Udskrift af forhandlingsprotokollen

Transkript

1 EKSTRAKTUDSKRIFT Udskrift af forhandlingsprotokollen for ekspropriationskommissionen vedrørende anlæg af en Metro Cityring 267. hæfte Ekspropriationsforretning den 9. april 2018 Mandag den 9. april 2018 kl samledes kommissionen i DGI-byen, Tietgensgade 65, 1704 for at afholde ekspropriationsforretning i anledning af en Metro-Cityring jf. lov nr. 552 af 6. juni 2007 med senere ændringer. Til stede var kst. kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne, Sine H. Kjeldsen, de af transport-, bygnings- og boligministeren udpegede medlemmer af kommissionen, Leif Luxhøj-Pedersen og Helge Sølgaard, samt de fra Den Fælleskommunale Liste for Øernes Område udtagne medlemmer, Anders Pedersen og Frants Hagen Hagensen. Som repræsentant for s Kommune mødte Jørgen Poulstrup. Endvidere mødte den ledende landinspektør Søren Kjerside Hansen. For Metroselskabet I/S mødte Chef Arealer og Rettigheder Christine Hammer Jespersen, landinspektør Jesper Nielsen og civilingeniør Katrine Falbe-Hansen. Fra s Kommune mødte endvidere Caroline Eiler Gotved, ejmyndighed, Teknik- og Miljøforvaltningen. Protokollen førtes af fuldmægtig Nanna Dahl Pedersen. Endvidere mødte fra kommissariatet Mette Bergmann Andersen. Kommissarius fremlagde brev af 5. oktober 2009 fra Transportministeriet, hvori der er givet bemyndigelse til at foretage ekspropriation. Kommissarius fremlagde endvidere Fortegnelse nr. 2, Enghave Plads, s Kommune, februar 2018 med tilhørende ekspropriationsplaner, ARL-0-AR- EKSP-Ehp-TGN-311, ver. 2.0, dateret 27. februar 2018, ARL-0-AR-EKSP-Ehp-TGN-321, ver. 2.0, dateret 13. februar 2018, ARL-0-AR-EKSP-Ehp-TGN- 331, ver. 2.0, dateret 13. februar 2018 og ARL-0-AR- EKSP-Ehp-TGN-312, ver. 2.0, dateret 13. februar 2018 samt bilag 1 Servitut om boret tunnel samt Fortegnelse nr. 6, Sønder Boulevard, s Kommune, februar 2018 med tilhørende ekspropriationsplaner, ARL-0-AR-EKSP-Sbv-TGN-311, ver. 2.0, ARL-0-AR-EKSP-Sbv-TGN-321, ver. 2.0, ARL-0- AR-EKSP-Sbv-TGN-331, ver. 2.0 og ARL-0-AR- EKSP-Sbv-TGN-332, ver. 2.0, alle dateret 16. februar 2018 samt bilag 1 Servitut om boret tunnel. Følgende passerede: Fremkomne bemærkninger på det indledende møde Metroselskabet gennemgik projektet og oplyste om baggrunden for pålæg af servitutter på naboejendommene. Servitutterne pålægges for at sikre, at der i fremtiden ikke forekommer aktiviteter, der nedsætter sikkerheden for metroen og dens brugere. Det blev oplyst, at formålet med servitutterne ikke er at hindre nyopførelse af byggeri eller til- og ombygning af ejendommene, der pålægges servitut, men at sikre at byggeri på ejendommene sker i en dialog mellem ejerne og Metroselskabet. Metroselskabet oplyste, at servitutterne er udformet efter samme principper som ved de tidligere metroetaper. Overordnet set er belastningsbestemmelserne og udgravningsbestemmelserne på ejendommene over metroanlægget lempet i forhold til tidligere bestemmelser, hvilket bl.a. skyldes, at Cityringen udføres i en teknisk forbedret konstruktion. Som følge af erfaringer fra byggeaktiviteter m.v. på ejendomme omkring de eksisterende metrostrækninger indeholder de nye servitutter bestemmelser om vibrationspåvirkninger fra arbejder på de omkringlig-

2 gende ejendomme. Bestemmelserne svarer til de generelle vejledninger for beskyttelse af bygningsskader i forbindelse med vibrationsgenerende arbejde angivet i Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Grænseværdien på 5 mm/s er almindeligvis anvendt som standardgrænseværdi for vibrationer i forhold til boliger og kontorbyggeri og benyttes i de nye servitutter af hensyn til beskyttelse af tekniske installationer i metroens stationer og skakte. For industribygninger og infrastrukturanlæg er standardgrænseværdien 20 mm/s. Denne værdi anvendes i forbindelse med metroens tunneler. Metroselskabet oplyste endvidere, at servitutbestemmelserne for mange ejendomme er så lempelige, at de i et vist omfang giver mulighed for at opføre yderligere etager på ejendommen, opsætte altaner, udgrave kælderen, etablere parkeringspladser og tilplante gårdmiljøer. Herudover vil ejerne i mange tilfælde kunne opnå dispensationer fra servitutbestemmelserne, men dette vil kræve, at der fremsendes ansøgning herom, og at man går i dialog med Metroselskabet om at få fastlagt nærmere vilkår for sådanne dispensationer. Metroselskabet gennemgik herefter de enkelte servitutter: Servitut om metroens sikkerhed Det fremgår af de til arealfortegnelsen tilhørende tegningsbilag, hvilke ejendomme der er berørt af de enkelte bestemmelser i nedenstående. Tegningsbilagene angiver den enkelte zones udstrækning. I servitutterne henvises/refereres der flere steder til en nærmere angiven kote. Metroselskabet gennemgik indledningsvist definitionen af en kote til brug for forståelsen af servitutteksten. Koterne i nedennævnte servitutter er højdeangivelser i forhold til normalvandstanden i 1990 (højdesystem DR90 Dansk vertikal Reference 1990 ). Kote 0 svarer til dansk middelvandstand, hvorfor terrænet oftest ligger i plus-kote. Terrænet over stationen ved Enghave Plads ligger ca. i kote (+) 4,2 meter og terrænet over skakten på Sønder Boulevard ligger ca. i kote (+) 2,4 meter. På nogle få ejendomme er servitutzonen omkring tunnelrørene udvidet fra 17 meter til 25 meter fra centerlinje af nærmeste tunnelrør siden besigtigelsesforretningerne i 2009 og Ligeledes er servitutzonen omkring skakten udvidet fra 30 meter til 45 meter. Det skyldes til dels de geologiske forhold omkring og over tunnelrørene samt skaktens konstruktion. Det er noteret i arealfortegnelsen under de berørte ejendomme. Udvidelsen af servitutlinjen har ikke medført, at yderligere ejendomme er blevet omfattet end de ved besigtigelsesforretningerne omfattede ejendomme. Servitut om boret tunnel Servitut om boret tunnel omfatter bestemmelser om belastningsbegrænsning, dybde-/ udgravningsbegrænsning og vibrationsbegrænsning. Belastningsbegrænsningen betyder, at arealet inden for en afstand af 17 eller 25 meter fra midten af nærmeste tunnelrør ikke må belastes med mere end 120 kpa, svarende til belastningen fra en 6-7 etagers bygning. Bestemmelsen gælder dog kun ved nyopførelse af bygninger. Eksisterende konstruktioner kan blive stående på ejendommene, ligesom genopførelse af eksisterende konstruktioner er tilladt. Bestemmelserne gælder under opførelse og i forhold til det endelige byggeri. Ud over 120 kpa tillades der midlertidig punktbelastning på maksimalt kn over et areal på mindst 1,4 meter x 1,4 meter, hvilket ca. svarer til en punktbelastning på op til 150 ton. Dybde-/ udgravningsbegrænsningen betyder, at der inden for en afstand af 17 eller 25 meter fra midten af nærmeste tunnelrør ikke må graves dybere end ned til 8 meter under terræn eller bores eller etableres pæle længere ned end til 5 meter over tunnelrørenes overside. I større afstand end 8 meter fra tunnelrørenes centerlinje kan der dog altid etableres pæle, når der forinden er fremsendt en nærmere specificeret skriftlig dokumentation til Metroselskabet om etableringen af pælene eller den efterfølgende overførte belastning til pælene ikke skader metrokonstruktionen og når Metroselskabet skriftligt har meddelt godkendelse heraf. ibrationsbegrænsningen betyder, at der inden for en afstand af 17 eller 25 meter fra midten af nærmeste tunnelrør ikke må udføres arbejder, der kan påføre metrokonstruktionen vibrationer med hastigheder på mere end 20 mm/s målt det mest kritiske sted. Der skal af ejeren foretages en vurdering af, hvorvidt grænseværdien vil blive overskredet inden et vibrationsgenerende arbejde iværksættes. Denne vurdering skal fremsendes til Metroselskabet til skriftlig godkendelse. Metroselskabet kan som vilkår for godkendelse af sådanne arbejder kræve monitering iværksat. Bestemmelserne svarer til de generelle vejledninger for beskyttelse af bygningsskader i forbindelse med vibrationsgenererende arbejde fra Miljøstyrelsens retningslinjer jf. ovenfor.

3 Servitut om metrostation/- skakt Servitutten omfatter bestemmelser om belastningsbegrænsning, dybde-/ udgravningsbegrænsning, vibrationer, oplag, gasledninger, ledninger med brandfarlige væsker og beplantning. Denne servitut pålægges de stationsnære ejendomme (omfatter 12 ejendomme i Arealfortegnelse, Enghave Plads nr. 2) og de ejendomme, der ligger tæt på skakten på Sønder Boulevard (omfatter 14 ejendommen i Arealfortegnelse, Sønder Boulevard nr. 6). Belastningsbegrænsningen, jf. tegning ARL-0-AR- EKSPR-Ehp-TGN-311 og tegning ARL-0-AR-EK- SPR-Sbv-TGN-311 gælder for to forskellige zoner. I zonen (A1) over og op til 2 meter fra yderkant af metrokonstruktionen og op til 5 meter fra yderkant af ikke dybe konstruktioner tillades ikke en belastning over 20 kpa, hvilket svarer til belastningen fra en let bygning på ca. 2 etager på jorden uden kælder. Hvis ejendommen også har kælder, eller der udgraves til kælder, er der mulighed for at belaste den med yderligere etager end de ca. 2 nævnte. Derudover tillades en midlertidig belastning på 800 kn (svarende til 80 ton), hvilket f.eks. kan være et støtteben på kran Den midlertidige belastning må dog ikke finde sted samtidig med den permanente belastning eller trafik. Arealet i zone A1 vedrører for denne strækning alene vejarealer, hvor s Kommune er vejbestyrelse og omfatter altså ikke privat ejendom. For Enghave Plads gælder, at i zonen (A2) ud til 15 meter fra yderkant af de dybtliggende dele af konstruktionen tillades en belastning på 1500 kn (svarende til 150 ton). Den tilsvarende zone for Sønder Boulevard strækker sig ud til 32 meter fra yderkant af metrokonstruktionen. Bestemmelsen gælder dog kun ved nyopførelse af bygninger. Eksisterende konstruktioner kan blive stående på ejendommene, ligesom genopførelse af eksisterende konstruktioner er tilladt. Arealet i zone A2 vedrører for Enghave Plads alene vejarealer, hvor s Kommune er vejbestyrelse og omfatter altså ikke privat ejendom. Dybde-/ udgravningsbegrænsningen gælder for Enghave Plads i zonerne B1, B2, B2TF, B2TN, B3, B3TF og B3TN, jf. tegning ARL-0-AR-EKSPR-Ehp-TGN For Sønder Boulevard gælder dybde-/udgravningsbegrænsningen i zonerne B1, B3 og B3T, jf. tegning ARL-0-AR-EKSPR-Sbv-TGN-321. Det bemærkes at der for hver enkelt ejendom er angivet en specifik terrænkote og/eller en maksimal udgravningskote. I zonen over metrokonstruktionen (B1) tillades udgravning til for ejendommene til en specifikt angivet kote. Der kan dog håndgraves til oversiden af metrokonstruktionen. I zonerne B2, B3 g B3T tillades for de fleste ejendomme udgravning indtil 8 meter under terræn. Hvis metrokonstruktionen ligger særligt højt, kan udgravningsbestemmelsen være begrænset yderligere, hvilket fremgår i arealfortegnelsen under de respektive ejendomme. I zonerne B3, B3T, B3TN og B3TF skal det ved udgravning m.v. sikres, at jord- og vandtryk på metrokonstruktionen ikke ændres mere end ved en uafstivet udgravning op til 5 meter under terræn. I zonerne B2, B2TN og B2TF skal det ved udgravning m.v. sikres, at jord- og vandtryk på metrokonstruktionen ikke ændres mere end ved en uafstivet udgravning op til 2,5 meter under terræn. I zonerne B2TN, B2TF, B3TN og B3TF tillades der udgravning m.v. til en specifik kote. I zonerne B2TF og B3TF kan man dog etablere pæle i større dybde, hvis det over for Metroselskabet dokumenteres, at hverken pælene eller den efterfølgende belastning der overføres til disse kan skade metrokonstruktionerne, og der er modtaget skriftlig godkendelse fra Metroselskabet. Nedenstående bestemmelser vedrørende vibrationer, oplag, gasledninger, ledninger med brandfarlige væsker samt beplantning relaterer til tegning ARL-0-AR- EKSPR-Ehp-TGN-331 og tegning ARL-0-AR-EK- SPR-Sbv-TGN-331. ibrationsbegrænsning indebærer, at ejeren forinden iværksættelse af vibrationsgenererende arbejder inden for en afstand af 30 meter målt vandret fra yderkant af den underjordiske metrokonstruktion skal foretage en vurdering af, hvorvidt grænseværdien for vibrationer vil blive overskredet. urderingen skal fremsendes til Metroselskabet til skriftlig godkendelse. Metroselskabet kan som vilkår for godkendelse af sådanne arbejder kræve monitering iværksat. ed anlægsaktiviteter som ramning eller vibrering af spuns eller pæle samt sprængninger, skal metroens station moniteres. Sædvanlige mindre vedligeholdelsesarbejder og mindre anlægsarbejder som f.eks. etablering af flisebelægninger på gang- og opholdsarealer, er ikke omfattet af servitutten. Bestemmelserne svarer til de generelle vejledninger for beskyttelse af bygningsskader i forbindelse med

4 vibrationsgenererende arbejde fra Miljøstyrelsens retningslinjer jf. ovenfor. Bestemmelser om oplag indebærer, at der inden for en afstand 6 meter fra yderkanten af den underjordiske metrokonstruktion ikke må anbringes tanke til opbevaring af brandfarlige væsker eller ledninger til sådanne tanke eller tankstationer. Inden for 30 meter må der ikke placeres underjordiske tanke til opbevaring af brandfarlige væsker, ledninger til sådanne eller tankstationer. Bestemmelser om gasledninger indebærer, at der inden for en afstand af 30 meter målt vandret fra den underjordiske metrokonstruktion ikke må placeres gasledninger med overtryk over 4 bar. Gasledninger med et overtryk på maksimalt 4 bar kan etableres efter forudgående godkendelse. Der kan etableres udendørs gasledninger med et overtryk på maksimalt 0,026 bar uden Metroselskabets godkendelse, såfremt indvendig diameter er maksimalt 70 mm. Bestemmelser om ledninger med brandfarlige væsker indebærer, at der inden for en afstand af 30 meter målt vandret fra kanten af den underjordiske metrokonstruktion ikke må placeres ledninger til transport af brandfarlige væsker med et flammepunkt på 21 grader celsius eller derunder. Bestemmelser om beplantning betyder, at inden for en afstand for 30 meter fra den underjordiske metrokonstruktion kan beplantning forlanges fjernet, hvis det vurderes at være til fare for Metroens passagerer eller drift. I tilfælde af beskæring eller fældning skal der træffes sikkerhedsforanstaltninger, således at personer der opholder sig ved metroen eller på stationspladsen ikke bringes i fare. ed opstilling af kraner, øvrige arbejdsredskaber, konstruktioner, anlæg master m.m. både permanent og midlertidigt skal der træffes sikkerhedsforanstaltninger således, at der ikke kan ske nedstyrtning af last m.v. til fare for personer, som opholder sig på stationen eller på stationspladsen. Efter Metroselskabets gennemgang af de pågældende servitutter, havde de fremmødte borgere mulighed for at stille uddybende spørgsmål m.v.: For så vidt angår genopførelse af (nedbrændt) bygning blev der stillet spørgsmål til, om det vil være et problem, at man i dag typisk vil bygge i andre materialer end de nuværende bygninger er bygget i. Metroselskabet oplyste, at generelt er nyere byggerier bygget i lettere materialer. Såfremt situationen ville opstå, vil det uanset hvad være tilrådeligt at have en dialog med Metroselskabet, således man kan få udnyttet mulighederne for genopførelse fuldt ud. Metroselskabet oplyste på opfordring fra flere fremmødte, at aktiviteter som altanprojekter, ny kloakering, stilladser, rørlægning typisk vil falde under bagatelgrænsen, hvor det ikke er nødvendigt at kontakte Metroselskabet inden arbejdets igangsættelse. ed altanprojekter skal der også typisk anvendes kraner til at løfte altanerne, og punktbelastningen på 150 ton vil næppe overskrides. Kranfirmaet vil dog kende specifikationerne på den pågældende maskine, hvorfor man vil kunne sikre sig, at punktbelastningen på 150 ton ikke overskrides. Der blev endvidere stillet spørgsmål til, om Metroselskabet har oplevet mange sager, hvor et projekt ikke har kunne gennemføres, grundet servitutbestemmelserne. Metroselskabet oplyste, at de finder løsninger i langt de fleste sager. Der er en del eksempler på, at det har været muligt at bygge meget høje og store byggerier til trods for servitutbestemmelserne, da man igennem dialog har fundet løsninger, der er holdbare for alle parter, og som ikke er til fare for metrokonstruktionens sikkerhed. Der blev endvidere stillet spørgsmål til, hvor lang tid Metroselskabet typisk skal bruge på at vurdere forespørgsler, dispensationsansøgninger m.v., og om man som ejer m.v. skal forvente, at dette er et forsinkende led i en eventuel byggeproces. Metroselskabet oplyste, at den tidsmæssige ramme vil afhænge af, hvor gode ansøgere m.v. er til at oplyse deres sag fuldt ud. Metroselskabet opfordrede i denne forbindelse til, at man så tidligt i processen som muligt kontakter Metroselskabet, således man kan få oplyst, hvilken type dokumentation der er brug for. Der blev af flere fremmødte stillet spørgsmål til erstatning for pålæg af servitut. Der henvises til kommissionens bemærkninger herom nedenfor. Der blev stillet spørgsmål til, hvad bestemmelsen om beplantning har til sigte at regulere. Metroselskabet oplyste, at bestemmelse om beplantning ikke er relevant for så vidt angår servitut om tunnel, da sigtet er at sikre passagererne på åbne stationspladser, hvor kommunen eksempelvis måtte have ønske om at opsætte juletræer og andet større beplantning.

5 Der blev stillet spørgsmål til, hvor meget man som beboer er forpligtet til at tåle, herunder vibrationsgener fra metrotunnelen. Metroselskabet oplyste, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vibrationskomfort, jf. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø gælder herfor. Erfaringerne viser, at beboere ikke er generet af den nuværende metro. Hvis man mod forventning måtte føle, at der er gener forbundet med Metrocityringen, når denne er sat i drift, kan man rejse sit krav over for ekspropriationskommissionen i henhold til ekspropriationsproceslovens 21. Såfremt der er tale om bygningsskader, skal man rette henvendelse til Metroselskabet, da det i første omgang er et forsikringsmæssigt spørgsmål, og ikke et spørgsmål, der skal forelægges ekspropriationskommissionen. Metroselskabet varetager i øvrigt alle spørgsmål om byggeskader. En fremmødt repræsentant stillede spørgsmål til, om Metroselskabet i alle tilfælde vil føre tilsyn på en byggeplads, og om dette kan være en forsinkende faktor på en byggeplads. Der blev endvidere stillet spørgsmål til om et byggeris færdigmelding i forhold til Metroselskabet er dækket ved sædvanlig færdigmelding til kommunen. Metroselskabet anførte, at de meget gerne vil se det aktuelle projekt, hvorefter selskabet kan vurdere, om der skal føres tilsyn hermed fra deres side. Tilsynsretten handler kun om, at Metroselskabet sikrer, at bygherre og dennes entreprenører udfører arbejdet inden for de rammer, som Metroselskabet har givet tilladelse til. Lige nu føres der kun tilsyn på to byggerier af større karakter. Færdigmelding over for kommunen er ligeledes en færdigmelding over for Metroselskabet. Flere fremmødte stillede spørgsmål til, om man kan få dækket sine udgifter til advokat i forbindelse med forberedelse til ekspropriationsforretningen. Kst. kommissarius oplyste, at såfremt man har fået sagkyndig bistand fra advokat m.v., ydes der efter ekspropriationsproceslovens 29 en passende godtgørelse herfor. Kommissionen vil fastsætte beløbet skønsmæssigt ud fra sagens omfang, kompleksitet m.v. Der betales ikke efter regning. Kommissionen Det bemærkes indledningsvis, at indholdet og omfanget af servitutbestemmelserne, der bliver pålagt de enkelte ejendomme først og fremmest afhænger af to forhold: typen af metrokonstruktion, der skal beskyttes og hvor langt, der er fra ejendommen til den pågældende metrokonstruktion. Kommissionen har i forbindelse med pålæg af de tidligere metroservitutter i fastlagt nogle principper for erstatningsfastsættelsen. Der henvises til praksis fra tidligere, herunder forhandlingsprotokollen for Anlæg af Ørestadsbanen bl.a. 3., 37., 48., 51. og 52. hæfte, forhandlingsprotokollen for Anlæg af Frederiksbergbanen, bl.a. 3., 30., 32. og 36. hæfte. Der henvises endvidere til forhandlingsprotokollen vedrørende pålæg af servitutter for transfertunnel og metrotrappe ved Nørreport Station, 1. hæfte, fra forretningen den 13. november Endelig henvises til ekspropriationskommissionens ankeinstans taksationskommissionens afgørelser i tre sager, alle vedrørende Ørestadsbanen, KFE , KFE og TA I 6/03. For så vidt angår behandlingen af de tidligere metroservitutter har ekspropriationskommissionen tilbage i bl.a. angivet følgende betragtninger (udpluk): Servitutrettighederne over de berørte ejendomme erhverves i form af en ekspropriation, hvoraf følger, at der skal udbetales erstatning for ethvert tab, der forårsages ved servitutpålægget. Forårsager servitutpålægget intet tab, er der ingen krav på erstatning. Det almindelige udgangspunkt for afgørelse af dette spørgsmål vil være, om der ved servitutpålægget sker nogen begrænsning i opretholdelse og vedligeholdelse af den bestående tingenes tilstand eller en sandsynlig fremtidig udnyttelsesmulighed. Dersom der ikke bliver sådanne begrænsninger, således at servitutpålægget ikke indebærer noget tab, der skal erstattes, finder Kommissionen, at der i relation til servitutpålægget alene bliver tale om at yde en mindre erstatning for den ulempe, som selve tinglysningen af servitutten medfører. Det er kommissionens opfattelse, at der - med ganske få undtagelser - ikke ved pålæg af servitutterne er sket en værdiforringelse af ejendommene. Den regulering, som allerede gælder for udnyttelsen af de ejendomme, der pålægges servitut til beskyttelse af Metroens stationer og skakte m.v., indebærer, at metrobeskyttelsesservitutten i realiteten kun lægger meget begrænsede restriktioner på langt de fleste af de berørte ejendomme. Yderligere udnyttelse, eller anden udnyttelse, er i meget betydelig grad begrænset af en række andre forhold og anden retlig regulering end metrobeskyttelsesservituttens tilstedeværelse. Det gælder således

6 med hensyn til kommuneplanens generelle begrænsning om byggeri i højden at der højst må bygges 4-5 etager i de historiske bydele og 5-6 etager i brokvartererne - hvortil kommer planbestemmelser om bebyggelsesprocenter, hvis helt overvejende træk er, at den meget omfattende udnyttelse, der finder sted vedrørende de enkelte ejendomme, udelukker yderligere byggeri. Endelig sætter fredningsbestemmelser og bestemmelser om bevaringsværdighed i sig selv klare begrænsninger for byggeri og ændringer af eksisterende tilstande. Servitutten forhindrer ikke, at der kan genopføres et byggeri der svarer til det eksisterende på de berørte ejendomme. Endelig skal det nævnes, at der for flere af ejendommene tillige kan anlægges en fordelsbetragtning på grund af den attraktive beliggenhed nær ved metrostation med fin forbindelse til s Centrum m.v. Kommissionen har desuden lagt vægt på følgende generelle forhold i forbindelse med de enkelte typer af servitutter: Belastningsbestemmelsen omfatter nettobelastning i forhold til frit ubebygget areal. Hvis der er kælder eller sker udgravning til kælder, kan den vægt, som undergrunden lettes for, udnyttes til byggeriet. Endvidere er det oplyst fra anlægsmyndighedens side, at det er uden problem at ombygge eksisterende tagetage til beboelse under eksisterende tagkonstruktioner, ligesom der uden dispensation fra belastningsbestemmelserne kan udføres renovering af eksisterende altaner, opsætning af nye lette altaner, dvs. altaner udført i materialer som stål og aluminium, etablering af elevatortårne, samt etablering af let facadebeklædning, forudsat at eventuelle øvrige restriktioner overholdes. Det er i relation til servituttens bestemmelser om genopførelse af eksisterende bebyggelse på ejendommene præciseret, at der vil blive givet dispensation til opførelse af et tilsvarende byggeri, uanset om den genopførte bebyggelse som følge af ændringer i gældende bygningsnormer el. lign. måtte blive tungere end den nuværende og derved kommer i konflikt med servituttens belastningsbestemmelser. Der er endvidere oplyst, at bygherren ved væsentlige om- eller tilbygninger normalt til brug for byggesagsbehandling eller af hensyn til sin egen projektering vil skulle tilvejebringe en dokumentation, der tillige vil være fyldestgørende til behandling af en ansøgning om dispensation. Bygherren vil derfor i disse tilfælde typisk ikke skulle afholde særlige omkostninger hertil. Udgravninger I bestemmelsen om udgravning er nu tilføjet, at eksisterende konstruktioner kan genopføres, idet den påtaleberettigede om fornødent vil meddele dispensation hertil. Bestemmelserne om afstivning af byggegruber er de samme almindelige regler, der gælder for byggegruber i bygge- og arbejdsmiljølovgivningen. Bestemmelserne er medtaget for at henlede opmærksomheden på de underjordiske konstruktioner. Der kan dispenseres fra bestemmelserne om udgravninger, såfremt det kan dokumenteres, at overskridelsen af bestemmelserne om udgravninger ikke nedsætter sikkerheden for metroen og dens brugere. Oplag Kældertanke betragtes ikke som underjordiske, hvis blot man umiddelbart kan inspicere tankens bund. Det er oplyst, at der ikke i forbindelse med anlægsmyndighedens henvendelser til lodsejerne er fremkommet oplysninger om, at der på ejendommene findes tankanlæg, som er i strid med servitutten. Der kan dispenseres ved anlæg af tankstationer, hvis en række krav er overholdt. Ledninger, brandfarlige gasser Kravene rammer i praksis ikke de normale gasledninger til ejendomme i kommunen. Da der ikke forventes problemer i praksis vil der normalt ikke være behov for dispensation. Ledninger, brandfarlige væsker Forbuddet omfatter kun brandfarlige væsker med flammepunkt under 21 grader celsius. Petroleum og fyringsolie er derfor ikke omfattet af forbuddet. Bestemmelsen er rettet mod fremtidige systemer til transport af brandfarlige væsker, der svarer til det nuværende gasledningssystem. Sådanne systemer findes næppe i Danmark i dag. Der er mulighed for dispensation. Potentialudledning Da det kun er de nærmeste 8 m i forhold til metroen, at der er restriktioner, er der altid mulighed for at jorde eventuelle installationer et andet sted på grunden. Beplantning / kraner / konstruktioner Det er præciseret, at servituttens bestemmelse om beplantning, kraner/konstruktioner o.l., ligesom servitutbestemmelserne i øvrigt, gælder for installationer på selve den enkelte lodsejers egen ejendom og ikke

7 for det, som fx. foretages på eller fra offentligt gadeareal. Her gælder regler, som aftales med vejmyndigheden, som varetager de krav, der stilles i forhold til metrokonstruktionerne. Det er endvidere oplyst, at fx. sikkerhed ved opstilling af stilladser aktuelt er reguleret af andre retsregler, der er mindst lige så restriktive som metroservituttens bestemmelser. Når nærværende servitut desuagtet ønskes pålagt disse ejendomme, beror det på, at det er nødvendigt for at sikre konsistens i det sikkerhedskoncept, hvorpå den tekniske udformning af Metroen er baseret, at man har regler af det foreslåede indhold at falde tilbage på, såfremt kravene i den nugældende offentligretlige regulering skulle blive lempet. Kommissionens vurderinger Som nævnt under de generelle forhold er det Kommissionens opfattelse, at der - med ganske få undtagelser - ikke ved pålæg af servitutterne er sket værdiforringelse af ejendommene. Da servitutpålægget ikke indebærer noget tab, der skal erstattes, finder Kommissionen, at der i relation til servitutpålægget alene bliver tale om at yde en mindre erstatning for den ulempe, som selve tinglysningen af servitutten medfører. For tunnelservitutten fastsættes en erstatning på kr. (servitutbestemmelser om belastning og/eller udgravning). For de ejendomme, der ikke pålægges bestemmelser om oplag, ledninger og potentialudligning finder Kommissionen, at ulempeerstatningen som hovedregel passende vil kunne fastsættes til kr. svarende til, hvad der er fastsat for de almindelige tunnelservitutter. For ejendomme, der pålægges bestemmelser om oplag, ledning m.v., men ikke om belastning og udgravning, er erstatningen ligeledes fastsat til kr. Hvis der er bestemmelser for begge kategorier er erstatningen fastsat til kr. Kommissionen er dog opmærksom på, at servituttens tilstedeværelse kan medføre visse mindre ulemper fremover, idet tilstedeværelsen fordrer en vis agtpågivenhed fra ejernes side og evt. henvendelse til den påtaleberettigede ved større ændringer på ejendommen. Kommissionen finder, at der for visse ejendomme foreligger nogle særlige forhold vedrørende begrænsninger i belastninger og udgravninger, som bør udløse en noget større ulempeerstatning end anført ovenfor. Kommissionen har (som hovedregel fundet), at der i disse tilfælde bør ydes et beløb på kr. (ud over den almindelige erstatning på kr. eller kr.). Det er kommissionens opfattelse, at der for de ejendomme som pålægges maksimale belastningsbegrænsninger for hele ejendommen på 90 kpa eller derover, ikke kan være tale om er en reel restriktion ud over hvad der i forvejen gælder, idet servitutten her tillader byggeri på mellem 6-9 etager eller derover, og det uden indregning af kælder. For disse gives derfor normal ulempeerstatning, som beskrevet ovenfor. For ejendomme, der helt eller delvist pålægges belastningsbegrænsninger under 90 kpa, er der sket en individuel bedømmelse. Lignende tankegang ligger bag erstatningsberegningen ved udgravningsservitutten, således at ejendomme hvor der må graves eller bores dybere end 8 m under terræn, ikke i fremtiden må antages af få nogen ulejlighed med hensyn til bestemmelsen. Det er oplyst, at der i disse tilfælde typisk vil være plads til 2 kælderetager á 3,5 m, som svarer til gennemsnitshøjden for kælderetager i, og der vil normalt kunne laves fundament til kælder ud over de 8 m. For begrænsninger på udgravning og boring i på dybder fra 0 m til 8 m på hele eller dele af ejendommen er der foretaget en individuel bedømmelse. ed ejendomme der er opdelt i ejerlejligheder, forudsættes ulempeerstatningen ydet med kr. pr. moderejendom, uanset at tinglysning sker på hvert ejerlejlighedsblad i tingbogen. Kommissionens generelle betragtninger vedrørende erstatningsprincipper Kommissionen finder, at de principper, som kommissionen fastlagde i forbindelse med de oprindelige metroservitutter også finder anvendelse for så vidt angår pålæg af servitutter vedrørende Cityringen, herunder også vedrørende strækningen, der blev behandlet ved denne forretning. Metroselskabet har endvidere oplyst, at servitutterne om metroens sikkerhed overordnet set er lempet specielt vedrørende belastningsbestemmelser og udgravningsbestemmelser i forhold til de tidligere pålagte metroservitutter på Ørestadsbanen og Frederiksbergbanen, idet Cityringens tunnel m.v. er en forstærket konstruktion. I forhold til de tidligere metrostrækninger pålægges til beskyttelse af Cityringen tillige bestemmelser om vibrationer. Metroselskabet har oplyst, at der er tale om bestemmelser, der allerede skal overholdes i henhold til Miljøstyrelsens vejledninger om vibrationer Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø, men at det på baggrund af erfaringer fra de ek-

8 sisterende metrostrækninger ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt har vist sig hensigtsmæssigt at indskrive bestemmelserne i servitutten, så ejendomsejerne på strækningen er opmærksomme herpå. Det er herefter kommissionens opfattelse i lighed med tidligere, at pålæg af metroservitutterne generelt set ikke medfører nogen reel begrænsning i ejerens råden og den fremtidige udnyttelse af de omhandlede ejendomme, ligesom servitutpålæggene ikke medfører en forringelse af ejendomsværdien. Der henvises til ovennævnte betragtninger, herunder kommissionens erstatningsprincipper vedrørende de tidligere pålagte metroservitutter. I forhold til de oprindelige metroservitutter vedrørende Ørestadsbanen og Frederiksbergbanen, som er pålagt for ca år siden, finder kommissionen imidlertid, at ovennævnte takster skal reguleres op under hensyntagen til, at der nu tillige i servitutterne er medtaget bestemmelser om vibrationer, samt under hensyntagen til den almindelige prisudvikling, der har været i perioden. Kommissionen finder, at den fastsatte erstatning for tunnelservitutten, ligesom tidligere, skal være udtryk for et grundbeløb/minimumserstatning. De typer af bestemmelser om belastning, udgravning og vibrationer, der indgår i tunnelservitutten, er også indeholdt i stationsservitutterne, men stationsservitutterne vil desuden typisk også indeholde bestemmelser om oplag, ledninger m.v. Stationsservitutter vil herudover ofte være mere restriktive end tunnelservitutten mht. belastning og udgravning. Der vil derfor samlet set ligesom ved de tidligere metroservitutter normalt skulle fastsættes en højere ulempeerstatning ved pålæg af en stationsservitut end ved pålæg af en tunnelservitut grundet, at der er flere restriktioner, som skal overholdes og med deraf følgende ulemper med dokumentationskrav og kontakt til Metroselskabet. Kommissionen har, jf. ovenstående uddrag vedrørende behandlingen af de tidligere metroservitutter, konstateret, at der ved pålæg af de tidligere metroservitutter (2003-niveau) blev anvendt takster på henholdsvis kr. (grundbeløb/minimumserstatning) for pålæg af tunnelservitut, der kun indeholdt bestemmelser om belastning og udgravning, og for stationsservitutter yderligere kr. for bestemmelser om oplag, ledninger m.v. samt yderligere kr. for hver af bestemmelserne om belastning og udgravning, hvis disse indeholdt særlige (restriktive) forhold. Erstatningstakster Kommissionen finder herefter, at erstatningen for pålæg af servitutter på Cityringen passende kan fastsættes til et grundbeløb/minimumsbeløb på kr. for pålæg af servitutbestemmelser om belastning, udgravning og/eller vibrationer, svarende til tunnelservitutten, samt yderligere et beløb på kr. for pålæg af servitutbestemmelser om oplag, ledninger m.v. (dvs kr. ved pålæg af begge del-servitutter). Såfremt servitutten omhandler særlige (restriktive) forhold vedrørende begrænsninger i belastning og/eller udgravning, kan dette udløse en yderligere ulempeerstatning på kr., eventuel på hver af bestemmelserne om belastning og om udgravning. Kommissionen har bl.a. på baggrund af tidligere praksis fundet, at hvis der pålægges en ejendom servitutbestemmelse om en tilladt maksimal belastning på under 90 kpa og/eller servitutbestemmelse om udgravningsbegrænsning på mindre end 6 meter under terræn, så er der som udgangspunkt tale om særlige (restriktive) forhold. Kommissionen har med baggrund i ovennævnte gennerelle betragtninger vurderet alle ejendomme konkret for at påse, om der måtte være særlige (restriktive) forhold, som gør sig gældende vedrørende den pågældende ejendom, og der er i givet fald sket en særlig individuel bedømmelse af ejendommen. Kommissionen finder på den baggrund, at der for visse ejendomme foreligger nogle særlige (restriktive) forhold vedrørende begrænsninger i belastninger og udgravninger, som jf. ovenstående principper bør udløse en noget større ulempeerstatning end det ovennævnte grundbeløb/minimumserstatning. Medmindre andet er anført under de enkelte løbenumre, foretog kommissionen herefter den rekvirerede ekspropriation vedrørende de i Arealfortegnelse nr. 2, Enghave Plads og i Arealfortegnelse nr. 6, Sønder Boulevard under lb.nr. Ehp-001, Ehp-003, Ehp- 004, Ehp-005, Ehp-006, Ehp-008, Ehp-009, Ehp-010, Ehp-011, Ehp-012, Ehp-013, Ehp-014, Ehp-015, Ehp- 016, Ehp-017, Ehp-018, Ehp-019, Ehp-020, Ehp-021, Ehp-022, Ehp-023, Ehp-024, Ehp-025, Ehp-026, Ehp-027, Ehp-028, Ehp-029, Ehp-030, Ehp-031, Ehp- 033, Ehp-034, Ehp-035, Ehp-036, Ehp-041, Ehp-042, Ehp-043, Ehp-044, Ehp-045, Ehp-048, Ehp-049, Ehp- 050, Ehp-054, Ehp-055, Ehp-056, Ehp-057, Ehp-058, Ehp-059, Ehp-062, Ehp-063, Ehp-064, Ehp-066, Ehp- 068, Ehp-069, Ehp-083, Ehp-084, Ehp-157, Ehp-158, Sbv-001, Sbv-004, Sbv-005, Sbv-006, Sbv-009, Sbv- 010, Sbv-011, Sbv-012, Sbv-013, Sbv-014, Sbv-015,

9 Sbv-016, Sbv-017, Sbv-018, Sbv-019, Sbv-020, Sbv- 021, Sbv-027, Sbv-028, Sbv-030, Sbv-101, Sbv-102, Sbv-103, Sbv-104, Sbv-109, Sbv-110, Sbv-111, Sbv- 113, Sbv-114, Sbv-115, Sbv-116, Sbv-118, Sbv-119, Sbv-120, Sbv-121, Sbv-122, Sbv-124, Sbv-125, Sbv- 126, Sbv-127, Sbv-128, Sbv-129, Sbv-130, Sbv-131, Sbv-132, Sbv-134, Sbv-135, Sbv-136, Sbv-137, Sbv- 140, Sbv-164, Sbv-176 og Sbv-177 opførte ejendomme. Lb.nr. Ehp-001, matr.nr. 785 Udenbys ester Kvarter, beliggende Enghave Plads 27, 1670 Ejer: s Kommune, c/o s Ejendomme & Indkøb, Borups Allé 177, 2400 N, CR-nr.: Lb.nr. Ehp-003, matr.nr Udenbys ester Kvarter, beliggende Enghave Plads 12 m.fl., 1670 Ejere: Jesper Bjørn Andersen, Enghave Plads 10, 4. tv., 1671 og Kirsten Andersen, Enghave Plads 12, 1. tv., Administrator: AH Ejendomme Bjørnsholm A/S, Bredgade 25F, 1260 K. Lb.nr. Ehp-004, matr.nr Udenbys ester Kvarter, beliggende Enghave Plads 8-10, 1670 Ejer: Skovtaksator Jørgen Aarestrups Fond, CR.nr og Elsebeth Aarestrup Frederiksens Fond, CR-nr , c/o Bjørnsholm A/S, Bredgade 25F, 1260 K Lb.nr. Ehp-005, matr.nr Udenbys ester Kvarter, beliggende Enghave Plads 6, 1670 og Flensborggade 24, 1669 Ejer: Ejendommen er opdelt i 4 ejerlejligheder, nr. 1-4, E/F Enghaveplads 6 / Flensborggade 24, CR-nr Administrator: Boligadministratorerne A/S, Nyropsgade 13, 1., Lb.nr. Ehp-006, matr.nr Udenbys ester Kvarter, beliggende Istedgade 142, 1650 Ejer: Ejendomspartnerselskabet af 1/7 2003, Ejby Industrivej 38, postboks 1468, 2600 Glostrup, CR-nr Administrator: Nordea Ejendomme, Ejby Industrivej 38, 2600 Glostrup. Lb.nr. Ehp-008, matr.nr Udenbys ester Kvarter, beliggende Enghave Plads 11, 1670 Ejer: Ejendommen er opdelt i 19 ejerlejligheder, nr. 1, 4-11 og 13-22, E/F Enghave Plads, CR-nr Hovedgade 4, 2800 Kgs. Lyngby. Lb.nr. Ehp-009, matr.nr Udenbys ester Kvarter, beliggende Enghave Plads 9, 1670 Ejer: Ejendommen er opdelt i 11 ejerlejligheder, nr. 1-11, E/F Enghave Plads, CR-nr Hovedgade 4, 2800 Kgs. Lyngby. Lb.nr. Ehp-010, matr.nr Udenbys ester Kvarter, beliggende Enghave Plads 7, 1670 Ejer: Ejendommen er opdelt i 10 ejerlejligheder, nr. 1-10, E/F Enghave Plads, CR-nr Hovedgade 4, 2800 Kgs. Lyngby.

10 Lb.nr. Ehp-011, matr.nr Udenbys ester Kvarter, beliggende Flensborggade 26 m.fl., 1669 Ejer: A/S Arbejdernes Landsbank, esterbrogade 5, 1620, CR-nr Lb.nr. Ehp-012, matr.nr Udenbys ester Kvarter, beliggende Enghave Plads 3 m.fl., 1670 Ejer: A/B Enghave v/ fmd. Kim Clemmensen, Dybbølsgade 61, 4. tv., 1721, CR-nr Administrator: E.K. Administration A/S, Frederiksberg Allé 18, 1820 Frederiksberg C. Lb.nr. Ehp-013, matr.nr. 617 Udenbys ester Kvarter, beliggende aldemarsgade 46 m.fl., 1665 Ejer: A/B Dybbølsgade 58 og aldemarsgade 46 v/fmd. Bente Ebbesen, Dybbølsgade 58, 5. tv., 1721, CR-nr Administrator: ATB ApS, eksøvej 89, 2700 Brønshøj. Lb.nr. Ehp-014, matr.nr. 675 Udenbys ester Kvarter, beliggende Dybbølsgade 60, 1721 Ejer: B. Barndorph Bendtsen A/S v/bjarne Barndorph Bendtsen, By Carlsberg ej 15-17, 1760, CR-nr Lb.nr. Ehp-015, matr.nr. 674 Udenbys ester Kvarter, beliggende Dybbølsgade 62, 1721 Ejer: A/B Dybbølsgade 62, CR-nr Hovedgade 4, 2800 Kgs. Lyngby. Lb.nr. Ehp-016, matr.nr. 673 Udenbys ester Kvarter, beliggende Dybbølsgade 64, 1721 Ejer: Jens Christian Andersen, Thunøgade 54, 1., 8000 Aarhus C. Hovedgade 4, 2800 Kgs. Lyngby. Lb.nr. Ehp-017, matr.nr Udenbys ester Kvarter, beliggende Dybbølsgade 66-68, 1721 Ejer: Ejendommen er opdelt i 20 ejerlejligheder, nr. 1-20, E/F Dybbølsgade 66-68, CR-nr Administrator: Cobblestone Property Management, Gammel Køge Landevej 57, 3., 2500 alby. Lb.nr. Ehp-018, matr.nr Udenbys ester Kvarter Ejer: A/B Enghave Plads 1 & Dybbølsgade 70 v/fmd. Anders Lorentzen, Enghave Plads 1, 2. th., 1670, CR-nr Administrator: Elsebeth ienberg, odroffs Tværgade 3D, 3., 1909 Frederiksberg C. Lb.nr. Ehp-019, matr.nr Udenbys ester Kvarter, beliggende Istedgade 121, 1650 Ejer: Kate Munkø, Islevhusvej 19, 2700 Brønshøj. Administrator: Erik Raun Lidang, Tolstojs Alle 13 st. th., 2860 Søborg.

11 Lb.nr. Ehp-020, matr.nr Udenbys ester Kvarter Ejer: A/B Ellehammer v/fmd. Mikkel Due, Istedgade 119, 1 th., 1650, CR-nr Administrator: NemAdministrator v/thara Fogh, Ryttervej 51, 8450 Hammel. Lb.nr. Ehp-021, matr.nr Udenbys ester Kvarter, beliggende Istedgade 115, 1650 Ejer: A/B Ellehammer v/fmd. Mikkel Due, Istedgade 119, 1 th., 1650, CR-nr Administrator: NemAdministrator v/thara Fogh, Ryttervej 51, 8450 Hammel. Lb.nr. Ehp-022, matr.nr Udenbys ester Kvarter Ejer: A/B Istedgade 109, CR-nr Administrator: Boligexperten Administration A/S, esterbrogade 12, 4., Lb.nr. Ehp-023, matr.nr Udenbys ester Kvarter, beliggende Istedgade 107, 1650 Ejer: A/B Det Blå Stempel, CR-nr Administrator: Salling Ejendomsadministration A/S, Gammel Kongevej 11, st., Lb.nr. Ehp-024, matr.nr Udenbys ester Kvarter, beliggende aldemarsgade 36, 1665 Ejer: A/B Det Blå Stempel, CR-nr Administrator: Salling Ejendomsadministration A/S, Gammel Kongevej 11, st., Lb.nr. Ehp-025, matr.nr Udenbys ester Kvarter, beliggende aldemarsgade 38, 1665 Ejer: A/B Det Blå Stempel, CR-nr Administrator: Salling Ejendomsadministration A/S, Gammel Kongevej 11, st., Lb.nr. Ehp-026, matr.nr Udenbys ester Kvarter, beliggende aldemarsgade 40, 1665 Ejer: A/B Det Blå Stempel, CR-nr Administrator: Salling Ejendomsadministration A/S, Gammel Kongevej 11, st., Lb.nr. Ehp-027, matr.nr Udenbys ester Kvarter Ejer: A/B aldemarsgade 42 v/fmd. Jesper Christensen, aldemarsgade 42, 4. th., 1665, CR-nr Administrator: Frede Tellefsen Ejendomsadministration A/S, Frederikssundsvej 26 B, Postboks 920, 2400 N. Lb.nr. Ehp-028, matr.nr Udenbys ester Kvarter Ejer: Ejendommen er opdelt i 12 ejerlejligheder, nr. 1-12, E/F aldemarsgade 44, CR-nr Administrator: Lund Elmer Sandager Advokatpartnerselskab, Kalvebod Brygge 39-41, Lb.nr. Ehp-029, matr.nr Udenbys ester Kvarter Ejer: A/B aldemarsgade 69-71, CR-nr Administrator: aldal Advokatfirma, Øster Allé 33, 2100 Ø.

12 Lb.nr. Ehp-030, matr.nr Udenbys ester Kvarter Ejer: A/B aldemarsgade 65-67, CR-nr Administrator: SJELDANI Boligadministration A/S, P. Knudsens Gade 1, 2450 S. Lb.nr. Ehp-031, matr.nr Udenbys ester Kvarter Ejer: Andelsboligforeningen aldemarsgade 59-61, CR-nr Hovedgade 4, 2800 Kgs. Lyngby. Lb.nr. Ehp-033, matr.nr. 610 Udenbys ester Kvarter Ejer: Andelsboligforeningen Oehlenschlægersgade v/fmd. Jonas Klinck, Oehlenschlægersgade 58, 4 th., 1663, CR-nr Administrator: Frede Tellefsen Ejendomsadministration A/S, Frederikssundsvej 26B, Postboks 920, 2400 N. Lb.nr. Ehp-034, matr.nr. 611 Udenbys ester Kvarter, beliggende Oehlenschlægersgade 62, 1663 Ejer: MGH Ejendomme ApS c/o Ejendomsselskabet Emilienborg ApS, Skolegade 7b, 2., 8000 Aarhus C, CR-nr Lb.nr. Ehp-035, matr.nr. 521 Udenbys ester Kvarter Ejer: Oehlenschlægersgade 64 ApS, CR-nr Administrator: Bloch Ejendomsadministration, Hornemansgade 36A, 2100 Ø Lb.nr. Ehp-036, matr.nr. 522 Udenbys ester Kvarter Ejer: A/B Oehlenschlægersgade 66, CR-nr Administrator: Advokatfirmaet Arne Linde Olsen ApS, Kronprinsessegade 26, 1., 1306 K. Lb.nr. Ehp-041, matr.nr. 40a Udenbys ester Kvarter, beliggende esterbrogade 148 A-P, 1620 Ejer: AbF mat.nr. 40a Udenbys ester Kvarter, Sorte Hest, CR-nr Administrator: Cobblestone Property Management, Gammel Køge Landevej 57, 3., 2500 alby. Lb.nr. Ehp-042, matr.nr. 159 Udenbys ester Kvarter Ejer: Ejendommen er opdelt i 12 ejerlejligheder, nr. 1-12, E/F esterbrogade 144E + 148D. Administrator: Ejendomsselskabet af 18. juni 1992, Sct. Mogens Gade 1, 8800 iborg. Lb.nr. Ehp-043, matr.nr. 364 Udenbys ester Kvarter, beliggende esterbrogade 144 A-C, 1620 Ejer: Chresten estberg og Jørgen Tvedes Stiftelse c/o Steffen Schleimann, Holmegårdsvej 19, 2920 Charlottenlund, CR-nr

13 Lb.nr. Ehp-044, matr.nr. 39e Udenbys ester Kvarter Ejer: AbF Tvedes Bryggeri c/o Martin Dam Jensen, esterbrogade 142C, 1. th., 1620, CR-nr Administrator: WTC advokaterne A/S, Stengade 37, 3000 Helsingør. Lb.nr. Ehp-045, matr.nr Udenbys ester Kvarter Ejer: Dansk Ornitologisk Forening, esterbrogade 140, 1620, CR-nr Lb.nr. Ehp-048, matr.nr. 43r Udenbys ester Kvarter Ejer: Ejendommen er opdelt i 4 ejerlejligheder, nr. 1-4, E/F esterbrogade 139. Administrator: Hans Peder Mikkelsen, Lindbjergvej 92, 2750 Ballerup. Lb.nr. Ehp-049, matr.nr. 43q Udenbys ester Kvarter Ejer: Ejendomsselskabet esterbrogade 137 ApS, esterbrogade 137, 1620, CR-nr Lb.nr. Ehp-050, matr.nr Udenbys ester Kvarter, beliggende Amerikavej 2 m.fl., 1756 Ejer: A/B Wienholtz v/fmd. Katrine Egaa Molin, esterbrogade 131, 3. tv., 1620, CR-nr Administrator: est Administrationen A/S, Gammel artov ej 20, 2900 Hellerup. Lb.nr. Ehp-054, matr.nr Udenbys ester Kvarter Ejer: A/B Amerikavej 4-6, CR-nr Administrator: Allan Glud Advokatfirma, Hovedgaden 14, 2970 Hørsholm. Lb.nr. Ehp-055, matr.nr. 224 Udenbys ester Kvarter, beliggende Amerikavej 8-10, 1756 Ejer: Ejendommen er opdelt i 13 ejerlejligheder, nr. 1-13, E/F Amerikavej 10 c/o Ejendomsselskabet af ApS, Hans Otto Hein, Taastrup Hovedgade th., 2630 Taastrup, CR-nr Lb.nr. Ehp-056, matr.nr. 384 Udenbys ester Kvarter Ejer: Andelsboligforeningen esterfælledvej 5, CRnr Hovedgade 4, 2800 Kgs. Lyngby. Lb.nr. Ehp-057, matr.nr Udenbys ester Kvarter Ejer: A/B esterfælledvej 7-7A, CR-nr Hovedgade 4, 2800 Kgs. Lyngby. Lb.nr. Ehp-058, matr.nr Udenbys ester Kvarter beliggende Trøjborggade 1 og 3A-C, 1757 Ejer: Ejendommen er opdelt i 2 ejerlejligheder, nr. 1-2, Meir Tager, Dyssegårdsvej 33, 4621 Gadstrup og A/B Trøjborg II, CR-nr Administrator: DEAS A/S, Dirch Passers Allé 76, 2000 Frederiksberg.

14 Lb.nr. Ehp-059, matr.nr. 44a Udenbys ester Kvarter, beliggende Amerikavej 12, 1756 Ejer: A/B Trøjborg, CR-nr Administrator: Advokat Carsten Kirstein Anpartsselskab, Nikolaj Plads 26, 3., 1067 K. Lb.nr. Ehp-062, matr.nr. 44f Udenbys ester Kvarter, beliggende Trøjborggade 8-12, 1757 Ejer: Escot A/S, Håndværkervej 4, 9000 Aalborg, CR-nr Lb.nr. Ehp-063, matr.nr Udenbys ester Kvarter Ejer: A/B Trøjborghus v/fmd. Carsten Rønnev, esterfælledvej 15, 1. tv., 1750, CR-nr Administrator: Advokat Jan Madsen, Pilekæret 31, Gl Holte, 2840 Holte. Lb.nr. Ehp-064, matr.nr Udenbys ester Kvarter Ejer: A/B Trøjborggade 6 c/o, Martin Jørgensen, Trøjborggade 6, 2., 1757, CR-nr Lb.nr. Ehp-066, matr.nr Udenbys ester Kvarter Ejer: Muslim Culturel Institute, Amerikavej 19-21, 1756, CR-nr Lb.nr. Ehp-068, matr.nr Udenbys ester Kvarter, beliggende esterfælledvej m.fl., 1750 Ejer: A/B Lyrskov v/fmd. Peter Bäcker Hansen, Lyrskovsgade 26, 2. th., 1758, CR-nr Administrator: Advokaternes Ejendomsadministration A/S, Esplanaden 14, 1263 K. Lb.nr. Ehp-069, matr.nr. 927 og 1655 Udenbys ester Kvarter, beliggende Ejderstedgade 1, 1761 Ejer: s Kommune c/o Teknik- og Miljøforvaltningen, Njalsgade 13, 2300 S, CRnr Når alle ekspropriationsforretninger vedrørende pålæg af servitutter til metroens sikkerhed er foretaget, fremsendes et samlet skriftligt erstatningsforslag for så vidt angår hele strækningen. Lb.nr. Ehp-083, matr.nr. 43s Udenbys ester Kvarter, beliggende esterbrogade 141 m.fl., 1620 Ejer: A/B esterbrogade 141/esterfælledvej 1A-C, CR-nr Administrator: Boelskifte administration, Solbjergvej 3, 2000 Frederiksberg. Lb.nr. Ehp-084, matr.nr. 385 Udenbys ester Kvarter Ejer: A/B esterfælledvej 3A og 3B, 1750 v/fmd. Randi Larsen, esterfælledvej 3A, 1750, CR-nr Administrator: DreistStorgaard Advokater A/S, Garnisonsvej 2, 4700 Næstved.

15 Lb.nr. Ehp-157, matr.nr Udenbys ester Kvarter, beliggende Enghaveparken, sti Ejer: s Kommune c/o Teknik- og Miljøforvaltningen, Njalsgade 13, 2300 S, CRnr Når alle ekspropriationsforretninger vedrørende pålæg af servitutter til metroens sikkerhed er foretaget, fremsendes et samlet skriftligt erstatningsforslag for så vidt angår hele strækningen. Lb.nr. Ehp-158, matr.nr Udenbys ester Kvarter, beliggende esterbrogade , 1620 Ejer: A/B Wienholtz v/fmd. Katrine Egaa Molin, esterbrogade 131, 3., tv., 1620, CR-nr Administrator: est Administrationen A/S, Gammel artov ej 20, 2900 Hellerup. Lb.nr. Sbv-001, matr.nr. 571 Udenbys ester Kvarter,, beliggende Oehlenschlægersgade 57, 1663 Ejer: s Kommune, 2043 s Ejendomme, Borups Allé 177, 2400 N, CR-nr Når alle ekspropriationsforretninger vedrørende pålæg af servitutter til metroens sikkerhed er foretaget, fremsendes et samlet skriftligt erstatningsforslag for så vidt angår hele strækningen. Lb.nr. Sbv-004, matr.nr. 509 Udenbys ester Kvarter,, beliggende Dybbølsgade 46, 1721 Ejer: Boligforeningen AAB, Svend Aukens Plads 9, 2300 S, CR-nr Lb.nr. Sbv-005, matr.nr. 707 Udenbys ester Kvarter,, beliggende Letlandsgade 1 7 m.fl., 1723 Ejer: Boligforeningen AAB, afd. 60, Svend Aukens Plads 9, 2300 S, CR-nr Lb.nr. Sbv-006, matr.nr. 328 Udenbys ester Kvarter,, beliggende Dannebrogsgade 50 m.fl., 1660 Ejer: s Kommune c/o Teknik- og Miljøforvaltningen, Njalsgade 13, 2300 S, CRnr Når alle ekspropriationsforretninger vedrørende pålæg af servitutter til metroens sikkerhed er foretaget, fremsendes et samlet skriftligt erstatningsforslag for så vidt angår hele strækningen. Lb.nr. Sbv-009, matr.nr. 784 Udenbys ester Kvarter,, beliggende Dannebrogsgade 53, 1660 Ejer: esterbro Sogn, esterbrogade 67, 3., 1620, CR-nr Lb.nr. Sbv-010, matr.nr Udenbys ester Kvarter, Ejer: A/B Lysholm v/fmd. Johannes Bolberg Sønder Boulevard 42, 1. th., 1720, CR-nr Administrator: Wantzin Ejendomsadvokater Advokatpartnerselskab, Adelgade 15, 5., 1304 K. Lb.nr. Sbv-011, matr.nr. 743 Udenbys ester Kvarter, Ejer: Ejendommen er opdelt i 20 ejerlejligheder, nr. 1-20, E/F Sønder Boulevard 34-36, CR-nr Administrator: aldal Advokatfirma, Øster Allé 33, 2100 Ø.