Energi- og miljøredegørelse for
|
|
- Elisabeth Fog
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energi- og miljøredegørelse for 2016
2 Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder....side 3 4. Organisering...side 5 5. Forbrugstal side 6 6. Konklusion.side 9
3 1. Forord: Energi- og miljøredegørelsen for 2016 beskriver de indsatsområder, der har været fokus på i Desuden er virksomheden Region Sjællands forbrug af el, varme og vand opgjort, og der sammenlignes med forbruget i 2012, 2013, 2014 og Resume: For at fastholde energispareindsatsen efter afslutningen af REEEZ / ELENA-projektet, hvor der i perioden er investeret omkring 75 mio. kr. i energibesparende projekter, er der i 2016 gennemført en forundersøgelse med fokus på helhedsorienteret energirenovering af regionens bygninger. Ved en helhedsorienteret tilgang kan der inddrages projekter hvor energibesparelsen er lav, men hvor de afledte effekter for bygningernes vedligeholdelsesmæssige stand og indeklima er store. Forundersøgelsen har vist et forventet investeringspotentiale på 385 mio. kr., hvorfor der ultimo 2016 blev udsendt et ESCO-udbud med henblik på gennemførelser af ESCO-analyser i Solcelleanlæggene etableret under REEEZ på Roskilde-, Holbæk-, Slagelse-, Næstved- og Nykøbing Falster Sygehuse, psykiatrien i Vordingborg, Synscenter Refsnæs og ved Regionshuset har i 2015 samlet produceret ca. 1,01 mio. kwh el. Regionen har gennem en årrække arbejdet med bæredygtigt byggeri bl.a. DGNB-certificeringsmodellen. Modellen anvendes allerede som screeningsmodel for det kommende Universitetshospital i Køge, og anvendes som DGNB-certificeringsmodel ved udvidelsen MANA på Nykøbing F. Sygehus og Fase 2 på Slagelse Sygehus. DGNB tilfører byggeprojekterne stor værdi især som procesværktøj hvilket regionen allerede har erfaret i forbindelse med etableringen af Psykiatrisygehuset i Slagelse, hvor byggeriet løbende er kvalitetssikret ud fra DGNB-modellens kriterier, og endte med opnå guldcertifikat for indsatsen. Region Sjællands kortlægning af medicinrester og kemikalier i det spildevand der udledes fra regions sygehuse og psykiatri, har i 2016 dannet baggrund for dialogen med myndighederne, ved udarbejdelse af nye spildevandstilladelser. Den tværregionale ERFA-gruppe for energi og miljø har i 2015 fortsat deres indsats med det formål at vidensdele om emner inden for energi- og miljøområdet. Generelt er udviklingen, set over en 5-års periode med hensyn til: - El-forbruget - stabilt. - Varmeforbruget - stabilt til let faldende. - Vandforbruget - faldende. At forbruget stort set ikke er steget samtidig med at sygehusaktivitetsniveauet i samme periode er steget mellem 2 og 7 % årligt, senest 2,3 % fra 2015 til 2016, kan tilskrives den store indsats der har været omkring energibesparende anlægsinvesteringer og optimering under driften. 2
4 3. Indsatsområder: Energi- og miljøindsatsen har i 2016 fokuseret på at planlægge den fremtidige energispareindsats efter afslutningen af REEEZ/ELENA-projektet, hvor regionen i perioden investerede omkring 75 mio. kr. Kortlægning af sygehusspildevands indhold af medicinrester og kemikalier er afsluttet, og disse har vist, at der forventeligt skal etableres dedikerede renseanlæg ved flere af regionens sygehusenheder. Bæredygtighedsscreening og certificering af byggerier, erfaring med dette arbejde, og især anvendelsen af DGNB som model, har været positiv ved flere af regionens store byggeprojekter. Især erfaringen med DGNB som procesværktøj har været gavnlig for projekternes Drift og Anlæg: Eksisterende bygningsdrift: Driftsenhederne fortsætter de generelle energioptimeringer med henblik på at reducere el-, varme- og vandforbruget. Det tilses at der installeres og monteres de mest energi- og ressourcebesparende komponenter når der udskiftes til bl.a. nye cirkulationspumper, lyskilder og ventilatorer. Solcelleanlæggene etableret under REEEZ på Roskilde-, Holbæk-, Slagelse-, Næstved- og Nykøbing Falster Sygehuse, psykiatrien i Vordingborg, Synscenter Refsnæs og ved Regionshuset har i 2016 samlet produceret ca. 1,01 mio. kwh hvilket er omkring kwh lavere end den samlede produktion i Det er mindre end den forventede sum på ca. 1, 2 mio. kwh årligt for alle geografier. Leverandøren der har garanteret den årlige produktion på 1,2 mio. kwh kompenserer regionen for den manglende produktion. Kompensationen sker ud fra en såkaldt 1:1 model hvilket betyder at leverandøren på baggrund af den årlige produktionsopgørelse kompenserer den omkostning regionen har haft i manglende kwh-produktion og til den, til enhver tid gældende, pris pr. kwh, regionen betaler når der indkøbes el. Leverandørens garanti udløber ved udgangen af Fremtidig energispareindsats: Samlet set har den tidligere store indsats via energisparepuljen og REEEZ, både økonomisk og adfærdsmæssigt båret frugt og betydet, at forbruget af el, varme og vand har været stabilt faldende de seneste 5 år. Aktivitetsniveauet har samtidig været stigende, og mængden af el-forbrugende udstyr er øget. For at fastholde energispareindsatsen i stor skala, efter afslutningen af REEEZ-projektet, er der gennemført forundersøgelser for at afdække potentialet for en helhedsorienteret energirenovering af Region Sjællands ejendomme, herunder vurdering af potentialet for gennemførelse af ESCO-projekter. - ESCO-projekter (Energy Service COmpanies) er projekter, hvor en bygherre indgår en aftale med en privat virksomhed omkring energirenovering af ejendomme. ESCO-selskaber garanterer en række besparelser, og det der spares ud over garantien deles mellem bygherren og ESCO- selskabet. Der vil ved en helhedsorienteret tilgang kunne inddrages projekter hvor energibesparelsen er lav, men hvor de afledte effekter for bygningernes vedligeholdelsesmæssige stand og indeklima er store. Der kan eksempelvis være tale om renovering af en bygnings klimaskærm, hvor bygningens tekniske 3
5 kvalitet forbedres, vedligeholdelsesomkostningerne reduceres og værdien øges samtidigt med, at der opnås en øget komfort for brugerne af bygningen. Forundersøgelser har omfattet Psykiatrien- Fjorden og Oringe, Holbæk-, Roskilde-, Næstved-, Slagelse-, Ringsted- og Nykøbing Falster Sygehuse samt Socialområdets ejendomme. Undersøgelserne har vist at der ikke er tilstrækkeligt energibesparelsespotentiale ved Psykiatrien og Socialområdet til at lade disse indgå i ESCO-projekter. Ved de somatiske sygehuses vurderes det, at der er bæredygtigt potentiale ved en investering i størrelsesordenen 385 mio. kr., når dr ses på 15 års simpel tilbagebetalingstid. 15 år er valgt for at sikre at flest mulige tiltag der i sig selv ikke er rentable at gennemføre, når der alene ses på energibesparelsen, kan indgå. På baggrund af forundersøgelsens potentiale, er der i 4. kvartal 2016 udarbejdet udbudsmateriale rettet mod ESCO-selskaber med henblik på gennemførelser af ESCO-analyser i Når disse grundige analyser er tilendebragt, beslutter regionen hvilke tiltag der ønskes gennemført. Der vil under analysefasen være tæt dialog mellem ESCO-selskabet og regionens driftsenheder, så det sikres, at der alene analyseres på tiltag der vil være realistiske at gennemføre. Om-, til- og nybyggeri: Ved udbud af anlægsopgaver stilles der krav om energi- og miljømæssige forhold. Regionen har gennem en årrække fokuseret på bæredygtighed i byggerierne bl.a. med anvendelse af DGNB-certificeringsmodellen. DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) er en tysk bæredygtighedscertificerings model der ud over fokus på miljø, også medtager det sociale og økonomiske. Modellen anvendes allerede som screeningsmodel for det kommende Projekt Universitetshospital Køge, og som certificeringsmodel ved udvidelsen MANA på Nykøbing F. Sygehus og Fase 2 på Slagelse Sygehus. DGNB-ordningens tilgang til bæredygtighed hvor den miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed er i spil, er alle væsentlige parametre når regionen skal vurdere og sikre at byggerierne opføres bæredygtigt. I udgangspunktet er det ikke selve certifikatet der er vigtigt for Region Sjælland, men langt mere den værdi DGNB tilfører byggeprocessen fra start til slut, altså et procesværktøj der også kan betragtes som en ekstra kvalitetssikring. Det har regionen allerede erfaret i forbindelse med etableringen af Psykiatrisygehuset i Slagelse, hvor byggeriet løbende er kvalitetssikret ud fra DGNB-modellens kriterier, og endte med opnå guldcertifikat for indsatsen. Spildevand: Flere sygehuse er i dialog med de lokale kommuner og forsyningsselskaber omkring sygehusspildevandets indhold af medicinrester og kemikalier. I 2016 har regionens kortlægningsarbejde vedrørende omfanget af medicinrester og kemikalier ved regionens sygehuse og psykiatri, dannet baggrund for dialogen med myndighederne i forbindelse med nye spildevandstilladelser. 4
6 Indkøb: Energiindkøb: Der foreligger indkøbsaftale omkring el og naturgas for El-pris er fast og variation i den faktiske el-udgift kommer derfor til at afhænge af ændringer i prisen for distribution og afgifter. Naturgasprisen er en variabel spotaftale for gassen hvor transmission og lager er til fast pris. Indkøb og Adfærd: Indkøb og adfærd indgår som et væsentligt indsatsområde i handlingsplan for CO 2-reduktion. Det tager erfaringsmæssigt lang tid at ramme flest muligt i en stor organisation som Region Sjælland, og derfor er planen stadig under implementering. Der fokuseres i handlingsplanen på reduktion af energi- og ressourceforbrug ved indkøb og anvendelse af bl.a. kontor-, IT-, laboratorie- og behandlingsudstyr samt i produktionsområder som køkkener og vaskerier. 4. Organisering: Den tværregionale ERFA-gruppe for energi og miljø har fortsat deres indsats, og har til formål at vidensdele inden for energi- og miljøområdet. Emner behandlet i 2016, har bl.a. været: - ESCO-projekter (Energy Service COmpanies) projekter, hvor en bygherre indgår en aftale med en privat virksomhed omkring energirenovering af ejendomme. ESCO-virksomheden garanterer en række besparelser, og det der spares ud over garantien deles mellem bygherren og ESCOvirksomheden. - Sygehusspildevand hvor det giver stor værdi at være i dialog med de øvrige regioner omkring de forskellige måder emnet håndteres på. Flere regioner har som Region Sjælland gennemført kortlægningsfaser der peger på at det, ved nogle sygehusenheder, forventes at etablere dedikerede renseanlæg til rensning af medicin- og kemikalierester. I Region Hovedstaden afprøves forskellige rensemuligheder i praksis. - Energimærkningsordningens fremtidige indhold hvor regionerne, i dialog med Energistyrelsen og andre store offentlige bygherrer, forsøger at tilpasse energimærkerne, så disse bliver mere anvendelige i praksis. Genmærkning af regionens bygninger afventer derfor at en ny energimærkningsordning træder i kraft. - Udvikling i energiforbruget generelt i regionerne og de mange forskellige områder, hvor der kan reduceres eller fastholde et uændret forbrug, uagtet at aktivitetsniveauet er stigende. ERFA gruppens medlemmer har alle et stort netværk internt i den enkelte region, hvorfor det er vigtigt at opsamle gode erfaringer fra andre omkring energispareindsatsen. 5
7 5. Forbrugstal: Generelt er udviklingen i el-forbruget set over en 5-års periode stabiliseret. I samme periode er varmeforbruget let faldende mens vandforbruget er faldende. Dette er sket samtidig med at sygehusaktivitetsniveauet i samme periode er steget væsentligt, mellem 2 og 7 % årligt, senest 2,3 % fra 2015 til Der er imidlertid ikke en lineær sammenhæng mellem aktiviteter, bygningsareal og forbrug, hvorfor det ikke er muligt at sætte præcise tal på den øgede effektivitet ved driften af bygningerne. Herudover er der en vis usikkerhed i registreringen af forbruget da dette primært foretages ved manuel aflæsning. Elforbruget: 5-årskurven viser et stabilt el-forbrug over perioden Det er tydeligt, at den store indsats og de anlægsinvesteringer der har været på energispare-området, har en effekt, idet elforbruget er stabiliseret på trods af stigningen i aktivitetsniveauet. At el-forbruget er stabiliseret omkring 51 GWh årligt og ikke 58 GWh årligt, som det fremgik af redegørelsen for 2015 skyldes, at der over en årrække har være fejlregistrering ved samme enhed på omkring 7 GWh. Varmeforbruget: 5-årskurven viser at varmeforbruget er jævnt faldende i perioden Det vurderes at besparelsen i høj grad hænger sammen med den øgede fokus på optimering af driften af ejendommene samt de anlægsinvesteringer der er fortaget med henblik på energibesparelser. Der er bl.a. fortaget efterisolering af tekniske installationer og klimaskærm, vinduesudskiftninger samt gennemført energioptimeringer på ventilations- og varmeanlæg. Varmeforbruget er kun i mindre grad påvirket af aktivitetsniveauet. Vandforbruget: 5-årskurven viser at forbruget af vand er reduceret væsentligt fra 2012 til At der i 2012 kan ses en stigning skyldes et brud på en hovedforsyningsledning. Samtidig er der indikationer på upræcise forbrugstal i 2013 og
8 5 års udvikling i El- og Varmeforbrug (Klimakorrigeret) Region Sjælland GWh/år Elforbrug Klimakorrigeret varmeforbrug Tabel 1: Samlet el-forbrug og klimakorrigeret varmeforbrug i GWh for (Stiplet linie viser tendenser over 5 år og fuldt optrukket det faktiske forbrug). 7
9 5 års udvikling i Vandforbrug Region Sjælland m³/år Vandforbrug Tabel 2: Samlet vandforbruget i m 3 for (Stiplet linie viser tendens over 5 år og fuldt optrukket det faktiske forbrug). Alle forbrugstal er ekskl. kendt forbrug til procesenergi. Procesenergi er det el-, varme- og vandforbrug som anvendes i forbindelse med drift af centralkøkkener, vaskerier m.m. Forbruget som er kendt er fratrukket det samlede forbrug. Der kan være en mindre andel af procesenergi medtaget i det opgjorte forbrug bl.a. i de tilfælde, hvor der ikke er etableret separate målere ved forbrugsstedet. 8
10 6. Konklusion. I 2016 har den primære aktivitet omhandlet planlægning af den fremtidige energispareindsats med fokus på en større helhedsorienteret energirenovering af regionens bygningsmasse. Ved en helhedsorienteret indsats, kan der ved siden af energibesparelser opnås et generelt løft af bygningernes tilstand samtidig med at indeklimaet forbedres. Der er derfor gennemført en forundersøgelse, og den viser at der er et investeringspotentiale i størrelsesordenen 385 mio. kr. På baggrund af forundersøgelsens potentiale, er der i 4. kvartal 2016 udarbejdet udbudsmateriale med henblik på gennemførelser af ESCO-analyser i Der er stadig gode erfaringer med bæredygtighedsarbejdet hvor Certificeringsordningen DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) anvendes ved de større byggerier. Psykiatrisygehuset i Slagelse der blev indviet i 2015 modtog i 2016 DGNB-slutcertifikat, og endte med opnå guldcertifikat for indsatsen. Sygehusspildevand og indholdet af medicin- og kemikalierester håndteres med udgangspunkt i sygehusplanen. Dette sker i dialog med de respektive myndigheder i forhold til at der ved nogle sygehuse er ændre funktioner fra Der hvor regionen har modtaget nye spildvandstilladelser er der taget hensyn til de fremtidige driftsforhold. Samarbejdet i den regionale energi- og miljøstyregruppe og den tværregionale ERFA-gruppe for Energiog Miljø fastholdes, for at sikre energiindsatsen på lokalt og nationalt plan. Dette skal bl.a. ske gennem udførelse af energirelaterede projekter, og øget fokusering på at regionerne arbejder hen mod at forbrugstal og klimaregnskaber forhåbentlig kan sammenlignes. 9
Energi- og miljøredegørelse for
17.08.2018 17.08.2018 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder....side 3 4. Organisering...side 5 5. Forbrugstal....... side 6 6. Konklusion.side 9 1. Forord: Energi- og miljøredegørelsen
Læs mereEnergi- og miljøredegørelse for
Energi- og miljøredegørelse for 2015 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder....side 4 4. Organisering...side 5 5. Forbrugstal....... side 6 6. Konklusion.side 9 1. Forord: Energi- og miljøredegørelsen
Læs mereEnergi- og miljøredegørelse for 2014 02.06.2015
Energi- og miljøredegørelse for 2014 02.06.2015 Energi- og miljøredegørelse for 2014 Energi- og miljøredegørelse for 2014 02.06.2015 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder....side 4 4.
Læs mereEnergi- og miljøredegørelse for
Energi- og miljøredegørelse for 2013 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder....side 4 4. Organisering...side 5 5. Forbrugstal....... side 6 6. Konklusion side 10 1. Forord: Energi- og
Læs mereEnergi- og miljøredegørelse for 2012 29.04.2013
29.04.2013 Energi- og miljøredegørelse for 2012 29.04.2013 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder....side 4 4. Organisering...side 7 5. Forbrugstal....... side 7 6. Konklusion side 11
Læs mereEnergi- og miljøredegørelse for 2011 18.04.2012
Energi- og miljøredegørelse for 2011 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder....side 4 4. Organisering...side 7 5. Forbrugstal....... side 8 6. Konklusion side 12 Bilag: Bilag 1: Udlån
Læs mereEnergi- og miljøredegørelse for 2009 12.05.2010
1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder side 2 4. Organisering...side 4 5. Metoder..side 4 6. Forbrug 2009..... side 9 7. Sammenligning forbrug 2000 og 2009.side 13 8. Konklusion.side 18
Læs mereRedegørelse for energibesparende projekter i Center for Trafik og Ejendomme, Team Ejendom, Marts 2017
Redegørelse for energibesparende projekter i 2016 Center for Trafik og Ejendomme, Team Ejendom, Marts 2017 Redegørelse for energibesparende projekter i 2016 Indhold 1. Forord...3 2. Resume...3 3. Indsatsområder...4
Læs mereGrønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009
Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereHandleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.
Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre
Læs mereENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk
2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereBilag 4: ESCO pilotprojekter
NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter
Læs mereOPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016
OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO
Læs mereHvordan driver certificering beslutningsprocesser?
Hvordan driver certificering beslutningsprocesser? Generel Information Jens Peter Nielsen Frem til 31. august 2015: Byggekonsulent med ansvar for energispareindsatsen og bæredygtighed ved Region Sjælland.
Læs mereEnergi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab
Energi og miljøredegørelse 10 Region Syddanmark Grønt regnskab Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi og miljøredegørelse indtil videre har regionen udgivet fire redegørelser i perioden 07
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereEnergibesparelser i kommunerne med ESCO
Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse
Læs mereFælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer
Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer Flemming Jørgensen 30/4-15 Region Sjælland og 12 kommuner har i perioden 1. marts 2012 til 28. februar 2015 gennemført energiprogrammet
Læs mereEnergi- og miljøredegørelse for 2010 13.05.2011
Energi- og miljøredegørelse for 2010 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder.. side 3 4. Organisering...side 5 5. Forbrugstal....... side 6 6. Konklusion side 10 Bilag: Bilag 1: Udlån fra
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereEnergirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.
Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune
Læs mereFakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9
Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug
Læs mereESCO hvordan gribes det bedst an?
ESCO hvordan gribes det bedst an? APRIL 2014 KMS 388 Ver. 5.0 Erfaringer med brug af ESCO-samarbejder til energirenovering Agenda Kort firmapræsentation Design af tilpasset ESCO model Formål/behov Forankring,
Læs mereForstudie Høje Taastrup Kommune
Forstudie Høje Taastrup Kommune Arbejdsmøde 1, d. 17.2. 2009 We help the best buildings in the world get that way. Agenda 1. Dagsorden og målsætning 2. Udfordringer og projektide (15 min) 3. Forstudiet
Læs mereEnergipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme
Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje
Læs mereCirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I
Læs mereEnergitjek til boligforeninger Martin Dam Wied Kuben Management
Energitjek til boligforeninger 22.10.2013 Martin Dam Wied Kuben Management Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Rådgiver
Læs mereEnergihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen
for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereCO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed
CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.
Læs mereEnergi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark
Område: Økonomi Udarbejdet af: Bjarne Knudsen Afdeling: Bygningsafdelingen E-mail: Bjarne.Knudsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 10/16170 Telefon: 76631691 Dato: 13. juli 2011 Energi- og miljøredegørelse
Læs mereCO2 Regnskab for Ikast-Brande
CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.
Læs mereEnergihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade
Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1
Læs mereAnalyse af energimærker for parcelhuse
Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan
Læs mereByggeriets Evaluerings Center
Byggeriets Evaluerings Center Simon Mortensen Temamøde Vand i byer den 26. maj 2010, Bygholm Horsens www.byggeevaluering.dk Byggeriets Evaluerings Center Erhvervsdrivende fond Stiftet i 2002 af den danske
Læs mereEVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015
EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet
Læs mereÅrlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: kr./år. Samlet elbesparelse: 5641 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr.
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 3 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-018764 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereBilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:
Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab
Læs mereENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling
ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereByggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger
Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer
Læs mereGRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken
GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte
Læs mereCO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013
CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret
Læs mereESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»
ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge
Læs merePå vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad
På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt
Læs mereMiddelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune
Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område
Læs mereELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima
ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning
Læs mereDet offentlige som foregangsbygherre
Det offentlige som foregangsbygherre Med udgangspunkt i en statusrapport for energieffektiviseringen af offentlige bygninger gives der et bud på statens og kommunernes rolle i energieffektiviseringen af
Læs mereBILAG 1. Nyt vinduesparti på Præstemoseskolen. Nyt dørparti på Præstemoseskolen
BILAG 1 Bilaget indeholder: A. Billeder af udskiftninger af dør -og vinduespartier B. Oversigt over tilretninger i projektet C. Gennemgang af forhold der påvirker projektets tilbagebetalingstid D. Besparelse
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereIncitamenter til energibesparelser
Incitamenter til energibesparelser Et projekt for Slots- og Ejendomsstyrelsen Ejendomsforeningen Danmark Gå-hjem-møde 2. november 2009 Seniorkonsulent, Ph.D Jesper Munksgaard Agenda Kort om Pöyry Udfordringen
Læs mereEnergihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade
Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2017 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereEnergi optimering. Hospitalsenhed Midt
Energi optimering Ved Teknisk chef Stig Tofteberg Baggrunden for ESCO Lokal Agenda 21 Handlingsplan 2009-2010 Hvad er ESCO (Energy Service Company) ESCO leverandør: større virksomhed med stærke kompetencer
Læs mereKL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger
KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet
Læs mereCirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1)
CIR1H nr 9477 af 02/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 20. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr.3003/3005-0003
Læs mereCO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune
CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2010 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er en revideret udgave af den allerede fremsendte CO2 opgørelse for 2010. Det skyldes at Frederikssund Kommune ikke har
Læs mereStatus for energimærkningsordning for bygninger
Status for energimærkningsordning for bygninger Indledning Energimærkningsordningen er et af de vigtigste værktøjer til at sikre mere energieffektive bygninger. Energimærket er boligejer og -købers redskab
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2011 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2011. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereKuben Management A/S KlimaKlar Gladsaxe kommune
Kuben Management A/S KlimaKlar Gladsaxe kommune Finansiering og ESCO KMO 205 Ver. 3.0 21.08.2013 Agenda Indledning Finansiering af energibesparelser ESCO og incitamentsmodeller Learning points Perspektivering
Læs mereSygehus byggeprojekter i Region Sjælland
Sygehus byggeprojekter i Region Sjælland Sygehusplan 2010-2020 Hovedsygehus i Køge Akutsygehuse i Holbæk, Slagelse og Nykøbing Falster. Specialsygehuse i Roskilde og Næstved Sygehusplan 2010 Sygehusbyggeri
Læs mereEnergirenovering ESCO Region Midtjylland
Energirenovering ESCO Region Midtjylland Teknisk chef Stig Tofteberg Teknisk chef Svend Christiansen. Hvad er ESCO (Energy Service Company) ESCO leverandør: større virksomhed med stærke kompetencer inden
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2012 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2012. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereESCO-Erfaringer v/ Flemming Schmidt. 2. november FBBB, VIA University College og Horsens Kommunes Klimaråd
ESCO-Erfaringer v/ Flemming Schmidt 2. november 2011. FBBB, VIA University College og Horsens Kommunes Klimaråd ESCO-Screening Typisk udfordring i kommunerne: Investeringsefterslæb i klimaskærm Tilbagebetalingstid
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens
Læs mereEnergimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger
Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan
Læs mereErfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes
Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering
Læs mereKorsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy
Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...
Læs mereGrønt Regnskab Overordnede tendenser
Grønt Regnskab 2013 Overordnede tendenser Intro Målet for 2013 er nået! Investeringer og uddannelsesplaner har båret frugt og forbruget af el, varme og vand er faldet. Til gengæld står vi med et paradoks,
Læs mereEnergieffektivisering et overblik
Energieffektivisering et overblik Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2018, Sorø, den 30. august 2018 Side 1 Kort status Opvarmning boliger: Store besparelser siden 1979 Men stigning de sidste tre år
Læs mereMiddelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen
Middelfart kommune Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen Middelfart kommune Vision: Vi bygger broer til fremtiden Den grønne vækstkommune
Læs mereINVESTERINGSOVERSIGT 2012 Rådighedsbeløb
prisniveau 2012 Før 2012 Overført 2012 2012 i alt 2013 2014 2015 2016 2017-2021 I alt Hovedkonto 1. Sundhed Sygehusplanen Hovedprojekter Psykiatri i Slagelse (GAPS) 53.794 7.663 124.905 132.568 345.906
Læs mereEnergiledelse og energibesparelser. Energiledelse, hvorfor og hvordan Eksempler, industri Eksempler, kontorbyggeri
Energiledelse og energibesparelser 1 Energiledelse, hvorfor og hvordan Eksempler, industri Eksempler, kontorbyggeri Hvorfor er energiledelse? Der kan ofte spares minimum 30% på energi omkostningerne 2
Læs mereCO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed
CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.
Læs mereEnergiledelse Hvordan kommer vi i gang?
Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Læs mereBæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus
Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?
Læs mereNye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd National Energy Efficiency Action Plan! Den danske NEEAP indmelding til Kommissionen skete den 28.4.14!
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereVallensbæk k Kommunale Ejendomme. ESCO i Vallensbæk 1
ESCO i Vallensbæk Vallensbæk k Kommunale Ejendomme ESCO i Vallensbæk 1 Indledning Et ESCO er en relativ ny forretningsmodel for energirigtig renovering af offentlige og private ejendomme påp det danske
Læs mereFN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi
FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi 2020-2023 Regionsrådets budgetaftale 2019 Region Syddanmark skal arbejde for at understøtte FN s verdensmål, der også har betydning for regionens driftsområder.
Læs mereHandlingsplan for energi- og miljøarbejde Ver. 1-29.07.2009
1.0 Indledning... side 1 1.1Anvendelseområde... side 1 1.2 Økonomi side 2 1.3 Kompetencefordelingsplan.... side 2 1.4 Tidsplan. side 3 2.0 Delplaner... side 4 2.1 Indsatsområder.. side 5 2.2 Opbygning
Læs mereNiels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne
Læs mereSammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008
Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereGrønt regnskab 2014. Foto: Mogens Bjørnlund
Foto: Mogens Bjørnlund Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Forbruget af el, varme og vand 7 - Totalforbrug hospitalerne 9
Læs mereÅrlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr.
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Overgårdsvej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-021415 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereET MINI-KRAFTVARMEANLÆG
SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.
Læs mere