DET EUROPÆISKE SEMESTER TEMABLAD SOCIAL INKLUSION

Transkript

1 DET EUROPÆISKE SEMESTER TEMABLAD SOCIAL INKLUSION 1. INDLEDNING Bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse er en central politisk prioritet for Europa-Kommissionen. Siden 2010 har dette været en del af Europa 2020, EU-strategien for vækst og beskæftigelse, som har fokus på jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse. Et af strategiens fem overordnede mål er at løfte mindst 20 mio. mennesker ud af risikoen for fattigdom eller social udstødelse inden 2020 og derved reducere fattigdom fra 116,4 mio. i til 96,4 mio. i løbet af ti år. I kølvandet på den globale finansielle og økonomiske krise har Europa imidlertid bevæget sig længere væk fra at opfylde sit fattigdomsmål. Øget økonomisk aktivitet og forbedring af forholdene på arbejdsmarkedet har medført en række generelle forbedringer i den sociale situation i de fleste medlemsstater siden Iværksættelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder har sat fornyet skub i indsatsen for at bekæmpe fattigdom. Søjlen forventes at blive en referenceramme til at undersøge medlemsstaternes beskæftigelsesmæssige og sociale resultater og til at drive reformer fremad på nationalt plan. Den udgør mere generelt et nyt kompas for opbygningen af et mere retfærdigt Europa og for styrkelse af dets sociale dimension ved at opstille retningslinjer på området som f.eks. social retfærdighed, opadgående social mobilitet og bekæmpelse af fattigdom og indkomstulighed. Hensigten med dette dokument er at give en kort oversigt over social inklusion i Den Europæiske Union 2. Dokumentet har følgende struktur: Først introduceres begrebet fattigdom og social udstødelse, og hvordan dette begreb måles. Dernæst gennemgås de nuværende udfordringer i Unionen, og til sidst beskrives specifikke politiske midler, der understøtter social inklusion. Supplerende temablade, som giver flere oplysninger om politikområdet, er faktabladene om aktive arbejdsmarkedspolitikker, pensionssystemernes tilstrækkelighed og bæredygtighed, sundhed og sundhedssystemer, færdigheder og arbejdsmarkedet, skattesystemer og skatteforvaltning samt lønfastsættelsessystemer og indsatsen mod ulighed. 2. POLITISKE UDFORDRINGER: EN OVERSIGT OVER INDSATSEN I EU- LANDE 2.1. Måling af fattigdom og social udstødelse Fattigdom og social udstødelse er et komplekst fænomen, og det måles ved hjælp af en flerdimensionel 1 Sammenlignet med de seneste AROPEdata (2008) på det tidspunkt, da Europa 2020-strategien blev vedtaget i De lande, der er omfattet af tallene i dette faktablad, er EU-28, medmindre andet er anført. Side 1

2 metode. Unionen bruger derfor et sæt indikatorer til at vurdere fremskridtet for opfyldelsen af EU's mål for fattigdomsbekæmpelse. Med den primære indikator måles det antal mennesker, der er udsat for fattigdomsrisiko eller social udstødelse (AROPE). Denne tilstand defineres ved brug af tre delindikatorer: Personer anses for at være udsat for fattigdomsrisiko eller social udstødelse, hvis de lider under mindst én af de tre dimensioner af fattigdom, der er beskrevet ovenfor. Nogle personer er berørt af to eller endda tre typer fattigdom samtidig. Hvis man tager summen af hver indikator, vil det derfor i visse tilfælde føre til dobbelttælling (se figur 1). Udsat for fattigdomsrisiko (relativ fattigdom eller indtægtsfattigdom) måler den andel af befolkningen, der lever i en husstand med en ækvivaleret disponibel nettoindkomst, der ligger under fattigdomstærsklen, som er fastsat til 60 % af den nationale median (efter sociale overførsler). Mediantærsklen på 60 % er konventionel og repræsenterer det indkomstniveau, der anses for nødvendigt for at have en passende levestandard. Personer med en ækvivaleret disponibel nettohusstandsindkomst under denne tærskel anses for at være udsat for fattigdomsrisiko. Den sociale resultattavle under den europæiske søjle for sociale rettigheder afspejler den flerdimensionelle tilgang i Europa 2020-strategien og tilføjer yderligere indikatorer til måling af fattigdom. De er følgende: alvorlige boligafsavn, som måler den andel af befolkningen, der bor i boliger, som betragtes som overfyldte, og som samtidig er kendetegnet ved mindst ét af følgende forhold: 1) utæt tag, 2) mangel på bad, bruser eller indendørs toilet med udskylning eller 3) en bolig, der vurderes at være for mørk. Alvorlige materielle afsavn måler den andel af befolkningen, som lever i en husstand, hvis levestandard er stærkt begrænset af ressourcemangel, og som ikke har råd til bestemte ting, der normalt kendetegner en passende levestandard i et samfund. Denne indikator beskriver manglende evne til at betale mindst fire ud af ni specifikke poster 3 Husstande med meget lav arbejdsintensitet måler andelen af befolkningen i alderen 0-59 år, som lever i husstande, hvor personer i den erhvervsaktive alder i det foregående år har udført arbejde svarende til mindre end 20 % af deres samlede arbejdspotentiale. 3 1) husleje eller forsyningsregninger til tiden, 2) tilstrækkelig opvarmning af boligen, 3) uforudsete udgifter, 4) indkøb af kød, fisk eller tilsvarende proteinkilde hver anden dag, 5) en uges ferie borte fra hjemmet én gang om året 6) bil 7) vaskemaskine 8) farvefjernsyn 9) telefon. Personer i beskæftigelse udsat for fattigdomsrisiko måler den andel af befolkningen, som er i beskæftigelse og har en ækvivaleret disponibel nettoindkomst, der ligger under fattigdomstærsklen, som er fastsat til 60 % af den nationale median (efter sociale overførsler). Sammen med fattigdomsindikatorerne giver målene for indkomstulighed 4 et bredere billede af social udstødelse: Gini-koefficienten den mest almindeligt anvendte måleenhed for ulighed. Den måler fordelingen af indkomst i et land eller en region. Jo højere koefficienten er, jo større er uligheden, idet en koefficient på 0 angiver fuldstændig lighed (alle har den samme indkomst), mens en koefficient på 100 angiver fuldstændig ulighed. 4 Se Det europæiske semester: Temablad om indsatsen mod ulighed. Side 2

3 Kvintilsatsen for indkomster (også kaldet "S80/S20-kvintilsatsen") viser forskellen i indkomst mellem de 20 % af befolkningen, der har den højeste indkomst (den øvre kvintil), og de 20 % af befolkningen, der har den laveste indkomst (den nedre kvintil). EU-SILC-undersøgelsen er den primære kilde til statistikker om indkomst, fattigdom, social inklusion og levevilkår. En afgørende fordel ved denne undersøgelse er, at den omfatter detaljerede data om personer og husstande, som er indsamlet på en harmoniseret måde på tværs af alle medlemsstater, så det er muligt at foretage sammenligninger på tværs af landene. En central begrænsning er den toårige forsinkelse 5, inden data bliver tilgængelige til analyse og rapportering Oversigt over resultater Frekvensen af fattigdom eller social udstødelse er faldet til niveauet inden finanskrisen i I var omkring 118 mio. personer eller omkring 23,5 % af den europæiske befolkning 7 i risiko for fattigdom eller social udstødelse (se tabel 1 i bilaget), mens andelen af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse i 2012 udgjorde næsten 25 % i Indtægtsfattigdom var stadig den mest udbredte form for fattigdom i 2016, idet næsten 87 mio. personer (eller 17,3 %) var ramt. Det antal personer, der lider alvorlige materielle afsavn, faldt for fjerde år i træk. De foreløbige data for 2016 viser, at denne andel med 7,5 % (eller 37,8 mio. 5 I 2017 offentliggør Eurostat f.eks. data for 2016 baseret på indkomster i Anslåede data for indkomståret Data for Irland var endnu ikke tilgængelige på tidspunktet for denne offentliggørelse. 7 Det samlede antal personer udsat for fattigdomsrisiko eller social udstødelse er lavere end summen af de antal personer, der er udsat for hver af de tre former for fattigdom eller social udstødelse. Det skyldes, at nogle personer befinder sig i mere end én af disse omstændigheder samtidig. personer) nåede det laveste punkt, der er registreret i Unionen siden Med 10,4 % (eller 38,8 mio. personer) er andelen for meget lav arbejdsintensitet stadig højere end andelen i 2008 (9,2 %). Alligevel fik forbedrede arbejdsmarkedsforhold og øget økonomisk aktivitet i 2015 andelen af personer, der lever i arbejdsløse husstande, til at falde for første gang siden På trods af den nyligt forbedrede fattigdomssituation er indkomstuligheden høj, hvilket giver anledning til bekymring om retfærdig fordeling blandt befolkningen. S80/S20-kvintilsatsen for indkomst har været stigende i de senere år og ligger på 5,1 i En stigende tendens kan også konstateres for Gini-koefficienten, som lå på 31 i Tallene for fattigdom og social udstødelse på EU-plan beregnet som et vægtet gennemsnit af de nationale tal dækker over betydelige forskelle fra medlemsstat til medlemsstat (se figur 2). I 2016 var næsten en tredjedel af befolkningen i fire medlemsstater i risiko for fattigdom eller social udstødelse: Bulgarien (40,4 %), Rumænien (38,3 %), Grækenland (35,6 %) og Litauen (30,1 %). I modsætning dertil blev de laveste niveauer rapporteret i Tjekkiet (13,3 %), Finland (16,6 %) og Nederlandene (16,7 %) (se tabel 1 i bilaget). Fattigdomsdynamikken varierer også på tværs af aldersgrupper og befolkningsbaggrund. Nogle få grupper i samfundet er øjensynligt mest sårbare: unge, børn, personer med handicap, arbejdsløse og tredjelandsstatsborgere. Næsten en tredjedel af Europas unge er udsat for en øget risiko for fattigdom eller social udstødelse. Ungdomsarbejdsløsheden er faldet for tredje år i træk og ligger i 2016 på 18,7 %. Tallet ligger dog stadig over dets niveau før krisen i 2008 (15,6 %). Samtidig var næsten en tredjedel (30,5 %) af de unge (18-24-årige) i Side 3

4 risiko for fattigdom eller social udstødelse i Børn er en anden gruppe, som er udsat for en større risiko for fattigdom eller social udstødelse. I 2016 lå risikoen for børn (0-17-årige) på 26,4 % højere end risikoen for personer i den arbejdsdygtige alder (18-64-årige med 24,2 %) og ældre (over 65 med 18,3 %). Børns sårbarhed er generelt konsekvensen af deres forældres arbejdsmarkedsstatus, især kombineret med begrænset adgang til sociale ydelser og lav indkomst. Personer med handicap er også i væsentligt større risiko for fattigdom eller social udstødelse. Blandt personer med handicap i Unionen var 30,2 % (31 mio. personer) i risiko for fattigdom eller social udstødelse i 2015, en andel, der er betydeligt højere end for personer uden handicap (20,8 %). Denne risiko øges i takt med handicapgraden og nåede op på 36,7 % af de svært handicappede i Unionen i Risikoen for fattigdom eller social udstødelse for arbejdsløse var 67,1 % i Antallet af langtidsarbejdsløse nåede desuden op på næsten 48 % af det samlede antal arbejdsløse. Denne udvikling er særligt bekymrende, idet lange perioder med arbejdsløshed kan føre til alvorlig forringelse af færdigheder og udsætte de ramte personer for en øget risiko for fattigdom eller social udstødelse. Mange langtidsarbejdsløse er desuden ikke længere dækket af nogen form for indkomststøtte eller social beskyttelse. At være i beskæftigelse beskytter ikke altid mod fattigdom, og stigningen i fattigdom hos personer i beskæftigelse er en anden bekymrende tendens. I 2015 havde 9,5 % af de beskæftigede en utilstrækkelig indkomst en stigning i forhold til 2008-niveauet 8 (8,5 %). Denne udvikling påvirkes af den øgede anvendelse af midlertidige ansættelsesaftaler og deltidsjob. Disse jobtyper er ofte forbundet med lavere løn og lavere arbejdsintensitet vigtige faktorer bag den øgede risiko for fattigdom 9. Sådanne ansættelsesaftaler hænger på den anden side tæt sammen med tendensen til digitalisering af arbejdet, det øgede fokus på bedre balance mellem arbejde og privatliv og reintegration af kvinder med børn på arbejdsmarkedet. Situationen for personer, der ikke er født i Unionen, er særlig relevant i lyset af det voksende behov for at reagere på tilstrømningen af asylansøgere. I 2015 blev risikoen for fattigdom eller social inklusion for personer, der ikke er født i Unionen, anslået til 39,1 % næsten det dobbelte af risikoen for personer, født i Unionen (21,6 %). Andre grupper 10, som lider under fattigdom eller social udstødelse, omfatter enlige forældre, familier med mange børn og minoriteter som f.eks. romaer. 8 EU-27, data for HR foreligger ikke for Employment and Social Developments in Europe (ESDE) 2016, s Sammenlignelige EU-data foreligger ikke for alle disse grupper. Side 4

5 Figur 1 Antal personer udsat for fattigdomsrisiko eller social udstødelse analyseret efter indikatortype, EU-28, 2015* (mio.) Kilde: Eurostat (onlinedatakoder t2020_5, t2020_52, t2020_53 og ilc_pees01) * Skæringsdata om fattigdomsindikatorerne for 2016 var ikke tilgængelige på tidspunktet for denne offentliggørelse. 3. POLITISKE MIDLER TIL AT LØFTE UDFORDRINGERNE Forebyggelse og bekæmpelse af fattigdom, social udstødelse og ulighed afhænger i vid udstrækning af de foranstaltninger og reformer, der gennemføres i medlemsstaterne. EU's opgave er at støtte og supplere medlemsstaternes politikker på områderne for social inklusion og socialbeskyttelse gennem politiske retningslinjer og finansiel støtte til reformer. EU's aktive tilgang til inklusion 11 har til formål at: i) hjælpe de personer, der kan arbejde, med at finde bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet, ii) yde hjælp til de personer, som ikke kan arbejde, som er tilstrækkelig til at sikre et værdigt liv, iii) yde støtte til social deltagelse. Denne tilgang er baseret på tre komponenter: tilstrækkelig indkomststøtte, rummelige arbejdsmarkeder og adgang til kvalitetstjenester. sikre tilstrækkelig indkomst til alle og samtidig undgå, at personer, der kan arbejde, holdes fast i arbejdsløshed eller inaktivitet skabe rummelige arbejdsmarkeder ved at give alle mulighed for at komme i lønnet beskæftigelse til en rimelig løn. Rummelige arbejdsmarkeder kræver bl.a. aktive arbejdsmarkedspolitikker, der forbedrer matchningen mellem arbejdstagere og job, og som hjælper de arbejdsløse med at bevare kontakten til arbejdsmarkedet 12 give adgang til sundhedspleje 13, sociale ydelser og andre støttetjenester, som kan fjerne hindringerne på arbejdsmarkedet og dermed imødegå fattigdom og social udstødelse. Børnepasningstjenester giver f.eks. forældre mulighed for at vende tilbage til markedet. Andre specifikke programmer og tjenester bruges til at nå ud til de mest udstødte (hjemløse, tidligere straffede, psykisk syge og narkomaner) og hjælpe dem med at blive reintegreret i samfundet. 11 Se Kommissionens henstilling aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet (2008/867/EC) og arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om implementation [SWD(2017) 257 final]. 12 Se Det europæiske semester: Temablad om aktive arbejdsmarkedspolitikker. 13 Se Det europæiske semester: Temablad om sundhed og sundhedssystemer. Side 5 EU- 28=0

6 Figur 2 Personer udsat for fattigdomsrisiko eller social udstødelse (2016): standardiserede værdier Kilde: Eurostat, EU-SILC, onlinedatakode: tsdsc100 Data for Irland var endnu ikke tilgængelige på tidspunktet for denne offentliggørelse, og derfor anvendes tal. Medlemsstaterne råder over en række politiske redskaber, som kan bruges til at forbedre deres sociale resultater. Eksempelvis: tilvejebringe effektive uddannelsessystemer og systemer for livslang læring for alle 14, så alle kan opnå de færdigheder, de skal bruge for at komme ind på og udvikle sig på arbejdsmarkedet, sikre, at børn fra socialt dårligt stillede familier får lige muligheder, og at lavtuddannede får lige adgang til livslang læring vedtage skattepolitikker 15, som giver alle aktører (arbejdstagere, arbejdsgivere og iværksættere) incitament til at engagere sig fuldt ud i økonomiske aktiviteter indføre lønfastsættelsespolitikker 16, der sikrer tilstrækkelige indkomster og samtidig tager hensyn til virkningerne på konkurrencedygtighed og jobskabelse sikre tilstrækkelige og bæredygtige pensioner 17, også ved at vedtage aktive aldringspolitikker vedrørende beskæftigelse, deltagelse og fremme af en uafhængig tilværelse. I gennemsnit er pensionister i Unionen mere beskyttet mod fattigdom eller social udstødelse end befolkningen som helhed vedtage lovgivning mod forskelsbehandling for at fjerne de hindringer, som specifikke grupper 14 Se Det europæiske semester: Temablad om færdigheder og arbejdsmarkedet. 15 Se Det europæiske semester: Temablad om skattesystemer og skatteforvaltning. 16 Se Det europæiske semester: Temablad om lønfastsættelsessystemer. 17 Se Det europæiske semester: Temablad om pensionssystemernes tilstrækkelighed og bæredygtighed. Side 6

7 møder, når de søger job, leder efter en bolig eller ønsker at udøve deres sociale rettigheder. 4. POLITISK STATUS I FORSKELLIGE LANDE 4.1. Forbedring af effektiviteten og virkningen af indkomststøtte Sociale overførsler og skatter omfordeler indkomst mellem personer og husstande. De kan have stor indvirkning på fattigdom og indkomstulighed. I 2015 nedbragte udgifter til sociale ydelser 18 (minus pensioner) andelen af fattige i Unionen fra 25,9 % til 17,3 %. Virkningen af social beskyttelse varierer dog betydeligt inden for Unionen fra under 7 % i Bulgarien, Cypern, Estland, Grækenland, Italien, Letland, Polen og Rumænien til mere end 25 % i Belgien, Danmark, Finland og Irland (se figur 3). Ud over niveauet af sociale overførsler har udgifternes effektivitet og virkning også betydning, dvs. at udgifterne sikrer de bedste økonomiske resultater (effektivitet) med de laveste omkostninger og med maksimal afsmitning på beskæftigelse og vækst (virkning). Forskelle i de sociale udgifters effektivitet og virkning afhænger af flere faktorer. Der er for det første stor forskel i niveauet af fattigdom og ulighed inden sociale overførsler afhængigt af fordelingen af oprindelig indkomst (dvs. indtægt fra arbejde, herunder fra selvstændig beskæftigelse, kapitalindkomst og pensioner 19 ). Segmenterede og polariserede arbejdsmarkeder 20 skaber ofte højere niveauer af ulighed inden overførsler, hvilket kan kræve mere omfordeling. 18 Sociale ydelser omfatter opdelt efter funktion: alders- og efterladteydelser (pensioner), sygedagpenge, sundhedsydelser og handicapydelser, familie- og børneydelser, arbejdsløshedsydelser, boligydelser og ydelser vedrørende social udstødelse. 19 Pensioner anses for oprindelig indkomst, fordi de omfordeler indkomst i løbet af et liv. 20 Segmentering er en situation, hvor en gruppe velbeskyttede arbejdstagere findes side om side med en gruppe arbejdstagere i dårligere betalt og mere usikker beskæftigelse, uden at sidstnævnte har mulighed for at forbedre deres situation. Side 7

8 Virkning af sociale overførsler (minus pensioner) på reduktion af fattigdom - ændring i forhold til 2015 Figur 3 Virkningen af sociale overførsler* på reduktion af fattigdom, 2016 og ændring i forhold til det foregående år 6, ,0 LV FI EE 2,0 HU PL DE RO AT SI SE 0,0 UK EL MT CY DK LT FR IT y = 0,0232x - 1,6189 PT CZ R² = 0,0103-2,0 ES BE -4,0 BG SK LU -6,0 NL HR -8,0 Virkning af sociale overførsler (minus pensioner) på reduktion af fattigdom Der er for det andet betydelige forskelle i omfanget af og strukturen for udformningen af udgifterne til social beskyttelse, som kan forklare forskellene i de omfordelende virkninger på tværs af indkomst- og befolkningsgrupper. Centrale elementer omfatter udgiftssammensætningen efter funktion og type, skattesystemets progressivitet, kombinationen af universelle og indtægtsbestemte ydelser og udgifternes "arbejdsmarkedsvenlighed" (dvs. hvorvidt de støtter integrationen på arbejdsmarkedet og tilskynder til at arbejde) Specifikke områder af social beskyttelse Ud over arbejdsløshedsydelser 21 bruges der også mindsteindkomstordninger (f.eks. sikkerhedsnet som en sidste udvej) til at støtte de mest udsatte personer. For at sikre optimal virkning er det vigtigt, at disse ordninger integreres med andre politiske redskaber. Dette omfatter: sammenkobling af mindsteindkomstordninger med aktive arbejdsmarkedspolitikker for at undgå, at personer ikke har incitament til at arbejde eller fanges i inaktivitet strømlining af mindsteindkomstordninger i forhold til andre sociale beskyttelsestjenester (f.eks. boligydelse, sundhedspleje og børnepasning) med henblik på at lette adgangen, maksimere anvendelsen og sikre konsistensen (f.eks. undgå overlapning mellem ydelser). 21 Se Det europæiske semester: Temablad om arbejdsløshedsydelser. Side 8

9 Børne- og familieydelser kan i høj grad medvirke til at reducere fattigdom blandt modtagerne. Deres fattigdomsafbødende virkning varierer fra medlemsstat til medlemsstat, idet børne- og familieydelser reducerer børnefattigdom markant i Finland, Irland, Det Forenede Kongerige og Tyskland og kun i begrænset omfang i Spanien, Portugal, Grækenland, Polen, Bulgarien og Italien. Figur 4 Fattigdomsreducerende virkning af familieydelser og børneydelser til børn i alderen 0-17 år Kilde: Eurostat, EU-SILC UDB 2013 Side 9

10 Krav til mindsteløn bruges i mange EU-medlemsstater til at bekæmpe fattigdom hos personer i beskæftigelse. I flere medlemsstater ligger mindstelønnen imidlertid under fattigdomstærsklen. I 2016 havde 22 EU-medlemsstater en national obligatorisk mindsteløn fastsat af regeringen. I de resterende seks EU-lande fastlægges de nedre løngrænser oftest ved kollektive overenskomster på sektorniveau og omfatter en stor andel af arbejdsstyrken. Dette er tilfældet i Østrig, Cypern, Danmark, Finland, Italien og Sverige Fattigdom hos personer i beskæftigelse I var andelen af personer i beskæftigelse udsat for fattigdomsrisiko stabil med 9,5 %, men stadig højere end niveauet 23. Andelen af personer i beskæftigelse udsat for fattigdomsrisiko varierede meget i Unionen, fra 4,0 % i Tjekkiet til 18,6 % i Rumænien og 13,4 % i Grækenland. Ikkestandardmæssige arbejdstagere har lavere lønninger end standardmæssige arbejdstagere. Nogle lavtlønnede arbejdstagere kan kompensere for den lavere løn med længere arbejdstid, men ufrivilligt deltidsarbejde forstærker virkningen af lavere løn. Andre faktorer, der påvirker andelen af personer i beskæftigelse udsat for fattigdomsrisiko omfatter husstandssammensætning og modtagelse af sociale overførsler. Hvis husstanden omfatter andre arbejdstagere eller ældre, kan det tilføre husstanden yderligere indkomst i form af løn eller aldersydelser. Sociale overførsler kan øge husstandens disponible indkomst og reducere fattigdomsrisikoen for personer i beskæftigelse. Der er også forskelle mellem personer, som er aktive på arbejdsmarkedet: De selvstændige er udsat for en større risiko for fattigdom end lønmodtagere, mens deltidsansatte er udsat for en større risiko for fattigdom end fuldtidsansatte data for EU-28 og for Irland var ikke tilgængelige på tidspunktet for denne offentliggørelse. 23 EU-27, data for Kroatien foreligger ikke for ESDE 2016, s. 84. Side 10

11 Figur 5 Fattigdom hos personer i beskæftigelse i 2008, 2012 og 2015 Note: Ansatte personer i alderen år. Ingen data for 2006 for Kroatien (2009 anvendt i stedet). "EU" henviser til EU-27 i 2006 og til EU-28 i de øvrige år. Kilde: Eurostat, [ilc_iw01] 4.4. Adgang til kvalitetsydelser Adgang til kvalitetsydelser som f.eks. børnepasning, bolig, sundhedspleje, langtidspleje og uddannelse bidrager til social inklusion. Adgang til billig børnepasning af høj kvalitet er f.eks. afgørende for at give børn de bedste chancer i livet uanset deres sociale baggrund og letter forældrenes integration på arbejdsmarkedet. Det er imidlertid dokumenteret, at de mest sårbare børn (f.eks. børn fra lavindkomstfamilier eller familier længst væk fra arbejdsmarkedet, romabørn, børn med migrantbaggrund og børn med handicap) generelt deltager mindre. Dette lave niveau for deltagelse i børnepasning skyldes en række faktorer som f.eks. tilgængelighed og adgang (navnlig i landdistrikter), økonomisk overkommelighed, berettigelse og forældrenes valg. Eksempelvis kan udgifterne til børnepasning kombineret med forældrenes lave løn også være en alvorlig hindring for adgangen til børnepasningstjenester i f.eks. Bulgarien, Tjekkiet, Irland, Letland, Litauen og Slovenien, hvor enlige forældre med dårlige lønudsigter ikke har tilstrækkeligt økonomisk incitament til at deltage på arbejdsmarkedet og ikke udnytter muligheden for børnepasning. Tilstrækkelig adgang til familietjenester og andre tjenester er også afgørende for at sikre velfærden for børn, som vokser op under dårlige vilkår. Adgang til sundhedspleje af høj kvalitet 25 fra en tidlig alder er afgørende for, at mennesker kan vokse, leve sundt og bidrage til samfundet. Fattigdom og ulighed i adgangen til sundhedspleje kan føre til sygdom, manglende arbejdsdygtighed, afhængighed, øget fattigdom og udstødelse. I de fattigste EU-regioner er et barns risiko for at dø inden sin første fødselsdag mere end fem gange så høj som i de rigeste regioner, mens forskellen i forventet levetid mellem de fattigste og rigeste personer i nogle medlemsstater når op på ti år. 25 Se Det europæiske semester: Temablad om sundhed og sundhedssystemer. Side 11

12 Særligt sårbare personer, f.eks. ældre og personer med handicap, kræver særlig opmærksomhed. Ved at sikre, at sådanne personer har adgang til sundhedstjenester så tæt på deres bopæl som muligt (også i landdistrikter), kan institutionalisering undgås. Mangel på passende boliger, man kan betale, er et andet emne, der giver anledning til stigende bekymring i offentligheden. I 2015 levede 4,9 % af den europæiske befolkning i husstande, som lider alvorlige boligafsavn 26, mens 11,3 % af husstandene brugte mere end 40 % af deres disponible indkomst på bolig. En ny profil for hjemløse er også ved at træde frem. Den består af kvinder, familier med børn, unge og personer med migrantbaggrund. Politiske midler til afhjælpning af dette problem omfatter adgang til socialt boligbyggeri eller boligstøtte af god kvalitet, beskyttelse mod udsættelse og tilbud om husly og tjenester til hjemløse med henblik på at fremme deres sociale inklusion. Dato: 30. oktober Målt som den andel af befolkningen, der bor i boliger, som betragtes som overfyldte, og som samtidig er kendetegnet ved mindst ét af følgende forhold: utæt tag, mangel på bad, bruser eller indendørs toilet med udskylning eller en bolig, der vurderes at være for mørk. Side 12

13 BILAG Tabel 1 Personer udsat for fattigdomsrisiko eller social udstødelse 2008 og 2016 % af den samlede befolkning i tusinder EU * 23,7 23, Østrig 20,6 18, Belgien 20,8 20, Bulgarien 44,8 40, Kroatien : 27,9 : Cypern 23,3 27, Tjekkiet 15,3 13, Danmark 16,3 16, Estland 21,8 24, Finland 17,4 16, Frankrig 18,5 18, Tyskland 20,1 19, Grækenland 28,1 35, Ungarn 28,2 26, Irland 23,7 : : Italien 25,5 29, Letland 34,2 28, Litauen 28,3 30, Luxembourg 15,5 19, Malta 20,1 20, Nederlandene 14,9 16, Polen 30,5 21, Portugal 26 25, Rumænien 44,2 38, Side 13

14 Slovakiet 20,6 18, Slovenien 18,5 18, Spanien 23,8 27, Sverige 14,9 18, Det Forenede Kongerige 23,2 22, * Data for 2008 omfatter ikke HR, data for 2016 er anslået og omfatter ikke IE : foreligger ikke Kilde: tsdsc100 Side 14

15 Tabel 2 Fattigdomsindikatorer: Landesammenligning Andel udsat for fattigdomsrisiko eller social udstødelse (AROPE), andel udsat for fattigdomsrisiko (AROP), andel udsat for alvorlige materielle afsavn (SMD) (% af befolkningen), husstande med meget lav arbejdsintensitet (VLWI) (% af befolkningen i alderen 0-59 år), EU, euroområdet og individuelle medlemsstater, At risk of poverty or social exclusion At risk of poverty Severe material deprivation Very low work intensity CZ CZ CZ CZ SE SE SE SE NL NL NL NL FI FI FI FI FR FR FR FR DK DK DK DK AT AT AT AT SK SK SK SK LU LU LU LU SI SI SI SI DE DE DE DE BE BE BE BE MT MT MT MT EA19 EA19 EA19 EA19 PL PL PL PL UK UK UK UK EU28 EU28 EU28 EU28 EE EE EE EE IE IE IE IE PT PT PT PT HU HU HU HU ES ES ES ES IT IT IT IT CY CY CY CY HR HR HR HR LT LT LT LT LV LV LV LV EL EL EL EL RO RO RO RO BG BG BG BG 2015 (decrease) (increase) neutral neutral Note: Kilde: Grønne bjælker angiver et fald mellem 2012 (hvor de lysegrønne bjælker stopper) og 2015 (hvor de mørkegrønne bjælker stopper). Røde bjælker angiver en stigning mellem 2012 (hvor de lyserøde bjælker stopper) og 2015 (hvor de mørkerøde bjælker stopper). Grå bjælker angiver lille eller ingen ændring. AROPE kombinerer AROP, SMD og VLWI. Længden af komponenternes bjælker svarer ikke nødvendigvis til længden af AROPE-bjælken, fordi komponenter overlapper i AROPE og i de enkelte komponenter. Året henviser til året for EU-SILC-undersøgelsen. "Indkomstmål" er fra det foregående år. AROPE og AROP: indkomst fra det foregående år. SMD: indeværende år. VLWI: status i det forgangne år. For Bulgarien og Estland er der datamangler i serien for 2014 (Bulgarien: AROPE og SMD; Estland: AROPE, AROP og VLWI) Eurostat, EU-SILC (ilc_peps01. Ilc_li02, ilc_mddd11, ilc_lvhl11) Side 15