Gug Skole SUNDHEDSPOLITIK. Udarbejdet 2015/16. Revideret til skoleåret 2017/18

Transkript

1 111 Gug Skole SUNDHEDSPOLITIK Udarbejdet 2015/16 Revideret til skoleåret 2017/18

2 1 Forord Gug Skole er inspireret af WHO ś definition pa sundhed: Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed. Det er derfor skolens ambition at arbejde ud fra et bredt og mangfoldigt sundhedsperspektiv, som fokuserer på fysisk, psykisk og social sundhed. Sundhed handler om balance i livet og om at have redskaberne til at kunne styre vores eget liv - uanset om vi er syge, raske, tykke, tynde, har et handicap, er overbelastede psykisk og/eller fysisk eller hvilke udfordringerne livet måtte byde på nu og i fremtiden. Formålet er at skabe grundlag for eleverne oplever et godt børneliv og udvikler kompetencer, der både her og nu, men også i voksenlivet giver grobund for høj livskvalitet og grundlag for et godt liv. Gug Skole bygger på en grundlæggende tro på, at trivsel og læring er hinandens forudsætninger. Hvis man trives har man et godt udgangspunkt for at være læringsparat. Men omvendt så er det at lære og udvikle sig også en grundlæggende forudsætning for at trives. Derfor er fokus på læring ligeledes grundlæggende for vores sundhedspolitik. Skolens sundhedspolitik er sammensat af disse 3 underpunkter: Kost Motion Trivsel Visionen for Aalborg Skolevæsen Noget at have det i er desuden et omdrejningspunkt for skolens sundhedspolitik, hvor særligt følgende mål er i fokus: Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag Alle har mod til at deltage i verden Alle har en ven i skolen

3 2 Kost Kostpolitikken henvender sig til eleverne på Gug Skole, men skal selvfølgelig kendes af alle voksne der omgiver eleverne både forældre og medarbejdere. Formålet er at give elever, medarbejdere og forældre, de bedste muligheder for at tilrettelægge en hverdag, med sund kost og gøre det sunde valg lettere. Vi tror på at sund kost er en vigtig brik i den samlede sundhedspolitik, og at sund kost generelt skaber velvære og større trivsel hos eleverne, og ikke mindst at sund kost er en vigtig brik i forhold til indlæring og indlæringsparathed. Kostpolitikken skal bidrage til at eleverne får en sund og aktiv livsstil, hvor de er bevidste om vigtigheden af varieret og sund kost. En sådan bevidsthed vil medvirke til det gode børneliv såvel som det gode voksenliv. Kostpolitikken har følgende 5 mål: Fremme sunde kostvaner hos børn og unge med henblik på at opnå fysisk, psykisk og social sundhed. Fremme elevernes koncentration og energiniveau. Fremme elevernes kompetence til at træffe sunde valg. Fremme samarbejde og dialog med forældrene om sundhed og kostvaner. Tilbyde et sundt alternativ til madpakken gennem skolens skolemadstilbud. Tegn på at målene bliver nået: Sundhedsplejen oplever en høj generel sundhedstilstand hos eleverne. Lærerne oplever undervisningsparate elever hele skoledagen. Skolens skolemadstilbud opleves som et reelt alternativ til madpakken. Elever, forældre og medarbejdere oplever, at der er fokus på sund kost i undervisningen og i DUS. Tiltag i skolens hverdag der understøtter kostpolitikken Overordnet: På Gug Skole har vi en minimums-sukker politik. Det der serveres for børnene på skolen, skal være sunde og nærende tilbud, der knytter an til kostpolitikkens 5 mål. Skolens hjemmeside og forældreintra linker til hjemmesider, der giver gode råd og forslag til retter, madpakker og produkter, der lever op til de nationale kost anbefalinger. Skolen sikrer nem og fri adgang til koldt postevand. Undervisning/DUS: Der er fokus på sund kost i undervisningen, specielt i Natur/teknik, hjemkundskab, biologi og fysik/kemi. Dog er det et fokusområde for alle fag og i DUS. Der afholdes en temauge i hvert skoleår med fokus på det brede sundhedsbegreb, formuleret i forordet. Skolen (undervisning og DUS) er opmærksom på tilbud, initiativer og undervisningsmuligheder som kan understøtte kostpolitikken og griber dem når det giver mening.

4 3 Ved særlige lejligheder f.eks. 1. skoledag, jul, fastelavn, påske, skolefest, lejrskoler, udflugter og sidste skoledag kan der dispenseres fra ovenstående. Dog koordineres disse dage mellem undervisning og DUS, så der ikke bliver tilbudt det samme to gange samme dag. Skolebod / Cafe Gugeluggen: Aalborg Kommunes principper for sund skolemad danner grundlag for Cafe Gugeluggens tilbud. Cafeen har åbnet i alle 10- og 12-pauser. Cafeen har et varieret udbud af sunde måltider som tilberedes fra dag til dag. Årstidens grøntsager inddrages og kartofler, ris, pasta, brød eller lignende er en del af menuen. Cafeens tilbud baseres på fuldkornsprodukter. Der tages i muligt omfang hensyn til vegetarer, diabetikere og den kulturelle mangfoldighed. Cafeen sælger kun magre mælkeprodukter og vand med og uden smag. Grønt og frugt indgår i alle menutilbud, og der bliver f.eks. brugt blendede grøntsager i sovse og supper mm. Cafeen er forpligtet til at have fokus på tiltag, der gør det sunde valg nemt og fristende. Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi har som mål at 60% af fødevarerne i kommunale institutioner er baseret på økologi i 2020 dette mål arbejder Cafe Gugeluggen ligeledes for at nå. Forventninger til hjemmet: At eleverne har spist morgenmad inden de møder på skolen. At der medbringes frugt/brød til formiddag og eftermiddag (alternativt købe i skolebod). At der medbringes madpakke til middagspause (alternativt købe i skolebod). At forældrene på første forældremøde i 0. Klasse aftaler fælles retningslinjer for markering af fødselsdage på klassen. Det er vigtigt, at det holdes på et fornuftigt niveau f.eks. en flødebolle, en slikkepind eller et stykke frugt.

5 4 Motion Eleverne på Gug Skole skal opleve en skoledag med masser af fysisk aktivitet, både inden for den almindelige undervisning, DUS-tiden samt i frikvartererne. Derudover ønsker vi at motivere eleverne til at deltage i sunde fritidsaktiviteter uden for skoletiden, da vi er af den overbevisning, at det vil bidrage til det gode børne- og voksenliv. Fysisk aktivitet bidrager til at fremme sundhed, læring og trivsel i skolen. Motion vil med andre ord udover fysisk velvære kunne bidrage til at eleverne oplever at være en del af et fællesskab. Fysisk aktivitet kan understøtte elevernes mod, kompetencer og motivation til at indgå i og bidrage til nye fællesskaber på skolen og verden omkring dem. Derudover er motion med til at skabe læringsparathed i den fagopdelte undervisning, og dermed bidrage til at den enkelte elev bliver så dygtig som han/hun kan. Gug skoles motionsindsats har følgende 4 mål: Eleverne oplever fysisk velvære og glæde ved fysisk aktivitet Alle oplever at have mod på og evne til at deltage i fælleskaber i og uden for skolen Eleverne oplever, blandt gennem motion, en større læringsparathed og dermed bedre faglige resultater At skolens indsatser bidrager til trivsel og fællesskab, og derigennem, at alle oplever at have en ven i skolen Tegn på at målene bliver nået: Eleverne svarer ja i trivselsundersøgelsen på at de oplever en hverdag med bevægelse Bevægelse er en integreret del af den fagopdelte undervisning som brain brakes og aktiv læring Skolens idrætslærere oplever at eleverne viser glæde ved og deltager aktivt i idrætstimerne Lærerne oplever at eleverne er læringsparate i undervisningen og opnår gode resultater i skolens fag Skolens elever deltager alle i sunde og meningsfulde fritidsfællesskaber Tiltag i skolens hverdag der understøtter målene: Skolebestyrelsen har fokus på at prioritere idræt når timefordelingsplanen lægges for kommende skoleår. DUS en arbejder videre som idræts DUS og har dermed bevægelse og motion, som en vigtig grundpille i hverdagen. Skolen deltager i skolernes motionsdag i uge 41 Skolen afholder årlig idrætsdag i maj/juni. Der afholdes en temauge i hvert skoleår med fokus på det brede sundhedsbegreb, formuleret i forordet. Skolen bakker op om tiltag der bidrager til sunde motionsvaner, herunder f.eks. løbeklubber med mulighed for at deltage både som elev og forældre, Legepatruljer uddannes og fungerer i frikvarterne. BIX - lærer/elev styret frikvarters tiltag på mellemtrin og udskoling, som udlåner materialer til aktiviteter. På alle personalemøder er der inspirationspunkter til personalet med små brainbrakes og aktiv læring, som derefter indarbejdes i dagligdagen.

6 5 Forventninger til hjemmet Forældrene kan forvente at vi som skole har fokus på motion og arbejder seriøst og målrettet med tiltagene nævnt ovenfor. Skolen forventer at forældrene bakker op om disse tiltag, og respekterer bevægelse, idrætstimer, idrætsdage m.fl. som lige værdige aktiviteter, timer og dage i forhold til skolens øvrige fag og aktiviteter. Trivsel Trivsel og læring er hinanden forudsætning. Uden trivsel er forudsætningerne for læring væsentligt forringet, men ligeså vigtigt er læring og udvikling en vigtig bestanddel af at trives. Derfor er det også vigtigt for Gug Skole, at alle elever oplever, at de bliver så dygtige som de kan, og læringen bliver synlig for den enkelte. Vi arbejder både med den generelle, den individuelle og kollektivets trivsel. I vores generelle indsatser, har vi først og fremmest fokus på fællesskabet gennem det forebyggende tiltag. I det individuelle arbejde er det sjældent en indsats, der udelukkende retter sig mod den enkelte, da det som oftest er i relationer, at udfordringer og løsninger findes, men der kan også være særligt tilrettelagte individuelle forløb. Vi tror på, at en løbende og kontinuerlig indsats er vigtig for at sikre børn de bedste forudsætninger for at opleve, at de mestrer deres eget liv og oplever en høj livskvalitet. Heri ligger ogsa en ansvarliggørelse ikke kun for egen trivsel men ogsa andres. den gode klasse er et redskab, som bidrager til forældrenes mulighed for og forpligtelse til at bidrage til klassens samlede trivsel. Gug skoles trivsels indsats har følgende 5 mål: Når der opleves mistrivsel bliver der gjort en hurtig og effektiv indsats Alle kan se at de bliver dygtigere hver dag Alle har en ven i skolen Alle oplever at mestre eget liv Alle tager ansvar for egen og andres trivsel Tegn på at målene bliver nået: Forældre og personale oplever, at der er virksomme værktøjer når der opleves mistrivsel Eleverne opnår gode resultater i nationale test og de øvrige benyttede tests Skolen opnår gode resultater i Folkeskolens Prøver korrigeret i forhold til de socioøkonomiske forhold Hundrede procent svarer ja på spørgsmål om, hvorvidt de har en ven i skolen Høje resultater i den årlige trivselsmåling Personalet oplever elever som tager ansvar ikke kun for egen trivsel, men også for andres trivsel

7 6 Tiltag i skolens hverdag der understøtter målene: Den vigtigste faktor for at opnå høj trivsel er hvordan de enkelte medarbejdere, elever og forældre møder hinanden i hverdagen og dermed skaber rammerne for trivsel. Tiltagene nedenfor anses derfor som hensigtsmæssige i at understøtte arbejdet, men kan ikke stå alene, da den vigtigste indsat som sagt sker i det daglige møde. Der er fokus på at gøre elevernes læringsprogression tydelig for elever og forældre. Venskabsklasser på tværs af aldersgrupper. Legepatruljer uddannes og fungerer i frikvarterne. Skilsmissegruppe som et tilbud til børn, der oplever skilsmisse hos forældrene. BIX - lærer/elev styret frikvarters tiltag på mellemtrin og udskoling, som udlåner materialer til aktiviteter. Trivselsmedarbejderne laver forebyggende indsatser på 4. årgang. Trivselsmedarbejderne som indgår i individuelle og kollektive trivselsforløb. Der afholdes en temauge i hvert skoleår med fokus på det brede sundhedsbegreb, formuleret i forordet. Ad hoc klassearbejde (pige-/drengemøder, tværprofessionel vejledning etc.) Gensidige forventninger: Det at trives er en kompleks sammenhæng mellem mange faktorer, indenfor såvel som uden for skoletid. Når vi arbejder med individuel trivsel kan forældre forvente at vi har et helhedssyn på barnet og er villige til at ga mange ekstra skridt i forhold til den enkelte. Omvendt forventer skolen at forældrene bidrager konstruktiv i samarbejdet omkring givne problemstillinger og løsningsmuligheder, der ligger indenfor såvel som uden for skolen.

8 7 Evaluering af sundhedspolitik Skolens vil en gang årligt evaluere på om sundhedspolitikken lever op til intentionerne. Nedenstående punkter inddrages i evalueringsarbejdet. Evaluering kost: En årlig dialog med sundhedsplejen om hvordan elevernes generelle sundhedstilstand opleves. Vælger forældrene skolemadstilbuddet (cafe Gugeluggen) til? Det er ikke mål i sig selv at eleverne skal spise alle måltider i cafeen, men antallet af brugere er alligevel et udtryk for om forældrene oplever det som et godt og sundt alternativ. Dialog med lærere om deres oplevelse af elevernes energiniveau og undervisningsparathed. Skolebestyrelsen har sundhedspolitikken oppe til revidering årligt og følger i den anledning op på punkterne nævnt under tiltag Skolebestyrelsen har på et årligt bestyrelsesmøde fokus på at Cafe Gugeluggens tilbud svarer til både indhold og intention med kostpolitikken. Evaluering trivsel: Skolebestyrelsen behandler skolens resultater til Folkeskolens Prøver Skolebestyrelsen behandler skolens resultater i de nationale test og trivselsmåling. En generel evaluering af arbejdet med trivsel på skolen i forbindelse med den årlige trivselsmåling. Skolebestyrelsen har sundhedspolitikken oppe til revidering årligt og følger i den anledning op på punkterne nævnt under tiltag Evaluering - motion: Skoleledelsen følger op på skolens trivselsundersøgelse og informerer skolebestyrelsen herom, særligt med fokus på oplevelsen af daglig bevægelse, glæde ved fysisk aktivitet og deltagelse i fritidsaktiviteter Skoleledelsen afdækker personalets oplevelse af læringsparathed og idrætslærerne oplevelse af elevernes generelle sundhedstilstand set ud fra et motionsperspektiv, og informere skolebestyrelsen herom Skolebestyrelsen evaluerer hvorvidt DUS en opleves som en DUS med fokus på bevægelse Skolebestyrelsen har sundhedspolitikken oppe til revidering årligt og følger i den anledning op på punkterne nævnt under tiltag Skolebestyrelsens bemærkninger til evaluering 2017: Skolebestyrelsen evaluerede planen juni 2017 og var tilfredse med skolens måde at arbejde med sundhedspolitikken på. Enkelte punkter såsom resultater ved FP behandles først august/september Desuden var der enkelte punkter som blev rettet til. Evalueres næste gang maj/juni 2018