Generalforsamling 2012 SIDE 65

Transkript

1 Generalforsamling 2012 SIDE 65

2 GF-2012 BESKÆFTIGELSESFOND 5. NY BESKÆFTIGELSESFOND For at sikre beskæftigelse til alle psykologer i fremtiden er det nødvendigt, at foreningen accelererer kraftigt på beskæftigelsesindsatsen og aktivt opdyrker nye arbejdsområder. Tallene taler nemlig deres tydelige sprog: om 10 år vil der være flere erhvervsaktive psykologer; og det er en stigning på 40 %. Derfor foreslår bestyrelsen, at der oprettes en ny beskæftigelsesfond. Der har været en fin jobvækst gennem de sidste 10 år, primært i den offentlige sektor og på det liberale område. Men de offentlige arbejdspladser er ramt af trængte budgetter, og derfor er det urealistisk at tro, at en fortsat vækst her er sikret. Ledighedstallene dokumenterer også, at flere og flere psykologer er ramt af ledighed. For at øge jobskabelsen skal foreningen kaste et skarpt blik på det private arbejdsmarked og arbejde målrettet med at skabe stillinger til psykologer inden for HR, arbejdsmiljø-, ledelses-, strategi-, produkt- og organisationsudvikling. Sådan et nyt og målrettet fokus vil kræve en særlig indsats. For virksomhederne skal hjælpes til at indse, at psykologer ikke kun er uddannet til terapi, men også har stærke kompetencer til at drive udviklingsprocesser og kan skabe positive bundlinjer. En forstærket beskæftigelsesindsats skal også fokusere på de jobmuligheder, der er i den offentlige sektor og på det liberale område. Her gælder det om at bygge videre på Offentlig Privat Liberal Projektets målfremskrivning fra 2002 til 2022 SIDE 66 Generalforsamling 2012

3 en udvikling, der er i gang, jf. det seneste satspuljeforlig med prioriteringer både på det kommunale område og på det liberale område. Og på det regionale område vedrørende specialpsykologerne. Der indgår naturligvis også andre forklaringselementer, men vi ved, at en øget lobbyvirksomhed og en aktiv mediemæssig indsats nytter, fordi det øger psykologfagets anseelse og udbredelse. Bl.a. sås en fordobling af antallet psykologstillinger i kommuner og regioner i årene Derfor skal vi holde fast i og udvikle disse virkemidler og intensivere kontakten og interessevaretagelsen i forhold til kommuner, regioner og staten, så psykologer fortsat spiller en helt central rolle, når borgernes lidelser skal forebygges og behandles. Lobbyisme og markedsføring bør endvidere understøttes af dokumentation og af psykologers forskning og evidensbaserede udviklingsarbejder bl.a. inden for arbejdsmiljø-, ledelses- og organisationsudvikling og i sammenhæng med virksomhedernes kvalitetsudvikling og -sikring. Hovedformålet med en forstærket beskæftigelsesindsats er: ger i 2020 og fremefter. kendelse på arbejdsmarkedet. cent blandt psykologer. Og det skal bl.a. ske ved: ger, primært i det private erhvervsliv. der psykologers kompetencer i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø, ledelses- og organisationsudvikling, rekruttering samt HR. Dansk Psykolog Forenings regi. der for psykologer på både det offentlige og liberale område. loger. UDBUD UDDANNELSE AF PSYKOLOGER ningsprocesser om overordnede offentlige prioriteringer og samtidig have fokus på de udøvende enheder i de enkelte kommuner og regioner, som står for udmøntningen af de landspolitiske bevillinger og opprioriteringer. Og i takt med at de offentlige finanser forhåbentlig bedres, forventes der at være muligheder for jobskabelse til psykologer her, både i form af ansættelser eller som opgaver til de selvstændige psykologer. I forhold til en mere traditionel beskæftigelsesindsats over for de ledige vil der kunne oprustes med afsæt i de eksisterende systemer og være muligheder for at gennem- ne er steget markant i perioden fra 2007 til Således er optaget af studerende i denne periode steget med hele 53 % flere studerende. I 2013 vil de fire psykologiuddannelser have et samlet optag på 590 studerende på kandidatuddannelserne. der en høj fuldførelsesprocent på 94 %. Man kan derfor forvente, at langt de fleste optagne også ender som færdiguddannede psykologer. I 2008 havde de studerende i gennemsnit en alder på 28,7 år ved start på kandidaten og 31,2 år ved afslutningen. frem vil få op mod 600 nye kandidater ud pr. år. universiteterne skal udvides fremover. Regeringen har en målsætning om, at 25 % af en ungdomsårgang gennemfører en lang videregående uddannelse i fremtiden. Foreningens strategi Psykologforeningen bør arbejde på tre områder. Det første område er en satsning inden for det private arbejdsmarked. Her skal vi ud at sælge psykologers kompetencer. Det andet område handler om optimering af mulighederne i den offentlige sektor, både i forhold til de offentlige ansættelsesområder og praksisoverenskomsten. Denne indsats bygger oven på vores nuværende indsatser på disse områder. Det tredje og sidste område er indsatsen for de ledige. På det private arbejdsmarked bør satsningen rette sig imod konsulentbranchen, HR-funktioner, arbejdsmiljøområdet og ledelses- og organisationsudvikling, men også andre områder som fx produktudvikling og strategisk virksomhedsudvikling er vigtige. Emnerne og mulighederne for psykologer i den private sektor er mange og store. Fremtidens erhvervsliv handler om menneskelige relationer både i forhold til produktion og de produkter, der laves. Dette gælder alle sektorer, og her har psykologer mange kompetencer. Det handler bl.a. om at formidle til virksomhederne, at arbejds- og organisationspsykologer har specialistkompetencer inden for de klassiske HR-områder og ledelse og kan facilitere udviklingsprocesser i virksomheder, som kan aflæses positivt på bundlinjen. Og det handler også om den store samfundsmæssige opgave, der ligger i at forebygge, foregribe og håndtere udvikling af stress og stressrelaterede psykiske lidelser hos den arbejdende del af befolkningen. Det, DP fx kan gøre, er at besøge private virksomheder, deltage i store erhvervskonferencer og lave kampagner, kurser og konferencer rettet mod private virksomheder og mod psykologer. Kort sagt aktiviteter, der både påvirker virksomhedernes valg af medarbejder (efterspørgsel) og påvirker de enkelte psykologer i forhold til deres erhvervsvalg (udbud). Målrettet mod den offentlige sektor vil en øget beskæftigelsesindsats primært handle om at intensivere, udvikle og systematisk fokusere på tiltag i forlængelse af det, som DP allerede gør i dag. Dvs. både styrke påvirkningen af beslutningstagere og beslut- Generalforsamling 2012 SIDE 67

4 føre flere projekter for ledige medlemmer i samarbejde med AAK, jobcentre og AC. Ledigheden blandt akademikere generelt er bekymrende, også på sigt. AC har for nylig fået lavet en analyse, som viser, at den politiske ambition om, at 25 % af en ungdomsårgang skal have en lang videregående uddannelse, vil føre til en stor stigning i antallet akademikere. Det ligger i forlængelse af både den nuværende og den tidligere regerings politik om, at vi har brug for mere veluddannet arbejdskraft i Danmark. Det er også ACs vurdering, at det nødvendiggør en prioritering af beskæftigelsesindsatsen på det private arbejdsmarked. Hvad skal der til? Der er behov for to meget forskellige former for indsatser fra foreningens side. Den indsats, der rettes mod jobskabelse i den private sektor, tænkes tilrettelagt som en egentlig kampagne, der har til formål at påvirke både private virksomheder og medlemmer. Der kan fx blive tale om etablering af advisory board, kampagne-hjemmeside, annoncekampagne, pjecer, phonerkampagne, konferencer, netværksdannelse mv. Den beskæftigelsesfremmende indsats, der retter sig mod den offentlige sektor handler om en intensivering af landspolitisk og lokalpolitisk lobbyisme og et styrket samarbejde med bl.a. Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. Projekterne bør som minimum løbe over 2 år for at få effekt og indgår i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram for (pkt. 2.6.) Arbejdet tænkes påbegyndt medio 2012 med afslutning medio TILBAGETRÆKNING MEDLEMMERNES ALDERSFORDELING som 66,6 årige. Mændene forventer i gennemsnit at gå senere på pension end kvinderne. alderen 50 til 59 år. Det forventes derfor, at tilbagetrækningen vil komme ned på omkring 150 medlemmer pr. år i en årrække fra 2020 og fremefter. Resultaterne evalueres i slutningen af 2013, for at måle effekten og for at vurdere, om indsatsen er rigtig, eller om der skal foretages tilpasninger. Her kan bestyrelsen tage stilling til, om der skal foreslås en eventuel forlængelse på GF14. Det politiske ansvar for den særlige beskæftigelsesindsats placeres under bestyrelsen og tænkes forankret i en styregruppe, der kan sikre input og ideer udefra og fastholde fokus og fremdrift. Der etableres en særlig projektorganisation i sekretariatet og ansættes et par projektmedarbejdere, som hver især har de fornødne kompetencer til at løfte de forskellige opgaver rettet mod henholdsvis det private og det offentlige. Herudover tilknyttes bistand fra fx praktikanter og studentermedhjælp. Finansiering Etablering af beskæftigelsesfond Forslaget er en udvidelse af foreningens nuværende aktiviteter. Projektet foreslås etableret og finansieret ved etablering af en særlig beskæftigelsesfond, som alle erhvervsaktive, fuldtidsbetalende medlemmer bidrager til ved et særskilt fondsbidrag på 75 kr. pr. kvartal ud over kontingentet. Med betalende medlemmer vil det give 1.8 millioner kroner pr. år til projektet. Midlerne fordeles med ca. 2/3 til indsatsen på det private område og en ca. 1/3 til det offentlige område. FLERE UNDERSØGELSER PEGER I SAMME RETNING se. Undersøgelsen fremskriver alle tilgængelige tal om psykologer og psykologstuderende fra 2010 og frem til Undersøgelsen findes på belige uddannelser, herunder psykologfaget. Undersøgelsen kom til samme resultat som DP s undersøgelse og findes på januar 2012 lavet en analyse om arbejdsudbuddet blandt akademikere frem til år Denne analyse bekræfter DP s undersøgelse fra 2010 og findes på SIDE 68 Generalforsamling 2012

5 Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen beslutter at oprette beskæftigelsesfonden og 1. vedtager den foreslåede nye vedtægtsbestemmelse (Ny 30) i Dansk Psykolog Forenings love. 2. godkender strategisk mål 2 indsatsområde 6 i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram for beslutter, at projektet finansieres ved et særskilt fondsbidrag på 75 kr. / kvartal som opkræves af alle erhvervsaktive fuldtidsbeskæftigede kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening i 2012 og DANSK PSYKOLOG FORENINGS LOVE - NY 30. BESKÆFTIGELSESFOND Forslaget drejer sig om at oprette en ny og særskilt fond, som kan danne økonomisk grundlag for at iværksætte en række konkrete beskæftigelsesfremmende aktiviteter i forhold til den private og den offentlige sektor for at imødegå den stigende arbejdsløshed blandt psykologer, og som er målrettet den fremtidige mangel på psykologjob. Forslagsstiller: Bestyrelsen Forslag til ny vedtægt: Beskæftigelsesfond 30. Beskæftigelsesfondens formål er at sikre en økonomisk ramme for foreningens beskæftigelsesfremmende tiltag, herunder især at iværksætte aktiviteter, der skaber jobåbninger og nye stillinger til psykologer: a. I den private sektor b. I den offentlige sektor Stk. 2. Midlerne tilvejebringes ved et særligt fondsbidrag, som opkræves ved siden af medlemskontingentet. Fondsbidraget er obligatorisk for alle erhvervsaktive, fuldtidsbeskæftigede kandidatmedlemmer af foreningen. Generalforsamlingen fastsætter fondsbidragets størrelse. Midlerne anbringes på forsvarlig måde i let realiserbare papirer. Stk. 3. Fondens midler holdes adskilt fra foreningens øvrige formue. Der aflægges et særskilt regnskab efter samme regler, som gælder for foreningens regnskab. Stk. 4. Til dækning af udgifterne ved administrationen af beskæftigelsesfonden betales af fondens midler til foreningen et beløb, hvis størrelse fastsættes i budgettet, som generalforsamlingen vedtager, jf. 6 stk.6 f. Stk. 5. Såfremt der ved renter og øvrigt afkast sker en forøgelse af de anbragte midler, tilskrives en sådan forøgelse fondsformuen. Uforbrugte fondsbidrag i et år tilskrives også formuen. Stk. 6. Bestyrelsen træffer beslutning om anvendelse af beskæftigelsesfondens midler. Hvis ovenstående vedtages, foreslås følgende konsekvensændringer: 6, stk. 6.f. ændres til: herunder fastlæggelse af kontingent, bistandsfondsbidrag og beskæftigelsesfondsbidrag. 23. Overskriften ændres til: Kontingent og fondsbidrag (dvs. bistand slettes). Nuværende 30 bliver til 31 osv. Bestyrelsens bemærkninger: Bestyrelsen anbefaler, at forslaget vedtages. Forslaget har til formål at skabe vedtægtsmæssig hjemmel til oprettelse af ny fond, beskæftigelsesfonden. Udfordringen de kommende 10 år på beskæftigelsesområdet er stor og for psykologområdet markant anderledes end for andre fagområder. Hvor andre akademiske områder har stigende pensionsårgange og en stor udfordring i at erstatte medlemmer, der forlader arbejdsmarkedet med yngre kandidater, har vi en anden udfordring med flere og flere nyuddannede og færre og færre, der går fra på pension. Nettotilvæksten af psykologer de kommende 10 år er op mod Vi skal dermed øge antallet af psykologstillinger med mellem 30 og 50 % for at sikre fuld beskæftigelse. Denne udfordring kræver en stor indsats for at sikre nye stillinger i den private og offentlige sektor samt på det liberale område, hvis vi skal undgå stigende ledighed blandt medlemmerne, og at faget mister status. Forslaget fremsættes ud fra en overbevisning om, at psykologfaget har potentialet, og at Dansk Psykolog Forening har mulighederne for at styrke både fag og fagforening via vækst og udvikling. Men det kræver en helt særlig indsats, som ligger ud over de nuværende aktiviteter. Denne indsats foreslås forankret i en ny beskæftigelsesfond med øremærkede penge til formålet. Det er hensigten, at midlerne anvendes til målrettede og evaluerbare projekter. Fondsbidrag Forslag til generalforsamlingsbeslutning: Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen beslutter, at der i 2012 og 2013 opkræves et særskilt fondsbidrag på 75 kr. pr kvartal til den ny Beskæftigelsesfond. Fondsbidraget opkræves hos alle erhvervsaktive, fuldtidsbeskæftigede kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening og ligger uden for medlemskontingentet. Generalforsamling 2012 SIDE 69

6 Baggrunden for en ny beskæftigelsesindsats I 2010 udarbejdede Dansk Psykolog Forening en større undersøgelse om psykologernes beskæftigelse. Undersøgelsen gav foreningen ny viden om fagets udvikling og et bud på, hvor fremtidige psykologjob findes. Psykologfaget har igennem de sidste 10 år oplevet en væsentlig vækst. Der er knapt medlemmer i beskæftigelse. 8 % er privatansat, 28 % er selvstændige og de resterende 64 % er offentligt ansat. 200 psykologer vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i 2012, og dette tal forventes at være stabilt frem til 2020, hvorefter det sandsynligvis vil falde. Antallet af nyuddannede psykologer vil øges fra 400 om året til formodentlig 600 om året fra Foreningen må derfor forudse, at der skal skabes mellem 250 og helt op til 450 nye job hvert år i en lang årrække for at sikre en uændret beskæftigelsesgrad. Lige nu er der en meget lav vækst som en uheldig konsekvens af finanskrisen og den efterfølgende offentlige gældskrise. Det betyder, at ledigheden er stigende, og det er desværre med til at forværre problematikken. Væksten i nye stillinger har de sidste 2 år ligget på 0-1 % pr. år. Der er ingen tvivl om, at ledigheden vil stige mærkbart, hvis ikke der gøres en særlig indsats. I 80 erne og i starten af 90 erne, da ledigheden var meget høj, søgte mange psykologer job i helt andre brancher og forlod dermed faget. Sker det igen, kan det få alvorlige følger for psykologiens status fremover. Ledigheden blandt psykologer var i perioder i 80 erne over 20 procent, i 90 erne over 10 procent, men er siden hen faldet markant og ramte i starten af 2009 et historisk lavt niveau med kun 2 procents ledighed. Efterfølgende er ledigheden steget til de nu omkring 4 procent. Vurderingen er lige nu, at ledigheden risikerer at ende på op mod 25 procent i 2022, hvis ikke foreningen iværksætter en aktiv beskæftigelsesindsats målrettet psykologer Beskæftigede Ledige En af de tydelige tendenser, der lige nu ses blandt ledige nyuddannede medlemmer, er, at deres helt klare og legitime ønske om at komme ud og virke som psykologer overstiger behovet for indtægt. Det betyder, at flere og flere unge ledige, der ikke kan finde en fast stilling, i stedet søger over i privat praksis eller påtager sig opgaver for fx hjælpeorganisationer til en meget lav løn. Og der ses en voksende gruppe unge nyuddannede psykologer, der udbyder psykologydelser til takster under det nuværende niveau. Hvis det ikke lykkes at skaffe flere job, kan denne udvikling risikere at gå ud over lønniveauet og betalingen for psykologydelser. SIDE 70 Generalforsamling 2012

7 Generalforsamling 2012 SIDE 71