Tilsynsrapport Randers Kommune. Støttecenter Vesterbo. Uanmeldt tilsyn November 2012 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Randers Kommune Tilsynsrapport Randers Kommune Støttecenter Vesterbo Uanmeldt tilsyn November

2 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Pædagogisk plan Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Indflydelse Omgangsform og sprogbrug Tryghed og trivsel Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

4 1 samlede BDO har på vegne af Randers Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Støttecenter Vesterbo. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Støttecenter Vesterbo er, at det er et velfungerende tilbud til målgruppen. Beboerne tilbydes en relevant hverdag, hvor tilbud og støtte er tilpasset beboernes behov. Ligeledes er en tydelig struktur og medarbejdernes bevidsthed om at være imødekommende og tilgængelige med til at sikre beboerne tryghed og trivsel. Derudover sikres beboerne indflydelse på hverdagen igennem det formaliserede husmøde og ved daglige samtaler med medarbejderne. Tilsynet vurderer, at medarbejderne redegør relevant for den pædagogiske referenceramme og metode, der beskrives som en helhedsorienteret og anerkendende, og med et menneskesyn, hvor beboerne betragtes som ligeværdigt med individuelle færdigheder, behov og ønsker. I forhold til den individuelle plan er det tilsynets, at den anvendes som et dynamisk redskab, hvor mål og delmål løbende justeres i samarbejde med beboerne. Den beboer, som tilsynet taler med, redegør for sine mål og delmål og bekræfter, at han har deltaget i udarbejdelsen af den individuelle plan. Det er desuden tilsynet, at der arbejdes målrettet med beboernes progressionspotentiale. Med hensyn til sprogbrug og omgangsform, er det tilsynets, at der er et ordentligt og respektfuldt sprogbrug mellem beboerne og mellem beboere og medarbejdere. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne i øvrigt er opmærksomme på sprogbrug og omgangsform mellem beboerne og reagerer, hvis de oplever uhensigtsmæssig sprogbrug og omgangsform. Tilsynet vurderer, at det interne samarbejde er positivt og medarbejderne beskriver deres samarbejdskultur som åben og anerkendende. Tilsynet noterer sig, at fyring og bortvisning af to medarbejdere i en periode har påvirket det psykiske arbejdsmiljø, men at der er taget relevant hånd om dette. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til procedure og retningslinjer vedrørende magtanvendelse og medicinhåndtering. Tilsynet noterer sig og anerkender, at medarbejderne kontinuerligt drøfter magt, der kan befinde sig i gråzonen, ud fra et læringsperspektiv. Tilsynet konstaterer, at der ikke har været brandøvelse indenfor de sidste 3 år, og anbefaler i den forbindelse, at der foretages brandøvelse på Støttecenteret. Endelig vurderer tilsynet, at de fysiske rammer er relevante til målgruppen. 3

5 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger Ingen bemærkninger. Anbefalinger 1. Tilsynet konstaterer, at der ikke har været brandøvelse indenfor de sidste 3 år og anbefaler i den forbindelse, at der foretages brandøvelse på Støttecenteret. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud. 2 Oplysninger Adresse Vester Tværvej 13 Leder Jane Ahrendt Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt botilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 85 Antal pladser og belægningsgrad Der er 14 pladser 6 på Vester Tværvej 13 og 8 på Hvidmøllevej 26. der er pt. en plads ledig Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. 767 Målgruppebeskrivelse Målgruppen er voksne med svære sindslidelser Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af 6 ansatte, fordelt på pædagoger, social-sundsassistenter og en plejer, samt 2 elever. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg kl Deltagere i interviews Medarbejdere: Beboere: Social og sundhedsassistent, ansat i 3 år. Social og sundhedsassistent, ansat i 3 år. 4

6 Beboer boet på Vesterbo i 4 år BDO blev vist rundt på stedet af: en medarbejder. Tilsynsførende Marianne Grube Christiansen (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) Heidi Pors Sørensen (Chefkonsulent, plejehjemsassistent, socialpædagog, superviser og psykoterapeut) 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Der er ikke givet anbefalinger ved sidste tilsyn i september 2011, gennemført af BDO. Medarbejderne fortæller, at de har deltaget i udarbejdelse af den nye psykiatriplan i Randers kommune ved en medarbejder og en beboer, hvilket naturligt har givet Vesterbo et højt informationsniveau desangående. Ingen kommentarer. 3.2 Fysiske rammer De fysiske rammer indeholder 14 lejligheder fordelt i to bygninger. Bygningerne er sammenbygget med et gangareal, der indeholder kontor. I hver bygning findes gode fællesarealer, hvor der er mulighed for at spise og se tv, samt benytte computer i et dertil afskærmet område. Medarbejderne påpeger, at den lejlighed, der befinder sig i kælderen ikke er hensigtsmæssig, hvis man som borger har fysiske handicaps og/eller ikke magter at gå på trapper. Beboeren som tilsynet taler med giver udtryk for tilfredshed med sin lejlighed og fællesarealer. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er relevante til målgruppen. 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Medarbejderne beskriver, at den pædagogiske referenceramme og metode tager sit afsæt i en individuel tilrettelagt støtte, der ud fra en helhedsorienteret forståelse ser og anerkender beboeren som et ligeværdigt menneske med individuelle færdigheder, behov og ønsker. Medarbejderne benytter sig af en værdsættende dialog og omgang med beboerne. Medarbejderen italesætter det som at det ikke handler om at flytte bjerge, men stille og roligt at bestige det, og at finde de små succeser sammen med beboerne. Det er medarbejderens mål at optimere beboernes kompetencer 5

7 og/ eller vedligeholde allerede tilegnede kompetencer. Beboerne får bostøtte; hjælp til selvhjælp (ADL-træning) ud fra et recoveryorienteret tilgang. Støtten omfatter fx personlig hygiejne, kost/ madlavning, indkøb, og foregår oftest gennem kontaktpersonen. Det oplyses, at beboerne selv vælger, hvem af medarbejderne de ønsker som kontaktperson. Ved indflytningen har beboerne mulighed for at udvælge tre medarbejdere, som vedkommende ønsker skal være kontaktperson. Efterfølgende forsøger Vesterbo at imødekomme, at en af de udvalgte medarbejderne bliver beboerens kontaktperson. Efter 3 måneder evalueres samarbejdet, og hvis beboeren ønsker det, kan vedkommende vælge en anden medarbejder. Medarbejderen tilføjer, at de (medarbejderne) har overvejet om de skulle indføre en systematik, hvor kontaktpersonen hver andet år skifter beboer. Dette ud fra et perspektiv om, at man skal have fagligheden i fokus og undgå en symbiotisk relation med beboeren. Medarbejderen fortæller, at de her er blevet inspireret af Støttecenteret Infanterivej. Medarbejderne redegør for, hvordan de implementerer kvalitetsstandarderne i det pædagogiske arbejde, i forhold til kommunikation og brugerindflydelse. Adspurgt om medarbejderne vurderer, at de har de nødvendige kompetencer, fortæller de, at de løbende har behov for kompetenceudvikling, da beboergruppens behov hele tiden ændrer sig. Det oplyses, at medarbejderne har deltaget i efteruddannelsen Livet i Fokus, hvilket positivt har givet medarbejderne redskaber i forhold til livshistorier, og i forhold til betydningen af indre og ydre motivation. Derudover er en medarbejder i færd med at efteruddanne sig i kognitiv terapi. Derudover fortæller medarbejderne, at de ser frem til at påbegynde Randers kommunes efteruddannelse i neuropædagogik. Tilsynet vurderer, at medarbejderne redegør relevant for den pædagogiske referenceramme og metode, der med afsæt i en helhedsorienteret og anerkendende forståelsesramme tilrettelægger en individuel støtte. Dette sker ud fra et menneskesyn, hvor beboeren betragtes som et ligeværdigt menneske med individuelle færdigheder, behov og ønsker. Ligeledes vurderer tilsynet, at der arbejdes målrettet med beboernes progressions potentialer Pædagogisk plan Medarbejderne redegør for, hvordan de systematisk arbejder med den individuelle plan, som er Vesterbos betegnelse for den pædagogiske plan. Planen bliver udarbejdet i samarbejde med beboerne, og hver tredje måned bliver mål og delmål evalueret, dels på medarbejdermødet og dels med beboeren. Medarbejderen tilkendegiver, at det især er i samtalen med beboeren, at de måler effekten af den pædagogiske indsats. Det oplyses, at beboerne altid har mulighed for at komme på Bostedsystemet således, at de opdaterer sig omkring data, der vedrører dem. Beboerne har ikke mulighed for at rette i planen, men de kan skrive i dagbogsnotatet. Ifølge medarbejderen er det kun enkelte beboere, der benytter sig af denne mulighed. Der udarbejdes handleplan (jf. 141 handleplan) en gang årligt med sagsbehandler, hvor medarbejderen og beboer forinden har udarbejdet en status. Medarbejderne tilkendegiver, at samarbejdet med sagsbehandlerne besværliggøres af, at sagsbehandlerne har et andet system end Bostedsystemet, hvorfor medarbejderne skal sende alt data til sagsbehandleren inden mødet. Tilsynet forvises en individuel plan, der bl.a. indeholder faktuelle oplysninger 6

8 herunder dato for udarbejdelse. Herefter er der beskrivelser af livshistorie, hverdagsliv, dagsform og perspektivering. Planen afsluttes med 3 mål delmål samt en beskrivelse under hvert mål af indsats og formål, og endelig dato for udarbejdelse, evaluering og om målet er afsluttet. Beboeren, som tilsynet taler med, er den beboer, hvis individuelle plan tilsynet ser. Beboeren redegør for sine mål og delmål, og for hvordan der arbejdes med disse, hvilket stemmer overens med det udleverede materiale. Det er, at den individuelle plan bliver anvendt som et dynamisk redskab, hvor mål og delmål løbende justeres i samarbejde med beboeren. Beboeren, som tilsynet taler med, bekræfter, at han har deltaget i udarbejdelsen af den individuelle plan. 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medarbejderen fortæller, at det er få af deres beboere, der er beskæftiget ved et dagtilbud. De dagtilbud, som beboerne er tilknyttet, er Løvetand og CPR. En enkel beboer (67 år), der ikke længere kan fortsætte i sit skånejob, er blevet medhjælper hos Vesterbos pedel. For mange af beboerne går dagen med hjælp til bostøtte. Medarbejderen forklarer, hvordan hjælpen udføres i praksis, fx oprydning/rengøring i lejligheden, hjælp til hygiejne, eller bostøtte samtale med kontaktpersonen, der ofte foregår samtidig med en gåtur. Endvidere beskrives deltagelse i fællesspisning, der foregår nogle gange om ugen, også som bostøtte. I forhold til spisning generelt, oplyses det, at enkelte beboere laver maden selv, mens andre køber maden udefra. Ca. hver anden søndag er der søndagskaffe som de to Social Sundhedsassistentelever står for. Med hensyn til fælles aktiviteter har beboerne oprettet en fælleskasse, hvor de hver måned indbetaler et fast beløb til. Det oplyses, at beboerne har besluttet, at årets julefrokost skal betales af fælleskassen. En medarbejder fortæller, at beboerne i år har inviteret medarbejderne med som gæster. En beboer fortæller, at antallet af aktiviteter er faldende i forhold til, at antallet af medarbejdere også er faldende, hvilket beboeren beklager. Beboeren giver dog udtryk for at være glad for at bo på Støttecentret og oplyser, at medarbejderne er gode til at hjælpe / støtte, når han har brug for det. Tilsynet vurderer, at beboerne tilbydes en hverdag, hvor tilbud og støtte er tilpasset beboernes individuelle behov Indflydelse Der afholdes formaliserede husmøde hver anden måned, hvor to medarbejdere deltager. Til mødet udarbejdes dagsorden og referat, som efterfølgende sendes ud til alle beboere. Medarbejderen fortæller, at tilslutningen til mødet er begrænset, og at de derfor prioriterer at bruge en del energi på at motivere beboerne til at deltage. En beboer fortæller, at han meget sjældent deltager i husmøderne, fordi han ikke har det sociale overskud, i stedet holder han sig orienteret ved at læse dagsorden og referaterne fra møderne. Beboeren tilkendegiver, at han har med- og selvbestemmelse, og dagligt har 7

9 drøftelser med medarbejderen omkring de valg / beslutninger, der vedrører ham. Endvidere fortæller medarbejder og beboer sammenstemmende, at de samarbejder omkring handleplanerne, herunder om udarbejdelse af mål og delmål. Tilsynet vurderer, at beboerne har indflydelse på hverdagen igennem det formaliserede husmøde og gennem daglige samtaler med medarbejderne, ligesom de har indflydelse på deres individelle handleplaner Omgangsform og sprogbrug Tilsynet observerer en ligeværdig og respektfuld sprogbrug og omgangsform mellem beboerne og mellem beboere og medarbejdere. Medarbejderne tilkendegiver, at der generelt er en god stemning mellem beboerne, men det kan forekomme, at nogle af beboerne har sværere ved at trives sammen. Medarbejderne håndterer uoverensstemmelserne mellem beboerne igennem dialog og i nogle enkelte tilfælde ved at skærme beboerne, fx ved at bede enkelte beboere om at forlade fællesarealet. Beboeren fortæller, at der generelt er et godt sprogbrug, og der bruges meget humor mellem de beboere, som kender hinanden godt. Det er tilsynets, at der er et ordentligt og respektfuldt sprogbrug mellem beboerne og mellem beboere og medarbejdere. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne i øvrigt er opmærksomme på sprogbrug og omgangsform mellem beboerne og reagerer, hvis de oplever uhensigtsmæssig sprogbrug og omgangsform Tryghed og trivsel Medarbejderne forklarer, at en tydelig struktur, med en overskuelig kontekst, giver beboerne tryghed og trivsel. Det eksemplificeres ved brug af bostøtteskemaet. Medarbejderne er meget bevidste om, at de er rollemodel og derfor er de også bevidste om at overholde deres del af aftalen med beboerne for at sikre beboernes tillid, og dermed indirekte deres tryghed. En beboer fortæller, at medarbejdernes imødekommenhed og tilgængelighed giver ham tryghed og trivsel. Under besøget observerer tilsynet imødekommende beboere og medarbejdere, hvilket er i overensstemmelse med det, både beboeren og medarbejderne fortæller. Tilsynet vurderer, at en tydelig struktur og medarbejdernes bevidsthed om at være imødekommende og tilgængelige er med til at sikre beboerne tryghed og trivsel. 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Medarbejderne beskriver det interne samarbejde som værende godt. Der er en åben og anerkendende samarbejdskultur i medarbejdergruppen. Medarbejderne drøfter de ting, der ikke lykkes, og drager læring og erfaring 8

10 deraf. I forhold til informationsflowet fra ledelsen oplever medarbejderne, at de får den information, der er nødvendig, enten via mail eller mundtligt ved møderne. Der er medarbejdermøde hver 14 dag, hvor lederen deltager. Møderne er fordelt således, at hver andet møde omhandler målgruppen og hver andet har fokus på medarbejderne, organisationen i helhed og vidensdeling. Medarbejderne modtager supervision ved ekstern superviser ca. hver 6 uge, hvilket de sætter stor pris på. Medarbejderen tilkendegiver, at supervisionen er med til at skabe rum for faglig refleksion og fordybelse og samtidig styrke fællesskabet. Adspurgt om der er sket nogen overordnede ændringer på støttecentret, oplyses det, at der har været et forløb med en kollega, som efter klager fra borgere og kollegaer, blev fyret. Dertil oplyses det, at en anden medarbejder er blevet bortvist, hvorfor Støttecenteret skal ansatte to nye medarbejdere. Der er fra medio december ansat en ny medarbejder. Medarbejderne fortæller, at ovenstående skabte en del uro og utryghed i medarbejdergruppen, hvilket i en periode havde indflydelse på arbejdsglæden og trivslen. Adspurgt til om arbejdsglæden og trivslen igen har indfundet sig i medarbejdergruppen, oplyses det, at medarbejderne får fået god støtte fra ledelsen, ligesom de har fået konsulentbistand omkring kommunikation. På baggrund af dette samt positive drøftelser i medarbejdergruppen, er det deres oplevelse, at arbejdsglæden og trivslen igen er positiv og fremadrettet. Tilsynet vurderer, at det interne samarbejde er velfungerende, og at der eksisterer en samarbejdskultur som er åben og anerkendende. Tilsynet bemærker, at fyringen og bortvisningen af to medarbejdere i en periode har påvirket det psykiske arbejdsmiljø, men at der er taget relevant hånd om dette Procedurer og retningslinjer Medarbejderne redegør for kendskab til procedure og retningslinjer ved magtanvendelse og medicinhåndtering. Medarbejderne fortæller, at de på medarbejdermøder kontinuerligt drøfter magt, der kan befinde sig i gråzonen, dette ud fra et læringsperspektiv. Med hensyn til brandinstruks og evakueringsplaner ses relevant information rundt omkring på Støttecentret. Der er ikke foretaget brandøvelser de sidste tre år, oplyser medarbejderne. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til procedurer og retningslinjer vedrørende magtanvendelse og medicinhåndtering. Tilsynet noterer sig og anerkender, at medarbejderne kontinuerligt drøfter magt, der kan befinde sig i gråzonen, ud fra et læringsperspektiv. Tilsynet konstaterer, at der ikke har været brandøvelse indenfor de sidste 3 år og anbefaler i den forbindelse, at der foretages brandøvelse på Støttecenteret. 9

11 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Randers Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 10

12 4.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Randers Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 11

13 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 12