LEDIG KAPACITET PÅ ARBEJDSMARKEDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEDIG KAPACITET PÅ ARBEJDSMARKEDET"

Transkript

1 LEDIG KAPACITET PÅ ARBEJDSMARKEDET Troels Kromand Danielsen og Casper Winther Jørgensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Dansk økonomi er inde i et opsving. Arbejdsmarkedet er i bedring, og den private beskæftigelse er steget med over 3. personer siden. kvartal 13. Fremgangen er stadig moderat, og der er endnu ledige ressourcer på det danske arbejdsmarked. I Nationalbankens prognose vurderes arbejdsmarkedet og økonomien som helhed at nå sin normale kapacitet omkring udgangen af 17. Lønstigningerne forventes på den baggrund at tiltage inden for de næste par år, som en naturlig del af konjunkturgenopretningen, og der kan gradvist vise sig stadig flere tegn på arbejdskraftmangel i dele af økonomien, uden at der opstår et generelt pres på arbejdsmarkedet eller er tale om overophedning. Det vurderes, at beskæftigelsen samlet set kan stige med knap 1. personer fra 1 til 17, før generelle kapacitetsbegrænsninger og et egentligt lønpres sætter ind. Over de seneste år er den strukturelle ledighed reduceret betydeligt. Det har øget beskæftigelsen og velstanden. Det betyder imidlertid også, at ledigheden nu er lav, og det stiller krav til, at arbejdsstyrken kan udvides, hvis beskæftigelsen skal stige, når opsvinget tager til. Opgørelsen af de ledige ressourcer både i og uden for arbejdsstyrken er behæftet med en vis usikkerhed. Det gælder især hvor meget yderligere arbejdskraft, der kan komme til i de kommende år som følge af de gennemførte arbejdsmarkeds- og pensionsreformer samt fra gruppen af unge og fra udlandet. De ledige ressourcer kan således både være over- og undervurderet. Tidligere erfaringer viser, at fremgangen i beskæftigelsen kan ske både hurtigere og mere pludseligt end det aktuelle forløb i prognosen. Hvis det danske arbejdsmarked overophedes, vil det før eller siden skulle korrigere, og det indebærer en risiko for en brat opbremsning på et senere tidspunkt. Erfaringerne viser også, at lønsignalerne om pres på arbejdsmarkedet først viser sig sent i forløbet. Men det kan vise sig andre steder i økonomien. Det kan fx være ved afdæmpet produktivitetsudvikling eller flaskehalse i specifikke brancher. En højere importkvote kan også være et tegn på pres på arbejdsmarkedet, men det udgør dog ikke i sig selv et problem i den nuværende situation med overskud på betalingsbalancen og en betydelig udlandsformue. At overophedningen i midten af erne ikke blev identificeret i tide, medvirkede bl.a. til, at den økonomiske politik ikke i tilstrækkelig grad blev indrettet efter at sikre en stabil økonomisk udvikling med en holdbar fremgang i beskæftigelsen. Rettidig omhu i den økonomiske politik er derfor centralt for et stabilt forløb for dansk økonomi over de kommende år. Det vil som udgangspunkt kræve, at finanspolitikken gradvis strammes og gøres neutral inden for de næste par år. Samtidig skal vedtagne reformer have den tilsigtede virkning på arbejdsudbuddet, og det skal være muligt for virksomheder at hente arbejdskraft i udlandet. Kommer der til at mangle arbejdskraft, skærpes kravene til både finans- og strukturpolitikken. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 1 39

2 KONJUNTURPRES PÅ ARBEJDSMARKEDET VURDERES TYPISK UD FRA LØNUDVIKLINGEN KONJUNKTURPRES ESTIMERES PÅ BAGGRUND AF LØN OG PRODUKTIVITET Konjunktursituationen på arbejdsmarkedet kan ikke direkte observeres. Som en indikator for presset på arbejdsmarkedet estimerer Nationalbanken et såkaldt ledighedsgab, som udgør forskellen mellem faktisk og strukturel ledighed, jf. figur 1. Den strukturelle ledighed betragtes som det niveau for ledigheden, der er bæredygtigt på langt sigt, typisk defineret som stabil prisudvikling. Inflationen i Danmark er et svagt signal om presset på arbejdsmarkedet. Det skyldes den danske fastkurspolitik, der kræver, at prisudviklingen i Danmark ikke vedvarende afviger fra prisudviklingen i valutaankeret og dermed i mindre grad er styret af indenlandske forhold. Hertil kommer, at prisudviklingen på kort sigt kan præges af store udsving i fx energi- og fødevarepriser. Konjunktursituationen på arbejdsmarkedet har derimod afgørende betydning for lønudviklingen. I situationer med pres på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden ligger under det strukturelle niveau, lægger det et pres i retning af øgede lønstigninger, og omvendt, når ledigheden er over det strukturelle niveau. Lønudviklingen i sig selv er dog heller ikke nødvendigvis et signal for arbejdsmarkedspresset. Set over en længere periode afspejler reallønsstigningerne grundlæggende arbejdskraftens produktivitet. Høje reallønsstigninger hænger derfor ikke nødvendigvis sammen med et stort pres, hvis blot produktivitetsvæksten er tilsvarende høj. Nationalbanken anvender derfor lønkvoten som signal i estimeringen af ledighedsgabet 1. Lønkvoten angiver, hvor stor en del af økonomiens indkomstskabelse, der går til aflønning af arbejdskraft, og beregnes som lønsummen delt med bruttoværditilvæksten. Det kan omskrives til forholdet mellem reallønnen og produktivteten, og lønkvoten afspejler derfor netop sammenhængen mellem løn og produktivitet: Hvis reallønnen vokser hurtigere end produktiviteten, vil lønkvoten stige. Udviklingen i lønkvoten kan derfor give 1 For en gennemgang af Nationalbankens estimationsmetode, herunder sammenhængen mellem lønkvote og ledighedsgab, se Andersen og Rasmussen (11). Faktisk og strukturel bruttoledighed Figur 1 af arbejdsstyrken Bruttoledighed Struk. bruttoledighed Ledighedsgab en indikation af presset på arbejdsmarkedet: Hvis lønkvoten er stigende, tyder det på, at ledigheden er under sit strukturelle niveau, mens en faldende lønkvote omvendt indikerer, at ledigheden er højere end det strukturelle niveau. Aktuelt vurderes ledighedsgabet med en vis usikkerhed til omkring, pct. af arbejdsstyrken, svarende til ca. 1. personer, jf. figur 1. LØNUDVIKLINGEN ER IKKE ALTID ET STÆRKT SIGNAL OM PRESSET PÅ ARBEJDSMARKEDET Signalet fra lønkvoten svækkes af, at lønudviklingen kan reagere med en vis forsinkelse, når der begynder at opstå pres på arbejdsmarkedet. Det skyldes bl.a., at træghed i nominelle lønninger og priser kan medføre, at lønkvoten ikke øjeblikkeligt tilpasser sig den aktuelle konjunktursituation. I midten af erne reagerede lønkvoten eksempelvis relativt sent på et begyndende pres på arbejdsmarkedet. Først mod slutningen af, hvor ledigheden var begyndt at stige, steg lønkvoten for alvor (inverteret i figuren), jf. figur (venstre). Frem mod kan det være vanskeligt at adskille udviklingen i lønkvoten fra den generelle tendens siden midten af 199 erne. Det samme gjaldt lønstigningerne. Selv om de begyndte at stige før overophedningen, tog lønstigningerne først for alvor til mod slutningen af 7 og i, hvor presset på arbejdsmarkedet var på sit højeste, jf. figur (højre). Samtidig toppede lønstigningerne på samme niveau som i 3, på trods af at arbejdsmarkedspresset var større. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 1

3 Bruttoledighed, lønkvote og lønstigning Figur Lønkvote og ledighed af arbejdsstyrken Lønkvote (inverteret) Ledighed (højre akse), år-år Lønstigning og ledighed af arbejdsstyrken Lønstigning Ledighed (højre akse) (nominel) 1 1 Anm.: Bruttoledighed. Lønkvoten er opgjort for private byerhverv. Kilde: Danmarks Statistik. For at få et klarere billede af det aktuelle pres på arbejdsmarkedet og identificere eventuelle tegn på overophedning tidligt i forløbet er det derfor nødvendigt at se på et bredt udvalg af indikatorer for udviklingen på arbejdsmarkedet. DER ER IKKE TEGN PÅ ET GENERELT KONJUNKTURPRES De tilgængelige indikatorer for arbejdsmarkedet giver ikke indtryk af, at der aktuelt mangler arbejdskraft. Virksomhederne vurderer stadig i begrænset omfang, at mangel på arbejdskraft er en hindring for produktionen. Det er stadig relativt let at rekruttere arbejdskraft, og antallet af stillingsopslag er endnu kun langsomt på vej op. Bedringen af det danske arbejdsmarked finder sted i alle regioner og blandt alle faggrupper. SPØRGESKEMABASEREDE UNDERSØGELSER INDIKERER NORMAL KAPACITETSUDNYTTELSE OG BEGYNDENDE MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT Industrivirksomhederne vurderer i gennemsnit, at den overordnede kapacitetsudnyttelse aktuelt er normal eller på linje med et historisk gennemsnit, jf. figur 3. Normal kapacitetsudnyttelse afspejler ikke nødvendigvis, at situationen for industrivirksomheder snart spidser til. Det kan være et udtryk for, at kapitalapparatet er reduceret, efter at investeringerne i en længere periode har været underdrejede, samt at industribeskæftigelsen er tilbage på den nedadgående tendens, der har været de sidste mange år, i takt med at servicesektoren fylder en stadig større andel af dansk økonomi. Både byggeriet, industrien og serviceerhvervene beretter om gradvist stigende mangel på arbejdskraft som hindring for produktionen. Der er ikke noget alarmerende ved udviklingen aktuelt, men erfaringer fra industrien og byggeriet viser, at manglen kan opstå relativt hurtigt. Særligt under den kraftige aktivitetsstigning i bygge- og Kapacitetsudnyttelse i industrien Figur Anm.: Stiplet linje angiver gennemsnit siden 197. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 1 1

4 Indikatorer for mangel på arbejdskraft samt beskæftigelse i byggeriet Figur Mangel på arbejdskraft (nettotal) Industri Byggeri Serviceerhverv Beskæftigelse og mangel på arbejdskraft i byggeriet (nettotal) personer Arbejdskraftmangel i byggeriet Beskæftigelse i byggeriet (højre akse) Anm.: Angivelse af arbejdskraftmangel for servicesektoren findes ikke før 11. Beskæftigelsen i byggeriet er opgjort som beskæftigelsen i bygge og anlæg ifølge nationalregnskabet. anlægssektoren i midten af erne opstod der ifølge spørgeskemaundersøgelsen hurtigt mangel på arbejdskraft, jf. figur (venstre). Ikke desto mindre gav mange bygge- og anlægsvirksomheder også udtryk for, at der ikke var produktionsbegrænsninger i den periode. Beskæftigelsen i byggeriet var allerede steget forholdsvis meget, før byggevirksomhederne i stigende grad vurderede, at de manglede arbejdskraft, jf. figur (højre). I den aktuelle situation stiger byggebeskæftigelsen foreløbigt i et langsommere tempo. FÅ FORGÆVES REKRUTTERINGER Der kan opstå pres på dele af arbejdsmarkedet, før det potentielt breder sig til resten. Det kan fx være en bestemt type arbejdskraft. Der er aktuelt ikke tegn på, at virksomhederne generelt oplever problemer med at rekruttere. Omkring hver femte virksomhed, der forsøgte at rekruttere i 1. halvår 1, oplevede udfordringer i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere, jf. figur. Det er fortsat begrænset, men i forhold til rekrutteringsomfanget har virksomhederne generelt oplevet flere udfordringer med at rekruttere de seneste tre år. Der vil dog altid være en vis friktion på arbejdsmarkedet og helt specifikke brancher eller specialiserede virksomheder, som oplever problemer med at finde arbejdskraft. Rekrutteringsproblemer i enkelte brancher er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for, at der er et begyndt at opstå et generelt pres. ARBEJDSMARKEDSSITUATIONEN ER ENS PÅ TVÆRS AF REGIONER OG FAGGRUPPER Der er heller ikke tegn på regionalt pres på det danske arbejdsmarked. Ledighedsprocenten varierer hen over landsdelene, hvilket bl.a. afspejler Andel problematiske rekrutteringsforsøg Figur Anm.: Andel problematiske rekrutteringsforsøg angiver antallet af virksomheder med udfordringer i forbindelse med rekruttering i forhold til antallet af virksomheder, der har forsøgt at rekruttere. Halvårlige observationer. Kilde: Egne beregninger på baggrund af opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 1

5 Indeks, = 1 Regional ledighed og lønmodtagerfrekvens Figur 1 Ledighed Lønmodtagerfrekvens 1 af arbejdsstyrken Indeks, = Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Lønmodtagerfrekvensen angiver det samlede antal lønmodtagere i et bestemt område, baseret på arbejdsstedets placering, i forhold til det samlede antal 1--årige i samme område. forskellig branchefordeling, men generelt udvikler ledigheden sig ens i hele landet, jf. figur (venstre). Tilsvarende er der ikke tegn på, at beskæftigelsen er steget væsentligt hurtigere i enkelte regioner, jf. figur (højre). Ledigheden er faldet for alle faggrupper og især for de konjunkturfølsomme a-kasser, som fx 3F, byggefag og metalarbejdere, der også oplevede store stigninger i kølvandet på tilbageslaget i -9, jf. figur 7. For disse a-kasser er mere end halvdelen af denne stigning nu reverseret. For alle faggrupper gælder, at ledigheden aktuelt er tæt på niveauet i 7. Det er meget lavt i set i et længere perspektiv, og det kan øge risikoen for, at manglen på arbejdskraft blandt specifikke faggrupper kan tage til inden for overskuelig tid Ledighed fordelt på a-kasser Figur Alle forsikrede Byggefag Funktionærer 3F Metalarbejdere Alle forsikrede Akademikere Magistre mv. Øvrige Offentlige erhverv Anm.: Databrud i 199 og 7. Ledigheden er før 7 opgjort som nettoledighed, dvs. ekskl. aktiverede, og fra og med 7 som bruttoledighed. Niveauet kan ikke sammenlignes før og efter. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 1 3

6 Jobomsætning og antal ledige pr. stilling Figur Jobomsætning Antal ledige pr. stilling 1. personer 7 7 Antal ledige pr. stilling stillinger AKU-jobomsætning Jobomsætning (STAR) Antal ledige pr. stilling Antal stillinger (højre akse) Anm.: Jobomsætningen opgør antallet af personer, der har været i deres nuværende stilling i mindre end 1 måneder. AKU-jobomsætningen er opgjort på baggrund af den spørgeskemabaserede arbejdskraftundersøgelse, mens Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) opgør jobomsætningen på baggrund af eindkomst. Egen sæsonkorrektion af antal nyopslåede stillinger på jobnet.dk. Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og Økonomi- og Indenrigsministeriet (maj 1) også selv om strukturledigheden er nedbragt siden, jf. figur 1. MERE FART PÅ JOBOMSÆTNINGEN OG FLERE STILLINGSOPSLAG Hyppigere jobskift er et udtryk for stigende aktivitet på arbejdsmarkedet. Jobomsætningen er generelt høj på det danske arbejdsmarked, hvor mere end. personer har fået nyt job inden for det seneste år, jf. figur (venstre). Jobomsætningen er tiltaget, i takt med at arbejdsmarkedet er bedret, men ligger endnu lavt. Samtidig er antallet af ledige personer pr. jobop slag faldet og ligger nu ikke langt fra niveauet i, jf. figur (højre). Færre ledige personer pr. jobopslag gør det lettere for den enkelte ledige at finde arbejde, men kan også gøre det sværere for virksomhederne at finde den rette arbejdskraft. Antallet af ledige stillinger er dog fortsat noget under niveauet i. Antallet af opslåede stillinger på internettet skal tolkes med varsomhed. Ikke alle stillinger slås op på internettet eller besættes via stillingsopslag. Ændringer i virksomhedernes rekrutteringsmønster kan påvirke antallet af stillingsopslag pr. ledig, uden det nødvendigvis signalerer, at presset er ændret. Fx kan en del af stigningen frem mod 7 også skyldes, at flere søgte arbejdskraft via internettet. ØGET BESKÆFTIGELSE KRÆVER ØGET ARBEJDSSTYRKE I takt med at den faktiske og strukturelle ledighed gradvist er reduceret igennem de sidste år, er de tilgængelige ressourcer i arbejdsstyr-ken nedbragt, og samtidig ligger ledigheden tæt på det strukturelle niveau. Det indebærer en risiko for, at selv mindre fald i ledigheden vil kunne udmønte sig i et lønpres. Derfor skal arbejdsstyr ken kunne øges for at imødekomme stigende aktivitet og efterspørgsel efter arbejdskraft. Beskæftigelsesfremgangen under højkonjunkturen i erne kunne heller ikke have fundet sted uden tilgang til arbejdsstyrken. Det skete både i form af herboende personer uden for arbejdsstyrken, herunder fx studerende, samt ved øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Opsvinget i midten af erne var, i modsætning til 199 ernes højkonjunktur, ikke ledsaget af en større stigning i den strukturelle beskæftigelse. Det indebar, at beskæftigelsen ikke kunne stige i samme omfang uden at ophede arbejdsmarkedet, jf. boks 1. Som konsekvens heraf udviklede produktiviteten sig bl.a. meget svagt under overophedningen. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 1

7 Beskæftigelse og økonomiske opsving Boks 1 Tidligere opsving har været ledsaget af store stigninger i beskæftigelsen. Det gjorde sig gældende i både 199 erne og erne. Men de to konjunkturfremgange dækker over vidt forskellige forløb. Beskæftigelsesfremgangen i 199 erne var ledsaget af flere arbejdsmarkedsreformer, der løbende forbedrede strukturerne på arbejdsmarkedet ved at nedbringe den strukturelle ledighed. Både den faktiske og den strukturelle beskæftigelse steg derfor under opsvinget, jf. venstre figur. Strukturforbedringerne var sammen med stramningen af finanspolitikken i slutningen af 199 erne med til at understøtte, at opsvinget kunne finde sted uden reel overophedning af arbejdsmarkedet. Samtidig steg arbejdstiden, jf. højre figur. Den kraftige stigning i beskæftigelsen under ernes opsving var ikke på samme måde ledsaget af strukturelle forbedringer, hvilket resulterede i en betydelig overophedning og efterfølgende kraftig korrektion på arbejdsmarkedet. Konjunktur- og strukturledigheden ligger i dag lavt set i et længere perspektiv, og beskæftigelsespotentialet herfra er således begrænset i forhold til foregående opsving. Stigningen i beskæftigelsen både faktisk og strukturelt skal dermed primært tilvejebringes ved øget arbejdsstyrke. Beskæftigelse og gennemsnitlig arbejdstid Beskæftigelse 1. personer Gennemsnitlig arbejdstid Timer pr. beskæftiget Beskæftigelse Struk. beskæftigelse Private byerhverv ARBEJDSMARKEDSREFORMER ØGER BESKÆFTIGELSEN Der er i de senere år gennemført en række arbejdsmarkedsreformer, der har til hensigt at løfte erhvervsfrekvensen blandt den arbejdsdygtige del af befolkningen fremadrettet. Det gælder fx velfærdsaftalen fra og tilbagetrækningsreformen fra 11, der fra 1 til 17 bl.a. gradvist hæver efterlønsalderen fra til år. Allerede nu har tilbagetrækningsreformen medført, at en større del af de efterlønsberettigede forbliver i beskæftigelse frem til den forhøjede efterlønsalder, jf. figur 9 (venstre). Lignende effekter på arbejdsudbud og beskæftigelse ses også af efterlønsreformen fra 199, der bl.a. hævede egenfinansieringen og skærpede modregningen af privat pensionsopsparing. Siden 199 er beskæftigelsesfrekvensen for de --årige steget uafbrudt, jf. figur 9 (højre). Tilsvarende bidrog afskaffelsen af overgangsydelsen for de -9-årige i 199 til en højere beskæftigelsesfrekvens for personer tæt på efterlønsalderen. Efterlønsreformerne og afskaffelsen af overgangsydelsen er tydelige eksempler på arbejdsmarkedsreformer, der øger arbejdsudbuddet. UNGE UDGØR STADIG EN ARBEJDSKRAFTRESERVE Under forrige højkonjunktur bidrog unge med en betydelig tilgang til arbejdsmarkedet. Det skal ses i lyset af den usædvanlige situation på jobmarkedet, der bl.a. fik flere unge til at udskyde eller helt droppe deres uddannelser til fordel for beskæftigelse, samt at flere studerende var beskæftigede ved siden af studierne. De unge og de studerende udgør stadig en potentiel arbejdskraftsreserve, om end den kan være lidt mindre end tidligere. Uddannelsesfrekvensen DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 1

8 Beskæftigelsesfrekvens omkring efterlønsalderen og beskæftigelsesfrekvens for --årige Figur 9 Beskæftigelsesfrekvens omkring efterlønsalderen Beskæftigelsesfrekvens for --årige år 9½ år år ½ år 1 år 1½ år Født januar 193 (efterløn år) Født januar 19 (efterløn ½ år) Født juli 19 (efterløn 1 år) år - år (højre akse) 3 3 Anm.: Der er brud i i højre figur. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet (maj 1) og Danmarks Statistik. blandt unge er siden tilbageslaget vendt tilbage til den støtte stigning fra før opsvinget. Derudover kan den såkaldte fremdriftsreform begrænse studerendes muligheder for at tage et studiejob. På længere sigt vil den imidlertid bidrage til, at de studerende gennemfører deres uddannelse hurtigere og indtræder fuldt på arbejdsmarkedet tidligere, end det er tilfældet nu. Reformen vil dog først slå igennem om nogle år og vil dermed næppe hjælpe til at imødegå et pres i de førstkommende år. UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT UDGØR ET STORT POTENTIALE Som en del af EU er det danske arbejdsmarked åbent for andre EU-borgere, og de udgør en betydelig arbejdskraftsreserve for danske virksomheder. Med EU-udvidelserne i og 7 blev reserven betragteligt større. Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft gennem erne er ikke fuldt statistisk belyst, men lønudgifterne på betalingsbalancen kan give en indikation af udviklingen. Lønudgifterne giver ikke et fyldestgørende billede af den udenlandske arbejdskraft i Danmark, da de kun omfatter personer (uanset nationalitet), der enten bor i udlandet, eller opholder sig i Danmark i mindre end et år. Det betyder, at udenlandske statsborgere, der bor og arbejder i Danmark i mere end et år, og som må formodes at udgøre en væsentlig del af den udenlandske arbejdskraft i Danmark, ikke indgår. Lønudgifterne indikerer, at tilgangen især tog til i 7 og, jf. figur 1. Den udenlandske arbejdskraftsreserve viste sig at være relativt mobil igennem den seneste konjunkturcyklus og bidrog til at lette presset på arbejdsmarkedet, da det var værst. Den kom Lønudgifter på betalingsbalancen Figur 1 Mia. kr Sverige Tyskland Nye EU-lande Øvrige lande Anm.: Lønudgiften på betalingsbalancen angiver udbetaling af løn, der er optjent i Danmark, til personer (uanset nationalitet), der enten bor i udlandet, eller opholder sig i Danmark i mindre end et år. Udviklingen i lønudgiften påvirkes både af antallet af personer, arbejdstiden og timelønnen. Uforholdsmæssigt store lønudbetalinger til uoplyste lande gør det umuligt at opsplitte på lande før. Nye EU-lande omfatter Bulgarien, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Kilde: Danmarks Statistik. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 1

9 Lønmodtagerbeskæftigelse Tabel 1 1. personer. kvt. 1 Ændring. kvt kvt. 1 Ændring. kvt kvt. 1 Private lønmodtagere i alt Danske statsborgere Udenlandske statsborgere Fra nordiske lande Fra nye EU-lande Fra Polen Fra Rumænien Fra øvrige EU-lande Ukendt statsborgerskab 1-1 Befolkning 1- år i alt Danske statsborgere Udenlandske statsborgere 31 Lønmodtagerfrekvens, privat sektor (pct.), 1,1 - Danske Statsborgere, 1, - Udenlandske Statsborgere 7 1,, Anm.: Lønmodtagerbeskæftigelsen stammer fra forskellige kilder, og man skal være varsom med direkte sammenligninger, jf. noter. Kilde: Beskæftigelsesministeriet, Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. 1. Beskæftigelsesministeriets opgørelse over lønmodtagerbeskæftigelse i den private sektor er angivet i berørte personer og fordelt på danske og udenlandske statsborgere (1-7 år). Statsborgerskabet er ukendt i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren har indberettet til eindkomst uden et CPR-nummer. Jobindsats opgørelse over lønmodtagere med udenlandsk statsborgerskab. Statistikken dækker lønmodtagere i både den private og offentlige sektor. Se anmærkning til figur 1 for en angivelse af nye EU-lande. især fra Sverige og Tyskland, men også fra de nye EU-lande. Den seneste udvikling på arbejdsmarkedet peger ikke i retning af, at den internationale arbejdskraftsmobilitet er svækket i kølvandet på krisen. Antallet af udenlandske lønmodtagere i den private sektor steg med omkring 37. personer fra. kvartal 11 til. kvartal 1, jf. tabel 1. I samme periode er antallet af lønmodtagere fra de nye EU-lande steget med 1. personer størstedelen fra Rumænien og Polen. Den udenlandske arbejdskraft har bidraget til at øge beskæftigelsen i en periode, hvor antallet af danske statsborgere i den arbejdsdygtige alder er aftaget. Den udenlandske arbejdskraft varetager job inden for alle brancher, men er typisk overrepræsenteret inden for landbrug og visse serviceerhverv som fx hotel, restauration og rengøring mv. Særligt arbejdskraften fra de nye EU-lande varetager også job inden for industrien og i byggeriet, jf. tabel. Uden den udenlandske tilgang, må manglen på arbejdskraft i disse sektorer formodes at have været større. OPHEDNING KAN VISE SIG SNART UDEN ØGET ARBEJDSUDBUD I Nationalbankens prognose forudsættes den strukturelle arbejdsstyrke at stige med i størrelsesordenen -. fra 1 til 17. Hvis ikke den løftes, kan presset på arbejdsmarkedet opstå hurtigere og kraftigere, når opsvinget tager til, og beskæftigelsen stiger. Den risiko forstærkes yderligere af den lave ledighed. Allerede inden for få år kan dansk økonomi befinde sig i en situation, der minder om perioden før overophedningen i midten af erne, jf. boks. Stærke kræfter skubber aktuelt på efterspørgslen, og forudsætningerne for en hurtigere DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 1 7

10 Udenlandske lønmodtagere fordelt på brancher Tabel Udenlandske lønmodtagere i alt Udenlandske lønmodtagere fra nye EU-lande 1. personer. kvt. 1. kvt kvt. 1. kvt kvt. 1. kvt. 1. kvt kvt. 1. kvt kvt. 1 I alt Landbrug mv Industri Bygge og anlæg Handel Transport Hotel og restauration Vidensservice Rejsebureau, rengøring mv Offentlig adm. mv Øvrige erhverv Anm.: Alle ansættelsessteder en person måtte have inden for den valgte periode indgår i opgørelsen. Derfor kan summen af antal udenlandske statsborgere i de enkelte brancher overstige det totale antal udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark. Se anmærkning til figur 1 for en angivelse af nye EU-lande. Kilde: Jobindsats.dk og kraftigere stigning i efterspørgslen er til stede, jf. Pedersen m.fl. (1). Derfor er det vigtigt at sikre, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft, når opsvinget tager til. LITTERATUR Andersen, Asger Lau og Morten Hedegaard Rasmussen (11), Produktionspotentialet i dansk økonomi, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal, del. Pedersen, Erik Haller, Rasmus Mose Jensen og Tina Saaby Hvolbøl (1), Risici forbundet med det aktuelle opsving i dansk økonomi, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt,. kvartal. Økonomi- og Indenrigsministeriet (1), Økonomisk redegørelse, maj 1 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 1

11 Alternativt forløb uden underliggende stigning i arbejdsstyrken Boks For at illustrere betydningen af reformvirkningerne på arbejdsudbuddet kan Nationalbankens prognose betragtes i et tænkt alternativt forløb, hvor kun demografien slår igennem på arbejdsstyrken, dvs. erhvervsfrekvensen fastholdes for de enkelte aldersgrupper, køn og herkomst. Det svarer til en omtrent uændret strukturel arbejdsstyrke, jf. venstre figur. Det lægges til grund, at efterspørgslen ikke påvirkes i eksemplet. I prognosen ventes en forholdsvis moderat stigning i efterspørgsel og beskæftigelse, men forudsætningerne for en hurtigere og kraftigere stigning i efterspørgslen er til stede. Dansk økonomi er allerede inde i opsvinget, og det er usikkert, om lønningerne for alvor vil kunne nå at reagere på det alternative forløb frem mod 17. Det er derfor ikke sikkert, at efterspørgslen og beskæftigelsesfremgangen vil være væsentlig anderledes. Under den forudsætning viser eksemplet, at dansk økonomi inden for få år kan komme i en situation, der ligner optakten, kort før overophedningen i erne for alvor indtraf på det danske arbejdsmarked, jf. højre figur. Eksemplet understreger behovet for øget arbejdsudbud i de kommende år, i takt med at efterspørgslen tager til. Reformer og tilgang af udenlandsk arbejdskraft kan sikre, at beskæftigelsen kan vokse fremover, uden at det fører til uholdbare lønstigninger og opbygning af ubalancer i økonomien. Alternativt forløb 1. personer Faktisk og strukturel arbejdsstyrke Arbejdsstyrke Struk. arbejdsstyrke Alternativt forløb Arbejdsmarkedsgab 1. personer Arbejdsmarkedsgab Alternativt forløb Anm.: Arbejdsmarkedsgabet er defineret som ledighedsgabet minus arbejdsstyrkegabet. Et negativt arbejdsmarkedsgab angiver, at det samlede input af arbejdskraft er over det strukturelle niveau. Det kan skyldes, at ledigheden er lavere end den strukturelle ledighed, eller at arbejdsstyrken er over sit strukturelle niveau. Kilde: Egne beregninger. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 1 9

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Danmark: Hvorfor snakke om arbejdskraftmangel nu?

Danmark: Hvorfor snakke om arbejdskraftmangel nu? Danmark: Hvorfor snakke om arbejdskraftmangel nu? Efter fald i ledigheden er der begyndt at dukke historier op om mangel på arbejdskraft hist og her. Det lyder unægteligt mærkeligt efter syv års krise.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Næstved Erhverv, Fremtidens Bygge- og Anlægsbranche, Ny Ridehus, 17. februar 2015 Dansk Byggeri

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet

Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet l Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet i Middelfart - en analyse af udvikling og karakteristika for langtidsledige samt den aktuelle og fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet i Middelfart

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere