Integration af tosprogede småbørn i dagtilbud vejen til integration i det danske samfund

Transkript

1 Integration af tosprogede småbørn i dagtilbud vejen til integration i det danske samfund 1

2 Titel: Integration af tosprogede småbørn i dagtilbud vejen til integration i det danske samfund. Udarbejdet af journalist Lissen Jakobsen. Udgiver: Socialministeriets 6. kontor Tlf Fax E-post: sm@sm.dk Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: 1. udgave, 1. oplag, eks. ISBN Fotos: Tina Enghoff og Heine Pedersen Sats: Pamperin - Grafisk, København Tryk og bogbind: Nordisk Bog Center A/S, Haslev Pris: 12 kr. (incl. moms) i boghandelen eller ved henvendelse til: Statens Information Publikationsafdelingen Kigkurren 10 Postboks København K Tlf Fax E-post: sp@si.dk 2

3 Mange danske kommuner har gjort en del erfaringer med integration af tosprogede småbørn i dagtilbud. Erfaringerne fra nogle af dem er der gjort grundigt rede for i bogen Fokus på tosprogede småbørn, udgivet af Socialministeriet og Undervisningsministeriet i Nærværende pjece er en kortfattet gennemgang af nogle af de væsentlige problemstillinger, som bogen peger på samt ideer til, hvordan de kan tackles. I øvrigt henvises til Undervisningsministeriets pjece Sådan gør vi integration af tosprogede småbørn i store og små kommuner om praktiske erfaringer på sprogstimulering af tosprogede småbørn. Det er regeringens overordnede målsætning, at tosprogede børn skal integreres så tidligt som muligt for at blive bedre i stand til at starte i børnehaveklasse på niveau med danske børn. Det gør de ved at gå i daginstitution ligesom de fleste danske børn, både for at komme i tættere kontakt med disse og for at lære dansk sprog og kultur. Det er vigtigt både for det enkelte barn og for at undgå udvikling af en etnisk, dårligt uddannet underklasse i samfundet. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at de kommunale forvaltninger gør en indsats for, at de tosprogede minoritetsbørn kommer i daginstitution så tidligt som muligt. Men det er vigtigt at huske på, at disse børn er del af en familie og en etnisk gruppe med andre værdier, en anden kultur og et modersmål, der også er en ressource, som kan og skal bruges. 3

4 Udvikling/ajourføring af daginstitutionerne Kommunens daginstitutionstilbud bør således udvikles, så de både i form og indhold afspejler hele lokalbefolkningens sammensætning. Udviklingen af daginstitutionerne bør gå i retning af at give mulighed for at blande grupper af tosprogede børn med danske børnegrupper ansætte tosprogede/tokulturelle medarbejdere lade tilbudets hverdag og indretning præge af, at vi befinder os i et samfund med flere kulturer inddrage dette forhold i den pædagogiske grunduddannelse og i efteruddannelse/kurser. De tosprogede minoritetsbørn har andre sociale og kulturelle forudsætninger. De lever i en tosproget verden og erobrer den gennem en udvikling af og kendskab til to sprog, dvs. deres begrebsverden bør opbygges på begge sprog. Det skaber en vigtig følelse af ligeværd og en fundamental tryghed, at børn oplever, at deres modersmål accepteres og respekteres, og så kan de bedre profitere af et pædagogisk tilbud. En positiv holdning til tosprogethed er derfor en forudsætning for integration. Kommunerne ser ofte, at de tosprogede småbørns modersmål ikke er udviklet tilstrækkeligt, og de har ikke megen almenviden. Det er endnu en grund til, at de kommer i daginstitution og gives oplevelser i en større verden, hvor de kan få et rigere og mere nuanceret sprog. Såvel børnehaver som indskoling oplever, at børn, der har gået i modersmålsgrupper/tokulturelle børnehavegrupper, har langt nemmere ved at indgå kvalificeret i nye situationer og sammenhænge. 4

5 Nøglepersoner: Tosprogede medarbejdere Det er vigtigt for udviklingen af fremtidens daginstitutioner, at der ansættes tosprogede/tokulturelle medarbejdere. De fungerer som væsentlige brobyggere både sprogligt og kulturelt og skaber den nødvendige sammenhæng mellem de etniske børns liv derhjemme og alt det nye og anderledes i daginstitutionen. Den tosprogede medarbejder er kulturformidler og konfliktløser, oversætter og identifikationsmodel. Medarbejderen skaber tryghed for både børnene og deres forældre. Børnene oplever gennem den tosprogede medarbejder, at deres sprog og kultur er en ressource og har status. Det vil være en fordel, hvis dansk personale lærer sig nogle almindelige ord og vendinger på det fremherskende fremmedsprog i institutionen. Ligeledes ligger der et stort formidlingsarbejde for danske pædagoger om de normer og regler, der er i danske daginstitutioner og omgivende samfund. Det vil derfor være en stor fordel, at de lærer noget om interkulturel kommunikation samt brug af tolk og tosprogede medarbejdere. Mange tosprogede familier føler sig alene med mange spørgsmål om børneopdragelse. De er måske selv vokset op i Danmark, har tilegnet sig mange danske værdier og har derfor svært ved at hente støtte hos deres forældre og svigerforældre. Disse forældre er meget spørgende og interesserede i råd og vejledning om børneopdragelse. (Pædagogisk konsulent, Ishøj Kommune) 5

6 Integrationen af børn lykkes bedst, hvis hele familien inddrages. (Sprogpædagog i Vejle Kommune) Dobbelt forankring Sprog og kultur er ressourcer, som den tosprogede medarbejder kan forplante i institutionens hverdag, og de, der selv er vokset op i Danmark, er både forankret i den danske og den tosprogede (forældrenes) kultur. Men videreuddannelse med mulighed for at tilegne sig mere viden om dels sin egen kultur, dels den danske er vigtigt. Uddannelse af tosprogede medarbejdere bør også tage hele barnets udvikling op, herunder betydningen af at støtte op om tokulturel udvikling. Medarbejderne skal støttes i at udnytte deres tokulturelle kompetence. Det er vigtigt at have en person til stede, der kan forbinde de etniske børns to verdener. Børnene skal opleve, at de godt kan bruge deres modersmål og alligevel blive forstået. Netværksarbejde I nogle kommuner har man allerede nu gode erfaringer med opsøgende netværksarbejde for at gøre de tosprogede familier opmærksomme på daginstitutionstilbudene og deres betydning for børnenes integration og tilegnelse af dansk. Det har vist sig at være en god idé at opsøge alle tosprogede familier inden for barnets første år og senere mellem barnets to og tre års fødselsdag, hvis familien endnu ikke har indskrevet barnet i daginstitution. Dette har man fx gjort i Høje-Taastrup Kommune. 6

7 Netværksmedarbejdere kan være udvalgte pædagoger fra en såkaldt netværksinstitution, der fungerer som tovholdere og står for besøg og koordinering af bl.a. kontakt mellem tolke, brobyggere og familierne. Flere daginstitutioner fortæller ligeledes, at de før et tosproget barns start i institutionen sender brev til forældrene på deres eget sprog og foreslår et hjemmebesøg, og at dette normalt bliver meget positivt modtaget. For forældrene er det meget trygt at mødes hjemme med de mennesker, der fra nu af skal tage sig af deres barn i hverdagen. Under disse besøg drøftes det, hvorvidt barnet kan have glæde af at komme i børnehave: Barnets behov, familiens muligheder for at tilgodese dem, og hvad daginstitutionerne har at byde på i forhold til skolestart. Samtalen handler ofte om krav og forventninger til børnene i relation til skole og fremtidige jobmuligheder den danske tradition for at det er forældrenes ansvar at forsørge, opdrage og uddanne barnet (ikke hele familien) forældrenes ønske om, at barnets opdragelse skal tage højde for både familiens egen kulturbaggrund og kulturen i Danmark den særlige daginstitutionskultur, der som udgangspunkt antager, at børn både kan og vil lære. At 0-6 årige lærer gennem leg. At legen er både fri og struktureret og omfatter både voksne og andre børn. At de tosprogede børn indgår i daginstitutionens dagligdag på lige vilkår med de øvrige børn det tætte samarbejde mellem forældre og institution betaling for institutionsplads, udfyldelse af ansøgning om plads og institutioner i nærområdet. 7

8 Forældrene får mulighed for at stille spørgsmål og fortælle om deres ønsker, og som medarbejder får man samtidig et indblik i barnets hjem og kultur, opdragelse, religion og levevis. Det stiller ganske særlige krav til netværksmedarbejdernes og sundhedsplejerskernes information til forældrene, for disse hjemmebesøg kan i nogle tilfælde udgøre det eneste forum for en dialog om disse forhold i det hele taget. Den pædagogiske konsulent Erfaringer fra kommuner viser, at der for pædagogiske konsulenter forestår en stor opgave med at være rådgivende, støttende og vejledende i den udviklingsproces, som pædagoger og medhjælpere gennemgår i daginstitutionerne for at blive bedre til arbejdet med tosprogede børn. Hvor der er ansat tosprogede medarbejdere, udnyttes deres viden til kulturformidling i hverdagen. Konsulenten bør støtte og motivere medarbejderne til at arbejde videre med nye arbejdsmetoder, læse litteratur og besøge andre institutioner. Konsulenten skal holde sig ajour med den nye litteratur og forskning på området, følge den politiske debat om flygtninge og indvandrere og have et godt kendskab til udviklingen i de tosprogede miljøer og i det hele taget have en grundig viden om forudsætninger og vilkår for de tosprogede familier i kommunen. Der er brug for en helhedsorienteret tankegang, hvor man ikke blot fokuserer på sprogstimulering, men også på uddannelse af både det danske personale, de tosprogede medarbejdere og forældrene. På brug af tolk, besøg af pædagogstuderende, aktiviteter med børn, 8

9 samarbejde med sundhedsplejersker, tale/hørepædagoger, psykologer, sagsbehandlere og børnehaveklasseledere. Man kan med fordel tillige skabe et netværk med andre konsulenter. Sideløbende bør der ske en opkvalificering af de forskellige medarbejdergrupper (Ishøj Kommune). Sprogteams Kommunen kan også oprette et sprogteam, der fx (som i Vejle Kommune) består af en pædagogisk konsulent, en talepædagog, fire sprogskoleledere, seks sprogpædagoger og fire tosprogede pædagogmedhjælpere. Dette team fungerer som ekstra personer, der stilles til rådighed for børnehaver med stor koncentration af tosprogede børn. Dels i institutionen med projekt mærk verden, dels på den lokale folkeskole, hvor der er oprettet en børnesprogskole. Arbejdet er koncentreret om at støtte de tosprogede børn i dansk-tilegnelsen. De erfaringer og den viden, man erhverver, videreformidles til kollegerne i institutionerne. Kontakten til forældrene kan være svær, fordi de er usikre og uvidende om vores pædagogiske arbejde. (Førskolegruppe, Humlehaveskolen i Odense) 9

10 Personalet Nogle oplever arbejdet med de tosprogede børn som problematisk, andre ser det som en spændende udfordring. Uanset dette så er det vigtigt at være bevidst om fordomme (også egne) og om at arbejde med dem. Hele personalegruppen må arbejde fordomsfrit og med respekt og forståelse for modersmålets betydning for at lære dansk og for børnenes tryghed og trivsel. Personalet skal kunne respektere forældrenes holdninger, men også være i stand til at stille krav til dem. Personalegruppen må til stadighed diskutere de værdier og normer, der ligger til grund for den pædagogiske praksis og måde, man arbejder på i daginstitutionen og kunne flytte grænser og sætte spørgsmålstegn ved, hvilke værdier der er væsentlige. I alle daginstitutioner kommer der jævnligt nyt personale, for hvem arbejdet med tosprogede børn og deres forældre er et nyt arbejdsfelt. Flere kommuner anvender efteruddannelse, kurser og evaluering af praksis som midler til at støtte denne proces. Det er vigtigt at støtte og motivere forældrene til aktiv og ansvarlig deltagelse i børnenes liv i institutionen. (Førskolegruppe, Humlehaveskolen i Odense) 10

11 Daginstitutionens rammer Det kan virke befordrende for integrationen, hvis man indretter daginstitutionerne og sammensætter personalet således, at dette afspejler børnenes forskellige kulturer og sprog. Det kan være i form af billeder, pyntegenstande og legetøj fra de pågældende kulturer. Der kan holdes emneuger og projekter om de forskellige kulturer, som rundes af med en fest, hvor der serveres mad herfra, ligesom man kan arbejde med at blande danske og etniske traditioner. Man kan inddrage forældrene i aktiviteterne og i arbejdet med sprogstimulering og opmuntre dem til at tale deres eget sprog med barnet. Som dansk pædagog kan man forsøge at kommunikere med de tosprogede forældre på trods af, at man ikke taler deres sprog. Kropssprog kan alle forstå. Til forældremøder benyttes der tolke, ligesom det kan være en god idé også at holde særlige forældremøder for de tosprogede forældre. Her bruges ligeledes tolk, således at den tokulturelle medarbejder kan deltage på lige fod med de andre medarbejdere. Her kan tales om de specielle emner, som den etniske gruppe har behov for. 11

12 Samtaler og møder Der er brug for tæt og daglig kontakt i denne nye verden, som daginstitutionen er, og barnet har brug for at opleve en sammenhæng mellem hjem og institution for at føle sig tryg. Daglig forældrekontakt er et væsentligt led i forældresamarbejdet, men også at samles omkring aktiviteter og møder. Efter ca. tre måneder kan man gennemføre den første forældresamtale og ellers en til to gange om året eller efter behov. Alle familier har gerne villet have besøg. Der er mulighed for snak om barnet og for at lære familien at kende. Familierne synes meget åbne i eget hjem, hvor de synes mindre åbne, når de er til skole/ hjem-samtaler. ( 4a-tilbud i Karlebo Kommune) De arabiske børn har meget svært ved at vælge mellem alle de tilbud, der er i børnehaven, De vil gerne det hele på én gang. Deres kendskab til materialer og brugen af dem er ofte meget begrænset, og derfor kan de opleves som urolige og hårde ved tingene. Det er vigtigt, at de voksne omkring dem hjælper med at vælge, begrænse og sortere indtrykkene, sådan at barnet oplever sin dag i børnehaven som overskuelig. (Børnehaven Feggesundvej, Aalborg Kommune) 12

13 Pædagogisk praksis Tid til det enkelte barn. Sæt konsekvent ord på alt, hvad man ser og gør det er aktiv sprogstimulering. Dansk og modersmål er to sider af samme sag. Brug børnenes nærmiljø. Gå ture og benyt legepladser tæt på børnenes hjem. Mange gentagelser af aktiviteter skaber en tryg genkendelighed, der motiverer til at lære nyt og dermed udvikle sig. Det er fremmende for forholdet mellem de voksne og de tosprogede børn, at man har kendskab til familiernes baggrund og værdier, og at der er en god kontakt til fx sundhedsplejersker og sagsbehandlere. Kultursammenstød Der indgår en række andre faktorer i integrationsprocessen end det at kunne sproget. En erkendelse af, at man skal indgå i en hverdag sammen, er af stor vigtighed. Gensidig kulturforståelse er essentiel, for mellemøstlig kultur, barnesyn og opdragelsesmønstre er meget forskellige fra de danske, som de ofte står i skærende kontrast til. Tosprogede forældre vil ofte have nogle helt andre forventninger til daginstitutionen og dens praksis. De er ofte også usikre og uvidende om det danske samfunds normer og opdragelse, og dette er en vigtig viden at have, når man skal arbejde med deres børn. 13

14 Hovedparten af børnegruppens forældre har oprindelsesland uden for Danmark, hvor der ikke er demokratiske traditioner. Derfor er det så vigtigt at skabe en dagligdag, hvor demokrati er en naturlig del af dagligdagen. Et tæt samarbejde med forældregruppen er nødvendigt for børnenes trivsel. Vi ønsker, at de kender og forstår baggrunden for vores pædagogiske arbejde, f.eks. at vi går tur i al slags vejr, at børn selv tager overtøj af og på. Den største sprogudvikling skabes ved at have rutiner såvel dagligt som i løbet af ugen. Sprogindlæring er en daglig praksis. Indlæring har der ikke været tradition for på småbørnsområdet, men tosprogede børn har brug for mere end at lege. (Bus- og halvdagsbørnehaven, Rådmandsgade, Nørrebro) Erfaringerne i denne pjece stammer fra Aalborg, Ølstykke, Høje- Taastrup, Ishøj, Hvidovre, Århus, Vejle, Hillerød, København, Karlebo og Odense kommuner. Man kan læse meget mere i den bog, som pjecen er baseret på: Fokus på tosprogede småbørn, udgivet af Socialministeriet og Undervisningsministeriet i

15 15

16 Statens Information Publikationsafdelingen Kigkurren 10 Postboks København S Tlf Fax Epost sp@si.dk ISBN S o c i a l m i n i s t e r i e t H o l m e n s K a n a l K ø b e n h a v n K 16