ØKOLOGISKE HESTEBØNNER I MARK OG STALD

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØKOLOGISKE HESTEBØNNER I MARK OG STALD"

Transkript

1 NY VIDEN OG NYE MULIGHEDER ØKOLOGISKE HESTEBØNNER I MARK OG STALD Økologi

2 ØKOLOGISKE HESTEBØNNER I MARK OG STALD er udgivet af SEGES Økologi Agro Food Park Aarhus N T F W seges.dk Oktober 2015 Kontakt Tove Mariegaard Pedersen, T Redaktion Fra SEGES Økologi: Inger Bertelsen (Planter) Tove Mariegaard Pedersen (Planter) Kirstine Jørgensen (Kvæg) Niels Finn Johansen (Fjerkræ) Tove Serup (Svin) Foto Inger Bertelsen, SEGES Økologi Tove Mariegaard Pedersen, SEGES Økologi Peter Mejnertsen, LMO Kirstine Flintholm Jørgensen, SEGES Økologi Niels Finn Johansen, SEGES Økologi Korrektur: Linda Rosager Duve, SEGES Økologi Layout: Jette Hallenberg, SEGES Økologi Tryk: Prima Print Denne publikation er finansieret af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet samt Fonden for økologisk landbrug 2

3 FORORD Interessen for dansk produceret protein er stigende, og fra flere sider af erhvervet efterspørges garanteret GMO-frit foder, lokal produktion af foder med 100 pct. sporbarhed, hensyn til miljø og klima, bedre husdyrsundhed samt mere økologi på de danske marker. Interessen for at dyrke proteinafgrøder afspejles i det økologisk dyrkede areal, hvor økologien står for dyrkning af omkring halvdelen af al dansk bælgsæd, som dyrkes til modenhed. Det dyrkede areal med økologiske hestebønner er i perioden fra 2011 til 2014 femdoblet, og udviklingen ser ud til at fortsætte. Projektet ØkoProtein, som startede i 2012 og afsluttes i 2015, har understøttet denne udvikling. Projektet har til formål at fremme produktionen af økologisk protein til foder til de danske husdyr og erstatte mest muligt soja med dansk produceret protein. SEGES Økologi står bag ØkoProtein projektet sammen med Aarhus Universitet, en række firmaer og økologiske landmænd. Med denne folder ønsker vi at give inspiration og viden til firmaer, landmænd og andre, som er interesserede i fakta om dyrkning, forarbejdning, fodring og handel med danske proteinafgrøder. Folderen omhandler primært hestebønner, da hestebønner har vist sig at være en meget succesfuld afgrøde i det økologiske sædskifte, og samtidig en god proteinafgrøde til fodring af de danske husdyr. Fra et fodringsmæssigt synspunkt er der også andre interessante proteinkilder, og disse vil også kort blive berørt. Der findes mange myter om hestebønner. Undervejs i folderen vil myter blive belyst og erstattet med fakta. Læs mere på ØkoProteins hjemmeside: Scan QR-koden og se videoer på YouTube fra projektet: 3

4 HESTEBØNNERS GODE EGENSKABER I SÆDSKIFTET Bælgplanter i sædskiftet er med til at sikre en tilstrækkelig forsyning med kvælstof på de økologiske bedrifter. Behovet er størst på planteavls-, svine- og fjerkræbedrifter, hvor der ikke er meget kløvergræs i sædskiftet. Selv om hestebønner er populært foder til malkekøer, kan det godt være en fordel at få en planteavler til at dyrke dem, og i stedet dyrke afgrøder med et større kvælstofbehov på kvægbedriften. HESTEBØNNER HAR ET HØJT KVÆLSTOF- UDBYTTE Alle bælgplanter bidrager med kvælstof i sædskiftet, men da der i hestebønner produceres et højt udbytte af kvælstof pr. ha, må det forventes, at en vellykket hestebønnemark også kan efterlade mere kvælstof til den efterfølgende afgrøde end lupin og markært, som har lavere kvælstofudbytter. Når der høstes 45 hkg pr. ha, fjernes der ca. 150 kg kvælstof pr. ha med frøene. DER SKAL PASSES PÅ KVÆLSTOFFET Hvis der skal dyrkes vårsæd efter hestebønner, skal der etableres en efterafgrøde i hestebønnerne for at holde på kvælstoffet. Græs, etableret ved sidste ukrudtsbekæmpelse, fungerer godt som efterafgrøde. RODUKRUDT KAN VÆRE EN FÆLDE Skal der i stedet sås vintersæd efter hestebønner, har man også en god forfrugt. Hestebønner er en kraftig afgrøde, og derfor kan den skjule et evt. rodukrudtsproblem. Sås der vintersæd i sådan en mark vil rodukrudtet blive meget dominerende. VIS RESPEKT FOR SÆDSKIFTESYGDOMME Hestebønner er beslægtet med ærter, og deler derfor også nogle af de samme sædskiftesygdomme. Det er afgørende at overholde de anbefalede afstande mellem bælgplanteafgrøderne. Der skal tjekkes op på markens forhistorie, før der planlægges hestebønner.

5 HESTEBØNNERS EGENSKABER SOM FODER Hestebønner er ved at få en renæssance i foderrationen hos økologiske husdyr. Hestebønner er tidligere blevet sammenlignet med ærter, men på grund af et højere proteinindhold kan hestebønner bedre erstatte en del af den sojakage, der importeres. HESTEBØNNER BÅDE PROTEIN OG STIVELSE Hestebønner er rige på stivelse og protein. Indholdet af stivelse varierer fra 40 til 48 pct., og indholdet af råprotein varierer fra 25 til 33 pct. af tørstof (Figur 1). Fedtindholdet er lavt. En høj andel af fibrene sidder i skaldelene, som udgør 12 pct. af tørstof. HESTEBØNNER KONTRA SOJAKAGE Hestebønner har et lavere indhold af energi, sammenlignet med sojakage hos svin og malkekøer, mens energiindholdet vurderes at være højere i hestebønner fodret til æglæggende høner (Tabel 1). Indholdet af fordøjeligt protein til fjerkræ og svin er lavere i hestebønnerne sammenlignet med sojakage, og der skal således udfodres større mængder hestebønner for at opnå samme niveau. For drøvtyggere vurderes foderets proteinkvalitet ud fra indholdet af AAT (Aminosyrer Absorberet i Tarmen) og PBV (Protein Balance i Vommen). I ubehandlede hestebønner er indholdet af AAT på niveau med det AAT-indhold, der findes i hvede og byg. PBV-indholdet er derimod højt i sammenligning med hvede og byg. Med varmebehandling ændres AAT og PBV, så indholdet nærmer sig sojakages indhold. 15,9 Fjerkræ Svin 3,6 1,4 1,5 3,9 44,7 % af TS Figur 1. Indhold af råprotein, stivelse, NDF (Neutral- Detergent-Fibre), fedt, sukker og aske i hestebønner i pct. af tørstof (TS). Tabel 1. Energi- og proteinindhold i ubehandlede hestebønner for forskellige husdyrarter, sammenlignet med sojakage. 29 Enhed pr. kg tørstof Energi, omsættelig energi, MJ Protein, fordøjeligt råprotein, g Hestebønner Sojakage 12,20 12, FEsv 1,06 1,17 FEso 1,08 1,20 Protein, fordøjeligt råprotein, g Råprotein Stivelse NDF Fedt Sukker Andet Aske NEL 20 kgts, MJ 7,88 8,94 Malkekvæg Protein, g AAT 20 kgts, g PBV 20 kgts, g

6 AMINOSYRER SE PÅ DYRENES BEHOV Enmavede dyr, som svin og fjerkræ, har et specifikt behov for en række essentielle aminosyrer i deres foderration. Hos drøvtyggere dannes en stor del af de essentielle aminosyrer i vommen, og der har traditionelt set ikke været stor fokus på de enkelte aminosyrer. Normer for lysin, methionin og histidin er nu indarbejdet i foderoptimeringen (DMS) til malkekøer. Når man skal vurdere et proteins egnethed som aminosyrekilde til en bestemt dyregruppe, sker det lettest ved at sammenligne andelen, som den essentielle aminosyre udgør i proteinet, med den andel, som dyret har brug for i sin foderration. Hos malkekøer vurderes dette som pct. af indholdet af AAT. TAG HØJDE FOR BEGRÆNSENDE AMINOSYRER Hestebønners indhold af lysin ligger over behovet til fjerkræ, men under behovet til svin i vækst (Tabel 2). Derimod er niveauet af de svovlholdige aminosyrer methionin og cystein under behovet til både fjerkræ og svin. Histidin har vist sig at være den førstbegrænsende aminosyre til kvæg, som fodres med græsbaserede rationer. Hestebønner kan fint dække det anbefalede indhold af histidin og lysin til malkekøer, mens indholdet af methionin er lidt lavere end anbefalet. Hvis AAT-normen på minimum 15 g pr. MJ er opfyldt, så gør det ikke så meget, at methionin-anbefalingen ikke er opfyldt. Tabel 2. Indhold af essentielle aminosyrer i hestebønner og anbefalede niveauer til forskellige husdyr. Aminosyre Svin pct. af fordøjeligt råprotein 1) Indhold i hestebønner 2) Anbefalet indhold Indhold i hestebønner 3) Fjerkræ pct. af råprotein Anbefalet indhold Indhold i hestebønner Malkekøer pct. af AAT Anbefalet indhold Lysin 5,1 6,4 6,2 4,0 5,0 7,0 6,4 Methionin 0,6 1,9 0,8 1,8 2,0 2,0 2,2 Cystein 1,0 1,8 1,3 1,8 2,0 - Ingen norm Treonin 2,7 4,3 3,5 3,0 3,5 - Ingen norm Histidin 2,2 2,3 2,6 Ingen norm 2,5 2,2 1) Tallene er beregnet ud fra SEGES Videncenter for Svineproduktions (SEGES VSP) normtabel opgivet i fordøjelige aminosyrer af fordøjeligt råprotein pr. FE og repræsenterer behovet for grise i vægtintervallet kg. 2) Sorten Fuego. 3) Sorten Divine. 6

7 UØNSKEDE STOFFER Afhængigt af sorten indeholder hestebønner varierende mængder af de uønskede stoffer vicin, convicin og tannin (også kaldet antinutritionelle faktorer eller ANF er), som har forskellige ernæringsmæssige ulemper. I sorterne Divine og Fanfare er indholdet af vicin og convicin forædlet væk, og i sorten Taifun er tanninindholdet reduceret væsentligt. Sorter med lavt tannin indhold kan kendes på deres hvide blomster. ANF ER KAN BEGRÆNSE HESTEBØNNER I FODER TIL ENMAVEDE Til enmavede husdyr kan et for højt indhold af tannin, vicin og convicin bevirke en lavere foderoptagelse og en lav foderudnyttelse. Hestebønner har fået fornyet fokus til fodring af svin og fjerkræ, fordi nyere sorter har et lavere indhold af disse uønskede stoffer end de ældre sorter. I de seneste danske fodringsforsøg, hvor der er fodret med op til 12 pct. hestebønner af sorterne Fuego og Divine til fjerkræ, er der ikke konstateret nogen negativ effekt på produktionsresultaterne. ANF ER ER IKKE ET PROBLEM FOR DRØV- TYGGERE Vicin, convicin og tannin har mindre betydning for drøvtyggere. Højt indhold af tannin kan påvirke foderoptagelsen negativt, men med de nuværende sorters relativt lave tanninindhold, er der ingen begrænsninger i fodring med tanninholdige hestebønner til voksne drøvtyggere. Tannin har faktisk vist sig at have en gavnlig effekt på proteinudnyttelsen hos drøvtyggere. Hestebønner indeholder proteaseinhibitorer og lektiner, som har en negativ effekt på udnyttelsen af næringsstoffer, men indholdet og aktiviteten af disse er lavere i de nuværende sorter og anses derfor ikke for at have væsentlig betydning.

8 FORARBEJDNING AF HESTEBØNNER TØRRING KAN VÆRE NØDVENDIGT De store frø kræver en lang periode med forholdsvis lav luftfugtighed, før vandprocenten kommer ned i nærheden af pct. vand, hvilket især er vanskeligt at opnå ved en sen høst. I perioder med ustabilt vejr skal man derfor ikke afvente, at hestebønnefrøene opnår en lav vandprocent. Høst i stedet, når planterne er tørre, og klar dernæst nedtørring af bønnerne på tørreriet. Hestebønner kræver lang tørretid, da der er tale om store frø. Så hav tålmodighed og brug stor luftmængde i lang tid. Sorter med mindre frø kan af samme grund være en fordel. VALSNING ØGER UDNYTTELSE AF FODER Hestebønner har typisk en stor frøstørrelse. For at øge dyrenes udnyttelse af hestebønnerne, og forhindre at de sorterer i foderet, er det en fordel at valse eller formale hestebønnerne inden udfodring. Findelingen kan foregå i kornvalser, skivemøller eller i slaglemøller. Man bør vælge kornvalser, som har valseruller med stor diameter, med træk på begge valseruller og eventuelt med en ekstra valserulle (forvalser). Det kan være nødvendigt at køre med en langsommere hastighed for at undgå at hestebønnerne pakker sig sammen. Hestebønnerne kan også pakke sig sammen ved snegling, hvilket kan løses med en forstærket snegl eller langsommere hastighed. Valsning eller formaling forløber fint ved en vandprocent på pct. Der kan opstå problemer, når vandindholdet er over pct., da det valsede materiale typisk begynder at klæbe på valserne. CRIMPNING - AKTUELT VED VÅD HØST Crimpning er en metode til at konservere hestebønner, som har et højt vandindhold ved høst. Crimpning foretages, når hestebønnerne er næsten fuldmodne. Det ideelle høsttidspunkt er, når bælgene er mørkebrune eller sorte, og bønnerne er begyndt at miste den grønne farve og er vanskelige at mase med fingrene. Vandindholdet bør være under 20 pct. for at undgå, at hestebønnerne bliver mast til dej under crimpningen, og det er nødvendigt at have stor afstand (2 3 cm) mellem valserne. Konserveringen foretages ved at tilsætte propionsyre. Ved pct. vand tilsættes der 8-9 liter propionsyre pr. ton forud for ensileringen. Ved et højere vandindhold tilsættes mere syre. PROPIONSYREBEHANDLING AF HELE KERNER En anden mulighed er at tilsætte propionsyre til de hele kerner og på den måde konservere hestebønner, som ikke er helt lagerfaste ved høst. Metoden er at foretrække i forhold til crimpning, da hestebønnerne forbliver intakte, hvilket øger holdbarheden. Dosering af propionsyre vil afhænge af vandprocent, og hvor lang tid hestebønnerne skal opbevares. VARMEBEHANDLING ØGER PROTEIN- KVALITET Varmebehandling til drøvtyggere foretages primært for at forbedre proteinkvaliteten (Tabel 3). Ved en sådan varmebehandling bør hestebønnerne opnå en kernetemperatur på C for at få den maksimale effekt. Ved varmebehandlingen sænkes proteinets opløselighed i vommen, så en større andel protein bliver tilgængeligt i koens tyndtarm (mindre PBV, mere AAT). Hvis kernetemperaturen bliver for høj under varmebehandlingen, kan proteinet blive bundet for hårdt, så det ikke kan udnyttes fuldt ud af koen. Ved en kernetemperatur under 120 C vil der stadig være en effekt - dog aftagende med lavere temperaturer. 8

9 Tabel 3. Proteinkvalitet i hestebønner før og efter varmebehandling med en kernetemperatur på C. Hestebønner, ubehandlede Hestebønner, varmebehandling C Proteinopløselighed, g pr. kg råprotein AAT, g pr. kg tørstof PBV, g pr. kg tørstof Varmebehandling fjerner typisk 4 5 pct. vand under processen, og kan i et vist omfang bruges til nedtørring, hvis kapaciteten er høj. Til svin og fjerkræ ønskes så høj fordøjelighed af proteinet som muligt. Derfor bør hestebønner til disse dyregrupper ikke varmebehandles. Til fjerkræ er det dog et lovkrav, at færdigfoderet opvarmes til 81 C i forbindelse med fremstilling på foderfabrik. AFSKALNING FJERNER TANNIN Afskalning bruges blandt andet til at fjerne de fiberrige skaldele. Hestebønners skaldele indeholder en stor andel tanniner. Forsøg med afskalning har vist, at indholdet af tanniner blev reduceret med cirka 50 pct. ved afskalning. Derimod var der ingen ændring af convicin og vicin indholdet efter afskalning. Afskalning er således en mulighed for at forbedre foderkvaliteten til de enmavede husdyr, såfremt der ikke kan skaffes sorter med lavt indhold af tannin. Ved afskalning blev råprotein-indholdet og energikoncentrationen øget med pct. 9

10 HESTEBØNNER TIL MALKEKØER Hestebønner er fortrinligt foder til malkekøer. Det bidrager med stivelse og protein, og det erstatter til en vis grad korn og proteinkilder som sojakage/rapskage. Proteinet har imidlertid en høj opløselighed i vommen. AAT-indholdet er relativt lavt og PBV-indholdet er relativt højt, når hestebønnerne er ubehandlede. Ubehandlede hestebønner vil derfor primært erstatte korndelen. Til drøvtyggere vil det rent ernæringsmæssigt være en fordel at varmebehandle hestebønnerne. INGEN BEGRÆNSNING I MÆNGDEN AF HESTEBØNNER Med de nuværende sorter er der ingen begrænsninger i, hvor store mængder hestebønner malkekøerne kan tildeles. Tidligere lød anbefalingen, at hestebønner burde varmebehandles før udfodring til småkalve. Med de nuværende sorter er dette formentlig ikke påkrævet længere. Vær dog opmærksom på aminosyretildelingen af methionin og cystein, når hestebønnerne fodres til småkalve. sikkert, at hele høsten af hestebønner skal varmebehandles, da der i situationer, hvor fx grovfoderet har et lavt PBV-indhold, kan opstå mangel på PBV. HESTEBØNNER OG HAVRE KAN ERSTATTE SOJAKAGE Hestebønner har et lavt indhold af fedt, sammenlignet med proteinkilder som soja- og rapskage. Det betyder, at varmebehandlede hestebønner alene ikke kan erstatte fx sojakage kg for kg. Anvendes havre som fedtkilde, kan varmebehandlede hestebønner erstatte sojakage, hvor minimumsnormer for energi, fedt og protein er opfyldt til malkekøer på et ydelsesniveau på kg EKM. I beregningen kan 1 kg varmebehandlede hestebønner erstatte ca. 0,5 kg sojakage og 0,2 kg korn. VARMEBEHANDLING ØGER VÆRDIEN Om det kan betale sig at anvende hestebønner vil afhænge af prisrelationen til de øvrige foderemner og grovfoderkvaliteten. Beregninger med et prisniveau for sojakage på 540 kr. pr. 100 kg viser, at hestebønner kan betale sig, så længe prisen ikke overstiger kr. pr. 100 kg ubehandlede hestebønner. Hvis hestebønnerne varmebehandles øges denne pris til kr. pr. 100 kg, forudsat at hestebønnerne er varmebehandlede ved optimal temperatur. Merprisen skal kunne dække omkostningerne til varmebehandlingen, inklusiv eventuelle fragtomkostninger. Før det besluttes at varmebehandle, bør rationen regnes ud med de gældende grovfoderkvaliteter og priser. Det er ikke Man kan købe mange kilo hestebønner i forhold til den pris, der er på soja. Peter Juel, I/S Flintholm 10

11 MYTER Køer vil ikke æde hestebønner. FAKTA Køerne vil gerne æde hestebønner. Hvis hestebønner ikke valses inden iblanding i fuldfoderet, vil køerne sortere i foderet og æde hestebønnerne først. Det kan ikke betale sig at varmebehandle hestebønner. Varmebehandling øger proteinkvaliteten betydeligt i hestebønner. Under de rigtige prisforudsætninger vil det være en fordel at varmebehandle hestebønner. Køer kan sortere i foderet, så skallerne fra hestebønner ligger tilbage på foderbordet. Selvom skaldelene er store og afblandes i bunken af valsede hestebønner, sorteres de ikke fra, når køerne æder fuldfoderet.

12 MYTE Svin kan ikke lide smagen af hestebønner, så fodring med hestebønner giver nedsat foderoptagelse. FAKTA Erfaringer fra praksis indikerer, at det er korrekt, at hestebønner kan nedsætte foderoptagelsen. Sandsynligvis er det meget afhængig af sorten. Et indhold på 10 pct. hestebønner i foderblandingen giver normalt ikke problemer.

13 HESTEBØNNER TIL SVIN Hestebønner kan indgå som proteinkilde i foder til grise i vækst. Anvendes hestebønner til enmavede dyr, skal de ikke være varmebehandlede. Procesvarme, der opstår i forbindelse med formaling og evt. pelletering, anses dog ikke for at være skadeligt. GODE RESULTATER MED PCT. HESTE- BØNNER Konventionelle afprøvninger har vist gode resultater med helt op til 25 pct. hestebønner i foder til smågrise. I økologisk sammenhæng er der pilottestet foder til slagtegrise med 10 pct. hestebønner i hele vækstperioden. Pilottesten forløb godt, og til landmandens fulde tilfredshed. SAMME TILVÆKST, HØJERE KØDPROCENT OG FASTERE GØDNING I pilottesten fik de økologiske grise i perioden fra fravænning til slagtning (13 kg til ca. 108 kg) 10 pct. hestebønner i foderet. 10 kg hestebønner erstattede 5,5 kg sojakage + 4,5 kg korn. Resultaterne viste, at de grise, der fik hestebønner, havde en tilvækst, der svarede til de grise, der fik soja. De grise, der fik hestebønner, havde en højere kødprocent. Der blev også iagttaget en fastere gødningskonsistens hos de grise, der fik hestebønner. Resultaterne er sammenfaldende med erfaringer fra praksis, men datamaterialet er ikke omfattende nok til en statistisk opgørelse. ERFARINGER MED NEDSAT ÆDELYST Erfaringer viser, at mere end 10 pct. hestebønner i foderet kan medføre nedsat ædelyst. Det er dog ikke altid tilfældet, og de forskellige erfaringer kan skyldes, at der er anvendt forskellige sorter af hestebønner, og at indholdet af tanniner og andre uønskede stoffer varierer. ØKONOMIEN AFHÆNGER AF PRIS PÅ DE ØVRIGE RÅVARER Prisrelationer er vanskelige at fastlægge, da det afhænger af prisen på de øvrige råvarer, og hvilken kategori grisefoderet skal tilgodese. I pilottesten erstattede 10 kg hestebønner 5,5 kg sojakage + 4,5 kg korn i foderet, og optimeringen viste på daværende tidspunkt, at prisrelationerne for hestebønner var attraktive (op til 10 pct. s indhold) ved en pris under 300 kr. pr 100 kg hestebønner. I SVERIGE ANVENDES HESTEBØNNER OGSÅ TIL SØER Sveriges Landbrugsuniversitet har arbejdet med nyere sorter, og de mener, at hestebønner kan indgå i foderrationen til søer. SEGES VSP advarer dog fortsat mod brug af hestebønner til søer, baseret på afprøvninger tilbage i 1975 med gamle sorter. Jeg vil gerne fortsat lade hestebønner indgå i foderrationen. Økologisk svineproducent 13

14 HESTEBØNNER TIL FJERKRÆ Ensidige sædskifter hos fjerkræproducenter med hovedvægt på korn, giver udfordringer med ukrudt og næringsstofforsyning. Hestebønner er derfor et oplagt valg til at forbedre sædskiftet og erstatte importeret soja til foder. FJERKRÆ KAN FODRES MED HESTEBØNNER Fodringsforsøg udført i 2014 og 2015 har vist, at økologiske æglæggende høner kan fodres med op til 12 pct. hestebønner af sorterne Fuego og Divine, uden negativ effekt på produktivitet og dyrevelfærd. Der blev endda konstateret en tendens til stigning i ægvægt og ægantal i de flokke, der blev fodret med hestebønner. Det er pt. uklart, om 12 pct. er den øvre grænse. Hønerne kan sandsynligvis tåle mere. ville sænke prisen på foderet, mens højere iblanding ville gøre foderet dyrere sammenlignet med foder uden hestebønner. HESTEBØNNER ERSTATTER SOJA OG KORN I en fase I foderblanding til økologiske høner, hvor hestebønnerne udgør 4 pct., vil hestebønnerne kunne erstatte 4 pct. sojakage + 1 pct. korn, men der skal så tilsættes 1 pct. ekstra fiskemel for at afbalancere blandingen. I en blanding til ældre høner (Fase II) vil 11 pct. hestebønner kunne fortrænge al sojakage (8,7 pct.) + 6,3 pct. korn. Der skal så tilsættes 5,5 pct. solsikkekage og 0,5 pct. fiskemel for at afbalancere blandingen. ØKONOMI AFHÆNGER AF HØNENS ALDER OG PRIS PÅ ØVRIGE RÅVARER Hestebønner har et lavt indhold af aminosyrerne methionin og cystein, som er essentielle for fjerkræ, hvor især unge dyr har et stort behov. Når der fodres med hestebønner, er man nødt til at øge tilsætningen af andre fodermidler med et højt indhold af disse aminosyrer. Herved bliver den samlede foderration i de fleste situationer dyrere af at tilsætte hestebønner. I maj 2015 var markedsprisen for hestebønner ca. 280 kr. pr. 100 kg. Beregninger viste, at prisen skulle ned på 239 kr. pr. 100 kg for at være attraktiv i en foderblanding til unge økologiske høner (Fase I). Blandingen ville altså blive dyrere, hvis hestebønner skulle indgå. I en foderblanding til ældre høner (fase II) begyndte hestebønner at være attraktive ved en pris på 320 kr. pr. 100 kg. De første 4 5 pct. iblanding af hestebønner Det går rigtig godt i de høneflokke, der får hestebønner. Kunne vi ikke hæve indholdet af hestebønner i foderet lidt mere? Driftsleder Janne Beck, Øko-Ægget ApS 14

15 MYTER Fjerkræ kan ikke tåle hestebønner. FAKTA Det er dokumenteret, at æglæggende høner kan æde op til 12 pct. af foderrationen i form af hestebønner. Fjerkræ vil ikke æde foder med hestebønner. Høner æder gerne foder med op til 12 pct. hestebønner. Æglægningen falder, hvis der er hestebønner i foderet. Der er konstateret en tendens til flere æg pr. høne, når der er hestebønner i foderet. Indholdet af vicin og convicin i hestebønner er et problem for fjerkræ. Danske forsøg i 2014 og 2015 har ikke kunnet bekræfte dette.

16 FEM DYRKNINGSRÅD SOM PEGER MOD SUCCES Dyrkning af hestebønner vinder frem, fordi afgrøden passer godt ind i den økologiske dyrkning. Der er en række grundlæggende dyrkningsregler, som skal overholdes, for at det bliver en succes. VÆLG KUN DE BEDST EGNEDE MARKER Hestebønner er tørkefølsomme, og bør derfor kun dyrkes på lerjord med god vandholdende evne eller på vandet sandjord. Så ikke på lavbundsjorde, da hestebønner skal sås tidligt. Det er vigtigt at undgå marker med rodukrudt, og marker hvor der har været hestebønner eller ærter inden for de seneste fem år. SORTSVALG ER MERE END UDBYTTE Ved valg af sort står udbytte altid øverst, men for hestebønner betyder indholdet af tannin, vicin og convicin noget for deres værdi som foder. Så læs mere om det på side 7. En anden faktor er frøstørrelse. Små frø betyder mindre udsædmængde, og de er lettere at håndtere ved såning, høst og tørring. SPAR IKKE PÅ UDSÆD Der skal altid være mindst 40 planter pr. m 2, ellers går det ud over udbyttet. Så der bør sås efter planter pr. m 2. Da der er stor forskel på frøstørrelsen, skal udsædsmængden altid regnes ud efter tusindkornsvægt og spireprocent. Udsæd i kg pr. ha = Ønsket antal planter pr. m 2 x TKV Procent markspiring TIDLIG OG DYB SÅNING Hestebønner skal sås i 8 cm dybde, så snart jorden er tjenlig. Tidlig såning sikrer, at planterne er langt fremme i udviklingen, og dermed mindre følsomme inden der evt. bliver tørke eller kommer angreb af bladlus. Samtidig undgås, at høsten bliver for sen. Dyb såning giver mulighed for at lave effektiv ukrudtsbekæmpelse med to blindharvninger inden fremspiring. BESTØVNING ØGER UDBYTTET Hestebønner er fremmedbestøvere, og derfor øges udbyttet ved bestøvning. Humlebier er gode til at bestøve hestebønner, men også honningbier kan bidrage. Det kan derfor være en fordel at sætte to stader ud pr. ha. BLADLUS OG SYGDOMME KAN TAGE TOPPEN AF UDBYTTE Er alt det ovenstående overholdt, er der stadig to ting, der kan stå i vejen for succes. Det første er angreb af bladlus. Betydningen af disse mindskes dog, hvis det er sikret, at planterne er i god vækst. På Sjælland og øerne er bladlus hyppigere forekommende end i Jylland. Den anden risiko er sygdomme, og her kan sortsvalg være en hjælp. EN ØKONOMISK ATTRAKTIV AFGRØDE Økonomien i hestebønner skal sammenlignes med de afgrøder, der allerede kendes på bedriften. Generelle beregninger viser, at hestebønner er økonomisk konkurrencedygtige med vårbyg, men ikke med brødhvede med et højt udbytte efter det nuværende prisniveau. Se dyrkningsvejledning om økologiske hestebønner på YouTube. 16

17 MYTE Hestebønner kan først høstes, når der kommer frost. FAKTA Hestebønner er en sen afgrøde, men i langt de fleste år kan der høstes inden midten af september. Hestebønner er lette at høste, da der ikke er lejesæd. De glider let gennem mejetærskeren, når planterne er tørre.

18 ALTERNATIVER TIL HESTEBØNNER SET FRA MARKEN Hestebønner er i fokus, da det er den proteinafgrøde, som har størst succes, når vi ser på både mark og stald. Set fra stalden, er der mange andre interessante emner, men de er ikke så ligetil at dyrke. LUPIN EN SANDJORDSPLANTE Lupiner kan ligesom hestebønner dyrkes i Danmark. Men på mange måder er denne afgrøde helt modsat. Lupiner er nøjsomme planter, der kan trives på uvandet sandjord. Her kan de være økonomisk attraktive i forhold til andre mere vandkrævende afgrøder. Lupiner har et højere proteinindhold end hestebønner, så et lavere udbytte end i hestebønner kan accepteres. På jorde med god vandforsyning vil lupiner blive ved med at gro, hvilket fører til uensartet afmodning. Til malkekøer har lupiner en højere værdi i fodringen end hestebønner, da de i stedet for stivelse indeholder pektiner, og de indeholder mere fedt. SOJA DET FORETRUKNE FODEREMNE Soja indgår i mange foderplaner, og det ville derfor være oplagt at dyrke dansk soja. Udfordringen med soja er, at det er en plante, der foretrækker korte dage, som man har længere sydpå. Under danske forhold bliver planten ved med at gro længe uden at sætte bælge. Høsten bliver derfor meget sen og med lave udbytter. For danske landmænd vil det derfor være en meget usikker afgrøde. ÆRTER ET KENDT ALTERNATIV Hvis ærter er relevante i fodringen, kan afgrøden også være relevant i marken. Ulempen ved ærter, i forhold til hestebønner, er, at ærterne har tendens til lejesæd og lav afgrødehøjde ved høst. Sortsvalget er derfor vigtigt. Samtidig er proteinindholdet lavere. Fordelen er, at ærter modner tidligere end hestebønner. VINTERRAPS Vinterraps i fodringen har en stor værdi. I dyrkningen er den største udfordring angreb af skadedyr. Økologisk dyrkning af vinterraps har en høj prioritet i forhold til at blive det næste gennembrud på linje med, hvad der er opnået med hestebønner. DET MERE EKSOTISKE Set fra fodringssiden er der mange bud på gode foderemner. Flere er blevet afprøvet under økologiske dyrkningsforhold, men ingen har en dyrkningssikkerhed der gør, at de pt. kan anbefales. 18

19 SAMHANDEL NÅR BEGGE HAR EN FORDEL Økologiske hestebønner er nu så stor en afgrøde, at den handles via foderstofforretningen. Direkte samhandel mellem landmænd er stadig en mulighed og kan gøres let ved at bruge værktøjet beskrevet nedenfor. HESTEBØNNER SAMHANDELSVÆRKTØJ Det er mest udbredt med samhandel mellem en mælkeproducent og en planteavler. Der er udviklet et regneark, der kan anvendes til at beregne den rette pris for begge parter. Her kan man som mælkeproducent enten tage udgangspunkt i prisen, man skal give på foderstofforretningen, eller få et overslag over, hvor meget hestebønner er værd i fodringen. Planteavleres udgangspunkt er salgsprisen på foderstofforretningen. Samhandelsværktøjet kan findes på LandbrugsInfo. NÅR DER IKKE ER EN PRIS PÅ AFGRØDEN Ved afgrøder, som foderstofforretningen ikke handler med - f.eks. lupiner, er der ikke nogen pris at tage udgangspunkt i. Som køber må man beregne, hvilken værdi afgrøden vil have i fodringen. Som sælger beregnes, hvilken minimumspris der er nødvendig ud fra forventet udbytte i afgrøden, og det økonomiske potentiale i andre afgrøder. Husk at indregne dyrkningsusikkerhed og værdi i sædskiftet. HUSK AT HAVE STYR PÅ AFTALERNE Når man handler direkte, er det vigtigt, at have styr på aftalerne også i forhold til jura. Så tjek, hvad der skal til, for at begge parter får en god handel.

20 SEGES P/S skaber løsninger til fremtidens landbrugsog fødevareerhverv. Vi udvikler forretningsmuligheder og serviceydelser i tæt samarbejde med vores kunder, forskningsinstitutioner og virksomheder over hele verden. SEGES P/S Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N T E W seges.dk

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver

Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: nfj@vfl.dk Næringsstofindhold

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI 59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI Efterår/vinter 2015/16 Økologi 59 SPÆNDENDE OPLÆG OM ØKOLOGI SEGES Økologi tilbyder i efteråret/vinteren 2015/16 aktuelle oplæg om de økologiske emner, hvor der er ny og

Læs mere

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt,

Læs mere

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE

Læs mere

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI INDHOLD Havre Afskalning af havre Landsforsøg 2015 Foderværdi afskallet havre 2... HAVRE STYRKER Høj ukrudtskonkurrenceevne

Læs mere

BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER 6. December 2016 Møde for nye økologer: Behandlet korn og hestebønner til foder BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER Kirstine Flintholm Jørgensen Kvægkonsulent SEGES Økologi kfj@seges.dk Støttet

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/kvaeg/sider/gaardtoastning.aspx

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/kvaeg/sider/gaardtoastning.aspx Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Kvæg - økologi > Bedre proteinkvalitet med gårdtoastning Oprettet: 07-08-2012 Bedre proteinkvalitet med gårdtoastning Proteinværdien af danskdyrkede hestebønner

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi

Læs mere

LHN Darran Andrew Thomsen SEGES ØKOLOGI HAVRE AFSKALNING TIL FODER

LHN Darran Andrew Thomsen SEGES ØKOLOGI HAVRE AFSKALNING TIL FODER LHN 6.1.2016 Darran Andrew Thomsen SEGES ØKOLOGI HAVRE AFSKALNING TIL FODER AGENDA Hvorfor havre? Lidt om dyrkning Landsforsøg 2015 Afskalning af alm havre Fjerkræfoder Kvægfoder Spørgsmål 2... HAVRE SUVERÆN

Læs mere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Hvorfor og hvordan? Proteinafgrøder som ærter, lupin og hestebønner er ofte kendetegnet ved sen og til tider vanskelig høst. En sen høst og en åben

Læs mere

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort

Læs mere

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

KERNEN I KORNOPBEVARING

KERNEN I KORNOPBEVARING Kvægkongressen Herning, 24. februar 2015 Henrik Martinussen, Finn Strudsholm og Jacob Krog, SEGES KERNEN I KORNOPBEVARING ÅRLIGT FORBRUG AF KORN TIL KVÆG Dagligt forbrug kg TS 4,6 2,6 650.000 ton / Værdi

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder Erfaringer med nye typer grovfoder til drægtige søer Af Specialkonsulent Tove Serup, Landscentret, Økologi Udgivet af Landscentret, Økologi, november 2008

Læs mere

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og hestebønner

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Formål - fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet:

Formål - fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet: Formål fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet: Øget dyrkning af bælgsæd Forarbejdning af proteinafgrøder Øget selvforsyning og sikring af foderforsyningen Mindre afhængig af import

Læs mere

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Fodring af kvæg med hestebønner Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Indhold af næringsstoffer Gram Pr. kg tørstof Hestebønner Sojakage Toastet Ærter Lupiner Rapskage koldpresset,

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Grovfoderseminar 2005 V/ konsulent Jens Møller Afdeling for Specialviden Tidlig høst og ensilering af korn Høst ca. 3 uger før sædvanlig høst med vandindhold på godt 30%

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER AARHUS UNIVERSITET PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM Med bidrag fra Peter Lund, Martin Weisbjerg og Marianne Johansen VERSITET UNI AAT =

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Økologimøde. 24. februar 2015

Økologimøde. 24. februar 2015 Økologimøde 24. februar 2015 Velkommen v/ Leif Hagelskjær, Afdelingschef Program Velkomst v/ Leif Hagelskjær, afdelingschef Planteavl Formanden har ordet v/ Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fremmer hønernes velfærd Grovfoder gør hønsene rolige Grovfoder reducerer fjerpilning og kannibalisme Grovfoder reducerer ph

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

Kløvergræs, majs og bælgsæd

Kløvergræs, majs og bælgsæd Kløvergræs, majs og bælgsæd Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Inger Bertelsen Roskilde 22. maj 2014 Kløvergræs 2... 1. juli 2014 Udbytte, FE pr. ha Udlægsmetoder forår udlægsår 9 forsøg

Læs mere

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

ØKOLOGISK VÆKST I MARK OG STALD ØKO-BRUNCH

ØKOLOGISK VÆKST I MARK OG STALD ØKO-BRUNCH ØKOLOGISK VÆKST I MARK OG STALD ØKO-BRUNCH 24. maj 2016 hos SEGES Økologi Økologi VELKOMMEN TIL ØKO-BRUNCH SEGES Økologi har inviteret dig til Øko-brunch, fordi vi gerne vil: 1. vise, hvad vi arbejder

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING. 14. juli 2016

MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING. 14. juli 2016 MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING 14. juli 2016 1 Sortsforsøg med havre med højt indhold af fedt eller protein Formålet med forsøgene

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info Knudstrupgård 260 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 Hestebønner - praktiske erfaringer Ingen jordbearbejdning Conservation Agriculture Kulstof og humus i jord Lagring af CO2 Brændstofbesparelse Regnorme

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

Danske råvarer & proteinkilder

Danske råvarer & proteinkilder Danske råvarer & proteinkilder Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Planteproduktion Hanne Maribo, Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L&F Tag hensyn til gris og mark Grisen Hvordan påvirker

Læs mere

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!! Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer Dagsorden. Alternativer Råvarer Hans Ole Jessen DLG SAF 2 De økonomiske nøgletal Hvad skal vi være opmærksom på De forskellige korn substitutter De

Læs mere

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Fugleskader i majs hvor langt er vi nået af Anders Schou

Fugleskader i majs hvor langt er vi nået af Anders Schou Fugleskader i majs hvor langt er vi nået af Anders Schou De økologiske majsmarker blev flere steder sået i den første uge af maj. Kurven for jordtemperaturen var stigende og forholdene var optimale for

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Se stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen

Se stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen Se stald og mark som en helhed Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen Disposition Hvorfor nu det? Ejendommen Hvad er ændret Resultat (forventet) Fremtidige muligheder Hvorfor

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

Kernemajs i praksis. Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP

Kernemajs i praksis. Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP Kernemajs i praksis Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP Indhold Mulige udbytter i kernemajs i Danmark Ensilering

Læs mere