SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov. Beregningsvejledning. Søren Aggerholm Karl Grau

Transkript

1 SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov Beregningsvejledning Søren Aggerholm Karl Grau SBi-anvisning 213, 4. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016

2 Titel Bygningers energibehov Undertitel Beregningsvejledning Programversion 8 Serietitel SBi-anvisning 213, 4. udgave Udgivelsesår 2016 Forfatter Søren Aggerholm og Karl Grau Redaktion Maja Skovgaard Sprog Dansk Sidetal 102 Litteraturhenvisninger Side Emneord Beregning, bygningsreglement, energibehov, energiramme, bygningsklasser, lavenergibygninger, energimærkning Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV E-post sbi@sbi.aau.dk Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven 2

3 Indhold Indhold... 1 Forord... 5 Introduktion... 6 Indhold i anvisningen... 6 Vilkår for brug af beregningsprogrammet Be DEL 1. ENERGIKRAV OG BEREGNINGSMETODE Bygningsreglementets energibestemmelser Hvad er ændringerne? Generelle bestemmelser Nybyggeri Tilbygninger Eksisterende bygninger Rum opvarmet til mindst 5 C Eksempel: Varmetabsramme for tilbygning Beregningsmetode DEL 2. BEREGNING Rumtemperaturer generelle forudsætninger Hoveddata Bygning Varmeforsyning Beregningsbetingelser Mekanisk køling Beskrivelse Kommentarer Klimaskærmen Ydervægge, tage og gulve Korrektion af temperaturfaktoren ved gulvvarme Fundamenter mv Vinduer og yderdøre Skygger Uopvarmede rum Solvarme via uopvarmede rum Transmissionsarealer Kuldebrolængder Dimensionerende temperaturer Ventilationsaggregater og -kanaler uden for opvarmede rum Sommerkomfort Ventilation Infiltration Ventilation om vinteren Ventilation om sommeren Internt varmetilskud Rum med særlig stor intern varmebelastning Belysning Andet elforbrug Mekanisk køling Varmefordelingsanlæg Opbygning og temperatur Varmerør Pumper

4 4 12 Varmt brugsvand Brugsvandsdata Varmtvandsbeholder Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder Cirkulationspumper Brugsvandsrør Decentrale vandvarmere Elvandvarmere Gasvandvarmere Kedel Varmeydelse Virkningsgrader Tomgangstab Driftsforhold Fjernvarme Anden rumopvarmning Direkte el til rumopvarmning Brændeovne, gasstrålevarmere og lignende Solvarme Solfanger Solfangerkreds Elforbrug, pumpe og styring Orientering, hældning, horisontafskæring og skygger Varmepumpe Effekt og virkningsgrad Testtemperaturer Medie på kold og varm side Andet elforbrug Varmepumper tilknyttet ventilationen Anden varmekilde Solceller Vindmølle Resultater Nøgletal Varmebehov Eksempel: Parcelhus Eksempel: Etagehus Eksempel: Administrationsbygning...97 Litteratur...98 Publikationer, der er henvist til i anvisningen...98 Øvrige publikationer...99 Symboler og forkortelser...101

5 Forord Denne anvisning beskriver en metode til beregning af bygningers energibehov, som energibestemmelserne i Bygningsreglement 2015 (BR15) (Trafikog Byggestyrelsen, 2015) henviser til. Anvisningen består af beregningsprogrammet Be15 til beregning af bygningers energibehov samt denne beregningsvejledning til programmet. Anvisningen skal bruges, når man skal eftervise, at en bygning opfylder energibestemmelserne i bygningsreglementet. Be15 er opdateret i forhold til ændrede bestemmelser i BR15. Den væsentligste ændring på energiområdet er, at kravet til bygningers energiforbrug strammet, så energirammen fra den tidligere frivillige lavenergiklasse 2015 i BR10 er blevet minimumskrav for nybyggeri. Desuden er energirammen for eksisterende bygninger tilføjet. Energirammen for eksisterende bygninger er et frivilligt alternativ til komponentkravene til dokumentation af, at energikravene er opfyldt ved renovering. Anvisningen henvender sig til rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører, andre projekterende og udførende inden for byggeri, samt til offentlige myndigheder. Det forudsættes, at læseren har fornøden teknisk viden og kendskab til relevante bestemmelser i fx BR15 og standarderne DS 418, DS 439, DS 447, DS 452, DS 469 og DS/EN (Dansk Standard, 2011, 2009, 2013e, 2013c, 2013d, 2015). Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Afdelingen for Energi og Miljø Maj 2016 Søren Aggerholm Forskningschef 5

6 Introduktion Baggrunden for energikrav i bygningsreglementet og for denne anvisning er målet om, at Danmark skal opnå yderligere reduktion af energiforbruget i bygninger. Når man som bygherre eller projekterende skal skabe bygninger af god kvalitet med lavt energiforbrug, er der mange krav, som skal opfyldes. Nogle af disse krav fremgår af bygningsreglementet og anden lovgivning. Andre krav må man supplere med i forbindelse med byggeriets projektering. Ved at inddrage de energimæssige aspekter fra starten, allerede i de første skitser, øger man muligheden for at opnå en optimal løsning. Formålet med beregningsmetoden i Be15 er alene at bestemme bygningers energibehov i relation til bygningsreglementets energibestemmelser. Ved beregningerne forudsættes det, at bygning og installationer er korrekt projekteret, dimensioneret og udført. Beregningsmetoden kan ikke benyttes til dimensionering af anlæg og installationer. Indhold i anvisningen Anvisning 213 består dels af beregningsprogrammet Be15, og dels af denne beregningsvejledning, som også findes i en pdf-version sammen med programmet. Vejledningen kan også fremkaldes inde i programmet ved at trykke F1 eller ved at vælge Hjælp og derefter Emner. Anvisningen bruges, når man skal dokumentere, at en bygning overholder energirammen i bygningsreglementets energibestemmelser. Når det gælder fastlæggelse af data i forbindelse med energimærkning af eksisterende bygninger, henvises til Energistyrelsens regler på området. Beregningsvejledningen redegør først kort for energibestemmelserne i bygningsreglementet. Derefter gennemgår vejledningen parameter for parameter, hvordan man fastlægger de inddata, som skal anvendes i beregningsprogrammet. Sidst i anvisningen er der beskrevet eksempler på et parcelhus, et etagehus og en administrationsbygning. Eksempler på beregning af disse bygninger følger med programmet. Beregningsprogrammet er opdelt i en beregningskerne og et brugerinterface. Beregningskernen kan indbygges i andre programmer, hvorved der kan sikres overensstemmelse mellem de udførte beregninger. Vilkår for brug af beregningsprogrammet Be15 Be15 udgør sammen med den tilhørende beregningsvejledning SBianvisning 213 og er en metode til beregning af bygningers energibehov. Program og anvisning er henvendt til rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører og energikonsulenter, der arbejder med projektering af byggeri, eller som udsteder energimærker m.v. Det forudsættes derfor, at brugerne har kendskab til de relevante bestemmelser i Bygningsreglement 2015 (BR15) (Trafik- og Byggestyrelsen, 2015) samt DS 418 (Dansk Standard, 2011). 6

7 SBi ejer alle rettigheder til beregningsprogrammet samt tilhørende dokumentation. Der må ikke kopieres noget af dette medmindre det er nødvendigt for programmets drift og sikkerhed. Der må ikke foretages ændringer i programmet. Brugsretten til Be15 gælder for det antal brugere/pc'er, der er købt licens til. Overdragelse kan kun ske med SBi s samtykke. SBi er ikke ansvarlig for fejl og mangler ved det leverede, bortset fra fejl og mangler som måtte skyldes forsæt eller grov uagtsomhed. SBi er heller ikke ansvarlig for resultater eller beregninger, som foretages med Be15, og SBi kan således ikke holdes ansvarlig for indirekte tab, følgeskader, tabt arbejdsfortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab, herunder erstatningskrav fra tredjemand. Driftstab, tab af data, invalidering af programmel eller andet indirekte tab samt følgeskader, som brug af Be15 måtte medføre, erstattes ikke. Programmet bliver løbende opdateret med nye versioner. Seneste version er altid den gældende i forhold til bygningsreglementet. Programmet vil automatisk tjekke for disse opdateringer på Internettet. SBi har oprettet en hjemmeside for Be15-brugere. Herfra kan man opdatere til den nyeste version af programmet og vejledningen. Man vil også kunne hente tidligere versioner af programmet. Det er til enhver tid den enkelte bruger, som har ansvaret for, at der anvendes den seneste version af programmet. For at bruge Be15-programmet skal der betales en årlig licens. Det første års licens er inkluderet i programmets pris. Hvis ikke licensen fornyes ved de årlige betalinger, ophører programmet automatisk med at virke. Faktura udsendes ca. en måned før udløb. Anvendelsen af Be15 og disse vilkår er i enhver henseende underlagt dansk ret. Der er værneting ved Retten i Aalborg som første instans. Eventuelle henvendelser til SBi vedrørende Be15 kan ske på be15@sbi.aau.dk. Som bruger accepterer du disse vilkår og forpligter dig til at overholde vilkårene. 7

8 DEL 1. ENERGIKRAV OG BEREGNINGSMETODE I første del af vejledningen gennemgås bygningsreglementets energikrav, og beregningsmetoden i relation til energirammebestemmelserne beskrives kort. 8

9 1 Bygningsreglementets energibestemmelser Bygningsreglement 2015 (BR15) (Trafik- og Byggestyrelsen, 2015) trådte i kraft 1. januar 2016 og vil efter en overgangsperiode frem til 30. juni 2016 erstatte Bygningsreglement 2010 (BR10). Beskrivelsen af energikravene i det følgende er baseret på reglerne i BR15. Beskrivelsen er kun vejledende. I tvivlstilfælde er det bygningsreglementet, som gælder. Eventuelle spørgsmål til bygningsreglementet skal rettes til de lokale byggemyndigheder. 1.1 Hvad er ændringerne? Be15 er opdateret i forhold til BR15. De væsentligste nyheder i programmet er: Ny energiramme er implementeret. Den tidligere frivillige lavenergiklasse 2015 er i BR15 blevet minimumskrav for nybyggeri. Energirammer for eksisterende bygninger er tilføjet. Energirammen for eksisterende bygninger er et frivilligt alternativ til komponentkravene til dokumentation af, at energikravene er opfyldt ved renovering. Ny metode til indregning af vedvarende energi fra solceller og husstandsvindmøller er implementeret. Vejrdata er opdateret med det danske DRY-referenceår (Design Reference Year), som er baseret på danske vejrdata fra Ny reference på 300 lux er indført for tillægsberegninger til energirammen ved højt belysningsniveau. 1.2 Generelle bestemmelser Bygningsreglementets hovedkrav til energiforbrug er, at bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold U-værdi og linjetab Bygningsdelenes transmissionskoefficienter og linjetab, de såkaldte U- værdier og -værdier (psi-værdier), skal beregnes som beskrevet i DS 418, Beregning af bygningers varmetab (Dansk Standard, 2011). Definition: U-værdien er størrelsen af varmetabet i Watt gennem 1 m 2 af bygningsdelen, ved en temperaturforskel på 1 Kelvin (eller grad Celsius). U-værdien har enheden W/m 2 K. Linjetabet er tilsvarende varmetabet gennem 1 m af bygningsdelen og måles i W/m K. Kun ydervægs- og kælderydervægsfundamenter samt samlinger omkring vinduer og døre betragtes som linjetab for selvstændige bygningsdele. Øvrige linjetab indgår ved beregning af U- værdien for den pågældende konstruktion. 9

10 1.2.2 Kuldebroer Bygningsreglementet stiller krav om, at bygningsdele mod det fri, herunder vinduer og yderdøre, af hensyn til kondensrisiko ikke må indeholde kuldebroer i væsentligt omfang, og at den energimæssige virkning af kuldebroer skal medtages ved beregning af U-værdien for de enkelte bygningsdele. I ellers velisolerede konstruktioner kan kuldebroer have stor betydning for det resulterende transmissionstab. Det er således væsentligt nøje at vurdere og beregne kuldebroernes effekt. Bygningsreglementet kræver også, at bygninger og bygningsdele, herunder vinduer og døre, skal udføres, så varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af fugt, blæst eller utilsigtet luftgennemgang. 1.3 Nybyggeri Energirammer Energikravene til nybyggeri er baseret på energirammer, der dækker bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand samt i andre bygninger end boliger også belysning. Energibehovet vægtes efter den anvendte primærenergi. For el anvendes der en faktor på 2,5 ved sammenvejning med varme. Elfaktoren ændres for bygningsklasse 2020 til 1,8. For varme, fx gas, olie og brænde samt fjernvarme, anvendes der i 2010 en faktor på 1,0. Fjernvarmefaktoren reduceres til 0,8 i forbindelse med byggeri 2015 og yderligere til 0,6 for bygningsklasse I BR15 er der for alle bygninger indført en grænse for indregning af elproduktion i energirammen, så der højst kan medregnes en el-produktion fra vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller svarende til en reduktion af behovet for tilført energi på 25 kwh/m² pr. år i energirammen. Ved beregning af energibehovet tages der hensyn til bygningens klimaskærm, bygningens placering og orientering, herunder dagslys og udeklima, varmeanlæg og varmtvandsforsyning, bygningens varmeakkumulerende egenskaber, eventuelt ventilationsanlæg og klimakøling, solindfald og solafskærmning, naturlig ventilation og det planlagte indeklima. Ved bestemmelse af energibehovet kan der også tages hensyn til fx anvendelse af solvarme, solceller, varmepumper, kondenserende kedler, fjernvarme, anvendelse af varmegenvinding samt køling med ventilation om natten. Vedrørende beregningsmetoden, se senere. Der er en energiramme for boliger og en energiramme for andre bygninger end boliger, se Tabel 1. Anvendelse af energirammer som hovedkrav i nybyggeriet er en følge af EU-direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (Europaparlamentet, 2010). Det er således ikke muligt at eftervise nye bygningers energieffektivitet alene ved at opfylde fx U-værdikrav eller benytte en varmetabsramme. Energirammerne giver stor frihed til design af bygningerne og til at benytte optimale løsninger i de konkrete tilfælde til at opfylde energirammen. Det opvarmede etageareal bestemmes som den del af bygningens etageareal, der er opvarmet. Det opvarmede etageareal kan således ikke omfatte rum, der ikke er indeholdt i bygningens etageareal Lavenergibygninger For at fremme udviklingen af ekstra energieffektivt byggeri inkluderer BR15 en definition på lavenergibygninger 'bygningsklasse 2020'. Anvendelse af 10

11 bygningsklassen er i første omgang frivillig, men fra 2020 forventes den at danne baggrund for skærpede energibestemmelser i bygningsreglementet. Det areal-afhængige led er udgået i kravet til energirammen i bygningsklasse 2020 som følge af det høje isoleringsniveau og det lave varmetab fra installationer, hvor energibehovet ikke afhænger væsentligt af bygningens størrelse. For at opnå et lavt energibehov i denne størrelsesorden er det nødvendigt at kombinere forskellige strategier, fx: Reduktion af kuldebroer Ekstra isoleringstykkelse i vægge og brug af højisolerende ruder og komponenter Optimal udnyttelse af solindfald og dagslys, herunder orientering af bygning i forhold til sol- og skyggeforhold Energieffektiv ventilation Udjævning af temperaturændringer over døgnet ved brug af materialer indendørs med høj varmekapacitet Brug af vedvarende energi. Lavenergibyggeri har ret til fritagelse fra tilslutning til fjernvarme- eller naturgasforsyning samt ret til at anvende elvarme. Elopvarmede lavenergihuse vil normalt skulle forsynes med varmepumper. Se energirammer for bygningsklasse 2020 i Tabel 1. Energirammer ved nybyggeri. A er det opvarmede etageareal. Tabel 1. Energirammer ved nybyggeri. A er det opvarmede etageareal. Boliger Bygningsklasse ,0 kwh/m 2 pr. år Andre bygninger Bygningsklasse ,0 kwh/m 2 pr. år Tillæg til energirammen i andre bygninger end boliger I andre bygninger end boliger med behov for et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand, lang brugstid eller stor rumhøjde (over 4 meter), forhøjes energirammen med et tillæg, der netop svarer til det beregnede ekstra energiforbrug hertil. Tillæggene gælder også for lavenergibyggeri. Tillægget gives i forhold til: En almen belysning på 300 lux. En ventilation på 1,2 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal i brugstiden i opvarmningssæsonen af hensyn til atmosfærisk indeklima. Et varmtvandsforbrug på 100 liter pr. m² opvarmet etageareal pr. år. En brugstid på 45 timer pr. uge. En rumhøjde på 2,8 meter. Ved beregning af tillægget for højt belysningsniveau eller ekstra meget ventilation medtages kun de bruttoarealer, hvor belysningen overstiger 300 lux eller ventilationen overstiger 1,2 liter/sek. pr. m². Ved beregning af tillægget for stort varmtvandsforbrug eller lang brugstid ses der samlet på bygningen. 11

12 Desuden er der tillæg til energirammen for bygninger med stor rumhøjde, dvs. en rumhøjde på mere end 4,0 m. Tillægget gives til fx industrihaller og sportshaller, såfremt arealet af bygningens klimaskærm divideret med etagearealet overstiger 3,0. Tillægget beregnes som forskellen mellem energibehovet for bygningen med en fiktiv rumhøjde på 2,8 m, der overholder energirammen, og energibehovet for bygningen med den aktuelle rumhøjde. For bygninger med særlige processer som hospitaler og laboratorier se Energiberegning af Hospitaler. Vejledning til Bygningsklasse 2020 (Energistyrelsen, 2014) Krav til klimaskærmen Bygninger har sædvanligvis meget lang levetid, hvorimod der normalt ændres i installationerne mange gange i løbet af levetiden. For at fremtidssikre bygningerne er energirammerne suppleret med krav til maksimalt tilladt dimensionerende transmissionstab for bygningers klimaskærm eksklusive vinduer og døre, se tabel 2. Bestemmelsen skal sikre, at klimaskærmen som helhed udformes med rimelig isoleringsevne. Transmissionstabet opgøres inklusive kuldebroer, dvs. fx også samlingen mellem vinduer eller døre og ydervæg. For at undgå gener i form af kondens og lignende på kolde flader ved normal brug skal de enkelte bygningsdele hver især også opfylde krav til mindste varmeisolering, se tabel 5. For bygningsklasse 2020 gælder tabel 3 i kombination med tabel 5. Tabel 2. Krav til dimensionerende transmissionstab i W pr. m² klimaskærm eksklusive vinduer og døre. Antal etager Én etage To etager 3 eller flere 4,0 5,0 6,0 3,7 4,7 5,7 Tabel 3. Krav til yderdøre, lemme, porte og ovenlys i bygningsklasse U-værdi W/m² K Yderdøre og lemme 0,80 Yderdøre med glas 1,00 Ovenlyskupler 1,20 Porte 1, Vinduer For vinduer og glasydervægge må energitilskuddet ikke være mindre end -17 kwh/m² pr. år for et referencevindue på 1,23 1,48 m. Dette svarer til klasse B i energimærkningsordningen for vinduer. For ovenlysvinduer må energitilskuddet ikke være mindre end 0 kwh/m² pr. år. Tilskuddet bestemmes med producentens standardrude, også selvom vinduet fx leveres med solafskærmende glas. For bygningsklasse 2020 gælder, at energitilskuddet for referencevinduet ikke må være mindre end 0 kwh/m² pr. år svarende til klasse A i energimærkningsordningen. For ovenlysvinduer må energitilskuddet ikke være mindre end 10 kwh/m² pr. år Dagslys Dagslyset har stor betydning for sundhed og velvære. Der er derfor særlige krav til dagslyset i bygningsklasse

13 For boliger, kollegier, hoteller m.m. i bygningsklasse 2020 skal glasarealet mindst svare til 15 % af gulvarealet i beboelsesrum og køkken/alrum, forudsat at rudernes lystransmittans er større end 0,75. Er rudernes lystransmittans mindre, skal glasarealet forøges tilsvarende. For ovenlys indregnes glasarealet med en faktor 1,4. For kontorer, skoler og institutioner m.m. skal glasarealet i opholds- og undervisningsrum være mindst 15 % af gulvarealet. Som et alternativ til opgørelse af glasarealerne kan dagslysniveauet anses som tilfredsstillende, hvis dagslysfaktorerne for rummene er bedre end 3 % dokumenteret ved beregning Krav til bygningers tæthed BR15 stiller krav om, at luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen ikke må overstige 1,0 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa i henhold til DS/EN ISO 9972 (Dansk Standard, 2015a). Luftskiftet bestemmes som gennemsnit af måling ved over- og undertryk. Da kravet gælder klimaskærmens tæthed, skal ventilationsåbninger være lukkede under målingen. Byggemyndigheden i kommunen kan stille krav om dokumentation af luftskiftet og skal gøre det i mindst 5 % af byggesagerne. For bygninger med høje rum, hvor klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3, gælder særlige regler, idet luftskiftet da ikke må overstige 0,3 l/s pr. m² klimaskærm. Er der foretaget prøvning af luftskiftet, kan prøvningsresultatet anvendes ved beregning af energiforbruget ved ventilation, hvilket har betydning i forbindelse med effektiv varmegenvinding. Hvis ikke, der er foretaget prøvning, skal der anvendes et luftskifte på 1,5 l/s i energiberegningen. For bygningsklasse 2020 gælder, at luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen ikke må overstige 0,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. For bygninger i bygningsklasse 2020 med høje rum må luftskiftet ikke overstige 0,15 l/s pr. m² klimaskærm Installationer For at nedbringe produkters energiforbrug stiller EU de såkaldte ecodesignkrav til energirelaterede produkters energieffektivitet (Bekendtgørelse nr. 1068, 2010, og Bekendtgørelse 1274, 2010). Ecodesignkravene gælder bl.a. for kedler, pumper, ventilationsanlæg, varmepumper og en række andre apparater og produkter, som enten selv bruger energi eller har betydning for energiforbruget. Reglerne for de enkelte produkter gennemføres via EUforordninger. Der findes information om ecodesignkravene og de produkter, der findes forordninger for, på Energistyrelsens hjemmeside. Kravene gælder både ved nybyggeri og ved udskiftning eller ændringer. For ventilationsanlæg, der forsyner én bolig, er der desuden krav til temperaturvirkningsgrad ved varmegenvinding. Herudover er der krav til elforbrug til lufttransport, både til balancerede anlæg med både indblæsning og udsugning og til rene udsugningsanlæg. Ventilationsanlæg skal udføres, indreguleres og afleveres som anvist i DS 447 (Dansk Standard, 2013e). For varmeanlæg er der krav om automatisk regulering af varmetilførslen efter varmebehovet i det enkelte rum. Varmeanlæg skal dimensioneres, udføres, indreguleres og afleveres som anvist i DS 469 (Dansk Standard, 2013d). Alle installationer skal være isoleret efter bestemmelserne i DS 452 (Dansk Standard, 2013c). 13

14 1.3.9 Små kraftvarmeanlæg Små kraftvarmeanlæg (< 120 kw) med sterlingmotor, stempelmotor eller brændselsceller skal have en totalvirkningsgrad (inklusive varmeproduktionen) på mindst 80 %. For andre typer anlæg, fx termoelektriske anlæg, anses kravet for opfyldt, når varmevirkningsgraden plus 2,5 elvirkningsgraden tilsammen er mindst 90 % Indeklima i lavenergibyggeri For lavenergibyggeri skal det ved beregning dokumenteres, at rumtemperaturen om sommeren i normalåret ikke overskrider 27 C bortset fra nogle få timer. For boliger må 27 C ikke overskrides mere end 100 timer pr. år, og 28 C må ikke overskrides mere end 25 timer pr. år. For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren antallet af timer pr. år, hvor indetemperaturen på hhv. 26 C og 27 C ikke må overskrides. I den forbindelse skal der tages hensyn til Arbejdstilsynets regler. Dokumentation af det termiske indeklima kan ske ved simulering af forholdene i de kritiske rum med det danske Design Reference Year, DRY, som angiver referenceværdier for klimaet baseret på vejrdata fra For boliger kan eftervisning ske på grundlag af en forenklet beregning, som er en del af Be15. I bygningsklasse 2020 må luftvarme ikke udgøre eneste opvarmningskilde. Dette gælder dog ikke produktionshaller og lignende. For kontorer, skoler og institutioner i bygningsklasse 2020 skal det sikres, at indeluftens CO 2 -indhold ikke overstiger 900 ppm i længere perioder Energimærkning af nye bygninger Ved ansøgning om byggetilladelse skal der vedlægges en beregning af bygningens energibehov. Eventuelle ændringer af forudsætninger i projektet skal indberettes til kommunen, såfremt ændringerne har konsekvenser for opfyldelse af energirammen. Inden anmodning om ibrugtagningstilladelse (større bygninger) eller færdigmelding (enfamiliehuse) af byggeriet skal der foretages en energimærkning af bygningen, hvor en uafhængig energikonsulent kontrollerer, om bygningen opfylder bygningsreglementets energikrav, herunder at de indberettede forudsætninger for energirammeberegningen er opfyldt, og at komponentkravene til klimaskærm og installationer er opfyldt. 1.4 Tilbygninger For tilbygninger gælder, at de enten skal opfylde energirammen for nybyggeri eller U-værdierne og linjetabene vist i tabel 4, eller at der kan benyttes en varmetabsramme. Benyttes U-værdierne og linjetabene i tabel 4, må det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder ovenlys, glasvægge og lemme mod det fri højst udgøre 22 % af det opvarmede etageareal i tilbygningen. Benyttes varmetabsrammen, kan U-værdier og linjetab ændres og vinduesareal mv. forøges, hvis tilbygningens varmetab ikke derved bliver større, end hvis kravene i tabel 4 var opfyldt. Vinduerne kan i varmetabsrammen indregnes som de reelle vinduer eller som vinduer med U-værdi på 1,2 W/ 2 K. De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres svarende til U-værdier og linjetab i tabel 5. Varmetabsrammen omfatter i denne sammenhæng kun tilbygningen, dog kan 50 % af det tidligere varmetab gennem den dækkede del af den eksisterende bygning modregnes inden sammenligning med varmetabsrammen. 14 Tilbygninger skal også opfylde kravene til installationer vist i Tabel 6.

15 Tabel 4. Krav ved tilbygninger. Rum opvarmet til: T > 15 C 5 C < T < 15 C U-værdi W/m² K U-værdi W/m² K Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,15 0,25 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5 C lavere end temperaturen i det aktuelle rum. 0,40 0,40 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. 0,10 0,15 Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. 0,12 0,15 Porte 1,80 1,80 Lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er 5 C eller mere lavere end temperaturen i det aktuelle rum (gælder ikke ventilationsåbninger på under 500 cm²). 1,40 1,50 Ovenlyskupler. 1,40 1,80 Linjetab W/m K Linjetab W/m K Fundamenter. 0,12 0,20 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. 0,03 0,03 Samling mellem ovenlysvinduer eller ovenlyskupler. 0,10 0, Eksisterende bygninger I BR15 er der indført to frivillige renoveringsklasser for eksisterende bygninger. Formålet er at give et alternativ til opfyldelse af bygningsreglementets komponentkrav. Ved brug af energirammen for eksisterende byggeri er der frihed til for eksempel at vælge bedre isolerende vinduer og øge loftisoleringen for derigennem at mindske facadeisoleringstykkelse. Be15 kan bruges til at eftervise renoveringsklassen. For at opfylde renoveringsklasserne i BR15 skal behovet for tilført energi mindst forbedres med 30 kwh/m² pr. år. Der skal desuden være en andel af vedvarende energi (VE). Anvendes renoveringsklasse 1 skal BR15 s krav til indeklima desuden overholdes. Det omfatter krav til termisk indeklima, luftkvalitet og lysforhold. Hvis det ikke er muligt at opfylde alle kravene til indeklima, kan der søges om dispensation fra kommunen. Renoveringsklasse 1 vil normalt kræve en omfattende renovering, der bringer en bygning ned på et lavt energibehov og medfører et godt indeklima. Der kan medregnes en el-produktion fra vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller svarende til en reduktion af behovet for tilført energi på 25 kwh/m² pr. år i energirammen. Kravet om, at behovet for tilført energi mindst forbedres med 30 kwh/m² pr. år, kan således ikke alene dækkes af et el-producerende VE-anlæg. Bygninger forsynet med fjernvarme opfylder kravet om, at der skal være en andel vedvarende energi. Det kan for eksempel være vindkraft, solenergi eller geotermisk energi, ligesom varmepumper opfylder kravet. Den vedvarende energiandel i el-forsyningen kan ikke medregnes. Ved udskiftning af installationer i eksisterende bygninger gælder samme krav som for installationer i nybyggeri. 15

16 Som hjælp til brugen af renoveringsklasserne har Trafik- og Byggestyrelsen fået udarbejdet en kort vejledning med beregningseksempler for et enfamiliehus, en etageboligbygning og et kontorhus (Kragh, 2016). 1.6 Rum opvarmet til mindst 5 C Bygningsdele omkring rum, der opvarmes til mindst 5 C, skal isoleres i henhold til tabel 5. Tabel 5. Mindste varmeisolering. U-værdi W/m² K Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,30 Etageadskillelser og skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er 5 C eller mere lavere end temperaturen i det aktuelle rum. 0,40 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. 0,20 Etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod rum, der er opvarmede. 0,50 Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. 0,20 Yderdøre uden glas 1,40 Yderdøre med glas 1,50 For porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede, samt glasvægge og vinduer mod rum opvarmet til en temperatur, der er mere end 5 C lavere end temperaturen i det aktuelle rum. 1,80 Ovenlyskupler. 1,40 Isolerede partier i glasydervægge og vinduer. 0,60 Etageadskillelser og vægge mod fryserum. 0,15 Etageadskillelser og vægge mod kølerum. 0,25 Linjetab W/m K Fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst 5 C. 0,40 Fundamenter omkring gulve med gulvvarme. 0,20 Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, glasvægge, porte og lemme. 0,06 Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler. 0, Eksempel: Varmetabsramme for tilbygning En tilbygning på 36,0 m² til et eksisterende 60'er-parcelhus er grundlag for dette eksempel. Tilbygningen er i én etage med terrændæk og gulvvarme samt 25 tag med isolering på loft Fakta om tilbygningen Tilbygningens udvendige mål er 8,0 m 4,5 m. Ydervæggene i tilbygningen er 35 cm hulmur. Etagehøjden er 2,8 m, og den indvendige rumhøjde er 2,5 m. Transmissionsarealet for de lodrette yderflader i tilbygningen (ydervægge, vinduer og yderdøre) er (2 4,5 m + 8,0 m) 2,8 m = 47,6 m². Tilbygningen dækker i alt 8,0 m 2,8 m = 22,4 m² af den eksisterende bygning, hvoraf 6,0 m 2,1 m = 12,6 m² er et vinduesparti med almindeligt termoglas. 16

17 22 % vinduesareal i tilbygningen svarer til 7,9 m². Varmetabsrammen for tilbygningen er 785 W, se Tabel 6. Varmetabsramme for tilbygningen.. Tabel 6. Varmetabsramme for tilbygningen. Bygningsdel Areal, længde m², m U-, Ψ-værdi W/m² K, W/m K Temp.diff. K Varmetab W Tag i tilbygning 36,0 0, Terrændæk i tilbygning 30,3 0, Fundament i tilbygning 17,0 0, Ydervæg i tilbygning 39,7 0, Vinduesparti i tilbygning 7,9 1, Samling om do. 6,0 0, Varmetabsramme 785 På grund af modregningen af reduktionen i varmetab fra den eksisterende bygning kan vinduesarealet øges til 93 % af det opvarmede etageareal svarende til, at der er store vinduespartier på alle sider i tilbygningen bortset fra søjler i de to yderhjørner samtidig med, at der er slækket lidt på isoleringen i nogle af konstruktionerne, se Tabel 7. Varmetab fra tilbygningen. Tabel 7. Varmetab fra tilbygningen. Bygningsdel Areal, længde m², m U-, Ψ-værdi W/m² K, W/m K Temp.diff. K Varmetab W Tag i tilbygning 36,0 0, Terrændæk i tilbygning 30,3 0, Fundament i tilbygning 17,0 0, Ydervæg i tilbygning 14,1 0, Vinduesparti i tilbygning 33,5 0, Samling om do. 28,5 0, Ydervæg i eksist. Bygning* -9,8 0, Vinduesparti i eksist. Bygning* -12,6 2, Samling om do.* -10,2 0, * 50 pct. modregning af tidligere varmetab. Varmetab

18 2 Beregningsmetode Beregningsmetoden i Be15 er i videst mulig udstrækning baseret på europæiske og internationale standarder. Beregningerne udføres på månedsbasis Varmebehov Varmebehovet beregnes i henhold til EN ISO (Dansk Standard, 2008b). Ved bestemmelse af varmebehovet tages der desuden hensyn til anvendelse af solafskærmning, opvarmningssæsonens længde, den aktuelle nyttiggørelse af en del af varmetabet fra installationer, herunder kedlen samt varmegenvinding i ventilationsanlæg og opvarmning i eftervarmeflader i ventilationsanlæg til nødvendig indblæsningstemperatur Kølebehov Kølebehovet beregnes i henhold til EN ISO (Dansk Standard, 2008b). Der tages hensyn til solafskærmning samt kølevirkning af ekstra ventilation i varme sommerperioder i brugstiden og om natten Varmetab fra installationer Varmetabet fra rør, beholdere, fjernvarmevekslere, ventilationskanaler, -aggregater og lignende angives i henhold til DS 452 (Dansk Standard, 2013c). Varmetabet fra rør beregnes i henhold til EN 15316, part 2.3 og part 3.2 (Dansk Standard, 2007b). Ved bestemmelse af varmetabet tages der både hensyn til rørtemperaturen og omgivelsernes temperatur. Der ses bort fra varmetab fra varmerør inden for klimaskærmen under forudsætning af, at rørtemperatur eller vandstrøm er styret efter varmebehovet i bygningen eller udetemperatur. Der ses ligeledes bort fra varmetabet fra ventilationskanaler og -aggregater inden for klimaskærmen. Ventilationskanaler og -aggregater uden for klimaskærmen beregnes som den øvrige klimaskærm, idet de forudsættes opvarmet til normal rumtemperatur. Der ses bort fra varmetabet fra rør til varmt brugsvand, der bliver kolde mellem tapningerne. Vejledningen vedrørende ventetid på varmt vand i DS 439 (Dansk Standard, 2009) forudsættes opfyldt Kedler Kedeltabene og elforbruget til kedlen bestemmes månedsvis ud fra de aktuelle forhold. Ved bestemmelse af kedeltabet tages der hensyn til fx virkningsgrad, varmetab til omgivelserne, styringen af kedeltemperaturen, produktion af varmt brugsvand samt blæserens og automatikkens elforbrug. Kedlen antages slukket om sommeren, hvis forbruget af varmt brugsvand dækkes på anden vis fx med solvarme eller brugsvandsvarmepumpe. Kedler beregnes som specificeret i EN 15316, part 4.1 metode II og part 3.3 (Dansk Standard, 2007b) Varmepumper Elforbruget til varmepumper bestemmes på grundlag af den samlede virkningsgrad under hensyn til varmekilde, opvarmningsmedie og temperaturdifferencer samt forbruget til hjælpeudstyr, herunder pumper, ventilatorer, elvarmelegemer og automatik. Beregningen af varmepumper sker ifølge relevante dele af EN 15316, part 4.2 (Dansk Standard, 2007b), idet denne stan- 18

19 dard dog som udgangspunkt specificerer en metode, hvor et helt år beregnes samlet Solvarme Bidraget fra solvarme til varmt brugsvand bestemmes månedsvis på grundlag af den aktuelle udformning af anlægget, herunder størrelse, orientering og hældning af solpanelerne. Desuden bestemmes elforbruget til pumper og styringsautomatik. Beregning af bidraget fra solvarme, herunder bidraget til rumopvarmning, specificeres på baggrund af EN part 4.3 (Dansk Standard, 2007b) Pumper Elforbruget til pumper bestemmes ud fra pumpernes nominelle effekt, driftstiden for anlægget og styringen. Alle pumper i varmeanlægget, inklusive eventuelle pumper på kedlen samt pumper ved opvarmning og cirkulation af varmt brugsvand og pumper i relation til køling, skal indgå i beregningen Ventilatorer Elforbruget til ventilatorer bestemmes på grundlag af den optagne eleffekt og anlæggets driftstid. I anlæg med varierende volumenstrøm anvendes den gennemsnitlige optagne eleffekt ved beregningen. I hybride ventilationsanlæg kan det antages, at en del af ventilationen sker ved naturlig ventilation, forudsat at det dokumenteres Kølemaskiner Elforbruget til kølemaskiner bestemmes på grundlag af den samlede virkningsgrad under hensyn til forbruget til hjælpeudstyr, herunder pumper, ventilatorer, elvarmelegemer og automatik Belysning Elforbruget til belysning beregnes i henhold til relevante dele af EN (Dansk Standard, 2007a) Solceller Beregning af solceller følger EN 15316, part 4.6 (Dansk Standard, 2007b) Vindmøller Vindmøller beregnes efter en forenklet metode baseret på metoden beskrevet i European Wind Atlas (Troen & Lundtang Petersen, 1989) Andre elforbrug til bygningsdrift Af praktiske årsager er der nogle normalt mindre elforbrug til bygningsdrift, som ikke skal indregnes. Det gælder fx elforbrug til elevatorer, pumper i trykforøgeranlæg til brugsvand eller sprinkling, motorer til vinduesåbnere, motorer til roterende varmegenvindere, ventilatorer i konvektorer, små badeværelsesventilatorer og emhætter, som kun kører en mindre del af brugstiden, samt elforbrug til centrale automatiksystemer (CTS) og nødbelysning. Elforbrug i automatikkomponenter, som er specifikt knyttet til fx en kedel, en fjernvarmeveksler, et solvarmeanlæg, en varmepumpe eller lignende, skal dog medregnes, se del 2, Beregning Procesenergi Energiforbruget til processer, som ikke vedrører bygningsdriften, indgår ikke i beregning af bygningens energibehov i forhold til energirammen i bygningsreglementet. Procesenergi, som ikke indgår i bygningens energibehov, er fx energiforbrug til edb-servere, butiksinventar, laboratorie- og produktionsudstyr inklusive køling. 19

20 DEL 2. BEREGNING I anden del af vejledningen gennemgås de beregningsskemaer og inddata, der skal anvendes i beregningsprogrammet Be15, når man skal dokumentere, at en bygning opfylder bygningsreglementets energikrav. Beregningsskemaerne bliver gennemgået i den rækkefølge, de optræder i beregningsprogrammet. Vejledningen kan bruges som et opslagsværk, som kan give svar på en række af de spørgsmål, der kan opstå undervejs i beregningen. Vejledningen kan også fremkaldes ved at vælge Hjælp og derefter Emner inde i Be15-programmet eller ved at trykke F1. Når der trykkes F1, lander man i det emneområde i vejledningen, som cursoren i programmet aktuelt peger på. I programmet findes også en nærmere vejledning til brugergrænsefladen i Be15. 20

21 3 Rumtemperaturer generelle forudsætninger Be15 indeholder standardværdier for temperaturer i en bygning, som skal bruges ved standardberegninger i relation til bygningsreglementets energibestemmelser. Temperaturerne kan ændres til andre formål, fx hvis der ønskes en tilpasning af det beregnede energibehov til den faktiske brug af en bygning Setpunkt for rumopvarmning Alle rum inden for det opvarmede etageareal antages opvarmet til en månedlig gennemsnitstemperatur på 20 C i alle årets måneder ( opv ). Rum opvarmet til mellem 5 og 15 C kan enten betragtes som uopvarmet eller som opvarmet til 20 C. I bygninger opvarmet til mellem 5 og 15 C antages rummene dog opvarmet til 15 C. Rum, der betragtes som uopvarmede, indgår ikke i det opvarmede etageareal Setpunkt for udluftning Det antages, at der luftes ekstra ud eller anvendes forøget mekanisk ventilation, når rumtemperaturen i perioder overstiger 23 C ( ønsk ) Setpunkt for natteventilation Det antages, at eventuel nattekøling aktiveres, når rumtemperaturen i perioder overstiger 24 C ( maks ). Se i øvrigt under ventilation Setpunkt for mekanisk køling I rum med mekanisk køling antages en maksimal rumtemperatur på 25 C ved mekanisk køling ( køl ) Lager opvarmet Rum opvarmet til mellem 5 og 15 C skal regnes med et setpunkt for opvarmning på 15 C Dimensionerende temperaturer Ved bestemmelse af det dimensionerende transmissionstab anvendes DS 418 (Dansk Standard, 2011) med en rumtemperatur på 20 C og en udetemperatur på 12 C. I bygninger opvarmet til mellem 5 og 15 C anvendes dog en dimensionerende rumtemperatur på 15 C. 21

22 4 Hoveddata I det første skema under Ny bygning angives centrale bygnings- og installationsdata samt de beregningsforudsætninger, der gælder for den pågældende bygning. 4.1 Bygning Navn Navngiv bygningen. Navnet skal identificere bygningen entydigt Bygningstype Vælg bygningstype. Der opereres med fem bygningstyper ved beregning af bygningers energibehov i relation til bygningsreglementets energirammer: Fritliggende boliger Sammenbyggede boliger Etageboliger Lager Andre bygninger. Bygningsreglementets energirammebestemmelser gælder ikke for bygninger, som ikke er opvarmede eller klimatiserede til normal rumtemperatur, herunder sommerhuse i sommerhusområder, kolonihavehuse, campinghytter, carporte og drivhuse samt uopvarmede garager og udhuse. Herunder findes eksempler på bygningstyper. 22

23 Fritliggende boliger Fritliggende boliger er fx: Fritliggende enfamiliehuse (parcelhuse) Stuehuse ved landbrugsejendomme. Sammenbyggede boliger Sammenbyggede boliger er fx: Dobbelthuse Rækkehuse Kædehuse Gruppehuse. Etageboliger Under etageboliger hører også: Tofamiliehuse Pleje- og døgninstitutioner Kollegier Hotelværelser Feriekolonier Vandrerhjem. Andre bygninger Andre bygninger er i relation til bygningsreglementets energibestemmelser bygninger, som kun eller primært anvendes i dagtimerne. Andre bygninger er alle bygninger, der er omfattet af bygningsreglementets energirammebestemmelser, undtagen boliger. Andre bygninger omfatter således bl.a.: Kontor- og administrationsbygninger Skoler, undervisnings- og forskningsinstitutioner Daginstitutioner og skolefritidsordninger Sygehuse Restauranter, biografer, forlystelser, museer, biblioteker, kirker o.lign. Idrætsanlæg og klubhuse Detailhandel, service, butikker og butikscentre Opvarmede værksteder og laboratorier samt let produktion og montage Engroshandel og opvarmet lager. Fængsler Lager Lager dækker andre bygninger end boliger, som kun er opvarmet til mellem 5 og 15 C. Det er typisk bygninger uden faste arbejdspladser, herunder lagre og værksteder, hvor krav til rumtemperatur ikke overstiger 15 C. Bortset fra rumtemperaturen beregnes lagre som andre bygninger. Begreberne: Fritliggende boliger, sammenbyggede boliger, etageboliger og andre bygninger vil blive anvendt i det følgende med betydning som beskrevet ovenfor. Står der blot boliger, dækker det både fritliggende boliger, sammenbyggede boliger og etageboliger Antal boligenheder Er der tale om sammenbyggede boliger, skal antallet af boligenheder angives, idet sammenbyggede boliger beregnes samlet. Angiv da, hvor mange boligenheder, der er i en husgruppe eller husrække. Parameteren har alene betydning for beregning af energirammen, idet den afhænger af antallet af bygninger i en gruppe eller række, og hver boligenhed opfattes som en bygning i BR15. 23

24 4.1.4 Opvarmet etageareal [m²] Angiv bygningens opvarmede etageareal. Det opvarmede etageareal beregnes som beskrevet for etagearealet i BR15, bilag 1. For bygninger med mekanisk køling antages det, at det opvarmede og det klimatiserede etageareal er ens. Bygningens opvarmede etageareal kan ikke omfatte rum, der ikke er indeholdt i bygningens etageareal. Her gengives hovedindholdet af reglerne. Yderligere detaljer kan findes i bygningsreglementet. En bygnings opvarmede etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige opvarmede etager, herunder opvarmede kældre og tagetager. Bruttoarealet måles til ydersiden af ydervæggene. I boliger og andre bygninger medregnes alle rum opvarmet til mindst 15 C, herunder også fx eventuelt opvarmede glasrum og kældre, som indgår i bygningens etageareal. Der er ikke krav til rumtemperatur i alle rum, og der er derfor en vis frihed til at vælge, om sekundære rum regnes opvarmet eller uopvarmet. Uopvarmede rum kan ikke indgå i det opvarmede etageareal. I udnyttelige tagetager medregnes alene det areal, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for skæringen med tagbeklædningens udvendige side. Rum, der går gennem flere etager, medregnes kun til den etage, i hvilken gulvet er beliggende. Trapper, trapperum og elevatorskakter medregnes dog for hver etage Opvarmet kælder [m²] Indtast arealet af opvarmet kælder. Arealet bestemmes på samme måde som etagearealet. For opvarmede kældre indregnes en procentdel af kælderarealet i energirammen. Opvarmede kældre giver dermed en forøgelse af den samlede energiramme for bygningen. Alle tab og energibehov i den opvarmede kælder skal altid beregnes i forhold til det fulde opvarmede kælderareal Bruttoareal [m²] Programmet opsummerer automatisk bruttoarealet, når etageareal og evt. kælderareal er indtastet Andet etageareal [m 2 ] Angiv andet etageareal, hvis der er tale om en tilbygning eller en bygning med blandet anvendelse. Andet etageareal bruges til at bestemme energirammen i forhold til det samlede etageareal. I forbindelse med tilbygninger er andet etageareal etagearealet for den oprindelige bygning. I bygninger med blandet anvendelse er andet etageareal etagearealet med anden anvendelse end i den aktuelle beregning. I alle andre tilfælde sættes andet etageareal til nul Varmekapacitet [Wh/K m 2 ] Angiv bygningens aktive varmekapacitet, som er varmeakkumuleringsevnen svarende til den varme, der bliver oplagret og afgivet ved en døgnsvingning. Det er især de indvendige konstruktioner i vægge, loft og gulv, som har betydning for bygningens varmekapacitet, mens vinduer, døre og inventar har mindre betydning. Typiske værdier for varmeakkumuleringen i bygninger med forskellige indvendige konstruktioner er vist i Tabel 8. 24

25 Tabel 8. Bygningers varmekapacitet. Beskrivelse Indvendige konstruktioner Varmekapacitet Wh/K m 2 Ekstra let Middel let Middel tung Lette vægge, gulve og lofter, fx skelet med plader eller brædder, helt uden tunge dele 40 Enkelte tungere dele, fx betondæk med trægulv eller porebetonvægge 80 Flere tunge dele, fx betondæk med klinker og tegl- eller klinkerbetonvægge 120 Ekstra tung Tunge vægge, gulve og lofter i beton, tegl og klinker Brugstid [timer/uge] Angiv den forventede brugstid af bygningen. Herunder findes de forventede brugstider for boliger og andre bygninger. Boliger Boliger antages at være i brug hele tiden, dvs. at de har en brugstid på 168 timer/uge. Andre bygninger I andre bygninger end boliger antages normalt en brugstid på 45 timer/uge. Brugstiden er det tidsrum, hvor bygningen er i funktion til sit hovedformål og installationer til opvarmning, ventilation og belysning er i normal drift. Brugstiden på 45 timer/uge kan typisk anvendes i fx kontorer, skoler, værksteder og daginstitutioner, selv om den aktuelle brugstid afviger noget, eller der er varierende brugstid over året, som i fx skoler med aftenundervisning. Brugstiden antages normalt at være fra kl. 8-17, fem dage om ugen. Eventuelt energirammetillæg for andre bygninger I nogle bygninger kan brugstiden afvige væsentligt fra 45 timer/uge. I fx butikscentre og restauranter kan en typisk brugstid i nogle tilfælde være på 60 timer/uge. I de tilfælde, hvor brugstiden afviger væsentligt fra 45 timer/uge, foretages der både en beregning med den aktuelle brugstid og med en referencebrugstid på 45 timer/uge for at bestemme tillægget til energirammen. I referenceberegningen justeres driftstidsfaktoren for ventilationsanlæg og belysningsanlæg individuelt, til der samlet er en driftstid på 45 timer/uge i alle dele af bygningen. Dataene for bygning og installationer ved nedsat brugstid forudsættes i øvrigt uforandret og som ved fuld brugstid Start [kl.] Angiv starttidspunkt for brugstiden. For boliger er starttidspunktet kl. 00, da de antages at være i brug hele tiden Slut [kl.] Angiv sluttidspunkt for brugstiden. For boliger er sluttidspunktet kl. 24, da de antages at være i brug hele tiden. 25

26 Rotation [ ] Figur 1. Rotation af bygning. Angiv bygningens rotation. Drej bygningen i forhold til den orientering, der i øvrigt er angivet for vinduerne samt for eventuelle solvarme- eller solcellepaneler. Rotationen er positiv ved drejning af bygningen med uret. Rotationen angives i grader på en 360 -skala. 4.2 Varmeforsyning Basisvarmeforsyning Angiv om basisvarmeforsyningen er fra Kedel, Fjernvarme, Blokvarme eller El. Basisvarmeforsyningen kan enten dække det samlede varmebehov i bygningen eller virke som supplement til bidragene fra elradiatorer, brændeovne, gasstrålevarmere, solvarme, varmepumpe mv. Vedrørende bidrag fra disse, se nedenfor. Opvarmede rum uden varmekilde anses for elopvarmede, selv om der ikke er en elradiator i rummet. Data for kedlen angives i skemaet Kedel under Varmeforsyning. Data for fjernvarmevekslere angives tilsvarende under skemaet Fjernvarmeveksler Varmefordelingsanlæg Angiv om der er et varmefordelingsanlæg, selv om der er elvarme. Afkrydsningen er kun aktuel i forbindelse med elvarme. Afkrydsningen giver mulighed for nemt at kunne undersøge forskellige kombinationer af basisvarmeforsyning og varmefordelingsanlæg. Hvis der i forbindelse med elvarme ikke er afkrydset, ses der bort fra varmefordelingsanlægget, selv om der står data i Varmefordelingsanlægsskemaet, se senere. Hvis basisvarmeforsyningen er Kedel eller Fjernvarme, antages der altid at være et varmefordelingsanlæg svarende til dataene i Varmefordelingsanlægsskemaet Bidrag fra Angiv om der i bygningen er bidrag fra en eller flere af de pågældende systemer, fx solceller eller varmepumpe. Afkrydsningsfelterne giver Be15 mulighed for nemt at kunne undersøge forskellige kombinationer af varmeforsyning, idet afkrydsningsfelterne slår bidraget fra de pågældende systemer til og fra. Anvendelse af et system forudsætter, at der er angivet data for det i det pågældende skema under Varmeforsyning. Systemerne anvendes i prioriteret rækkefølge, som de er nummereret i programmet. 26

27 4.2.4 Elradiatorer Brug afkrydsningsfeltet til at angive om rumopvarmningsbehovet i en del af bygningen eller eventuelt i hele bygningen dækkes med elradiatorer eller anden direkte elopvarmning, fx gulvvarme med elkabler. Angiv hvor stor en del af bygningens areal, der er dækket af elradiatorer, i skemaet Supplerende direkte rumopvarmning under Varmeforsyning Brændeovne og gasstrålevarmere Brug afkrydsningsfeltet til at angive, om rumopvarmningsbehovet i en del af bygningen eller eventuelt i hele bygningen dækkes med brændeovne, gasstrålevarmere eller lignende. Angiv hvor stor en del af bygningens areal, der er dækket af disse samt deres virkningsgrad mv., i skemaet Supplerende direkte rumopvarmning under Varmeforsyning Solvarme Brug afkrydsningsfeltet til at angive, om der er solvarmeanlæg i bygningen. Solvarmeanlægget kan enten være til varmt brugsvand, til rumopvarmning eller til begge formål. Angiv data for solvarmeanlægget i skemaet Solvarmeanlæg under Varmeforsyning Varmepumpe Brug afkrydsningsfeltet til at angive, om der er en varmepumpe i bygningen. Varmepumpen kan enten være til varmt brugsvand, til rumopvarmning eller til begge formål. Angiv data for varmepumpen i skemaet Varmepumpe under Varmeforsyning Solceller Brug afkrydsningsfeltet til at angive, om der er solceller på bygningen. Angiv data for solcellerne i skemaet Solceller under Varmeforsyning Vindmølle Afkrydsningsfeltet bruges til at angive, om der er en vindmølle ved bygningen. Angiv data for vindmøllen i skemaet Vindmølle under Varmeforsyning. 4.3 Beregningsbetingelser Ved beregning i relation til bygningsreglementets energibestemmelser skal der anvendes aktuelle forhold, men med standardiserede beregningsbetingelser som beskrevet i det følgende. Vælg mellem fem muligheder for beregningsbetingelser: Mærkning Mærkning: Reference BR: Aktuelle forhold BR: Reference bygning Besparelsesforslag Andet Som udgangspunkt angives BR Aktuelle forhold. BR: Reference bygning bruges til at bestemme tillægget til energirammen i andre bygninger end boliger, hvis der er et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang brugstid. Mærkning og besparelsesforslag knytter sig til energimærkning af eksisterende bygninger. Anvendelsen af disse vil ikke blive beskrevet nærmere i denne anvisning, men vil fremgå af Energistyrelsens regler på området. 27

28 Andet kan fx bruges til at justere modellen af bygningen efter den faktiske brug af bygningen og den faktiske drift af installationerne Tillæg til energirammen for særlige betingelser [kwh/m² år] Et eventuelt tillæg til energirammen bestemmes som beskrevet i kapitlet om bygningsreglementets energibestemmelser og er nærmere specificeret under Almenbelysning, Ventilation, Varmtvandsforbrug og Brugstid. Tillægget bestemmes ud fra en referenceberegning. I referenceberegningen skal alle andre forhold i bygningen end dem tillægget vedrører være uændrede. Det gælder også eventuelle solvarme- og solcelleanlæg eller vindmøller. Ved bestemmelse af tillægget i forbindelse med bygninger med stor rumhøjde tages der hensyn til forøgelsen i klimaskærmens areal samt til ændringerne i ventilations- og belysningsbehov. Tillægget gælder ikke boliger Vejrdata Programmet anvender vejrdata fra det danske Design Reference Year, DRY. I efteråret 2013 blev DRY-året opdateret baseret på vejrdata fra perioden (DMI, 2013). Benyttelse af det nye DRY-år er blevet obligatorisk fra år 2015 og frem. Vejrdata fra andre steder end Danmark kan vælges ved at gå ind i menuen: Rediger - Klimadata. Klimadataene kan downloades fra SBi's hjemmeside, samme sted som programmet hentes. 4.4 Mekanisk køling Angiv hvor stor en andel af bygningens etageareal, som har mekanisk køling. Data for kølingen angives i skemaet Mekanisk køling. 4.5 Beskrivelse Her kan bygningens registreringsnummer i Bygnings- og Boligregistret (BBR), navnet på ejeren af bygningen samt bygningens adresse indtastes. 4.6 Kommentarer Indtast eventuelle kommentarer, der kan være relevante i forbindelse med den pågældende beregning. 28

29 5 Klimaskærmen Klimaskærmen opdeles i tre typer bygningsdele: Ydervægge, tage, gulve og andre flader Fundamenter og samling ved vinduer Vinduer og yderdøre. Udfyld informationer for hver af disse tre typer bygningsdele i hvert sit skema som beskrevet i det følgende. Der kan åbnes flere skemaer af samme type, hvis det er nødvendigt. Sammenlagt skal inddataene i disse tre skemaer beskrive alle elementerne i klimaskærmen, som omhyller bygningens opvarmede etageareal. Dette gælder også eventuelle ventilationsaggregater og -kanaler uden for klimaskærmen som beskrevet senere i vejledningen. I tilknytning til klimaskærmen udfyldes også skemaerne Skygger og evt. Uopvarmede rum som beskrevet i det følgende. 5.1 Ydervægge, tage og gulve Udfyld skemaet for ydervægge, tage og gulve med følgende informationer Ydervægge, tage og gulve Indtast hver bygningsdel, der hører til ydervægge, tage og gulve. Bygningsdelene identificeres entydigt opdelt i fx: 29

30 Ydervægge Kælderydervægge Tag Terrændæk Lofter Gulve Transmissionsareal [m 2 ] Indtast transmissionsarealet, A, som beregnes som beskrevet i DS 418 (Dansk Standard, 2011). Hovedindholdet i reglerne for beregning af transmissionsarealer er sammenfattet i afsnittet Transmissionsarealer Transmissionskoefficient [W/m 2 K] Indtast transmissionskoefficienten, U, som beregnes som beskrevet i DS 418 (Dansk Standard, 2011) Temperaturfaktor Angiv temperaturfaktoren, b, for bygningsdelen. Temperaturfaktoren tager hensyn til to forhold: At der på den udvendige side af en bygningsdel kan være en anden temperatur end udelufttemperaturen At der på den indvendige side kan være en anden temperatur end rumtemperatur. Temperaturfaktoren er 1,0 for de fleste bygningsdele. Temperaturfaktoren b = 0,7 anvendes for: Terrændæk uden gulvvarme Kældergulve uden gulvvarme Kælderydervægge i mere end 2 m's dybde Kælderydervægge inde under bygninger Kælderydervægsfundamenter i mere end 2 m's dybde, forudsat at der ikke er gulvvarme i rummene Kælderydervægsfundamenter inde under bygninger, forudsat at der ikke er gulvvarme i rummene. For bygningsdele, der vender mod uopvarmede rum, kan der enten anvendes temperaturfaktoren b = 0,7, eller temperaturfaktoren kan bestemmes ved at opstille varmebalancen for det uopvarmede rum uden interne varmetilskud eller solindfald, se skema Uopvarmede rum. For etagedæk uden gulvvarme over uopvarmede kældre og over kryberum kan temperaturfaktoren enten sættes til b = 0,7, eller den kan beregnes som for andre uopvarmede rum Specifikt transmissionstab [W/K] Programmet beregner det specifikke transmissionstab som: H T = A U b Dimensionerende indetemperatur [C] Hvis den dimensionerende indetemperatur afviger fra det, der er angivet som dimensionerende rumtemperatur i skemaet Temperaturer, angives den dimensionerende indetemperatur. Den dimensionerende indetemperatur bestemmes som beskrevet i DS 418 (Dansk Standard, 2011). Hovedindholdet i reglerne for bestemmelse af den dimensionerende indetemperatur er sammenfattet i afsnittet Dimensionerende temperaturer. 30

31 5.1.7 Dimensionerende udetemperatur [C] Hvis den dimensionerende udetemperatur afviger fra det, der er angivet som dimensionerende udetemperatur i skemaet Temperaturer, angives den dimensionerende udetemperatur. Den dimensionerende udetemperatur bestemmes som beskrevet i DS 418 (Dansk Standard, 2011). Hovedindholdet i reglerne for bestemmelse af den dimensionerende udetemperatur er sammenfattet i afsnittet Dimensionerende temperaturer Dimensionerende transmissionstab [W] Programmet beregner det dimensionerende transmissionstab som: 5.2 Korrektion af temperaturfaktoren ved gulvvarme På grund af det ekstra varmetab som følge af den højere temperatur i konstruktionen korrigeres temperaturfaktoren for bygningsdelen omkring konstruktioner med gulvarme. Det drejer sig om terrændæk, kældergulve samt for ydervægs- og kælderydervægsfundamenter Ved fremløbstemperatur på 35 C For nye bygninger med en dimensionerende fremløbstemperatur til gulvvarmen på ca. 35 C er korrektionen i temperaturfaktoren b = + 0,3. Dermed bliver den resulterende temperaturfaktor således b = 1,0 for fx terrændæk og kældergulve med gulvvarme. For ydervægsfundamenter og kælderydervægsfundamenter i indtil 2 meters dybde omkring konstruktioner med gulvvarme bliver temperaturfaktoren b = 1, Ved andre fremløbstemperaturer Ved andre fremløbstemperaturer bestemmes korrektionen i temperaturfaktoren på grund af gulvvarmen som: hvor g er gulvtemperaturen i varmerørenes plan [ C] opv er rumtemperaturen [ C] u er udetemperaturen [ C]. Alle temperaturer er middeltemperaturer i et normalår for perioden fra og med september til og med maj. Temperaturen i selve rørene vil være noget højere end gulvtemperaturen i varmerørenes plan. Den overtemperatur i varmerørenes plan, der er nødvendig for at dække varmebehovet i rummet, afhænger af konstruktionens opbygning over varmerørenes plan, fx om der er klinker, trægulv eller tæpper. 5.3 Fundamenter mv. Som en del af klimaskærmen skal skemaet Fundamenter også udfyldes. 31

32 Identificer fundamenterne og andre linjetab entydigt opdelt i fx: Ydervægsfundamenter Kælderydervægsfundamenter Samling omkring vinduer og døre Kuldebrolængde [m] Angiv kuldebrolængden, l, der beregnes som beskrevet i DS 418 (Dansk Standard, 2011). Hovedindholdet i reglerne for beregning af transmissionsarealer er sammenfattet i afsnittet 5.8Transmissionsarealer Linjetab [W/m K] Angiv linjetabet,, der beregnes som beskrevet i DS 418 (Dansk Standard, 2011) Temperaturfaktoren Angiv temperaturfaktoren, b, der bestemmes som for flader i klimaskærmen. Se afsnittet Temperaturfaktor Specifikt transmissionstab [W/K] Programmet beregner det specifikke transmissionstab, H T, som: Dimensionerende inde- og udetemperatur Den dimensionerende indetemperatur og den dimensionerende udetemperatur bestemmes som for fladerne i klimaskærmen Dimensionerende transmissionstab [W] Programmet beregner det dimensionerende transmissionstab som: 32

33 5.4 Vinduer og yderdøre Skemaet Vinduer og yderdøre bruges til at beregne transmissionstabet og solindfaldet gennem vinduer og yderdøre, herunder fx porte, glasvægge og lemme samt ovenlys, tagvinduer og rytterlys. Ens vinduer eller yderdøre med samme orientering, hældning og afskygning kan beregnes samlet. Solindfaldet gennem vinduer og døre med glaspartier bestemmes på grundlag af den aktuelle udformning af vinduet, herunder glasareal og solvarmetransmittans (g-værdi) samt solindfaldsvinklens gennemsnitlige betydning på månedsbasis. Ved bestemmelse af solindfaldet gennem vinduer tages der hensyn til skygger på vinduet både fra lige omkring vinduet og fra omgivelserne. Skygger angives separat i skemaet Skygger Vinduer og yderdøre Identificer vinduer eller yderdøre i bygningen med en entydig tekst Antal Angiv antallet af vinduer eller yderdøre. Alternativt kan antallet 1 angives sammen med det samlede transmissionsareal Orientering [ ] Angiv vinduernes og yderdørenes orientering i forhold til verdenshjørnerne. Orienteringen kan enten angives som: kompasorienteringer: nord (N), syd (S), øst (Ø), vest (V) og mellemorienteringer NØ, SØ, SV og NV, eller som gradorientering, hvor nord er 0, øst er 90, syd er 180 og vest er 270. Ved anvendelse af gradorienteringen kan vilkårlige mellemorienteringer angives. 33

34 5.4.4 Hældning [ ] Angiv vinduernes hældning i forhold til vandret. Et lodret vindue har hældningen 90, og et vandret vindue har hældningen 0. Et skråvindue i et tag kan fx have hældningen Transmissionsareal [m²] Angiv transmissionsarealet, A, der beregnes som beskrevet i DS 418 (Dansk Standard, 2011). Hovedindholdet i reglerne for beregning af transmissionsarealer er sammenfattet i afsnittet Transmissionsarealer Transmissionskoefficient [W/m²K] Angiv transmissionskoefficienten, U, der beregnes som beskrevet i DS 418 (Dansk Standard, 2011). Ved beregning af U-værdien for vinduer skal der tages hensyn til den faktiske størrelse og udformning samt eventuel hældning af vinduet Temperaturfaktor Angiv temperaturfaktoren, b, der bestemmes på samme måde som for de andre flader i klimaskærmen. Se afsnittet Temperaturfaktor Glasandel Indtast glasandelen, F F, som angiver, hvor stor en andel ruden udgør af det samlede transmissionsareal. Glasandelen beregnes for de aktuelle vinduer eller yderdøre. For vinduer af en vis størrelse er glasandelen typisk 0,5-0, Rudens solvarmetransmittans Angiv solvarmetransmittansen, g. Solvarmetransmittansen for ofte anvendte rudetyper er angivet i Tabel 9. Typisk solvarmetransmittans, g, for forskellige rudetyper. Talværdierne gælder for solindfald vinkelret på glasset. Tabel 9. Typisk solvarmetransmittans, g, for forskellige rudetyper. Talværdierne gælder for solindfald vinkelret på glasset. Rudetype 1-lag klart glas 0,85 2-lag klart glas 0,75 3-lag klart glas 0,65 2-lag energirude 0,60-0,65 3-lag energirude 0,50-0,55 Solafskærmende glas 0,25-0,50 Solvarmetransmittans Skygger Skygger for vinduer og yderdøre fastlægges via en reference, som henviser til de skyggeforhold, der er angivet i skemaet Skygger. Hold CTRL-tasten nede, markér det relevante felt i kolonnen Skygger, og vælg reference Solafskærmning Angiv solafskærmningsfaktoren, F C. Hvis der ikke er solafskærmning, er faktoren 1,0. For vinduer med solafskærmning er faktoren mindre end 1,0. Ved beregning både af opvarmningsbehov og af kølebehov tager beregningen fuldt hensyn til automatisk styret solafskærmning. Solafskærmningen antages at være i brug, når der er direkte sol på vinduet, uanset om der er opvarmnings- eller kølebehov i rummet. Solafskærmningen kan være enten udvendig, indvendig eller mellem glaslagene. Ved bestemmelse af solafskærmningens virkning skal der tages hensyn til den aktuelle type solafskærmning og rude. 34

35 Manuelt styret solafskærmning kan indregnes med halv effekt. Hvis afskærmningsfaktoren fx er 0,4 skal den derfor angives som (1,0 + 0,4) / 2 = 0,7. For almindelige, indvendige, manuelt styrede gardiner og lignende kan der angives en resulterende solafskærmningsfaktor på 0,8. I boliger kan det eventuelt antages, at solafskærmningen ikke aktiveres om vinteren i opvarmningssæsonen, når der er opvarmningsbehov i bygningen. Angiv dette ved at sætte et minus foran solafskærmningsfaktoren Sommerkomfort [O t] Kolonne O t yderst til højre vedrører sommerkomfort. I kolonnen angives med tallet 1, hvilke vinduer og døre, der er placeret i det kritiske rum i boligenheden. Det kritiske rum i boligen er det rum i boligen, hvor risikoen for rumtemperaturer over henholdsvis 27 C og 28 C er størst. Se også afsnittet Kritisk rum. 5.5 Skygger I skemaet Skygger indtastes en række data om bygningens skyggeforhold. Disse data bruges i skemaet Vinduer og yderdøre ved at indsætte referencer Skygger Identificer hver skygge med en entydig tekst, fx for udhæng eller terrasse Horisont [ ] Angiv horisontvinklen. Horisontvinklen er vinklen mellem vandret plan og skyggende genstande foran vinduet, fx andre bygninger og beplantning, målt fra midten af vinduet. 35

36 Figur 2. Bestemmelse af horisontvinkel Udhæng [ ] Angiv udhæng i grader. Udhænget i grader er vinklen til forkanten af udhænget målt fra midten af vinduet. Vinklen måles til vinduets plan. Figur 3. Bestemmelse af vinkel til udhæng Skygge til højre [ ] Vinklen til skygger til højre er vinklen mellem en linje fra forkanten af skyggen til midten af vinduet og vinduets plan målt på vandret plan. En skygge er til højre, hvis den starter til højre for vinduet set indefra Skygge til venstre [ ] Vinklen til skygger til venstre for vinduet bestemmes på samme måde som vinklen til skygger til højre for vinduet. Figur 4. Bestemmelse af vinkel til venstre (vandret snit) Vindueshul [%] Angiv vindueshul. Vindueshullet i procent er falsens dybde i forhold til vinduets bredde eller højde afhængig af, hvad der er mindst. Falsens dybde måles til ydersiden af rudens plan. 36

37 Figur 5. Vindueshullet i procent bestemmes som x/y. 5.6 Uopvarmede rum Skemaet bruges til at opstille varmebalancen for et uopvarmet rum og bestemme temperaturfaktoren for det specifikke transmissionstab gennem bygningsdele, der vender mod uopvarmede rum. Opret ét skema pr. uopvarmet rum. Flere uopvarmede rum med ens forhold kan beregningsmæssigt slås sammen. Navngiv hvert uopvarmet rum entydigt, og angiv bruttoarealet af hvert rum. Varmebalancen opstilles uden solindfald eller internt varmetilskud i det uopvarmede rum. Solindfald i uopvarmede rum beregnes separat ved at angive vinduerne i det uopvarmede rum sammen med de andre vinduer i vinduesskemaet. Der regnes ikke med internt varmetilskud i uopvarmede rum Det specifikke transmissionstab [W/K] Ud fra de indtastede oplysninger om bygningsdelene beregner Be15 det specifikke transmissionstab, H i, fra bygningen til det uopvarmede rum og fra det uopvarmede rum til omgivelserne, H u. Det beregnes på samme måde som transmissionstabet fra den opvarmede del af bygningen, se skemaerne. Der gælder dog følgende: Ved beregningen anvendes altid en temperaturfaktor på 1,0. 37

38 Der regnes ikke med varmetab mellem to uopvarmede rum, selv om der bliver forskellig temperatur i rummene. Der regnes alene med ventilation mellem uopvarmede rum og det fri, ikke mellem bygningen og uopvarmede rum Ventilationstab Indtast ventilationstabet, H u,v, fra uopvarmede rum til omgivelserne. Ventilationstabet beregnes som: H u,v = 1,21 A br q vu hvor H u,v er ventilationstabet i W/K A br er det uopvarmede rums bruttoareal i m 2 q vu er ventilation i l/s pr. m 2 bruttoareal 1,21 er varmekapaciteten for luft ved 20 C med enheden J/l K. Der regnes normalt med et udeluftskifte på mindst 0,3 l/s pr. m 2 bruttoareal i uopvarmede rum. I glastilbygninger og andre mere utætte rum regnes der med et udeluftskifte på mindst 0,6 l/s m Temperaturfaktor Temperaturfaktoren, b, bestemmes under stationære forhold uden varmetilskud i de uopvarmede rum. Temperaturfaktoren angiver, hvor meget temperaturen i de uopvarmede rum er lavere end indeluftens temperatur, set i forhold til forskellen mellem inde- og udetemperatur i bygningen. Temperaturfaktoren beregnes som: hvor b H i H u er temperaturfaktoren er varmetabet fra bygningen til de uopvarmede rum i W/K er varmetabet fra de uopvarmede rum til omgivelserne i W/K. Temperaturfaktoren angiver også, hvor stor en del af solindfaldet i et uopvarmet rum, der vil blive tilført bygningen. Se afsnittet Solvarme via uopvarmede rum Bygningsdel Identificér hver type af bygningsdele i det uopvarmede rum, fx kælderdæk, kælderydervæg, vinduer og skillevæg Areal [m 2 ] Angiv transmissionsarealet, A, for hver type bygningsdel. Transmissionsarealet beregnes som beskrevet i DS 418 (Dansk Standard, 2011). Hovedindholdet i reglerne for beregning af transmissionsarealer er sammenfattet i afsnittet Transmissionsarealer Transmissionskoefficient [W/m 2 K] Indtast transmissionskoefficienten, U, der beregnes som beskrevet i DS 418 (Dansk Standard, 2011). Ved beregning af U-værdien for vinduer skal der tages hensyn til den faktiske størrelse og udformning samt eventuel hældning af vinduet. 38

39 5.7 Solvarme via uopvarmede rum Solvarme, som tilføres den opvarmede del af bygningen fra uopvarmede rum, kan komme to steder fra: Fra direkte solindfald gennem de uopvarmede rum til den opvarmede del af bygningen. Fra solindfald i de uopvarmede rum, der tilføres som indirekte solvarme til den opvarmede del af bygningen. Se Figur 6. Solvarme via uopvarmet rum direkte og indirekte. Figur 6. Solvarme via uopvarmet rum direkte og indirekte Direkte solindfald Der regnes kun med direkte solindfald gennem vinduer og yderdøre i bagvedliggende rum, hvis de foranliggende, uopvarmede rums ydervægge og tag alene består af store, klare, uafskærmede glaspartier. Uopvarmede rum med store, klare glaspartier kan fx være glastilbygninger eller glasaltaner. Det direkte solindfald gennem vinduer og yderdøre, som vender mod glastilbygninger, beregnes efter de samme principper som for andre vinduer og yderdøre, men under hensyn til reduktionen af solindfaldet på grund af glastilbygningen. Skygger Ved bestemmelse af skygger skal der tages hensyn til uigennemskinnelige partier i glastilbygningen. Der regnes kun med direkte solindfald til bagvedliggende vinduer og yderdøre gennem klare glas- eller plastpartier i glastilbygningen og ikke gennem fx flerlags eller opale plastplader. Glasandel Ved beregning af glasandelen tages der hensyn til rammerne i glastilbygningen ved at gange glasandelen for vinduet eller yderdøren med glasandelen for glaspartierne i tilbygningen. Solvarmetransmittans Ved beregning af solvarmetransmittansen, g, tages der hensyn til glasset i tilbygningen ved at gange solvarmetransmittansen for ruderne i vinduet eller yderdøren med solvarmetransmittansen for glasset i tilbygningen. Hvis den direkte sol, som skal ramme vinduet, kommer gennem glasset i tilbygningen under en vinkel, der er mere end 60, bliver en større del af strålingen reflekteret. Ved en indfaldsvinkel på 75 bliver halvdelen af solstrålingen reflekteret. Glasfaktoren må da reduceres svarende til den forøgede refleksion. 39

40 Det totale solindfald Det totale solindfald, som tilføres uopvarmede rum, beregnes som for vinduer og yderdøre i den opvarmede del af bygningen. For at programmet kan bestemme det totale solindfald i uopvarmede rum, skal der angives de samme data for vinduer og yderdøre i det uopvarmede rum, som for vinduer og yderdøre i klimaskærmen, som omgiver den opvarmede del af bygningen. Da der ikke er direkte varmetab fra den opvarmede del af bygningen ud gennem vinduer og yderdøre i de uopvarmede rum, skal transmissionskoefficienten for dem angives til 0. Hvis en del af solindfaldet gennem glaspartier i uopvarmede rum tilføres bagvedliggende rum som direkte solstråling, reduceres solvarmen til de uopvarmede rum tilsvarende. Solindfaldet hæver temperaturen i de uopvarmede rum, så varmetabet for bagvedliggende bygningsdele reduceres. Hvor stor en del af solvarmetilskuddet, der kommer den opvarmede del af bygningen til gode, afhænger blandt andet af temperaturfaktoren for det uopvarmede rum Resulterende solvarmetilførsel Den resulterende direkte og indirekte solvarmetilførsel til den opvarmede del af bygningen beregnes som: hvor Q s = Q s,d b + Q s ' (1 b) Q s Q s,d Q s ' b er den resulterende solvarmetilførsel til den opvarmede del af bygningen er det direkte solindfald gennem glasbygninger til den opvarmede del af bygningen er det totale solindfald i de uopvarmede rum inkl. det eventuelle direkte solindfald gennem glasbygninger til den opvarmede del af bygningen er temperaturfaktoren for de uopvarmede rum. 5.8 Transmissionsarealer Transmissionsarealerne bestemmes, som om skillevægge ikke forefindes. Ved bestemmelse af U-værdierne skal der dog tages hensyn til kuldebroerne, herunder kuldebroer ved skillevægsfundamenter. Hovedindholdet i reglerne for beregning af transmissionsarealer er sammenfattet i det følgende Ydervægges areal Ydervægges areal beregnes som produktet af udvendige vandrette mål til ydersiden af ydervæggene og højden fra undersiden af kælderdæk til oversiden af varmeisoleringen i loft på øverste etage eller i tag. For bygninger med terrændæk måles højden dog fra oversiden af færdigt gulv på terrændækket. For bygninger med opvarmet kælder måles højden tilsvarende fra oversiden af kældergulvet Lofter og gulve Arealet af lofter og gulve beregnes af de udvendige mål. Ved uopvarmede tagrum anvendes loftets areal målt til ydersiden af ydervæggene. For terrændæk og kældergulve måles dog til indersiden af ydervæggene henholdsvis kælderydervæggene. 40

41 5.8.3 Vinduer og yderdøre For vinduer og yderdøre, herunder porte, glasvægge og lemme, beregnes transmissionsarealet af hulmålene, dvs. den åbning, vinduet eller døren indbygges i. For ovenlys, tagvinduer og rytterlys med fri karmside er det valgfrit, om man vil beregne transmissionsarealet af tværsnitsarealet svarende til de udvendige karmmål, eller af det udvendige overfladeareal. Man skal dog anvende det samme transmissionsareal ved beregning af U-værdi og ved bestemmelse af det tilladte vindues- og yderdørsareal i henhold til bygningsreglementet. 5.9 Kuldebrolængder Hovedindholdet i reglerne for beregning af kuldebrolængder er sammenfattet i det følgende Fundamenter, terrændæk og kældergulve For ydervægsfundamenter ved terrændæk og kældergulve bestemmes kuldebroens længde af fundamentets ydre omkreds Vinduer og døre For samlinger omkring vinduer og døre bestemmes kuldebroens længde af hullets omkreds. For samlinger omkring ovenlys og tagvinduer med fri karmside beregnes kuldebroens længde af ovenlysets eller tagvinduets udvendige mål Dimensionerende temperaturer Hovedreglerne for dimensionerede temperaturer er sammenfattet i det følgende Rumtemperatur Ved beregningen anvendes samme rumtemperatur overalt, normalt 20 C, også i fx baderum og bag radiatorer. Der regnes dog med forhøjet temperatur ud for varmegivere foran vinduer, i brystningspartier med reduceret isolering samt i konvektorgrave og lignende steder. Den forhøjede temperatur fastsættes ud fra varmeanlæggets dimensionerende temperatur. I almindelighed kan der anvendes 50 C. Rum med gulvvarme I rum med gulvvarme fastsættes temperaturen i gulvkonstruktionen i varmekildens plan efter den dimensionerende temperatur for gulvvarmeanlægget. I almindelighed kan der anvendes 30 C. Den samme temperatur anvendes ved bestemmelse af varmetabet gennem fundamenter ud for konstruktioner med gulvvarme Udetemperatur Den dimensionerende udetemperatur er normalt 12 C. I senere udgaver af DS 418 (Dansk Standard, 2011) er tillægget for forøgelse af varmetabet på grund af udstråling til himmelrummet i klart vejr for skrå og vandrette tage fjernet. 41

42 Jordtemperatur Den dimensionerende jordtemperatur er 10 C og bruges ved beregning af terrændæk og kældergulve samt kælderydervægge og kælderydervægsfundamenter i mere end 2,0 meters dybde eller inde under bygninger. Kældre i indtil 2,0 meters dybde Den dimensionerende udetemperatur (normalt 12 C ) bruges ved beregning af varmetabet for de øverste 2,0 meter under terræn af kælderydervægge og kælderydervægsfundamenter i indtil 2,0 meters dybde Kryberumstemperatur Den dimensionerende kryberumstemperatur for almindelige, stærkt ventilerede kryberum kan sættes til 5 C. Temperaturen i andre kryberum kan beregnes ved opstilling af varmebalancen Uopvarmede rum I uopvarmede rum kan temperaturen fastsættes skønsmæssigt, men bør i tvivlstilfælde kontrolleres ved efterregning, idet der opstilles en varmebalance for rummet Ventilationsaggregater og -kanaler uden for opvarmede rum Ventilationsaggregater og -kanaler uden for opvarmede rum indgår som en del af klimaskærmen. Der ses dog bort fra udeluftkanaler og afkastkanaler. Varmetabet fra ventilationsaggregater og -kanaler angives i henholdsvis skemaet for ydervægge, tage og gulve eller i skemaet for fundamenter og samling om vinduer afhængigt af, om tabet bedst beskrives pr. arealenhed eller pr. længdeenhed. Temperaturfaktoren, b, angives til 1,0. 42

43 5.12 Sommerkomfort I skemaet Sommerkomfort indtastes oplysninger om rum med mest solbelastning. Denne forenklede metode til beregning af sommerkomfort må kun benyttes til boliger. Metoden er baseret på en timevis beregning af rumtemperaturen. Formålet med beregningen er at bestemme antallet af timer, hvor rumtemperaturen i boligen overskrider henholdsvis 27 C og 28 C. I boliger må 27 C ikke overskrides mere end 100 timer pr. år, og 28 C må ikke overskrides mere end 25 timer pr. år. I skemaet for sommerkomfort angives gulvarealet for det rum i boligen, hvor risikoen for høj rumtemperatur er størst. Rummet betegnes det kritiske rum, se evt. afsnittet Kritisk rum. I de fleste tilfælde kan det vurderes ud fra boligens planløsning og orientering, hvilket rum der er det kritiske, men i tvivlstilfælde må beregning foretages for flere rum. Høj rumtemperatur kan fx imødegås ved udluftning og solafskærmning. Derfor skal der i skemaet angives de maksimalt mulige ventilationsrater. Beregningen er desuden afhængig af data i vinduesskemaet, hvor der er en kolonne yderst til højre, der vedrører sommerkomfort. I kolonnen O t yderst til højre angives det med tallet 1, hvilke vinduer og døre der er placeret i det kritiske rum i boligenheden Kritisk rum Det kritiske rum er det rum i boligenheden, hvor risikoen for rumtemperaturer over henholdsvis 27 C og 28 C er størst. Der kan være tilfælde, hvor det umiddelbart kritiske rum har store åbninger til tilstødende rum, som har gode udluftningsmuligheder. Hvis det effektive åbningsareal mellem det kritiske rum og det tilstødende rum er større end det effektive åbningsareal for det tilstødende rum, kan det tilstødende rum medregnes som en del af det kritiske rum. 43

44 Tilsvarende kan der, hvis der er åben forbindelse mellem flere rum, vælges mellem to beregningsløsninger: A. Enten kan der antages en fiktiv væg mellem de to rum og den mulige ventilationsrate kan beregnes på baggrund af det kritiske rum alene. B. Eller det kritiske rum kan regnes som hele området, der er i åben forbindelse. I dette tilfælde skal alle vinduer i alle områder således også være med i belastningen af rummene med markering i vinduesskemaet. Tilsvarende kan der, hvis det kritiske rum strækker sig over flere etager, antages et større gulvareal ved at antage, at der beregningsmæssigt indskydes et fiktivt etagedæk således at alle vinduer kan tælles med men gulvarealet bliver større. I praksis vil det fungere bedst, hvis der er åbningsmuligheder såvel oppe som nede af samme størrelse, da naturligt drivtryk så vil hjælpe bedst til udluftningen Gulvareal (m²) Angiv gulvareal for det kritiske rum i boligenheden. Gulvarealet er bruttoarealet, der bestemmes efter samme regler som bygningens etageareal Ventilation (l/s m²) I feltet for ventilation, vinter, indtastes værdien for ventilationen om vinteren, q m. For naturligt ventilerede boliger regnes ventilation svarende til minimums aftrækket fra fx køkken, toilet, bad og bryggers. Ventilationen beregnes som beskrevet i afsnittet "Ventilation om sommeren" med de yderligere betingelser, som fremgår af det følgende. Selv hvis det kritiske rum kun har åbning til en side, kan der regnes med tværventilation i det kritiske rum, hvis der er åbninger til andre rum, som giver mulighed for tværventilation. Hvis det effektive åbningsareal i det kritiske rum til det fri er mindre end det effektive åbningsareal af døre til tilstødende rum, regnes med det effektive åbningsareal til det fri. Hvis det effektive åbningsareal til det fri i det kritiske rum er større end dørenes effektive åbningsareal regnes i stedet med dørenes effektive åbningsareal. For sommerperioden bruges som udgangspunkt samme værdi for ventilationen i dag- og aftentimer, men normalt en reduceret værdi om natten. I dagog aftentimerne regnes med forhøjet ventilation, som skyldes, at brugerne forventes at åbne vinduer og døre, når temperaturen overstiger 23 C. Der regnes to ventilationsrater, en for hele boligenheden samlet og en kun for det kritiske rum. Den procentvise andel af det effektive åbningsareal i forhold til gulvarealet bestemmes som den mindste af det samlede effektiv åbningsareal for boligen i forhold til hele boligarealet og det effektive åbningsareal i det kritiske rum i forhold til gulvarealet i det kritiske rum. Ventilationsmuligheden beregnes som: Hvis der er mekanisk ventilation kan den maksimale mekaniske ventilation indsættes også om natten. Det bør tilstræbes, at der kan opnås en så høj værdi for ventilationsraten som muligt. I praksis forventes det kun, at det vil være få dage om året, hvor det vil være nødvendigt med de maksimale ventilationsrater Resultat af sommerkomfortberegning Efter indtastning af gulvareal og ventilationsrater trykkes på knappen beregn, hvorefter programmet viser antallet af timer, hvor rumtemperaturen i 44

45 det kritiske rum overstiger henholdsvis 27 C (maks. 100 timer) og 28 C (maks. 25 timer) Skemaet Vinduer og yderdøre I skemaet Vinduer og yderdøre vælges tallet 1 i kolonnen O t yderst til højre for alle de vinduer og døre, der er i det kritiske rum. Markeringen af vinduerne i det kritiske rum bruges til at beregne den kritiske solbelastning af rummet, og derfor er det afgørende, at kun de vinduesarealer, som indgår i det kritiske rum, medtages. Det kan være nødvendigt at opdele vinduer og døre af samme type i separate linjer i vinduesskemaet, så man særskilt kan markere, hvilke vinduer og døre der indgår i det kritiske rum. 45

46 6 Ventilation Ved beregningerne anvendes de aktuelle ventilationsforhold i rummene, dog mindst svarende til bygningsreglementets minimumskrav. Ventilationen bestemmes på grundlag af ventilationssystemernes gennemsnitsydelse i de enkelte rum i bygningens brugstid, henholdsvis om vinteren og om sommeren i varme perioder, fx i juli og august. Ved fastlæggelse af den gennemsnitlige ydelse tages der hensyn til en eventuel behovsstyring og belastningerne i rummene. Rum med ens ventilationsforhold og rum, der betjenes af samme ventilationssystem, kan beregnes samlet. Der skelnes mellem naturlig ventilation, mekanisk ventilation og mekanisk udsugning: Ved naturlig ventilation sker luftudskiftningen i boligen gennem udeluftventiler, aftrækskanaler og tilfældige utætheder i klimaskærmen samt ved åbning af vinduer og døre. Ved mekanisk ventilation forstås ventilationssystemer, hvor luften både indblæses og udsuges ved hjælp af ventilatorer. Ved mekanisk udsugning forstås ventilationssystemer, hvor luften udsuges ved hjælp af ventilatorer, mens udeluften tilføres gennem udeluftventiler i ydervæggene, ved åbning af vinduer og døre samt gennem utætheder i klimaskærmen. Boliger regnes også for naturligt ventilerede, selv om der er små udsugningsventilatorer i bade- og wc-rum og emhætte i køkken. Andre bygninger kan også regnes for naturligt ventilerede, selv om der er mekanisk udsugning fra fx toiletter, hvis den mekaniske udsugning ikke dominerer det samlede udeluftskifte. Selv om der er mekanisk ventilation, vil der også være infiltration gennem utætheder i klimaskærmen og ved åbning af døre og vinduer. Hvis der er hybrid ventilation, angives gennemsnitsværdier for henholdsvis mekanisk og naturlig ventilation Zone I skemaet for ventilation opdeles bygningen i ventilationszoner med ens forhold. En zone kan godt bestå af flere rum, der hænger ventilationsmæssigt sammen. Én boligenhed regnes normalt som en ventilationszone, selv om luften primært kommer ind i opholdsrummene og trækkes ud fra køkken og baderum. 46

47 6.1.2 Areal [m²] Angiv zonernes arealer, som beregnes på samme måde som bygningens opvarmede etageareal. Summen af bruttoarealerne i skemaet skal svare til bygningens samlede opvarmede etageareal Driftstid [-] Angiv den relative driftstid, F 0, som er ventilationssystemets driftstid set i forhold til bygningens brugstid, som angivet i hovedskemaet. Hvis fx et ventilationsanlæg kun er i drift i ¾-del af bygningens brugstid, bliver den relative driftstid F 0 = 0,75. For en given zone skal summen af relativ driftstid altid være mindst 1,00. Det skal således altid angives, hvilken ventilation der er i zonen i den resterende brugstid for bygningen, også selv om det blot er naturlig ventilation. Den relative driftstid ganges på al ventilation i zonen, også den uden for driftstiden. Hvis en zones driftstid underopdeles, skal der således angives samme natteforhold for ventilationen i alle linjer i tabellen for den pågældende ventilationszone. For de fleste ventilationssystemer vil den relative driftstid være F 0 = 1. Undtagelsen kan fx være ventilationsanlæg til kantiner og mødelokaler. Den relative driftstid kan også bruges til at angive forholdene i forbindelse med behovsstyret ventilation ved at opdele den samlede driftstid i driftstid på forskellige ventilationstrin eller ved karakteristiske driftstilstande. For ventilationsanlæg med forlænget driftstid i forhold til bygningens brugstid kan der angives en driftstid, som er større end 1. For ventilationsanlæg, som er konstant i drift, skal der ikke angives nogen ventilation uden for brugstiden. Ved energibehovsberegning i relation til bygningsreglementets energibestemmelser anvendes der normalt en summeret driftstid på 1,00, også selv om anlæggene kører længere, fx toiletudsugninger og lignende. 47

48 6.1.4 Mekanisk ventilation om vinteren i brugstiden [l/s m²] I mekaniske ventilationsanlæg er den mekaniske luftstrøm, q m, udeluftstrømmen i indblæsningsanlægget divideret med etagearealet af det betjente område i brugstiden om vinteren. For anlæg med variabel volumenstrøm styret af luftkvaliteten angives den gennemsnitlige luftstrøm om vinteren. I boliger regnes med 5 % forcering i forhold til grundluftskiftet. I mekaniske udsugningsanlæg er q m tilsvarende luftstrømmen i udsugningsanlægget divideret med etagearealet af det betjente område Temperaturvirkningsgraden [-] Varmegenvindingens temperaturvirkningsgrad, vgv, bestemmes ud fra udeluftens temperaturstigning i varmegenvinderen. Temperaturvirkningsgraden angives for veksleren alene uden bidrag fra andre kilder, fx motorvarme fra ventilatorerne. Ved bestemmelse af temperaturvirkningsgraden regnes der ikke med kondensation i afkastluften. Temperaturvirkningsgraden er 0 for systemer, hvor varmegenvindingen alene går til opvarmning af varmt brugsvand Indblæsningstemperatur [ C] I ventilationsanlæg med både temperaturreguleret varmegenvinder og temperaturreguleret varmeflade antages en indblæsningstemperatur, t i, på 18 C. I anlæg, hvor varmegenvinderen er uden regulering, angives det ved at sætte et minus foran indblæsningstemperaturen. Hvis anlægget er uden varmeflade og med ureguleret varmegenvinder, angives indblæsningstemperaturen til 0 C. For anlæg med reguleret varmegenvinder, men uden varmeflade, angives en indblæsningstemperatur på 18 C som for tilsvarende anlæg med reguleret varmeflade Elvarmeflader Hvis der er elvarmeflade i ventilationsanlægget, skrives der 1 i feltet, ellers angives værdien Naturlig ventilation om vinteren i brugstiden [l/s m²] Den naturlige ventilation om vinteren i brugstiden, q n, afhænger af ventilationssystemet. I zoner med naturlig ventilation angives den samlede ventilation. I zoner med balanceret mekanisk ventilation angives alene infiltrationen. I zoner med mekanisk udsugning angives normalt værdien 0 her, idet hele ventilationen antages at ske ved den mekaniske udsugning. I zoner med både mekanisk indblæsning og mekanisk udsugning, hvor udsugningen er større end indblæsningen, antages det, at forskellen i luftstrømmene dækkes via infiltration. I disse tilfælde kan infiltrationen således ikke være mindre end forskellen mellem udsuget og indblæst luftstrøm. I naturligt ventilerede boliger, som opfylder tæthedskravet til klimaskærmen, anvendes værdien 0,3 l/s m². Vedrørende fastsættelse af ventilation og infiltration i øvrigt, se senere Infiltration om vinteren uden for brugstiden [l/s m²] Infiltrationen om vinteren uden for brugstiden, q i,n, dvs. typisk om natten, er normalt uafhængig af ventilationssystemet. Vedrørende fastsættelse af infiltrationen, se senere. I bygninger med udeluftventiler, som ikke er automatisk styrede, antages en infiltration om vinteren på mindst 0,3 l/s m². Da boliger antages i brug hele døgnet, er infiltrationen uden for brugstiden ikke relevant for boliger. 48

49 Specifikt elforbrug til lufttransport, SEL [kj/m³] Det specifikke elforbrug til lufttransport er elforbruget til ventilatorerne inklusive reguleringsudstyr og lignende divideret med den transporterede udeluftvolumenstrøm. Det specifikke elforbrug bestemmes ved den gennemsnitlige udeluftvolumenstrøm gennem ventilationsanlægget. For anlæg med både indblæsning og udsugning bestemmes SEL'en ud fra summen af de to ventilatorers elforbrug. For eventuelle varmluftanlæg eller køleanlæg uden udelufttilførsel anvendes i stedet den samlede volumenstrøm gennem anlægget, og varmegenvindingens temperaturvirkningsgrad sættes til 1,00. For anlæg, som kun er i drift en del af tiden, angives den gennemsnitlige volumenstrøm Mekanisk ventilation om sommeren i brugstiden [l/s m²] Den mekaniske ventilation om sommeren i brugstiden, q m,s, er den maksimale ventilation, som det mekaniske ventilationsanlæg kan yde på varme sommerdage. I nogle tilfælde kan den absolutte maksimalydelse for ventilationen om sommeren være større end behovet for køling med ventilationsluft. I så fald kan den angivne maksimale ventilation reduceres til anlæggets faktiske gennemsnitsydelse på varme sommerdage. Den faktiske gennemsnitsydelse på varme sommerdage skal da dokumenteres med en indeklimaberegning. Det antages normalt, at de mekaniske ventilationsanlæg som minimum har samme drift om sommeren som om vinteren. Værdien for sommeren skal derfor normalt mindst være som værdien for vinteren. Hvis der i særlige tilfælde, fx ved automatisk styring af den mekaniske ventilation i kombination med anvendelse af naturlig eller hybrid ventilation, sker en reduktion af den mekaniske ventilation om sommeren, kan der dog angives en lavere værdi om sommeren. Den samlede ventilation om sommeren kan dog ikke være lavere end ventilationen om vinteren Naturlig ventilation om sommeren i brugstiden [l/s m²] Den naturlige ventilation om sommeren i brugstiden, q n,s, er den maksimale naturlige ventilation, der i gennemsnit kan opnås på varme sommerdage. Værdien for sommeren skal normalt mindst være som værdien for vinteren Mekanisk ventilation om natten om sommeren [l/s m²] Den mekaniske ventilation om sommeren om natten, dvs. uden for brugstiden, q m,n, er den maksimale ventilation, som det mekaniske ventilationsanlæg kan yde om natten i varme sommerperioder. Anvendelse af mekanisk ventilation om natten forudsætter automatisk styring. Der ses bort fra manuelt styret nattekøling. I nogle tilfælde kan den maksimale ventilation om sommeren om natten være større end det beregningsmæssige behov for køling med ventilationsluft om natten. I så fald kan den angivne maksimale ventilation reduceres i forhold til anlæggets faktiske maksimalydelse for at undgå for stort elforbrug til ventilatorer Naturlig ventilation om natten om sommeren [l/s m²] Den naturlige ventilation om sommeren om natten, q n,n, er den maksimale naturlige ventilation, der i gennemsnit kan opnås om natten i varme sommerperioder. Der ses bort fra manuelt styret nattekøling. 6.2 Infiltration I alle rum, også rum der ikke har flader mod det fri, regnes der med en infiltration på 0,13 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal i brugstiden og med en 49

50 infiltration på 0,09 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal uden for brugstiden. Infiltrationen i brugstiden dækker også tilfældig åbning af vinduer og døre i forbindelse med brug af bygningen. I rum med naturlig ventilation eller mekanisk udsugning antages det, at infiltrationen er en del af den samlede ventilation. I rum med balanceret mekanisk ventilation er infiltrationen oven i den mekaniske ventilation. I bygninger, hvor klimaskærmens lufttæthed er undersøgt ved trykprøvning med 50 Pa, bestemmes infiltrationen i brugstiden som: 0,04 + 0,06 q 50 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal. Uden for brugstiden bestemmes infiltrationen som: 0,06 q 50 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal. hvor q 50 er ventilationen i liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. 6.3 Ventilation om vinteren Ventilationen om vinteren skal sikre, at der bliver et godt indeklima i bygningen. I alle bygninger, herunder boliger, antages bygningsreglementets krav til ventilationen derfor som minimum opfyldt. I andre bygninger end boliger forudsættes ventilationen ud fra belastningerne i rummene. I alle rum i en bygning antages i hele bygningens brugstid dog en ventilation på mindst 0,30 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal, hvilket svarer til et luftskifte på ca. 0,5 gange pr. time ved normal rumhøjde og normalt forhold mellem netto gulvareal og etageareal. Mindsteværdien i brugstiden på 0,30 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal anvendes både i boliger og i andre bygninger og uanset ventilationstype: naturlig, mekanisk eller hybrid. For ventilationsanlæg med kortere driftstid end bygningens brugstid angives middelventilationen i rummene inden for bygningens brugstid. Middelventilationen ved henholdsvis mekanisk og naturlig ventilation angives. Tillæg til energirammen i andre bygninger I andre bygninger end boliger, hvor der af hensyn til indeluftens kvalitet er en samlet ventilation i dele af bygningen på over 1,2 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal i brugstiden i opvarmningssæsonen, foretages der en beregning af det ekstra energibehov til ventilation. Behovet for højere ventilation skal dokumenteres med en beregning af luftkvaliteten. Ved bestemmelse af luftkvaliteten kan der normalt benyttes en CO 2 -koncentration på 1000 ppm som reference. Tillægget til energirammen bestemmes ved at sammenholde det aktuelle energibehov med energibehovet, hvor der er sket en nedsættelse af ventilationsraterne, til der netop opnås en samlet ventilation på 1,2 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal i brugstiden i opvarmningssæsonen. Dataene for ventilationssystemerne ved nedsat ventilationsrate forudsættes i øvrigt uforandrede og som ved fuld ventilationsrate. 6.4 Ventilation om sommeren Om sommeren tages der hensyn til forøget naturlig eller mekanisk ventilation i varme perioder samt eventuel nedkøling af bygningen om natten med kølig udeluft. I rum med naturlig ventilation gennem automatisk styrede vinduer eller lemme kan der normalt i brugstiden i varme sommerperioder som gennemsnit 50

51 antages en ventilation på 1,8 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal svarende til et luftskifte på ca. 3,0 gange pr. time, medmindre der dokumenteres en højere værdi. Antagelsen forudsætter, at der er et effektivt åbningsareal svarende til mindst 1,5 % af etagearealet ved tværventilation og mindst 4,0 % ved ensidet placering af åbningerne. Hvis vinduerne styres manuelt, kan der kun opnås 67 % af værdien, dvs. en ventilation på 1,2 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal. Det kan normalt ikke antages, at vinduerne kan være åbne mod stærkt trafikerede eller støjende veje og lignende. Rum uden oplukkelige vinduer kan kun antages at have ekstra naturlig ventilation i varme sommerperioder, hvis de er i åben forbindelse med andre rum med oplukkelige vinduer eller lignende, eller der på anden vis kan tilvejebringes den nødvendige luftstrøm mellem rummene, fx gennem åbne døre eller særlige ventilationsåbninger. I rum med naturlig ventilation gennem åbne vinduer eller lignende antages der normalt om natten uden for brugstiden i varme sommerperioder som gennemsnit en ventilation på 0,6 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal, svarende til et luftskifte på ca. 1,0 gange pr. time når vinduerne står åbne, medmindre der dokumenteres en højere værdi. Antagelsen forudsætter, at der er et effektivt åbningsareal svarende til mindst 1,0 % af etagearealet ved tværventilation og mindst 2,0 % ved ensidet placering af åbningerne. Det effektive åbningsareal kan i almindelighed antages at være 40 % af åbningsarealet i karmen for tophængte vinduer og 60 % af åbningsarealet i karmen for døre og sidehængte vinduer, forudsat at vinduets eller dørbladets bevægelse ikke er væsentligt begrænset. Nattekøling gennem åbne vinduer forudsætter, at vinduerne er automatisk styrede og kan være åbne om natten af sikkerhedshensyn i relation til indbrud og lignende. Højere værdier for naturlig ventilation i brugstiden og om natten i varme sommerperioder kan dokumenteres med metoderne angivet i SBi 2008:19, Hybrid ventilation i kontorer og institutioner (Aggerholm, Heiselberg & Bergsøe, 2008). I boliger og lignende med manuelt styrede vinduer kan det højst antages, at vinduerne kan stå åbne 75 % af tiden. Der kan således normalt antages en ventilation på 0,9 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal som gennemsnit i varme sommerperioder. Er der et større effektivt åbningsareal end svarende til 1,5 % af etagearealet ved tværventilation eller 4,0 % ved ensidet placering af åbningerne, kan der antages en proportional større ventilation. Hvis der for eksempel i et 150 m² naturligt ventileret enfamiliehus er et effektivt åbningsareal på 4,5 m² med åbninger til alle sider, svarer det til 3,0 % af etagearealet ved tværventilation. Der kan da antages en naturlig ventilation om sommeren på: I rum med mekanisk udsugning trækkes den udsugede luftstrøm fra den naturlige ventilation gennem vinduerne. I rum med balanceret mekanisk ventilation er den samlede ventilation summen af den mekaniske ventilation og ventilationen gennem de åbne vinduer. Hvis der for eksempel i en etagebolig med mekanisk udsugning fra køkken og bad på 0,37 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal er et effektivt åbningsareal på 1,5 % ved tværventilation, kan der antages en naturlig ventilation om sommeren på 0,9 0,37 = 0,53 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal. Tabel 10. Oversigt over ventilationsdata. Vinter Sommer 51

52 Boliger Naturlig ventilation Mek. udsugning Bal. mek. vent. Andre bygninger Naturlig ventilation Mek. udsugning Bal. mek. vent. Dag Nat Dag Nat qn qm, SEL qm, VGV, ti, SEL, qn qn qm, SEL qm, VGV, ti, SEL, qn qi,n qi,n qi,n qn,s qm,s, qn,s qm,s, qn,s qn,s qm,s qm,s, qn,s qn,n qm,n qm,n 52

53 7 Internt varmetilskud Det interne varmetilskud består af varmetilskud fra personer og apparatur og i boliger endvidere belysning Zone I skemaet for internt varmetilskud opdeles bygningen i zoner med ensartet varmetilskud. Zoneopdelingen med hensyn til varmetilskud behøver ikke at stemme overens med zoneopdelingen til fx ventilation eller belysning Areal [m²] Angiv arealerne af hver zone. Zonernes arealer beregnes på samme måde som bygningens opvarmede etageareal. Summen af bruttoarealerne i skemaet skal svare til bygningens samlede opvarmede etageareal Personer [W/m²] Angiv varmetilskud fra personer i hver zone. I boliger antages et gennemsnitligt varmetilskud fra personer på 1,5 W pr. m² opvarmet etageareal. I boliger antages dog et varmetilskud på maksimalt 360 W fra personer pr. boligenhed, svarende til maksimalt fire personer pr. boligenhed. I andre bygninger end boliger antages normalt et internt varmetilskud fra personer på 4,0 W pr. m² opvarmet etageareal i gennemsnit for bygningen i brugstiden. Der ses bort fra tilstedeværelsen af personer uden for brugstiden. 53

54 Hvis det interne varmetilskud fra personer i andre bygninger afviger væsentligt fra værdierne ovenfor, kan det gennemsnitlige interne varmetilskud i bygningen i brugstiden bestemmes ud fra de aktuelle forhold i rummene, herunder fx antallet af arbejdspladser og den faktiske tilstedeværelse Apparatur i brugstiden [W/m²] Angiv varmetilskud fra apparatur. I boliger antages et gennemsnitligt varmetilskud fra apparatur inklusive belysning på 3,5 W pr. m² opvarmet etageareal. I boliger antages dog et varmetilskud på mindst 210 W fra apparatur pr. boligenhed og maksimalt 840 W fra apparatur pr. boligenhed, svarende til mindst en person og maksimalt fire personer pr. boligenhed. I andre bygninger end boliger antages normalt et internt varmetilskud fra apparatur på 6,0 W pr. m² opvarmet etageareal i gennemsnit for bygningen i brugstiden. Det antages normalt, at apparatur ikke er i drift uden for brugstiden. Vedrørende belysning i andre bygninger end boliger, se senere. Hvis det interne varmetilskud fra apparatur i andre bygninger afviger væsentligt fra værdierne ovenfor, kan det gennemsnitlige interne varmetilskud i bygningen i brugstiden bestemmes ud fra de aktuelle forhold i rummene, herunder fx antallet af arbejdspladser, apparaturets nominelle effekt og benyttelsestiden Apparatur uden for brugstiden [W/m²] Da boliger antages at være i brug hele tiden, har denne parameter ikke betydning for boliger. I andre bygninger end boliger antages det normalt, at apparatur ikke er i drift uden for brugstiden. Undtagelsen er alene apparatur, som ikke kan slukkes, som i givet fald skal gøres op i beregningen. 7.2 Rum med særlig stor intern varmebelastning I rum, hvor der er koncentreret stor varmebelastning fra særlige processer, fx servere eller kopimaskiner, kan varmen ikke på rimelig vis forventes at være udnyttelig som varmetilskud, der tilføres bygningen som helhed. I sådanne tilfælde trækkes elforbruget til processen, fx serveren, ud af beregningerne, og der regnes alene med varmetilskud som gennemsnittet for resten af bygningen, ligesom kølebehov til serverrummet ej heller indgår i det opgjorte energibehov for bygningen, der skal sammenlignes med energirammen. 54

55 8 Belysning For andre bygninger end boliger bestemmes elforbruget og dermed også varmetilskuddet fra almen- og arbejdsbelysning i de enkelte rum. Belysningen forudsættes baseret på DS/EN (Dansk Standard, 2015b). Almenbelysningen i loftet forudsættes normalt suppleret med arbejdslamper. Elforbruget til almenbelysning bestemmes ud fra den installerede effekt og driftstiden under hensyn til styringen af belysningen. Ved bestemmelse af den installerede effekt indgår også elforbruget til fx forkoblinger og automatik. Den faktiske driftstid for almenbelysningen antages at afhænge af dagslystilgang. Ved bestemmelse af elforbruget kan rummene opdeles i belysningszoner med forskellig dagslystilgang, fx afhængigt af arbejdspladsernes placering og belysningsanlæggets zoneopdeling. Rum med ens belysning, styring og dagslystilgang kan beregnes samlet Zone I skemaet for belysning opdeles bygningen i zoner med ensartede belysnings- og dagslysforhold. Opdelingen i belysningszoner afhænger af de aktuelle omstændigheder, herunder både af om der er en relevant dagslysadgang midt eller bag i rummet, og hvordan belysningsstyringen er opdelt. I fx kontorer med begrænset dagslysadgang vil det nok være tilstrækkeligt med to zoner: en langs facaden og en dækkende resten af rummet. Hvis der er rimelig dagslystilgang midt i rummet eller evt. bag i rummet (fx fra et atrium), vil tre zoner formodentligt være relevant. 55

56 Inden for hver zone skal det ønskede belysningsniveau kunne opretholdes med en underskridelse på maksimalt 25 % i en mindre del af arealet. Zoneopdelingen med hensyn til belysning behøver ikke at stemme overens med zoneopdelingen til fx ventilation eller internt varmetilskud Areal [m²] Zonernes arealer beregnes på samme måde som bygningens opvarmede etageareal. Summen af bruttoarealerne i skemaet skal svare til bygningens samlede opvarmede etageareal Installeret eleffekt til almenbelysning i brugstiden [W/m²] Den installerede effekt til almenbelysning er den samlede maksimale effekt, inklusive fx transformatorer, forkoblinger og automatik. Hvis belysningsanlægget ikke er fastlagt, antages en installeret effekt for lyskilderne på 10 W/m² pr. 200 lux i større lokaler. I mindre lokaler (under 15 m²) antages den installerede effekt forøget 30 %. Hvis effekten til transformatorer, forkoblinger og automatik ikke kendes, antages en værdi på 1,0 W/m² for elektroniske forkoblinger og 2,0 W/m² for andre forkoblinger, som skal lægges oven i selve lyskildernes effektbehov Eleffekt til almenbelysning i brugstiden, minimum [W/m²] Minimumseleffekten til almenbelysning i brugstiden er den effekt, belysningsanlægget trækker, når belysningen er helt nedreguleret. Effekten er den samlede minimumseffekt til belysningsanlægget, inklusive fx transformatorer, forkoblinger og automatik samt andet stand-by. Hvis effekten ikke kendes, antages en værdi på 2,0 W/m². Hvis belysningsanlægget afbrydes helt, er minimumseffekten Belysningsniveau [lux] Belysningsniveauet bestemmes i henhold til DS/EN (Dansk Standard, 2015b). I arbejds- og undervisningslokaler skal der normalt være en almenbelysning på mindst 200 lux. På adgangsveje, gange og trapper skal der normalt være en almenbelysning på mindst 50 lux Dagslysfaktor [%] Dagslysfaktoren, DF, angiver forholdet mellem belysningen inde, normalt på arbejdsborde og lignende, i forhold til den diffuse belysning ude på et vandret frit plan. Dagslysfaktoren bestemmes for en typisk placering af arbejdspladserne. Ved bestemmelse af dagslysfaktoren skal der tages hensyn til de aktuelle forhold, herunder udformningen af vinduer, glasareal, glastype, rumgeometri, rumfarve og permanente skygger. Der kan normalt ses bort fra bevægelig solafskærmning, som kun er for ved direkte solstråling, hvor der normalt vil være et belysningsniveau fra dagslyset, som mindst svarer til dagslysfaktoren. Dagslysfaktoren kan fx bestemmes som beskrevet i By og Byg Anvisning 203, Beregning af dagslys i bygninger (Christoffersen, Johnsen & Petersen, 2002) Dagslysstyring Indtast hvordan lyset i hver belysningszone styres. Der kan vælges mellem fire muligheder for styring efter dagslyset i zonen: Uden dagslysstyring (U) Manuel betjening, afhængigt af dagslyset i zonen (M) Automatisk on-off-regulering efter dagslyset i zonen (A) Kontinuert automatisk regulering efter dagslyset i zonen (K). 56

57 Ved manuel styring af almenbelysningen forudsættes det, at belysningsniveauet bliver væsentligt højere, typisk 200 lux højere end krævet i DS/EN (Dansk Standard, 2015b), inden belysningen bliver slukket, og at belysningen tændes igen ved samme høje belysningsniveau. Ved automatisk on-off-styring af belysningen antages det, at styringen kan holde et belysningsniveau, som er noget tættere på kravene i DS/EN (Dansk Standard, 2015b), men at der stadig vil være en margen af størrelsesordenen 100 lux. Ved kontinuert regulering reduceres margenen til 50 lux. Ved bestemmelse af elforbruget til almenbelysning tages der hensyn til forbruget, når belysningsanlægget er nedreguleret Benyttelsesfaktor Benyttelsesfaktoren, F O, er belysningens nominelle brugstid i forhold til bygningens brugstid. Benyttelsesfaktoren tager hensyn til, at der ikke nødvendigvis er personer til stede i hele bygningens brugstid, og at lyset derfor eventuelt slukkes. Benyttelsesfaktoren gælder kun inden for bygningens brugstid, og faktoren kan derfor ikke være større end 1,0. Benyttelsesfaktoren er normalt 1,0 for lokaler, der benyttes af flere individuelle personer, som fx storrumskontorer. Faktoren er typisk 0,6-0,8 i enkeltpersonskontorer og 0,8-0,9 i undervisningslokaler. De laveste værdier gælder, når der er tilstedeværelsesfølere på belysningen Eleffekt til arbejdslamper i brugstiden [W/m²] Arbejdslamper antages normalt tændt i brugstiden, også selv om der er tilstrækkeligt dagslys, eller der ikke sidder en person hele tiden. Der kan normalt antages et elforbrug til arbejdslamper på 1,0 W pr. m² opvarmet etageareal i gennemsnit for bygningen i brugstiden Eleffekt til anden belysning i brugstiden [W/m²] Angiv eleffekten for anden belysning, bl.a. særbelysning, dvs. fx spot på udstillinger, tavlebelysning, belysning i montrer og lignende Stand by-effekt til almenbelysning uden for brugstiden [W/m²] Stand by-effekten til almenbelysning uden for brugstiden angives separat. Stand by-effekten opgøres som tidligere beskrevet under minimumseleffekt til almenbelysning Eleffekt til belysning uden for brugstiden [W/m²] Ved bestemmelse af elforbruget til belysning tages der også hensyn til belysning, som er i drift uden for brugstiden, dvs. normalt om natten. Ved sammenligning med energirammen medregnes kun almenbelysning og arbejdslamper i brugstiden samt eventuelt stand by-forbrug til almenbelysningen uden for brugstiden. Tillæg til energirammen i andre bygninger I bygninger med almen belysning på over 300 lux i dele af bygningen foretages der en beregning af det ekstra energibehov til det højere belysningsniveau. Behovet for højere belysningsniveau skal dokumenteres i henhold til DS/EN (Dansk Standard, 2015b). Tillægget til energirammen bestemmes ved at sammenholde det aktuelle energibehov med energibehovet, hvor der er sket en nedsættelse af de høje belysningsniveauer, til der netop opnås en almen belysning på 300 lux. Dataene for belysningsanlæggene ved nedsat belysningsniveau skaleres svarende til nedsættelsen af belysningsniveauet. Skaleringen skal tage hensyn til eventuelle forbrug i transformatorer, forkoblinger og automatik. 57

58 9 Andet elforbrug I skemaet kan der angives elforbrug, som ikke indgår i bygningens varmebalance eller skal med ved bestemmelse af bygningens energibehov. Angivelse af disse forbrug har alene til formål at kunne bestemme bygningens samlede elforbrug svarende til det, der aflæses på hovedelmåleren. Det er frivilligt at angive disse data. Der er desuden et belysningsskema magen til det tidligere beskrevne, som på samme måde kan bruges til at angive elforbrug til belysning i parkeringskælder, kældergange og lignende, som ikke indgår i det opvarmede etageareal Udebelysning [W] Angiv den samlede eleffekt til udebelysning. Udebelysningen regnes tændt om natten, dvs. fra solnedgang til solopgang Særligt apparatur i brugstiden [W] Angiv den samlede eleffekt til særligt apparatur i bygningens brugstid. Særligt apparatur er fx servere og lignende samt eventuelt køleudstyr til fjernelse af overskudsvarme fra apparaturet Særligt apparatur i konstant drift [W] Angiv den samlede eleffekt til særligt apparatur, som er i konstant drift. Eleffekten bestemmes som beskrevet ovenfor. 58

59 10 Mekanisk køling I skemaet angives og dokumenteres det mekaniske køleanlægs effektivitet. Ved opgørelsen ses der bort fra eventuel proceskøling, fx af servere og lignende. Der kan både regnes på eldrevne køleanlæg, absorptionskøleanlæg og fjernkøling samt frikøling Elbehov [kwh el/kwh køl] For eldrevne køleanlæg er elbehovet den reciprokke værdi af kølevirkningsgraden. Angiv elbehovet inklusive alt hjælpeudstyr, dvs. fx pumper, blæsere og automatik. Elbehovet er den samlede optagne elenergi i forhold til køleydelsen afleveret i den opvarmede (klimatiserede) del af bygningen. Elbehovet bør i princippet angives som en vægtet gennemsnitsværdi for driftsperioden. Som alternativ kan elbehovet i stedet bestemmes som den reciprokke værdi af kølevirkningsgraden (EER'en) ved dimensionerende forhold. Kølevirkningsgraden skal i princippet bestemmes på samme måde, som det gøres for varmeanlæg. Ved bestemmelse af kølevirkningsgraden anvendes relevante europæiske standarder. For fabriksfremstillede units angives kølevirkningsgraden i henhold til relevante europæiske standarder, fx EN For større eldrevne køleanlæg kan programmet Mk10, der kan hentes på mk.teknologisk.dk/publish.htm, benyttes til at bestemme elbehovet. For absorptionskøleanlæg angiver elbehovet, hvor meget el der skal bruges, til at frembringe og levere kølingen i rummene i kwh el /kwh køl. For fjernkøling angiver elbehovet summen af elbehovet på værket og ved transport og di- 59

60 stribution af kølingen. Elbehovet måles altid i forhold til kølingen leveret i de kølede rum i bygningen. Hvis der indgår flere produktionsmetoder for kølingen, skal elbehovene sammenvægtes efter produktionens fordeling Varmebehov [kwh varme/kwh køl] Varmebehovet ved absorptionskøling angiver varmebehovet ved at levere 1 kwh køl i de kølede rum i bygningen. Ved bestemmelse af varmebehovet skal der tages hensyn til køletabet ved transport og distribution af kølingen. Værdien er 0 for andre typer køling Belastningsfaktoren Belastningsfaktoren angiver den gennemsnitlige interne varmebelastning i W/m² i de kølede rum i bygningen i forhold til den interne varmebelastning i de ikke kølede rum i bygningen. Faktoren har kun betydning, hvis der både er kølede og ikke kølede arealer i bygningen Varmekapacitet faseskiftende materialer [Wh/m²] Varmekapacitet af faseskiftende materialer i bygningen angiver, hvor meget bygningens varmekapacitet er forøget ved indlæggelse af faseskiftende materiale i bygningens konstruktioner. Forøgelsen af varmekapaciteten opgøres i forhold til det samlede etageareal. De faseskiftende materialer antages kun aktive i forhold til bygningens rumtemperatur på varme dage. Anvendelse af faseskiftende materialer er stadig på forsøgsstadiet Vandudslag Forøgelsesfaktoren for vandudslag angiver, hvor meget kølebehovet forøges på grund af vandudslag i kølefladen. Forøgelsesfaktoren for vandudslag opgøres som den samlede nødvendige køleeffekt inklusive vandudslag divideret med den tørre, effektive køleeffekt. Forøgelsesfaktoren er altid større end én. 60

61 11 Varmefordelingsanlæg I dette skema angives data for varmefordelingsanlæggets opbygning og temperaturforhold. I et underskema angives desuden opbygning og varmetab fra rørnettet. Pumperne angives i et andet underskema. Fjernvarmerør før fjernvarmemåleren er ikke en del af varmefordelingsanlægget Opbygning og temperatur Dimensionerende fremløbstemperatur [ C] Angiv den dimensionerende fremløbstemperatur ved en dimensionerende udetemperatur på 12 C. Hvis der eventuelt er lavere dimensionerende fremløbstemperatur i en del af varmefordelingsanlægget, angives den højeste af de dimensionerende temperaturer til varmeanlægget. Der ses bort fra temperaturen på korte tilslutningsrør mellem fjernvarmemåler og veksler eller blandesløjfe i fjernvarmeopvarmede bygninger Dimensionerende returløbstemperatur [ C] På samme vis angives den dimensionerende returløbstemperatur ved en udetemperatur på 12 C. Hvis der eventuelt er forskellige returtemperaturer fra forskellige dele af anlægget angives den samlede, vægtede returtemperatur for hele anlægget. 61

62 Anlægstype Angiv om anlægget er én- eller tostrenget. Hvis kun dele af anlægget er énstrenget, og disse er forsynet med lokale blandeanlæg, angives anlægget som tostrenget Varmerør Skemaet bruges til beregning af varmetabet fra varmefordelingssystemet. I opgørelsen indgår kun rør uden udetemperaturkompensering samt alle rør uden for den opvarmede del af bygningen. Ved udetemperaturkompensering forstås kontinuerlig, automatisk justering af fremløbstemperaturen efter udetemperaturen, så fremløbstemperaturen er høj ved lav udetemperatur og reduceres efter rumvarmebehovet, når udetemperaturen stiger. Rørtilslutninger til fx gulvvarme, som konstant er holdt på lavere temperatur end resten af varmefordelingssystemet, angives som havende udetemperaturkompensering. Udetemperaturkompenseringen kan eventuelt være indbygget som en del af styringen af fx en kedel eller en fjernvarmeveksler. Mindre justeringer i fremløbstemperaturen i fx fjernvarmeforsyningen, som også skal bruges til fx brugsvandsopvarmning, anses ikke som udetemperaturkompensering. Der ses bort fra stikrør inden for den opvarmede del af bygningen, som kun forbinder en enkelt radiator, en enkelt varmeflade, en enkelt gulvvarmeflade eller lignende, forudsat at varmetilførslen fra radiator, varmeflade eller gulvvarme reguleres automatisk efter rum- eller indblæsningstemperaturen, så vandstrømmen i stikrøret stopper ved høj rum- eller indblæsningstemperatur. Det er muligt at anvende overslagsværdier, blot det sikres, at det beregnede varmetab ikke derved bliver mindre end det faktiske varmetab. Dette kan fx gøres ved at angive rørlængder og varmetabskoefficienter, som er på den 62

63 sikre side, dvs. større end de faktiske. Ventiler og andre armaturer medtages i beregningen som en ækvivalent rørlængde, se Tabel 11 Tabel 11. Ækvivalent rørlængde for typiske ventiler og pumper. Ventilerne og pumperne forudsættes isoleret som de rør, de ækvivaleres med. Komponent Lille ventil Middel ventil Stor ventil Stor ventil med flanger Pumpe Ækvivalent rørlængde, m Rørstrækning Identificer rørstrækningen entydigt. Rørstrækninger i frem- og returløb kan beregnes samlet, idet der ved beregning af varmetabet anvendes middelværdien af fremløbs- og returløbstemperaturen Rørlængde [m] Angiv rørlængden Varmetab [W/m K] Beregn varmetabet fra rørene efter DS 452 (Dansk Standard, 2013c), som så igen henviser til DS/EN ISO (Dansk Standard, 2008). 0,2 0,5 1,0 1,5 2, Temperaturfaktor for rørplacering Temperaturfaktoren, b, for rørplaceringen afhænger overordnet af, om rørene er placeret i opvarmede rum, i uopvarmede rum eller i det fri. Hvis rørene er placeret i opvarmede rum, er temperaturfaktoren b = 0. Rør antages også for placeret i opvarmede rum, selv om de er placeret lidt inde i isoleringslaget på den varme side af isoleringen. Eksempel på dette er fx fordelingsrør placeret under udstøbningen i et terrændæk ca. 5 cm nede i et 20 cm isoleringslag. Hvis rørene er placeret i uopvarmede rum, er temperaturfaktoren for rørplaceringen den samme som de uopvarmede rums temperaturfaktor. Hvis rørene er placeret i det fri eller i jord uden for bygningen, er temperaturfaktoren for rørplaceringen b = 1, Udetemperaturkompensering Angiv om der er udetemperaturkompensering af rørtemperaturen i den pågældende rørstrækning Sommerstop Angiv om opvarmningen af rørstrækningen stoppes om sommeren, dvs. uden for opvarmningssæsonen. Stikrør, som kun forbinder en enkelt radiator, en enkelt varmeflade, en enkelt gulvvarmeflade eller lignende, hvor varmetilførslen fra radiator, varmeflade eller gulvvarme reguleres automatisk efter rum- eller indblæsningstemperaturen, så vandstrømmen i stikrøret stopper ved høj rum- eller indblæsningstemperatur, anses altid som havende sommerstop. Tilsvarende gælder dele af det overordnede varmefordelingssystem, som alene forsyner stikrør med sommerstop Pumper Opgørelsen i skemaet for pumper skal indeholde samtlige pumper i varmefordelingssystemet, inklusive fx pumper i ventilationsanlæg og på kedlen. 63

64 Den eneste undtagelse er deciderede ladekredspumper på varmtvandsbeholdere, som skal angives under varmt brugsvand Type Opdel pumper i fire hovedtyper efter driftsform: Pumper i konstant drift året rundt (A) Pumper i konstant drift i opvarmningssæsonen (V) Pumper i tidsstyret drift i opvarmningssæsonen (T) Kombipumper, som både cirkulerer vand til rumopvarmning og til varmtvandsbeholderen (K). Kombipumper antages i konstant drift i opvarmningssæsonen, og uden for opvarmningssæsonen kører pumpen afhængigt af behovet for opvarmning af varmt brugsvand. Kombipumper er ofte indbygget i kedelunitten i små varmeanlæg Antal [-] Angiv antallet af pumper af den pågældende type, nominelle effekt og reduktionsfaktor Nominel effekt [W] Den nominelle effekt, P nom, er pumpens optagne eleffekt på højeste trin inklusive eventuelt styringsudstyr og automatik, herunder fx frekvensomformere. Pumpens nominelle effekt kan normalt aflæses på pumpens mærkeplade. Hvis der er flere pumper, angives summen af nominelle effekter for hver driftsform Reduktionsfaktor Reduktionsfaktoren, F p, angiver forholdet mellem optaget eleffekt i middel over pumpens driftstid i forhold til pumpens nominelle effekt. Reduktionsfaktoren er typisk 0,8 for flertrinspumper med manuel indstilling af driftstrin, 0,6 for automatisk trinstyrede pumper og 0,4 for automatisk styrede pumper. Hvis der er flere pumper med samme driftsform, men forskellig reduktionsfaktor, angives middelværdien for reduktionsfaktoren vægtet efter pumpernes nominelle effekt. De typiske værdier forudsætter, at pumpen er velproportioneret til opgaven. 64

65 12 Varmt brugsvand I dette skema angives forbruget af varmt brugsvand og brugsvandstemperaturen. Varmtvandsbeholderen beskrives i et underskema. I andre underskemaer angives tilslutningen til varmeanlægget, brugsvandscirkulationen eller eltracingen og brugsvandsrørenes varmetab. Der kan oprettes flere varmtvandsbeholdere, hvis det er nødvendigt. Der er desuden et skema, som kan bruges til at angive data for individuelle el- eller gasvandvarmere Brugsvandsdata Varmtvandsforbrug [liter/m² år] I boliger antages et årligt forbrug af varmt brugsvand på 250 liter pr. m² opvarmet etageareal. Forbruget antages jævnt fordelt over året. I boliger antages dog et årligt forbrug af varmt brugsvand på maksimalt 60 m³ pr. boligenhed, svarende til maksimalt fire personer pr. boligenhed. I andre bygninger end boliger antages normalt et årligt forbrug af varmt brugsvand på 100 liter pr. m² opvarmet etageareal. I andre bygninger end boliger med et varmtvandsforbrug på over 100 liter pr. m² opvarmet etageareal pr. år foretages der både en beregning med det aktuelle forbrug og med et varmtvandsforbrug på 100 liter pr. m² opvarmet etageareal pr. år for at bestemme tillægget til energirammen. Dataene for installationen ved nedsat forbrug forudsættes i øvrigt uforandret og som ved fuldt forbrug. 65

66 Varmtvandstemperatur Det varme brugsvand antages opvarmet til mindst 55 C Varmtvandsbeholder Skemaet bruges til at beskrive varmtvandsbeholder tilsluttet bygningens varmesystem. I bygninger med flere varmtvandsbeholdere angives sumtal. Skemaet anvendes også til at angive data for gennemstrømningsvandvarmere Antal beholdere Angiv antal varmtvandsbeholdere i bygningen. I mindre bygninger vil der normalt kun være en varmtvandsbeholder Beholdervolumen [liter] Angiv beholdervolumen, som er varmtvandsbeholderens samlede vandindhold. For varmtvandsbeholdere, som også virker som buffer i solvarmesystemer, inkluderer beholdervolumet også bufferdelen. For gennemstrømningsvandvarmere angives værdien "0". I bygninger med flere varmtvandsbeholdere eller gennemstrømningsvandvarmere angives det gennemsnitlige beholdervolumen Fremløbstemperatur fra centralvarme [ C] Angiv den nødvendige fremløbstemperatur fra centralvarmesystemet for at opnå den ønskede varmtvandstemperatur Elopvarmning af beholder Angiv om varmtvandsbeholderen er elopvarmet. Der er følgende muligheder: Nej 66

67 Sommer Altid. Hvis ikke, der er elopvarmning af varmtvandsbeholderen, antages kedlen eller fjernvarmeforsyningen at køre igennem om sommeren, dvs. uden for opvarmningssæsonen. Hvis der er elopvarmning af varmvandsbeholderen, ses der bort fra et eventuelt varmetab fra tilslutningsrør til beholderen Solvarmebeholder med varmespiral i top Kryds af om varmtvandsbeholderen er en solvarmebeholder med varmespiral eller elpatron i toppen af beholderen. Hvis det er tilfældet, tages der hensyn til, at den nedre del af beholderen bliver kold, når der ikke er solopvarmning Varmetab fra beholder [W/K] Angiv det samlede varmetab for beholderen. Dette gælder også for gennemstrømningsvandvarmere samt solvarmebeholdere, se dog ovenfor. Varmetabet beregnes efter DS 452 (Dansk Standard, 2013c), som så igen henviser til DS/EN ISO (Dansk Standard, 2008). For units med varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer skal der angives det samlede varmetab fra unitten, inklusive tabene fra fx rør, ventiler og fittings. Ved fastsættelse af varmetabet fra en gennemstrømningsvandvarmer kan der tages hensyn til, at gennemstrømningsvandvarmeren kan blive helt eller delvis kold mellem tapningerne, forudsat at den er forsynet med den nødvendige automatik. Fastlæggelse af reduktionen i varmetab på grund af periodevis reduceret temperatur skal baseres på et relevant tappeprogram i henhold til DS 439 (Dansk Standard, 2009). For varmtvandsbeholdere og gennemstrømningsvandvarmere sammenbygget med fjernvarmeveksler til fx rumopvarmning i én unit skal der her alene angives varmetabet, når unitten alene producerer varmt brugsvand. Forøgelsen af varmetabet fra unitten, når der også er rumopvarmning, skal angives under fjernvarmeveksler, se senere Temperaturfaktor for opstillingsrum Temperaturfaktoren, b, for opstillingsrummet afhænger overordnet af, om varmtvandsbeholderen er placeret i et opvarmet rum, i et uopvarmet rum eller i det fri, eventuelt i et skur eller en garage. Temperaturfaktoren bestemmes som beskrevet for varmerørene i varmefordelingssystemet Ladekredspumpe: Effekt [W] Angiv pumpens optagne eleffekt. Hvis der ikke er nogen ladekredspumpe eller ladningen sker med en kombipumpe, som er angivet under varmefordelingssystemet, angives pumpens optagne eleffekt til nul Ladekredspumpestyring Feltet afkrydses, hvis pumpen er styret, så den kun kører, når der er behov for opvarmning af varmtvandsbeholderen Ladeeffekt [kw] Angiv ladeeffekten ved opvarmning af varmtvandsbeholderen. I mindre anlæg kan det normalt antages, at ladeeffekt og kedeleffekt er lige store. Ladeeffekten bruges til at beregne ladepumpens driftstid Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder Skemaet bruges til at beskrive tilslutningsrørene til varmtvandsbeholderen. 67

68 Rørstrækning Beskriv rørstrækningen. Rørstrækningen frem og retur beregnes samlet, idet der ved beregning af varmetabet anvendes middelværdien af fremløbs- og returløbstemperaturen Længde af tilslutningsrør [m] Angiv tilslutningsrørenes længde Varmetab fra tilslutningsrør [W/m K] Varmetabet fra tilslutningsrørene beregnes efter DS 452 (Dansk Standard, 2013c), som så igen henviser til DS/EN ISO (Dansk Standard, 2008) Temperaturfaktor for rørplacering Temperaturfaktoren, b, for rørplaceringen afhænger overordnet af, om rørene er placeret i opvarmede rum, i uopvarmede rum eller i det fri. Temperaturfaktoren bestemmes som beskrevet for varmerørene i varmefordelingssystemet. 68

69 12.4 Cirkulationspumper I skemaet angives data for pumper til cirkulation af det varme brugsvand eller alternativt, om der er eltracing af de varme brugsvandsrør Antal [-] Angiv antal pumper til cirkulation af varmt brugsvand Effekt [W] Angiv den installerede eleffekt til cirkulation af det varme brugsvand. Hvis der er flere pumper til cirkulation af varmt brugsvand, angives den gennemsnitlige installerede eleffekt for pumperne Reduktionsfaktor Reduktionsfaktoren angiver cirkulationens eller eltracingens relative driftstid set i forhold til konstant drift. For anlæg i konstant drift er reduktionsfaktoren F 0 = 1,00. Cirkulationspumper, som betjener mere end to boligenheder, antages at være i konstant drift. Cirkulationspumper til andre bygninger end boliger kan antages stoppet uden for bygningens brugstid, forudsat at pumperne er forsynet med den nødvendige automatik. For cirkulationspumper, som kun betjener en eller eventuelt to boligenheder, kan der ligeledes antages reduceret driftstid, forudsat at pumperne er forsynet med den nødvendige automatik. For tids- eller termostatstyrede cirkulationspumper kan det i så fald antages, at de kun kører halvdelen af tiden. Ved fastlæggelse af cirkulationspumpernes drift skal der tages hensyn til risikoen for vækst af bakterier i varmtvandssystemet Eltracing Feltet afkrydses, hvis der er eltracing af de varme brugsvandsrør. 69

70 12.5 Brugsvandsrør Angiv rørstrækninger, rørlængder, varmetab og temperaturfaktor for rørplacering på samme måde som for varmerørene i varmefordelingssystemet. Ved fastlæggelse af rørlængderne medtages både fordelingsrør og cirkulationsrør. Alle fordelings- og cirkulationsrør med cirkulation eller eltracing skal medtages, også dem i opvarmede rum inden for klimaskærmen Decentrale vandvarmere Skemaet giver mulighed for at definere decentrale vandvarmere baseret på opvarmning med el eller gas Elvandvarmere I skemaets øverste afsnit angives data for eventuelle individuelle elvandvarmere. 70

71 Beskrivelse Beskriv elvandvarmernes type, antal og placering entydigt Andel af VBV-forbrug Angiv hvor stor en andel af det samlede forbrug af varmt brugsvand, der opvarmes i de individuelle elvandvarmere Varmetab fra beholdere [W/K] Varmetabet fra individuelle elvandvarmere beregnes efter DS 452 (Dansk Standard, 2013c), som så igen henviser til DS/EN ISO (Dansk Standard, 2008). Hvis der er flere individuelle elvandvarmere i bygningen angives sumtal for varmetabet Temperaturfaktor for opstillingsrum Temperaturfaktoren, b, for opstillingsrummet afhænger af, om de individuelle elvandvarmere er placeret i opvarmede rum, i uopvarmede rum eller i det fri, eventuelt i et skur eller en garage. Temperaturfaktoren bestemmes som beskrevet for varmerørene i varmefordelingssystemet Gasvandvarmere I afsnittet angives data for de individuelle gasvandvarmere. Angiv en beskrivelse, andel af VBV-forbrug, varmetab fra beholdere og temperaturfaktor for opstillingsrum på samme måde som for elvandvarmere Virkningsgrad Angiv virkningsgraden ved opvarmning af det varme brugsvand i gasvandvarmeren. 71

72 Pilotflamme [W] Angiv pilotflammens varmeforbrug. Hvis ikke der er pilotflamme, og brænderen kun er tændt, når der er behov for opvarmning af det varme brugsvand, angives værdien til 0.

73 13 Kedel Skemaet bruges til at angive data for kedlen. Hvis der er flere kedler med forskellige data, kan der oprettes flere kedelskemaer. Hovedskemaet angiver så den vægtede sum for alle kedler. Er der en kedel i bygningen, angives det i afkrydsningsfeltet i skemaet med hoveddata for bygningen. Dette afkrydsningsfelt kan således bruges til at aktivere og deaktivere dataene nedenfor og gør det dermed muligt nemt at ændre varmeforsyning for bygningen i beregningen uden at skulle taste alle data ind igen Beskrivelse Beskriv kedlen entydigt inklusive angivelse af type fx, almindelig eller kondenserende Brændsel Angiv hvilket brændsel der anvendes. Der er følgende muligheder: Olie Gas Biobrændsel. Biobrændsel er fx træ og halm. 73

74 13.2 Varmeydelse Antal kedler Angiv antal kedler i bygningen med data, som angivet i det følgende. I mindre bygninger vil der normalt kun være en kedel Nominel effekt [kw] Angiv kedlens nominelle effekt, Pn. Den nominelle effekt bestemmes i henhold til EU's kedeldirektiv og relevante europæiske standarder. I de tilfælde, hvor kedel og brænder er selvstændige komponenter, fx traditionelle kedler med blæseluftbrænder, angives den nominelle kedeleffekt for den aktuelle kombination af kedel og brænder Andel til VBV Angiv hvor stor en andel af den samlede nominelle kedeleffekt der anvendes ved opvarmning af det varme brugsvand. I mindre anlæg med en kedelunit med kombipumpe, hvor vandstrømmen skifter mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand, vil andelen af kedeleffekten, som anvendes, ofte være 1, Virkningsgrader Angiv kedlens nominelle virkningsgrad ved henholdsvis fuldlast og dellast. Kedlens nominelle virkningsgrader bestemmes i henhold til EU's kedeldirektiv og relevante europæiske standarder. Dataene må hentes hos leverandørerne. Hvis der er flere kedler, angives den ydelsesvægtede middelværdi af de enkelte kedlers virkningsgrad. I de tilfælde, hvor kedel og brænder er selvstændige komponenter, fx traditionelle kedler med blæseluftbrænder, angives virkningsgraderne for den aktuelle kombination af kedel og brænder Belastning Kedler prøves normalt ved fuldlast, dvs. nominel effekt og en dellast på enten 0,3 eller 0,5 af nominel effekt. I feltet angives det ud for dellast, om prøvningen er sket ved 0,3 eller 0,5 af nominel effekt Nominel virkningsgrad Angiv den nominelle virkningsgrad, gn, ved henholdsvis fuldlast og dellast i henhold til prøvningen Nominel kedeltemperatur [ C] Den nominelle kedeltemperatur, gn, ved prøvning ved fuldlast er altid 70 C. Den nominelle kedeltemperatur ved dellast er ofte enten 30 eller 50 C. Angiv kedeltemperaturen anvendt ved prøvningen Temperaturkorrektionsfaktor [ C -1 ] Temperaturkorrektionsfaktoren, f cor, angiver, hvordan virkningsgraden ved fuldlast henholdsvis dellast varierer med kedeltemperaturen. Temperaturkorrektionsfaktoren kan bestemmes i forbindelse med prøvning af kedlen, men dette bliver sjældent gjort. Ved mangel på prøvningsdata anvendes der en korrektionsfaktor på 0,002 pr. C for kondenserende gaskedler ved både fuldlast og dellast samt for kondenserende oliekedler ved dellast. For alle andre kombinationer af kedeltyper og prøvningsbelastninger anvendes der en korrektionsfaktor på 0,001 pr. C. 74

75 13.4 Tomgangstab Tomgangstabet angiver kedlens brændselsforbrug, når den ikke yder noget, dvs. ved en belastning på Tabsfaktor Angiv tomgangstabet som en andel i forhold til den nominelle effekt. Tomgangstabet kan bestemmes i forbindelse med prøvning af kedlen. Hvis prøvningsdata mangler, anvendes der en tabsfaktor på 0, Andel til rum Angiv andelen af tomgangstabet, som tilføres opstillingsrummet. Hvis prøvningsdata mangler, antages det, at 25 % af tomgangstabet tilføres opstillingsrummet, dvs. andelen sættes til 0, Driftsforhold I dette afsnit beskrives kedlens driftsbetingelser og elforbrugene til blæser og automatik Mindste kedeltemperatur [ C] Angiv hvilken minimumstemperatur kedlen kan operere ved. For pladejernskedler vil det typisk være C. For kedler, hvor der ikke er nogen nedre temperaturgrænse, bortset fra at de ikke må fryse, angives temperaturen til 0 C. Er der ikke udetemperaturkompensering, angives blot kedeltemperaturen Temperaturfaktor for opstillingsrum Temperaturfaktoren, b, for opstillingsrummet afhænger af, om kedlen er placeret i et opvarmet rum, i et uopvarmet rum eller i det fri, eventuelt i et skur eller en garage. Temperaturfaktoren bestemmes som beskrevet for varmerørene i varmefordelingssystemet Blæser mv. [W] Angiv mærkeeffekten på kedlens blæser. Hvis der også er en olieforvarmer, summeres de to værdier El til automatik [W] Angiv mærkeeffekten på kedlens automatik. 75

76 14 Fjernvarme Skemaet bruges til at angive data for fjernvarmeveksleren. Er der fjernvarmeforsyning i bygningen, angives det i afkrydsningsfeltet i skemaet med hoveddata for bygningen. Dette afkrydsningsfelt kan således bruges til at aktivere og deaktivere dataene nedenfor og gør det dermed nemt at ændre varmeforsyning for bygningen i beregningen. Hvis der er direkte fjernvarme, skrives der 0 i alle rubrikkerne Nominel varmeeffekt [kw] Angiv fjernvarmevekslerens nominelle varmeeffekt Varmetab fra veksler [W/K] Varmetabet fra fjernvarmeveksleren beregnes efter DS 452 (Dansk Standard, 2013c), som så igen henviser til DS/EN ISO (Dansk Standard, 2008). For units skal det samlede varmetab fra unitten inklusive tabet fra fx rør, ventiler og fittings angives. For fjernvarmevekslere sammenbygget med varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer til én unit skal her alene angives forøgelsen af varmetabet fra unitten, når der også er rumopvarmning. Vedrørende angivelse af varmetabet fra varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer henvises til afsnittet om Varmtvandsbeholder. 76

77 VBV opvarmning gennem veksler Feltet afkrydses, hvis varmeforsyningen til varmtvandsbeholderen også går gennem veksleren. Det kan fx være tilfældet i systemer med distribueret brugsvandsopvarmning Mindste vekslertemperatur [ C] Angiv om der evt. er en minimumstemperatur for veksleren, som altid ønskes holdt. Er der ikke udetemperaturkompensering, angives blot vekslertemperaturen Temperaturfaktor for opstillingsrum Temperaturfaktoren, b, for opstillingsrummet afhænger af, om fjernvarmeveksleren er placeret i et opvarmet rum, i et uopvarmet rum eller i det fri, eventuelt i et skur eller en garage. Temperaturfaktoren bestemmes som beskrevet for varmerørene i varmefordelingssystemet El til automatik [W] Angiv mærkeeffekten på fjernvarmens automatik. 77

78 15 Anden rumopvarmning I skemaet angives data for anden rumopvarmning i en del af bygningen, fx med elradiatorer, elvarmeslanger og lignende, eller med brændeovne, gasstrålevarmere og lignende. Er der supplerende direkte rumopvarmning i bygningen, angives det i afkrydsningsfeltet i skemaet med Hoveddata for bygningen. Dette afkrydsningsfelt kan således bruges til at aktivere og deaktivere dataene nedenfor og gør det dermed nemt at ændre varmeforsyning for bygningen i beregningen Direkte el til rumopvarmning Beskrivelse Beskriv opvarmningens type og omfang entydigt Andel af etageareal Angiv hvor stor en andel systemet dækker i forhold til bygningens samlede opvarmede etageareal. Ved fastsættelse af andelen kan der tages hensyn til isolerings- og ventilationsniveau i det dækkede område i forhold til resten af bygningen. 78

79 15.2 Brændeovne, gasstrålevarmere og lignende Der kan ses bort fra brændeovne og lignende i rum med anden opvarmning. Brændeovne kan kun opvarme det rum, de er opstillet i. Brændeovne og lignende med indbygget varmtvandsbeholder eller tilsluttet varmeanlæg angives som kedel med biobrændsel Beskrivelse Beskriv opvarmningens type og omfang entydigt Andel af etageareal Angiv hvor stor en andel systemet dækker i forhold til bygningens samlede opvarmede etageareal. Andelen fastlægges på samme måde som ved direkte elopvarmning Virkningsgrad Angiv opvarmningens virkningsgrad Luftstrømsbehov [m³/s] Angiv hvilket behov der eventuelt er for luftstrøm til eller fra opvarmningssystemet. For en traditionel ovn eller pejs vil der være behov for tilførsel af forbrændingsluft, og for en gasstrålevarmer vil der være behov for aftræk af forbrændingsluft. 79

80 16 Solvarme Under forsyning udfyldes skema for et eventuelt solvarmeanlæg, som enten kan være til opvarmning af varmt brugsvand, til rumopvarmning eller til begge formål. Dataene bestemmes i henhold til relevante europæiske standarder. Solvarmeanlæg til opvarmning af varmt brugsvand antages altid tilsluttet den først angivne varmtvandsbeholder, hvis der er flere varmtvandsbeholdere i bygningen. Er der solvarme i bygningen, angives det i afkrydsningsfeltet i skemaet med Hoveddata for bygningen. Dette afkrydsningsfelt kan således bruges til at aktivere og deaktivere dataene nedenfor og gør det dermed nemt at ændre varmeforsyning for bygningen i beregningen Beskrivelse Beskriv solvarmeanlægget entydigt Type I feltet vælges, om solvarmeanlægget alene er til produktion af varmt brugsvand, alene er til rumopvarmning, eller om det er et kombineret anlæg, der både kan producere varmt brugsvand og rumopvarmning afhængigt af ydelsen Beholdervolumen [liter] Solvarmebeholderens samlede volumen overføres af programmet fra dataene under Varmt brugsvand. 80

81 16.2 Solfanger I afsnittet angives data for solfangeren, dvs. selve panelerne. Dataene bestemmes i henhold til relevante europæiske standarder Areal [m²] Angiv solfangerens samlede effektive areal Starteffektivitet Angiv solfangerens starteffektivitet ordens varmetabskoefficient [W/m² K] Angiv solfangerens 1. ordens varmetabskoefficient ordens varmetabskoefficient [W/m² K] Angiv solfangerens 2. ordens varmetabskoefficient Vinkelafhængighed Angiv solfangerens vinkelafhængighedskorrektionsfaktor IAM. Angiv data for orientering, hældning, horisontafskæring, skygge til venstre og skygge til højre sidst i skemaet på samme måde som for vinduer Solfangerkreds Angiv data for rørene mellem solfangeren og solvarmebeholderen. Dataene bestemmes som for andre rør, se under Varmerør. Ved fastlæggelse af data tages der dog ikke hensyn til rørenes placering, dvs. om de er i eller uden for opvarmede rum Vekslereffektivitet Angiv effektiviteten for veksleren i solvarmebeholderen. Effektiviteten bestemmes i henhold til relevante europæiske standarder Elforbrug, pumpe og styring I afsnittet angives data for pumper og automatik Pumpe i solfangerkreds [W] Angiv solfangerpumpens eloptag under normal drift El til automatik [W] Angiv mærkeeffekten på solvarmeanlæggets automatik Orientering, hældning, horisontafskæring og skygger Angiv orientering, hældning, horisontafskæring og skygger som beskrevet for skygger i forbindelse med vinduer og døre mod det fri. 81

82 17 Varmepumpe I skemaet angives data for en eventuel varmepumpe, som enten kan være til opvarmning af varmt brugsvand, til rumopvarmning eller til begge formål. Dataene bestemmes i henhold til relevante europæiske standarder, herunder DS/EN (Dansk Standard, 2013a). Hvis der er flere forskellige varmepumpetyper i bygningen, kan der oprettes flere varmepumpeskemaer. Varmepumperne antages at bidrage til opvarmningen i overensstemmelse med skemaernes rækkefølge i programmet. Er der en varmepumpe i bygningen, angives det i afkrydsningsfeltet i skemaet med hoveddata for bygningen. Dette afkrydsningsfelt kan således bruges til at aktivere og deaktivere dataene nedenfor og gør det dermed nemt at ændre varmeforsyning for bygningen i beregningen. For varmepumper i kombineret drift, dvs. hvor varmepumpen både leverer varmt brugsvand og rumopvarmning, foretages der ikke nødvendigvis en test ved varmt brugsvandsproduktion. I disse tilfælde anvendes samme testdata for produktion af varmt brugsvand som for rumopvarmning Beskrivelse Beskriv varmepumpen med en entydig tekst Type I feltet vælges, om varmepumpen alene er til produktion af varmt brugsvand, alene er til rumopvarmning, eller om varmepumpen kan producere både varmt brugsvand og rumopvarmning i kombination, alternativt om der er en 82

83 duoløsning med en varmepumpe, som kan producere varmt brugsvand og en anden varmepumpe til rumopvarmning Andel af etageareal For varmepumper til rumopvarmning angives det, hvor stor en andel varmepumpen dækker i forhold til bygningens samlede opvarmede etageareal. Andelen fastlægges på samme måde som ved direkte elopvarmning. For varmepumper, der leverer varme til indblæsningen i et ventilationsanlæg, skal der angives et negativt tal under andel af etageareal, hvis der også er anden opvarmning i rummene Effekt og virkningsgrad I afsnittet angives data for varmepumpens nominelle ydelse og virkningsgrad. Dataene angives for henholdsvis rumopvarmning og produktion af varmt brugsvand Nominel effekt [kw] Den nominelle effekt er varmepumpens ydelse ved testtemperaturerne angivet nedenfor. For varmepumper til varmt brugsvand bestemmes den nominelle effekt ikke nødvendigvis som en del af testen. I disse tilfælde angives i stedet den gennemsnitlige effekt til opvarmning af det varme brugsvand på årsbasis Nominel COP Den nominelle COP er varmepumpens virkningsgrad ved de samme testtemperaturer. COP'en angives inklusive hjælpeudstyr i den udstrækning, det er med ved testen af varmepumpen. Øvrigt hjælpeudstyr, som ikke indgår i COP'en bestemt ved testen, angives separat, se under særligt hjælpeudstyr nedenfor Relativ COP ved 50 % last Den relative COP ved 50 % belastning af varmepumpen er COP'en ved 50 % ydelse divideret med COP'en ved 100 % ydelse. Den relative COP ved 50 % belastning af varmepumpen bestemmes i henhold til DS/EN (Dansk Standard, 2013b) eller på anden tilsvarende vis. Alternativt antages en værdi på 0,90. Parameteren er ikke relevant for varmepumper ved brugsvandsopvarmning Testtemperaturer I afsnittet angives de testtemperaturer, som er benyttet ved bestemmelse af varmepumpens ydelse og virkningsgrad. Testtemperaturen på den varme side skal være større end eller eventuelt lig med testtemperaturen på den kolde side Kold side [ C] Testtemperaturen på den kolde side er mediets temperatur før fordamperen Varm side [ C] Testtemperaturen på den varme side er mediets temperatur efter kondensatoren. 83

84 For ventilationsvarmepumper kan der eventuelt være behov for at beregne indblæsningstemperaturen efter varmepumpen ved testbetingelserne ud fra udelufttemperaturen før varmepumpen og luftstrømmen under testen. For varmepumper i kombineret drift til varmt brugsvand og rumopvarmning, hvor det dokumenteres, at opvarmningen af det varme brugsvand primært sker ved udnyttelse overhedningsvarmen, kan der angives en testtemperatur på den varme side på 50 C i kombination med de aktuelle testværdier for rumopvarmning. Anvendelse af disse værdier forudsætter, at der ikke kan ske test af varmepumpen ved produktion af varmt brugsvand i henhold til anerkendte standarder Medie på kold og varm side I afsnittet angives mediet på varmepumpens kolde side, dvs. kilden, og hvilket medie varmen leveres til på den varme side. Mediet vælges i rullemenuer Kold side På den kolde side er der mulighed for at vælge mellem: Jordslanger, Aftræk og Udeluft Varm side På den varme side er der mulighed for at vælge mellem: Rumluft, Indblæsning og Varmeanlæg. For varmepumper ved produktion af varmt brugsvand er valgmuligheden ikke aktuel Andet elforbrug I afsnittet angives elbehovet til særligt hjælpeudstyr og til ekstern automatik Særligt hjælpeudstyr [W] Særligt hjælpeudstyr er eludstyr, som ikke indgår i COP'en bestemt ved testen. Særligt hjælpeudstyr kan fx være pumpe til cirkulation af væsken i jordslangen eller til boostventilator, som forøger luftstrømmen på den varme side ved stort varmebehov. Særligt hjælpeudstyr antages kun at være i drift samtidig med varmepumpen. Pumper med anden driftsform skal derfor i stedet angives under varmefordelingsanlægget med den relevante driftsform El til automatik [W] Angiv mærkeeffekten på automatik til varmepumpen. Kun automatik, som ikke indgår ved bestemmelsen af varmepumpens COP, skal medtages. Automatikken antages i konstant drift Varmepumper tilknyttet ventilationen For varmepumper, som er knyttet til ventilationssystemet, skal desuden angives virkningsgraden for en evt. varmegenvinder, den dimensionerende indblæsningstemperatur og luftstrømmen i ventilationssystemet Virkningsgrad for varmegenvinder før varmepumpe Er der placeret en varmegenvinder i ventilationsanlægget før varmepumpen, angives virkningsgraden. Er der ikke placeret en varmegenvinder før varmepumpen, angives virkningsgraden til 0. Eventuelle systemer, hvor varm- 84

85 egenvinderen undtagelsesvis er placeret efter varmepumpen, kan ikke håndteres af beregningsmetoden. Ud over at angive varmegenvinderens virkningsgrad her skal virkningsgraden også angives under det aktuelle ventilationssystem i skemaet Ventilation. Virkningsgraden for varmegenvinderen bestemmes på samme måde som for øvrige ventilationsanlæg Dimensionerende indblæsningstemperatur [ C] Hvis varmepumpen bruges til opvarmning via indblæsningsluften i ventilationssystemet, skal den dimensionerende indblæsningstemperatur angives. Den dimensionerende indblæsningstemperatur angives til 20 C, hvis anlægget betjener flere rum med fælles indblæsningstemperatur. Dette gælder også for varmepumper, der alene fungerer som varmegenvinder i et ventilationsanlæg. For luftvarmeanlæg, der betjener rum med individuelt reguleret indblæsningstemperatur, kan der angives en højere indblæsningstemperatur. Ved fastlæggelse af den dimensionerende indblæsningstemperatur kan der tages hensyn til eventuel ekstra recirkulation af luft gennem fordamperen ved lav udetemperatur. Elbehovet til en eventuel boostventilator i den forbindelse skal angives under særligt hjælpeudstyr, se ovenfor. Parameteren er ikke relevant for varmepumper alene til brugsvandsopvarmning Luftstrømsbehov [m³/s] Luftstrømmen gennem varmepumpen skal angives for varmepumper, som er knyttet sammen med ventilationssystemet, uanset om det er på aftræks- eller indblæsningssiden. Dette luftstrømsbehov vil i mange tilfælde være dominerende for ventilationen. Luftstrømsbehovet til varmepumpen skal derfor medtages ved fastlæggelse af luftstrømmen gennem ventilationsanlægget, se under Ventilation Anden varmekilde Hvis der anvendes en anden varmekilde til varmepumpen end jordslange, aftræk eller udeluft, fx grundvand, søvand eller havvand, angives månedsmiddeltemperaturerne for varmekilden under Data for anden kilde. Angiv desuden temperaturdifferensen over veksleren ved henholdsvis rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand. 85

86 18 Solceller I skemaet angives data for et eventuelt solcelleanlæg. Dataene bestemmes i henhold til relevante europæiske standarder. Data for orientering, hældning, horisontafskæring, skygge til venstre og skygge til højre angives på samme måde som for vinduer. Hvis der er flere solcelleanlæg med forskellige data, kan der oprettes flere solcelleskemaer. Er der solceller på bygningen, angives det i afkrydsningsfeltet i skemaet med hoveddata for bygningen. Dette afkrydsningsfelt kan således bruges til at aktivere og deaktivere dataene nedenfor og gør det dermed nemt at ændre energiforsyning til bygningen i beregningen Beskrivelse Angiv solcelleanlægget med en entydig beskrivelse Panelareal [m²] Angiv solcellepanelernes samlede areal. Det samlede areal er inklusive eventuelle inaktive arealdele, som ikke er dækket af celler Peak Power [kw/m²] Peak Power er solcellepanelernes ydelse ved en solindstråling på 1000 W/m² vinkelret på panelerne. Peak Power angives i forhold til panelarealet og ikke i forhold til det aktive solcelleareal. 86

87 Systemvirkningsgrad Angiv systemvirkningsgraden for det samlede solcelleanlæg inklusive omformer og andet hjælpeudstyr. Hvis værdien ikke kendes, kan der normalt anvendes en virkningsgrad på 0, Orientering, hældning, horisontafskæring og skygger Angiv orientering, hældning, horisontafskæring og skygger som beskrevet for skygger i forbindelse med vinduer og døre mod det fri. 87

88 19 Vindmølle I skemaet angives data for en eventuel vindmølle. Hvis der er flere vindmøller med forskellige data, kan der oprettes flere vindmølleskemaer. Er der vindmølle ved bygningen, angives det i afkrydsningsfeltet i skemaet med hoveddata for bygningen. Dette afkrydsningsfelt kan således bruges til at aktivere og deaktivere dataene nedenfor og gør det dermed nemt at ændre energiforsyning til bygningen i beregningen Nominel ydelse [kw] Vindmøllens nominelle ydelse er vindmøllens maksimale ydelse Nominel vindhastighed [m/s] Den nominelle vindhastighed er vindhastigheden, hvor vindmøllen opnår den nominelle ydelse. Den nominelle vindhastighed for vindmøllen refererer til vindhastigheden i vindmøllens navhøjde. Vindhastigheden måles normalt i 10 meters højde. Hvis den nominelle ydelse er målt med 20 meter navhøjde, skal vindhastigheden tillægges 10 % for at omsætte den til 20 meter navhøjde. Hvis den nominelle ydelse tilsvarende er målt ved 50 meter navhøjde, skal vindhastigheden tillægges 25 %, og hvis den er målt ved 100 meter navhøjde, skal den tillægges 33 % Startvindhastighed [m/s] Startvindhastigheden er vindhastigheden, hvor vindmøllen netop begynder at producere. Større møller vil ofte være bremset ved lave vindhastigheder 88

89 for at reducere støjgenerne. Startvindhastigheden refererer til vindhastigheden i vindmøllens navhøjde. Hvis startvindhastigheden er målt i en anden højde end navhøjden, omsættes den til navhøjden som beskrevet for nominel vindhastighed Møllehøjde, z [m] Møllehøjden måles fra terræn ved møllen til møllens nav. For møller med lodret nav måles navhøjden til vægtet centrum af det bestrøgne areal Omgivelseshøjde, d 0 [m] Omgivelseshøjden måles i forhold til den højeste lægiver i nærheden af møllen. Højden måles fra terræn ved møllen. Denne metode kan undervurdere møllens produktion, hvis der er væsentligt mere åbent i andre retninger med større betydning for møllens produktion. Som alternativ kan metoden til at bestemme større vindmøllers produktion beskrevet i European Wind Atlas (Troen & Lundtang Petersen, 1989) benyttes til at bestemme en vægtet middel omgivelseshøjde, der giver samme samlede produktion for møllen som en beregning med de individuelle omgivelseshøjder i forskellige retninger Ruhed, z 0 [m] Ruheden afhænger af terræntypen ved møllen, se Tabel 12. Terræntypers ruhed. Tabel 12. Terræntypers ruhed. Terræntype By eller skov Forstad Villakvarter Beplantning Landskab med beplantninger Åbent landskab Lufthavn, græsmark Ruhed, z0 i meter 1,00 0,50 0,30 0,20 0,10 0,05 0,10 89

90 20 Resultater 20.1 Nøgletal Skemaet indeholder oplysninger om energirammer, energibehov og nøgletal for delforbrug. Nøgletalsopgørelsen indeholder de væsentligste hovedresultater fra beregningen. Resultaterne i dette skema indgår også ved udskrift af nøgletallene Energiramme Energirammen svarende til henholdsvis Renoveringsklasse 2 Renoveringsklasse 1 Energiramme BR 2015 Energiramme byggeri er opgjort som beskrevet først i beregningsvejledningen. Den samlede energirammes delelementer er opgjort som beskrevet i kapitlet om bygningsreglementets energibestemmelser. Energiramme uden tillæg beregnes af programmet ud fra de indtastede data. Angivelse af tillæg for særlige betingelser forudsætter, at den tilsvarende værdi er indtastet i feltet under Hoveddata Bygning. 90

91 Samlet energibehov Bygningens samlede energibehov er energibehovet til drift af bygningen divideret med det opvarmede etageareal. Det er denne værdi, som skal overholde bygningsreglementets energiramme. Hvis bygningen opfylder rammen, sættes der et "hak" i tjekboksen Bidrag til energibehovet Bidragene er opgjort separat for: Varme El til bygningsdrift Overtemperatur i rum. Overtemperatur i rum er det ækvivalente elbehov til at fjerne overtemperaturerne med et standard mekanisk køleanlæg Nettobehov Der er opgjort nettobehov til henholdsvis: Rumopvarmning Varmt brugsvand Køling. Nettobehovene til rumopvarmning henholdsvis varmt brugsvand indeholder kun varmebehovet og ikke elbehovet. For varmt brugsvand indeholder det både forbrug af varmt brugsvand og varmetab fra installationen. Nettobehovet til køling er køleenergien afleveret til bygningen Udvalgte el-behov Der er opgjort elbehov til: Belysning Opvarmning af rum Opvarmning af varmt brugsvand Varmepumpe Ventilatorer Pumper Køling. Elbehovet til belysning dækker kun den del, som skal indeholdes under energirammen. Summen af de udvalgte elbehov er ikke nødvendigvis lig med det samlede elbehov til bygningsdrift, da ikke alle elbehov er med, fx elbehov til blæser på kedel eller til automatik. Desuden er totalt elforbrug opgjort. Det totale elforbrug indeholder både elbehov til bygningsdrift og elbehov til andre formål, fx apparatur, udebelysning og særligt udstyr. Ikke hele det totale elforbrug indgår i bygningens energibehov under energirammen. Heri indgår kun elbehovet til bygningsdrift. For at få et reelt totalt elforbrug for bygningen forudsætter det, at der også er indsat relevante data for udstyr, som ikke indgår i bygningens energimæssige ydeevne Varmetab fra installationer Varmetabet fra installationerne er opdelt i installationer til: Rumopvarmning Varmt brugsvand. 91

92 Ydelse fra særlige kilder Som det sidste indeholder nøgletalsskemaet en opgørelse over bidraget fra særlige kilder: Solvarme Varmepumpe Solceller Vindmøller Varmebehov Skemaet er en opgørelse af varmebalancen måned for måned i relation til rumopvarmningsbehovet i bygningen Transmissions- og ventilationstab Det samlede transmissions- og ventilationstab er opgjort ud fra månedsmiddeltemperaturerne og under forudsætning af, at eventuel varmegenvinding kører med fuld virkningsgrad Ventilationsvarmeflader (total) Varmen fra ventilationsvarmefladerne for at holde den ønskede indblæsningstemperatur Ventilations VGV, nedregulering Reduktion i varmegenvindingen ved nedregulering til ønsket indblæsningstemperatur Varmetab Opgørelse af resulterende varmetab inklusive reguleret bidrag fra ventilationen. 92