Randers Affaldsterminal Status vedrørende driften 2013.

Transkript

1 Randers Affaldsterminal Status vedrørende driften Information til Miljø- og teknikudvalg Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal Miljø og teknik

2 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2013 Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Resume... 3 Indledning... 4 Randers Affaldsterminals aktuelle situation... 4 Oversigt... 4 Gebyrer og takster... 5 Deponering mængderne stabiliseret og igen faldende... 5 Deponering - miljøgodkendelser og overgangsplan... 5 Deponiet opdelt i forskellige celler/etaper Deponering - modtagelse af mineralsk affald = asbestholdige eternitplader... 6 Brændbart affald - herunder forbrændingsanlæg... 6 Behandlingsanlæg - indsamlingsordninger... 6 Behandlingsanlæg plastsortering og presseranlæg... 6 Kompostering - haveaffald til biobrændsel... 7 Kompostering - haveaffald til kompost... 7 Gasindvinding... 7 Genbrugspladser... 7 GenBrugen Skoletjenesten... 8 Aktuelle mål for Randers Affaldsterminal... 8 Resultater... 9 Opfølgning på målsætninger... 9 Deponering... 9 Forbrænding... 9 Risiko for brand i mellemoplag af brændbart affald Hændelser, der har medført kontakt til tilsynsmyndighed, godkendelsesmyndighed, samt arbejdstilsynet Miljøtilsyn på Affaldsterminalen Arbejdstilsynets besøg i Drifts- og sikkerhedsinstrukser Økonomi, herunder aftale og lønsumsstyring Oversigtstabel over budget-indtægter og -udgifter i 2013, samt resultat Oversigtstabel over indtægter og udgifter, budget 2014 i år Takster Personaleforhold (uddannelse, sygedage, APV) Sygdom og fravær Arbejdsprøvning og fleksjob Informations- og oplysningsaktiviteter Generel information Rundvisning af skoleklasser og andre, samt skoletjenesten Information på genbrugspladserne Planer og kommende udfordringer Generelt Udvidet åbningstid Affalds- og Ressourceplan Udvikling og optimering af sorteringsanlæg for emballageaffald

3 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2013 Side 2 Genbrugspladser og hård plast sortering af hård plast Organisk affald den grønne fraktion i dagrenovationen Farligt affald på genbrugspladsen i Randers Udvidelse af genbrugspladsen i Langå Ny hal til papir, pap og andre genanvendelige fraktioner børn igennem skoletjenesten GenBrugen % effektiviseringskrav fremover Bilag 1: Mængder til deponi og forbrænding Bilag 2: Mængder på genbrugspladser i

4 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2013 Side 3 Resume I henhold til aftalen mellem Randers Byråd og aftaleenheden Randers Affaldsterminal skal der hvert år udarbejdes en virksomhedsplan, der bl.a. indeholder en vurdering af Randers Affaldsterminals aktuelle situation, mål og resultater, økonomi og personaleforhold, samt planer og ønsker for fremtiden. Randers Affaldsterminals aktuelle situation november 2014 kan betegnes som god, idet de fleste mål for 2013 i aftalen er opfyldt, næsten også med hensyn til deponi-mængderne. Målet for deponi-mængderne i 2013 var fastsat til tons, og der blev faktisk kun deponeret tons fra Randers. Herudover modtog og deponerede Randers Affaldsterminal tons mineralsk affald fortrinsvis asbestholdige eternitplader fra andre kommuner. Dette gav et økonomisk godt bidrag til driften på området. Der har ikke været konstateret brand i mellemoplag af brændbart affald i 2013, hvilket først og fremmest skyldes, at der ingen problemer er med afsætning af affald. Der er samtidig opstillet kontrol- og måleprogrammer, der tages i brug, såfremt der igen opbygges et lager af affald til forbrænding. Der er hele tiden fokus på sygefraværet. Sygefraværet var tidligere højt, især på grund af langtidssygdom, men generelt har der været fald i sygefraværet - også i Især, når der ses bort fra langtidssygdom, som påvirkede statistikken negativt også i Sorteringsanlægget til frasortering af jern og metal, samt plast, som en udvidelse af det eksisterende glassorteringsanlæg blev sat i drift mellem Jul og Nytår Anlægget har kørt helt efter planen i 2013 og i Det har i øvrigt været et tilløbsstykke for interesserede fra andre kommuner og affaldsselskaber Solcelleanlægget på papirhallen, som blev sat i drift den 4. januar 2013, har fungeret upåklageligt og har så godt og vel leveret den forventede mængde strøm. Til skoletjenesten har der i skoleåret været frikøbt en lærer én dag om ugen. Formålet er at undervise skolebørn, der kommer på besøg i skolestuen og på Randers Affaldsterminal. Det er nu en blivende ordning, da der er stor søgning til tilbuddet. I skoleåret udføres denne opgave af medarbejdere på Affaldskontoret i samarbejde med medarbejdere på Affaldsterminalen. Ud over skolebørn er der mange andre grupper af borgere, der benytter sig af tilbuddet om en rundvisning på Randers Affaldsterminal. GenBrugen indgår i et samarbejde med frivillige humanitære organisationer, der søger at generere et overskud til humanitære formål i Randers Kommune. Sammen er de blevet en fast institution, der har stor succes. Borgerne har i høj grad fået øjnene op for GenBrugen, og der bliver afleveret flere og flere genanvendelige effekter, hvilket har betydet, at lokalerne er blevet udvidet for at rumme mængderne. GenBrugen må efter en forsøgsperiode betragtes som en blivende ordning på genbrugspladsen i Randers.

5 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2013 Side 4 Indledning I henhold til aftalen mellem Randers Byråd og aftaleenheden Randers Affaldsterminal skal der hvert år udarbejdes en virksomhedsplan. Planen skal bl.a. indeholde en vurdering af Randers Affaldsterminals aktuelle situation, mål og resultater, økonomi og personaleforhold, samt planer og ønsker for fremtiden. Aftalen blev fornyet i november 2012 og er gældende for 2013 og Virksomhedsplanen beskriver derfor forholdene i forhold til: 1) Resultater og målopfølgning i 2013, 2) Nuværende udvikling for området i 2014, 3) Planer for området fremover. Randers Affaldsterminals aktuelle situation Oversigt Denne virksomhedsplan beskriver driften i 2013 (og delvis 2014) af Randers Affaldsterminal og genbrugspladserne med de aktiviteter dette omfatter. Aktiviteterne omfatter bl.a. følgende: Deponering (nedgravning) af affald, der ikke kan genbruges eller brændes. Sorteringsplads til fortrinsvis deponeringsaffald. Mellemoplag og omlast af brændbart erhvervsaffald og storskrald samt trykimprægneret træ, inden det sendes til forbrænding. Drift af omlastestation for dagrenovation og andet uhygiejnisk affald på vej til forbrænding. Drift af behandlingsanlæg for genanvendelige materialer, herunder sortering af bl.a. jern og metaller samt emballagesorteringsanlæg. Drift af plastsorteringsanlæg for hård plast Drift af komposteringsanlæg, hvor haveaffald omdannes til biobrændsel eller kompost. Drift af gasindvindingsanlæg, som indvinder gas fra deponierne. Drift af GenBrugen på Randers genbrugsplads. Drift af 4 genbrugspladser i Asferg, Langå, Randers og Øster Tørslev. Drift af erhvervsgenbrugsplads i Randers. På Randers Affaldsterminal er der fastansat 26 personer fast og 2-4 personer i forskellige sociale former for løsere ansættelse. Målgruppen er alle borgere og virksomheder i Randers Kommune.

6 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2013 Side 5 Samarbejdsparter er først og fremmet Miljø & Tekniks Affaldskontor. Herudover er der en lang række behandlere af affald og genbrugelige materialer, hvor de forskellige fraktioner afsættes til forbrænding eller til genanvendelse. Randers Affaldsterminal har de senere år gennemgået en opgradering og en modernisering, der gør virksomheden klar til fremtiden, hvor affald i højere grad bliver til ressourcer. Gebyrer og takster Alle aktiviteter er brugerfinansierede via gebyrer og takster og skal hvile i sig selv, idet der lægges vægt på, at gebyrer og takster er omkostningsægte. Der føres særskilt regnskab for deponiområdet, og økonomien regnes særskilt ud for flere områder, fx genbrugspladser, gasanlæg, omlastestation, mellemdeponi osv. Deponering mængderne stabiliseret og igen faldende Fra i 2010 at have nået et maksimum er deponi-mængderne igen faldende. Det skyldes uden tvivl, at der blev iværksat en sortering af deponiaffaldet på Affaldsterminalen i slutningen af En stor del af deponiaffaldet er rene deponilæs, fx eternit-affald, medens andre dele, især fra håndværker- og entreprenørvirksomhed, kan være mere blandet og indeholde fx brændbare fraktioner. Dette sorteres nu fra. Der henvises til bilag 1 med opgørelser over mængder til deponi og til forbrænding. Deponering - miljøgodkendelser og overgangsplan I slutningen af 2009 blev overgangsplanen for deponiet endelig godkendt. I den forbindelse skete der en revurdering af alle miljøgodkendelser for Randers Affaldsterminal. Overgangsplanen betød som bekendt, at der skulle anlægges nye deponiafsnit, medens det igangværende skal lukkes ned og slutafdækkes. Både anlægsarbejder og implementering af overgangsplanen er i store træk implementeret. Et vigtigt element, som blev implementeret i 2012 var deklarationsdelen som i store træk er kørt problemfrit i 2013 og Det betyder, at der for hvert enkelt læs til deponi på forhånd skal være udfyldt en deklaration, der beskriver affaldet og affaldets karakter. Deklarationen skal affaldsproducenten indsende 7 dage før leveringsdagen for affaldet. Fristen er angivet i Affaldsbekendtgørelsen. På Randers Affaldsterminal godkendes deklarationerne altid hurtigere. Deponiet opdelt i forskellige celler/etaper. I 1982 begyndte deponeringen på Randers Affaldsterminal. Lossepladsen blev igennem årene udvidet med nye etaper. Fra alle etaperne løber der perkolat ud (regnvand, der er sivet ned igennem affaldet) og sendt til rensning på rensningsanlægget på Kristrup Engvej som en samlet mængde. I 2012 blev perkolatstrømmene fra de forskellige etaper skilt ad, således at man i nye brønde kan måle dels mængden, men også analysere perkolatet fra den enkelte etape. Teorien er, at på et tidspunkt vil vandet være så rent, at man ikke længere behøver at foretage en dyr rensning, men blot lede det ud som regnvand. Med disse nye brønde kan udviklingen følges nøje. Der er samtidig etableret kontrol og alarmbrønde i hvert enkelt etape, så en eventuelt ophobning af vand i deponiet kan opdages. En ophobning af perkolat/vand i deponiet vil kunne øge risikoen for udslip til grundvandet.

7 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2013 Side 6 Deponering - modtagelse af mineralsk affald = asbestholdige eternitplader I 2013 modtog Affaldsterminalen ca tons mineralsk affald fra andre kommuner og affaldsselskaber. I 2014 er denne aktivitet fortsat om end mængderne er for nedadgående. Den ekstra deponimængde fra andre kommuner er ikke indeholdt i bilag 1. Brændbart affald - herunder forbrændingsanlæg Det forbrændingsegnede affald afsættes først og fremmest til RenoVest I/S i Års, I/S Fælles Forbrænding i Hobro, samt forbrændingsanlæggene i Hammel og Århus. De fleste af aftalerne udløber i løbet af eller ved udgangen af Der er i perioden kun afsat en meget lille mængde brændbart affald til andre forbrændingsanlæg i Danmark. Der har i perioden ikke været vanskeligheder med at afsætte affaldet, først og fremmest på grund af generelt faldende mængder affald til forbrænding. Forvaltningen har i efteråret 2014 sendt dele af det forbrændingsegnede affald i udbud og opnået gunstige priser og det vil derfor være denne metode, der fremover vil blive anvendt, når det drejer sig om afsætning af affald til forbrænding. Flyveaffald har tidligere været et problem fra mellemlageret af brændbart affald. Problemet er nu mindsket betragteligt efter, at der er kommet net over arealet. Samtidig føres der hyppige tilsyn med de omkringliggende arealer. Behandlingsanlæg - indsamlingsordninger De største interesseområder er de forskellige kommunale indsamlingsordninger, hvorfra affaldet håndteres enten til deponi, forbrænding eller forskellige former for genanvendelse. Det drejer sig først og fremmest om dagrenovation, der bliver indvejet og derefter omlastet til større containere på omlastestationen. Samme sted er der etableret en mindre bygning til ombytning af miljøkasser. Her placerer skraldemændene de fyldte miljøkasser, som de samler ind på deres rute, og tager nye rene kasser med ud igen. Emballageaffaldet (glas og flasker, jern, metal og plast) bliver aflæsset til sortering på genbrugsstationen, hvor materialet bliver sorteret i klare, farvede og en blandet fraktion glasskår. Jern og metal sorteres i disse 2 fraktioner, hvor metal næsten udelukkende er aluminiumsdåser. Plasten sorteres pt. i 3 forskellige fraktioner. Papiraffaldet bliver aflæsset i papirhallen, hvor det bliver omlastet og sendt til genbrug på en papirfabrik. De største mængder storskrald bliver læsset af i mellemdeponi for brændbart affald, medens jern og metaller bliver sorteret i forskellige fraktioner, hvorved der opnås bedre priser ved afsætningen af det. Elektronikskrot, som også bliver indsamlet via storskraldsordningen, bliver sorteret og tilgår WEEE-ordningen/DPA (Dansk producent ansvarsordning), som er en tilbagetagningsordning for den slags affald. Endelig kommer der også pap ind med storskraldsordningen. Pappen bliver sendt til genbrug i en ren fraktion. Behandlingsanlæg plastsortering og presseranlæg I begyndelsen af 2013 begyndte man på alle genbrugspladser at indsamle alle typer hård plast uden undtagelse med henblik på at sende det til genbrug. Det viste sig hurtigt, at der var anseelige mængder hård plast inkl. PVC. Ovennævnte behandlingsanlæg blev derfor oprettet med henblik på yderligere sortering og der blev indkøbt en presser, der kan presse materialerne til baller, så fragtomkostningerne formindskes i den videre transport til genbrugsindustrien. Tidligere blev kun en mindre del af disse materialer sendt til genanvendelse, medens store dele blev enten deponeret (PVC) eller sendt til forbrænding. Ifølge den ny Affalds- og Res-

8 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2013 Side 7 sourceplan skal der mindre affald til deponi og til forbrænding, og da det samtidig giver mening økonomisk, har der været gode begrundelser til dette tiltag. En privat aktør lejer sig ind på presseranlægget, hvor han presser egne materialer. Kompostering - haveaffald til biobrændsel En stor del af have/park-affaldet bliver omdannet til biobrændsel på genbrugspladserne. Der er blandt andet indgået en 5-årig aftale med I/S Fælles Forbrænding om biobrændsel fra genbrugspladserne i Asferg og Øster Tørslev. I 2013 og 2014 er der ligeledes blevet produceret biobrændsel på komposteringspladsen i Randers. Økonomisk er det attraktivt, idet der spares en hel del maskintimer og håndtering af denne fraktion. Kompostering - haveaffald til kompost Selvom en stor del af haveaffaldet bliver til biobrændsel, bliver der fortsat produceret en fin kompostfraktion, der først og fremmest afhentes af borgerne på genbrugspladserne og benyttes i haverne. Der bliver også produceret en grovere fraktion en råkompost, som især landmænd er interesserede i. Gasindvinding I deponier udvikles gas, især i deponier, hvor der er blevet deponeret dagrenovation eller lignende. Det er der blevet i den gamle Suderholmen Losseplads og på Affaldsterminalen frem til Det er et miljøkrav, at denne gasproduktion håndteres. Der er derfor etableret gasindvindingsanlæg de 2 steder, hvor gassen bliver pumpet op. Det sendes til afbrænding med energiudnyttelse på kraftvarmeværket på havnen. Mængderne er relativt små, men ville, hvis de ikke blev indvundet, kunne sive ud i luften og være til skade for miljøet. Det betragtes derfor som en naturlig og nødvendig del af driften af deponierne. Anlæggene er af ældre dato, men efter en teknisk opgradering i 2011 og 2012 produceres der igen gas på et konstant niveau. I foråret 2011 blev recirkulationsanlægget for perkolat igangsat, og en stor del af perkolatet er siden blevet recirkuleret, altså pumpet op i deponiet igen. Perkolatet er det forurenede vand, der siver ud af deponierne og bliver opsamlet og målt, før det ledes til rensningsanlægget på Kristrup Engvej. Ved at recirkulere formindskes disse mængder og omkostningerne forbundet hermed. Samtidig resulterer det i en lidt større gasproduktion. Der er tilrettelagt et overvågningsprogram, så der recirkuleres en passende mængde vand. Der vil fortsat være behov for at lede perkolat til rensningsanlægget. Genbrugspladser Borgerne møder Randers Affaldsterminal først og fremmest på en af de 4 genbrugspladser, hvor de kan komme af med deres sorterede affald. Her kommer også erhvervskunder, der har købt sig adgang med et mærkat i ruden. Andre erhvervskunder kan benytte erhvervsgenbrugspladsen på Randers Affaldsterminal, hvor der kan betales efter vægt.

9 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2013 Side 8 GenBrugen. GenBrugen, der åbnede i 2011, har i 2013 og 2014 udviklet sig til en institution med stor søgning. Det er her, hvor borgerne kan aflevere gode og genanvendelige ting og sager, som de humanitære organisationer kan hente og anvende til videresalg. Udbyttet går ubeskåret til humanitære formål i Randers Kommune. Derudover er der salg fra GenBrugen den 1. lørdag i måneden. Indtægten er typisk på over kr. pr. gang. Det skønnes, at GenBrugen sammenlagt genererer mere end én million kr. om året til humanitære formål i Randers Kommune tilvejebragt gennem frivilligt arbejde, og pladsmændenes indsats på pladsen i Randers. Skoletjenesten. Fra august 2012 har der været frikøbt en lærer én dag om ugen til at undervise skolebørn, der kommer på besøg i skolestuen og på Randers Affaldsterminal. Læreren er ansat på en af skolerne i Randers Kommune og har således viden om ønsker og behov for den slags undervisning. I skoleåret er der omkring 900 børn og unge, der har været på besøg, hvilket er en stigning på ca. 50 % i forhold til året før. Ordningen fortsætter i skoleåret , men nu bemandet med en medarbejder fra Affaldskontoret med assistance fra medarbejderne på Affaldsterminalen. Det muliggør stor fleksibilitet for skolerne og deres besøg på Affaldsterminalen. Aktuelle mål for Randers Affaldsterminal Ifølge Randers Byråds aftale med Affaldsterminalen for 2013 og 2014 er der opstillet nedenstående konkrete mål: at minimere affaldsmængden til deponi og udsortere fraktioner til forbrænding og genbrug. at minimere affaldsmængden til forbrænding og udsortere fraktioner til genbrug. at udsortere genbrugelige materialer til så rene fraktioner, så de kan afsættes på en mere økonomisk fordelagtig måde. slutdeponimængden fra Randers Kommune må som en del af kvalitetsmålene ikke overstige tons i 2013 og tons i Herudover modtages deponiaffald fra andre kommuner i mindre omgang. at nedbringe sygefraværet. Øvrige mål på genbrugspladserne: På genbrugspladserne skal der være en klar og logisk sorteringsvejledning, så det gøres nemt for brugerne at benytte pladserne. Åbningstiderne skal være dækkende for behovet. Brugerne skal kunne hente fornøden vejledning til enhver tid.

10 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2013 Side 9 Resultater I bilag 1 og 2 findes en oversigt over affaldsmængderne fordelt på de forskellige aktiviteter. Opfølgning på målsætninger Følgende beskrives hvordan Randers Affaldsterminal har opfyldt målsætningerne ved de forskellige aktiviteter. Deponering Alt i alt endte de deponerede mængder i 2013 på tons, hvilket kun var ganske lidt over målet på tons. Indsatsen i 2014, hvor målet er tons, har ikke båret frugt. Det forventes, at der skal slutdeponeres ca tons i Mængder angivet i ton Tilført deponi fra 2010 blandet Tilført deponi mineralsk fra Fraført auto dæk mm Fraført trykimprægneret træ Fraført jern og metaller til 0 0 genbrug Fraført pap til genbrug -3 0 Fraført rent træ til genbrug Fraført gips til genbrug -18 Fraført til brændbart Slutdeponi Asbest- og eternitaffald udgjorde tons og altså ca. 34 % af den samlede deponimængde. Pt. findes ingen anden løsning for denne affaldsfraktion. I 2014 forventes andelen denne type deponiaffald at stige til ca. 40 %, eller i tons en stigning på 600 tons i forhold til Det kan være et udtryk for stigende aktivitet i samfundet, med mere bygningsrenoveringer end tidligere. Der er ingen tvivl om, at der fortsat skal være en stor indsats for at nå målene fremover. Målene er fastsat til også fremover at falde med 300 tons om året. Forbrænding Til forbrænding bliver der indvejet store mængder dagrenovation indsamlet af renovationsbilerne. Dette affald bliver omlastet på omlastestationen og bliver kørt direkte til forbrænding hver dag, fordi det er uhygiejnisk. Der blev i 2013 indvejet tons, hvilket stort set var det samme som i Andet affald fra erhverv og fra storskrald mv. bliver også indvejet til forbrænding, men bliver i første omgang lagt i mellemdeponi på Affaldsterminalen, indtil der er plads på et forbrændingsanlæg.

11 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2013 Side 10 Også her er der en målsætning om at minimere affaldsmængden og udsortere fraktioner til genbrug, og her sker der derfor også en sortering. Målet anses for nået i 2013, idet der er sket et fald på ca. 700 tons. Nedenfor i skemaet er vist resultatet for : Mængder angivet i ton Tilført mellemdeponi for brændbart Fraført autogummi dæk mm Fraført jern og metaller til genbrug Fraført rent træ til genbrug Tilført forbrændingsanlæg Det gode resultat for 2008 og fremover skyldes først og fremmest, at det er lykkedes at systematisere udsorteringen af rent træ til genbrug. Store mængder kommer fra genbrugspladserne, hvor borgerne i vidt omfang foretager denne sortering. På affaldsterminalen tjekkes læssene fra genbrugspladserne for trykimprægneret træ. Træ-fraktionen går til firmaet Novopan i Pindstrup, hvor det indgår i produktionen af nye spånplader. Også på dette område er der et fortsat potentiale for bedre sortering af fraktionen, hvilket en analyse af affaldet i containerne med småt brændbart på genbrugspladsen i Randers tidligere viste. Risiko for brand i mellemoplag af brændbart affald Til og med slutningen af 2007 var der store mellemlagre af brændbart affald, hvor risikoen for selvantændelse i oplagene var til stede. Siden har der på intet tidspunkt været større mellemoplag, hvor risikoen for selvantænding er til stede. Der har derfor ikke været brand i mellemdepoter eller andre steder i Hændelser, der har medført kontakt til tilsynsmyndighed, godkendelsesmyndighed, samt arbejdstilsynet. Miljøtilsyn på Affaldsterminalen 2013 Miljøstyrelsen, Miljøcenter Århus har i 2013 besøgt Randers Affaldsterminal 2 gange. Dels på et almindeligt tilsyn og dels på et uvarsel besøg, hvor modtagelse og kontrol af affald, samt dokumentationen herfor i henhold til gældende vilkår. Desuden har Affaldsterminalen kontaktet og orienteret Miljøstyrelsen på grund af 2 driftsstop på omlasten i perioden, samt været i korrespondance kontakt vedrørende borgers klage over forholdene på omlasten. Der er i henhold til miljøgodkendelsen indsendt årsrapport. Der har i henholdsvis september og oktober måned i 2013 været miljøtilsyn på genbrugspladserne i Langå, Asferg og Ø. Tørslev af tilsynsmyndigheden, som her er Randers Kommune, Miljøafdelingen. Tilsynene gav ikke anledning til væsentlige bemærkninger. Der er i henhold til miljøgodkendelserne indsendt årsrapporter. Arbejdstilsynets besøg i 2013 Arbejdstilsynet har ikke været på besøg i 2013.

12 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2013 Side 11 Drifts- og sikkerhedsinstrukser. Der er udarbejdet drifts- og sikkerhedsinstrukser for alle relevante områder på Randers Affaldsterminal. Økonomi, herunder aftale og lønsumsstyring Budget og regnskab for 2013 er beskrevet herunder: Oversigtstabel over budget-indtægter og -udgifter i 2013, samt resultat kr. / 2012-priser Overførselsberettigede Ikke-overførselsberettigede Alt i alt Udgifter Indtægter Netto Udgifter Indtægter Netto Netto Resultat Lønsum samt lønrefusioner heraf overført til genbrugspladser " " til kompostplads " " til genbrugsstation " " til omlastestation 318 " " til mellemdeponi 477 " " til deponi 477 Den kontrollerede losseplads/deponi Genbrugspladser Lossepladsgasanlæg Komposteringsplads Genbrugsstation, inkl. hal til papir Omlastestation for dagrenovation Sorteringsplads for deponiaffald Mellemdeponi for brændbart affald Langå Mark fyldplads I alt Henlæggelse til efterbehandling og perkolat I alt Regnskabet før henlæggelser udviser et overskud ca større end forventet som et resultat af flere afvigelser. På deponiet har modtagelsen af større mængder mineralsk affald (fra andre kommuner) betydet en væsentlig indtægtsforøgelse. På genbrugspladserne er det især de færre mængder, der er skyld i afvigelsen, især de dyre mængder som fx deponi. På genbrugsstationen er den største enkeltpost et fald i papirmængden og en lavere afregningspris på papiret. Desuden er sorteringsanlægget for emballageaffald færdiggjort i Indtægterne på omlastestationen og mellemdeponiet var i budgettet noget overvurderet i forhold til realiteterne.

13 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2013 Side 12 Oversigtstabel over indtægter og udgifter, budget 2014 i år kr. / 2013-priser Overførselsberettigede Ikke-overførselsberettigede Alt i alt Udgifter Indtægter Netto Udgifter Indtægter Netto Netto Lønsum samt lønrefusioner heraf overført til genbrugspladser " " til kompostplads 318 " " til genbrugsstation " " til omlastestation 318 " " til mellemdeponi 477 " " til deponi 477 Den kontrollerede losseplads/deponi Genbrugspladser Lossepladsgasanlæg Komposteringsplads Genbrugsstation, inkl. hal til papir Omlastestation for dagrenovation Sorteringsplads for deponiaffald Mellemdeponi for brændbart affald Langå Mark fyldplads I alt Henlæggelse til efterbehandling og perkolat I alt Takster Skemaet indeholder ligeledes de, i budgettet, vedtagne takster for 2015, hvor takstniveauet i det store og hele fastholdes eller nedsættes. Afleveringspladsen for mindre erhverv Affaldsterminalen budget Almindeligt affald (sorteret), pris pr. tons udgår udgår Den kontrollerede losseplads, affald til deponi pr. tons, inkl., statsafgift på 375 kr. pr. ton, dog 475 kr. pr. tons fra Affald til mineralsk deponi, inkl. statsafgift på 475 kr. pr. tons Blandet affald til sorteringsplads PCB-affald til specialdepot Brændbart erhvervsaffald og storskrald til forbrænding, pr. tons inkl. statsafgift Sorteringsgebyr for usorteret erhvervsaffald og Storskrald Jordfyld pr. ton, inkl. statsafgift på 375 kr. pr. ton, dog 475 kr. pr. tons fra Lettere forurenet jord til specialdeponi pr. ton Haveaffald til kompostering

14 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2013 Side 13 Personaleforhold (uddannelse, sygedage, APV) Sygdom og fravær Sygefraværet i 2013 og 2014 er nogenlunde stabilt stærkt påvirket af langtidssygdomme mm. Når tallene renses for langtidssygdom o. lign. ligger sygefraværet i størrelsesorden på 6 dage om året pr. person i snit (2,7 %), og i 2014 har der faktisk været forsvindende få sygedage, igen når der ses bort fra langtidssygdomme. Langtidssygdommene har været kræft, brækket lårben, udskiftning af knæ, brok m. fl. Der er fortsat stor fokus på sygefraværet samtidig med, at arbejdspladsen vil såfremt det overhovedet er muligt gøre hvad den kan for at fastholde sine kvalificerede medarbejdere på arbejdspladsen fx ved delvis raskmelding af medarbejderne. Medarbejdere kan blive ramt af sygdom eller sygefravær, uanset de er betinget eller ikke betinget af forhold på arbejdspladsen. Arbejdsprøvning og fleksjob På arbejdspladsen er det sociale ansvar prioriteret højt, og det kommer bl.a. til udtryk ved en stor åbenhed for at modtage folk i arbejdsprøvning og i fleksjob i en periode, samt borgere i seniorjob. Inden for det sidste års tid har der været ansat ca. 8 personer i disse ordninger fortrinsvis i kortere tid. Flere af dem har siden fundet arbejde under mere normale betingelser. Informations- og oplysningsaktiviteter Generel information I tæt samarbejde med affaldskontoret udformes der løbende forskellige former for pjecer, foldere og andet informationsmateriale. Materialet uddeles til Randers Kommunes borgere enten husstandsomdelt af skraldemænd/postdanmark eller gives som informationsmateriale, når genbrugspladserne besøges. De omhandler særlige emner om fx genbrugspladsen eller generelle emner som fx de nye genbrugsfraktioner, der går til sorteringsanlægget. Det drejer sig også om den forbedrede skiltning, der er gennemført på genbrugspladserne. Rundvisning af skoleklasser og andre, samt skoletjenesten Formidling af information til børn og voksne sker især gennem rundvisning på Affaldsterminalen. Der kommer mange børn i skoletjenesten, men også flere og flere voksne finder vej til Affaldsterminalen. I 2013 og her i 2014 har der været ca. 300 henholdsvis 400 voksne gæster. Formidlingsarbejdet skete i begyndelsen i et samarbejde med Randers Naturcenter, men der er nu opbygget tilstrækkelig ekspertise på området.

15 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2013 Side 14 Information på genbrugspladserne På genbrugspladserne er der opstillet en informationsstander, hvor der bliver opsat plakater med forskellig relevant information, fx om kompostbeholder mv. Der er desuden brochureholdere til forskelligt informationsmateriale. Ellers er det det faste personale på genbrugspladserne, der yder en stor indsats i den daglige information til borgerne. Planer og kommende udfordringer Generelt Aftaleenheden arbejder fortsat på at forfølge de mål, der er beskrevet i aftalen med Byrådet for 2013 og 2014, hvor det blandt andet er beskrevet, at målet for deponimængderne er tons i Med det forventede resultat for 2014 vil dette blive en udfordring, og der er ingen tvivl om, at dette område fortsat skal i fokus i den kommende periode. Imidlertid er opfattelsen, at man er godt på vej med brugen af sorteringsplads, hvor der sker en mere målrettet sortering af deponiaffaldet. Udvidet åbningstid. Åbningstiden på Affaldsterminalen er i 2014 udvidet til mandag til torsdag og til kl om fredagen. Det er af hensyn til erhvervslivet, hvor 7-16 tidsrummet anses for peak -tiden. Kunderne på Affaldsterminalen er erhvervslivet, herunder især håndværkere, der har valgt ikke at købe adgangskort til genbrugspladserne. De kan så benytte af erhvervsgenbrugspladsen og betale efter vægt. Udvidelsen af åbningstiden er gennemført ved omlægning af arbejdstiderne for nogle få medarbejdere. Affalds- og Ressourceplan Affalds- og Ressourceplan 2018 blev vedtaget i slutningen af 2013 og beskriver ret klart, at der fortsat er fokus på udsortering og optimering af affaldsbehandlingen. Det er først og fremmest med intentionen at nedbringe mængden af affald til deponi og til forbrænding. En række tiltag er allerede sat i gang og flere vil komme til. Det er blandt andet at finde genanvendelsesmuligheder for flere fraktioner, der hidtil er blevet deponeret eller sendt til forbrænding. Det kan også være, at flere emner som ellers er kasseret, bliver sendt til direkte genanvendelse, fx igennem GenBrugen. Udvikling og optimering af sorteringsanlæg for emballageaffald. Sorteringsanlægget, der blev sat i drift i januar 2013, har vist sin værdi, og fungerer upåklageligt efter hensigten og rigtig mange affaldsfolk og andre har været på besøg for at se, hvorledes Randers Affaldsterminal løste denne opgave. Der er dog fortsat mulighed for udvikling af anlægget, hvilket der til stadighed arbejdes på. Flere nabokommuner arbejder konkret eller med planer om indsamling af en tilsvarende emballagefraktion. Hvis der opstår ledig kapacitet på sorteringsanlægget, vil det blive overvejet, om denne kapacitet med fordel kan tilbydes nabokommunerne.

16 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2013 Side 15 Genbrugspladser og hård plast sortering af hård plast. I efteråret 2013 valgte Affaldsterminalen, at alt hård plast indsamles på genbrugspladserne i den samme container, og at der siden sker en bedre sortering centralt på Affaldsterminalen. Målet er, at intet plast går til deponi eller forbrænding. Det er nu gennemført. Som det er nu, balletteres plasten og sendes til oparbejdningsanlæg i udlandet, men det er målet, at der skal ske en så god sortering på Affaldsterminalen, at udvalgte fraktioner vil kunne afsættes i Danmark, allerhelst i regionen. Netop dette vil være et særligt fokusområde i Organisk affald den grønne fraktion i dagrenovationen. Med vedtagelsen af affaldsplanen blev et nyt emne aktuelt, nemlig udnyttelsen af den grønne fraktion i dagrenovationen. Affaldsterminalen har en udfordring i at finde ud af, hvorledes dette evt. skal modtages og omlastes, eller håndteres og behandles inden afsætning til fx et biogasanlæg. En løsning kan være etablering af et egentligt forbehandlingsanlæg, der omdanner det indsamlede materiale til et produkt, der kan afsættes til et biogasanlæg i kommunen eller et andet sted. En mulighed, der skal undersøges, er Randers Renseanlæg, der kun ligger 200 meter fra Affaldsterminalen. Etablering af et sådant forbehandlingsanlæg vil være omkostningstungt, og derfor bør det overvejes om det eventuelt skal etableres i samarbejde med nabokommuner, der har eller vil få planer om indsamling af den samme fraktion. Jo større mængder anlægget skal behandle, jo lavere vil omkostninger pr. tons blive. Det forventes, at der i første halvår i 2015 skal tages endelig beslutning om dette emne. Farligt affald på genbrugspladsen i Randers. Det har længe været planen at udbygge modtagefaciliteterne på genbrugspladsen i Randers, så denne type affald kan håndteres på en forsvarlig miljø- og arbejdsmiljømæssig måde. De nuværende faciliteter er ikke tidssvarende. Byggeriet vil blive gennemført i 2015, idet der blev bevilget penge til anlægget i Udvidelse af genbrugspladsen i Langå. Genbrugspladsen i Langå har trange kår, men der arbejdes på at kunne inddrage en del af arealet tilhørende materielgården i Langå. Der forventes at komme en afklaring på dette spørgsmål primo Ny hal til papir, pap og andre genanvendelige fraktioner. Der er ligeledes blevet bevilget penge til en ny hal, svarende til den nuværende papirhal. Den nuværende hal er i 2014 blevet mere og mere optaget af presseranlæggets aktiviteter med presningen af forskellige fraktioner af plast, pap og dåser og flere andre fraktioner af genanvendeligt materiale. Det er derfor planen at flytte papirlageret over i en ny hal og udvide aktiviteterne med sortering af plast mm i den nuværende hal. Den ny hal forberedes til også at kunne rumme andre aktiviteter børn igennem skoletjenesten. De første år med skoletjenesten er blevet en succes. Det er planen at bygge videre på denne og have som mål, at der hvert år kommer 1500 børn igennem skoletjenesten. På den måde kan vi være med til at gøre fremtidens borgere i Randers Kommune til ressourcebevidste borgere og brugere af affaldssystemerne.

17 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2013 Side 16 Derfor vil skolestuen i 2015 blive suppleret med et aktivitetsrum, så skoleeleverne i større grad end i dag vil kunne arbejde med emnet affald og ressourcer. GenBrugen. GenBrugens succes er voksende, og hvor det tidligere har været betragtet som et forsøg, må det nu betegnes som en blivende institution. Pengene, der indtjenes gennem GenBrugen, gør stor gavn blandt humanitære formål i Randers. Det er intentionen, at aktiviteterne omkring GenBrugen bliver udbygget, fx med reparation af effekter indleveret på genbrugspladsen, så de igen kan få en værdi og gå i kredsløb igen. Det er muligt, at det kan foregå som en form for beskæftigelsesprojekt, og det skal undersøges nærmere i På de andre genbrugspladser er der nu de såkaldte klunsercontainere, men Affaldsterminalen har fået flere henvendelser, om det er muligt at etablere genbrugsordninger ved de andre genbrugspladser svarende til GenBrugen i Randers. Seneste henvendelse er kommet fra Langå-området. Også dette vil der blive arbejdet med i % effektiviseringskrav fremover Budgetforliget for 2011 resulterede i et årligt krav om effektivisering. Affaldsområdet som helhed skal effektivisere 2 % hvert år i perioden Det kan ske ved mindre udgifter og/eller større indtægter, og resultatet vises i forhold til borgerne som en nedsættelse af renovationsgebyret med 2 % i realværdi. Randers Affaldsterminal, som er en del af affaldsområdet, er derfor også omfattet af kravet. Det er fortsat planen, at der også efter 2014 sker en effektivisering på affaldsområdet og intentionen er, at målet på 2 % fortsat er gældende. Imidlertid er mængden af affald, som borgere og virksomheder kommer med på genbrugspladserne ikke styrbart. Kommer der fx betragteligt større mængder end forudset, kan det blive en udfordring af nå det ønskede mål.

18 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2013 Side 17 Bilag 1: Mængder til deponi og forbrænding Deponi, samt forbrænding Prognose 2014 og Deponering blandet Deponering mineralsk Dagrenovation Storskrald Erhverv Mængderne i diagrammet er uden tilførte mængder asbestholdigt fra andre kommuner. Man skal desuden være opmærksom på, at mængderne i øvrigt er udtryk for de mængder, der er tilført Randers Affaldsterminal, og ikke de totale mængder for Randers Kommune. Der bliver fx leveret mindre mængder dagrenovation direkte til I/S Fælles Forbrænding og Hammel Varmeværk. Fra og med 2011 er deponimængderne delt i 2, nemlig blandet deponi og mineralsk deponi. Forbrændingsmængder Total - deponi + forbrænding B2014 B2015 År Bilag 2: Mængder på genbrugspladser i Oversigt over alt affald på genbrugspladserne i 2013 angivet i tons: Mængde i 2013 % i 2013 Mængde i 2012 % i 2012 Mængde i 2011 % i 2011 Mængde i 2010 % i 2010 Mængde i 2009 % i 2009 Mængde i 2008 I alt deponi % % % % % % I alt brændbart % % % % % % I alt genbrug % % % % % % Samlet I alt I alt farligt affald 277 0,7 % 247 0,6 % 246 0,6 % 216 0,5 % 202 0,5 % 184 0,5 % Alt i alt % i 2008