Lærervejledning. Dennis Hornhave Jacobsen og Marie Louise Johansen KNUD. - konge, helgen, myte

Transkript

1 Lærervejledning Dennis Hornhave Jacobsen og Marie Louise Johansen KNUD - konge, helgen, myte

2 KNUD konge, helgen, myte. Lærervejledning Af Dennis Hornhave Jacobsen og Marie Louise Johansen Odense Bys Museer Udgivet af Odense Bys Museer 2017 Korrektur: Kirsten Margrethe Ohmstede Forsideillustration: Knud Den Hellige Den Hellige Knud, Thomas Kluge, 2017 Layout/grafik: Bjørn Koch Klausen, Odense Bys Museer Odense Bys Museer Overgade 48 DK 50 Odense C museum@odense.dk

3 Indholdsfortegnelse Introduktion...4 Materialets grundlag, formål og ambition Elevbogens kapitler...5 Formål, fælles mål og de enkelte opgaver Kapitel 1: Fortællinger om Knud...5 Kapitel 2: Billeder af Knud...8 Kapitel 3: Knud Den Udødelige - Den Udødelige Knud LÆRERVEJLEDNING

4 Introduktion Materialets grundlag, formål og ambition KNUD- konge, helgen, myte Elevbog klasse er et undervisningsmateriale udarbejdet til anvendelse i grundskolens ældste klasser. Materialet baserer sig derfor på Fælles Mål efter 9.klasse, og både dansk og historie er tænkt med. Materialet kan stå alene, idet de relevante tekster og billeder indgår i materialet, så elever og lærere ikke skal bruge unødig tid på at lede efter kilder. Med det sagt, står materialet på to solide ben, som hver især kan bidrage med ekstra dybde. Det første er udstillingen Knuds Odense - Vikingernes by (maj marts 2018), hvor maleriet Den Hellige Knud - Knud Den Hellige af kunstneren Thomas Kluge, er et nyskabende bidrag til historieformidlingen og refleksionen over denne. I materialet skal eleverne arbejde med Kluges maleri, ligesom de også skal diskutere de tanker kunstneren har gjort sig om Knud. Udover udstillingen, er elevbogens primære kilde bogen KNUD - konge, helgen, myte af Karsten Kjer Michaelsen, udgivet på Forlaget Odense Bys Museer. I denne bog kan man supplere sin viden om kongen, helgenen og myten Knud og undersøge eller supplere de kilder, der allerede anvendes i elevbogen. KNUD - konge, helgen, myte giver et godt og let tilgængeligt overblik over, hvad man ved om Knud og måske i særlig grad, hvor lidt man kan vide med sikkerhed. Det overordnede formål med KNUD - konge, helgen, myte Elevbog klasse er at vise eleverne, at historien er levende. Ikke at Knud stadig lever, det ved alle forhåbentlig at han ikke gør, men at fortællingerne lever i bedste velgående, ligesom de gør det med andre af historiens store personligheder. Historien er ikke overstået, så længe nogen fortæller om den, kan man lidt populært sige. Det er omdrejningspunktet for de tre kapitler i denne bog Knud er død, beviset kan besøges i Skt. Knuds kirke i Odense, men myterne om en særligt heltemodig konge med en karakter og en moral, der var for stærk og ædel for sin tid, lever videre lang tid efter Knud reelt døde. Historien er således nærværende. I de overleverede fortællinger, i malerier eller andre afbildninger og i gadebilledet i form af skulpturer og mindesmærker. Eleverne vil derfor, gennem arbejdet med bogen, skulle forholde sig til historien, ikke bare som et overstået fænomen, men også som noget man kan bruge til at blive klogere på sig selv. Arbejdet med historien som et levende fænomen, man konstant er med til at (gen)fortælle i en nutidig kontekst, skal således gøre elever bevidste om, hvordan de som individer og i fællesskaber bruger historien til at skabe sammenhænge og understøtte fortællingerne om sig selv. Formålet med materialet er at styrke elevernes kildekritiske ballast og demokratiske dannelse, men ud fra en utraditionel vinkel. KNUD - konge, helgen, myte Elevbog klasse adskiller sig fra andet materiale ved at arbejde med kilder ud fra en radikal præmis om, at sandheden afhænger af, hvem der fortæller den. Eleverne skal således ikke finde frem til den sande Knud, men undersøge, hvilke mekanismer der er i spil, når historien har en afsender. For Ælnoth var Knud en helgen den præmis accepterer materialet, men tilstræber at skabe en forståelse hos eleverne for, at lige så vel som sandheden for Ælnoth var, at Knud var helgen, så er det sandt for andre, at han ikke var. At verden både er sort og hvid, men alligevel altid nuancer af grå, er såvel præmissen for det kildekritiske arbejde, som kernen af materialets forståelse af, hvilken kompleksitet det enkelte individ skal kunne håndtere. KNUD - KONGE, HELGEN, MYTE 4

5 Elevbogens kapitler Formål, fælles mål og de enkelte opgaver Kapitel 1: Fortællinger om Knud Kapitlet præsenterer, som overskriften siger, eleverne for fortællinger om Knud. Kongen Knud er en af de konger fra slutningen af vikingetiden og starten af middelalderen, vi har flest skriftlige kilder til. I kraft af Knuds helgenkåring omkring år 11 e.v.t. har flere inden for den katolske kirke haft interesse i at beskrive Knud og understrege, hvor fantastisk et menneske og uovertruffen en regent han var. En sandhed der naturligvis rummer nuancer vendelboerne der slog Knud ihjel havde naturligvis en anden opfattelse. At eksempelvis Ælnoth har meget maleriske beskrivelser af Knud, indkapsler på sin vis præmissen for både kapitlet og bogen generelt. Hvor Ælnoths krønike måske er en dårlig kilde, hvis man leder efter den sande Knud, er den en fantastisk kilde til at beskrive, hvordan afsenderens værdier og normer præger det afsenderen beskriver. Fælles Mål Kildearbejde (Historie) Eleven kan målrettet læse historiske kilder og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om historiske problemstillinger. Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt historiske kilders formål og struktur. Historiebrug (Historie) Eleven kan analysere konstruktion og brug af historiske fortællinger med samtids- og fremtidsrettet sigte. Eleven har viden om historiske fortællingers brug i et samtids- og fremtidsrettet perspektiv. Fortolkning (Dansk) Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger. Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger. Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster. Eleven har viden om identitetsfremstillinger. Fremstilling (Dansk) Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster. Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer. Forslag til læringsmål Eleven kan fortælle om skriftlige kilders syn på Knud. Eleven kan sammenligne kilderne ud fra, hvordan de beskriver Knud. 0Eleven 0 kan omskrive skriftlige kilder til andre genrer end de oprindeligt er skrevet i. Eleven kan diskutere kildernes syn på Knud f.eks. hvad kilderne fortæller om afsenderen. De enkelte opgaver Sammenlign fortællingerne I denne opgave skal eleverne sammenligne et bearbejdet uddrag af Ælnoths krønike med Knytlinge saga så vel som med maleren Thomas Kluges beskrivelse af Knud. Fortællingerne beskriver alle den samme person, men Knytlinge saga forholder sig til Knud som skrupelløs magtpolitiker, Ælnoths krønike forholder sig til Knud som en ophøjet person en helgen. Thomas Kluge forsøger at nærme sig en balance mellem de to, ved at inddrage beskueren i fortolkningen af konge, helgenen og myten Knud. I opgaven skal eleverne arbejde med, hvordan fortællingerne beskriver Knud 5 LÆRERVEJLEDNING

6 forskelligt, og hvad det kan fortælle om afsenderens motiv og tilhørsforhold. Skriv en forsvarstale for Knud I opgaven Skriv en forsvarstale for Knud skal eleverne arbejde med begrebet tendens ved selv at producere en tale. Igen er kilderne sekundære i forhold til målet. Tabula og Epitaphium, som er de to tekststykker der er fundet sammen med Knuds knogler i hans helgenskrin, er således inspiration for elevernes egne produktioner. De er derfor heller ikke bearbejdede på samme måde som andre kilder, da det ikke er forståelsen af teksterne, der i sig selv er målet. I den afsluttende diskussion er det formålet, at eleverne opnår erkendelse af, hvor stor betydning positiv eller negativ vinkling får for en given fortælling og, hvor svært det er at bruge tendentiøse fortællinger til at sige noget om faktiske personer eller begivenheder. Skriv Knuds nekrolog I denne opgave skal eleverne forholde sig til, hvilken fortælling om Knud de selv vil fortælle til andre. I opgaveløsningen kan det være nødvendigt at inspirere eleverne med yderligere informationer om Knud. Et forslag kunne være at læse uddrag fra afsnittet Fra vugge til grav i KNUD - konge, helgen, myte (side 23-43), sammen med eleverne. I elevbogen præsenteres eleverne for et eksempel på en nekrolog skrevet om H.C. Andersen. Da nekrologer ofte er skrevet i positive vendinger, kan det være en øjenåbner for eleverne at se flere eksempler, da det viser, at tendens og tilhørsforhold ikke blot siger noget om for og imod. H.C. Andersen forsøgte selv at fraskrive sig de ringe kår under sin opvækst, men alligevel kunne man efter hans død læse en nekrolog i Socialdemokraten, hvor han blev beskrevet som Odenses proletarsøn. Opgaven og eksemplerne har til formål at bevidstgøre eleverne om, hvor meget mere vurderinger siger om afsenderen, end om den der er genstand for nekrologen på samme måde som mange tekster skrevet om kongen, helgenen og myten Knud. Hans Christian Andersen, den danske eventyrdigter er igår afgået ved døden af kræft. Hans betydning for arbejderne har ikke været ringe. Han har bidraget til at forkorte mangen en mørk time. Han har sagt storborgerne mange drøje sandheder under en elskværdig form og blødgjort mange hårde hjerter ved sine gribende skildringer af folkets elendige liv. Han var en proletarsøn, og leverede som sådan et nyt bevis på, hvor mange dygtige kræfter der findes i den oplyste fjerde stand. Det bedste monument, som hans beundrere eller hans land kunne sætte ham ville være en tidlig udgave af hans værker. Ingen arbejder formår at udrede den halve snes daler, som hans eventyr nu løfter. (Socialdemokraten 5. august Kilde: Hvordan vil du huskes? Del 1 & 2 Da de sidste to opgaver hænger direkte sammen, beskrives de også her som sådan. Opgaverne Hvordan vil du huskes? Arbejder med elevernes evne til at tænke tekster som en kommunikation ud over sin egen tid eller, som der står i Fælles Mål for historie, Eleven kan analysere konstruktion og brug af historiske fortællinger med samtids- og fremtidsrettet sigte. I første del af opgaven skal eleverne vurdere, hvordan Knud selv har ønsket at blive talt om, i sin samtid og i kraft af skriftlige overleveringer, også i fremtiden. Ud over at Knud er beskrevet af munke og modstandere, har vi nemlig også kilder fra Knuds egen hånd. Da Knud i 1085 forærede en gave til Kirken i Lund fulgte der nemlig et brev med, hvor Knud blandt andet gør opmærksom på sin kristne tro, sit slægtsforhold og hvad han ønsker skal ske for de, der forbryder sig mod hans beslutninger. Del to er i sig selv to-delt. Først skal eleverne skrive stikord til, hvordan de gerne selv vil huskes og derpå dele stikordene med en klasse- KNUD - KONGE, HELGEN, MYTE 6

7 kammerat, der så skriver en fortælling til eftertiden. Opgaven skal gøre eleverne bevidste om, hvor svært det er at styre, hvad eftertiden skriver og tænker om én selv på den korte tid der er afsat til opgaven, kan en person måske dårligt genkende sig selv i det skrevne, så hvad mon Knud ville tænke om det, der skrives om ham i dag? Hvad ville han selv tænke om, at Odense Bys Museer laver en udstilling om ham og hans samtid? Hvad ville han tænke om, at maleren Thomas Kluge har portrætteret ham? Vi ved det ikke, men overvejelsen har både et bagudrettet og et fremtidsrettet perspektiv, som giver eleverne en tilgang til historien som noget andet end overstået fortid.

8 Kapitel 2: Billeder af Knud Som det fremgår af kapitlets titel, skal eleverne beskæftige sig med forskellige billeder og gennem kapitlets opgaver arbejde med, hvor forskelligt Knud skildres fra kunstner til kunstner. En af disse kunstnere er nulevende - Thomas Kluge. I forbindelse med udstillingen Knuds Odense - vikingernes by blev Kluge bestilt til at lave et maleri af Knud den Hellige. Maleriet kan ses på udstillingen til dennes ophør i marts Efterfølgende kan maleriet besøges i krypten under Skt. Knuds kirke, hvor man også kan se Knuds knogler udstillet. Som det er vist med fortællingerne i bogens første kapitel, kan også billederne af Knud fortælle os noget om såvel ophavsmand som ophavssituation. Fælles Mål Historiebrug (Historie) Eleven kan udlede forklaringer på historiske forhold og forløb ud fra historiske scenarier. Eleven har viden om historiske scenariers funktion. Eleven kan analysere konstruktion og brug af historiske fortællinger med samtids- og fremtidsrettet sigte. Eleven har viden om historiske fortællingers brug i et samtids- og fremtidsrettet perspektiv. Eleven kan diskutere egen og andres historiske bevidsthed. Eleven har viden om faktorer, der kan påvirke historisk bevidsthed. Fremstilling (Dansk) Eleven kan fremstille større multimodale produktioner. Eleven har viden om virkemidler, grafisk design og efterproduktion. Fortolkning (Dansk) Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst*. Eleven har viden om analysemetoder og forståelsesstrategier. *I dansk arbejdes med begrebet tekst. Tekst omfatter i denne sammenhæng både mono- og multimodale tekster, der er produceret både i skrift, tale, billede og lyd, fx film, hjemmesider, artikler, taler, fotos osv. (Fælles mål - Dansk) Forslag til læringsmål Eleven kan sammenligne forskellige billeders fortolkning af Knud den Hellige. Eleven kan finde eksempler på, at billeder fortæller om den tid, de er blevet lavet i. Eleven kan designe sit eget billede, som eleven mener Knud bør huskes. Eleven kan diskutere billeders betydning som kilder i fremtiden. De enkelte opgaver Sammenlign billederne Som det fremgår af overskriften Byfader eller Guds tjener, er hensigten med denne opgave at vise eleverne, at der er sammenhæng mellem billeders formål og udtryk. Eleverne skal komme til den erkendelse, at formålet med byvåbnet er at vise en stærk konge og dermed en stærk by. Modsat viser maleriet den Knud, der passer ind i fortællingen om den ydmyge, hellige Knud. Siden 1460 har Knud prydet Odenses byvåben, trods det at Knud ikke stammede fra Odense, men blot døde der. Altermaleriet derimod viser den ydmyge helgen Knud, der breder sine arme ud og tager imod sin kommende død. En helgen som tilskrives at have taget sig af de fattige, enker, forældreløse og pilgrimme. Selv frikøbte slavers og udenlandske borgeres rettigheder blev varetaget af den gode Knud - ifølge Ælnoth. Denne beskrivelse blev hurtigt den foretrukne inden for katolicismen. Find Jesus Når historien om Knuds endeligt gengives, er det ofte med en ophøjende beskrivelse af, hvordan Knud sluttede fred med sin skæbne, stillede sig ved alteret med armene udstrakt i korsform, tog imod sin død og dermed afværgede flere tabte menneskeliv end nødvendigt. Kimen KNUD - KONGE, HELGEN, MYTE 8

9 til helgenkåringen blev da også, at der efter Knuds død begyndte at ske mirakler ved hans begravelsessted, som miraklet ved Jesu grav og genopstandelsen. Overordnet er der mange lighedspunkter ved beskrivelsen af netop Jesus og den Knud der fortælles om af især Ælnoth. Disse ligheder ses tydeligt i billederne af Knud. Find 3 fejl På kobberstik nr. 1 ses en æske med Albans relikvier og et omvendt kors til højre for Knud. På kobberstik nr. 2 ses en engel stjæle Knuds skjold, netop som oprørerne kaster deres spyd efter ham. Disse 3 genstande er ikke tilfældigt placerede, de ses i forgrunden af billederne og har et klart og tydeligt formål. Albans relikvier, Knuds gave og grunden til Albani Kirkes navn. Knud selv bragte disse til Odense og skænkede dem til kirken efter et togt i England, hvor han med egne øjne havde set, hvordan den kristne tro dér for alvor havde fået rodfæste. Det omvendte kors, også kaldet et Peterskors, er et symbol på ydmyghed. Den ydmyge Knud er særligt af den katolske kirke blevet fremhævet med hjælp fra Ælnoths skildring. Englen der stjæler Knuds skjold underbygger ligeledes Ælnoths beskrivelse af Knuds død som en uafvendelig skæbne:...og for at nu det guddommelige forsyns rådslutning (en handling forudbestemt af Gud) snarlig skulde fuldbyrdes, så gik der, så snart kongens komme havde rygtet sig, bud på bud både dag og nat omkring til alle sider; almuen (folket) samler sig i stort tal og oplægger uretfærdigheds råd i forening; og med al mulig iver og hast enes de om, at også de vil udjage den gudfrygtige fyrste af deres land eller ja, det er synd blot at nævne det udslette ham af de levendes tal. (Ælnoths fremstilling af Knud den helliges historie). De 3 genstande udgør tilsammen nærmest hele fortællingen om Knud, i hvert fald den fortælling der er relevant i forhold til helgenkåringen. Analyser Kluges billede af Knud Her er eleverne stillet overfor en krævende og kompleks opgave. Som en del af analysen af Thomas Kluges billede af Knud, bliver eleverne bedt om at beskrive hvad billedet fortæller os om vores egen tid. Der er intet endegyldigt svar, udover Kluges egen beskrivelse af maleriet - at vi ser kongemagten direkte i øjnene. Et bud på stilladsering i forbindelse med opgaven kan være at se på kommunikationen mellem borgere og magthavere i dag. Vi kan tage, og tager, direkte kontakt til vores statsminister og fortæller ham det, hvis vi er utilfredse med hans og den øvrige regerings nyeste tiltag. Når vores dronning har fødselsdag, sender vi hende en besked via tv2 eller twitter og ønsker hende tillykke. Afstanden mellem samfundet øverste og manden på gulvet bliver således, på det punkt, mindre med tiden. Design jeres eget scenarie Denne opgave kan løses på klassen eller i grupper, alt efter hvad der fungerer bedst for dine elever. Hensigten er at få eleverne til at skabe et billede som læner sig op ad beskrivelsen af forløbet, uden at det dog nødvendigvis ligner de malerier og billeder der i forvejen findes. Lad eleverne efterbehandle billedet individuelt og dermed skabe 28 forskellige billeder. Dette vil understrege pointen i den følgende opgave, hvor elevernes kildekritiske forståelse udfordres. Diskuter billeder som kilder Denne opgave kan udfoldes på forskellige måder og således strækkes i tid og perspektiv efter ønsker og behov. Den kan løses som en paneldiskussion og således have varighed af en enkelt lektion eller fungere som overgang til et forløb om kildekritik. Emner som deling af billeder på sociale medier, skønhedsblades retouchering af forsidemodeller og mediernes troværdighed kan belyses og eventuelt overføres til andre fag eller forløb. 9 LÆRERVEJLEDNING

10 Kapitel 3: Knud Den Udødelige - Den Udødelige Knud Hvor eleverne i kapitel 2 skal arbejde skal arbejde med de fortællinger og billeder, der gennem tiden er lavet af Knud, så trækker det tredje kapitel Knud den Hellige helt ind i nutiden og spørger direkte inspireret af Thomas Kluge, om fortællingerne om en 9 år gammel konge stadig har noget at byde på i nutiden. Kapitlet arbejder med eksempler på, at historie stadig bruges aktivt i branding og kommunikation for eksempel når en by skal fremhæve sig selv og holder jubilæumsarrangementer eller særudstillinger som Knuds Odense - Vikingernes by. Kapitlet arbejder dermed eksplicit med et nyt element i Fælles Mål for historie Historiebrug. I vejledningen for faget står der blandt andet at: Fortalt historie bliver ofte til med et erindringspolitisk sigte, dvs. med henblik på at fastholde, bearbejde og omdanne erindringsfællesskaber. At arbejde med erindringspolitik og historiebrug handler om at undersøge forskellige aktørers produktion og anvendelse af historie samt at undersøge, hvem der har tiltaget sig retten til at tolke og bruge den. [...] Det ses fx ved jubilæer og mindehøjtideligheder. Historie er altid blevet brugt i argumentationen og med et erindringspolitisk sigte. Ved at gøre historiebrug konkret og handlingsorienteret viser kapitlet, hvordan man kan arbejde med det tværgående modul innovationog entreprenørskab. I vejledningen står der f.eks., at: Forståelsen af den verden, vi lever i både socialt, kulturelt og økonomisk er en forudsætning for innovation og entreprenørskab. Omverdenen kan iagttages, måles og vejes, men det er vigtigt, at den ikke blot er et objekt, som kan iagttages, men også indgår som et mulighedsfelt for elevernes udfoldelse og som en arena for deres aktiviteter. Fælles Mål Historiebrug (Historie) Eleven kan redegøre for brug af fortiden i argumentation og handling. Eleven har viden om funktion af historie i fortid og nutid. Eleven kan diskutere egen og andres historiske bevidsthed. Kildearbejde (Historie) Eleven kan målrettet læse historiske kilder og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om historiske problemstillinger. Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt historiske kilders formål og struktur. Kommunikation (Dansk) Eleven kan iagttage, hvordan vi danner forestillinger om verden med ord og sprog. Eleven har viden om nuancer i sproget og sprogets virkning. Læsning (Dansk) Eleven kan sætte tekster ind i sammenhæng. Eleven har viden om sammenhæng mellem tekst og kontekst. Forslag til læringsmål at finde eksempler på brug af historie i dit lokalområde. at finde eksempler på, hvordan fortællingerne om Knud bruges i nutiden. at diskutere, andres brug af historien for eksempel i taler. at diskutere, brug af fortællingerne om Knud i fremtiden. De enkelte opgaver Find spor efter fortiden I opgaven skal eleverne finde eksempler på, at historien bruges i gadebilledet i form af gader eller pladser, der er opkaldt efter byens historiske persongalleri. Opgaven har til hensigt at skærpe elevernes erkendelse af, at historien er til stede over det hele og, at nogen har haft en interesse i at holde den i live. I mindre byer er det måske ikke konger og helgener der præger KNUD - KONGE, HELGEN, MYTE 10

11 gadenavnene, men for det meste vil en præst, en erhvervsdrivende eller andre have lagt navn til lokaliteter i området. Hvorfor skulle skudhullerne bevares? Den 19.september 1944 valgte den tyske besættelsesmagt at anholde det danske politi og sende en del af dem i koncentrationslejre. De gjorde det af frygt for, at politiet skulle modarbejde tyskerne, hvis de tabte krigen og fordi tyskerne ikke mente, at politiet gjorde nok for at stoppe modstandsbevægelsens sabotage. Under anholdelsen af politiet på rådhuset i Odense ramte tyskernes kugler byvåbnet over døren skudhuller man stadig kan se i dag. Da byvåbnet for nogle år siden skulle restaureres, valgte arkitekten at bevare hullerne måske for, at understrege det faktum, at Odense og Knud i fællesskab har overlevet dramatiske tider. Hvad bevæggrunden præcist har været for at lade hullerne blive, er ikke sikkert, men det understreger, at historien tillægges en betydning i nutiden. Analyser historiebrug i en tale Historien som vækstfaktor er omdrejningspunktet for denne opgave og den næste. Knud har på forskellige tidspunkter i historien udgjort en vækstfaktor i Odense. For eksempel da hans knogler var et rejsemål for tusindvis af religiøse pilgrimme, der skulle have mad og logi, mens de opholdt sig i byen. I sin tale ved åbningen af Knuds Odense - Vikingernes by understregede By- og kulturrådkvinde i Odense Jane Jegind, at det er et ønske fra hendes side at genoplive Knud som en vækstskaber i Odense, på samme måde som H.C. Andersen har været det og stadig er. Ud over at vise, hvordan historie stadig bruges i politiske taler og i branding, skal opgaven skabe fundamentet for, at eleverne i næste opgave selv kommer med et bud på, hvordan historien skal bruges i markedsføring. Marker 10 året for Knuds død Historiebrug som et erindringspolitisk felt kan have en noget akademisk karakter. Intentionen med denne opgave er at gøre begrebet helt konkret og handlingsorienteret. Samtidig slår kapitlet præmissen for materialet fast med syvtommersøm historie bliver brugt og skal bruges for ikke at blive til uvedkommende tekster og genstande. Når H.C. Andersens fødselsdag fejres med musik og lysshow i Parken, er det ikke i et ønske om, at bevare en sand fortælling om manden Hans Christian. Det er i lige så høj grad et ønske om at fortælle, at vi i Danmark i Odense, kan fostre verdensstjerner, at vi er noget særligt. Vi bruger fortællingen om fortiden og nogle gange på bekostning af de faktiske hændelser den erkendelse er relevant for eleverne. Skulle nogle derfor foreslå at bygge en skulptur af Knud den Hellige i candyfloss, bør det være argumentationen for, hvorfor de vil gøre det, der er omdrejningspunktet og ikke en diskussion om, hvorvidt det giver et retvisende billede af fortiden. Netop i denne opgave er det relevant at arbejde med målene fra det tværgående modul innovation- og entreprenørskab. Tid til eftertanke Gennem bogens kapitler har eleverne arbejdet med eksempler på, at fortællingerne om Knud har holdt ham i live, så vi stadig taler om ham i dag. Kapitel 3 begynder med spørgsmålet om, hvorvidt Knud stadig er relevant i dag, og denne sidste opgave stiller spørgsmålene uden at være forudindtaget bør vi holde fast i fortællingen om Knud den Hellige? Bør vi omskrive fortællingerne, eller er der andre fra det historiske persongalleri, der er vigtigere end Knud? I Odense har Knud en vigtig plads i fortællinger om byen og i bybilledet, men kunne vi ikke lige så godt bruge en mere moderne person? Eller opfinde en fiktiv karakter? Spørgsmålene kan være provokerende for en historiker eller en passioneret historielærer, men diskussionen er relevant og ved at tage elevernes svar og argumenter alvorligt får de en oplevelse af ikke bare at være historieskabte, men også historieskabende. God arbejdslyst! 11 LÆRERVEJLEDNING