DANMARKS NATIONALBANK 10.
|
|
- Anders Larsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 1. SEPTEMBER 218 NR. 13 Arbejdsmarkedet strammer langsomt til Det danske arbejdsmarked er præget af tiltagende kapacitetspres, men giver fortsat ikke indtryk af tendenser til overophedning. Baseret på et bredt spektrum af indikatorer er det indtrykket, at der har været en balanceret udvikling på arbejdsmarkedet under opsvinget hidtil. Stramheden på arbejdsmarkedet, målt som antallet af nye jobannoncer pr. ledig, er de seneste år steget, særligt inden for bygge- og anlægserhvervene. Men det sker langsommere end under højkonjunkturen i 2 erne. Ændret sammensætning af befolkningen i den arbejdsdygtige alder har siden 28 isoleret set mindsket arbejdsudbuddet. Det understreger behovet for udenlandsk arbejdskraft til at understøtte opsvingets arbejdskraftefterspørgsel. Solidt opsving på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen er steget med 24. personer siden 213 og er nu på niveau med toppen af den forrige højkonjunktur i 28, jf. figur 1. Den gennemsnitlige arbejdstid er imidlertid faldet under opsvinget, og det samlede antal præsterede timer er derfor ikke steget helt så meget som beskæftigelsen. Cirka en tredjedel af beskæftigelsesfremgangen er sket med udenlandsk arbejdskraft. Tilgangen af udlændinge har øget arbejdsudbuddet i en situation med stigende arbejdskraftefterspørgsel, hvilket har bidraget til at balancere opsvinget. En fjerdedel stammer fra øget erhvervsdeltagelse blandt dem, der er 6 år eller ældre, og yderligere en fjerdedel fra faldende ledighed. Den resterende sjettedel kommer fra personer, der er trådt ind på arbejdsmarkedet fra fx offentlige indkomstoverførsler for ikke-jobparate, jf. figur 2 (venstre). Den øgede beskæftigelse har særligt fundet sted i serviceerhvervene, hvor beskæftigelsen er steget med 124. personer, jf. figur 2 (højre). Set i forhold til branchens størrelse har fremgangen været størst inden for byggeriet, hvor konjunkturpåvirkningen typisk også er kraftigst. Presset er mindre end i midten af 2 erne På kun fire år i midten af 2 erne steg beskæftigelsen med mere end 212. personer. Det nuværende opsving på arbejdsmarkedet har indtil videre varet fem år, og også de kommende år forventes beskæftigelsen at stige. I takt med at beskæftigelsen er steget, er kapacitetspresset ligeledes steget.
2 2 Men når der ses bredt på en række indikatorer, er presset på arbejdsmarkedet mindre end i midten af 2 erne. Solid fremgang i beskæftigelsen under opsvinget Figur 1 Indtrykket af kapacitetspres er stærkest i Danmarks Statistiks stikprøvebaserede indikator for rapporteret mangel på arbejdskraft. Indikatoren har kun få gange tidligere været så høj som i dag, jf. figur 3. Særligt byggeriet melder om mangel på arbejdskraft, og det nuværende niveau blev kun for alvor overgået i andet halvår af 26 samt i sommeren Inden for industrien har indikatoren kun været markant større i 2. kvartal 27. Indeks, 2 = Præsterede timer Beskæftigelse Virksomhedernes rekrutteringsudfordringer giver imidlertid indtryk af et mindre presset arbejdsmarked sammenlignet med indikatoren for mangel på arbejdskraft. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gennemfører halvårligt en rekrutteringsundersøgelse, hvor 1. virksomheder svarer på, om de inden for de seneste to måneder forgæves har forsøgt at rekruttere nye medarbejdere. Det havde Anm.: Fire kvartalers glidende gennemsnit for de samlede præsterede timer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Beskæftigelsesfremgangen stammer fra øget udenlandsk arbejdskraft, øget beskæftigelse blandt de ældre samt et fald i ledigheden og har især fundet sted i serviceerhvervene Figur 2 1. personer 2 Fremgangen fordelt på udgangspunkt Fremgangen fordelt på brancher 2 17 Øget udenlandsk arbejdskraft 1 Service 1 1 Øget beskæftigelse blandt de +6-årige 7 Fald i ledighed Industri Bygge og anlæg Andet Information mv. Off. adm. mv. Øvrige Anm.: Ændringer siden 1. kvartal 213. Ændringen i udenlandsk arbejdskraft samt ledigheden gælder 16-9-årige for at undgå overlap mellem disse grupper og de 6-årige eller ældre i beskæftigelse. Kategorien Andet i figuren til venstre dækker over personer, der træder ind på arbejdsmarkedet, fx fra offentlige indkomstoverførsler, og fungerer endvidere som residual i forhold til, at beskæftigelsen måles i personer og omfatter selvstændige og personer på orlov, hvorimod kategorierne udenlandsk arbejdskraft (lønmodtagere), beskæftigelsen blandt ældre (lønmodtagere) og ledigheden måles i fuldtidspersoner. Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats og egne beregninger.
3 3 Manglen på arbejdskraft er steget til et højt niveau Figur 3 Andelen af forgæves rekrutteringsforsøg er noget lavere end under overophedningen i 2 erne Figur Industri Byggeri Serviceerhverv Anm.: Andel, der angiver manglende arbejdskraft som en produktionsbegrænsning. Der kan angives flere produktionsbegrænsninger i spørgeskemaet. Kilde: Danmarks Statistik. Anm.: Andel af de samlede rekrutteringsforsøg, der har været forgæves. Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. 24 pct. af de virksomheder, der i foråret 218 havde forsøgt at rekruttere, jf. figur 4. Andelen har været stigende under opsvinget, men i modsætning til den rapporterede mangel på arbejdskraft er situationen langt fra foråret 27, hvor andelen var 3 pct. Andre lignende undersøgelser, fx fra Dansk Industri og Dansk Erhverv, peger ligeledes på stigende rekrutteringsudfordringer. Disse undersøgelser går dog kun få år tilbage, så en sammenligning med situationen i midten af 2 erne er ikke mulig. Der er også andre indikatorer, der ikke viser en helt så tilspidset situation som i midten af 2 erne. Deriblandt hører andelen af virksomheder, der melder om produktionsbegrænsninger som følge af manglende efterspørgsel. Den er faldet støt i takt med den forbedrede konjunktursituation igennem de senere år, men ligger stadig et stykke over bundniveauet i midten af 2 erne, jf. figur. Inden for industrien og serviceerhvervene rapporterer flere virksomheder om manglende efterspørgsel som produktionsbegrænsning end virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft. Billedet var noget anderledes i midten af 2 erne, hvor manglen på arbejdskraft var flere gange større end manglen på efterspørgsel. Manglen på efterspørgsel er jævnt aftagende Industri Byggeri Serviceerhverv Figur Anm.: Andel, der angiver mangel på efterspørgsel som en produktionsbegrænsning. Der kan angives flere produktionsbegrænsninger i spørgeskemaet. Kilde: Danmarks Statistik. niveau siden 1987, jf. figur 6. Til sammenligning steg kapacitetsudnyttelsen i perioden 24-7 ret kraftigt med over 6 procentpoint fra et niveau lig det nuværende. Heller ikke industriens kapacitetsudnyttelse giver isoleret set indtryk af et stort pres på arbejdsmarkedet. Igennem de seneste syv år har den udviklet sig fladt og er nogenlunde på det gennemsnitlige Pres på arbejdsmarkedet må i sidste ende formodes at sætte sig i lønningerne, og lønstigningerne er på det seneste også taget en anelse til. Men stigningerne er moderate på tværs af hovederhverv, og udviklingen
4 4 Kapacitetsudnyttelsen i industrien udvikler sig fladt Figur 6 Stramheden på arbejdsmarkedet er moderat men øges gradvist Figur Nye jobannoncer pr. ledig,6 Bygge og anlæg,,4,3 Hele arbejdsmarkedet,2,1, Anm.: Opgjort på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen i Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Kilde: Danmarks Statistik. Anm.: 3 måneders glidende gennemsnit. Egen sæsonkorrektion for bygge og anlæg. Kilde: Jobindex, Danmarks Statistik og egne beregninger. medvirker endnu ikke til at give indtryk af kapacitetspres på arbejdsmarkedet eller svag konkurrenceevne, jf. Kristoffersen (218). Det efterlader plads til lidt højere lønstigninger i de kommende år, i takt med at presset øges på arbejdsmarkedet. Omvendt gælder det dog, at lønningerne typisk udvikler sig med en vis forsinkelse i forhold til konjunkturudviklingen, hvorfor man bør være varsom med at anvende lønpres til vurdering af det aktuelle pres i økonomien. Udviklingen i produktionen har under opsvinget været forholdsvis svag sammenlignet med beskæftigelsesfremgangen. Det skyldes delvist, at beskæftigelsen primært er steget i relativt lavproduktive erhverv (især serviceerhvervene). Den nuværende situation med forholdsvis lav produktivitetsvækst er forskellig fra situationen i midten af 2 erne, hvor personer på kanten af arbejdsmarkedet i højere grad blev ansat. Fx er antallet af ikkejobparate kontanthjælpsmodtagere (inkl. jobparate integrationsydelsesmodtagere) under det nuværende opsving ikke faldet synderligt. I midten af 2 erne var antallet væsentligt lavere, end det er nu. Ligeledes er den gennemsnitlige arbejdstid lavere end i midten af 2 erne. Det indikerer, at der under det nuværende opsving er en noget større arbejdskraftreserve end i perioden op til overophedningen i 2 erne. Derfor skal den lave produktivitetsvækst ikke ses som et signal om samme kapacitetspres på arbejdsmarkedet, som var til fældet i midten af 2 erne. Arbejdsmarkedet er mindre stramt end i midten af 2 erne Stramheden på arbejdsmarkedet kan måles ved antallet af nye jobannoncer pr. ledig. 1 Det giver et billede af, hvor vanskeligt det er for arbejdsgiverne at hyre arbejdskraft, og dermed hvor stramt arbejdsmarkedet er set fra virksomhedernes synspunkt. Er der stor efterspørgsel efter arbejdskraft, vil der være relativt mange opslag efter nye medarbejdere sammenlignet med antallet af personer, der står til rådighed og vil kunne tage jobbet. Stramheden på det samlede arbejdsmarked ligger aktuelt på niveau med efteråret 26 og noget under toppunktet fra overophedningen i 28, jf. figur 7. Siden opsvinget begyndte i 213, er arbejdsmarkedets stramhed steget i et lavere tempo end i midten af 2 erne, hvor den i årene op til krisen 1 Det er én måde at opgøre stramheden på. Opgørelsen overser visse elementer af arbejdsmarkedsstramheden, jf. boks 1 i slutningen af dette afsnit.
5 steg hurtigt og kraftigt. De seneste års mere beherskede stigninger hænger givetvis sammen med udvidelsen af arbejdsstyrken, der alt andet lige har medført et mindre rekrutteringsbehov målrettet ledige, og fremgangen på arbejdsmarkedet har derved kunnet foregå mere jævnt. Antallet af jobannoncer er stigende men under niveauet i midten af 2 erne Nye jobannoncer, indeks 23:1 = 1 3 Figur 8 Den øgede stramhed på arbejdsmarkedet er et resultat af både en stigning i antallet af nye jobannoncer (tælleren), jf. figur 8, og et fald i ledigheden (nævneren). Faldet i ledigheden gælder bredt på tværs af faggrupper, jf. figur 9. Men ledigheden er stadig ikke presset i bund som i 28. Størstedelen af de ledige er kun ledige i kortere perioder og fungerer dermed nærmere som led i den naturlige tilpasning af arbejdskraftefterspørgslen, end som en egentlig arbejdskraftreserve Bygge og anlæg Hele arbejdsmarkedet Der kan godt være pres på dele af arbejdsmarkedet, samtidig med at det ikke er tilfældet på det samlede arbejdsmarked. Inden for bygge- og anlægserhvervene er antallet af nye jobannoncer på tværs af stillingskategorier de seneste år steget hurtigere end den generelle udvikling. Ligeledes har branchen oplevet et af de kraftigste fald i ledighed, der nu ikke er langt fra bundniveauet i 2 erne. Stramheden er således steget kraftigere end for arbejdsmarkedet overordnet set og er omtrentligt lig niveauet under overophedningen i 2 erne. Også ledigheden for metalarbejdere og 3F ere nærmer sig 2 ernes bundniveau. Anm.: 3 måneders glidende gennemsnit. Egen sæsonkorrektion for bygge og anlæg. Kilde: Jobindex og egne beregninger. Ledigheden for de øvrige faggrupper er ikke presset i bund som under overophedningen i 28. Det kan være et problem, hvis de lediges kvalifikationer ikke matcher de efterspurgte kvalifikationer. Der kan således godt være mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for ét område af arbejdsmarkedet, Ledigheden er faldet for alle faggrupper Figur Alle forsikrede Byggefag Funktionærer 3F Metalarbejdere Alle forsikrede Akademikere Magistre mv. Øvrige Offentlige erhverv Anm.: Databrud i 1996 og 27. Ledigheden er før 27 opgjort som nettoledighed, dvs. ekskl. aktiverede, og fra og med 27 som bruttoledighed. Niveauet kan ikke sammenlignes før og efter. Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
6 6 Om beregning af arbejdsmarkedets stramhed Boks 1 Stramheden på arbejdsmarkedet udtrykker forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af arbejdskraft. I analysen måles arbejdsmarkedsstramheden som antallet af nye jobannoncer i forhold til antallet af (brutto)ledige. Det giver dog ikke det fulde billede at måle arbejdsmarkedsstramheden på denne måde. Ikke al efterspurgt arbejdskraft annonceres via offentligt tilgængelige jobopslag, og langt fra alle ansøgere er (brutto)ledige på ansøgningstidspunktet. Derfor er opgørelsen en approksimation af stramheden på arbejdsmarkedet. Der er således megen reel efterspørgsel efter arbejdskraft, der ikke slås op i en jobannonce. Det kan skyldes, at arbejdsgiverne enten ikke betragter sandsynligheden for at modtage kvalificerede ansøgninger som stor nok i forhold til omkostningerne forbundet med processen, eller at arbejdsgiverne finder den efterspurgte arbejdskraft ad andre veje. Derudover bliver flertallet af stillinger besat ved såkaldte job til job-transitioner, hvorfor det beregnede mål for udbuddet af arbejdskraft retteligt også burde indeholde personer i beskæftigelse, som søger nyt arbejde. En anden usikkerhed stammer fra, at (brutto)ledige i realiteten ikke er lige jobsøgende, hvilket ellers implicit ligger til grund for opgørelsen i denne Analyse. Når det gælder arbejdsmarkedsstramheden for en specifik delmængde af arbejdsmarkedet (her bygge- og anlægsbranchen), er der yderligere usikkerhed. Den usikkerhed stammer fra matchningen mellem antallet af nye jobannoncer (opgjort efter stilling) og ledige (opgjort efter a-kasse). Da en branches medarbejdere ofte kan være medlemmer af forskellige a-kasser, og ikke alle a-kasser har opdelt deres ledighedstal på faggrupper, indeholder metoden væsentlig usikkerhed. Jo mindre del af arbejdsmarkedet, der betragtes, jo større er usikkerheden. samtidig med at der overordnet set er ledige nok til at besætte de opslåede stillinger. Sådanne problemer bliver typisk mere udtalte, jo lavere det generelle ledighedsniveau er. Antallet af opslag inden for it i forhold til branchens beskæftigelse er steget til omtrent topniveauet fra midten af 2 erne, jf. figur 1. Omvendt er antallet af nye jobannoncer pr. beskæftiget steget særligt svagt i handel og service samt industri og håndværk, og niveauet er endnu langt fra, hvad det var i midten af 2 erne. Det lave niveau inden for handel og service står i kontrast til de seneste års store stigning i beskæftigelsen, da drivkræfterne bag beskæftigelsesfremgangen netop har været serviceerhvervene. En del af forklaringen på den modsætningsfulde udvikling kan være den store stigning i arbejdsstyrken, og at arbejdskraften dermed ikke alene findes blandt de ledige (herunder udenlandsk arbejdskraft), men også ved at fastholde ældre medarbejdere. Særligt inden for it slås der flere job op Nye jobannoncer pr. beskæftiget i erhverv,,2,1,1,, Figur 1 Informationsteknologi Industri og håndværk Handel og service Anm.: Egen sæsonkorrektion. 3 måneders glidende gennemsnit. Kilde: Jobindex, Danmarks Statistik og egne beregninger. Demografiske ændringer har reduceret beskæftigelsesfrekvensen Samlet set er befolkningen i den arbejdsdygtige alder 2 siden 28 steget med i alt godt 13. personer. Opdelt på herkomst afspejler det Den arbejdsdygtige alder er her defineret som de 2-69-årige.
7 7 flere indvandrere og knap 4. flere efterkommere, mens der er 8. færre personer med dansk oprindelse, jf. figur 11. Til sammenligning er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med henholdsvis 7. og 1. fuldtidspersoner for indvandrere og efterkommere, mens der er 9. færre beskæftigede fuldtidspersoner med dansk oprind else i den arbejdsdygtige alder. Udviklingen tydeliggør behovet for udenlandsk arbejdskraft til at understøtte opsvingets arbejdskraftefterspørgsel. Indvandring har siden 28 øget befolkningen i alderen 2-69 år 1. personer Figur 11 Opsvingets beskæftigelsesfremgang afspejler således, at befolkningen i den arbejdsdygtige alder er steget. Målt i forhold til denne er beskæftigelsen imidlertid endnu ikke på højde med overophedningen i 28, jf. figur 12. Det skyldes til dels, at den demografiske udvikling har reduceret beskæftigelsesfrekvensen. Den lavere beskæftigelsesfrekvens er blandt andet et resultat af, at der nu er færre personer i de aldersgrupper, der i højere grad er beskæftigede, mens der er flere personer i de aldersgrupper, der er mindre tilbøjelige til at være i beskæftigelse. De små årgange fra 198 erne er siden overophedningen i 2 erne trådt helt ind på arbejdsmarkedet. Der er derfor nu særligt færre 3-44-årige personer med dansk oprindelse, jf. figur 11. Da personer i 3 erne og 4 erne typisk har høje beskæftigelsesfrekvenser, har udviklingen trukket den samlede beskæftigelsesfrekvens ned. I foråret 218 var beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse isoleret set 1, procentpoint lavere, end hvad den ville have været, hvis aldersfordelingen var som i 28, jf. figur 12. Med uændret aldersfordeling ville beskæftigelsesfrekvensen omtrentligt være på niveau med toppunktet fra 28. Da befolkningen i den arbejdsdygtige alder siden 28 samlet er steget relativt mere end beskæftigelsen, er beskæftigelsesfrekvensen nu lavere. Isoleret set er det delvist et udtryk for et lavere strukturelt niveau på grund af den demografiske udvikling. I en historisk sammenligning af den samlede beskæftigelsesfrekvens er det derfor vigtigt at have de underliggende demografiske ændringer in mente, og det er ikke forventeligt, at beskæftigelsesfrekvensen kommer op på topniveauet fra 2 erne foreløbigt Personer med dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere I alt år Anm.: Ændring i folketal fra 28 til april 218. Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Ændret aldersfordeling har reduceret beskæftigelsesfrekvensen Figur Faktisk beskæftigelsesfrekvens Faktisk beskæftigelsesfrekvens, dansk herkomst Ved fastholdt aldersfordeling, dansk herkomst Anm.: Beskæftigelsesfrekvens for 2-69-årige lønmodtagere målt i fuldtidspersoner. Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats og egne beregninger. På tværs af aldersgrupper har udviklingen siden 28 været vidt forskellig. Især beskæftigelsesfrekvensen for de ældre er steget, jf. figur 13.
8 8 Det indikerer, at de gennemførte reformer om senere tilbagetrækning holder flere ældre på arbejdsmarkedet, hvilket har medvirket til den store stigning i arbejdsstyrken. En øget uddannelsestendens har omvendt haft betydning for de yngre aldersgruppers beskæftigelsesfrekvens, som er faldet i perioden. Blandt de midterste aldersgrupper er kun beskæftigelsesfrekvensen for de -9-årige på niveau med 28. Frekvensen er for 3-39-årige og 4-49-årige henholdsvis og 2 procentpoint under toppunktet i 28. Den demografiske modvind må endvidere isoleret set forventes at reducere væksten i produktionen målt pr. hoved, jf. Ellermann-Aarslev, Hvolbøl og Pedersen (218). Det kan blive sværere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft for at understøtte opsvinget Holdbarheden af det nuværende opsving afhænger af fortsat tilgang til arbejdsstyrken. Da allerede gennemførte reformer kun delvist modgår, at den demografiske udvikling trækker ned i arbejdsstyrken, er tilgang af udenlandsk arbejdskraft nødvendig for at understøtte opsvingets fortsatte efterspørgsel efter arbejdskraft. Der er imidlertid tegn på, at det fremover kan blive sværere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Situationen i de udenlandske arbejdstageres hjemlande er i tiltagende grad præget af kapacitetspres. Den rapporterede mangel på arbejdskraft er de seneste år steget markant og ligger nu langt over niveauet i midten af 2 erne, jf. figur 14. Da landenes økonomiske strukturer har forandret sig betragteligt over de senere år i forbindelse med integrationen i EU, er den direkte sammenligning med 2 erne næppe retvisende, og andre mål for presset i økonomierne giver heller ikke samme indtryk som mangelindikatoren. Endvidere bygger indikatorerne på en spørgeskemaundersøgelse blandt en stikprøve af virksomheder, og de kan således være behæftet med betydelig usikkerhed. Ledigheden i hjemlandene for mange af de udenlandske lønmodtagere er dog faldet mærkbart og er endda i flere tilfælde under niveauet i Danmark, jf. figur 1. Det vil alt andet lige øge mulighederne for, at udenlandske lønmodtagere kan få arbejde i hjemlandet og dermed ikke i så høj grad vil søge job i Danmark. Beskæftigelsesfrekvensen er steget betragteligt for de ældre Stigende mangel på arbejdskraft i EU Byggeri Industri Figur år 3-39 år 4-49 år -9 år 6-64 år 6-69 år Anm.: Beskæftigelsesfrekvens for lønmodtagere i fuldtidspersoner. Egen sæsonkorrektion. Beskæftigelsesfrekvensen for de 6-69-årige er præget af en opadrettet bias som følge af databegrænsninger, da beskæftigelsestallene indeholder alle ældre end 64 i beskæftigelse, hvorimod befolkningstallene indeholder de 6-69-årige. Effekten vurderes dog at være begrænset. Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats og egne beregninger. Figur 14 Serviceerhverv Anm.: Andelen af virksomheder, der adspurgt om, hvilke faktorer der begrænser deres forretning, har svaret arbejdskraftsmangel. EU11 dækker over Bulgarien, Estland, Kroatien, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. For industrien og serviceerhvervene er Kroatien ikke med grundet manglende data. De samlede indikatorer er vægtet med befolkningernes størrelse i den arbejdsdygtige alder. Kilde: Europa-Kommissionen og egne beregninger. Lønniveauet i Danmark er imidlertid generelt højere end i hjemlandene. Det gør isoleret set et job i Danmark mere attraktivt, især hvis lønnen primært for-
9 9 bruges i et hjemland med lavt prisniveau. Lønniveauet har målt ved ILO-fortjenesten siden 212 været svagt stigende i hjemlandene i forhold til i Danmark, både i fremstillingsindustrien og i bygge- og anlægserhvervene. Men for især de østeuropæiske lande er der endnu langt op til det danske lønniveau. Litteratur Ellermann-Aarslev, Christian, Tina Saaby Hvolbøl og Erik Haller Pedersen (218), Væksten i velstand er i demografisk modvind, Danmarks Nationalbank Analyse, nr. 1, januar. Kristoffersen, Mark Strøm (218), Hvorfor er de nominelle lønstigninger så lave? Danmarks Nationalbank Analyse, nr. 1, juli. Ledigheden er faldet markant i de fleste udenlandske lønmodtageres hjemlande Figur EU11 Polen Litauen Rumænien Bulgarien Danmark Anm.: Ledigheden for EU11 er et vægtet gennemsnit af ledigheden i de enkelte lande (nævnt i anmærkningen til figur 14) fra arbejdskraftundersøgelsen Labour Force Survey, LFS, i forhold til befolkningernes størrelse. Kilde: Eurostat og egne beregninger. OM ANALYSE Som en konsekvens af Nationalbankens rolle i samfundet udarbejdes analyser af økonomiske og finansielle forhold. Analyserne udkommer løbende og omfatter bl.a. vurderinger af den aktuelle konjunktursituation og den finansielle stabilitet. DANMARKS NATIONALBANK HAVNEGADE 193 KØBENHAVN K Redaktionen er afsluttet 7. september 218 Christian Ellermann-Aarslev Economist, PhD, Macroeconomic Analysis ØKONOMI OG PENGEPOLITIK
Af Mette Hørdum Larsen Økonom i LO
ANALYSE Der er IKKE generel mangel på hænder Torsdag den 14. juni 2018 Der er ikke tegn på, at vi er på vej ind i en situation med skrigende mangel på hænder. Intet tyder på at økonomien er ved at overophede,
Læs mereDansk EU-rekord: i job på et kvartal
Dansk EU-rekord: 66. i job på et kvartal På trods af jobfest på det danske arbejdsmarked de sidste to år, er arbejdsløsheden faldet relativt behersket. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig vokser kraftigt
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande
Udenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande Udenlandsk arbejdskraft har i høj grad bidraget til fremgangen på det danske arbejdsmarked gennem de seneste år. En analyse i Økonomisk Redegørelse, december
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016
Læs mereAMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016
Læs mereØkonomisk analyse. Manglen på arbejdskraft spidser til og skaber udfordringer i EU
Økonomisk analyse 3. januar 218 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Manglen på arbejdskraft spidser til og skaber udfordringer i EU - De seneste fem
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereJobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft
Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereArbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande
20-09-2019 Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande En helt ny opgørelse ved indgangen til 3. kvartal 2019, viser at arbejdskraftmanglen i flere EU-lande herunder Danmark i flere brancher
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 13.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 13. SEPTEMBER 217 NR. 1 Der er igen stor mangel på arbejdskraft i byggeriet Andelen af bygge- og anlægsvirksomheder, der mangler arbejdskraft, er nu næsten på højde med midten
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed
Læs mereAMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016 Siden 1. kvartal
Læs mereAMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereFormstærk fremgang skal mærkes af alle
LO s økonomiske prognose November 2018 Formstærk fremgang skal mærkes af alle Fremgangen i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet har været solid de seneste år. Der er udsigt til en årlig vækst omkring 2
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat
ØKONOMISK ANALYSE 1. februar 219 Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat I Danmark var der 21.314 udenlandske beskæftigede omregnet til fuldtidspersoner i 218. Det er en ny rekord. Antallet steg
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015
Læs mereEuropas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde
16. november ANALYSE Af Jens Troldborg & Sune Holm Pedersen Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde Aldrig før har Europas virksomheder haft så svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen
Læs mereDanmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen
29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereIndvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet
Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske
Læs mereDanmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande
15. maj 2019 Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande En helt ny opgørelse af indikatorer for arbejdskraftmangel i EU ved indgangen til 2. kvartal 2019,
Læs mereDet er blevet sværere at rekruttere medarbejdere
29. november 216 ANALYSE Af Jørgen Bang-Petersen Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere Advarselslamperne på det danske arbejdsmarked blinker rødt med udsigten til stigende mangel på arbejdskraft.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereUdviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked
Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands
Læs mereGode muligheder for job til alle
LO s økonomiske prognose Maj 2018 Gode muligheder for job til alle Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer
Læs mereKun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen
Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereTemperaturen på arbejdsmarkedet
Temperaturen på arbejdsmarkedet Vejlederkonference 2018 De Regionale Arbejdsmarkedsråd (Sjælland, Hovedstaden Bornholm) Jesper Linaa Indhold Mest om konjunktur, men også om struktur Indledningsvist en
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereFinansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret
Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret Flere reformer af arbejdsmarkedet har i de senere år forsøgt at nedbringe ledighedens langsigtede niveau den strukturelle ledighed. De økonomiske
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mere- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland
- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Opdateret september 2019 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6
Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien
Læs mereARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Januar Indhold:
ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Januar 2017-2 Indhold: Arbejdsmarked Ledigheden november 2016 Lønmodtagerbeskæftigelsen oktober 2016 Efterspørgsel på arbejdskraft 3. kvartal 2016 Arbejdsmarkedsregnskabet
Læs mereRAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser
Læs mereAtter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)
Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab
Læs mereFlere ikke-vestlige indvandrere bider sig fast på arbejdsmarkedet
Flere ikke-vestlige indvandrere bider sig fast på arbejdsmarkedet Siden opsvinget begyndte i 2013 er der kommet markant flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund i arbejde. Målt i fuldtidsbeskæftigede
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereArbejdskraft udfordringer og muligheder?
Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 November 2016 Indhold:
ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 November 2016 Indhold: Arbejdsmarked Ledigheden Lønmodtager beskæftigelsen Efterspørgsel på arbejdskraft Arbejdsmarkedsregnskabet Ledighedstal for Randers september
Læs mereLEDIG KAPACITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
LEDIG KAPACITET PÅ ARBEJDSMARKEDET Troels Kromand Danielsen og Casper Winther Jørgensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Dansk økonomi er inde i et opsving. Arbejdsmarkedet er i bedring,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af
Læs mereEr den danske arbejdstid lav?
29. november 2017 2017:17 Er den danske arbejdstid lav? Af Sofie Valentin Weiskopf, Michèle Naur, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Den danske arbejdstid fremstilles ofte som lav i et europæisk perspektiv,
Læs mereBrugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv
1K 213 2K 213 3K 213 4K 213 1K 214 2K 214 3K 214 4K 214 1K 21 2K 21 3K 21 4K 21 1K 216 2K 216 Fakta om økonomi August 216 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereGrønt lys til det aktuelle opsving
November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter
Læs mereMangel på kvalificeret arbejdskraft
Minianalyse om små og mellemstore virksomheder Mangel på kvalificeret arbejdskraft. kvartal 019 Andel af ledige stillinger (pct.) 010. 010. 010.4 011.1 011. 011. 011.4 01.1 01. 01. 01.4 01.1 01. 01. 01.4
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs mereARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Januar 2017 Indhold:
ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Januar 2017 Indhold: Arbejdsmarked Ledigheden oktober 2016 Lønmodtager beskæftigelsen september 2016 Efterspørgsel på arbejdskraft 3. kvartal 2016 Arbejdsmarkedsregnskabet
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mere- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland
- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret april 2019 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereDer er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over
Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Dansk økonomi oplever i øjeblikket en markant jobfremfremgang. Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden foråret 2013 vokset med næsten 135.000 personer,
Læs mereTilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært
Læs mereFald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob
Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i
Læs mereStørste stigning i bruttoledigheden
Største stigning i bruttoledigheden siden efteråret 9 Bruttoledigheden er steget med hele 5. fuldtidspersoner den seneste måned og har dermed rundet 171. fuldtidspersoner svarende til,3 pct. af arbejdsstyrken.
Læs mereAdgang til kvalificeret arbejdskraft
A d g a n g t i l k v a l i f i c e r e t a r b e - Mangel på hænder må ikke bremse væksten i Danmark 4. oktober 2018 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen Lønmodtagerbeskæftigelsen stiger og har
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider
Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft
Læs mereØsteuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere
24. april 218 218:7 Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere Af Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Siden
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereAMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 21-06-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn juni 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret september 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Opdateret maj 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Lunken dansk vækst
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lunken dansk vækst Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge har der været størst fokus på de hjemlige nøgletal. Danmarks Statistik
Læs mereRåderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 Thomas Michael Klintefelt, Chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2018 Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft En stor
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereNØGLETALSNYT Optimisme i dansk erhvervsliv
NØGLETALSNYT Optimisme i dansk erhvervsliv AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN De forgangne uger har været forholdsvis stille på nøgletalsfronten. Lidt er der dog sket. Vi
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 33 Indhold: Ugens tema Lille fald i ledigheden i juni 13 Ugens tendens I 16.1 nye jobannoncer i juli 13 Ugens tendens II Internationalt
Læs mereArbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen
Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen Nye tal for beskæftigelse i Danmark peger på, at det danske arbejdsmarked fortsat hænger fast på bunden. Beskæftigelsen faldt således med. personer fra.
Læs mereAMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 21-03-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn marts 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret juni 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte
Læs mereDansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)
Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk
Læs mereArbejdsløsheden står stille i øjeblikket
. maj 9 Arbejdsløsheden står stille i øjeblikket Antallet af arbejdsløse steg med fuldtidspersoner fra februar 9 til marts 9. Arbejdsløsheden steg også lidt i februar, og samlet set er antallet af arbejdsløse
Læs mere- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland
- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret januar 2019 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,
Læs mere- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland
- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Opdateret september 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst
Læs mereFlere jobparate påvirker stadig arbejdsløsheden
Arbejdsløsheden i april 2017 Den 2. juni 2017 Flere jobparate påvirker stadig arbejdsløsheden Antallet af arbejdsløse faldt med 500 fuldtidspersoner fra marts til april 2017, så bruttoarbejdsløsheden nu
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereStigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser
Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser A-kasserne, der især er rettet mod den offentlige sektor, er begyndt at sætte sit præg på ledighedsstatistikken. Det sidste halve år er bruttoarbejdsløsheden
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE
Læs mereFokus i udviklingen på arbejdsmarkedet i september 2019 Stadig beskæftigelsesfremgang i hele landet og på Fyn
AMK-Syd 04-09--2019 Fokus i udviklingen på arbejdsmarkedet i september 2019 Stadig beskæftigelsesfremgang i hele landet og på Fyn Fokus i udviklingen på arbejdsmarkedet er den fortsatte positive udvikling
Læs mere- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland
- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret november 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,
Læs mere