterialet, der danner grundlag for tilbuddet var tvetydige. Nogle ydelser var beskrevet under flere entrepriser, f.eks. skulle fodlister og dørkarme leveres fabriksmalede af tømreren, samtidig med at maleren skulle udføre en malerbehandling af ubehandlede fodlister og dørkarme. Under bygherreleverance var bl.a. angivet, fastinventar på nye badeværelser med tilhørende sanitet, samtidig med at VVS-entreprisen skulle levere alle ydelser til fuld færdige badeværelser. Der var ikke klart afgrænset hvor bygherreleverancen ophørte og VVSentreprisen startede. Bemærkning: Jf. ABR 89 skal arkitekten udarbejde et entydigt udbudsmateriale. Bygherren betaler denne for at varetage sine interesser og enhver bygherres interesse vil være at få den rigtige pris. Ved at have samme ydelse under flere entrepriser/leverancer, forhøjer man selv prisen unødvendigt og ikke mindst betaler flere gange for samme ydelse. Dette kunne stærkt tyde på at arkitekten have brugt standard arbejdsbeskrivelser, som ikke var rettede til projektet. 19 S ide

20 3. Manglende information om jordbundsforhold: I udbudsmaterialet fremgik det, at huset skulle forlænges, der skulle udføres udgravning for fundamenter, samt støbning af disse. Da jeg skulle tage mængden ud for jord, samt tilfyld manglede den geoteknisk rapport. Jeg ringede til arkitekten, som ikke synes det var nødvendigt at udføre den på daværende tidspunkt, den kunne laves hvis der vidste sig at være problemer under udførelsen. Bemærkning: Jf. AB 92 skal udbudsmaterialet indeholde alle de grundlæggende faktorer og krav, hvilket tilbuddet skal afgives på. Ved at der ikke forelå en geoteknisk rapport var vi nødt til at tage forbehold for dette. Arkitektens råd var efter min mening kritikværdig, hvis jordbundsforholdene viste sig at være dårlige, kunne dette føre med sig at bygherren fik en væsentligt dyrere uforudset bygeudgift. 4. Manglende detaljeløsninger: Detaljeløsninger eller knudepunkterne var ikke løste. I beskrivelserne kunne vi læse os frem til hvilke materialer der skulle anvendes men i mange tilfælde ikke dimensioner og tykkelse. Plan-, snit- og facadetegningerne der fremgik af udbudsmaterialet, var ikke til megen hjælp, da de ikke var mere detaljeret end til et dispositionsforslag. Bemærkning: Jeg kontaktede arkitekten for at få oplyst hvordan vi skulle løse detaljerne, svaret jeg fik, var at man skulle udføre disse efter god dansk håndværksmæssig skik. Videre forklarede han at ved mindre sager, hvor man var indbudt til at afgive tilbud, løste entreprenøren selv disse detaljer. Jeg blev meget forbavset over svaret jeg fik, Jf. ABR 89 skal rådgiveren i projekteringsfasen færdigt projekterer projektet til og med udbud. Dette projekt var kun i forslagsfasen og på ingen måde klart til udbud. 5. Kommunikation med arkitekten Jeg prøvede at sende mail til arkitekten i starten, men uden held på tilbagesvar. Der efter ringede jeg og snakkede med ham men fik aldrig noget konkret svar og når jeg fik et var han ikke meget for at bekræfte min mail på dette. Jeg valgte så at lade al kommunikation med arkitekten gå gennem den ene ejer, da de var bekendte. Bemærkning: Jf. ABR 89 skal arkitekten varetage bygherrens interesser. Det punkt har arkitekten groft mislighold, den pris vi endte med at give var meget højere end ventet, da vi kalkulerede efter værste senarie. Trods gentagende henvendelse kom der aldrig noget rettelsesblad, vi var ikke de eneste der gav tilbud, så vores henvendelse har været relevante for andre tilbudsgivere. 20 S ide

21 Min konklusion af arkitekt er, at han ikke har haft styr på ABR 89. Han har groft forsømt sine forpligtelser over for bygherren. Han har ikke været i stand til at udføre det nødvendige materiale eller foretaget de nødvendige undersøgelser til udbudsmaterialet. Han har behandler tilbudsgiverne respektløst og da det er ham der repræsenterer bygherren, stillet bygherren i dårligt lys. Han har ikke udarbejdet rettelsesblad selv efter mange henvendelser/ændringer, og har derfor ikke givet tilbudsgiverne samme grundlag for sig tilbud. Kortsagt har han ikke været dygtig nok eller haft de nødvendige kompetencer til at udføre de af ABR 89 pålagte ydelser. 21 S ide

22 2.2. AB 92 og ABT 93 AB 92 står for Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, og er udfærdiget af boligministeriet den 10.december ABT 93 står for Almindelige Betingelser for Totalentreprise, og er udfærdiget af boligministeriet den 22.december Aftalegrundlaget AB 92 og ABT 93 har forskellige aftalegrundlag, ABT 93 er gældende for projektering og udførelse imens AB 92 kun gør sig gældende i udførelsen Aftalegrundlaget (AB 92) AB 92 finder anvendelse i aftaler omkring arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed. I AB 92 anses bygherren som køber og entreprenøren som sælger. Ved AB 92 s anvendelse til underentrepriseaftale anses hovedentreprenøren som køber og entreprenøren som sælger. AB 92 er blevet til efter forhandling mellem byggeriets parter. Det er et såkaldt agrred document og er et kompromis mellem de involverede interesser. Derfor er AB 92 ikke en lov, og skal være aftalt i den konkrete bygge- og anlægssag for at være gældende. I en entrepriseaftale hvor AB 92 anvendes ligger den til grunde for både bygherrens udbud og entreprenørens tilbud. Dermed gælder købelovens regler ikke, når aftaler er behæftet af AB 92, dog er materialer stadig omfattet af købelovens regler, så her skal man sikre sig en aftale der giver 5 års ansvar på disse leverancer. AB 92 henviser til licitationsloven, men denne er forældet, og erstattet med: Gældende LOV nr 572 af 06/06/ Lov om ændring af konkurrenceloven, retsplejeloven, lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren og lov om Klagenævnet for Udbud AB 92 henviser også, ved udbud af statsstøttet bygge- og anlægsarbejder, til udbudscirkulæret, dette er også forældet og erstattet med: Gældende Lov nr. 338 af 18. maj 2005 om indhentning af tilbud - Lov om indhentning af tilbud i byggeog anlægssektoren Bygherren sender projektet i udbud, med opfordring til entreprenøren at afgive et tilbud. I entrepriseaftalen mellem bygherre og entreprenører samt mellem hovedentreprenøren og underentreprenører, indgår ideligt AB 92. For at fravigelser af AB 92, kan betragtes som gældende, skal disse være tydelige og udtrykkeligt angive hvilke punkter der viges fra. Alle beløb der fremgår af i entrepriseaftalen, samt tilbud mv. er uden merværdiafgift, med mindre andet angivet. Standard sproget i aftalen og forhandlinger, samt byggemøder mv., skal foregå på dansk. Er der udenlandske entreprenører tilknyttet projektet skal disse udpege en repræsentant der er dansktalende. Byggeriet skal anses for dansk og derfor følge dansk rets regler. Det antages at tilbudsgiveren, kan betragte udbudsmaterialets oplysninger som korrekte, i forbindelse med udregning af et givende tilbud. Det er til enhver tid bygherrens pligt at sikre at 22 S ide

23 oplysninger er rigtige. Tilbudsgiveren kan ikke bearbejdes da han har kort tid, tidsfristen er angivet af bygherre, til gennemgang imens bygherre har langtid og selv udarbejdet materialet. Tilbudsgiveren er dog ved opdagelse af åbenlyse fejl forpligtet at underrette bygherren om disse. Ved hovedentreprise kan hovedentreprenøren samarbejde med underentreprenører og overlade dele af arbejde til disse, i et omfang som er sædvanligt eller naturligt. 23 S ide

24 Aftalegrundlaget for ABT 93 ABT 93 er blevet til efter forhandling mellem aktører på begge sider af bordet. Det er lige som AB 92 et såkaldt agrred document og er et kompromis mellem de involverede interesser. Derfor er ABT 93 heller ikke en lov, men skal også være aftalt i den konkrete bygge- og anlægssag for at være gældende. ABT 93 finder anvendelse når et projekt er udbudt i totalentreprise. Totalentrepriseaftalen indgås af bygherre og totalentreprenør. Totalentreprise foregår på begge sider af bordet og indeholder derfor en væsentlige del af projekteringen samt de fleste øvrige ydelser i forbindelse med udførelsen af byggeriet. Ved totalentreprise er det entreprenøren der indgå aftale om teknisk rådgivning, det vil sige med arkitekt, ingeniør og lignende, samt med underentreprenører til udførelsen af konkrete fagområder. Afleveres tilbud fra flere underentreprenører, har disse ret til at være til stede under åbningen af konvolutterne og oplæsning af tilbuddene. Den endelige entrepriseaftale skal ske ved skriftlig accept, på det afgivne tilbud, eller som et særligt dokument, begge skal indeholde henvisning til de dokumenter der danner grundlag for aftalen. For at entrepriseaftale skal betragtes som gældende skal både bygherre og entreprenør underskrive den. Men før denne aftale kommer på banen, opfordring bygherren entreprenøren at afgive tilbud ved at sende udbudsmateriale ud. Udbudsmaterialet skal indeholde alle de grundlæggende faktorer og krav, hvilket tilbuddet skal afgives på. Materialets skal være enstydige og samtlige ydelsers omfang og indhold skal være klart udtrykt. Der skal undersøges at oplysninger og krav ikke strider imod gældende lovgivning, andre offentlige forskrifter, servitutter og rettigheder over ejendommen og matriklen mv. Der skal udarbejdes en overordnet tidsplan, hvor der, blandt andet, fastsættes tidsfrister for fremskaffelse af nødvendige tilladelser fra myndighederne. I totalentreprise står entreprenøren for både projekteringen og udførelsen af projektet. Her kan det være nødvendigt at indgå samarbejde for at kunne løse alle ydelser. Når der indgås sådanne samarbejder hæfter alle for det samlede/endelige tilbud, parternes individuelle tilbud skal samles til ét tilbud og betragtes af bygherre som ét. Bygherren får et tilbud og hvordan tilbuddet er skruet sammen mellem parterne er bygherren uoverkommeligt. Tilbuddet har en vedståelsesfrist på 40 arbejdsdage fra tilbuddet tilkendegives f.eks. ved licitation ellers fra tilbuddets datering og gælder for alle parter i tilbuddet. De entreprenører der ikke bliver valgt til at udføre projektet kan ønske at få udarbejdet materiale tilbageleveret. Tilbuddet skal garantere at projektet bliver udført efter gældende myndighedskrav, såsom lovbestemmelser (f.eks. lokalplan), bygningsreglementer (BR10), normer og andre gældende forskrifter, og skal derfor udføres herefter. Har bygherren ikke fastsat en tidsfrist for hvornår han skal have myndighedskravene afklarede, kan entreprenøren fastsætte disse i sit tilbud. I det omfang der fremgår af udbudsmaterialet at der er privatretlige rettigheder der skal overholdes, skal udgiften til disse være indeholdt af tilbuddet. Ved totalentreprise er det tilbudsgiveren og ikke bygherren, der har alle rettigheder til projektet og alt udarbejdet materiale. Ved totalentreprise kan totalentreprenøren samarbejde med underentreprenører og overlade dele af arbejde til disse, i et omfang som er sædvanligt eller naturligt. 24 S ide

25 De følgende underafsnit er gældende for både AB 92 og ABT 93. AB 92 og ABT 93 bygger på de samme afsnit og paragrafer, dog med en væsentlig forskel i aftalegrundlag som redegjort foroven Sikkerhedsstillelse og forsikring Entreprenøren stiller sikkerhed for at bevise sine forpligtigelser over for bygherren, kaldet bygherregaranti. Denne sikkerhed stilles som en betryggende bank- eller sparekassegaranti, kautionsforsikring eller på anden betryggende måde. Entreprenøren skal stille sikkerhedsstillelsen senest 8 dage efter entrepriseaftalen indgåelse, medmindre andet fremgår af udbudsmaterialet. Sikkerhedsstillelsen størrelse er fra entrepriseaftalens indgåelse, til afleveringen finder sted, på 15 % af entreprisesummen. Efter afleveringsgennemgangen bliver den nedskrevet til 10 % af entreprisesummen, og nedskrives igen efter 1 års gennemgang til 2 % af entrepriseaftalen. Sikkerhedsstillingen ophører efter 5 år fra aflevering, efter 5 års gennemgangen. Betingelsen for disse nedskrivninger er at der ikke findes fejl eller mangler ved byggeriet på gennemgangstidspunkterne. Bygherren skal stille selv samme sikkerhed til entreprenøren. Det er dog ikke en sædvane at staten og offentlige støttede organer stiller sikkerhed, dette fordi man ikke anser disse for at kunne gå i betalingsstop. Bygherren skal senest stille sikkerhed 8 arbejdsdage efter fremsættelse af betalingsforpligtelse over for entreprenøren. Bygherren er også forpligtet at tegne en brand- og stormskadeforsikring som entreprenørerne også er dækket af. Den skal være gældende fra projektets opstart til det er afleveret uden fejl og mangler. Offentlige bygherrer kan yderlige kræve at entreprenøren er selvforsikret. Ifølge Dansk rets almindelige regler skal entreprenører samt underentreprenører være ansvarsforsikret Entreprisens udførelse Entreprisen skal umiddelbart efter indgåelse af entrepriseaftalen udarbejde, i samarbejde med bygherre, en arbejdsplan. Entreprenøren skal selv udføre samtlige afsætninger og koter til byggeriet, med minder andet fremgår af aftalen. Arbejdet udføres iht. til aftalen, fagmæssigt korrekt eller efter bygherrens eventuelle anvisninger, dog altid af sædvanlig god kvalitet. Entreprenøren skal levere samtlige materialer og står for div. biydelser, for at sikrer arbejdets færdiggørelse. Entreprenøren skal sikre at der er 5 års leverandøransvar, fra afleveringen, for mangler ved leverancen. Kan entreprenøren ikke sikre dette, hæfter han alene for disse mangler i 5 år efter aflevering. Under projektets udførelse skal entreprenøren sørge for den nødvendige godkendelse af projektet og holder bygherren orienteret herom. Entreprenøren skal ligeledes sørge for anmeldelser, ansøge om tilladelser, tilkalde syn og fremskaffer attester, der angår arbejdets udførsel. Udgifter hertil skal være indeholdt i entreprenørens tilbud. Parterne kan, hvis de finder det nødvendigt, kræve projektgennemgang, sådan en gennemgang kan fremgå af entrepriseaftale. Entrepriseaftalen kan også indeholde anvisninger på prøver der ønskes taget igennem udførelsen, og i hvilken art og omfang prøver ønskes. Disse prøver kunne senere indgå i en udbudskontrolplan og anvendes til projektets kvalitetssikringen. Bygherren kan forlange ændring i projektet, hvis ændringen har en naturlig sammenhæng mellem