Energi- og miljøredegørelse for

Transkript

1 Energi- og miljøredegørelse for 2012

2 Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder....side 4 4. Organisering...side 7 5. Forbrugstal side 7 6. Konklusion side 11 Bilag: Bilag 1: Udlån fra lånepuljen til energibesparelser Bilag 2: Projektstatus fra REEEZ-sekretariatet for 1. år. Bilag 3: Energipartnerskab med SEAS-NVE.

3 1. Forord: Energi- og miljøredegørelsen for 2012 beskriver de indsatsområder, der har været fokus på i Afsnittene er suppleret med bilag. Redegørelsen indeholder desuden afsnit om politisk vedtagne projekter, som skal udføres i 2013 og senere. Endelig er virksomheden Region Sjællands forbrug af el, varme og vand opgjort, og der sammenlignes med forbruget i 2009, 2010 og Resume: I 2012 er der igangsat og gennemført en række energibesparende projekter. Projekterne er i stor udstrækning koordineret af energi- og miljøstyregruppen, og gennemført i tæt samarbejde mellem virksomhedsområderne og KU Byg. Der er gennemført en række anlægs- og driftsprojekter, hvor bl.a. energipuljen har vært anvendt som finansieringskilde. REEEZ / ELENA-projektet hvor regionen og 12 kommuner aftalte at indsende en fælles ansøgningen med en samlet investering på ca. 465 mio. kr., blev godkendt af EU i februar Projektet omhandler investeringer i efterisolering, udskiftning af vinduer, etablering af solceller og varmepumper samt optimering af energi-forbrugende installationer m.m. EU- midlerne går til ekstern rådgivning i forbindelse med den indledende planlægning, og drift af sekretariatet der på overordnet plan skal styre projektet i 3 år. I det første år har de 13 deltagere samlet investeret omkring 137 mio. kr., heraf har regionen investeret ca. 17 mio. kr. Regionsrådet besluttede ultimo 2012 at der skal etableres ladestandere for el-køretøjer ved en række geografier. Dette for at fremme anvendelsen af el-biler for ansatte og besøgende på især sygehuse. Øget fokusering på bæredygtigt byggeri nedfører at regionen i samarbejde med de 4 andre regioner og Green Building Council planlægger udarbejdelse af en dansk udgave af DGNB for sygehuse. DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) er en tysk bæredygtigheds-certificerings model der ud over fokus på miljø, også medtager det sociale og økonomiske. Modellen forventes anvendt på fremtidige sygehusbyggerier. Der blev indgået energipartnerskab med SEAS-NVE i august Aftalen der på overordnet plan omhandler områder som energibesparelser, IT-området, transport og vedvarende energi, indeholder ikke udveksling af økonomiske midler. Indkøb af el for årene 2013, 2014 og 2015 samt for naturgas i 2013, blev udbudt i 2012, og aftaler for begge områder indgået medio Folketingets Energiforlig i 2012 medførte at Go Energi blev nedlagt i den oprindelige form, og Kurveknækkeraftalen indgået i 2011 for at styrke indsatsen på især adfærdsområdet blev dermed opsagt ultimo

4 Adfærdskampagner rettet mod alle ansatte er gennemført ultimo 2011, og kampagner målrettet afdelinger med meget højt forbrug på sygehusene blev gennemført primo Kampagnerne på sygehuse blev gennemført i samarbejde med Go Energi og SEAS-NVE. Klimaregnskab for virksomheden Region Sjælland for årene , blev fremlagt til orientering for Regionsrådet i efteråret Den samlede CO 2 -påvirkning fra regionen indenfor energiforbrug, transport og generelt vareforbrug er opgjort, og indgår det første regnskab for årene Energidata fra energi- og miljøredegørelse i perioden , har dannet grundlag for de værdier som vedrører energiforbruget i regionens bygninger i det kommende klimaregnskab. Der er i 2012 igangsat arbejde omkring eb handlingsplan for regionens klimaindsats. Energi- og miljøstyregruppen har primært fokuseret på konkrete projekter som f.eks. energipuljeprojekter, etablering af solceller og ladestandere samt fælles adfærdskampagner. ERFA-gruppen på tværs af de 5 regioner har bl.a. diskuteret mulighederne for energi- og miljøcertificering af byggeri, ensartet indberetning af energiforbrug, udarbejdelse af sammenlignelige klimaregnskaber samt ELENA-ansøgninger i de øvrige regioner. Region Sjællands forbrug af el og vand er streget i 2012 set i forhold til Det klimakorrigerede varmeforbrug er reduceret i samme periode. El-forbruget er øget med 4,7 % og vandforbruget er øget med 11 %. Det klimakorrigerede varmeforbrug er reduceret med 4,3 %. Fra 2009 til 2012 er elforbruget stort set uændret, vandforbruget er øget med 2,4 % og det klimakorrigerede varmeforbrug reduceret med 3,2 %. Det vurderes at el-forbruget, til trods for en række investeringer i el-besparelser, er øget fra 2011 til 2012 på grund af øget brug af el-forbrugende behandlingsudstyr. Der har således, som følge af øget behandlingsaktivitet og øget hjemtagning været en aktivitetsstigning på 4 % fra 2011 til Vandforbrugets stigning er lidt sværere at give en plausibel forklaring på. Det er dog konstateret et sted at et brud på en ledning har medført et meget stort vandspild. Det vurderes at det faldende klimakorrigerede varmeforbrug skyldes energispareindsatsen og ændringer i anvendelse af bygninger. Muligheden for aflæsningsfejl ved de enkelte geografier, er stadig en potentiel fejlkilde. Dette sammenholdt med at enkelte geografier stadig ikke opgør og indrapporterer forbrug jævnligt, medfører at forbrug ikke kan betragtes som fuldt ud valide. Der arbejdes kontinuerligt for at kunne indhente valide data. 3

5 3. Indsatsområder: Energi- og miljøindsatsen har i 2012 har fokuseret på at færdiggøre projekter, som var planlagt til udførelse. Samtidig er der igangsat en række nye projekter, der vil medvirke til at reducere energi- og ressourceforbruget fremover. Planlægningen er sket i samarbejde med virksomhedsområderne, og i stor udstrækning koordineret via energi- og miljøstyregruppen. Opgaverne har typisk omhandlet områderne: Drift. Anlæg. Indkøb. Adfærd. Klimaregnskab. Drift og Anlæg: Eksisterende bygningsdrift: Driftsenhederne ved virksomhedsområderne gennemfører løbende energioptimeringer med henblik på at reducere el-, varme- og vandforbruget. Det tilses at der installeres og monteres de mest energi- og ressourcebesparende komponenter når der udskiftes til bl.a. nye cirkulationspumper, lyskilder og ventilatorer. Energipulje: I 2012 har energipuljens midler været disponeret til; efterisoleringsprojekter, udskiftning af alm. lysstofrør til LED-belysning, renovering af ventilations- og køleanlæg. Udlån fra lånepuljen fremgår af bilag 1. REEEZ (ELENA): EU godkendte i februar 2012, under ELENA-ordningen, en fælles ansøgning fra Region Sjælland og 12 kommuner i regionen Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Køge, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Greve og Vordingborg. Partnerne har indgået aftale omkring en samlet investering på ca. 465 mio. kr. i energirenoveringer (efterisolering, udskiftning af vinduer m.m.), investering i vedvarende energianlæg (solceller, varmepumper, solvarme m.m.) og øge anvendelsen af elbesparende udstyr. Regionens andel udgør 70 mio. kr. Selve investeringen i renoveringer og vedvarende energianlæg kan regionen og kommunerne lånefinansiere, og det der gives tilskud til fra EU, er midler til ekstern rådgivning i forbindelse med den indledende planlægning, og drift af sekretariatet der på overordnet plan skal styre projektet i 3 år. Sekretariatet der holder til i Regionshuset, har været fuldt bemandet siden maj Solceller: 4

6 Regionsrådet godkendte i august 2012 etablering af solcelleanlæg for 15 mio. kr. dette forventes at bidrage til reduktionen af CO 2 udslippet. Udbud for sygehusene i Roskilde, Holbæk, Slagelse, Næstved, Nykøbing F., psykiatrien i Vordingborg, Synscenter Refsnæs og Regionshuset blev gennemført i oktober 2012, med forventet afslutning af det samlede projekt inden udgangen af Uforudset langsommelig myndighedsbehandling ved flere kommuner og vejrlig medførte, at projektet først forventes afsluttet i første halvår af Projektstatus fra REEEZ-sekretariatet for 1. år fremgår af bilag 2. Ladestandere til el-køretøjer: For ligeledes at bidrage til reduktionen af CO 2 udslippet og fremme anvendelse af el-biler, har Regionsrådet i november 2012 besluttet at der skal etableres ladestandere til el-køretøjer ved sygehusene i Nykøbing F., Næstved, Slagelse, Ringsted, Holbæk, Roskilde og Køge samt ved Psykiatrien i Vordingborg og Regionshuset. Projektet gennemføres som et 3-årigt forsøgsprojekt i samarbejde med CLEVER A/S, og muliggør at ansatte og besøgende kan oplade en el-bil, under ophold på de omtalte geografier. Afregning foregår direkte mellem brugeren og CLEVER A/S, og projektet evalueres efter de 3 år. Om-, til- og nybyggeri: Ved udbud af anlægsopgaver stilles der krav om energi- og miljømæssige forhold. På den baggrund er der gennemført en række energi- og miljøscreeninger af byggeopgaver. I 2011 blev det besluttet at udpege Kalundborg Sundheds- og Akuthus som pilotprojekt, hvor et forsyningsselskab energiscreener projektet i stedet for de projekterende rådgivere. Dette for at afprøve om værdien er større ved denne metode, end det der konstateres under den normale procedure med de projekterernes spareforslag. Energiscreeningen af nybyggeriet i Kalundborg er gennemført i 2012, og en række anbefalinger har været mulige at medtage indenfor den afsatte anlægsøkonomi. Det drejer sig om; optimering af ventilationsanlæg og etablering af solvarmeanlæg. På baggrund af projektet i Kalundborg vurderes det, at det øger fokus på energioptimering, når en rådgiver der ikke varetager selve projekteringen, står for energiscreeningen. Modellen overvejes fra sag til sag afhængig af opgavens størrelse. Større byggerier bl.a. det nye psykiatriprojekt GAPS i Slagelse er screenet ud fra DGNB. Universitetssygehuset i Køge planlægges ligeledes certificeret ud fra DGNB eller en lignende model. Certificeringsordningen, DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen), som DK-GBC (Green Building Council) har valgt at arbejde videre med, er en tysk bæredygtigheds-certificerings model, der meget specifikt analyserer en bygning ud fra de tre dimensioner; miljø, de sociale og økonomi, giver til sammen et samlet billede af bæredygtigheden. Det betyder, at det ikke blot er f.eks. energiforbruget og materialerne, der analyseres, men også indeklimakomfort, kunst og bygningens rumlige fleksibilitet. Energipartnerskab: Der blev i 2012 indgået energipartnerskab med SEAS-NVE. Partnerskabet der fokuserer på; reduktion i CO 2 -udledning, energieffektivisering, energiscreening af nybyggeri, adfærd, IT-fibernet, transport og vedvarende energi, dækker både virksomhedsområderne og tværgående centre. Der har i 2012 været 5

7 aktivitet på flere af de omtalte områder, bl.a. har SEAS-NVE forestået energiscreeningen af Kalundborg Sundheds- og Akuthus, SEAS-NVE har deltaget aktivt i en række workshops på sygehusene med henblik på energirigtig adfærd primært rettet mod kliniske afdelinger og laboratorier, der har været fokus på etablering af ladestandere til el-køretøjer hvor der, som beskrevet andet sted, er indgået aftale med en leverandør. Partnerskabet indeholder ikke udveksling af økonomiske midler Aftale fremgår af bilag 3. Indkøb: Energiindkøb: Indkøb af el for årene 2013, 2014 og 2015 samt naturgas for 2013, blev udbudt i 2012, og aftaler for begge områder blev indgået medio El-priser er faste for de omtalte år, og variation i den faktiske el-udgift kommer derfor til at afhænge af ændringer i prisen for distribution og afgifter. Naturgasprisen er variabel og fastsættes med udgangspunkt i prisen på den nordiske gasbørs til forskel fra den tidligere aftale, der havde en variabel pris fastsat på basis af fuel olie-børsen. Priser for 2012 viser at ændringen i aftalen har været en fordel for regionen i Adfærd: Kurveknækkeraftale: Som en konsekvens af energiforliget i Folketinget i 2012, blev Go Energi nedlagt medio Kurveknækkeraftalen som Region Sjælland indgik i 2011 blev dermed opsagt, og betyder, at vi fremadrettet ikke kan gøre brug af en række uvildige konsulentydelser fra Go Energi. Fælles adfærdskampagner: Regionsrådet vedtog i forbindelse med budget 2011 at afsætte 0,5 mio. kr. til en adfærdskampagne. Kampagnen der er planlagt mellem Kommunikation og KU Byg blev ultimo 2011 indledt med en intranetbaseret kampagne rettet mod alle ansatte, med gode råd som; at slukke lyset, slukke pc er, lukke for varmen m.v. Den anden og mere målrettede kampagne henvendt mod sygehusene hvor især de kliniske afdelinger og laboratorier begge med stort forbrug var målgruppen, blev gennemført primo De enkelte sygehuse stod selv for indbydelser så det blev sikret at de rette personer deltog. Ved de 6 planlagte workshops på sygehusene i Nykøbing F., Næstved, Slagelse, Køge, Roskilde og Holbæk, deltog Go Energi med oplæg om mulighederne indenfor reduktion i energiforbrug for sygehusudstyr. SEAS-NVE der også var inviteret deltog i debatterne, og bidrog med forskellige løsningsmodeller. De 6 workshops må betegnes som succesfulde, da der var stort engagement blandt deltagerne, og det blev konstateret at der allerede er gang i mange gode tiltag på adfærdsområdet, og at personalet i stor udstrækning anvender udstyr m.v. med omtanke m.h.t. besparelser på energiområdet. Som afslutning på kampagnen, blev der i 2012 udskrevet en konkurrence, hvor en afdeling i virksomheden blev opfordret til at indsende en beskrivelse af et allerede gennemført energispareprojekt, som kan inspirere andre. Vinderen af de kr. blev; Ortopædkirurgisk Elektiv Enhed på Næstved Sygehus, der har udarbejdet en fast procedure for hvorledes alt el-forbrugende udstyr sikres slukket når sidste 6

8 person forlader afdelingen. Modellen kan umiddelbart overføres til andre afdelinger på grund af dens generalitet. Klimaregnskab: Klimaregnskabet for virksomheden Region Sjælland for perioden blev fremlagt Regionsrådet til orientering i september Klimaregnskabet omhandler ud over CO 2 - påvirkningen fra energiforbruget i regionens bygninger, også påvirkningen fra transportområdet og forbrug af varer. Regnskabet giver et samlet overblik over regionens klimapåvirkning for årene Energidata fra energi- og miljøredegørelse i perioden , har dannet grundlag for de værdier som vedrører energiforbruget i regionens bygninger i det kommende klimaregnskab. Der er i 2012 igangsat arbejde omkring eb handlingsplan for regionens klimaindsats. Driftsregnskabet viser en reduktion i CO 2 -udledningen fra til ton, mens anlægsregnskabet viser en stigning fra til ton. Driftsregnskabet er et udtryk for hvor effektivt regionen drives, mens anlægsregnskabet er et udtryk for hvilke investeringer der er fortaget i anlægsprojekter, større behandlingsudstyr, transportudstyr, inventar og IT-udstyr m.v. Det vil sige anlæg og udstyr der afskrives over en årrække. 4. Organisering: Energi- og miljøstyregruppen har primært drøftet konkrete projekter herunder energipulje- og solcelleprojekter. Disse er beskrevet under øvrige afsnit. Den tværregionale ERFA-gruppe for energi og miljø har afholdt 4 møder, og disse møder som afholdes på skift i de 5 regioner har til formål at vidensdele indenfor energi- og miljøområdet. Emner behandlet i 2012, har bl.a. været; en dansk udgave af DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) for sygehusbyggerier som kan anvendes fremadrettet (dette arbejde blev igangsat ultimo 2012), ny energiaftale mellem DR og Staten (Energistyrelsen) der først forventes indgået 2013/2014, procedure for ensartet indberetning af energiforbrug til Staten (Energistyrelsen), ELENA-ansøgninger for de øvrige regioner hvor Region Sjællands erfaringer anvendes, udbudsmodeller for bl.a. solcelleprojekter, optimal anvendelse af ekstraordinære lånemidler på energiområdet for Kvalitetsfondsbyggerier. 5. Forbrugstal: Forbruget af el og vand er streget i 2012 set i forhold til Det klimakorrigerede varmeforbrug er reduceret i samme periode. El-forbruget er øget med 4,7 % og vandforbruget er øget med 11 %. Det klimakorrigerede varmeforbrug er reduceret med 4,3 %. Fra 2009 til 2012 er el-forbruget stort set uændret, vandforbruget er øget med 2,4 % og det klimakorrigerede varmeforbrug reduceret med 3,2 %. Det vurderes at el-forbruget, til trods for en række investeringer i el-besparelser, er øget fra 2011 til 2012 på grund af øget brug af el-forbrugende behandlingsudstyr. Der har været en aktivitetsstigning på 4 % fra 2011 til Vandforbrugets stigning er det lidt sværere at give en plausibel forklaring på. Det er dog i 2012 konstateret et brud på en større vandledning hvilket har medført et meget stort vandspild. Det vurderes at det faldende klimakorrigerede varmeforbrug skyldes energispareindsatsen og ændringer i anvendelse af bygninger. 7

9 Andre årsager til øget henholdsvis reduceret forbrug kan være aflæsningsfejl ved de enkelte geografier. Da det er en række forskellige personer med mere eller mindre erfaring i f.eks. aflæsning og opgørelse i energienheder, der indsender forbrugstal, vil der være en mindre fejlmargen i opgørelsen. En fejlmargen som ikke i det store billede vil ændre tendenser i fald eller stigninger. Det samlede el-forbrug i 2010 udgjorde kwh, i kwh og i kwh. Af tabel 1 fremgår det samlede forbrug og af tabel 2 fremgår forbruget pr. virksomhedsområde i kwh og i kwh/m2. Tabel 1: Samlet el-forbrug i kwh for

10 Tabel 2: Elforbruget i kwh/m 2 for Det samlede klimakorrigerede varmeforbrug i 2010 udgjorde kwh, i kwh og i kwh. Af tabel 3 fremgår det samlede forbrug og 4 fremgår forbruget pr. virksomhedsområde i kwh og i kwh/m 2. Tabel 3: Samlet klimakorrigeret varmeforbrug i kwh for

11 Tabel 4: Klimakorrigeret varmeforbrug i kwh/m 2 for Det samlede vandforbrug i 2010 udgjorde m 3, i m 3 og i m 3. Af tabel 5 fremgår det samlede forbrug og af tabel 6 fremgår forbruget pr. virksomhedsområde i m 3 og i m 3 /m 2. Tabel 5: Samlet vandforbruget i m 3 for

12 Tabel 6: Vandforbruget i m 3 /m 2 for Hvis forbrugstal sammenlignes med de redegørelser der er udarbejdet i 2009, 2010 og 2011, kan der forekomme mindre afvigelser. Dette skyldes primært at forbruget løbende tilpasses, for at opnå så valide forbrugstal som muligt. Alle forbrugstal er ekskl. kendt forbrug til procesenergi. Procesenergi er det el-, varme- og vandforbrug som anvendes i forbindelse med drift af centralkøkkener, vaskerier m.m. Forbruget som er kendt er fratrukket det samlede forbrug. Der kan være en mindre andel af procesenergi medtaget i det opgjorte forbrug bl.a. i de tilfælde, hvor der ikke er etableret separate målere ved forbrugsstedet. 6. Konklusion. I 2012 har de primære aktiviteter omhandlet implementering og afslutning af en række praktiske projekter, bl.a. ved brug af den regionale lånepulje til energibesparelser og driftsmidler ved virksomhedsområderne. Mange af disse har en tilbagebetalingstid på 5 år eller derunder. Implementeringen af REEEZ / ELENA-projektet medfører at der nu også kan investeres i en række projekter med længere tilbagebetalingstid, som f.eks. solcelleprojektet der blev igangsat efteråret Energilånepuljen disponeres til REEEZ-projekter i perioden 2013 og Opsigelsen af Kurveknækkeraftalen indgået med Go Energi i 2011, som konsekvens af energiforliget i Folketinget, medfører at Region Sjælland fremadrettet skal bruge mere tid på at tilvejebringe uvildig rådgivning med henblik på adfærd og energibesparelser indenfor det tekniske område. SEAS-NVE har i 2012 deltaget i energisparindsatsen bl.a. i forbindelse med workhops på sygehusene. Energipartnerskabet mellem SEAS-NVE og regionen indgået i 2012, fokuserer desuden på IT- og transportområdet og indenfor vedvarende energi. På transportområdet er der i 2012 igangsat et 3-årigt 11

13 forsøgsprojekt hvor der på sygehuse og ved Regionshuset etableres ladestandere til el-køretøjer, for at fremme anvendelsen af alternativ transport. Fra 2009 til 2012 er el-forbruget stort set uændret, vandforbruget er øget med 2,4 % og det klimakorrigerede varmeforbrug reduceret med 3,2 %. Det vurderes at el-forbruget, til trods for en række investeringer i el-besparelser, er stabilt på grund af øget brug af el-forbrugende behandlingsudstyr. Der har alene fra 2011 til 2012 været en aktivitetsstigning på 4 %. Stigning i vandforbruget er lidt sværere at give en plausibel forklaring på. Men årsagen til stigning i forbrug fra 2011 til 2012 skyldes bl.a. et brud på en vandledning. Det vurderes at det faldende klimakorrigerede varmeforbrug skyldes energispareindsatsen og ændringer i anvendelse af bygninger. Der er stadig en række fejlkilder som fejlaflæsninger eller manglende aflæsninger, som kan påvirke forbrugsopgørelser nu og fremover. Samarbejdet i energi- og miljøstyregruppen og den tværregionale ERFA-gruppe for Energi- og Miljø fastholdes, for at sikre energiindsatsen på lokalt og nationalt plan. Dette skal bl.a. ske gennem udførelse af energirelaterede projekter, og øget fokusering på at regionerne arbejder hen mod at forbrugstal og klimaregnskaber forhåbentlig kan sammenlignes. 12