NATUR TIL KULTUR NATURSMYKKER OG TILBEHØR
|
|
- Victor Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NATUR TIL KULTUR NATURSMYKKER OG TILBEHØR Gruppe C - Cæcille Winkel, Dorte Lynge, Katrine Rosendahl Olsen, Line Langstrup Petersen
2 Titelblad Årgang 12S - VNT 4. Semester 2014 Pædagoguddannelsen UCSJ, Campus Roskilde Fag: Projekttitel: Værksted, Natur og Teknik Natur til Kultur - Natursmykker og tilbehør Afleveringsdato: Den 28. maj 2014 kl Underviser: Hanne Hauer Antal sider i alt: 6,5 Antal anslag: normalsider á anslag inkl. mellemrum Antal bilag: 0 Forside: Billeder af egne produkter Udarbejdet af: Cæcille Winkel Dorte Lynge Katrine Rosendahl Olsen Line Langstrup Petersen Side 1 af 10
3 Indhold Titelblad Emne / Tema / Materiale Mål gruppe: Børn / brugere Målsætning Midler Metoder Dokumentation som det tænkes i forløbet med børn Pædagogens rolle før, under og efter forløbet Evaluering: Hvorledes gik forløbet? Forventninger til forløbet Refleksioner... 8 Litteraturliste... 9 Side 2 af 10
4 1. Emne / Tema / Materiale Vi har valgt emnet Natur til kultur - natursmykker og tilbehør, da det vækker stor interesse hos os alle. Smykker er en del af vores personlige udtryk og identitet, alle kan forholde til smykker, endvidere er der mulighed for at, lave smykker med personlig præg. Smykker kan f.eks. være symbolværdi for rigdom, forfængelighed eller religiøse grunde. I vores kultur går mange kvinder med smykker og andet tilbehør, og det kunne være spændende at være kreativ med materialerne og lave nogle smykker efter eget ønske. Smykker er en meget gammel del af vores kultur, man kan/har fundet udsmykkede kroppe og klæder med æstetiske og symbolske markører, der kan spores tilbage til mennesker, der levede for ca år siden. 1 Det kunne være spændende at vise det visuelt for børnene, hvor lang tid siden år er f.eks. kropsligt i skolegården, hvor vi laver en målestok for hvor langt man skal løbe, for at være år gammel, og derefter løbe så langt som deres egen alder. Vi synes, det kunne være spændende at undersøge, hvilke naturmaterialer der kan bruges til at lave smykker, tilbehør, og derefter afprøve det. Vi har valgt at fokusere på SFO børn, da de er nysgerrige og læringsparate. Vi vurdere, at denne kreative proces er afstemt til en SFO, da det kan hjælpe børnene til selv, at tænke kreativt og finde på egne måder, at lave smykker og tilbehør på. Vi vil lære børnene metoder til, at bearbejde materialerne og udvide deres kompetencer indenfor natursmykker og tilbehør. Indenfor CKF punkt a Håndværk, kunst, natur og teknik, har vi valgt at fokusere på, at lave perler af ler træperler, våd filtning af bolde til armbånd og halskæder, nåle filtning af brocher, blomster til blomsterkranse, prangerpung af læder og lædersnor. Vi har valgt, at vi vil brænde vores ler- og træperler på et bål. Vi vil snitte og brænde en ske af træ. Indenfor CKF punkt b Værksted, natur og friluftsliv i pædagogisk perspektiv, har vi valgt at benytte værkstedet, til bearbejdning af de materialer, vi finder i naturen. Indenfor CKF punkt c Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv samt billede- og formskabende arbejde. Her har vi valgt at bruge naturen som base, hvor vi skal finde de materialer, der kan benyttes til smykker eller tilbehør. Børnene skaber selv formene på smykkerne, ved at bruge deres egne fantasi, idet der ikke er et fast resultat, for hvordan smykkerne skal se ud. Ifølge Piaget 2 er mennesket født som et nysgerrigt væsen, der har en medfødt evne til, at imitere andre. Dette skaber et godt grundlag for vores aktivitet. Vi vurdere ikke alle i målgruppen har interesse i, at lave smykker. Man kunne derfor udvide projektet til også, at indeholde muligheder for at lave våben. På grund af tidspresset har vi valgt kun, at fokusere på natursmykker og tilbehør. Vi forventer dog, at bålet kan tiltrække rigtig mange til vores aktiviteter. Vores egen proces højdepunkter var bl.a. hvor nemt det var, at lave træperler af hylde grene, hvor stor forskel der var på at brænde lerperler i savsmuld eller i sand, samt hvor nemt det var at arbejde med farvet 1 _og_s%c3%b8lvsmedekunst,_smykker_og_stene/smykker 2 schweizisk Psykolog Piaget ( ) Side 3 af 10
5 kobbertråd. Vi havde krise med vores planlagte proces da gløden ikke fungerede optimalt til, at lave fordybning i skeen. 2. Mål gruppe: Børn / brugere VI har valgt, at vores målgruppe skal være SFO børn. Det begrunder vi med at vores aktiviteter, eventuelt kan kombineres med læring i skolen. Endvidere kræves fantasi, forståelse for naturmaterialer og lysten til at lære. En analyse af forudsætningerne hos SFO børn der er i den kreative proces benyttes Len Semenovich Vygotskij 3 Zone for Nærmeste Udvikling. Herigennem er børnene aktiv medskaber af egen udvikling i samarbejde med andre 4, således får børnene også ejerskab af processen. De fem elementer (fuld koncentration og opmærksomhed, Høj grad af indre motivation, matchende udfordringer og kompetencer, manglende tidsfornemmelse samt virkelyst og fordybelse) fra Flowteorien beskrevet af Mihaly Csikszentsmihalyi 5 er også gældende for børn, når børnene oplever flow kan det give en positiv identitetsdannelse 6. De forventede læringsbehov vurdere vi bl.a. til at børnene har behov for, at lære at bruge deres skabende fantasi, som Piaget 7 beskriver det: støtter fantasien barnet i problemløsningssituationer 8, hvilket vi gerne ville se tegn på ved vores aktivitet. Endvidere bliver Piaget teori omkring Assimilation 9 samt Akkommodation 10 også en del af vores aktivitet. Kreativiteten har en stor andel i arbejdet med vores aktivitet, da vi vurdere at børnene vil få brug for at eksperimentere med at lave natursmykker, samt arbejde med værkstedsarbejde. Dette vil forbedre børnenes kompetencer, idet al udvikling grundlægges i famlende eksperimentering ifølge Freinets teori Målsætning Vores mål er, at børn i SFO får styrket deres naturfaglige viden, at de får stimuleret deres kreativitet og fantasi. Vi vil lære hvordan det er, at opbygge en projektuge for børn i SFO alderen og reflektere over, hvordan børnenes reaktion er på denne. Vi vil bruge Malcolm Ross modellen, som analysering af dette projekt. Vi vil gerne blive endnu klogere på, hvordan læring kan skabes ved hjælp af udepædagogik, med afsæt i bearbejdelsen af naturmaterialer. Vi vil være opmærksomme på, at skabe et læringsmiljø, der anspore 3 Russisk psykolog ( ) 4 Ringsted, side 75 5 Ungarsk-amerikansk psykolog ( ) 6 Ringsted, side 79 7 schweizisk Psykolog Piaget ( ) 8 Ringsted, side Man bygger mere viden, på noget som der er lært 10 Ny viden udvikles 11 Ringsted, side 229 Side 4 af 10
6 børnene til benytter de udviklingsmuligheder, der er i naturen samt bidrage til børnene får en øget motivation Midler Vi vil igangsætte en projektuge der handler om smykker og generelt tilbehør som naturen kan give os. Kan vi lave træperler ud af hylde grene? Hvordan brænder man ler perler på bål etc. Vi mener det er vigtigt, at benytte naturen/udepædagogik som læringsrum. Vi har læst om, hvordan naturoplevelser kan påvirke børnene til, at blive nysgerrige, undersøgende og læringsparate. 13 Vi vil udvide vores kreativitet ved, at tænke ud af boksen for hvad man "normalt" ville lave smykker af, men vi vil også lave almindelige smykker. Vi vil også gerne benytte metoder som, knytte, hækle, strikke og flette. Yder mere vil vi tage udgangspunkt i forskellige teoretikere som beskrevet under punkt 2, samt Berit Baes anerkendelsesteori, herunder skabe rummelig mønstre. 14 Vi mener, at alle disse teoretiker hænger sammen, hvis man vil udvikle et didaktisk forløb med de rigtige forudsætninger. Når vi skal arbejde med den kreative proces, vil vi benytte de praktisk-kreative værksteder og være opmærksomme på værkstedsarbejdet ikke bliver undertrykkende. Børnene skal ikke fratages deres selvbestemmelse og deres egne selvopfunden produkter. 15 Vi vil forholde os til den didaktiske litteratur i form af læreplaner og tilrettelægge aktiviteten herefter. 5. Metoder Vi vil igennem vores proces omkring bearbejdelse af ler perler, beskrive vores struktur forløb igennem Malcolm Ross didaktiskmodel. Leg: Legen spiller en central rolle i denne proces, fordi barnet igennem dets leg for skabt en æstetisk kunnen. Ifølge Ross er det vigtigt at inddrage legen, da man igennem legen for skabt kreativitet og bliver meningsfuldt for barnet. 16 Impuls: Vi vil igennem vores bearbejdelse af ler perler prøve, at påvirke barnets følelsesmæssige system og derigennem få skabt en impuls hos det enkle barn. Det er vigtigt, at vi som pædagoger er med til at få skabt en nysgerrighed hos barnet. Derudover er det vigtigt, at vi imødekommer barnets ønsker, nysgerrighed og anerkender barnets impulser for hvordan perlen skal se ud. Skal perlen laves i forskellige farver ler, hvordan skal den brændes over bål eller i ovn, hvilken facon skal perlen have m.m. 17 Sansning: Under vores aktivitet styrker vi både barnets sekundærsanser(syn, høre, smags, lugte sanser) og 12 Edlev, side Edlev, side Ringsted, side Ringsted, side Ringsted, side Ringsted, side 30 Side 5 af 10
7 primærsanserne(føle, muskel og led sansen), da barnet bliver stimuleret af de udtryk der kommer ude fra. Barnets primær og sekundære sanser bliver udfordret igennem aktivitet. Barnets muskler og led vil blive stimuleret når de skal være med til, at ælte leret og forme perlerne. Derudover bliver især lugtesansen stimuleret både fra bålets røg, men også igennem de materialer barnets arbejder med. 18 Fantasi: Vi mener det er vigtigt, at vi giver børnene mulighed for, at udfolde deres fantasi i forbindelse med formningen af perlerne og hvordan de skal behandles. Det er vigtigt, at børnene finder aktiviteten interessant, og dette mener vi sker, når barnet selv improviseres og derigennem giver deres eget personlig præg på perlen. Leontjew mener, at fantasien hos barnet er tæt forbundet til leg og tidligere erfaringer. Derudover opstår fantasien når noget ikke kan lade sig gøre. 19 Media: Vi har valgt, at bruge rødler og hvidt stentøjsler som materiale til perlerne, da vi ønskede at se om der vil komme nogle farve forskelle. Derudover har vi brugt forskellige instrumenter f.eks. slynge slebent og slynge uslebent til, at lave mønstre i perlerne, skæretråd, køkkenknive, træ, bålfad, tændstikker. Håndværksmæssig kunne: Baggrundsviden for processen f.eks. hvordan skal leret æltes, hvilke teknikker er der anvendt i processen. Vi har f.eks. valgt at bruge pølseteknik og tommelfinger teknik. 6. Dokumentation som det tænkes i forløbet med børn. Forløbet afsluttes med en udstilling af børnenes smykker, og en lille note med deres tanker bag deres valg af smykke og farver. I udstillingen ville der være en projektor hvor der vises foto fra børnenes proces som forældrene kan se. Man kunne eventuelt lave en stopmotion film af børnene og deres arbejde med materialerne. For at få den bedst mulige oplevelse af vores projekt mener vi det er vigtigt, at evaluere vores projekt efterfølgende. I vores evaluering vil vi lave et spørgeskema til børnene om hvordan de synes emnet/projektet er gået og hvad der kunne være blevet gjort bedre. Man kunne også følge Reggio Emilia 20 pædagogikken for brug af dokumentationen, hvor det er børnene selv der dokumentere processen, ved at tage billeder, lave plancher. På den måde kan pædagogerne se, hvad der optager børnene. 7. Pædagogens rolle før, under og efter forløbet Før: Pædagogens rolle før forløbet er, at skulle planlægge hvilke slags smykker og tilbehør der kan laves, og samtidig være åben for børnenes impulser. Pædagogen skal arrangere tidsrummet så, der er tid til at kunne fordybe sig. Endvidere er det relevant for pædagogen, at have noget baggrundsviden omkring f. eks lerperler og hvordan/ hvor længe de skal være i bålet. Vi tænker, at pædagogen skal benytte 18 Ringsted, side Ringsted, side Pædagogik der stammer fra Norditalien, anses for at være et menneskesyn, hvor der tages udgangspunkt i børnene og deres interesser Side 6 af 10
8 naturfagsdidaktikken, der hedder sejlads med kursen sat. 21 Da vi har et overordnet tema der indebærer natur til kultur fænomenet og nogle bestemte materialer. Der lægges op til, at barnet tager medansvar for egen læring, selv formulerer problemer og aktivt søger løsninger derpå. 22 Under: Pædagogens rolle under forløbet er, at være anerkendende og vejledende børnene til, at få det bedst mulige resultat. Pædagogen skal holde et overblik og holde ro og orden så børnene får mulighed for at fordybe sig i deres kreativitet og deres idéer. Pædagogen skal vedligeholde et flow i den kreative proces som ifølge Drothners model består af fantasi, kreativitet og æstetisk produktion. 23 Forløbet bliver derfor voksenstyret. Efter: Pædagogens rolle efter forløbet er, at kunne dokumentere, analysere og reflektere over forløbet. Både i samspil med kollegaer, forældre og børnene. 8. Evaluering: Hvorledes gik forløbet? Da vi havde flere forløb gennem vores aktivitet, gennemgår vi evalueringerne af nogle af vores delaktiviter: Lerperler: Vi havde læst i om arbejdet med ler på diverse artikler på nettet i grundbogen samt fået gode erfaring fra medstuderende. Vi formede lerperlerne, ved at rulle, trykke eller forme leret i den form vi ønskede. Det var svært at få leret jævnt på overfladen og meget svært at arbejde med rødleret, som var meget levende at arbejde med. Efter henvisning fra Hanne fik vi udvidet hullerne, da Hanne oplyste perlerne ville svinde med 10 % i tørre og brænde processen. Træske: Vi forsøgte os med tørt træ, men det var slet ikke til at snitte i, så vi ændrede trætypen til frisk træ, hvilket medførte et bedre flow i processen. Vi havde planlagt, at lave fordybningen med en glød i skeen, men der opstod problemer med dette, da træet var for vådt til, at ville brænde. Vi ændrede løsningen på at skabe en fordybning ved, at benytte et huljern. Ved alle processerne startede vi med, at benytte de planlagte midler og teknikker, men måtte ændre lidt i processen, da vi ikke fik det optimale resultat ud af dette. De pædagogiske kreative processer ved bålet gjorde, at bålet blev det fælles tredje 24, helt som vi forventede. Narrative kompetencer blev benyttet, da bålet skaber rum til fortællinger. Det var tydeligt, at læringsrummet vi benyttede var ved siden af barnet 25 Vi så også vigtigheden af at skabe rummelige mønstre, som Berit Bae beskriver i hendes teori om anerkendelse Edlev, side Edlev side Ringsted, side Edlev, side Edlev, side Ringsted, side 73 Side 7 af 10
9 10. Forventninger til forløbet Vores forventninger til forløbet er, at vi med vores aktivitet udvider børnenes kompetencer indenfor natur, bearbejdning af natur produkter, samt udvidelse af deres lyst til at eksperimentere, bruge deres fantasi og være kreative. Når vi laver aktiviteter i værkstedet forventer vi, at børnene er deltagende, nysgerrige og medskabende, ud fra de rammer vi har sat. Vi forventer vi får skabt en æstetisk pædagogisk praksis, som beskrevet i Malcom Ross model for samme praksis 27. Ved aktiviteter ved bålet forventer vi, at bålet bliver Det fælles tredje 28, hvor børnenes opmærksomhed bliver fanget. Når vi er ude i naturen og finde materialer forventer vi, at kunne benytte uderummets sociale muligheder: Forløse og bearbejde, styrke personlig integritet og autonomi, skabe indhold i fællesskab samt give plads til jævnbyrdige relationer. 29 Endvidere forventer vi, at skabe læring omkring de naturmaterialer vi finder. Læringsrummet vi forventer at benytte er ved siden af barnet 30 samt forsøge, at skabe assimilation og akkommodation fra Piagets teori, hvordan vi møder verden 31. Vi forventer børnene kommer i flow 32, når de arbejde med den kreative proces. Forhåbentlig får vi en positiv reaktion på vores aktiviteter, gerne med refleksioner om hvorledes opgaven måske kunne løses, endnu bedre med andre former for smykker. Vi forventer, at børnene er kulturskabende og kan skabe en positiv dialog omkring vores aktivitet. 11. Refleksioner Vores refleksioner for vores kreative proces er, at det var positivt hvor nemt det var, at arbejde med, at lave træperler ud af hyldegrene, samt hvor nemt det var at arbejde med farvet kobbertråd. Vi var overrasket over hvor stor forskel der var på, at brænde perler i savsmuld i forhold til sand. Perlerne i savsmuld var helt sorte, hvorimod perlerne i sand var stadig flotte i farverne. For endnu bedre succes med vores aktiviteter, ville det være en god idé, at få lært bedre baggrundsviden omkring teknikken med at udarbejde med træske, samt vi skulle have ordentligt værktøj såsom skarpe knive at arbejde med. 27 Ringsted, side Edlev, side Edlev, side Edlev, side Edlev, side Begreb fra Csikszentmihalyi Side 8 af 10
10 Litteraturliste Fagbøger: Edlev, Lasse Thomas: Natur og miljø i pædagogisk arbejde, 2. udgave, Munksgaard 2012 Ringsted Suzanne m.fl.: Plant et værksted, 3 udgave, Hans Reitzels forlag 2008 Web side: _og_s%c3%b8lvsmedekunst,_smykker_og_stene/smykker besøgt den Side 9 af 10
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereNavn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.
3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave
Læs mereBørnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION
ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.
Læs mereRESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune
RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Lege- og Læringsmiljøvurvering 218 RESULTATRAPPORT Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 4 2 LÆSEVEJLEDNING
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereVNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234
1. Naturens spisekammer - At skabe erfaringer gennem naturoplevelser. Først og fremmest har jeg valgt dette emne, da efter kort introduktion til det i undervisnings forløbet, fandt det interessant og inspirerende.
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereVÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK UCSYD
Didaktisk opgave VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK UCSYD December 2008 Til den didaktiske opgave, skal vi på en tur med en børnegruppe ud i skoven, hvor der skal samles ting, leges og læres. Temaet er valgt ud
Læs mereLæringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning
1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes
Læs mere3D Natur Billeder i Kasser
3D Natur Billeder i Kasser I kreativiteten såvel som i fantasien ligger frigørelsen, forandringen, fornyelsen, forundringen og fornøjelsen. Synops til mundtlig værkstedseksamen den. 27. februar 2006 Fyns
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs merePraktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktikopgaver Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever der er startet efter 1. januar 2016 Praktikopgaver til brug i elevernes praktikperioder De følgende seks praktikopgaver er udarbejdet
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereIDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup
IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen
Læs mereMed naturen som scene. At tænke med hænderne
Med naturen som scene. At tænke med hænderne Natur- og værkstedsopgaven er udarbejdet af: Helle D. Jørgensen Winnie Nielsen Lone Nyborg Ronald Petersen Afleveret den 09.05.2006 Antal anslag: 9.688 Vejledere:
Læs mereFaktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.
1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Science - Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for natur og naturfænomener....
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil
Læs mereEvaluering af pædagogiske læreplaner
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,
Læs merePædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj
Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereBørnehaven Guldklumpens læreplaner
Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereFortæl din livshistorie på en kreativ måde
Fortæl din livshistorie på en kreativ måde Projekt udarbejdet af Isak Pedersen og Miriam Primdahl Diakonhøjskolen 6. semester Afleveret den. 12. oktober Vejleder Kirsten Kühne Anslag 14.997 Fortæl din
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Østerhåb Udfyldt af gruppe: Rødder Dato: 9.9.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereBørn og Tryk! Bearbejdet af: Aise Bayrak E05 KA-fag fordybelses opgave: værksted Hindholm Socialpædagogiske Seminarium.
Børn og Tryk! Bearbejdet af: Aise Bayrak E05 KA-fag fordybelses opgave: værksted Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Emneformulering.2. Målgruppe.... 2. Middel/metode.3. Forberedelser og processen...3.
Læs mereKreativitet i leg og bevægelse. Praksisnært udviklingsprojekt i Albertslund
Kreativitet i leg og bevægelse Praksisnært udviklingsprojekt i Albertslund Pædagogisk konsulentopgave Case Børnehuset Troldehøj i Albertslund Kommune anvendte Trine Munkøe som pædagogisk konsulent på udviklingsprojektet
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereIndhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Forord På baggrund af folkeskolereformen og Byrådets godkendelse d. 11-03-2014 af, at fritidstilbuddet organiseres ud fra nedenstående pejlemærker, har
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereVirksomhedsplan 2014
Virksomhedsplan 2014 Vi har valgt at fortsætte arbejdet med egne og fælles indsatsområder i 2014, med opdaterede mål og handleplaner. Egne indsatsområder: 1. Udemiljø 2. Udvikling af læreplaner - Natur
Læs mereAlle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Læs mereEjby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for
Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereStrategi for læring Daginstitution Torsted
2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereEventyrhusets læreplan og handleplaner
Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.
Læs mereINDLEDNING:... 1 PROBLEMFORMULERING:...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING:... 1 PROBLEMFORMULERING:... 1 ARBEJDSSPØRGSMÅL 1:... 1 ARBEJDSSPØRGSMÅL 2:... 1 EMNEAFGRÆNSNING:... 1 BEGREBSAFKLARING:... 1 KREATIVITET:... 2 VÆRKSTEDSFAGLIGE METODER:...
Læs mereTema Mål Metoder Handleplan
Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 3 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere venskaber. At indgå i fællesskabets sociale spilleregler. At kommunikere med
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereProjekt Hoppeline. Fysisk aktiverende fortælling i dagtilbud
Projekt Hoppeline Fysisk aktiverende fortælling i dagtilbud Fakta om Hoppeline Et sundhedspædagogisk projekt drevet af KOSMOS videncenter for sundhedsfremme Støttet af Nordea-fonden Udviklet i samarbejde
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs mereGuldsmeden en motorikinstitution
Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,
Læs mereNavn Susanne Olesen Lisette Lindblad Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.
3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereAfrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.
Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereSolstrålen Læreplaner, 2013
Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs mereVi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.
Læreplaner. Vi har i ledelsesteamet lavet en strategi, som betyder at: alle 5 institutioner arbejder med samme læreplanstema vi arbejder med et læreplanstema i 2 måneder af gangen vi kommer gennem de 6
Læs mereLinjefag på pædagoguddannelsen
Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene
Læs merePædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag
Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole
Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...
Læs mereLæreplan - uddrag. Målsætning
Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og
Læs mereDet pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan
Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Daginstitutionen Solstrålen Nord Daginstitutionen Solstrålen Syd 1 Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Børnesynet
Læs mereScience, natur og innovation
DAGNÆS BØRNEHUS Science, natur og innovation Maj 2017 Sammenhæng: Som en afslutning på udviklingsprojektet Kom Ud I Dag planlægger vi i Dagnæs Børnehus et fælles projektforløb for alle børn i maj måned.
Læs mereJunior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København
Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København Nedløbsrørs science *Junior Einstein med vand, spand og nedløbsrør I vuggestuen har vi et nedløbsrør, der ender et stykke
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mere2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord
2013 og 2014 Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord Indholdsfortegnelse Vision for børns læring 3 Indledning 3 Arbejdsmetode og evalueringsstrategi 4 1.Hvad er sociale kompetencer og hvordan vil jeg arbejde
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereBowlingtur for 3. klasserne
Nyhedsbrev SFO april 2014 Kære forældre Vi har nu ansat 2 pædagogmedhjælpere Lasse og Michael. De har nu været her i 2 uger og er ved at have lært en del navne på jeres børn. Michael er 20 år, har et sabbatår
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereJuni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE
Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan
Læs mereBeskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.
Lærerplanernes udmøntning i Spurven Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven. I arbejdet med de 6 læreplanstemaer bruger vi status og udviklingsmaterialet som ramme for vores
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereScience og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mere