LEDIG KAPACITET PÅ ARBEJDSMARKEDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEDIG KAPACITET PÅ ARBEJDSMARKEDET"

Transkript

1 LEDIG KAPACITET PÅ ARBEJDSMARKEDET Troels Kromand Danielsen og Casper Winther Jørgensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Dansk økonomi er inde i et opsving. Arbejdsmarkedet er i bedring, og den private beskæftigelse er steget med over 3. personer siden. kvartal 13. Fremgangen er stadig moderat, og der er endnu ledige ressourcer på det danske arbejdsmarked. I Nationalbankens prognose vurderes arbejdsmarkedet og økonomien som helhed at nå sin normale kapacitet omkring udgangen af 17. Lønstigningerne forventes på den baggrund at tiltage inden for de næste par år, som en naturlig del af konjunkturgenopretningen, og der kan gradvist vise sig stadig flere tegn på arbejdskraftmangel i dele af økonomien, uden at der opstår et generelt pres på arbejdsmarkedet eller er tale om overophedning. Det vurderes, at beskæftigelsen samlet set kan stige med knap 1. personer fra 1 til 17, før generelle kapacitetsbegrænsninger og et egentligt lønpres sætter ind. Over de seneste år er den strukturelle ledighed reduceret betydeligt. Det har øget beskæftigelsen og velstanden. Det betyder imidlertid også, at ledigheden nu er lav, og det stiller krav til, at arbejdsstyrken kan udvides, hvis beskæftigelsen skal stige, når opsvinget tager til. Opgørelsen af de ledige ressourcer både i og uden for arbejdsstyrken er behæftet med en vis usikkerhed. Det gælder især hvor meget yderligere arbejdskraft, der kan komme til i de kommende år som følge af de gennemførte arbejdsmarkeds- og pensionsreformer samt fra gruppen af unge og fra udlandet. De ledige ressourcer kan således både være over- og undervurderet. Tidligere erfaringer viser, at fremgangen i beskæftigelsen kan ske både hurtigere og mere pludseligt end det aktuelle forløb i prognosen. Hvis det danske arbejdsmarked overophedes, vil det før eller siden skulle korrigere, og det indebærer en risiko for en brat opbremsning på et senere tidspunkt. Erfaringerne viser også, at lønsignalerne om pres på arbejdsmarkedet først viser sig sent i forløbet. Men det kan vise sig andre steder i økonomien. Det kan fx være ved afdæmpet produktivitetsudvikling eller flaskehalse i specifikke brancher. En højere importkvote kan også være et tegn på pres på arbejdsmarkedet, men det udgør dog ikke i sig selv et problem i den nuværende situation med overskud på betalingsbalancen og en betydelig udlandsformue. At overophedningen i midten af erne ikke blev identificeret i tide, medvirkede bl.a. til, at den økonomiske politik ikke i tilstrækkelig grad blev indrettet efter at sikre en stabil økonomisk udvikling med en holdbar fremgang i beskæftigelsen. Rettidig omhu i den økonomiske politik er derfor centralt for et stabilt forløb for dansk økonomi over de kommende år. Det vil som udgangspunkt kræve, at finanspolitikken gradvis strammes og gøres neutral inden for de næste par år. Samtidig skal vedtagne reformer have den tilsigtede virkning på arbejdsudbuddet, og det skal være muligt for virksomheder at hente arbejdskraft i udlandet. Kommer der til at mangle arbejdskraft, skærpes kravene til både finans- og strukturpolitikken. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 1 39

2 KONJUNTURPRES PÅ ARBEJDSMARKEDET VURDERES TYPISK UD FRA LØNUDVIKLINGEN KONJUNKTURPRES ESTIMERES PÅ BAGGRUND AF LØN OG PRODUKTIVITET Konjunktursituationen på arbejdsmarkedet kan ikke direkte observeres. Som en indikator for presset på arbejdsmarkedet estimerer Nationalbanken et såkaldt ledighedsgab, som udgør forskellen mellem faktisk og strukturel ledighed, jf. figur 1. Den strukturelle ledighed betragtes som det niveau for ledigheden, der er bæredygtigt på langt sigt, typisk defineret som stabil prisudvikling. Inflationen i Danmark er et svagt signal om presset på arbejdsmarkedet. Det skyldes den danske fastkurspolitik, der kræver, at prisudviklingen i Danmark ikke vedvarende afviger fra prisudviklingen i valutaankeret og dermed i mindre grad er styret af indenlandske forhold. Hertil kommer, at prisudviklingen på kort sigt kan præges af store udsving i fx energi- og fødevarepriser. Konjunktursituationen på arbejdsmarkedet har derimod afgørende betydning for lønudviklingen. I situationer med pres på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden ligger under det strukturelle niveau, lægger det et pres i retning af øgede lønstigninger, og omvendt, når ledigheden er over det strukturelle niveau. Lønudviklingen i sig selv er dog heller ikke nødvendigvis et signal for arbejdsmarkedspresset. Set over en længere periode afspejler reallønsstigningerne grundlæggende arbejdskraftens produktivitet. Høje reallønsstigninger hænger derfor ikke nødvendigvis sammen med et stort pres, hvis blot produktivitetsvæksten er tilsvarende høj. Nationalbanken anvender derfor lønkvoten som signal i estimeringen af ledighedsgabet 1. Lønkvoten angiver, hvor stor en del af økonomiens indkomstskabelse, der går til aflønning af arbejdskraft, og beregnes som lønsummen delt med bruttoværditilvæksten. Det kan omskrives til forholdet mellem reallønnen og produktivteten, og lønkvoten afspejler derfor netop sammenhængen mellem løn og produktivitet: Hvis reallønnen vokser hurtigere end produktiviteten, vil lønkvoten stige. Udviklingen i lønkvoten kan derfor give 1 For en gennemgang af Nationalbankens estimationsmetode, herunder sammenhængen mellem lønkvote og ledighedsgab, se Andersen og Rasmussen (11). Faktisk og strukturel bruttoledighed Figur 1 af arbejdsstyrken Bruttoledighed Struk. bruttoledighed Ledighedsgab en indikation af presset på arbejdsmarkedet: Hvis lønkvoten er stigende, tyder det på, at ledigheden er under sit strukturelle niveau, mens en faldende lønkvote omvendt indikerer, at ledigheden er højere end det strukturelle niveau. Aktuelt vurderes ledighedsgabet med en vis usikkerhed til omkring, pct. af arbejdsstyrken, svarende til ca. 1. personer, jf. figur 1. LØNUDVIKLINGEN ER IKKE ALTID ET STÆRKT SIGNAL OM PRESSET PÅ ARBEJDSMARKEDET Signalet fra lønkvoten svækkes af, at lønudviklingen kan reagere med en vis forsinkelse, når der begynder at opstå pres på arbejdsmarkedet. Det skyldes bl.a., at træghed i nominelle lønninger og priser kan medføre, at lønkvoten ikke øjeblikkeligt tilpasser sig den aktuelle konjunktursituation. I midten af erne reagerede lønkvoten eksempelvis relativt sent på et begyndende pres på arbejdsmarkedet. Først mod slutningen af, hvor ledigheden var begyndt at stige, steg lønkvoten for alvor (inverteret i figuren), jf. figur (venstre). Frem mod kan det være vanskeligt at adskille udviklingen i lønkvoten fra den generelle tendens siden midten af 199 erne. Det samme gjaldt lønstigningerne. Selv om de begyndte at stige før overophedningen, tog lønstigningerne først for alvor til mod slutningen af 7 og i, hvor presset på arbejdsmarkedet var på sit højeste, jf. figur (højre). Samtidig toppede lønstigningerne på samme niveau som i 3, på trods af at arbejdsmarkedspresset var større. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 1

3 Bruttoledighed, lønkvote og lønstigning Figur Lønkvote og ledighed af arbejdsstyrken Lønkvote (inverteret) Ledighed (højre akse), år-år Lønstigning og ledighed af arbejdsstyrken Lønstigning Ledighed (højre akse) (nominel) 1 1 Anm.: Bruttoledighed. Lønkvoten er opgjort for private byerhverv. Kilde: Danmarks Statistik. For at få et klarere billede af det aktuelle pres på arbejdsmarkedet og identificere eventuelle tegn på overophedning tidligt i forløbet er det derfor nødvendigt at se på et bredt udvalg af indikatorer for udviklingen på arbejdsmarkedet. DER ER IKKE TEGN PÅ ET GENERELT KONJUNKTURPRES De tilgængelige indikatorer for arbejdsmarkedet giver ikke indtryk af, at der aktuelt mangler arbejdskraft. Virksomhederne vurderer stadig i begrænset omfang, at mangel på arbejdskraft er en hindring for produktionen. Det er stadig relativt let at rekruttere arbejdskraft, og antallet af stillingsopslag er endnu kun langsomt på vej op. Bedringen af det danske arbejdsmarked finder sted i alle regioner og blandt alle faggrupper. SPØRGESKEMABASEREDE UNDERSØGELSER INDIKERER NORMAL KAPACITETSUDNYTTELSE OG BEGYNDENDE MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT Industrivirksomhederne vurderer i gennemsnit, at den overordnede kapacitetsudnyttelse aktuelt er normal eller på linje med et historisk gennemsnit, jf. figur 3. Normal kapacitetsudnyttelse afspejler ikke nødvendigvis, at situationen for industrivirksomheder snart spidser til. Det kan være et udtryk for, at kapitalapparatet er reduceret, efter at investeringerne i en længere periode har været underdrejede, samt at industribeskæftigelsen er tilbage på den nedadgående tendens, der har været de sidste mange år, i takt med at servicesektoren fylder en stadig større andel af dansk økonomi. Både byggeriet, industrien og serviceerhvervene beretter om gradvist stigende mangel på arbejdskraft som hindring for produktionen. Der er ikke noget alarmerende ved udviklingen aktuelt, men erfaringer fra industrien og byggeriet viser, at manglen kan opstå relativt hurtigt. Særligt under den kraftige aktivitetsstigning i bygge- og Kapacitetsudnyttelse i industrien Figur Anm.: Stiplet linje angiver gennemsnit siden 197. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 1 1

4 Indikatorer for mangel på arbejdskraft samt beskæftigelse i byggeriet Figur Mangel på arbejdskraft (nettotal) Industri Byggeri Serviceerhverv Beskæftigelse og mangel på arbejdskraft i byggeriet (nettotal) personer Arbejdskraftmangel i byggeriet Beskæftigelse i byggeriet (højre akse) Anm.: Angivelse af arbejdskraftmangel for servicesektoren findes ikke før 11. Beskæftigelsen i byggeriet er opgjort som beskæftigelsen i bygge og anlæg ifølge nationalregnskabet. anlægssektoren i midten af erne opstod der ifølge spørgeskemaundersøgelsen hurtigt mangel på arbejdskraft, jf. figur (venstre). Ikke desto mindre gav mange bygge- og anlægsvirksomheder også udtryk for, at der ikke var produktionsbegrænsninger i den periode. Beskæftigelsen i byggeriet var allerede steget forholdsvis meget, før byggevirksomhederne i stigende grad vurderede, at de manglede arbejdskraft, jf. figur (højre). I den aktuelle situation stiger byggebeskæftigelsen foreløbigt i et langsommere tempo. FÅ FORGÆVES REKRUTTERINGER Der kan opstå pres på dele af arbejdsmarkedet, før det potentielt breder sig til resten. Det kan fx være en bestemt type arbejdskraft. Der er aktuelt ikke tegn på, at virksomhederne generelt oplever problemer med at rekruttere. Omkring hver femte virksomhed, der forsøgte at rekruttere i 1. halvår 1, oplevede udfordringer i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere, jf. figur. Det er fortsat begrænset, men i forhold til rekrutteringsomfanget har virksomhederne generelt oplevet flere udfordringer med at rekruttere de seneste tre år. Der vil dog altid være en vis friktion på arbejdsmarkedet og helt specifikke brancher eller specialiserede virksomheder, som oplever problemer med at finde arbejdskraft. Rekrutteringsproblemer i enkelte brancher er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for, at der er et begyndt at opstå et generelt pres. ARBEJDSMARKEDSSITUATIONEN ER ENS PÅ TVÆRS AF REGIONER OG FAGGRUPPER Der er heller ikke tegn på regionalt pres på det danske arbejdsmarked. Ledighedsprocenten varierer hen over landsdelene, hvilket bl.a. afspejler Andel problematiske rekrutteringsforsøg Figur Anm.: Andel problematiske rekrutteringsforsøg angiver antallet af virksomheder med udfordringer i forbindelse med rekruttering i forhold til antallet af virksomheder, der har forsøgt at rekruttere. Halvårlige observationer. Kilde: Egne beregninger på baggrund af opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 1

5 Indeks, = 1 Regional ledighed og lønmodtagerfrekvens Figur 1 Ledighed Lønmodtagerfrekvens 1 af arbejdsstyrken Indeks, = Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Lønmodtagerfrekvensen angiver det samlede antal lønmodtagere i et bestemt område, baseret på arbejdsstedets placering, i forhold til det samlede antal 1--årige i samme område. forskellig branchefordeling, men generelt udvikler ledigheden sig ens i hele landet, jf. figur (venstre). Tilsvarende er der ikke tegn på, at beskæftigelsen er steget væsentligt hurtigere i enkelte regioner, jf. figur (højre). Ledigheden er faldet for alle faggrupper og især for de konjunkturfølsomme a-kasser, som fx 3F, byggefag og metalarbejdere, der også oplevede store stigninger i kølvandet på tilbageslaget i -9, jf. figur 7. For disse a-kasser er mere end halvdelen af denne stigning nu reverseret. For alle faggrupper gælder, at ledigheden aktuelt er tæt på niveauet i 7. Det er meget lavt i set i et længere perspektiv, og det kan øge risikoen for, at manglen på arbejdskraft blandt specifikke faggrupper kan tage til inden for overskuelig tid Ledighed fordelt på a-kasser Figur Alle forsikrede Byggefag Funktionærer 3F Metalarbejdere Alle forsikrede Akademikere Magistre mv. Øvrige Offentlige erhverv Anm.: Databrud i 199 og 7. Ledigheden er før 7 opgjort som nettoledighed, dvs. ekskl. aktiverede, og fra og med 7 som bruttoledighed. Niveauet kan ikke sammenlignes før og efter. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 1 3

6 Jobomsætning og antal ledige pr. stilling Figur Jobomsætning Antal ledige pr. stilling 1. personer 7 7 Antal ledige pr. stilling stillinger AKU-jobomsætning Jobomsætning (STAR) Antal ledige pr. stilling Antal stillinger (højre akse) Anm.: Jobomsætningen opgør antallet af personer, der har været i deres nuværende stilling i mindre end 1 måneder. AKU-jobomsætningen er opgjort på baggrund af den spørgeskemabaserede arbejdskraftundersøgelse, mens Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) opgør jobomsætningen på baggrund af eindkomst. Egen sæsonkorrektion af antal nyopslåede stillinger på jobnet.dk. Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og Økonomi- og Indenrigsministeriet (maj 1) også selv om strukturledigheden er nedbragt siden, jf. figur 1. MERE FART PÅ JOBOMSÆTNINGEN OG FLERE STILLINGSOPSLAG Hyppigere jobskift er et udtryk for stigende aktivitet på arbejdsmarkedet. Jobomsætningen er generelt høj på det danske arbejdsmarked, hvor mere end. personer har fået nyt job inden for det seneste år, jf. figur (venstre). Jobomsætningen er tiltaget, i takt med at arbejdsmarkedet er bedret, men ligger endnu lavt. Samtidig er antallet af ledige personer pr. jobop slag faldet og ligger nu ikke langt fra niveauet i, jf. figur (højre). Færre ledige personer pr. jobopslag gør det lettere for den enkelte ledige at finde arbejde, men kan også gøre det sværere for virksomhederne at finde den rette arbejdskraft. Antallet af ledige stillinger er dog fortsat noget under niveauet i. Antallet af opslåede stillinger på internettet skal tolkes med varsomhed. Ikke alle stillinger slås op på internettet eller besættes via stillingsopslag. Ændringer i virksomhedernes rekrutteringsmønster kan påvirke antallet af stillingsopslag pr. ledig, uden det nødvendigvis signalerer, at presset er ændret. Fx kan en del af stigningen frem mod 7 også skyldes, at flere søgte arbejdskraft via internettet. ØGET BESKÆFTIGELSE KRÆVER ØGET ARBEJDSSTYRKE I takt med at den faktiske og strukturelle ledighed gradvist er reduceret igennem de sidste år, er de tilgængelige ressourcer i arbejdsstyr-ken nedbragt, og samtidig ligger ledigheden tæt på det strukturelle niveau. Det indebærer en risiko for, at selv mindre fald i ledigheden vil kunne udmønte sig i et lønpres. Derfor skal arbejdsstyr ken kunne øges for at imødekomme stigende aktivitet og efterspørgsel efter arbejdskraft. Beskæftigelsesfremgangen under højkonjunkturen i erne kunne heller ikke have fundet sted uden tilgang til arbejdsstyrken. Det skete både i form af herboende personer uden for arbejdsstyrken, herunder fx studerende, samt ved øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Opsvinget i midten af erne var, i modsætning til 199 ernes højkonjunktur, ikke ledsaget af en større stigning i den strukturelle beskæftigelse. Det indebar, at beskæftigelsen ikke kunne stige i samme omfang uden at ophede arbejdsmarkedet, jf. boks 1. Som konsekvens heraf udviklede produktiviteten sig bl.a. meget svagt under overophedningen. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 1

7 Beskæftigelse og økonomiske opsving Boks 1 Tidligere opsving har været ledsaget af store stigninger i beskæftigelsen. Det gjorde sig gældende i både 199 erne og erne. Men de to konjunkturfremgange dækker over vidt forskellige forløb. Beskæftigelsesfremgangen i 199 erne var ledsaget af flere arbejdsmarkedsreformer, der løbende forbedrede strukturerne på arbejdsmarkedet ved at nedbringe den strukturelle ledighed. Både den faktiske og den strukturelle beskæftigelse steg derfor under opsvinget, jf. venstre figur. Strukturforbedringerne var sammen med stramningen af finanspolitikken i slutningen af 199 erne med til at understøtte, at opsvinget kunne finde sted uden reel overophedning af arbejdsmarkedet. Samtidig steg arbejdstiden, jf. højre figur. Den kraftige stigning i beskæftigelsen under ernes opsving var ikke på samme måde ledsaget af strukturelle forbedringer, hvilket resulterede i en betydelig overophedning og efterfølgende kraftig korrektion på arbejdsmarkedet. Konjunktur- og strukturledigheden ligger i dag lavt set i et længere perspektiv, og beskæftigelsespotentialet herfra er således begrænset i forhold til foregående opsving. Stigningen i beskæftigelsen både faktisk og strukturelt skal dermed primært tilvejebringes ved øget arbejdsstyrke. Beskæftigelse og gennemsnitlig arbejdstid Beskæftigelse 1. personer Gennemsnitlig arbejdstid Timer pr. beskæftiget Beskæftigelse Struk. beskæftigelse Private byerhverv ARBEJDSMARKEDSREFORMER ØGER BESKÆFTIGELSEN Der er i de senere år gennemført en række arbejdsmarkedsreformer, der har til hensigt at løfte erhvervsfrekvensen blandt den arbejdsdygtige del af befolkningen fremadrettet. Det gælder fx velfærdsaftalen fra og tilbagetrækningsreformen fra 11, der fra 1 til 17 bl.a. gradvist hæver efterlønsalderen fra til år. Allerede nu har tilbagetrækningsreformen medført, at en større del af de efterlønsberettigede forbliver i beskæftigelse frem til den forhøjede efterlønsalder, jf. figur 9 (venstre). Lignende effekter på arbejdsudbud og beskæftigelse ses også af efterlønsreformen fra 199, der bl.a. hævede egenfinansieringen og skærpede modregningen af privat pensionsopsparing. Siden 199 er beskæftigelsesfrekvensen for de --årige steget uafbrudt, jf. figur 9 (højre). Tilsvarende bidrog afskaffelsen af overgangsydelsen for de -9-årige i 199 til en højere beskæftigelsesfrekvens for personer tæt på efterlønsalderen. Efterlønsreformerne og afskaffelsen af overgangsydelsen er tydelige eksempler på arbejdsmarkedsreformer, der øger arbejdsudbuddet. UNGE UDGØR STADIG EN ARBEJDSKRAFTRESERVE Under forrige højkonjunktur bidrog unge med en betydelig tilgang til arbejdsmarkedet. Det skal ses i lyset af den usædvanlige situation på jobmarkedet, der bl.a. fik flere unge til at udskyde eller helt droppe deres uddannelser til fordel for beskæftigelse, samt at flere studerende var beskæftigede ved siden af studierne. De unge og de studerende udgør stadig en potentiel arbejdskraftsreserve, om end den kan være lidt mindre end tidligere. Uddannelsesfrekvensen DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 1

8 Beskæftigelsesfrekvens omkring efterlønsalderen og beskæftigelsesfrekvens for --årige Figur 9 Beskæftigelsesfrekvens omkring efterlønsalderen Beskæftigelsesfrekvens for --årige år 9½ år år ½ år 1 år 1½ år Født januar 193 (efterløn år) Født januar 19 (efterløn ½ år) Født juli 19 (efterløn 1 år) år - år (højre akse) 3 3 Anm.: Der er brud i i højre figur. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet (maj 1) og Danmarks Statistik. blandt unge er siden tilbageslaget vendt tilbage til den støtte stigning fra før opsvinget. Derudover kan den såkaldte fremdriftsreform begrænse studerendes muligheder for at tage et studiejob. På længere sigt vil den imidlertid bidrage til, at de studerende gennemfører deres uddannelse hurtigere og indtræder fuldt på arbejdsmarkedet tidligere, end det er tilfældet nu. Reformen vil dog først slå igennem om nogle år og vil dermed næppe hjælpe til at imødegå et pres i de førstkommende år. UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT UDGØR ET STORT POTENTIALE Som en del af EU er det danske arbejdsmarked åbent for andre EU-borgere, og de udgør en betydelig arbejdskraftsreserve for danske virksomheder. Med EU-udvidelserne i og 7 blev reserven betragteligt større. Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft gennem erne er ikke fuldt statistisk belyst, men lønudgifterne på betalingsbalancen kan give en indikation af udviklingen. Lønudgifterne giver ikke et fyldestgørende billede af den udenlandske arbejdskraft i Danmark, da de kun omfatter personer (uanset nationalitet), der enten bor i udlandet, eller opholder sig i Danmark i mindre end et år. Det betyder, at udenlandske statsborgere, der bor og arbejder i Danmark i mere end et år, og som må formodes at udgøre en væsentlig del af den udenlandske arbejdskraft i Danmark, ikke indgår. Lønudgifterne indikerer, at tilgangen især tog til i 7 og, jf. figur 1. Den udenlandske arbejdskraftsreserve viste sig at være relativt mobil igennem den seneste konjunkturcyklus og bidrog til at lette presset på arbejdsmarkedet, da det var værst. Den kom Lønudgifter på betalingsbalancen Figur 1 Mia. kr Sverige Tyskland Nye EU-lande Øvrige lande Anm.: Lønudgiften på betalingsbalancen angiver udbetaling af løn, der er optjent i Danmark, til personer (uanset nationalitet), der enten bor i udlandet, eller opholder sig i Danmark i mindre end et år. Udviklingen i lønudgiften påvirkes både af antallet af personer, arbejdstiden og timelønnen. Uforholdsmæssigt store lønudbetalinger til uoplyste lande gør det umuligt at opsplitte på lande før. Nye EU-lande omfatter Bulgarien, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Kilde: Danmarks Statistik. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 1

9 Lønmodtagerbeskæftigelse Tabel 1 1. personer. kvt. 1 Ændring. kvt kvt. 1 Ændring. kvt kvt. 1 Private lønmodtagere i alt Danske statsborgere Udenlandske statsborgere Fra nordiske lande Fra nye EU-lande Fra Polen Fra Rumænien Fra øvrige EU-lande Ukendt statsborgerskab 1-1 Befolkning 1- år i alt Danske statsborgere Udenlandske statsborgere 31 Lønmodtagerfrekvens, privat sektor (pct.), 1,1 - Danske Statsborgere, 1, - Udenlandske Statsborgere 7 1,, Anm.: Lønmodtagerbeskæftigelsen stammer fra forskellige kilder, og man skal være varsom med direkte sammenligninger, jf. noter. Kilde: Beskæftigelsesministeriet, Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. 1. Beskæftigelsesministeriets opgørelse over lønmodtagerbeskæftigelse i den private sektor er angivet i berørte personer og fordelt på danske og udenlandske statsborgere (1-7 år). Statsborgerskabet er ukendt i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren har indberettet til eindkomst uden et CPR-nummer. Jobindsats opgørelse over lønmodtagere med udenlandsk statsborgerskab. Statistikken dækker lønmodtagere i både den private og offentlige sektor. Se anmærkning til figur 1 for en angivelse af nye EU-lande. især fra Sverige og Tyskland, men også fra de nye EU-lande. Den seneste udvikling på arbejdsmarkedet peger ikke i retning af, at den internationale arbejdskraftsmobilitet er svækket i kølvandet på krisen. Antallet af udenlandske lønmodtagere i den private sektor steg med omkring 37. personer fra. kvartal 11 til. kvartal 1, jf. tabel 1. I samme periode er antallet af lønmodtagere fra de nye EU-lande steget med 1. personer størstedelen fra Rumænien og Polen. Den udenlandske arbejdskraft har bidraget til at øge beskæftigelsen i en periode, hvor antallet af danske statsborgere i den arbejdsdygtige alder er aftaget. Den udenlandske arbejdskraft varetager job inden for alle brancher, men er typisk overrepræsenteret inden for landbrug og visse serviceerhverv som fx hotel, restauration og rengøring mv. Særligt arbejdskraften fra de nye EU-lande varetager også job inden for industrien og i byggeriet, jf. tabel. Uden den udenlandske tilgang, må manglen på arbejdskraft i disse sektorer formodes at have været større. OPHEDNING KAN VISE SIG SNART UDEN ØGET ARBEJDSUDBUD I Nationalbankens prognose forudsættes den strukturelle arbejdsstyrke at stige med i størrelsesordenen -. fra 1 til 17. Hvis ikke den løftes, kan presset på arbejdsmarkedet opstå hurtigere og kraftigere, når opsvinget tager til, og beskæftigelsen stiger. Den risiko forstærkes yderligere af den lave ledighed. Allerede inden for få år kan dansk økonomi befinde sig i en situation, der minder om perioden før overophedningen i midten af erne, jf. boks. Stærke kræfter skubber aktuelt på efterspørgslen, og forudsætningerne for en hurtigere DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 1 7

10 Udenlandske lønmodtagere fordelt på brancher Tabel Udenlandske lønmodtagere i alt Udenlandske lønmodtagere fra nye EU-lande 1. personer. kvt. 1. kvt kvt. 1. kvt kvt. 1. kvt. 1. kvt kvt. 1. kvt kvt. 1 I alt Landbrug mv Industri Bygge og anlæg Handel Transport Hotel og restauration Vidensservice Rejsebureau, rengøring mv Offentlig adm. mv Øvrige erhverv Anm.: Alle ansættelsessteder en person måtte have inden for den valgte periode indgår i opgørelsen. Derfor kan summen af antal udenlandske statsborgere i de enkelte brancher overstige det totale antal udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark. Se anmærkning til figur 1 for en angivelse af nye EU-lande. Kilde: Jobindsats.dk og kraftigere stigning i efterspørgslen er til stede, jf. Pedersen m.fl. (1). Derfor er det vigtigt at sikre, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft, når opsvinget tager til. LITTERATUR Andersen, Asger Lau og Morten Hedegaard Rasmussen (11), Produktionspotentialet i dansk økonomi, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal, del. Pedersen, Erik Haller, Rasmus Mose Jensen og Tina Saaby Hvolbøl (1), Risici forbundet med det aktuelle opsving i dansk økonomi, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt,. kvartal. Økonomi- og Indenrigsministeriet (1), Økonomisk redegørelse, maj 1 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 1

11 Alternativt forløb uden underliggende stigning i arbejdsstyrken Boks For at illustrere betydningen af reformvirkningerne på arbejdsudbuddet kan Nationalbankens prognose betragtes i et tænkt alternativt forløb, hvor kun demografien slår igennem på arbejdsstyrken, dvs. erhvervsfrekvensen fastholdes for de enkelte aldersgrupper, køn og herkomst. Det svarer til en omtrent uændret strukturel arbejdsstyrke, jf. venstre figur. Det lægges til grund, at efterspørgslen ikke påvirkes i eksemplet. I prognosen ventes en forholdsvis moderat stigning i efterspørgsel og beskæftigelse, men forudsætningerne for en hurtigere og kraftigere stigning i efterspørgslen er til stede. Dansk økonomi er allerede inde i opsvinget, og det er usikkert, om lønningerne for alvor vil kunne nå at reagere på det alternative forløb frem mod 17. Det er derfor ikke sikkert, at efterspørgslen og beskæftigelsesfremgangen vil være væsentlig anderledes. Under den forudsætning viser eksemplet, at dansk økonomi inden for få år kan komme i en situation, der ligner optakten, kort før overophedningen i erne for alvor indtraf på det danske arbejdsmarked, jf. højre figur. Eksemplet understreger behovet for øget arbejdsudbud i de kommende år, i takt med at efterspørgslen tager til. Reformer og tilgang af udenlandsk arbejdskraft kan sikre, at beskæftigelsen kan vokse fremover, uden at det fører til uholdbare lønstigninger og opbygning af ubalancer i økonomien. Alternativt forløb 1. personer Faktisk og strukturel arbejdsstyrke Arbejdsstyrke Struk. arbejdsstyrke Alternativt forløb Arbejdsmarkedsgab 1. personer Arbejdsmarkedsgab Alternativt forløb Anm.: Arbejdsmarkedsgabet er defineret som ledighedsgabet minus arbejdsstyrkegabet. Et negativt arbejdsmarkedsgab angiver, at det samlede input af arbejdskraft er over det strukturelle niveau. Det kan skyldes, at ledigheden er lavere end den strukturelle ledighed, eller at arbejdsstyrken er over sit strukturelle niveau. Kilde: Egne beregninger. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 1 9

BEREGNING AF PRODUKTIONSGAB

BEREGNING AF PRODUKTIONSGAB BEREGNING AF PRODUKTIONSGAB Troels Kromand Danielsen og Casper Winther Nguyen Jørgensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Produktionsgabet angiver, hvor langt den danske produktion (målt

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 41 Produktionspotentialet i dansk økonomi Asger Lau Andersen og Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Begreberne potentiel produktion og produktionsgabet hører til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET REKRUTTERINGSSITUATION 3 Samme antal ubesatte stillinger som for et år siden 3 BESKÆFTIGELSEN OPHØRER MED AT FALDE I

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland November 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd 11-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland september 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet

Udsigt til fremgang i byggeriet Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn september 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 14-11-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn November 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere 29. november 216 ANALYSE Af Jørgen Bang-Petersen Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere Advarselslamperne på det danske arbejdsmarked blinker rødt med udsigten til stigende mangel på arbejdskraft.

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse (+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Nøgletal for Nordjylland opdaterett til mødet i RAR Nordjylland d. 24. august 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET REKRUTTERINGSSITUATION BESKÆFTIGELSEN VURDERES AT STIGE I 2011 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark Udviklingen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Udvikling i befolkning i RAR- Hovedstaden og RAR- Sjælland, ultimo 2008 ultimo 2017, 16-64 årige

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Udfordringer på arbejdsmarkedet. Region Hovedstaden. 10. Maj Tre udfordringer

Udfordringer på arbejdsmarkedet. Region Hovedstaden. 10. Maj Tre udfordringer Udfordringer på arbejdsmarkedet Region Hovedstaden 10. Maj 2016 Tre udfordringer Den klassiske: Ledighed på linie A og B Den nye: Mangel! Den store: På kanten af arbejdsmarkedet Og et nyt vilkår: Udenlandsk

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Frygt for flaskehalse er overdrevet

Frygt for flaskehalse er overdrevet Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere