Furesø Agenda 21s høringssvar på forslag til Kommuneplan 2017

Transkript

1 30 3. oktober 2017 Furesø Agenda 21s høringssvar på forslag til Kommuneplan 2017 Det er glædeligt at miljøvinklen er blevet indarbejdet i alle kapitlerne, hvilket giver læseren en god fornemmelse af at Byrådet er seriøst indstillet på at følge op på en grøn omstilling på mange fronter. Denne struktur gør det vanskeligere at kommentere hele det store materiale systematisk, men vi vil dog gerne påpege nogle punkter, som i særlig grad rummer Agenda 21-temaer. Kapitel 1, Overordnede træk især med forbindelse til Kap. 5 Hurra for beskrivelsen af det væsentlige, nye begreb: Grøn mobilitet, der ikke fandtes i KP På s. 19 står at man gerne vil medvirke til at elbiler og delebiler erstatter en 'større del' af bilparken, men det forslår jo ingen steder, hvis ikke det også bliver præciseret i den liste som byrådet vil arbejde for i f.eks. kap. 5. Det nævnes kun i én sætning i kap. 5, s. 93, at man vil invitere den kæmpestore private bilpark i kommunen ved løbende at etablere ladepladser, og det er ikke nok. Kapitel 2, Byer og Centre og Kapitel 3, Boliger Det er for mangelfuldt, at Agenda-21-emner alene omtales under trafikforhold; under afsnittet 'Bebyggelser og byrum' s.54 pkt er ordet 'bymæssige kvaliteter' det eneste der peger i retning af centrale emner som energiforbrug, miljøvenlig renovering og bæredygtigt ressourceforbrug, herunder genbrug af f.eks. anvendelige byggematerialer. Affaldshåndtering er det ikke let at finde beskrevne intentioner om, men der burde vel netop i dette kapitel være et udsagn. I tæt lav rækkehusbebyggelse og i tæt centerstruktur volder det især problemer at finde fleksible løsninger af kildesorteret materiale, og den forventelige modvilje imod de nye ordninger kræver en vedholdende og positiv indsats. Mange af kommunens parcelhusejere har heldigvis allerede indrettet sig på de kommunale indsamlingsordninger på kreative og pæne måder, og det burde honoreres. Der er en tendens til at arkitektur kun begrænser sig til synlige overflader, og ikke inkluderer miljømæssig funktionalitet. Det er ret risikofrit, men realistisk, at man (s.16) 'så vidt muligt' vil bruge miljøvenlige byggematerialer i kommunalt byggeri, men godt, at man vil fremme at nybyggeri i øvrigt bruger miljøvenlige materialer og vedvarende energiløsninger. I praksis kan man jo ikke tvinge en bygherre til disse ting. Men vi synes at der godt kan præciseres hvad der menes, ud over at der som regel fokuseres på murstensnuancer, facadefarver og røde tegl. Materialer, der kræver stort vandforbrug ved fremstillingen må undgås, og der bør altid tænkes på mulighed for genbrug af materialer. Med hensyn til nybyggeri (Bilag 1) har FA21 ifm. høringssvar til LP121 argumenteret for at lavenergi-standard BR 2020 ikke nødvendigvis lever op til forventningerne om mindre energiforbrug. Endvidere giver murenes tykkelse endnu mindre rum til boligen. Vedvarende energiforsyning er under alle omstændigheder at foretrække. Kapitel 6, Landskab og Natur (- hvorunder landbrugserhverv omtales) I dette afsnit leder man forgæves efter intentioner om bæredygtig drift, ud over at der nævnes 'et mindre antal økologiske landbrug'. Cirkulær økonomi, genanvendelse og ressourceforbrug er også vigtige emner her. Kapitel 9 og 10, Klimapåvirkning og Klimatilpasning Side 191, linje 3 i den grå indledning er en uheldig formulering (Byrådet vil i fremtiden...') - der giver det billede, at Furesø Kommune egentlig kun gør hvad der kræves ovenfra. I stedet burde vi stille de skrappest mulige miljøkrav, især til nye bebyggelser, og derved i højere grad fremtidssikre vores kommune. Det er godt, at der nu udtrykkes faktuelle mål og årstal for 100 % VE (2035) og CO₂ -neutral transport i 2050, samt at man vil arbejde for at alle kommunens forbrugere skal reducere forbruget af ikke alene energi men også materielle ressourcer. FA21, formand Jane Lindum, - ny janelindum@gmail.com Violvej 22, 3500

2 3. oktober 2017 Men hvordan vil man opnå dette, uden energi fra både sol og vind? Som kommune burde vi overveje at investere i større stil i statslige havvindmøller eller andre kommuners møller. Dette kunne indføjes i det grå felt s. 195, hvor samarbejde med andre kommuner nævnes. Der åbnes mulighed for etablering af solenergianlæg på s. 195, og også i de kommunale krav til bæredygtighed i nye lokalplaner (bilag 1). Der er for tiden mange begrænsninger for praktisk etablering af især anlæg på eksisterende bebyggelse, og der mangler konkret information og demonstrationsanlæg, der kunne inspirere private (også nybyggere) til at gå i gang. Det burde være muligt at få de kommende bygherrer i Sydlejren til at etablere egnede tage med solceller, gerne som kollektive anlæg på fælleshusene. FA21 mener, at de helt nye muligheder for integrering af solenergi bør nyde større bevågenhed. Firmaet Recel arbejder i øjeblikket med spændende kombinationer af solceller + termisk energi, formet som pæne, evt. farvede tagflader (pvt-laminat), der ikke ligner de traditionelle solceller. Jordvarme vinder heldigvis ind, også i den eksisterende boligmasse, men fortjener endnu mere omtale (end s ff.) og, især fordi rentabiliteten i øjeblikket er mere gunstig for den enkelte parcelhusejer end de øvrige varmesystemer. Forbruget af materielle ressourcer: Drikkevandsforbruget er heldigvis faldet, og lavere end landets gennemsnitsforbrug men det kan og skal blive meget lavere, hvilket især kræver adfærdsændringer. Hvordan vil man arbejde for at dette kan opnås? (et 'fokus', som nævnt s. 192) er næppe nok. SOSU-medarbejdere er ikke de eneste der vasker op under rindende vandhaner, og lange bade er stadig tabu. Det bør kunne ændres! Overfladeafstrømningen er alt for stor. Befæstelsesgraden søges heldigvis minimeret (s. 196) men håbet er, såvidt vi kan se, de privates frivillige indsats for at erstatte deres nye terrassers og indkørslers flotte faste flisebelægninger med mere porøse belægninger. (s. 189) Kunne man mon vende denne mode ved at kommunen (eller måske Foreningen By og Land?) giver præmier til husejere, som faktisk forbedrer deres parcels nedsivning af regnvand, i stil med den årlige honorering af elegante arkitektoniske forbedringer? Ud fra intentionen om at undgå oversvømmelser kan det undre, at det lavtliggende moseområde i Jonstrup faktisk er blevet bebygget. Burde det ikke figurere på risikokortet som truet? Eller er det ny geologisk viden om lerlag i dette område, der er årsagen til udeblivelse af oversvømmelser? Med venlig hilsen, Jane Lindum / Furesø Agenda 21 FA21, formand Jane Lindum, - ny janelindum@gmail.com Violvej 22, 3500

3 31 Indsigelser/forslag til Forslag til Kommuneplan 2017 Vi fremsætter hermed følgende forslag til kommunens udarbejdede Forslag til Kommuneplan 2017: Overførsel af kommuneplanramme 1C4 til rammeområde 1B4 Rammeområde 1C4 har gennem årene udviklet sig til et rent boligområde med blot en enkelt erhvervsvirksomhed (liberalt erhverv). Vi foreslår derfor, at der sker en tilpasning af hele rammeområde 1C4, inkl. Gammelgårdsvej 6, ved indlemmelse af området i kommuneplanramme 1B4, som er gældende for området vest for Gammelgårdsvej. Dette vil medføre, at områderne på begge sider af Gammelgårdsvej får et mere homogent udtryk samt forhindre fremtidige gener fra erhvervsdrivende til glæde for beboere og brugere af daginstitutionen i nr. 15. Forslaget skal også ses i lyset af de fremkomne planer om, at Rema 1000 har planer om at etablere en meget lang bygning på Gammelgårdsvej med risiko for, at Gammelgårdsvej får et industrielt udtryk. Dette uanset at tegningerne af Rema 1000, som angivet i Lokalavisen, er rykket de af Lokalplanen påbudte meter tilbage fra skel. Fastholdelse af kommuneplanramme 1C5 Der ønskes fastholdt de gældende rammebestemmelser 1C5 (som omfatter Farum Hovedgade og 50A) som angivet i Forslag til Kommuneplan 2017, der angiver en bygningshøjde på højst 2 etager (maksimalt 8,5 m). Forslaget skal ses i lyset af en bekymring for, at den ændrede kommuneplan åbner for at bygge op i 4. sals højde tilsvarende Danske Banks højde, som beskrevet i Lokalavisen. Der vil være en væsentlig forskel i det visuelle udtryk og gene på højden af en tagryg på Danske Bank, end af en hel bygning i samme højde. En så høj bygning vil ændre Hovedgadens og områdets grundlæggende karakter, som har været en grundlæggende præmis for mange boligkøbere i området. Disse boligkøbere har købt bolig i tryg forvisning om, at området bevarer sit udtryk af stationsby, og at de kan bevare den frie udsigt til himlen såvel som til områdets træer og natur. Med venlig hilsen Eva K. Christensen og Søren Domino Gammelgårdsvej Farum

4 32 Furesø Kommune Center for By og Miljø Stiager Værløse Farum 3. oktober 2017 Høringssvar vedr. Forslag til Kommuneplan Handelsbalancen i kommunen baseret på tal for Forældet ikke retvisende med den udvikling, der er på detailhandelsområdet 2. Der står, at Paltholmvej planlægges ændret til mere bymæssig udformning. Men der står ikke noget om trafikplanlægningen hverken i forbindelse med Paltholmvej eller den øvrige trafikstruktur i kommunen. Vi efterlyser en overordnet trafikplan. 3. Kommunen åbner op for stadepladser 10 steder i kommunen. Det er konkurrenceforvridende i forhold til lokale detailhandlere, der betaler husleje samt skatter og afgifter til kommunen. Der bør være lige vilkår. 4. Tilkendegivelse af fremtidsperspektiv: flytning af Farum Station og ønske om overdækning af motorvejen. Super godt at det er nævnt. På vegne af Centerforeningen Farum Bytorv Lisette F. Thamdrup centerchef Centerforeningen Farum Bytorv - Farum Bytorv Farum Tlf / centerkontoret@farumbytorv.dk

5 33 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø den 3. oktober 2017 Til Furesø Kommune Center for By og Miljø Stiager Værløse Sendt pr. mail til bme@furesoe.dk DN Furesøs kommentarer til kommuneplanforslag 2017 og Sammenhængende Planlægning for Flyvestationen Indledning DN Furesø har deltaget i processen op til høringsversionen med temamøder og borgermøder og DN mener, at det har været en god proces og vi ser med glæde at flere af vores indlæg og forslag er at genfinde i kommuneplanforslaget. Kommentarer til Forslag til kommuneplan 2017 for Furesø Kommune: Hovedstruktur Skal vi overhovedet have vækst? Nye borgere giver mulighed for at udvikle kommunen og dens tilbud. Men i Furesø vil vi ikke have vækst for vækstens skyld vi vil have bæredygtig vækst i dialog med borgere og virksomheder, (side 3) DN Furesø mener, at det er vigtigt, at vi får en grundig diskussion af, om vi overhovedet skal have mere vækst i Nordsjælland. DN Furesø ønsker ikke yderligere vækst i befolkningstallet, og vi ønsker ikke yderligere vækst, der inddrager areal i det åbne land. Det har vist sig særdeles vanskeligt, at bremse tilbagegangen i biodiversiteten. Det kræver en forøget indsats på beskyttelsessiden. Befolkningstilvæksten i kommunen og i Hovedstadsområdet sætter det åbne land og naturen under pres og denne vækst skal stoppe nu, så vi kan standse tilbagegangen i landskabsværdier, naturværdier og biodiversitet. Furesø kommune er nr. 5 i det nationale naturkapitalindeks, opgjort af DCE, Århus Universitet. Naturkapitalindekset dokumenterer tydeligt, at der er store naturværdier, der er centreret i de Nordsjællandske kommuner. HVIS man vil planlægge vækst i trafik, boliger og erhverv, vil det være hensigtsmæssigt, at denne ikke placeres i de områder, hvor de største naturværdier er. Danmarks Naturfredningsforening Furesø afdelingen. Formand: Alf Blume, Nygårdsterrasserne 201D, 3520 Farum, tlf Mail: furesoe@dn.dk. Hjemmeside:

6 DN Furesø mener derfor, at Fingerplanen bør nytænkes, så evt. vækst skal ske syd for Roskildevej, nr. 156, og nord for Køge, de områder hvor motorvejene er udvidet kraftigt og ny jernbane kan betjene området trafikmæssigt. Dermed mindskes trafikbehovet i Nordsjælland, hvilket giver mulighed for at skåne de store naturværdier, der er centreret i Nordsjælland. Vi opfordrer Byrådet til at nedtone ønsket om vækst i befolkningstal, trafik, boliger og erhverv, og præcisere, at ved bæredygtig vækst forstås fremgang i naturkapitalindekset og grøn omstilling. Er FN s verdensmål og Agenda 21 fuldt indarbejdet i kommuneplanen? Kommentarer til: Plan- og Agenda 21 strategiens mål og visioner er overført til kommuneplanen. Indledningen, side 4. DN Furesø er ikke enig i, at Plan- og Agenda 21 strategien er fuldt indarbejdet i kommuneplanen. På dette punkt er kommuneplanforslaget ikke ajourført i forhold til udviklingen. I perioden siden sidste kommuneplanrevision er der sket det, at FN s verdensmål blevet revideret. På FN s årlige generalforsamling, september 2015, var Danmark med til at vedtage FN s 17 nye Verdensmål. De nye verdensmål har som fokus, at alle, ikke kun udviklingslandene, skal påtage sig et fælles ansvar og indstille sig på at producere, forbruge og agere bæredygtigt. Det er altså nu, Verdensmålene skal slå igennem i kommuneplanerne. FN s 17 verdensmål og de 169 delmål skal ind i kommuneplanen med deres ordrette formulering, ellers kan kommunen ikke sikre kendskab til dem og overholdelse af dem. Det er nødvendigt, at de nye formuleringer af verdensmålene indarbejdes systematisk i kommuneplanen. DN Furesø fremførte dette under temadrøftelserne under forarbejdet til kommuneplanrevisionen, og finder det meget uheldigt, at kommuneplanen ikke har indarbejdet FN s verdensmål. Efter vores opfattelse er det en kraftig svækkelse af Agenda 21 arbejdet. DN mener, at Plan- og Agenda 21 strategien ikke i tilstrækkelig grad er indarbejdet i afsnittene: Overordnede træk, Byer og centre, Boliger, Erhverv, Veje, stier og trafik. Overordnede træk Kommentarer til: Overordnede træk, Byrådet arbejder for, side 13: Under overskriften: Overordnede træk nævnes der 7 punkter, som må være det helt overordnede, Byrådet arbejder for. Her skal Styrket biodiversitet og mindsket miljø- og klimapåvirkning indføjes. Det må være et meget overordnet og vigtigt punkt. - Overholdelse af FN s Verdensmål må også med på listen over de mest overordnede punkter! Mindsket miljøbelastning, fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse og fremme af biologisk mangfoldighed bør nævnes blandt de største udfordringer i kommuneplanlægningen. De statslige mål bør ikke fremgå isoleret i afsnittet om natur, men i afsnittet om overordnede træk i kommuneplanen. Furesø kommune er nr. 5 i det nationale naturkapitalindeks. Det bør tilføjes som ambition, at fastholde eller forbedre denne placering. Følgende verdensmål for bæredygtig udvikling bør trækkes tydeligt frem som bærende elementer i kommuneplanen: Paragraf 15.1 Inden 2020 skal vi bevare og genoprette økosystemer på land og i ferskvand og bruge dem bæredygtigt.. ( ) Danmarks Naturfredningsforening Furesø afdelingen. Formand: Alf Blume, Nygårdsterrasserne 201D, 3520 Farum, tlf Mail: furesoe@dn.dk. Hjemmeside:

7 Paragraf 15.5 Vi skal skride til handling med det samme for at stoppe tabet af biodiversitet og reducere forringelsen af naturlige levesteder. Inden 2020 skal vi beskytte truede dyrearter og forhindre, at de bliver udryddet Paragraf 15.9 Inden 2020 skal vi gøre værdien af økosystemer og biodiversitet til en integreret del af national og lokal planlægning, udviklingsprocesser og strategier. Paragraf 15.a Vi skal mobilisere og betydeligt øge de finansielle ressourcer fra alle kilder for at bevare og bruge biodiversitet og økosystemer på en bæredygtig måde. Bæredygtighed Kommentarer til afsnittet Bæredygtighed, Hovedstruktur side 16: I afsnittet om bæredygtighed bør det nævnes, at Furesø Kommune er Count Down kommune og hvad dette indebærer. Ligesom det på side 181 får en overskrift, at Furesø Kommune er Klimakommune, bør den gode historie, at Furesø Kommune er Count Down kommune have en overskrift. Det bør også tilføjes, at det er afgørende, at de mange landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier i det åbne land beskyttes og bevares. Disse rummer en kvalitet og værdi i sig selv, men skal også sikres ud fra et bæredygtighedsperspektiv. (Det er nævnt på side 133, men bør fremgå i sammendraget af de overordnede træk.) Sammenhængende naturområder Kommentarer til afsnittet Sammenhængende naturområder, side 19: Kommunens grønne plan bør nævnes. Vi har borgmesterens ord på, at den er højt prioriteret. Perspektivarealerne nord for Slagerupvej Kommentarer til afsnittet: Fremtidsvisioner efter planperiodens udløb, side 23: DN Furesø ønsker Perspektivområderne til byudvikling nord for Slangerupvej taget helt ud af kommuneplanen. Området skal forblive landzone, og vi ønsker ikke yderligere landzonearealer bebygget. På talrige borgermøder og i talrige høringssvar har borgerne tilkendegivet deres modstand mod byudvidelser på bekostning af åbent land og natur. I og omkring perspektivarealerne ligger nogle af de vigtigste ynglesteder og levesteder for Stor Vandsalamander og Spidssnudet Frø, begge optaget på Habitatsdirektivets bilag IV. Planer for disse områder bør, i stedet for byudvidelser, udelukkende være at forbedre levevilkårene for de to strengt beskyttede arter. Udvidelse af plejecenter Lillevang Kommentarer til retningslinjekort 1.4. side 25 og Retningslinjer, zoneinddeling 1.1. side 28: DN Furesø er imod den foreslåede overførsel af 1 B 15 til byzone. Området er en del af Farum Vestfredningen og fredningen må respekteres. DN Furesø ønsker ikke yderligere arealer i landzone inddraget til bebyggelse. Det kan kun ske på bekostning af landskab og natur. Danmarks Naturfredningsforening Furesø afdelingen. Formand: Alf Blume, Nygårdsterrasserne 201D, 3520 Farum, tlf Mail: furesoe@dn.dk. Hjemmeside:

8 DN Furesø har løbende gjort opmærksom på, at det er helt unødvendigt at tage landzonearealet i brug. En udvidelse af plejecentret bør i stedet ske ved fortætning, hvilket vil give mange fordele for personale og beboere. Placering på den etablerede hundeluftebane vil også være en mulighed for at undgå indhug i fredningen og i vores tilbageværende landzonearealer. Når man kører ud ad Lillevangsvej så folder landskabet sig ud, set fra vejen, blødt og roligt. Hvis de der bygges på hjørnegrunden, i hestefolden, vil synet af landskabet indsnævres væsentligt og landskabet vil komme til syne på en abrupt måde. Bebyggelse i det åbne land DN har flg. ønsker: - Ikke flere boliger i det åbne land. - Vi er imod ny spredt bebyggelse i det åbne land. - Ved etablering af bofællesskaber med fokus på for eksempel økologi, landbrug, selvforsyning på eksisterende landejendomme, skal det på forhånd sikres, at øget trafik og parkeringsbehov ikke medfører øget belastning af landskabs- og naturværdier. - Vi er imod lempede regler for udvidelse af byggeri i det åbne land. Det vil kunne give uønskede ændringer i landskabet. - Vi er imod stutterier og campingpladser i de ydre kiler. Begge dele er landskabsforbrugende. - Vi er imod byggeri, der ikke er nødvendig for landbrugsdriften i Stavnsholtkilen. - Imod industri i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Det hører til i erhvervsområderne. - Imod butikker i overflødiggjorte landbrugsbygninger med mindre butikkerne er tilknyttet landbrug på stedet. Det skal det på forhånd sikres, at øget trafik og parkeringsbehov ikke medfører øget belastning af landskabs- og naturværdier. - Imod aktiviteter, der bærer mod byspredning i det åbne land. - Imod flere støttepunkter for turisme i det åbne land. - Imod flere hoteller og Bed&Breakfast i det åbne land. - Vi er meget betænkelige ved, at øget benyttelse af det åbne land vil medføre øget behov for nye eller udvidede vejanlæg. Flere boliger og bofællesskaber hører byen til. I Kommuneplan 2013 argumenteres der netop imod spredning af ny bebyggelse i det åbne land ud fra et bæredygtighedssynspunkt, (side 15). Vi foreslår at den nye kommuneplan også udtrykker dette. DN ønsker: - At den bymæssige bebyggelse set fra det åbne land skærmes, så man ikke fra det åbne land ser ind på dominerende bebyggelse, og så spredning af lys i det åbne land undgås. - At kommuneplanen også sikrer en god bynatur. Natur, landskaber og biodiversitet skal ikke kun sikres i det åbne land. Genåbning af Krogvadrenden DN Furesø foreslår at Krogvadrenden genåbnes på strækninger nord og syd for Bregnerød og på en del af strækningen syd for Fredtofteparken. Kommuneplanen bør sikre muligheden for at genåbne dele af dette vandløb både af naturmæssige og rekreative årsager. Genåbning af vandløbet fra Farum Kaserne/Trevang til Vassingerødløbet DN Furesø foreslår, at hele eller dele af det rørlagte vandløb fra Farum Kaserne til udløbet U12 til Vassingerødløbet genåbnes. Furesø Kommune opfordres til at foreslå Miljøministeriet at afgrænsningen af Natura 2000 området justeres i området ved Brede enge, hvor der er værdifulde rigkærsområder, som vi mener kan begrunde en udvidelse af Natura 2000 området ved Brede Enge. I forbindelse med RigKilde projektet foretages der naturpleje og naturgenopretning i områder meget tæt på den rørlagte strækning. En udvidelse af Natura 2000 området og en genåbning af det rørlagte Danmarks Naturfredningsforening Furesø afdelingen. Formand: Alf Blume, Nygårdsterrasserne 201D, 3520 Farum, tlf Mail: furesoe@dn.dk. Hjemmeside:

9 vandløb vil give god mulighed for synergi. Kommunen bør sikre denne mulighed i kommuneplanen. Turisme Kommentarer til afsnittet: Forskellige erhvervstyper via oplevelser og turisme, side 81: I Furesø Kommune ønsker vi, at turisme i det åbne land skal ske på naturens betingelser og ikke må medføre forringelse af landskab eller slid på natur. DN Furesø ønsker at udstyr og tivolisering i det åbne land undgås. Vi ønsker ikke, at der etableres flere støttepunkter for lystfiskeri ved offentligt ejede søbredder. Eventuelle nye støttepunkter for turisme skal henvises til byzone. Rekreativ anvendelse og turisme skal ske uden forbrug af natur, men gerne i forbindelse med tiltag, der genetablerer eller styrker natur, landskab og biodiversitet. Etableringen af de rekreative stier ved Allerød Lergrav, Farum Lillevang og Vest for Kirke Værløse kan vi kun bifalde. Imidlertid er den manglende færdiggørelse af Gl. Bregnerødvej stien og det rekreative stinet nord for Farum meget påtrængende, og har ladet vente på sig i alt for mange år. Det bør fremgå af den nye kommuneplan, at disse stier skal reetableres inden for et overskueligt tidsrum, så de er helt synlige i landskabet, gerne med en beskrivelse af tilgængeligheden. Styrkelse af bynatur i erhvervsområderne Kommentar til afsnittet Furesø Kommune i dag, Hovedstruktur side 73 og Retningslinje 4.4 side 83: DN Furesø foreslår, at der igangsættes udviklingsinitiativer for styrkelse af bynatur i erhvervsområderne, fx. ved plantning af naturligt hjemmehørende træer, buske og at der indføres naturnær pleje, der tillader naturligt plante- og dyreliv, styrkelse af hegn, vandhuller og naturlige levesteder. Forslag til retningslinje 4.4: Erhvervsområderne skal planlægges så de indeholder grønne områder med vildt græs og træer. Der skal gives plads til bynatur, og naturelementer, der var der før, skal så vidt muligt genetableres og styrkes. B5 Kommentarer til afsnittet Veje, stier og trafik, side 87: DN Furesø ønsker transportkorridoren til B5 helt fjernet af den overordnede planlægning. Anlæggelse af B5 vil medføre øget trafik gennem Furesø Kommune og vil på en række punkter have stor betydning for Furesø Kommune, bl.a. gennem sin negative indvirkning på natur og landskab i Mølleådalen. Vi ønsker det indskrevet i kommuneplanen, at bl.a. af hensyn til trafikforholdene i vores kommune, arbejder Furesø Kommune for, at B5 ikke bliver til noget. De gentagne politiske udmeldinger mod B5 fra politisk hold bør fastholdes og binde det kommende byråd. Fingerplanen bør nytænkes, så evt. vækst skal ske syd for Roskildevej, nr. 156, og nord for Køge. En evt. trafikudvidelse skal ske langs Roskildevej, nr. 6, mellem Hillerød og Roskilde. Dermed mindskes trafikbehovet i Nordsjælland, hvilket giver mulighed for at skåne de store naturværdier, der er centreret i Nordsjælland. Hvis en evt. vækst planlægges at ske i områderne syd for Roskildevej vil det kunne reducere pendler trafikken, hvis områderne planlægges med både boliger og erhverv. Samtidig vil de kunne betjenes af jernbane og forbindelsen til Sverige uden den ekstra belastning, som en udvikling i Nordsjælland må medføre. Danmarks Naturfredningsforening Furesø afdelingen. Formand: Alf Blume, Nygårdsterrasserne 201D, 3520 Farum, tlf Mail: furesoe@dn.dk. Hjemmeside:

10 Balance mellem benyttelse og beskyttelse Kommentarer til: Byrådet arbejder for, side 103: Kommunen arbejder for, at der skal være balance mellem beskyttelse og benyttelse af det åbne land. Planlægningen har derfor som mål at finde en balance mellem beskyttelsen af de landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier på den ene side og den rekreative og jordbrugsmæssige anvendelse på den anden side. Formuleringen, at der skal være balance, kan meget let misforstås, så det læses som, at der skal ske en ligelig vægtning, eller at beskyttelse må begrænses, så benyttelse kan finde sted. Dette er en tankegang, der slet ikke er i overensstemmelse med FN s Verdensmål, fx: Paragraf 15.a Vi skal mobilisere og betydeligt øge de finansielle ressourcer fra alle kilder for at bevare og bruge biodiversitet og økosystemer på en bæredygtig måde. Når kommunen skal sikre, at FN s Verdensmål nås, må den fremtidige benyttelse af natur og miljø ikke må finde sted på bekostning af en fremtidig forbedret beskyttelse. Den rigtige balance mellem benyttelse og beskyttelse i det åbne land er en benyttelse, der ikke forringer natur, landskaber og biodiversitet, og det kræver en forøget indsats på beskyttelsessiden. I stedet kan der kort stå, at byrådet arbejder for en bæredygtig udvikling med styrket biodiversitet og mindsket miljø- og klimapåvirkning. Grøn Plan Kommentarer til afsnittet: Landskab og natur, side 103: I afsnittet, Veje, stier og trafik, side 87 fremgår det, at Byrådet arbejder for at følge de nationale mål i forhold til at reducere antallet af trafikuheld. Det er jo positivt. Vi efterlyser tilsvarende positive tilkendegivelser i afsnittet: Landskab og natur: - Furesø Kommune vil arbejde for at følge de langsigtede mål Den grønne plan - Furesø Kommune vil inden 2020 beskytte truede dyrearter og forhindre at de bliver udryddet; stoppe tabet af biodiversitet - bevare og genoprette økosystemer på land og i ferskvand og bruge dem bæredygtigt - bevare og beskytte den natur vi har gennem pleje af offentlige arealer og aktivt samarbejde med ejerne af private naturarealer - etablere et sammenhængende stisystem i det åbne land - opprioritere naturregistrering og naturovervågning af såvel den almindelige natur som den sjældne natur Fredninger Kommentarer til Redegørelseskort 6.4. Fredninger, side 111: Det er tilsyneladende en fejl på kortet, idet fredningerne af Kattehale Mose og Allerød Lergrav skal være fysisk sammenhængende. Endvidere mangler tilsyneladende fredninger, der er sket ved deklarationer. DN Furesø vil særlig gøre opmærksom på én deklarationsfredning, som det vil være hensigtsmæssigt at få med på kortet over fredninger, nemlig deklarationsfredningen af fx. Matr. Nr. 1fq Farumgård, der er omfatter en del af Skovvængets Alle og Farumgård Skov, også kaldet Skovvænget. Fredningen er nævnt i rammerne for lokalplanlægningen, område 1F1. Danmarks Naturfredningsforening Furesø afdelingen. Formand: Alf Blume, Nygårdsterrasserne 201D, 3520 Farum, tlf Mail: furesoe@dn.dk. Hjemmeside:

11 DN Furesø foreslår, at følgende områder indarbejdes i kommuneplanen som forslag til nye fredninger, gerne med Furesø Kommune som fredningsrejser: - Område syd for Laanshøj bebyggelsen, forbundet til den lille flyvestationsfredning. - Søkilen fra Baunesletten til Søndersø Landbrug Kommentarer til afsnittet Jordbrugsmæssig anvendelse, side 123: FN s verdensmål nummer 2 er at stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug. Vi skal sikre bæredygtig fødevareproduktion inden Det kræver ikke kun national men også lokal handling at realisere dette mål. For at opfylde verdensmål nr. 2 må den intensive landbrugsproduktion indrettes, så der skabes bedre plads til naturen og mere sammenhængende natur. Dette kan fx ske ved en bedre sikring af landskabselementer som hegn og markskel. Danmark opfylder ikke de to delmål, som omhandler bæredygtig fødevareproduktion og bevarelse af de genetiske ressourcer. Der må i kommuneplanen indtænkes initiativer, der fremmer bæredygtigt landbrug, bæredygtig fødevareproduktion og lokal afsætning af lokalt producerede produkter. For at sikre opfyldelse af Verdensmål 9: Kommunen skal sørge for en robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation. Kommunalt ejede skovarealer Kommentarer til afsnittet Skovbrug, side 123. Afsnittet mangler oplysninger om, at kommunen udover ved Baunesletten og i Enghaven ejer skovarealer på Grethesholm, i Skovvænget, ved Høje Klint og på Skallepanden. Flere af disse områder er værdifuld naturskov. Områderne bliver ikke drevet som skovbrug, men der gennemføres naturpleje, og der er etableret græsning med kvæg og får. Endvidere mangler de private skove at blive nævnt. Farum Vestskov ligger i byzone umiddelbart tilstødende det åbne land og ydre grøn kile. Dette areal er robust natur og ligger tæt på skoler, institutioner og idrætsanlæg. DN Furesø foreslår at dette areal i tiltagende grad anvendes til rekreativt støttepunkt, naturlegeplads, skolespor, shelters og andre aktiviteter, der kan bidrage til oplevelse af natur og friluftsliv, gerne samtidig med tiltag til fremme af biodiversitet i området. Udpegning af værdifulde landskaber og større sammenhængende landskaber Kommentarer til Retningslinjekort side 136: På grundlag af landskabskarakterkortlægning er der foretaget en ny udpegning af værdifulde landskaber og som noget nyt udpeget større sammenhængende landskaber. DN Furesø støtter, at udpegningen af værdifulde landskaber også kommer til at omfatte Flyvestation Værløse, Jonstrup og Bunds Ådal samt områderne omkring Stavnsholt Gydevej og Frederiksborgvej ved Flagsø. DN foreslår, at den nye kommuneplan præciserer, at der ikke må ske byudvikling i de større sammenhængende landskaber. Vi ønsker området vest for Kirke Værløse udpeget til værdifuldt landskab. Danmarks Naturfredningsforening Furesø afdelingen. Formand: Alf Blume, Nygårdsterrasserne 201D, 3520 Farum, tlf Mail: furesoe@dn.dk. Hjemmeside:

12 Udpegning af naturnetværk Kommentarer til Retningslinjekort 6.13, side 138 Det må være en fejl på kortet at ikke hele fredningen af Allerød Lergrav er indtegnet som særligt naturbeskyttelsesområde. Udpegningen skal som noget nyt tage udgangspunkt i den nye statslige biodiversitetskortlægning. Det kan vi kun bifalde. Imidlertid bygger den foreslåede udpegning på ikke gennemsigtige vurderinger som fx: vurderet i forhold til relevans. Dette er ikke tilfredsstillende fra et beskyttelseshensyn. Udpegningen bør ske objektivt på grundlag af definerede kriterier fra de Digitale Naturkort. DN Furesø er skeptiske over for, om udpegningen er hensigtsmæssig. Som eksempel vil vi fremføre det fredede område i Stavnsholtkilen, der foreslås udpeget som økologisk forbindelse og ikke som særligt naturområde. At dette fredede område udpeges som et område, der ikke er et særligt beskyttelsesområde, men ligger imellem særlige naturbeskyttelsesområder, kan læses som, at denne fredningen er udtaget fordi den vurderes at være mindre relevant for styrkelse af biodiversiteten. Det mener vi er helt uacceptabelt. Når vi i Furesø Kommune skal forbedre vores naturområder og økologiske forbindelser, har DN s nye Naturkapitalindeks netop sat fokus på, at forøgelse af biodiversiteten i et sammenhængende stort landområde er en måde, hvor kommunen aktivt ved sin planlægning kan forøge biodiversiteten og i langt højere grad har indflydelse på det, end Kommunen har i de statsejede skove og de store søer. Nord for Slangerupvej har DN-Furesø påpeget en åbenlys eksisterende økologisk forbindelse mellem vandhuller, søer og landlevesteder for arterne stor vandsalamander og spidssnudet frø, begge optaget på habitatsdirektivets bilag IV som oplister stærkt beskyttede arter. DN-Furesø konstaterer at padderne fortsat er til stede, men ikke at bestandene er stabile eller i fremgang i det samlede område, pga. af tilgroning af ynglestederne, omdannelse af Trevang fra sommerhusområde til villakvarter, øget trafik samt manglende opsyn med plejen af udlagte naturlandskaber i lokalplanerne for Kasernen og Rørmosegård/Hjortefarmen. DN mener at anerkendelsen af denne eksisterende økologiske forbindelse (arter af padder der udveksler individer og gener på langs af korridoren) vil øge fokus på beskyttelsen af de sårbare arter i dette område og forhindre en fragmentering af deres levesteder. Skovrejsningsområder Kommentar til Retningslinjekort 6.15, side 142: Det må være en fejl på kortet, at Farumgård Park ikke er markeret som eksisterende skov men i stedet som Skovrejsning uønsket. Retningslinjer for benyttelse og beskyttelse af Søndersø Kommentarer til Retningslinjekort 6.16, side 144: Der er markeret hele tre badesteder; DN-Furesø foreslår at de anlægges ét ad gangen, således at behovet for tre eller flere badesteder kan vurderes inden man tager munden for fuld. Søndersø er et vigtigt yngleområde for bl.a. rørhøg og rørdrum disse færdes også uden for beskyttelseszonen! Det skal præciseres, at al parkering til den rekreative anvendelse af Søndersø skal ske ude ved Ballerupvej. Danmarks Naturfredningsforening Furesø afdelingen. Formand: Alf Blume, Nygårdsterrasserne 201D, 3520 Farum, tlf Mail: furesoe@dn.dk. Hjemmeside:

13 Rekreativ anvendelse Kommentarer til afsnittet søer og vandløb, side 145 Farum Sø er Natura-2000 område, og søen skal beskyttes af hensyn til bl.a. rørhøgen og den plettede rørvagtel områderne omkring søen skal beskyttes aht. Stor Vandsalamander. Det kan blive nødvendigt at regulere bruges af søen af Havkajakskoler, sælgere af havkajakker og udøvere af kajakræs i søen, færdslen idet havkajakskoler, sælgere af havkajakker og kajakræs på søen udvikler sig i en uheldigt retning. Kajakker der derimod sejler stille og roligt er ikke skadelige, med de meget hurtigt sejlende og den megen råben i forbindelse med undervisning, træning og salg er meget skadelig for fuglelivet. DN kvitterer for at mountainbikes har fået deres kørsel forsøgt fjernet fra stierne langs søbredden og langs Sækken! Tak til både Furesø Kommune og Naturstyrelsen. Planlagte stier Kommentarer til Retningslinjekort 6.17, side 146: Dette kort er mangelfuldt og signaturen ikke let at forstå. Sårbarheds- og tilgængelighedsanalyse Kommentarer til afsnittet: Byrådets opfølgning, side 148: Vi foreslår, at det tilføjes, at formålet med analysen er, at samtidig med at adgangen forbedres, skal de sårbare områder beskyttes mod nedslidning. Retningslinjer for landskab og natur Kommentarer til Retningslinje 6.26, side 150: Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser udgør tilsammen et naturnetværk Inden for det samlede naturnetværk må der ikke ske byvækst, etableres veje eller andre tekniske anlæg, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. Denne retningslinje må vi protestere kraftigt imod. Det er ikke sådan, at man hverken i et særligt naturområde eller i en økologisk forbindelse kan tillade byvækst, etablering af veje og andre tekniske anlæg, selv hvis der sikres kompenserende foranstaltninger beskyttelsen er dermed åben for ændringer af et fremtidigt byråd. Hvis vi mener naturbeskyttelsen alvorligt er det nødvendigt at binde fremtidige byråd ellers kan naturnetværket blive forringet. DN Furesø mener, at kommuneplanens retningslinjer skal sikre, at naturen har førsteprioritet i de områder, der udpeges som Grønt Danmarkskort. Kommentarer til Retningslinje 6.28, side 150: Tilstanden og arealanvendelsen inden for områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser må kun ændres, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn (dette kan ikke være byudvidelser, men kun tekniske anlæg, så som nedgravning af ledninger, m.m.), og hvis det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes naturværdi. Denne formulering skal ændres, så den tjener til aktivt at sikre FN s verdensmål, blandt andre delmål 6.6, 11.4, 15.1, 15.5 og 15a. Ordlyden af paragraf 6.6, 11.4 og 15a lyder som følger: Paragraf 6.6 Danmarks Naturfredningsforening Furesø afdelingen. Formand: Alf Blume, Nygårdsterrasserne 201D, 3520 Farum, tlf Mail: furesoe@dn.dk. Hjemmeside:

14 Inden 2020 skal vi beskytte og genoprette økosystemer, der har betydning for vandet, inklusiv bjergområder, skove, vådområder, floder, søer og kilder til grundvand. Paragraf 11.4 Vi skal styrke indsatsen for at beskytte og bevare vores verdensarv af kultur og natur. Paragraf 15.a Vi skal mobilisere og betydeligt øge de finansielle ressourcer fra alle kilder for at bevare og bruge biodiversitet og økosystemer på en bæredygtig måde. Når vi læse retningslinjerne samlet, forekommer de helt ude af trit. Retningslinjerne viser en meget lav ambition om at leve op til verdensmålene. De kan med lidt god humor læses: Vi burde egentlig passe på landskaber og natur, og man bør kun gøre indgreb i dem, hvis man har brug for det. Men hold jer ikke tilbage, hvis I vurderer at et indgreb, der forringer landskaber og natur, er nødvendigt. Spøg til side Disse retningslinjer må strammes op, så kommunen styrker sin Agenda 21-indsats. Ændring af udpegningen af økologiske forbindelser Kommentarer til Figur 2, ændring af de økologiske forbindelser, side 241: Dette viser at naturbeskyttelse altid kan være til at ændre, kun fredninger sikrer natur og landskab. Ændring i områderne med særlige naturbeskyttelsesinteresser Kommentarer til Figur 3, ændringer i områder med naturbeskyttelsesinteresser, side 242: Dette viser igen at naturbeskyttelse altid kan være til at ændre, kun fredninger sikrer natur og landskab. Klimapåvirkning, energi og teknik Kommentarer til afsnittet Byrådet arbejder for, side 181: DN foreslår at der sættes et ambitiøst mål for begrænsning af de regnvandsbetingede udledninger af opspædet spildevand til Farum Sø og Furesø. Side 10. Der er adskillige overløbsbygningsværk til Tibberup Å, der altså også modtager spildevand fra et område uden separatkloakering. Dette må bringes til ophør. Kommentarer til afsnittet Drikkevand og grundvand side 187: Er det korrekt at der ikke er en indsatsplan for grundvandsforeningen i Farum Industriområde - Vi foreslår at kommunen har et ambitiøst mål på dette område? Det nævnes, at det specielt er de miljøfremmede stoffer, der kan påvirke grundvandets kvalitet. Det ville være relevant at redegøre kort for, den store grundvandsforurening, der er på vej fra Farums industrikvarter nord for Paltholmvej og fra renserigrund på Hovedgaden mod drikkevandsboringerne i Skovvænget bliver løbende kontrolleret og om der er behov for en indsatsplan. Kommentarer til afsnittet regnvand og spildevand side 189: DN mener at ambitionen for den nye spildevandsplan, der skal fremsættes i 2018 skal være en egentlig plan med gennemskuelige prioriteringsovervejelser i forhold til at reducere specielt næringsstofbelastningen af vores søer og vandløb herunder i særdeleshed Farum Sø, Furesø og resten af Mølleå systemet. Kommuneplanen bør indeholde en hensigtserklæring om, at den kommende spildevandsplan kommer til at indeholde en tidsplan for gennemførelse af konkrete tiltag og konkrete tidsplaner for udbygning af de relevante overløbsbassiner og gennemførelse af andre tiltag der, specielt fra de fælleskloakerede områder, kan tilbageholde af vand i forbindelse med kraftige regnskyl. Danmarks Naturfredningsforening Furesø afdelingen. Formand: Alf Blume, Nygårdsterrasserne 201D, 3520 Farum, tlf Mail: furesoe@dn.dk. Hjemmeside:

15 Hele afsnittet bør styrkes, så kommuneplanen kommer til at leve op til FN s verdensmål, delmål 15.1: Paragraf 15.1 Inden 2020 skal vi bevare og genoprette økosystemer på land og i ferskvand og bruge dem bæredygtigt.. Kommentarer til Forslag til kommuneplan 2017 for Furesø Kommune: Rammer for lokalplanlægningen 1B15. Plejecenter Lillevang DN Furesø er i mod den foreslåede inddragelse i byzone. Se bemærkninger under kommentarer til Hovedstrukturen. 1F4 En del af Farum Vestskov ligger i dette område. Farum Vestskov ligger i byzone umiddelbart tilstødende det åbne land og ydre grøn kile. Dette areal er robust natur og ligger tæt på skoler, institutioner og idrætsanlæg. DN Furesø foreslår at dette areal i tiltagende grad anvendes til rekreativt støttepunkt, naturlegeplads, skolespor, shelters og andre aktiviteter, der kan bidrage til oplevelse af natur og friluftsliv, gerne samtidig med tiltag til fremme af biodiversitet i området. 3F4. Skallepanden Det må være en fejl, at kommunens plejeplan for området ikke er nævnt. 20F11 om naturlegeplads ved Farum Kaserne Her må er DN i dialog med forvaltningen om en bedre indretning af området, der skader den blomsterrige engnatur og søen mindst muligt. Kommentarer til Forslag til kommuneplan 2017 for Furesø Kommune: Sammenhæ ngende Planlægning for Flyvestationen Slettes:Hvad er status i forhold til kommuneplanen? Det skal fremgå helt tydeligt om det er en bindedende del af kommuneplanen. Slettes. Skriv i stedet: DN Furesø finder det svært at gennemskue, hvilken status Sammenhængende Planlægning for Flyvestationen har i forhold til kommuneplanen, men vi forstår at det er en principplan uden bindende virkning. Vi anmoder derfor om, at kommunen behandler nedenstående kommentarer til Sammenhængende Planlægning for Flyvestationen som kommentarer til Kommuneplan 2017 og indarbejder dem i den bindende del af kommuneplanen. Det bør fremgå éntydigt hvilke dele af de to planlægningsdokumenter, herunder også kortmaterialet, der er bindende, og hvilke der er oplæg til debat. DN Furesø mener ikke, at rekreativ anvendelse skal gå forud for natur, landskab, stilhed og mørke på Værløse Flyvestation. DN henviser til Landsplandirektivets regler og bemærkninger om hensyntagen til områdets særlige landskab og natur og til Flyvestationsudvalgets visioner om bevarelse af stilhed og mørke. Ang. flyvestationens anvendelse foreslår DN præciseret: Flyvestationen kan give plads til større begivenheder og events efter aftalte rammer, der begrænser hyppighed og omfang. Det er DN Furesøs målsætning at Flyvestationen skal blive Furesøs fyrtårn for biodiversitet snarere end for turisme. Det er fint, at der ikke må etableres en tværvej over flyvestationen, men DN Furesø mener heller ikke at der skal etableres højklasset asfalteret cykelforbindelse evt. cykelstier på tværs skal være grusbelagte rekreative stier, ikke pendlerstier og stier der inviterer til cykelrace. På flyvestationen mangler der økologisk forbindelse: forbindelsen mod syd midt i Sydlejren mellem hangar 3 og 4 der er indtegnet i Frejas helhedsplan og Lokalplan 121 en forbindelse, som går gennem forsvarets område. Danmarks Naturfredningsforening Furesø afdelingen. Formand: Alf Blume, Nygårdsterrasserne 201D, 3520 Farum, tlf Mail: furesoe@dn.dk. Hjemmeside:

16 Men i Forsvarets område er jo en helt anden naturtype. Forbindelsen skal være mellem overdrev nord og syd for Perimetervej og græsland på vej til at blive overdrev nord og syd for forbindelsen skal logisk ligge mellem hangar 3 og hangar 4. Ang. P-pladsen på Helipad Vest: Det er dårlig forvaltningsskik at give landzonetilladelser til noget der er omfattet af planlægning, der er i høring. Vi har klaget over landzonetilladelsen til P-pladsen. DN mener at områdebetegnelserne på sletten er uheldige; naturområde, friluftsområde, aktivitetsområde osv. På vegne af foreningen, med venlig hilsen Alf Blume, formand Nygårdterrasserne 201D 3520 Farum Danmarks Naturfredningsforening Furesø afdelingen. Formand: Alf Blume, Nygårdsterrasserne 201D, 3520 Farum, tlf Mail: furesoe@dn.dk. Hjemmeside:

17 34 Furesø Kommune Center for By, Plan og Hi[ø tiager 2 Laanshøi, den 2, oktober 2OLT 35OO Værløse Høringssvar angående Kommuneplan 2Ot7 (hoveddel, rammeplan og miltøundersøgelse) v. Beboefforeningen Laanshøi (BFL). Rammedelen 1681 i Kommuneplanforslaget indeholder en ikke nærmere uddybet henvisning til lokalplan L22, som BFL tidligere har!;ort en række indsigelser imod, bl.a. angående:. Et kraftigt udvidet udbygningsomfang i forhold til de oprindelige udbygningsmuligheder a LP74 og at dette sker på bekostning af rekreative areale1.. Manglende arkitektonisk vision og helhedsplan for l-aanshøj som samlet kulturarvsmiljø, Trafikal overbelastning, både internt i Laanshøj og på Kirke Værløsevej som følge af denne udbygnlng. kritik i hørlngssvaret fra marts 2OL7 og minder samtidig forvaltning og politikere om, at kritikken af kommunen i relation tll proces og udformning af Lokalplan 122 ikke kun udgik fra en snæver beboergruppe på Laanshøj, men deltes af kommunens borgere videre omfang. Senest har Miljørådet nævnt WL22 som et skræmmeeksempel på dådig lokalplanlægning i et høringssvar. BFL fastholder sin i BLF er endvidere informeret om, at der er indgivet en klage over lokalplan L22, og kan konstatere at der af samme grund ikke er sket videre med udbygningen trods vedtagelsen af lokalplan 122 helt tilbage i marts 20L7. Dette gælder også for det allerede vedtagne veiproiekt for Lejrvej. Der er således endnu rum for eftertanke for det nuværende/nyvalgte byråd, og BFL opfordrer derfor til, at Furesø kommune sammen med Boligejendom/Realdania genovervejer udbygningen af Laanshøj, så den kommer i bedre samklang både med Laanshøjbeboernes ønsker og med en i kommunen bredere delt opfattelse af, hvordan borgerinddragelse bør foregå i kommunen fif. den nyligt vedtagne Furesømodel) og hvordan respektfuld, nænsom og visionær udbygning bør ske i tilknytning til et af kommunens mest markante kulturarvsmiljøer, fif. kommunens strategi for arkitektur og byrum). H en ri ette M oq, Fo rrfr'a nilbeboe rfo ren i n g en Laa nshøi rrnand

18 35 From: Jesper Gorm Sent: Mon, 2 Oct :23: To: Center for By Miljø og Erhverv - sikker postkasse Subject: Indsigelse mod at Kommuneplan 2017 giver tilladelse til Rema 1000 og Højhus på Farum Hovedgade Til Furesø kommune, Via Furesø avis kan vi se at man vil bygge et nyt Rema 1000 og et 4 etagers "højhus" med lejligheder på Farum Hovedgade, på den tidligere Spar grund. Da disse projekter vil kræve en ændring af Lokalplanen, og vi ved at Rema 1000 prøver at ændre denne, vil jeg gerne gøre indsigelse mod disse 2 bygningsprojekter (ny Rema 1000 og højhuset af Korpf ejendomme), som jeg mener er 2 forkerte projekter af flere årsager. Sikkerhed for bløde trafikanter på Farum Hovedgade: Kommunen bruger millioner af kroner på at renovere Farum Hovedgade, med det formål at øge sikkerheden for de bløde trafikanter. Alligevel overvejer man nu et nyt projekt med endnu en Rema 1000 så vi får endnu flere biler, lastbiler og støj, med fare for cyklister og gående. Det hænger da ikke sammen? Jeg husker tydeligt hvor farligt der var omkring den gamle Spar parkeringsplads, for cyklister og gående. En ny Rema 1000 vil tiltrække endnu flere kunder, så det vil blive rent kaos på dette sted med 90 parkeringspladser. Samtidig vil vareleveringen ske tæt på en børnehave, med små børn der hentes, kører på cykel mere og skal ind i forældrenes biler. Den Rema 1000 hører ikke til her, men udenfor byen. Vi har ikke brug for endnu et supermarked Hvorfor er Furesø kommune så vild med supermarkeder, når vi har så mange i forvejen? Der er cirka 700 meter til Bytorvet og 600 meter til Akacietorvet og inden for en radius af 8 km har jeg adgang til 7 andre Rema Hvorfor skal vi have et supermarked mere på Farum Hovedgade? Vi har ikke brug for det! Byggehøjde tager lys og udsigt fra naboer: I lejlighedsprojektet vil man bygge op til 3-4 etager og på højde med den smukke Danske Bank bygning. Byggeriet vil dog fuldstændig tage lys, sol og udsigt for mange af de nærmeste naboers boliger. Samtidig passer en så voldsom bygning slet ikke i Hovedgadens arkitektur. Blandt andet betyder det jo at et Bevaringsværdigt hus nedrives (Farum Hovedgade 46, klasse 4).

19 Byg nu nogle ældreboliger i normal højde på grunden, istedet for endnu et supermarked. Med venlig hilsen Jesper Gorm Farum Hovedgade 40A 3520 Farum Mobil

20 36-1 Furesø Kommune Forslag til Kommuneplan 2017 Høringskommentar. I kommuneplan forslag for 2017 er der et Retningslinjekort 5:5 Cykeltrafik, der, med en rød punkteret streg, viser en ny sti, som går tværs igennem huset på Vandamsvej 25, husene på Højgårdsvej 30,32,34,36 og 38 samt tværs igennem huset på Mosekrogen 8. Det er muligt at der tale om en fejl. Men konsekvensen er en grov an tastning af vores ejendomsret. Idet vores huse potentielt er 0 kr. værd, hvis de skal handles. Denne cykelsti skal omgående fjernes fra Retningslinjekort 5:5 Cykeltrafik. Hvis dette ikke sker inden den endelige Kommuneplan vedtages, vil der blive søgt juridisk bistand for et få det til at ske. De 7 berørte huse er tilsammen millioner kroner værd, så det kan få alvorlige konsekvenser for de ansvarlige for dette kort. Svend Jakobsen Højgårdsvej Farum Bilag 1: Retningslinjekort 5:5 Cykeltrafik, med kommentarer.

21 36-2 Denne stiføring er tegnet igennem husene på Vanddamsvej 25, Højgårdsvej 30, 32, 34, 36 og 38 samt Mosekrogen 8. Denne stiføring skal fjernes øjeblikkeligt.

22 37 Farum, d. 2. okt Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2017 for Furesø Kommune Hovedstrukturdelen Overordnet mener jeg at byfortætning helt skal udgå af kommuneplanforslaget, idet kommunen for længst er udbygget, således at der ikke er plads til mere i de allerede bebyggede områder. Med flere end indbyggere og tilstrækkeligt med erhvervsområder har kommunen hvad den kan bære trafikafvikling, natur og miljø taget i betragtning. Omdannelse og fortætning af de eksisterende byområder vil være at forslumme områderne. Se bl.a. side 66 hvor der ud over begrebet fortætning også er brugt et begreb som huludfyldning. For mig at læse er det som forslaget med lys og lygte søger steder, hvor der kan bygges på og op og rundt og tæt, om så det koster eksisterende grønne træer og eksisterende boligers udsyn og miljø. Farum Midtpunkt ville have fremstået åbent, hvis ikke der i sin tid absolut skulle bygges dobbelt så tæt. At området nord for Farum Midtpunkt i dag ligger som en grøn oase, skyldes en indædt kamp mod høje kontorbygninger, som i flere omgange blev ønsket placeret dér. Et grelt eksempel på en lignende tankegang om at bebygge for tæt er tydeliggjort på side 40. Her vises fortætningsprincipper for Farum Midtby og Værløse Bymidte (Retningslinjekort 2.2 og 2.3), hvor man påtænker at mase nye bolig- og erhvervsbygninger op lige foran og mellem eksisterende bebyggelse. Man påtænker at rydde for høje træer og anden pæn, grøn beplantning for at placere nye bygninger i stedet. Det må ikke ske. Det grønne look i Paltholmvej/Frederiksborgvej-krydset er til glæde for både beboere og forbipasserende. De høje træer på Paltholmvej lige over for Jem & Fix har endelig opnået en højde til glæde for beboerne; skulle de nu fældes for at placere boligblokke tæt omkring de nuværende bygninger? Nej! Tag det ud af planen, og lad det ikke være nogen fremtidig overvejelse værd. Der står jo tydeligt på side 41 at Fortætning skal ske med vægt på arkitektonisk kvalitet og respektere de lokale størrelsesforhold. Det kan ikke opfyldes ved påtænkte forslumning. Lige i forlængelse af nævnte citat står der at man ønsker en opgradering af grønne arealer. Det opnås altså ikke ved at fælde alle de eksisterende høje træer mm., som smukt præger dette område. På side 81 skrives at muligheder for en mere alsidig udnyttelse af Farum Park og Farum Arena skal undersøges nærmere. Ikke mindst i den netop forløbne planperiode må det være gået op for Furesø Kommune at netop disse to områder ikke kan belastes af flere aktiviteter. Manglende parkeringsmuligheder er blot ét af flere problemer. I forbindelse med aktiviteter på Farum Park har Lillevangsgårdens jorder været nævnt som et muligt parkeringsareal. Dette besværliggøres dog af den eksisterende fredning. Vi er mange der foretrækker levende heste på marker fremfor biler på en gruseller asfaltbelægning. At kommuneplanforslaget alligevel trænger sig ind på dette fredede areal ved at foreslå udvidelse af Plejecenter Lillevang viser at man som borger i Furesø Kommune ikke skal føle sig for sikker på en eksisterende fredning. Jeg synes man skal vedtage en kommuneplan som respekterer de fredede arealer. Bemærkningerne er indsendt af Kristian Svendsen Ryttervænget 131 Farum krs@mail.dk tlf

23 38 Furesø Kommune Center for By, Plan og Miljø Hørmarken Farum Laanshøj, 2. oktober 2017 Bemærkninger til Forslag til Kommuneplan 2017 (hovedstruktur og rammer for lokalplanlægning) v. Grundejerforeningen Laanshøjs bestyrelse. Kommuneplanforslagets rammedel, 16 B1, indeholder en ukommenteret henvisning til lokalplan 122 (samt LP112,72), som Grundejerforeningen Laanshøj (GFL) tidligere har kommenteret, bl.a. i relation til: Bekymring og kritik af et kraftigt udvidet udbygningsomfang på bekostning af rekreative arealer Bedre harmoni i det arkitektoniske udtryk Øget trafikal belastning, internt i Laanshøj og på Kirke Værløsevej som følge af udbygningen. GFL fastholder sine tidligere udtalelser fra svar i marts 2017 og februar 2016 og skal samtidigt pege på at kritikken af kommunens høringsproces i relation til Lokalplan 122 ikke kun udgår fra snævert interessevaretagende Laanshøjbeboere, men deles af Laanshøjs naboer og kommunens borgere i videre omfang. GFL henstiller til at den nuværende/nyvalgte kommunalbestyrelse anvender tiden, imens den nuværende grundejer i området (Boligejendom A/S) forbereder salg af de planlagte udbygningsretter og den anlagte klagesag pågår, på at sikre en optimal samklang med Laanshøjbeboernes ønsker og forventninger. Herunder de forventninger og aftaler, der er stillet i udsigt i hhv. LP122, den politiske aftale og udbygningsaftalen. Vi imødeser at der sker en respektfuld, bæredygtig og visionær udbygning af området i forhold til et af kommunens mest markante kulturarvsmiljøer, (jf. kommunens strategi for arkitektur og byrum). Afslutningsvis forventer foreningerne at de aftalte fællesområder/arealer og bygninger overdrages til GFL på en måde, så det ikke kommer til at belaste foreningens fremtidige virke og ansvar. Med venlig hilsen Bestyrelsen for Grundejerforeningen Laanshøj v/jens Bjerregaard, Formand

24 39 Indsigelse til kommuneplanen 2017 Grundejerforeningen Hesselkilde stiller forslag til kommuneplanen 2017, for område 20B3 "Landzoneområde med Sommerhusbebyggelse ved Hestetangsvej" Forslag til lokalplan: Ændring fra sommerhusbeboelse i landzone til helårsbeboelse i landzone. Vores begrundelse herfor er: Vores bebyggelse ligger som en meget lille enklave, omgivet af tilstødende områder og ejendomme, der alle har helårsstatus, herunder alle naboejendommene på de tilstødende veje som Skovhegnet, Brede enge, Hestetangsvej og Hestetangshuse. Området har i de sidste 30 år de facto været benyttet til helårsbeboelse, med kommunens og skiftende kommunalbestyrelsers vidende, og det oplyses, at Farum Kommune tidligere har indstillet området til helårsstatus men, at anmodningen blev afvist af den daværende miljøminister Svend Auken. At der reelt er tale om helårsbeboelse i betydeligt omfang understreges af: At 2 af de af lokalplanens omfattede 14 ejendomme har helårsstatus. At beboerne har haft deres folkeregisteradresser her i mere end 30 år, og har betalt skat til kommunen samt haft stemmeret ved kommunalvalg. At beboernes børn har gået i kommunens skoler, børnehaver mv. At Kommunen har anvist socialt udsatte familier og flygtninge til helårsbeboelse i det berørte område, herunder også i huse, der formelt har sommerhusstatus. At kommunen i disse 30 år, har sørget for ugentlig renovation, i alle årets 52 uger. At det ikke er mange år siden, at kommunen pålagde beboerne, at de skulle tilsluttes den offentlige kloakering, således at sommerhus beboelsen vil få samme status som den omkringliggende helårsbeboelse.

25 Endelig bør det understreges, at som tidligere nævnt har området i mere end 30 år været benyttet som helårsbeboelse, hvorfor en ændring hertil i lokalplanen ikke vil medføre øget trafik til og fra området. Vi er af den opfattelse, at kommunen har udvist passivitet, ved stiltiende at acceptere området som helårsbeboelse, hvorfor vores ønske om ændring bør imødekommes. I praksis vil vi bede kommunalbestyrelsen om at anmode Erhvervsministeriet om tilladelse til at udarbejde en revideret landzone lokalplan med helårsbeboelse for området. Med venlig hilsen Grundejerforeningen Hesselkilde

26 40 Til Furesø Kommune Center for By og Miljø, Plan og Byg Stiager Værløse Jonstrup 89 Sendt til bme@furesoe.dk Jonstrup den 2. oktober 2017 Bemærkninger til Kommuneplan 2017 fra Jonstrup 89 På vegne af Jonstrup 89 skal jeg hermed fremsende bemærkninger til forslag til Kommuneplan 2017: Hovedstruktur, side 54 Byer og centre Bebyggelser og byrum Pkt Hovedstruktur, side 91 Veje, stier og trafik Vejstøj Hovedstruktur, side 95 Veje, stier og trafik Retningslinjekort 5.3 J89 (Jonstrup 89) hilser velkommen, at strategigrundlag fra Arkitektur og Byrum (2015) indskrives som retningslinjer for embedsværk og politikere. Vi ser frem til, at retningslinjerne efterleves måske noget på bagkant af den faktuelle udvikling for udvikling af lokalområde Jonstrup, der i dag fremstår som regionaltrafikalt gadekryds! Samtidig fremstår Jonstrup i dag som resultat af ukoordinerede lokalplaners fragmenterede og ejerstyrede påvirkning af bydelen. Vi under i høj grad Farum Midtpunkt det fokus på udvikling, som kommuneplanforslaget tildeler, men ser frem til, at Jonstrup tilsvarende præcist indskrives i Kommuneplan Grundet den igangværende udbygning og fordobling af bydelen med 501 nye boliger over få år (jfr. Retningslinjekort 3.1, side 68) er det i højeste grad krævet, at planlægning for det samlede Jonstrup specifikt skal indskrives i Hovedstrukturen som målsætning og de facto opgave for embedsværk og politikere i Kommuneplan I afsnittets sidste sætning Støjgener fra vejtrafikken.. og Slangerupvej skal tilføjes: Jonstrupvej og Jonstrupvangvej. Støjbelastning fra disse veje er kendetegnende for Jonstrup, og Redegørelseskort 5.1 Støjniveau dokumenterer, at det kalkulerede støjniveau på disse veje er som for Kr. Værløsevej. Det er korrekt jfr. Støjhandlingsplan 2014, at antal husstande langs disse veje er mindre end langs andre veje, men boligerne i Jonstrup er historisk betinget placeret tættere på vejene og dermed i højere grad støjbelastet. Samtidig har Jonstrup som det eneste af kommunens lokalområder massiv gennemkørende, regional myldretidstrafik. Vi noterer, at Perimetervej er tildelt status som sekundær lokalvej og Bringevej som primær lokalvej. Vi er uklar over betydningen

27 heraf, skal i lyset af de trafikmæssige drøftelser med kommunen blot notere vores iagttagelse. Hovedstruktur, side 158 Børn, unge og ældre Retningslinjekort 7.1 Skoletilbud i Jonstrup er anført som Egeskolen, hvilket er utilstrækkeligt. Egeskolen er kommunens 10. klasseskole. Hvilken betegnelse, der skal angives på kortet, skal vi overlade til forvaltningen, men retteligen er der to skoler i den gamle seminariebygning: klassetrin (afdeling af Værløse Skole) klassetrin (Egeskolen) Det er meget vanskeligt at adskille rammeområderne i Jonstrup på de små vignetkort, hvorfor følgende er med forbehold for geografiske og placeringsmæssige fejl: Rammer, side 88 13C1 Jonstrupvej og Jonstrupvangvej Området er central for Jonstrups udvikling og skal fastholdes fysisk uændret, indtil samlet planlægning for bydelen er gennemført. Vigtigt! Derfor skal afsnittet (3. kolonne): For Jonstrup Seminarium gælder følgende udgå. Rammer, side 89 13D3 Det tidligere Jonstrup Seminarium parkområde Rammebestemmelserne giver mulighed for opførelse af institutioner i Seminarieparken og ved/på petanquestadion, hvilket er en reminiscens fra tidligere kommuneplaner. Området må ikke bebygges, i hvert tilfælde ikke før, der ligger en samlet plan for bydelens udvikling. Vi skal anmode om, at rammebestemmelserne ændres til samme ordlyd som for rammebestemmelse 13F1: Anvendelse Rekreative formål: Grønt område. Bebyggelse Ny bebyggelse kan ikke finde sted bortset fra evt. mindre bygninger og anlæg, der knytter sig til områdets anvendelse som grønt område. Ny bebyggelse skal med hensyn til placering og udformning tilpasses de landskabelige forhold på stedet. Området er bl.a. karakteriseret ved at være en del af et åbent, småkuperet terræn med mange små sø- og vådområder. Andet Området skal være offentligt tilgængeligt med en stiforbindelse fra Jonstrup Vang til stien langs Søndersø. Områdets karakter som grønt område skal fastholdes.

28 Rammer, side 89 13D1 Søndersø plejeinstitutioner Rammer, side 101 og B2 og 16B3 Boligområder i Sydlejren vest og øst Vi har noteret os, at rammebestemmelsen fortsat muliggør anvendelse som Plejehjem for ældre. Vi skal henlede opmærksomheden på, at Plejehjemmet Søndersø er besluttet nedlagt, og at byrådet i april 2015 ved dispensation besluttede bygningerne anvendt som midlertidige boliger til flygtninge. Vi har ikke ønske om ændringer til hverken de formelle eller faktiske anvendelsesformål, men blot henlede opmærksomheden herpå. Ordlyden i disse to rammeplanbestemmelser er uændret siden Kommuneplan 2013 og bør de facto-ajourføres i konsekvens af L121 og forslag til L Med venlig hilsen Bo Søgaard pva Jonstrup 89

29 41 Høringssvar vedr. forslag til Kommuneplan 2017 m.v. for Furesø Kommune: Bestyrelsen i G/F Kildebakken har følgende ændringsforslag/bemærkninger til forslag til Kommuneplan 2017 m.v. for Furesø Kommune: 1. Vedr. Punkt. 4 Erhverv i forslaget til kommuneplanens hovedstruktur skal der på side 75 i første kolonne vedr. erhvervsområdet på Lejrvej i Kirke Værløse foretages følgende ændring: Efter og fremstår i dag som tilføjes: et kontorpræget erhvervsområde med en mangfoldighed af brancher. Der må kun indrettes virksomheder eller anlæg, der ikke medfører gener i form af støj, røg og lugt. 2. På side 77 under punktet Virksomheder med særlige beliggenhedskrav fremgår, at der ikke findes risikovirksomheder i kommunen. Dette er ikke korrekt, da der i erhvervsområdet på Lejrvej i Kirke Værløse fortsat eksisterer en vognmandsvirksomhed som efterfølgende også er blevet en omlastestation /losseplads for alle former for affald, H. C. Container A/S, placeret kun o. 100 m fra bebyggelse til stor gene for den nærliggende bebyggelse og det øvrige erhvervsområde, og som er omfattet af en miljøgodkendelse fra 1994/95, som ikke overholdes. 3. Vedr. punkt 14E1 i Rammer for lokalplanlægningen tilføjes følgende under punktet Anvendelse efter teksten idrætsanlæg : Der må kun indrettes virksomheder eller anlæg, der ikke medfører gener i form af støj, røg og lugt. Som begrundelse for vores ændringsforslag/bemærkninger skal vi oplyse følgende: Der har siden 1983 eksisteret en lokalplan 12 for Erhvervsområdet på Lejrvej i Kirke Værløse. En lokalplan, som er udarbejdet i sin tid for at etablere et lille kontorpræget erhvervsområde uden røg, støj og lugtgener lige op ad det meget sårbare miljø i og omkring den gamle landsby Kirke Værløse, men samtidig med sit indhold har man søgt at beskytte dette miljø mod at lide overlast. Dette sårbare miljø er bl.a. Kirke Værløse fodboldstation med udendørs fodboldbaner, som ligger ca. 20 m fra H.C. Container A/S (virksomheden), boligmæssig bebyggelse ca. 100 m fra virksomheden, den øvrige del af landsbyen Kirke Værløse, virksomhedens nabo, Rokkedyssegård, som er storproducent af grøntsager og frugt (jordbær og hindbær)med videresalg for øje til bl.a. Tivoli og Restaurant Noma. Udflytterbørnehave, spejderhytte og nyttehaver ligger også tæt på virksomheden, samt de meget store omkringliggende grønne, rekreative og fredede områder herunder den tidligere flyvestation (bl.a. grøn kile). Man har endvidere planer om i Laanshøj at bygge boliger meget tæt på virksomheden i strid med Planlovens bestemmelser herom. Hele området er grundvandsreservoir og nyder den beskyttelse, der følger heraf bl.a., at det skal sikres, at der ikke siver tungmetaller m.m. med regnvandet ned til grundvandet fra de frit liggende ikke tildækkede affaldsbunker på grund af manglende befæstning og godkendt kloakering på virksomhedens ejendom i erhvervsområdet. I hele området er der endvidere restriktive lokalplaner bl.a. lokalplan nr.

30 34 gældende for vores bebyggelse, hvoraf det fremgår, at det skal sikres, at det indendørs støjniveau i boligerne ikke overstiger 30 db., jf. de regionplanmæssige retningslinjer for området. Da lokalplan nr. 12 blev vedtaget, lå der en lille vognmandsvirksomhed, H.C. Container A/S, som blev etableret i 50`erne men først i 1995,hvor omlastestationen med omlastning af max. 35 t. affald om dagen blev etableret, begyndte støj, støv og lugtgenerne. Der er nu tale om en større vognmandsvirksomhed med kørsel om natten og tidlig morgen(klasse 6-7) og derfor anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven. I 2013 ønskede virksomheden miljøgodkendelsen udvidet til at omfatte 100 t. dagligt affald herunder giftigt affald samt mulighed for at oplagre op til t. affald på deres grund. Denne afgørelse blev der klaget over til Natur- og Miljøklagenævnet med den begrundelse, at miljøgodkendelse var i strid med lokalplanen. I Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af den 27.oktober 2014 fastslog man udtrykkeligt, at forvaltningens reviderede miljøgodkendelse af den 16. august 2013, der bl.a. gav tilladelse til at omlaste og behandle 100 tons affald dagligt(tidligere max 35 tons dagligt) samt oplagre tons affald, var i strid med lokalplan nr. 12, hvorfor miljøgodkendelsen bortfaldt. De ønskede aktiviteter faldt ikke ind under begrebet lager- og vognmandsvirksomhed, som er tilladt ifølge lokalplan nr. 12. Kommunen fik derfor mulighed for at meddele en revideret miljøgodkendelse svarende til de allerede tilladte aktiviteter ifølge miljøgodkendelsen af den 18. august 1994 samt tillægsgodkendelsen af 28. marts Denne lovliggørelse har man endnu ikke taget initiativ til, i stedet for har man på trods af mange klager fra borgerne og virksomhedsejerne i erhvervsområdet ladet virksomheden køre videre i henhold til den ulovlige miljøgodkendelse. Dette har betydet, at hele området har fået en reel losseplads i baghaven med konstant beliggende affaldsbunker i 2-3 etagers højde med deraf følgende store gener i form af lugt, støv og støj og hundredevis af måger, skader og råger i området. Virksomhedens aktiviteter begynder allerede ved 2-3 tiden om natten med megen støj til følge og varer ofte til langt ud på aftenen, selv om de ifølge miljøgodkendelsen fra 1994/95 kun må arbejde på hverdage fra Virksomheden arbejder nøjagtig, som den har lyst til uanset klager til forvaltningen over, at miljøgodkendelsen generelt ikke overholdes på trods af, at det er Furesø Kommunes væsentligste opgave som planmyndighed altid at sikre, at kommunens lokalplaner /miljøgodkendelser overholdes, men også som tilsynsmyndighed at føre det nødvendige tilsyn med forurenende virksomheder. Natur- og Miljøklagenævnet nævner i øvrigt i sin afgørelse, at der ikke længere alene er tale om vognmandsvirksomhed med en biaktivitet men, at der er tale om to forskellige virksomhedstyper med to forskellige følger for den konkrete anvendelse af ejendommen. Virksomhedens aktiviteter er i modstrid med hele lokalplanens bærende ide og formål, som er et kontorpræget erhvervsområde uden røg, støj og lugtgener, som alle i og omkring området naturligvis har indrettet sig på og forventet at kunne stole på. Man ønskede i sin tid at etablere et erhvervsområde, som var tilpasset det område, man placerede det i, og samtidig ønskede man at beskytte det sårbare miljø i Kirke Værløse, hele det omgivende samfund og de øvrige lejere og ejere i erhvervsområdet. Den 2.oktober 2017 Bestyrelsen i G/F Kildebakken v/ Formand Pernille P. Preisler

31 42 From: Morten Christensen Sent: Tue, 3 Oct :40: To: Center for By Miljø og Erhverv - sikker postkasse Subject: Høringssvar til Kommuneplan Furesø Kommune Det er en glimrende kommuneplan, der afspejler en attraktiv udvikling og fornuftige initiativer på alle områder. Det er meget værdsat, at alle forventede udvidelser af byerne i kommuneplanens tidshorisont er fastlagt, og dette med attraktive bebyggelser i henhold til de fremlagte lokalplaner for nye bebyggelser. Ligeledes gode planer for udvikling af de to bycentre. Jeg finder at kommuneplanen kunne forbedres med ændringer vedrørende 1. Bevaringsværdige bygninger 2. Mindre restriktiv planlægning for Flyvestationen 3. Prioritering af indsatser for veje og trafik 4. Få, andre kommentarer Ad 1. Bevaringsværdige bygninger. Det er godt og imponerende at alle bygninger i det åbne land er vurderet efter SAVE, men antallet af bevaringsværdige bygninger forekommer urealistisk højt, jeg mener ikke det har almen interesse at forhindre ændringer i det ydre for så mange bygninger, til potentiel gene for ejere der måtte ønske ændringer. Man kunne reducere feltet ved at indsnævre til bevaringsværdi 1-3, alternativt må man opfordre til en lempelig administration ved anmodning om nænsomme ændringer/ombygninger, der respekterer byggestilen. Ad 2. Mindre restriktiv planlægning for flyvestationen. Mine kommentarer vedr. flyvestationen indgives ligeledes som kommentarer til Sammenhængende Planlægning for Flyvestationen, hvor der er lidt yderligere detaljer. Overordnet mener jeg - Selv om kommunen ikke forventer yderligere bymæssig bebyggelse de næste 12 år ud over de områder, der er udlagt i Kommuneplanen, bør man bedst muligt sikre mulighed for yderligere bebyggelse på Flyvestationen efter 2029, selvsagt med respekt for natur, økologiske korridorer, særlige naturbeskyttelsesområder, eksisterende bebyggelser mm. - Sletten bør ikke udpeges som værdifuldt landskab, men selvsagt indgå i det større sammenhængende landskab for Flyvestationen. Der findes næppe helt objektive kriterier, men Sletten er, som græsareal frembragt af mennesker simpelthen ikke specielt værdiful. Der kan om ønsket til den tid efter 2029 sagtens etables bebyggelse, måske boliger mod vest eller især mod syd ud for Filmbyen, uden at fornemmelsen af de åbne vidder går tabt, og natur/landskabsmæssigt vil det være en reduktion af græsarealet med måske 10% uden tab af væsentlige naturværdier. Et sådan areal burde udlægges hellere snarere end senere, for at minimere risiko for fremtidige protester a la Lånshøj (som jeg i øvrigt er helt uenige i, planerne for Lånshøj er glimrende)

32 - Det er meget påskønnet, at de ikke-bevaringsværdige bygninger skal nedrives, det haster. Men der lægges op til bevaring af for mange bygninger og befæstede arealer. - Der er meget fokus på at gøre Flyvestationen til at udflugtsmål for regionen, og skabe aktiviteter f.eks. på rullearealerne ved Sydlejren. Det første finder jeg ikke nødvendigvis ønskværdigt for kommunens borgere, om end alle selvsagt skal være velkomne og arealerne åbne for adgang, det sidste finder jeg kun realistisk for landingsbanen (hvor det allerede er en realitet), samt for begrænsede dele af rullearealerne. Lad i stedet naturen være attraktionen som den er, i stedet for at opbygge en masse gøgl, som lige så godt kunne finde sted andetsteds, og lad gerne naturen overtage megen af de arealer, der pt. er optaget af rullearealer, shelters mm. Ad 3. Prioritering af indsatser for veje og trafik. Det er påfaldende at afsnittet og Veje, stier og trafik, side 87, starter med Al transport skal være CO2-neutral i Helt fint, det kan det fleste nok se frem til, men det behøver byrådet ikke spekulere over de næste år, idet muligheden herfor alt overvejende afhænger af en teknologisk udvikling, som Furesø Kommune ikke nævneværdigt kan påvirke. Omvendt lader man sig stille tilfreds med gennemsnitlig trafiksikkerhed, der dog forbedres, men hvorfor ikke være mere ambitiøs, her er et område man i højere grad kan påvirke lokalt. I og med at der pt. er god plads på de gode cykelstier, mener jeg prioriteringen burde være 1: trafiksikkerhed, 2: fremkommelighed på vedligeholdte veje, incl. løsninger for nye udstykninger 3: reduktion af vejstøj Ad 4. Andre kommentarer. - Side 61, vedr. boliger. o Sammenligning af boligtyper med landsgennemsnittet finder jeg mindre relevant. Det ville være mere interessant med sammenligning med f.eks. Nordsjælland eller landsgennemsnit excl. kommuner med byer over indbyggere. o Det er tankevækkende, at der ikke udstykket til parcelhuse i 10 år, og vist heller ikke planlægges hermed i planperioden. Det er en skam, kan det være fordi ejerne/boligudviklerne tjener mere på mere kompakt byggeri. Kommunen bør også være åben for parceludstykninger, der vil være attraktive, og fremdeles er landets mest populære boligform o Almene boliger er over landsgennemsnit. Hvis vi også ligt højt på andre sammenligninger, som foreslået ovenfor, behøver vi ikke flere almene boliger i overskuelig fremtid, bortset fra ungdomsboliger. - Side 171, vedr. Fritids- og idrætsfaciliteter. Jeg forstå egentlig ikke hvorfor dette og mange andre beskrivende afsnit indgår i kommuneplanen, men når det nu gør, undrer det mig at oplistningen af idrætsfaciliteter er så ukomplet; det forekommer misvisende, så hellere slette afsnittet. - Side 221. Jeg finder det for restriktivt at forbyde brændeovne (og pejse, formodes) i nye boliger. Så hellere stille krav til at ny-installationer skal leve op til visse krav. Eventuelt kun fastholde forbud i de nye udstykninger.

33 - Det er en god kommuneplan og godt arbejde. Det er også meget omfangsrigt med adskillige gentagelser og flere rent deskriptive afsnit. Det gør planen sværere og mere tidskrævende at tilgå som almindelig borger. Jeg mener Hovedstrukturen bør kunne skrives på maksimalt 100 sider, det kunne være en ambition for næste opdatering. Med venlig hilsen Morten Christensen Langkær Vænge 58, Værløse

34 43 From: Morten Christensen Sent: Tue, 3 Oct :45: To: Center for By Miljø og Erhverv - sikker postkasse Subject: Høringssvar til Sammenhængende planlægning for Flyvestationen - Furesø Kommune Det er glimrende med en samlet planlægning for Flyvestationen. Planerne for bebyggelse er fremragende (se dog kommentar vedr. yderligere bebyggelse nedenfor), og udpegning af særlige naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser nyttig og velkommen. Intentionen om at knytte området bedre sammen med resten af kommunen er god. Jeg finder, at planlægningen tillægger kulturmiljø fra flyvestationen overdreven stor vægt og derfor lægger op til bevarelse af for mange bygninger og befæstede arealer, samt at planlægningen har for megen vægt på organiserede/skabte aktiviteter især på rullearealerne på bekostning af den attraktion som natur og landskab er i sig selv det er naturen, der gør Furesø Kommune speciel, ikke levnene fra flyvestationen og den kolde krig. Mine kommentarer nedenfor er delvis sammenfaldende med kommentarer til kommuneplanen: - Selv om kommunen ikke forventer yderligere bymæssig bebyggelse de næste 12 år ud over de områder, der er udlagt i Kommuneplanen, bør man bedst muligt sikre mulighed for yderligere bebyggelse på Flyvestationen efter 2029, selvsagt med respekt for natur, økologiske korridorer, særlige naturbeskyttelsesområder, eksisterende bebyggelser mm. - Sletten bør ikke udpeges som værdifuldt landskab, men selvsagt indgå i det større sammenhængende landskab for Flyvestationen. Sletten er, som græsareal frembragt af mennesker og uden specielle naturværdier, simpelthen ikke specielt værdiful. Der kan om ønsket efter 2029 sagtens etables bebyggelse, måske boliger mod vest eller især mod syd ud for Filmbyen, uden at fornemmelsen af de åbne vidder går tabt, og natur/landskabsmæssigt vil det være en reduktion af græsarealet med måske 10% uden tab af væsentlige naturværdier. Et sådan areal burde udlægges hellere snarere end senere, for at minimere risiko for fremtidige protester a la Lånshøj (som jeg i øvrigt er helt uenige i, planerne for Lånshøj er glimrende) - Det er meget påskønnet, at de ikke-bevaringsværdige bygninger skal nedrives, det haster. Men der lægges op til bevaring af for mange bygninger og befæstede arealer, bl.a.: o Ingen grund til at bevare 11 ud af 12 shelters. 2-4 er nok til at fortælle historien. I det omfang der ikke er decideret anvendelse for yderligere shelters kan de hvis muligt fjernes, alternativt lad dem gro til o Hangar 4 og 5 forekommer absolut ikke bevaringsværdige. o Hvis/når det er teknisk og økonomisk muligt kan rullearealerne i den bynære akse såvel som i det grønne støttepunkt reduceres væsentligt. Der er ikke noget specielt spændende ved flad asfalt

35 - Der er for meget fokus på at gøre Flyvestationen til at udflugtsmål for regionen, og skabe aktiviteter f.eks. på rullearealerne ved Sydlejren. o Det første finder jeg ikke nødvendigvis ønskværdigt for kommunens borgere, om end alle selvsagt skal være velkomne og arealerne åbne for adgang o Det sidste finder jeg kun realistisk for landingsbanen (hvor det allerede er en realitet), samt for begrænsede dele af rullearealerne der er grænser for hvor mange basketball-baner mm borgerne i Jonstrup og Lånshøj kan fylde op. Lad i stedet naturen være attraktionen som den er, i stedet for at opbygge en masse gøgl, som lige så godt kunne finde sted andetsteds, og lad gerne naturen overtage megen af de arealer, der pt. er optaget af rullearealer, shelters mm. - Der nævnes mulighed for friluftsanlæg på sletten. Mindst muligt, tak, og slet ikke en græslandingsbane som jeg formoder skulle indhegnes aht sikkerhed, og kun vil være til benyttelse af meget få. - Jeg har bemærket at den eksisterende hundefold nær seminariet er flittigt benyttet. Den kan sagtes udvides, snart kommer der flere beboere, og den omtalte hundefold ved Sandet er velkommen. Jo bedre hundefolde, desto færre løsgående hunde. Med venlig hilsen Morten Christensen Langkær Vænge 58, Værløse

36 44 Høringssvar vedrørende Kommuneplan KP 17 Furesø Erhvervsforening og Furesø Industriforening har gennemgået det fremlagte forslag til Kommuneplan 2017, og har følgende bemærkninger: 1. I KP 17 savner vi en fornyelse og viderebearbejdning af kapitel 5 omhandlende Veje, Stier og Trafik i stedet for en stort set uændret gentagelse af samme kapitel 5 i KP 13. Dette til trods for at trafikken de seneste 4 år er steget markant på både den gennemskærende Hillerødmotorvej og de tilstødende forbindelsesveje. 2. Vi savner i kommunen en overordnet trafikplanlægning byggende på aktuelle trafikmålinger og analyser, så vi undgår dårlige hovsaløsninger når nye bolig- og erhvervsområder pludselig bliver befolket af borgere og medarbejdere. Det er som om, det hver gang kommer bag på politikerne, at disse udviklingsområder kræver tilsvarende udvikling, planlægning og nytænkning af trafikafviklingen. 3. Kommunen bør trafikalt - udover Hillerødmotorvejen - have fokus på Slangerupvejen, Frederiksborgvej, Paltholmvej, Kirkeværløsevej/Kollekollevej og Fiskebækvej/Ballerupvej/Skovvej, hvor der på visse tidspunkter af dagen allerede nu er generende kø-kørsel til trods for, at man lokalplanmæssig har godkendt en massiv nybygning af boliger, som skal trafikbetjenes fra flere af disse veje. 4. Da byrådet i den nuværende samling næppe når at behandle problemet og finde bæredygtige trafikale forbedringer, foreslår vi, at byrådet snarest nedsætter en taskforce eller et udvalg, som sammen med trafikeksperter kunne komme med forslag til forbedringer eller helt nye løsningsforslag til det nye byråd! 5. Omkring erhvervsudviklingen i kommunen savner vi endvidere: 5.01 Manglende koordinering mellem vækststrategier for både erhvervsområder og boliger Manglende strategi for at tiltrække forskellige erhvervstyper i de forskellige erhvervsområder Manglende strategi for de mange små mikrovirksomheder udenfor erhvervsområderne. Vi efterlyser stadig en sammentænkning og prioritering af de vækststrategier, som fortsat præger både erhvervsområderne og boligområderne og som allerede flere

37 gange har givet problemer, fordi naboskabet bliver forudsigeligt konfliktfyldt. Det har allerede flere gange været tilfældet i Kirke Værløse området, og hverken beboere eller virksomheder er tjent med udbygninger, der forudsigeligt belaster naboskabet. Desuden noterer vi os, at kommunen heller ikke i KV 17 har taget skridt hen imod at håndhæve eller implementere de strategier, der oprindeligt har ligget for flere af erhvervsområderne. Alternativt udvikle nye strategier for områderne. Særligt de områder, hvor boligområderne er vokset kraftigt i de seneste år, kunne det måske være hensigtsmæssigt sammen med erhvervslivet at igangsætte en lokalplanlægning for at afklare områdernes fremtidige virksomhedssammensætning. Endelig nævnes det i KP 17 (Hoveddel side 73), at kommunens erhvervsliv primært består af 2000 aktive arbejdssteder (ud af VR numre), som udgøres af små og mellemstore virksomheder. Her vil vi primært med tanke på de mindre virksomheder godt anfægte denne formulering og minde om, at de fleste virksomheder i kommunen faktisk er mikrovirksomheder med 0-9 ansatte (i årsværk), og at dette gælder på tværs af stort set alle brancher fra håndværk, handel, serviceerhverv, fødevarer til rådgivning og viden-service. Vi vil også gerne påpege, at de fleste af disse mikrovirksomheder er beliggende udenfor de seks erhvervsområder. I lyset af dette faktum savnes der en eksplicit strategi for denne del af kommunens erhvervsliv i KP 17. Furesø, den 3. okt Med venlig hilsen Furesø Industriforening Solveig Bisgaard Furesø Erhvervsforening Mikael Boutrup/Henning Kornbo

38 45

39 46 From: Michael Brask-Nielsen Sent: Tue, 3 Oct :39: To: Center for By Miljø og Erhverv - sikker postkasse Subject: Indsigelsesfrist 3/10 til KP 2017 Til Furesø Kommune Som administrator for ejerne af REMA 1000 beliggende Jonstrupvangvej 149, 3500 Værløse, Matrikel 1d Jonstrup Vang, Værløse ønsker vi at bemærke at rammen i Jonstrup fastlægges således der bliver mulighed for at butikkens areal bliver 1000 m2 eller 1200 m2. Dette begrundes med den meget positive befolkningsudvikling i området som bør understøttes af forbedrede muligheder for at handle dagligvarer lokalt. Med venlig hilsen/mit freundlichen Grüβen/Kind regards Michael Brask-Nielsen Østerbro 7 DK Skive Tlf.: Mobil: Mail: mbn@accessinvest.dk

40 47 Alternativet Furesø 3. oktober 2017 Høringssvar til kommuneplan 2017 Alternativet i Furesø har følgende kommentarer til udkast til kommuneplan 2017: Vækst i Furesø Kommune skal under lup. Vi ønsker kun eventuel vækst sat i spil under forudsætning af, at den sker bæredygtigt i forhold til Alternativets 3 bundlinjer: Den miljømæssige bundlinje Naturen i Furesø kommune er ligesom i andre dele af landet under pres. Der er meget store naturværdier i Nordsjælland. Det ses tydeligt af Naturkapitalindekset, hvor Furesø Kommune er nr. 5, nationalt set. Vækst i boliger, erhverv og dermed trafik bør ikke ske, hvor disse store naturværdier findes. Der findes mere egnede arealer, f.eks. syd for Roskildevej og nord for Køge. Der er allerede påbegyndt og færdiggjort byggeri af mange boliger, f.eks. Sydlejren, Laanshøj og på den tidligere Farum kasernes arealer. Disse boliger ligger ikke stationsnært, og vil generere meget trafik og dermed øget forurening og dårlig fremkommelighed. Der foreligger ingen samlet trafikplan for hele kommunen. Den såkaldte byfortætning vil gå meget ud over det grønne, som kommunen ellers på papiret mener skal præge byområderne. Boligmiljøet for de borgere, som allerede bor i disse områder vil blive kraftigt forringet. Vi skal værne om naturen også bynaturen. Begge dele er grunden til, at mange borgere har bosat sig her. Den sociale og den økonomiske bundlinje Alternativet i Furesø savner et realistisk skøn over, hvor meget det betyder, at der ønskes en voldsom vækst i befolkningstal. Er de øgede skatteindtægter, som man begrunder ønsket om befolkningstilvækst med, overhovedet realistisk? Kan de øgede udgifter til institutioner, skoler og plejehjem rummes, således at der ikke sker en forringelse? Det kan være flere børn i klasserne, flere børn på stuerne i vuggestuer og børnehaver og forringede muligheder for at få den rette pleje. Disse områder er i forvejen forringet af mange års besparelser og bør i stedet tilføres flere ressourcer. Hvor skal de nødvendige nye

41 institutioner ligge, så de hverken forringer naturen eller bymiljøet? Der er mange spørgsmål, der fortjener en nøjere analyse. Konklusion Alternativet opfordrer til at nedtone ønsket om vækst i befolkningstal. Vi forstår bæredygtig vækst som at fremme en grøn omstilling og en fremgang i Naturkapitalindekset.

42 48 Forslag mm. til Forslag til Kommuneplan 2017 På egne og vores naboers vegne fremsætter vi hermed nedenstående forslag og kommentarer til kommunens udarbejdede Forslag til Kommuneplan Overførsel af kommuneplanramme 1C4 til rammeområde 1B4 Rammeområde 1C4 har udviklet sig til et rent boligområde med blot en enkelt erhvervsvirksomhed uden tilknyttet bolig (liberalt erhverv). Vi foreslår derfor, at der sker en naturlig tilpasning af hele rammeområde 1C4 (inkl. parcelhusejendommen Gammelgårdsvej 6) ved indlemmelse af området i kommuneplanramme 1B4, som er gældende for området vest for Gammelgårdsvej, hvor der foregår tilsvarende aktiviteter. Det vil gøre områderne på begge sider af Gammelgårdsvej mere homogene samt forhindre fremtidige gener fra erhvervsdrivende til stor glæde for alle beboere og for daginstitutionen i nr. 15. Planlovens bestemmelser tilsikrer, at eksisterende virksomhedsdrift vil kunne fortsætte. Uændret kommuneplanramme 1C5 Vi er glade for at se at de øvrige kommuneplanrammer i området fastholdes, herunder rammebestemmelserne 1C5 for Farum Hovedgade og med en maksimal bygningshøjde på 2 etager (højst 8,5 m). Dette bl.a. henset til rammeområdets placering midt i et boligkvarter og helt i tråd med fokus på bevarelse af Hovedgadens karakter af stationsby, sådan som kommunen v/niels Thygesen ligeledes selv påpeger i opslag på furesoe.dk den Omfang og udformning af ny bebyggelse bør afstemmes de omkringliggende forhold og arkitektur mv. på det der ovenikøbet er Hovedgadens højest beliggende punkt. Netop de særlige rammer for og udviklingen af Farum Hovedgadeområdet er i Rammer for lokalplanlægningen tildelt sit eget omfattende afsnit (bilag A), hvilket er et nyt tiltag i kommuneplanen, som vi finder meget positivt og nødvendigt. Med venlig hilsen og på vegne af Nordly Andelsforening for seniorer, Nordtoftevej 3A-5L Gammelgårdsvej 8A Gammelgårdsvej 8B Thomas og Tina Mathiassen

43 49 Høringssvar angående kommuneplan 2017 (hoveddel, rammeplan og miljøundersøgelse) for beboer på Laanshøj Østre alle. Der er i rammedelen 16B1 i kommuneforslaget ikke uddybet konkret til lokalplan 122. En lokalplan som har mødt stor modstand og indsigelser. Ved at man udbygger så kraftigt i forhold til de oprindelige planer/muligheder, så har det en række meget konkrete konsekvenser. Heriblandt kan nævnes at en så markant udbygning i forhold til LP72 vil ske på bekostning af naturen og de rekreative områder. Naturområder som kommunen gang på gang henviser til, som den stærke tiltræningskraft for nye borgere og kendetegn for Furesøe Kommune. Den markante overbebygning vil have negative konsekvenser for trafikken, som i forvejen er hårdt belastet. Det er internt i Laanshøj på de små veje, som ikke er gearet eller egnet til denne trafik og på Kirke Værløsevej som ikke ser ud til at have muligheder for bedring. Jeg opfordrer til at kommunen tager stilling til kernepunkter som dette inden man hovedløst bygger nyt som genererer flere biler på vejene. Der mangler en arkitektonisk vision og helhedsplan for Laanshøj som samlet kulturarv. Borgmester med andre har allerede i åbent forum dømt område G som en fuser. Skal vi have flere af dem? Jeg vil som I mine før tilsendte indsigelse fastholde min kritik af kommunen både med hensyn til manglende/ingen kommunikation og håndtering. Det var ikke kun Laanshøj isoleret som kom med denne kritik, men fra et videre omfang af borgere, institutioner og foreninger. Det må anses som, at være en skændsel for kommunen, at et lokalplansforslag kan komme så langt i processen uden, at nogen slår bremserne i.

44 Borgmesteren har optrådt i DR kontant og der er senest indgivet en klage over LP122, hvilket må have betydning for, hvorfor der ikke er påbegyndt på udbygningen. Jeg appelerer til at det nuværende og nyvalgte byråd i samråd med Boligejendom/Realdania genovervejer udbygningen af Laanshøj, så den harmonerer bedrer med beboernes ønsker, naturen og kommunens bredere opfattelse af hvordan borgerinddragelse bør foregå. Chrstina Albrechtsen Østre Alle 45, Laanshøj

45 50 Til Furesø Kommune 3. oktober 2017 Høringssvar til forslag til kommuneplan 2017 for tilladelse til byfortætning på matriklen tilhørende Ejerforeningen Farum Ringpark På fællesmøde for alle ejerforeningens ejere og beboere den 13. september 2017 blev det vedtaget at sende et negativt høringssvar til Kommunen vedrørende planerne for byfortætning på vores område. Der var mange følelser og holdninger til kommunens planer som vi herunder har redegjort for, og beder Byrådet tage disse til overvejelse og ikke vedtage de planlagte ændringer. Vi ønsker således at gøre indsigelse mod kommuneplanen, således at frasen omhandlende planen for byfortætning i vores område ikke kan blive en del af denne lokalplan fremover. Området mister værdi: Vores lejligheder falder i værdi med denne frase i kommuneplanen, da der kan ske en væsentlig ændring i forhold til de nuværende forhold i vores område Lys og luft frygtes at blive mindre, hvis der bygges yderligere Vi ønsker at bevare det grønne område og træerne er en vigtig del af dette område Vi lægger stor vægt på værdien og betydningen af de rekreative områder = de grønne områder, som vi hver dag benytter til mange forskellige formål og som er med til at gøre vores ejerforening og lejligheder eftertragtede og værdifulde Vi mangler i stigende grad parkeringspladser på hele området Farum Ringpark samt Farumhus Parkeringspladser er et generelt problem for de to ejerforeninger og vi frygter, at dette problem kan blive endnu større med mere bebyggelse. Selvom det bør tænkes ind i planerne, at fremtiden for biler ændres om år, hvor biler ikke er en del af bycentrum så er behovet for parkeringspladser der nu. En af deltagerne på fællesmødet forelagde, at der findes regler for byfortætningsprojekter, når der bygges, vedrørende, at der skal være parkeringskælder til ny bebyggelse. Hvordan skal det kunne lade sig gøre på den sparsomme plads, der i tilfældet vil blive tale om? Stor bekymring for alle fremmødte. Alternative områder, hvor dette er mere relevant Vi mener, at der findes alternative områder, hvor der både er mere plads, men som også er mere egnet til byfortætning. F.eks. området omkring Garnisionsparken, hvor der allerede forekommer en del byggerier. Derudover er der i industriområdet en del bygninger, som står tomme og som man kunne overveje at gøre til beboelse. Der er i ejerforeningen Farum Ringpark indsamlet underskrifter mod byggeri mulighederne. Disse er afleveret til Kommunen og også vedlagt dette høringssvar. Med venlig hilsen Bestyrelsen Farum Ringpark

46 51 Til Furesø Kommune (Byrådet) Vedr. Forslag til Kommuneplan 2017 mv. Høringsfrist 3. oktober oktober 2017 Værløse Naturgruppe har gennem rigtig mange år kommenteret på diverse planer, som Værløse Kommune hhv. Furesø Kommune har udsendt. Vi har gennem de seneste år været til flere møder, hvor Forvaltningen har indkaldt for at få input. Vi har arbejdet fagligt og seriøst med opgaverne. Vi har forsøgt at gøre opmærksom på nødvendige driftsmæssige tiltag for vores meget pressede natur og foreslået planmæssig tilbageholdenhed med inddragelse af jomfruelig jord til bymæssig funktioner. Dette for at jeres gode politiske visioner om værdifulde og smukke natur ikke skal ende som ren skåltale. Naturen, det er derfor vi bor her. Værløse Naturgruppe oplever, at der både i Planforvaltningen og politisk lægges mere og mere vægt på befolkningstilvækst end på konsolidering og øget naturkvalitet. Befolkningstilvækst kræver helt sikkert øget bebygget areal, men er ikke nødvendigvis en indtægtskilde, tværtimod er der risiko for det modsatte. Ny bebyggelse og byfunktioner sker på bekostning af det åbne land, landskaber og de arealer, der er absoælut nødvendige for at give naturen mere plads og sammenhæng. Ikke mindst det øgede pres til aktiviteter i naturen, som er set gennem de senere år, kræver at naturen får mere plads for at den kan udfolde sig. Vi oplever, at vi taler for næsten døve øren og at det store arbejde med at kommentere på diverse planer ikke flytter mange kommaer. Det er os en stor gåde, hvorfor kommunen bruger alle disse planmæssige ressourcer på at smadre naturen, til skade for os alle her og nu og kommende generationer. Vi har derfor denne gang ikke været motiveret til at kommentere på de mange sider. Vi udviser stor beundring for de politikere, som har formået at sætte sig ind i alle detaljerne. Bordet fanger i detaljerne. Vi vil hellere bruge vores tid på at lytte til naturen og gøre nytte i den. Det er afstressende og naturvitaminer. Mange kunstformer er til alle tider blevet inspireres af naturen. Om føje år. På vegne af Værløse Naturgruppe Anna Bodil Hald Tegning Storm P. Tilbage til naturen. Fra1945. Tegning: Ib Spang Olsen

47 52 Til Furesø Kommune Dato: Brev nr.: 035 Vedr.: Høringssvar Kommuneplan 2017 Miljørådet i Furesø Kommune har valgt ikke at komme med et direkte teknisk høringssvar på oplægget til Kommuneplan Vi har deltaget i hele forberedelsen af den fremlagte Kommuneplan 2017 lige siden forhøringen, borgermøderne, busturen, temamøder, og flere interne møder med den administrative afdeling på Rådhuset, og mener vi er blevet fint hørt.. Vi har skriftligt fremhævet dette meget fine samarbejde med administrationen, og kaldt det: et godt eksempel på god Borgerinddragelse. Hele kommuneplanen er et svært tilgængeligt, skriftligt oplæg, som Miljørådet ikke har resourcemæssige muligheder for at kommentere i sin helhed specielt ud fra vore erfaringer med, hvor stor/lille indflydelse svar på høringer normalt har på det færdige produkt. Miljørådet vil derfor i stedet støtte op om de høringssvar vore organisationer, som bl.a.. Danmarks Naturfredningsforening og Agenda 21 har indgivet. - Til gengæld vil Miljørådet foreslå, at hele kommuneplan 2021 bliver lagt ud til diskussion 1 1,5 år før færdiggørelsen samt at de modsætninger som kommer til udtryk i de forskellige afsnit bliver gennemgået, samt specifikationer af påstande bliver tydeliggjorte. Et eksempel herpå kunne f.eks være en specifikation af, nøjagtigt, hvor de eksisterende 180 HA byggeområder i Kommunen befinder sig (side 23). Mange hilsener Ingvar Frier hilsen Ingvar frier Formand: Ingvar Frier Paltholmterrasserne 55 E 3520 Farum frier@12move.dk

48 53-1 From: Heidi Storck Sent: Tue, 3 Oct :56: To: Center for By Miljø og Erhverv - sikker postkasse Cc: Heidi Storck Subject: Høringssvar Kommuneplan og Sammenhængende Flyvestation Attachments: Forslag til ændring af Kommuneplan 2017.docx Kære Furesø Kommune Hermed mit høringssvar til Kommuneplan 2017, som er vedhæftet. Vedr. høringssvar på "Sammenhængende Flyvestation" ved ejerne af matrikler på Flyvestationen, så mener jeg forvaltningen bør afvise at bruge tid på, at indarbejde dets indhold i kommuneplan m.m. fordi der skal bruges for meget tid på at gætte, hvad ejerne mon vil med dokumentet. - Med venlig hilsen Heidi Storck Bringetoften 18, Jonstrup 3500 Værløse tlf

49 53-2 Høringssvar til Kommuneplan 2017 Ændringsforslag til Hovedstruktur Side 13: Tekstændring Første dot omformuleres, så der i stedet for at stå: Furesø Kommune ønsker en udvikling, der skaber forandringer i transport-, bolig- og forbrugsadfærd i hele kommunen, og som styrker det lokale demokrati og engagement. Står Furesø Kommune ønsker en harmonisk udvikling i transport-, bolig- og forbrugsadfærd baseret på et levende lokalt demokrati og engagement. Det er vigtigt at udviklingen fastholder borgernes mulighed for at nyde de værdier, der i dag kendetegner Furesø Kommune. Retningslinjekort 1.3: Stilleområder markeres. Side 41: Tilføjelse efter 1. afsnit under Bæredygtig udvikling I parker og grønne områder skal der være mulighed for ro og fordybelse blandt andet ved udpegning af stilleområder. Side 40 Retningslinjekort 2.2. Fortætningsprincipper i Farum Midtby. Rødskraveret område skal udvides, så parkeringsplads foran Politiet m.m udvides, og så de ældste bygninger, der først blev opført som Farum Kommuneskole, og siden blev anvendt til Rådhuse er omfatttet byfortætningsmulighed. Side 45 Lokalcentre Der skal udpeges lokalcenter for Sydlejren Side 55, Retningslinie 2.19 tilføjes: Der skal udpeges stilleområder i parker og grønne områder. Side 55, Retningslinie 2.20 tilføjes: Der skal udpeges stilleområder i parker og grønne områder. Side 55, Retningslinie 2.25 tilføjes: I dele af de grønne områder skal det være muligt at finde ro med plads til fordybelse. Side 61: Tilføjes som dot under Byrådet arbejder for: Eksisterende bebyggelse, der har et støjniveau under grænseværdien, skal ikke udsættes for mere støj end i dag ved by- og erhvervsudvikling. Jf. SSU beslutning. Side 69, Retninigslinie 3.4 tekstændring fremhævet med rødt: Kommunens planlægning og administration skal medvirke til, at de enkelte lokalområders særlige karaktertræk herunder støjsvaghed bevares og forstærkes. 3. oktober 2017 Høringssvar Kommuneplan 2017 Heidi Storck

50 Side 69, Der tilføjes en retningsline 3.X Ny bebyggelse placeres så langt fra trafikstøj, som muligt. Er dette ikke muligt etableres støjskærme. Side 92 sidste linje i første afsnit omformuleres Så der i stedet for at stå: Nye veje og stier skal leve op til gældende standarder. Står Nye veje og stier skal leve op til gældende standarder og deres placering skal tilpasses natur, landskab og bymiljø. Side 97, Tilføjes som dot under Byrådets opfølgning: Sikre at udvikling af infrastrukturen ikke forøger støjniveauet i eksisterende bebyggelse, Jf. SSU beslutning. Side 98 Retningslinje omformuleres Ved etablering af nye trafikstier skal trafiksikkerhed prioriteres højt. Placering af stierne skal tilpasses bymiljøer, landskab og natur. Side 98 Retningslinje 5.24 omformuleres: Så der i stedet for at stå: Står: Ved planlægning af nye veje skal det sikres, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj kan overholdes i eksisterende og i planlagte boligområder, samt områder med anden støjfølsom anvendelse. Ved planlægning af nye veje skal eksisterende og planlagte boligområder og områder med støjfølsom anvendelse værnes mod forøgelse af eksisterende støjniveau. Side 99 Retningslinje 5.26 omformuleres: Så der i stedet for at stå: Står: Støjafskærmning i form af støjvolde og -skærme må kun etableres, hvor afskærmningen har en væsentlig støjeffekt for støjfølsom anvendelse og vil medføre, at støjniveauet reduceres til et niveau på højst de relevante vejledende støjgrænser. Ved placering og udformning af støjafskærmning i form af støjvolde og -skærme skal det sikres, at afskærmningen indpasses i bymiljøet og tilpasses i landskabet og naturen, så den ikke virker skæmmende eller skaber uhensigtsmæssige barrierer. Ved placering og udformning af støjafskærmning i form af støjvolde og -skærme skal det sikres, at afskærmningen indpasses i bymiljøet og tilpasses i landskabet og naturen, så den ikke virker skæmmende eller skaber uhensigtsmæssige barrierer. 3. oktober 2017 Høringssvar Kommuneplan 2017 Heidi Storck

51 Retningsliniekort 5.3, 5.4 og 5.5 Kortene er ikke entydige, og det er ikke muligt at vurdere, hvad der planlægges med i Jonstrup.Der mangler markering af daginstitutioner i Sydlejren Side 103, Tilføjes som dot under Byrådet arbejder for: at borgernes mulighed for at opleve stille- og ødeområder fastholdes. Retningslinjer og kort i kapt. 6 skal tilføjes arealer og bestemmelser om stillezoner i byen, defineret som anført i EU s støjdirektiv og Støjbekendtgørelsens 2, 10 Stilleområde i et større, samlet byområde: Et område, som er afgrænset af kommunalbestyrelsen, og som f.eks. ikke fra nogen støjkilde udsættes for en L den -værdi, der ligger over en bestemt værdi, som fastlægges af miljøministeren. Og i det åbne land som defineret i EU s støjdirektiv og Støjbekendtgørelsens Støjdirektivets 2, 11: Et område afgrænset af kommunalbestyrelsen, som ikke belastes af støj fra trafik, industri eller fritidsaktiviteter, og hvor det i den overvejende del af tiden er naturens egne lyde, der dominerer. således at det ikke kun er den vestlige del af Søndersø, der er omfattet af Stillezone. Den østlige del af Flyvestation Værløse bør også være omfattet af en sådan ( for at undgå droneflyvning, og leg med elektriske køretøjer, der støjer). Andre områder i Furesø Kommune kan også afgrænses som stillezone. Side 151 Retningslinje 6.41 tilføjes eksisterende traceer kan tages i anvendelse som trafikstier eller sekundære lokale veje Side 133 Tekstændring Teksten under overskriften erstattes, så der i stedet for at stå: står Furesø Kommune prioriterer adgang til, og udvikling af, de grønne kilers mange rekreative muligheder højt. Samtidig er det afgørende, at de mange landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier i det åbne land beskyttes og bevares. Disse rummer en kvalitet og værdi i sig selv, men skal også sikres ud fra et bæredygtighedsperspektiv, så også kommende generationer kan se, opleve og forstå landskabets udvikling og sammenhænge. Furesø Kommune prioriterer borgernes adgang til, de grønne kiler meget højt, fordi det giver mange muligheder for rekreativitet og friluftsaktiviteter, der har værdi for borgerne. Udvikling af de grønne kiler skal tage afsæt i dette. Furesø Kommune prioriterer også at de mange landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier i det åbne land beskyttes og bevares ud fra et bæredygtighedsperspektiv, så også kommende generationer kan se, opleve og forstå landskabets udvikling og sammenhænge. Side spalt 1. afsnit Tekstændring med rødt: Et af Furesø Kommunes største aktiver er de store områder med sø, skov, natur og åbent land samt borgernes mulighed for, at opleve stille- og ødeområder i nærheden af, hvor de bor. 3. oktober 2017 Høringssvar Kommuneplan 2017 Heidi Storck

52 Side 149, der tilføjes en retningslinje 6,22,1: Anvendelse af tilstødende arealer underlægges bestemmelserne for de værdifulde landskaber. Retningslinje 7.2 omformuleres: Så der i stedet for at stå: Står: Der skal være udlagt arealer til den daglige offentlige service (såsom skoler, daginstitutioner og skolefritidsordning) for børn og unge i bydelene: Farum nord, Farum Midt, Farum Øst, Farum Vest, Værløse, Værløse vest, Kirke Værløse, Jonstrup og Hareskovby. Der skal være udlagt arealer til den daglige offentlige service (såsom skoler, daginstitutioner og skolefritidsordning) for børn og unge i bydelene: Farum nord, Farum Midt, Farum Øst, Farum Vest, Værløse, Værløse vest, Kirke Værløse, Jonstrup, Sydlejren og Hareskovby. Side 177 Retningslinje Offentlige kultur-, idræts- og fritidsanlæg, der betjener alle kommunens borgere, skal placeres i stationsbyer og så stationsnært som muligt. skal udgå for at fremme kulturhistorien om Danmarks første Statsseminarium, og aktiviteterne i Hangar 2. Side Tekstændring fremhævet med rødt: Når der etableres nye boligområder skal regnvand tænkes ind fra start, og medvirke til grønne og bæredygtige løsninger. Det skal være et mål at aflede så lidt drikkevand og regnvand til kloakken som muligt. Side Tekstændring fremhævet med rødt: Tag- og overfladevand skal derfor så vidt muligt ledes via et regnvandsbassin, der udformes som et vådområde eller en sø. Dog skal drænvand fra kunstgræsbaner skal ledes til kloak. Retningslinje 9.21 Tekstændring fremhævet med rødt: I områder, der bebygges eller befæstes, skal regnvandet så vidt muligt håndteres lokalt, fx ved nedsivning, genbrug eller lokal afledning til grøfter og regnvandsbassiner. Drænvand fra kunstgræsbaner skal ledes til kloak Retningslinje 9.21 Tekstændring fremhævet med rødt: I alle nye byggerier til beboelse samt byggerier større end m² skal der stilles krav om at etablere anlæg til opsamling af regnvand fra tage til toiletskyl og eventuelt tøjvask i maskine som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse. Bemærkninger til kommuneplanens rammer 16B3 Det antal kvadratmeter, der ikke står til at skulle anvendes til boligområde eller daginstitution har et omfang svarende til det halve af Farum Bytorv og er ifølge rammeteksten udlagt til produktion, lager og værksted. Herved opstår der to og ikke ét erhvervsormåde i Sydlejren, som oprindeligt planlagt. 3. oktober 2017 Høringssvar Kommuneplan 2017 Heidi Storck

53 Rammebestemmelsen skal derfor justeres, så bygninger, der ikke skal bruges til boliger, daginstitutioner eller liberalt erhverv nedrives. Bemærkninger til Appendix 1 s. 220 Miljøparameter Kryds ud for Vurdering af væsentligheden af karakteren af planernes miljømæssige påvirkning i forhold til størrelse, geografisk udbredelse og indbyrdes påvirkning skal flyttes til kolonne vurderes nærmere. s. 220 By-kulturmiljø Kryds ud for Bymiljø, herunder luft, lys og støj skal flyttes til kollonnen negativ s. 256 Forurening Kryds ud for Jordforurening, jordhåndtering og flytning skal flyttes til kolonne vurderes nærmere. s. 256 Vand Kryds ud for Grundvandsforhold skal flyttes til kolonne vurderes nærmere. s. 256 Vand Kryds ud for Overfladevand skal flyttes til kolonne vurderes nærmere. s. 256 Trafik Trafikafvikling skal tematiseres Sydlejren og naboområderne, til trods for, at det repræsenterer en fordobling af boligmassen i Jonstrup i en ekstra række. I denne række skal der sættes kryds i kolonnen: vurderes nærmere. s. 257 Natur Trafikafvikling skal tematiseres Sydlejren og naboområderne, til trods for, at det repræsenterer en fordobling af boligmassen i Jonstrup i en ekstra række. I denne række skal der sættes kryds i kolonnen: vurderes nærmere. Side 23: Tilføjelse efter 3. afsnit i 1. spalte De borgere, der har et støjniveau under grænseværdien, skal ikke udsættes for mere støj end i dag ved byog erhvervsudvikling, (jf. enig SSU-beslutning 7. juni 2017). Side 69, Der tilføjes en retningsline Udisponerede arealer, der udpeges som stillezone, skal friholdes fra bebyggelse. 3. oktober 2017 Høringssvar Kommuneplan 2017 Heidi Storck

54 3. oktober 2017 Høringssvar Kommuneplan 2017 Heidi Storck

55 54 Furesø Kommune Stiager Værløse pr. mail:bme@furesoe.dk Industrivænget Furesø Telefon Telefax nola@nola.dk Hillerød, 3. oktober 2017 Bemærkninger til kommuneplanforslag 2017 Nordsjællands Landboforening fremsender hermed som erhvervs- og interesseorganisation for landboere og landbrugere i Hovedstadsregionen bemærkninger til Furesø Kommunes forslag til kommuneplan Kommunens hovedstadsnære beliggenhed giver landbruget og landbrugsejendommene en ganske særlig rolle i opretholdelsen af kommunens attraktivitet overfor ressourcestærke borgere. Landbruget kan med sine alsidige aktiviteter bidrage med løsninger som understøtter byrådets ambitioner om fortsat at være en attraktiv bosætningskommune baseret på en bæredygtig udvikling af kommunen i både økonomisk, social, miljø- og klimamæssig forstand. Mulighederne for at skabe synergi er mange, når blot rammerne og administrationen af disse lever op til byrådets ambitioner og tilgås med et nuanceret og visionært øje for udviklingen. Landbrugets nøglerolle i forvaltningen af det åbne land Landbruget har en nøglerolle i forvaltningen af den del af det åbne land i kommunen, som ikke er bevokset med skov. Dette anerkendes flere steder i det fremlagte dokument. Uanset, om landbruget foregår i heltids- eller deltidsbedrifter, om der er tale om landbrugsrelaterede aktiviteter, såsom mindre eller større hestepensioner/rideanlæg, om det drejer sig om traditionel produktion af korn, om naturpleje eller pleje på flyvestationen, om frugt- og bærproduktion, så er fælles for landbrugserhvervet En afhængighed af de pågældende arealer Arealernes tilgængelighed Deres dyrkbarhed/anvendelighed Samt lønsomhed i dyrkningen Vi opfordrer til, at de med landbrug forbundne funktioner indtænkes i Furesø Kommunes planlægning og administration i større omfang end hidtil, især for at afbøde nogle af de ulemper, som følger med kommunens beliggenhed tæt ved hovedstaden. Under de givne lokale forhold i Furesø Kommune er Side 1 af 5

56 landbrugsarealer truet ved at blive uinteressante, hvis adkomstforholdene bliver for komplicerede eller hvis marker bliver gennemskåret af veje og stier. Hvis tidssvarende landbrugsmaskiner ikke længere kan komme frem, eller hvis sammenhængende marker bliver for små, er det ikke længere rentabelt at opretholde landbrugsdriften. For at undgå utilsigtede og uønskede effekter, skal landbruget tænkes ind i adgang og infrastruktur i det åbne land, som for eksempel: Retningslinjerne 5.5, 5.7 og 5.10 (kapacitet af vejene og udformning af vejkryds) Retningslinjerne 5.8 og 5.9 (belysning af vejene) Retningslinje 6.24 (adgang til værdifulde landskaber) Retningslinje 6.32 (adgang til naturområder) [Retningslinje 6.35 (inddragelse af landbrugsejendomme til byformål)] Retningslinje 6.49 (offentlighedens adgang til det åbne land) Ved udformning af nye bebyggede områder i kommunen Landbrug som partner i et værdiskabende og attraktivt friluftsliv Som det er udtrykt flere steder i kommunalplanforslaget, så udgør hesteholdet en stor del af husdyrholdet i Furesø Kommunen. Horseyculture er et velkendt fænomen i overgangen fra by til land i metropolske regioner i ind- og udlandet, og ridning som populær fritidsbeskæftigelse finder sit udtryk her. I kommuneplanforslaget bliver kulturen omkring hestene i forvaltningsøjemed sammenfattet i begreberne rideanlæg og ridecentre og sidestillet med golfbaner, kolonihaver og idrætsanlæg. Vi synes, at hestehold og mulighed for ridning er meningsgivende, og at de mennesker og virksomheder, der beskæftiger sig med disse, bidrager til Furesø Kommunes attraktivitet som bopælskommune. Vi mener, at en mere nuanceret tilgang vil være passende, og at administrationen af lovgivningen på området vil tage udgangspunkt i størrelsen af hesteholdet. At vurdere hestehold generelt som arealkrævende på lige fod som golfanlæg, har vi svært ved at anerkende. Vi synes, at hesteholdet under 15 rideheste kan administreres ud fra lempelige krav, og at der først ved hestehold på over 60 rideheste er anledning til klare administrative rammer, især med henblik på de indre grønne kiler (se retningslinje 6.43). Nyt liv til bevaringsværdige driftsbygninger Landboforeningen anerkender, at Furesø Kommune ønsker at fastholde og udvikle kulturarven og sikre de bevaringsværdige bygninger, som er identificeret igennem SAVE registreringen. De fleste af de bevaringsværdige driftsbygninger kan ikke længere opfylde de funktioner, som er driftsnødvendige i moderne landbrugsbedrifter. En bevaring af disse bygninger giver efter vores opfattelse god mening, hvis det er tilladt at give disse et nyt liv, nye funktioner, eksempelvis som kontorer, værksteder, boliger og lign. Uden dette nye liv står bygningerne uanvendelige og er truet af forfald. Side 2 af 5

57 Når kommunen registrerer hele gårdes bygningsensembler som kulturmiljøer og vil bevare gårdene i deres helhed, opstår der samtidig et ansvar over for lodsejeren om at kunne opføre driftsnødvendige bygninger på en måde og i en afstand, der gør det muligt at følge med i landbrugets generelle udvikling, hvis det måtte være landmandens ønske. Dyrevelfærdskrav i Hesteloven, miljø- og klimarigtig energihåndtering i driftsbygninger og stuehuse kan afstedkomme behov for ændring af eksisterende byggeri og nedrivning af utidssvarende bygninger. Vi opfordrer til, at det kommende administrationsgrundlag må have den nødvendige fleksibilitet og samtidig satse på en dialog om bevaring af bygninger. Bemærkninger til enkelte sider Side 108 at mange af landbrugsejendommene i dag har en mere deltids- og hobbypræget drift, ofte som heste-ejendomme. (vores fremhævning) Den enes deltidsbeskæftigelse, den andens hobby: De fleste hestepensioner kan ikke oppebære en indtægt, der svarer til en fuldtidsbeskæftigelse, så mange af heste-ejendomme bliver drevet på deltid, mens det er rytternes hobby at ride. Vi henstiller til at undgå begreber som hobbylandbrug, eftersom det udefra er umuligt at vurdere, om noget er drevet som virksomhed eller som ren fritidsfornøjelse; i hele den Europæiske Union skelnes der kun mellem heltids- og deltidsbedrifter, som vi vil foretrække det. Side 120 Navnefejl/slåfejl: Blomsten på billedet (Caltha palustris) hedder på dansk Eng-Kabbeleje og ikke Engkappeleje. Side 123 Formuleringen Jordbruget i Furesø Kommune udvikler sig dels mod intensiv landbrugsdrift med produktion af bær, frugt og grønt, dels mod ekstensive deltidslandbrug bestående af mindre bedrifter typisk med afgræsning af naturområder eller hestefolde. Foreslås ændret til: Jordbruget i Furesø Kommune udvikler sig dels mod intensiv landbrugsdrift med produktion af bær, frugt og grønt ved siden af dyrkning af korn og raps, dels mod ekstensive deltidslandbrug bestående af mindre bedrifter typisk med afgræsning af naturområder eller hestefolde. (nye ord understreget og kursiv) Side 148 Retningslinje 6.2: og der må etableres led belysning i belægningen på stier i eget trache i landzonen. Vi er ikke helt sikre på, om citatet omtaler LED belysning, der må etableres på stier i egen tracé; vi mener dog også, at en sådan forskrift er for detaljeret i forhold til planens formål. Vi henstiller en afstemning med retningslinjerne i kap. 5, Veje, stier og trafik. Side 3 af 5

58 Side 149 Retningslinje 6.10: Forbud mod dræning er uhjemlet, vi beder om en ændring, der dækkes af de danske love. Samme retningslinje: Vi er overbevist om, at ikke alt jordpåfyld kræver en myndighedsbehandling. Naturligvis skal den, der håndterer jorden, overholde lovgivningen; men et generelt forbud, synes vi, skyder hen over målet. Især, hvis det, som nævnt her, gælder beskyttelsen af evt. fortidsminder i deres helhed, som bliver bedre beskyttet, hvis jordlaget, som bearbejdes under dyrkningen, bliver tykkere. Retningslinje 6.22: vi går ud fra, at retningslinjen ikke gælder for landbrugets lovlige dyrkningspraktikker, og beder evt. om en afklarende tilføjelse. Samme bemærkning gælder også for retningslinje Side 150 Retningslinje 6.24 adgangsforhold (omtalt ovenfor) Retningslinje 6.31 vi beder om en tilføjelse af en afklarende 2. sætning: Landbrugets ejer- og dyrkningsrettigheder indskrænkes dog ikke. Retningslinje 6.32 adgangsforhold (omtalt ovenfor) Side 151 Retningslinje 6.36 at husdyrholdet ikke er til gene for den rekreative oplevelse og benyttelse af områderne. Formuleringen synes uhjemlet, retninglinjen virker bøvlet og forker; hvem definerer, hvad der ikke måtte være til gene for den rekreative oplevelse? Og for den rekreative benyttelse? Til inspiration henviser vi til retningslinje 6.37, den synes vi, er i overensstemmelse med miljøloven og husdyrbekendtgørelsen inkl. regler om VVM. Retningslinje 6.43 forbuddet mod ridecentre inden for de indre grønne kiler skyder hen over målet, især fordi det ikke er defineret nærmere, hvor mange dyr eller ridehaller eller ridebaner og lign. der måtte karakterisere et ridecenter. Retningslinje 6.44 her kan der evt. inkluderes mindre rideanlæg (f.eks. under 30 heste) Retningslinje 6.47 her foreslår vi en lille tilføjelse, så at retningslinjen hedder: Ved planlægning og ved administration af lovgivningen skal der i afvejningen af arealanvendelsesinteresserne i det åbne land lægges vægt på at sikre de grønne kilers rekreative funktion under hensyntagen til de øvrige bevarings- og benyttelsesinteresser. Som begrundelse anfører vi, at landbrugsinteresser ikke er udpeget som en bevaringsinteresse i foreliggende dokument; uden denne tilføjelse vil landbrug slet ikke indgå i beslutningsprocesser omkring arealanvendelsen i de grønne kiler. Side 4 af 5

59 Afsluttende vil vi gerne tilkendegive, at vi altid er til rådighed for en uddybende dialog med kommunen. Vi er sikre på, at helhedsløsninger på arealanvendelses-, natur-, miljø-, klima- og fødevareområdet kan findes i samarbejdet med aktive landbrugere og en multifunktionel landbrugsproduktion i Furesø. Med venlig hilsen Lars Jonsson, Formand for Nordsjællands Landboforening Side 5 af 5