Prækoloniale kolonidrømme

Transkript

1 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Prækoloniale kolonidrømme Forestillinger om afrikanere og europæere i Guineakommissionens betænkning af 1848 (Udsigt over en del af guineakommissionens foreslåede koloniareal fra Frederiksgave plantage 2008, eget foto) Kandidatspeciale af Jonas Møller Pedersen SAXO-Instituttet Vejleder: Sebastian Olden-Jørgensen Afleveret d. 28/2 2012

2 Indholdsfortegnelse Indledende afsnit Indledning Forskningsoversigt Teori & analytik Forskningsinteresse & inspirationskilder... 9 Centrale begreber & konkrete greb Metodeovervejelser & kildepræsentation Betænkningen kort Kommissionens sammensætning & aktivitet Begrænsninger i udsagnsmuligheder Kontrovers eller konsensus Mellem kildestyring & teoretisk fokusering Afgrænsninger & nedslag Betænkningen i kontekst: Danmark & Vestafrika Forestillinger om koloniens afrikanere & europæere Pligtarbejderen Befrielse fra slaveri Betaling & oplæring Rettigheder & pligter Forlængelse & forkortelse Sammenfatning: Pligtarbejderen i kolonien De frie afrikanere i kolonien Frigørelsen fra pligtarbejdet Rettigheder & pligter Kolonien som hjemstavn: Dansk mentalitet Sammenfatning: De frie afrikanere i kolonien Koloniens afrikanere på tværs af skel Kristendom & passende familiestruktur Fetishfortrængelse & kristendom Udbredelsen af det danske sprog Sammenfatning: Koloniens afrikanere på tværs af skel.. 51

3 Europæerne i kolonien Dansk sprog som adgangskrav Positioner & rekruttering Sygdomsscenariet Vilkår for udsendelse Relation til afrikanerne Sammenfatning: Europæerne i kolonien Delkonklusion: Forestillinger om koloniens afrikanere & europæere.. 60 Samspillet mellem afrikanske lokalsamfund & det potentielle danske kolonistyre. 62 Territorial ret i det afrikanske landskab Traktat, alliance & forbundsmæssig sikring af koloniens jord.. 63 Frit område uden afrikansk misundelse Udvidelser af samkvem & aktiviteter Forsvar: Forsvarsforventninger & potentiel afrikansk aggression.. 69 Forsvarsanlæg & militarisering Områdets potentielle aggressorer Nativernes karakter Dem versus Os? Voksenhed & moral versus (u)tæmmet barnagtighed.. 76 Modifikation af modstillingen Delkonklusion: Samspillet mellem afrikanske lokalsamfund & det potentielle danske kolonistyre 80 Afsluttende afsnit Mellem politisk korrekthed & danofili Konklusion Abstract: Pre-Colonial Visions of a Colony Litteraturliste

4 INDLEDENDE AFSNIT 1

5 Indledning I 1833 nedsatte kong Frederik d. 6. af Danmark en kommission bestående af seks mænd, der primært kom fra beskæftigelse i statsapparatet. Formålet med Guineakommissionen, som den blev kaldt, var at vurdere, hvorvidt Danmark skulle fortsætte sin daværende lavintensive indsats på Afrikas vestkyst, eller om en egentlig kolonisation var at foretrække. Det blev ligeledes kommissionens opgave at udtænke et kvalificeret bud på, hvordan en sådan kolonisation kunne gennemføres. Kommissionens endelige betænkning - en mastodont på 1000 sider blev netop en sådan kolonisationsanbefaling. 1 Dokumentet blev afleveret til den daværende konge, Frederik d. 7. den 27. juni 1848 og har i eftertiden påkaldt sig forsvindende lille interesse; formentlig på grund af dokumentets længde og fordi betænkningens anbefalinger alligevel aldrig blev fulgt. Kommissionens medlemmer, med afrikakenderen Peter Thonning 2 i spidsen, arbejdede på projektet i hele 15 år, inden den endelige betænkning lå klar. Betænkningen fremstår særdeles detaljerig og bredt funderet i samtidens litteratur samt i den danske koloniadministrations arkiver og erfaringer. Alligevel endte den guineiske kommissions arbejde med at være så godt som spildt. Frederik d. 7. læste end ikke dokumentet, idet martsrevolutionen samme år havde ændret det danske politiske landskab radikalt. Tiden havde overhalet kommissionen, og da de meget grundige analyser endelig forelå, fremstod de ikke blot irrelevante, men direkte uønskede. 3 At det nye demokratiske Danmark ikke tog kommissionens anbefalinger til sig kan givetvis i højere grad forstås som et udtryk for, at den nye regering havde rigeligt at gøre med at få formuleret en grundlov og sikret nationens grænser mod syd, end at der skulle herske en egentlig politisk modvilje imod en mere fordelagtig udnyttelse af det vestafrikanske område. Således udgør kommissionens grundighed og tidsforbrug selve den akilleshæl, hvorved projektet blev dødfødt. Den endelige betænkning fremstod i en dansk kontekst nærmest som en anakronisme, selvom det i løbet af 1800tallet skulle vise sig, at plantager og kolonier i Afrika langt fra havde opnået deres maksimale udfoldelse. Dette speciale udgør hermed et studie ud i et grundigt og ambitiøst forsøg på at bane vejen for en dansk kolonialsfære i Vestafrika. Et forsøg, som aldrig blev til noget; en plan som aldrig blev udført; 1 Generaltoldkammer- og kommercekollegiet, Kolonial- og handelskontoret. Slutbetænkning ang. planer for en kolonisation i Guinea : Herefter: Guineakommissionens betænkning. 2 Der var egentlig ikke tale om noget decideret hierarki i kommissionen, men Daniel Hopkins mener, at Thonning var både initiativtager og hovedmand bag kommissionens arbejde. Hopkins, Daniel: Peter Thonning, the Guinea Commission, and Denmark s Postabolition African colonial policy, I The William and Mary Quarterly, 3 rd series, volume 66, no. 4 (2009) s Hopkins (2009): Peter Thonning s

6 en betænkning som aldrig blev læst. Den manglende succes fra kommissionens side gør dog ikke kommissionens arbejde mindre interessant. Tværtimod giver studier af dette dokument historikeren mulighed for at fokusere på datidens verdensopfattelse og forventninger til fremtiden. Selvom disse fremtidsopfattelser og forventninger næppe giver viden om de impliceredes fremtid eller den politiske beslutningsproces, synes betænkningen i sig selv interessant, idet den netop er en kilde til den danske koloniadministrations viden, værdier, visioner og strategier i denne periode. Jeg vil i dette speciale beskæftige mig med følgende problemfelt: På grundlag af Guineakommissionens 1848-betænkning om en eventuel opbygning af en egentlig dansk koloni på afrikansk jord, analyseres danske embedsmænds og Afrika-eksperters forestillinger om koloniens afrikanere og europæere og samspillet mellem afrikanske lokalsamfund og det potentielle danske kolonistyre. Formålet med specialet er således at redegøre for kommissionens syn på Afrika igennem analyser af en række punkter, som er udvalgt i kildematerialet. Herunder bl.a. kommissionens ideer om aktører i datidens Vestafrika, rekruttering, forsvar, rettigheder, jurisdiktion, sprog, religion og familiestruktur. Under mine analyser vil jeg kombinere klassiske historisk-metodiske værktøjer, herunder ophavssituation og det funktionelle kildebegreb, med nyere teorier om f.eks. kulturmøde og disciplinering. Herved mener jeg at kunne udføre en præcis og fokuseret analyse i forbindelse med mit problemfelt, som netop drejer sig om at analysere (betydningen af) indbyggede forestillinger om diverse aktører samt samspillet herimellem. Der er i mine øjne flere fordele ved kombinationen af de nævnte teoretiske og metodiske greb; bl.a. bliver det herigennem muligt både at situere kommissionens arbejde i forhold til dens omverden samt at give et indblik i, hvilke tendenser, et sådan værk har, og samtidig at kunne fremanalysere de konstruktioner, kommissionen kan hævdes at operere med. Inden jeg tager fat på at uddybe mine teoretiske og metodiske til- og fravalg samt fordele og ulemper forbundet hermed, vil jeg dog først kort skitsere, hvad der foreligger af relevant forskning på området. Efter teori- og metodeafsnittet følger en redegørelse for hhv. den daværende situation i Vestafrika samt kommissionens kommissorium, bemanding og indhold. Efter denne introduktion følger specialets egentlige analyser, der falder i to dele. Den første del fokuserer på forestillinger om europæere og afrikanere og den anden del omhandler forventningerne til samspillet imellem kolonien og lokalsamfundene. Efter disse analyser rundes specialet af med en perspektiverende diskussion omkring politisk korrekthed og danofili i koloniforskningen, inden konklusionen afslutter specialet. 3

7 Forskningsoversigt Inden jeg tager fat på specialets analyser, vil jeg indledningsvist gøre status over forskningen i dansk kolonihistorie med fokus på Vestafrika. Hvis afsnittet blot skulle havde beskæftiget sig snævert med forskning i Guineakommissionens arbejde, ville det være blevet en kort fornøjelse, idet det blot er den amerikanske geograf Daniel Hopkins, der hidtil har beskæftiget sig hermed. 4 I den bredere historiografi står især tre danske værker centralt. I kronologisk rækkefølge: Kay Larsen med De danske i Guinea fra 1918, som udgør den første historiske fremstilling af den samlede danske tilstedeværelse på Guldkysten. Dernæst Georg Nørregaards bidrag til Vores gamle Tropekolonier fra , der handler om Guldkysten og endelig Ole Justesens halvdel af bogen Kolonierne i Asien og Afrika fra Kay Larsens arbejde udgjorde et pionerarbejde, der ofte overskygges af senere værker. Der hersker dog ingen tvivl om, at selvom Larsens udgivelser synes præget af nationalromantiske og det man i dag ville kalde fordomsbaserede opfattelser af afrikanere, så udgør de et vigtigt bidrag, som synes værd at nævne i denne sammenhæng, på trods af at værkerne ikke indeholder nogen omtale af Guineakommissionen. Værket består af en bred fremstilling af den danske tilstedeværelse i det, Larsen kaldte Dansk Guinea, udformet i en til tider ret anekdotisk stil, der formodentlig var rettet til et populærhistorisk publikum. Det er især Georg Nørregaards værk om Guldkysten, der overskygger Larsens arbejde, idet dette består af et gigantisk kildestudie på lige fod med de øvrige dele af Vore Gamle Tropekolonier. Nørregaards bind om Guldkysten udgør stadig den faste referenceramme, som ingen kolonihistorikere kan komme uden om at konsultere. Værket er præget af et tydeligt fokus på handels- og politisk historie, hvilket var det, Nørregaard havde beskæftiget sig med tidligere i sin karriere, og som generelt udgjorde et af de mere populære historiefaglige områder i 1950erne. På trods af nogle meget danskfokuserede forklaringer og en noget gammeldags eller fordomsfuld holdning til afrikanerne, synes især de faktuelle 4 Hopkins specializes in the geography and cartography of Danish colonialism in the West Indies and Africa in the eighteenth and nineteenth centuries. Hopkins, Daniel (1998): Peter Thonning s map of Danish Guinea and it suse in colonial administration and Atlantic diplomacy, I Cartographica,vol. 35, nos s Side Larsen, Kay (1918): De danske i Guinea. Nordiske forfatteres forlag. Nørregaard, Georg (1966): Guldkysten. Vore gamle tropekolonier, bind 8. Under redaktion af Johannes Brøndsted. Fremad. Justesen, Ole & Feldbæk, Ole (1980): Danmarks historie: Kolonierne i Asien og Afrika. Politikkens forlag. 4

8 informationer i værket stadig interessante. Behandlingen af Guineakommissionen er dog ganske kort. I sin helhed lyder den som følger: og den 9. november 1832 befalede han [kongen] nedsættelsen af en kommission, der skulle overveje, om man skulle gå i gang med en ny opdyrkningsplan. 6 Første del af Nørregaards sætning omhandler en anden koloni, som kongen tillod en royal navngivning af. Det findes således blot en halv sætning i Nørregaards værk, der adresserer Guineakommissionens eksistens, virke og formål. Ole Justesens halvdel af bogen Kolonierne i Asien og Afrika fra 1980 består i modsætning til Nørregaards ikke af kildestudier, men tager snarere form af en opsummering af forskningen på området eller en opdatering af Nørregaards arbejde. Tekstens mere formidlende karakter samt manglen på referencer gør det desværre vanskeligt at forfølge pointerne. Justesens omtale af kommissionen er noget længere en Nørregaards, men alligevel ikke længere, end at det her kan citeres i sin helhed: Uroen i de danske etablissementer og utilfredsheden med det dårlige resultat i fredsforhandlingerne 7 fik den danske regering til at nyvurdere situationen. I 1832 nedsatte man en ny kommission i København til at undersøge om en egentlig kolonisation var mulig ved de danske etablissementer. I den samledes repræsentanter fra den guineiske administration i København, fra finansdepartementet og tidligere ansatte embedsmænd ved etablissementerne. Kommissionen, hvis omfattende materiale endnu ikke er undersøgt, var tilsyneladende så omhyggelig, at den blev overhalet af udviklingen på Guldkysten. 8 Det, Justesen tilføjer, som Nørregaard udelod, er en forklaring på, hvorfor kommissionen blev nedsat, en personalebeskrivelse samt at arbejdet var spildt. Denne beskrivelse siger dog ikke meget om selve indholdet, dvs. de anbefalinger og de forestillinger, som kommissionen havde, hvilket blot understreger Justesens pointe om, at yderligere forskning på området er nødvendig. 6 Nørregaard (1966): Guldkysten s. 316 Startdatoen Nørregaard angiver, er dog beslutningsdatoen. Således startede arbejdet først i januar Justesen (1980): Kolonierne s Justesen (1980): Kolonierne s

9 Skulle et fjerde hovedværk I forbindelse med dansk afrikahistorie skitseres her, ville det være den norske professor Per Hernæs Slaves, Danes, and African coast society : the Danish slave trade from West Africa and Afro-Danish relations on the eighteenth-century Gold Coast fra Dette værk udgør detailstudier i 1700tallets interaktion mellem de danske på kysten og de lokale magthavere, og er derfor ikke direkte anvendeligt i forbindelse med nærværende speciales problemstilling. Som sådan udgør dansk Vestafrika et relativt overset område rent forskningsmæssigt, hvis det sammenlignes med f.eks. det vestindiske område. Der foreligger således disse tre (eller fire) hovedværker, og hvis man eksempelvis sammenligner med antallet af akademiske grader (foruden specialer samt Per Hernæs doktorgrad), er der til dags dato blot opnået en enkelt ph.d. på det kolonihistoriske område, der baserer sig på dansk kildemateriale. Dette enlige ph.d-projekt er Pernille Ipsens studier af danske mænds cassareringer (en type giftermål) med kvinder fra kystsamfundet fra Selvom dette studie udmærker sig på flere punkter, er det stadig en enlig svale, som man kun kan håbe på, får følgeskab. Om det vestindiske område foreligger der derimod en hel række af studier. 11 Som nævnt er den eneste, der har arbejdet i dybden med den guineiske kommission, således den amerikanske geograf Daniel Hopkins. Indtil videre er det fra hans hånd udkommet tre artikler om Vestafrika, hvor især den ene omhandler den guineiske kommission. 12 Hvis man her som historiker måtte være en kende usikker på, hvordan og hvorvidt en geograf er i stand til at arbejde med historisk materiale, vil ens bekymring Hopkins tilfælde blive gjort til skamme. Hopkins, som gennem en længere periode har beskæftiget sig med den danske koloniale verden, læser dansk og ofte opholder sig i Danmark. Det er især kartografiske forhold, Hopkins har beskæftiget sig med, men stille og roligt har det grebet om sig og udviklet sig til et noget bredere arbejdsområde - herunder Guineakommissionen. Netop nu har Hopkins en større udgivelse på vej, som forventes at udkomme engang efter dette speciales afleveringsdato i løbet af 9 Hernæs, Per (1995): Slaves, Danes, and African coast society: the Danish slave trade from West Africa and Afro- Danish relations on the eighteenth-century Gold Coast. University of Trondheim. 10 Ipsen, Pernille (2008): Koko s Daugthers: Danish men marrying Ga women in an Atlantic slave trading port in the eighteenth century. Ph.D.-projekt v. Københavns Universitet. 11 Se F.eks. Jensen, Niklas Thode (2012): For the Health of the Enslaved, Slaves, Medicine and Power in the Danish West Indies, Museum Tusculanum press University of Copenhagen. Sebro, Louise (2010): Mellem afrikaner og kreol. Etnisk identitet og social navigation i Dansk Vestindien Lunds Universitet. Simonsen, Gunvor (2007): Slaves Stories: Gender, Representation, and the Court in the Danish West Indies, 1780s- 1820s. European University Institute i Firenze. 12 Hopkins (1998): Peter Thonning s map. Hopkins (2009): Peter Thonning. Hopkins, Daniel (2002): The Danish ban on the Atlantic slave trade and Denmark's African colonial ambitions, , Itinerario, the European Journal of Overseas History, Vol. 25, Nos 3/4, s

10 Emnet for den kommende bog er de danske koloniale bestræbelser og ønsket om en egentlig koloni i Vestafrika, herunder Guineakommissionens store arbejde. Denne udgivelse får jeg desværre ikke mulighed for at trække på i dette speciale, selvom der utvivlsomt ville være en del at hente. Jeg har dog været i kontakt med Hopkins og fået lejlighed til at se indholdsfortegnelsen til den kommende bog samt at afholde et møde med Hopkins sidste gang han var i Danmark. På baggrund heraf har jeg kunnet konstatere, at vore interesser nok alligevel ikke er så sammenfaldende som først antaget, og at dette speciale hermed stadig har sin berettigelse. Mens Hopkins arbejder ud fra en overordnet kolonipolitisk, personhistorisk og handelshistorisk anskuelse, gennemfører jeg nærstudier af et klart afgrænset udpluk af kildematerialet og anvender desuden klart definerede teoretiske/analytiske værktøjer. 14 Det må altså i dette afsnit konkluderes, at mængden af forskning inden for den danske tilstedeværelse i Vestafrika har været sparsom og at meget arbejde endnu venter på at blive udført. I og med at forskningen er så begrænset, foreligger der blot få repræsentanter for de forskellige perspektiver og tilgange til historieforskning, som der typisk findes inden for andre mere belyste områder af historien. Udvider vi det geografiske område og betragter forskningen omkring den danske tilstedeværelse på Guldkysten, hvor en del europæiske nationer handlede, og endnu flere afrikanske nationer eksisterede, findes der naturligvis yderligere forskning. Mange forskere har beskæftiget sig med de øvrige europæiske nationer, der handlede på kysten og med de afrikanske nationer, de mødte. I dette speciales sammenhæng er det nok især oversigtsværker og specialstudier, der har interesse. F.eks. rummer J. B. Webster og den ghanesiske historiker A. A. Boahen og J. B. Websters West Africa Since 1800 fra 1967 studier af den generelle udvikling i 1800tallet, og det samme gør W. E. F. Wards A History of Ghana fra Af specialstudier er især den ghanesiske historiker Akosua Adoma Perbis studier af (lokal-) slaveri i de afrikanske samfund, hvor forskellen fra det europæiske slavesystem skitseres, der har relevans i denne sammenhæng. 16 Dette på trods af, at Perbis værk ved udgivelsen fik en del kritik m.h.t. metode, kilder og teori. 17 Endelig udgør slavehandelsstudier et dominerende forskningsemne og selvom kommissionens arbejde fandt sted en rum tid efter slavehandelens forbud, fortsatte handelen ufortrødent. Desuden var 13 Titlen er mig ikke kendt, men bogen udkommer på forlaget Brill. Personlig mailkorrespondance med D. Hopkins. 14 Efter samtale med D. Hopkins. 15 Webster, J. B. & Boahen, A. A. (1967): The Growth of African Civilisation, The Revolutionary years, West Africa since Longman Group. Ward, W. E. F. (1958): A History of Ghana. George Allen & Unwin Ltd. 16 Perbi, Akosua Adoma (2004): A History of Indigenous Slavery in Ghana. From the 15 th to the 19 th Century. Sub- Saharan Publishers. 17 Se f.eks. Getz, Trevor (2005): Slavery in Ghana Review of A History of Indigenous Slavery in Ghana: From the 15 th to the 19 th Century. I Journal of African History, 46, no. 3. s

11 kommissionens arbejde, som vi skal se, blandt andet motiveret af en kamp imod denne slavehandel, hvorfor der også er inspiration at hente i disse studier. Samlet set kan det altså konkluderes at forskningen på området er domineret af økonomisk-, politisk- og administrationshistorie, selvom der er mindre studier med andre interesser og tilgange. Efter denne skitsering af forskningen på det kolonihistoriske område, vil jeg nu præsentere og operationalisere de teoretiske værktøjer, jeg vil benytte mig af igennem specialets analyser, samt uddybe en række metodiske overvejelser af relevans for selve kildestudiet. 8

12 Teori & analytik Efter ovenstående oversigt over forskning på området, vil jeg nu vende mig mod spørgsmål vedrørende teori, metode og analytik. En problemformulering som dette speciales kunne i princippet besvares ud fra flere forskellige teoretiske og metodiske tilgange, men den valgte tilgang betinger hvilken retning, der udstikkes for analyserne. I dette afsnit vil jeg klarlægge mine metodiske, teoretiske og analytiske valg. Forskningsinteresse & inspirationskilder Dette speciale fokuserer på Guineakommissionens forestillinger og forventninger i forbindelse med de forskellige kategorier af individer, kommissionen inddelte koloniens beboere i, samt i forbindelse med den disciplinerende magtudøvelse, der kan fremanalyseres af relationerne mellem disse beboere samt i forholdet til de omgivne lokalsamfund. Denne interesse medfører, at specialets fokus rettes mod såvel overordnet sprogbrug og argumentationsformer som konkret, tekstnær begrebsanvendelse, brug af adjektiver med videre. Teoretisk er valget således faldet på en blanding af mere eller mindre eksplicit konstruktivistiske tilgange, der i samspil med en række mere traditionelle metodiske værktøjer fra historiefaget vil udgøre mine greb i analyseprocessen. Der ligger i mine øjne ikke nogen egentlig modsætning imellem denne form for konstruktivisme og de mere klassiske kildekritiske værktøjer, selvom det måske umiddelbart kan tage sig sådan ud. 18 Der behøver dog ikke at være en modsætning imellem det, at vurdere en kildes ophav og tendens og det, at studere kildens konstruktion af de forskellige kategorier af individer, der bebor en fremtidig koloni samt relationerne mellem disse og de omgivende lokalsamfund - i hvert fald ikke når man lægger sig op ad en erkendelsesmæssig/epistemologisk konstruktivisme snarere end at rejse spørgsmål om 18 Se f.eks. Kristensen, Bent Egaa (2002): Historisk metode og tegnets analytik. I Historisk tidsskrift, bind 102, 17. række bind v. Den danske historiske Forening. Simonsen, Dorte Gerd (2002): Om erslevske virkelighedsslutninger og deres (empiriske) kontekst. Et svar til Bent Egaa Kristensen. I Historisk tidsskrift, bind 102, 17. række bind v. Den danske historiske Forening. Kristensen, Bent Egaa (2002): Tekst, virkelighed og metode. Svar til Dorte Gerd Simonsen. I Historisk tidsskrift, bind 102, 17. række bind v. Den danske historiske Forening. Simonsen, Dorte Gerd (2002): Opsummerende og afsluttende bemærkninger. I Historisk tidsskrift, bind 102, 17. række bind v. Den danske historiske Forening. Nygaard, Bertel (2005):Diskursteori, pragmatik og materialistisk konstruktivisme. I Historie. 2005, 1. del. Jysk selskab for Historie. Brimnes, Niels (2005): Pragmatisk eller materialistisk konstruktivisme et svar til Bertel Nygaard. I Historie. 2005, 2. del. Jysk Selskab for Historie. 9

13 ontologi. 19 Begge deler en optagethed af sproget 20 og foretages ud fra kvalitative nærlæsninger af kildematerialet. Fordelen ved at kombinere de to tilgange ligger i, at det herigennem bliver muligt ikke blot at forholde sig til interne diskursmæssige logikker og argumenter, men også at kunne foretage de forklarende og analyserende referencer til det uden for en diskurs. 21 Jeg arbejder således både med at nærstudere og analysere sociale kategorier, traditioner og ideer inden for en enkelt tekst netop som konstruerede og opererer samtidig med muligheden for at kontekstualisere disse analyser. Min tilgang bliver hermed pragmatisk, hvor historikeren ifølge Niels Brimnes arbejder i en dobbelt bevægelse: På den ene side analyseres de historiske aktørers konstruktion af verden. På den anden side analyseres en kontekst, hvor man søger at nå fortiden uafhængigt af aktørens bevidsthed. 22 Brimnes kalder en sådan tilgang for pragmatisk konstruktivisme, men tilgangen kan også ligne det, andre ville kalde struktur-aktør-analyser. Centrale begreber & konkrete greb I specialets analyser vil jeg løbende trække på idéhistorikeren Michel Foucaults ( ) ideer om magt, subjektivering og disciplinering samt litteraten Edward Saids ( ) orientalisme-teori. Jeg vil her give en kort introduktion til en række centrale begreber, som vil blive bragt i spil i specialets analyser, inden jeg operationaliserer disse forståelser i nogle konkrete analytiske fokuspunkter. Foucault opererer ikke med et på forhånd givet essentielt selv: Dette konstitueres af de herskende diskurser i et givent samfund. Den måde, hvorpå magt opererer, skal dermed ikke (udelukkende) forstås ikke som repressiv eller forbydende, men som produktiv. Selve den måde hvorpå selvet konstitueres på baggrund af systemets akkumulerede viden, benævner Foucault som en subjektiveringsproces, hvorpå 19 Colin, Finn (2003): Konstruktivisme. Roskilde Universitetsforlag. S Colin (2003): Konstruktivisme s Diskurs kan i bred forstand beskrives som en omfattende eller totaliserende horisont for tale og handling, der afstikker det mulige, hvad der kan siges og gøres samt et spektrum af mulige positioner Stormhøj, Christel (2006): Poststrukturalismer videnskabsteori, analysestrategi, kritik. Forlaget Samfundslitteratur. S. 86. Dvs. en sammenhængende måde at forstå og tale om verden på. Olden-Jørgensen, Sebastian (2001): Til kilderne! Introduktion til historisk metode. G.E.C. Gads Forlag. S Brimnes, Niels (2000): Pragmatisk konstruktivisme betragtninger om konstruktivisme og studiet af kultursammenstød. Den jyske historiker. Nr. 88 Historiefaget efter Postmodernismen. 10

14 subjektet på en gang underkastes og bindes til en for samfundets passende og brugbar identitet. 23 På den tid, hvor Guineakommissionen udarbejdede sin betænkning, udgjordes det diskursive forlæg hovedsagelig af en oplysningsdiskurs, hvori borgeren forventedes at anlægge rationelle, kalkulerende og disciplinerede handlingsmønstre. 24 Gennem disciplinering stilles individer over for visse normaliseringskrav, der udmøntes gennem inddeling af tid og rum samt træning af kroppe. 25 Sideløbende finder en overvågning at individet sted, som subjektet på sigt selv bliver bærer af. 26 Herved bindes subjektet til sin egen identitet og disciplineringen er fuldført. 27 Said trak bl.a. på Foucaults magt-vidensopfattelser i sine analyser af vestlige forestillinger om Orienten, 28 hvor man igennem flere hundrede år har skabt viden herom og konstrueret Orienten som et modbillede til Vesten. Denne magtfulde konstruktion er ifølge Said stadig aktuel og udgør et bærende element i hvordan vi i dag opfatter Orienten og agerer i forhold til den. Saids opgør med Vestens traditionelle konstruktion af de andre (den anden kultur) over for os selv (den hjemlige kultur), er blevet en anerkendt tankegang, som sidenhen har fundet bred anvendelse inden for bl.a. historisk forskning. Da konstruktivistiske idéer ofte bevæger sig på et relativt overordnet plan, vil man typisk have behov for en operationalisering i form af en række konkrete analytiske greb, når disse skal bringes i anvendelse i historiske analyser. Inspireret af blandt andet Foucault og Said, har jeg indkredset følgende analytiske greb, som dette speciales analyser vil blive til igennem. Nærmere bestemt drejer det sig om at nærlæse kildematerialet i en søgen efter: - Logikker: Hvad tales der om og hvordan tales der om det? Hvilken sprogbrug anvendes og hvordan skrues argumentationer sammen? 23 Foucault, Michel (1994): The Subject and Power. I Power Essential works of Foucault Vol 3. Penguin Books. S Heede, Dag (2004): Det tomme menneske, Intoduktion til Michel Foucault. Museum Tusculanum Forlag Københavns Universitet. S. 57, Foucault, Michel (2002): Overvågning og straf. Fængslets fødsel. DET lille FORLAG. S Heede (2004): Det tomme s Foucault (2002): Overvågning s Foucault (1994): The subject s Heede (2004): Det tomme s Said, Edward W. (2002): Orientalisme. Vestlige forestillinger om Orienten. Roskilde Universitetsforlag. S

15 - Kategorier: Hvem bebor (ikke) en potentiel fremtidig koloni og de omgivende lokalsamfund? Hvordan etableres individkategorier igennem modsætninger som vi/de andre, naturlig/kulturlig, moralsk/amoralsk, aktiv/passiv, foranderlig/statisk? - Strategier: Gennem hvilke midler og institutioner søges kolonien styret på såvel et overordnet plan som i dagligdagen? Hvilke disciplineringsteknikker og oplæringsprocesser sættes i gang? Hvordan struktureres tid og rum? Hvordan etableres orden og hvordan sanktioneres uorden? I de kommende analyser, vil jeg hvor det er nødvendigt, uddybe og konkretisere de relevante aspekter af de to nævnte teoretikeres teorier. Inden jeg når så langt som til at bringe disse analytiske værktøjer i aktion, vil jeg dog i det kommende afsnit præsentere mit kildemateriale samt en række overvejelser og diskussioner, der knytter sig til arbejdet hermed. 12

16 Metodeovervejelser & kildepræsentation Efter denne introduktion til det teoretiske tankegods, de kommende analyser vil lade sig inspirere af, skal vi nu se nærmere på selve det kildemateriale, disse analyser drejer sig om, samt en række metodiske overvejelser, der knytter sig til arbejdet hermed. Med specialets interesse for Guineakommissionens forestillinger om og forventninger til en fremtidig koloni, nedtones spørgsmål om, hvorvidt kilden som sådan er akkurat eller troværdig. Interessen rettes netop mod hvordan kommissionen gennem betænkningsdokumentet beskriver de mennesker, der skulle bebo den kommende koloni, samt hvordan kommissionen argumenterer for, at kolonien ville kunne fungere i relation til de omgivende lokalsamfund. Når man hermed beskæftiger sig med noget så relativt luftigt som forestillinger, forskrifter eller det, Foucault kalder programmer for handling 29, bliver en typisk indvending fra kritikere, at man bevæger sig bort fra det virkelige og at analyserne herved bliver irrelevante. Som Foucault pointerer, har sådanne programmer for handling dog både foreskrivende effekter med hensyn til, hvad der bør gøres og kodificerende effekter med hensyn til, hvad der skal vides. Programmerne udgør således fragmenter af virkelighed, som bidrager til at bestemme, hvad der opfattes som henholdsvis sandt eller falsk og herved får betydning for de måder, hvorpå vi styrer og handler på os selv og hinanden. 30 Som sådan kan Guineakommissionens idéer og forestillinger netop ikke anskues som hverken irrelevante eller verdensfjerne. Alt andet lige ændrer interessen for det forestillingsmæssige dog næppe på, at historikeren stadig bør foretage en række overvejelser omkring det givne materiale inden analysen kan tage sin begyndelse. I det følgende vil jeg således skitsere betænkningens form og indhold, kommissionens sammensætning og aktivitet samt en række overvejelser omkring de eventuelle begrænsninger i udsagnsmuligheder, der kan have indrammet kommissionens arbejde, de potentielle modsætninger inden i sådan en kommission, refleksion over hvordan en analyse både kan være kildestyret og teoretisk styret og endelig en afgrænsning af i kildematerialet. 29 Foucault, Michel (2001): Questions of Method. I Faubion, James D. (red): Power Essential Works of Foucault , vol 3 Penguin Books. S Foucault (2001): Questions s

17 Betænkningen kort Guineakommissionens betænkning udgør som nævnt en ca sider lang skrivelse, der er fint indbundet som en bog. Derudover hører der et såkaldt extract til, der fungerer som en form for appendiks, hvor kommissionen gengav en række bilag, som de løbende henviser til i betænkningen. 31 Denne er sat op efter klassiske administrationsprincipper med en kolonne til brødtekst samt en kolonne med overskrifter, kommentarer og andre vigtige pointer. Så vidt jeg kan vurdere på håndskriften, har dokumentet haft to forskellige skrivere, men der er ikke nævneværdige forskelle. Begge håndskrifter er meget stilrent gennemførte og i mine øjne professionelt udførte. De gotiske bogstaver fremstår således meget ensartede og er således, af gotiske bogstaver at være, relativt let læselige. Guineakommissionen betænkning er opbygget som én undersøgelse eller besvarelse af spørgsmålet om: hvorvidt Vore Etablissementer paa Kysten enten bør vedligeholdes på den Maade som nu følges, eller Omstændighederne maatte gjøre det tilraadeligt, at en kolonisationsplan bør sættes i udførelse, og at der i saa Tilfælde giøres motiveret forslag angaaende Maaden hvorpaa dette meest hensigtssvarende kan skee. 32 Den problemstilling, som betænkningen udgør et svar på, er således tredelt: Skulle man fortsætte som hidtil? Skulle man kolonisere? Og såfremt man skulle kolonisere, hvordan burde dette så gøres? Betænkningens svar var opdelt i 6 afdelinger, med overskrifterne: 1) De Momenter, hvorpaa Commissionen begrunder sim allerunderdanigste Betænkning og Forslag. 33 2) Hvorvidt Etablissementerne bør vedligeholdes paa den Maade, som nu følger? 34 3) Om omstændighederne gjøre det tilraadeligt, at en Colonisations Plan sættes i Udførelse? 35 4) motiverede Forslag, angaaende Maaden hvorpaa en Colonisations Plan meest hensigts Svarende kan Sættes i Udførelse. 36 5) Oversigt over den Tid og de Omkostninger, der ville medgaae til en Colonisation. 37 6) Oversigt over Colonisations Værket og hvad der 31 Generaltoldkammer- og kommercekollegiet, Indisk (ost- og vestindisk) kontor: Extract af de i den kgl. Kommission til undersøgelse af flere de guineiske 371: Generaltoldkammer- og kommercekollegiet, Kolonial- og handelskontoret, Den guineiske kommission af 9. januar : Guineakommissionens betænkning s Guineakommissionens betænkning s Guineakommissionens betænkning s Guineakommissionens betænkning s Guineakommissionens betænkning s

18 med kan være udrettet i løbet af de beregnede 28 Aar, samt af den Tilstand, hvori Colonien, Naar ikke ualmindelige Uheld møde. Bør befinde sig ved Periodens Slutning. 38 Det første afsnit er betænkningens absolut længste, idet det fylder intet mindre end 644 sider. Afsnittet er opdelt via en masse underoverskrifter, og består af en række redegørelser for og vurderinger af alskens relevante forhold, som man så senere i betænkningen refererer tilbage til. Betænkningens andet afsnit er det korteste, hvor kommissionen på blot tre sider konkluderer, at man ikke bør fortsætte som hidtil. Tredje afsnit udgør kommissionens 6 sider lange konklusion, hvor man henstiller til, at området bør koloniseres. Afsnittet rummer dog ingen yderlige forklaringer om hvordan. Fjerde afsnit, som er 120 sider langt, giver derimod en udlægning af, hvordan kommissionen mente, at man burde kolonisere og indrette den kommende koloni. Femte afsnit, der er 163 sider langt, fremstår som en fortsættelse af det forrige, idet femte afsnit giver en økonomisk redegørelse for, hvordan kolonien burde skrues sammen rent økonomisk. Sjette og sidste afsnit på 59 sider beskriver den foreslåede kolonien efter endt anlæggelse og konkluderer på de øvrige fem afsnit. Detaljerigheden i Guineakommissionens betænkning er i mange tilfælde meget høj. Se f.eks. følgende eksempel, hvor kommissionen gør sig overvejelser omkring brugen af kalkbrænding: muslingeskaller til Contracter afsluttes med Strandbeboerne om Leverancer af Østersskaller og Skjølp til Kalk. 39 Den klare anbefaling fra kommissionens side var, at man burde anlægge en egentlig plantagekoloni, og at en sådan ville komme både moderlandet og afrikanerne til gavn. Med hensyn til den økonomiske side af udregningerne, et forhold som generelt falder uden for dette speciales fokus, forestillede kommissionen sig, at der skulle gå hele 30 år, før kolonioprettelsen ville blive rentabel for Danmark på et nationaløkonomisk niveau, og at perioden ind til da skulle være præget af tydelige investeringer. 40 Guineakommissionens kolonisationsanbefaling udgør således en langsigtet plan. 38 Guineakommissionens betænkning s Guineakommissionens betænkning s Hopkins (2009): Peter Thonning s

19 Kommissionens sammensætning & aktivitet Guineakommissionen blev officielt igangsat som følge af et brev fra kongen d. 9. januar Forud herfor havde den prokoloniale Peter Thonning ifølge Hopkins gennem et stykke tid arbejdet for, at man én gang for alle fik undersøgt muligheden for at oprette en koloni. 41 Arbejdet gik i gang, og betænkningen blev som nævnt først færdiggjort og afleveret til kongen d. 27. juni år senere. 42 Medlemmerne af kommissionen blev udpeget af kongen og kom til at bestå af seks mand: Johan Franciscus Gottlieb Schønheider, som var direktør i rentekammeret, Nicolai Abraham Holten, som blandt andet var konferenceråd, Peter Thonning, som var etatsråd og ansat i generaltoldkammer- og kommercekollegiet og tidligere havde opholdt sig på Guldkysten i tre år, Severin Henrik August Wedel, som var justitsråd og arbejdede i generaltoldkammer- og kommercekollegiet, Jens Peter Findt, som var officer i søværnet og tidligere guvernør 43 på Guldkysten og endelig Joseph Hambro, som var hofråd og købmand i København. Desuden var flere af kommissionsmedlemmerne enten kommandører af Dannebrog, Dannebrogsmænd og/eller riddere af Dannebrog. 44 Guineakommissionen blev således sammensat af en gruppe centralt placerede og højt dekorerede embedsmænd og en enkelt der både var søofficer og tidligere guvernør samt et fremtrædende medlem af det private næringsliv i København. Disse seks medlemmer forblev dog ikke alle i kommissionen til betænkningen forelå, idet arbejdet strakte sig over så lang tid. Holten forlod kommissionen i 1844, til fordel for et andet arbejde, Findt døde og Hambro forlod Danmark. 45 Det var således blot Thonning, Schønheider og Wedel, der færdiggjorde arbejdet, og Hopkins flere gange antyder, var det nok primært Thonning, der stod bag udfatningen af den endelige betænkning. 46 Dog nåede Thonning ikke selv at deltage i overleveringen til kongen, idet han døde netop som betænkningen lå færdig. 47 Schønheider blev ligeledes syg sidst i forløbet. Af samme grund er betænkningen på allersidste side i færdiggjort med en noget anden og mindre pæn håndskrift og kun underskrevet Wedel. 48 På denne side får vi også det fulde navn for kommissionen, som var: Kommissionen til Undersøgelse af flere de Kongelige Guineiske Etablissementer betræffende 41 Guineakommissionens betænkning s Guineakommissionens betænkning s Larsen, Kay (1940): Guvernører, residenter, kommandanter og chefer, samt enkelte andre fremtrædende personer i de tidligere danske tropekolonier. Arthur Jensens Forlag. S Guineakommissionens arkiv: Guineakommissionens betænkning s Hopkins (2009): Peter Thonning s Hopkins (2009): Peter Thonning s Guineakommissionens betænkning s

20 Gjenstande. 49 For overskuelighedens skyld vil jeg dog fortsat referere til den som Guineakommissionen eller blot kommissionen. Den endelige betænkning, som på første side er besat med store flotte bogstaver, og der kaldes allerunderdanigst betænkning, nåede formentlig aldrig at blive læst af kongen, da Wedel vedlagde en note som frarådede læsningen heraf. 50 Wedel var ifølge Hopkins meget uenig med Thonning, hvorfor han valgte at sabotere betænkningen på denne måde. 51 Jeg har ikke selv set denne note, der frarådede læsningen, og har heller ikke i betænkningen kunnet udlæse uenigheder mellem Thonning og Wedel. Jeg finder ikke dette utænkeligt, men vil gerne slå fast, at såfremt Wedel vedlagde en sådan note, der frarådede læsning af betænkningen, er det nu ikke i sig selv nogen garanti for, at kongen undlod at læse den. Ét er dog sikkert: Betænkningens kolonisationsanbefaling blev ikke fulgt. Fra arbejdets begyndelse i 1833 og frem til kommissionens afslutning heraf i 1848, arbejdede man i princippet ud fra en aftale om, at kommissionen løbende skulle afrapportere til kongen. Dette lader dog ikke til at have fundet sted i nævneværdig grad: Under alle omstændigheder er der kun bevaret meget få af disse rapporter i kommissionens arkiv. 52 Kommissionen fortsatte således sit arbejde, selv efter at andre aktører i regerings- og diplomatkredse begyndte at arbejde på et egentligt salg af de danske besiddelser på Guldkysten. 53 Hvorfor kommissionen ikke enten nedlagde sit arbejde eller fik det fuldført i en fart, så dens holdning og motiverede forslag kunne komme til at spille en rolle i udviklingen af den aktuelle afrikapolitik, står for mig uklart. Det synes dog nærmest utænkeligt, at kommissionen ikke i et eller andet omfang skulle have kendt til disse planer. At vurdere ud fra mængden af bevaret materiale i kommissionens arkiv, er langt de fleste arkivalier dateret i 1840erne og især frem imod den endelige betænknings færdiggørelse. Dette tyder på megen aktivitet i kommissionen i den periode hvor salget altså var en del af dagsordenen andre steder i den danske administration. 54 Begrænsninger i udsagnsmuligheder Kommissionens afrapportering, som betænkningen jo i og for sig er, var et bestillingsarbejde. Det var fra kongelig (eller kongens administrations) side ikke blot bestemt, at kommissionen skulle nedsættes; 49 Guineakommissionens betænkning s Hopkins (2009): Peter Thonning s Hopkins (2009): Peter Thonning s Guineakommissionens arkiv: 1038, 1039, 1040, 1041, Hopkins (2009): Peter Thonning s Kildematerialet fra 1840 og frem, dominerer blandt andet fordi der ligger flere udkast til den endelige betænkning. 17

21 rammerne for kommissions arbejde var ligeledes sat fra begyndelsen. Man bad således kommissionen besvare visse bestemte spørgsmål, og det var hermed ikke kommissionens opdrag at medtage andre spørgsmål i sine overvejelser. Denne situation har skabt en serie af udfordringer for arbejdet. En situation, som den nutidige læser af dokumentet måske let kan glemme. Hvorfor gjorde kommissionen sig f.eks. ikke overvejelser om hvorvidt, der kunne findes en mere hensigtsmæssig lokation for anlæggelsen af en fremtidig koloni, ligesom f.eks. den sidste danske guvernør på Guldkysten Edward Carstensen gjorde i en af sine skrivelser om netop kolonisering og muligheden for øget dansk interesse og aktivitet i Afrika. Denne skrivelse blev udarbejdet på Carstensens eget initiativ, og han var derfor ikke begrænset i sin vurdering af stedet. Han foreslog blandt andet at dele af Australien kunne laves om til en plantagekoloni. 55 At kommissionen f.eks. ikke forholder sig til alternative lokaliteter for en kommende koloni eller andre måder at udvikle handel på, samt lignende umiddelbart åbenlyse huller i fremstillingen, bør således ikke falde kommissionen til last, før man har set på det opdrag, der var stillet. Ud over det forhold, at kommissionen fra begyndelsen havde fået udstukket klare retningslinjer for, hvilke spørgsmål man skulle beskæftige sig med og give svar på, var det i det hele taget ikke muligt at skrive frit inden for dette område. I 1799 havde den enevældige stat indført Trykkefrihedsforordningen, der reelt kan forstås som en censurlovgivning. Denne lovgivning var i princippet i effekt ind til 1851 og dækkede således hele kommissionens arbejdsperiode. Korte skrifter skulle underlægges censur inden udgivelse, hvorimod længere skrifter skulle holdes ansvarlige efter udgivelse, hvis loven ikke blev overholdt. Et antal paragraffer fastlagde, at visse typer af udtalelser var strafbare. Til sammen gjorde disse det potentielt strafbart at udtrykke sig politisk på tryk. En enkelt paragraf havde dog til formål at sikre, at verbal politisk debat stadig var tilladt, såfremt den blev ført i en beskeden og konstruktiv stil og undlod at klandre regeringen eller at skumle med Bitterhed over Regieringen. 56 De facto var loven så bøjelig i sin retspraksis, at man aldrig kunne vide sig sikker, når man udgav noget. Formelt set var Guineakommissionens betænkning ikke en egentlig udgivelse men en intern anbefalingsskrivelse, der i princippet ikke var underlagt trykkelovgivningen. Ikke desto mindre vil jeg hævde, at lovens intention og tydeliggørelse af, hvordan man (ikke) burde tale om den eksisterende politik, formentlig må have gjort et vist indtryk på kommissionen. Trykkelovgivningen har været med til at sætte en overordnet ramme omkring, hvordan og i hvilket omfang man kunne udtrykke de forskellige synspunkter, kommissionen nu måtte have. Også selvom kommissionen var blevet nedsat med det formål at vurdere, 55 Nørregaard, Georg (1964): Guvernør Edward Carstensens indberetninger fra Guinea G.E.C. Gad. S Frøbert, Knud Aage (1976): Ytringsfrihedens grænser, Dansk Informationsret, hæfte 2, Institut for Presseforskning. S

22 hvorvidt den nuværende politik skulle fortsættes eller ej. Man kunne foranlediges til at mene, at netop det, at arbejde i en kommission, altså inden for embedsværket, var et af de steder, hvor politisk engagement og aktivitet kunne lade sig gøre i højere grad end uden for embedsværket, idet påvirkningen af afrikapolitikken foregik i kommissionen, i ministerierne og på selve kysten i Afrika, og altså ikke i offentlig opinion. Det er dog ikke dette speciales formål at forfølge en sådan ide. Overordnet står det således klart, at både censur, (manglende) debatkultur og selve kommissionens opdrag tilsammen har begrænset kommissionens muligheder for at udtrykke sig og bevæge sine betragtninger ud over de prædefinerede spørgsmål. Kontrovers eller konsensus Selvom Guineakommissionen afsluttede sit arbejde med at skrive én samlet betænkning, er det tænkeligt, at der ikke har hersket total konsensus mellem kommissionens medlemmer. I mine øjne udgjorde det, som kommissionen blev sat til at vurdere, en så kompleks problemstilling, at man nok nærmest må forvente, at kommissionens medlemmer har haft uenigheder undervejs i arbejdet. 57 Som jeg kommer nærmere ind på i analysen, har et klart uenighedspunkt blandt kommissionsmedlemmerne udgjort spørgsmålet omkring nativernes karakter: Var der tale om, at disse befandt sig i en umoralsk og fjendtlig naturtilstand og ville udgøre en trussel mod kolonien, eller var disse derimod omgængelige venligt indstillede over for kolonisterne? Sådanne uenigheder kan tænkes at have været medvirkende til, at udarbejdelsen af betænkningen kom til at tage så lang tid. Det er således meget muligt, at den endelige betænknings pointer under udarbejdelsen har været omstridte, ligesom det er muligt, at forskellige kommissionsmedlemmer er kommet til at dominere hver sin del af teksten alt afhængig af personlige interesser og vidensområder. Alt i alt står vi i dag med et dokument, hvor det givetvis vil være muligt at finde sprækker eller inkohærenser i fremstillingen. Dette forhold gør ikke betænkningen til en hverken forkert eller en dårlig kilde, men udgør blot et vilkår, som man må forholde sig til, når man beskæftiger sig med dokumentet. Det er således i mine øjne ikke muligt at lokalisere grundlæggende brist i betænkningen, som retfærdiggør, at kommissionens arbejde smides ud med badevandet. Ikke mindst fordi dette speciale netop interesserer sig for, hvilke forestillinger om afrikanere og europæere betænkningen rummer samt for samspillet imellem den potentielle koloni og lokalsamfundene. Der er altså grund til at antage, at der i dokumentet findes en slags flerstemmighed, som konsekvens af kommissionens sammensætning, men også fordi selve dokumentets omfang, må have vanskeliggjort entydighed. 57 Hopkins (2009): Peter Thonning s

23 Mellem kildestyring & teoretisk fokusering Når jeg i min brug af kilderne stræber mod at udlæse en række forestillinger om dette og hint, er jeg på en og samme tid styret af mine prædefinerede spørgsmål og interesseret i at bibeholde en vis kildestyring i arbejdet. Dette skal forstås på den måde, at selvom min problemformulering indledningsvist angiver min interesse og udpeger en retning for de kommende analyser, er kildernes beskrivelser og argumenter ligeledes kommet til at præge analyserne i retninger, som jeg ikke indledningsvist havde forudset. Eksempelvis er analysens første hovedafsnit delt op i forhold til nogle af kommissionen beskrevne individkategorier, som jeg ikke selv umiddelbart ville have forudset. De emner, som min besvarelse af mine indledende spørgsmål er kommet til at finde sted igennem, er således lige så ofte angivet af kilderne, som af min problemformulering og teoretiske interesse. Jeg søger hermed at balancere mellem på den ene side at besvare mit spørgsmål og på den anden side at levne rum til også at følge med, der hvor kilderne tager mig hen. Det, der ikke kan rokkes ved, er således f.eks. min interesse for, hvordan koloniens individer tales frem eller subjektiveres, mens jeg derimod åbent afventer, hvordan dette så rent faktisk finder sted i kildematerialet. Afgrænsninger & nedslag Grundet kildematerialets enorme omfang, har det i denne sammenhæng været nødvendigt fra begyndelsen at foretage en række afgrænsninger. I forbindelse med kildematerialet har det således blot været muligt at gå i dybden med udvalgte dele. Helt konkret har jeg udvalgt de passager, jeg vurderede som mest interessante i forhold til min problemstilling og så transskriberet dem fra den gotiske skrift. Andre dele er læst mere overfladisk igennem og resten er direkte fravalgt, idet jeg vurderede, at indholdet her faldt uden for specialets interesser. Det kan således ikke udelukkes, at der kan være passager i betænkningen, der ikke er inddraget her, som kunne have bidraget yderligere til belysning af problemstillingen, men det ville i så fald have krævet en enorm arbejdsindsats at få denne information frem. De passager, jeg har valgt at udelade, er f.eks. betænkningens femte afdeling kaldet oversigt over den tid og de omkostninger, der ville medgaae til en colonisation 58 og afsnittet topographisk inddeling 59. I modsætning hertil er afsnit som fjerde afdeling, med den mere lovende titel motiverede Forslag, angaaende Maaden hvorpaa en Colonisations Plan meest hensigts Svarende kan Sættes i Udførelse, 60 totalt transskriberet. 58 Guineakommissionens betænkning s Guineakommissionens betænkning s Guineakommissionens betænkning s