Tilsynsrapport. Halsnæs Kommune Drosthuset

Transkript

1 Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Drosthuset Uanmeldt tilsyn Oktober 2010

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TILSYNETS VURDERING BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER DATAGRUNDLAG OPLYSNINGER OM TILSYNET OPLYSNINGER OM TILBUDDET OPFØLGNING FYSISKE RAMMER DEN PÆDAGOGISKE, OMSORGS- OG PLEJEMÆSSIGE PRAKSIS METODE DEFINITIONER Side 1

3 1 Indledning I henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger som kommunalbestyrelsen har truffet, at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde, samt at forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynet skal dermed medvirke til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO KR s tilsynskoncept tager udgangspunkt i lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personalemæssige og pædagogiske forhold på de enkelte tilbud. Et centralt fokus i tilsynet er hverdagslivet for brugerne på de enkelte tilbud, herunder hvordan hjælpen efter brugernes og deres pårørendes opfattelse fungerer. Formålet med de uanmeldte tilsyn er: At afdække og kontrollere om hjælpen udføres i overensstemmelse med gældende lovgivning og retningslinjer. At afdække kvaliteten af indsatsen på det enkelte tilbud. At sikre at der skabes læring med udgangspunkt i de udmeldte rammer og den praksis, der findes på det enkelte botilbud. Det uanmeldte tilsyn har således i højere grad karakter af et kontrolbaseret tilsyn end det anmeldte. Ved det uanmeldte tilsyn efterprøves det specifikt om der er sammenhæng mellem lovgivning, beskreven pædagogik og praksis på det enkelte tilbud. Det skal understreges, at tilsynet alene ikke vil være nogen garanti for, at alle forhold på institutionen lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelses kvalitetsstandarder. Tilsynet udgør et øjebliksbillede af de udsagn, observationer samt gennemgang af konkret materiale, der foregår under det enkelte tilsyn. Der føres ikke tilsyn med økonomiske forhold. Side 2

4 2 Tilsynets vurdering Det overordnede indtryk af Drosthuset er, at der er en nøje sammenhæng mellem botilbuddets beskrevne værdigrundlag og praksis. Eksempelvis reflekteres begreber som ressourcer og ansvarlighed fra værdigrundlaget hos såvel beboere som personale. Det er samtidig tilsynets indtryk, at metoden den motiverende samtale på eksemplarisk vis understøtter den pædagogiske referenceramme recovery, herunder det overordnede mål om at støtte og motivere beboerne til at tage ansvar for eget liv. Tilsynet vurderer, at indførelsen af en fast, ugentlig samtale mellem kontaktperson og beboer medvirker til et målrettet arbejde med principperne i den motiverende samtale og bidrager til at højne det faglige niveau. De ugentlige samtaler synes at skabe stor tryghed for beboerne, ligesom beboernes vurdering af personalet som tilgængeligt og nærværende understøtter tilsynets indtryk af en velfungerende praksis. I forlængelse heraf vurderer tilsynet, at beboerne generelt trives på Drosthuset, og at såvel leder som medarbejdere har den fornødne opmærksomhed omkring en beboers utryghed ved at være alene hjemme. Drosthuset tilrettelægger en hverdag og aktiviteter, der egner sig til målgruppen. Samtidig vurderer tilsynet, at ansættelsen af en mandlig medarbejder tilgodeser beboernes efterspørgsel på mandeaktiviteter. Tilsynet vurderer endvidere, at de seneste initiativer omkring sundhed og motion er et yderst relevant tiltag i forhold til målgruppen. Det er imidlertid tilsynets vurdering, at der skal opstilles rygeregler, herunder sikres at rygning ikke forekommer på fællesarealer, men kun på beboerværelser. Dette er tilfældet på Akacievej, men ikke på Bøgevej. Beboerne har gode muligheder for indflydelse på eget liv og i hverdagen, herunder vurderer tilsynet, at fællesmøder, ugentlige kontaktsamtaler samt fælles udarbejdelse af individuelle udviklingsplaner understøtter beboernes indflydelse og medbestemmelse. Tilsynet vurderer endvidere, at beboerne har indflydelse på deres udviklingsplan, og at der generelt eksisterer en god systematik i udarbejdelse af- og evaluering af udviklingsplaner. Tilsynet vurderer, at der eksisterer et godt internt samarbejde, og at personalet aktivt bruger hinandens forskellige faglige forudsætninger. Tilsynet vurderer, at Drosthuset har en fin rengøringsstandard og er kendetegnet ved en hyggelig og hjemlig indretning. Imidlertid vurderer tilsynet, at de fysiske rammer er utilfredsstillende, herunder særligt manglen på et fællesrum til aktiviteter for alle beboere. På den baggrund understøtter tilsynet den igangværende proces med at afdække alternative muligheder for etablering af botilbuddet i nye fysiske rammer, samt anbefaler Drosthuset at finde en løsning eller opstille en handleplan i samråd med bestyrelsen. Side 3

5 3 Bemærkninger og anbefalinger 1 Bemærkninger 1. Det bemærkes, at der foreligger en fast procedure for evaluering af aktiviteter. 2. Det bemærkes, at personalet har den nødvendige opmærksomhed omkring en beboers utryghed ved at være alene, og samtidig er opmærksomme på at de øvrige beboere ikke pålægges et ansvar i den sammenhæng. Tilsynet understøtter personalets opfattelse af, at den pågældende beboers trivsel er personalets ansvar frem for medbeboeres ansvar. Anbefalinger 1. Det anbefales, at Drosthuset snarest finder en afklaring på de utilfredsstillende fysiske rammer,(jf. mangel på fællesrum til fælles aktiviteter og mangel på ordentlige kontorfaciliteter), herunder træffer afgørelse i samråd med bestyrelsen om alternative muligheder for etablering af botilbuddet i nye fysiske omgivelser. Tilsynet anser det for påkrævet, at der findes en løsning på de nuværende fysiske rammer. 2. Det anbefales, at individuelle kontaktsamtaler ikke foregår i det fælles mødelokale, idet både personale og beboere giver udtryk for, at tilstedeværelsen af øvrigt personale, telefonsamtaler mv. har en forstyrrende indvirkning på samtalerne, som beboerne i øvrigt udtrykker meget stor tilfredshed med. 3. Det anbefales, at Drosthuset opstiller nogle rygeregler i forbindelse med den planlagte udarbejdelse af husregler, herunder at rygning kun finder sted i beboerværelser og ikke på fællesarealer på Bøgevej. Der er rygeregler på Akacievej, der tilgodeser dette. Pålæg Ingen pålæg 4 grundlag 4.1 Oplysninger om tilsynet Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 12. oktober 2010 kl Rundvisning 1 Definitioner af bemærkning, anbefaling og påbud findes i afsnit 5.1 Side 4

6 Tilsynet blev vist rundt på Akacievej og Bøgevej og fik fremvist tre beboerværelser. Deltagere ved dialogmøder Leder: Helle Holst Medarbejdere: To medarbejdere; en ergoterapeut/afspændingspædagog og en sosuassistent. Beboere: Samtlige fire beboere fra Bøgevej og to beboere fra Akacievej. Tilsynsførende Helen Hilario Jønsson (Chefkonsulent, Cand. Pæd., PD og socialpædagog) og Lise Andrén Thomsen (Cand.mag. i Pædagogik og Psykologi). 4.2 Oplysninger om tilbuddet Adresse Drosthuset, Akacievej 4, 3300 Frederiksværk Leder Helle Holst Juridisk grundlag SEL 107 Antal pladser 8 Målgruppe Der er tale om et socialpsykiatrisk tilbud til voksne, som er færdigbehandlede fra hospital, og som har behov for støtte i hverdagen. Målgruppen omfatter personer med sindslidelser, fx skizofreni, men omfatter ikke personer med primære misbrugsproblemer eller aggressivt udadreagerende adfærd. 4.3 Opfølgning Opfølgning fra sidste tilsyn Bemærkninger givet i forbindelse med anmeldt tilsyn d. 23. juni 2010: 1. Det bemærkes, at der er en del frustrationer over de fysiske rammer, som opleves som utilfredsstillende for både beboere og medarbejdere. Det gælder særligt støttecentret. Der mangler plads til både at samles, at afholde samtaler, ordentlige kontorfaciliteter mv. Tilsynet vurderer, at de udfordringer der er omkring arbejdsmiljøet, alle er begrundet i de utilfredsstillende fysiske rammer. Der er derfor behov for en snarlig løsning. Der er endnu ikke fundet en løsning vedrørende de fysiske rammer. På den baggrund giver tilsynet en anbefaling i forbindelse med nærværende, uanmeldte tilsyn. Se punkt 3 samt afsnit 4.4 for uddybelse. 2. Tilsynet bemærker, at der er behov for at justere indholdet på hjemme- Side 5

7 side og på tilbudsportal. Indholdet på hjemmeside og tilbudsportal er justeret i forhold til aktuel praksis. 3. Tilsynet foreslår Drosthuset at indarbejde deres kostpolitik i deres akkrediteringsgrundlag. Dette oplyser at dette overvejes, og at man aktuelt er ved at gennemgå samtlige standarder inden gentagelse af akkreditering Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at Drosthuset har iværksat relevante initiativer i forhold til opfølgning på to af de i alt tre bemærkninger, der blev givet i forbindelse med det anmeldte tilsyn. Derimod er der ikke sket en afklaring i forhold til at etablere botilbuddet i nye fysiske rammer. På den baggrund giver tilsynet en anbefaling om at finde en snarlig løsning på de nuværende, utilfredsstillende fysiske rammer. Se punkt 3 samt afsnit 4.4 for uddybelse. 4.4 Fysiske rammer Fysiske rammer Drosthuset i Frederiksværk råder over to huse, der ligger ca. 150 m fra hinanden. Det ene hus, botilbud med støttecenter, (Akacievej) har plads til fire beboere, som deler køkken, opholdsstue og badeværelser. I huset findes også det fælles støttecenter, der fungerer som mødelokale og som kontor for leder og medarbejdere. Det andet hus, botilbud uden støttecenter, (Bøgevej) rummer tre lejlighedslignende enheder; en stor lejlighed og to store selvstændige værelser, hvor to beboere deler køkken og bad. Tilsynet vises rundt i begge huse, herunder fremvisning af tre beboerværelser, som fremstår hyggelige og lyse. Tilsynet observerer overalt en hyggelig og hjemlig indretning med billeder, blomster mv. Både leder, medarbejdere og beboere udtrykker stor utilfredshed med de fysiske rammer, herunder især frustration over manglen på et fællesrum, hvor alle kan være. Særligt beboerne på Bøgevej efterlyser et fællesrum, hvor alle kan samles. Beboerne peger desuden på, at de fysiske rammer skaber dårlige betingelser for individuelle samtaler med deres kontaktperson, idet samtalerne ofte finder sted i det fælles mødelokale under tilstedeværelse af øvrigt personale, forstyrrende telefonsamtaler mv. Leder og medarbejdere tilkendegiver, at det ikke er optimalt at afholde individuelle samtaler i mødelokalet. Derudover oplyser leder, at de fysiske ram- Side 6

8 mer begrænser afholdelse af fælles arrangementer, og at gennemførelsen af en aktivitet afhænger af accept fra Akacievejs beboere om brug af deres eget fællesrum. Leder udtrykker et stort ønske om et aktivitetsrum, fx til motionsaktiviteter som vægtløftning og bordtennis. Derudover oplyser leder, at de fysiske rammer ikke muliggør eget toilet til hver beboer, og at det er nødvendigt for at kunne tiltrække nye beboere, samt sikre at de nuværende beboere ikke fraflytter på grund af utilfredsstillende fysiske rammer. Derudover er det leders vurdering, at de fysiske rammer sætter begrænsninger i forhold til en konkret beboers trivsel, der har stor utryghed ved at være alene. Den fysiske organisering af botilbuddet i to huse gør, at husene hurtigere affolkes end i ét hus, og at beboerne således hurtigere lades alene. Tilsynets vurdering Leder oplyser, at der gennem det seneste halve år har forsøgt at afdække nye bomuligheder i Frederiksværk, men at der endnu ikke er fundet en løsning. Aktuelt er der kig på et konkursbo i Frederiksværk, og leder har i den forbindelse udarbejdet to oplæg til bestyrelsen vedrørende den pågældende grund. Der er endnu ikke nogen afklaring på feltet. Leder efterlyser en handleplan fra bestyrelsen om at finde en løsning på de utilfredsstillende fysiske rammer. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er utilfredsstillende, herunder særligt manglen på et fællesrum samt kontor og mødefaciliteter. I forlængelse heraf vurderer tilsynet, at individuelle kontaktsamtaler ikke bør foregå i det fælles mødelokale på grund af øvrige medarbejderes tilstedeværelse, forstyrrende telefonsamtaler mv. Tilsynet vurderer, at tilbuddet har en fin rengøringsstandard og en hyggelig og hjemlig indretning. Tilsynet anbefaler, at Drosthuset snarest finder en afklaring på de utilfredsstillinde fysiske rammer (jf. mangel på fællesrum til fælles aktiviteter og mangel på ordentlige kontorfaciliteter), herunder træffer afgørelse i samråd med bestyrelsen om alternative muligheder for etablering af botilbuddet i nye fysiske omgivelser. Tilsynet anbefaler, at individuelle kontaktsamtaler ikke foregår i det fælles mødelokale, idet både personale og beboere giver udtryk for, at tilstedeværelsen af øvrigt personale, telefonsamtaler mv. har en forstyrrende indvirkning på samtalerne, som beboerne i øvrigt udtrykker meget stor tilfredshed med. 4.5 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Den pædagogiske referenceramme og de anvendte metoder tager udgangspunkt i Recovery, der refererer til det at komme sig efter alvorlig sindslidelse, og dermed kunne leve et meningsfuldt og indholdsrigt liv på Side 7

9 trods af de vanskeligheder og konsekvenser en sindslidelse medfører. Recovery bygger dermed på en forestilling om, at det er muligt at skabe forandringer i den enkeltes liv, herunder holdninger, værdier, følelser og mål via påvirkninger fra omgivelserne. Recovery tankegangen understøttes af en ressourceorienteret tilgang, som betyder, at personalet tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og udviklingspotentiale. Den pædagogiske opgave består således i at skabe så gode forudsætninger som muligt for, at den enkelte beboer kan komme sig, herunder finde frem til den enkelte beboers egen måde at håndtere problemstillinger på. For at understøtte recovery organiseres det pædagogiske arbejde i en struktur med primærpersoner, hvor en medarbejder fungerer som tovholder for to beboere. Opgaven som tovholder består i at støtte beboerne i alle hverdagens opgaver, samt afholde udviklingssamtaler hvert halve år og kontaktsamtaler en gang om ugen. Samtalen er netop en anvendt pædagogisk metode til at motivere recoveryprocesser hos beboerne. For at kvalificere arbejdet med samtaler har medarbejderne fra alle Drosthuene for nyligt været på kursus i Den motiverende samtale. Medarbejderne fortæller, at de har fået stor inspiration og udbytte i form af konkrete værktøjer til at lytte til beboerne, og herigennem afklare hvilken form for støtte og motivation, der skal sættes i værk i forhold til beboernes konkrete ønsker om at ændre nogle forhold i deres liv. Fx kan en beboer have et ønske om at lære at stå op om morgenen af sig selv eller tabe sig. Her er det, ifølge medarbejderne, vigtigt at give beboeren ansvar via afklarende hv-spørgsmål som: Hvor vigtigt er det for dig? Hvad skal der til? Hvor meget tror du på, at du kan på en skala fra 1-10? Ifølge medarbejderne har arbejdet med den motiverende samtale opøvet en ny form for refleksion omkring at give beboerne ansvar for at finde løsninger og handle i overensstemmelse med egne ønsker, frem for at personalet fremkommer med en færdig løsning. Det er besluttet, at praksis omkring den motiverende samtale tages op hver 14. dag, således at personalet kan fastholde den ny viden gennem fælles sparring. Centrale begreber i Drosthusets værdigrundlag er: ligeværdighed, ressourcer, nærvær, ansvarlighed, udvikling og miljø. Tilsynet kan konstatere, at flere af disse begreber reflekteres i både leder og medarbejderes beskrivelser af pædagogik og metoder, ligesom beboernes udtalelser understøtter begrebernes forankring i praksis. Flere beboere beskriver fx, hvordan personalet fastholder, at ansvar og initiativer ligger hos beboerne, fx i forbindelse med ønsker om vægttab, rygestop mv. Dette harmonerer med personalets fokus på at skabe de bedst mulige betingelser for, at beboerne får mulighed for at udøve ansvarlighed i forhold til deres eget liv. Drosthuset har været igennem en proces med et større akkrediteringsarbejde, som er udført efter en akkrediteringsmodel fra LOS. Arbejdet er påbegyndt maj 2010 og forventes færdigt omkring jul I denne proces har personalet udarbejdet en fælles beskrivelse af praksis ud fra betydningsfulde områder ved at tage et punkt af gangen op i fællesskab på per- Side 8

10 Tilsynets vurdering Hverdag og aktiviteter sonalemøder. LOS vurderer efterfølgende, om der er sammenhæng mellem det skriftlige materiale og praksis. Tilsynet vurderer, at der er nøje overensstemmelse mellem tilbuddets beskrevne teori, værdigrundlag og praksis. I forlængelse heraf er det tilsynets vurdering, at metoden den motiverende samtale på eksemplarisk vis understøtter den pædagogiske referenceramme recovery, herunder det overordnede mål om at motivere beboerne til at tage ansvar for eget liv ved at skabe forudsætninger herfor via motivation og støtte. Det er tilsynets vurdering, at udmøntningen af den motiverende samtale i praksis skaber et godt afsæt for faglig refleksion og udvikling. Der er et fast ugeskema for aktiviteter, som er udarbejdet af den enkelte beboer og dennes tovholder, og som følges af de øvrige medarbejdere. Derudover opstiller beboere og personale i fællesskab rammer for indkøb og rengøring en gang om ugen. Beboerne udtrykker tilfredshed med disse skemaer. Udover hverdagsaktiviteter som havearbejde, TV, computerspil, karoki sang mv. arrangeres fælles ture og ferier. Tre beboere og to medarbejdere har for nyligt været på ferie til Kreta en ferie som de pågældende beboere fortæller begejstret om. I forbindelse med det anmeldte tilsyn (juni 2010) udtrykte en beboer ønske om flere mandeaktiviteter som fx fisketure. I mellemtiden er der ansat en mandlig medarbejder 25 t/uge. Den pågældende medarbejder fortæller, at han arrangerer aktiviteter som fx havearbejde, reparation af knallert og tager på fisketure. Indtil nu har kun en enkelt beboer været interesseret i fisketure, men en anden beboer med interesse for at fotografere har også deltaget som fotograf på fisketure. Beboerne udtrykker stor tilfredshed med aktiviteterne med den mandlige medarbejder, og siger, at det er godt at kunne tale med en mand om særlige emner. Leder oplyser, at der som noget nyt lægges nyhedsbreve på hjemmesiden ca. hver tredje uge. Nyhedsbrevene beskriver ferier eller arrangementer. Fornyligt er fx afholdt et pårørendearrangement mes stor tilslutning fra både pårørende og beboere. Leder oplyser, at det er planlagt at udarbejde et årshjul for 2011 på en temadag i november Udarbejdelsen af årshjulet tager afsæt i et skema, der angiver aktiviteter for henholdsvis beboere og personale. Leder oplyser, at der ikke foreligger en egentlig årsplan for 2010, men at de relevante aktiviteter fremgår af en kalender, som tilsynet får fremvist. Leder oplyser, at personalet ønsker mere fokus på sundhed og motion, og at der på den baggrund er iværksat initiativer, som kan tilgodese muligheden for motion. Hertil oplyser leder, at hun har søgt midler fra Velfærdsministeriet til projektet Trivsel 2011 med henblik på at starte Side 9

11 Tilsynets vurdering Indflydelse handicapridning i Frederikssund Ridecenter og komme på ophold på La Santa Sport. Drosthuset får svar på ansøgningen i november Leder ønsker, at en eventuel deltagelse vil medvirke til at motivere beboerne yderligere til motion. I tråd med ledelsens fokus på sundhed og motion fortæller en beboer med diabetes, at han er begyndt at motionere flittigt i form af gymnastik, gåture og cykling. Leder oplyser, at der foregår en systematisk evaluering af aktiviteter. De generelle retningslinier for beboernes betaling af aktiviteter er, at beboerne selv afholder udgiften til aktiviteter af deres pension. I forbindelse med ture betaler botilbuddet, mens beboeren selv betaler for måltiderne på ture. Det hænder, at Drosthuset ved mindre bemidlet beboere, hjælper med betalingen til aktiviteter, ellers ikke. Tilsynet vurderer, at der tilrettelægges en hverdag og aktiviteter, som egner sig til målgruppen. Det er herunder tilsynets vurdering, at ansættelsen af en mandlig medarbejder tilgodeser flere beboeres ønske om mandeaktiviteter, ligesom de seneste initiativer omkring sundhed og motion er et yderst relevant tiltag i forhold til målgruppen. Tilsynet bemærker, at der foreligger en fast procedure for evaluering af aktiviteter. Drosthuset lægger vægt på inddragelse af beboerne for at styrke den enkeltes selvstændighed, ansvarlighed og selvhjulpenhed. Beboerne udtrykker stor tilfredshed med deres mulighed for indflydelse på eget liv og hverdag. Beboerne fortæller, at de har medbestemmelse i forhold til botilbuddets regler og oplyser i den forbindelse, at det er planlagt at udarbejde nye husregler i fællesskab. Indflydelsen er formaliseret via husmøder, som afholdes en gang hver anden uge. Under husmøderne planlægges den efterfølgende uge. Beboerne fortæller, at der udarbejdes en dagsorden inden mødet, og at der laves aftaler omkring praktisk arbejde og aktiviteter. Senest har de fx lavet aftaler om et redskabsskur og arrangeret en havedag. Der afholdes også fælles husmøder husene imellem. De fælles husmøder omhandler mere generelle emner som fx fællesspisning og rejser. Nogle af beboerne giver udtryk for, at de foretrækker de mindre husmøder i eget hus, frem for fælles husmøder. Generelt er beboerne tilfredse med husmøderne, blandt andet fordi de giver mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen af aktiviteter og udrede eventuelle problemer. Samtidig fremhæver beboerne personalets fleksibilitet og imødekommenhed over for beboernes forslag. Af andre muligheder for indflydelse fremhæver beboerne de faste ugentlige samtaler med deres kontaktperson som en god mulighed for at tale om aktuelle emner. Beboerne har også indflydelse på opstilling af mål i deres udviklingsplan. En beboer fortæller, at han altid får sin udviklingsplan til gennemsyn/ accept, efter kontaktpersonen har formuleret de udviklings- Side 10

12 Tilsynets vurdering mål, som de har fundet frem til i fællesskab. Beboeren fortæller, at han kan være uenig i nogle mål i sin udviklingsplan, men at han efterfølgende kan se den gavnlige effekt af udviklingsmålene. Tilsynet konstaterer, at flere beboere ryger i et fællesrum (køkken) ved tilsynets ankomst. Beboerne drøfter i den sammenhæng det rimelige/ urimelige i at opsætte regler for rygning i eget hjem. Tilsynet vurderer, at der er gode muligheder for indflydelse på eget liv og i hverdagen, herunder at fællesmøder, ugentlige kontaktsamtaler samt fælles udarbejdelse af individuelle udviklingsplanen afspejler botilbuddets fokus på beboernes indflydelse og medbestemmelse. Det er imidlertid tilsynets vurdering, at der skal ske en ensretning af botilbuddets rygeregler. Leder oplyser hertil, at disse er ved at blive udarbejdet. Tilsynet anbefaler, at Drosthuset opstiller nogle rygeregler i forbindelse med den planlagte udarbejdelse af husregler, herunder at rygning kun finder sted i beboerværelser og ikke på fællesarealer. Dette er tilfældet på Akacievej, men endnu ikke på Bøgevej Omgangsform og sprogbrug Tilsynets vurdering Tryghed og trivsel Både medarbejdere og beboere er af den opfattelse, at der eksisterer en god tone, hvilket blandt andet begrundes med stedets størrelse og den hjemlige form. Tilsynet vurderer, at omgangsform og sprogbrug er godt og tilfredsstillende for alle parter. Medarbejderne arbejder med at sikre beboeres tryghed og trivsel, blandt andet via en struktur med primærpersoner, etablering af en fast og forudsigelig hverdag, samt medarbejdernes tilgængelighed og nærvær. Beboernes udtalelser harmonerer med medarbejdernes opfattelse af at være tilgængelige og nærværende. Blandt andet fremhæver en beboer personalets evne til at lytte og forstå tingene fra beboerens perspektiv, og at både den faste ugentlige samtale samt daglige samtaler, medvirker til tryghed. Beboerne udtrykker generelt tilfredshed med deres hverdag. Som eksempel på trivsel peger en beboer på, at han ikke sover så meget efter indflytningen i Drosthuset som under tidligere ophold, og at indlæggelser ikke har været nødvendige siden tilflytningen. Beboeren fortæller også, at personalet aktivt har støttet ham i at overvinde angsten for at køre med offentlige transportmidler via træning i bus og tog. En anden beboer omtaler Drosthuset som et optimalt sted på grund af størrelsen og de hjemlige rammer og fremhæver den støtte og hjælp, han får fra personalet, herunder de ugentlige samtaler og støtte til madlavning og rengøring. En beboer fremhæver vigtigheden af at overholde aftaler, og siger i den forbindelse, at personalet generelt er gode til at overholde aftaler, men at det indimellem kan glippe med en aftale. En beboer fortæller, at det giver anledning til angst at være alene hjemme, Side 11

13 Tilsynets vurdering Pædagogisk plan og at vedkommende føler sig afhængig af de øvrige beboeres tilstedeværelse. Leder og medarbejdere oplyser i den sammenhæng, at de er opmærksomme på problemstillingen, herunder både at afhjælpe pågældende beboers angst, samt sikre at de øvrige beboere ikke pålægges et ansvar for at passe på den pågældende beboer. Medarbejdere og leder oplyser, at de søger at skabe tryghed for den pågældende beboer ved, at der er medarbejdere inden for rækkevidde, og at de træner i forskellige tidsperioder, som fastlægges med kontaktperson. Det er tilsynets vurdering, at beboerne i vid udstrækning er trygge og trives, og at trivslen i vid udstrækning knytter sig til personalets tilgængelighed og nærvær, herunder indførelsen af en fast, ugentlig samtale samt mulighed for øvrige samtale ved behov. Tilsynet bemærker, at personalet har den nødvendige opmærksomhed omkring en beboers utryghed ved at være alene, og samtidig er opmærksomme på at de øvrige beboere ikke pålægges et ansvar i den sammenhæng. Tilsynet understøtter personalets opfattelse af, at den pågældende beboers trivsel er personalets ansvar frem for medbeboeres ansvar. Der udarbejdes udviklingsplaner (svarende til pædagogiske planer) i forbindelse med statussamtaler med beboerne, som afholdes hvert halve år. Opstilling og beskrivelse af mål i udviklingsplanen sker i et samarbejde mellem beboer og kontaktperson. Leder deltager i alle statussamtaler og godkender udviklingsplanen, når kontaktpersonen har færdigformuleret den. Udviklingsplanerne evalueres hvert halve år via statussamtaler, som ligger fast i juni og december. Beboerne læser efterfølgende planerne igennem og skriver under. For nyligt er der indført en ny systematik i form af Bostedssystemet, og det har medført større overskulighed i arbejdet med udviklingsplaner. For at understøtte arbejdet med udviklingsplaner og statussamtaler, har Drosthuset for nyligt indført den praksis, at kontaktpersoner afholder ugentlige samtaler med beboerne. De ugentlige samtaler sker både formelt og mere uformelt, fx i haven eller på en gåtur, hvorimod udviklingssamtalerne har en mere formel karaktér. Det er leder og medarbejdernes vurdering, at de ugentlige samtaler har en god effekt i forhold til at fastholde udviklingsmål og skabe tryghed for den enkelte beboer. Denne vurdering understøttes af beboerne meget positive tilkendegivelser af de ugentlige samtaler. På hvert personalemøde, som afholdes hver anden uge, er der afsat tid til at tale om alle beboerne, hvor personalet fremlægger observationer og input i relation til de enkelte beboeres udviklingsmål. Medarbejderne oplyser, at de er bekendte med beboernes udviklingsplaner, herunder den enkelte beboers udviklingsmål. Tilsynet får udleveret to af beboerne udviklingsplaner til gennemsyn. Side 12

14 Tilsynets vurdering Udviklingsplanerne beskriver beboerens livssituation, set i et fysisk, psykisk og socialt perspektiv. Tilsynet vurderer, at der er en god systematik i udarbejdelsen af udviklingsplaner og med hensyn til evaluering af udviklingsplaner. Tilsynet finder det positivt, at der er en fast planlagt gennemførelse af målsamtaler, samt at der er afsat tid til indbyrdes sparring på hvert personalemøde. Derudover vurderer tilsynet, at indførelsen af en fast ugentlig samtale mellem beboer og kontaktperson er et særdeles godt tiltag i forhold til at understøtte mål i udviklingsplaner og skabe tryghed for den enkelte beboer Samarbejde og kommunikation Tilsynets vurdering Medarbejderne vurderer, at det interne samarbejde fungerer godt. De fremhæver deres fælles sparring og refleksion over udfordringer, særligt i forhold til at praktisere den motiverende samtale. Ifølge medarbejderne medvirker den faglige bredde i personalesammensætningen til at skabe forskellige perspektiver på tingene og dynamik i personalegruppen. Tilsynet vurderer, at der eksisterer et godt internt samarbejde, og at personalet aktivt bruger hinandens forskellige faglige forudsætninger Procedurer og retningslinjer Tilsynets vurdering Særligt fokusområde 1) Medicinhåndtering 2) Pædagogiske planer 3) Aktiviteter Tilsynets Der foreligger nedskrevne retningslinier for følgende områder: - medicinhåndtering, magtanvendelse og evakuering og brandøvelser Tilsynet vurderer, at der foreligger nedskrevne retningslinjer inden for relevante områder. 1. Medicinhåndtering: Tilsynet vurderer, at der er interne procedurer og retningslinjer vedr. medicinhåndtering, og at de fornødne kompetencer på stedet blandt andet sikres gennem et årligt kursus i medicinhåndtering med de øvrige Drosthuse. 2. Pædagogiske planer: Tilsynet vurderer, at der er en god systematik i udarbejdelse af- og evaluering af udviklingsplaner. 3. Aktiviteter: Tilsynet vurderer, at stedet tilrettelæger aktiviteter, der egner sig til målgruppen. Det er samtidig tilsynets vurdering, at der er behov for at indføre en fast procedure for evaluering af aktiviteter. Tilsynet vurderer samlet set, at der er en god praksis i relation til medicinhåndtering, pædagogiske planer og de aktiviteter, der tilrettelægges for Side 13

15 vurdering beboerne. 5 Metode De uanmeldte tilsyn tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af tilbuddet ved hjælp af følgende metoder: Observation på fællesarealer og i udvalgte borgeres boliger. Interview med borgere og medarbejdere. Gennemgang af den faglige dokumentation. Alle observationer og interviews gennemføres med udgangspunkt i gennemprøvede interviewguides. Tilsynet er forankret i en dialogbaseret og anerkendende metode og tilgang. Formålet er at indsamle ensartet og systematisk dokumentation for, hvordan den pædagogiske praksis fungerer i dagligdagen på det enkelte tilbud. Tilsynet indebærer såvel et kontrol- som et læringsperspektiv, idet tilsynet lægger vægt på at afdække og beskrive såvel problematiske forhold som udviklingsområder inden for det enkelte tilbud. 5.1 Definitioner Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling, eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt. Pålæg Pålæg gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. Side 14