INDHOLD. 1. Forord 4 2. Vision og mission Virksomhed Aktiviteter i Mobning og Trivsel Vold i Hjemmet 34

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD. 1. Forord 4 2. Vision og mission Virksomhed Aktiviteter i Mobning og Trivsel Vold i Hjemmet 34"

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2017

2 2 Forord

3 Indhold 3 INDHOLD 1. Forord 4 2. Vision og mission Virksomhed Aktiviteter i Mobning og Trivsel Vold i Hjemmet Ensomhed Presse og kommunikation Mary Fondens særlige donation Opsummering Økonomi Foto: Kåre Viemose

4 4 Forord Foto: Steen Evald FORORD I 2017 fyldte Mary Fonden 10 år. I 10 år har vi arbejdet side om side med mange gode kræfter på at skabe et samfund, hvor alle kan føle, at de hører til. Det kræver en langsigtet og helhedsorienteret tilgang. Det kræver, at vi holder os opdateret i forhold til aktuelle sociale udfordringer og holder fast i opgaven, også når den ikke løser sig umiddelbart. Og det kræver, at vi hele tiden gør os umage med at lære af vores erfaringer og har modet til at prøve nyt. Social isolation handler om at miste kontakten til andre mennesker. Det kan skyldes afstand eller helbredsproblemer, men også tabuiserede og komplekse problemer, som gør, at man trækker sig, eller at andre trækker sig fra en. Da fonden blev etableret, var missionen fra start at bekæmpe social isolation og at kæmpe for alles ret til at høre til. Vi ville skabe en fond, som støttede den enkelte i at kunne være noget for nogen, samtidig med at nogen kunne være noget for ham eller hende. Fordi vores livskvalitet og helbred hænger uløseligt sammen med vores tilknytning til andre mennesker.

5 Forord 5 Vi vidste, at vi ville arbejde i partnerskaber, at vores arbejde skulle basere sig på den nyeste viden, og at vores indsatser skulle evalueres løbende. Men vi manglede at afgrænse vores felt. Derfor undersøgte vi det sociale område grundigt og udvalgte tre indsatsområder, der alle er tæt forbundet med social isolation; Mobning & Trivsel, Vold i Hjemmet og Ensomhed. Mobning kan isolere et barn, fordi mobning handler om systematisk udelukkelse, vold i hjemmet resulterer ofte i social isolation, fordi den voldsudsatte typisk isolerer sig på grund af skam og tvang, ensomhed er oplevelsen af, at ens sociale liv ikke opfylder ens sociale behov, og er derfor nært beslægtet med social isolation. Til at begynde med havde vi måske nok troet, at vi ville beskæftige os med hvert område i en årrække for derefter at lægge det bag os og gå videre til nye områder. Sådan gik det ikke. Vi indså hurtigt, hvor komplekse områder vi havde valgt, og det er med en stor portion ydmyghed, at vi i dag fortsat arbejder målrettet inden for vores tre områder. Områderne er med andre ord blevet grundpiller i vores arbejde. Vores 10-års jubilæum blev derfor også en påmindelse om, at vores arbejde kun lige er begyndt. Der findes ingen lette løsninger, når det handler om at give vores børn de bedste forudsætninger for at være en del af børnegruppen, når det handler om at bringe en familie ud af en ond voldsspiral, eller når det handler om at give et menneske troen på sig selv og sit eget værd tilbage. Det kræver tålmodighed og øje for de små skridt i den rigtige retning. Hvert lille skridt på vejen mod et fællesskab, der står åbent og tilgængeligt for alle, tæller. I Mary Fonden arbejder vi i høj grad på at skabe den bevægelse gennem vores projekter. Men i løbet af de seneste 10 år er vi også blevet mere end det. Vi bestræber os på at kaste lys på det, som ofte gemmes af vejen på grund af skam og tabu. Vi indhenter ny viden for at kunne forstå og siden forandre. Vi indgår partnerskaber og alliancer på tværs af kompetencer og traditioner, fordi vi kan gøre mere sammen. Og vi holder fast i et af vor tids måske vigtigste budskaber om, at vi alle har et ansvar for vores fællesskab.

6 6 Forord Vi er fællesskabet. Hver og en af os. Så når et menneske står alene og finder modet til at banke på fællesskabets dør, så skal vi sikre, at døren står åben. Uanset hvem der banker, og hvornår der bankes. I Mary Fonden arbejder vi systematisk og i strategiske partnerskaber og ofte i stor skala for alles ret til at høre til. Men vi må ikke glemme vigtigheden af de mange små handlinger, som bidrager til at ændre det store billede: Måden, vi møder mennesker på. Om vi kigger et andet menneske i øjnene. Om vi møder hinanden med positive forventninger. Det er så let at gå forbi. At lukke øjnene for andre menneskers problemer. Men i det øjeblik, vi tør blande os i hinandens liv og spørge ind også til det, der er svært, så vokser vi som mennesker og som fællesskab. 10 års erfaringer har stillet os stærkere end nogensinde i arbejdet for at bekæmpe social isolation. 10 års arbejde har gjort os opmærksomme på opgavens omfang og kompleksitet. Men årenes resultater har samtidig skabt grobund for formuleringen af 10 ønsker for fremtiden. De 10 ønsker udspringer af vores arbejde indtil nu. De opfylder ikke sig selv, men vil kræve en målrettet og langsigtet indsats fra mange sider. I Mary Fonden vil vi gøre vores til at bidrage, men det er vores klare håb, at vi kan engagere mange andre gode kræfter ikke bare i ønsketænkningen, men i det dedikerede arbejde for at gøre ønskerne til virkelighed. Jeg vil gerne takke alle, der troede på os, da vi endnu stod over for at skulle finde vores vej, og alle, der har støttet os og vores arbejde gennem årene. Fra den personlige historie til den faglige indsigt til de helt store partnerskaber alle bidrag har været med til at bringe os til, hvor vi er i dag. H.K.H. Kronprinsessen Bestyrelsesformand

7 Forord 7 Kronprinsessens 10 ønsker for fremtiden #1 følge #3 og #5 og #7 årsager #9 afstand At alle børn får en god skolestart, hvor de kan med socialt som sprogligt fra første dag. At alle pædagoger, lærere, forældre børn kender til det nye mobbesyn. At psykisk vold bliver anerkendt genkendt på linje med fysisk vold. At vi bliver klogere på ensomhedens og konsekvenser. At vi spørger ind i stedet for at tage #2 At alle unge afslutter grundskolen med funktionelle læsefærdigheder. At alle lærere og pædagoger har dokumenterede metoder til at forebygge og håndtere mobning. #4 #6 At kvinder og mænd står side om side i kampen mod vold i hjemmet. #8 At det bliver lettere og mere accepteret at bede om hjælp, når man føler sig mest alene. i mødet med det, vi ikke forstår. At endnu flere parter går sammen om at løse komplekse sociale problemer. #10

8 8 Forord

9 Forord 9 Det er så let at gå forbi. At lukke øjnene for andre menneskers problemer. Men i det øjeblik, vi tør blande os i hinandens liv og spørge ind også til det, der er svært, så vokser vi som mennesker og som fællesskab. H.K.H. Kronprinsessen Foto: Jakob Carlsen

10 10 Forord Foto: Steen Brogaard I 2017 rundede Mary Fonden 10 år, og heldigvis har vi haft masser af gode kræfter at fejre vores resultater med. Det har nemlig på alle måder været en rejse i godt selskab.mary Fondens arbejde er bygget op gennem partnerskaber. Vi er født med en ambition om at forfølge vores mål i samarbejde med andre gode og supplerende kompetencer ikke bare på projektniveau, men på alle niveauer. Helt overordnet arbejder vi kontinuerligt sammen med professionelle pro bono-partnere, hvad angår vores økonomi, jura, HR, marketing og strategi. Og på projekt- og områdeniveau bidrager førende forskere, organisationer, virksomheder og fonde til udvikling, etablering, drift og evaluering. Vores tre områder, Mobning og Trivsel, Vold i Hjemmet og Ensomhed, repræsenterer komplekse samfundsudfordringer, som ganske enkelt kræver, at vi er flere aktører, som samarbejder om løsningerne. Folkebevægelsen mod Ensomhed er et eksempel, som adskiller sig fra et mere traditionelt projektpartnerskab ved at være et bredt partnerskab på områdeniveau. Ved udgangen af 2017 var flere end 70 aktører en del af Folkebevægelsen, som arbejder ud fra en vision om at komme alvorlig ensomhed til livs. Mary Fonden har valgt en aktiv rolle i Folkebevægelsen og deltager i udvalgsarbejde og udarbejdelse af den overordnede strategiproces. Vi er en del af Folkebevægelsen, fordi vi tror på det brede partnerskabs evne til at sætte en bevægelse i gang. En bevægelse, der kaster nyt lys på den voksende ensomhedsproblematik og udgør en stærk platform for anvendelse af ny viden, dialog og udvikling af innovative samarbejder og løsninger. Alliancen mod mobning er et andet større partnerskab, som vi har arbejdet videre med i Alliancen består af Mary Fonden, Red Barnet og Børns Vilkår, og vores fælles vision er at stoppe mobning blandt børn i Danmark. En kæmpe udfordring, som vi kun kan lykkes med, hvis vi inddrager andre væsentlige aktører på området, herunder fonde, udvalgte kommuner, forskere og andre organisationer. Målet er at bidrage med overskuelige løsninger til skolerne. I Mary Fonden har vi udover at være faglig projektpartner og økonomisk bidragyder påtaget os rollen som ansvarlig for den overordnede programledelse. Red Barnet og Børns Vilkår har ikke tradition for at samarbejde, og vores rolle har været at skabe gennemsigtighed og forventningsafstemning. Alliancer batter, men de er krævende, når det gælder dialog og styring. I Mary Fonden glæder vi os til at fortsætte den spændende proces, hvor tre store stemmer bliver til en. Mary Fondens rolle som katalysator og en aktiv partner i forskellige former for alliancer og partnerskaber kommer helt sikkert også til at være en vigtig del af vores rolle fremover. Jeg vil gerne takke alle, der har bidraget på rejsen. Tak til bestyrelse, præsidiepartnere, projektpartnere, pro bono-partnere, eksperter og modige enkeltpersoner, der har stået frem og fortalt deres historie om mobning, vold og ensomhed. Med jeres hjælp har vi realiseret nye mål og fremmet dialog, åbenhed og forståelse for, at alle har ret til at høre til. Rigtig god læselyst. Helle Østergaard Direktør

11 Vision og mission VISION OG MISSION Mary Fonden er sat i verden for de mange, som står alene eller risikerer at stå alene og ende i social isolation. Mary Fonden skal støtte og hjælpe mennesker, som er røget ud af eller er i fare for at ryge ud af fællesskabet, til at indgå i eller forblive i fællesskabet. Det er således Mary Fondens vision at bidrage til en samfundsudvikling, hvor alle har adgang til fællesskabet, og det er Mary Fondens mission at bekæmpe social isolation ud fra grundtanken Alle har ret til at høre til. Fonden har på denne baggrund til formål at forebygge og afhjælpe social isolation, fremme tolerance over for forskellighed og skabe håb. Mary Fondens målgruppe er todelt og består af de oversete på kanten af fællesskabet og de mange, der skaber fællesskabet. 3. VIRKSOMHED Mary Fondens virksomhed består i uddelinger i overensstemmelse med vedtægterne samt administration af fondens formue. Mary Fonden adskiller sig på væsentlige punkter fra mange andre fonde, bl.a. ved at fonden ofte selv identificerer og udvikler projekter. I andre tilfælde videreudvikler og skalerer fonden allerede eksisterende projekter. I alle tilfælde drives projekterne i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere. Således er Mary Fonden en aktiv igangsætter af projekter og projektforløb, der i høj grad er muliggjort ved hjælp af fondens dedikerede medstiftere, der alle har bidraget til såvel Mary Fondens stiftelse som økonomiske grundlag. Ved udgangen af 2017 var fondens formue godt 185 mio. kr. Medstiftere Carlsberg A/S Det Obelske Familiefond LEGO Holding A/S Nykredit Oak Foundation Oticon Fonden Poul Due Jensens Fond Remmen Fonden Trygfonden smba Villum Fonden Driftspartner Hempel Fonden

12 12 Virksomhed Hempel Fonden stiller ikke alene kontorfaciliteter til rådighed, men betaler ligeledes alle administrationsomkostninger og sørger derved for, at enhver donation og fondskapitalens afkast kan gå ubeskåret til Mary Fondens arbejde netop med henblik på at sikre en langsigtet indsats til fremme af fondens formål. Mary Fondens initiativer og drift styrkes yderligere ved at samarbejde med en række større partnere, som alle arbejder pro bono for derigennem at fremme og støtte fondens formål og projekter. Pro bonopartnere MOTOR Agency McKinsey PwC Bech-Bruun Mercuri Urval Endvidere skal samarbejdet med praktikere, fagfolk, professorer, forskere og organisationer også fremhæves, herunder Mary Fondens ekspertpaneler, der bidrager med indsigt i den nyeste faglige viden og forskning. Samarbejdet har stor betydning for projekternes og kommunikationens kvalitet og gennemslagskraft. Endelig kan det ikke overvurderes, hvad det betyder, at modige mennesker står frem og fortæller om oplevelser med mobning, vold og ensomhed. De personlige historier er med til at bryde tabuer, fremme forståelse og skabe håb. Mary Fondens bestyrelse består ved udgangen af 2017 af bestyrelsesformand Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen, Juliane Meulengracht Bang, Ulla Brockenhuus-Schack, Michael Halbye, Nina Eg Hansen, Caroline Heering og Christian Schønau. Bestyrelsen arbejder ulønnet. Mary Fondens sekretariat består ved udgangen af 2017 af direktør Helle Østergaard, kommunikationschef Heidi Krumhardt Mortensen, kommunikationsmedarbejder Simone Bodholdt, kommunikationsmedarbejder Birgitte Krogh Therkelsen, seniorprojektleder Lone Bak Kirk (barsel), seniorprojektleder Wencke Kathrine Jansen, seniorprojektleder Dorte Fredskilde Braad, projektleder Christina Stær Mygind, projektleder Marie Krogshøj Larsen, projektleder Karen Lerstrup Pedersen (barselsvikar), administrativ medarbejder Jane Persson, regnskabsmedarbejder Jena Høgenhav, studentermedhjælper Mette Boesgaard og piccoline Caroline Jessen.

13 Virksomhed 13 Foto: Steen Brogaard Mary Fondens præsidium, bestyrelse og pro bono-partnere. >

14 14 Forord

15 Forord AKTIVITETER I 2017 I Mary Fonden arbejder vi for at bekæmpe social isolation ud fra grundtanken alle har ret til at høre til, og vi har udpeget tre indsatsområder: Mobning og Trivsel, Vold i Hjemmet og Ensomhed. Indsatsområderne er udvalgt på baggrund af en afdækning af, hvilke livsomstændigheder der kan være direkte medvirkende til social isolation kombineret med Kronprinsessens personlige interesse for og engagement i de tre indsatsområder. Mary Fondens aktiviteter, herunder projekter, er primært placeret inden for de tre områder. Foto: Jakob Carlsen

16 16 Mobning og Trivsel 4.1 MOBNING OG TRIVSEL Mobning handler om systematisk udelukkelse og kan føre til alvorlig social isolation. Vores sociale relationer har stor betydning for vores trivsel, og mobning og trivsel er således forbundne ved, at mobning står i vejen for trivslen uanset om man er barn eller voksen. Omvendt kan en målrettet indsats for at skabe trivsel i en gruppe forebygge mobning. Mary Fondens vision inden for indsatsområdet Mobning og Trivsel er, at alle børn og unge skal kunne leve et liv, hvor de trives, og hvor de føler sig som en accepteret og værdifuld del af fællesskabet. I Mary Fonden arbejder vi ud fra den overbevisning, at et godt børneliv med adgang til fællesskabet grundlægges, allerede fra børnene er helt små. Vi ønsker gennem konkrete projekter og kommunikation at identificere de barrierer, der kan være for det gode børnefællesskab, og at forebygge og afhjælpe mobning og fremme trivsel via en tidlig indsats i børnenes hverdag. Forskning og erfaringer viser, at mobning starter allerede i børnehavealderen, og jo før man sætter ind over for mobning, jo mindre bliver både de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Den seneste Skolebørnsundersøgelse (HBSC Danmark) fra 2014 konkluderer, at 7 % af de årige føler sig mobbet flere gange om måneden. Nye tal fra den årlige trivselsmåling i folkeskolen viser, at det i klasse i gennemsnit er hver femte elev, der har følt sig mobbet meget tit, tit, en gang imellem eller sjældent det seneste år*. Ifølge tal fra Undervisningsministeriet er antallet af skoleelever i klasse ca , hvilket svarer til børn, der ifølge trivselsmålingen har oplevet at blive mobbet det seneste skoleår i klasse alene. *Meget tit: 1 %, tit: 2 %, en gang imellem: 5 %, sjældent: 12 %. Kronprinsessen og generalsekretær i Red Barnet, Jonas Keiding Lindholm, om Fri for Mobberi nu og i fremtiden. >

17 Mobning og Trivsel 17 Fri for Mobberi Vi tror på, at rummelige, positive børnefællesskaber ikke kun forebygger mobning, men også kan fremme det enkelte barns indlæringsevne og psykiske og sociale sundhed. Og på den måde få stor betydning for kvaliteten af barnets liv som ung og voksen. Kronprinsessen i sin åbningstale til konferencen Mobning anno 2017 viden og værktøjer Sådan lød det i Kronprinsessens åbningstale til konferencen Mobning anno 2017 viden & værktøjer, som blev afholdt i anledning af Fri for Mobberis 10-års jubilæum. Fri for Mobberi var vores første program og drives og udvikles i tæt samarbejde med Red Barnet. Ideen om en forebyggende indsats mod mobning opstod på baggrund af, at forskning og erfaringer viste, at mobning starter allerede i børnehavealderen, og jo før man sætter ind over for mobning, jo mindre bliver både de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Fri for Mobberi består af en kuffert med pædagogiske redskaber målrettet henholdsvis de 0-3-årige, de 3-6-årige og de 6-8-årige samt fagfolk og forældre desuden den digitale version Fri for Mobberi Universet til indskolingen. Programmet har til hensigt at fremme gode, inkluderende børnefællesskaber med afsæt i grundværdierne: Tolerance, respekt, omsorg og mod. Sammen med Red Barnet har vi i nu 10 år løftet i fællesskab med pædagoger, lærere og eksperter. Foto: Steen Brogaard

18 18 Mobning og Trivsel Nyt i 2017 Med 10 år i bagagen ved vi, at Fri for Mobberi virker. Vi har løbende evalueret programmet, blandt andet ved at spørge pædagoger og lærere om deres tilfredshed med og oplevelse af Fri for Mobberi. Men for at dokumentere programmets effekt ønskede vi i 2017 at måle på en mere kvantitativ måde. Det har vi gjort i samarbejde med Rambøll. Resultaterne af effektstudiet viser, at: [ ] børn i institutioner, som har arbejdet med Fri for Mobberi, i højere grad udtrykker følelser, bidrager aktivt til positive relationer og udviser empati sammenlignet med børn i institutioner, hvor man ikke har arbejdet med programmet. Effektevaluering. Fri for Mobberi og børns socioemotionelle kompetencer. Rambøll, 2017 Med andre ord er det nu bevist i et kontrolgruppestudie, at Fri for Mobberi øger børns empatiske adfærd, hvilket anses som en væsentlig faktor i forhold til at skabe stærke børnefællesskaber og forebygge mobning. Studiet peger desuden på, at der er en sammenhæng mellem inddragelse af børnenes forældre i arbejdet med Fri for Mobberi og børnenes udbytte, ligesom effekten påvirkes af, hvor intenst institutionerne arbejder med programmet. Der er fortsat interesse for Fri for Mobberi uden for Danmark, og i marts var det belgiske kongepar på statsbesøg i Danmark. Kronprinsessen inviterede H.K.H. Dronning Mathilde med til formiddagsbesøg på Amager Fælled Skole, der har arbejdet med Fri for Mobberi siden Skolens kor sang, og O.V demonstrerede, hvordan de arbejder med programmet i klassen via samtaletavler, Fri for Mobberi Universet og massageprogrammet. Lige før sommerferien blev Fri for Mobberi-materialet til de 3-6-årige udvidet med den nye bog Min dag i børnehave. Her følger vi to gode venner, der bogen igennem hjælper de andre børn ved at trøste, dele, vente på tur, sige fra på egne og andres vegne, hjælpe, tage ansvar, inkludere, vise respekt, mod m.m. Børnene er portrætteret som superhelte, og deres superkræfter er gode sociale kompetencer.

19 Mobning og Trivsel 19 Foto: Jakob Carlsen God mobbeforebyggelse og mobbeintervention kræver altså, at vi bevæger os væk fra at tale om og forsøge at placere skyld hos enkelte individer. Citat fra antologien Mobning viden og værktøjer for fagfolk I samarbejde med Akademisk Forlag udgav vi i anledning af 10-året antologien Mobning viden og værktøjer for fagfolk. Bogen præsenterer den nyeste viden om mobningens mekanismer og giver forskellige bud på, hvordan man som fagperson forebygger mobning og handler, hvis man oplever en børnegruppe præget af mobning. Formålet er at give en håndsrækning til alle de studerende, pædagoger, lærere og andre, der arbejder i praksis for at skabe de mobbefrie miljøer og stærke børnefællesskaber, der er grundlæggende for børns trivsel og positive udvikling. Bogen kan købes for 125 kr. eller downloades gratis fra friformobberi.dk.

20 20 Mobning og Trivsel Året blev afsluttet med manér, da vi i november afholdt konferencen Mobning anno 2017 viden & værktøjer i hhv. København og Aarhus. Målet med konferencen var at fejre 10 års indsats mod mobning sammen med de fagfolk, der til daglig gør et kæmpe arbejde, samt at gøre status på viden om mobning. Der deltog i alt 700 pædagoger, lærere, konsulenter samt andre, der til dagligt arbejder professionelt med trivsel og mobning blandt børn mellem 0 og 9 år. Mobbeforsker Helle Rabøl Hansen og professor i ledelse og organisationsteori Steen Hildebrandt var hovedtalere, og derudover kunne deltagerne deltage i to af fem faglige workshopper, der gik i dybden med mobning set fra forskellige vinkler.

21 Mobning og Trivsel 21 Foto: Steen Brogaard Udbredelse Følg Fri for Mobberi på facebook.dk/ friformobberi Fri for Mobberi er ude i ca. 50 % af alle børnehaver og mere end 40 % af landets indskolinger. Over fagfolk har deltaget i et Fri for Mobberi-kursus. I 2017 blev der afholdt 156 kurser over hele Danmark. I august rundede Fri for Mobberi følgere på Facebook. Fri for Mobberi på Instagram har over følgere. Fri for Mobberi-nyhedsbrevet har godt modtagere.

22 22 Mobning og Trivsel Du og dit barn skal til at skrive indbydelser til børnefødselsdag, som I holder i weekenden. Dit barn vil ikke have Emma fra stuen med til festen, fordi: Hun vil altid bestemme det hele, og hun skal ikke bestemme over min fødselsdag. Hvad gør du? Børnestafetten Fri for Mobberi Børnestafetten blev afholdt for tiende gang. 803 energiske børn deltog i Aarhus den 27. maj, og børn gav stafetten videre i København den 10. juni. Stafetterne er for 0-13-årige børn, og de yngste løbere må gerne gennemføre det en kilometer lange løb på skuldrene af en forælder eller i en klapvogn. I 2017 havde vi særligt fokus på, at forældre kan gøre en stor forskel i forebyggelsen af mobning. Derfor blev der uddelt forældrestafetter med syv gode råd til, hvordan man som forælder kan være med til at sikre, at alle børn bliver en del af fællesskabet. Herudover kunne forældre og andre voksne trække et kort med et dilemma fra hverdagen med børn og bruge det til at gå i dialog med andre forældre. Stafetterne arrangeres i samarbejde med DHL, Aarhus 1900 Atletik/Motion i Aarhus og Sparta i København. HVAD VILLE DU GØRE? Dilemma til forældre med børn i vuggestue/dagpleje HVAD VILLE DU GØRE? Dilemma til forældre med børn i skole/sfo Fri for Mobberi-dilemmakort. >

23 Mobning og Trivsel 23 Foto: Jakob Carlsen Fri for Mobberi sker i samarbejde med Red Barnet og Ole Kirk s Fond.

24 24 Mobning og Trivsel Free of Bullying Sammen med Red Barnet har vi igennem mange år oplevet en international interesse for Fri for Mobberi. Det har resulteret i en udbredelse af programmet samt etablering af samarbejde og dialog med de udenlandske initiativtagere. Fri for Mobberi er i dag udbredt til Grønland, Estland og Island, mens Færøerne er klar til at lancere deres version af børnehavekufferten i starten af I Danmark har vi etableret et kompetencecenter, der bakker op om det internationale arbejde og sikrer kvalitet og videndeling mellem landene. For tredje gang afholdt vi Free of Bullying-seminar i København i november. I år var de internationale samarbejdspartnere inviteret med til konferencen Mobning anno 2017 viden & værktøjer efterfulgt af en dag med erfaringsudveksling under overskriften Hvordan holder I børnehaver og skoler motiverede, og hvordan følger I op? Det blev en spændende dag med mange gode ideer og dialog på tværs. Lige siden kufferten til de 0-3-årige blev lanceret i Danmark i 2016, har Free of Bullying-landene vist stor interesse for også at brede deres indsats ud til de yngste børn. Materialet er i løbet af året blevet oversat til engelsk og er nu klar til at blive delt med landene. Kammagiitta Fri for Mobberi i Grønland I 2010 blev en grønlandsk version af Fri for Mobberi udviklet og tilpasset grønlandsk sprog og kultur, og siden da er Kammagiitta Fri for Mobberi blevet udbredt til de grønlandske børnehaver og skoler. Siden 2014 har en ph.d. været tilknyttet projektet. Forskningsprojektet har til formål at fremme trivsel blandt børn i Grønland og har blandt andet et særskilt fokus på læreres og pædagogers arbejde med Kammagiitta Fri for Mobberi. Ph.d. en er et samarbejde mellem os i Mary Fonden, Grønlands Selvstyre, Departementet for Uddannelse og Forskning, Grønlands Universitet Ilisimatusarfik og Aarhus Universitet. Forskningsprojektet involverer både kvantitative og kvalitative data indsamlet i 10 børnehaver og fem skoler. Ph.d. en forventes færdig i 2018.

25 Mobning og Trivsel 25 I 2016 overdrog den grønlandske organisation MIO projektet til Styrelsen for Uddannelse i Grønland. Kammagiitta Fri for Mobberi er nu gratis for både børnehaver og skoler i hele Grønland. Sammen med Red Barnet er vi repræsenteret i projektets styregruppe, men projektet er ejet og finansieret af de grønlandske samarbejdspartnere. Kiusamisest vabaks! Free of Bullying i Estland I Estland har NGO en Estonian Union for Child Welfare arbejdet med Fri for Mobberi siden Programmet er velfunderet og følges og støttes af bl.a. Tallinn University. 464 estiske børnehaver og 133 skoler arbejder med den estiske version af Fri for Mobberi. Programmet er blevet oversat til russisk for at imødekomme det russiske mindretal i landet (ca. 24 % af befolkningen). Esterne har desuden igangsat et forsøg med en helskoleindsats, hvor hele skolens personale får et kursus om mobning, hvorefter indskolingsklasserne får yderligere undervisning om Fri for Mobberi. Kiusamisest vabaks! har sin egen hjemmeside og Facebookside. To gange årligt udgiver Estonian Union for Child Welfare en særudgave af deres magasin Märka Last, der omhandler Fri for Mobberi. 464 ud af 635 børnehaver har taget programmet til sig svarende til 73 % af alle børnehaver i Estland. 133 ud af 519 skoler har taget programmet til sig svarende til 26 % af alle skoler i Estland. Vinátta Free of Bullying i Island Red Barnet Island har siden 2014 udbredt og drevet Vinátta Fri for Mobberi. Vinátta betyder venskab på islandsk. Siden pilottesten i 2015 er programmet blevet udbredt til 100 islandske børnehaver (40 %). Der afholdes løbende kurser. I 2017 indledtes pilotfasen i 14 skoler fordelt på seks kommuner. Betri vinir Fri for Mobberi på Færøerne Den færøske NGO Barnabati har siden 2016 arbejdet med Fri for Mobberi. Enkelte børnehaver har de seneste år anvendt det danske materiale, og det har medført stor interesse for en versionering af programmet. Der er fundet en økonomisk samarbejdspartner og indgået aftale om følgeforskning. I november rejste en af de danske Fri for Mobberi-uddannelseskonsulenter til Færøerne og afholdt et kursus for ledere, hvor 26 børnehaver var repræsenteret. De første færøske Fri for Mobberi-kufferter forventes lanceret i marts 2018.

26 26 Mobning og Trivsel Alliancen mod mobning Mange aktører er optaget af at gøre noget ved mobning, og vi kan let komme til at bruge tid og kræfter på ensartede indsatser med forskellige anbefalede projekter og metoder som resultat. Det var vi flere, der gerne ville gøre noget ved, og derfor opstod Alliancen mod mobning et strategisk samarbejde mellem Mary Fonden, Red Barnet og Børns Vilkår, hvis fælles mål er at stoppe mobning blandt skolebørn i Danmark. Alliancen mod mobning bygger oven på alle tre organisationers mangeårige arbejde for børns trivsel, herunder Fri for Mobberi, som er Mary Fondens og Red Barnets fælles antimobbeprogram, samt erfaringer fra Børns Vilkår fra bl.a. BørneTelefonen. De tre parter gik i 2016 sammen i Alliancen mod mobning for at skabe større sammenhæng og synergi i arbejdet for børns trivsel. Samarbejdet har i den første periode resulteret i beskrivelsen af en helskoleindsats, som parterne har søgt midler til. Ambitionen med indsatsen er at gøre det overskueligt at sætte målrettet ind over for mobning og at fremme mobbefri skolemiljøer i hele Danmark via en storstilet indsats, der skal gøre det muligt for skolerne at arbejde helhedsorienteret med afprøvede og anbefalede metoder. Programmet bygger på internationale erfaringer med at involvere alle aktører i og omkring skolen (whole school approach) og på det såkaldt nye mobbesyn, hvor man forebygger og afhjælper mobning ved at kigge på gruppen af børn og kulturen både i klassen og på skolen. Frem for at udpege enkelte børn som mobbere eller mobbeofre arbejder man med alle børn og de uskrevne regler blandt alle aktører i og omkring skolen. Finansieringen af programmet forventes afklaret i første kvartal 2018, og udviklingen af programmet vil blive igangsat umiddelbart herefter.

27 Mobning og Trivsel 27 Foto: Lis Balsby LæseLeg Sprog giver adgang. Til andre mennesker og til en verden af viden. Kronprinsessen i sin åbningstale til Børnenes Dag hos UNICEF Bøger kan også leges Der er stor forskel på små børns sproglige kompetencer. Nogle børn tilegner sig tidligt et stort, nuanceret sprog, mens andre børn har et lille sprog sammenlignet med deres jævnaldrende. Et lille sprog er isolerende og kan have store konsekvenser for børns trivsel og senere deres skolegang, uddannelse og voksenliv. Børn, der ikke har de sproglige forudsætninger for at kunne sætte ord på deres tanker og følelser, har ikke samme adgang til legen og fællesskabet som andre børn, og de har heller ikke de samme forudsætninger som deres jævnaldrende for at klare sig godt i skolen. I mange daginstitutioner er der børn, som har et lille sprog set i forhold til deres alder og potentiale. Det betyder bl.a., at de kender alt for få ord til at kunne udtrykke sig nuanceret. En målrettet sprogindsats i dagtilbuddet kan styrke børnenes kommunikative kompetencer. En af de veldokumenterede internationale metoder, der øger ordforrådet og styrker de sproglige kompetencer, er den sprogpædagogiske metode dialogisk læsning. Det er baggrunden for, at vi i 2012 udviklede LæseLeg.

28 28 Mobning og Trivsel LæseLeg gør det nemt for pædagoger, pædagogmedhjælpere og dagplejere at arbejde med dialogisk læsning og dermed støtte børnene i at få flere ord, motivere deres glæde ved sproget og lette deres vej ind i børnefællesskabet. I LæseLeg læser den voksne den samme bog højt for en mindre gruppe børn tre gange inden for fx en uge med en stigende involvering af børnene. I efterfølgende kreative aktiviteter med udgangspunkt i historien får børnene ved at bruge deres hænder og deres fantasi bogens handling og ord endnu mere ind under huden. På den måde får børnene appetit på ord og bøger, og samtidig bliver de bedre til at udtrykke sig med deres egne ord, hvilket giver dem lyst, evne og mod til at indgå i fællesskabet med de andre børn. LæseLeg er det første danske program, der arbejder med dialogisk læsning i en dansk pædagogisk praksis, og hvor den dialogiske læsning er kombineret med børnenes leg. LæseLeg i tal > DAGPLEJER, VUGGESTUER OG BØRNEHAVER har købt LæseLeg siden SKOLER har købt en LæseLegpakke (de bruger materialet til de 5-6- årige, men får nu deres eget). KURSISTER er blevet uddannet i at bruge LæseLeg siden BOGHÆFTER er udarbejdet som en del af LæseLeg. Der findes nu 111 boghæfter til LæseLeg, og de kan alle downloades på hjemmesiden. De nye LæseLeg-pakker fik en god start Både eksisterende og nye brugere har købt LæseLeg i den nye udgave. 1-3 år, solgt: 345 stk. 3-4 år, solgt: 300 stk. 5-6 år, solgt: 286 stk.

29 Mobning og Trivsel 29 Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET Nyt i 2017 Den helt store nyhed for brugerne af LæseLeg i 2017 var en ny og forbedret hjemmeside. Et opdateret design og nye farver giver flere indgangsvinkler på sprogarbejdet og et bedre overblik over de mange materialer på siden. Fx har de flere end 100 LæseLeg-bøger fået hver deres egen side med beskrivelse af bogen, boghæfte, bogquiz og bogforside, ligesom alle materialerne er blevet inddelt efter børnenes alder. Se mere på læseleg.dk. Hjemmesiden har siden lanceringen mere end fordoblet antallet af unikke brugere og sidevisninger. Dialogisk læsning er en universel metode til at arbejde med børns sprog, og derfor er LæseLeg også interessant uden for Danmark. I anledning af det officielle islandske statsbesøg i januar inviterede Kronprinsessen den islandske præsidentfrue Eliza Jean Reid på besøg i Tante Olgas Børnehus på Vesterbro. Her viste pædagogmedhjælper Birgitte Petersen, hvordan hun i praksis arbejder med LæseLeg-metoden. Sammen med Umair, Alba, Aron, Carlo, Anton og Arham læste hun billedbogen Axel elsker biler af Marianne Iben Hansen og Hanne Bartholin, og børnene deltog efterfølgende i dialog om bogen og viste nogle af de kreative værker, som de havde produceret i forbindelse med LæseLeg. Talesproget, ordforrådet og at kunne kommunikere med andre er også en vigtig forudsætning for at lære at læse og skrive, og mange børn, der begynder i O. klasse, har stadig brug for en målrettet sproglig indsats. Sidste halvdel af 2017 blev brugt på at forberede en knopskydning, hvor LæseLeg målrettes de 6-7-årige børn i indskolingen. De nye materialer lanceres i en digital version i begyndelsen af 2018.

30 30 Mobning og Trivsel I anledning af Børnenes Dag, som UNICEF Danmark hvert år holder på Børnerettighedsdagen, satte vi fokus på vigtigheden af tidlig indsats i forhold til børns sprog sammen med LæseLegs sprogvejleder Jette Løntoft og pædagog Charlotte Olsen, der til dagligt arbejder med LæseLeg i Helsingør. Helsingør har siden 2013 arbejdet systematisk med LæseLeg i kommunens institutioner. Charlotte fortalte bl.a., at det tidlige fokus har en enorm betydning for børnene: Sprog og sociale kompetencer hænger sammen. På bare tre måneder oplever vi, at børnene i læsegrupperne vokser af det. De kan deltage i samling og sociale lege med kammerater og det giver blandt andet nye legerelationer og selvværd. Charlotte Olsen, pædagog og erfaren bruger af LæseLeg Arbejdet med LæseLeg er baseret på løbende dialog med målgruppen. Bl.a. gennem projektets Facebook-side, som med tiden har udviklet sig til et forum for inspiration, dialog og videndeling for forældre og fagfolk, der arbejder med LæseLeg. Knap følger siden fagfolk modtager LæseLegs nyhedsbrev. Følg LæseLeg på facebook.dk/læseleg

31 Mobning og Trivsel 31 Antibulli Håndbold handler om at have det sjovt og at være en del af et hold, og det må mobning aldrig stå i vejen for. Mange forstår desværre ikke, hvor vigtigt det er at have det godt med sine holdkammerater, både for hvordan den enkelte har det, men også for holdets præstation. Sammenholdet er med til at gøre det sjovt at gå til håndbold og det er lettere at blive god, hvis man synes, det er sjovt. Mikkel Hansen, verdens bedste håndboldspiller og stifter af MH24 Foreningen Mikkel Mod Mobning Gennem en række analyser igangsat af Mary Fonden og Red Barnet er det blevet tydeligt, at børn også oplever mobning og mistrivsel i deres fritidsliv. Faktisk er hvert 8. barn stoppet til en fritidsaktivitet pga. mobning eller mistrivsel, og i flere end halvdelen af tilfældene er forældrene ikke klar over, at mistrivsel var grunden til, at deres barn var stoppet. Mobning og mistrivsel i fritidslivet kan let blive overset, fordi der er en forventning om, at trivsel kommer af sig selv, når noget er frivilligt, og fordi problemerne med mistrivsel på holdet forsvinder, når barnet stopper. Derfor besluttede Mary Fonden i 2014 at trække på erfaringer fra skolelivet og udvikle en indsats målrettet børns fritidsliv. Det blev i første omgang til Klubfidusen målrettet børnefodbolden i samarbejde med Red Barnet, DBU og TrygFonden og i 2016 til Antibulli målrettet børnehåndbolden i samarbejde med MH24 Foreningen Mikkel Mod Mobning. Antibulli er udarbejdet i samarbejde med Red Barnet og TrygFonden. Foto: Steen Brogaard

32 32 Foto: Foto: Steen Steen Brogaard I starten af 2017 lancerede vi sammen med MH24 Foreningen Mikkel Mod Mobning projektet Antibulli med det formål at fremme følelsen af sammenhold og bekæmpe mobning blandt 6-12-årige håndboldspillere. Lanceringen foregik i Vestergadehallen i Silkeborg, hvor Kronprinsessen og Mikkel Hansen deltog som de nye ansigter på holdet. Sammen med trænere og knap 60 U8-U10-spillere fra Silkeborg IF Håndbold var de to på banen for at fortælle om og vise øvelser fra Antibulli. Følg Antibulli på facebook.dk/ sammenholdet vinderaltid Antibulli er udarbejdet af Mary Fonden og MH24 Foreningen Mikkel Mod Mobning i samarbejde med TrygFonden og Red Barnet.

33 Mobning og Trivsel 33 Antibulli består af et mobiltilpasset site med viden, øvelser og aktiviteter, der gør det nemt for børnetrænere at træne sammenhold og fællesskab sideløbende med håndbolden og derigennem forebygge mobning blandt 6-12-årige spillere. Det handler om at gøre trivsel og samarbejde til en integreret del af den eksisterende træning og at skabe en opmærksomhed på, at sammenholdet ikke kommer automatisk, men at det skal holdes i gang på linje med det håndboldtekniske. Trænerne og derigennem de 6-12-årige spillere er den primære målgruppe i Antibulli, men også forældre og klubben som helhed adresseres i materialet, der bl.a. indeholder konkrete bud på, hvordan forældre til spillerne kan støtte op om hold og klub. Grundtanken er, at et stærkt sammenhold og gode børnefællesskaber forebygger eksklusion og mobning og målet er at skabe en kultur med høj tolerance, hvor alle respekterer hinanden, taler ordentligt og hjælper hinanden, så klubben er et rart sted at være, uanset hvor god man er til håndbold. Som en del af udrulningen i 2017 blev der etableret et korps af engagerede frivillige, der besøger håndboldstævner og interesserede klubber for at inspirere med aktiviteter og øvelser fra Antibulli. De frivillige er blevet uddannet i mobning og mobningens mekanismer, ligesom de er blevet klædt på til at fremvise øvelserne, og det er en stor glæde, at mange klubber har ønsket at få dem på besøg. Klubfidusen Klubfidusen blev lanceret i 2013 og var et samarbejde mellem Mary Fonden, Red Barnet, DBU og TrygFonden frem til 2016 med det formål at styrke trivsel og fællesskaber og forebygge mobning i børnefodbolden. Ansvaret for udbredelsen af projektet overgik primo 2016 til DBU, som siden da har integreret elementer af Klubfidusen i deres børnetræneruddannelse var desuden året, hvor Mary Fonden blev indstillet til en pris fra UEFA Foundation for Children for arbejdet med trivsel i børns fritidsliv, herunder udviklingen af Klubfidusen. Klubfidusen er udarbejdet i samarbejde med Red Barnet, DBU og TrygFonden.

34 34 Vold i Hjemmet 4.2 VOLD I HJEMMET Knap hvert 6. barn i Danmark har været udsat for vold i deres hjem (SFI, 2016), og næsten hvert 10. barn har oplevet grov fysisk vold i hjemmet (Børnerådet, 2017). For nogle unge er det i løbet af den første stormende forelskelse, at de møder volden første gang. Kærligheden kan være forbundet med usikkerhed og tvivl, for det kan være svært at sætte grænser, når man ingen erfaringer har at trække på. Faktisk svarer flere end hver tredje ung, at de synes, at det er svært at sætte grænser for, hvad der er okay at gøre i et kæresteforhold (Ligestillingsministeriet, 2017). De tidlige oplevelser med vold kan trække lange skygger med ind i voksenlivet, og børn og unge, der har oplevet vold, er i langt større risiko for senere i livet at ende i voldelige relationer. I Danmark skønnes det, at kvinder og mænd hvert år udsættes for fysisk vold i par- forholdet (Statens Institut for Folkesundhed, 2012). I Mary Fonden arbejder vi under indsatsområdet Vold i Hjemmet for de mange børn, unge, kvinder og mænd, der oplever vold i familien og i de nære relationer. Det gør vi gennem konkrete projekter, som forebygger vold, skaber dialog og støtter voldsudsatte på vejen mod et liv uden vold. Samtidig er det vores ambition at øge vidensniveauet om vold og voldsformer samt voldens alvorlige konsekvenser. Endelig vil vi med vores kommunikation gerne bidrage til at bryde tabuet om vold, så det bliver lettere for den enkelte at sige fra og søge hjælp.

35 Vold i Hjemmet 35 Rygsække til børn på krisecentre Hvert år uddeler vi sammen med Ole Kirk s Fond cirka rygsække til børn, der kommer på krisecenter med deres mor i Danmark, Grønland og på Færøerne. Rygsækkene er opdelt i forskellige aldersgrupper til henholdsvis drenge og piger og indeholder bl.a. tandbørste, bamse, dagbog, nattøj og et postkort med en hilsen fra Kronprinsessen. Rygsækken rummer det mest nødvendige, som et barn kan mangle, når han eller hun er nødt til at flytte på krisecenter med sin mor. For mange foregår det i al hast, når situationen i hjemmet er eskaleret og er blevet så voldsom, at der ikke er tid til at finde og pakke børnenes vigtigste sager. Som en mor skrev på sin datters og egne vegne til Kronprinsessen: Foto: Kåre Viemose Det, jeg allerbedst kan lide ved min nye rygsæk, er drikkedunken. Jeg sov med den om natten, og jeg gav min gamle vandflaske til min lillebror Mange tak!! For en dejlig gave til min datter. Vi er løbet hjemmefra uden noget! Og vi kan ikke tage hjem igen, så den flotte taske var en stor gave for os. Hilsen fra en mor på krisecenter Siden projektets start i 2008 er der pakket og udsendt over rygsække. Hvert år pakker pensionerede LEGO-medarbejdere rygsækkene i LEGO Charity i Billund. I maj 2017 deltog Kronprinsessen i pakkedagen og begyndte dagen med at takke alle de frivillige.

36 36 Vold i Hjemmet Det er lige så skadeligt for et barn at se sin mor blive udsat for vold som selv at blive udsat for vold. Med rygsækprojektet var vores ambition at sætte fokus på de mange børn, der vokser op i voldelige hjem. Det var mest af alt et symbol og en anerkendelse af børnene, men projektet har vist sig at kunne meget mere end det. I dag anvender børnepædagoger på krisecentre rygsækken som et vigtigt redskab i barnets helingsproces, og rygsækken rummer et budskab til børnene om, at volden aldrig er deres skyld, og at vold aldrig kan retfærdiggøres. Kronprinsessen til de mange LEGOnister, der stillede frivilligt op til pakkedagen Rygsækprojektet bliver ved med at være vigtigt, fordi der desværre hvert år kommer nye børn på krisecentre med deres mor, og fordi børn, der vokser op i et hjem med vold, er i langt højere risiko for at gentage volden i deres forhold, hvis ikke de får hjælp. Knap 2 ud af 3 af børn på krisecentre har ikke talt med nogen om volden forud for krisecenteropholdet. Kilde: LOKK Knap 3 ud af 4 voldsudøvere har selv oplevet vold i hjemmet som børn. Kilde: Dialog mod Vold

37 Vold i Hjemmet 37 Rollespil med rygsække i Østgrønland Flere end 50 krisecentre i Danmark, Grønland og på Færøerne uddeler rygsækkene. På det nyoprettede krisecenter i Tasiilaq i Østgrønland skal medarbejderne bruge rygsækkene til at åbne op for den svære samtale med børnene på krisecenteret. Vi tog til Tasiilaq for at bidrage til medarbejdernes uddannelse, som bl.a. bestod af rollespil for at øve sig på at bruge rygsækken til at komme i kontakt med børnene. Rygsække til børn på krisecentre sker i samarbejde med Ole Kirk s Fond. Rygsækkene distribueres i samarbejde med LOKK (Landsorganisationen af Kvindekrisecentre). Gyldendal sponsorerer bøger.

38 38 Vold i Hjemmet Foto: Jakob Carlsen Foto: Jakob Carlsen Råd til Livet Jeg følte mig mødt med meget stor omsorg, præcision og nærvær. Jeg følte lettelse og taknemlighed og gik herfra med sådan en flig af håb om, at det var muligt at have et andet liv, uden at det var lige rundt om hjørnet. Det var meget trygt. Voldsudsat kvinde om rådgivningen i Råd til Livet

39 Vold i Hjemmet 39 Når man befinder sig i et forhold med vold, så er volden sjældent det eneste problem. Den voldsudsatte betvivler ofte, om det overhovedet er muligt at gå fra voldsudøveren pga. økonomiske og juridiske forhold. Derfor er Råd til Livet et rådgivningstilbud, der forsøger at komme hele vejen rundt om de problemer, som voldsudsatte typisk kæmper med. I 2017 fik 600 voldsudsatte gratis og uvildig rådgivning i Råd til Livet i Mødrehjælpens fire rådgivningskontorer i København, Odense, Aarhus og Aalborg og på 23 af landets krisecentre. Nogle kvinder har nok i en enkelt samtale, mens andre har brug for et længere rådgivningsforløb. I alle tilfælde modtager kvinderne uvildig, tværfaglig og professionel rådgivning og får derigennem en bedre mulighed for selv at skabe et liv uden vold. Knap 140 rådgivere er involveret i Råd til Livet over halvdelen er frivillige økonomiske rådgivere fra Nykredit og frivillige juridiske rådgivere fra 25 forskellige lokale advokatfirmaer. Derudover bidrager de mange socialfaglige medarbejdere på krisecentrene og i Mødrehjælpen. Jeg laver primært budgetter med kvinderne. Vi sidder sammen foran computeren og udfylder det. Jeg har også oplevet, at en kvinde kom ind med en pose fyldt med rudekuverter. Hun havde helt mistet overblikket. Så må man jo gå i gang fra en ende af og få skabt overblik. Det er netop overblikket, de fleste kvinder har brug for. Fra et økonomisk perspektiv har det slået mig, at mange af de kvinder, jeg rådgiver, ikke nødvendigvis har en dårlig økonomi. Det, de har brug for, er at få lavet en budgetkonto og få struktur på deres forbrug. Selvom hverdagen kan være travl, så vil jeg gerne prioritere at være med. Det giver en stor tilfredshed at hjælpe kvinderne. Det kræver øvelse ikke at tage deres historier med hjem. Jeg cykler altid hjem fra rådgivning, og så bruger jeg cykelturen til at rense hovedet, så jeg ikke har det med hjem. Lone Amstrup, frivillig økonomisk rådgiver på et krisecenter

40 40 Vold i Hjemmet Sådan giver vi Råd til Livet 1 VEJEN IND Kvinden kan få Råd til Livet på et krisecenter eller i Mødrehjælpen. 2 VISITATION Både i Mødrehjælpen og på krisecenteret møder kvinden først en socialfaglig medarbejder. Det er for at finde ud af, om kvinden kan have glæde af Råd til Livet. 3 RÅDGIVNING For nogle kvinder er det relativt enkle problemer, de har brug for hjælp til. For andre er det mere komplekse problemstillinger, der kræver både økonomisk og juridisk rådgivning. Det vurderes fra gang til gang, hvilken type hjælp kvinden har behov for. 4 SAMTALER I gennemsnit har en kvinde 2½ samtale i et rådgivningsforløb*. Nogle har blot en enkelt samtale, mens andre har brug for flere samtaler. Kvinden kan dog altid vende tilbage, også efter en længere pause, og få opfølgende rådgivning. 5 ØGET TRIVSEL Evalueringer af Råd til Livet viser, at rådgivningen giver kvinderne øget trivsel og overblik over juridiske rettigheder og økonomiske muligheder. * Tal fra 2016 målt blandt Mødrehjælpens brugere.

41 Vold i Hjemmet 41 Ret til et normalt liv I Råd til Livet har vi hele tiden for øje at skabe og forbedre det konkrete rådgivningstilbud, så vi tilbyder den rådgivning, som voldsudsatte har behov for. Vi har også fokus på at få tilbuddet bredest muligt ud til målgruppen. Derfor inviterede vi fire brugere, der har fået rådgivning i Råd til Livet, til en workshop i Mødrehjælpen for at indsamle viden om vendepunkter og stille skarpt på mekanismerne i et liv med vold. Vi spurgte bl.a. til, hvornår kvinderne søgte hjælp, hvad eller hvem der blev vendepunktet i forhold til at erkende volden og behovet for hjælp, samt hvordan de søgte hjælp. De stærke og modige fortællinger gav os en masse vigtige indsigter, bekræftede antagelser og gav nye indblik i liv med vold, som vi kommer til at bruge både i Råd til Livet og i Mary Fondens generelle arbejde inden for området Vold i Hjemmet. Jeg havde også et vendepunkt eller ligesom en aha, da det går op for mig, at man faktisk har ret til at have det godt. At man har ret til et normalt liv. At man har ret til at blive behandlet ordentligt. Det tog da lige et stykke tid for mig, inden det sådan lige At man behøver altså ikke leve i sådan et helvede. Voldsudsat kvinde til workshop i Råd til Livet Råd til Livet sker i samarbejde med Mødrehjælpen, LOKK, Nykredit, lokale advokatkontorer og Østifterne.

42 42 Vold i Hjemmet Kattunneq Når kvinder og børn må flytte på krisecenter, har de behov for mere end et sikkert, midlertidigt sted at bo. De skal mødes af krisecentermedarbejdere, der er klædt på med viden om voldens mekanismer og dynamikker og samtidig kender metoder til at arbejde med familier i krise. Kattunneq blev i 2014 skabt ud fra overbevisningen om, at stærke krisecentre kan medvirke til at mindske vold i hjemmet i Grønland. Derfor er efteruddannelse et grundelement i Kattunneq. Medarbejderne kan gøre en stor forskel for, hvordan den enkelte familie bliver modtaget på krisecentret, og hvad de tager med derfra. Et vellykket ophold kan med andre ord være den støtte, der gør, at kvinder og børn opbygger fornyet tro på, at de har fortjent og kan lykkes med et liv uden vold. Kattunneq Grønlands Krisecentre sker i samarbejde med Danner, de grønlandske krisecentre, Mælkebøttecentret, Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen samt Oak Foundation Denmark.

43 Vold i Hjemmet 43 Styrker den faglige stolthed I 2017 blev det med økonomisk støtte fra Oak Foundation Denmark muligt at fortsætte Kattunneq frem til begyndelsen af I perioden vil fokus være på at forankre og udbrede den viden, vi har opbygget i projektet, og sikre fastholdelsen af det faglige niveau i de grønlandske krisecentres arbejde med voldsudsatte kvinder og børn. I oktober 2017 afholdt Kattunneq det sjette kursus for krisecentermedarbejdere i Aasiaat i Vestgrønland. På den ene af de tre kursusdage deltog en række eksterne fagfolk, der arbejder med voldsproblematikken, bl.a. personale fra familiecentre, politi, socialforvaltning og sundhedsområdet. Her underviste de grønlandske krisecentermedarbejdere i udvalgte metoder og teorier, som de bruger i arbejdet med voldsudsatte på krisecentrene. Det styrkede ikke kun krisecentrenes faglige stolthed, det bidrog i høj grad også til et stærkere fagligt netværk rundt om de familier, som har brug for støtte. I oktober 2017 besøgte Kattunneq Tasiilaq i Østgrønland for at undervise medarbejdere i Børne- og Familiecenteret, der skal arbejde på et nyåbnet krisecenter i byen. Undervisningen var et sammenkog af erfaringer og viden fra Kattunneq og arbejdet på de øvrige krisecentre i Grønland. Kattunneq bidrog desuden til at skabe kontakt mellem medarbejderne på det nye krisecenter og andre krisecentre i landet samt QPK Sammenslutningen af krisecentre i Grønland. Faglige netværk og samarbejde på tværs af krisecentrene er vigtigt i et land med store geografiske afstande og kun få krisecentre, hvor medarbejderne ofte sidder alene med opgaven. Evalueringer af Kattunneq viser, at medarbejderne i højere grad deler deres erfaringer med hinanden og oplever, at de har lært vigtigheden af at passe godt på sig selv og deres kolleger gennem projektet.

44 I Kærlig Talt lær agere med respe I Kærlig Talt får e trygge nære rela Kærlig Talt skal fo adfærd i nære rel 44 Vold i Hjemmet HVORFOR KÆRLIG TALT? Svære følelser som afmagt, jalousi og vrede er en naturlig og uundgåelig del af det at være menneske og ikke mindst af at være ung. De kan fx opstå i forbindelse med mobning, skænderier med kæresten, forældres skilsmisse eller oplevelsen af at blive udelukket fra fællesskabet. Savner du redskaber til at sætte relationer, kommunikation og svære følelser på dagsordenen i din klasse? Evnen til at reagere på de svære følelser med respekt for egne og andres grænser er afgørende for at kunne udvikle trygge nære relationer. HVA KÆR Kærlig Talt er til elever i ud Kærlig Talt er forberedelse. for folkeskolen I Kærlig Talt får eleverne derfor konkrete redskaber og rum til at øve sig i forskellige måder at handle og kommunikere på. Jo mere vi øver os, jo lettere bliver det at holde hovedet koldt og agere med respekt også når de store følelser raser. Kærlig Talt sty svære følelser h Kærlig Talt Her og nu handler det om at skabe de trygge relationer til hinanden. Vi ved fra psykologisk forskning, at det at opleve en tryghed i nære relationer er enormt vigtigt for at kunne trives som menneske. Set fra det mere forebyggende perspektiv, så ved vi også, at der er en sammenhæng mellem evnen til at håndtere svære følelser og forekomst af vold. Jo bedre vi er til at håndtere de følelser, vi oplever som svære, jo mindre risiko er der for, at de udvikler sig til voldelig adfærd. Josephine Støjberg Kardyb, psykolog og underviser i Kærlig Talt

45 Vold i Hjemmet 45 Kærlig Talt er et interaktivt undervisningsforløb til elever i udskolingen. Kærlig Talt er bygget op om et talkshow, hvor unge, eksperter og kendte fortæller om deres oplevelser med bl.a. vrede, jalousi og tilgivelse. Talkshow-værten Mikkel Kryger sætter også gang i øvelser og diskussioner i klassen, som er med til at gøre eleverne bevidste om bl.a. forskellige kommunikationsformer, reaktionsmønstre og ikke-voldelige handlemåder. D ER LIG TALT? Undervisningsmaterialet består af et talkshow, hvor unge, eksperter og kendte fortæller om deres oplevelser med fx vrede, jalousi og tilgivelse. Tv-værten Mikkel Kryger sætter fra talkshowet gang i øvelser og diskussioner i klassen. På den måde arbejder eleverne med bl.a. forskellige kommunikationsformer, reaktionsmønstre og ikke-voldelige handlemåder. et interaktivt undervisningsforløb skolingen. nemt at gå til og kræver ingen Materialet lever op til Fælles Mål. rker elevernes evne til at håndtere ver for sig og i fællesskab. er eleverne at kommunikere og kt for egne og andres grænser. leverne værktøjer til at udvikle tioner. Det siger eleverne: 60 % 71 % 66 % tænker mere over, hvordan de er over for andre, efter de har haft Kærlig Talt. synes, at det har været meningsfuldt at arbejde med, hvordan man kan håndtere svære situationer og følelsen af afmagt. vil fremover bruge nogle af de ting, de har lært ved at have Kærlig Talt i klassen. Læs mere om undervisningsforløbet og find eksempler fra talkshowet på projektkaerligtalt.dk rebygge grænseoverskridende ationer. Kærlig Talt skal støtte eleverne i at: Skabe positive og trygge relationer Håndtere svære følelser Kommunikere med respekt for sig selv og andre Forebygge kærestevold og destruktive konflikter Forstå, hvad der kan føre til vold i nære relationer Udforske ikke-voldelige handlemåder Søge hjælp, hvis volden alligevel opstår

46 46 Vold i Hjemmet Kærestevold et svært begreb I hver eneste folkeskoleklasse sidder mindst én elev, som ender i et voldeligt parforhold, før han eller hun er fyldt 24 år statistisk set. Unge, der oplever vold i deres første parforhold, har bl.a. øget risiko for at udvikle psykiske lidelser som depression og angst samt øget risiko for at tage de dårlige mønstre med ind i voksenlivet og ende i voldelige parforhold senere hen. Da vi sammen med Center for Familieudvikling i 2014 udviklede Kærlig Talt, var baggrunden et fælles ønske om at forebygge volden, inden den opstår, fordi vi ved, at vold i de tidlige kæresteforhold kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte. Men for mange af de unge er kærestevold ikke en relevant problematik i deres hverdag. Det er de bagvedliggende mekanismer, der kan føre til grænseoverskridende adfærd, imidlertid. Vi ved, at der er en sammenhæng mellem vores evne til at håndtere svære følelser og risikoen for vold. Jo bedre vi er til at håndtere afmagt og de følelser, vi oplever som svære, jo mindre risiko er der for, at de udvikler sig til voldelig adfærd. Derfor brugte vi mange kræfter på at udvikle et vedkommende undervisningsmateriale, der fokuserer på at give de unge kompetencer til at fremme gode og sunde relationer fremfor at være en løftet pegefinger om at undgå vold. Det er relevant for os og vores elever, fordi vi skal finde ud af, hvordan vi kan komme til at snakke bedre sammen og gøre noget ved tonen i klasserne. Det er jo nemt at sige, at man skal have respektfuld kommunikation og gode relationer, men det er svært at gøre det virkelighedsnært, relevant og forståeligt for eleverne. Det tror jeg, Kærlig Talt kan være med til. Sanne Møller, lærer på Vanløse Skole og deltager i Kærlig Talt-kursus i 2017 For at få adgang til Kærlig Talt-materialet har man skullet deltage på et heldagskursus. Således deltog 97 lærere på kursus i Kærlig Talt i løbet af året. I sensommeren gennemførte vi en undersøgelse i samarbejde med Wilke A/S for at blive klogere på udskolingslærernes udfordringer og muligheder i forhold til at deltage på kurser. Undersøgelsen viste, at lærernes viden om Kærlig Talt var begrænset, og at lærerne generelt har en travl hverdag med relativt lidt plads til det forebyggende arbejde. På den baggrund har vi valgt at lade lærere anvende Kærlig Talt, uanset om de har været på kursus fra Året blev derudover brugt på at eksperimentere med formater, afprøve lokale kurser samt opdatere og optimere Kærlig Talt-hjemmesiden til større udbredelse. Alt sammen for at blive klogere på, hvordan vi får materialet, som både lærere og elever er rigtig glade for, ud til endnu flere. Med afsæt i vores nye erfaringer forlænges Kærlig Talt i en kortere periode med særligt fokus på udbredelse.

47 Vold i Hjemmet 47 Udvalgte resultater tilfredshed DET SIGER ELEVERNE 73 % 60 % af eleverne har lært noget nyt ved at have Kærlig Talt i klassen. af eleverne tænker mere over, hvordan de er over for andre (fx forældre eller venner), efter de har haft Kærlig Talt. 71 % af eleverne synes, at det har været meningsfuldt at arbejde med, hvordan man kan håndtere svære situationer og følelsen af afmagt. 66 % af eleverne vil fremover bruge nogle af de ting, de har lært ved at have Kærlig Talt i klassen. DET SIGER LÆRERNE 96 % 81 % 96 % 87 % vil anbefale andre lærere i udskolingen at bruge Kærlig Talt i undervisningen. tror, at eleverne har fået meget med sig fra forløbet, som de kan bruge i konkrete situationer efterfølgende. synes, det har været meningsfuldt at arbejde med Kærlig Talt sammen med eleverne. synes, at Kærlig Talt var let at gennemføre i klassen. Kærlig Talt sker i samarbejde med Center for Familieudvikling og Ole Kirk s Fond. I talkshowet medvirker en lang række gæster, som har valgt at støtte op om arbejdet for at styrke unges relationer og forebygge kærestevold.

48 48 Ensomhed 4.3 ENSOMHED Ensomhed er Mary Fondens tredje indsatsområde, der blev lanceret i november Ensomhed og social isolation er ikke identiske, men tæt forbundne; social isolation handler om at være alene, og ensomhed opstår, når ens sociale behov ikke er opfyldt. Ensomhed er et stort problem i Danmark og kan være ødelæggende for både livskvalitet og helbred. For flere end danskere på 16 år og derover er ensomhed et alvorligt problem svarende til 4,6 %. Ensomheden er mest udbredt blandt unge og de allerældste ældre. 13 % af danske børn har ikke en eneste god ven at tale med, og 9 % af danske unge savner ofte nogen at være sammen med. Ensomhed er ødelæggende for den enkeltes livskvalitet, kan medføre alvorlige vanskeligheder i forhold til at indgå i og skabe relationer til andre mennesker og kan øge risikoen for at udvikle en række alvorlige sygdomme. Mary Fondens vision inden for indsatsområdet ensomhed er, at alle mennesker skal opleve nære, respektfulde relationer, hvor andre er noget for dem, og hvor de kan være noget for andre. Gennem konkrete projekter og kommunikation om ensomhed er det vores ambition at igangsætte og udbrede ny viden om ensomhedens årsager og konsekvenser. Vi bidrager til metodeudvikling på området og udvikler, afprøver og forankrer metoder, der kan forebygge, lindre og afhjælpe ensomhed. Vi belyser vejene ind og ud af ensomhed, bryder tabuet og rækker ud til dem, der føler ensomheden, og til dem, der står omkring dem. Vi skaber håb for de mange, der oplever ensomhed, ved at vise, at ensomheden kan overkommes. Unge og voksne i fokus I første omgang har vi i Mary Fonden valgt at sætte fokus på unge og voksne midt i livet. Det skyldes forskellige overvejelser, bl.a. at ungdomsensomheden stiger, at voksne midt i livet har været en overset målgruppe, når det gælder ensomhed, og at ensomhedsarbejdet blandt børn i høj grad smelter sammen med vores arbejde for trivsel og forebyggelse af mobning. Social isolation handler om at være afskåret fra andre mennesker i bogstavelig forstand, mens ensomhed handler om savnet efter andre mennesker. Social isolation kan vurderes udefra, hvorimod ensomhed opleves indefra og er en følelse, som det enkelte menneske definerer. Ensomhed oplever vi, når vores sociale behov ikke er opfyldt. Ensomhed kan godt skyldes social isolation, men det behøver ikke at være sådan. I princippet kan to mennesker med samme omgangskreds opleve forskellige grader af ensomhed, mens graden af social isolation i det tilfælde vil være den samme. Kronprinsessen til konferencen Social eksklusion afholdt i samarbejde med TrygFonden

49 Ensomhed 49 Foto: Carl Bech > Socialminister Mai Mercado på talerstolen til vores og TrygFondens konference om social eksklusion.

50 50 Ensomhed Netwerk Jeg er bange for at dele mine tanker med mine venner, fordi jeg kunne blive stemplet som en svans. Ung i filmen Hvor længe kan du holde vejret?, produceret til Netwerk Fællesskab og faglighed går hånd i hånd Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er spændende og fyldt med muligheder, men også sårbar og svær for nogle. Alle unge har brug for at blive en del af elevfællesskabet for at trives og gribe de faglige udfordringer på deres uddannelse. Derfor er det vigtigt, at fællesskab og tolerance bliver sat på skemaet fra dag ét, og at der løbende bliver fulgt op på, at alle trives. Den opgave klæder Netwerk lærere og elever på til ved at give metoder og redskaber til at styrke fællesskabet og fremme trivslen på ungdomsuddannelser. Netwerk til alle ungdomsuddannelser Forløberen for Netwerk blev udviklet i Ventilen og var målrettet gymnasiale uddannelser. Siden 2012 har Ventilen og Mary Fonden samarbejdet om at videreudvikle konceptet, tilpasse det til erhvervsuddannelser og udbrede det. Netwerk er nu et tilbud til alle ungdomsuddannelser og kan bruges til at lette overgangen og fremme den sociale trivsel blandt eleverne. På de gymnasiale uddannelser arbejdes der med viden om trivsel og mistrivsel, klassekultur, makkerskaber, samtaler om fællesskab og ensomhed og fællesskabende aktiviteter. På erhvervsskolerne bruges mange af de samme elementer, men tilpasset livet i værksteder og på arbejdspladser. Eksempelvis arbejdes der på erhvervsskolerne med arbejdskultur frem for klassekultur. 85 % af eleverne oplever, at makkerskaberne har hjulpet dem til at føle sig trygge på holdet. 84 % anbefaler, at kommende elever også bliver inviteret til at diskutere arbejdskultur. Kilde: Evaluering af Netwerk for EUD 2017, elevbesvarelser, 2017

51 Ensomhed 51 #Få luft I sommeren 2017 overdrog vi efter planen Netwerk til Ventilen, som nu alene driver projektet, der fortsat kan gøre en forskel for tusindvis af unge hvert år. Som afslutning på det gode samarbejde besluttede vi os for at gøre opmærksom på Netwerk på en ny måde. Sammen med Mayday Film skabte vi kampagnefilmen Hvor længe kan du holde vejret?. Filmen sætter fokus på, at mange unge føler, at de skal fremstå som perfekte, og derfor ikke deler deres tanker med deres venner. Unge frygter at falde igennem, hvis de åbner op og fortæller om det, der går dem på. Og den frygt risikerer at stå i vejen for nære relationer og kan derfor føre til ensomhed. Filmens budskab er en opfordring til at få luft for sine tanker, at slippe frygten for at falde igennem og samtidig en påmindelse om, at det er ret normalt ikke at være perfekt. De unge medvirkende er castet på et gymnasium i København, og udsagnene i filmen er de unges egne. Dog er udsagnene indsat i vilkårlig rækkefølge, så det ikke nødvendigvis er den person, der vises, som har udtalt udsagnet. Filmen havde i 2017 en rækkevidde på over en halv million og var blevet delt over gange på Facebook. Filmen blev i 2017 indstillet til en True Award i kategorien Bedste foto. Netwerk i tal GYMNASIESKOLER gik i august 2017 i gang med at arbejde med Netwerk. EUD-SKOLER har været en del af Netwerk. LÆRERE var på Netwerkseminar i ELEVER har siden 2012 arbejdet med Netwerk. Ensomme unge 9 % AF ELEVER på gymnasier føler sig ofte eller meget ofte ensomme. 8 % AF ELEVER på erhvervsuddannelser føler sig ofte eller meget ofte ensomme. Kilde: Ungdomsprofilen 2014, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2015

52 52 Ensomhed Værket På den her måde får man at vide, at man ikke er alene. Man lærer, at det ikke bare er mig, som er unormal næh, der er mange derude i samme båd. Så er det fedt at komme i et forum, hvor andre er i samme situation og kender til den der følelse. Hvor andre ellers bare siger, Kom nu bare videre!. De aner jo ikke, hvad den følelse er. Jeg synes, det har givet en oplevelse af at være i et fællesskab, at man er på lige fod med de andre. Kvinde midt i 50 erne i evalueringen Man ser det jo ikke uden på folk. Evaluering af Værket netværk for voksne udarbejdet af Christine E Swane, Andreas Nikolajsen, Fonden Ensomme Gamles Værn i 2017 Netværk for voksne, der føler sig ensomme Værket netværk for voksne er et tilbud til voksne mellem 30 og 60 år, der savner mennesker at dele deres liv og tanker med. Selvom ensomhed er mest udbredt blandt unge og ældre over 80 år, føler rigtig mange voksne mennesker (knap i alderen år) sig alvorligt ensomme, og der findes ikke ret mange tilbud til denne aldersgruppe. Det var en del af motivationen for, at vi i 2014 sammen med Røde Kors tog initiativ til Værket, som Velux Fonden siden blev partner i. Billedet har ikke ændret sig meget, der er stadig kun få tilbud til voksne, det viste en ny kortlægning af ensomhedsindsatser i Danmark i 2017 udarbejdet af Julie Christiansen og Mathias Lasgaard, DEFACTUM, for Mary Fonden. Det er bare rart at opleve, at der er andre, som sidder i den samme båd, som jeg er i. De andre er jo folk, man kunne møde på gaden normalt, hvor man aldrig ville tænke, at de var ensomme. Og alligevel så sidder de med samme problem som man selv. Så det har været rart at opleve. Og så bare i det hele taget jeg har aldrig fortalt nogen før, at jeg havde den her ensomhedsfølelse. Nu har jeg fået fortalt det til min familie og også et par venner efterfølgende, at jeg er kommet lidt for langt ud ad den tangent. Mand i starten af 30 erne i evalueringen Man ser det jo ikke uden på folk. Evaluering af Værket netværk for voksne udarbejdet af Christine E Swane, Andreas Nikolajsen, Fonden Ensomme Gamles Værn i 2017

53 Ensomhed 53 Værket over hele landet Værkets netværksgrupper drives lokalt af Røde Kors, og ved udgangen af 2017 arbejdede 24 lokalafdelinger med Værket, der således fandtes i Roskilde, Slagelse, København, Hørsholm, Køge, Faaborg, Odense, Rødovre, Tønder, Hjørring, Næstved, Horsens, Brande, Vordingborg, Gladsaxe, Haarby, Galten, Kolding, Aarhus, Esbjerg, Hadsten, Hinnerup, Egedal (Stenløse) og Holstebro. I disse byer mødes deltagere ugentligt eller hver 14. dag med frivillige, laver fælles aktiviteter og øvelser, som ruster deltagerne til at skabe og vedligeholde de relationer, de har behov for, og håndtere og mindske deres følelse af ensomhed. Værket giver fornyet mod på social kontakt I 2017 gennemførte Ensomme Gamles Værn en evaluering af Værket. 70 % af deltagerne i undersøgelsen tilkendegav, at deres deltagelse i Værket har betydet, at de føler sig mindre ensomme, og samtlige har svaret, at de ville anbefale Værket til andre voksne, der føler sig ensomme. Kombinationen af socialt samvær om aktiviteter og mere styrede øvelser er Værkets DNA. De to aspekter understøtter hinanden og hjælper deltagerne til at få bedre mod på at møde nye mennesker og føle sig mere trygge i sociale situationer. I en lang række af øvelserne har det været sådan, at man har arbejdet med sig selv og ensomheden. Det er meget det, vi har brugt møderne til, og det er det, som har været konstruktivt. Fordi i det arbejde, man laver med sig selv, kommer der også en naturlig udvikling, hvor man bliver bedre til fx at tage ud hjemmefra, som jeg har haft svært ved. Kvinde midt i 50 erne i evalueringen Man ser det jo ikke uden på folk. Evaluering af Værket netværk for voksne udarbejdet af Christine E Swane, Andreas Nikolajsen, Fonden Ensomme Gamles Værn i 2017

54 54 Ensomhed Foto: Erik Refner Foto: Erik Refner Vejen til et venskab kan starte med et måltid Flere Værket-afdelinger deltog i uge 17 i Folkebevægelsen mod Ensomheds kampagneuge Danmark Spiser Sammen. Formålet med Danmark Spiser Sammen er at gøre danskerne opmærksomme på ensomhed som et alvorligt og udbredt problem og at invitere alle til at række ud og mødes over fælles måltider i hele landet. I 2017 deltog Kronprinsessen sammen med frivillige og deltagere fra Værket i et middagsarrangement afholdt af Røde Kors i Hovedstaden. Det var en aften med hyggeligt samvær, god mad og vigtige samtaler om ensomhed og fællesskab. Voksne kan også være ensomme Knap voksne danskere i alderen år er alvorligt ensomme (svarende til 4 %). 24 % af dem, der oplever ensomhed, angiver, at de aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. Kilde: Lasgaard M, Friis K. Ensomhed i befolkningen forekomst og metodiske overvejelser. Temaanalyse, vol. 3, Hvordan har du det?, Aarhus: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Lasgaard M, Friis K. Ensomhed blandt voksne. Temaanalyse, vol. 1, Hvordan har du det? Aarhus: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 2014, udarbejdet for Mary Fonden.

55 Ensomhed 55 Værkets deltagere i tal 68 % har i høj eller i nogen grad fået mere mod på at møde nye mennesker. 68 % føler sig i høj eller i nogen grad mere trygge i sociale situationer. 95 % følte sig ofte eller af og til ensomme, før de begyndte i Værket. 70 % føler sig mindre ensomme efter at have deltaget i Værket. 100 % vil anbefale Værket til andre, der føler sig ensomme. 70 % er kvinder 30 % er mænd Gennemsnitsalderen er 50 år 56 % er 50+ år 69 % bor alene 80 % er ikke i et parforhold 44 % har børn 47 % er i beskæftigelse eller under uddannelse 38 % har en psykiatrisk diagnose 23 % 48 % 30 % har deltaget i tre til seks måneder har deltaget i mellem seks måneder og et år har deltaget i mere end et år Spørgeskemaet er udsendt til i alt 78 deltagere via 13 af Værkets lokalafdelinger. 46 deltagere har svaret, på tværs af 12 lokalafdelinger. Der er fra 1 til 7 besvarelser per netværksgruppe. Svarprocenten er 59 %. Kilde: Man ser det jo ikke uden på folk. Evaluering af Værket netværk for voksne udarbejdet af Christine E Swane, Andreas Nikolajsen, Fonden Ensomme Gamles Værn, Værket netværk for voksne sker i samarbejde med Røde Kors og VELUX FONDEN.

56 56 Ensomhed Folkebevægelsen mod Ensomhed I efteråret 2014 tog Ældresagen initiativ til at etablere Folkebevægelsen mod Ensomhed. På et symposium, hvor Kronprinsessen holdt åbningstalen, blev ensomhedsproblematikken tematiseret og ideen om at gå sammen om at nedbringe ensomhed præsenteret. Siden gik arbejdet med at engagere forskellige organisationer, virksomheder og øvrige interessenter i gang, og de mange aktører gik sammen om at definere organisation, vision og mission. I 2015 blev Folkebevægelsen mod Ensomhed organiseret, visionen om at halvere ensomhed inden 2020 blev vedtaget, og Folkebevægelsen mod Ensomhed blev lanceret. En koordinationsgruppe, en styregruppe og en række udvalg blev nedsat for ved fælles hjælp at sætte fokus på og sætte ind over for ensomheden. Mary Fonden har været med fra starten og har i 2017 deltaget i koordinationsgruppemøderne, været tovholder i Analyseudvalget, deltaget i Ungeudvalget og været initiativtager til en proces, hvor Folkebevægelsens vision og rolle blev genbesøgt, og en forandringsvision for ensomhed blev formuleret. Danmark Spiser Sammen Som opfølgning på ensomhedsugen, der skete i samarbejde med DR i uge 17 i 2015, lancerede Folkebevægelsen mod Ensomhed i 2016 kampagneugen Danmark Spiser Sammen, som siden har kørt i samme uge i henholdsvis 2016 og Danmark Spiser Sammen forløb i tre trin, hvoraf første trin bestod af fem store middage fordelt rundt om i landet, trin 2 i fællesspisninger arrangeret af de involverede organisationer og trin 3 i middage arrangeret af private. Målet var at skabe nye møder og fællesskaber blandt danskerne gennem måltidet samt at skabe opmærksomhed på ensomhedsproblematikken. Nordea-fonden finansierede Danmark Spiser Sammen, der også vil finde sted i Danmark Spiser Sammen genererede en del opmærksomhed gennem de mange måltider og lanceringen af en analyse af, hvornår danskerne føler sig mest ensomme. Kronprinsessen spiste sammen med direktør Helle Østergaard og andre ansatte i Mary Fonden sammen med deltagere i Værket på Nørrebro i uge 17. Foto: Erik Refner

57 Ensomhed 57 Hvornår er vi ensomme? Flest danskere føler sig ensomme, når de er til arrangementer eller begivenheder, hvor de ikke kender andre (17 % ofte/meget ofte). En del danskere føler sig ensomme, når de gør ting, som man ofte gør sammen med andre (12 % ofte/meget ofte). 10 % af danskerne føler sig ofte eller meget ofte ensomme, når de er alene hjemme. 8 % af danskerne føler sig ofte eller meget ofte ensomme fredag og lørdag aften. I dagtimerne føler godt halvt så mange sig ensomme (5 % ofte eller meget ofte). Særligt de yngste voksne (18-39-årige) føler sig ensomme i de opstillede situationer/på de givne tidspunkter. 21 % føler sig mere ensomme om vinteren end på andre årstider. Danskerne føler sig mere ensomme til nytår (7 % ofte/meget ofte) sammenlignet med julen (4 % ofte/meget ofte). 46 % af danskerne distraherer sig selv (tv, bøger, internet), når de føler sig ensomme 33 % kontakter familie eller venner. 47 % taler aldrig eller næsten aldrig om ensomhedsfølelsen. Der er ikke tale om en udtømmende liste af situationer, og der kan derfor være situationer, som ikke indgår, som er forbundet med ensomhed. Kilde: Omnibus udarbejdet af Wilke for Mary Fonden og Folkebevægelsen mod Ensomhed. Fakta om Folkebevægelsen mod Ensomhed Folkebevægelsen mod Ensomhed arbejder ud fra en vision om at halvere ensomheden i den danske befolkning i Flere end 70 aktører var en del af Folkebevægelsen mod Ensomhed ved udgangen af Folkebevægelsen mod Ensomhed består af en styregruppe, en koordinationsgruppe og en lang række udvalg, der står for de konkrete aktiviteter. Folkebevægelsen mod Ensomhed lancerede i 2015 hjemmesiden samt Facebooksiden facebook.dk/modensomhed. I 2016 blev hjemmesiden danmarkspisersammen.dk lanceret.

58 58 Presse og kommunikation 4.4 PRESSE OG KOMMUNIKATION En vigtig del af vores arbejde i Mary Fonden består i at synliggøre social isolation og de valgte indsatsområder, herunder at nedbryde tabuer og fremme åbenhed og tolerance i det danske samfund. Det gør vi gennem det personlige møde og gennem kommunikation på en bred række af kanaler og medier. I vores kommunikationsarbejde beskæftiger vi os med alt fra produktion af materialer, film og hjemmesider til events, analyser og pressedækning samt dialog og involvering via de sociale medier. Herunder er et udvalg af nogle af de kommunikationsopgaver, som blev løst i Kommunikationsglimt Events ANTIBULLI Året var godt i gang, da vi den 7. januar lancerede Antibulli i Silkeborg sammen med verdens bedste håndboldspiller Mikkel Hansen og en masse skønne håndboldspillere fra Silkeborg IF. Energien og humøret var i top, da garvede og mindre garvede håndboldspillere demonstrerede, hvordan man styrker sammenholdet som en naturlig del af træningen. Foto: Steen Brogaard Foto: Steen Brogaard RYGSÆKKE Hvert år pakker vi rygsække til børn på krisecentre sammen med tidligere LEGO-medarbejdere. Det foregår altid i en meget hyggelig atmosfære og med en vished om, at en rygsæk rummer meget mere end dens indhold. Den rummer budskabet om at blive set, om ikke at være alene og om, at vold aldrig kan retfærdiggøres. VÆRKET Hvor mange og hvem er socialt ekskluderet, og hvad kan vi gøre for at give mennesker deres tilknytning til fællesskaber og samfundet tilbage? Det var nogle af de spørgsmål, vi forsøgte at besvare, da vi sammen med Tryg- Fonden holdt en konference om social eksklusion i København. Susanne, der har været deltager i Værket, fortalte modigt sin historie om ensomhed i denne video, der blev vist på konferencen.

59 Presse og kommunikation 59 Analyse ENSOMHED Flere danskere er ensomme til nytår end i julen. Det viste en analyse, som vi udarbejdede i samarbejde med Folkebevægelsen mod Ensomhed i forbindelse med den årlige kampagneuge Danmark Spiser Sammen. En forklaring kan være, at de fleste har familie, som de kan holde jul med, men færre har måske venner, som de kan fejre nytår med. Hvor ofte føler du dig ensom ved følgende begivenheder? Er der årstider, hvor du føler dig mere ensom end andre? Jul Andre højtider I ferier Nytår Vinteren 21 % Efteråret 7 % Sommeren 6 % 56 % 54 % 60 % Foråret 3 % 68 % Nej 61 % Ved ikke / ikke relevant 10 % 22 % 21 % 20 % 16 % 17 % 15 % 12 % 11 % 3 % 3 % 4 % 3 % 2 % 2 % 1 % 1 % 2 % 2 % 3 % 1 4 % Aldrig Næsten aldrig En gang imellem 5 % 5 % 7 % Ofte/meget ofte Ofte Meget ofte Ved ikke/ikke relevant TRIVSEL Forældre er mest optaget af deres børns trivsel, og om de får venner, når de starter i skole. Det viste en ny analyse, som vi udførte i forbindelse med skolestart sammen med Red Barnet.

60 60 Presse og kommunikation Presse 10-ÅRS JUBILÆUM Jeg er mere erfaren nu. Over de her 10 år har jeg opbygget en omfattende viden, som ikke alle bestyrelsesformænd har mulighed for at få. Og fordi vi gør tingene så grundigt som muligt, er vi også langt fra den fond, som vi engang var. Vi har indrettet os efter den verden, vi vil påvirke. Kronprinsessen i et stort interview i anledning af fondens 10-års jubilæum i Ud & Se. Ud & Se OKTOBER 2017 TAG MAGASINET MED HJEM 3 passagerer om livets vendepunkter Digt derudad! Ny og ung poesi Tag på job med den 83-årige brolægger Mary Jeg er ikke nogen åben bog. Noget er man nødt til selv at tænke sig til Foto: Erik Refner Film 10-ÅRS JUBILÆUM I forbindelse med vores 10-års jubilæum vendte vi tilbage til kernen af Mary Fonden og producerede i samarbejde med vores faste bureau Motor Agency en film om afsættet for vores arbejde. Om social isolation, mobning, vold i hjemmet og ensomhed. Og vores fælles ansvar for reagere.

61 Presse og kommunikation 61 Udgivelser og web FRI FOR MOBBERI Fri for Mobberi fyldte 10 år i 2017, og det blev fejret med en konference for fagpersoner i København og i Aarhus samt udgivelsen af en antologi om mobning. ANTIBULLI Antibulli er et træningssite, der skal gøre det let for håndboldtrænere, spillere og deres forældre at bakke op om holdånden i klubben. Projektet er et samarbejde med Mikkel Hansen og MH24 Foreningen Mikkel Mod Mobning. I 2017 sendte vi plakaten af Mikkel Hansen og fem gode forældreråd ud til alle håndboldklubber i Danmark. Til glæde for spillere og trænere. 5 gode råd til forældre Mød op til træning og kamp Skab god stemning på sidelinjen Respektér de beslutninger, som trænere og dommer træffer Bak op om fællesskabet Tal med dit barn om oplevelsen efter træning og kamp Sammenholdet vinder altid Antibulli er et træningssite til børnehåndboldtrænere, der gør det let at arbejde med sammenholdet og det gode fællesskab. Antibulli er gratis og rettet mod træningen af 6-12-årige. Læs mere på antibulli.dk og facebook.dk/sammenholdetvinderaltid ANTIBULLI ER UDARBEJDET AF I SAMARBEJDE MED TRYGFONDEN OG RED BARNET

62 62 Presse og kommunikation Udgivelser og web LÆSELEG LæseLeg-hjemmesiden er omdrejningspunktet for det fortløbende arbejde med LæseLeg ude i institutionerne og blandt dagplejer. Nye boghæfter kommer løbende til og gør det inspirerende at arbejde med materialet kontinuerligt. Hjemmesiden fik i 2017 et helt nyt og mere brugervenligt look, hvilket har resulteret i en fordobling af antallet af unikke brugere og sidehenvisninger. RÅD TIL LIVET Inspiration og information til rådgivere HVEM FÅR RÅD TIL LIVET? Råd til Livet når i dag bredt ud i hele landet. Bliv klogere på, hvad brugerne møder op med til første samtale, og hvad de tager med sig videre. Her findes Råd til Livet Så mange kvinder har fra fået rådgivning gennem Råd til Livet. En bruger af Råd til Livet: STOR TILFREDSHED MED RÅDGIVNINGEN Er oftest enlig I 2016 sagde brugerne af Råd til En tredjedel er samboende eller gift Har et eller to børn Livet i Mødrehjælpen, at de var Er primært etnisk dansk (80 %) meget tilfredse med rådgivningen i 86 % af rådgivningssamtalerne. Henvender sig for at få hjælp til: 79 % havde i høj grad eller nogen grad fundet ud af, hvad deres 90 % økonomi næste skridt skulle være efter en 54 % vold rådgivningssamtale i Råd til Livet. 43 % samlivsophævelse 50 % samværsproblemer/forældremyndighed Tal fra Mødrehjælpens årsrapporter VOLDENS VÆSEN 68 % af de voldsudsatte brugere i Mødrehjælpen ( ) har været udsat for psykisk vold, 36 % for fysisk vold og 21 % for økonomisk vold. 97 % af kvinderne på krisecentrene ( ) har været udsat for psykisk vold, 81 % for fysisk vold og 48 % for økonomisk vold. VIDSTE DU, AT Mange er udsat for flere typer vold. DE FEM TYPER VOLD Det er ikke kun fysisk vold, som gør skade MØD RÅDGIVERNE: Jeg bruger cykelturen hjem til at rense hovedet REJSEN GENNEM RÅD TIL LIVET Sådan ser det ud, når en kvinde træder ind ad døren til rådgivning Vær opmærksom på, at der løbende kan være justeringer i steder, som tilbyder Råd til Livet. Få det opdaterede overblik på de kvinder, der får Råd til Livet i Mødrehjælpen, i gennemsnit har 2,5 samtaler gennem forløbet? For krisecentrene er tallet 1,3 samtale. Det kan være rigtig stort at se sin økonomi i øjnene. Så er du nødt til at tage ansvar. Og det er jo det, vi prøver at modne dem til lige så stille. Det at tage ansvar for sig selv. Leder af krisecenter om Råd til Livet RÅD TIL LIVET Råd til Livet er i høj grad drevet af frivillige kræfter økonomiske rådgivere fra Nykredit og lokale advokater bidrager med uvurderlig tid og faglighed. De frivillige er selvsagt spredt ud over hele landet, og for at skabe videndeling på tværs producerede vi i 2017 et magasin til samtlige tilknyttede frivillige.

63 Sociale medier 63 Sociale medier De sociale medier har givet os en unik mulighed for at komme i direkte kontakt med specifikke målgrupper, hvilket vi har gjort brug af i fx LæseLeg og Fri for Mobberi, hvor vores Facebookgrupper har udviklet sig til online-fællesskaber for fagpersoner, der deler erfaringer og henter inspiration til deres daglige arbejde. I Mary Fonden udgør engagementet og bidragene fra de mange følgere uvurderlig feedback og input til vores arbejde for at støtte op om børns fællesskaber i skole og institution. Følgere på sociale medier > > >5.000 >1.250 følger Mary Fonden på Facebook. følger Fri for Mobberi på Facebook. følger LæseLeg på Facebook. følger Antibulli på Facebook. Følg Mary Fonden på Linkedin. Følg Mary Fonden og Fri for Mobberi på Instagram.

64 64 Mary Fondens særlige donation 4.5 MARY FONDENS SÆRLIGE DONATION Jeg besøgte for kort tid siden Bydelsmødrene, og jeg blev dybt imponeret over kvindernes forandringshistorier. Nogle af kvinderne har levet et meget isoleret liv, men i mødet med Bydelsmødrene oplever de, at døren til samfundet langsomt åbner sig. De får forståelse og nye forudsætninger for at indgå i fællesskabet. De bliver fx opmærksomme på, hvorfor det er vigtigt, at de og deres børn deltager i legegrupper eller skolearrangementer, og den viden giver dem en tryghed og lyst til at være med. Kronprinsessen om donation til Bydelsmødre Stærke mødre giver stærke familier. Det er en af grundteserne bag Bydelsmødrenes arbejde, der består i at uddanne frivillige kvindelige ildsjæle til at skabe lokale netværk for kvinder med minoritetsbaggrund. I netværkene oplever kvinderne en samhørighed og får samtidig styrket deres viden om og forudsætninger for at indgå i det danske samfund. Resultaterne er overbevisende og viser, at kvinderne får selvtillid og gåpåmod i forhold til bl.a. sprog, uddannelse og job. Der var i 2017 flere end 600 Bydelsmødre og 40 netværksgrupper. Netværkene rummer 41 nationaliteter og 54 sprog, men når kvinderne mødes, taler de dansk. For det danske sprog anses som en af flere centrale nøgler til samfundet, og når først kvinderne kommer i kontakt med Bydelsmødrene, så styrkes integrationen, deres tilknytning til lokalmiljøet og deres evne til at bryde den sociale arv. Økonomer Uden Grænser vurderer, at hver krone, der investeres i Bydelsmødre, kommer 3-10 gange igen. Foto: Fonden for Socialt Ansvar

Erfaringer fra projekt. Kattunneq

Erfaringer fra projekt. Kattunneq Erfaringer fra projekt Kattunneq opkvalificering af grønlandske krisecentre i 2014-2019 Kattunneq Når kvinder og børn flytter på krisecenter, har de behov for mere end et sikkert, midlertidigt sted at

Læs mere

ÅRSBERETNING Indhold. 1. Forord Vision og mission Virksomhed Aktiviteter i

ÅRSBERETNING Indhold. 1. Forord Vision og mission Virksomhed Aktiviteter i ÅRSBERETNING 2016 Indhold 3 ÅRSBERETNING 2016 1. Forord 4 2. Vision og mission 9 3. Virksomhed 9 4. Aktiviteter i 2016 12 4.1 Mobning og Trivsel 14 4.2 Vold i Hjemmet 30 4.3 Ensomhed 42 4.4 Unge Tænketank

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

RESUMÉ AF FRI FOR MOBBERI OG BØRNS SOCIOEMOTIONELLE KOMPETENCER

RESUMÉ AF FRI FOR MOBBERI OG BØRNS SOCIOEMOTIONELLE KOMPETENCER RESUMÉ AF FRI FOR MOBBERI OG BØRNS SOCIOEMOTIONELLE KOMPETENCER RESULTATER FRA EFFEKTEVALUERINGEN AF PROGRAMMET 2017 Udarbejdet af Rambøll for Mary Fonden og Red Barnet INDHOLD BAGGRUND SIDE 1 UNDERSØGELSEN

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

1. Forord 3. 2. Vision og mission 7. 3. Virksomhed 7. 4. Aktiviteter i 2012 10. 4.1 Mobning og Trivsel 13. 4.2 Vold i Hjemmet 19. 4.

1. Forord 3. 2. Vision og mission 7. 3. Virksomhed 7. 4. Aktiviteter i 2012 10. 4.1 Mobning og Trivsel 13. 4.2 Vold i Hjemmet 19. 4. Årsberetning 2012 2 Indhold ÅRSberetning 2012 1. Forord 3 2. Vision og mission 7 3. Virksomhed 7 4. Aktiviteter i 2012 10 4.1 Mobning og Trivsel 13 4.2 Vold i Hjemmet 19 4.3 Ensomhed 23 4.4 Socialt entreprenørskab

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN. LøkkeFondens projekter 2014-2015

VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN. LøkkeFondens projekter 2014-2015 VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN LøkkeFondens projekter 2014-2015 INTENSIV LÆRING Den 30. juni 2014 troppede 99 drenge op på LøkkeFondens DrengeAkademi. 99 drenge fra hver sin del af landet, men i samme

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Bryd tavsheden. Sådan tager du en samtale med en voldsudsat

Bryd tavsheden. Sådan tager du en samtale med en voldsudsat Bryd tavsheden Sådan tager du en samtale med en voldsudsat Vold i familien foregår i det skjulte. Det er ikke noget, vi taler om, og det kan være meget svært for både børn og forældre i en voldsudsat familie

Læs mere

FRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler

FRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler FRI FOR MOBBERI I børnehuset Skovdalen har vi fokus på børns samspil og fællesskab. Mary Fonden og Red Barnet har udviklet et antimobbe program. Programmet bygger på at mobning blandt børn er de voksnes

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015. Indhold. 1. Forord 4. 2. Vision og mission 9. 3. Virksomhed 9. 4. Aktiviteter i 2015 12

ÅRSBERETNING 2015. Indhold. 1. Forord 4. 2. Vision og mission 9. 3. Virksomhed 9. 4. Aktiviteter i 2015 12 ÅRSBERETNING 2015 Indhold 3 ÅRSBERETNING 2015 1. Forord 4 2. Vision og mission 9 3. Virksomhed 9 4. Aktiviteter i 2015 12 4.1 Mobning og Trivsel 14 4.2 Vold i Hjemmet 31 4.3 Ensomhed 43 4.4 Unge Tænketank

Læs mere

Lokale indsatsområder

Lokale indsatsområder Lokale indsatsområder De lokale indsatsområder er valgt med udgangspunkt i den virkelighed, vi ser i Sebber Landsbyordning, og den vej udviklingen bevæger sig ad. De to team for indskoling og for mellemtrin

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

et sprogpædagogisk redskab målrettet børnehaver i jeres kommune

et sprogpædagogisk redskab målrettet børnehaver i jeres kommune et sprogpædagogisk redskab målrettet børnehaver i jeres kommune 2 Giv sproget vokseværk Sprogtilegnelse og inklusion er i dag en naturlig del af det arbejde, der foregår i de danske børnehaver. Mange pædagoger

Læs mere

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Hvad er Forårs SFO? Det skal være medvirkende til at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Hvad er Forårs SFO? Det skal være medvirkende til at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Hvad er Forårs SFO? Forårs SFO er Odense Kommunes tilbud for kommende skolebørn mellem 1. marts og 31. juli. Formålet er at skabe en glidende overgang fra dagtilbud til skole og dermed støtte en sammenhængende

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE September 2014 Successen fortsætter - flere Fars køkkenskoler På rekordtid oplevede vi at få 5 fyldte køkkenskoler, som er startet op i august og september. Det er dermed

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest SE MIG! jeg er på vej Skoledistrikt Vest En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole. De er spændte

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Mønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer

Mønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer Mønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer Voksne møder generelt anbragte børn med lavere faglige forventninger end andre børn, påpeger forsker. Elliot Larsen (th) og leder af Børne-

Læs mere

KLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER

KLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER FORÆLDRE Om Klubfidusen HVORDAN MÆRKER MIT BARN, AT KLUBBEN ARBEJDER MED KLUBFIDUSEN? Helt konkret vil dit barn deltage i træningsøvelser og -aktiviteter, der støtter op om holdånden og fællesskabet. Spørg

Læs mere

Lærernes og pædagogernes ansvar

Lærernes og pædagogernes ansvar Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger

Læs mere

1. Forord 4. 2. Vision og mission 9. 3. Virksomhed 9. 4. Aktiviteter i 2014 12. 4.1 Mobning og Trivsel 14. 4.2 Vold i Hjemmet 22. 4.

1. Forord 4. 2. Vision og mission 9. 3. Virksomhed 9. 4. Aktiviteter i 2014 12. 4.1 Mobning og Trivsel 14. 4.2 Vold i Hjemmet 22. 4. ÅRSBERETNING 2014 Indhold 3 ÅRSBERETNING 2014 1. Forord 4 2. Vision og mission 9 3. Virksomhed 9 4. Aktiviteter i 2014 12 4.1 Mobning og Trivsel 14 4.2 Vold i Hjemmet 22 4.3 Ensomhed 28 4.4 Unge Tænketank

Læs mere

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik Sammen er vi stærkere Stafet For Livet 2016 - et indblik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Vi fejrer Stafet For Livet 2016 3 Sammen er vi stærkere 4 Hvad betyder Stafet For Livet for Fighterne? 5 Hvad betyder

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING

VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere

Bliv ekspert i at forstå børn

Bliv ekspert i at forstå børn Bliv ekspert i at forstå børn Ulla Dyrløv og Charlotte Bjerregård fra Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg tilbyder et kursus til lærere og pædagoger, der ønsker at blive eksperter i at forstå børn

Læs mere

En taknemmelig mail til Psykiatrifondens græde. Græder du, så græder jeg!

En taknemmelig mail til Psykiatrifondens græde. Græder du, så græder jeg! ÅRSBERETNING 2018 Psykiatrifonden er en sygdomsbekæmpende organisation, der arbejder for at fremme psykisk sundhed, så alle får mulighed for at leve et godt liv, uanset om de er psykisk sårbare, har en

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole Målsætning Det er skolens målsætning og hensigt, at være en mobbefri skole. Skolen tolererer ikke mobning, da skolen ses som værende elevernes fristed i hverdagen.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14 Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14 Efter et turbulent år med lockouten i april 13, så glæder vi os til og ser frem til den nye Folkeskolereform, som skal træde i kraft

Læs mere

Undervisningsvejledning til indskolingen

Undervisningsvejledning til indskolingen Undervisningsvejledning til indskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5

Læs mere

Orientering til Folketingets Uddannelsesudvalg vedrørende kampagnen Sammen mod mobning for trivsel, tolerance og tryghed

Orientering til Folketingets Uddannelsesudvalg vedrørende kampagnen Sammen mod mobning for trivsel, tolerance og tryghed Orientering til Folketingets Uddannelsesudvalg vedrørende kampagnen Sammen mod mobning for trivsel, tolerance og tryghed 1. Indledning I notatet redegøres for kampagnen Sammen mod mobning for trivsel,

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende

Læs mere

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale

Læs mere

Randers Krisecenter Aftalemål Januar 2019

Randers Krisecenter Aftalemål Januar 2019 Randers Krisecenter Aftalemål 2019-20 Januar 2019 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Antimobbestrategi på Sulsted skole

Antimobbestrategi på Sulsted skole Antimobbestrategi på Sulsted skole - Mobning er det modsatte af fællesskab Livsglæde, engagement & tillid Sulsted skoles vision Vision Sulsted skole skal være mobbefri. Mål Sulsted skoles formål er at

Læs mere

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.

Læs mere

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,

Læs mere

I 2030 ER ALLE UNGE I STAND TIL AT GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE

I 2030 ER ALLE UNGE I STAND TIL AT GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE ÅRSBERETNING EGMONT FONDENS ALMENNYTTIGE ARBEJDE 2017 I 2030 ER ALLE UNGE I STAND TIL AT GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE I 2017 fik Egmont Fonden ny almennyttig strategi for 2017-21. Den har en overordnet

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle

Læs mere

Læringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Læringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF DAGTILBUDDET 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 BØRNENES PROFIL 6 4.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne)

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Ilinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse

Ilinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse Fælles mål & visioner på daginstitutionsområdet Qeqqata Kommunia fælles mål og visioner for daginstitutioner, dagplejecentre og dagpleje, gældende fra august 2018. Siden 2010 har kommunen udarbejdet en

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov

Læs mere

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber BØRNE- & UNGEPOLITIK Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber vi venskaber er udarbejdet i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, foreninger, erhvervslivet

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Informationsmøde nov Firehøjeskolen

Informationsmøde nov Firehøjeskolen Informationsmøde nov.-2017 Firehøjeskolen Informationsmøde om skolestarten 2018/19 Firehøjeskolen Generel information: 1 skole 2 afdelinger (opdelt indskoling, mellemtrin, udskoling) P.t. i alt 277 elever

Læs mere

En tryg barndom bedre trivsel blandt børn og unge i Aarhus kommune

En tryg barndom bedre trivsel blandt børn og unge i Aarhus kommune En tryg barndom bedre trivsel blandt børn og unge i Aarhus kommune 1. Resumé Alle børn fortjener en god og tryg barndom. Desværre oplever mange børn og unge at blive mobbet. Vi ved fra undersøgelser, at

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 2 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Skolen ved Bülowsvej. skole, klub og SFO

Skolen ved Bülowsvej. skole, klub og SFO Skolen ved Bülowsvej Handleplan for trivsel og mod mobning skole, klub og SFO 1 At fremme trivsel For at fremme trivsel kræves en fælles indsats. Det er de voksne, i samarbejde med børnene, der er ansvarlige

Læs mere

Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE

Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE VELKOMMEN! Tak fordi I nu overvejer eller har besluttet jer for at blive Red Barnet ambassadørskole. Red Barnet har nemlig meget brug for at samarbejde med jer. Over hele

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere Årsskrift Stafet For Livet sæson 2017 Sammen var vi stærkere Indhold Generelle fakta 3 Fightere 6 Lysceremoni 7 24 timer 8 Frivilliges trivsel 9 Håb 10 Sammen var vi stærkere! I år var overskriften for

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT

Læs mere

Alle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser.

Alle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser. Alle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser. Undervisningsministeriet udsendte i august 2016 en fælles aktionsplan mod mobning i daginstitution, grundskole og på ungdomsuddannelser i Danmark (vedhæftet

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

DEN GODE OVERGANG. til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til

Læs mere

Antimobbestrategi Gedved Skole

Antimobbestrategi Gedved Skole Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

NEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen.

NEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen. NEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen. Vi tror på, at børn gør det rigtige hvis de kan Vi er på Storebæltskolen opmærksomme på, at vores elever har udviklingsforstyrrelser på det kognitive, sociale og

Læs mere