24. FEBRUAR Evalueringsrapport. Diplomuddannelse i ledelse Evaluering af hele uddannelser

Transkript

1 24. FEBRUAR 2018 Evalueringsrapport Diplomuddannelse i ledelse Evaluering af hele uddannelser

2 Evalueringsrapport Indhold 1. Rapportens konklusion: Vurdering og anbefalinger Kriterium 1: Relevans Kriterium 2: Videngrundlag Kriterium 3: Mål for læringsudbytte Kriterium 4: Tilrettelæggelse og gennemførelse Kriterium 5: Intern kvalitetssikring og udvikling Høring og høringssvar Det eksterne panel Præsentation af uddannelsen Om uddannelsen Grundoplysninger om udbuddet Uddannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens opbygning Studieaktiviteter Uddannelsesfaglige medarbejdere Evalueringens genstandsfelt for videreuddannelser Vurderingsgrundlag Kriterier for evaluering Kriterium 1: Relevans Kriterium 2: Videngrundlag Kriterium 3: Mål for læringsudbytte Kriterium 4: Tilrettelæggelse og gennemførelse Kriterium 5: Intern kvalitetssikring og -udvikling Høringssvar fra uddannelsen Dokumentation fremlagt

3 1. Rapportens konklusion: Vurdering og anbefalinger Det er panelets vurdering, at University College Lillebælts (herefter UCL) udbud af diplomuddannelse i ledelse samlet set på de fem kriterier har høj uddannelsesfaglig kvalitet. Der er gennemgående høj grad af refleksion blandt ledere og medarbejdere over uddannelsens praksis, ligesom der er konsistens mellem redegørelse og interviews. Vurderingen er baseret på nedenstående kriterier, hvor panelets anbefalinger til uddannelsen også fremgår. 1.1 Kriterium 1: Relevans Panelet vurderer, at der er løbende dialog med aftagere og andre relevante interessenter for at sikre uddannelsens relevans. Uddannelsens indhold har relevans i forhold til både offentlige og private beskæftigelsesområder. Uddannelsens ledere og medarbejdere har stor opmærksomhed på at sikre relevans i uddannelsens indhold. Panelet anbefaler, at de uddannelsesfaglige medarbejdere inddrages yderligere i kontakt de formelle netværk. Derved kan en systematisk, formaliseret og dokumenteret overlevering af viden fra formelle netværk til de uddannelsesfaglige medarbejdere styrkes. Pt. indgår de uddannelsesfaglige medarbejdere primært i ad hoc kontakter og mere projektorienterede aktiviteter med eksterne interessenter. Panelet anbefaler endvidere, at der ved de studerendes evaluering af modul med afgangsprojektet også spørges til hele uddannelsens relevans, og ikke kun modulets relevans. For at sikre validitet i resultater af evalueringer generelt anbefaler panelet, at udbuddet udarbejder strategi for at øge antal af besvarelser. Sluttelig anbefaler panelet, at drøftelse af transfer og de studerendes anvendelse af nye kompetencer på arbejdspladserne indgår i drøftelser med aftagere på et strategisk niveau. 1.2 Kriterium 2: Videngrundlag Panelet vurderer, at uddannelsen er tilknyttet relevante faglige miljøer. De uddannelsesfaglige medarbejdere har de faglige kvalifikationer og kompetencer, der kræves for at undervise på uddannelsen. Organisering og mødestruktur muliggør videndeling og videnflow mellem medarbejdere herunder også løst tilknyttede undervisere. De studerende har adgang til relevant videngrundlag gennem undervisning og har mulighed for at deltage i videnaktiviteter, men har ikke viden om mulighederne eller relevansen heraf. Panelet anbefaler, at det sikres, at nyeste relevante litteratur fremgår af pensum og litteraturlister og ikke som anbefalet litteratur. Endvidere at valg af litteratur og tematikker evt. gentagelser i flere fagområder eksplicit begrundes, så studerende også har kendskab til begrundelser herfor. Panelet anbefaler, at potentialet i studerendes aktionslæringsforløb inddrages i/knyttes til relevante udviklings- og forskningsmiljøer, og der skabes rum hertil evt. gennem strategiske aftaler med aftagere og rekvirenter. 3

4 1.3 Kriterium 3: Mål for læringsudbytte Uddannelsens mål for læringsudbytte fremgår af en national studieordning, hvor struktur, læringsmål og adgangsgrundlag er fastlagt. Panelet anbefaler, at deltagerforudsætninger styrkes gennem oplysning om mulighed for kurser i studieteknik. Dette kan evt. ske ved link direkte fra uddannelsens hjemmeside til metodekurset. Endvidere anbefales, at viden om studieteknik, opgaveskrivning og ex. UCL s fælles læringsressourcer som UC-Learning gøres let tilgængelig for studerende. 1.4 Kriterium 4: Tilrettelæggelse og gennemførelse Panelet vurderer, at uddannelsen er tilrettelagt, så studerende kan opnå mål for læringsudbytte og det faglige niveau understøtter uddannelsens sigte. Panelet anbefaler, at der skal være ca. 14 dage mellem undervisningsdage, så studerende kan nå at læse, lave øvelser og opgaver, og at arbejdsbelastning fremgår af alle modulbeskrivelser ekspliciteret i studieaktivitetsmodellen. Panelet anbefaler også, at der sker en forventningsafstemning med studerende om arbejdsbelastning, opgaveskrivning og andre forhold, der kan have betydning for om de studerende kan mål for læringsudbytte samt at der indgår overvejelser om yderligere differentiering i tilrettelæggelse og indhold af moduler for at tilgodese alle studerendes forudsætninger. Endvidere anbefaler panelet, at der arbejdes med procesportfolio over undervisningsdagene i alle moduler, da det øger de studerendes læringsudbytte. Sluttelig anbefaler panelet, at de studerendes positive erfaringer med, at undervisningsdage starter med refleksioner over, hvad der er skete sidst og tydeliggørelse af formål og læringsmål er for den kommende dag for at stilladsere studerendes læreprocesser. 1.5 Kriterium 5: Intern kvalitetssikring og udvikling Panelet vurderer, at der gennemføres løbende evalueringer af moduler, og der også foretages systematisk bearbejdning. Det er dog uklart, hvad resultaterne bliver brugt til, ligesom de studerende ikke har kendskab til resultater eller anvendelsen heraf. Det fremgår af dokumentationen, at svarprocent kan forbedres yderligere. Panelet anbefaler, at der fremadrettet udarbejdes handleplaner for alle moduler på baggrund af evalueringsresultater, og disse gøres tilgængelige for de studerende ligesom efterfølgende hold ved modulstart præsenteres for handleplanen som begrundelse for tilrettelæggelse af det forestående forløb. Dette vil kunne øge motivation for at besvare evalueringerne. Spørgsmål om anonymitet skal afklares og formidles til de studerende generelt, så de ikke har tvivlen herom op til eksamen. Dette vil kunne øge svarprocent og sikre mere ærlige svar. Panelet anbefaler endvidere, at der ved evaluering af afgangsprojektet indgår spørgsmål om den samlede uddannelses relevans, indhold, tilrettelæggelse mv., som vigtigt supplement til modulevalueringerne. 4

5 En yderligere anbefaling er kritisk gennemgang af om de eksisterende spørgsmål er relevante i forhold til sikring af kvalitet i uddannelsen og herunder om der skal være spørgsmål direkte til relevans. 2. Høring og høringssvar Uddannelsens svar den : Uddannelsen ser meget positivt på panelets evaluering i rapportens konklusion og anbefalinger og finder, at panelets anbefalinger til videreudvikling af kvaliteten er både relevante og konstruktive. Anbefalingerne vil blive en del af strategier og handleplaner for uddannelsens kvalitet. 3. Det eksterne panel Evaluering af hele uddannelsen er gennemført af et eksternt panel bestående af Studieleder Susanne Søndergaard Hansen, Efter- og videreuddannelse, VIA Aftagerrepræsentant Mette Jakobsen, Middelfart Kommune Censorkorpsets næstformand Esben Krægpøth, Assens kommune Uddannelseskonsulent Bente Falk Nielsen, KomU, UCL Studerende Gitte Lervad Lundø, Diplom i ledelse, VIA Panelets medlemmer har samlet et indgående kendskab til uddannelsens fagområder, uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse samt forhold på arbejdsmarkedet. Panelets medlemmer er udpeget af udbuddet og godkendt af vicedirektøren for området. Rapporten her er udarbejdet af Kvalitet og Evaluering, UCL i samarbejde med det eksterne panel. 4. Præsentation af uddannelsen 4.1 Om uddannelsen Uddannelsen er en erhvervsrettet videregående uddannelse målrettet ledere og personer med interesse i ledelse. Diplom i ledelse har til formål at kvalificere nuværende og kommende ledere til selvstændigt at varetage opgaver inden for ledelse og organisering i såvel private, offentlige som frivillige virksomheder og organisationer, herunder at indgå ledelsesmæssigt i tværfaglige og tværgående samarbejder samt selvstændigt udvikle egen ledelsespraksis. Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Dimittenden skal kunne analysere, vurdere og anvende elementer, der indgår i ledelsesprocesser på et såvel strategisk som operativt niveau på en reflekterende og handlingsorienteret måde. Uddannelsen er omfattet af reglerne i Bekendtgørelse om diplomuddannelser (BEK nr af 29/06/2016) og udbydes efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og 5

6 videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne og lov om åben uddannelse. Antal udbydere: 12 uddannelsesinstitutioner er godkendt til at udbyde uddannelsen. (Kilde: BEK. Nr af 29/06/2016, Studieordning for Diplomuddannelse i ledelse ) 4.2 Grundoplysninger om udbuddet Uddannelsen udbydes i Vejle, hvor uddannelsen fysisk er placeret på Campus Vejle, Vestre Engvej 51C, 7100 Vejle samt i Odense, hvor uddannelsen afvikles på Ledelsesakademi Lillebælt, Rugårdsvej 286, 5210 Odense NV, og på Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M. Ledelsesakademiet er et samarbejde mellem tre uddannelsesinstitutioner (University College Lillebælt, Erhvervsakademiet Lillebælt og Tietgen) om udbud af lederuddannelser. Moduler, der er rekvireret af aftagere, afvikles oftest på lokale arbejdspladser. Diplom i ledelse er organisatorisk placeret i området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler og hører ind under afdeling for videreuddannelse i Sundhed, Samfund, Ledelse og Anvendt velfærdsforskning. Fakta om uddannelsen Antal indskrevne studerende Antal udbud af moduler Antal gennemførte moduler (inkl. rekvirerede forløb) (Kilde: Datagrundlag 2016, Uddannelsesberetning Diplom i ledelse) 4.3 Uddannelsens mål for læringsudbytte Målene for læringsudbyttet på Diplomuddannelsen i ledelse beskrives ud fra kvalifikationsrammen for de videregående uddannelser således: Dimittenden Viden og forståelse Skal have udviklingsbaseret viden om praksis, anvendt teori og metode inden for ledelsesområdet Skal kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt reflektere over ledelsesprofessionens praksis. Færdigheder Skal kunne anvende relevante metoder og redskaber samt de færdigheder, der knytter sig til ledelse Skal kunne analysere og vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller med inddragelse af relevant empiri 6

7 Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til medarbejdere, resten af organisationen og til øvrige interessenter. Kompetencer Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i ledelsesmæssige sammenhænge Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt, tværfagligt og tværgående samarbejde og påtage sig ledelsesansvar inden for de organisatoriske rammer og etikker Skal kunne udvikle egen ledelsespraksis. (Kilde: Studieordning for Diplomuddannelsen i ledelse. 1. januar 2017) 4.4 Uddannelsens opbygning Uddannelsen er en diplomuddannelse, som omfatter 60 ECTS-point. Den studerende skal gennemføre seks obligatoriske moduler, og skal have gennemført valgmoduler svarende til 15 ECTS-point. De valgfrie moduler kan vælges mellem uddannelsens moduler eller fra andre diplomuddannelser (op til 10 ECTS-point). Uddannelsen kan gennemføres på deltid over 3 år eller på fuldtid over 1 år. Uddannelsen skal dog være gennemført inden for maksimalt 6 år. Uddannelsens omfang, moduler og varighed Det personlige lederskab 1: Lederkommunikation 5 ECTS-point Det personlige lederskab 2: Professionelt lederskab 5 ECTS-point Ledelse og medarbejdere 1: Den professionelle relation 5 ECTS-point Ledelse og medarbejdere 2: Læring og kompetenceudvikling 5 ECTS-point Ledelse og organisation 1: Organisation og processer 5 ECTS-point Ledelse og organisation 2: Styring og strategi 5 ECTS-point Valgfrit modul fra Diplom i ledelse 5 ECTS-point Valgfrit modul fra Diplom i ledelse 5 ECTS-point Valgfrit modul fra Diplom i ledelse 5 ECTS-point Afgangsprojekt 15 ECTS-point 4.5 Studieaktiviteter Modulerne er tilrettelagt med uddannelsesdage med 24 lektioner bestående af oplæg fra uddannelsesfaglige medarbejdere, holddiskussion, gruppedrøftelser og studieopgaver. Hertil kommer studieaktiviteter med forberedelse og øvelser. De studerende indgår ligeledes i studiegrupper, der samarbejder om centrale emner i forhold til praksis. 4.6 Uddannelsesfaglige medarbejdere I oversigten herunder er oplistet uddannelsens faste medarbejdere samt timelærere, der underviser 15 lektioner eller derover pr. semester. Oversigten viser ud over stilling og formelle kompetencer også funktion på udbuddet. 7

8 Navn Stilling Formelle kompetencer Funktion på udbuddet André Barsøe Jensen Leder Cand.merc. Ledelse, koordinering og undervisning i organisation og processer Birger Søndergård Lektor Master i læreprocesser Konsulent Underviser i: Styring og strategi, den professionelle relation, læring og kompetenceudvikling, teamledelse, projektledelse Elin Andersen Lektor Master in Public Management Underviser i: Styring og strategi, den professionelle relation, læring og kompetenceudvikling, kommunikation og organisation, pædagogisk ledelse, kvalitetsudvikling og evaluering, inklusionsledelse Lillian Fannike Hansen Ledelseskonsulent Adjunkt Cand.mag. i dansk Underviser i: Lederkommunikation, professionelt lederskab, ledelse og coaching, teamledelse Aksel Elvers Ledelseskonsulent 90 % - kvote Cand.scient.pol. Underviser i: Styring og strategi, lederkommunikation, læring og kompetenceudvikling, Ole Rasmussen Ledelseskonsulent 90 % - kvote Master of Management MMD Underviser i: Professionelt lederskab, den professionelle relation, strategisk ledelse, forandringsledelse Jan Høstrup Ledelseskonsulent 90 % - kvote Cand.merc. Underviser i: 8 Organisation og processer, den

9 professionelle relation Peter Sørensen Lektor Mag.art. og Ph.d. studerende Underviser i: Forsker og uddannelsesfaglig medarbejder i: Ledelse og filosofi Charlotte Jørgensen Lektor Cand.pæd. Underviser i: Teamledelse, lederkommunikation, professionelt lederskab Hans Ehlert Ledelseskonsulent Cand.psych. Underviser i alle fag Timelærer Thomas Gall Ledelseskonsulent Timelærer Master læreprocesser Underviser i alle fag John Kuna Mogensen Lektor Timelærer Agronom, forskeruddannet Underviser i: Afgangsprojekt og projektledelse Elsebeth Severinsen Gert Rosenkvist Lektor Timelærer Ledelseskonsulent Timelærer Master of arts Underviser i: Ledelse og coaching Cand. mag. Underviser i: Den professionelle relation, læring og kompetenceudvikling Merete Storgaard Jensen Adjunkt Cand.pæd. og Ph.d. studerende Underviser i: Pædagogisk ledelse, kvalitetsudvikling og evaluering, inklusionsledelse Om evaluering af hele uddannelser 5. Evalueringens genstandsfelt for videreuddannelser Evalueringen skal undersøge kvaliteten på fem hovedområder. Det betyder, at uddannelserne skal dokumentere, at de lever op til områdernes overordnede kriterier. Uddannelserne opstiller deres dokumentation ud fra spørgsmålene til områderne i vejledningen til uddannelsesakkreditering. Spørgsmålene er tilpasset UCL s kvalitetssystem. 9

10 De overordnede krav til evalueringens fem områder er beskrevet herunder: Relevans Institutionen indgår i en løbende dialog med aftagerne og andre relevante interessenter med henblik på forsat at sikre uddannelsens relevans på arbejdsmarkedet. Vidensgrundlag Uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor uddannelsesfaglige medarbejdere samlet set lever op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen. Uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af uddannelsesfaglige medarbejdere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings- eller udviklingsmiljøer. De studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil. Mål for læringsudbytte Uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser 1. Der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte. Tilrettelæggelse og gennemførelse Uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point. Undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret. Intern kvalitetssikring og - udvikling Der gennemføres løbende kvalitetssikring og udvikling af uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information og de studerendes evaluering af undervisningen. Uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbytte. 1. Hvis uddannelsen er omfattet af en national studieordning er dette krav indfriet. 10

11 5.1 Vurderingsgrundlag Redegørelsen Uddannelsen har udarbejdet en redegørelse for den uddannelsesfaglige kvalitet i UCL s udbud af diplomuddannelse i ledelse. Redegørelsen samt bilag har udgjort grundlag for mødet med det eksterne panel. Panelets møde med uddannelsen Panelet besøgte udbuddet den 18. januar 2018 og mødtes her med afdelingschef og afdelingsleder, fem uddannelsesfaglige medarbejdere samt fem studerende fra uddannelsen, der var i gang med eller havde afsluttet afgangsprojektet. De uddannelsesfaglige medarbejdere var udvalgt, så uddannelsens fagområder var bredt repræsenteret. De fem studerende var valgt ud fra kriterium om igangværende eller afsluttet modul med afgangsprojekt. Mødernes varighed var ca. 45 min., hvor panelet stillede spørgsmål til selvvalgte temaer og drøftede indhold i redegørelsen med repræsentanterne for uddannelsen. Evalueringsrapporten og opfølgning Evalueringsrapporten her er udarbejdet på baggrund af den skriftlige redegørelse, mødet med repræsentanterne for uddannelsen og panelets opsamlinger fra mødet. Uddannelsen har ikke eftersendt bilag til redegørelsen. Rapporten er godkendt af panelet og har været til høring på uddannelsen inden den endelige udformning. Rapportens konklusioner indgår efterfølgende i en helhedsvurdering af uddannelsen, der indeholder status samt handletiltag. Helhedsvurderingen godkendes af områdets vicedirektør, der også præsenterer resultaterne for UCL s bestyrelse. Helhedsvurdering skal ligeledes indgå i drøftelser på dialogmøde med uddannelsens studerende, i relevante uddannelsesudvalg samt i Advisory Board. 6. Kriterier for evaluering 6.1 Kriterium 1: Relevans Institutionen indgår i en løbende dialog med aftagerne og andre relevante interessenter med henblik på forsat at sikre uddannelsens relevans på arbejdsmarkedet. Panelets vurdering og anbefalinger Panelet vurderer, at der er løbende dialog med aftagere og andre relevante interessenter for at sikre uddannelsens relevans. Uddannelsens indhold har relevans i forhold til både offentlige og private beskæftigelsesområder. Uddannelsens ledere og medarbejdere har stor opmærksomhed på at sikre relevans i uddannelsens indhold. Panelet anbefaler, at de uddannelsesfaglige medarbejdere inddrages yderligere i kontakt de formelle netværk. Derved kan en systematisk, formaliseret og dokumenteret overlevering af viden fra formelle netværk til de uddannelsesfaglige medarbejdere styrkes. 11

12 Pt. indgår de uddannelsesfaglige medarbejdere primært i ad hoc kontakter og mere projektorienterede aktiviteter med eksterne interessenter. Panelet anbefaler endvidere, at der ved de studerendes evaluering af modul med afgangsprojektet også spørges til hele uddannelsens relevans, og ikke kun modulets relevans. For at sikre validitet i resultater af evalueringer generelt anbefaler panelet, at udbuddet udarbejder strategi for at øge antal af besvarelser. Sluttelig anbefaler panelet, at drøftelse af transfer og de studerendes anvendelse af nye kompetencer på arbejdspladserne indgår i drøftelser med aftagere på et strategisk niveau. Relevans Hvilke aftagere og andre relevante interessenter indgår uddannelsen i løbende dialog om relevanssen af uddannelsens indhold? a) Hvilke formelle og uformelle netværk, som uddannelsens medarbejdere har med aftagere og forklar hvilke emner, der typisk drøftes. Af redegørelsen fremgår, at udbuddet indgår i mange forskellige typer af netværk, der alle har til formål at sikre relevans i indhold på moduler samt dermed, at studerende erhverver sig relevante kompetencer efter hvert modul og samlet gennem et uddannelsesforløb for alle faggrupper. De formelle og strategiske kontakter består af Advisory Boards for henholdsvis UCL s videreuddannelser, og for Ledelsesakademiet samt uddannelsesudvalg for uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration. Desuden formelle netværk med aftagere omkring rekvirerede forløb samt formelle netværk omkring tematiske indsatser inden for ex. dagtilbud og skoler. Kontakter med aftagere og øvrige interessenter knytter sig til projekter og ad hoc initiativer herunder opsøgende initiativer og opfølgende kontakter overfor kommuner, region og stat inden for uddannelsens dækningsområde. b) Hvordan de studerendes modulevalueringer anvendes til løbende evaluering af relevansen af modulernes indhold. Af redegørelsen fremgår, at uddannelsen ikke gennemfører dimittend- og aftagerundersøgelser, men forholder sig løbende til relevans af indhold i studieaktiviteter gennem studerendes modulevalueringer. Her spørges ind til udbytte af uddannelsesforløb. Resultater bruges til at tilpasse og evt. justere indhold, så det er relevant for praksis og dermed i aftagerfelter. Modulevalueringer viste i 2016, at 96,1 % af besvarelser oplevede, at deres forudsætninger for at reflektere over og evt. ændre egen praksis var blevet styrket. c) Hvordan områdets aftagerpanel inddrages i drøftelser om uddannelsernes relevans Da uddannelsen ikke gennemfører selvstændige dimittend- og aftagerundersøgelser er der ikke nedsat aftagerpanel. I redegørelsen er beskrevet, hvordan evalueringsresultater omkring relevans indgår i den årlige uddannelsesberetning, som indgår i drøftelser Advisory Board. Ved mødet beskriver afdelingsleder, at de vigtigste informationer om uddannelsens relevans kommer fra de formelle netværk i dialoger med Advisory Board og med kommunale samarbejdspartnere omkring rekvirerede forløb. 12

13 Endvidere tillægger uddannelseslederen resultaterne af de studerendes evalueringer stor betydning. Dog er der opmærksomhed på, at svarprocenterne er lave, og der arbejdes med indsatser for at øge disse. Tilbagemeldinger om relevans har bevirket, at uddannelsens indhold er blevet udvidet med ex. borgerfokuseret ledelse og samskabelse ligesom det faglige niveau bliver justeret i overensstemmelse med tilbagemeldingerne. Afdelingsleder oplyser, at det er forskelligt, hvem fra uddannelsen, der deltager i netværk. Viden fra møder med aftagere indgår i drøftelse på teammøder mellem leder og uddannelsesfaglige medarbejdere og indgår af denne vej i undervisningen. De uddannelsesfaglige medarbejdere oplyser ved mødet, at de får informationer om relevans af indhold i undervisningen gennem litteratursøgninger, dialoger med studerende og gennem kontakter til ledere i bl.a. kommuner, idet flere har konsulentopgaver i aftagerfeltet. Desuden henviser de uddannelsesfaglige medarbejdere til deres deltagelse i projektet Udviklingslab, hvor de har hentet inspiration til undervisningen samt til kollegiale drøftelser om moduler. Evalueringsresultater behandles af de uddannelsesfaglige medarbejdere og evt. kritiske bemærkninger giver anledning til refleksioner over muligheder for forbedringer. Evalueringer indgår i drøftelser i underviserteamet. De uddannelsesfaglige medarbejdere oplever, at de i forhold til relevans er klædt på til opgaverne. De studerende fortæller, at undervisningen er relevant og anvendelig i forhold til deres praksis. De har tillid til, at de uddannelsesfaglige medarbejdere har viden om, hvad der er relevant og brugbart ligesom mange projektopgaver tager udgangspunkt i praksis, hvorved de får anledning til at arbejde med egen praksis samt gennem videndeling med medstuderende får viden om deres praksis. En studerende har undervejs skiftet fra offentlig til privat ansættelse og finder uddannelsen relevant i begge områder. De studerendes vilkår for at indgå i uddannelsen er dog forskellige, idet nogle har rammer til at kunne udfolde den nye viden på deres arbejdspladser og i tilpassede opgaver, mens det ikke er muligt for andre. Det er primært et anliggende mellem arbejdspladsen og den studerende. 6.2 Kriterium 2: Videngrundlag Uddannelsen er baseret på det videngrundlag, der følger af reglerne for uddannelsen. Uddybning: a) Uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor underviserne samlet set lever op til krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen. b) Uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings- og udviklingsmiljøer. De studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil. 13

14 Panelets vurdering og anbefalinger Panelet vurderer, at uddannelsen er tilknyttet relevante faglige miljøer. De uddannelsesfaglige medarbejdere har de faglige kvalifikationer og kompetencer, der kræves for at undervise på uddannelsen. Organisering og mødestruktur muliggør videndeling og videnflow mellem medarbejdere herunder også løst tilknyttede undervisere. De studerende har adgang til relevant videngrundlag gennem undervisning og har mulighed for at deltage i videnaktiviteter, men har ikke viden om mulighederne eller relevansen heraf. Panelet anbefaler, at det sikres, at nyeste relevante litteratur fremgår af pensum og litteraturlister og ikke som anbefalet litteratur. Endvidere at valg af litteratur og tematikker evt. gentagelser i flere fagområder eksplicit begrundes, så studerende også har kendskab til begrundelser herfor. Panelet anbefaler, at potentialet i studerendes aktionslæringsforløb inddrages i/knyttes til relevante udviklings- og forskningsmiljøer, og der skabes rum hertil evt. gennem strategiske aftaler med aftagere og rekvirenter. Fagligt miljø a) Hvilket fagligt miljø er udbuddet/uddannelsen tilknyttet? Det faglige miljø forstås her som summen af uddannelsesfaglige medarbejderes videntilegnelse, - udvikling og kvalifikationer. Uddannelsen har i redegørelsen og bilag beskrevet, hvilke aktuelle og relevante faglige miljøer, som uddannelsesfaglige medarbejdere indgår i. Medarbejderne bringer forsknings-, udviklings- og professionsbaseret viden i spil gennem undervisning på moduler og bidrager til produktion af viden, aktuelt en antologi. Uddannelsesfaglige medarbejdere har let adgang til forskningsbaseret viden gennem deltagelse i videnaktiviteter og gennem videndeling på afdelingsmøder, møder i uddannelses-, modul-, og fagteams, hvor medarbejdere med igangværende forskningsaktiviteter indgår. b) Hvor stor en andel af uddannelsesfaglige medarbejdere deltager i videnaktiviteter, som er relevant for udbuddet? Af redegørelsen fremgår, at det primært er de fastansatte fuldtidsbeskæftigede uddannelsesfaglige medarbejdere, der har været involveret i videnaktiviteter gennem UCL. c) Er der uddannelsesfaglige medarbejdere, som samlet set ikke lever op til kravet om et kvalifikationsniveau over afgangsniveauet? I redegørelsen er dokumenteret, at alle uddannelsesfaglige medarbejdere lever op til de formelle kvalifikationskrav for uddannelsesfaglige medarbejdere ved diplomuddannelser. Alle har en master- eller kandidatgrad samt erfaringer som konsulenter og/eller gennem ansættelser i offentlige og private organisationer og herunder også erfaring med ledelse, ex på organisationsudvikling, strategiudvikling, relations- og kompetenceudvikling, samarbejds- og kommunikative udfordringer, værdidage, teamudvikling, supervisions- og kommunikations opgaver, samt systematiske refleksionsprocesser. Afdelingschef og - leder beskriver ved mødet, at de uddannelsesfaglige medarbejderes tilknytning til forskningsområder pt sker gennem udarbejdelse af antologi, hvor otte medarbejdere deltager i review af forskningslitteratur og særlig afdækning af den grå litteratur inden for ledelse. Kobling til professions- og udviklingsviden sker gennem deltagelse i udviklingsprojekter og konsulentopgaver samt gennem viden fra studerendes praksis og aktuelle tendenser her. 14

15 Timelærere bliver udvalgt på baggrund af deres faglige kvalifikationer og modtager introduktion til uddannelsen af afdelingsleder. De deltager i møder i modulteams med fastansatte uddannelsesfaglige medarbejdere og de faglige drøftelser, der finder sted her. De uddannelsesfaglige medarbejdere fortæller supplerende, at de også henter viden ind fra netværk med bl.a. universiteter om udvikling af masteruddannelse samt gennem partnerskaber med aftagere om udvikling af rekvirerede forløb samt fra samarbejder med andre professionshøjskoler og forskere. De uddannelsesfaglige medarbejdere indgår på mange moduler og skal dermed dække store faglige videnområder. De fortæller, at de er selektive med at vælge fokusområder inden for hvert område for at kunne fordybe sig. De opnår indsigt i de samlede områder gennem videndeling mellem kolleger. Det understreges fra de uddannelsesfaglige medarbejdere, at mange videnområder også beriger hinanden. Prioritering af videnaktiviteter a) Hvilke prioriteringer og sammenhænge ligger bag jeres arbejde med at tilvejebringe uddannelsens videngrundlag? Uddannelsen har i redegørelsen beskrevet, at de centrale indholdsområder på de obligatorisk moduler omfatter generisk ledelse indenfor områderne Organisation, strategi og styring, Personlig ledelse og kommunikation samt Ledelse og medarbejdere, Læring og kompetenceudvikling, mens tilvalgsmoduler omfatter vidensområderne Økonomisk ledelse, Ledelse og jura, Ledelse og coaching samt Forandringsledelse. Derudover er der en række specifikke retninger med særlige moduler rettet mod bestemte professioner, hvortil der knytter professionsrettede videnområder. I de kommende to år prioriteres særligt udvikling af videngrundlaget inden for professionsog sektorspecifik ledelse ex inden for skoleområdet, dagtilbudsområdet, sundhedsområdet, det sociale område, offentlig ledelse og ledelse i den private sektor. Derudover prioriteres i særlig grad den igangsatte forskningsindsats omkring effekten af lederuddannelse samt forudsætningerne for at skabe større transfer. Udviklingen af videngrundlaget sker gennem tilvejebringelse af professionsviden ved systematisk kontakt med aftagerne inden for UCL s dækningsområde, i form af opsøgende arbejde og udvikling af konsulentydelser sammen med aftagerne. Afdelingsleder oplyser ved mødet, at videngrundlaget inden for nye områder ex demens og rehabilitering skal kvalificeres og dækkes ind gennem tværprofessionelt samarbejde mellem andre af UCL s diplomuddannelser og videncentre inden for områderne. De uddannelsesfaglige medarbejdere har mulighed for gennem teamdrøftelser at fremkomme med forslag til kommende indsatsområder på baggrund af deres viden fra aftagerfeltet. Digitalisering ses her som et kommende område, der skal implementeres. b) Hvilke uddannelsesfaglige medarbejdere har ansvar for udbuddets/uddannelsens tilrettelæggelse, og hvilken kontakt har de hver især med forsknings- og udviklingsmiljøer, som er relevante for udbuddet/uddannelsen? I redegørelsen er beskrevet, at afdelingslederen har det overordnede ansvar for uddannelsens tilrettelæggelse, teamstruktur, samt bemanding af de enkelte opgaver. Den samlede tilrettelæggelse af uddannelsen sker for hele afdelingen, og derudover er uddannelsesfaglige medarbejdere organiseret i uddannelsesteams og modulteams, der har tildelt koordinerings- og udviklingsopgaver. 15

16 Mødestruktur er opdelt i afdelingsmøder, møder i uddannelsesteams samt modul- og fagteams. De uddannelsesfaglige medarbejdere giver ved mødet udtryk for, at møderne giver mulighed for at videndele såvel faglige og pædagogiske problemstillinger i forbindelse med tilrettelæggelse og planlægning af moduler. Timelærere indgår også i møderne. De studerendes kontakt med videngrundlaget a)hvordan har de studerende kontakt til det faglige miljø, der er tilknyttet udbuddet/uddannelsen og de aktiviteter, der er knyttet til det faglige miljø? Af redegørelse fremgår, at de studerende har primært adgang til opdateret faglig og forskningsbaseret viden gennem undervisnings- og studieaktiviteter på modulerne. Herud over har de studerende adgang til professions- og udviklingsviden gennem deres tilknytning til og beskæftigelse i praksis. De studerende har også adgang til faglige miljøer gennem videnproduktioner og aktiviteter, som uddannelsen afholder eller indgår i. Her nævnes udgivelser, offentliggørelse af resultater af undersøgelser og forskningsprojekter, men også events og netværksaktiviteter omkring aktuelle temaer, som studerende og ledere kan deltage i ex videnbrunch. De uddannelsesfaglige medarbejdere beskriver, at studerende har kontakt med forskningsbaseret viden gennem antologi, hvor studerende og deres arbejdspladser indgår som cases. Ved mødet bekræfter de studerende, at de gennem undervisningen bliver præsenteret for ny viden fra forsknings-, udviklings- samt praksisområder, idet mange uddannelsesfaglige medarbejdere bringer ny viden ind. Dog er der litteraturlister, der ikke er opdaterede, og det ville være relevant med opdateret pensum frem for links til nyeste litteratur og forskning i oplæg. En studerende udtrykker, at selvom ny viden kan være usikker viden vil det kunne give anledning til kritisk refleksion over kilder. De studerende oplever, at der er gentagelser af litteratur i flere moduler. De studerende har ikke kendskab til eller viden om, at de kan deltage i videnaktiviteter ud over undervisningen og giver udtryk for, at det kunne være relevant i forbindelse med udvikling af egen praksis. Flere studerende har set invitationer, men har ikke haft viden om, at det var relevant og en mulighed for dem. Studerende giver udtryk for, at det kunne være af værdi, hvis uddannelsen understøtter netværk for videndeling mellem studerende og dimittender. Afdelingschef og - leder giver ved mødet udtryk for, at der skal udvikles format og strategier for at få studerende til at deltage i videnaktiviteter. Den primære kilde til formidling af muligheder er gennem de uddannelsesfaglige medarbejdere, men der sker også udmelding fra studiesekretariatet og via hjemmeside. Tilbagemelding på videngrundlaget i studerendes evalueringer har stor betydning og bliver taget seriøst. Der er dog ikke alle aftager, der er interesseret i, at der bruges tid på videnaktiviteter ud over selve undervisningen. Ved det afsluttende møde beskriver afdelingsleder, at det er bevidst valg, at den samme litteratur indgår på flere moduler på baggrund af drøftelser i modul- og fagteams. Her er det en styrke, at de uddannelsesfaglige medarbejdere indgår på flere moduler. Litteraturlister gennemgås forud for hvert modul af afdelingsleder. 16

17 6.3 Kriterium 3: Mål for læringsudbytte Der er sammenhæng mellem uddannelsens indhold og målene for læringsudbytte. Uddybning: a) Uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser b) Der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte. Panelets vurdering og anbefalinger Uddannelsens mål for læringsudbytte fremgår af en national studieordning, hvor struktur, læringsmål og adgangsgrundlag er fastlagt. Panelet anbefaler, at deltagerforudsætninger styrkes gennem oplysning om mulighed for kurser i studieteknik. Dette kan evt. ske ved link direkte fra uddannelsens hjemmeside til metodekurset. Endvidere anbefales, at viden om studieteknik, opgaveskrivning og ex. UCL s fælles læringsressourcer som UC-Learning gøres let tilgængelig for studerende. Sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til mål for læringsudbytte a) Hvad er uddannelsens adgangsgrundlag? Af redegørelse fremgår, at adgangskravet til Diplomuddannelse i ledelse eller enkelte moduler er betinget af: Gennemført adgangsgivende uddannelsen mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller akademiuddannelse gennemført som reguleret forløb To års erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse jf. ovennævnte, kan optages ud fra konkret vurdering af de adgangsgivende forudsætninger eller på baggrund af individuel kompetencevurdering. a) Hvordan bygger uddannelsen videre på det faglige niveau, som de studerende har opnået gennem deres adgangsgivende uddannelse? Af redegørelsen fremgår, at adgangskravene til uddannelsen sikrer, at den studerende har de nødvendige forudsætninger for at kunne opnå mål for læringsudbyttet. De studerendes erfaringsbaggrund spænder bredt fra 2 år og op til 25 års praksiserfaring fra forskellige praksisområder. Uddannelsens indhold er orienteret mod praksis, idet praksiserfaringer inddrages i - og gøres til genstand for læring i undervisningen gennem løbende projektopgaver samt ved eksaminer. Uddannelsen er opbygget med obligatoriske og valgfrie moduler, der kan erhverves i vilkårlig rækkefølge, ligesom det er muligt at lade relevante moduler på op til i alt 10 ECTSpoint fra andre diplomuddannelser indgå som valgmoduler. Det indebærer, at ikke blot de studerendes adgangsgrundlag, men også deres erfaringer og forudsætninger som 17

18 diplomstuderende kan variere. Et modul kan således bestå af studerende, som er på deres 1. modul, mens andre kan være på det sidste modul inden afgangsmodulet. Udbuddet har beskrevet, at det udfordrer niveauet i undervisningen, og der derfor arbejdes med en vis grad af undervisningsdifferentiering på baggrund af studerendes forskellige vidensområder, studiekompetencer og praksiserfaringer. Udbuddet anbefaler en rækkefølge på gennemførsel af moduler med start på obligatoriske moduler efterfulgt af valgfrie moduler inden afgangsprojektet, men den følges ikke af alle studerende. Udbuddet tilbyder studerende et metodekursus som tilkøb til det første modul på uddannelsen. På kurset er der mulighed for at genopfriske opgaveskrivning, studieteknik, videnskabsteori samt undersøgelsesmetoder og informationsindsamling Lederne oplyser ved mødet, at det er et vilkår for undervisningens tilrettelæggelse, at studerende kommer med forskellige deltagerforudsætninger. Det er en fordel, at de studerende kan bidrage med viden fra andre moduler, men det skal understøttes af, at uddannelsesfaglige medarbejdere italesætter forskellighederne som en ressource. Et særligt forhold gør sig gældende, når studerende kun har fået bevilget et enkelt modul og derved ikke kan følge anbefalinger om en rækkefølge. Metodekursus er et åbent tilbud til alle studerende, som formidles på fælles hjemmeside samt via studieadministrationen. De uddannelsesfaglige medarbejdere fortæller, at det er blevet mere almindeligt, at studerende vælger individuelle rækkefølger på moduler, og der er stor spændvidde i de studerendes deltagerforudsætninger fra realkompetencevurdering til ph.d. niveau. I undervisningen vægter de at være tæt på de studerende og sikre, at mangfoldigheden på holdene bliver en ressource. Der tilbydes individuel vejledning, så studerende har mulighed for at opnå læringsmål. De uddannelsesfaglige medarbejdere ser det som en ulempe, at metodekurset er valgfrit, og de anbefaler det til studerende, der kunne profitere af at deltage. De studerende mener ikke, at rækkefølgen på modulerne har nogen betydning, selv om mange studerende i Odense følger den anbefalede rækkefølge. De understreger, at det har givet rigtig meget at møde medstuderende med meget forskellige forudsætninger og erfaringer. De studerende, der har deltaget i metodekursus har haft stort udbytte heraf, mens andre gerne ville have haft viden om muligheden. 6.4 Kriterium 4: Tilrettelæggelse og gennemførelse Tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse af uddannelsen understøtter opnåelsen af målene for læringsudbytte. Uddybning: a) Uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point. b) Undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret. 18

19 Panelets vurdering og anbefalinger Panelet vurderer, at uddannelsen er tilrettelagt, så studerende kan opnå mål for læringsudbytte og det faglige niveau understøtter uddannelsens sigte. Panelet anbefaler, at der skal være ca. 14 dage mellem undervisningsdage, så studerende kan nå at læse, lave øvelser og opgaver, og at arbejdsbelastning fremgår af alle modulbeskrivelser ekspliciteret i studieaktivitetsmodellen. Panelet anbefaler også, at der sker en forventningsafstemning med studerende om arbejdsbelastning, opgaveskrivning og andre forhold, der kan have betydning for om de studerende kan mål for læringsudbytte, samt at der indgår overvejelser om yderligere differentiering i tilrettelæggelse og indhold af moduler for at tilgodese alle studerendes forudsætninger. Endvidere anbefaler panelet, at der arbejdes med procesportfolio over undervisningsdagene i alle moduler, da det øger de studerendes læringsudbytte. Sluttelig anbefaler panelet, at de studerendes positive erfaringer med, at undervisningsdage starter med refleksioner over, hvad der er skete sidst og tydeliggørelse af formål og læringsmål er for den kommende dag for at stilladsere studerendes læreprocesser. Kvalitet i undervisningens gennemførelse a) Er uddannelseselementerne tilrettelagt, så undervisnings- og arbejdsformer understøtter, at de studerende kan nå uddannelsens læringsmål? Af redegørelsen fremgår, at modulerne er tilrettelagt med uddannelsesdage med i alt 24 lektioner samt studieaktiviteter som forberedelse, øvelser og refleksion. Uddannelsesdagene er tilrettelagt med oplæg, refleksionsøvelser, holddiskussioner, gruppedrøftelser, cases mv. med inddragelse af studerenderes problemstillinger fra egen praksis.. De studerende er inddelt i studiegrupper, hvor der mellem undervisningsdagene er mulighed for at arbejde med modulets centrale temaer, tilrettelæggelse af prøvehandlinger (aktionslæring) samt udarbejdelse af/forberedelse til modulernes afsluttende prøver. Litteratur udgør ca sider pr. modul. Den teoretiske undervisning er praksisnær og baseret bredt på ledelses- og organisationsteorier og modeller, redskaber, indsigter, som understøtter ledelsesopgaver. Ved mødet fremhæver afdelingsleder, at der i aftaler med samarbejdspartnere indgår aftaler om et organisatorisk set-up, så studerende kan afprøve og anvende deres viden fra uddannelsen i egen praksis. Indholdet i uddannelsen er tilrettelagt, så studerende kan bringe deres viden og erfaringer fra praksis ind i undervisningen og ligeledes afprøve viden fra uddannelsen i praksis. Dette princip er aftalt som en fælles pædagogisk linje for alle moduler, som de uddannelsesfaglige medarbejdere har frihed til at vælge metoder indenfor. De studerende informereres om tilrettelæggelsen af læreprocessen gennem beskrivelse af studieaktiviteter i uddannelsens studievejledninger og studieplaner. De uddannelsesfaglige medarbejdere fortæller ved mødet, at de koordinerer indhold og tilrettelæggelse på modulerne i modulteams, hvor også indgår drøftelser af studieaktiviteter 19

20 og anvendelse af læremidler, herunder digitale læremidler i forhold til læringsmål. Nye uddannelsesfaglige medarbejdere og eksterne undervisere indgår også i disse drøftelser. Endvidere er det i dette forum, at medarbejdere udveksler og deler undervisningsmaterialer. Ved mødet med studerende fremgår, at de gennem uddannelsen har været præsenteret for forskellige arbejds- og eksamensformer. De oplever, at opgaveskrivning og eksaminer giver en god bearbejdning af læringsudbyttet. Udbyttet af arbejdet med procesportfolio har været højt. De studerende fremhæver, at seminar med uddannelsesfaglige medarbejdere ved modulstart har været meget relevante og udbytterige. Studerende har generelt ikke indtryk af, at de uddannelsesfaglige medarbejdere koordinerer undervisningen, hvilket de ex begrunder med, at der er overlap mellem temaer og litteratur. En studerende fremhæver, at uddannelsen er en mulighed for at kunne reflektere over sin praksis og kunne ønske sig, at der var netværksgrupper for færdiguddannede. De uddannelsesfaglige medarbejdere har forskellige tilgange til tilrettelæggelse af undervisningen. I Vejle startes der direkte ud med nyt stof. I Odense er der ved modulstartafklaring af forventninger og forudsætninger samt ved hver undervisningsdag repetition af stof fra sidst inden der præsenteres nyt stof. Det skaber for nogle studerende en sammenhæng. En studerende har fortrudt, at hun ikke tog metodekurset, men havde ikke viden om, at det var en mulighed. De studerende efterlyser bedre indføring i opgaveskrivning allerede ved modulstart. For nogle studerende er arbejdsbelastningen en udfordring og det kan være svært at balancere arbejds- og studieopgaver, hvilket kan gøre det svært at opnå mål for læringsudbytte. De studerende har oplevelse af, at belastning og opgaveskrivning har haft betydning for, at nogle studerende har valgt at stoppe på uddannelsen. Faciliteter Det fremgår af redegørelsen, at studerende har adgang til internet og de digitale eksamenssystemer og læringsplatforme, som UCL betjener sig af, hvorfra der er adgang til undervisningsmaterialer før, under og efter de enkelte moduler. En ny læringsplatform understøtter i højere grad adgang fra mobil og tablets. Det fremgår også, at studerende har afgang til UCL s biblioteksfunktion; dels via hjemmeside, men også fysisk på Campus Vejle og Campus Odense. Undervisningslokaler og gruppefaciliteter på udbudsstederne kan bookes til studiegruppearbejde i og udenfor uddannelsesdagene. De studerende fortæller ved mødet, at de gennem uddannelsen har været præsenteret for forskellige typer af e-læring - herunder webinar, ligesom de har været præsenteret for forskellige afleveringsformer af eksamensopgaver. Dog har de ex ved aflevering af videooptagelser manglet support til den rent tekniske del for at kunne leve op til kravet. Ellers er de studerendes oplevelse generelt, at der er god service til at få klaret praktiske problemstillinger. b) Har det faglige indhold en hensigtsmæssig bredde, dybde og relevans i forhold til uddannelsens sigte? Uddannelsen har fremlagt dokumentation for kvaliteten i undervisningens tilrettelæggelse på tre moduler: Case 1:Lederkommunikation (obligatorisk modul på 5 ECTS-point) Case 2:Ledelse og coaching (valgmodul på 5 ECTS-point) 20

21 Case 3: Afgangsprojekt (obligatorisk afsluttende modul på 15 ECTS-point). Dokumentationen er fyldestgørende og dækkende for alle udbudssteder ligesom evalueringspraksis er dokumenteret. De uddannelsesfaglige medarbejdere oplyser ved mødet, at studieaktiviteterne ikke er synliggjort i de fremlagte cases. Det er eksplicit beskrevet i dokumenter for andre moduler, hvor det fremgår, hvordan studieaktiviteter og læringsformer understøtter læring i modulet. Det er planen, at det skal fremgå af alle modulbeskrivelser. Undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret a) Hvordan er undervisningen på uddannelsen pædagogisk kvalificeret, og hvad er uddannelsens praksis for løbende pædagogisk opkvalificering af de uddannelsesfaglige medarbejdere? Af redegørelsen fremgår, at de uddannelsesfaglige medarbejdere er pædagogisk kvalificerede som lektorer eller igangværende med deltagelse i UCL s adjunktprogram og/eller har kompetencer fra konsulentfunktioner. To medarbejdere indgår i netværk for formænd for lektorbedømmelse, hvor der indgår kollegial sparring omkring lektorbedømmelser. Medarbejderne indgår desuden i udviklingsprojekter om ex. at fremme udviklingen af de innovative og entreprenørielle kompetencer hos studerende gennem innovative og entreprenørielle blikke på undervisning og prøver samt at udvikle en evalueringsmetode som kan afdække, hvorvidt der sker en transformation af uddannelsen til praksis med fokus på både de fagfaglige og de innovative og entreprenørielle kompetencer. Endvidere har en uddannelsesfaglig medarbejder deltaget i UCL s didaktiske udviklingsprogram MOVE om udvikling af didaktiske kompetencer for lektorer og om udvikling af et tværgående koncept for kompetenceudvikling. Ved mødet supplerer afdelingsleder med, at der finder mange didaktiske drøftelser sted på ledermøder og i teammøder mellem de uddannelsesfaglige medarbejdere, når moduler planlægges og koordineres. De studerende giver udtryk for, at der er bred variation af studieaktiviteter vekslende mellem litteratur, gruppearbejde med erfaringsudveksling, afprøvning af metoder i egen praksis ligesom de oplever, at de uddannelsesfaglige medarbejdere er gode til at koble deres undervisning på de studerendes problemstillinger fra praksis. De studerende oplever, at afprøvning i egen praksis giver det største læringsudbytte. De studerende oplever, at det er uhensigtsmæssigt, hvis der er for kort tid mellem de enkelte undervisningsdage. Nogle gange er pensum og dermed arbejdsbelastningen mellem undervisningsdagene stor i forhold til den tid, der er til rådighed. De studerende beskrev ved mødet forskelle på undervisningspraksis i Odense og Vejle, hvor model med opsamling med pointer fra sidste undervisningsgang ved opstart på ny undervisningsdag var udbytterigt. Ved mødet fortæller afdelingsleder, at der ikke længere er delt ledelse mellem de to lokationer, så praksis er nu den samme. 6.5 Kriterium 5: Intern kvalitetssikring og -udvikling Kvalitetssikringen af uddannelsen er i overensstemmelse med de europæiske standarder og retningslinjer for de videregående uddannelsesinstitutioners interne kvalitetssikring af uddannelser og er velfungerende i praksis. 21