Fra de gamle protokoller 1970 til 1978

Transkript

1 Fra de gamle protokoller 1970 til 1978 Den fortsatte opsummering af foreningens opståen og virke gælder de næste 8 år. Opsummeringen er sket ved gennemlæsning af protokollen det går fra omtale af bestyrelsesmøde den 20. oktober 1970 til protokollens sidst refererede bestyrelsesmøde den 31. januar Mine bemærkninger og kommentarer er skrevet i kursiv. Hilmar Jensen 1

2 På bestyrelsesmødet den 20. oktober 1970 besluttedes det at fortsætte arbejdet med yngelpleje i lighed med tidligere. Igen blev der indkøbt rogn fra Bornholm til udklækning i Thingbæk dambrug, sammen med den rogn der blev resultatet af elfiskeriet den 14. november. Planlægningen af generalforsamlingen resulterede i at bestyrelsen ville fremsætte et forslag om at denne kunne ekskludere medlemmer der ikke straks udsatte undermålsfisk. Forslaget blev senere vedtaget. Bestyrelsen var på dette tidspunkt. Formand Lykke Madsen Kasserer Emil Andersen Sekretær Ernst E. Kai Henning Stoustrup K. K. Brandt Holger P. Nielsen Carl Eriksen På generalforsamlingen i 1970 kunne formanden berette om, at fangsterne ikke havde været så store. Fangster ved kysterne, grødeskæringen og forurening får skylden. 10½ liter rogn blev til de stk. sættefisk der blev sat ud i årets løb. Formanden kunne i år glæde sig over at de aftaler der var indgået med Amtet i forbindelse med grødeskæringen var blevet overholdt. Hvilket havde betydet at der var flere dage til fiskeri. Lindenborg gods og Louisendal havde stillet arealer til rådighed hvor den optagne grøde kunne lægges. Mårup på Louisendal forsøger senere at bruge grøden til foder til sine dyr. I 1970 må der havde været opfattelse at der har været en del forureninger uden at de har været særligt farlige for bestanden. Der blev i hvert fald foretaget en grundig undersøgelse af forholdene i åen. Denne undersøgelse blev betalt af foreningen. Efterfølgende udtaler Magister Knud Larsen Hvor er det dog, stort set en ren å. Den kan i godt være tilfreds med. De få skønhedspletter den har lod sig nok fjerne, men spørgsmålet er om det er ulejligheden værd, da de syntes at være uden betydning for fiskeriet Samtidig er der nu lavet en ny udsætningsplan for ½ års fisk. En forurening fra Vaarst var dog så alvorlig at man på Louisendal fandt det uforsvarligt at lade kreaturerne drikke af åvandet. Efterfølgende viste det sig at det ikke var åen, men Hovedgrøften der var forurenet. Foreningen ansøger igen om at få februarfredningen fjernet. Tyvfiskeriet har i 1970 haft et betydeligt omfang. Der omtales både der sejler på åen om natten. Der var også meldinger om garn i åmundingen, men uanset hvor ofte Fiskerikontrollen har været der, har de ikke kunne finde ulovlige garn. Etablerede natpatruljer observerer heller ikke nogen ulovligheder. Formanden benytter lejligheden til at beklage sig over, at der er for få som indberetter fisk til foreningens 3 pokaler, hvilket betyder at de ikke kommer ud hvert år. Foreningen har købt for 3.000,- kr. obligationer i Danmarks Sportsfiskerforbund for at hjælpe dem med den dårlige økonomi. Forbundet havde udstedt obligationer for ,- kr. Lodsejernes ret til at fiske blev beskrevet som: Lodsejerne og deres liggende gæster har ret til at fiske i åen. Referatet fra bestyrelsesmødet den 22. marts 1971 indeholder for første gang lidt regnskabstal. Af dem fremgår at foreningen har en kassebeholdning på kr. og en obligationsbeholdning på 2.700,- kr. Dog ville man være nødt til at tage af den opsparede kapital når de oplyste regninger skulle betales. Foreningen får en løftet pegefinger fra Amtsvandvæsenet fordi man har etableret en grødespærring af telefonpæle. De lover dog at se på spærringen med Venlige øjne 2

3 Foreningen beslutter den 8. september 1971 at indkalde samtlige foreninger ved Lindenborg Å for at drøfte forhold af fælles interesse, så som grødeskæring, yngelpleje med mere. På det efterfølgende møde den 5. oktober 1971 deltog: Nordjysk Lystfiskeriforening, Fiskeriselskabet Refsnæs, Fjellerad Fiskeriforening, Fiskeriforeningen Haalsbro, Støvring Sportsfiskeriforening, Sportsfiskeriforeningen Flamsted/Gerding, Buderupholm Sportsfiskeriforening, Komdrup Sportsfiskeriforening og Haals Sportsfiskeriforening. På mødet blev det vedtaget at nedsætte et udvalg med en repræsentant fra hver forening til at tage sig af alle vore fælles problemer. Denne gang sender Støvring Sportsfiskeriforening 1.000,- kr. til vor yngeludsætning. Haalsbro havde tidligere sendt 250,- kr. På generalforsamlingen i 1971 omtaler formanden en speciel og modbydelig form for forurening. Der er medlemmer, måske kun et enkelt, som hænger små skrubbere op i pigtråden. I beretningen omtaler han også forureninger i kloakgrøften fra Storvorde by, og fra Gudumlund Mejeri. Arbejdet med at få udvidet fredningsbæltet ved åens udløb er gået i gang. Lodsejerne støtter arbejdet, der kommer positive tilkendegivelser fra Fiskeriministeriet. Foreningen har i årets løb udvidet sin stab af fiskeribetjente til 4. I 1971 havde man også problemer med ukontrolleret sejlads på åen. Som vi nu døjer med kanosejlads, drejede det sig den gang om roklubberne i Aalborg. Herfra har grupper af robåde været oppe i åen og gået i land uden tilladelse, på nogle steder har de overnattet. Foreningen havde et møde med bestyrelsen for roklubben og de lovede bod og bedring. Senere modtager foreningen en skriftlig klage fra en lodsejer, den videregives til roklubben. I formandens omtale af Sportsfiskerforbundet oplistede han de områder som de beskæftigede sig med, og paradokset der også var den gang lystfiskere og kun medlemmer. Lykke Madsen afgår som formand og i stedet vælges Erik Mahler. Generalforsamlingen beslutter at regnskabet skal forelægge skriftlig til alle medlemmer. Foreningen får aftale om 700 meter nyt fiskevand i Volsted. Elfiskeriet sætter rekord med hele 164 fisk. Fiskene udsættes uden at blive strøget idet foreningen ifølge biologerne skal købe fisk til udsætning. I 1971 omtales kraftige uoverensstemmelser der er mellem forskellige videnskabsfolk om Lindenborg Ås tilstand. På den en side personificeret ved Magister Knud Larsen og på den ved dr. Phil. Anker Nielsen. Det bliver besluttet at indbyde de to til et møde hvor de hver især kan fremkomme med deres standpunkter og påstande. Mødet aflyses senere på grund af manglende interesse i at deltage fra Anker Nielsen. På et møde mellem De samarbejdende foreninger ved Lindenborg Å blev det besluttet at samtlige foreninger skulle deltage i udgifterne ved yngeludsætning med 38,- kr. pr. medlem. Foreningen beslutter at søge Aalborg Kommune om tilskud til udsætningerne da der er nedgang i medlemstallet. I 1972 bliver Støvring Losseplads anmeldt til Kredslægen på grund af forurening. Lossepladsen lukkes efterfølgende. Der sker senere en forurening ved Sejlstrup. En forurening i Sejlflod resulterer i politianmeldelse. Afløb fra Vaarst og Fjellerad gav også anledning til problemer. Omlægning af A 10 ved Gravlev betyder at surt mosevand, slam og sandaflejringer ødelægger alle gydepladser. Foreningen kræver mellem 100 og ,- kr. i erstatning. Foreningen forhandler om meter nyt fiskevand ved Louisendal. 3

4 Kongerslev Komdrup Fiskeriforening giver 400,- kr. til oprensning af renden ved fjorden. Sportsfiskerforbundet ønsker på trods af løfter herom, ikke at arbejde for foreningens synspunkter omkring fredning og mindstemål, men ville stå frit. Yderligere et medlem udpeges til fiskeribetjent. Buderupholm Lystfiskeriforening deltager i yngeludsætningen med 200,- kr. Haalsbro Konsortiet deltager med 350,- kr. i udsætningsarbejdet. Generalforsamlingen i 1972 afholdes for første gang i Vejgaardhallen. Formanden kunne glæde forsamlingen med at der nu var nye tider for grødeskæringen. Det var blevet lovet, at man nu i 1973 ville skære i 14 dage og 14 dage fri, hertil hele oktober som skæringsfri periode. Årsagen er indkøb af en maskine til brug ved klipningen. Samtidig ville grødeskæringsplanen blive tilsendt forud sådan at ferie og fiskeriet kunne planlægges. Fredningsbæltet ved åmundingen udvides fra 4 til 500 meter. Storvorde-fiskerne (Erhvervsfiskere) og Fiskeriinspektoratets skib Havørnen hjalp til inden placeringen blev rigtig. Senere bliver der i 1974 udarbejdet en ny bekendtgørelse der fastsætter nye grænser for fredningsbæltet. I øjeblikket er medlemmer af lystfiskeriforeninger langs åen. I foreningens erstatningssag vedrørende forurening med videre ved Gravlev, bliver man tilbudt ,- kr. i erstatning. Beløbet modtages. Det opgjorte tab var ,96 kr. men dokumentationen for tabet er mangelfuld. Kassereren fremlægger på bestyrelsesmødet en medlemsliste der viser at der er mistet 92 medlemmer, hvilket presser foreningen økonomisk. Der omtales forsøg med at oprette en B- medlemsordning, uden at den er beskrevet yderligere eller omtales senere. Foreningen får nyt fiskevand i Voldsted, nærmere betegnet det sidste stykke op mod Skiveren på Volstedsiden. På generalforsamlingen i 1973 oplyses at der af kontingentet er brugt 70,- kr. pr. medlem til udsætninger. Formanden glæder sig over at det for første gang i mange år var muligt at fange en sommerfisk, hvilket skyldes den nye skæringsplan. Formanden efterlyser folk med telefon, bil og gode armkræfter til hjælp med at fange tyvfiskere blandt andet ved Gravlev, hvor der var sat garn ud. Generalforsamlingen indføjer bestemmelser for juniormedlemskab i lovene. Ligeledes at der, ved indmeldelse efter 15. august, kun skal betales halvt medlemskontingent. Samtidig blev det vedtaget et forslag skal være bestyrelsen i hænde 3 dage før generalforsamlingen, og ikke som det var gældende at forslag kunne stilles på generalforsamlingen. Formanden henvender sig til Ferskvandsfiskeriforeningen for at få denne forenings støtte til ændring af fredningstiderne. Den årlige geddetur omtales, er ikke nævnt tidligere som en tilbagevendende aktivitet. Der modtages 820,- kr. fra Blenstrup Lystfiskeriforening til udsætningsarbejdet. Kontrakten på Ågård er sagt op af ejeren. Kontrakten ved Fabriksgaarden er ligeledes sagt op. 4

5 Foreningen anskaffer et nyt elfiskeapparat. Generalforsamlingen i 1974 blev af formanden indledt med at omtale det gode fiskeri der havde været hele året, dog undtaget oktober måned. Grøden var igen i år ikke et problem, kun med 2 dage var perioderne en enkelt gang overskredet. Renden var blevet åbnet for en beskeden sum på 7.000,- kr. Yngelplejen var i årets løb blevet tilført 4.400,- kr. fra de andre foreninger langs åen. I 1974 blev der ikke udsat yngel på grund af at der skulle laves bestandsanalyse. Ved elfiskeriet blev der fanget 210 havørreder kun 1/3 del var over 40 cm. De blev alle genudsat. Årsagen til de mange små fisk mentes at være fordi der blev elfisket i januar måned i stedet for som normalt i december. Formanden udtrykker utilfredshed med at Sportsfiskerforbundet undlader at arbejde for indskrænkningen af fredningsperioden og garnfiskeriet, da man helt er fokuseret på fisketegnet. For at få viden om de regler man arbejder med for fisketegnet har man været nødt til at anvende Offentlighed i forvaltningen idet der ikke kan fås oplysninger i forbundet. Efter at have modtaget materialet konkludere formanden at der er noget fundamentalt galt i forbundet og han udtrykker mistillid til forbundets vilje og evne til at fremme Nordjysk Lystfiskeriforenings interesser. De første meldinger om fangst af laks er begyndt at komme. De indberetninger der har været viser at der er fanget 12 i åen, 9 i Limfjorden (erhvervsfiskere), 9 i Kattegat heraf 2 ved sverigeskysten, 1 ved Lindenæs i Norge. Formanden undrer sig over at der ingen indberetninger er fra bierhvervsfiskerne. Bestyrelsen indfører på bestyrelsesmødet den 20. januar 1975 et loft for juniormedlemmer på 75. Bortset fra medlemmers børn. Foreningen klager via Fiskeriministeriet over Støvring Kommunes oprensning af åen ved Gravlev. Gydepladser er blevet fjernet. 10 medlemmer indsender anmodning om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling. Årsagen er på grund af formandens udtalelser om Danmarks Sportsfiskerforbund, og efterfølgende fremsendelse af brev til Fiskeriministeriet fra foreningerne langs åen. Grundlaget for dette brev, er DSF behandlingen af forslag om fisketegn og garnfiskeri. Et brev der får DSF til at true med ekskludere NL af forbundet. Dagsordnen er: Mistillidsvotum til bestyrelsen. På den ekstraordinære generalforsamling var fronterne trukket op. Der var allerede kampvalg om dirigentposten. Forbundsformand Georg Poulsen var indbudt og deltog i generalforsamlingen og debatten. Formanden aflagde en 7 sider lang redegørelse om forløbet. Efter en debat med skarpe synspunkter gik man til afstemning. Ved den efterfølgende skriftlige afstemning stemte 69 for mistillid og 84 imod. Resultatet af afstemningen medfører at et bestyrelsesmedlem trækker sig. Foreningen tilbagekalder efterfølgende brevet sendt til ministeriet. At forsamlingen ikke udtaler mistillid til bestyrelsen, må vurderes ud fra, at DSF tydeligvis og bekræftet på mødet, ikke har informeret foreningen om lovarbejdet, til trods for anmodninger herom. Døde fisk anmeldes drivende i åen. De sendes til undersøgelse på Biologisk Station. Resultatet af undersøgelsen medfører ingen yderligere indsats. Optagelse af juniorer suspenderes, der er stadigvæk stor søgning. 5

6 På den ordinære generalforsamling i 1975 omtaler formanden Amtets planer for fastsættelse af åens affaldsmodtagelse (recipientskvalitetsplan) Foreningen har mistet ca. 360 meter fiskevand foruden, parcellerne er overtaget af et konsortium af garnfiskere, formodentlig som en hævnakt på foreningen m.h.t. fredningsbæltet. I foreningens kamp for fredning fra 16. november til 15. januar ser nu ud til at lysning er på vej, en undersøgelse fra Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser peger på en fredning lig vore ønsker. En af lodsejerne har iværksat salg af dagkort. Foreningen modtager 1.240,- kr. fra dette salg. Foreningens regnskab er for første gang med i protokollen. Det viser indtægter på ,- kr. og udgifter på ,- kr. og viser at foreningerne Fjellerad, Haals, Haalsbro og Blenstrup har ydet tilskud til yngelarbejdet. Generalforsamlingen vedtog at ændre antallet af medlemmer der skal til for at indkalde til ekstraordinær generalforsamling fra 10 til 50. Foreningen har i 1975 indledt samarbejdet med Brønderslev Lystfiskeriforening og Pirken om dannelse af en forening med fiskevand i Ryå fra Vildmosebroen til udløbet. Det økonomiske grundlag skal skaffes til veje ved udstedelse af dag og ugekort til turister. På generalforsamlingen anmodes 2 medlemmer om at melde sig til bestyrelsesarbejdet i Ryå. Kjeld Christensen melder sig som den første (Kjeld er en af foreningens kontrollanter) Efterfølgende melder Jens Chr. Mikkelsen sig. Deres første opgave er at få lavet aftaler med samtlige lodsejere ved åen. Den 2. december 1976 kunne de meddele bestyrelsen i NL at de var færdige med at forhandle kontrakter og alle var i hus. Disse to indtræder i bestyrelsen for SNR. Bestyrelsen beslutter et forsøg på at leje geddevand ved Uggerhalne. Dette forsøg mislykkedes. Foreningen får af Amtet lov til at opstille synlige risvaser i åen for at danne skjul og læsteder for fiskene. Fra Støvring Fiskeriforening forlægger der et forslag til samarbejde om fiskeplejen af fiskebestanden i Lindenborg Å. Da forslaget er identisk med et af NL fremsat forslag i 1970, kan foreningen kun tiltræde dette. Desværre udebliver halvdelen af foreningerne ved det afholdte møde, hvorfor der bliver afholdt et nyt møde senere på året. Den 14. september 1976 tager foreningerne initiativ til at danne Lindenborg-Foreningernes- Samvirke. Der er ca medlemmer i foreningerne. Det vedtages at betale 25,- kr. pr. medlemmer til en fond til udsætninger. Formanden bemærker dog i den efterfølgende beretning at foreningen må spæde til så længe man ikke er kommet op på de nødvendige 40-50,- kr. Overfredningsnævnet beslutter at foreningen hus nedenfor Højspændingen skal fjernes senest 1. august Broen ved Volsted er brudt sammen, og det besluttes at bygge en ny. Den 27. oktober 1976 modtager foreningen meddelelse fra Fiskeriministeriet om at fredningstiden nu er fra 16. november til 15. januar. Beretningen for 1976 indeholdt bemærkninger om at oprensningen af renden betyder et mere jævnt fordelt fiskeri. Der var glæde over at grødeskæringen var stoppet en uge før planlagt. Man havde samtidig indledt et forsøg med at gøre åen selvrensende ved at at lade kanterne vokse ud i et kontrolleret omfang. Det pågældende forsøg er meget lig den strømrendeskæring der nu praktiseres i åen. Foreningen er utilfreds med at de sættefisk som Limfjordssammenslutningen har udsat ved mundingsudsætning er bækørreder og ikke af åen egne havørreder. En person var blevet antastet under fiskeri med kastenet efter ørred. Da der var tale om lodsejerfamilie slap han med en advarsel. 6

7 På generalforsamlingen var der 2 forslag om fredning af nedfaldsfisk. Forslaget om fredning i perioden 16. januar til 31. marts blev vedtaget. Der var også forslag om stop for fiskeriet fra 1½ time efter solnedgang til 1½ timer før solopgang. Dette forslag blev forkastet. NL må bestemme meget ved åen, da det af bestyrelsesreferat tydeligt fremgår at det er den der bestemmer hvornår lodsejerforeningen skal have generalforsamling. Foreningen yder ekstra tilskud til DSFs lokale arbejde. På bestyrelsesmødet den 26. april 1977 godkender bestyrelsen de endelige love for Nedre Ry Å. Ryå-udvalget får et tilskud til arbejdet på 3.200,- kr. Beretningen på generalforsamlingen den 17. november 1977 indledes sædvanen tro med en omtale af fiskeriet. Sommersæsonen var meget givende, vejret havde dog forhindret et godt grønlænderfiskeri i januar og februar. Formanden henstiller til at man undgår enhver offentlig snak om det tabte fiskevand ved Storvorde for ikke at besværliggøre generhvervelsen. Grødeskæring havde ikke været god, idet der på en del strækninger var skåret alt for hårdt. Amtet lovede bod og bedring. At klipningen havde været Sjusket med det resultat at der var efterladt bræmmer og grødeduske i åløbet, fandt formanden positivt, idet det gav mulighed for at fiske andre steder end de sædvanlige. Som områder der kunne anbefales, fordi de ikke var så overrendte var Det flade, Gudumholm/Sejlflod og Louisendal samt Volsted. Beretningen indeholder for første gang direkte forurening i form af gylle. Ved Sejlflod/Storvorde er der fundet døde ål. Desværre er det ikke lykkedes foreningen at overbevise Limfjords Sammenslutningen om at det er fisk fra åens egen stamme der skal udsættes. De udsatte fisk bækørreder er fra Vejle Å. Samarbejdet mellem foreningerne ved åen har fået en knast, idet Støvring Lystfiskeriforening hellere vel samarbejde med Limfjordssammenslutningen i stedet for foreningerne ved åen. De havde endda selv stillet et forslag herom. Dette får bestyrelsen til at vurdere om vi forsat vil blive ved med at betale for andres fiskefornøjelser. Udenlandske og danske fiskere der har købt dagkort til Støving Lystfiskeriforening optræder nu ved Storvorde. Hvilket i øvrigt stadigvæk kan opleves. DSF går igen imod foreningens ønsker om fredningstid. Efterfølgende indlæg på generalforsamlingen støtter foreningen og den nuværende fredningstid. Der er nu kommet en ny bro ved Volsted. Broen blev lavet af medlemmer på Aalborg Værfts arealer og efterfølgende fragtet til Volsted og samlet. Opsætningen af broen betød vandgang for Frode Jacobsen (Se hans fortælling om dette i Hvad Frode Jacobsen fortalte Ole Menne) Formanden finder det nødvendigt at omtale problemer med medlemmer der opretter Stadepladser ved gode sving og huller. Han opridser efterfølgende uskrevne love der bør efterleves. To forslag om forbud mod fiskeri og medefiskeri bliver forkastet. Det ene var forbud mod alt fiskeri i Volsted før 1. april. Det andet var forbud mod alt medefiskeri før 1. juni. Sammenslutningen ved Lindenborg Å har modtaget 1.200,- fra Blenstrup, 200,- fra Fjellerad, 1.000,- fra Kongerslev-Komdrup. 7

8 På det sidste bestyrelsesmøde i denne protokol besluttedes det at tildele et medlem en advarsel på grund af fangst af en undermåler. Vedkomne var indberettet af en af foreningens kontrollanter. Foreningens indkaldelse af samtlige foreninger ved åen den 8. september 1971 er den spæde start på det der senere i protokollen bliver omtalt som De samarbejdende fiskeforeninger ved Lindenborg Å Denne start bliver formodentlig kort, Der er ingen bemærkninger hvorfor samarbejdet ophører, men i 1976 tages der igen et nyt initiativ fra NL for at starte et formelt samarbejde i det der benævnes som Lindenborg-Foreningernes-Samvirke. Den 30. marts 1993 stiftes Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskeriforeninger ved Lindenborg Å, med senere navneforandring i 2011 til Lindenborg Å Sammenslutningen. At der sker en ny stiftelse af samarbejdet ved åen må igen betyde at der sker et stop i samarbejdet. 8

9 Budget Første budget i denne protokol er for året 1971 Indtægt: Kontingent ,- Indskud 5.000,- Tilskud renter m.m , ,- Udgift: Leje af fiskevand ,- Danmarks Sportsfiskerforbund ,- Generalforsamling og møder ,- Huse og gangbrædder 3.000,- Yngel og sættefisk ,- Fiskeriopsyn 500,- Kontorudgifter, papir, tryksager og porto 4.000,- Jubilæumsfond 1.500,- Diverse 2.500,- Overskud 500, ,- Sidste budget i denne protokol er for året 1978 Indtægter Kontingent ,- Kontingent juniorer 7.000,- Indskud 7.000,- Yngeltilskud 6.000,- Renter 4.000, ,- Udgifter Leje af fiskevand ,- Danmarks Sportsfiskerforbund 8.500,- Generalforsamling og møder ,- Huse og gangbrædder 4.000,- Yngelpleje ,- Gravning af rende ,- Forsikringer og plaquetter 1.500,- Kontorudgifter, papir, tryksager 6.500,- Porto 3.000,- Jubilæumsfonden 1.500,- Lodsejermøde 4.000,- Trykning af love og kort 3.000,- Diverse 1.000, ,- 9

10 Udsætning af yngel og sættefisk Årstal Antal yngel Antal sættefisk Bemærkninger smolt/laks (sættefisk) er udsat af Fiskerifonden Udsat fisk for ,- kr. uden antalsangivelse sættefisk bækørreder er udsat af Limfjordssammenslutningen 1977 Sættefiskene er laks klækket i Lindenborg Å Heraf laks Kendte medlemstal, kontingenter og indskud medlemmer medlemmer medlemmer Kontingent ,- kr. - Indskud 100,- kr. Kontingent ,- kr. Kontingent ,- kr. Kontingent ,- kr. 10