Psykosocialt arbejdsmiljø og helbred hvad ved vi?

Transkript

1 Psykosocialt arbejdsmiljø og helbred hvad ved vi? Ida E. H. Madsen, Ph.d., Seniorforsker NFAs gå-hjem-møde, d. 21. Oktober 2015

2 Indhold 1. Mulige mekanismer og modeller for psykosocialt arbejdsmiljø 2. Hvordan undersøger vi om noget påvirker risikoen for sygdom? 3. Psykosocialt arbejdsmiljø og fysiske sygdomme 4. Psykosocialt arbejdsmiljø og psykiske lidelser: depression - Spørgeskema måling af arbejdsmiljø - Eksempler på studier som ikke bruger spørgeskema 5. Opsummering og konklusion

3 1. Mulige mekanismer psykosociale faktorer på arbejdet og sygdom Kroppens biologi (stress fysiologi) Kognitive og følelsesmæssige processer Psykosociale faktorer Sygdom Personens adfærd

4 1. Modeller for psykosocialt arbejdsmiljø Krav/kontrol Anstrengelsesbelønningsubalance Sociale relationer (retfærdighed, social kapital) År Tilbagegang i industriarbejde og fremgang i service- og vidensarbejde

5 Kontrol Job strain: høje krav og lav kontrol Høj Lav strain Aktiv Lav Passiv Job strain Lav Høj Psykologiske Krav Psykologiske krav -arbejdsmængde -arbejdstempo Kontrol -indflydelse på arbejdsopgaver -muligheder for at bruge sine færdigheder -muligheder for at udvikle nye færdigheder

6 Anstrengelse-belønnings ubalance PERSON Anstrengelse for at møde krav ARBEJDE Stiller krav

7 Anstrengelse-belønnings ubalance PERSON Anstrengelse for at møde krav ARBEJDE Belønning Belønning -løn -jobsikkerhed, -fremtidsmuligheder -anerkendelse og respekt

8 Organisatorisk retfærdighed Retfærdighed med hensyn til processer, interpersonelle relationer, fordeling af opgaver og ressourcer Procedure retfærdighed: Relationel retfærdighed: Arbejdsgangene sikrer at: Alle der påvirkes af en given beslutning bliver hørt Din nærmeste leder tager dine synspunkter med i betragtning Der indhentes de informationer der er nødvendige for at træffe beslutninger Din nærmeste leder er i stand til at undertrykke personlighed partiskhed Der er mulighed for at klage over eller ændre en beslutning Din nærmeste leder behandler dig venligt og hensynsfuldt Der skabes sammenhæng i de beslutninger der træffes Din nærmeste leder er oprigtig over for dig Kilde: PRISME studiet

9 Social kapital aktuelle og potentielle ressourcer i de sociale relationer på arbejdspladsen Sammenbindende internt i grupper/teams Brobyggende tværgående mellem teams /afdelinger Forbindende vertikalt mellem ledelse og medarbejdere Kilde: Borg V, Mateu N og Clausen T, 2014.

10 Modeller for psykosocialt arbejdsmiljø Krav/kontrol Anstrengelsesbelønningsubalance Sociale relationer (retfærdighed, social kapital) År Tilbagegang i industriarbejde og fremgang i serviceog vidensarbejde

11 2. Hvordan undersøger vi om noget påvirker risikoen for sygdom? Randomiserede kontrollerede forsøg (eksperimenter) Observationelle studier (forskeren griber ikke ind)

12 2. Hvordan undersøger vi om noget påvirker risikoen for sygdom? Randomiserede kontrollerede forsøg (eksperimenter) Sammenligner 2 tilfældigt udvalgte grupper Randomisering gør at grupperne er sammenlignelige Den ene gruppe eksponeres for noget og den anden ikke Sammenligner udvikling i helbred Ofte umuligt fx grundet praktiske forhold og etik

13 2. Hvordan undersøger vi om noget påvirker risikoen for sygdom? Observationelle studier Tværsnitsstudier - Måler arbejdsmiljø og helbred samtidig - Umuligt at afgøre årsag og virkning Kohortestudier - Måler arbejdsmiljø på ét tidspunkt og helbredet senere - Sammenligner risikoen for at udvikle sygdom blandt personer med belastet arbejdsmiljø med risikoen personer uden belastet arbejdsmiljø - Vigtigt at tage højde for andre forskelle mellem grupperne!

14 3. Psykosocialt arbejdsmiljø og fysiske sygdomme IPD-work konsortiet Samarbejde startet i 2008 med mere end 60 Europæiske forskere Samler data fra mange kohorte-studier fra hele Europa Registerbaserede udfald (hospitals-indlæggelse eller død) med diagnoser Fra NFA: Reiner Rugulies, Jakob Bjørner og Ida E. H. Madsen

15 Hvad undersøger vi? Arbejdsmiljøfaktorer Job strain Lange arbejdstider Job usikkerhed Anstrengelses-belønningsubalance Sygdomme Blodprop i hjertet Slagtilfælde Diabetes Kræft KOL og astma Inflammatorisk tarmsygdom Depression

16 Hvad har vi fundet ud af? Arbejdsmiljø Blodprop i hjertet Sygdomme Slagtilfælde Diabetes Kræft KOL og asthma Inflammatorisk tarmsygdom Job strain / Lange arbejdstider (55+ timer) Job usikkerhed - / -

17 Job strain og blodprop i hjertet I alt deltagere fra 13 studier i 7 lande fulgt i gennemsnit 7,5 år Høje krav og lav kontrol (job strain) var forbundet med en relativ risiko for blodprop i hjertet på for 100 personer som fik en blodprop blandt personer uden job strain var der 123 tilfælde blandt personer med job strain Sammenhængen sås på tværs af køn, alder og social status

18 Job strain og blodprop i hjertet Kivimäki M et al. Lancet 2012;380(9852): ;

19 Hvad har vi fundet ud af? Arbejdsmiljø Blodprop i hjertet Sygdomme Slagtilfælde Diabetes Kræft KOL og asthma Inflammatorisk tarmsygdom Job strain / Lange arbejdstider (55+ timer) Job usikkerhed / - / - Blodprop i hjernen Hjerneblødning

20 Hvad har vi fundet ud af? Arbejdsmiljø Blodprop i hjertet Sygdomme Slagtilfælde Diabetes Kræft KOL og asthma Inflammatorisk tarmsygdom Job strain / Lange arbejdstider (55+ timer) Job usikkerhed / - / - Inkl. Publiceret data svag sammenhæng Kun IPD data ingen sammenhæng

21 Hvad har vi fundet ud af? Arbejdsmiljø Blodprop i hjertet Sygdomme Slagtilfælde Diabetes Kræft KOL og asthma Inflammatorisk tarmsygdom Job strain / Lange arbejdstider (55+ timer) Job usikkerhed - / - Lav socioøkonomisk status

22 4. Psykosocialt arbejdsmiljø og psykiske lidelser: depression

23 4. Psykosocialt arbejdsmiljø og psykiske lidelser: depression Ikke én enkelt årsag til depression Samspil af biologiske, psykologiske og sociale faktorer Eksempler på faktorer der er forbundet med en forøget risiko (risikofaktorer): Hvad med arbejdsmiljøet? - Biologiske: genetik - Psykologiske: selvværd og personlighed - Sociale faktorer: at miste en forælder i barndommen eller skilsmisse i voksenlivet Kilde: Kendler KS, Gardner CO, Prescott CA. Toward a comprehensive developmental model for major depression in women. Am J Psychiatry 2002

24 4. Psykosocialt arbejdsmiljø og psykiske lidelser: depression Næsten udelukkende selvrapporteret Arbejdsmiljø faktorer Risiko for depression, Odds Ratio (95% CI) Høje krav og lav kontrol ( job strain ) 1.23 ( ) Lav social støtte 1.33 ( ) Anstrengelses-belønnings-ubalance 1.70 ( ) Procedure uretfærdighed 1.48 ( ) Relationel uretfærdighed 1.57 ( ) Følelsesmæssige krav 1.28 ( ) Kilde: Grynderup M. Psychosocial working conditions, physiological stress, and the risk of depression. PhD thesis Åarhus University

25 4.1 Spørgeskema måling af arbejdsmiljø Fordele Ulemper Personen er ekspert på sit arbejdsmiljø Andre forskelle mellem grupperne (rapporteringsbias)? Oplevelsen af arbejdsmiljøet er central for påvirkningen Særligt udtalt for faktorer med stor subjektiv vurdering mulig cirkelslutning

26 4.1 Følelsesmæssige krav i arbejdet et eksempel 3,55 3,50 3,45 3,40 3,35 3,30 3,25 3,20 3,15 3,10 Følelsesmæssigt berørt af arbejdet AH 2014

27 4.1 Følelsesmæssige krav et eksempel Repræsentativt studie fra Danmark og Sverige, n=9.507 Relativ risiko for antidepressiv behandling: 1,73 (1,41-2,13) Måling af følelsesmæssige krav: Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer? - kan påvirkes af ens psykiske velbefindende (og andre faktorer fx personlighed?) Kilde: Madsen IEH, Hanson LLM, Rugulies R, Theorell T, Burr H, Diderichsen F, Westerlund H. Does good leadership buffer effects of high emotional demands at work on risk of antidepressant treatment? A prospective study from two Nordic countries. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol 2014

28 4.2. Eksempler på studier som ikke bruger spørgeskema a) Objektiv indikator fx administrative data b + c) Aggregerede målinger gennemsnit i grupper d ) Forløbsanalyse sammenligner de samme mennesker før og efter

29 Hazard ratio for antidepressiv behandling 4.2 Objektiv indikator krav i arbejdet Ingen 5% >5%-10% >10% Overbelægning Finske hospitalsansatte læger og sygeplejersker, n=7,340. Kilde: Virtanen M, Pentti J, Vahtera J, Ferrie JE, Stansfeld SA, Helenius H, Elovainio M, Honkonen T, Terho K, Oksanen T, Kivimäki M. Overcrowding in hospital wards as a predictor of antidepressant treatment among hospital staff. Am J Psychiatry 2008, 165:

30 Hazard ratio for antidepressiv behandling 4.2 Aggregerede målinger krav, kontrol og social støtte 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 1,50 1,27 1,24 1,16 1,08 1,00 0,941,00 1,00 Krav Kontrol Social støtte Lav Mellem Høj * Ansatte i Århus kommune, n= Kilde: Bonde JPE, Munch-Hansen T, Wieclaw J, Westergaard-Nielsen N, Agerbo E. Psychosocial work environment and antidepressant medication: a prospective cohort study. BMC Public Health 2009, 9.

31 Odds ratio for diagnosticerbar depression 4.2 Arbejdsgruppe aggregerede målinger - retfærdighed 3,50 3,00 2,50 2,50 * 3,14 * 2,00 1,50 1,00 0,50 1,28 1,00 1,00 1,74 Høj Mellem Lav 0,00 Procedure retfærdighed Relationel retfærdighed Ansatte i Århus kommune og Region Midtjylland, n= 3,047. Kilde: Grynderup MB, Mors O, Hansen ÅM, Andersen JH, Bonde JP, Kærgaard A, Kærlev L, Mikkelsen S, Rugulies R, Thomsen JF, Kolstad HA. Work-unit measures of organisational justice and risk of depression--a 2-year cohort study. Occup Environ Med Jun;70(6):380-5.

32 4.2 Forløbsanalyse

33 Personer i antidepressiv behandling per Forløbsanalyse Hypotetisk scenarie årsags-virknings-sammenhæng Repræsentativt udsnit SOSU År SOSU uddannelses kohorten: en kohorte af kvindelige SOSUer som blev uddannet i 2004 og fik arbejde indenfor SOSU området (n=1.946) og den Nationale Arbejdsmiljø Kohorte 2005 ((n = 4.201)

34 4.2 Forløbsanalyse 110 Antidepressant Personer i antidepressiv treated individuals per behandling 1000 per CWC SOSU Repræsentativt udsnit DWECS 95% Confidence limits 0 CWC,antidepressant treatment (n) Yes No DWECS, antidepressant treatment (expected n) Yes Year Kilde: Madsen IEH, Aust B, No Burr H, Carneiro IG, Diderichsen F, Rugulies R. Paid 4015 care 4000 work 4011 and depression: a 3900 longitudinal 3869 study of antidepressant treatment in female eldercare workers before and after entering their profession. Depress Anxiety 2012, 29: År

35 5. Opsummering og konklusion Psykosocialt arbejdsmiljø og fysiske sygdomme: Job strain hænger sammen med blodprop i hjertet og hjernen samt diabetes hænger ikke sammen med kræft, KOL og astma eller inflammatorisk tarmsygdom Lange arbejdstider hænger sammen med slagtilfælde og for nogle grupper diabetes, men ikke blodprop i hjertet Job usikkerhed hænger sammen med blodprop i hjertet

36 5. Opsummering og konklusion Psykosocialt arbejdsmiljø og psykiske lidelser: depression Ansatte der rapporterer et mere belastet psykisk arbejdsmiljø har forøget risiko for depression Studier som måler arbejdsmiljøet ved andet end spørgeskema mindre entydige Vi ser ret klare sammenhænge men kan ikke sige med sikkerhed at man kan formindske risikoen for depression ved at ændre på arbejdsmiljøet

37 Forskningsbehov om psykosocialt arbejdsmiljø og helbred Fokus på nyere psykosociale arbejdsmiljøfaktorer fx retfærdighed, ledelseskvalitet og social kapital Er bestemte faktorer særligt skadelige for nogle grupper? Måle arbejdsmiljøet over tid: Hænger ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø sammen med ændringer i risikoen for sygdom?

38 Tak for opmærksomheden!

39 Kilder Bonde JPE. Psychosocial factors at work and risk of depression: a systematic review of the epidemiological evidence. Occup Environ Med. 2008;65: Bonde JPE, Munch-Hansen T, Wieclaw J, Westergaard-Nielsen N, Agerbo E. Psychosocial work environment and antidepressant medication: a prospective cohort study. BMC Public Health 2009, 9. Borg V, Mateu NC og Clausen T. Udvikling af en ny metode til undersøgelse af social kapital på arbejdspladsen. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Grynderup M. Psychosocial working conditions, physiological stress, and the risk of depression. PhD thesis Åarhus University Grynderup MB, Mors O, Hansen ÅM, Andersen JH, Bonde JP, Kærgaard A, Kærlev L, Mikkelsen S, Rugulies R, Thomsen JF, Kolstad HA. Work-unit measures of organisational justice and risk of depression--a 2-year cohort study. Occup Environ Med Jun;70(6): Kendler KS, Gardner CO, Prescott CA. Toward a comprehensive developmental model for major depression in women. Am J Psychiatry 2002, 159: Madsen IEH, Hanson LLM, Rugulies R, Theorell T, Burr H, Diderichsen F, Westerlund H. Does good leadership buffer effects of high emotional demands at work on risk of antidepressant treatment? A prospective study from two Nordic countries. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol 2014 Madsen IEH, Aust B, Burr H, Carneiro IG, Diderichsen F, Rugulies R. Paid care work and depression: a longitudinal study of antidepressant treatment in female eldercare workers before and after entering their profession. Depress Anxiety 2012, 29:

40 Kilder Mathers CD, Loncar D. Projections of Global Mortality and Burden of Disease from 2002 to PLoS Medicine 2006; 3: e442 Moffitt T.E, Caspi A, Taylor A, Kokaua J, Milne BJ, Polanczyk G and Poulton R. How common are common mental disorders? Evidence that lifetime prevalence rates are doubled by prospective versus retrospective ascertainment. Psychological Medicine 2010, 40, pp Netterstrøm B, Conrad N, Bech P, Fink P, Olsen O, Rugulies R, et al. The relation between work-related psychosocial factors and the development of depression. Epidemiol Rev. 2008;30:18 32 Virtanen M, Pentti J, Vahtera J, Ferrie JE, Stansfeld SA, Helenius H, Elovainio M, Honkonen T, Terho K, Oksanen T, Kivimäki M. Overcrowding in hospital wards as a predictor of antidepressant treatment among hospital staff. Am J Psychiatry 2008, 165: