Smagen af bondesamfundet

Transkript

1 Side: 1/11 Smagen af bondesamfundet Forfattere: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Bondesamfund, Stavnsbånd, Landmand, Pløje Kompetenceområder: Kronologi og sammenhæng Introduktion: I denne aktivitet skal eleverne tilegne sig viden om væsentlige karakteristika ved Danmarks bondesamfund, som det så ud lige inden industrialiseringen, samt hvilke kriterier man definerer denne periode ud fra. Dette foregår, ved at eleverne skal introduceres til bondesamfundets livsvilkår og herefter dufte og smage på nogle af de råvarer, som udgjorde kosten for mennesket i Danmark omkring stavnsbåndets ophævelse altså lige før industrialiseringens spæde start.

2 Side: 2/11 Aktivitets-overview 1 Start aktiviteten med at spørge eleverne, hvor mange af dem som gerne vil være landmænd, når de bliver store. Det er der formentlig ikke mange af dem, som drømmer om (uden at dette skal ses som en "hetz" mod landmandserhvervet). Prøv herefter at lede eleverne frem til, at for blot trehundrede år siden ville størstedelen af dem faktisk ikke have noget andet valg. 2 Gør nu eleverne opmærksomme på, at denne aktivitet tager udgangspunkt i det danske bondesamfunds madkultur for ca. to- trehundrede år siden. Det vil derfor være oplagt at inddrage kanonpunktet Stavnsbåndets ophævelse ( ), men det er op til den enkelte lærer at vurdere, hvor meget man vil inddrage dette. Der er et stort tidsmæssigt spring fra aktivitet 1 om Jægerstenalderen til denne aktivitet om 1700-/1800-tallets bondesamfund. Hvis man som underviser mener, at det er irrelevant for undervisningen, at eleverne indføres i overvejelserne bag dette spring, så kan man gå videre til 3. punkt nedenfor. Hvis man føler, det er nødvendigt, at eleverne får indsigt i årsagerne bag dette store spring i historien, så kan man eventuelt finde inspiration til en redegørelse i følgende dialogforslag. 3 Vis eleverne dette videoklip (14:24 22:30) fra DR-programmet Brødrene Madsens Tidsrejse for at give dem en idé om livet i tallets danske bondesamfund. Bed eleverne bemærke følgende, når de ser klippet (bed dem gerne skrive ned): 4 Gennemgå elevernes svar i plenum. 5 Tag herefter grønkålsuppe og øllebrød frem. Bed nu eleverne stille sig op i en kø, så de kan alle kan komme hen og smage på begge dele. Det er vigtigt, at de både smager, dufter og mærker konsistensen af maden. Eleverne skal have så mange sanser i spil som muligt. 6 Bed efterfølgende eleverne om at gå sammen to og to og besvare spørgsmålene på kopiark 1. Gennemgå deres svar i plenum. Som vi kan se i klippet fra Brødrene Madsens Tidsrejse, så er disse retter typiske for det danske bondesamfund på dette tidspunkt af historien. Meningen med at eleverne skal smage på dem, er at give dem en sanselig erfaring, som de senere vil kunne huske. De bliver sat i et historisk scenarie, hvor de får smagt på nogle eksemplariske retter fra en anden tid, og dermed får de udvidet deres forståelse og indlevelse af, hvordan mange mennesker har levet på dette tidspunkt de får

3 Side: 3/11 en sanselig erfaring af fortiden. 7 I videoklippet fra Brødrene Madsens tidsrejse siger Peter Lund Madsen følgende, efter de har pløjet på gammeldags facon: Nu har man en traktor, så sætter man ti plovskær bagefter, trykker på start, og så kører man en, to, tre, fire, fem, og så er det hele overstået. [ ] Det, som tog én mand en uge at gøre, det er klaret på en halv time. (28:12) Vis eleverne dette citat (kopiark 2) eventuelt på smartboard eller som udprint, og slut af med at diskutere i plenum, hvilket revolutionerende brud Peter Lund Madsen gør os opmærksomme på her. Aktivitet med dialogoplæg og billeder 1 Start aktiviteten med at spørge eleverne, hvor mange af dem som gerne vil være landmænd, når de bliver store. Det er der formentlig ikke mange af dem, som drømmer om (uden at dette skal ses som en "hetz" mod landmandserhvervet). Prøv herefter at lede eleverne frem til, at for blot trehundrede år siden ville størstedelen af dem faktisk ikke have noget andet valg. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvor mange af jer som gerne vil være landmænd, når I bliver store? Okay, det ser ud, som om I har mange forskellige planer for, hvad I gerne vil være. Er det ikke fedt, at I alle har gode muligheder for at gå jeres egne veje med jeres liv? Har I tænkt over, om det altid har været sådan? Har alle børn altid gået i skole? Hvis børn ikke gik i skole, hvad lavede de så, og hvad skulle de så lære? I dag har vi mange forskellige jobs og uddannelser, vi bor i mange forskellige byer, og nogle bor på landet. Men for blot to- trehundrede år siden boede omkring 80% af den danske befolkning på landet. Tror I, børn på dette tidspunkt havde lige så mange muligheder som jer? Forsøg at lede eleverne til den erkendelse, at størstedelen af befolkningen var enten helt eller delvist beskæftiget med landbruget på dette tidspunkt. Det skal gå op for eleverne, at man blev født ind i et samfund, hvor der ikke var udsigter til meget andet end at arbejde med landbrug. 2 Gør nu eleverne opmærksomme på, at denne aktivitet tager udgangspunkt i det danske bondesamfunds madkultur for ca. to- trehundrede år siden. Det vil derfor være oplagt at inddrage kanonpunktet Stavnsbåndets ophævelse ( ), men det er op til den enkelte lærer at vurdere, hvor meget man vil inddrage dette. Der er et stort tidsmæssigt spring fra aktivitet 1 om Jægerstenalderen til denne aktivitet om 1700-/1800-tallets bondesamfund. Hvis man som underviser mener, at det er irrelevant for undervisningen, at

4 Side: 4/11 eleverne indføres i overvejelserne bag dette spring, så kan man gå videre til 3. punkt nedenfor. Hvis man føler, det er nødvendigt, at eleverne får indsigt i årsagerne bag dette store spring i historien, så kan man eventuelt finde inspiration til en redegørelse i følgende dialogforslag. Bondesamfundet befinder sig ca. mellem år 4000 f.v.t. til 1800tallet. Dvs. at det strækker sig helt tilbage fra slutningen af jægerstenalderen til for blot 200 år siden. I denne periode sker der rigtig mange ting i vores historie. Mange af jer har sikkert hørt om f.eks. Romerriget, vikingetiden og middelalderen. Igennem disse mange tusind år med forskellige begivenheder, krige, konger og opfindelser er der én ting, som altid kan siges om samfundet i Danmark og stort set resten af verden - og det er, at mennesket levede i bondesamfund. I perioden bondesamfundet kan man lave mange vigtige historiske nedslag, men for ikke at få vores munde for fulde, så må vi tage udgangspunkt i ét nedslag. Derfor har jeg valgt at vi skal fokusere på slutningen af 1700-tallet, altså lige i slutningen af denne periode. På dette tidspunkt finder en begivenhed sted, som hedder Stavnsbåndets ophævelse. Hvad dette gik ud på, kommer vi til at høre lidt mere om lige om lidt. 3 Vis eleverne dette videoklip (14:24 22:30) fra DR-programmet Brødrene Madsens Tidsrejse for at give dem en idé om livet i tallets danske bondesamfund. Bed eleverne bemærke følgende, når de ser klippet (bed dem gerne skrive ned): Hvad får brødrene Madsen at spise? Kan de lide maden? Hvad synes de om arbejdet? Hvad var stavnsbåndet? Hvad betød dets ophævelse for bønderne? Har du set Frihedsstøtten ved Hovedbanegården i København? Se billeder nedenfor viser, hvordan Frihedsstøtten gennem tiden har stået som fast symbol i det københavnske bybillede. - Hvis ja, vidste du før nu, hvad den symboliserede?

5 Side: 5/11 Frihedsstøtten i København, billede 1

6 Side: 6/11 Frihedsstøtten i København, billede 2 4 Gennemgå elevernes svar i plenum. 5 Tag herefter grønkålsuppe og øllebrød frem. Bed nu eleverne stille sig op i en kø, så de kan alle kan komme hen og smage på begge dele. Det er vigtigt, at de både smager, dufter og mærker konsistensen af maden. Eleverne skal have så mange sanser i spil som muligt. 6 Bed efterfølgende eleverne om at gå sammen to og to og besvare spørgsmålene på kopiark 1. Gennemgå deres svar i plenum. Som vi kan se i klippet fra Brødrene Madsens Tidsrejse, så er disse retter typiske for det danske bondesamfund på dette tidspunkt af historien. Meningen med at eleverne skal smage på dem, er at give dem en sanselig erfaring, som de senere vil kunne huske. De bliver sat i et historisk scenarie, hvor de får smagt på nogle eksemplariske retter fra en anden tid, og dermed får de udvidet deres forståelse og indlevelse af, hvordan mange mennesker har levet på dette tidspunkt de får en sanselig erfaring af fortiden. 7 I videoklippet fra Brødrene Madsens tidsrejse siger Peter Lund Madsen følgende, efter de har pløjet på gammeldags facon: Nu har man en traktor, så sætter man ti plovskær bagefter, trykker på start, og så kører man en, to, tre, fire, fem, og så er det hele overstået. [ ] Det, som tog én mand en uge at gøre, det er klaret på en halv time. (28:12) Vis eleverne dette citat (kopiark 2) eventuelt på smartboard eller som udprint, og slut af med at diskutere i plenum, hvilket revolutionerende brud Peter Lund Madsen gør os opmærksomme på her. Hvad er der sket siden bondesamfundet, som gør, at vi i dag ikke har brug for at gå rundt allesammen og pløje marker, malke køer og slagte høns? Hvad kan der være sket i historien, som senere kan have været med til at give jer muligheden for selv at vælge, hvad I vil være, når I bliver store? Forberedelser Udprint kopiark 1 og kopiark 2. Medbring: Øllebrød

7 Side: 7/11 Grønkålssuppe Det kunne være en idé at lave hjemmelavet øllebrød og grønkålssuppe med flæsk som aftensmad til dig selv dagen inden undervisning. Sørg for at lave nok, til at du kan have lidt med til eleverne dagen efter, så de kan smage på det. Der kan let findes mange opskrifter til begge dele på nettet. Hav f.eks. engangsbestik (skeer) og engangskrus med, eller lån service var hjemkundskab eller lærerværelset, hvis dette kan lade sig gøre Læringsmål Fra Forenklede Fælles Mål sigtes efter følgende videns- og færdighedsmål: Eleven kan placere elementer fra historien tidsmæssigt i forhold til hinanden Eleven kan beskrive ændringer i livsgrundlag og produktion Eleven har viden om livsgrundlag og produktion før og nu Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse Eleven har viden om kanonpunkter Eleven kan opnå viden om historie gennem brug af historiske scenarier Eleven kan forklare, hvorledes de og andre er historieskabte og skaber historie Eleven har viden om personer og hændelser, der tillægges betydning i historien Uddybende Den uddybende tekst her går igen ved alle tre aktiviteter i forløbet. Hvorfor madhistorie? I efterskriftet til sin bog Danish Cookbooks fremsætter den amerikanske historieprofessor Carol Gold følgende om sin forskning i gamle danske kogebøger: Mennesker, vil jeg sige, behøver to ting for at overleve sex og mad. Uden sex kan vi kun overleve en generations tid; uden mad måske kun tre dage eller tre måneder, såfremt nogen kan skaffe vand. Hvor lang tid ville vi ikke kunne leve uden politikere, generaler og økonomer? (Nielsen, et al., 2008) Dette er en kritisk kommentar til de historikere, som mener det er fagligt irrelevant, at beskæftige sig med madkultur i historiefaget. Selvom mennesket basalt set spiser mad for at overleve, så betyder maden langt mere for os den kan fortælle historier. Madkulturen og dens historiske udvikling kan være

8 Side: 8/11 med til at belyse økonomiske, sociale, teknologiske og kulturelle forandringer. Om det så drejer sig om anskaffelse, produktion, tilberedning, indtagelse eller smagen af mad, så spiller det en væsentlig rolle for mennesket på tværs af alle samfund og tidsperioder igennem historien. I bogen Historiedidaktik fra teori til praksis betegner forfatterne Jens Pietras og Jens Aage Poulsen den slags temaer som fællesmenneskelige eksistenstemaer. Ifølge Pietras og Poulsen er den slags emner med til at gøre indholdet vedkommende og meningsfyldt for eleverne og dermed fremmer det deres motivation og historiebevidsthed. (Pietras, et al., 2013) Læring gennem smagssansen i historiefaget Når man arbejder inden for kompetenceområdet Kronologi og sammenhæng i de mindre klasser, så kan det være svært at give dem et godt overblik over historien i forhold til årstal og historiske perioders kontinuitet og brud. Det er uhensigtsmæssigt at benytte årstal som et centralt redskab til at skabe overblik over det historiske stof for så unge elever (Pietras, et al., 2013), så hvordan kan man arbejde bedst muligt med dette? Her kan det muligvis hjælpe, hvis man tager ét specifikt tema op, og centrerer undervisningen omkring dette. I dette tilfælde madkulturens historie. Udgangspunktet vil være at eleverne har lettere ved at forholde sig til historien, hvis de oplever den. Således kan de lettere associere mellem tidligere erfaringer og nye erfaringer. Når alle deres sanser skal i spil til at lære om dette emne, så øger det altså muligheden for at eleverne kan arbejde ud fra deres egen livsverden. Man giver eleverne en sanselig oplevelse af en konkret del af historien, og dermed kan de lettere forholde sig og relatere til dette. Derfor er det ikke nok at gennemgå mad igennem historien. Hvis man virkelig vil lære eleverne om historien madkultur og udvikling, så vil det være mest hensigtsmæssigt at lade dem smage sig igennem historien. Smagen er netop god, da man får alle sanser i spil, når man rigtigt smager på noget. Derfor er det vigtigt, at eleverne ikke blot spiser den mad forløbene drejer sig om. De skal virkelig smage på det, ved at føle, kigge og dufte, hvilket gør det muligt for dem konkret at få en smagserfaring, som de kan huske. Kronologi, brud og kontinuitet I arbejdet med kronologi i historiefaget, er det vigtigt at eleverne lærer at arbejde med forholdet mellem kontinuitet og brud, som er med til at indikere historiske perioders opdelinger. Enevælden betragtes f.eks. som en historisk periode fra , da al magt og myndighed formelt lå hos den absolutte monark i denne periode. I denne forbindelse antages vedtagelsen af Grundloven den 5. juli i 1849, som en historisk begivenhed, der markerer denne periodes ophør, og dermed et brud på disse års kontinuitet. I dette forløb skal eleverne lære, hvilke faktorer man kan fokusere på, når man opdeler lige netop madhistorien i forskellige perioder, for at skabe overblik og sammenhæng. Det kan være uoverskueligt at danne sig et overblik over menneskets (Homo sapiens sapiens) ca år lange historie på jorden. Men hvis man f.eks. kigger på udviklingen af jordens befolkningstal, så vil man opdage, at to brud finder sted, som er med til at få befolkningstallet til at stige ekspotentielt.

9 Side: 9/11 Det første opstår for omkring år siden med landbrugets fremkomst. Landbruget revolutionerer vores tilværelse, da det skaber mulighed bydannelse og civilisation. Dermed får mennesket forudsætningerne for at samarbejde på et højere niveau. Dette ses på befolkningstallet på jorden, som stiger fra omkring 5 millioner til 120 millioner i løbet af de næste mange tusind år. Det næste brud opstår for alvor for blot ca. 200 år siden med industrialiseringen og moderniteten, som bl.a. blev mulig pga. naturvidenskaben og teknikkens tiltagende udvikling siden 1600tallet. Mennesket begynder så småt at opfinde maskiner, som kan klare arbejdet for os - igen en revolution, som får befolkningsantallet til at stige fra ca. 120 millioner til de nuværende syv milliarder. Mennesket har igennem historien været i stand til at løfte sig over naturens begrænsninger, og dette ses bl.a. på vores madkultur, som groft kan inddeles i tre perioder, som adskilles af de to tidligere nævnte brud: jægerstenalder bondesamfund moderne industrisamfund. På trods af de mange tidsperioder og historiske begivenheder disse tre perioder strækker sig over, så omslutter hver af dem et tidsafsnit, hvor en bestemt samfundsformation dominerer (Nielsen, et al., 2008). Det er vigtigt at gøre eleverne opmærksomme på, at andre opdelinger også kan lade sig gøre. Man kunne for eksempel også nøjes med at opdele menneskets madhistorie i tiden før og efter komfuret. Man kunne også omtale et tredje brud omkring 1960 erne, hvor bl.a. globaliseringens påbegyndelse starter det senmoderne forbrugssamfund, vi befinder os i nu. Dette forløbs periodiske opdelinger er altså voldsomt forsimplede, men de er valgt for at illustrerer nok de største revolutioner i menneskets madkultur, samt befolkningstallets største ekspotentielle stigninger i menneskets historie. Med dette forløb får man mulighed for som lære, at introducere eleverne for, at vores historie ikke er absolut, men derimod relativ. De bliver gjort opmærksomme på, at historiens sammenhæng og periodiske opdeling (forholdet mellem kontinuitet og brud) er en konstruktion, som vi bruger til at skabe overblik, og at den ændrer sig alt efter hvilke forhold og emner, man fokuserer på. Referencer Nielsen, Gert A. og Schmedes, Louise Madkultur - værsgo. 1. København Ø : Forlaget Columbus, Pietras, Jens og Poulsen, Jens Aage Historie didaktik - fra teori til praksis. 1. København : Gyldendal, Kopiark Kopiark: Kopiark 1_Forløb - Smag pa den danske madkulturs historie_ Aktivitet - Smag og bondesamfund.pdf Kopiark 2_Forløb - Smag pa den danske madkulturs historie_ Aktivitet - Smag og bondesamfund.pdf

10 Aktivitet 2: Smagen af bondesamfundet Forfatter: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Side: 1/1 Kopiark 1 Smag og bondesamfund Kan du svare på nedenstående spørgsmål? 1. Har du smagt disse retter før? Hvis ja, skriv hvor og hvornår, hvis du kan huske det. 2. Kunne du lide maden? (Ja/Nej/Hvorfor?) 3. Minder smagen dig om noget? Hvis ja, hvad minder den dig om? 4. Ville du selv glæde dig til at spise denne mad efter en lang arbejdsdag? (Ja/Nej/Hvorfor?) 5. Tror du, bønderne så frem til maden i 1700 tallet? (Ja/Nej/Hvorfor?) 6. Synes du, maden i bondesamfundet er bedre end den i jægerstenalderen? (Ja/Nej/Hvorfor?) 7. Hvad, tror du, krævede mest arbejde at være bonde eller jæger? (Hvorfor?)

11 Aktivitet 2: Smagen af bondesamfundet Forfatter: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Side: 1/1 Kopiark 2 Smag og bondesamfund Peter Lund Madsen: Nu har man en traktor, så sætter man ti plovskær bagefter, trykker på start, og så kører man en, to, tre, fire, fem, og så er det hele overstået. [ ] Det, som tog én mand en uge at gøre, det er klaret på en halv time.