Arbejdsmiljøredegørelse 2011

Transkript

1 Arbejdsmiljøredegørelse 2011 Arbejdsmiljøredegørelse 2011 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø

2 Udgivet af: Udarbejdet af: Fotos: Layout: Tryk: Kontakt: Koncern HR, Uddannelse, Udvikling og Arbejdsmiljø, maj 2012 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Fra Region Midtjyllands arbejdspladser og konferencen: Ledelse af store arbejdspladser Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø og Grafisk Service Grafisk Service Kontorchef Jonna Pedersen Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøredegørelse 2011 består af 3 dele: Arbejdsmiljøredegørelse 2011 Arbejdsmiljøredegørelse 2011, Kort om arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøredegørelse 2011, Baggrundsfakta og eksempler Arbejdsmiljøredegørelsens 3 dele kan downloades på

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Indledning...4 Resumé...5 Ergonomi og forflytninger...5 Sundhed og trivsel...5 Ulykker...6 Sygefravær...7 Arbejdspladsvurdering (APV)...7 Baggrund...8 Forebyggende arbejdsmiljøarbejde...8 Redegørelsens indhold...9 Status på arbejdsmiljøarbejdet Ergonomi og forflytninger Sundhed og trivsel Sundhedsfremme Forandringer og trivsel Det psykiske arbejdsmiljø Stress og trivsel Vold, mobning og chikane TrivselsUndersøgelser og LedelsesEvalueringer (TULE) Social Kapital som begreb Social Kapital i Region Midtjylland Personalepsykologordningen Ulykkesforebyggelse Forebyggelse af ulykker Ulykker og omkostninger Arbejdsbetingede lidelser Andre fokusområder Natarbejde og helbredsundersøgelser Sygefravær Sygefravær grundet arbejdsulykker Arbejdsbetinget fravær Projekt Nærvær Støj Indkøb Byggeri Arbejdspladsvurdering Det elektroniske Arbejdsmiljøsystem (AMS) til APV Arbejdspladsvurdering i Afgørelser fra Arbejdstilsynet i Fremtidigt fokus med udgangspunkt i Arbejdsmiljøredegørelsen... 33

4 Indledning Nærværende redegørelse giver en status på arbejdsmiljøet i 2011 i Region Midtjylland. Redegørelsen er rettet mod samtlige ledere og medarbejdere i Region Midtjylland. Redegørelsen er udarbejdet både med henblik på at være baggrundsmateriale for det videre strategiske arbejdsmiljøarbejde og for at give inspiration til, hvordan Region Midtjyllands ledere og medarbejdere kan arbejde aktivt med arbejdsmiljøet. Redegørelsen består af 3 dele en kort og godt-version, en rapport med hovedkonklusioner i forhold til arbejdsmiljøarbejdet samt en rapport med baggrundsfakta og eksempler, der mere detaljeret beskriver en række emner som f.eks. særlige initiativer indenfor arbejdsmiljøarbejdet i de enkelte driftsområder, ulykker, arbejdsbetingede lidelser mv. (Del A-G). Ligesom i 2010 er processen omkring indhentning af data til redegørelsen forenklet væsentligt i forhold til tidligere år. Dataopsamlingen fra MEDorganisationen er forenklet og er primært foregået ved en dialog mellem arbejdsmiljøkoordinatorerne fra HMU-områderne og Koncern HR. Opsamling af data fra de enkelte driftsområder er foregået ved fokusgruppeinterviews med arbejdsmiljøkoordinatorerne. Side 4

5 Resumé Ergonomi og forflytninger I indsatsen for at undgå bevægeapparatsskader har der været stort fokus på hjælpemidler i 2011 både ved indkøb af nye hjælpemidler og i en række projekter i forhold til forflytning og undervisning i brug af hjælpemidler. I arbejdet har der mange steder været fokus på at have få typer hjælpemidler til rådighed, der så til gengæld kendes til bunds. Rigtig mange steder har der været fokus på hjælpemidler og andet udstyr i forhold til bariatriske patienter. Der har været mange spændende initiativer indenfor området i årets løb, og der ses gode resultater i en lang række forebyggende aktiviteter. Der er anmeldt færre ulykker indenfor kategorien uhensigtsmæssigt vrid i forbindelse med akavede arbejdsstillinger, når man sammenligner tal fra 2011 med Når der ses på ulykker med fravær med henvisning til ergonomi og forflytninger, er akutte tunge belastninger personer, én af de årsagskategorier, der har flest ulykker. Det er også i denne kategori af ulykker, at man finder en stor del ulykker med længerevarende fravær. På trods af mange aktiviteter er der således stadig udfordringer at tage fat på indenfor ergonomiområdet. Sundhed og trivsel 2011 har været præget af væsentlige omstillinger i store dele af organisationen. Hertil kommer det fortsatte arbejde med Den Danske Kvalitetsmodel og den tilhørende akkrediteringsproces samt den fortsatte udrulning af den Elektroniske Patient Journal (EPJ). Dette har krævet ekstra indsats af alle på de berørte arbejdspladser. Under temaet psykisk arbejdsmiljø har forebyggelse af stress, vold og konflikter haft særlig bevågenhed. Der har samtidigt været en stigende interesse for at arbejde med Social Kapital var året, hvor Region Midtjyllands nye redskab til Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering (TULE) blev taget i brug med mulighed for afvikling samtidig med APV. Derudover har mange arbejdspladser i Region Midtjylland haft fokus på samarbejde og kommunikation i Der blev sat fokus på forebyggelse af smerter og nedbringelse af sygefravær med Job- og krop kampagnen, som er en landsdækkende kampagne, der blev igangsat i Region Midtjylland med to konferencer i henholdsvis Skejby og Herning. Side 5

6 Ulykker På baggrund af tal fra Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens elektroniske anmeldelsessystem EASY ses, at antallet af registrerede ulykker med fravær er faldet med 11 % i forhold til 2010 og 13 % i forhold til Antallet af ulykker uden fravær er steget i samme periode, således at det samlede antal registrerede ulykker med og uden fravær i 2011 følger niveauet for 2009 og Der er sat øget fokus på ulykkesforebyggelse med den tværgående ulykkesindsats. Det er ikke muligt at afgøre, om faldet i antal af ulykker med fravær kan tilskrives det øgede fokus på ulykkesforebyggelse, da det også kan forklares af faldet i antallet af nyansatte, hvor der typisk har været en overhyppighed af ulykker. Mange kampagner har vist, at når der sættes øget fokus på ulykker, stiger anmeldelserne, fordi der typisk har været en underrapportering. Der er en stigning i anmeldelser af ulykker uden fravær, som måske kan forklares ud fra dette. Der er en overhyppighed af ulykker blandt nyansatte i Region Midtjylland, hvilket der har været sat fokus på i ulykkesindsatsen. Overhyppigheden af ulykker blandt nyansatte ses også i 2011, men er mindre end i Der er dog relativt færre nyansatte i Region Midtjylland i 2011, og det kan formentlig forklare en del af det betydelige fald i arbejdsulykker med fravær. Ulykkesfrekvensen i 2011 for hele Region Midtjylland er lavere end i årene 2010, 2009 og 2007, hvor frekvensen stort set ligger på samme niveau. Året 2008 er atypisk. Når man ser på antallet af ulykker med fravær er det kategorierne fysisk vold, akutte tunge belastninger personer, fald og sammenstød, der er tungest belastet. Sammenlignes 2011 med 2010 er der anmeldt færre ulykker indenfor kategorierne fysisk vold samt uhensigtsmæssigt vrid i forbindelse med akavede arbejdsstillinger og sammenstød. Side 6

7 Ved sammenligning med alle ansatte er de nyansatte underrepræsenteret, når arbejdsulykker af fysisk karakter samles under et. De nyansatte er der imod overrepræsenteret, når der ses på stikskader med smitterisiko. Siden 2010 er der foretaget en skønsmæssig beregning af omkostningerne ved arbejdsulykker i Region Midtjylland. Den samlede årlige udgift for ulykker, forsikringsudbetalinger, behandling etc. er faldet fra ca. 78 millioner i 2010 til ca. 70 millioner i Heraf er omkost-ninger til ulykker skønnet til ca. 33 millioner i 2010 og ca. 30 millioner i Faldet skyldes en reduktion i fravær i forbindelse med arbejdsulykkerne. Udgifter til forsikringsudbetalinger er faldet ca. 5 millioner fra 2010 til Den primære årsag til faldet er udbetaling af lidt færre store erstatninger samt et fald i behandlingsudgifterne i forbindelse med arbejdsskaderne. Der er således alt i alt et fald på ca. 8 millioner i udgifter og omkostninger på arbejdsulykker fra 2010 til Sygefravær Det samlede sygefravær i 2011 lå på 4,7 %, hvilket svarer til fuldtidsstillinger. Det er lykkedes at gennemføre en stor omstillingsplan i Region Midtjylland, uden at der samtidig er sket en stigning i sygefraværsprocenten. Fravær grundet arbejdsulykker er 0,1 %, hvilket svarer til 29 fuldtidsstillinger. Det arbejdsbetingede fravær kan ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) tilskrives 30 % af sygefraværet, og det svarer til 1,4 %. Efter at de 0,1 % er fratrukket, er der således 1,3 % andet arbejdsbetinget fravær, hvori der er et forebyggelsespotentiale rent arbejdsmiljømæssigt. Et stort afsluttet projekt omkring nærvær og trivsel viser, at det nytter at gøre noget i forhold til sygefraværet. Man skal her være opmærksom på, at tiltagene kan være mangeartede, og dét der virker det ene sted, ikke nødvendigvis giver mening på en anden arbejdsplads. Arbejdspladsvurdering (APV) Der er gennemført APV i en række driftsområder i Til dette er det elektroniske arbejdsmiljøsystem anvendt, hvilket giver mulighed for at trække oplysninger, der kan anvendes i det strategiske og forebyggende arbejde. Resultater fra APV en viser, at ansatte ligesom i 2009 og 2010 især har registreret flest forhold indenfor fysisk, psykisk og ergonomisk arbejdsmiljø. Side 7

8 Baggrund I Arbejdsmiljøaftalen for Region Midtjylland står beskrevet, at der én gang årligt skal udarbejdes en rapport til Regions-MEDudvalget med driftsområdernes status på arbejdsmiljøarbejdet. Statusrapporten skal tage udgangspunkt i arbejdspladsvurdering (APV), andre undersøgelser samt reaktioner fra Arbejdstilsynet. Derudover skal statusrapporten tage udgangspunkt i de fokusområder, der fremgår af Arbejdsmiljøaftalen: Det psykiske arbejdsmiljø Fokusområder fra Bevægeapparatskader Sygefravær Arbejdsmiljøaftalen Stress Arbejdsulykker Støj Natarbejde og helbredsundersøgelser Sundhedsfremme for specielt belastede grupper Forebyggende arbejdsmiljøarbejde For at styrke og målrette arbejdsmiljøindsatsen pegede RegionsMEDudvalget i maj 2010 på, at der er brug for få fremadrettede fælles fokusområder i Region Midtjylland og at der skal arbejdes med at formidle arbejdsmiljøarbejdet positivt, så det understøtter, at kulturen i arbejdsmiljøarbejdet bliver mere forebyggende frem for problemløsende. De 3 fokusområder, der er valgt, er: Ergonomi og forflytning Sundhed og trivsel Ulykkesforebyggelse Fokusområder fra RegionsMED-udvalget Side 8

9 Denne redegørelse er derfor opbygget med hovedvægt på disse 3 fokusområder, men med en kort status på alle fokuspunkter fra Arbejdsmiljøaftalen. Derudover blev der medio 2011 i Strategisk HR- Forum peget på, at der skal sættes ekstra fokus på følgende: Sygefravær Organisatorisk stress Arbejdsulykker Fokusområder fra Strategisk HR-Forum Redegørelsens indhold Redegørelsen indeholder - udover hovedkonklusioner fra fokusgruppeinterviews med arbejdsmiljøkoordinatorer fra de enkelte driftsområder en beskrivelse af delindsatserne under ulykkesforebyggelsesindsatsen (Del A), et overblik over arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser (Del B og C) samt et skøn over omkostninger for de anmeldte arbejdsulykker i 2011 (Del D). I Del E findes eksempler på initiativer igangsat i de forskellige driftsområder samt tværgående initiativer koordineret af Koncern HR i 2011 (Del F). Del G giver et overblik over reaktioner fra Arbejdstilsynet til Region Midtjylland i 2011 og udtræk fra APV (Region Midtjyllands elektroniske system til arbejdspladsvurdering).

10 Status på arbejdsmiljøarbejdet I det følgende gives en samlet status på arbejdsmiljøarbejdet i 2011 bygget op omkring de 3 strategiske fokusområder, der blev udpeget af Strategisk HR-Forum i Status er udarbejdet på baggrund af fokusgruppeinterviews med arbejdsmiljøkoordinatorer fra de forskellige driftsområder, kontakt til personalepsykologordningen samt en sammenfatning af arbejdsmiljøopgaver, Koncern HR har været involveret i og status på arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Ergonomi og forflytninger I indsatsen for at undgå bevægeapparatsskader har der været stort fokus på hjælpemidler i 2011 både ved indkøb af nye hjælpemidler og via en række projekter i forhold til forflytning og undervisning i brug af hjælpemidler. I arbejdet har der mange steder været fokus på at gå efter at anvende få typer hjælpemidler, der så til gengæld kendes til bunds. Der er fokus på små forbedringer. Rigtig mange steder har der været fokus på bariatriske patienter. Dette fokus har de senere år betydet, at indkøbte XXL hjælpemidler anvendes rutinemæssigt, og logistikken ser ud til at fungere. Efterspørgslen viser sig nogle steder i bølger, men efterspørgslen har foreløbigt kunnet efterkommes. I arbejdet med at forebygge bevægeapparatsskader nævnes også, at god forflytning og rigtig anvendelse af hjælpemidler/de rette teknikker har haft en positiv effekt på kerneydelsen/det sundhedsfaglige område, idet f.eks. dårlige forflytninger kan have en negativ indvirkning på bl.a. sårheling. Sundhedsfagligt er der således gevinster i forhold til at anvende de rette teknikker. Der har været indsatser omkring tunge løft og kørsel med vogne og senge blandt andet på Regionshospitalet Randers og Hospitalsenhed Midt, Silkeborg. Derudover har ergonomi i forhold til EPJ været et emne. Resultater fra Projekt Fokus, der er gennemført på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Horsens, viser, at der er evidens for, at lænderyg besvær kan reduceres, når der bl.a. er ledelsesopbakning, dygtige forflytningsvejledere og ressourcer til hjælpemidler. Flere driftsområder nævner specifikt, at ledelsesopbakning er essentiel i forhold til at opnå mest mulig succes med arbejdsmiljøarbejdet. Side 10

11 Når der ses på arbejdsulykker med fravær, er årsagskategorien akutte tunge belastninger personer, én af de kategorier, der har flest fraværsulykker. Det er samtidig i denne kategori, der er mange ulykker med forholdsvist længerevarende fravær. Som det ses senere i afsnittet omkring ulykker, er der anmeldt færre ulykker indenfor kategorien uhensigtsmæssigt vrid i forbindelse med akavede arbejdsstillinger, når man sammenligner tal fra 2011 med Videncenter for Arbejdsmiljø (VFA), der er en del af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), har via Kampagnen Job & krop igangsat en landsdækkende flerårig kampagne med fokus på, at bevægelse virker. Kernen i kampagnen er, at der lokalt tages initiativer til at forebygge muskelog skeletbesvær, der bl.a. kan ske via elastikøvelser. Job & krop kampagnen blev inviteret til Region Midtjylland, hvor der deltog 160 arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) og arbejdsledere (AL) ved 2 temamøder. Kampagnen sætter fokus på fremme af god fysisk trivsel, samt at smerter og sygefravær kan nedbringes med bevægelse. Målet er, at offentligt ansatte skal blive bedre til at forebygge og håndtere smerter i muskler og led som en del af arbejdsdagens rutiner og arbejdspladsens kultur. Kampagnen fortsættes i 2012 med tilbud om lokale aktiviteter. Der har generelt være meget fokus på kontorergonomi i de enkelte driftsområder, og mange steder er elastikøvelser introduceret som et nyt initiativ i forebyggelsen af ergonomiske problemstillinger. Side 11

12 Sundhed og trivsel Indsatsen for at vedligeholde og udvikle sundheden og trivslen på Regionens arbejdspladser har mange facetter. Den strækker sig fra sundhedsfremmetiltag rettet mod den enkelte eller mod fællesskabet, til vedvarende fokus på det fælles psykiske arbejdsmiljø, understøttet gennem samarbejdet mellem ledere og medarbejdere både lokalt på arbejdspladserne og i arbejdsmiljø- og MEDorganisationen. Sundhedsfremme Opgaven med sundhedsfremme har også i 2011 være forankret i de lokale Hoved-MEDudvalg. Der arbejdes med en lang række initiativer på området, og der er tiltagende fokus på sundhedsfremme på arbejdspladserne. Der er mange forskellige lokale tiltag som f.eks. fokus på KRAM-faktorer, mulighed for deltagelse i motionsløb, foredrag om sundhed og ernæring samt tilbud om at deltage i temadage om meditation og mindfullness. Derudover er der initiativer som f.eks. morgengymnastik, hvor både medarbejdere og beboere deltager samt pausegymnastik eller andre forebyggende øvelser. Bl.a. har Job & krop kampagnen se afsnittet om ergonomi og forflytninger introduceret elastikøvelser. Et af de særlige initiativer er sat i gang på Klinisk Biokemisk Afdeling og Klinisk Immunologisk Afdeling på Hospitalsenheden Vest, der har fået tildelt midler fra Forebyggelsesfonden til projektet Udvikling og forankring af helbred med fokus på styrke, kondition og kropsbevidsthed gennem et fælles ansvar. (Projektet er omtalt i hospitalsenhedens blad: Under Vesten, nr. 2, juni 2011). Projektet afsluttes i Forandringer og trivsel Ud over den almindelige løbende udvikling i Region Midtjylland har 2011 været præget af væsentlige omstillinger i store dele af organisationen. Hertil kommer det fortsatte arbejde med Den Danske Kvalitetsmodel og den tilhørende akkrediteringsproces samt den fortsatte udrulning af den Elektroniske PatientJournal (EPJ). Dette har krævet ekstra indsatser af alle på de berørte arbejdspladser. Et vigtigt omdrejningspunkt i bestræbelserne på at håndtere omstillingerne på bedste vis har Side 12

13 været samarbejdet mellem ledere, MED-udvalg og de lokale medarbejderrepræsentanter og arbejdsmiljøkoordinatorer. Dette har været suppleret af et samarbejde mellem områdernes egne og koncernens stabe og har bl.a. resulteret i udarbejdelsen af vejledning til gennemførelse af omstillinger og personalereduktioner. Herudover har der via beredskabet til omstillinger i Koncern HR været stående tilbud til ledere, personalegrupper, MED-udvalg, medarbejderrepræsentanter og den enkelte ansatte til håndtering af forandringerne. (materialer og vejledninger findes under: Til understøttelse af de mange aktiviteter har man flere steder valgt at uddanne særlige nøglepersoner f.eks. i form af trivselsagenter og sundhedscoaches. I 2011 har der været afholdt en arbejdsmiljøkonference særligt målrettet social- og sundhedsassistenter samt teknisk personale med temaet Forandring - giver muligheder. Det psykiske arbejdsmiljø Under temaet psykisk arbejdsmiljø har især forebyggelse af stress, vold, konflikter haft særlig bevågenhed. Og der har været en stigende interesse for at arbejde med social kapital. Derudover er 2011 året, hvor Region Midtjyllands nye redskab til TrivselsUndersøgelse og LedelsesEvaluering (TULE) blev taget i brug med mulighed for afvikling samtidigt med APV. Mange arbejdspladser i Regionen har haft fokus på samarbejde og kommunikation i Dette har rettet sig mod samarbejdet og kommunikationen generelt på arbejdspladsen, men også samarbejde i teams og teamudvikling har været et indsatsområde. Endelig har der været en særlig opmærksomhed på arbejdspladsernes kultur og værdier, ikke mindst i forbindelse med forandringer. Stress og trivsel I Region Midtjylland blev der i 2008 vedtaget en fælles stresspolitik og siden har mange arbejdspladser gjort en stor indsats for at udarbejde og implementere stresspolitikker eller videreudvikle de eksisterende. På mange arbejdspladser har man oplevet øgede krav i forbindelse med omstillinger og besparelser og de deraf følgende forandringsprocesser. Hertil kommer, at mange har oplevet en stigning i kompleksiteten af deres opgaver f.eks. ved at skulle håndtere flere og mere komplicerede patientforløb. For nogle medarbejdere er disse udfordringer blevet oplevet som stressende. Side 13

14 Det er ikke muligt at angive, hvor stor en andel af sygemeldingerne i Region Midtjylland, der kan tilskrives stress, men følgende indikatorer har betydning for indsatsområdet: Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at oplevelsen af ofte at føle sig stresset i dagligdagen er steget fra 5,8 (1987) til 8,7 (2005) i befolkningen som helhed (voksne) Ifølge NFA analyser af mentalt helbred er ¼ af langtidssygefraværet begrundet i psykiske lidelser Ifølge Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, CFK, ligger 21 % af befolkningen i Region Midtjylland i kategorien højt stressniveau (dvs. på 17 point eller derover på Perceived Stress Scale) 1. Dette er uændret i forhold til befolkningsundersøgelserne 2006 og 2010 Ifølge en undersøgelse fra CFK stiger risikoen for langtidsfravær proportionalt med stressniveauet for personer med højt stressniveau. (Kellenberger, S. og Breinholt Larsen, F.: Stress øger risiko for sygefravær hos raske erhvervsaktive, refereret i Hvordan har du det? Online nr ) Der har været forskellige tiltag i relation til at nedbringe sygefravær og forebygge stress. Der har f.eks. været afholdt kurser på Aarhus Universitetshospital for funktionsledere, AMR og TR under titlen Fremme af trivsel og arbejdsglæde. Tiltagene har blandt andet handlet om, hvordan initiativer med fokus på at øge den sociale kapital (jf. beskrivelse af begrebet Social Kapital nedenfor) kan medvirke til bedre arbejds-gange og Organiseringsformer samt bedre trivsel og arbejdsglæde. Der har også været afholdt meget kliniknære interventioner på Aarhus Universitetshospital i form af konsulenter i kitler, der har givet feedback og inspiration til bedre arbejdsgange og samarbejdsformer. Fælles for tiltagene er, at der i høj grad er fokus på, hvordan vi fremmer trivsel og arbejdsglæde, og herunder også forebygger stress. 1 Perceived Stress Scale (PSS) har til formål at opfange alle former for oplevet stress, ikke kun arbejdsrelateret stress. PSS inddeler i 5 stressniveauer og går fra 0 til 40 point. Jo højere pointscore, jo højere stressniveau. Side 14

15 Vold, mobning og chikane Regions-MEDudvalget vedtog i 2010 en fælles overordnet politik: Delpolitik om vold, mobning og chikane herunder seksuel chikane 2. Efterfølgende har Regionens arbejdspladser udarbejdet eller i ganske mange tilfælde revideret lokale politikker og retningslinjer omkring emnet. På Regionshospitalet Randers har man valgt at opdele arbejdet med Regionens delpolitik, så mobning henholdsvis vold og chikane har været drøftet særskilt. Dette er sket ud fra en betragtning om, at det er mest relevant at forebygge mobning mellem ansatte, mens det er mest relevant at forebygge vold og chikane fra patienter og pårørende. Politikkerne suppleres af kontinuerte indsatser for at forebygge og håndtere episoder med vold og konflikter på Regionens arbejdspladser. Dette gælder både de voldsomme episoder, der kan have store konsekvenser for de involverede, og de episoder, der ikke umiddelbart gør så stort indtryk på de involverede, men hvor belastningen kan akkumuleres over tid. Blandt indsatserne indgår også forbedrede registreringer af de episoder, der ikke skal anmeldes. Igen med det sigte at forebygge såvel konflikter som vold. Midtjyllands arbejdspladser kan ikke direkte aflæses af resultaterne for TULE eller i statistikken for APV. Statistikken for APV er afhængig af at APV-kortlægningen sker i APV, og dette er ikke et krav. Der er kun krav om, at handlingsplanen findes i APV. Centralt i områderne har man kun begrænset viden om forekomsten af mobning og tiltag for at håndtere eller forebygge mobning. Det antages derfor, at mobning håndteres lokalt i det omfang, den forekommer. Der, hvor man har kendskab til tiltag omkring mobning, fortælles, at man er opmærksomhed på, at mobning mellem ansatte kan undgås eller reduceres ved at adressere temaet direkte af både kolleger og ledere, men også gennem en indsats for en bedre og mere konstruktiv omgangstone og et fokus på et fælles ansvar for den lokale arbejdspladskultur. Eksempelvis har arbejdsmiljøorganisationen på Regionshospitalet Randers haft besøg af Rejseholdet fra Videncenter for Arbejdsmiljø med Stop mobning kampagnen, og på Kirurgisk Afdeling har ledere, arbejdsmiljøansvarlige og de enkelte afsnit set og drøftet filmene fra kampagnen med god respons. Tilfælde af mobning på Region 2 Politikker og generelle retningslinjer Delpolitik om vold, mobning og chikane Side 15

16 TrivselsUndersøgelser og LedelsesEvalueringer (TULE) Der er blevet gennemført TULE på Regionshospitalet Horsens, Hospitalsenheden Vest, Socialområdet og dele af koncernens stabe i I alt er der uddelt 7481 spørgeskemaer, dvs. omtrent 25 % af Regionens ansatte. Svarprocenten er af spørgsmålene i TULE spørgeskemaet er fælles for de 5 regioner. I de foreløbige opgørelser ligger Region Nordjylland og Region Midtjylland som de bedst placerede i forhold til trivslen på de regionale arbejdspladser. Social Kapital kan derfor betragtes som en synergieffekt, der øger mulighederne for at samarbejde og løse opgaver på et højt niveau. Virksomhedens sociale kapital understøtter, at organisationens medlemmer er i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. For at kunne løse kerneopgaven er det nødvendigt, at medlemmerne evner at samarbejde, og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed. (Definition ifølge Olesen m.fl.: Virksomhedens sociale kapital, Hvidbog, s. 44). Social Kapital som begreb Som bredt begreb betegner Social Kapital sammenhængskraften i grupper af mennesker, f.eks. samfund og organisationer. Social Kapital kan betragtes som en ressource, der sætter grupper i stand til at udrette mere end en samling individer, der forfølger egne mål. Side 16

17 Social Kapital i Region Midtjylland Social Kapital er blevet sat på dagsordnen i forskellige sammenhænge og i en række driftsområder i Et systematisk arbejde med Social Kapital kan bidrage til at øge trivsel og arbejdsglæde til gavn for patienter og borgere bl.a. ved dannelse af nye relationer på tværs af afdelinger og faggrupper, nedbrydning af faggrænser for optimering af patientflow, flytte fokus fra enkeltindivid til fællesskab; i løsning af driftsopgaver, hvor opgaveløsningen inddrager flere/alle medarbejder og ledelsen mv. Desuden kan arbejdet med Social Kapital være med til at give et mere nuanceret billede af, hvordan der arbejdes med både kultur og kommunikation. Der er bl.a. sat fokus på begrebet Social Kapital i forbindelse med: En workshop om Social Kapital og relationel koordinering på Arbejdsmiljøkonferencen i oktober Kurser i trivsel og arbejdsglæde for funktionsledere, AMR og TR med særligt fokus på, hvordan der kan arbejdes med Social Kapital Oplæg og dialog om social kapital på flere Hoved-Medudvalg Social Kapital som en del af lokale budget- og udviklingsaftaler på afdelingsniveau, hvor lederne skal gøre rede for, hvordan man højner den sociale kapital lokalt Social Kapital er bl.a. sat på dagsordenen i Hospitalsenhedens Vest og er f.eks. forankret i den nye arbejdsmiljøaftale på Århus Universitetshospital Personalepsykologordningen Psykologerne tilknyttet Region Midtjyllands psykologhjælp beskriver, at mange henvendelser til dem har baggrund i ændringer på arbejdspladsen, f.eks. organisatoriske eller teknologiske ændringer, nedskæringer og effektiviseringer. Når forandringerne medfører afskedigelser, oplever personalet en betydelig belastning. Dette gør sig selvfølgelig især gældende for de afskedigede, men også deres kolleger, som i en periode har levet med usikkerheden, kan reagere stærkt. De afskedigede medarbejdere udgør en mindre gruppe af henvendelserne til personalepsykologerne. Der ses et mønster blandt henvendelser til personalepsykologordningen, der drejer sig om de dilemmaer, medarbejderne oplever, når der opstår et modsætningsforhold mellem patienternes/beboernes behov og Side 17

18 de ansattes faglige standarder på den ene side og tidsmæssige krav på den anden side. Et stort individuelt ansvar og følelsesmæssige krav indgår i dette dilemma. En del henvendelser kommer fra ansatte, der oplever problematiske samarbejdsforhold med enten kolleger eller leder. Lederne i Region Midtjylland har en væsentlig andel i, at forløbene hos personalepsykologerne bliver til gode forløb. Støtte fra egen leder har stor betydning for den ansatte. Personalepsykologerne beskriver, at mange ledere er gode til at give opbakning og lytte til medarbejdernes behov og er også lydhøre overfor anbefalinger fra personalepsykologerne. Ulykkesforebyggelse På baggrund af tal fra Arbejdstilsynets ulykkesregistreringssystem EASY ses, at antallet af ulykker med fravær er faldet med 11 % i forhold til 2010 og 13 % i forhold til Ulykkesfrekvensen (antallet af arbejdsulykker med fravær pr. 1 millioner præsterede arbejdstimer) i 2011 for hele Region Midtjylland er mindre end i årene 2010, 2009 og 2007, hvor frekvenserne stort set er ens er som nævnt i tidligere redegørelser atypisk grundet strejke blandt dele af sundhedskartellets medlemmer. Årsagen til faldet i antallet af ulykker med fravær på regionalt niveau samt den lavere frekvens kan ikke fastslås med sikkerhed ud fra de data, der er til rådighed. Der er sat øget fokus på ulykkesforebyggelse med den tværgående ulykkesindsats (se også afsnittet Indsats overfor ulykker nedenfor). Der er desuden færre nyansatte og et mindre personaleforbrug i Region Midtjylland som helhed. Antallet af ulykker med og uden fravær i 2011 følger dog stort set niveauet i 2009 og 2010, hvilket betyder, at antallet af ulykker uden fravær er steget. Mange kampagner har vist, at når der sættes øget fokus på ulykker, stiger anmeldelserne, fordi der typisk har været en underrapportering. Det kan forklare stigningen i ulykker uden fravær, hvor den største underrapportering må formodes at være. Side 18

19 I figur 1 herunder ses ulykker med fravær fordelt på årsagskategorier. Ulykker med fravær fordelt på årsagskategorier Fysisk vold Psykisk vold Traumatiske hændelser Stikskader med smitterisiko Skæreskader med smitterisiko Stænk og sprøjt med smitterisiko Udsættelse for kemisk påvirkning Udsættelse for el, varme/kulde, str... Uhensigtsmæssigt vrid ifm. akave.. Tab af kontrol over tekniske hjæl... Akutte tunge belastninger - ting Akutte tunge belastninger - personer Fald Sammenstød Andet Figur 1. Ulykker med fravær fordelt på årsagskategorier. Af figur 1 ses, at de mest belastede årsagskategorier er fald, akutte tunge belastninger personer, fysisk vold og sammenstød. Der er sket fald i alle 4 kategorier i forhold til 2010, men her skal det igen bemærkes, at en del af forklaringen er et mindre personaleforbrug / færre nyansatte samt lokale fald grundet ulykkesindsats. Arbejdsmiljøredegørelsen for 2010 viste, at en stor del af ulykkerne omfatter nyansatte. Figur 2 nedenfor viser, at grupperne med lav anciennitet fylder meget i ulykkesstatistikken. Det ses, at antallet af anmeldelser for nyansatte (0-1 års anciennitet) er faldet i 2011 sammenlignet med både 2009 og Hovedparten af faldet skyldes sandsynligvis, at antallet af nyansatte i Region Midtjylland har været faldende i samme periode, jævnfør tal fra Personaleredegørelsen (se evt. En del af forklaringen på faldet kan også være fokus på de nyansatte i den tværgående ulykkesindsats. Side 19

20 Antal Antal ulykker fordelt på anciennitet år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år 5-6 år 6-7 år 7-8 år 8-9 år 9-10 år år år år år år år år år år år År Figur 2. Antal ulykker fordelt på anciennitet I Del B sammenlignes anciennitetsgruppen 0-1 år (nyansatte) med alle ansatte i Region Midtjylland for 2011 ved, at deres ulykker med og uden fravær fordeles procentvis på årsagskategorier. Her ses, at de nyansatte er underrepræsenteret, når arbejdsulykker af fysisk karakter samles under et (kategorierne akutte tunge belastninger personer, akutte tunge belastninger - ting, fald, sammenstød og andet), når man sammenligner med alle ansatte. De nyansatte er der imod overrepræsenteret, når der ses på kategorien stikskader med smitterisiko (26 % af de nyansattes ulykker ligger her mod 19 % af alle ansattes ulykker). Når der ses på fravær, er det årsagskategorierne akutte tunge belastninger personer og fald, der har flest fraværsulykker, og det er også de 2 kategorier, der bevirker mest længerevarende sygefravær. Side 20

21 Der er også relativt mange fraværsulykker indenfor kategorien fysisk vold og sammenstød, men de bevirker generelt kortere fravær end førnævnte. Der er i 2011 sket et fald i antallet af ulykker indenfor fysisk vold. Der er i perioden gennemført en indsats overfor vold og lokalt ses der gode resultater af en øget systematisk indsats og bevågenhed. Indsatsen formodes at være medvirkende årsag til faldet i anmeldelser, men det er ikke muligt at konkludere endeligt på dette. Der kan også være andre årsager, som tilfældig variation, registreringspraksis m.v. Almindeligvis vil en øget fokus dog medføre flere anmeldelser, hvilket isoleret set viser, at indsatsen har haft en effekt. Psykiatri- og Socialområdet har haft særlig fokus på voldsforebyggelse, da der er en stor forekomst af voldstilfælde indenfor dette område. Generelt opleves klienterne/- beboerne tungere og behovet for den forebyggende indsats er derfor stigende. Der er f.eks. sat fokus på risikovurdering, konflikthåndtering, frigørelsesteknik m.v. for at forebygge voldsulykker. Det forventede fravær angivet i EASY viser et samlet fravær for alle ulykker i 2011 på 29 årsværk. Det samlede fravær var 31 årsværk i 2010, 35 årsværk i 2009 og 27 årsværk i Forebyggelse af ulykker Ulykkesforebyggelse er et af fokusområderne i arbejdsmiljøaftalen, og det er valgt som et særligt fokusområde i Region Midtjylland af Strategisk HR-Forum i Derudover blev Region Midtjylland i 2009 udpeget af Arbejdstilsynet sammen med en række andre store virksomheder med over 100 ulykker til at have særligt fokus på ulykkesforebyggelse med henblik på en reduktion af antallet af ulykker. Målet med Arbejdstilsynets landsdækkende indsats var at reducere antallet af ulykker med 20 %. Der blev derfor i Region Midtjylland sat et mål på 20 % reduktion (i forhold til 2009) og igangsat en række tværgående indsatser i 2010, og disse er fortsat i Indsatserne har i 2011 blandt andet resulteret i, at der er udarbejdet en anbefaling til anmeldelse af ulykker samt et redskab til ulykkesanalyse. Derudover er der udarbejdet et elektronisk overblikssystem til driftsområderne, der giver detaljerede oplysninger om ulykkerne til brug i det fremadrettede arbejde med forebyggelse af ulykker. Når man har større viden om ulykker f.eks. ulykkestype, specifik afdeling eller jobkategori kan forebyggelsesarbejdet foregå mere målrettet i forhold til, hvor behovet er størst. Overblikssystemet anvendes fra 1. januar 2012 i alle driftsområder. Side 21

22 Stikskader er en ulykkeskategori, hvor mange af Region Midtjyllands arbejdspladser har et betydeligt antal arbejdsulykker. Det har der været fokus på flere steder i 2011 bl.a. på Regionshospitalet i Horsens, hvor der er opnået en reduktion i antallet af stikskader på omkring 15 % ved at skifte til andre sikkerhedsprodukter. Et andet forebyggende tiltag inden for samme område er oprettelsen af Stikpatruljen, der har øget fokus på stikskader. Stikpatruljen er et samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital og Koncern HR. Et andet indsatsområde er vold og trusler. Flere af Region Midtjyllands arbejdspladser har vist, at det nytter at forebygge inden for dette område. Eksempelvist kan nævnes Bostedet Pilebakken, hvor man bl.a. gør meget ud af at have opmærksomhed på beboerne og risikovurderinger som et led i forebyggelsen. På Hammel Neurocenter har man arbejdet med neuropædagogisk tilgang i forhold til de udadreagerende patienter. Desuden har man haft meget fokus på patienthåndtering, hvilket har reduceret antallet af ulykker inden for vold og trusler med op mod halvdelen. Begge arbejdspladser påpeger ud fra deres erfaringer (jævnfør Del A), at succesfuld ulykkesforebyggelse: starter bl.a. ved de nyansatte er betinget af ledelsesopbakning kræver gode fysiske rammer Der er indsamlet eksempler på sikkerhedsrunderinger, udarbejdet materiale om den gode introduktion af nyansatte samt instruktion i safety walk. Materialet ligger under Ulykkesforebyggelse på Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljøs hjemmeside ( Side 22

23 Ulykker og omkostninger Ulykker genererer en række omkostninger og udgifter. Omkostninger omfatter direkte og indirekte omkostninger for de hændte ulykker i kalenderåret, og udgifterne omfatter udbetalinger fra Forsikringsenheden i løbet af året. Se Del D for beskrivelse af direkte og indirekte omkostninger mv. Ud fra forudsætninger angivet i Del D giver et kvalificeret skøn, at 525 arbejdsulykker med udsættelse for smitterisiko medfører en omkostning på ca. 2,7 millioner kroner. 457 arbejdsulykker med fravær medfører en omkostning på i alt millioner kr ulykker uden fravær beløber sig til 1,3 millioner kroner. Omkostningerne for alle ulykkesgrupper andrager efter denne beregningsmodel tilsammen ca. 30 millioner kroner. Disse omkostninger var ca. 33 millioner kroner i Faldet i omkostninger skyldes primært et fald i fraværet på ulykker med fravær. Udgifterne til forsikringsudbetalinger i 2011 vedrørende arbejdsskader er på knapt 40 millioner. Udgifterne omfatter administrationsbidrag, erhvervsevnetab, løbende udbetalinger/kapitaliseringer, méngodtgørelser og behandlingsudgifter. Disse udgifter var i 2010 på knapt 45 millioner kroner. Når omkostningerne for alle ulykkesgrupper lægges sammen med udgifter til forsikringsudbetalinger fås et beløb på ca. 70 millioner kroner i I 2010 var beløbet ca. 78 millioner. Arbejdsbetingede lidelser Der er anmeldt 137 arbejdsbetingede lidelser i I de foregående 4 år var antallet Antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser er således faldet støt de seneste 3 år til et niveau, der er 20 % lavere end ved Regionens start. Udviklingen med færre arbejdsbetingede lidelser er i sig selv positiv. På grund af et atypisk højt niveau i 2009 er det dog for tidligt at konkludere, at der er tale om en tendens. Der er mange ydre faktorer, der påvirker antallet af anmeldelser. Det kan f.eks. være nye kategorier på erhvervssygdomslisten m.v. Antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser er omkring 0,5 % årligt i forhold til antallet af ansatte (omkring 150 anmeldelser pr. år og pr ansatte). Fordelingen på diagnoser er nogenlunde konstant gennem årene. Antallet med Psykisk sygdom/gener er faldet siden Typisk anerkendes % af anmeldelserne. Side 23

24 Andre fokusområder Natarbejde og helbredsundersøgelser Ansatte med natarbejde skal tilbydes gratis helbredssamtale ved ansættelsesstart og derefter regelmæssigt, mindst hver 3. år. Det er arbejdsgiverens pligt at tilbyde og betale dette. Ansatte i Region Midtjylland kan gennem Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø bestille et temamøde om det at arbejde om natten samt booke helbredssamtaler. Dette tilbud er udarbejdet i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital, og er godkendt af Arbejdstilsynet. Ifølge arbejdsmiljøkoordinatorerne gennemføres der ikke mange helbredssamtaler i Region Midtjylland i forhold til antallet af medarbejdere, der har natarbejde. I 2011 er der gennemført 22 samtaler og afholdt 3 temamøder via Koncern HR s tilbud. Det er generelt opfattelsen hos arbejdsmiljøkoordinatorerne, at de fleste medarbejdere med natarbejde ikke har behov/- efterspørger helbredssamtaler, når den første samtale er gennemført. Der findes rigtig megen god information i forhold til natarbejde, og det er arbejdsmiljøkoordinatorernes opfattelse, at det hovedsageligt er medarbejdere, der starter med natarbejde for første gang, der har behov for/efterspørger en helbredssamtale. Hospitalsenhed Midt har taget initiativ til, at alle medarbejder med natarbejde selv kan bestille en helbredssamtale på intranettet, dvs. bestillingen kan også foregå om natten. Det opleves positivt. Tilgængelighed er vigtig, og det har betydet en stigning i antallet af medarbejdere, der ønsker en helbredssamtale. Et centralt tema for mange er arbejdstid og arbejdstidsplanlægning. Mange steder arbejdes der med dette. Den gennemgående tendens er, at øget indflydelse på arbejdstid og arbejdstidsplanlægning har stor betydning for medarbejdernes trivsel. Der er i 2011 fra forskere sat fokus på, om der er en øget risiko for brystkræft i forbindelse med natarbejde. Der er fortsat tvivl om denne sammenhæng, men der er udarbejdet en række anbefalinger fra forskerne bl.a. i forhold til at begrænse antallet af nattevagter i træk. Sygefravær Koncern HR har også i 2011 udarbejdet en sygefraværsstatik for året. Det gennemsnitlige sygefravær for ansatte ved Region Midtjylland i perioden ses i tabellen på næste side: Side 24

25 Sygedage i gennemsnit pr. medarbejder ,29 11,82 12,12 11,51 11,44 Det samlede sygefravær i 2011 svarer til fuldtidsstillinger, hvilket svarer til et sygefravær på 4,73 %. Det samlede sygefravær er faldet med 82 fuldtidsstillinger siden fuldtidsstillinger fra 2009 til 2010 og yderligere 36 fuldtidsstillinger fra 2010 til Det er lykkedes at gennemføre en stor omstillingsplan i Region Midtjylland, uden at der samtidig er sket en stigning i sygefraværsprocenten. Sygefravær grundet arbejdsulykker Arbejdsulykker, der har fravær ud over ulykkesdagen, skal registreres i EASY, og der skal selvangives et forventet fravær. Dette forventede fravær er for både 2010 og 2011 ca. 16 dage i gennemsnit for ulykker med fravær. Hospitalsenhed Midt har registreret det faktiske fravær for arbejdsulykker i perioden Hospitalsenhedens data viser et gennemsnit på ca. 16 dage for ulykker med fravær og nævnes her, da de har stor validitet på grund af omfanget af data (knapt 250 ulykker), samt at ulykkerne er undersøgt for det faktiske fravær over en 8-årig periode. Data vurderes at være repræsentative for sundhedsområdet. Desuden ses samme gennemsnit (16-17 dages fravær i gennemsnit pr. ulykke) i rapporten Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller, udgivet i nov af Landsorganisationen i Danmark (LO). Det viser, at de selvangivne tal i EASY over det forventede fravær er ret pålidelige. Arbejdsbetinget fravær Det arbejdsbetingede fravær kan ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) tilskrives 30 % af sygefraværet. Denne oplysning danner sammen med sygefraværsdata i Region Midtjylland baggrunden for udregningerne i tabellen nedenfor. Fraværet på grund af arbejdsulykker er 0,1 % i både 2010 og Der er således et arbejdsbetinget fravær på 1,3 % 3, hvori der er et forebyggelsespotentiale rent arbejdsmiljømæssigt. 3 De 1,3 % fås ved at trække regionens fravær grundet arbejdsulykker fra de 30 % af regionens totale fravær. Det vil sige (4,7 * 30/100) 0,1 = 1,3 %. Regionens fravær grundet arbejdsulykker er fundet ved at dividere sygefravær grundet arbejdsulykker i fuldtidsstillinger med regionens samlede antal fuldtidsstillinger, dvs. 29/ = 0,1 %. Side 25

26 Fraværsårsag 2010 (i %) 2011 (i %) Andet arbejdsbetinget fravær 1,3* 1,3* Fravær i forbindelse med arbejdsulykker 0,1 0,1 Udeklareret fravær 3,3 3,3 Totalt fravær 4,7 4,7 *: beregnet på baggrund af oplysninger fra NFA om, at arbejdsbetinget fravær kan tilskrives 30 % af sygefraværet. NFA oplyser, at 25 % af det langvarige sygefravær i Danmark skyldes smerter og besvær i muskler og led, og netop smerter og besvær i muskler og led er årsag til omkring 20 % af alle førtidspensioner. 4 Derudover har 61 % af de ansatte i sundhedssektoren haft ondt i nakken og 56 % ondt i ryggen inden for fire uger ifølge NFA. Denne viden kan anvendes til at målrette forebyggelsen af det arbejdsbetingede fravær. Projekt Nærvær I 2011 blev Projekt Nærvær i Arbejdet ( afsluttet. Projektet var et forebyggelsesprojekt med 15 deltagende arbejdspladser fra Region Midtjylland og 3 fra Region Hovedstaden. Alle arbejdspladserne havde som målsætning med deltagelsen i projektet et ønske om at øge trivslen og nedbringe sygefraværet. Det lykkedes mange steder. Sygefraværsprocenten blev i projektperioden for de deltagende enheder reduceret med et gennemsnitligt fald fra 7,4 % i 2009 til 6,4 % i Der har dermed været et fald på 1,0 pct. point fra 2009 til 2010 eller et fald i sygefraværet på 14 pct. Samtidig øgedes trivslen med 40 %. 4 Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær (National Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2008). Side 26

27 De metoder, der blev brugt i Projekt Nærvær var: Nærværs Akademier, hvor to medarbejdere og to ledere fra samtlige arbejdspladser mødtes og udvekslede erfaringer. Deltagerne blev desuden præsenteret for den nyeste forskningsmæssige viden inden for forebyggelse af sygefravær, arbejdsmiljø og trivsel Arbejdspladsbesøg, hvor konsulenter fra Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø i Region Midtjylland og Center for Arbejdsliv fra Teknologisk Institut besøgte arbejdspladserne for at give input til, hvordan de kunne arbejde med relevante interventioner, der havde til formål at øge trivslen og sænke sygefraværet. Interventionerne var mangeartede og spændte fra arbejdstidstilrettelæggelse og indretning af arbejdspladsen til kommunikation og sundhedsfremme. Pointen var, at den enkelte arbejdsplads selv besluttede, hvad der gav mening for dem at arbejde med Advisory Board møder, hvor eksperter inden for sygefravær, arbejdsmiljø, ledelse og organisations-udvikling mødtes og gav konsulenterne input til processen. Konklusionen er, at det nytter at gøre noget i forhold til nedbringelse af sygefravær, og at et indirekte fokus via arbejde med nærvær og trivsel har effekt. Man skal her have sig for øje, at tiltagene kan være mangeartede, og dét der virker det ene sted, ikke nødvendigvis giver mening på en anden arbejdsplads. Gennemgående har der været stor deltagerinvolvering og ledelsesopbakning og del enkelt arbejdspladser har gennemført en række arbejdsmiljøtiltag, der i høj grad har været medarbejdervalgte og forbedringsorienterede. Støj Den støj, der opleves på arbejdspladserne i Region Midtjylland, er generende, men ikke sundhedsskadelig støj. Arbejdsmiljøkoordinatorerne nævner, at det er støj i form af forstyrrelser, der arbejdes på at nedbringe mange steder. Forstyrrelser stammer fra f.eks. maskiner, kaldeanlæg eller kolleger. Indkøb Regionsrådet har vedtaget en fælles regional indkøbspolitik, der stiller en række etiske og miljømæssige krav, som leverandører skal overholde for at kunne levere varer og tjenesteydelser. Indkøbspolitikken stiller bl.a. krav om, at leverandørerne har styr på arbejdsmiljøforhold. For at sikre at disse krav overholdes, er der nu etableret et formaliseret samarbejde, hvor Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø inddrages i relevante udbud. I 2011 har der været ergonomisk bistand og kvalitetssikring i forbindelse med flere regionale udbud som Side 27

28 blodprøvetagningsudstyr/donortapningsudstyr, kanyler og sprøjter. Derudover har der f.eks. været bistand til handskeudbud. Hovedparten af alle indkøb i Region Midtjylland foregår via obligatoriske indkøbsaftaler. Byggeri I arbejdet med planlægningen af de nye hospitaler samt ved ombygninger arbejdes der med at integrere arbejdsmiljøviden på mange fronter. Både i Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) og Det Nye Hospital i Vest (DNV) arbejdes der i høj grad med brug af mock up s, hvor man opfører rum eller arbejdsfunktioner i én til én og uddrager erfaringer fra dette i planlægningen. Arbejdet i Vest er lige startet i slutningen af 2011, og der er opbygget et innovationsværksted til brugen. På DNU har projektarbejdet foregået i et par år, og der er etableret et DesignLab blandt andet til arbejdet med mock up s og indretning. I DNV arbejdes der f.eks. med Fremtidens administrative arbejdsplads/funktioner som emne. Der er fokus på, hvor meget plads der er nødvendig, og hvor meget pladsen kan effektiviseres. Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø har været involveret i flere byggesager, både mindre lokale ombygninger, og har også bistået i de indledende faser af DNV projektet og som konsulent hos Rådgivergruppen for DNU. I et samarbejde mellem Bygningskontoret og Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø samt hospitalsfagligt personale arbejdes der fortsat med at udforme designguides til forskellige rumtyper, som inspirationsmateriale til personer involveret i sygehusbyggeri. Der er udarbejdet designguides for toilet/bad samt multifunktionsrum i akutafdelinger. Side 28

29 Arbejdspladsvurdering Det elektroniske Arbejdsmiljøsystem (AMS) til APV Strategisk HR-Forum anbefalede i 2010, at AMS fremover anvendes til APV, og at muligheden for at gennemføre TULE og APV samtidig foreligger. De første erfaringer med dette er fremkommet i 2011 Der blev igangsat en videreudvikling af Region Midtjyllands elektroniske APV i 2010 på baggrund af tilbagemeldinger fra brugerne. Formålet med videreudviklingen var at gøre den elektroniske APV mere brugervenlig samt at gennemføre en integration til BSK-systemet (BrugerStamdataKatalog). Dette udviklingsarbejde er nu gennemført, og den nye elektroniske APV er blevet anvendt i Der er bl.a. udformet et rapportmodul, som især kan anvendes til at belyse, hvilke problemer der registreres, samt anvendes af det enkelte LMU til at prioritere forebyggelsesarbejdet samt til at følge, om der er fremdrift i APV-arbejdet. Arbejdspladsvurdering i 2011 I Region Midtjylland gennemføres arbejdspladsvurdering (APV) hvert andet år i henhold til Arbejdsmiljøaftalen. Der er gennemført APV i 2011 i Socialområdet, dele af stabene, Hospitalsenheden Horsens og Hospitalsenheden Vest, dvs. ca. 25 % af medarbejderne. Der er en række driftsområder, der har fået udsættelse, og derfor først gennemfører APV i Evt. problemer er registreret i det elektroniske arbejdsmiljøsystem (AMS). Figur 1 på næste side viser fordelingen af de forhold, som ansatte har registreret i AMS som arbejdsmiljøproblemer i Her ses, at ansatte ligesom i 2009 og 2010 især har registreret forhold indenfor fysisk, psykisk og ergonomisk arbejdsmiljø. De fysiske forhold omfatter primært problemer med varme/kulde/træk, luftkvalitet, støj/akustik og lysforhold. Under de psykiske forhold er det balance mellem krav og ressourcer, samarbejde, nødvendig information og omgangstone og dialog, der er registreret flest forhold under. Under ergonomiske forhold er der registreret flest forhold vedrørende emnerne arbejdspladsens indretning, arbejdsstillinger, kontorarbejdspladser samt hjælpemidler/udstyr. Side 29

30 Fysisk forhold 30,9% Hygiejniske forhold 5,0% Kemiske forhold 1,5% Psykosociale forhold 30,6% Ergonomiske forhold 19,0% Andre forhold 5,4% Ulykkericisi 4,2% Sygefravær 3,5% Ulykkericisi Sygefravær Psykosociale forhold Kemiske forhold Hygiejniske forhold Fysisk forhold Ergonomiske forhold Andre forhold Figur 1: APV-registreringer for 2011 fordelt på emner. Der er registreret knap 8900 problemer/sager for Heraf er 57 % af sagerne registreret som enten værende i gang, at der er fundet en løsning, evalueret og afsluttet eller sat til behandling i LMU. Det er indtrykket, at arbejdsmiljøgrupperne i et vist omfang går i gang med opgaveløsning uden at ændre status i arbejdsmiljøsystemet. Derfor kan der være en større andel end 57 %, der er ved at blive løst. Side 30

31 Afgørelser fra Arbejdstilsynet i 2011 Arbejdstilsynet har været på 49 besøg i Region Midtjylland i 2011 (til sammenligning var der 25 besøg i 2010, 44 besøg i 2009, 32 besøg i 2008 og 28 besøg i 2007). Besøgene har afstedkommet i alt 16 påbud og 26 vejledninger i Vejledningerne blev primært givet indenfor psykisk arbejdsmiljø (15 vejledninger) og ergonomi (7 vejledninger). Vejledninger gives, hvor arbejdsmiljøet overholder loven, men hvor man ved at følge vejledningerne kan forbedre arbejdsmiljøet. Der var ingen strakspåbud eller forbud. I tabellen nedenfor fordeles påbuddene på arbejdsmiljøemner, og nederst ses beregning af antal påbud pr. besøg. Påbud fordelt på arbejdsmiljøemner Psykisk arbejdsmiljø Afgørelser 2007 (28 besøg) Afgørelser 2008 (32 besøg) Afgørelser 2009 (44 besøg) Afgørelser 2010 (25 besøg) Afgørelser 2011 (49 besøg) Ergonomi Formelle krav Kemiske og biologiske belastninger Ulykkesrisici Hudbelastninger 1 Bygherrer, udbydere mv. Indeklima 4 Andet og øvrigt 1 3 Støj 4 1 I alt Antal påbud pr. besøg Tabel: Påbud fordelt på emner for perioden ,2 0,56 0,77 0,68 0,33 Side 31

32 I kategorien Psykisk arbejdsmiljø blev afgørelserne givet indenfor emnerne stor arbejdsmængde og tidspres samt manglende støtte og opbakning. I kategorien Ergonomi blev påbuddene givet på grund af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger samt indretning af skærmarbejdspladser. Indeklimapåbuddene blev blandt andet givet på grund af varme- og trækproblemer og manglende ventilation. Der blev givet 8 grønne smileys efter Arbejdstilsynets besøg i Grønne smileys gives, hvor arbejdsmiljøet er betydeligt bedre, end loven foreskriver. Side 32

33 Fremtidigt fokus med udgangspunkt i Arbejdsmiljøredegørelsen Der gennemføres hvert år en drøftelse af Region Midtjyllands arbejdsmiljø såvel i MEDsystemet som i ledelsessystemet på baggrund af den årlige arbejdsmiljøredegørelse. Resultaterne af redegørelsesarbejdet og drøftelserne har medført, at der er kommet mere fokus på systematisk forebyggende arbejdsmiljøarbejde og at det nytter noget at styrke opmærksomheden på forebyggelse samt at arbejde fokuseret f.eks. med ulykkesforebyggelse, sygefravær og trivsel. Erfaringerne og drøftelserne har peget på, at vi måske skal gå nye veje i arbejdsmiljøindsatsen, så den kobles tættere til kerneopgaven dvs. til de ydelser vi leverer til gavn for borgerne. Godt arbejdsmiljø og fagligt arbejde af høj kvalitet kan udvikles sideløbende. De har mulighed for at påvirke hinanden i positiv retning. Arbejdsmiljøet i en helhedsorienteret forbedringskultur Forskningserfaringer viser, at der skal sættes ind på flere områder, hvis man skal forny arbejdsmiljøindsatsen og opnå en højere effekt 5. Viden, holdninger og rammer er vigtige, men kultur, normer, arbejdsklima og den enkeltes adfærd er afgørende, når der skal skabes mere effekt af arbejdsmiljøindsatsen. Det giver arbejdsglæde at udføre et fagligt arbejde af høj faglig kvalitet. Det er også en opgave for arbejdsmiljøindsatsen at understøtte dette. Drøftelserne i ledelsessystemet har peget på muligheder for at skabe synergi mellem arbejdsmiljøindsatsen og kerneydelsen, hvis vi kan skabe en helhedsorienteret forbedringskultur. Side 33