StOP - Standard Operating Procedures Patientflow - FF-Akut

Transkript

1 StOP - Standard Operating Procedures Patientflow - FF-Akut Version februar 2011

2

3 Indhold 1. Indledning Patientflow Metode Principper/koncept for akutcenter Patientflow - Præhospital kontakt til hospital Patientflow - Den gående patient Patientflow - Den liggende akutte patient Patientflow - Børnesporet Patientflow - Traumepatienten Patientflow - Isolationspatient Patientflow - Observationsafsnit Patientflow - Patient afgået ved døden Patientflow - Dagkirurgi Patientflow - Ambulatorier Patientflow - Operation Patientflow Forundersøgelse til operation Patientflow OP, stationær, inkl. peri-op Patientflow Akut operation Patientflow - Billeddiagnostik Patientflow - Intensiv Patientflow - Prøvetagning Patientflow - Fysio- og ergoterapi Patientflow - Sengeafsnit... 55

4

5

6

7 1. Indledning Arbejdsvisionen for DNU fremhæver blandt andet, at byggeriet skal understøtte et sammenhængende og effektivt byggeri. DNU skal være karakteriseret ved, at der bygges en helhed baseret på fælles løsninger, hvor arkitekturen understøtter daglige meningsfulde sammenhænge. Samtidig skal DNU været kendetegnet ved en bred involvering i innovative processer. Byggeriet skal dermed være med til at skabe rammerne for at det optimale, effektive og sammenhængende patientflow kan udfolde sig i det kommende DNU. Det gode patientforløb i det kommende DNU skal være baseret på tre væsentlige principper. Det drejer sig om informationskontinuitet, organisatorisk kontinuitet og relationskontinuitet. Kontinuiteten er indtil nu sikret ved inddragelse af klinikerne i planlægningen af det kommende DNU. I det fortsatte arbejde vil det være væsentligt at kvalitetssikre det hidtidige arbejde som har ført til den eksisterende planlægning og disponering ved en systematisk afdækning af funktionalitet, processer og sammenhænge baseret på gennemgang af udvalgte patientflow og den tilknyttede funktionalitet og procesbeskrivelse. Det blev i maj 2010 besluttet, at anvende Standard Operating Procedure (StOP) som systematisk værktøj til at understøtte udarbejdelsen af dispositionsforslaget. Værktøjet benyttes til at dokumentere forudsætninger for dispositionsforslaget og kan på sigt anvendes til andre planlægningsformål, herunder eksempelvis IT, udstyr og organisation. Formålet med at anvende en systematisk tilgang til at beskrive funktionalitet og processer ved udvalgte patientflow er dels at: have en metode til systematisk og ensartet at beskrive funktionalitet og processer i det kommende DNU sikre, at afsnit disponeres optimalt ved en kvalitetssikringstest af formodede sammenhænge og forudsætninger identificere forudsætninger som ligger til grund for beslutninger vedrørende byggeriet og eventuelle manglende forudsætninger, som kræver en beslutning have en metode til at sammensætte fremtidige processer i patientflow, der kan understøtte effektiv drift Den systematiske tilgang relaterer sig både til planlægning, disponering og detailplanlægningen af byggeriet og til selve organisationsudviklingsprocessen af de faglige fællesskaber. Procesmæssigt vil der både blive fokus på logistiske leveranceflow og patientflow. Der er således udarbejdet to StOP-rapporter: StOP for patientflow FF Akut (version 2.2, ) StOP for logistiske flow (version 1.1, ) I rapporten patientflow for fagligt fællesskab Akut beskrives koncepter for patientflow i diagramform (StOP), mens vare- og personaleflow beskrives i rapporten for logistiske flow. StOP-diagrammet suppleres med oversigtstegninger fra dispositionsforslaget, hvor pile på tegningen angiver de enkelte flow. Det er således muligt at vurdere om funktioner ligger rigtig i forhold til hinanden. Udgangspunktet for udarbejdelsen af StOP-diagrammer er beslutninger i Konceptrapporter 2009, Helhedsplan maj 2010 og skitseprojektet september 2010 samt arbejdsvisionen marts Det har dog været nødvendigt, at skelne imellem koncepter og antagelser. Koncepter benyttes med henvisning til konceptrapporterne. Antagelser benyttes når præmisser enten ikke er afklaret eller beskrevet i konceptrapporterne. For hvert flow redegøres indledningsvis for de benyttede koncepter og antagelser efterfulgt af en beskrivelse af de respektive flow. Udarbejdelsen af disse forløb har afdækket behov for afklaring af 1 S i d e

8 koncepter. Emner med behov for afklaring listes i hvert afsnit og sammenfattes samlet sidst i rapporten. Ved udarbejdelsen af StOP-diagrammer er der tages udgangspunkt i Delfunktionsprogram IV version 2010, hvor samtlige reviderede rumprogrammer er samlet. 1.1 Patientflow I denne rapport beskrives de patientflow som er udarbejdet, for at sikre optimal disponering af afsnit i det kommende DNU. Der illustreres sammenhæng mellem patientflow, funktionalitet og processer for administrative opgaver, logistik, it og rumangivelser for følgende patientflow: Akut forløb via Akutcenteret - Præhospital kontakt til hospitalet - Den gående patient - Den liggende akutte patient - Børnesporet - Traumepatienten Interne forløb - Operation Forundersøgelse til operation Akut operation Stationær OP inkl. perioperativt forløb - Billeddiagnostik - Intensiv - Prøvetagning - Fysio- og ergoterapi - Sengeafsnit Beskrivelsen af patientflow er ikke en instruks for patientbehandlingen, men skal alene sikre en sammensmeltning af de fysiske rammer med flow, funktionalitet og forskellige administative processer. Dispositionsforslaget bliver løbende redigeret, hvorfor der må forventes ændringer i de viste piletegninger i denne rapport. - Isolationspatienten - Observationsafsnit - Patient afgået ved døden Dagsforløb - Dagkirurgi - Ambulatorier 2 S i d e

9 2. Metode Med afsæt i en kapacitetsvurdering vil StOP-diagrammer synliggøre patientflow for udvalgte grupper og komplementeres i en skitse over et funktionsområde fx. operationsafsnit I tilknytning til patientflow redegøres for de administrative processer, som knytter sig til flowet samt snitfladerne til it, rum, personale og udstyr (felter i højre side af StOP en). Bemærkninger, noter eller opmærksomhedspunkter herunder bl.a. uafklarede emner, som knytter sig til et bestemt område, noteres ved et nummer og opsamles samlet i tilhørende tekst. Personalekolonnen er ikke udfyldt i nærværende udgave, da det vedrører den fremtidige organisering og vil blive bearbejdet senere i planlægningsforløbet. Symboler i StOP-diagrammer Start Patientflowene illustreres ved hjælp af kasser som er differentieret i form og farver. En grå oval cirkel henviser til StOP ens start og i en hvid rombe stilles et spørgsmål, hvor svaret ja (nedad) eller nej (horisontalt) resulterer i konsekvenser på de efterfølgende tiltag en lyserød kasse. Såfremt kassen er blå illustrer dette behov for transport af patienten. En gul pile-kasse henviser til en anden StOP. Tegninger for dispositionsforslaget (version 1, ) over de respektive områder er forsynet med pile. Hvert patientflow beskrives i tilhørende tekst, hvor bl.a. forudsætningerne bliver beskrevet hhv. overordnede koncepter, ændringer i forhold til nedskaleringen. Uafklarede emner i forhold til patientflow og de fysiske rammer beskrives i teksten, og sidst er der en listning af noter der hører til StOP-diagrammet. Begrebsafklaring I beskrivelsen af patientflow vil flere udtryk benyttes løbende, hvorfor der følger en begrebsafklaring. Spørgsmål Ja Rum Tiltag StOP skift Nej Transport I forbindelse med patienter, der overføres fra andet hospital eller er præhospitalt afklarede og derfor kun bruger akutcenteret som indgang til hospitalet, anvendes begrebet transit. I begrebet triage indgår udelukkende en prioritering/kategorisering af patienter baseret på haste- og alvorlighedsgraden. Dette giver mulighed for tidligt at identificere de mest syge patienter, så de patienter med tidskritisk sygdom kan behandles først. L&L AS 1112_45.1.TB 3 S i d e

10 Efter triageringen i akutcenteret er undersøgelses- og behandlingspladserne differentieret funktionelt i to dele. Den almene del, hvor patienter med mindre skader/mindre alvorlige lidelser behandles, betegnes som fast track og den specialiserede del, hvor patienter med alvorlige lidelser/ ABCD-ustabile patienter behandles, betegnes main track. Begreberne er benyttet på denne måde i akutcenterets konceptuelle rapport januar 2009, hvorfor disse anvendes på samme måde i denne rapport. Der arbejdes forsat med begrebsafklaring vedr. triagering. Blandt andet forventes der fokus på et tidsmæssigt aspekt frem for en opdeling i almen og specieldel. Patienten skal således til rette behandlingsrum/sengeplads i forhold til hastegrad. Endvidere er det målet at undgå for mange mellemflytninger i forbindelse med patientflowet, dvs. en hurtigt afklaring af hvor patienten behandles også indenfor akutcentret, så patienten ikke skal flyttes unødigt mellem behandlingspladser og observationssenge. 4 S i d e

11 3. Principper/koncept for akutcenter Konceptuelle løsninger for akutcenter fremgår af rapporten Koncept for akutcenter og er udarbejdet i samarbejde med klinikere, Projektafdelingen og Rådgivergruppen i januar De konceptuelle løsninger vil indgå i grundlaget for udarbejdelsen af skitseprojektet. Nedenfor gengives overordnede konklusioner fra rapporten, som er gengivet i Helhedsplan 2010, maj 2010, hvor der står følgende: Akutcenteret skal fungere som entydig indgang til hospitalet for alle akutte patienter og dække: såvel akutte patienter med større skader/alvorlige sygdomme som patienter med lettere skader og mindre alvorlige medicinske lidelser. patienter på hovedfunktionsniveau (basisniveau) såvel som patienter til lands- og landsdelsfunktioner. somatiske og psykiatriske patienter børn/unge og voksne. Det forudsættes, at afklarede og stabile patienter - f.eks. overførte fra andet sygehus eller præhospitalt afklarede patienter - kun bruger akutcenteret som indgang til hospitalet (transit), men at den egentlige modtagelse foregår på specialafdeling. Akutcenteret fungerer i et samarbejde med regionale visiterende enheder (Akut Medicinsk Koordinationsfunktion, lægevagts- og skadesvisitation samt vagtcentral) og den lokale hospitalsvisitation. Modtagelse, udredning og behandling i akutcenteret varetages af speciallæger, herunder akutlæger og sker iht. ensartede retningslinjer og kriterier. Akutcenteret indeholder følgende: Traumeenhed Skadestuefunktion Behandlings-, observations- og visitationssenge Lægevagt Billeddiagnostiske modaliteter Invasiv radiologi Skopifunktion Helikopterlandingsplads Patienter, hvis tilstand tilsiger observation inden afklaring eller patienter, som kan forventes afsluttet indenfor få dage, kan forblive i visitations- og observationssenge i den fælles akutmodtagelse i op til ca. 72 timer. Diagrammer for patientflow i akutcenteret Der er lavet StOP-diagrammer for følgende patientflow i akutcenteret: Præhospital kontakt til hospitalet Den gående patient Den liggende akutte patient Børnesporet Traumepatienten Isolationspatienten Observationsafsnit Patient afgået ved døden Der er udarbejdet patientflow for Den gående patient, som forudsættes at vedrøre patienter, der ankommer til den almene del af akutcenteret. Patienter, der ved initial triagering vurderes at have behov for specialiseret stabilisering/behandling overføres til akutcenterets specialiserede del. Denne type patienter dækkes af patientflow for Den liggende akutte patient. Hvis det undervejs i det enkelte 5 S i d e

12 patientflow konstateres, at behandlingsbehovet ændres, kan patienter overføres fra den almene del til den specialiserede del og vice versa. I akutcenteret er der et specielt Børnespor, hvorfor der er udarbejdet et særligt flow herfor. Der er ligeledes udarbejdet selvstændig patientflow for Traumepatienten, Isolationspatienten, Flow for patienten der flyttes til Observationsafsnittet og Patient afgået ved døden. StOP for de enkelte forløb med beskrivelse og evt. emner med behov for afklaring følger nedenfor. 3.1 Patientflow - Præhospital kontakt til hospital I de fleste tilfælde har patienten været i kontakt med sundhedsfaglig person og blevet visiteret præhospitalt og kan derfor hurtigt sættes på rette patientflow. I forbindelse med patientens ankomst til akutcenteret kan det derfor hurtigt afklares hvilket patientflow patienten skal følge. For liggende patienter der bliver transporteret ved ambulance begynder den første visitation i hjemmet og under transport gennemføres dialog mellem ambulance og akutcenter ved bl.a. dataoverførsel (fx EKG), vurdering heraf og evt. ændret visitation før ankomst. Såfremt patienten er en traumepatient tilkaldes traumeteam som står klar ved modtagelse af patienten. Præhospitalt afklarede patienter, eksempelvis kardiologiske og fødende kvinde kan gå direkte til rette afdeling og kun anvende akutcenteret som transit. Emner med behov for afklaring Præhospital kontakt til hospital Hvordan den interne transport skal varetages bør drøftes internt, således at tidsforbrug, ophobning af ambulancer o. lign. kan belyses. Noter til StOP Præhospital kontakt til hospital (1) Den kendte isolationspatient transporters direkte til infektionsafdelingen. Hvor et isolationsbehov først erkendes i akutcenteret kan patienten transporteres via en ekstern dør ud fra behandlingsrummet uden at skulle gennem akutcenteret igen. 6 S i d e

13 DNU FF- Akut: Præhospital kontakt til hospital Version: Patient StOP Administrative processer Snitflader Præhospital kontakt til hospitalet IT Rum Personale Forsyning/ udstyr Note Er patienten visiteret den gående patient Ambulance/ Triagerum/ Ikke traumepatient Traumeteam tilkaldes Traumepatient Team kaldes, rekvirering af journal EPJ Ikke barn Børnesporet Ikke kardiologisk patient med behov for PCI Transport til kardiologisk afsnit Akut kardiologisk patient Vurdering af præhosp. EKG. XXXX Ikke neurologisk patient med behov for trombolyse Scanning Trombolyse Dokumentation EPJ, RIS, PACS Ikke kendt isolationspatient Transport til infektionsafdeling Den infektiøse patient Vurdering af præhosp. EKG. XXXX (1) Den liggende akutte patient L&L AS 1112_86.1.TB 7 S i d e

14 3.2 Patientflow - Den gående patient Det forudsættes, at der forud for patientens ankomst til akutcenteret som udgangspunkt er foretaget telefonisk visitation af patienten. Visitation er foregået ved patientens kontakt til enten vagtlæge eller til hospitalsvisitationen (jf. præhospital kontakt til hospitalet). Dog vil der også forekomme tilfælde hvor en akut selvtransporterende patient henvender sig til akutcenteret uden på forhånd at være visiteret. Gående lægevagts- eller skadestue-patienter behandles i akutcenterets almene del. Medicinske skader eller traumer behandles i akutcenterets specialiserede del. Beskrivelsen af denne type patienter dækkes af de selvstændige patientflows for henholdsvis den liggende akutte patient, børnesporet og traumepatienten. Det forudsættes ligeledes at laboratorieprøver analyseres i akutlaboratoriet som er beliggende i akutblokken. For gående patienter med et umiddelbart behandlingsbehov er det forudsat, at der foretages en grundigere vurdering med henblik på igangsættelse af den relevante diagnostik og behandling i rette regi (dvs. skadestue-regi, modtageplads-regi mv.). Alle patienter vurderes løbende for at opfange eventuelle ændringer af patientens tilstand, der tilsiger en ændret diagnosticerings- eller behandlingsplan. Emner med behov for afklaring - Den gående patient Principper for triage fremgår ikke af helhedsplan, delfunktionsprogram eller den konceptuelle rapport for akutcenteret. foretages initial triage, med henblik på at vurdere hvorvidt diagnose og behandling af patienten kan foregå i lægevagtsregi, eller hvorvidt patienten bør håndteres andetsteds i akutcenteret. Der er således et behov for at får afklaret konceptet for den præhospitale visitation af patienten i forbindelse med afgrænsning mellem lægevagt og hospital. I relation til triage er der behov for en nærmere afklaring af det samlede koncept for lægevagtsfunktionen, herunder hvorvidt alle patienter til lægevagten som udgangspunkt også gennemgår triage ved ankomsten til akutcenteret. Som udgangspunkt er det en akutmodtagelse, hvor alle patienter triages (også patienter til lægevagten). Særskilt triage ved pædiater i børnesporet fastlægges i senere proces om organisation. Videre er der behov for afklaring af principper for omladning af den akutte gående patient til seng. Det er forudsat, at de patienter, der vurderes at have behov for behandling på rød eller gul plads omlades til seng i forbindelse med den nærmere vurdering af det umiddelbare behandlingsbehov, jf. foregående afsnit. Der er dog behov for en mere generel afklaring af sengeflow med henblik på dimensionering af eksempelvis sengedepot (jf. logistikflow). Noter til StOP - Den gående patient (1) Afklare konceptet for den præhospitale visitation af patienten i forbindelse med afgrænsning mellem lægevagt og hospital (2) Relevant behandlings-/sengeplads i forhold til hastegrad (3) Det forudsættes at laboratorieprøver analyseres i akutlaboratoriet Det er derfor forudsat, at der for gående patienter uanset om disse er visiteret før ankomst eller ej ved ankomst til akutcenteret 8 S i d e

15 Dispositionsforslag (version 1, ). Akutcenter, plan 2 9 S i d e

16 DNU FF-Akut: Den gående patient Version: Patient StOP Administrative processer Snitflader Den gående patient IT Rum Personale Forsyning/ udstyr Note Kort vurdering Registrering, journal, præhosp. info. PAS Reception Ikke behov for lægevagt Diagnose og behandling hos lægevagt Yderligere udred./diagn. i hospitalsregi Patient hjemsendes Dokumentation PAS Lægevagtkonsultation (1) Triage Dokumentation EPJ Modtagelse/ triage Ikke behov for psykiatrisk beh. Psykiatrisk venteområde Psykiatrisk patient Ikke behov for akut behandling "behandlings-/sengeplads Akut liggende patient Dokumentation, transport EPJ Beh./senge plads (2) Ophold i venteareal Udredning/beh. i skaderum/ undersøgelsesrum Dokumentation, rekv. af undersøgelse EPJ,RIS, PACS Skaderum Behov for billeddiagn. undersøgelse Behov for Laboratorium Behov for anden undersøgelse/ tilsyn Skaderum Undersøgelse i radiologisk afdeling Blodprøvetagning Anden undersøgelse/ tilsyn Dokumentation i journal EPJ, PAS, RIS, PACS Skaderum/ røntgenrum (3) Videre udredning i skaderum/ Undersøgelsrum Dokumentation i journal EPJ Skaderum Behov for akut behandling Behov for yderligere beh. i hospitalsregi Behov for ambulant behandling Afsluttende beh. Skaderum "Rød" / "Gul" plads Indllæggelse Ambulant behandling Hjemsendelse Dokumentation, transport, rekvi., udskrivning EPJ, PAS Skaderum L&L AS 1112_74.1.TB 10 S i d e

17 3.3 Patientflow - Den liggende akutte patient Det forudsættes, at der forud for patientens ankomst til akutcenteret er foretaget præhospital visitation af patienten eventuelt suppleret med telefonisk visitation af patienten via vagtlæge eller hospitalsvisitationen. Det forudsættes, at liggende patienter med behov for akut intervention transporteres direkte til akutstuen (jf. Præhospital kontakt til hospital). Ligeledes forudsættes det, at liggende patienter med kendt tilknytning til særlige afdelinger køres direkte til stamafdeling såfremt der ikke er behov for akut diagnostik og udredning af den pågældende patient. Traumer behandles i akutcenterets specialiserede del. Beskrivelsen af denne type patienter dækkes af patientflowet for Traumepatienten. Den akutte liggende patient ankommer til den fælles akutmodtagelse og det vurderes i hvilket omfang der er behov for akut intervention. Ved triagering tages stilling til hvor omfangsrigt observations- og behandlingsniveauet er, og patienten forflyttes til enten rød plads (ABCD-ustabile patienter/hyperakutte patienter) eller gul plads (mindre observationskrævende patienter). Nødvendig akut stabiliserende behandling iværksættes, patienten revurderes løbende, initial udredning opstartes og diagnosticerings- og behandlingsplan lægges. Afhængig af behov og plan fortsætter patienten i fx et intensiv, operations- eller observationsafsnitsforløb, hvis ikke patienten overflyttes til et stamafsnit, bliver udskrevet eller er afgået ved døden. Emner med behov for afklaring - Den liggende akutte patient Principper for triage fremgår ikke af helhedsplan, delfunktionsprogram eller den konceptuelle rapport for akutcenteret. Nogle af svarende kan evt. findes i innovationsprojektet Det bankende hjerte. Det er derfor forudsat, at der ved ankomst til akutcenteret foretages triage af alle liggende patienter dog fraset de liggende patienter, der sendes videre til akut intervention eller kendt stamafdeling. Triage foretages med henblik på at afgøre hvor i akutcenteret patienten mest optimalt kan diagnosticeres og behandles. Videre er det forudsat, at alle patienter vurderes løbende for at opfange eventuelle ændringer af patientens tilstand, der tilsiger en ændret diagnosticerings- eller behandlingsplan. Der er dog behov for en nærmere afklaring af ovenstående. I relation til den liggende akutte patient er der behov for nærmere afklaring af en række aspekter i relation til sengeflow bl.a. med henblik på dimensionering af eventuelt sengedepot og sengerengøringsfaciliteter i akutcenteret. Der er bl.a. behov for en nærmere afklaring af hvornår og under hvilke omstændigheder patienten får tildelt en seng i akutcenteret/visitationsområde Der er behov for en nærmere afklaring af håndtering af sengebehov samt sengeopfyldning i akutcenteret eksempelvis i forbindelse med overførsel af patient fra akutcenter til sengeafsnit. 11 S i d e

18 DNU FF-Akut: Liggende akut patient Version: Patient StOP Administrative processer Snitflader Liggende akut patient Registrering, data fra ambulance EPJ IT Rum Personale Forsyning/ udstyr Note Kort vurdering (eyeballing) stamafdeling Journal rekvireres, RIS, PACS Ankomst område (1, 2, 10) Behov Registrering Dokumentation, rekvirering af transport EPJ Triagerum/ for akut intervention Triage Stamafdeling (4) Obs.rum relevant beh-/sengeplads Behov for observation eller yderligere udred. Kan patient udskrives Kan udred., diagn. og beh. afsluttes inden for 72 t. Registrering Dokumentation, journal, EPJ Udgår vis. område/ relevant plads Seng/ transportleje (5,11) Monitorering relevant beh.-/sengeplads Patient udskrives observationsafsnit Registrering Dokumentation, journal, hjemtransport EPJ Relevant beh./ sengeplads eft. hastegrad Seng/ div. akut udstyr (6, 7) Intervention (stabilisering) Observationsafsnit Registrering Dokumentation, rekvirering af transport EPJ Relevant beh./ sengeplads eft. hastegrad Revurdering Registrering Dokumentation, journal EPJ Relevant beh./ sengeplads eft. hastegrad (4) Ikke behov for laboratorieprøver Laboratorieprøve tages Dokumentation, rekvirering af prøver EPJ Relevant beh./ sengeplads eft. hastegrad Behov for billeddiagn. undersøgelse Behov for OP Behov for intensiv Ikke behov for yderligere beh.- mæssige tiltag Div. akut udstyr billeddiagn. undersøgelse OP intensiv Patient afgået ved døden Dokumentation, i journal, evt. dødsattest EPJ Morsrum Transport udstyr (8, 9) relevant beh.-/sengeplads OP Intensiv Dokumentation, journal, rekvirering af transport EPJ Seng L&L AS 1112_73.1.TB 12 S i d e

19 Der er behov for en nærmere afklaring af, hvorvidt der skal finde sengerengøring sted i akutcenteret, eller hvorvidt senge rengøres centralt Ovenstående emner behandles i rapport om logistikflow. I forbindelse med transport af eksempelvis kritisk syge patienter fra akutcenteret til OP eller intensiv er der behov for afklaring af hvorvidt der skal forefindes udstyr til denne type transporter i selve akutcenteret. Det forudsættes at udstyr skal være transportabelt og som udgangspunkt følger patienten. Af patientsikkerhedsmæssige årsager skal der foregå færrest mulige skift af udstyr. Det skal afklares om der vil være behov for et venteområde til liggende patienter, der udskrives fra FAM. Det er uafklaret, om der er opbevaring af akut udstyr på stuerne. Der skal tages stilling til hvor samtalerum skal placeres. Håndtering af pårørende i forbindelse med dødsfald bør afklares. Noter til StOP - Den liggende akutte patient (1) Behov for en nærmere afklaring af hvornår og under hvilke omstændigheder patienten får tildelt en seng i akutcenteret/ visitationsområde (2) Er der behov for et venteområde til liggende patienter, der udskrives fra FAM? (3) Afklaring af sengerengøring (4) og (5) Afklaring af sengeflow (6) og (7) Afklaring af opbevaring af akut udstyr (8) Afklaring af håndtering af døde (9) Håndtering af pårørende i forbindelse med dødsfald (10) Placering af samtalerum (11) Relevant behandlings-/sengeplads i forhold til hastegrad 13 S i d e

20 3.4 Patientflow - Børnesporet I akutcenteret er der et specielt børnespor for børn med akutte medicinske eller kirurgiske tilstande. Børne traume-patienter, herunder trafikulykker mv. behandles i akutcenterets specialiserede del, idet behandlingen af de akutte læsioner oftest har højere prioritet end de pædiatriske aspekter. Beskrivelsen af denne type patienter dækkes af det selvstændige patientflow for traumepatienter. Børne-skadestue-patienter behandles i akutcenterets almene del og medicinske skader eller traumer behandles i akutcenterets specialiserede del. Beskrivelsen af denne type patienter dækkes af de patientflow for henholdsvis den gående og den liggende patient. Det forudsættes, at der forud for den liggende børne-patients ankomst til akutcenteret er foretaget præhospital visitation af patienten. Dog vil der også forekomme tilfælde hvor en akut børne-patient ankommer til akutcenteret uden på forhånd at være visiteret. Ved ankomst til akutcenteret foretages derfor initial triage for denne type patienter, med henblik på at vurdere, hvorvidt patienten bør håndteres i børnesporet eller andetsteds i akutcenteret. Det antages at der er et særskilt afskærmet område til modtagelse af akutte børn og unge i børnesporet, jf. konceptrapport rapport, januar Emner med behov for afklaring - Børnesporet Principper for triage fremgår ikke af helhedsplan, delfunktionsprogram eller den konceptuelle rapport for akutcenteret. Det er derfor forudsat, at der for patienter i børnesporet foretages initial triage ved ankomst til akutcenteret dog fraset de patienter til børnesporet der er præhospitalt triageret/visiteret. Der er dog behov for en nærmere afklaring af ovenstående. Konceptet for modtagelse af børn med akut tilskadekomst eller sygdom fremgår ikke af helhedsplan, delfunktionsprogrammer eller konceptuelle rapporter. Det er derfor forudsat, at børn med medicinske eller kirurgiske problemstillinger umiddelbart efter ankomst til akutcenteret transporteres til den del af akutcenteret, der håndterer børnesporet. På tilsvarende vis er det forudsat, at alle patienter i børnesporet vurderes løbende for at opfange eventuelle ændringer af patientens tilstand, der tilsiger en ændret diagnosticerings- eller behandlingsplan. Der er behov for nærmere afklaring af evt. graduering af hvilke patienter der skal kunne komme i børnespor (ex. Respiratorpatienter/akutte patienter der køres direkte til børneafdeling). Samspil/interaktion mellem akutlæger og pædiatriske kompetencer skal afklares, ligesom behov for tilstedeværelse af særlige børneanæstesiologiske kompetencer. I relation til transport af eksempelvis kritisk syge patienter i børnesporet fra akutcenteret til OP, til intensiv eller til pædiatrisk afdeling, er der behov for en afklaring af, hvorvidt der skal forefindes særligt udstyr til denne type transporter i selve akutcenteret. Det forudsættes at udstyr skal være transportabelt og som udgangspunkt følger patienten. Af patientsikkerhedsmæssige årsager skal der foregå færrest mulige skift af udstyr. Videre er der behov for en nærmere afklaring af håndtering af patienter i børnesporet, der er afgået ved døden i akutcenteret. Det forudsættes at disse transporteres til morsrum, hvor der samtidigt kan tages hånd om pårørende. Endelig er der behov for nærmere afklaring af sengeflow med henblik på eventuel dimensionering af sengedepot og rengøring af senge i akutcenteret, herunder hvorvidt der er særlige behov i 14 S i d e

21 denne henseende i relation til børnesporet. I logistikflow - rapporten redegøres for problematikken. Der er behov for afklaring af hvorvidt akutområdet vil være standby eller bestykkes når barnet ankommer. En af stuerne er klargjort til modtagelse af børn med rette udstyr og der skal tages stilling til om behovet dermed er dækket. Noter til StOP Børnesporet (1) Særskilt skærmet område til modtagelse af børn og unge. (2) Behov for afklaring af samspil mellem faglige kompetencer (3) Behov for afklaring af sengeflow (4) Behov for graduering af hvilke børn der skal direkte til børneafdeling. (5) Bestykning af børnespor (standby eller efter behov) (6) Behov for tilstedeværelse af børneanæstesiologien (7) Udstyr til transport af kritisk syge børn (8) Afklaring af håndtering af døde 15 S i d e

22 Dispositionsforslag (version 1, ). Akutcenter, plan 1 16 S i d e

23 DNU FF-Akut: Det akutte barn Version: Klinisk StOP Administrative processer Snitflader Akut barn IT Rum Personale Forsyning/ udstyr Note Kort vurdering (eyeballing) Registrering, journal, kardex EPJ Ankomstområde (1) Er patienten præhospitalt triageret/ visiteret Patient triageres Registrering Dokumentation, journal, kardex, præhosp. info. EPJ Triagerum (2) Behov for akut pædiatrisk intervention børnespor Diagnostiserings- og behandlingsplan Registrering Dokumentation, rekvirering EPJ Børneområde/ stue Særligt indrettet børneområde (3) (4) relevant børneplads Behov for indlæggelse Hjemsendes Registrering Rekvirering af transport EPJ Relevant plads Særligt indrettet børneområde (5) (6) (7) Monitorering Kan udred., diagn. og beh. afsluttes inden for 72 t. stamafdeling Registrering Dokumentation EPJ Relevant plads Særligt indrettet børneområde Læge undersøgelse/ akut pæd. intervention OBS børneafsnit Børneafdeling Registrering Dokumentation, rekvirering EPJ Relevant plads Særligt indrettet børneområde Patient ikke stabil OBS børneafsnit Behov for billeddiagn. undersøgelse Behov for OP Behov for intensiv Ikke behov for yderligere beh.- mæssige tiltag billeddiagn. undersøgelse OP intensiv Patient afgået ved døden Registrering Dokumentation, rekvirering, transport, obduktion EPJ relevant plads/ Mors-rum Særligt indrettet børneområde (8) relevant børneplads OP Intensiv Dokumentation, rekvirering, transport EPJ L&L AS 1112_70.1.TB 17 S i d e

24 3.5 Patientflow - Traumepatienten Ved ankomst af traumepatienten til akutcenteret forudsættes det, at der forud for patientens ankomst til akutcenteret er foretaget præhospital visitation af patienten og patienten derfor bliver bragt direkte fra ambulance til traumestue. Det forudsættes, at præhospitalt visiterede traumepatienter, der ikke har behov for akut intervention og traumepatienter, der ikke ankommer via ambulance, triageres ved ankomst til akutcenteret for at afgøre, hvor i akutcenteret patienten bedst udredes og behandles. Traumeteam søger for stabilisering af patienten, diagnosticering ved relevante undersøgelser (billeddiagnostiske undersøgelser, blodprøver m.m.) og behandles i rette regi af fx operationsafsnit, intensivafsnit mv. Emner med behov for afklaring - Traumepatienten Principper for triage fremgår ikke af helhedsplan, delfunktionsprogram eller den konceptuelle rapport for akutcenteret. Det er derfor forudsat, at der for patienter, der ankommer til akutcenteret foretages en initial triage, der fordeler patienter i umiddelbart behandlingskrævende og patienter, hvor tilsyn fra læge kan vente. For traumepatienter, der ikke har behov for akut intervention, foretages grundig vurdering med henblik på udarbejdelse af videre diagnosticerings- og behandlingsplan. Alle traumepatienter vurderes løbende for at opfange eventuel forværring af patientens tilstand. Der er dog behov for en nærmere afklaring af ovenstående. udgangspunkt følger patienten. Af patientsikkerhedsmæssige årsager skal der foregå færrest mulige skift af udstyr. Endelig er der behov for nærmere afklaring af sengeflow med henblik på eventuel dimensionering af sengedepot og rengøring af senge i akutcenteret, herunder hvorvidt der er særlige behov i denne henseende i relation til traumepatienter. Heriblandt om patienten transporteres i seng og tilhører seng FAM. Ligeledes vil patienten transporteres i seng eller på leje fra akutområde. Der er således et behov for afklaring af hensigtsmæssig transport videre fra FAM (jf. logistikflow). Noter til StOP Traumepatienten (1) Opbevaring af traumeudstyr (2) Afklaring for principper for triage (3) Afklaring af sengeflow og evt. særlige behov for traumepatienter (4) Opbevaring af særligt transportudstyr (5) Intern transport (6) Afklaring af sikker og hensigtsmæssig transport (7) Udstyr til transport og opbevaring heraf (8) Sengetransport I relation til transport af traumepatienter fra akutcenteret til OP og til intensiv er der behov for en afklaring af, hvorvidt der skal forefindes særligt transportudstyr til denne type patienter i selve akutcenteret. Skal udstyr opbevares på traumestue eller andet steds. Det forudsættes at udstyr skal være transportabelt og som 18 S i d e

25 DNU FF-Akut: Traumepatient (børn og voksne) Version Patient StOP Administrative processer Snitflader Traumepatient IT Rum Personale Forsyning/ udstyr Note Ankomst til FAM stamafdeling Registrering, indk. af traumeteam Journal rekvireres EPJ, RIS, PACS Præhosp. ankomstomr. recept. Diagnostiserings- og behandlingsplan Stamafdeling Registrering Dokumentation, journal, EPJ, RIS, PACS Traumestue Behov for observation Behov for yderligere udredning Kan udred., diagn. og beh. afsluttes inden for 72 t. Relevant plads (1, 2, 3) relevant beh.-/sengeplads observationsafsnit Div. monitoreringsudstyr (4, 5) Læge undersøgelse/ traumeteam Observationsafsnit Registrering Dokumentation, journal EPJ Traumestue Div. monitor./traumeudstyr (6, 7) Patient ikke stabil Traumestue Div. monitor./traumeudstyr Behov for intervention Behov for OP Behov for intensiv Ikke behov for yderligere beh.- mæssige tiltag Traumestue Udstedelse af dødsattest EPJ intervention OP intensiv Patient afgået ved døden Rekvirering af transport EPJ Udgår fra traumestue (8, 9) traumestue OP Intensiv Dokumentation, OP-tilmelding, kontakt til afd. EPJ L&L AS 1112_71.1.TB 19 S i d e

26 3.6 Patientflow - Isolationspatient Principper for håndtering af isolationspatienter fremgår ikke af helhedsplan, delfunktionsprogram eller den konceptuelle rapport for akutcenteret. Den indledende præhospitale visitation af patienten vil kunne give anledning til mistanke om patient med behov for isolation, som i hospitalsregi bør håndteres under så lidt kontakt til andre patienter som muligt. Ved ankomst til hospitalet transporteres patienten direkte til infektionsafdelingen, hvor patienten isoleres og andre nødvendige infektionsprofylaktiske forholdsregler tages. Hvis mistanke om infektion, som kræver isolation, først opstår efter ankomst til akutmodtagelsen, foretages infektionsprofylaktiske forholdsregler så hurtigt som muligt. Patienten forberedes til transport som muliggøres via separat udgang fra et af undersøgelsesrummene. I børnesporet skal der ligeledes være mulighed for en separat udgang. En separat indgang på infektionsafdelingen er etableret, således at kontakt til andre patienter minimeres. Der bør ske en afklaring omkring forholdsregler under transport gennem hospitalet (fx til undersøgelser, operation). Noter til StOP Isolationspatienten (1) Transport foregår uden om hospitalet - ikke igennem 20 S i d e

27 DNU FF- Akut: Isolationspatient Version: Patient StOP Administrative processer Snitflader Isolationspatient IT Rum Personale Forsyning/ udstyr Note Ikke kendt isolationspatient Direkte til infektionsafdeling Isoleres på isolationsstue Registrering XXXX Isolationsstue Ankomst til FAM Registrering, rekvirering af journal XXXX Triagerum Anamnese/ undersøgelse Relevante podninger og blodprøver Rekvirering, dokumentation XXXX relevant plads Mistanke om smittende infektion Den liggende/ gående patient relevant plads Infektionsprofylaktiske forholdsregler relevant plads infektionsafdeling Transport, rekvirering af ambulance XXXX (1) Isoleres på isolationsstue Isolationsstue Pleje og behandling Dokumentation XXXX Isolationsstue L&L AS 1112_87.1.TB 21 S i d e

28 3.7 Patientflow - Observationsafsnit Patienter, hvis tilstand tilsiger observation inden afklaring eller patienter, hvor diagnosticering, og behandling kan iværksættes og til tider afsluttes indenfor relativt få dage, kan forblive i visitationsog observationssenge i den fælles akutmodtagelse i op til ca. 72 timer. Det forudsættes, at liggende patienter med behov for akut intervention går direkte til relevant intervention. Det forudsættes, at liggende patienter med kendt tilknytning til særlige afdelinger køres direkte til stamafdeling såfremt der ikke er behov for akut diagnostik og udredning af den pågældende patient. Afhængig af patientens observationsbehov iværksættes behandlingsplan i henholdsvis almindelig sengestue eller på en stue med mulighed for monitorering. Patienten bliver løbende revurderet således at relevante behandlingstiltag kan iværksættes. Såfremt det vurderes at patientflowet ikke kan afsluttes inden for 72 timer overflyttes patienten til stamafsnit. Emner med behov for afklaring - Observationsafsnit Principper for henvisning, modtagelse og ophold i observationsafsnit i akutcenteret fremgår ikke af helhedsplan, delfunktionsprogram eller den konceptuelle rapport for akutcenteret. Der er således behov for en afklaring af, hvorvidt de enkelte pladser i observationsafsnittet skal gradueres efter eksempelvis sygdomsgrad eller hastegrad skal alle stuer eksempelvis bestykkes med monitoreringsudstyr? nu afklaret at patienterne overføres til stamafsnit efter indgreb, såfremt der er behov for indlæggelse. I relation til transport af patienter fra observationsafsnittet til OP, intensiv mv. er der behov for en afklaring af hvorvidt der skal forefindes særligt udstyr til denne type transport i selve observationsafsnittet. Videre er der behov for nærmere afklaring af sengeflow, herunder opstilling, håndtering og rengøring af senge - kan det eksempelvis forudsættes at samtlige patienter ankommer til observationsafsnittet i seng, og er der særlige behov i relation til observationsafsnittet i denne forbindelse? Sengeflow behandles i rapport om logistikflow. I forbindelse med udskrivning af patienter fra observationsafsnittet er der behov for nærmere afklaring af håndtering af kontakt til pårørende, primærsektor, andet sygehus mv. er der behov for særlige faciliteter i denne forbindelse? Det er et behov for afklaring af procedure for revurdering. Noter til StOP Observationsafsnit (1) Afklaring af sengeflow (2) Graduering af sengepladser (3) Procedure for revurdering (4) Afklaring af principper for henvisning, modtagelse, ophold og udskrivelse (5) Tilbage til observationsafsnittet efter mindre indgreb (fx artroskopi)? (6) Behov for udstyr til transport Det er blevet drøftet, hvorvidt patienter i observationsafsnittet, der fx henvises til mindre kirurgiske indgreb (fx artroskopi) vender tilbage til observationsafsnit i akutcenteret efter endt kirurgi. Det er 22 S i d e

29 Dispositionsforslag (version 1, ), Akutcenter, plan 3 23 S i d e

30 DNU FF-Akut: Observationsafsnit Version: Patient StOP Administrative processer Snitflader Patienter til observationsafsnit IT Rum Personale Forsyning/ udstyr Note Ankomst til observationsafsnit Overvågning, rapport, journal EPJ Reception Div. monitoreringsudstyr (1) relevant plads i forhold til obs.behov Dokumentation, journal EPJ Obs.-stue (2) Revurdering Dokumentation, journal EPJ Obs.-stue Monitorering Dokumentation, journal EPJ Obs.-stue Div. monitoreringsudstyr Iværksættelse af beh. samt uarbejdelse af behandlingsplan Dokumentation Obs.-stue (3) Kan behandling afsluttes inden 72 timer stamafdeling Stamafdeling Dokumentation, bestille transport Forbliver i observationssenge område Behov for yderligere beh.- mæssige tiltag Patient udskrives Dokumentation Obs.-stue (4) Afvikling af yderligere beh.- mæssige tiltag Behov for OP Behov for intensiv beh. Ikke behov for yderligere beh. Dokumentation, evt. obduktion Obs.-stue (5) Operation Intensiv Patient afgået ved døden Dokumentation, kontakt til resp. afdeling Morsrum (6) L&L AS 1112_75.1.TB 24 S i d e

31 3.8 Patientflow - Patient afgået ved døden Nærværende patientflow er tværgående og er således ikke begrænset til kun at omfatte afdøde patienter fra FF Akut. I forbindelse med patientflowet for afdøde patienter skal der først afklares om der er sikre dødstegn og om patientens død giver anledning til yderligere undersøgelse af mors. Angående behovet for obduktion skal der tages højde for dokumentationen som affødes af kommunikationen mellem det kliniske personale og pårørende/politi. Transport mellem sengestue, morsrum, kapel og patologisk afdeling foretages via sengeafsnittet på plan 3 igennem sengetube og med ambulance til kapel. Patienter afgået ved døden på sengeafsnit forbliver på stuen indtil sikre dødstegn er registreret. Herefter køres den afdøde til kapellet. Indbragte døde med sikre dødstegn transporteres til kapel. Såfremt der endnu ikke er sikre dødstegn transporteres patienten til skadestuen. Børn der er afgået ved døden bør transporteres til morsrum i akutcentret. 25 S i d e

32 DNU FF- Akut: Patient afgået ved døden Version: Patient StOP Administrative processer Snitflader Patient afgået ved døden IT Rum Personale Forsyning/ udstyr Note Tilses af læge Dokumentation, kontakt pårørende EPJ Sengestue Patient gøres i stand Patient erklæres død Dødspapirer Sengestue Vurdering af behov for obduktion Obduktionspapirer, dok., journal, evt. politikontakt EPJ Kontor Obduktion Kontor patologisk afdeling Rekvirering af transport EPJ Obduktion Dokumentation EPJ Patologiskafd. (sektionsstue) kapel Kapel Kapel L&L AS 1112_89.1.TB 26 S i d e

33 4. Patientflow - Dagkirurgi Principper/koncept Der etableres én (sammedags) dagkirurgisk enhed for alle patienter. Den dagkirurgiske enhed skal betjene samtlige kirurgiske afdelinger på Det Nye Universitetshospital i Århus. Med en samling af de dagkirurgiske aktiviteter kan der skabes et optimalt miljø for alle ambulante kirurgiske patienter adskilt fra de tungere udrednings- og behandlingsfunktioner i de faglige fællesskaber. Samtidig understøttes med en samling af de dagkirurgiske funktioner tværgående og systematisk udvikling og kvalitetssikring af aktiviteterne på tværs af specialerne. I skitseprojektet er det dagkirurgiske område indpasset i det eksisterende byggeri suppleret med nybygninger og er af bygningsmæssige grunde ændret til i alt 4 afsnit med hver 4 operationsstuer (i alt 16 operationsstuer). Angående patientflow, lægges der vægt på, at rumindretningen i den dagkirurgiske enhed understøtter patientens gang gennem de forskellige faser i et dagkirurgisk behandlingsforløb. Desuden skal rumindretningen bidrage til at skabe overskuelige og rolige rammer for patienterne. Det er vigtigt, at indretningen sikrer adskillelse af omklædte og ikke omklædte ventende/patienter. Der lægges desuden vægt på, at indretningen skaber størst muligt adskillelse med personaleområder og arealer for ventende patienter. Patientflow - Dagkirurgi Forud for et dagkirurgisk indgreb foretages ambulant forundersøgelse/vurdering (operationsindikation). Det forudsættes, at det anæstesiologiske tilsyn, samt tidsbooking, skal foregå i dagkirurgisk afsnit. Hvis det fremover viser sig hensigtsmæssigt er der taget højde for, at funktionen kan varetages i ambulatorierne. Der er følgende faser i patientflowet gennem den dagkirurgiske enhed: Patienter modtages i reception i dagkirurgisk enhed Patienter der er checket ind i reception venter i separat vente/opholdsrum. Omklædning i forlængelse af venteareal samt rum til præfunktion, hvor patienter forud for operationsdagen møder til anæstesitilsyn/forberedelse til operation. Patienten benytter omklædningskabine og eget skab. I nærhed til omklædningsrum er venterum/areal for omklædte patienter. Præoperativ klargøring af patienter, herunder anlæggelser af regional blok, sonder, venflon mv. kan foregå på OP-stue, i diskretionsrum eller på hvilkestue. Klargjorte patienter opholder sig i dette område indtil de føres til operationsstuerne. Patienter bedøves på operationsstuen. Patienter føres efter operation til observations/hvilepladser. 27 S i d e

34 Når patienten afsluttes foretages booking til kontrol Placering tæt på patienthotel er vigtig, bl.a. af hensyn til ambulant opfølgning den efterfølgende dag for patienter der kommer langvejs fra, samt ift. patienter, der har et begrundet behov for observation. Emner med behov for afklaring - Dagkirurgi Der skal være billeddiagnostisk kapacitet til rådighed både til peroperativ og postoperativ undersøgelse. Nogle patienter skal postoperativt transporteres til undersøgelse i billeddiagnostisk afdeling. En stor del af behovet kan dog dækkes ved at OP-stuer bestykkes med C-bue (mobil) koblet op på elektronisk billedlagringssystem, således at dokumentationsbilleder kan optages og lagres direkte. Endvidere vil der være behov for ultralyd (mobil) mv. Medvirken af radiolog ved nogle dagkirurgiske indgreb kan tænkes. Noter til StOP Dagkirurgi (1) Forud er foretaget ambulant forundersøgelse/vurdering (operativ indikation), anæstesiologisk vurdering i dagkirurgisk afsnit og tidsbooking (2) Patienten benytter omklædningskabine og eget skab (3) Ved tidskrævende anæstesiforberedelse evt. ekstra OP-leje af hensyn til kapacitet (4) Patient i hvilestol (5) Evt. booking af tid til kontrol (6) Evt behov for kontrolrøntgen efter operation 28 S i d e

35 DNU Dagsforløb, dagkirurgi Version: Klinisk StOP Administrative processer Snitflader Dagkirurgisk patient IT Rum Personale Forsyning/ udstyr Note Ankomst til dagkirurgi Registrering Reception Lægesekr./ terminal (sygepl.) Computer (1) Foretaget anæstesitilsyn Anæstesitilsyn Dokumentation U/B rum Anæstesilæge Patient venter Patient hentes af læge/sygepl. Venteareal (ikke omkl.) Læge/ sygepl. Patient indkaldes til samtale/modtagelse Journal, registrering Samtalerum Læge/ sygepl. Computer Patient til omklædning Registrering Omkl.-rum Hospitalstøj evt. i færdigpakket forsyningsvogn (2) Patient venter omklædt Registrering Venteareal omklædt Patient klar til operation Præ-OP funktion Registrering/checkliste OP-stue/ diskretionsr./ hvilerum Anæst.- læge, anæst.- sygepl. Mobilt OP-leje, computer, anæst.- udstyr (3) Patient opereres Registrering/besked OP-stue Kirur/ OP- anæst.- sygepl. Patient transporteres til opvågning Journal Klinisk pers., sygepl., portør Opvågning Ingen komplikationer Patient overføres til sengeafdeling/intensiv Journal Opvågningsrum Klinisk pers., sygepl., portør Computer Patient til hvileareal Opvågningsrum Sygepl. (4,6) Patient afsluttes og udskrives Journal Opvågningsrum Sygepl. Computer (5) L&L AS 1112_54.1.TB 29 S i d e

36 5. Patientflow - Ambulatorier Principper/koncept Indledningsvis redegøres for de principper, der følger af rapport om ambulante funktioner december 2008 videreført uændret i Helhedsplan Herefter redegøres for ændringer som følge af arbejdet med nedskalering og revideret skitseprojekt Ambulatorier indrettes med udgangspunkt i det enkelte speciale, dvs. med dedikerede undersøgelses- og behandlingsrum og dagpladser til hvert speciale og med dedikeret personale, så faglige behov kan håndteres på højt niveau. Ved en samling af ambulatorier i et geografisk område i terrænniveau i hver enkelt FF, vil der være mulighed for at indrette nogle servicefunktioner fælles. Servicefunktioner, der kan være fælles for flere ambulatorier er f.eks.: Ventefaciliteter for patienter, der venter på befordring Mødefaciliteter Servicefunktion for ambulatorierne Terminal, patientinformation og patientforberedelse Ambulatoriestangen opbygges som udgangspunkt i moduler med hver ca. 8 undersøgelses- og behandlingsrum og/eller dagpladser med decentrale ventepladser. Der etableres reception i hver ambulatoriestang og der vil forefindes centrale og decentrale ventearealer. Ændringer som følge af nedskalering medfører, at der foreslås en mere fleksibel udnyttelse af ambulatorieområdet. Det betyder, at følgende principper bør lægges til grund for indretning af ambulatoriestængerne: Undersøgelses- og behandlingsrum udnyttes fleksibelt på tværs af specialer, hvilket stiller krav til velfungerende bookingsystemer. Fælles område med dag- og hvilepladser med mulighed for let bespisning. Fælles teamrum og personalerum for afdelinger, der deler ambulatoriestang. Fælles birumsfaciliteter i form af skyllerum, affaldsrum og nicher til forbrugsartikler og linned/tøj i korridorer. Ventepladser fordeles imellem fællesarealerne i Galleriet og Arkaden og de enkelte ambulatoriegange. Nedskaleringen har betydet at en del af gallerierne muligvis nedlægges, hvorfor indgangene til hospitalet beskæres og flere ambulante patienter skal ind via samme indgang. Patientflow - Ambulatorier Dimensionering af antallet af ambulatorierum er sket på baggrund af en gennemsnitlig undersøgelsestid, som også indeholder sygeplejerskens tid til opfølgning med patienten. Konkrete flow tilrettes efter behov. Inden patienten skal til undersøgelse skal det afklares, hvorvidt undersøgelsen skal foregå i et almindeligt undersøgelsesrum eller i specialundersøgelsesrum. Dette bør være afklaret allerede i forbindelse med bookning af patienten. Når fysio- og ergoterapien kommer for at vurdere patienter, vil der være behov for faciliteter, hvor undersøgelsen kan foregå. Elektive ortopædkirurgiske patienter, der har været til forundersøgelse, møder direkte på stamafsnit. Emner med behov for afklaring - Ambulatorier Et innovationsprojekt hvor ambulatorieområdet belyses er under udarbejdelse og vil muligvis kunne give svar på nogle emner med behov for afklaring. 30 S i d e