Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen

Transkript

1 Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen Nye tal for beskæftigelse i Danmark peger på, at det danske arbejdsmarked fortsat hænger fast på bunden. Beskæftigelsen faldt således med. personer fra. kvartal til. kvartal. At arbejdsløsheden samtidig faldt med. personer dækker over en afgang fra arbejdsmarkedet på. personer. Den manglende vending gør, at vi nu bliver overhalet af vores nabolande. Af Chefanalytiker Frederik I. Pedersen. maj Analysens hovedkonklusioner Den sæsonkorrigerede beskæftigelse faldt ifølge nye tal fra den stikprøvebaserede arbejdskraftundersøgelsen (AKU) med. personer fra. kvt. til. kvt.. Arbejdsstyrken er ifølge AKU-tallene faldet med. personer det seneste kvartal, hvorfor vi samtidig med et beskæftigelsesfald, også ser et fald i arbejdsløsheden på. personer. Faldet i ledigheden bør i det lys tolkes forsigtigt. Den økonomiske udvikling i Danmark har været svagere end i vores nabolande. Derfor står vi nu overfor en situation, hvor den danske arbejdsløshed for første gang siden ligger højere end i både Sverige og Tyskland. Selvom tallene indikerer at bunden er ved at være nået, er det stadig svært at få øje på den vækst, der kan sikre det danske arbejdsmarked en mere mærkbar vending. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf. Mobil fip@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf. Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade, sal. København V

2 Arbejdsmarkedet endnu ikke sluppet fri af krisen Nye tal fra arbejdskraftundersøgelsen (AKU), der er en stikprøvebaseret opgørelse af beskæftigelse og arbejdsløshed, peger på, at vendingen på arbejdsmarkedet endnu ikke er indtruffet. Den sæsonkorrigerede beskæftigelse faldt således med. personer fra. kvartal til. kvartal. Det viser figur. Figur. Beskæftigelse ifølge nationalregnskab og AKU, sæsonkorrigeret. personer personer AKU-beskæftigelsen Nationalregnskab Anm.: AKU er en stikprøvebaseret statistik. Der er et databrud i som følge af en omlægning i statistikken. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Som det fremgår af figur, har AKU-beskæftigelsen og nationalregnskabet som tendens fulgt hinanden nogenlunde tæt de senere år. Det er en omlægning af AKU-statistikken i, der gør, at de to statistikker bevæger sig fra hinanden i. Måles der fra toppunktet omkring. kvartal til. kvartal, viser nationalregnskabet et beskæftigelsesfald på. personer, mens AKU viser et fald på. personer altså en forskel på ca.. personer. Forskellen afspejler bl.a., at AKU-statistikken er en stikprøve og derfor forbundet med usikkerhed, men desuden fanger den formentlig kun i beskedent omfang den udenlandske arbejdskraft, der er vandret ind og ud af arbejdsmarkedet de senere år. Det er på baggrund af ovenstående svært at forestille sig, at næste uges nationalregnskab vil tegne et markant anderledes billede af udviklingen i beskæftigelsen. I forhold til netop nationalregnskabet var vores forventning en lille stigning i beskæftigelsen i. kvartal. Den skulle bekræfte, at bunden var lagt bag os. I relation til det, er AKU-tallene en smule skuffende, om end de bekræfter at bunden er nået. Arbejdsløshedstal skal tolkes forsigtigt AKU-arbejdsløsheden er faldet med. personer (sæsonkorrigeret) fra. kvartal til. kvartal. Det samtidige fald i både beskæftigelse og arbejdsløshed skyldes, at arbejdsstyrken ifølge AKUstatistikken er faldet med. personer det seneste kvartal. Man skal derfor passe på med at fortolke faldet i AKU-arbejdsløsheden alt for positivt.

3 Ser man på AKU-arbejdsløshedsprocenten faldt den fra, i. kvartal til, i. kvartal. Til sammenligning faldt den registrerede nettoarbejdsløshedsprocent en med, enhed til, i. kvartal. Forskellen mellem de to opgørelser udvides derfor tilsyneladende ikke længere. Det viser figur. Figur. Sammenligning af arbejdsløshedsprocenter registreret ledighed - - Forskel (højre akse) AKU-ledighed, SK Registreret ledighed Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Figur understreger, at det er problematisk ensidigt at fokusere på den registrerede nettoledighed i forhold til debatten omkring behovet for enten vækstpakker eller stramninger. AKU-ledigheden er i dag mere end dobbelt så høj som nettoledigheden. Hvor nettoledigheden kun afspejler de arbejdsmarkedsparate arbejdsløse, der er på dagpenge eller kontanthjælp og som ikke er i aktivering, så er AKU-ledigheden et bredere begreb, der ligeledes inddrager arbejdsløse uden offentlige forsørgelse, arbejdsløse studerende mv. Med et beskæftigelsesfald ifølge nationalregnskabet på. personer under den økonomiske krise tegner AKU-ledigheden med en stigning på. personer et langt mere retvisende billede af udviklingen på arbejdsmarkedet sammenlignet nettoledigheden, der kun viser en stigning på godt. fuldtidspersoner. Sammenlignes med den registrerede bruttoledighed, der også medtager de arbejdsmarkedsparate arbejdsløse, der er på dagpenge eller kontanthjælp og som aktiveres, tegner stigningen i AKU også fortsat mere retvisende. Bruttoledigheden er således steget med ca.. fuldtidspersoner siden bunden, men her skal man huske at en del af dem der aktiveres, er i jobtilskudsordninger, hvorfor de i nationalregnskabsmæssig forstand tæller med i beskæftigelsen. Figur sammenholder bruttoledigheden med AKU-leidgheden. Som det fremgår er der forskel mellem de to statistikker på, enheder. Det svarer til knap. personer.

4 Figur. Sammenligning af arbejdsløshedsprocenter - bruttoledighed - Forskel (højre akse) AKU-ledighed, SK Bruttoledighed - Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Danmark overhalet af nabolande AKU-opgørelsen er den statistik der bruges til de internationale sammenligninger af arbejdsmarkederne på tværs af lande. Sammenligner vi Danmark med vores nabolande Sverige og Tyskland står det klart, at vi på arbejdsmarkedsfronten har sat hele det forspring over styr vi ellers har haft i rigtig mange år. Som det fremgår af figur har den danske arbejdsløshed konstant ligget lavere end både den svenske og tyske siden. Med den markante nedtur det danske arbejdsmarked har været inde i, og den manglende vending står vi nu i en situation, hvor tyskernes arbejdsløshed (, ) i. kvartal er markant lavere end danskernes (, ), mens vi havde den samme arbejdsløshed som svenskerne (, ). Figur. Ledighed i Danmark, Sverige og Tyskland - Danmark Tyskland Sverige Kilde: AE på baggrund af Eurostat og Danmarks Statistik (AKU for. kvartal Danmark).

5 Bunden er nået men vækst peger på svag vending på arbejdsmarkedet Mens AKU-statistikken peger på at bunden er nået, så giver beskæftigelsesindikatorerne for det private arbejdsmarked håb om fremgang de kommende kvartaler. Fremgangen på det private arbejdsmarked vil i nogen grad blive modvirket af nedgang på det offentlige arbejdsmarked, hvor der forventes færre beskæftigede i lyset af besparelserne i den offentlige sektor. Men med en samlet økonomisk vækst i år og næste år i underkanten af er der desværre ikke udsigt til nogen mærkbar vending på det danske arbejdsmarked. Vækstudsigterne tegner simpelthen for svage til at der kommer ordentlig gang i beskæftigelsen igen. Den svage fremgang på arbejdsmarkedet går hånd i hånd med den indenlandske efterspørgsel, der er dansk økonomis akilleshæl ift. den manglende økonomiske genopretning efter krisen. Når vi tager in mente, at den svenske AKU-arbejdsløshed i april måned faldt til, (sæsonkorrigeret), og når vi kigger på det vækstbillede der fremadrettet tegner sig peger meget på, at vi for alvor får baghjul af vores nabolande på arbejdsmarkedet i.