Bilag 2 Tekst i kursiv er kommentarer fra de enkelte forvaltninger/stabe til de statslige initiativer.

Transkript

1 Bilag 2 Tekst i kursiv er kommentarer fra de enkelte forvaltninger/stabe til de statslige initiativer. Forenklingsinitiativer under Social og arbejdsmarked Forenkling af it, registreringer, blanketter, sagsgange mv. Som led i Beskæftigelsesministeriets første fase i et afbureaukratiseringsprogram er der opstillet 76 forslag, der kan implementeres administrativt, dvs. uden lovændringer. 64 af forslagene er implementeret. Forslagene spænder vidt og vedrører eksempelvis it, registreringer, blanketter og sagsgange. De væsentligste elementer omfatter: Justeringer af Jobnet og Arbejdsmarkedsportalen, fx synliggørelse af ledige job fra Jobnet i Arbejdsmarkedsportalen. Reduktion i antal registreringer, fx en klar beskrivelse af minimumsregler for udfyldelse af dialogguiden. Forenkling af blanketter, fx forslag om færre blanketter ved iværksættelse af løntilskudsforløb. Effektivisering af sagsgange, fx automatisk besked ved manglende fornyelse af CV er. Det er svært at gennemskue om disse initiativer reelt medfører effektiviseringer. Der bruges en del energi på at beskrive Arbejdsmarkedsportalens funktionalitet, men reelt påfører initiativet Jobcenteret store administrative problemer, og der er lange svartider, der påvirker effektiviteten i sagsbehandlingen. Jobcenterets generelle vurdering er, at afbureaukratiseringen på beskæftigelsesområdet er minimal. Der er ikke tale om forenkling i relation til beskrivelse af Jobnet og Arbejdsmarkedsportalen. Blanketter har ikke nævneværdig betydning. Reglerne for udlægning af myndighedsansvar er stadig vanskeligt tilgængelige. Det, der hidtil fra ministerielt hold er skrevet i form af bekendtgørelse og vejledning rejser langt hen ad vejen flere spørgsmål, end der gives svar. Men det bør klart tilkendegives, at brug af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen på ingen måde mindsker bureaukratiet tværtimod. Under Øvrige nævnes 300-timers reglen. Den bør man ikke nævne som eksempel på forenkling. Forenkling af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Det tidligere antal af målgrupper i indsatsen reduceredes fra ti til fire, redskabsvalget gøres mere frit på tværs af aldersgrupper, og det først ret og pligt tilbud for alle skal have en varighed af minimum 6 måneder. Der er visse lettelser i dette forslag, men med det seneste tids stigning i antallet af unge på kontanthjælp opvejes dette. Derudover er reglerne allerede ændret bl.a. reglen om sammenhængende tilbud på 6 måneder. I praksis opleves ikke nogen forenkling. Tværtimod har det betydet øges administrativ belastning, at også unge, der tilhører målgruppen i beskæftigelseslovens 2, stk. 3, som udgangspunkt er omfattet af uddannelsespligt. Denne gruppe består af unge, der modtager kontanthjælp, og ikke alene på grund af ledighed. 1

2 Forenkling af jobcentrenes modtagelse af ledige Helhedsvurderingen (efter 20 i loven om aktiv beskæftigelsesindsats) er afskaffet, og der er givet mulighed for at stille krav om udarbejdelse af et CV tidligere end en måned fra tilmeldingen til jobcentret. Endvidere omlægges enkelte af Arbejdsmarkedsstyrelsens administrative opgave og IT-systemer med henblik på at lette opgaverne i modtagelsen i jobcentrene (registrering af arbejds- og opholdstilladelse, adgang til CPR-oplysninger for alle ansatte i jobcentrene samt en generel lettere adgang til oplysninger om borgeren). Jobcenteret mener ikke, at der er tale om administrative lettelser. Forenkling af sanktionsregler for kontanthjælpsmodtagere De tidligere otte sanktionsmuligheder er med de nye regler reduceret til tre forskellige sanktionsmuligheder: Punktsanktioner, periodesanktioner samt tilbagebetaling. De nye sanktionsregler er ikke så ligetil. Måske på længere sigt vil der blive tale om, at de nye sanktionsregler vil betyde mere effektive arbejdsgange. Forenkling af reglerne om sygedagpenge Der er udarbejdet en række forenklinger af regler og administration i forbindelse med kommunernes sygeopfølgning, herunder bl.a. Harmonisering af kommunernes kontakt med sygemeldte. Forenkling af refusionsbestemmelsen i sygedagpengeloven. Mulighed for at give aktive tilbud til alle sygemeldte. Harmonisering og omlægning af statens refusion, så anvendelsen af aktive tilbud tilskyndes. Større mulighed for at anvende andre aktører. Forenklingen af refusionsbestemmelsen omfatter bl.a. en toårig suspension af reglen om, at der ikke ydes statsrefusion, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at følge op på en sygedagpengesag. Her fremhæves specielt, at kommunerne ikke straffes økonomisk ved manglende rettidig opfølgning. Det er uforståeligt, at det skulle give anledning til administrative lettelser. Kommunerne bliver ganske rigtigt ikke straffet økonomisk, men reglen om opfølgning er ikke fjernet. Kommunen vil altså få en revisionspåtegning, hvis der ikke følges op rettidigt. Borgmesteren har skrevet til ministeren om dette. De andre fremhævede punkter er rigtig gode initiativer, som kommunerne ønsker, men de giver merarbejde og rationaliseringer. At styre aktive tilbud til sygemeldte, er f. eks en forholdsvis tidskrævende opgave. 2

3 Samlet set er der tale om, at der med ændringerne er opnået øgede administrative byrder. Enstrenget beskæftigelsessystem Beskæftigelsessystemet består fremover af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Effektiviseringspotentialet ligger som følge af: Afskaffelse af dobbelt administration, stordriftsfordele i en større enhed, bedre mulighed for planlægning, kapacitetsudnyttelse og ressourceallokering. Efter fusionen i august 2009 er regnskabsfunktionerne m.v. samlet. i S og A s sekretariat. Det har frigjort en stilling fra regnskab, der er blevet allokeret til Jobcentrets virksomhedsrettede del. Der er således tale om en positiv gevinst, svarende til ca kr. Effektiviseringen er udmøntet. Der kan ikke identificeres øvrigt rationaliseringspotentiale, da opgaverne ikke er ændret. Derudover anvendes det samme IT-system (AMportalen) til de forsikrede ledige, og antallet af medarbejdere er ikke faldet. Samtidig overtog RK en leder. Hvis Jobcenteret skulle have sparet på denne ledelseskraft, ville det blot betyde mindre ledelse og dermed mindre faglighed. Samtidigt er risikoen ved fejl øget, da man i det nye kommunale system straffes økonomisk ved manglende rettidighed, og det fordrer i høj grad ledelse. Det er således svært at se et rationaliseringspotentiale, hvilket vel også afspejles i, at de 13 pilotjobcentre ikke i den foregående periode havde identificeret et sådant. Forenkling vedr. finansiering af danskuddannelse af voksne udlændinge samt forenkling af regler om opfølgning på integrationskontrakter Fremover skal de vejledende modultakster udstedt fra staten afskaffes, så kommunerne og udbyderne frit kan aftale modultaksternes størrelse. Videre skal de aftalte modultakster deles op i to. En modultakst og en resultattakst. Dette gør, at afregningen kan tage højde for, at nogle kursister stopper før modultest. Denne ordning gør, at kommunerne ikke skal betale fuld pris for hele danskuddannelsen, såfremt en kursist springer fra inden modultesten bliver taget. Derudover ændres kravet om obligatorisk opfølgning på integrationskontrakter hvert kvartal, så der fremover kun skal ske opfølgning én gang om året for borgere, der er i ustøttet arbejde, og som ikke modtager offentlige ydelser. I forbindelse med barselsorlov og lignende skal der kun følges op hvert halve år. Kommunerne vil fortsat skulle vurdere, om der i det konkrete tilfælde er behov for hyppigere opfølgning Forenklingerne vurderes som ubetydelige og opvejer ikke den forøgelse af administrationen, som lovændringerne pr og , der bl.a. medfører begrænsning af danskuddannelsestilbuddet for visse grupper samt opdeling af modultaksten i 2 dele. Digital refusion af syge- og barselsdagpenge Som led i forhandlingerne omkring kommunernes økonomi 2009 blev staten og kommunerne enige om at gennemføre en fuld digitalisering af kommunernes administration af syge- og barselsdagpenge. Det skal gøres obligatorisk for virksomheder, a-kasser og selvstændige 3

4 erhvervsdrivende at foretage indberetningerne digitalt. Det er aftalt, at kommunerne har ansvaret for at etablere, drive, udrulle, videreudvikle og finansiere en ny og teknisk robust sygedagpengeløsning, der kan håndtere op til 1,8 mio. indberetninger. Det er forvaltningens vurdering, at digital refusion vil medføre en administrativ lettelse i forbindelse med udbetaling af sygedagpenge, men det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere, hvor stor den vil blive. Et skøn er kr. i 2011 stigende til kr. i Det er dog forvaltningens vurdering, at den ikke vil nå op i den størrelse, som regeringens beregninger viser. Ifølge regeringens regninger kan Randers kommune spare 1,2 mio kr. pr. år i forbindelse med digital refusion af sygedagpenge, hvilket svarer til ca. 3,0 stillinger ud af 11, hvilket svarer til 25%. Digital refusion af sygedagpenge vil ligeledes medføre en lettelse for arbejdsgiverne og dermed også for Randers kommune som arbejdsgiver, hvor Personale & HR varetager administrationen. Initiativ Forvaltningsområde Forenkling af regler om opfølgning på integrationskontrakter Social og Arbejdsmarked Forenkling af regler for støtte til køb af handicapbil Personer med varig og betydelig funktionsnedsættelse har mulighed for at få støtte til at købe en bil. Det foreslås at forenkle reglerne for bevilling af støtte til handicapbiler: Kriterierne for tildeling af støtte til køb af handicapbil gøres mere præcise og gennemskuelige for både borgere og kommunale sagsbehandlere. Det gøres muligt at genbevilge en handicapbil alene ved en tro- og love-erklæring fra borgeren. Effektiviseringen er udmøntet, da den er indeholdt S&A s spareforslag vedr. konto Effektiviseringen svarer til kr. Forenkling af regler for anvendelse af funktionsevnemetoden Regeringen forventes at fremsætte forslag om, at reglerne om brug af funktionsevnemetoden forenkles, så kommunerne ikke skal bruge funktionsevnemetoden til at fastlægge borgerens nedsatte funktionsevne i sager, hvor kompensationsbehovet er åbenbart, eller hvor funktionsnedsættelsen er ubetydelig. 4

5 En eventuel effektivisering forventes at ligge under kr. Derfor ikke undersøgt yderligere. Forenkling af regler for genvurdering af merudgifter Regeringen forventes at fremsætte forslag om, at reglerne om genvurdering af merudgiftsydelse efter merudgiftsbekendtgørelsen forenkles, således at modtageren af merudgiftsydelse kan erklære på tro og love, at der ikke er sket ændringer i funktionsevnen eller i sandsynliggjorte merudgifter siden sidst. Ved at indføre muligheden for tro og love erklæringer undgås de årlige genvurderinger af udmålingen. Effektivisering er gennemført. Handicapafdelingen har i 2007 gennemført et lean-projekt, hvor formålet var at rationalisere arbejdet med 100. Det er således stort set de samme standarder, der anvendes i Randers, som er indholdet i den nye lovgivning. I Randers kommune anvendes i dag mindre til administration af området, end man fra centralt hold mener, at Randers kommune kan spare. Forenklingsinitiativer under Børn og Skole Samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan Antallet af dokumenter om den enkelte elev ressourcer, da uddannelsesbogen afskaffes. Elevplanen og uddannelsesplanen samles på 8. og 9. klassetrin til ét dokument - elev- og uddannelsesplanen. Den nye plan skal bestå af en evaluerings- og opfølgningsdel samt en uddannelsesdel. Fra børnehaveklassen til og med 7. klassetrin skal der fortsat udarbejdes elevplaner. En eventuel effektivisering forventes at ligge under kr. Derfor ikke undersøgt yderligere. Forenkling af proceduren for fritagelse for test og prøver mv. i folkeskolen Der er ikke længere krav om, at der skal indhentes en pædagogiskpsykologisk vurdering, hvis skole og forældre er enige om, at der er behov for at fritage eleven eller lade eleven aflægge prøve på særlige vilkår. En eventuel effektivisering forventes at ligge under kr. Derfor ikke undersøgt yderligere. Forenkling af proceduren for henvisning til specialundervisning i folkeskolen Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan nu undlades i de tilfælde, hvor skolens leder vurderer, at en pædagogiskpsykologisk vurdering af eleven ikke er nødvendig for iværksættelse af specialundervisning i enkelte fag, og hvor forældrene er enige heri. Som konsekvens heraf skal der nu heller ikke indhentes en pædagogisk-psykologisk vurdering ved fortsættelse, ændring eller ophør af specialundervisning i enkelte fag, medmindre skolens leder eller forældrene finder vurderingen nødvendig. Ændringen vedrører kun elever, der går på en almindelig folkeskole og modtager ekstra timer i et enkelt eller flere fag. 5

6 En eventuel effektivisering forventes at ligge under kr. Derfor ikke undersøgt yderligere. Obligatorisk anvendelse af digital ansøgning om overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne mv. Det er nu obligatorisk for grundskoler at anvende digital tilmelding til ungdomsuddannelserne. Det sker ved hjælp af sitet En eventuel effektivisering forventes at ligge under kr. Derfor ikke undersøgt yderligere. Forenkling af administrative processer for lukkedage i daginstitutioner Der vil fremover ikke være specifikke krav til forældrenes inddragelse ved fastlæggelsen af lukkedagene. Forenklingen omhandler alene forældrenes indsigelsesret. Forslaget ændrer således ikke på, at lukkedage fortsat kun kan placeres på dage med lavt fremmøde blandt de indskrevne børn. Ligeledes ændres der ikke på, at kommunen for at kunne afholde lukkedage i daginstitutioner er forpligtiget til at fastsætte kriterier for lavt fremmøde i daginstitutionerne. På samme vis er der fortsat altid pligt til at tilbyde alternativ pasning, når barnets institution afholder en lukkedag. En eventuel effektivisering forventes at ligge under kr. Derfor ikke undersøgt yderligere. Forenklingsinitiativer under Sundhed og Ældre Forenkling af reglerne om plejeplaner på ældreområdet Indenrigs- og Socialministeriet vil søge tilslutning til, at udarbejdelsen af plejeplaner gøres til en frivillig ordning pr. 1. juli 2010 med henblik på at give mere fleksibilitet lokalt. Ophævelsen af forpligtelsen ændrer dog ikke ved kravet om skriftlig dokumentation af afgørelser om hjælp. Det er besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på konsekvenserne ved ændringer vedr. plejeplaner. Arbejdsgruppen forventes at være færdig til sommer. Derfor kan der ikke vurderes et eventuelt effektiviseringspotentiale på nuværende tidspunkt. 6

7 Forenkling af reglerne om klageråd på ældreområdet Indenrigs- og Socialministeriet vil søge tilslutning til, at klagerådsinstansen bliver nedlagt pr. 1. juli 2010, således at klagesager vedrørende personlig og praktisk hjælp fremover sendes direkte til de sociale nævn. Lovgivningen vedr. klageråd er endnu ikke vedtaget, og inden da, er det vanskeligt at vurdere de økonomiske konsekvenser. Offentliggørelse af kommunale oplysninger på Internettet Der indføres mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan opfylde krav efter lov om kommunernes styrelse om offentliggørelse af oplysninger overfor kommunens borgere alene ved offentliggørelse på kommunens hjemmeside herunder bl.a. kommunalbestyrelsens mødeplaner, sagsfortegnelser og beslutningsprotokoller samt årsbudget og budgetoverslag.. Besparelsen afhænger af en byrådsbeslutning ift., om en række oplysninger alene skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Beslutningen kan træffes ved almindeligt flertal. I lovforslaget er det tidligere anslået, at besparelsen primært vil være kommunens udgifter til annoncering i pressen (ca kr. pr. kommune på årsbasis). Anslået besparelse i Randers Kommune for annoncering af budget+budgetforslag, mødekalender for byråd samt annonce for hvert byrådsmøde: ca kr. Sagen forelægges byrådet i foråret Initiativ Forvaltningsområde Konto Offentliggørelse af oplysninger fra kommunen på Internettet Byråds- og direktionssekretariatet NemSMS Borgere og virksomheder skal fra 2009 kunne vælge at modtage servicebeskeder fra det offentlige på SMS. Løsningen skal huske borgere og virksomheder på en forestående aftale eller deadline hos kommunen. NemSMS er en del af Dokumentboks, men indgår ikke som oprindelig antaget i edag3 pr Der er ingen besparelse i Besparelsen de øvrige år tages til efterretning, da der er en positiv business case i sms-kommunikation med borgerne. Initiativ Forvaltningsområde Konto

8 Nem SMS Byråds- og direktionssekretariatet Digital dokumentboks Staten, regioner og kommuner er som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi ved at etablere en digital dokumentboks, hvor borgere og virksomheder fra 2010 skal kunne vælge at modtage al post fra det offentlige digitalt.. Dokumenterne kan således sendes direkte fra sagsbehandlerens computer til borgernes personlige elektroniske dokumentboks. Tidligst klar i nov Ingen besparelse i Anvendelse vil tidligst være udbredt primo Besparelse de øvrige år tages til efterretning. Initiativ Forvaltningsområde Konto Digital dokumentboks Byråds- og direktionssekretariatet Genbrug af tekster fra borger.dk på kommunernes hjemmesider I 4. kvartal 2009 får bl.a. kommunerne mulighed for at tilføje lokalt indhold til tekster på borger.dk og derefter overføre både den generelle tekst og den lokale tekst til myndighedens egen hjemmeside. P.t. er det Randers Kommunes valg ikke at genbruge tekster, og derfor anvendes borger.dk ikke så meget, som man måske kan. Der vurderes at være et potentiale. Besparelsen tages til efterretning - er meget vanskelig at opgøre. Initiativ Forvaltningsområde Konto Genbrug af tekster Byråds- og direktionssekretariatet

9 Forenklingsinitiativer under indkøb Tredje udbudsrunde i statens effektivisering af indkøb Kommunerne har fået mulighed for frivilligt at tilslutte sig de nye statslige indkøbsaftaler på følgende områder: Flyrejser Netværkskomponenter IT-konsulenter Kontormøbler (i genudbud fra første fase). Der forventes ingen effektivisering. Dette begrundes med, at kommunen ikke er med i de statslige aftaler for netværkskomponenter og Itkonsulenter. Her er RK tilknyttet SKI. For flyrejser er kommunen tilmeldt, men der er næsten ingen besparelse, da aftalen næsten ikke anvendes. Effektiviseringen er taget hjem for kontormøbler i budget 2007svarende til ca kr. Fjerde udbudsrunde i statens effektivisering af indkøb I statens fjerde fase af indkøbsprogrammet har kommunerne mulighed for at tilslutte sig følgende aftaler: Antivirusprogrammel AV-udstyr Grafisk software Hjemmearbejdspladser Multifunktionsmaskiner Printere Videokonferenceudstyr Randers Kommune forventer en effektivisering på kr. årligt for printeraftalen (kontormaskiner). Indkøb af printere sker decentralt. For multifunktionsprintere forventes en besparelse ved at gå i eget udbud, men altså ikke som følge af statens indkøbsaftaler. For øvrige områder forventes ingen effektivisering, hvilke bl.a. skyldes, at priser i fjerde udbudsrunde endnu ikke kendes. Initiativ Forvaltningsområde Fjerde udbudsrunde - printere De områder, hvor der købes printere

10 Tværgående initiativer Egenkontrol i fødevarevirksomheder, samt autorisation og registrering Fødevareministeriet har på to områder forenklet kravet om, at alle virksomheder eller institutioner, der håndterer eller sælger fødevarer, skal udarbejde et egenkontrolprogram: Fra 1. januar 2009 skal virksomheder og institutioner, der udelukkende sælger ikke let- fordærvelige fødevarer, fx kiosker og tankstationer, og som blot sælger emballerede fødevarer uden køl og frys, fx chokoladebarrer og sodavand, ikke længere føre skriftlig egenkontrol. Kommunale institutioner som skolekiosker, fritidsordninger etc., skal derfor fremover ikke udarbejde og gennemføre et egentligt egenkontrolprogram. De skal dog fortsat leve op til diverse regler for hygiejne. Fra 1. marts 2009 er kravet om skriftlig egenkontrol ud over det fødevaresikkerhedsmæssige ophævet. Den skriftlige egenkontrol gælder fremover kun det fødevaresikkerhedsmæssige og ikke arbejdsgange som fx rengøring. Virksomheder, herunder kommunale institutioner som skolekiosker, fritidsordninger etc., som sælger mad, fx pølser og toast, skal fremover kun udarbejde et egenkontrolprogram og dokumentere det fødevaresikkerhedsmæssige, fx temperatur ved opbevaring, nedkøling, opvarmning o. lign. Det bemærkes dog, at der mundtligt skal kunne gøres rede for de gode arbejdsgange, som fx rengøring, skadedyrsbekæmpelse, håndtering affald og uddannelse. Herudover vil Fødevareministeriet i løbet af gennemføre en forenkling af autorisation og registrering af fødevarevirksomheder. Forenklingen har betydning for kommunerne, idet lettelsen vil omfatte såvel kantiner i rådhuse som institutionskøkkener i skoler, fritidshjem, børnehaver og ældrecentre samt andre kommunale institutioner som fx bosteder etc. Ingen effektivisering af kantinen, da denne ikke er omfattet af initiativet. Reduktion af indberetningskravene til Ankestyrelsens årsstatistik (Anbringelsesstatistikken) Staten og kommunerne drøfter som led i det fælles dokumentationsprojekt på det sociale område, hvilke krav til indberetninger der kan fjernes. Det er allerede nu aftalt, at otte af kommunernes indberetninger til Ankestyrelsens anbringelsesstatistik udgår fra 1. januar En eventuel effektivisering forventes at ligge under kr. Derfor ikke undersøgt yderligere. Udvidelse og optimering af Tilbudsportalen Tilbudsportalen indeholder en oversigt over alle tilbud på det sociale område, fx opholdssteder og døgninstitutioner. Undersøgelser har imidlertid vist, at det kan være vanskeligt for sagsbehandlerne at bruge Tilbudsportalen og besværligt for fx opholdsteder at indberette til Tilbudsportalen. Derfor gennemføres en omfattende forbedring af Tilbudsportalen. På baggrund heraf er der iværksat nedenstående udviklingsprojekter ift.: Forbedring af brugergrænsefladen, forbedring af indrapporteringsmodulet samt etablering af administrativt 10

11 støttesystem. Sundhed og Ældre benytter ikke tilbudsportalen i særligt omfang, derfor ingen effektivisering. Forenklet informationspligt om private leverandører af personlig og praktisk hjælp Den kommunale myndighed forpligtes nu alene til at oplyse, hvilke leverandører der er godkendt, og til at formidle leverandørernes eventuelle informationsmateriale. Det vil herefter være op til den enkelte leverandør, hvordan materialet skal udformes, og hvilke oplysninger materialet skal indeholde. En eventuel effektivisering forventes at ligge under kr. Derfor ikke undersøgt yderligere. Digitalisering af VEU-administration Ansøgninger om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse skal digitaliseres. Hele processen med kursussøgning, tilmelding, betaling og ansøgning om VEU-godtgørelse bliver fremover elektronisk. Det er ikke Randers Kommune, der står for denne opgave, men Handelsskolen. Derfor ikke nogen mulighed for administrativ lettelse. Aftale om reduktion af sygefravær Der er opstillet 39 initiativer, som til sammen skønnes at ville reducere sygefraværet svarende til en øgning af arbejdsudbuddet med ca fuldtidspersoner i den private og den offentlige sektor. Initiativerne omfatter bl.a.: Forebyggelse af sygefravær. Der skal bl.a. tilvejebringes bedre viden om sygefravær og Arbejdstilsynets vejledning af virksomheder og offentlige institutioner skal styrkes. Fremme af en tidlig indsats. Blandt initiativerne kan nævnes: (a) Arbejdsgiverne skal inden for fire uger holde samtale med medarbejdere, der er syge, og efter behov udarbejde en fastholdelsesplan; (b) Beskæftigelsesministeriet vil udarbejde en guide til jobcentrene om, hvordan de bedst kan håndtere indsatsen for at nedbringe sygefraværet, og (c) Beskæftigelsesministeriet vil tage initiativ til, at der udvikles og afholdes kompetenceudviklingsprojekter for kommunale jobcentermedarbejdere, som arbejder med sygeopfølgning. Fokus på, at syge skal være aktive under sygemeldingen. Jobcentrene skal bl.a. vurdere mulighed for gradvis tilbagevenden efter otte ugers sygdom og de kan give aktive tilbud til alle sygemeldte. 11

12 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen skal spille bedre sammen. Der etableres et større forsøg med en tidlig, målrettet og tværfaglig indsats, der kan afklare den enkelte sygemeldtes situation og bevare hans eller hendes kontakt til arbejdsmarkedet. Og Beskæftigelsesministeriet udarbejder en guide til jobcentrene og de praktiserende læger (almen praksis) om, hvordan samarbejdet om sygefravær kan tilrettelægges. Primo 2008 analyserede Falck Healthcare sygefraværet i Randers Kommune. Analysen viste, at sygefraværet blandt de ansatte lå på 5,7 % i 2007 og kostede kommunen ca. 150 mio. kr., heraf løn til de sygemeldte, løn til vikarer, samt sygedagpenge (myndighedsdelen, fratrukket statsrefusionen). Falck Healthcares beregning er delvis estimeret og skal derfor vurderes med de nødvendige forbehold, ligesom indtastning af sygefraværet kan være behæftet med fejlkilder. Efter rapporten er udarbejdet, er der sket en teknisk korrektion af det gennemsnitlige sygefravær i 2007 til 5,59%. Det gennemsnitlige sygefravær i Randers Kommune er faldet fra 5,59% i 2007 til 5,26% i 2008 og 5,21% i Anvender vi Falck Healthcares estimerede omkostning pr. procentpoint svarer det til en besparelse fra 2007 til 2009 på ca. 10 mio. kr., hvoraf den største del af besparelsen 8,7 mio. kr. ligger i overgangen mellem 2007 og Tendensen for januar og februar måned 2010 er lovende og ligger henholdsvis 1,6 og 0,39 procentpoint under januar og februar Randers kommune har siden sammenlægningen 2007 haft fokus på sygefraværet. I 2008 og 2009 er en række initiativer til at forebygge og nedbringe sygefraværet sat i værk. Disse følges op af nye initiativer i Det er ikke muligt at give et fuldstændig entydigt billede af forholdet mellem indsats og resultater. Men Randers Kommune vurdere, at det med en bred og forskelligartet indsats er muligt at nedbringe sygefraværet yderligere. Målet om 3,1 mio. kr. for 2010 forventes at være realistisk. Initiativ Forvaltningsområde Nedbringelse af sygefravær Kommunen som helhed