FYNS Årsrapport 2012

Transkript

1 FYNS Årsrapport 2012

2 1 Indledning På Fyns Politis vegne fremlægger jeg hermed embedets årsrapport 2012 til underretning og til brug for en konstruktiv dialog om vores arbejde. Fyns Politi har i sit daglige arbejde gjort sit bedste for at løse vore mangeartede opgaver til samfundets og borgernes tilfredshed. Det er min opfattelse, at det er lykkedes generelt, men vi ved godt, at der altid kan være konkrete begivenheder, hvor den enkelte borger ikke altid er tilfreds med de prioriteringer, vi nødvendigvis må lægge ind over opgaveløsningen. Ud over den bredspektrede indsats har vi arbejdet målrettet med særlig fokus på indsatsen mod indbrud, rocker- og bander, gaderøverier og vold. Vi har også haft særlig fokus på kriminalitet i de særligt udsatte boligområder. Indsatsen mod indbrud og mod rocker og bander er til dels foregået i den særlige Task Force Vest, som er etableret af politikredsene i Jylland og på Fyn. Et samarbejde, der både er godt og effektivt. Som de foregående år, har vi også i 2012 arbejdet med effektivisering og modernisering af vores virksomhed - anklagemyndighed såvel som politi. Det er en proces, der fortsætter. Udvikling og dermed forandringer hører aldrig op. Politikredsens økonomi og ressourcestyring er meget tilfredsstillende og opnået gennem såvel en god og tæt styring som gennem den ressourcebevidsthed, som præger hele organisationen. Alle medarbejdere ved Fyns Politi har i årets løb ydet en stor og god indsats. Det kan jeg som øverste chef kun være meget glad for. Jeg er ligeledes glad for, at vi også i 2012 har haft et godt og nyttigt samarbejde med de offentlige samarbejdspartnere, som vi løser opgaver til fælles med. Poul Bjørnholdt Løhde Politidirektør

3 1 Indledning Beretning Opgaver og organisation Strategisk målsætning Politiets og anklagemyndighedens strategi National strategiplan for politiets operative indsats i Planlægning Faglige resultater Rocker- og bandekriminalitet Indbrud i privat beboelse SUB-områderne Responstid Servicelevel Færdselsindsatsen Konfliktråd Økonomiafdeling Økonomiske resultater Kommunikationsafdeling Kommunikation i udvikling Fokus på intern kommunikation Ekstern kommunikation Ledelsessekretariat HR-afdeling Lederevaluering Kompetenceudvikling, MUS/LUS HR Centralisering Facility Management og virksomhedsoverdragelse Sygefravær Det kriminalitetsforebyggende arbejde Kredsråd og lokalråd m.v Samarbejdsudvalg Anklagemyndighed Overordnet formål og virke Legalitets- og kvalitetskontrol Strategi Driften Udviklingen Sagerne Tusindårsskoven Streetrace kostede fængsel og kørekort Nye bevismidler

4 9.6.4 OUH-sagen Målrapportering - direktørkontrakt Forventningerne til Bilag

5 2 Beretning 2.1 Opgaver og organisation Fyns Politi, der består af politi- og anklagemyndighed, skal i henhold til lov om politiets virksomhed 1 og retsplejelovens 96 virke for tryghed, sikkerhed og orden i samfundet og fremme dette formål gennem forebyggelse, hjælpende og håndhævende virksomhed og desuden i tæt forbindelse forfølge forbrydelser effektivt og objektivt. Anklagemyndigheden skal desuden udøve tiltalekompetencen. Politiet skal herudover forebygge og afværge strafbare forhold, fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed. Politiet skal endvidere yde borgerne bistand i faresituationer, udføre kontrol og tilsynsopgaver efter gældende ret, yde andre myndigheder bistand efter gældende regler og udføre andre opgaver, der følger af gældende ret eller i øvrigt har en naturlig tilknytning til politiets virksomhed. Den overordnede organisering af Fyns Politi kan pr. 1. januar 2013 illustreres således: 4

6 2.2 Strategisk målsætning Politiets og anklagemyndighedens strategi Rigspolitiet, Rigsadvokaten og politikredsene har i 2010 gennemført en fælles proces for at fastlægge den overordnede strategi for politiet og anklagemyndigheden for , der bl.a. er udmøntet i følgende mission og vision for politiets og anklagemyndighedens arbejde: Mission Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sammen med politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyldige. Vision I samarbejde med det øvrige samfund sikrer politi og anklagemyndigheden, at Danmark er et trygt og sikkert land. I midten af januar 2011 begyndte implementeringen af den nye nationale strategi for Politi og anklagemyndighed. Politiet og anklagemyndigheden har med den ny strategi fået en fælles ramme at arbejde ud fra de kommende fire år. Fokusområderne i overskriftsform er: Særligt prioriterede indsatsområder Ledelse og styring Partnerskaber og samarbejde Kultur Strategisk innovation Kompetenceudvikling og tilførsel af nye kompetencer 2.3 National strategiplan for politiets operative indsats i 2012 Med baggrund i en ny flerårsaftale for og Politiets og Anklagemyndighedens overordnede strategi for , er det besluttet, at den operative indsats i 2012 skal have fokus på at bekæmpe og forebygge den kriminalitet, som skaber utryghed og usikkerhed i samfundet. Politiet skal fastholde den gode udvikling i borgerbetjeningen, bekæmpelsen af rocker- og bandekriminaliteten og anden organiseret kriminalitet. Det er ambitionen, at politiet skal opretholde og udbygge den tillid, som befolkningen i årtier har haft til politiet. Politiet skal i 2012 fastholde og forbedre resultaterne på en række områder, navnlig på disse operative fokusområder: Indsats mod rockere og bander og deres kriminalitet Indsats mod indbrud i privat beboelse, hæleri, hjemmerøveri og udenlandske tilrejsende kriminelle, der begår sådan kriminalitet, og Indsats mod utryghed og kriminalitet i de særligt udsatte boligområder, som er mest belastet af kriminalitet De ovennævnte fokusområder er fælles for samtlige politikredse i Der er endvidere fastlagt nationale fælles målepunkter i forhold til færdselsindsatsen over for tunge køretøjer samt vedrørende gennemførelsen af konfliktråd. De nationale målepunkter har dannet udgangspunkt for fastsættelsen af de operative mål i politidirektørens resultatlønskontrakt for

7 2.4 Planlægning På baggrund af den Nationale Strategiplan for politiets operative indsats, Resultatkontrakt for Fyns Politi og politikredsens bevilling er der også i 2012 udarbejdet en Strategisk Handlingsplan for Fyns Politi. Handlingsplanen indeholder en grundig beskrivelse af de mål, som gælder for Fyns Politi i Faglige resultater Fyns Politi har også i 2012 opfyldt en stor del af de mål, som er opstillet i politidirektørens resultatkontrakt og de lokalt fastsatte mål. 2.6 Rocker- og bandekriminalitet Den første halvdel af 2012 var i rocker- bandemiljøet kendetegnet ved få synlige konflikter. Senere på året var blandt andet løsladelsen af toneangivende personer fra miljøet medvirkende til en optrapning af uroen, og der skete flere sammenstød i det offentlige rum. Gnidninger mellem grupperne kulminerede den 21. august i Vollsmose, hvor der under Eid-festen blev afgivet flere skud. Senere samme aften oplevede man et hidtil uset fænomen, da op mod 60 mennesker trængte ind på skadestuen på Odense Universitetshospital. Med henblik på at genskabe stabilitet i miljøet, iværksatte Fyns Politi målrettede efterforskninger og en markant offensiv operativ indsats, der lagde et massivt pres på grupperne og resulterede bl.a. i varetægtsfængsling af flere toneangivende rocker- bandemedlemmer for handel med amfetamin. Indsatsen omfattede desuden et tæt samarbejde med Skat efter Al Capone metoden, hvor forholdet mellem banderelaterede personers indkomst og forbrug følges tæt, bl.a. set i forhold til ejendomme, socialbedrageri, køretøjer m.v. Efter intens efterforskning blev to Bandidos rockere ved retten i Odense idømt henholdsvis 12 og 8 års fængsel, for i fællesskab at have begået hele 7 bankrøverier. Bevisførelsen omfattede bl.a. antropologiske undersøgelser, hvor man sammenlignede bankens overvågningsfilm med de mistænktes bevægelsesmønstre. Efterforskningen i drabssagen på restaurant Havhesten, der knytter sig til opgør i bandemiljøet, blev efter statsadvokatens afgørelse indstillet. Et bandemedlem sad længere tid varetægtsfængslet i sagen, men blev ved statsadvokatens afgørelse løsladt. Efterforskningen blev vanskeliggjort af en mur af tavshed, som afdelingen for personfarlig kriminalitet mødte i bandemiljøet. Sagen vil blive genoptaget såfremt politiet får nye oplysninger i sagen. 2.7 Indbrud i privat beboelse Indsatsen mod indbrud i privat beboelse blev igen i 2012 et højt prioriteret mål for Fyns Politi. Ovenpå de to foregående år, hvor der på Fyn var leveret en indsats, som havde bevirket en nedgang i antallet af indbrud på Fyn på mere end 25%, var der i forhold til det strategiske mål om at nedbringe antallet af indbrud med 2% i forhold til gennemsnittet for årene , sat en stor udfordring. 6

8 Indbrudsgruppernes massive indsats på området blev fastholdt, og der blev i samarbejde med OPA løbende udarbejdet analyser, der sikrede en optimal indsats. Analyserne sikrede også, at der i beredskabet løbende over året kunne anholdes gerningsmænd på fersk gerning eller friske spor. Samlet blev der i 2012 begået 3856 indbrud i beboelse på Fyn. Det strategiske mål var at komme under 3818 indbrud i beboelse, så det var så tæt på målopfyldelse, som det næsten er muligt, uden dog helt at nå det fastsatte mål. Særligt udslagsgivende for resultatet blev det, at Fyn i efteråret oplevede en sand indbrudsbølge i de små landsbyer rundt om på øen. Det er Fyns Politis klare opfattelse, at Fyn i en kort periode havde besøg af en organiseret gruppe kriminelle muligt fra Østeuropa -, der med en særlig modus og ved udøvelsen af en massiv indbrudskriminalitet vendte den positive udvikling på indbrudsområdet. Set i national sammenhæng var det dog stadig et rigtig godt resultat, der blev nået på Fyn i Også i forhold til at ramme hælerne, blev der i 2012 ydet en massiv indsats, og mange blev sigtet for deres hæleri. 2.8 SUB-områderne Fyns Politi skulle i 2012 som en højt prioriteret indsats gennemføre en tryghedsskabende indsats i Særligt Udsatte Boligområder. I forhold til en særlig politimæssig indsats var det alene Vollsmose, der på Fyn blev udpeget som Særligt Udsat Boligområde. Indsatsen i Vollsmose blev en fortsættelse af det mangeårige arbejde, hvor Fyns Politi i tæt samarbejde med Odense Kommune, boligforeninger og andre relevante samarbejdspartnere har bekæmpet kriminalitet og uroskabende adfærd i området. Der blev sat følgende operative målsætninger for arbejdet i Vollsmose i 2012: Antallet af straffelovsanmeldelser pr indbyggere i det særligt udsatte boligområde, som kredsen har udpeget, er nedbragt, således at det er på niveau med eller under det gennemsnitlige niveau i perioden for hele landet. Antallet af sigtelser i forhold til antallet af anmeldelser vedrørende straffeloven i de Vollsmose er steget i forhold til det gennemsnitlige niveau for Tiltale er rejst inden for 2 måneder fra sigtelsestidspunktet i mindst 65 procent af sagerne vedrørende overtrædelse af straffeloven i de udpegede særligt udsatte boligområder. Antallet af patruljetimer på cykel i Vollsmose udgør mindst 5400 timer. Antallet af anmeldelser om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer i Vollsmose er steget med mindst 10 procent i forhold til det gennemsnitlige niveau for Antallet af anmeldelser om overtrædelser af Ordensbekendtgørelsen i Vollsmose er steget med mindst 75 % i forhold til gennemsnittet for årene Antallet af anmeldelser om indbrud i beboelse er faldet med mindst 10 procent i forhold til det gennemsnitlige niveau for Særligt det nye tiltag omkring cykelindsats i området var der sat store forventninger til, og indsatsen har på alle måder levet op til disse forventninger. Cyklerne har betydet, at Fyns Politi mere fleksibelt og i øjenhøjde med borgerne kommer hurtigt rundt også i de grønne områder i Vollsmose. Cyklerne har endvidere gjort det muligt, at Fyns Politi på en god og synlig måde kan patruljere i Odense centrum, når de urolige elementer fra Vollsmose rykker derind. Indsatserne er for langt de flestes vedkommende gennemført med succes. Der har i 2012 kun i meget begrænset omfang været større uroligheder i Vollsmose. I forbindelse med Eid festen opstod der i forbindelse med konfrontationer mellem bandegrupperinger uroligheder i Vollsmose. Netop ved denne lejlighed, hvor der kortvarigt var optræk til alvorlige konfrontationer mellem politi og uromagerne i Vollsmose, viste den langvarige indsats ved nærpolitiet i Vollsmose sin værdi, idet betjentene fra nærstationen trods den spændte situation var i stand til at fortsætte deres arbejde i området. 7

9 Et overordnet mål for indsatsen i Vollsmose i 2012 var at skabe større tryghed for befolkningen i Vollsmose. En dialog med boligforeningerne i området viste, at et af boligforeningernes højeste ønsker var, at Fyns Politi greb ind overfor de knallerter, der ulovligt kørte på fortov og gangstier rundt i området. Da det også af kriminologer er påvist, at det er en af de ting, der skaber størst utryghed hos borgerne, blev der i 2012 gennemført en lang række færdselsmæssige indsatser i området mod netop dette fænomen. Der blev også sat markant ind overfor hurtig og hasarderet kørsel på vejene omkring Vollsmose, hvilket alt sammen har ført til en forbedret situation på dette område. Det lykkedes ikke at nå det fastsatte mål i forhold til bekæmpelse af indbrud i området. Desværre blev nogle udenlandske studenter ramt af indbrud i deres rækkehuse i Vollsmose. Da der i flere tilfælde boede 4 studerende i ét rækkehus betød det også en voldsom belastning af statistikken, når indbrud i ét rækkehus udmøntede 4 anmeldelser om indbrud. Det lykkedes dog at pågribe gerningsmænd til disse indbrud. Pågribelsen skete bl.a. også, fordi et vidne turde stå frem og udpege gerningsmændene. Det er vigtigt, at vidner tør stå frem, når der sker lovovertrædelser i Vollsmose, og det skal den fortsatte politiindsats være med til at sikre. Selv om det ikke i 2012 lykkedes at nå det fastsatte mål i forhold til at begrænse antallet af indbrud i beboelse i området, ændrer det ikke på en samlet succes i forhold til det overordnede mål at det generelt i 2012 er lykkes at sikre ro, orden og større tryghed i Vollsmose. 2.9 Responstid Vagtcentralen har også i 2012 været krumtappen i forhold til løsningen af de mange eksekutive opgaver i politikredsen i et samarbejde med Beredskabet, Lokalpolitiet og Specialefterforskning. Der har i den forbindelse været ydet en flot indsats, der samlet set har bidraget til de mange mål, som politikredsen har opfyldt. I vagtcentralen er der til stadighed stor fokus på, at sikre borgerne de kortest mulige responstider. Den gennemsnitlige responstid for Fyns politi var i minutter og 30 sekunder, hvilket er 7 sekunder højere end i Servicelevel I Servicecentret er der gennem hele 2012 arbejdet målrettet på at opnå den bedst mulige sags- og datakvalitet, hurtige sagsbehandlingstider, samt venlig, hurtig og effektiv telefonbetjeningen. Det centralt fastsatte målkrav om, at mindst 95% af opkald til servicecenter og vagtcentral skal være besvaret indenfor 2 minutter er overholdt Færdselsindsatsen På færdselsområdet forelå der et centralt krav om kontrol af 960 tunge kørekøretøjer ( lastbiler, busser m.v. ), især med fokus på overtrædelse af køre-hviletidsbestemmelserne. Der er tale om et specialistområde, der stiller store krav til medarbejdernes kompetencer, og et område, hvor kreativiteten er stor blandt både danske og udenlandske chauffører. Politikredsen kom i mål med næsten kontrollerede køretøjer. Den 6. december 2012 gennemførte Fyns Politi i samarbejde med en lang række specialister en såkaldt Totalkontrol af alle former for køretøjer. Udover personale fra andre politiafdelinger og kredse deltog blandt andre med Skat, Bilinspektionen, Fødevarestyrelsen, Arbejdstilsynet, Udlændingestyrelsen, Vejdirektoratet og de fynske kommuner. Totalkontrollen var den første og største af sin art hidtil i Danmark. Resultatmæssigt forløb kontrollen med et minimum af gener for trafikken og med gode resultater for de deltagende myndigheder. 8

10 I 2012 blev der produceret sager indenfor Trafikfarlige forseelser og sager på ATKområdet ( Automatisk Trafik-kontrol ). Positivt var det, at antallet af alvorlige færdselsuheld på Fyn blev fastholdt på et historisk lavt niveau med 11 dræbte og 181 alvorligt tilskadekomne. I 2012 var der stor fokus på konstruktivt ændrede knallerter og den utryghed, som kørsel på knallerterne udgør. I løbet af 2012 sigtede Fyns Politi 740 førere af konstruktivt ændrede knallerter, og det er opfattelsen, at det har haft en meget positiv effekt Konfliktråd Indsatsen vedrørende konfliktråd er forankret i en strategi hos linjechefen for Lokalpolitiet. Indsatsen har siden opstarten i 2010 haft en positiv udvikling, så der i 2012 er afviklet i alt 59 konfliktråd. Konfliktrådsordningen opfattes som en succes og fortsætter uforandret i Økonomiafdeling 3.1 Økonomiske resultater Kredsen har i 2012 realiseret et samlet overskud på ca. 5,5 mio. kr. i forhold til bevillingen. Resultatet betragtes som tilfredsstillende i lyset af aktiviteterne i 2012 og med de relativt omfattende effektiviseringstiltag in mente. Effektiviseringstiltagene implementeres gradvist over en årrække og der er primært tale om en tilpasning af politistyrken, hvilket skal ske ved naturlig afgang eller flytninger mellem kredse, hvorfor der vil være forskel mellem bevilling og resultat over en årrække for at sikre denne tilpasning på det længere sigt. Kredsens decentrale økonomi består af tre bevillinger: en lønbevilling der omfatter lønninger og alle refusioner på kredsens medarbejdere, en driftsbevilling der omfatter driftsomkostninger, afskrivninger og renter vedr. kredsens almindelige virksomhed en huslejebevilling, der omfatter husleje, skatter og afgifter vedr. kredsens bygningsmasse. Fra 2012 er også den del af økonomien placeret decentralt i kredsen. Overskydende midler fra lønninger og refusioner kan anvendes til drift, mens overskud på driften ej må anvendes til løn. Kredsen kan overføre over-/underskud mellem årene, dog under iagttagelse af statens generelle regler, der ikke muliggør et underskud i tre på hinanden følgende år. 9

11 Hovedtal for kredsens økonomi 2011 og 2012 Bevillingsområde Løn og refusioner Driftsbevilling Huslejebevilling Samlet decentral økonomi Årets resultat Akkumuleret opsparing ultimo Regnskab 2012 Bevilling 2012 Regnskab 2011 Bevilling Af overskuddet på 5,5 mio. kr. skyldes de 1,4 mio. kr. bevillingsreguleringer ultimo året. Driften i 2012 har været præget af implementeringen af Politiets effektiviseringsprogram, som vil fortsætte flere år fremover. Vi er igen i 2012 endt over bevillingen til drift, men ud fra kredsens samlede budgetlægning er resultatet tilfredsstillende og udtryk for en god og tæt styring af kredsens økonomi. Det ændrer dog ikke på at vi har flere store udfordringer på området, som der arbejdes på at imødekomme. Generelt vil kredsen således fortsat udvise økonomisk ansvarlighed i årene fremover. 4 Kommunikationsafdeling 4.1 Kommunikation i udvikling Fyns Politi fik i løbet af 2012 for alvor etableret en selvstændig kommunikationsafdeling, der er med til at sikre og understøtte en professionel kommunikation både internt og eksternt. Afdelingens opgaver er blandt andre at drive kommunikationsplatforme til intern kommunikation, rådgive ledelse og ledere i kommunikationsspørgsmål og sikre en professionel mediehåndtering og servicering af pressen. Kommunikationsafdelingen er en integreret del af staben i Fyns Politi. I 2012 vedtog Øverste Ledelse en kanalstrategi for Fyns Politi. Målet med strategien er at sikre en målrettet og professionel kommunikation. Kanalstrategien har struktureret og begrænset antallet af kommunikationskanaler og gjort det mere tydeligt, hvem der kommunikerer med hvem gennem hvilke kanaler og om hvad. 4.2 Fokus på intern kommunikation Den vedtagne kanalstrategi har medført en række konkrete ændringer og nyskabelser, der understøtter den interne kommunikation. Det drejer sig blandt andet om: Internt nyhedsbrev Fyns Politi udgiver et internt nyhedsbrev til alle medarbejdere, der i en kort og overskuelig form informerer om væsentlige tiltag og beslutninger i organisationen. Nyhedsbrevet rummer typisk 3-6 korte nyheder, der meget ofte er forsynede med links til uddybning på intranet, HR Portalen og/eller internet. Nyhedsbrevet udkommer efter behov typisk 3-5 gange om måneden. 10

12 Medarbejderbladet KollegaNyt Fyns Politi er en stor virksomhed med medarbejdere spredt ud over hele det fynske område. Mange arbejder desuden i skiftehold og møder derfor sjældent hinanden. For at skabe en større samhørighed på tværs mellem de omkring 800 ansatte og de mange forskellige faggrupper udgiver kommunikationsafdelingen det interne medarbejderblad, KollegaNyt. Bladet udkommer ca. 10 gange årligt. Det er med til at give medarbejderne ny viden og bredere indsigt i deres arbejdsplads. Indholdet kan både være af faglig karakter, men også reportager fra afdelingerne eller fra for eksempel idrætsbegivenheder finder vej til spalterne. Flere medarbejdere har allerede bidraget aktivt til bladet, og det er et mål at endnu flere vil gøre det fremover. 4.3 Ekstern kommunikation Samarbejde med pressen Fyns Politi har en decentral pressestrategi, som betyder, at den ansvarlige leder i en given sag som oftest er den, der har kontakten til pressen. Men med etableringen af kommunikationsafdelingen har den eksterne kommunikation fået en synlig og anerkendt platform i forhold til såvel pressehenvendelser som mediehåndtering. Afdelingen modtager hver eneste dag henvendelser fra pressen, der spørger om alt fra baggrundsinformation til seneste nyt om aktuelle sager. Kommunikationsafdelingen hjælper med at afklare de mange henvendelser og henvise dem til den relevante pressetalsperson. Professionaliseringen af kommunikationen i Fyns Politi har således været med til at understøtte og styrke det helt nødvendige samarbejdet med medierne både regionalt og på landsplan. Hjemmeside i fremgang Fyns Politis hjemmeside oplevede i 2012 en markant fremgang i antallet af besøgende. I alt borgere besøgte hjemmesiden. Det er over flere besøgende eller en stigning på 25 procent i forhold til 2011, hvor besøgte Fyns Politis hjemmeside. Et af de mest populære steder på hjemmesiden er døgnrapporten : I 2012 havde døgnrapporten besøgende. I 2011 havde døgnrapporten besøgende. Det er tydeligt, at når Fyns Politi arbejder med sager, der optager borgerne og har stor mediebevågenhed, så afspejles det i stigende trafik på hjemmesiden. I 2012 blev det meget tydeligt i forbindelse med, at to små piger i henholdsvis den 26. oktober og 14. november blev udsat for seksuelle overgreb. Hjemmesiden havde fra slutningen af oktober og en måned frem godt besøgende. Gennemsnittet for de øvrige måneder lå på knap besøg. Kontaktinformationer er også efterspurgte var inde og hente kontaktinformationer i 2012 en stigning på omkring besøg. Endelig er det også værd at nævne Fyns Politi hittegodsauktion, der via hjemmesiden oplyser tidspunkter for kommende auktioner borgere hentede den information næsten flere end året før. 5 Ledelsessekretariat Ledelsessekretariatet behandler juridiske spørgsmål, som ikke er omfattet af strafferetsplejen. Som eksempler på opgaver, der løses i ledelsessekretariatet skal nævnes: 11 Dispositionsklagesager, notitsadfærdsklager og kommunikationsled til Den Uafhængige Politiklagemyndighed Disciplinærsager/personalesager og erstatningssager uden for strafferetsplejen Afgørelser efter politiloven, om lukning af hashklubber, meddelelse af fodboldkarantæner, aflivning af ulovlige hunde, indførelse af visitationszoner og meddelelse af zoneforbud

13 Juridiske spørgsmål på tilladelsesområdet, herunder bevillinger, våbentilladelser, pas uden samtykke, vandelsgodkendelser, tilladelser til tv-overvågning mv. Sekretariatsopgaver for kredsrådet og styregruppe for Offerrådgivningen Udarbejdelse af reglementer og vejledninger Udarbejdelse og koordinering af bidrag til besvarelse af Folketingsspørgsmål. Herudover varetager ledelsessekretariatet sekretariatsopgaver for øverste ledelse, herunder mødeplanlægning og afvikling. Ledelsessekretariatet løser opgaver i relation til indfordringen, herunder regres i sager, om offererstatning, fastsættelse af forvandlingsstaf i sager om tvangsbøder mv. Endelig forestår ledelsessekretariatet planlægningen og afviklingen af kørelærerprøverne i Prøvekommission Vest, hvor sekretariatschefen er formand. 6 HR-afdeling 6.1 Lederevaluering Fyns Politi opnåede et tilfredsstillende resultat med hensyn til besvarelsesprocent. Vi har modtaget kredsens samlede resultat, som vi i HR har bearbejdet og analyseret. Fyns Politi ligger meget tæt på landsgennemsnittet. Vi har samlet mange udsagn i 4 overordnede temaer: Samarbejde Interesse for medarbejderne Udvikling og innovation samt Mål og resultatstyring. Fælles for valget af disse 4 temaer er, at mange besvarelser enten er entydige eller det modsatte, altså at der umiddelbart er en modsætning eller i hvert fald en undren over udsagnene. HR har præsenteret disse 4 temaer for ØL som har godkendt dem, og på et ledermøde i marts 2013 blev temaerne præsenteret for den samlede ledergruppe. Herefter skal en repræsentativ ledergruppe arbejde videre med de 4 temaer, så HR kan udarbejde forslag til udviklingstiltag. Men nu er vi allerede langt inde i Kompetenceudvikling, MUS/LUS Som optakt til MUS/LUS i foråret 2013 blev der i 2012 implementeret en ny kompetenceudviklingsstrategi. Der er arbejdet meget med en lokal udmøntning af strategien, som kort beskrevet tilrettelægger kompetenceudvikling i 3 faser. Før, under og efter. Altså en grundig afdækning af behov i forhold til kredsens mål og strategi. Den rette måde at kompetenceudvikle på i forhold til målet, og en effektfuld opfølgning på at kompetencerne bliver anvendt bedst muligt. Dette skal fremadrettet tænkes ind i MUS/LUS og medvirke til en effektiv drift. 6.3 HR Centralisering Hen over 2012 blev en række HR-administrative opgaver overført til Koncern HR. Det skete i 4 bølger, hvoraf bølge 3 den 1. oktober uden sammenligning var den største. Det tager tid at få ændrede procedurer implementeret og nye snitflader skal findes. Ved udgangen af 2012 var det svært at mærke effekten af centraliseringen i form af mindre administrativt arbejde i HR afdelingen. Vi har dog fortsat en tro på, at når de nye procedurer er indarbejdet både i kredsen og i Koncern HR, at vi vil høste en gevinst. En vigtig del af dette projekt er HR-portalen, som fremadrettet skal være det sted hvor medarbejdere og ledere selvbetjener sig i forhold til generelle HR-ydelser. Denne imple- 12

14 mentering tager også lang tid. Dels at få disse HR processer lagt på HR-portalen, og dels at få skabt en rutine, hvor medarbejdere og ledere betjener sig selv frem for at kontakte HR-afdelingen. 6.4 Facility Management og virksomhedsoverdragelse I 2012 blev hele FM området overdraget til Coor. En stor opgave ikke mindst for vores egen logistikafdeling og lederen der. Overdragelsen af disse medarbejder til en privat virksomhed involverede naturligvis også HR på mange områder. Samlet set har det været en god og ordentlig proces, selv om den er svær for de medarbejder som det drejer sig om. 6.5 Sygefravær Følgende kriterier gælder iflg. Politiets ResultatEvalueringsSystem (PRES) for beregningen af sygefraværet: Sygefravær opdeles i korttidssygefravær (perioder til og med 30 dage) og langtidssygefravær (perioder på over 30 dage). Sygefravær på lørdage og søn- og helligdage indgår ikke. Gennemsnittet pr. år beregnes på baggrund af samtlige ansatte Målet er, at korttidssygefraværet ikke overstiger gennemsnitlig 8 dage pr. medarbejder pr. år Målet er, at langtidssygefraværet ikke overstiger gennemsnitlig 5 dage pr. medarbejder pr. år. Af nedenstående tabel ses udviklingen i sygefraværet de seneste 5 år: Sygefravær Kort sygefravær - gennemsnit pr. medarbejder 5,9 6,0 6,1 6,2 6,7 Lang sygefravær - gennemsnit pr. medarbejder 3,5 3,9 3,8 4,9 4,5 Både kort- og langtidssygefraværet har stabiliseret sig de seneste år og ligger samtidig pænt indenfor målet. 7 Det kriminalitetsforebyggende arbejde Den proaktive præventive indsats varetages i Fyns Politi af forebyggelsessektionerne på lokalpolitistationerne og assisteres af det Kriminalpræventive Sekretariat ad hoc. Forebyggelsessektionerne sikrer herved en lokal forankring i indsatsen, som i hovedtræk består af følgende: 13 Generel, målrettet og individorienteret indsats Kriminalpræventiv indsats i skolerne efter bearbejdning af temaer og valg af personale til fremlæggelse (entreprenør-modellen) Færdselspræventiv indsats efter valg af indsatsområde fra udbuddet ved Sikker Trafik. Det er således sektionen der udbyder temaer hvert år, med vurdering om hvor man får bedst og mest færdselsforebyggelse for ressourcerne SSP og SSP+ samarbejde - herunder også individorienterede indsatser, efter forudgående tematisering af dagsordener således at interessenter møder forberedte op. Fokusområder der er vedtaget strategisk drøftes indgående, blandt andet med vægt på den tidlige indsats Problemorienterede indsatser mhp. blivende løsninger på lokale problemstillinger i relation til kriminalitetstruede børn og unge Teknisk rådgivning for øget sikkerhed på virksomheder og i private boliger, herunder honorering af foredrag som beskrevet i indbrudspakken. Hertil er koblet anvisninger og gennemgang af ny lovgivning på videoovervågning

15 Gennemførelse af erhvervspraktik 2 gange årligt på lokalpolitistationerne Deltagende i boligsocialt netværk med deltagelse af kommune, og boligorganisationernes ejendomsfunktionærer Deltagende i gadeplansmiljøer og systematisk arbejde med socialt udsatte persongruppe Lokal forankring af netværk til forebyggelse af radikalisering og håndtering af oplysninger vedr. hatecrime Deltagelse i relevante arbejdsfora og projektgrupper Det Kriminalpræventive Sekretariat har i hovedtræk følgende opgaver: Forestå vidensbaseret forskning og overvåge kriminalitetsudviklingen i politikredsen Udvikle og sikre elektroniske link til kriminalpræventive fokusområder på Fyns Politis hjemmeside Varetage tværgående funktioner og støtte til lokalpolitiets forebyggelsesopgaver Sikre opdaterede lektionsplaner med politiets undervisningstilbud til skoler og andre uddannelsesinstitutioner Repræsentere Fyns Politi i regionale og nationale mødefora som eks. Det Nationale Forebyggelsesnetværk, Det Kriminalpræventive Råd og SSP-Samrådet Bistå ved implementering af landsdækkende kampagner Forestå drift af Konfliktråd Forestå kvartalsvise ERFA-møder mellem medarbejderne i de forebyggende sektioner og Det Kriminalpræventive Sekretariat for vidensdeling og kompetenceudvikling Fx indgår Lokalpoliti Odense i forebyggelse og eksternt samarbejde på en bred skala fra færdsel til ekstremisme. Afdelingens tilgang til arbejdet er præget af kravene til politiets organisation, samt anvendelse af den forskning der ligger på området. Uanset om forebyggelsen sker i det generelle felt, specifikke grupper eller individer, så indgår politiet som interessent der medvirker til at belyse situationer eller sager på følgende måde. Analyser foretages for at afgrænse problemfelter, hvorefter der foretages vurderinger i samråd med partnere for herefter at anbefale en indsats eller handleplan. Denne tilgang sikrer at der god sammenhæng fra vedtagelser i det strategiske niveau, og videre til det koordinerende i Lokalrådene, ned til implementering i det operationelle og de udførende medarbejdere. Ved hjælp af denne systematik bliver det muligt for sektionen at deltage i det generelle forebyggende arbejde, hvor man kan deltage i tidlige indsatser, samt fået god erfaring med inddragelse af nøglepersoner i det øvrige samfund, forældre og familier. 14

16 8 Kredsråd og lokalråd m.v. Kredsrådet i Fyns Politikreds er etableret i 2007 i forbindelse med politikredsreformen: Retsplejelovens 111. I hver politikreds oprettes et kredsråd vedrørende politiets virksomhed. Stk. 2. Kredsrådet består af politidirektøren og borgmestrene i de kommuner, som politikredsen omfatter. Politidirektøren er formand for kredsrådet og borgmesteren i Svendborg er rådets næstformand. Retsplejelovens 112. Kredsrådet drøfter spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets virksomhed og organisation i politikredsen samt spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet. Det følger af lovforarbejderne, at det vil det være relevant at kredsrådet drøfter områder, hvor der er behov for ar sikre sammenhæng i politiets og kommunernes opgavevaretagelse, f.eks. med hensyn til indsatsen over for truede og belastede børn og unge. Endvidere skal kredsrådet drøfte kriminalitetsudviklingen og den lokale kriminalitetsforebyggelse mv. i politikredsen baseret på politiets analyser af karakteren, omfanget og udviklingen i kriminalitetsproblemerne i de forskellige dele af politikredsen. Herudover skal kredsrådet drøfte organisatoriske spørgsmål af særlig betydning for lokalsamfundet, f. eks. ændringer i stationsdistrikter og åbningstider mv., og endelig skal kredsrådet virke for at give lokalbefolkningen oplysning om politiets virksomhed i kredsen, f.eks. om kriminalitetspræventive tiltag. Kredsrådet har afholdt 4 møder i 2012, hvor samarbejdet med Det kriminalpræventive Råd om Nabohjælp og drøftelser i forbindelse med forberedelserne i forbindelse med etablering af en fremadrettet analysemetode (GAVN) har været på dagsordenen. Der har været afholdt temadag, hvor Det Kriminalpræventive Råd præsenterede programmerne for det kriminalpræventive samarbejde med Trygfonden for medlemmer af lokalrådene, relevante kommunale medarbejdere m. fl. Endelig har Fyns Politi været involveret i forberedelser til sammenlægningen af de to offerrådgivninger på Fyn til én offerrådgivning. Lokalrådene har i 2012 afholdt 4 møder, og som faste dagsordenspunkter er banderåd, polarisering, ekstremisme og radikalisering, exit-program og orientering om kriminalitetsudviklingen for så vidt angår anmeldelser generelt og sigtelser mod børn og unge. 8.1 Samarbejdsudvalg Samarbejdsudvalget i Fyns Politi har i 2012 afholdt 5 møder. Samarbejdsudvalget arbejder ud fra denne standarddagsorden: Godkendelse af referat Mødets dagsorden og tilrettelæggelse Information fra ledelsen Information fra medarbejderne Information fra udvalgene Sager til medlemmernes indledende drøftelse eller advisering Sager til drøftelse og beslutning Eventuelt Berammelse af næste møde I 2012 har der været særlig fokus på samarbejdet mellem politiets ledelse og personaleforeningerne, og der har været afholdt temamøder med foreningerne ud over de ordinære samarbejdsudvalgsmøder. 15

17 9 Anklagemyndighed 9.1 Overordnet formål og virke Omdrejningspunktet for anklagemyndighedens arbejde er strafforfølgning, hvor det, i et tæt samarbejde med politiet, skal sikres, at forbrydere strafforfølges hurtigt og effektivt. En velfungerende anklagemyndighed er et centralt element i et retsvæsen, som samlet sikrer en effektiv kriminalitetsopklaring og håndhævelse af straf og medvirker til at skabe et trygt samfund, som er attraktivt at leve og drive virksomhed i. Samtidigt er en straffesag et meget indgribende skridt over for den enkelte borger eller virksomhed, og strafforfølgningen skal gennemføres i overensstemmelse med reglerne i og kravene i et demokratisk retssamfund, herunder kravet om objektivitet. Udover strafforfølgning af forbrydelser har anklagemyndigheden derfor også til opgave at sikre kvaliteten og legaliteten af politiets arbejde og sikre at politiets efterforskning tilrettelægges, så sagen behandles grundigt, men også så hurtigt som muligt. Anklagemyndigheden har traditionelt høj fokus på behandlingen af de konkrete sager. Høj faglig kvalitet og ekspertise ved opgaveløsningerne er i højsædet, og kulturen er præget af faglig stolthed over opgaverne, og den måde de bliver løst på. 9.2 Legalitets- og kvalitetskontrol Denne foretages dels via arbejdet med de konkrete sager, kontakten til politiledere og sagsbehandlere, gennemgang af døgnrapporterne, udarbejdelse af retningslinjer, besøg i politiafdelingerne, dialog, stikprøvekontroller og tematiserede indsatser. 9.3 Strategi For at leve op til intentionerne bag reformen og det naturlige krav om kontinuerlig udvikling, arbejder anklagemyndigheden i hele landet efter en udviklings-plan ( ), hvor målsætningen er udviklingen af en moderne og attraktiv arbejdsplads, med dygtige og motiverede medarbejdere og med optimal nyttiggørelse af ressourcerne. Anklagemyndigheden skal være en velfungerende og sammenhængende organisation med en klar profil og fælles mål, og skal løse sine opgaver med en ensartet faglig høj kvalitet over alt i landet. Der arbejdes således med fokusområderne: øget kvalitet, øget effektivitet (at virke efter hensigten) og legalitet. Sideløbende hermed arbejdes der med kompetenceudvikling for alle medarbejdergrupper. 9.4 Driften Driften i anklagemyndigheden består, udover den omtalte legalitets- og kvalitetssikring m.v., hovedsageligt og overordnet i at sikre udøvelse af påtaleretten, herunder træffe afgørelser med hensyn til de forskellige indgreb over for borgere og virksomheder, afgørelse af tiltalespørgsmålet i de enkelte sager, domsforhandlinger, samt efterfølgende behandling med hensyn til afsoning, benådning og endelig afslutning af sagerne har båret præg af fortsat driftsudvikling. Krav om øget produktion, effektivitet og kortere sagsbehandlingstider, er blevet søgt opfyldt ved indretningen af et driftskontor som har bevirket en forøget gennemstrømning, et mindsket lager og en større årsproduktion end i de foregående år. Sagsbehandlingstiderne er de bedste i landet. Den øgede produktion og hastigheden har ikke påvirket kvaliteten, idet domfældelsesprocenten har ligget konstant på 90 eller lidt over de sidste 5 år. Driften har således kørt ret uproblematisk. Der kan være tidspunkter, enten som følge af vakancer, sygdom, ferie og/eller kursusafvikling, hvor arbejdspresset kan være voldsomt, idet retterne, af hensyn til hovedformålet om hurtig retsforfølgning og i øvrigt egne målkrav, berammer de sager der indgår, med uformindsket styrke. 16

18 9.5 Udviklingen Brugen af Lean ved Fyns Politi har bidt sig fast. Der arbejdes fortsat med at udvikle og styre driften af straffesagerne. Formålet hermed er, udover at leve op til kravene om en hurtig retsforfølgning, tillige at frigøre tid til forbedring af kvaliteten og efter flere års fokus på drift, er det nu kvaliteten, der skal arbejdes med. Fyns Politi har i 2012 været pilotkreds (sammen med en anden politikreds) i et projekt, styret af Rigsadvokaten, vedrørende sagsgangsoptimering og kvalitet i arrestantsager (sager, hvor den mistænkte er fængslet inden sagen kommer for). Formålet er at nedbringe den tid som bruges til varetægtsfængsling. Dels er frihedsberøvelse før man er fundet endelig skyldig, principielt forkert i et retssamfund og antallet af varetægtsdage bør ned. Dels presser et stort antal varetægtsfængslinger systemet politiet, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen. Det er ikke et spørgsmål om at undgå de nødvendige fængslinger, men at de bliver så korte som muligt. De foreløbige resultater ser meget fine ud og projektet er under udrulning i resten af landet. En række medarbejdere har været på fagkurser i årets løb og en del har endvidere været på kurser i medie-håndtering. Både anklagemyndighedens medarbejdere og ledelse anvendes i forskellige sammenhænge på landsplan og bidrager således til den samlede udviklingsplan for anklagemyndigheden, ligesom de deltager som undervisere på forskellige niveauer. Deltagelse i karrieredage, brug af studentermedhjælpere og sommerfuld-mægtige, samt kredsens gode samarbejde med universitetet, bidrager til at sikre et rekrutteringsgrundlag blandt dygtige jurister. 9.6 Sagerne I politikredsen, der rummer Danmarks 3. største by, er der altid store og spektakulære sager inden for alle kategorier, mange arrestanter, sager med særlige juridiske problemstillinger, eller særlig offentlig interesse har generelt været præget af mange sager om ulovlige skydevåben og mange straksdomme. Desuden har der været mange varetægtsfængslede og antal kendelser vedrørende forskellige indgreb har været stigende. En nøje opremsning af samtlige sager vil være for omfattende, men nedenfor er omtalt sager, som på den ene eller anden måde påkalder sig interesse Tusindårsskoven Drabene i Tusindårsskoven blev en af de senere års mest alvorlige straffesager og sagen strakte sig over lang tid, inden der faldt endelig dom i sagen. Østre Landsrets afsagde den 21. december 2012 dom i en nævningesag mod en 39-årig mand, som Retten i Odense den 27. april 2012 fandt skyldig i dobbeltdrabet. Den dømtes 36-årige bror blev i byretten dømt for besiddelse af den maskinpistol, som drabene blev begået med. Broderen havde anket, men blev også i landsretten fundet skyldig. Den 39-årige blev idømt livsvarigt fængsel og broderen idømt en straf på fængsel i 2 år. Ved udmålingen af straffen blev der lagt vægt på, at der var tale om et brutalt og meningsløst drab på to sagesløse personer, uden at der har været nogen form for forudgående uoverensstemmelser. Det blev endvidere tillagt betydning, at der blev afgivet et betydeligt antal skud mod begge personer med et særdeles farligt automatisk våben. Herudover blev det tillagt betydning i skærpende retning, at der blev forøvet tyveri i forbindelse med drabene, hvilket understregede det kyniske og hensynsløse i drabene. 17

19 9.6.2 Streetrace kostede fængsel og kørekort. Sager vedrørende overtrædelse af særlovgivningen, påkalder sig i reglen ikke samme opmærksomhed som sager vedrørende overtrædelse af straffeloven, men kan i et længere perspektiv få betydning. Et eksempel på dette er sagen Mandal Allè. Fyns Politi havde i et par år haft et vist fokus på Mandal Allé i Middelfart, som visse aftener i sommerhalvåret blev benyttet til privat arrangeret kapkørsel ( Streetrace ). To biler ad gangen sendes af sted på hver sin side af midterlinjen på den tosporede vej, der ligger i byzone. Løbsstrækningen er på ca. 400 m, og hastigheden når typisk op på omkring 120 km/t. Til lejligheden etablerede arrangørerne start- og mållinje. Østre Landsret traf d. 12. september 2012 i den første prøvesag afgørelse om de strafferetlige følger af denne aktivitet. En på gerningstidspunktet 25-årige tiltalt, der ikke tidligere var straffet og som i øvrigt var ædru under kørslen, blev idømt 30 dages fængsel og en bøde på kr.. Fængselsstraffen blev gjort betinget mod afvikling af 30 timers samfundstjeneste. Endvidere blev tiltaltes bil konfiskeret, og kørekortet blev frakendt i 6 måneder. Dommen er nu udgangspunkt for afgørelsen af tilsvarende sager i hele landet herunder for flere efterfølgende, tilsvarende sager fra Mandal Allé. Det er forventningen, at dommen vil mindske lysten til afholdelse af Streetrace Nye bevismidler Hvordan mennesker bevæger sig, holder hovedet eller holder på genstande, er de senere år blevet genstand for særlig interesse. I nogle sager kan det få bevismæssig betydning og det ses oftere anvendt i flere straffesager. I en sag om flere røverier, forelå en del materiale som blev underkastet såkaldt retsantropologisk undersøgelse. I december 2012 indledtes nævningesagen mod to mænd med tilknytning til Bandidos, der var tiltalt for 6 bankrøverier, 3 begået på Fyn og 3 i Jylland, og et rambuktyveri af en hæveautomat fra en bank. Forud for hovedforhandlingen var gået ca. 1½ års intensiv efterforskning. Bevisførelsen bestod i afhøring af 86 vidner, herunder to retsantropologer, der havde udført en sammenlignende undersøgelse af overvågningsvideoer fra gerningsstederne og optagelser af de tiltalte. Denne del af bevisførelsen blev helt afgørende for sagens afgørelse, der var en enstemmig dom på henholdsvis 8 og 12 års fængsel. Dommen blev afsagt den 23. januar Dommen blev anket til frifindelse, og nævningeankesagen er berammet til november måned OUH-sagen Sagen, hvor en større mængde unge trængte ind på OUH s skadestue for at få fat i en person, der var blevet indbragt efter at være blevet ramt af skud, medførte en massiv offentlig omtale gennem længere tid. Det lykkedes, på trods af vanskelige vilkår, at få udpeget nogle af deltagerne. Sagen verserede i 2012, men blev afsluttet kort inde i det nye år. 2 mænd på nu 20 år, blev hver idømt 10 måneders fængsel. En 27-årig blev idømt 1 år og 5 måneders fængsel, som inkluderede 246 dage fra en tidligere sag. De 3 mænd blev dømt for forstyrrelse af den offentlige orden, trusler mod og hindringer for, tjenestemænd i funktion, samt hærværk og trusler mod sygehuspersonalet. 18

20 10 Målrapportering - direktørkontrakt Oversigt over den samlede målopfyldelse 2012 I nedenstående tabel foretages der en samlet opfølgning på kravene i Resultatkontrakt for Fyns Politi. For hvert fokusområde er resultatkravet for 2012 konkretiseret og opfyldelsesgraden ved årets udgang anført. I tabellens 3. kolonne fremgår eventuelle bemærkninger. RESULTATKRAV RESULTATOPFØLGNING BEMÆRKNINGER Indsats mod gaderøverier Antallet af gaderøverier i politikredsen skal være 15 % under det gennemsnitlige niveau i Sigtelses-procenten for gaderøverier skal være højere en den var i Indsats mod utryghedsskabende adfærd i nattelivet Antallet af anmeldelser om vold i de udpegede områder er faldet 15% i forhold til det gennemsnitlige niveau i Antallet af anmeldelser om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen i de udpegede områder er steget med 45 % i forhold til det gennemsnitlige niveau i Antallet af anmeldelser om overtrædelse af lov om euforiserende sager i de udpegede områder er steget med 15 % i forhold til det gennemsnitlige niveau i Utryghedsskabende knallertkørsel i lokalområderne Antallet af sigtelser vedrørende konstruktivt ændrede knallerter er steget med 40 % i forhold til det gennemsnitlige niveau i Cyklistkontroller 19 Resultatkravet er ikke opfyldt Resultatkravet er ikke opfyldt Der blev optaget 341 sigtelser i 2012 mod en forventning om mindst 393. Der blev optaget 584 sigtelser i 2012 mod en forventning om mindst 696.

21 Mindst 40 gennemførte cyklistkontroller i 2012 Antallet af sigtelser vedr. cyklister skal være 200 % over gennemsnittet for Særlig indsats mod indbrud i beboelse Antallet af anmeldelser om indbrud i beboelse er faldet med mindst 2 procent i forhold til politikredsens gennemsnitlige niveau i Hvis ovennævnte mål ikke er opfyldt, skal politikredsens sigtelsesprocent vedrørende indbrud i beboelse være højere end den gennemsnitlige sigtelsesprocent i perioden I samarbejde med politikredsene i Vest-Danmark gælder tilsvarende fælles krav omkring nedbringelse af antallet af indbrud. Tilsvarende er der krav om, at udviklingen i tiltaler for indbrud minimum skal være på niveau med udviklingen i antal sigtelser. Kravet gælder både for Fyn og for Vest-Danmark samlet. Antal sigtelser vedr. hæleri skal både for Fyn og for Vest- Danmark samlet være 2% højere end gennemsnittet i Udviklingen i tiltaler for hæleri skal for både Fyn og for Vest- Danmark mindst være på niveau med udviklingen i antal sigtelser Resultatkravet er delvist opfyldt for Vest- Danmark, men ikke for Fyn Begge resultatkrav er opfyldt Resultatkravene er ikke opfyldte Ekstraordinær indsats mod rockere og bander Politikredsen har i samarbejde med politikredsene i Jylland kontinuerligt fængslet 100 rockerog bandemedlemmer. Mindst 10% af rocker-/ bandemedlemmer med tilknytning til de særligt udsatte boligområder, 20

22 skal være vurderet i henhold til exit-program Mindst 65% af tiltalerne i de særligt udsatte boligområder er rejst indenfor 2 mdr. efter sigtelsen Mindst 20% af rocker-/ bandemedlemmer med tilknytning til de særligt udsatte boligområder i Vest-Danmark skal være fængslede Liste med 10 personer med væsentlig indflydelse på rocker-/ bandekriminaliteten skal være klar senest den 1. maj 2012 Resultatkravet er ikke opfyldt Intensiveret indsats i de mest belastede by- og boligområder (ghettoer) Straffelovsanmeldelser i de særligt udsatte boligområder skal nedbringes til niveau med gennemsnittet i hele Danmark i perioden Den forholdsmæssige udvikling i antal sigtelser for overtrædelser af straffeloven i de særligt udsatte boligområder skal være større end i Mindst 65% af tiltalerne i de særligt udsatte boligeområder er rejst indenfor 2 mdr. efter sigtelsen Mindst timers cykelpatrulje i Vollsmose i perioden fra 1. april 31. december 2012 Antal anmeldelser for overtrædelse af Lov om euforiserende stoffer i Vollsmose skal være 10% over niveauet i Antal anmeldelser for overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen i Vollsmose skal være 75% over niveauet i Antallet af indbrud i privat beboelse i Vollsmose skal være 10% under niveauet for Resultatkravet er ikke opfyldt Resultatkravet er ikke opfyldt Resultatkravet er ikke opfyldt Der blev rejst tiltale i 57% af sagerne indenfor 2 måneder efter sigtelse mod en forventning om mindst 65% Der blev optaget 27 anmeldelser mod en forventning om mindst 31 Der var i anmeldelser om indbrud i privat beboelse i Vollsmoe mod en