Referat. Møde den: 21. november 2017, kl Fuglesangs Allé 4, bygning 2630, lokale K101 Seminar i Aarhus BSS Uddannelsesforum

Transkript

1 SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS Møde den: 21. november 2017, kl Fuglesangs Allé 4, bygning 2630, lokale K101 Seminar i Aarhus BSS Uddannelsesforum Referat Tilstede Medlemmer Studienævnsformænd Formand Anne Skorkjær Binderkrantz (Statskundskab); Jørgen Albæk Jensen (Jura); Trine Susanne Johansen (Erhvervskommunikation); Lars Esbjerg (Erhvervsøkonomi); Helle Spindler (Psykologi) Studenterrepræsentanter Næstformand Marie Dall (Jura); Tor Toftgaard Madsen (Økonomi); Maria Storgaard (Psykologi); Kim Byrialsen Hovgaard (Erhvervsøkonomi); Matthias Røy Wagner (Statskundskab) Per Andersen, Prodekan for Uddannelse, Dekanatet, Aarhus Aarhus BSS Dato: 21. december 2017 Ref: LDM Side 1/6 Observatører Hanne Søndergaard Birkmose (HA Jur og Cand.Merc Jur); Jan Laursen (Businessingeniør i Herning); Bo Sandemann Rasmussen (Økonomi); Frank Thinggard (cand.merc.aud); Malene Kerzel (Jura); Mogens Dilling-Hansen (Erhvervsøkonomi) Faste deltagere Line Fristrup (Rådgiver, Dekanatet); Lone Wraa (Afdelingsleder, SNUK, Aarhus BSS Studier); Lasse Damgaard Møller (sekretariatsbetjening, Aarhus BSS Studier) Gæster Center for Undervisning og Læring, Aarhus BSS: Berit Lassesen; Torben K. Jensen; Line Krog Heltoft; Mette Tikær Brock Fraværende Anni Bækgaard Langberg (Studiechef, Aarhus BSS Studier); Lars Skipper (Offentlig Politik og Økonomi); Kirsten Wølch Rasmussen (Erhvervssprog); Helene Vibe Munk-Hansen (Erhvervskommunikation) Sune Dueholm Müller (Cand.it ITKO); Rune Stubager (Offentlig Politik og Økonomi); Erik Strøjer Madsen (Erhvervsøkonomi); Channie Skjødt Rasmussen (Businessingeniør i Herning); Hans Henrik Hansen (Businessingeniør i Herning); Alexander Koch (Økonomi); Aarhus BSS Studier Aarhus Universitet Tåsingegade Aarhus C Tlf.: Fax: studie@sam.au.dk bss.au.dk

2 AARHUS 0. Morgenmad (08.45) 1. Velkomst og introduktion til dagen (09.00) 2. Erfaringer med den eksisterende evalueringsordning (09.15) 3. Erfaringer med den eksisterende evalueringsordning (10.00) 4. Frokost 5. Introduktion til gruppedrøftelse (11:00) 6. Gruppedrøftelser om input til den fremadrettede proces 7. Opsamling og fremadrettet proces (12.30) 8. Tak for i dag (12:45) Side 2/6 * 0. Morgenmad (08.45) 1. Velkomst og introduktion til dagen (09.00) ved Per Andersen Per Andersen rammesatte dagens tema om evalueringsordningen og begrundede det med, at det efter to år med den eksisterende evalueringsløsning er hensigtsmæssigt at igangsætte et eftersyn, hvor der tages udgangspunkt i eksisterende løsninger samt erfaringer. 2. Erfaringer med den eksisterende evalueringsordning (09.15) ved Center for Undervisning og Læring, Aarhus BSS. Oplæg på baggrund af data om anvendelsen af systemet, svarprocenter mv. Torben K. præsenterede processen for evalueringen af evalueringssystemet, hvor seminaret i Aarhus BSS Uddannelsesforum er første skridt. På baggrund af input herfra bliver studienævnene hørt, og det forventes at der træffes beslutning om justeringer til evalueringssystemet til møde i Aarhus BSS Uddannelsesforum i første halvdel af Torben præsenterede historik; intention og rationale; samt status for den nuværende evalueringsløsning.

3 Evalueringssystemet er udviklet siden 2013 og har til formål at bidrage til dialog mellem studerende og undervisere omkring evaluering af undervisnings- og læringsaktiviteternes kvalitet. Side 3/6 Der er for nylig indgået aftale med Aarhus Universitet, så det er muligt fremover at koble evalueringsdata, studiedata samt studiemiljødata. Torben lagde i sin præsentation op til: en justering af de nuværende spørgsmål; at de enkelte studienævn anvender muligheden for at få studienævnsspecifikke spørgsmål med i evalueringerne; at spørgsmålsbanken med batterier af spørgsmål anvendes i højere grad; samt at underviserne får lettere mulighed for at tilføje individuelle spørgsmål. Torben præsenterede endvidere data til belysning af svarprocenter. Torben pointerede, at data viser, at der ikke er en sammenhæng mellem de studerendes tilfredshed og svarprocent. Kommentarer: Aarhus BSS Uddannelsesforum havde enkelte spørgsmål til den tekniske løsning. Herunder hvordan det kan være, at de studerende svarer på engelsk i fag, der udelukkende undervises på dansk? CUL undersøger, hvorvidt det er et teknisk spørgsmål. Da evalueringssystemets tidsangivelse er baseret på canadisk tid, hvor serveren står, kan det være svært at time udsendelse af evalueringerne. 3. Erfaringer med den eksisterende evalueringsordning (10.00) oplæg v/ studienævnsformænd og -næstformænd Der følger forud for mødet skriftligt input til oplægget, som omfatter få spørgsmål vedr. studienævnets umiddelbare erfaringer og oplevelser med den eksisterende evalueringsordning. De enkelte studienævn præsenterede deres erfaringer og kommentarer til justeringer af evalueringsordningen. De overordnede kommentarer centrerede sig om fem tematikker på tværs af studienævn: Svarprocenter; Procedure for opfølgning; Spørgsmålenes formulering; Systemtekniske udfordringer ; samt nye indikatorer. Svarprocent Størstedelen af studienævnene identificerede den lave svarprocent som en udfordring. Studienævnene kommenterede, at der er to primære årsager til den lave svarprocent: (1) at ikke alle undervisere sætter tid af i undervisningen til evalueringen samt (2) at de studerende ikke ved hvad evalueringsdata bliver brugt til. De studerende gav udtryk for, at der er tvivl om, hvorvidt det er en personlig tilbagemelding til underviseren, eller om det indgår i en struktureret opfølgningsproces? Det er derfor vigtigt at synliggøre, hvordan data bruges i den samlede evalueringsproces.

4 Derudover er det vigtigt, at underviseren støtter op omkring evalueringsprocessen i form af forventningsafstemning først i undervisningsforløbet samt positivt italesættelse af evalueringen. Side 4/6 Det blev endvidere kommenteret, at den lave svarprocent også er et kulturelt problem. Juridisk Studienævn vil derfor besøge alle 1. semesters undervisningshold og informere om proces for og formål med evalueringen for at skabe grundlag for en sund evalueringskultur på de nye årgange. Statskundskab oplever ikke den samme udfordring med en lav svarprocent, men kommenterede, at der for alle hold er sat tid af til evaluering, hvilket kan bidrage til den højere svarprocent. Opfølgning på evalueringer Studienævnene redegjorde for deres praksis for opfølgning på evalueringer. Fælles for studienævnene er, at der er opfølgning på evalueringer med dårlige resultater, men de enkelte studienævn har udviklet lokalt tilpassede procedurer med udgangspunkt i den fastlagte procedure. Dette gælder også for midtvejsevalueringer, hvor studienævnene gav udtryk for, at de alle anbefaler midtvejsevalueringer, men der er ikke et fast defineret format, som alle følger. Formatet spænder fra skriftlige tilbagemeldinger over supervisionsforløb til semestermøder. Fælles for studienævnene er, at de alle ser en stor værdi i de kvalitative kommentarer, og erfaringen er, at det kvantitative resultat ofte skimmes og de kvalitative kommentarer nærlæses. Det blev anbefalet, at muligheden for kvalitative kommentarer bliver udvidet til at gælde for flere af spørgsmålene. CUL tilkendegav, at det er teknisk muligt og anbefalede, at der bliver kørt et pilotprojekt på et af studierne. Der har været oplevelser med uhensigtsmæssige, personlige og ikke-faglige kommentarer til underviserne, hvorfor det skal overvejes om studerende, der i gentagne tilfælde kommer med uhensigtsmæssige personlige kommentar, skal gøres opmærksomme på Student Code of Conduct. Det blev også foreslået, at det bliver muligt med individuelle kvalitative og kvantitative evalueringer på forløb med flere undervisere og/eller studenterinstruktorer. Spørgsmålenes formulering Studienævnene havde delte meninger om spørgsmålenes formulering, hvor nogle gav udtryk for, at spørgsmålene var fornuftige, mens andre synes, at spørgsmålene kunne virke utydelige, hvorfor der ikke bliver svaret på evalueringen. Studienævnene havde dog nogle fælles opmærksomhedspunkter for det videre arbejde med spørgsmålene: Spørgsmålet omkring udbytte af undervisningen er et meget omfattende spørgsmål, der kan være svært at forholde sig til. Er udbyttet set i forhold til performance til eksamen, eller er det i forhold til ens fremtidige karriere?

5 Det kan være relevant at differentiere spørgsmålet omkring tidsbrug, så det er muligt svare på, hvor meget tid der bruges på henholdsvis forberedelse og undervisning. Spørgsmålet omkring BlackBoard er overflødigt. Er det muligt, at fagets læringsmål reflekteres i spørgsmålene? Side 5/6 Systemtekniske kommentarer Studienævnene havde nedenstående kommentarer til de tekniske udfordringer: Det kan være svært at vide, hvornår evalueringsskemaet er åben Det kunne være hensigtsmæssigt, hvis Blackboard kunne bruges som platform i stedet for at modtage en mail. Det kunne være hensigtsmæssigt, hvis der kunne fremsendes en samlet oversigt over evalueringsresultaterne. Layoutet på den mail som de studerende modtager medfører, at nogle studerende forveksler den med en spammail. Nogle undervisere har modtaget en evaluering på et specialeforløb, før der er givet karakter. Indikatoren Studienævnene udtrykte bekymring for, om de studerende forstår spørgsmålet vedr. udbytte fra evalueringsskemaerne, som er grundlaget for beregningen af indikatoren for undervisningsevaluering, herunder særligt om de studerende opfatter midterkategorien som en tilfredsstillende situation. Det betyder, at undervisningsforløb kan ligge under den nye indikator, selvom de af de studerende har været opfattet som tilfredsstillende. Det blev endvidere bemærket, at den nye opgørelsesmetode på undervisningsevaluering gør indikatoren mere følsom over for udsving i evalueringsresultaterne. 4. Frokost 5. Introduktion til gruppedrøftelse (11:00) ved Per Andersen og Center for Undervisning og Læring, Aarhus BSS. Deltagerne blev opdelt i tre grupper, der alle havde til opgave at kommentere på tre ting, der skal bevares, samt tre ting der skal justeres for hvert af de fremsendte spørgsmål. 6. Gruppedrøftelser om input til den fremadrettede proces ved Center for Undervisning og Læring, Aarhus BSS. Input opsamles ved hjælp af padlet med henblik på, at materialet kan bringes videre til drøftelse i studienævn.

6 De enkelte grupper kom med en kort feedback fra deres gruppedrøftelse. Gruppe 1 Det kunne være hensigtsmæssigt med et større fokus på at kombinere forskellige evalueringsspørgsmål. Gode erfaringer med analyser, der gør brug af flere spørgsmål, kan danne grundlag for videndeling i Aarhus BSS Uddannelsesforum. Det kunne være hensigtsmæssig med et forelæsningsspecifikt evalueringsskema. Side 6/6 Gruppe 2 Det anerkendes, at det er nødvendigt med en fast struktur i forhold til spørgsmålene, men der er en formodning om, at de der svarer, ikke nødvendigvis ved, hvad de svarer på. Gruppe 3 Dialogen i studienævnene fungerer, men det er vigtigt i højere grad at involvere de studerende før, under og efter evalueringsforløbet. 7. Opsamling og fremadrettet proces (12.30) ved Per Andersen Prodekan for uddannelse samler op på dagens drøftelser og skitserer den fremadrettede proces for eftersyn af evalueringsordningen. Per Andersen opsummerede de fem tematikker; Svarprocenter; Procedure for opfølgning; Spørgsmålenes formulering; Systemtekniske udfordringer; samt den nye indikator. Der vil blive fremsendt en revideret procesplan samt yderligere materiale til diskussionerne i studienævnene. 8. Tak for i dag (12:45) Mødet sluttede 12.50