Randers Affaldsterminal Status vedrørende driften 2016.

Transkript

1 Randers Affaldsterminal Status vedrørende driften Information til Miljø- og teknikudvalg Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal Miljø og teknik

2 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Resume...3 Indledning...4 Randers Affaldsterminals aktuelle situation...4 Oversigt...4 Gebyrer og takster...5 Deponering svag stigning i Deponiet opdelt i forskellige celler/etaper....5 Deponering - modtagelse af mineralsk affald = asbestholdige eternitplader...5 Brændbart affald - herunder forbrændingsanlæg...6 Sorteringsanlæg deponiaffald og til dels brændbart affald....6 Behandlingsanlæg - indsamlingsordninger...6 Ændringer på sorteringsanlægget til metal, glas og plast...6 Omlastestation for organisk affald...7 Papirhal...7 Behandlingsanlæg plastsortering og presseranlæg...7 Kompostering - haveaffald til biobrændsel, kompost mv....7 Gasindvinding...8 Genbrugspladser...8 Ny bygning til farligt affald...8 GenBrugen på Randers Genbrugsplads / Finderiet i Langå IgenBrug og udvidelsen af Langå genbrugsplads...9 Skoletjenesten...9 Aktuelle mål for Randers Affaldsterminal...9 Resultater...10 Opfølgning på målsætninger...10 Deponering...10 Forbrænding...11 Hændelser, der har medført kontakt til tilsynsmyndighed, godkendelsesmyndighed, samt arbejdstilsynet...12 Miljøtilsyn på Affaldsterminalen Arbejdstilsynet på besøg...12 Drifts- og sikkerhedsinstrukser...12 Økonomi, herunder aftale og lønsumsstyring...12 Oversigtstabel over indtægter og udgifter, budget 2016 samt resultat...12 Takster...14 Personaleforhold (uddannelse, sygedage, APV)...14 Sygdom og fravær...14 Arbejdsprøvning og fleksjob...15 Uddannelse...15 Informations- og oplysningsaktiviteter...16 Generel information...16 Rundvisning af skoleklasser og andre, samt skoletjenesten...16 Information på genbrugspladserne...16 Planer og kommende udfordringer...16 Generelt...16

3 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2016 Side 2 Erhvervsvenlighed og vejledning Affalds- og Ressourceplan Udvikling og optimering af sorteringsanlæg for emballageaffald Cirkulær økonomi og genanvendelse lokalt...17 Organisk affald den grønne fraktion i dagrenovationen Opdatering af genbrugspladsen i Randers Affaldsmining % effektiviseringsmål fremover?...19 Bilag 1: Mængder til deponi og forbrænding...20 Bilag 2: Mængder på genbrugspladser i

4 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2016 Side 3 Resume I henhold til aftalen mellem Randers Byråd og aftaleenheden Randers Affaldsterminal skal der hvert år udarbejdes en virksomhedsplan, der bl.a. indeholder en vurdering af Randers Affaldsterminals aktuelle situation, mål og resultater, økonomi og personaleforhold, samt planer og ønsker for fremtiden. Randers Affaldsterminals aktuelle situation maj 2017 kan betegnes som god, idet de fleste mål for 2016 i aftalen er opfyldt. Dog er der et efterslæb med hensyn til økonomien i 2016, der skal rettes op i 2017 og fremover. De meget lave priser på genbrugsmaterialer kunne mærkes og havde stor virkning i 2015, og fortsatte i 2016, men er heldigvis ved at rette sig i Der er arbejdet meget med ideerne om cirkulær økonomi og med at genanvende materialerne mere lokalt og det ser ud til, at en række af initiativerne vil bære frugt i Målet for deponi-mængderne af blandet deponiaffald i 2016 var fastsat til tons, og der blev faktisk kun deponeret tons fra Randers. Herudover modtog og deponerede Randers Affaldsterminal 952 tons mineralsk affald fortrinsvis asbestholdige eternitplader fra andre kommuner, hvilket kun var ca. 10 % af tidligere års mængder. I 2017 er der kun en aftale med Mariagerfjord Kommune tilbage om asbestholdigt affald. Året 2016 har været et år, hvor mange forandringer skulle implementeres, men især klargøring af containere til nye ordninger har fyldt meget og har også gjort det langt ind i 2017, hvor de fleste containere forventes brugt ud omkring sommerferien. Der har været sat ekstra fokus på sygefraværet med processen omkring Mere tid og trivsel og i 2017 er de fleste handleplaner omkring dette ført ud i livet. I 2016 blev der arbejdet på, at GenBrugen skulle udvikle sig til et socialøkonomisk projekt, der foruden et godt bidrag til humanitære formål i Randers Kommune vil beskæftige en række medborgere, der har svært ved at komme ind på det normale arbejdsmarked, samtidig med, at det direkte genbrug øges. Det kulminerede med åbning af Finderiet den 20. maj Langå IgenBrug blev med forbillede i GenBrugen i Randers etableret i 2016 på genbrugspladsen i Langå var også året, hvor et tæt samarbejde mellem Affaldsterminalen og Randers Spildevand om behandling af det organiske affald til gavn for begge parter og borgerne i Randers Kommune resulterede i, at der i 2017 kunne træffes beslutning om etablering af et forbehandlingsanlæg på Affaldsterminalen med henblik på at rense det organiske affald og pumpe det til Randers Renseanlæg. Lidt mindre men også vigtige emner omkring optimering af drift og affaldshåndtering i det hele taget vil være en vigtig del af aktiviteter fremover.

5 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2016 Side 4 Indledning I henhold til aftalen mellem Randers Byråd og aftaleenheden Randers Affaldsterminal skal der hvert år udarbejdes en virksomhedsplan. Planen skal bl.a. indeholde en vurdering af Randers Affaldsterminals aktuelle situation, mål og resultater, økonomi og personaleforhold, samt planer og ønsker for fremtiden. Aftalen blev fornyet i december 2016 og er gældende for 2017 og Virksomhedsplanen beskriver derfor forholdene i forhold til: 1) Resultater og målopfølgning i 2016, 2) Nuværende udvikling for området i 2017, 3) Planer for området fremover. Randers Affaldsterminals aktuelle situation Oversigt Denne virksomhedsplan beskriver driften i 2016 (og delvis 2017) af Randers Affaldsterminal og genbrugspladserne med de aktiviteter dette omfatter. Aktiviteterne omfatter bl.a. følgende: Deponering (nedgravning) af affald, der ikke kan genbruges eller brændes. Sorteringsplads til fortrinsvis deponeringsaffald. Mellemoplag og omlast af brændbart erhvervsaffald og storskrald, rent træ samt trykimprægneret træ, inden det sendes til forbrænding. Drift af omlastestation for dagrenovation og andet uhygiejnisk affald på vej til forbrænding. Drift af omlastestation for organisk affald på vej mod forbehandling og bioforgasning. Drift af behandlingsanlæg for genanvendelige materialer, herunder sortering af bl.a. jern og metaller samt emballagesorteringsanlæg. Drift af plastsorteringsanlæg for hård plast, samt presseranlæg for balletering af diverse materialer. Drift af komposteringsanlæg, hvor haveaffald omdannes til biobrændsel eller kompost. Drift af gasindvindingsanlæg, som indvinder gas fra deponierne. Drift af indleveringssted for genanvendelig emner til Finderiet på Randers genbrugsplads. Drift af 4 genbrugspladser i Asferg, Langå, Randers og Øster Tørslev. Drift af erhvervsgenbrugsplads i Randers. På Randers Affaldsterminal er der fastansat ca. 30 personer fast. Dertil kommer en række midlertidige ansatte og weekendafløsere mm. og ca. 10 personer i forskellige former for flexjob og sprogpraktik mv.

6 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2016 Side 5 Målgruppen er alle borgere og virksomheder i Randers Kommune. Samarbejdspartnere er først og fremmest Miljø & Tekniks Affaldskontor. Herudover er der en lang række behandlere af affald og genbrugelige materialer, hvor de forskellige fraktioner afsættes til forbrænding eller til genanvendelse. Randers Affaldsterminal har de senere år gennemgået en opgradering og en modernisering, der gør virksomheden klar til fremtiden, hvor affald i højere grad bliver til ressourcer, og denne proces forsætter i høj grad i Gebyrer og takster Alle aktiviteter er brugerfinansierede via gebyrer og takster og skal hvile i sig selv, idet der lægges vægt på, at gebyrer og takster er omkostningsægte. Der føres særskilt regnskab for deponiområdet, og økonomien regnes særskilt ud for flere områder, fx genbrugspladser, gasanlæg, omlastestation, mellemdeponi, sorteringsanlæg osv. Deponering svag stigning i 2016 Deponimængderne har de seneste år generelt været faldende. I 2016 har vi dog set en lille stigning. Dette skyldes blandt andet store mængder forurenet byggeaffald fra ældre ejendomme, som er nedrevet via kommunens nedrivningspulje. Skolenedrivninger har desuden bidraget betragteligt. Derudover har vi på vores deponi fået tilladelse til at modtage ikke-farligt byggeaffald indeholdende PCB. Dette giver ligeledes en i ekstra tilført deponimængde. Ved hjælp af affaldskontrol og vejledning af affaldsproducenter arbejder vi på stadig at sikre at alt, der kan genanvendes, frasorteres. Deponiet opdelt i forskellige celler/etaper. I dag deponeres i etape og etape henholdsvis mineralsk og blandet affald. De øvrige 4 etaper er alle afsluttet og der deponeres ikke mere på disse. Ligesom på de igangværende etaper foretager der perkolatkontrol og rensning på de 4 afsluttede. På alle celler/afsnit kontrolleres og måles perkolatet særskilt før det sendes til rensning på Kristrup Engvej som en samlet mængde. Perkolat er regnvand, der er sivet ned igennem affaldet og medvirker til den kemiske og biologiske nedbrydning af affaldet. Samtidig dannes der gas. I 1982 begyndte deponeringen på Randers Affaldsterminal. Lossepladsen blev igennem årene udvidet med nye etaper. Fra alle etaperne løber der perkolat ud (regnvand, der er sivet ned igennem affaldet) og sendt til rensning på rensningsanlægget Teorien er, at på et tidspunkt vil vandet være så rent, at man ikke længere behøver at foretage en dyr rensning, men blot lede det ud som regnvand. Der er samtidig etableret kontrol og alarmbrønde i hvert enkelt etape, så en eventuelt ophobning af vand i deponiet kan opdages. En ophobning af perkolat/vand i deponiet vil kunne øge risikoen for udslip til grundvandet. Deponering - modtagelse af mineralsk affald = asbestholdige eternitplader I 2016 modtog Affaldsterminalen ca. 952 tons mineralsk affald fra andre kommuner og affaldsselskaber mod 10 gange så meget årene før. I 2016 var det kun mindre mængder fra Favrskov og Mariagerfjord kommuner, der kom. Favrskov besluttede i 2016 at etablere eget deponiafsnit til denne type affald og i 2017 kommer der kun mindre mængder fra Mariagerfjord kommune med hvem der fortsat er en aftale om henvisning af asbestholdigt affald til Randers Affaldsterminal.

7 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2016 Side 6 Den ekstra deponimængde fra andre kommuner er ikke indeholdt i bilag 1. Brændbart affald - herunder forbrændingsanlæg Det forbrændingsegnede affald blev i 2014 udbudt i licitation med start på leverancerne pr. 1. januar Der er således aftaler med AVV i Hjørring, Aars Fjernvarme og Hammel Varmeværk. Den sidste aftale udløber principielt i Der har i perioden været afsat mindre mængder til andre forbrændingsanlæg. Faldet i affaldsmængderne dagrenovation/restaffald har været større end forventet i 2014 og der har i 2017 været nødvendigt at tilpasse aftalerne med den nye virkelighed, hvilket dog kun har været positivt. I 2014 var mængden af dagrenovation på godt tons medens mængden i 2017 falder til omkring tons. Det skyldes først og fremmest udsorteringen af organisk affald og bedre sortering af andre genbrugsfraktioner, men også fald i affald fra erhverv, der i højere grad benytter private aktører på markedet. Sorteringsanlæg deponiaffald og til dels brændbart affald. En del læs opfylder ikke kravene til rene deponilæs og bliver derfor henvist til sorteringspladsen til videre sortering. Sorteringen sker maskinelt. Efterfølgende bliver de udsorterede fraktioner sendt til deponi, brændbart eller genanvendelse. Behandlingsanlæg - indsamlingsordninger De største interesseområder er de forskellige kommunale indsamlingsordninger, hvorfra affaldet håndteres enten til deponi, forbrænding eller forskellige former for genanvendelse. Det drejer sig først og fremmest om dagrenovation/restaffald, der bliver indvejet og derefter omlastet til større containere på omlastestationen. Samme sted er der etableret en mindre bygning til ombytning af miljøkasser. Her placerer skraldemændene de fyldte miljøkasser, som de samler ind på deres rute, og tager nye rene kasser med ud igen. Emballageaffaldet (glas og flasker, jern, metal og plast) bliver aflæsset til sortering på genbrugsstationen, hvor materialet bliver sorteret i klare, farvede og en blandet fraktion glasskår. Jern og metal sorteres i disse 2 fraktioner, hvor metal næsten udelukkende er aluminiumsdåser. Plasten sorteres pt. i 3 forskellige fraktioner. Papiraffaldet bliver aflæsset i papirhallen, hvor det bliver omlastet og sendt til genbrug på en papirfabrik. De største mængder storskrald bliver læsset af i mellemdeponi for brændbart affald, medens jern og metaller bliver sorteret i forskellige fraktioner, hvorved der opnås bedre priser ved afsætningen af det. Elektronikskrot, som også bliver indsamlet via storskraldsordningen, bliver sorteret og tilgår WEEE-ordningen/DPA (Dansk producent ansvarsordning), som er en tilbagetagningsordning for den slags affald. Endelig kommer der også pap ind med storskraldsordningen. Pappen bliver sendt til genbrug i en ren fraktion. Ændringer på sorteringsanlægget til metal, glas og plast Det er hårdt fysisk arbejde at stå ved sorterbåndet, mange vrid i kroppen når forskellige fraktioner skal kastes i forskellige beholdere både foran og bag. Bl.a. derfor er der primo 2017 igangsat en ombygning af anlægget, hvor der ikke længere sorteres i glasfraktionen og hvor de forskellige plastfraktioner fremover vil blive suget fra båndet og direkte i containerne. Glasfraktionen bliver leveret videre som en samlet blandet fraktion.

8 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2016 Side 7 Omlastestation for organisk affald Indsamling af organisk affald påbegyndtes i november måned 2015, og der blev derfor etableret en midlertidig omlastestation for denne fraktion affald, hvorfra det køres i større containere til et forbehandlingsanlæg pt Komtek A/S i Holsted og derefter til et biogasanlæg tæt ved. Kontrakten med Komtek A/S er blevet forlænget frem til udgangen af marts 2018, idet det forventes, at der bliver etableret et eget forbehandlingsanlæg som vedtaget i Siden slutningen af 2016 har der været et samarbejde med Randers Spildevand omkring en ny løsning på behandlingen af det organiske husholdningsaffald. Planlægningen af et forbehandlingsanlæg til organisk affald på Affaldsterminalen er i fuld gang efter byrådets beslutning af en anlægsbevilling til projektet. Dette anlæg vil modtage det organiske husholdningsaffald direkte fra renovationsbilerne. Affaldet omdannes til en flydende masse(pulp), som Randers Spildevand kan omdanne til biogas i eget anlæg. Restproduktet er velegnet til gødning på landbrugsjord. På Affaldskontoret og hos Randers Spildevand arbejdes der i 2017 på de krævede miljøgodkendelser, idet der er taget politisk beslutning om etablering. Papirhal Hallen, som blev bygget i 2015, har erstattet den gamle papirhal, som i dag bliver brugt til presseranlæg og oplag af forskellige typer pressede genbrugsmaterialer, herunder især pap. Hallen består af 2 rum ét til papir og ét, der i øjeblikket bliver brugt som beholderværksted i forbindelse med udbringning af beholdere til organisk affald. Det sidste rum vil på et senere tidspunkt blive anvendt til ovennævnte forbehandlingsanlæg, som vil blive etableret i første ½-år af Behandlingsanlæg plastsortering og presseranlæg I begyndelsen af 2013 begyndte man på alle genbrugspladser at indsamle alle typer hård plast uden undtagelse med henblik på at sende det til genbrug. Det viste sig hurtigt, at der var anseelige mængder hård plast inkl. PVC. Ovennævnte behandlingsanlæg blev derfor oprettet med henblik på yderligere sortering og der blev indkøbt en presser, der kan presse materialerne til baller, så fragtomkostningerne formindskes i den videre transport til genbrugsindustrien. Der er i 2014 investeret i et anlæg til manuel sortering af hård plast i typeopdelte fraktioner med henblik på opnåelse af bedre priser og afsætning til mere lokale (regionale eller nationale) plastgenanvendelsesvirksomheder. Arbejdet og bestræbelserne fortsatte på dette område i 2015 og 2016 og de små succeser blev delvist overskygget af kraftig faldende priser på afsætningen dels begrundet i det kinesiske marked og de faldende oliepriser, der begge medvirkede til meget lave priser og vanskeligheder med afsætningen. Markedet rettede sig en lille smule i Det ser dog ud til at bære frugt i 2017 med nye anvendelser lokalt af affaldsplasten. Kompostering - haveaffald til biobrændsel, kompost mv. En stor del af have/park-affaldet bliver omdannet til biobrændsel på genbrugspladserne til brug i forbrændingsanlæg. Selvom en stor del af haveaffaldet bliver til biobrændsel, bliver der fortsat produceret en fin kompostfraktion, der først og fremmest afhentes af borgerne på genbrugspladserne og be-

9 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2016 Side 8 nyttes i haverne. Der bliver også produceret en grovere fraktion en råkompost, som især landmænd er interesserede i. I 2016 er modtagelsen af have/park-affald fra erhverv ophørt, idet kommunen ikke længere må behandle erhvervsaffald til genbrug og derfor i 2015 modtog et påbud fra Miljøstyrelsen. Gasindvinding I deponier udvikles gas, især i deponier, hvor der er blevet deponeret dagrenovation eller lignende. Det er der blevet i den gamle Suderholmen Losseplads og på Affaldsterminalen frem til Det er et miljøkrav, at denne gasproduktion håndteres. Der er derfor etableret gasindvindingsanlæg de 2 steder, hvor gassen bliver pumpet op. Det sendes til afbrænding med energiudnyttelse på kraftvarmeværket på havnen. Mængderne er relativt små, men ville, hvis de ikke blev indvundet, kunne sive ud i luften og være til skade for miljøet. Det betragtes derfor som en naturlig og nødvendig del af driften af deponierne. I foråret 2011 blev recirkulationsanlægget for perkolat igangsat, og en stor del af perkolatet er siden blevet recirkuleret, altså pumpet op i deponiet igen. Perkolatet er det forurenede vand, der siver ud af deponierne og bliver opsamlet og målt, før det ledes til rensningsanlægget på Kristrup Engvej. Ved at recirkulere formindskes disse mængder og omkostningerne forbundet hermed. Samtidig resulterer det i en lidt større gasproduktion. Der er tilrettelagt et overvågningsprogram, så der recirkuleres en passende mængde vand. Der vil fortsat være behov for at lede perkolat til rensningsanlægget. Genbrugspladser Borgerne møder Randers Affaldsterminal først og fremmest på en af de 4 genbrugspladser, hvor de kan komme af med deres sorterede affald. Her kommer også erhvervskunder, der har købt sig adgang med et mærkat i ruden. Andre erhvervskunder kan benytte erhvervsgenbrugspladsen på Randers Affaldsterminal, hvor der kan betales efter vægt. Ny bygning til farligt affald. I 2015 påbegyndtes byggeriet af en ny hal til modtagelse og håndtering af farligt affald. De eksisterende faciliteter trængte i høj grad til en opdatering, idet de ikke længere opfyldte krav til arbejdsmiljø og reglerne på området i det hele taget. Den ny bygning er taget i brug den 4. maj 2016 og kan nu også håndtere sortering af de indsamlede miljøkasser. Alle pladsmænd er efterfølgende uddannet til at håndtere farligt affald på forsvarlig vis. GenBrugen på Randers Genbrugsplads / Finderiet i GenBrugen åbnede i Det er her, hvor borgerne kan aflevere gode og genanvendelige ting og sager, som de humanitære organisationer kan hente og anvende til videresalg. Udbyttet går ubeskåret til humanitære formål i Randers Kommune. Derudover har der været salg fra GenBrugen den 1. lørdag i måneden. Indtægten var typisk på over kr. pr. gang. Det skønnes, at GenBrugen sammenlagt har genereret mere end én million kr. om året til humanitære formål i Randers Kommune tilvejebragt gennem frivilligt arbejde og pladsmændenes indsats på pladsen i Randers. Imidlertid er Genbrugen vokset ud af sine rammer og der er nu fundet en ny løsning og en ny form for samarbejde med den socialøkonomiske fond GOGGS (Guld OG Grønne Sko-

10 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2016 Side 9 ve), der via Finderiet håndterer og sælger de genanvendelige effekter fra genbrugspladsen. Finderiet blev indviet den 20. maj 2017, og har til huse på Grenåvej. I den indgåede aftale bliver de ovennævnte humanitære organisation fortsat tilgodeset på forskellig vis og et overskud vil fortsat går humanitære formål i Randers Kommune. Den ny organisering skaber arbejde til omkring 40 personer i forskellige former for fleksjob. Langå IgenBrug og udvidelsen af Langå genbrugsplads. Inspireret af GenBrugen i Randers er der på Langå genbrugsplads åbnet et tilsvarende sted i samarbejde med Lions Club, Langå. Dette blev muligt efter udvidelsen genbrugspladsen og taget i brug 1. marts Indtægten var her ca kr. pr. gang stigende til over det dobbelte i Udbyttet fra Langå IgenBrug går til humanitære, sociale og kulturelle formål i Langå-området. Skoletjenesten. Siden starten i 2012 er besøgstallene steget voldsomt i skoletjenesten med besøg fra de fleste skoler, men også mange grupper af voksne benytter sig af tilbuddet om at blive klogere på affald og genbrug. I 2015 påbegyndtes udrulningen af genbrugsordningerne på alle kommunale institutioner, hvilket især i 2015 havde inspireret skoler til at besøge skoletjenesten. Tilsvarende har udrulningen af ordningen for organisk affald inspireret mange voksne til at besøge Randers Affaldsterminal i 2016 og få en rundvisning og en fortælling om affald og genbrug. I kalenderåret 2016 har der været i ca besøg på skoletjenesten hvoraf 800 var voksne. Det er knap så mange børn som året før, men flere voksne. Det er medarbejdere ved Affaldskontoret med assistance fra medarbejderne på Affaldsterminalen, der gennemfører de mange arrangementer. Aktuelle mål for Randers Affaldsterminal Ifølge Randers Byråds aftale med Affaldsterminalen for 2015 og 2016 er der opstillet nedenstående konkrete mål: at minimere affaldsmængden til deponi og udsortere fraktioner til forbrænding og genbrug. at minimere affaldsmængden til forbrænding og udsortere fraktioner til genbrug. at udsortere genbrugelige materialer til så rene fraktioner, så de kan afsættes på en mere økonomisk fordelagtig måde. slutdeponimængden fra Randers Kommune må af blandet deponiaffald som en del af kvalitetsmålene ikke overstige tons i 2017 og tons i Ud over blandet deponiaffald deponeres mineralsk affald fortrinsvis bestående af asbest/eternit, som alt sammen skal deponeres. Herudover modtages deponiaffald fra andre kommuner i mindre omfang.

11 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2016 Side 10 Øvrige mål på genbrugspladserne: På genbrugspladserne skal der være en klar og logisk sorteringsvejledning, så det gøres nemt for brugerne at benytte pladserne. Åbningstiderne skal være dækkende for behovet. Brugerne skal kunne hente fornøden vejledning til enhver tid. Resultater I bilag 1 og 2 findes en oversigt over affaldsmængderne fordelt på de forskellige aktiviteter. Opfølgning på målsætninger Følgende beskrives hvordan Randers Affaldsterminal har opfyldt målsætningerne ved de forskellige aktiviteter. Deponering Alt i alt endte de deponerede mængder fra Randers i 2016 på tons, hvoraf det blandede deponiaffald udgjorde tons, hvilket ligger under de tons, som var målet. Indsatsen i 2017, hvor målet er tons blandet deponiaffald, fortsætter med en indsats, hvor større kontrol og mere sortering af deponiaffald bliver forstærket, herunder mere information om blandt andet fejlsorteringer til affaldsproducenterne. Mængder angivet i ton Tilført deponi - blandet affald Tilført deponi - mineralsk affald Tilført deponi - PCB-affald Fraført trykimprægneret træ Fraført jern og metaller, samt plast til genbrug Fraført gips til genbrug Fraført til brændbart Slutdeponi Asbest- og eternitaffald udgjorde i tons og altså ca. 44 % af den samlede deponimængde. Pt. findes ingen anden løsning for denne affaldsfraktion. Det samme gælder den PCP-holdige affaldsmængde på 219 tons. Ser man på deponimængderne, som der kan gøres noget ved den blandede fraktion er der faktisk sket væsentlige fald igennem de senere år, og faldet er fortsat fra 2015 til Derfor konkluderes det, at der er opnået flotte resultater. Det vurderes i øvrigt, at der er mere gang i byggeriet mv i Randers Kommune på grund af den store mængde asbestaffald, som fortrinsvis består af eternitplader.

12 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2016 Side 11 Deponilæs, der måtte indeholde genanvendelige materialer, der kan udsorteres, bliver forinden ankomsten til deponiet henvist til sorteringspladsen, hvorfor der ikke sker udsortering af betydning på deponiet mere. Forbrænding Til forbrænding bliver der indvejet store mængder dagrenovation/restaffald indsamlet af renovationsbilerne. Dette affald bliver omlastet på omlastestationen og bliver kørt direkte til forbrænding hver dag, fordi det er uhygiejnisk. Der blev i 2016 indvejet tons, hvilket er noget mindre end i 2015, hvor mængden var på tons. Faldet forventes at fortsætte efterhånden som ordningen for organisk affald bliver rullet ud. Andet affald fra erhverv og fra storskrald inkl. genbrugspladser bliver også indvejet til forbrænding, men bliver i første omgang lagt i mellemdeponi på Affaldsterminalen, indtil der er plads på et forbrændingsanlæg. Også her er der en målsætning om at minimere affaldsmængden og udsortere fraktioner til genbrug, og her sker der derfor også en sortering. Målet er nået for 2016, idet mængden er faldet ca. 11 %. Nedenfor i skemaet er vist resultatet for : Mængder angivet i ton Tilført mellemdeponi for brændbart Fraført autogummi dæk mm Fraført jern og metaller til genbrug Fraført rent træ til genbrug Fraført trykimprægneret træ Tilført forbrændingsanlæg De gode resultater for 2012 og fremover skyldes først og fremmest, at det er lykkedes at systematisere udsorteringen af rent træ til genbrug, selvom det tyder på, at der også her kan ses en virkning af en større aktivitet i samfundet. Store mængder kommer fra genbrugspladserne, hvor borgerne i vidt omfang foretager denne sortering. På Affaldsterminalen tjekkes læssene fra genbrugspladserne for trykimprægneret træ. En stor del af træ-fraktionen går til firmaet Kronospan i Pindstrup (det tidligere Novopan), hvor det indgår i produktionen af nye spånplader. Trykimprægneret træ går til specialforbrænding i Tyskland. Læs til forbrænding, der måtte indeholde genanvendelige materialer, der kan udsorteres, bliver nu i højere grad forinden ankomsten til mellemdeponiet henvist til sorteringspladsen, hvorfor der ikke sker udsortering af betydning på mellemdeponiet mere. På dette område er der et fortsat potentiale for bedre sortering af fraktionen, hvilket en analyse af affaldet i containerne med småt brændbart på genbrugspladsen i Randers tidligere viste. Vurderingen er, med de forskellige tiltag, der er igangsat, at der vil ske fald igen i de kommende år.

13 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2016 Side 12 Hændelser, der har medført kontakt til tilsynsmyndighed, godkendelsesmyndighed, samt arbejdstilsynet. Miljøtilsyn på Affaldsterminalen 2016 Miljøstyrelsen, Miljøcenter Århus har i 2016 besøgt Randers Affaldsterminal én gang, den 12. oktober. På mødet blev der fulgt op på tidligere sager og orienteret om igangværende aktiviteter. Der er i henhold til miljøgodkendelsen indsendt årsrapport for Der har i 2016 ligeledes været miljøtilsyn på genbrugspladserne i Langå, Asferg og Ø. Tørslev af tilsynsmyndigheden, som her er Randers Kommune, Miljøafdelingen. Der er i henhold til miljøgodkendelserne indsendt årsrapporter for de 3 pladser. Arbejdstilsynet på besøg Arbejdstilsynet aflagde sidst besøg på Affaldsterminalen den 8. oktober Man ønskede en dialog omkring det vi arbejder med for generelt at sikre en ensartet sagsbehandling for virksomheder, der arbejder med det samme. Derefter var der almindelig tilsyn på Affaldsterminalen. Arbejdstilsynet fortsatte sammen med arbejdsmiljørepræsentanten til 2 af de mindre genbrugspladser. Besøget resulterede i, at der blev givet en grøn smiley. Der har således ikke været besøg af Arbejdstilsynet i Drifts- og sikkerhedsinstrukser. Der er udarbejdet drifts- og sikkerhedsinstrukser for alle relevante områder på Randers Affaldsterminal. Økonomi, herunder aftale og lønsumsstyring Budget og regnskab for 2016 er beskrevet herunder: Oversigtstabel over indtægter og udgifter, budget 2016 samt resultat I henhold til aftalen er lønsummen overførselsberettiget, hvorfor denne er opgjort for sig. Regnskabsmæssigt bliver hele lønsummen fordelt på de forskellige aktiviteter på Randers Affaldsterminal og genbrugspladser kr. / 2015-priser Overførselsberettigede Ikke-overførselsberettigede Udgifter Indtægter Netto Udgifter Indtægter Netto Resultat Lønsum samt lønrefusioner heraf overført til genbrugspladser " " til kompostplads 656 " " til genbrugsstation " " til omlastestation 393

14 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2016 Side 13 " " til sorteringsplads 229 " " til mellemdeponi 262 " " til plast- og presseanlæg 820 " " til deponi 164 Den kontrollerede losseplads/deponi Genbrugspladser Lossepladsgasanlæg Komposteringsplads Genbrugsstation, inkl. hal til papir Omlastestation for dagrenovation Sorteringsplads for deponiaffald Mellemdeponi for brændbart affald Presse- og sorteringsanlæg Langå Mark fyldplads I alt Henlæggelse til efterbehandling og perkolat I alt Regnskabet før henlæggelser udviser et underskud på knap 4 mio. kr. og kan ikke betegnes som tilfredsstillende. Der er flere årsager til det store underskud, men først og fremmest lave indtægter på materialer til genbrug, især plast og metal, eller manglende afsætning. På aluminium var priser så lave i 2016, at man valgte at oplagre det til senere afsætning (for 1 mio. kr.): I budgettet for 2017 er der sket en tilpasning af mængder til de faktiske eller realistiske, og en række interne priser er blevet justeret, så de også dækker de faktiske udgifter. Der forventes heller ikke et tilsvarende antal engangsudgifter i 2017, som i Med de nye forbrændingsaftaler er der desuden opnået betydelige lavere priser på afsætning af affald til forbrænding. Desuden ser det ud til at afregningspriserne for jern og metal, diverse plastfraktioner mv. er begyndt at rette sig igen her i begyndelsen af Budgettet for 2017 anses derfor for at være realistisk og på den sikre side. Oversigtstabel over indtægter og udgifter, budget 2017 i år kr. / 2017-priser Overførselsberettigede Lønsum samt lønrefusioner Her af overført til genbrugspladser " " til kompostplads 679 " " til genbrugsstation " " til omlastestation 407 " " til sorteringsplads 204 " " til mellemdeponi 271 " " til plast- og presseanlæg 0 " " til deponi 204 Ikke-overførselsberettigede Udgifter Indtægter Netto Udgifter Indtægter Netto Den kontrollerede losseplads/deponi Genbrugspladser

15 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2016 Side 14 Lossepladsgasanlæg Komposteringsplads Genbrugsstation, inkl. hal til papir Omlastestation for dagrenovation Sorteringsplads for deponiaffald Mellemdeponi for brændbart affald Presse- og sorteringsanlæg Langå Mark fyldplads I alt Henlæggelse til efterbehandling og perkolat I alt Takster Afleveringspladsen for mindre erhverv Affaldsterminalen Almindeligt affald (sorteret), pris pr. tons 600 udgår udgår Den kontrollerede losseplads, affald til deponi pr. tons, inkl., statsafgift på 375 kr. pr. ton, dog 475 kr. pr. tons fra Affald til mineralsk deponi, inkl. statsafgift på 475 kr. pr. tons Blandet affald til sorteringsplads PCB-affald til specialdepot Brændbart erhvervsaffald og storskrald til forbrænding, pr. tons inkl. statsafgift Sorteringsgebyr for usorteret erhvervsaffald og Storskrald Jordfyld pr. ton, inkl. statsafgift på 375 kr. pr. ton, dog 475 kr. pr. tons fra Lettere forurenet jord til specialdeponi pr. ton Haveaffald til kompostering Personaleforhold (uddannelse, sygedage, APV) Sygdom og fravær Det samlede sygefravær har i 2016 har været højt og arbejdspladsen har som resten af organisationen deltaget i den store tværgående indsats sygefraværsindsats Mere tid og trivsel. Indsatsen øger fokus på fraværet og årsagerne til samme og med en fælles indsats på arbejdspladsen giver det også forskellige former for redskaber, hvorledes man skal håndtere og formindske fraværet. I november startede en projektmedarbejder i praktik med det formål, at styrke arbejdet med Mere tid og trivsel. Der blev afholdt trivselssamtaler med alle medarbejderne. Resultatet/konklusionerne på samtalerne blev igangsatte aktiviteter. De nye aktiviteter har sammen med handlingsplanen for 2016 betydet, at der oplevelses en forbedret trivsel og syge-

16 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2016 Side 15 fraværet er i starten af 2017 faldet markant. Affaldsterminalen har valgt, at forsætte arbejdet med Mere tid og trivsel ved, at arbejde videre med arbejdsgruppen. Nedenstående skema viser udviklingen i fraværet de seneste 12 måneder, samt målet, der skulle være nået ved udgangen af 2016, nemlig maksimalt 15 sygedage per ansat. Det vil helt sikkert blive nået i Arbejdsprøvning og fleksjob På arbejdspladsen er det sociale ansvar prioriteret højt, og det kommer bl.a. til udtryk ved en stor åbenhed for at modtage folk i arbejdsprøvning og i fleksjob i en periode, samt borgere i seniorjob. Der er i sidste del af 2016 startet sprogpraktikanter. Formålet med sprogpraktikanter er, at de træner det danske sprog og får kendskab til danske arbejdspladsers normer og kultur. Der er oprettet 3-4 praktikpladser. Uddannelse Der arbejdes løbende med medarbejdernes faglige og personlige udvikling. Fokus har i 2016 været på grundlæggende dansk, hvor der har været kurser på Tradium, hvor der er taget hensyn til medarbejdernes forskellige forudsætninger. Det har givet rigtigt gode resultater, hvor medarbejderne har bidraget med flere forbedringsforslag til driften, samt medarbejderens sundhed og trivsel. Medarbejder med udfordringer i forhold til læsning og stavning har fået kendskab og træning i de værktøjer der finders, som kan hjælpe dem i hverdagen og på arbejdet. Alle medarbejder har deltaget i et fælles kursus forløb, hvor overskriften har været konflikthåndtering og samarbejde. Det har givet kendskab til hinandens profiler og årsager til forskellige reaktioner på udfordringer i livet og på arbejde. Der

17 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2016 Side 16 er også bl.a. arbejdet med kommunikation og konflikthåndteringer, så medarbejderne har de rette værktøjer, når de har den direkte kontakt med brugerne på genbrugspladserne og Affaldsterminalen. Alle pladsmænd har desuden i været på farligt affald - kursus for at få viden eller få deres viden om håndtering af farligt affald opfrisket. Informations- og oplysningsaktiviteter Generel information I tæt samarbejde med affaldskontoret udformes der løbende forskellige former for pjecer, foldere og andet informationsmateriale. Materialet uddeles til Randers Kommunes borgere enten husstandsomdelt af skraldemænd/postnord eller gives som informationsmateriale, når genbrugspladserne besøges. De omhandler særlige emner om fx genbrugspladsen eller generelle emner som fx de nye genbrugsfraktioner, der går til sorteringsanlægget. Det drejer sig også om den forbedrede skiltning, der er gennemført på genbrugspladserne. Rundvisning af skoleklasser og andre, samt skoletjenesten Formidling af information til børn og voksne sker især gennem rundvisning på Affaldsterminalen. Der kommer mange børn i skoletjenesten, men også flere og flere voksne finder vej til Affaldsterminalen. Og i 2016 har der været ca børn og 800 voksne gæster. Information på genbrugspladserne På genbrugspladserne er der opstillet en informationsstander, hvor der bliver opsat plakater med forskellig relevant information, fx om affaldsbeholder mv. Der er desuden brochureholdere til forskelligt informationsmateriale. På Randers Genbrugsplads har vi i 2016 opsat en stor elektronisk pylon som løbende viser affaldsnyheder og der er touchskærm på, således man f.eks. via sorteringsvejledningen kan slå sin affaldstype op og derved få svar på hvilken container det skal smides i. Ellers er det det faste personale på genbrugspladserne, der yder en stor indsats i den daglige information til borgerne. Planer og kommende udfordringer Generelt Aftaleenheden arbejder fortsat på at forfølge de mål, der er beskrevet i aftalen med Byrådet for 2017 og 2018, hvor det blandt andet er beskrevet, at målet for deponimængderne af blandet affald er tons i 2017 og at mængden af affald til forbrænding skal falde. Med det forventede resultat for 2017 er ingen tvivl om, at Affaldsterminalen er godt på vej, men at der fortsat må være fokus på disse områder i den kommende periode.

18 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2016 Side 17 Erhvervsvenlighed og vejledning. Kunderne på Affaldsterminalen er erhvervslivet, herunder især håndværkere, der har valgt ikke at købe adgangskort til genbrugspladserne. De kan så benytte sig af erhvervsgenbrugspladsen og betale efter vægt. Af hensyn til fleksibiliteten for erhverv, der køber adgangskort til genbrugspladserne, blev betalingsstrukturen ændret pr. 1. januar 2016, idet man herefter køber det første mærkat til almindelig pris og de efterfølgende til halv pris. Denne ændring kommer som følge af inspiration og forslag fra netop brugerne af genbrugspladserne, og vil motivere brugerne til at købe flere mærkater og derved benytte flere køretøjer til genbrugspladserne. Ændringen er blevet taget godt imod. I 2016 har Randers Kommune indgået et samarbejde med Favrskov Forsyning således at når erhverv køber mærkat til bilen giver dette også adgang til genbrugspladserne i Favrskov. Derved kan håndværkere og mindre erhverv frit anvende genbrugspladserne. Eksempelvis således at en Randers-håndværker, der arbejder i en nabokommune frit kan vælge den vilkårlige genbrugsplads, der måtte passe ham med det samme adgangskort. Det forventes, at der kommer en fælles ordning for de 12 kommuner i Business Aarhus område i løbet af 2017 med implementering i Affalds- og Ressourceplan Affalds- og Ressourceplan 2018 blev vedtaget i slutningen af 2013 og beskriver klart det fortsatte fokus på udsortering og optimering af affaldsbehandlingen. Det er først og fremmest med intentionen at nedbringe mængden af affald til deponi og til forbrænding. Planen er i fuld gang med at blive implementeret og der er derfor gennemført en række ændringer på Affaldsterminalen i I 2016 og også i 2017 har klargøring og udkørsel af over nye beholdere fylde meget i bogstaveligt forstand. Der har været containere overalt, der ventede på klargøring og på at blive bragt ud til husstandene. De sidste til enfamiliehuse bliver udbragt i juni Der mangler herefter op til ca adresser etageejendomme at få leveret udstyr til organisk affald. Udvikling og optimering af sorteringsanlæg for emballageaffald. Sorteringsanlægget, der blev sat i drift i januar 2013, har vist sin værdi, og fungerer upåklageligt efter hensigten og rigtig mange affaldsfolk og andre har været på besøg for at se, hvorledes Randers Affaldsterminal løste denne opgave. Der er dog fortsat mulighed for udvikling og optimering af anlægget, hvilket der til stadighed arbejdes på. Derfor er anlægget netop blevet bygget om, således der ikke mere sker en håndsortering af glasfraktionen, der vægtmæssigt er den absolut største fraktion og derfor fylder meget i arbejdsmiljøet, men ikke økonomisk. Flere nabokommuner arbejder konkret med eller har planer om indsamling af en tilsvarende emballagefraktion. Hvis der opstår ledig kapacitet på sorteringsanlægget, vil det blive overvejet, om denne kapacitet med fordel kan tilbydes nabokommunerne. Cirkulær økonomi og genanvendelse lokalt. Begrebet cirkulær økonomi har vundet indpas i affalds- og genanvendelsessektoren de seneste par år, og dækker over for Affaldsterminalen, at ressourcerne indgår i loopet i så høj grad som muligt. Det bedste er, at ressourcerne genbruges så direkte som muligt, og her er det gode eksempel de storskraldseffekter eller lignende, der findes nye brugere/ejermænd igennem Gen- Brugen og nu Finderiet; samt Langå IgenBrug.

19 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2016 Side 18 Et andet eksempel er rent træ, der kan genanvendes direkte til reparation af ødelagte paller, der så igen få nyt liv til at indgå i et nyt cyklus. I mange andre tilfælde bliver ressourcerne, fx jern, metal og plast, omsmeltet og genbrug til lignende produkter, som de kom fra. Organisk affald den grønne fraktion i dagrenovationen. Indsamlingen af organisk affald er godt i gang og Affaldsterminalen afsætter pt. denne fraktion til Komtek A/S i Brørup, hvor det renses og behandles inden afsætning til et biogasanlæg. Der er i løbet af 2016 og i begyndelsen af 2017 blevet besluttet, at der etableres et forbehandlingsanlæg på Affaldsterminalen og at det derefter pumpes til Randers Renseanlæg, hvor det vil blive bioforgasset med en senere udbring på landbrugsjord. En løsning, der vil give en fornuftig business-case for både Randers Spildevand og for affaldsområdet. Det forventes derfor, at der gennemføres udbud af et sådant anlæg og at etableringen påbegyndes i Etablering af et sådant forbehandlingsanlæg vil være omkostningstungt, og derfor indgår det i overvejelserne om der kan etableres et samarbejde med nabokommuner, der har eller vil få planer om indsamling af den samme fraktion. Jo større mængder anlægget skal behandle, jo lavere vil omkostninger pr. tons blive. Opdatering af genbrugspladsen i Randers. Efter færdiggørelsen af modtagefaciliteterne for farligt affald på genbrugspladsen i Randers, så denne type affald kan håndteres på en forsvarlig miljø- og arbejdsmiljømæssig måde, vil det nu være tid at kigge nærmere på de øvrige faciliteter på genbrugspladsen. Det har blandt andet længe været et ønske at ombygge dele af pladsen til forsænkede containere, der vil gøre det lettere for brugerne af pladsen. Det vil der blive taget hul på i de kommende år og undersøgt mulighederne for dette. Der overvejes fortsat, om der skal etableres yderligere åbningstid/evt. betjeningsfri åbning af genbrugspladser i Randers. Affaldsmining. Ordet affaldsmining dækker over udgravning af et gammelt deponi. Der er i 2015 og 2016 blive lavet teoretiske studier om det vil kunne give mening at udgrave et af de gamle nedlukkede deponiafsnit, hvor der tidligere blev deponeret både store mængder genanvendeligt affald og affald velegnet til forbrænding. I 2016 har Affaldsterminalen været i kontakt med et privat virksomhed, der måske havde bedre og større muligheder for at genanvende alle materialer ved en affaldsmining, og derved ville kunne få fornuftig økonomi i projektet. Det viste sig ikke at være tilfældet. En af de bærende søjler i økonomien ville være, at statsafgiften på 475 kr./tons deponi kunne tilbageføres, når affaldet fraføres deponiet. Den mulighed var imidlertid ikke til stede, idet der var tale om nedlukkede deponiafsnit. Konklusionen indtil videre er derfor, at det i snæver økonomisk forstand ikke vil kunne hænge sammen, men måske vil et område af det nuværende deponi kunne frigøres til et nyt deponi om føje år, hvor behovet måtte opstå, fordi det nuværende igangværende deponi er ved at være opfyldt. Det vil helt sikkert være vanskeligt at opnå miljøgodkendelse til et helt nyt deponiafsnit.

20 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2016 Side 19 2 % effektiviseringsmål fremover? Budgetforliget for Randers Kommune for 2011 resulterede i et årligt krav om effektivisering. Affaldsområdet som helhed skulle effektivisere 2 % hvert år i perioden Det kunne ske ved mindre udgifter og/eller større indtægter, og resultatet vises i forhold til borgerne som en nedsættelse af renovationsgebyret med 2 % i realværdi. Randers Affaldsterminal, som er en del af affaldsområdet, var derfor også omfattet af kravet. Det er fortsat ambitionen, at der også efter 2016 sker en effektivisering på affaldsområdet.

21 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2016 Side 20 Bilag 1: Mængder til deponi og forbrænding Mængderne i diagrammet er uden tilførte mængder asbestholdigt fra andre kommuner. Man skal desuden være opmærksom på, at mængderne i øvrigt er udtryk for de mængder, der er tilført Randers Affaldsterminal, og ikke de totale mængder for Randers Kommune. Der blev i 2016 fx leveret mindre mængder dagrenovation forbrændingsanlægget i Aarhus. Fra og med 2011 er deponimængderne delt i 2, nemlig blandet deponi og mineralsk deponi. Bilag 2: Mængder på genbrugspladser i Oversigt over alt affald på genbrugspladserne i 2016 angivet i tons: Mængde i 2016 % i 2016 I alt deponi ,5 I alt brændbart ,7 Mængde i 2015 % i 2015 Mængde i 2014 % i 2014 Mængde i 2013 % i 2013 Mængde i 2012 % i 2012 Mængde i 2011 % i % % % % % % % % % % I alt genbrug , % % % % % Samlet I alt I alt farligt affald ,6 % 179 0,5 % 277 0,7 % 247 0,6 % 246 0,6 % 0,6 Alt i alt