Dagsorden Punkt 1 SiUmøde - Mandag den 11. juni 2007

Transkript

1 Dagsorden Punkt 1 SiUmøde - Mandag den 11. juni 2007 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Direktionen Sags nr.: Ref.: 7. juni 2007 Udkast til dagsorden for SiU-mødet mandag den 11. juni kl i mødelokale A Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser og orientering fra formand v. HS 3. Meddelelser og orientering fra daglig sikkerhedsleder v. KRP 4. Procedure for registrering af arbejde med kræftfremkaldende stoffer v. KRP 5. Kurser i 1. hjælp v. KRP 6. Sikkerhed ved feltarbejde på havet omkring Danmark i store både v. KRP 7. Sikkerhed ved feltarbejde på havet omkring Danmark i små både v. KRP 8. Arbejdsmiljøpolitik for gravide v. KRP 9. Opsamling på APV v. KRP 10. Gennemgang og opfølgning på aktionslisten fra sidste møde 11. Næste møde 12. Eventuelt 1/1G:\AFDELING-FORS\SiU_Roskilde\2007\2_2007_11_juni\Bilag til pkt. 01_Udkast til dagsorden for SiUmødet torsdag den 14. juni 2007.doc

2

3 SiUmøde - Mandag den 11. juni 2007 Punkt 3 - Meddelelser og orientering fra daglig sikkerhedsleder Bilag Thomson Arbejdsmiljø, ABF, nyhedsbrev mar. 2007: Ny bekendtgørelse nr.100 af 31.jan anvendelse af trykbærende udstyr. Gælder for trykbærende udstyr og enheder, hvori der indeholdes eller kan udvikles: 1) dampe eller luftarter >0,5 bar 2) væsker m. en temp. så deres damptryk er >0,5 bar. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Ny bekendtgørelse nr.99 af 31 jan om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr. Ændringerne i bekendtgørelsen vedrører kontrol af udstyr som ikke er omfattet af trykudstyrsregulativet. Statisk elektricitet: har under dette tema samlet informationer og gode råd til hvordan man afhjælper statisk elektricitet. Thomson Arbejdsmiljø, ABF, nyhedsbrev apr. 2007: Smiley-ordning. (Bekendtgørelse om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø m.v.) nr. 255 af 20.mar Den grønne smiley: gives, når der efter den nye, grundigere screening ikke findes nogen problemer. Den gule smiley: gives, når virksomheden har fået et strakspåbud eller alm. påbud. Den gule smiley viser, at virksomheden har arbejdsmiljøproblemer, der skal løses. Den røde smiley: gives, når virksomheden har fået et forbud eller et rådgivningspåbud. Den røde smiley viser dermed, at virksomheden har alvorlige og/eller akutte arbejdsmiljøproblemer, der skal løses. Den grønne smiley med krone: gives, når virksomheden har et arbejdsmiljøcertifikat, der dokumenterer at godt arbejdsmiljø. Kontor og administration: BAR Kontor har udgivet 3 nye branchevejledninger om arbejdsmiljø på kontoret. 1. Godt lys på kontoret. 2. Støj og akustik på kontoret. 3. Arbejde ved skærme. Thomson Arbejdsmiljø, ABF, nyhedsbrev maj 2007: Ny afgørelse om, hvornår arbejdsgiveren skal betale erstatning ved museskade: - Arbejdsgiveren kan godt blive gjort erstatningspligtig, selvom der ikke er en specifik medicinsk diagnose for museskade. 1/2

4 SIU-møde 11/ Punkt - Hvis en arbejdsgiver har forsøgt at afhjælpe en medarbejders problemer med museskade, udfra anbefalede tiltag vurderet af BST efter udført APV, og skades-personen ikke kan dokumentere at skaden udelukkende kan være kommet af arbejdet, men også kan være opstået som følge af fritidsbeskæftigelse, kan der ikke udbetales erstatningskrav. Ny bekendtgørelse nr. 333 af 15.mar.2007 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005: Kravene til sygdommen kroniske nakke-skuldersmerter er ændret, så flere kan få erstatning. Man skal have lavet hurtige gentagne bevægelser i skulder/overarm evt. m. fastlåsning eller bøjning i nakke. Man skal have udført arbejdet i mindst 8-10 år og i mindst 3-4 timer hver dag. Kravet om præcisionsarbejde bortfalder. Ny vejledning B.4.6 af april 2007 om regelgrundlag for indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr. Se også bekendtgørelse nr. 99 fra jan (Se under marts) Ny vejledning B.4.7 af april 2007 om pasning af dampkedelanlæg: Med den nye vejledning er der indført nye regler om udvidet og almindeligt kedelpassercertifikat. Se også bekendtgørelse nr. 100 fra jan (Se under marts) Forskning fra NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø): NFA har udgivet en rapport (se med titlen Resultater af sygefraværsforskning Undersøgelsen har bl.a. vist: Risikoen for sygefravær på grund af det fysiske arbejdsmiljø er størst på arbejdspladser, hvor medarbejderne er utilfredse med ledelsen. Sikkerhed ved sejlads med redningsbåde: Der er udgivet en vejledning fra branchearbejdsmiljørådet for transport og en gros. Vejledningen kan findes under under brand og redning. Det Sociale Indeks: Det er et koncept til at arbejde socialt i virksomheden. Virksomheden kan tilslutte sig Det Sociale Indeks og få ret til at benytte S-mærket, der viser, at den er socialt engageret og dermed er en attraktiv arbejdsplads for medarbejderne. Se under 2/2

5 SiUmøde - Mandag den 11. juni 2007 Punkt 4 - Procedure for registrering af arbejde med kræftfremkaldende stoffer Bilag Procedure fra sikkerhedshåndbogen: Kræftfremkaldende stoffer og materialer. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Sikkerhedsudvalgene i DMU har på grundlag af Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 906 af 8. november 2002, med senere ændringer, vedtaget følgende retningslinier for anvendelsen af kræftfremkaldende stoffer og materialer: Det er både allerede ibrugtagne og nye stoffer og materialer, der skal gennemgå en intern vurdering og godkendelse. Den ansvarlige for proceduren er den projektansvarlige. Oplysninger om stoffets eller materialets evt. kræftfare kan findes i Atanvisning C.0.1 oktober 2000,i listen over stoffer der anses for at være kræftfremkaldende, Listen over farlige stoffer samt Arbejdspladsbrugsanvisninger. Såfremt et stof eller materiale ikke er på listen over kræftfremkaldende stoffer, kan det alligevel godt anses for at være kræftfremkaldende. Derfor skal det altid selvvurderes, dvs. undersøges ved hjælp af opslagsværker og databaser, og de ansvarlige for udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger skal involveres. Hvis stoffet eller materialet herefter viser sig at være ikke-kræft-risikabelt kan det umiddelbart tages i brug. Hvis det derimod er kræft-risikabelt, skal det gennemgå samme procedure som de kræftfremkaldende stoffer og materialer. Både de i henhold til At-anvisningen dokumenteret kræftfremkaldende stoffer og materialer og de selvvurderede kræft-risikable stoffer og materialer skal derefter forsøges erstattet af mindre farlige stoffer eller materialer. (Substitution) Hvis stoffet eller materialet ikke kan erstattes, påhviler det den projektansvarlige skriftligt (på et skema, se kapitel 5 bilag 5) at begrunde dette over for sikkerhedsgruppen, inden stoffet eller materialet tages i brug. Skemaet udfyldes og afleveres sammen med en arbejdspladsbrugsanvisning (APB) til sikkerhedsgruppen. Begrundelsen for manglende substitution behandles af den pågældende sikkerhedsgruppe, af forskningschefen for afdelingen og af sikkerhedsudvalget. Sikkerhedsgruppen sender en kopi af skemaerne videre til sikkerhedsudvalget (daglig sikkerhedsleder), som opbevarer oplysningerne i en journaliseret sag i 40 år efter den pågældende person er holdt op med at arbejde med stoffet. Husk at udfylde og aflevere skemaet "Ophør af arbejde med kræftfremkaldende stof". Skemaet for arbejdets ophør kan måske udfyldes med det samme, hvis perioden man skal arbejde med stoffet er kendt. 1/5

6 Den daglige sikkerhedsleder udarbejder en liste til sikkerhedsudvalget over indkommende skemaer med oplysninger om: stoffets navn, afdeling, ansvarlig arbejdsleder, samt evt. kommentarer. Den daglige sikkerhedsleder sørger for, at en kopi af oplysningerne også lægges på personalesagen, hvor oplysningerne gemmes i mindst 30 år. Der findes 2 skemaer til registrering af kræftfremkaldende stoffer Skema 1: Her kan man skrive flere stoffer på til samme person Skema 2: Her kan man skrive flere personer på til et stof Nederst på skemaerne skal forskellige personer skrive under: 1) Ved godkendt af sikkerhedsgruppen forstås: sikkerhedsgruppen har diskuteret alle oplysninger i skemaet, kontrolleret at oplysningerne er korrekte og overholder gældende sikkerhedsbestemmelser. 2) Ved godkendt af forskningschef forstås: Forskningschefen, som også har det sikkerhedsmæssige ansvar for hele afdelingen, står inde for ibrugtagningen af pågældende stof, i den beskrevne sammenhæng. 3) Ved forevist sikkerhedsudvalget forstås: En repræsentant fra afdelingens sikkerhedsgruppe fremlægger deres afdelings aktuelle anmeldelser. På denne baggrund træffer SIU sin beslutning. I tilfælde hvor SIU ønsker oplysningerne uddybet, kan den ansvarlige arbejdsleder indkaldes til næste møde i SIU, eller sikkerhedsgruppen kan selv fremskaffe de nødvendige oplysninger. 4) Ved kopi til teknisk afdeling forstås: Den daglige sikkerhedsleder sender en kopi af de indsendte skemaer til teknisk afdeling til orientering, når SIU har godkendt dem. Af hensyn til personalet som vedligeholder og renser de tekniske installationer samt forholdsregler ved unormal drift, skal den tekniske afdeling orienteres. Affald eller personlige værnemidler, der indeholder kræftfremkaldende stoffer mærkes og bortskaffes i overensstemmelse med DMU vejledning om "Opsamling og bortskaffelse af farligt affald" se kapitel 3.4 Arbejdstøj der skønnes kontamineret med kræftfremkaldende stoffer efter uheld, spild o. lig. (og ikke bare efter almindeligt brug) anbringes i en særlig arbejdstøjsopsamlingspose mærket med speciel kræftmærkat og vaskes separat i DMU s almene vaskeordning med Risø. Poserne kommer fra Risø. Der skal, af økonomiske grunde, mindst være 10 kitler i posen før den afleveres til Risø. Personer, som håndtere arbejdstøjet og dermed har risiko for kontakt med kræftfremkaldende stoffer, bør anvende egnede værnemidler (beskyttelseshandsker m.m.). 2/5

7 Skema og vejledning kan rekvireres hos afdelingernes sikkerhedsrepræsentanter eller den daglige sikkerhedsleder. Disse retningslinier og tilhørende skemaer revideres af koordinationsudvalget for sikkerhedsarbejdet i DMU. Der anvendes samme skemaer i hele DMU, mens retningslinierne er tilpasset de enkelte tjenestesteder (Roskilde og Silkeborg). 5.4 Bilag 5A og 5B: Kræftskemaer Bilag 5 A: Oplysninger om Hvilke kræftfremkaldende stof/materiale man arbejder med. Navn: Journal nr.: Medarb. nr.: Dato: Bygning/rum nr.: Projektansvarlig: Til hvilket formål: Stoffer som personen er beskæftiget med. Stofnavn: Cas.nr.: mængde: Hyppighed: Hvorfor kan stoffet ikke substitueres? APB.: APV.: Start dato: Slut dato: Stofnavn: Cas.nr.: mængde: Hyppighed: Hvorfor kan stoffet ikke substitueres? APB.: APV.: Start dato: Slut dato: Stofnavn: Cas.nr.: mængde: Hyppighed: Hvorfor kan stoffet ikke substitueres? APB.: APV.: Start dato: Slut dato: Stofnavn: Cas.nr.: mængde: Hyppighed: Hvorfor kan stoffet ikke substitueres? APB.: APV.: Start dato: Slut dato: Hvorfor kan stoffet ikke substitueres? APB.: APV.: Start dato: Slut dato: Godkendt af sikkerhedsgruppen den: Sign: Godkendt af forskningschefen den: Sign: Forevist sikkerhedsudvalget den: Sign: Kopi til teknisk afdeling den: Sign: 3/5

8 Bilag 5 B: Oplysninger om hvilke medarbejdere der arbejder med et bestemt kræftfremkaldende stof/materiale. Dato: Stof navn: Journal nr.: Bygning/rum nr.: APV.: APB.: Projektansvarlig: Til hvilket formål: Begrund hvorfor stoffet eller materialet ikke kan erstattes. Personen som er beskæftiget med stoffet. Navn: medarb.nr.: mængde: Hyppighed: Start dato: Slut dato: Navn: medarb.nr.: mængde: Hyppighed: Start dato: Slut dato: Navn: medarb.nr.: mængde: Hyppighed: Start dato: Slut dato: Navn: medarb.nr.: mængde: Hyppighed: Start dato: Slut dato: Navn: medarb.nr.: mængde: Hyppighed: Start dato: Slut dato: Navn: medarb.nr.: mængde: Hyppighed: Start dato: Slut dato: Navn: medarb.nr.: mængde: Hyppighed: Start dato: Slut dato: Godkendt af sikkerhedsgruppen den: Sign: Godkendt af forskningschefen den: Sign: Forevist sikkerhedsudvalget den: Sign: Kopi til teknisk afdeling den: Sign: 4/5

9 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AAHUS UNIVERSITET Sikkerhedsudvalget, Roskilde. Daglig sikkerhedsleder, KRP. Dato: Liste over indkommende skemaer til sikkerhedsudvalget vedrørende registrering af arbejde med kræftfremkaldende stoffer. Sagerne er journaliseret (j.nr. DMU ) samt kopi til personalesagerne. Medarbejder Afdeling Kemikalie Ansvarlig projekt- / arbejdsleder: 5/5

10

11 SiUmøde - Mandag den 11. juni 2007 Punkt 5 - Kurser i 1. hjælp Bilag Danmarks Miljøundersøgelser Forventede førstehjælpskurser Aarhus Universitet (Afholdes for afdelingernes egne penge) Kursus i Grundkursus: Repetionskursus: alt: Afdeling: Antal pers. i afd.: % udd. af afd.: ATMI AM MAR MIMI SYS I ALT Antal pers. i afd. Pers. m. førstehjælpskursus ATMI AM MAR MIMI SYS 1/1

12

13 SiUmøde - Mandag den 11. juni 2007 Punkt 6 - Sikkerhed ved feltarbejde på havet omkring DK i store både Bilag Fælles DMU vejledning - 2. version Dato: 11/ Gunnar Thorson Indhold: 1. Generelle regler. 2. Projektlederens ansvar. 3. Sikkerhed til søs. 4. Dykkerarbejde. 5. Kulde. Appendix A. Bekræftelse og information og nærmeste pårørende. 1. Generelle regler Læs og følg vejledningen og husk at arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser gælder ved alt arbejde, undtaget er dog arbejde som er udført i forbindelse med sejlads, her gælder Søfartsloven. Søfartsloven:

14 1.1 Generelt for feltarbejde Ved særligt risikofyldt arbejde skal man mindst være 2 personer og til tider flere f.eks. kræver dykkerloven både en dykkerassistent og en handymand ud over dykkeren altså minimum 3 personer. Eksempler på særligt risikofyldt arbejde er dykning, sejlads i jolle eller gummibåd. Feltarbejderne skal udarbejde en plan for feltarbejdet (APV) før det starter. Hvis der er tale om større projekter med langvarigt ophold på en arbejdsplads skal feltarbejderne udpege en person der tager sig af sikkerheden på stedet. Feltarbejdere skal bruge egnet sikkerhedsudstyr i forbindelse med det aktuelle feltarbejde. Feltarbejdere skal desuden være udstyret med tilstrækkeligt kommunikationsudstyr som f. eks. satelittelefon og/eller VHF/HF radioer, så de kan give besked, hvis der skulle ske uheld. Ved feltarbejde skal feltarbejdere og lederen vurdere om der er behov for at aftale faste meldetidspunkter fra feltarbejdere til hovedbasen. Som hovedregel skal feltarbejderne melde tilbage til en kontaktperson når: Fastsatte planer ændres Feltarbejdet kan karakteriseres som særlig risikofyldt. I dette tilfælde bør tilbagemelding ske efter nærmere aftale f.eks. daglig, hvis det er muligt. Feltarbejdere bør, som minimum have en gyldig stivkrampevaccination. Hvis der risiko for smitte under felt arbejdet, skal det, inden rejsens start, undersøges om vaccination er muligt. 1.2 Underretning ved uheld/nødsituationer DMU skal underrettes omgående hvis der sker uheld eller ulykker med personer. Alle feltarbejdere skal aflevere en oversigt over nærmeste pårørende til afdelingssekretæren inden afrejse. 1.3 Forsikring DMU er omfattet af statens selvforsikringsordning, der omfatter alle risici, som normalt dækkes ved forsikringstegning, herunder reglerne i Lov om arbejdsskadeforsikring. Tjenesterejseforsikringen er pr nu også en del af statens selvforsikring og gælder for rejser til udlandet. DMU har ikke hjemmel til at tegne særlige tillægsforsikringer. Dækning i lighed med SAR (Search and Rescue insurance) sker via selvforsikringsordningen. Det er Europæiske Rejseforsikring A/S, der administrerer tjenesterejseforsikringen. Det kan blive nødvendigt med en konkret vurdering af forsikringssituationen, når der er tale om helt specielle aftaler, hvor de ganske ekstraordinære opgaver må præciseres nøjere. Side 2 af 8

15 I forbindelse med opgaver, der indebærer dykning, skal der tegnes en korttids erhvervsforsikring hos Europæiske Rejseforsikring. 2. Projektlederens ansvar 2.1 Kontrol af udstyr Projektlederen har ansvaret for sikkerhedsudstyret på feltarbejde, og at udstyret på forhånd er kontrolleret og fundet i orden. Selv på kortvarige feltophold, skal feltarbejderne have et minimum af nødvendige reservedele og værktøj for enkle reparationer og daglig vedligehold med. Projektlederen skal sikre sig at der findes en nødhjælpspakke med nærmere specificeret indhold til hver enkelt feltarbejder. Mere omfattende førstehjælpsudstyr skal være let tilgængeligt på mere varige feltarbejdspladser. 2.2 Udnævnelse af feltleder Hvis flere feltarbejdere arbejder sammen på samme projekt har projektlederen ansvaret for at der bliver udpeget en feltleder. Feltlederen skal have ansvaret for gennemførelse af feltarbejdet. Ved dykning skal projektlederen udpege en dykkerleder. 2.3 Retningslinier for arbejde med radioaktivt materiale på Gunnar Thorson. Vedr. arbejde med dette skal afsnit 4.3, i Roskildes sikkerhedshåndbog kapitel 4, læses, vejledningen medbringes og retningslinierne følges. 3. Sikkerhed til søs HUSK AT Søens love og bestemmelser svarer til de regler som vi alle er omfattet af når vi færdes på land. De handler om ansvar, erstatning, færdsel, hensyn til andre og meget mere. De sejlende har pligt til at hjælpe nødstedte på søen. Ved mange ulykker er kulde en væsentlig årsag. Afkøling nedsætter reaktionsevnen og medvirker til at uheld nemmere sker. Hvis man falder i koldt vand mindskes kræfterne hurtigt og mange, som officielt omkommer ved drukning, er faktisk omkommet ved afkøling. For store både gælder: at de sejlende har pligt til at hjælpe nødstedte på søen. Dette medfører at de sejlende bør kende søens nødsignaler og nogle af de andre signaler fra den internationale signalbog Side 3 af 8

16 at de sejlende har pligt til at holde behørigt udkik. Det vil bl.a. sige: observér om der er andre søfarende, registrér kurs og fart og om de opfører sig normalt. 3.1 Tjekliste til sejlads Der skal for DMU s både findes en tjekliste over sikkerhedsudstyr og andet udstyr. Denne liste skal medbringes ved sejlads. Forslag til denne tjekliste følger her: redningsflåde øsekar værktøjssæt inkl. tændrør og tændrørsnøgle ildslukker forbindskasse og evt. andet førstehjælpsudstyr kniv anker i forbindelse med sejlads på åbent hav skal der medbringes en kasse med nødblus overlevelsesdragt, redningsvest eller flydevest kommunikationsudstyr (herunder mobiltlf.) navigationsudstyr (kompas) reservemotor reservebrændstof årer nødraketter, nødblus og/eller røgsignaler lygte signalhorn søkort Inden udsejling skal ovennævnte liste tjekkes, således at det relevante sikkerhedsudstyr er med på sejladsen. 3.2 Hjælpemidler til vejrudsigter: PÅ DMI s hjemmeside kan du finde farvandsudsigter. Endvidere kan der opnås detaljerede oplysninger om vind og bølger under menuen sejlervejr. Her kan også findes en femdøgns-farvandsudsigt. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) udsender nye 24-timers udsigter for farvandene hver dag kl , 08.45, 11.45, og Der sendes på mellembølge 1063 khz og langbølge 245 khz. En vejrudsigt kan også fås på DMI's Vejrtelefon på For 1,50 kr./min. Hvis der til en opgave kræves en særlig og specifik prognose er Flyvevejrtjenesten i Karup (afdeling af DMI) gode til at oplyse om aktuelle vejrforhold i afgrænsede områder. De træffes på Som offentlig institution kan vi benytte dem gratis. En aktuel farvandsudsigt kan fås med SMS fra DMI s SMS-tjeneste. Pris kr En udsigt fylder 2 til 3 Side 4 af 8

17 sms'er. For at få vejrmeldingen sendes en SMS til 1912 med en SMS-kode for det aktuelle farvandsområde. SMS-koderne for de forskellige farvandsområder følger her: Sydøstlige Østersø: DMI far SO; Østersøen omkring Bornholm: DMI far OB; Vestlige Østersø: DMI far VO; Bælthavet og Sundet: DMI far BS; Kattegat: DMI far KA; Skagerrak: DMI far SK; Sydlige Utsira: DMI far SU; Fisker: DMI far FI; Tyskebugt: DMI far TY. 3.3 Hyrede både. Bådføreren på den hyrede båd er ansvarlig for, at sikkerheden er i orden. DMU s personale skal, hvis ikke bådføreren orienterer om sikkerheden ombord, selv sørge for at blive orienteret. Bådføreren skal som minimum vise, hvor redningsveste og redningsflåder er placerede og hvordan de udløses og bruges. DMU s personale skal træffe yderligere sikkerhedsforanstaltninger, hvis det skønnes nødvendigt på baggrund af skibets beskaffenhed, arbejdets karakter eller vejret. Ekstra sikkerhedsforanstaltninger kan være, at der skal bæres redningsveste, sikkerhedsdragter eller lignende. 3.4 Andre gode råd: Der bør afholdes mand-over-bord øvelser. Hyppigheden af disse øvelser afpasses efter tilgang af nyt personel, således at størstedelen af alle der arbejder på havet har deltaget i en mand-over-bord øvelse. 3.5 Elektrofiskeri Elektrofiskeri må kun udføres af personer der er i besiddelse af tilladelse hertil. Tilladelsen er personlig og skal medbringes hver gang der elektrofiskes. Indehaveren skal desuden med behørig legitimation kunne dokumentere at han handler i embeds medfør. Af sikkerhedsmæssige grunde skal elektrofiskeri altid udføres af mindst to personer. Alle deltagende skal være bekendt med farerne ved omgang med elektrisk spænding. Kursus og tilladelse fås ved henvendelse til Danmarks Fiskeriundersøgelser på tlf Dykkerarbejde Ved arbejde under vand skelner man mellem snorkling og decideret dykning. Snorkling foregår i overfladen. Når det gælder dykning vil det normalt dreje sig om svømmedykning. Det vil sige dykning med trykluftflaske. Enhver ansat ved DMU som skal dykke skal have et gyldigt nordisk erhvervsdykkerbevis. Ved dykning med flaske skal de generelle danske dykkerregler overholdes, dvs. at der bl.a. skal være en uddannet lineholder og genoplivningsudstyr. Der skal anvendes kommunikation under dykningen. Medarbejdere kan snorkle uden ekstern godkendelse. Ved snorkling bør man anvende dykkerdragt, maske og snorkel. Desuden bør man benytte flydevest. Snorkling er risikofyldt, og derfor skal mindst to personer dykke sammen. Side 5 af 8

18 4.1 Leje af dykkerbistand Ved leje af enhver form for dykkerbistand skal rekvirenten sikre sig at dykkeren har et lovligt certifikat. Dykkeren har efter dykkerloven medindflydelse på valg af lineholder da vedkommende naturligvis bør være kendt med sit arbejde (kursus og lign.), da hans indsats er livsvigtig. Rekvirenten bør i god tid i forvejen informere dykkeren om hvad det er for arbejde han/hun skal udføre. Desuden skal man sikre sig at andre fartøjer ikke tilsigtet oversejler dykkerarealet. 4.2 Dykkerlederens ansvar Det er dykkerlederens ansvar At dykket bliver planlagt i detaljer, og at man har indhentet de nødvendige tilladelser fra grundejere m.v. At der bliver ført dykkerjournal. At være underrettet om forhold på stedet som kan have betydning for sikkerheden, som f.eks. strøm, bølger, brænding, sigt og bådtrafik. At påse at den enkelte dykkers personlige udstyr er i orden. At der i tilfælde af uheld er adgang til passende samtaleudstyr, evt. adresse til nærmeste telefon, (VHF eller satellit) og oversigt over vigtige telefoner (som læge, ambulance o.s.v.). 5. Kulde 5.1 Kuldeskema Side 6 af 8

19 Bekræftelse Undertegnede bekræfter hermed, at jeg har fået udleveret DMU vejledningen Sikkerhed ved feltarbejde på havet omkring Danmark i STORE BÅDE. Jeg kender kravet om, at jeg skal sætte mig ind i reglerne og følge dem, og desuden følge anvisninger givet af feltleder, projektleder eller anden overordnet myndighed ved DMU. Sted/Dato Navn (blokbogstaver) Signatur Nærmeste pårørende er (skriv tydeligt) Navn Appendix A Adresse Telefon Side 7 af 8 Denne bekræftelse afleveres/sendes til forskningschefen.

20 Side 8 af 8

21 SiUmøde - Mandag den 11. juni 2007 Punkt 7 - Sikkerhed ved feltarbejde på havet omkring DK i små både Bilag Indhold: 1. Overordnet og love. 2. DMU Roskildes retningslinjer ved sejlads og feltarbejde på havet. 3. Arbejdspladsvurdering (APV) for båden. 4. Aktuel årstids- og vejrafhængig vurdering af båden som arbejdsplads. 5. Hyrede både. 6. Orientering om, hvilke sikkerhedsforhold bådføreren bør kende. I dansk lov findes der kun få regler ud over søvejsreglerne, der behandler sikkerheden ved feltarbejde til søs. Sikkerheden er således, for en væsentlig del, lagt over til den enkeltes sunde fornuft, erfaring og evne til at vurdere fareelementet i de opgaver, der skal udføres. En del af formålet med denne tekst er at støtte den enkelte i dette. 1. Orientering om love. På enhver båd skal være en ansvarlig bådfører. Den ansvarlige bådfører er ansvarlig for betryggende sejlads og for besætningens sikkerhed. Hvis der sker en skade eller ulykke, kan føreren af en indblandet båd blive erstatningspligtig for ulykken, og føreren kan blive straffet for overtrædelse af de bestemmelser som ikke måtte være blevet overholdt. Selv det at udvise dårligt sømandskab kan være en lovovertrædelse. I danske farvande må der i forbindelse med erhverv føres fartøjer op til 20 bruttoregistertons uden særlig tilladelse eller certifikat. Det er arbejdsgiverens ansvar, at medarbejderen er rustet til at håndtere båden på betryggende vis. DMU imødekommer dette ved at kræve at en medarbejder, der skal fungere som ansvarlig bådfører, skal være oplært i sejlads. Se nærmere i næste afsnit. Det er i øvrigt et lovkrav, at der i en båd findes et antal redningsveste svarende til antallet af besætningsmedlemmer. Se evt. Bekendtgørelse nr. 848 af 14/ om redningsveste i mindre fartøjer på søfartsstyrelsens hjemmeside. 2. DMU Roskildes retningslinjer ved sejlads og feltarbejde på havet. Ved udsejling skal det være klart, hvem der er den ansvarlige bådfører. DMU kræver at den ansvarlige bådfører skal være i besiddelse af enten speedbådscertifikat, duelighedsprøve, højere uddannelse inden for sejlads, eller alternativt have gennemgået en passende oplæring varetaget af sejladskyndige kolleger. Den ansvarlige bådfører bør endvidere have gennemgået et søsikkerhedskursus. Ved udsejling skal den ansvarlige bådfører sørge for, at minimum ét andet besætningsmedlem i båden kan betjene motoren, styre båden og afgive en nødmelding på VHFradioen. Der skal for DMU s både findes en tjekliste over sikkerhedsudstyr og andet udstyr. Denne liste skal medbringes ved sejlads.

22 Forslag til denne tjekliste følger her: Kommunikationsudstyr, navigationsudstyr nødfremdriftsmidler (reservemotor, reservebrændstof, årer), brandslukningsudstyr, nødraketter, nødblus, røgsignaler, lygte, signalhorn, mobiltelefon, søkort, registreringsattest for bil og trailer, førstehjælpsudstyr, brændstof, nøgler mm. Inden udsejling skal ovennævnte liste tjekkes, således at det relevante sikkerhedsudstyr er med på sejladsen. Alle ombordværende skal være iført redningsvest. Dog på særligt varme sommerdage kan det være tilstrækkeligt at redningsveste er tilgængelige i båden. Bådføreren kan træffe beslutningen herom. Ved sejlads fra oktober til maj bør alle ombordværende være iført beskyttelsesdragt (dragt uden opdrift) og derudover redningsvest eller redningsdragt (dragt med opdrift). Dette gælder desuden ved sejlads under ugunstige vejrforhold. Orientér på land om sejlplaner. Vurder om vejret er godt nok til at sejladsen og arbejdet kan gennemføres. Hjælpemidler til vejrudsigter: PÅ DMI s hjemmeside kan du finde farvandsudsigter. Endvidere kan der opnås detaljerede oplysninger om vind og bølger under menuen sejlervejr. Her kan også findes en femdøgns-farvandsudsigt. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) udsender nye 24-timers udsigter for farvandene hver dag kl , 08.45, 11.45, og Der sendes på mellembølge 1063 khz og langbølge 245 khz. En vejrudsigt kan også fås på DMI's Vejrtelefon på For 1,50 kr./min. Hvis der til en opgave kræves en særlig og specifik prognose er Flyvevejrtjenesten i Karup (afdeling af DMI) gode til at oplyse om aktuelle vejrforhold i afgrænsede områder. De træffes på Som offentlig institution kan vi benytte dem gratis. En aktuel farvandsudsigt kan fås med SMS fra DMI s SMS-tjeneste. Pris kr En udsigt fylder 2 til 3 sms'er. For at få vejrmeldingen sendes en SMS til 1912 med en SMSkode for det aktuelle farvandsområde. SMS-koderne for de forskellige farvandsområder følger her: Sydøstlige Østersø: DMI far SO; Østersøen omkring Bornholm: DMI far OB; Vestlige Østersø: DMI far VO; Bælthavet og Sundet: DMI far BS; Kattegat: DMI far KA; Skagerrak: DMI far SK; Sydlige Utsira: DMI far SU; Fisker: DMI far FI; Tyskebugt: DMI far TY. 3. APV for båden som arbejdsplads. Der skal laves en APV (arbejdspladsvurdering) for den enkelte båd. Her gøres det klart, om der er noget ved båden der kræver særlige sikkerhedshensyn, ud over de der er beskrevet i stk. 2. Dette kunne være udstyr til mand-over-bord manøvre, opdrift til at gøre båden synkefri, reservemotor eller andet. 4. Aktuel årstids- og vejrafhængig vurdering af båden som arbejdsplads. Side 2 af 3

23 Ved sejladsens start vurderes det, om der er særlige forhold mht. årstid, vejr, eller det arbejde der skal udføres, der kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger (f.eks.. brug af beskyttelsesdragter / sikkerhedsdragter, livliner eller andet). Den ansvarlige bådfører skal tage initiativ hertil. 5. Hyrede både. Bådføreren på den hyrede båd er ansvarlig for, at sikkerheden er i orden. DMU s personale skal, hvis ikke bådføreren orienterer om sikkerheden ombord, selv sørge for at blive orienteret. Bådføreren skal som minimum vise, hvor redningsveste og redningsflåder er placerede og hvordan de udløses og bruges. DMU s personale skal træffe yderligere sikkerhedsforanstaltninger, hvis det skønnes nødvendigt på baggrund af skibets beskaffenhed, arbejdets karakter eller vejret. Ekstra sikkerhedsforanstaltninger kan være, at der skal bæres redningsveste, sikkerhedsdragter eller lignende. 6. Orientering om, hvilke sikkerhedsforhold bådføreren bør kende. Bådføreren skal være i besiddelse af minimum et speedbådscertifikat eller alternativt have gennemgået en passende oplæring varetaget af sejladskyndige kolleger. Bådføreren skal kunne afgive en nødmelding på VHF-radioen (og bør have VHF-certifikat) Bådføreren skal kunne betjene nødblus, nødraketter o.l. Bådføreren bør have gennemgået et sikkerhedskursus angående sejlads og arbejde på havet. Bådføreren skal kende dette kapitel i sikkerhedshåndbogen. Bådføreren skal inden udsejling gennemgå bådens udstyrsliste, som er beskrevet i stk. 2. Bådføreren skal foretage en vurdering af sikkerheden i forhold til den aktuelle vejrudsigt. Andre gode råd: Der bør afholdes mand-over-bord øvelser. Hyppigheden af disse øvelser afpasses efter tilgang af nyt personel, således at størstedelen af alle der arbejder på havet har deltaget i en mand-over-bord øvelse. God Tur! Side 3 af 3

24

25 SiUmøde - Mandag den 11. juni 2007 Punkt 8 - Arbejdsmiljøpolitik for gravide Bilag

26 Målsætning: Det er DMU s mål at være en arbejdsplads, hvor gravide på forsvarlig vis kan fortsætte med at arbejde gennem hele graviditeten, indtil den gravide går på ordinær barselsorlov. Politik: For at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø for gravide er det DMU s politik at: Projektlederen fører tilsyn med at den gravide har hensigtsmæssige forhold at arbejde under. Dette gælder også for mænd og kvinder som planlægger graviditet. Kortlægge projektet/opgaverne i gruppen, som den gravide er tilknyttet, for at finde de arbejdsprocedurer, hvor den gravide med eller uden forbehold kan arbejde gennem graviditetsperioden. Kunne tilbyde eventuelle alternative opgaver i rette tid, hvorfor den gravide både i egen og DMU s interesse bør fortælle den daglige sikkerhedsleder eller sin sikkerhedsrepræsentant om graviditeten så tidligt som muligt (gerne når man tænker på at blive gravid). En gravid medarbejder skal være indstillet på at flytte til andre arbejdsopgaver, hvis det ikke er muligt at hjælpe hende, med dem hun normalt har. Alle medarbejdere viser hensyn til gravide kolleger, f.eks. ved at man bytter nogle af sine velegnede arbejdsopgaver med den gravide. Det er enhver medarbejders pligt at hjælpe gravide kolleger, så de undgår tunge løft eller andre belastninger. Hvis det skønnes nødvendigt, kan den gravide blive vejledt af en fysioterapeut, i hvordan arbejdet ergonomisk set bedst udføres. Den gravide kan de sidste 2 måneder få mulighed for et kort hvil (1/2 time) midt på dagen. Side 2 af 3

27 DMU har mange skiftende arbejdsopgaver. Derfor er det ikke muligt at lave en liste over hvilke opgaver, der ved DMU ikke kan udføres af gravide. Nedenstående er visse mulige risikofaktorer for gravide: tunge løft kombineret med lange rækkeafstande og akavede arbejdsstillinger langvarigt stående og/eller gående arbejde ioniserende stråling ultralyd kemiske stoffer isotoper Arbejdstilsynet har udgivet en AT-vejledning A.1.8 fra februar 2002 om gravide og ammendes arbejde, som viser en række påvirkninger, der kan udgøre en fare for graviditeten. Bed din sikkerhedsrepræsentant om en kopi af denne vejledning. Side 3 af 3

28

29 SiUmøde - Mandag den 11. juni 2007 Punkt 9 - Opsamling på APV Bilag Opdateret liste for APV2006 (løste opgaver er slettet): Støj Belysning Indeklima Tungt MAR 65 pers. SYS 34 pers. ATMI 65 pers. i alt 15 pers tilhører dog ATMI/MIMI C-fløj. ATMI/MIMI C-fløj. 38 pers. MIMI, mikro 14 pers. AM 36 pers. SEK/FUS/EDB/ Værksted 68 pers. -Loft. -Krydsfelt. >4 pers.: - Opvaskemaskine. - Milli Q anlæg. - Apparatur. - Ventilation. - Stinkskab. >3 pers.: Apparatur. >3 pers.: Loft Krydsfelt >1 pers.: -Støj i serverrum. Lys ved indgang. 1 pers.: Dårlig belysning på parkeringsplads. ISH siger det er OK. AM er ikke enige. 2 pers.: -Defekt udendørsbelysning. -Lysreflektering. >6 pers.: Kulde/træk i C 1.31 C 2.09 C 2.33 C ? pers.: -Kulde og træk på kontorer. Løst delvist. 6 pers.: -Ingen ventilation. -Tung luft. -Papirsstøv. arbejde > 1 pers.: -Bjergning af tungt udstyr fra jolle. Ligger hos AM/MAR Felt. 2 pers.: Tunge palletransporter. Tidspres Meget generelt: tætte deadlines, ikke tid til fordybelse i projekter, hasteopgaver, ofte arb. m. hjem. Løbene i gang. 12 pers.: For lidt bemanding til arbejdet, overarbejde, tætte deadlines, ofte arb. m. hjem Er efter samtale m. pers. videregivet til chefen. Ditto for sygefravær. 3 pers.: Sammenfaldende deadlines. Løst delvist v. samtale. 5 pers.: - Korte deadlines i DMu regi - Periodevis tidspres - Mgl. fagligt miljø. Løst delvist v. samtale. 3-? pers.: -Flere klager over stort arbejdspres og ser ikke tid til at afholde den optjente flex. Løst delvist. Afholdt møder med konsulent. 8 pers.: -For lidt tid til arbejde og oplæring. - Overarbejde kan ikke afspadseres. -Hasteopgaver og korte deadlines. - Urealistiske deadlines. - Mgl. tid til kompetenceudvikling Sygefravær 3 pers.: -Sygefravær pga. stress. - Periodisk nedsat immunforsvar. -Problemer i ryg og skuldre 3 pers.: Se ATMI. 1.pers.: Periodisk reduceret immunforsvar. Løst delvist v. samtale. 1-? pers.: -Stress. Løst delvist. Afholdt møder med konsulent. -Rygstød ved arbejde i jolle Ligger hos AM/MAR Felt.. 1 pers.: Syg af stress. Løst delvist v. samtale. Side1 af 1

30

31 SiUmøde - Mandag den 11. juni 2007 Punkt 10 - Aktionsliste Bilag Aktionsliste fra mødet den 20. marts 2007 Emne Ansvarlig Status /opgave til udførelse Tilbagemelding Støj og træk ISH Besluttet på møde den 5. dec og den Der udarbejdes notat m. 20. marts 2007 forslag til løsning og omkostning jf. referat af mødet den 5. december 2006 pkt. 5a. Notatet vedlægges som bilag til mødet d. 14. juni 2007 Arbejdsmiljøpolitikken KRP Er færdig og lægges på Bazaren v. KRP kræftfremkaldende stoffer KRP Proceduren er gennemgået v. KRP Proceduren nedskrives og vedlægges som bilag på mødet den 14. juni Beredskabsøvelse i 2007 KRP Ikke afholdt - er under planlægning KRP indkalder HS og ISH til planlægningsmøde inden udgangen af april 2007 ABF-abonnement CMO Det elektroniske abonnement opsiges Opsiges nu af CMO Førstehjælpskurser og repetitionskurser i førstehjælp KRP KRP undersøger det reelle behov for førstehjælpskurser og for repetitionskurser i førstehjælp i DMU Roskilde. Sikkerhedsregler til søs: KRP Eksisterende regler for de tre tjenestesteder skrives sammen til et regelsæt. Dette sendes i høring hos relevante chefer. Graviditetspolitik: KRP Det skal undersøges om den graviditetspolitik der gælder i Silkeborg kan dække hele DMU. Hvis ikke skal den tilpasses så den dækker alle tre tjenestesteder. APV 2006: KRP De respektive sikkerhedsledere tager action der hvor det er muligt KRP samler op inden næste møde (Hvor mange uløste problemer resterer?) Beslutningsforslag udarbejdes til fremlæggelse den 14. juni. Endeligt regelsæt vedlægges som bilag på mødet den 14. juni Udkast til en evt. fælles graviditetspolitik som bilag til mødet den 14. juni Bilag til mødet den 14. juni