UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Evalueringsrapport. Den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Januar 2017

Transkript

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Evalueringsrapport Den sundhedsfaglige diplomuddannelse Januar 2017

2 Indhold 1. Vurderinger og anbefalinger Kriterium 1: Relevans Kriterium 2: Videngrundlag Kriterium 3: Mål for læringsudbytte Kriterium 4: Tilrettelæggelse og gennemførelse Evalueringspanelet Om uddannelsen Grundoplysning om udbuddet Uddannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens opbygning Om evaluering af hele uddannelser Evalueringens genstandsfelt Vurderingsgrundlaget Redegørelsen Panelets møde med uddannelsen Evalueringsrapporten Kriterier for evalueringen Kriterium 1: Relevans Kriterium 2: Videngrundlag Fagligt miljø De studerendes kontakt til det faglige miljø og videngrundlaget Kriterium 3: Mål for læringsudbytte sikring af uddannelsens struktur og planlægning Kriterium 4: Tilrettelæggelse og gennemførelse Dokumentation fremlagt... 17

3 1. Vurderinger og anbefalinger Det er panelets vurdering, at University College Lillebælts (herefter UCL) udbud af den sundhedsfaglige diplomuddannelse (herefter udbuddet) samlet set på de fire kriterier, er af høj uddannelsesfaglig kvalitet. Panelets konklusion bygger på nedenstående delkonklusioner, der er opsamlet fra afsnit 6, hvor kriterierne er gennemgået. 1.1 Kriterium 1: Relevans Panelet vurderer, at udbuddets indhold generelt er relevant i forhold til arbejdsmarkedets behov. Der er taget mange gode initiativer til at skabe relevans gennem kontakt med aftagerfeltet i formelle fora og netværk. Ledere og undervisere er aktive i formelle og uformelle netværk, hvor de er opsøgende over for ny viden, tendenser og behov for kompetenceudvikling hos aftagere. Panelet har dog opmærksomhed på, at der generelt er lave svarprocenter ved studenterrettede evalueringer, der også kan give pejling på relevans af indhold i udbuddet. Panelet anbefaler, at der sker mere systematisk opsamling på den viden, der opnås gennem netværk og formaliserede møder, gennem undervisernes kontakt med klinisk praksis og fra de studerendes evalueringer. Den systematiske opsamling kan udmøntes i tydeligere strategiske indsatser i samarbejde med aftagere om relevans og i forhold til tydeligere handletiltag, og dokumentation af relevans af udbuddet ud fra evalueringer. Panelet anbefaler udbuddet at udforme strategi for, hvordan svarprocent ved evalueringer kan øges. Konkret forslag kan være at afholde inspirationsseminar lige efter eksamener med deltagelse af studerende, praksis og undervisere og i forbindelse hermed afvikle evaluering og dialog med praksis. 1.2 Kriterium 2: Videngrundlag Panelet vurderer, at det faglige miljø virker overbevisende. Videnflow mellem grunduddannelser og efter- og videreuddannelser giver et bredt fagligt miljø. Ligeledes synes underviserne opdateret på seneste forskningsbaseret viden, som også inddrages i undervisningen. Prioriteringen af videnaktiviteter er relevant, begrundet og sker ud fra aktuelle tendenser i aftagerfeltet. De studerende adgang til videngrundlaget sker primært gennem underviserne og den viden, der præsenteres på udbuddet er af høj kvalitet. En overvejende del af underviserne har sygeplejefaglig baggrund. Panelet anbefaler, at udbuddets videngrundlag afspejler et sundhedsfagligt grundlag og ikke kun et sygeplejefagligt grundlag. Særligt inden for den kliniske vejlederuddannelse, hvor også andre faggrupper bidrager med høj kvalificeret pædagogisk og didaktisk viden. Det vil gøre det lettere for studerende fra andre professioner i andre praksisser at gøre brug af grundlaget. En yderligere anbefaling er, at der er sikres større tværprofessionalitet i undervisergruppen og i udvælgelse af undervisningsmaterialer, litteratur og søgedatabaser samt at der også inddrages viden fra praksisfeltet som en del af uddannelsens vidensflow. side 3

4 1.3 Kriterium 3: Mål for læringsudbytte Panelet vurderer, at det er muligt at nå læringsudbytte gennem den måde, som modulerne er struktureret og planlagt. Der tages højde for forskellige deltagerforudsætninger gennem pejlemærker og studiestøttende tiltag. Uddannelsen er tilrettelagt ud fra national studieordning, og panelet har derfor ikke forholdt sig til strukturen. Panelet anbefaler, at de studerendes kvalitative udsagn fra evalueringerne bliver tilgodeset, sikret og implementeret fremadrettet i undervisningen. 1.4 Kriterium 4: Tilrettelæggelse og gennemførelse Panelets vurderer, at der er høj uddannelsesfaglig kvalitet i tilrettelæggelsen af moduler og studieaktiviteter, hvilket er dokumenteret gennem bilagsmaterialer til udvalgte moduler samt ved møde med undervisere og studerende. Undervisningen er alsidig og velbegrundet og udbuddets pædagogiske kvalitet er høj. Panelets anbefaler, at der kan etableres en ordning med systematisk sparring mellem erfarne og nye undervisere evt. som en mentorordning. Panelet anbefaler endvidere, at introduktionsprogrammet for nye undervisere indeholder præsentation af kvalitetssikring systemet og kulturen på diplomuddannelsen. Endvidere at der udvikles en strategi for hvordan adjunkter fra grunduddannelserne som en del af deres lektorkvalificeringsforløb kan indgå i efter- og videreuddannelses aktiviteter. Også her anbefaler panelet, at de studerendes kvalitative udsagn fra evalueringerne bliver tilgodeset, sikret og implementeret fremadrettet i undervisningen. Til de studerende kan der udvikles online programmer med betydning af kvalitetssikring og deltagelse i evalueringerne. 2. Evalueringspanelet Rapporten her er udarbejdet af Kvalitet og Evaluering, UCL i samarbejde med et eksternt panel bestående af: Områdechef Kirsten Roelsgaard, VIA University College Oversygeplejerske Bent Schwartz, Odense Universitetshospital Formand for censorkorpset for den sundhedsfaglige diplomuddannelse Ditte Høgsgaard Uddannelsesfaglig medarbejder lektor Steffen Skovdal, University College Lillebælt PD-Studerende Dorte Bay Madsen, University College Lillebælt Panelet er sammensat så medlemmerne har et indgående kendskab til uddannelsens fagområder, uddannelsestilrettelæggelse og gennemførelse samt forholdene på arbejdsmarkedet. Panelets medlemmer er udpeget af ledelsen af uddannelsen og godkendt af vicedirektøren for området. side 4

5 3. Om uddannelsen Den sundhedsfaglige diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov nr. 578 af 01/06/2014 om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne og efter bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsen er omfattet af Uddannelses- og forskningsministeriets bekendtgørelse nr af 29/06/2016 om diplomuddannelser og formålet er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner og udviklingsorienterede opgaver inden for den sundhedsfaglige og ernæringsfaglige praksis samt at udvikle egen praksis. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v. Den sundhedsfaglige diplomuddannelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Sundhedsfag. Den engelske betegnelse er: Diploma of Health. Den uddannede, der har gennemført moduler svarende til 10 ECTS-point, der er tilrettelagt med henblik på klinisk vejledning til en uddannelse til professionsbachelor inden for sundhedsområdet, kan anvende betegnelsen klinisk vejleder. Uddannelsen er rammesat af en national studieordning og normeret til 60 ECTS-point fordelt på obligatoriske og valgfrie moduler på henholdsvis 5, 10 og 15 ECTS-point. Uddannelsen udbydes syv steder i landet. 4. Grundoplysning om udbuddet Udbudssted: Uddannelsen udbydes på Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M og på Vestre Engvej 51 C, 7100 Vejle. Sprog: Undervisningen foregår på dansk. Hovedområde: Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde for diplomuddannelser. 4.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte Læringsudbytte omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer som en uddannet har opnået i uddannelsen. Udbuddet har udarbejdet redegørelsen med udgangspunkt i den nationale studieordning for Sundhedsfaglig diplomuddannelse 1. juli 2011 senest revideret 12. august Målet er, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår: side 5

6 Viden 1. har udviklingsbaseret viden om og forståelse af praksis i relation til det valgte sundhedsfaglige område 2. har viden og forståelse af teori og videnskabelig metode i relation til det valgte sundhedsfaglige område 3. kan reflektere over teorier samt anvendelsen af teori og videnskabelig metode inden for det valgte sundhedsfaglige område Færdigheder 1. kan indsamle og analysere informationer inden for det valgte sundhedsfaglige område med anvendelse af relevant/e metode/r 2. kan beskrive, analysere, kritisk vurdere, dokumentere og formidle praksisnære problemstillinger 3. samt begrunde og formidle valgte handlemuligheder inden for sundhedsfremme og forebyggelse, der relaterer sig til udvikling af den sundhedsfaglige praksis 4. kan formidle faglige såvel som praktiske problemstillinger og handlemuligheder for relevante samarbejdspartnere og/eller brugere Kompetencer 1. kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhænge 2. kan indgå i faglige som tværfaglige samarbejder 3. kan udvikle egen praksis inden for valgte sundhedsfaglige område. 4.2 Uddannelsens opbygning Den sundhedsfaglige diplomuddannelse består af to obligatoriske moduler på i alt 15 ECTSpoint, som konstituerer uddannelsen, et antal valgfrie moduler på 5 eller 10 ECTS-point samt et afgangsprojekt på 15 ECTS-point, der afslutter uddannelsen. Uddannelsen er opdelt i uddannelsesretninger, men kan også gennemføres uden valg af uddannelsesretning. Hver uddannelsesretning indeholder yderligere et obligatorisk modul, der konstituerer den enkelte uddannelsesretning. En uddannelsesretning indeholder således fire obligatoriske moduler: To obligatoriske moduler, der er fælles for alle uddannelsesretninger: Praksis videnskabsteori og metode med et omfang på 10 ECTS-point og Undersøgelse af sundhedsfaglig praksis med et omfang af 5 ECTS-point. Et obligatorisk modul på 10 ECTS-point inden for uddannelsesretningen. Et afgangsprojekt svarende til 15 ECTS-point, der afslutter uddannelsen. side 6

7 Hver uddannelsesretning indeholder et antal tilknyttede retningsspecifikke valgmoduler på enten 5 eller 10 ECTS-point, hvoraf den studerende skal vælge modul(er) på mindst 10 ECTS-point. Endelig indeholder den sundhedsfaglige diplomuddannelse et antal valgfrie, ikke-retningsspecifikke valgmoduler på 5 eller 10 ECTS-point, som kan supplere en valgt uddannelsesretning med højst 10 ECTS-point. Som valgfrie moduler kan den studerende vælge moduler fra andre områder end det sundhedsfaglige fagområde. Disse valgfrie moduler kan højst udgøre 10 ECTS-point.(Studieordningen) 5. Om evaluering af hele uddannelser Alle UCLs uddannelser evaluerer løbende de enkelte moduler/semestre og fag med afsæt i de studerendes oplevelser og vurdering. Alle udbud af uddannelser, herunder diplom- og akademiuddannelser, evalueres mindst hvert sjette år. En uddannelse med flere udbud kan dog evalueres i samme proces. Evaluering af hele uddannelser sikrer således jævnlige helhedsvurderinger af uddannelseskvaliteten med inddragelse af relevante eksterne perspektiver. Formålet er at sikre, at uddannelserne fortsat har en høj uddannelsesfaglig kvalitet. En evaluering munder ud i en helhedsvurdering af kvaliteten. Evalueringsresultaterne skal bruges til at justere og udvikle uddannelserne. 5.1 Evalueringens genstandsfelt De udvalgte kriterier for evaluering af udbud af efter- og videreuddannelser udgør: Relevans Videngrundlag Mål for læringsudbytte Tilrettelæggelse Kvaliteten dokumenteres med udgangspunkt i det eksisterende kvalitetsarbejde, og det eksterne panels opgave er at vurdere den uddannelsesfaglige kvalitet inden for disse områder. 5.2 Vurderingsgrundlaget Redegørelsen Uddannelsen har udarbejdet en redegørelse af den sundhedsfaglige diplomuddannelse med bilag, som grundlag for mødet med det eksterne panel Panelets møde med uddannelsen Mødet med det eksterne ekspertpanel fandt sted den 20. januar 2017, hvor panelet mødtes med leder og uddannelseskonsulenter, seks lektorer og to studerende fra uddannelsen. Lektorerne var udvalgt, så de repræsenterede en faglig bredde i uddannelsen. Der var inviteret otte studerende, der alle havde afleveret afgangsprojekt, men kun to kunne deltage på dagen. De øvrige var forhindret pga. arbejde. side 7

8 Mødernes varighed var ca. en time, hvor panelet havde lejlighed til at stille spørgsmål og drøfte indhold i redegørelsen med repræsentanterne fra udddannelsen Evalueringsrapporten På baggrund af den skriftlige redegørelse, mødet med repræsentanterne og panelets opsamling er denne evalueringsrapport udarbejdet. Rapporten er godkendt af panelet og har været til høring på udbudsstedet inden den endelige udformning. Rapporten danner grundlag for en helhedsvurdering af uddannelsen med justeringer og forslag til udviklingstiltag på uddannelsen. Helhedsvurderingen skal efterfølgende godkendes af vicedirektøren for området. 6. Kriterier for evalueringen 6.1 Kriterium 1: Relevans Uddannelsen er relevant i forhold til arbejdsmarkedets behov. Uddybning: a) Uddannelsen indgår i løbende dialog med aftagere og andre relevante interessenter med henblik på forsat at sikre uddannelsens relevans på arbejdsmarkedet Panelets vurdering og anbefalinger Panelet vurderer, at udbuddets indhold generelt er relevant i forhold til arbejdsmarkedets behov. Der er taget mange gode initiativer, som viser at der i uddannelsen er relevant gennem kontakt med aftagerfeltet gennem formelle fora og netværk. Ledere og undervisere er aktive i både formelle og uformelle netværk, hvor de er opsøgende i forhold til at være opdateret på ny viden, tendenser og behov for kompetencer hos aftagere. Panelet har dog opmærksomhed på, at der generelt er lave svarprocenter ved studenterrettede evalueringer, der også kan give pejling på relevans af indhold i udbuddet. Panelet anbefaler, at der sker mere systematisk opsamling på den viden, der opnås gennem netværk og formaliserede møder, gennem undervisernes kontakt med klinisk praksis og fra de studerendes evalueringer. Den systematiske opsamling kan udmøntes i tydeligere strategiske indsatser i samarbejde med aftagere om relevans og i forhold til tydeligere handletiltag, og dokumentation af relevans af udbuddet ud fra evalueringer. Panelet anbefaler at der udformes en strategi for, hvordan svarprocent ved evalueringer kan øges. Konkret forslag kan være at afholde inspirationsseminar lige efter eksamener med deltagelse af studerende, praksis og undervisere og i forbindelse hermed afvikle evaluering og dialog med praksis. Den samlede vurdering og anbefalinger er baseret på følgende: Uddannelsen har i redegørelsen beskrevet de formelle og uformelle netværk, som de deltager i for derigennem at afstemme relevans af indhold i uddannelser med arbejdsmarkedets behov. Ledere indgår i en række uformelle netværk og deltager i ad hoc møder med aftagere på bl.a. sygehuse og i faglige fora, hvor der er muligheder for at knytte kontakter og opnå viden om behov for nye kompetenceudviklingsforløb. Undervisere har gennem deres tilknytning til side 8

9 grunduddannelserne og herigennem kontakt til klinisk praksis ligeledes viden om aktuelle udviklingstendenser og behov i aftagerfeltet. På det strategiske niveau indgår UCL i regionalt samarbejde om tværsektorielt kompetenceudvikling, som har resulteret i særligt tilrettelagte moduler på baggrund af efterspørgsel. Alle uddannelser i UCL er tilknyttet et uddannelsesudvalg, hvis sammensætning afspejler arbejdsmarkedet og de regionale behov i uddannelsesområdet. Der er en organisering med styregrupper, hvor aftagerrepræsentanter og evt. fagpersoner deltager og målet er løbende drøftelse af relevans, opdatering af indhold, afsøgning af specialister, der kan supplere de interne undervisere og ikke mindst, at de studerendes nye kompetencer kan implementeres i praksis. UCL har et ny-etableret Advisory board for efter- og videreuddannelsesområdet og formålet er at drøfte udbud, efterspørgsel og kvalitet med repræsentanter for aftagere i udbudsområdet. I den løbende studenterrettede evaluering af modulerne indgår spørgsmål om relevans og læringsudbytte af modulerne. Resultaterne drøftes mellem modulansvarlig, uddannelseskonsulent og evt. rekvirenter af forløbet med henblik på at sikre relevansen. Ved mødet uddyber lederne, hvordan viden fra netværk og faglige fora bringes ind i uddannelsen i overvejelser om nye tiltag og konkret i dialog med underviserne om justeringer og tilpasning af udbudte moduler. Den studenterrettede evaluering opsamles systematisk og er anledning til at komme i dialog med studerende om relevansen af indholdet. De kvalitative data går videre til underviserne. Der er dog en generel problemstilling med lave svarprocenter ved evalueringerne. Undervisere deltager i forskellige faglige netværk inden for primært deres egen professionsbaggrund. Der igennem kommer de i kontakt med aktuelle tendenser og kan afstemme deres undervisning i forhold hertil. De studerende oplyser, at der på deres arbejdspladser generelt er stor opbakning om deres kompetenceudvikling og de har oplevelse af, at kompetencerne fra uddannelsen er anvendelige i deres job. Panelet vurderer, at uddannelsens indhold generelt er relevant i forhold til arbejdsmarkedets behov. Der er taget mange gode initiativer til at skabe relevans gennem kontakt med aftagerfeltet i formelle fora og netværk. Ledere og undervisere er aktive i formelle og uformelle netværk, hvor de er opsøgende i forhold til at være opdateret på ny viden, tendenser og behov for kompetencer hos aftagere. Panelet har dog opmærksomhed på, at der generelt er lave svarprocenter ved studenterrettede evalueringer, der også kan give pejling på relevans af indhold i uddannelsen. Panelet anbefaler, at der sker mere systematisk opsamling på den viden, der opnås gennem netværk, gennem undervisernes kontakt med klinisk praksis og fra de studerendes evalueringer. Den systematiske opsamling kan udmøntes i tydeligere strategiske indsatser i samarbejde med aftagere om relevans og i forhold til tydeligere handletiltag, og tydeligere dokumentation af relevans af udbuddet ud fra evalueringer. side 9

10 Panelet anbefaler udbuddet at udforme strategi for, hvordan svarprocent ved evalueringer kan øges. Konkret kan et forslag være at afholde inspirationsseminarer lige efter eksamener med deltagelse af studerende, praksis og undervisere og i den forbindelse afvikle evaluering og dialog med praksis. 6.2 Kriterium 2: Videngrundlag Uddannelsen er baseret på det videngrundlag, der følger af reglerne for uddannelsen. Uddybning: a) Uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor underviserne samlet lever op til krav om kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen. b) Uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings- og udviklingsmiljøer c) De studerende har kontakt til det relevante videngrundlag fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil. Panelets vurdering og anbefaling Panelet vurderer, at det faglige miljø virker overbevisende. Videnflow mellem grunduddannelser og efter- og videreuddannelser giver et bredt fagligt miljø. Ligeledes synes underviserne opdateret på seneste forskningsbaseret viden, som også inddrages i undervisningen. Prioriteringen af videnaktiviteter er relevant, begrundet og sker ud fra aktuelle tendenser i aftagerfeltet. De studerendes adgang til videngrundlaget formidles primært af underviserne og den viden, der præsenteres på udbuddet er af høj kvalitet. En overvejende del af underviserne har sygeplejefaglig baggrund. Panelet anbefaler, at udbuddets videngrundlag afspejler et sundhedsfagligt grundlag og ikke kun et sygeplejefagligt grundlag. Særligt inden for den kliniske vejlederuddannelse, hvor også andre faggrupper bidrager med høj kvalificeret pædagogisk og didaktisk viden. Det vil gøre det lettere for studerende for andre professioner i andre praksisser at gøre brug af grundlaget. En yderligere anbefaling er, at der er sikres større tværprofessionalitet i undervisergruppen og i udvælgelse af undervisningsmaterialer, litteratur og søgedatabaser, samt at der også inddrages viden fra praksisfeltet som en del af uddannelsens vidensflow. Den samlede vurdering og anbefalinger er baseret på følgende: Fagligt miljø Undervisernes videngrundlag Alle underviserne lever op til det formelle kvalifikationskrav til undervisere ved diplomuddannelserne. Der er redegjort for, at underviserne rekrutteres fra grunduddannelserne i UCL ud fra deres kvalifikationer inden for et fagligt område. Det kan være kvalifikationer fra egen videreuddannelse, ansættelser og varetagelse af faglig undervisning på grunduddannelserne samt gennem tilknytning til klinisk praksis, som giver indsigt i professionsviden. Undervisernes adgang til videnmiljøer sker primært gennem deres side 10

11 respektive grunduddannelser. Udbuddet har finansieret, helt eller delvist, kompetenceudvikling af undervisere inden for særlige indsatsområder ex. Demensområdet. Sundhedsuddannelserne er tilknyttet UCLs forskningscenter, der udgør et fagligt miljø for underviserne og især for dem, der er tilknyttet direkte gennem ph.d.-forløb. Det er desuden beskrevet. hvordan den ene uddannelseskonsulent og nogle underviseres tilknytning til udviklingsprogrammer i UCL med henblik på udvikling af didaktiske metoder inden for blended learning. Lederne oplyser ved mødet, at de i samspil med lederne fra grunduddannelserne afdækker behov for kompetenceudvikling ud fra drøftelse af aktuelle tendenser indenfor området for både grunduddannelser og diplomuddannelsen. Underviserne oplyser, at de gennem uformelle netværk med klinikkerne og gennem sparring med kolleger på grunduddannelserne får adgang til nyeste viden fra professionen. Underviserne fortæller også, at de deltager i bl.a. internationale konferencer, er opsøgende overfor forskningsresultater og gør brug af dette ind i undervisningen. Alle underviserne ved mødet har inden for den seneste periode gjort brug af aktuelle forskningsartikler i deres undervisning. De studerende giver ved mødet udtryk for, at den viden, de har været præsenteret for under uddannelsen, er relevant og på et højt fagligt niveau. Den ene studerende giver udtryk for, at der er en entydig vægtning af sygeplejefaglig litteratur, og efterlyser en større bredde i videngrundlaget fra andre af de sundhedsfaglige professionsområder. Hendes praksis og uddannelsesmæssige baggrund er ikke sygeplejefaglig. Der afholdes to møder årligt, hvor underviserne udveksler viden og drøfter temaer med relevans for uddannelsen. Underviserne giver eksempler på, hvordan sådanne drøftelser har bevirket justeringer i undervisningsmaterialerne på den kliniske vejlederuddannelse. Panelet vurderer, at det faglige miljø virker overbevisende. Videnflow mellem grunduddannelser og efter- og videreuddannelser giver et bredt fagligt miljø. Ligeledes synes underviserne opdateret på seneste forskningsbaseret viden, som også inddrages i undervisningen. Panelet anbefaler, at videngrundlag i højere grad afspejler et sundhedsfagligt grundlag og ikke kun et sygeplejefagligt grundlag og særligt inden for den kliniske vejleder-uddannelse, hvor også andre faggrupper bidrager med højt kvalificeret pædagogisk og didaktisk viden. Det vil gøre det lettere for alle professioner i andre praksisser at gøre brug af grundlaget. En yderligere anbefaling er, at der er sikres større tværprofessionalitet i undervisergruppen og i udvælgelse af undervisningsmaterialer og litteratur. Eksempelvis har studerende nævnt at indhold i oplæg om litteratursøgning henviser til sygeplejefaglig litteratur og søgedatabaser. Prioritering af vidensaktiviteter På baggrund af undervisernes aktuelle videngrundlag og vidensområder er behov for videnaktiviteter for de kommende to år prioriteret, så undervisningen er baseret på relevant og opdateret viden. Videnaktiviteterne placerer sig inden for sundhedsprofessionernes praksis, sundhedsformidling, klinisk uddannelse, vejledning og læring samt metodeudvikling. Prioriteringen er foretaget på baggrund af aktuelle tendenser og behov i side 11

12 aftager feltet. Desuden er der fokus på udvikling af undervisernes didaktiske og teknologiske kompetencer, inden for blended learning, da denne undervisningsform er et indsatsområde. Uddannelseskonsulenter er i løbende dialog med lederne på grunduddannelserne for at afdække, hvilke initiativer de har påtænkt iværksat indenfor prioriteringsområderne. Der er redegjort for, at det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af modulerne er placeret hos uddannelseskonsulenterne, der i samarbejde med uddannelsescheferne på grunduddannelsen udpeger undervisere til modulerne. Dette sker ud fra vurdering af undervisernes faglige vidensgrundlag i forhold til modulernes indhold samt didaktiske og pædagogiske forudsætninger for at matche de studerendes deltagerforudsætninger. Koordinering af modulets undervisning varetages af en modulkoordinator. Alle modulkoordinatorer har formelle kompetencer på enten master- eller kandidatniveau. Koordinatorer deltager samlet set i en række udviklings projekter. Udbuddet har redegjort herfor gennem oversigt i bilag 25. Underviserne giver ved mødet eksempler på, hvordan de anvender viden fra projekter og fra praksis ind i undervisning på modulerne. I forhold til den kliniske vejlederuddannelse har en studerende ønske om, at der inddrages mere ny viden om eksempelvis ungdomskulturer, - herunder unge med anden etnisk baggrund. De studerende bekræfter, at undervisning og videngrundlaget på modulerne generelt er opdateret. Panelet vurderer, at prioriteringen af videnaktiviteter er relevant og sker ud fra aktuelle tendenser i aftagerfeltet De studerendes kontakt til det faglige miljø og videngrundlaget De studerende fremhævede, at de har kontakt med det faglige miljø, primært gennem undervisningen og on-line ressourcer, men også gennem deres egen praksis i ansættelsesforhold, hvor de er i kontakt med professions-og udviklingsviden. De studerendes erfaringer og viden indgår i studieaktiviteter. De studerende fortæller, at de har været præsenteret for bl.a. UC-viden gennem undervisningen, men ingen af dem har gjort aktivt brug af portalen. De har begge aktivt gjort brug af de studiestøttende on-line programmer. De studerende bekræfter, at de har været præsenteret for forskningsbaseret litteratur. Panelet vurderer, at studerendes adgang til videngrundlaget sker primært gennem underviserne og den viden, der præsenteres på udbuddet er af høj kvalitet. Det er en styrke, at der er så mange studiestøttende on-line ressourcer, som de studerende kan tilgå. 6.3 Kriterium 3: Mål for læringsudbytte sikring af uddannelsens struktur og planlægning Der er sammenhæng mellem uddannelsens indhold og målene for læringsudbytte Uddybning: a) Uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse i den side 12

13 danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. b) Der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte. Panelets vurdering Panelet vurderer, at det er muligt at nå læringsudbytte gennem den måde, som modulerne er struktureret og planlagt. Der tages højde for forskellige deltagerforudsætninger gennem pejlemærker og studiestøttende tiltag. Uddannelsen er tilrettelagt ud fra national studieordning, og panelet har derfor ikke forholdt sig til strukturen. Panelet anbefaler, at de studerendes kvalitative udsagn fra evalueringerne bliver tilgodeset, sikret og implementeret fremadrettet i undervisningen. Den samlede vurdering er baseret på følgende: Uddannelsens sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte Grundlaget for optagelse er en adgangsgivende uddannelse minimum på niveau med en akademiuddannelse og to års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse. Der er mulighed for optagelse på baggrund af realkompetencevurdering (RKV). På uddannelsen er der stor forskel på deltagernes praksiserfaringer, og ligeledes forskel på deres arbejdsområder. Undervisningen tager ofte udgangspunkt i de studerendes praksisser, der gøres til genstand for analyser og refleksioner i sammenhæng med modulets teori og metoder. Uddannelsens opbygning og struktur gør endvidere, at der også kan være stor variation i de studerendes deltagerforudsætninger fra andre moduler. Nogle studerende har gennemført flere moduler og andre ganske få. Dette giver særlige udfordringer i forhold til planlægning og gennemførelse af undervisningen, da det er ikke muligt at tilrettelægge en progression hen over modulerne. Uddannelsen har som konsekvens heraf valgt at fastlægge en række pejlemærker, der er generiske for alle moduler og en række studiestøttende tiltag som bl.a. on-line introduktion til modulerne, litteratursøgning og adgang til en UCL læringsplatform, der indeholder metoder til opgaveskrivning, undersøgelser mv. Lederne redegør ved mødet for, at det på alle moduler er nødvendigt med differentiering i undervisningen ud fra ovennævnte begrundelse. Underviserne giver ved mødet eksempler på, hvordan de inddrager henvisninger til on-line programmer, så de studerende selv kan opdatere deres viden og forudsætninger for undervisningen. Underviserne tager i gruppesammensætning højde for de studerendes forskellige erfaringer og professionsbaggrunde, så der i gruppe- og projektarbejder kan ske erfaringsudveksling. Der ydes vejledning til grupperne. Der tilbydes studievejledning til studerende omkring bl.a. valg og sammensætning af moduler. Den ene studerende fortæller ved mødet, at hun har gjort brug af studievejledning i forbindelse med valg af modul og har oplevet at få god vejledning. side 13

14 Begge studerende har oplevet, at læringsudbytte, eksamenskrav, arbejdsindsats og forventninger til de studerende er gennemgået ved modulstart. Der har været sammenhæng mellem modulerne og den ene har oplevet en rød tråd på tværs af moduler, så der kunne bygges videre på teoretisk stof. Uddannelsen er typisk tilrettelagt som et deltidsstudium, hvilket betyder, at de studerende også har et arbejde, der skal indpasses i tilrettelæggelsen. Den ene studerende fortæller, at det er en udfordring at få hverdagen med arbejde og studie til at hænge sammen. Begge studerende har en oplevelse af, at studiedagene er for korte, idet der er studieaktiviteter fra 9 ca.14. Hvis der i løbet af dagen iværksættes gruppearbejde og der ikke er fælles opsamling ved dagens afslutning, så er dagene ofte kortere, da medstuderende forsvinder. Det er også svært at vide om dagens arbejde har bevæget sig i den rigtige retning. Der er et ønske om, at gruppearbejde efterfølges af opsamling på holdet og at der i højere grad også tilbydes klassisk undervisning, da viden fra undervisere har højere prioritering end viden fra medstuderende. Vi har jo betalt for undervisningen. Udbytte af gruppearbejdet er i høj grad afhængig af om det er en godt fungerende gruppe eller en dårligt fungerende gruppe. Panelet vurderer, at det er muligt at nå læringsudbytte gennem den måde, som modulerne er struktureret og planlagt. Der tages højde for forskellige deltagerforudsætninger gennem pejlemærker og studiestøttende tiltag. 6.4 Kriterium 4: Tilrettelæggelse og gennemførelse Tilrettelæggelse og den praktiske gennemførelse af uddannelsen understøtter opnåelsen af målene for læringsudbytte. Uddybning: a) Uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for den normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point. b) Undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret Panelets vurdering og anbefalinger Panelets vurderer, at der er høj uddannelsesfaglig kvalitet i tilrettelæggelsen af moduler og studieaktiviteter, hvilket er dokumenteret gennem bilagsmaterialer til udvalgte moduler samt ved møde med undervisere og studerende. Undervisningen er alsidig og velbegrundet og den uddannelsens pædagogiske kvalitet er høj. Panelets anbefaler, at der kan etableres en ordning med systematisk sparring mellem erfarne og nye undervisere evt. som en mentorordning. Panelet anbefaler endvidere, at introduktionsprogrammet for nye undervisere indeholder præsentation af kvalitetssikring systemet og kulturen på diplomuddannelsen. Endvidere at der udvikles en strategi for hvordan adjunkter fra grunduddannelserne som en del af deres lektorkvalificeringsforløb kan indgå i efter- og videreuddannelses aktiviteter. Også her anbefaler panelet, at de studerendes kvalitative udsagn fra evalueringerne bliver tilgodeset, sikret og implementeret fremadrettet i undervisningen. Til de studerende kan der udvikles online programmer med betydning af kvalitetssikring og deltagelse i evalueringerne. side 14

15 Den samlede vurdering og anbefalinger er baseret på følgende: Er uddannelseselementerne tilrettelagt, så undervisnings- og arbejdsformer understøtter, at de studerende kan nå uddannelsens læringsmål? Udvalgte moduler I redegørelsen er kvaliteten i undervisningens gennemførelse beskrevet gennem følgende eksemplariske moduler: Praksis videnskab og metode Modulet er et ud af tre obligatoriske moduler og udgør 10 ECTS-point. Modulet er studieforberedende til diplomuddannelsen og vælges også af studerende, der ikke har en professionsbacheloruddannelse som adgangsgrundlag og giver adgang til special- og masteruddannelser. Modulet udbydes to gange årligt. Evalueringerne viser typisk, at de studerende vurderer deres læringsudbytte som højt, og at valg af materialer og litteratur er hensigtsmæssige. De studerende er delte i vurdering af undervisnings- og arbejdsformer. Generelt er der lave svarprocenter på evalueringerne, hvilket vil sige under 50 %. Klinisk vejleder i sundhedsfaglige professionsuddannelser Modulet er et ikke-retningsbestemt valgmodul på 10 ECTS-point og er medtaget, da det er det modul, der søges af flest studerende. Modulet retter sig specifikt med vejledere i sundhedsfaglige professioner, som skal varetage vejledning i den kliniske undervisning. Modulet udbydes to gange om året i såvel Odense som i Vejle. Også her viser evalueringerne typisk, at de studerende vurderer deres læringsudbytte som højt, at valg af materialer og litteratur er hensigtsmæssige. De studerende er delte i vurdering af undervisnings- og arbejdsformer. Generelt er der lave svarprocenter på evalueringerne, hvilket vil sige under 50 %. Ved mødet oplyser lederne, at de er opmærksomme på den lave svarprocent ved evalueringerne og har i den forbindelse gjort sig tanker om fremadrettet at samle de studerende efter eksamen og foretage evalueringen. Eksamen betragtes også som en studieaktivitet. De kvalitative udsagn skal videre til de undervisere, der skal planlægge modulerne efterfølgende. De studerende fortæller, at survey-undersøgelser ikke bliver prioriteret særligt højt, da de altid kommer i forbindelse med eksamensprojekter og tankerne derfor er andre steder. Reminder til survey kan udsendes i forbindelse med svar på eksamensopgave og ikke i forbindelse med aflevering. En anden årsag til lav svarprocent er, at der som regel er foretaget mundtlige evalueringer på holdene og derfor synes det ikke relevant at evaluere endnu en gang. De mundtlige evalueringer har ikke taget udgangspunkt i surveyundersøgelserne. Begge studerende har fået højest udbytte af de mundtlige evalueringer på holdene. De studerende har ikke viden om, at resultaterne af evalueringerne bliver brugt til noget. Lederne oplyser, at de på grund af evalueringsresultaterne har placeret undervisningen på de første dage i ugen og har opmærksomhed på, at de studerende mangler tid til at læse. Der er ikke fastlagt lokale normer for mængde af litteratur på modulerne. Underviserne fortæller, at opmærksomhed på tid og deltagerforudsætninger bl.a. har gjort, at de forsøger at finde light udgaver af tunge artikler, så det er muligt for flest mulige af de studerende at være med. Ofte er løsningen en mængde af fælles litteratur og derud over supplerende litteratur. Underviserne beregner ca sider litteratur til hver lektion. side 15

16 Underviserne arbejder med de studerendes generiske kompetencer til at tilegne sig litteratur og gør ved modulstart opmærksom på i hvilke perioder, der kan komme belastninger. Alle moduler indeholder opgaver hvor de studerende selv skal søge litteratur til opgaven og ikke i forhold til undervisningstemaer. De studerende oplever, at deres nye kompetencer bliver godt modtaget på deres arbejdspladser. Fordelen ved fuldtidsstudium er, at der kommer afstand til egen praksis og dermed er det lettere at få kritisk tilgang til egen praksis. Det er lidt sværere som deltidsstuderende. Har det faglige indhold en hensigtsmæssig bredde, dybde og relevans i forhold til uddannelsens sigte? Modulerne er tilrettelagt jf. UCLs studieaktivitetsmodel med studieaktiviteter i alle fire kvadranter. Det vil sige, at der er undervisning, studieøvelser, forberedelse og aktiviteter, som studerende selv initierer. Modellen bruges til at synliggøre placering af de forskellige aktiviteter og dermed også en afstemning af forventninger hertil. En central arbejdsform er online undervisning og blended learning. Lederne fortæller ved mødet, at det er en tilrettelæggelsesform, der tilbyder fleksibilitet for studerende, så det kan indpasses i forhold til deres arbejde. Endvidere gør formen det muligt, at tilbyde flere studieaktiviteter end ved traditionel undervisning. Underviserne synes, at formen er velegnet til de diplomstuderende, da det giver dem mulighed for at være selvstuderende, at gense oplæg og inddrage oplæg, når det passer ind i en læreproces og ud fra deres deltagerforudsætninger. Endvidere gøres der brug af studieassistenter og bibliotekarer som supplement til undervisernes studieaktiviteter. Blended learning gør, at de studerende kan forberede sig hjemmefra, deltage i on-line vejledningstime, hvor der kan spørges til stoffet og dermed er der bedre mulighed for at kunne målrette undervisningen på holdet. Underviserne indtænker uddannelsesdifferentiering gennem tilrettelæggelse af studieaktiviteter, induktiv og deduktiv tilgang til undervisningsopgaven med udgangspunkt i deltagerforudsætninger. Blandt andet gennem gruppesammensætning, hvor mangfoldighed søges fremmet. Grupperne har adgang til vejledning on-line. De studerende bekræfter, at de er introduceret til on-lineprogrammerne og de gør brug af disse efter behov, og det har fungeret rigtig godt. Der er forskel på, hvilke oplæg der er egnet til online-undervisning og hvilke der fungerer bedst face-to-face. De studerende giver udtryk for, at de ønsker mere klassisk undervisning. Afhængig af uddannelsesbaggrund og ansættelsessted er relevansen ikke altid tilstede i materialerne og undervisningen. Sværhedsgrad og mængden af læsestof er afstemt med, at der er tale om et deltidsstudium, men man skal som studerende være i stand til at prioritere i stoffet. Panelet vurderer, at der er høj uddannelsesfaglig kvalitet i tilrettelæggelsen af moduler og studieaktiviteter, hvilket er dokumenteret gennem bilagsmaterialer til udvalgte moduler samt ved møde med undervisere og studerende. Hvordan er undervisningen på uddannelsen pædagogisk kvalificeret, og hvad er uddannelsens praksis for løbende pædagogisk opkvalificering af underviserne? side 16

17 Der er redegjort for, at underviserne har erhvervet sig pædagogiske kompetencer gennem deltagelse i adjunkt-programmet i UCL. Endvidere er der udviklet et introduktionsprogram for diplomuddannelsens pædagogiske og didaktiske grundprincipper, hvor forskellen på deltagerforudsætninger blandt studerende på grunduddannelserne og diplomuddannelsen vægtes. Endvidere tilbydes kompetenceudviklingsforløb inden for blended learning, og studieaktiviteter. Underviserne oplyser ved mødet, at de som adjunkter oplever, at der er høj grad af faglig sparring blandt kolleger på diplomuddannelsen og de ser det som et privilegium at være tilknyttet både grunduddannelserne og diplomuddannelsen. Det er dog vigtigt som adjunkt at sætte sig ind i forskellen på at undervise unge studerende og mere erfarne, der som oftest er topmotiverede. Dog kan der være enkelte, der er sendt afsted af deres ledere, hvilket så giver andre udfordringer. Kobling mellem teori og praksis skal ske på en anden måde for at være meningsgivende for de studerende. Den senest ankomne adjunkt har en formel uddannelse inden for didaktik og pædagogik og har således ikke haft et stort behov for faglig sparring. De studerende oplever, at undervisningen er kompetent og undervisergruppen er kvalificeret til at varetage undervisningen og udviser engagement. Det er væsentligt, at underviserne gennem grunduddannelserne har kontakt til praksis. Generelt karakteriserer de studerende læreprocesserne ved, at der i starten på modulerne er forvirring og derefter kommer forståelsen. Den ene studerende fortæller under mødet, at hun har fået lyst til og mod på at læse videre på en masteruddannelse. Panelets vurderer, at undervisningen er alsidig og velbegrundet samt at den pædagogiske kvalitet i uddannelsens er høj. Panelets anbefaler, at der kan etableres en ordning med systematisk sparring mellem erfarne og nye undervisere evt. som en mentorordning. Panelet anbefaler endvidere, at introduktionsprogrammet for nye undervisere indeholder præsentation af kvalitetssikringssystemet og kulturen på diplomuddannelsen. Til de studerende kan der udvikles on-line programmer med betydning af kvalitetssikring og deltagelse i evalueringerne. 7. Dokumentation fremlagt Afsnit Bilagsnumme r Bilag titel Indledning 01 Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Indledning 02 Bekendtgørelse om diplomuddannelser Indledning 03 Studieordning for Sundhedsfaglig diplomuddannelse 1. juli 2011 Indledning 04 Model over uddannelsens opbygning side 17

18 Indledning 05 Oversigt over moduler Indledning 06 Udbudsplan 2017 Indledning 07 Udbudsplan 2018 Indledning 08 Udbudsplan 2019 Indledning 09 Aktivitetsoversigt for den sundhedsfaglige diplomuddannelse 2016 Indledning 10 Organisationsdiagram Indledning 11 Hvad konstituerer kvalitet på SD 1 12 Forretningsorden for Sygeplejerskeuddannelsens Uddannelsesudvalg og tilknyttede efter- og videreuddannelser 1 13 Referat møde i Uddannelsesudvalget for Bioanalytikeruddannelsen den 21. september Kommissorium for styregruppe Sundhedsfagligt diplommodul, reumatologi UCL 1 15 Inspirationsdag for kardiologiske sygeplejersker 1 16 Strategi for tværsektoriel kompetenceudvikling 1 17 Indkaldelse til møde på OUH 1 18 Netværksforum for akademiske sygeplejersker 1 19 Evalueringsprocedure KomU 1 20a Opsamling på evalueringsspørgsmål 1 20b Opsamling på evalueringsspørgsmål et eksempel 1 21 Kommissorium for Advisory Board for efter- og videreuddannelse UCL 1 22 Medlemmer Advisory Board 1 23 Dagsorden og referat fra Advisory board 2 24 UCL sundhedsuddannelsers forskningscenter 2 25 Sikring af videngrundlag skema 1 og skema Om MOVE UCLs interne udviklingsindsatser 3 27 Udvikling af tværprofessionel bachelor metoder 3 28 Kompetenceudvikling Blended Learning 3 29 Videndeling- undervisere EVU 3 30 Studieplanstandard side 18

19 3 31 Praksisbeskrivelse 3 32 Pejlemærker prøveformer 3 33 Pejlemærker indhold 3 34 Pejlemærker metode 3 35 Studieplan tema 1 4 Case 1 36 Modulbeskrivelse Praksis videnskabsteori og metoder 4 Case 1 37 Skema over studieaktiviteter 4 Case 1 38 Prøvekriterier 4 Case 2 39 Modulbeskrivelse 4 Case 2 40 Skema over studieaktiviteter 4 Case 2 41a-b-c-d-e Studieplaner Case 2 42 Prøvekriterier 4 43 Folder med studie aktivitet 4 44 Adjunktprogram Supplerende side 19

20 Vestre Engvej 51 C Vejle Telefon ucl.dk