Beskæftigelsesplan 2016 Hillerød Kommune

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2016 Hillerød Kommune Marts 2016

2 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kapitel 1. Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Hillerød Kommune i Kapitel 2. Mål i beskæftigelsesplanen for Kapitel 3. Strategi i 2016 for Arbejdsmarkedsudvalgets pejlemærker/ministermålene: 6 o o o o Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne Flere unge har en ordinær uddannelse Større tilknytning til arbejdsmarkedet for ledige og syge på kanten af arbejdsmarkedet via en tværfaglig og sammenhængende indsats Færre langtidsledige Kapitel 4. Kvantitative mål for indsatsen i

3 Indledning Indeværende Beskæftigelsesplan er underlagt andre rammer end de hidtidige beskæftigelsesplaner. De tidligere proceskrav for beskæftigelsesplanen er stort set afskaffet, og det betyder, at der ikke længere er en skabelon for beskæftigelsesplanen, ligesom der ikke skal ikke foretages en høring i beskæftigelsessystemet men dog stadig i Hillerød Handicapråd. Der er heller ikke krav om fastlæggelse af kvantitative niveauer for mål, og Resultatrevisionen er afskaffet, men beskæftigelsesplanen skal dog stadig forholde sig til hidtidige resultater og effekter. Beskæftigelsesministeren udmelder stadig mål for indsatsen, som er vejledende, og som beskæftigelsesplanen skal tage udgangspunkt i. Den eneste lovgivningsmæssige tidsfrist er, at Byrådet skal have godkendt den årlige beskæftigelsesplan senest den 31. december, og beskæftigelsesplanen skal efterfølgende sendes til orientering til det Regionale Arbejdsmarkedsråd. Folketinget har i august måned 2015 vedtaget en gennemgribende omlægning af hele refusionssystemet, der træder i kraft den 4. januar De nuværende refusionsregler, der både afhænger af ydelsestypen og den konkrete indsats, som kommunerne iværksætter for den ledige, afskaffes. I stedet bliver der indført et refusionssystem, hvor refusionssatsen som udgangspunkt er ens på tværs af ydelser og falder over tid. For at kunne efterleve reformernes intentioner, og de lokalpolitiske udviklingsmål om en øget virksomhedsog uddannelsesindsats, har Hillerød Kommune allerede iværksat forskellige tiltag. Eksempelvis er en ny strategi for beskæftigelsesindsatsen vedtaget af Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet i januar måned Det centrale princip i den nye strategi er, at indsatsen for alle målgrupper skal foregå så tæt på arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne som muligt, da erfaringen er, at det giver en mere fokuseret indsats og bedre effekt. Et andet tiltag ift. refusionsreformen er Jobcentrets arbejde med progressionsværktøjer, der har til formål at belyse udviklingen i forløbene, der iværksættes, samt at sætte fokus på hvilke værktøjer der har en effekt. Såfremt omlægningen af refusionssystemet i øvrigt nødvendiggør ændringer i strategierne, vil de blive forelagt Arbejdsmarkedsudvalget. Arbejdsmarkedsudvalget i Hillerød Kommune har på møde den 12. august 2015 behandlet afsnittet i indeværende beskæftigelsesplan om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Hillerød Kommune i Herudover besluttede udvalget, at der ikke skal være yderligere fokusområder i Beskæftigelsesplan 2016 udover de allerede vedtagne pejlemærker for På møde den 7. oktober 2015 har Arbejdsmarkedsudvalget godkendt indeværende udkast til Beskæftigelsesplan 2016 med henblik på høring i Hillerød Handicapråd og endelig godkendelse. 2

4 Kapitel 1. Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Hillerød Kommune i 2016 Status for beskæftigelsesindsatsen Ledige unge Antallet af unge på uddannelseshjælp, kontanthjælp og dagpenge er faldende i Hillerød. Faldet er større end i Region Hovedstaden generelt. Udviklingen har især været til gavn for de uddannelsesparate og dagpengemodtagere. Hillerød har dog fortsat en relativt høj andel af unge på offentlig forsørgelse. Andelen, der overgår til uddannelse, er lidt lavere i Hillerød, hvilket kan hænge sammen med, at Hillerød har en lidt større andel af aktivitetsparate og en mindre andel af åbenlyst uddannelsesparate. Der foreligger ikke dokumentation for, at faldet i antallet af unge på offentlig forsørgelse skyldes, at de går i gang med en uddannelse. Tal fra 2014 tyder på, at Hillerød ligger lidt under gennemsnittet i Hovedstadsområdet i forhold til at få unge i uddannelse. Jobparate dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere Antallet af jobparate dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Hillerød Kommune er ligeledes faldende. Faldet er større end i Region Hovedstaden for dagpengemodtagere, men mindre for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Ledighedsprocenten er for begge grupper lavere end i Region Hovedstaden. Andelen af de jobparate i Hillerød Kommune, som bliver langtidsledige, ligger over niveauet i Region Hovedstaden for dagpengemodtagere og under niveauet for kontanthjælpsmodtagere. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er faldet mere i Hillerød end antallet af jobparate. Faldet har været væsentligt større end i Region Hovedstaden. Samtidig udgør de aktivitetsparate en mindre andel af kontanthjælpsmodtagerne end i Hovedstadsområdet generelt. Sygedagpengemodtagere Antallet af borgere på sygedagpenge i Hillerød er faldende, men faldet er ikke så stort som i Region Hovedstaden generelt. Andelen på sygedagpenge ligger samtidig lidt over andelen i Region Hovedstaden. Andelen af sygedagpengesager, over 52 uger, har været stigende. Stigningen i antallet af sager over 52 uger hænger sammen med sygedagpengereformen, som bl.a. har betydet, at uhelbredeligt syge kan forblive på sygedagpenge længere. Fleksjob, ressource- og jobafklaringsforløb samt førtidspension De senere års reformer har betydet større fokus på at fastholde sygedagpengemodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere på arbejdsmarkedet. Det har betydet, at flere er blevet godkendt til fleksjob, en øget tilgang til ressource- og jobafklaringsforløb og en faldende tilgang til førtidspension. Udviklingen i Hillerød har været på linje med udviklingen i Region Hovedstaden med den forskel, at tilgangen til fleksjob er steget mere i Hillerød samtidig med, at andelen på ledighedsydelse er faldet. Tilgangen til førtidspension er faldet i forhold til før reformen, men som forventet steget i forhold til Tilgangen er større i Hillerød end i Region Hovedstaden. 3

5 Forventninger til udviklingen Beskæftigelsen i Region Hovedstaden forventes at stige frem til 2016 med 3,3 % svarende til i alt personer. Stigningen vil især omfatte privat service med personer, offentlige service med personer og bygge og anlæg med personer. Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke forventes at resultere i fortsat faldende ledighed i Region Hovedstaden. I perioden 4. kvartal 2014 til 4. kvartal 2016 forventes ledigheden således at falde med personer, svarende til et fald på 9,0 %. Faldet vil være størst for de ikke-forsikrede, mens faldet blandt forsikrede vil være størst for 3F og Nærings- og nydelsesmiddelarbejder Forbundet. Udfordringen med mangel på arbejdskraft må forventes at blive forstærket i de kommende år i takt med, at ledigheden falder. 4

6 Kapitel 2. Mål i beskæftigelsesplanen for 2016 Arbejdsmarkedsudvalget har i 2014 besluttet følgende pejlemærker for : 1. Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne. 2. Flere unge har en ordinær uddannelse. 3. Større tilknytning til arbejdsmarkedet for ledige og syge på kanten af arbejdsmarkedet via en tværfaglig og sammenhængende indsats. 4. Færre langtidsledige. Der er den 22. maj 2015 udmeldt de nationale beskæftigelsespolitiske mål for Målene er som følger: 1. Flere unge skal have en uddannelse. 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. De fire mål bygger videre på målene for 2015, og understøtter således fortsat implementeringen af de seneste års store reformer på beskæftigelsesområdet, ligesom målene dermed fortsat også er sammenfaldende med Arbejdsmarkedsudvalgets pejlemærker. 5

7 Kapitel 3. Strategi i 2016 for Arbejdsmarkedsudvalgets pejlemærker/ministermålene Pejlemærke 1 ministermål 4: Jobcentret har en tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Arbejdsmarkedsudvalget ser fortsat et behov for en tættere kontakt, styrket dialog og øget samarbejde med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Jobcentret arbejder fortsat i 2016 med implementeringen af virksomhedsstrategien, der blev vedtaget primo 2015, som samtidig understøtter principperne bag refusionsreformen, om at sikre så kort varighed i forløbene som muligt. Der arbejdes med følgende indsatsområder: Tæt på virksomhederne For at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft og optimere samarbejdet, skal Jobcentret kende virksomhederne godt. Virksomheder af forskellige størrelse og type efterspørger noget forskelligt, ligesom brancherne kan have specifikke udfordringer, der kræver en specifik indsats. Der gennemføres i efteråret 2015 og starten af 2016 en virksomhedskampagne med det formål at etablere nye samarbejdsflader. Der følges op på denne kampagne i En tilgængelig og professionel virksomhedsindsats Jobcentret skal fortsat arbejde på at styrke sin rolle som samarbejdspartner overfor virksomhederne. Virksomhederne skal let kunne komme i kontakt med Jobcentret, og de skal opleve Jobcentrets virksomhedskonsulenter som både servicemindede og fagligt stærke. Der arbejdes i 2016 fortsat på at styrke kanalstrategierne og tilgængeligheden, og på at mindske de administrative opgaver for virksomhederne. En fælles og effektiv virksomhedsindsats For at skabe gode relationer til erhvervslivet er det helt afgørende, at sagsbehandlingen er effektiv og smidig. I Jobcentrets samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger og øvrige aktører, som a-kasser, læger, uddannelsesinstitutioner m.v., vil der derfor være fokus på smidige arbejdsgange. Herudover arbejdes der fortsat med implementeringen af strategiens tre kerneopgaver: Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft Jobcentret skal samarbejde med virksomheder om rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, og være en professionel rekrutteringspartner for virksomhederne gennem aktiv og offensiv opsøgning af rekrutteringsopgaver. Der arbejdes i 2016 fortsat med at styrke samarbejdet med brancher i vækst, bistand til virksomheder i forhold til udsøgning af ledige kandidater, og styrket samarbejde med andre kommuner om større rekrutteringsopgaver. Fastholdelse af sygemeldte medarbejdere Jobcentret skal understøtte, at sygemeldte medarbejdere vender hurtigst muligt tilbage i arbejde, via hjælpeforanstaltninger og dialog med virksomhed og medarbejder. Der arbejdes fortsat i 2016 på at styrke 6

8 samarbejdet med virksomheder og medarbejdere med at finde løsninger, som kan være med til at fastholde medarbejdere, der er i risiko for at miste deres job. Der er fortsat fokus på udbredelse af viden til virksomhederne om Jobcentrets fastholdelsesydelser og på at udbrede kendskabet til fast track-ordningen. Opkvalificering af medarbejdere og ledige Der er i 2016 fortsat fokus på at gennemføre målrettet uddannelse og opkvalificering af ledige, så de får de kompetencer virksomhederne efterspørger. Jobcentret vil styrke samarbejdet med uddannelsesinstitutioner, virksomheder og faglige organisationer om at etablere og gennemføre målrettet uddannelse for ledige, som matcher virksomhedernes behov, og herunder også opkvalificering af ledige, der har længere afstand til arbejdsmarkedet. For at sikre kvalificeret arbejdskraft til fremtidens virksomheder, vil Jobcentret også samarbejde med virksomheder om efteruddannelse af egne medarbejdere. Herudover er der fortsat fokus på at styrke virksomhedernes kendskab til særlige muligheder for støtte til målrettet opkvalificering og uddannelse i forbindelse med rekruttering af en ledig, fx via voksenlærlingeordningen og jobrotation. Pejlemærke 2 ministermål 1: Flere unge har en ordinær uddannelse Arbejdsmarkedsudvalget ønsker fortsat, at flere unge i Hillerød skal have en uddannelse. Uddannelse er en god investering, og Arbejdsmarkedsudvalget har en ambition om, at flere unge kommer i uddannelse, gennemfører en uddannelse og får job, fordi det forøger den enkeltes valgmuligheder, livskvalitet og sundhed. Gevinsterne for unge med uddannelse er store: De klarer sig bedre på arbejdsmarkedet, har en højere livsindkomst og har bedre muligheder for at finde et nyt job, hvis de skulle blive ledige. Uddannelse er også en gevinst for samfundet og for Hillerød Kommune, fordi en veluddannet arbejdsstyrke bidrager til vækst og velfærd. Kontanthjælpsreformen har betydet en øget uddannelsesrettet indsats for unge. Alle unge skal bevæge sig i retning mod uddannelse. Unge uden uddannelse bliver ved det første møde med Jobcentret screenet og uddannelsesvurderet, og får et pålæg om at påbegynde en uddannelse. Unge, der venter på uddannelsesstart, skal i nyttejob. De unge, som har andre problemer end manglende uddannelse og ledighed, får en individuel, tværfaglig og uddannelsesrettet indsats. Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at Jobcentret samarbejder aktivt om en koordineret ungeindsats blandt andet gennem det Regionale uddannelsesforum under Arbejdsmarkedskontor øst, hvor kommuner, uddannelsesinstitutioner og a-kasser samarbejder om at fremme de unges uddannelsesmuligheder. Jobcentret skal ligeledes være en aktiv part i Strategisk uddannelsesforum. Arbejdsmarkedsudvalget vil i 2016 tage afsæt i og videreføre flere af de strategier og indsatser, der er i fokus i 2015: Styrket tværkommunalt samarbejde Hillerød er en stor uddannelsesby, og unge fra hele Nordsjælland tager hver dag til Hillerød ifm. deres uddannelsesforløb. Der vil i 2016 fortsat være særligt fokus på at styrke det tværkommunale samarbejde 7

9 på ungeområdet, som led i at øge viden om effektfulde tilbud, og på at skabe mulighed for at andre kommuner kan have fremskudt sagsbehandling på Hillerød Uddannelses- og Vejledningscenter (HUV). Der samarbejdes bl.a. med andre Nordsjællandske kommuner og Erhvervsskolen Nordsjælland om forsøg med brobygningsforløb for unge. Vejledning tæt på uddannelsesmiljøet Erfaringen i Jobcentret og på Erhvervsskolen Nordsjælland er, at unge oftest ikke selv opsøger uddannelsesinstitutionerne, og kan være nervøse for at træde ind ad døren og være i et uddannelsesmiljø. Med HUV s nye placering på Erhvervsskolen Nordsjælland vil der i 2016 arbejdes på at realisere gevinsterne ved, at HUV er placeret i et stærkt uddannelsesmiljø, så uddannelsesmiljøet bliver et mere naturligt sted for de unge at færdes i, og aktivt bruges i vejledningen af de unge. Fortsat udvikling af tilbudsviften og øget virksomhedsindsats På HUV får unge vejledning, og der iværksættes tilbud for unge, som styrker deres mulighed for at starte på og gennemføre en uddannelse. Arbejdet med udvikling af tilbudsviften fortsætter i 2016 med henblik på løbende evaluering af de tilbud, der iværksættes. Der arbejdes med progressionsmåling, evidens og oparbejdelse af viden om, hvilke tilbud der på bedst mulig måde fremmer uddannelsesmulighederne, og som er helt i tråd med tankerne bag refusionsreformen. Der arbejdes videre med initiativer som erhvervsmentornetværk og øget brug af virksomhedspraktikker, som led i forberedelse af de unge på uddannelse. Der arbejdes fortsat i 2016 med evaluering af effekten af ressourceforløb, og herunder på ressourceforløbenes tilrettelæggelse. Styrket tværfagligt samarbejde og tidlig indsats Samarbejdet omkring unge med komplekse problemstillinger er afgørende for at få dem videre mod uddannelse. Der vil i 2016 være fokus på at styrke den helhedsorienterede indsats overfor unge gennem bl.a. styrket samarbejde med uddannelsesinstitutioner og sundhedsvæsnet. Det er vigtigt, at Jobcentret og Ungdommens uddannelsesvejledning fortsætter det tætte samarbejde, herunder også det tætte samarbejde om en tidlig indsats overfor de 15 til 17-årige unge. Samtalen med borgeren Det er en forudsætning for at kunne leve op til kontanthjælpsreformens intention om flere unge i uddannelse, at medarbejderne i Jobcentret er dygtige til at motivere og vejlede de unge. Der vil i 2016 fortsat være fokus på at forankre og udvikle på de redskaber, som medarbejderne anvender i samtalerne med de unge. Videreudvikling af den koordinerende sagsbehandler Der er fortsat fokus på udvikling af funktionen som koordinerende sagsbehandler. I efteråret 2015 gennemgår alle koordinerende sagsbehandlere et kursusforløb om bl.a. mødeledelse, facilitering af forskellige fagligheder og opkvalificering af viden om psykiatriske lidelser. Der vil i 2016 være fokus på implementeringen af denne viden og på brugen af progressionsmåling i sagerne. 8

10 Pejlemærke 3 ministermål 2: Større tilknytning til arbejdsmarkedet for ledige og syge på kanten af arbejdsmarkedet via en tværfaglig og sammenhængende indsats Da borgere på langvarig forsørgelse er at finde indenfor flere målgrupper, er det 3. pejlemærke bredt, og omfatter følgende målgrupper: Kontanthjælp, ledighedsydelse, sygedagpenge og integration. Målet tager afsæt i reformen af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft i 2013, og som siden er fulgt op med reformer på kontanthjælps- og sygedagpengeområdet. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet udgør fortsat en særlig arbejdsmarkedspolitisk udfordring, fordi der er større vanskeligheder forbundet med at hjælpe denne gruppe borgere tilbage på arbejdsmarkedet, end der er for nyledige. Det skyldes blandt andet, at kompetencer forældes, og personlige netværk svækkes ved længere tids fravær fra arbejdsmarkedet. Hvis en stor gruppe af borgere står udenfor arbejdsmarkedet, bliver det også vanskeligere at sikre det nødvendige arbejdsudbud på sigt. Hertil kommer de negative økonomiske, sociale og menneskelige konsekvenser af længere tids modtagelse af offentlige ydelser. Overordnede strategier for indsatsen for kontanthjælps- og ledighedsydelsesmodtagere Tidlig screening af borgere For at kunne skabe de gode resultater, og for at kunne målrette og differentiere indsatsen, er det vigtigt, at Jobcentret tidligt kan identificere personer med høj risiko for at forblive på langvarig forsørgelse. Alle borgere på blandt andet kontanthjælp, integrationsydelse, men også sygedagpenge og ledighedsydelse, screenes derfor, og ressourcerne prioriteres til de grupper, som har størst risiko for at komme eller forblive på langvarig forsørgelse. Forebyggelse, helhedsorientering og tværfaglighed Det er vigtigt at fastholde målgruppens tilknytning til arbejdsmarkedet, og derfor skal det beskæftigelsesrettede og tværfaglige spor igangsættes fra 1. ledighedsdag. Samarbejdspartnere som virksomheder og uddannelsesinstitutioner er fortsat vigtige i denne sammenhæng, da de sammen med Jobcentret kan være med til at løfte målgruppen ved blandt andet at udvise socialt ansvar. Den helhedsorienterede og tværfaglige indsats på tværs i kommunen er vigtig i forhold til at understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for på sigt, at målgruppen kommer i ordinært job. Her er det afgørende, at social- og sundhedsindsatser igangsættes sideløbende og i tæt samspil med den virksomhedsrettede indsats. Samtalen med borgeren Det er en forudsætning for at kunne leve op til Førtidspension- og fleksjobreformens intention om en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har til formål at flere borgere opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, at medarbejderne er dygtige til at motivere og vejlede borgerne. Alle medarbejdere i Jobcentret har i 2015 gennemgået et omfattende kompetenceudviklingsforløb om samtalen med borgeren, som nu er implementeret i sagsbehandlingen. 9

11 Fokus på progression i forløbene Der arbejdes i 2016 på at udvikle og implementere værktøjer, der har til formål at belyse den aktuelle udvikling i forløbene samt at sætte fokus på, hvilke værktøjer der har en effekt. Progressionsværktøjer implementeres på områder som mentor, ressourceforløb og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, hvilket understøtter Jobcentrets overgang til den nye refusionsreform. Kompetenceudvikling af de koordinerende sagsbehandlere Som nævnt er der fortsat fokus på udvikling af funktionen som koordinerende sagsbehandler via bla. kursusforløb, som igangsættes i efteråret 2015, og hvor der i 2016 arbejdes på at implementere og udvikle de kompetencer, der opnås. Overordnede strategier for indsatsen for sygedagpengemodtagere Sygedagpengereformens anden og sidste fase blev implementeret fra januar Fasen indebar blandt andet en ny opfølgningsmodel, en ny kategorisering af sygemeldte borgere og fast track for virksomheder og borgere, som en mulighed for hurtigere sagsbehandling. Samtidig betød indfasningen, at sygemeldte ledige borgere bevarer deres arbejdsløshedsdagpenge de første 14 dage af deres sygdom. Sygedagpengesektionen i Jobcentret har siden foråret 2014 omorganiseret sig, således at fokus er rettet mod henholdsvis ny-sygemeldte og sygemeldte med længerevarende sygdom med behov for tværfaglig indsats. Samtidig er der sat fokus på virksomhedsindsatsen i forbindelse med fast track, og fastholdelse af medarbejdere i virksomhederne, hvilket er beskrevet under Pejlemærke 1. Indsatsen for sygemeldte borgere vil i 2016, i lighed med 2015, have fokus på tidlig kontakt til sygemeldte borgere og til sygemeldte borgeres arbejdsgivere, samt at fortsætte arbejdet med at styrke det tværfaglige samarbejde omkring borgere med risiko for at miste fodfæste til arbejdsmarkedet. Tidlig og forebyggende indsats Den forebyggende indsats på sygedagpengeområdet skal i 2016 styrkes yderligere. Sygemeldte borgere kontaktes hurtigt med henblik på at afklare, om der er risiko for langvarigt sygefravær og for, i samarbejde med borgeren, at tilrettelægge en plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Samtidig kontaktes arbejdsgiverne og tilbydes vejledning i mulighederne for, hvordan den sygemeldte medarbejder kan vende tilbage til arbejdspladsen. Tværfagligt samarbejde Det tværfaglige samarbejde har høj prioritet i indsatsen for at nedbringe antallet af sygemeldte borgere. Jobcentret vil således fortsat have et tæt samarbejde med Ældre og Sundhed om fremskudt sagsbehandling, og med Frivilligcentret i afholdelse af kurser for borgerne i håndtering af eksempelvis stress. De nye jobafklaringsforløb har betydet, at borgere ikke mister deres forsørgelsesgrundlag, hvis ikke de har sygedagpengeret. Der skal derfor i øget grad etableres jobafklaringsforløb for de borgere, som ikke kan raskmelde sig efter 22 ugers revurdering eller er omfattet af forlængelsesreglerne, men også ressourceforløb. Der vil i 2016 blive rettet yderligere fokus på de indsatser, der er etableret af det rehabiliterende team som jobafklarings- og ressourceforløb. 10

12 Overordnede strategier for at styrke integrationsindsatsen I 2016 vil der være et stort fokus på at understøtte borgere på integrationskontrakt i hurtigst muligt at lære dansk, samtidig med at sikre en gradvis større tilknytning til det danske arbejdsmarked. Etableringen af Hillerød Kommunes tværfaglige Integrationsteam betyder, at der i 2016 vil være et forstærket fokus på virksomhedsrettede indsatser for flygtninge. Bla. indkaldes ny-ankomne flygtninge til to opstartsmøder med Jobcentret inden for den første måned efter ankomst til Hillerød Kommune. Her introduceres flygtninge til det danske samfund, rettigheder og pligter, krav om danskundervisning samt job- og uddannelsesmuligheder. Strategierne for integrationsindsatsen bygger på følgende: Helhedsorienteret indsats For at sikre en tidlig helhedsorienteret indsats, tilknyttes der til alle ny-ankomne flygtninge, medarbejdere med ekspertise indenfor social- og beskæftigelsesområdet samt familie- og frivilligområdet. Det er vigtigt, at der så tidligt som muligt kommer ro på flygtningenes boligforhold og økonomi, så de kan koncentrere sig om deres integration i lokalsamfundet og på det danske arbejdsmarked. Virksomhedskonsulenten er i dialog med virksomheder, og vil hurtigt kunne matche den enkelte flygtnings kompetencer med virksomhedens ønsker og behov. Familiekonsulenten sikrer en tæt og koordineret indsats for familier med børn under 18 år, så børnene får en god start i daginstitution eller skole. Frivillighedskonsulenten sikrer, at civilsamfundet inddrages i samarbejde med frivillige og foreningsliv. Der gøres således brug af frivilliges ressourcer, bl.a. til åben rådgivning i Sprogcentret og til at følge børn og unge til fritidsaktiviteter. Højere grad af fokus på arbejdsmarkedet for integrationsborgere Der arbejdes på i højere grad at benytte arbejdsmarkedsrettede forløb og opkvalificeringsforløb til borgere i integrationsperioden, for løbende at arbejde på øget tilknytning til arbejdsmarkedet sideløbende med danskuddannelse. Målet er, at alle borgere på integrationskontrakt skal have arbejdsmarkeds- og/eller uddannelsesrettede tilbud indenfor den første måned efter ankomst til Hillerød Kommune. Der arbejdes med at motivere integrationsborgerne til selv at påtage sig et ansvar for at finde virksomhedsrettede tilbud. Endelig bruges erhvervsmentorer til styrkelse af integrationen til arbejdsmarkedet. Virksomhederne har en vigtig rolle I forhold til at øge antallet af etniske borgere i beskæftigelse har virksomhederne en vigtig rolle. Der arbejdes bla. med arbejdsmarkedsrettet aktivering på virksomheder og i kommunens partnerskabsaftaler, når sproget tillader det, med tæt opfølgning fra virksomhedskonsulent. Arbejdsmarkedsudvalget understøtter denne indsats ved at italesætte virksomhedernes vigtige rolle i integrationen, og ved at være i dialog med frivillige foreninger og erhvervsliv igennem et nyetableret integrationsforum. Når ovennævnte indsatser ikke resulterer i selvforsørgelse indenfor den 3-årige integrationsperiode, overgår borger til anden ydelse, og får dermed samme støtte som andre borgere i den pågældende målgruppe. 11

13 Pejlemærke 4 ministermål 3: Færre langtidsledige Arbejdsmarkedsudvalget ønsker fortsat at bekæmpe langtidsledigheden blandt arbejdsmarkedsparate ledige. Understøttet af kontanthjælps- og beskæftigelsesreformerne er der iværksat initiativer, der sikrer en tidlig og forebyggende indsats for denne målgruppe. Initiativerne skal samtidig sikre, at det forventede fald i ledigheden i 2016 også kommer de potentielt langtidsledige til gode. Indsatserne for at forebygge tilgang til langtidsledighed Pejlemærker for risiko for langtidsledighed Personer, som er i risiko for at blive langtidsledige, er karakteriseret ved et eller flere af følgende objektive pejlemærker: Har arbejdet indenfor en konjunkturramt branche, har tidligere haft lang ledighed, er over 40 år, har kort eller ingen erhvervserfaring eller har en ikke-vestlig baggrund. Der kan desuden være et eller flere af følgende subjektive pejlemærker: Er begrænset mht. at pendle, er ikke parat til at skifte branche eller jobfunktion, kan ikke se egne kompetencer anvendt i andre brancher eller job, søger for få job eller søger job inden for et snævert jobområde eller har personlige karakteristika, der gør det svært at opnå job. Arbejdsmarkedsudvalget ønsker fortsat særligt at prioritere ressourcer til en tidlig og forebyggende indsats rettet mod personer med et eller flere af ovennævnte kendetegn. Dette for at sikre, at ressourcerne primært bruges på de ledige, der ikke selv er i stand til at komme i job igen. Indsatserne for at forebygge langtidsledighed Nyledige screenes Nyledige screenes i forhold til ovennævnte objektive og subjektive pejlemærker ved 1. samtale i Jobcentret. Til denne opgave har Styrelsen for Arbejdsmarked & Rekruttering udarbejdet et digitalt profilafklaringsværktøj, som skal implementeres i Jobcentret i Værktøjet skal sikre, at borger og beskæftigelsesrådgiver har et godt udgangspunkt for at kunne være i dialog om risiko for langtidsledighed. Der ydes på den baggrund en minimumsindsats for dem, der vurderes til selv at kunne finde job, og en understøttende virksomhedsrettet indsats for dem, der har behov for en ekstra indsats. Hyppige samtaler Der afholdes samtaler med de ledige 1 gang pr. måned i de første 6 måneders ledighed. Efter 16 måneders ledighed revurderes min plan, og den ledige bliver desuden understøttet med hyppige samtaler og/eller en personlig jobformidler. Ledige skal være aktivt jobsøgende og tage ejerskab Min plan er et led i den nye beskæftigelsesreform, som skal sikre, at der for alle ledige udarbejdes en plan for, hvorledes de kommer tilbage i varig ordinær beskæftigelse. Planen udarbejdes fra 1. juli 2016 i et samarbejde mellem den ledige, den lediges a-kasse og Jobcentret. Også jobparate kontanthjælpsmodtagere skal have udarbejdet min plan, og fælles for såvel dagpenge- som kontanthjælpsmodtagere er, at der som et obligatorisk element skal indgå en plan A (drømmejob), B (det 12

14 gode og acceptable job) og C (smør på brødet jobbet). Efter en konkret individuel vurdering, stilles der krav til borgerne om at udvide jobsøgningen til B og C målene efter henholdsvis 1-3 måneders og 3-6 måneders ledighed. Et andet nyt tiltag er en Joblog, hvor borgerne skal registrere deres jobsøgningsaktiviteter. Det giver mulighed for at både a-kasse og Jobcenter kan følge borgerens jobsøgning, give sparring og følge op på om borgeren søger job efter de aftaler, der er indgået i min plan. Udsøgning og formidling Der udsøges og formidles til ordinære stillinger, jobrotation, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Nyledige kontanthjælpsmodtagere vejledes om, at de skal arbejde for kontanthjælpen senest efter 13 ugers ledighed, med mindre der inden da etableres et virksomhedsrettet tilbud. For borgere i risikogruppen gives der en fremrykket indsats, fx. jobrettet opkvalificering for ufaglærte, samt for borgere med forældet uddannelse, evt. efterfulgt af en virksomhedsrettet indsats. Tæt samarbejde med C4 fortsætter Det tætte samarbejde med C4 skal fortsætte, og de ledige tilbydes netværksskabende aktiviteter via C4 s jobmatch-forløb. Tæt koordination mellem forskellige aktører Der vil fortsat være tæt koordination mellem lokale uddannelsesinstitutioner, a-kasser, faglige organisationer og Jobcentret, med henblik på at skabe dialog om de uddannelses- og efteruddannelsesbehov Jobcentret kan pege på, fx. for borgere som er i risiko for at blive langtidsledige. Synliggørelse af jobåbninger og lediges kvalifikationer Gennemsigtighed i arbejdskraftudbuddet og virksomhedernes efterspørgsel er et vigtigt omdrejningspunkt i forbindelse med at bekæmpe langtidsledighed. Strategien for dette er: - Virksomhederne skal bistås med at synliggøre jobåbninger. - Alle job skal slås op på Jobnet.dk, hvilket sikrer den største synliggørelse, samt at virksomhederne får den størst mulige mangfoldighed i ansøgerskaren. Såfremt den ubesatte stilling er inden for et mangelområde, hvor det er svært at rekruttere, vil Jobcentret gå i dialog med virksomheden om eventuelt at matche en ledig fra Jobcentret og vejlede om tilskudsordninger. - Personlig assistance, samt andre kompensationsordninger, bruges til personer med handicap. Der findes mange muligheder for at kompensere for nedsat arbejdsevne, men arbejdsgiverne ved det ofte ikke. Indsatserne for at øge afgangen fra ledighed Arbejdsmarkedsudvalget har fortsat fokus på at øge afgangen fra ledighed, herunder langtidsledighed. Specielt er en tidlig indsats overfor gruppen af ny-dimitterede vigtig, da dele af denne gruppe har en relativ høj ledighed, og dermed en stor risiko for langtidsledighed. Der er samme strategi til at begrænse antallet af henholdsvis dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere: Trappemodellen Indsatsen tager udgangspunkt i den lediges kvalifikationer, og bygger på trappemodellen. Dvs. at man 13

15 prioriterer de virksomhedsnære aktivitetsformer (voksenlærlingeordningen, jobrotation virksomhedspraktik og løntilskud). Der foranstaltes nyttejob for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Ret og pligt tilbud Der iværksættes ret og pligt tilbud i indsatsen indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Strategien tager afsæt i at udstyre arbejdskraftreserven med de efterspurgte kvalifikationer fra virksomhedernes side. 14

16 Kapitel 4. Kvantitative mål for indsatsen i mål: Flere unge skal have en uddannelse Fra januar til december 2016 skal 45 pct. på uddannelseshjælp være overgået til uddannelse. Lokalt mål: Frafaldet på ungdomsuddannelserne skal reduceres Frafaldet på de gymnasiale uddannelser og erhvervsskoler skal nedsættes med 0,2 pct.point, fra 1,6 pct.point i december 2015 (baseline) til 1,4 pct.point i december Mål: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Antallet af aktivitetsparate (dvs. personer der har været ledige i min. 1 år, og er på enten kontanthjælp, uddannelseshjælp, ledighedsydelse eller sygedagpenge) skal falde med 5 pct. fra december 2015 til december mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes Antallet af langtidsledige (dvs. personer der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger) skal falde med 20 pct. fra december 2015 til december mål: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Antallet af virksomheder, der vurderer Jobcentrets samlede indsats som meget god eller god, skal stige med 5 pct.point fra 2015 til