Et hurtigt glimt af en
|
|
- Hedvig Lorenzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 To marsvin fra Fjord og Bælt centeret i Kerteminde. Marsvin i fangenskab hjælper os i forståelsen af deres vilde artsfæller. Foto: Peter Verhoog. Om forfatteren Pernille Meyer Sørensen er forsknings assistent ved Sektion for havpattedyrsforskning, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. Hun interesserer sig for, hvordan havpattedyr bruger akustisk kommunikation i sociale interaktioner med artsfæller, samt hvordan naturlige og menneskeskabte forstyrrelser, såsom støj, begrænser havpattedyrs mulighed for at kommunikere. I 219 rejser hun til University of Bristol i Storbritannien, hvor hun skal undersøge dannelsen af alliancer hos øresvin, og hvordan disse påvirkes af det akustiske miljø. pernille.soerensen@ bios.au.dk De fleste hvaler kommunikerer med hinanden ved hjælp af lavfrekvent lyd. Men ikke marsvinet, der udelukkende producerer signaler af høj frekvens. Sandsynligvis skyldes det, at de derved kan undgå at blive opdaget og spist af spækhuggere. MARSVIN MORSEKODER for at undgå spækhuggere Et hurtigt glimt af en rygfi nne eller to, der forsvinder bag en bølgetop sådan oplever man oftest mødet med marsvin på trods af, at der lever omkring 4. af dem i de indre danske farvande. Marsvinenes sky natur og kortvarige besøg ved overfl aden gør, at vi ved overraskende lidt om den lille hval. Heldigvis har ny teknologi gjort, at vi inden for de seneste fem år er kommet helt tæt på marsvinenes liv. Modsat marsvin lever landlevende pattedyr i et miljø, hvor syns- og lugtesansen i høj grad bruges til navigation og fødesøgning. Disse sanser er dog ikke særligt effektive over længere afstande under vand, og derfor benytter hvaler sig i stedet for af lyd og deres hørelse. Marsvin benytter sig af specielle højfrekvente klik, der først og fremmest bruges til ekkolokalisering. Ekkolokalisering er en proces, hvor marsvinet udsender et kort klik, der vandrer gennem vandet, indtil det rammer et byttedyr eller en barriere såsom bunden eller overfl aden. 8 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR.6 218
2 En dag i marsvinets liv På fotoet ses et vildt marsvin udstyret med en instrumentpakke, også kaldet en DTAG. Marsvinene bliver håndteret i få minutter, hvor DTAG en sættes på, og herefter bliver de sat tilbage i havet. Taggen optager de klik, marsvinet udsender. Marsvinets klik laves ved strukturer i åndehullet kaldet abelæberne. Ved at presse luft forbi disse strukturer kan der dannes klik, som efterfølgende sendes ud gennem marsvinets pande i det væv, man kalder melonen. Melonens fedtholdige sammensætning er med til at retningsorientere klikkene i en lydkegle foran dyret. Modsat mennesker har marsvin ikke et ydre øre, der leder lyden til det indre øre. I stedet opfanges deres egne ekkoer og lyde gennem underkæben, hvor lyden via et lydtransporterende væv sendes til det indre øre. Melon Åndehul Nederst: Data, vi indsamler ved hjælp af DTAGs, giver os blandt andet information om, hvor dybt og hvor lang tid marsvinene dykker, og hvornår de udsender klik. Her ses en såkaldt dykkerprofi l, hvor dybden ses som en funktion af tid. De grå linjer illustrerer marsvinets bevægelse op og ned i vandsøjlen. Derudover er der med rød, blå og lilla farver markeret, hvornår dette marsvin udsender kald og buzzes, og hvornår andre dyr kan høres på optagelserne. Foto: Sektion for havpattedyrsforskning, Aarhus Universitet. 1 Dybde (m) Kommunikationskald fra marsvin med tag på Buzzes fra marsvin med tag på Vokaliseringer fra andre dyr 1: 12: 14: 16: 18: 2: 22: : 2: Tid Herfra refl ekteres lyden tilbage til marsvinet som et ekko. Ved at udsende serier af klik og lytte efter de tilbagevendende ekkoer, kan marsvinet orientere sig om sine omgivelser og få information om, hvor dets bytte befi nder sig, hvilket hjælper den til at fange byttet. Når marsvinet nærmer sig sit bytte, vil det klikke hurtigere og hurtigere for at få en hurtigere opdatering om, hvor og hvordan byttet bevæger sig. Denne fase kaldes et buzz, og her klikker marsvinet med en hastighed på cirka 5 klik i sekundet. Det meste af energien i marsvins klik ligger mellem 1 og 16 khz, og de hører også godt i dette frekvensområde. Men de hører også godt ved lave frekvenser helt ned til ~1 khz. Til sammenligning er den højeste lyd, mennesker kan høre, 2 khz. Højfrekvente klik er mere retningsorienterede, og marsvin får derfor kun ekkoer tilbage fra objekter i en smal lydkegle foran dem. Dette er en stor fordel, når marsvinet skal fokusere på og fange sit bytte, idet dyret undgår at tage stilling til alt omkring sig. Lavfrekvent kommunikation Alle tandhvaler benytter sig af højfrekvente klik til ekkolokalisering. Der er dog to vigtige ulemper ved at bruge højfrekvente signaler: Højfrekvente lyde dæmpes hurtigere, og klikkenes retningsorientering vil reducere det volumen, lydens energi spredes over. Disse egenskaber er ikke særligt fordelagtige, når man ønsker at udveksle information med en artsfælle. Som en konsekvens af dette bruger mange hvaler lavfrekvente lyde, når de kommunikerer med artsfæller for at kunne videregive og modtage information over AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
3 Kommunikation og hvalernes tilpasning til et liv i havet Kommunikation kan defi neres som overførslen af information fra en afsender til en modtager og modtagerens efterfølgende brug af denne information til at foretage en handling. Sådan information kan forekomme i mange former, og en organisme behøver derfor særligt indrettede sanseorganer til at kunne modtage og oversætte denne information. Da hvalernes forfædre for cirka 7 millioner år siden vandrede tilbage til havet, hvor alt liv oprindeligt opstod, skulle de i høj grad tilpasse sig et helt andet sensorisk miljø. I vand begrænses synssansen til få meter, og brug af lugtesansen vil oftest være en alt for langsommelig proces. Modsat er lyd et meget effektivt transportmiddel; lyd transmitteres fi re-fem gange hurtigere i vand end i luft, og lyd af en given frekvens bevæger sig længere i vand end over overfl aden. Derfor benytter alle hvaler sig af lyd til at kommunikere og navigere med, og nogle arter af hvaler, tandhvalerne, har endda udviklet ekkolokalisering til at detektere og fange deres byttedyr ved hjælp af lyd. 12 A. Kald B. Kald C. Buzz Klikrate, kliks per sekund Tid, sekunder.2.4 Marsvin benytter sig af de samme højfrekvente klik til ekkolokalisering og kommunikation. Det lader dog til, at måden, hvorpå marsvin adskiller klikserier til fødesøgning fra klikserier til kommunikation, er via ændringer i varigheden mellem de enkelte klik, der udsendes i en serie. I fi guren ses klikraten, det vil sige hvor mange klik, der udsendes per sekund, som en funktion af tid for tre forskellige klikserier. (A) og (B) viser to kald med forskellige repetitionsrater. I (A) repeteres størstedelen af alle klik med en rate på mere end 8 klik per sekund. I (B) udsendes hvert enkelt klik med en lavere rate på omkring 1 klik per sekund. (C) viser den rate, marsvinet klikker med i et fødesøgnings-buzz. Her udsendes størstedelen af klikkene med en repetitionsrate på omkring 5 klik per sekund. lange afstande og i alle retninger. Det er for eksempel tilfældet med pukkelhvalernes sang og delfi nernes individspecifi kke fl øjt. Tidligere optagelser har aldrig afsløret lignende lavfrekvente signaler fra marsvinet, så det tyder på, at marsvinet kun producerer højfrekvente klik. Men betyder det så, at marsvinet slet ikke kommunikerer, og at deres sky adfærd afspejler en asocial livsstil? Og hvis ikke, hvad gør de så for at kommunikere og holde kontakt med artsfæller? Denne problemstilling satte jeg mig for at undersøge nærmere i mit speciale i samarbejde med professor Peter Teglberg Madsen, postdoc Danuta Wisniewska, AIAS fellow Frants Jensen, Seniorforsker Mark Johnson og Seniorforsker Jonas Teilmann. Specialdesignet rygsæk til marsvin For at følge vilde marsvins naturlige adfærd kan man benytte specialdesignede instrumentpakker, der ved hjælp af sugekopper sættes fast på ryggen af hvalerne. Herfra måler de hvalens bevægelse i tre dimensioner, hvor dybt hvalen dykker samt alle de lyde, hvalen oplever og selv producerer. Spørgsmålet er så bare, hvordan man kommer tæt nok på en hval til at kunne sætte instrumentpakken på? For marsvinet er vi på Aarhus Universitet så heldige at have gode kontakter til lokale fi skere. Når der somme tider går et marsvin i deres bundgarn, kontakter fi skerne os, så vi kan tage ud og sætte instrumentpakken på marsvinets ryg, hvorefter dyret slippes fri. Når sugekopperne slipper marsvinet efter (forhåbentligt) mange timers optagelser, vil instrumentpakken fl yde til overfl aden. Ved hjælp af pakkens radiosender kan vi da pejle os ind på, hvor den befi nder sig, og hente den hjem. Marsvinet taler i morsekoder Det lykkedes os på den måde at få data fra seks forskellige marsvin, svarende til 96 timers optagelser. Ved manuel gennemgang af alle optagelserne kunne vi bekræfte, at 1 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR.6 218
4 Active space Active space defi neres som den maksimale afstand, en modtager er i stand til at høre og afkode informationen i et signal fra en afsender. Hvor stor denne afstand er, afhænger af modtagerens høreevne, mængden af støj i miljøet og miljøets struktur og endelig signalets egenskaber. Et lavfrekvent signal kan sendes over lange afstande, hvorimod højfrekvente signaler hurtigt dæmpes, og når til sammenligning ikke særlig langt. Desuden vil energien i lavfrekvente signaler blive spredt mere eller mindre i alle retninger (A), i modsætning til højfrekvente signaler, der er meget retningsorienterede (B). Derfor bruger tandhvaler ofte højfrekvente signaler til fødesøgning (ekkolokalisering) og lavfrekvente signaler til kommunikation. Marsvinet er her en undtagelse, idet den kun udsender højfrekvente klik, som bruges til både ekkolokalisering og kommunikation. A. Lavfrekven t B. Højfrekvent Audiogram Evnen til at høre kan illustreres ved et såkaldt audiogram. Et audiogram illustrerer det lydniveau, der skal til, for at en organisme kan høre en lyd ved en given frekvens. Audiogrammet for en spækhugger er illustreret i fi guren (venstre y-akse, sort) og viser, at dette dyr hører bedst mellem 2 og 45 khz, hvorimod dens evne til at høre svækkes ved frekvenser, der nærmer sig fl ankerne nær 1 og 1 khz. På fi guren er ligeledes plottet energien i et marsvins højfrekvente klik (højre y-akse, rød). Som det kan ses af fi guren, overlapper spækhuggerens høreevne ikke med de frekvenser, marsvinet klikker med. Det bakker derfor op om den teori, at marsvin udelukkende benytter sig af højfrekvente klik til ekkolokalisering såvel som kommunikation for at undgå at blive opdaget og spist af spækhuggere. Lydniveau, db re 1μPa Spækhugger audiogram Højfrekvent klik (marsvin) Frekvens, khz db rel. maks. lydniveau vilde marsvin udelukkende producerer højfrekvente klik. Det betyder dog langt fra, at marsvinene ikke var i kontakt med artsfæller, tværtimod! To af dyrene var sammen med deres kalve, da de fi k måleinstrumentet på, men alle dyrene var ofte i kontakt med eller i nærheden af andre marsvin. Det kunne jeg bekræfte ved at adskille klik fra vores eget dyr fra andre marsvins klik. Når instrumentpakken sidder på ryggen af marsvinet bag ved det lydproducerende organ, vil de klik, man optager, nemlig have en anden frekvenssammensætning end den, man optager foran dyret. Men hvis marsvinet ikke kan kommunikere ved hjælp af lavfrekvente signaler, hvordan kommunikerer de så med andre marsvin? I analysen af marsvinenes klik så jeg hurtigt, at der var nogle serier af klik, der lød og så anderledes ud end ekkolokaliserings-buzzet. I buzzet kan man ved hjælp af særlige analyseteknikker visualisere de ekkoer, der sendes tilbage fra byttedyret, og fra instrumentpakkens bevægelsesdata kan man tydeligt se de ændringer, der fi nder sted, idet marsvinet suger sit bytte ind i munden. Men for en lang række af de klikserier, jeg analyserede, var der ingen af disse karakteristika til stede. Derudover blev disse særlige klikserier ofte gentaget fl ere gange i træk og i høj grad på de tidspunkter, hvor andre marsvin kunne høres på optagelserne. Der er derfor stor sandsynlighed for, at marsvinet benytter disse særlige klikserier til kommunikation med artsfæller. Men hvis de benytter sig af den samme type klik til både fødesøgning og kommunikation, hvordan kan andre marsvin så vide, om de bliver snakket til, eller om det andet marsvin blot leder efter føde? En mulighed er, at marsvinene i stedet videresender information via klikkenes repetitionsrate lidt på samme måde, som vi kender det fra morsekodning. Ganske rigtigt så jeg, at de klikserier, der blev brugt til kommunikation, oftest blev udsendt AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
5 Videre læsning marinebioacoustics.fi les. wordpress.com Clausen, K. T., Wahlberg, M., Beedholm, K., Deruiter, S. & Madsen, P. T, 21. Click communication in harbor porpoises (Phocoena phocoena). Bioacoustics, 2, Morisaka, T. & Connor, R.C., 27. Predation by killer whales (Orcinus orca) and the evolution of whistle loss and narrow-band high frequency clicks in odontocetes. Journal of Evolutionary Biology, 2(1976), pp Sørensen, P. M., Wisniewska., D. M., Jensen, F. H., Johnson, M., Teilmann, J. & Madsen, P. T, 218. Click communication in wild harbour porpoises (Phocoena phocoena). Scientifi c reports, 8:972. Perrin, W.F., Würsig, B. & Thewissen, J. G. M. (eds). 29. Encylopedia of marine mammals. Academic Press. Forskningen blev støttet af the German Federal Agency for Nature Conservation (BfN), Carlsbergfondet og Danmarks Frie Forskningsfond (FNU). med en repetitionsrate, der var langsommere eller hurtigere end repetitionsraten i et buzz. Det lader altså til, at tiden mellem de enkelte klik i en serie benyttes til at indkode information og hjælper marsvinene med at adskille klikserier til fødesøgning fra kommunikationskald. Marsvinet leger gemmeleg Som en konsekvens af klikkenes høje frekvensindhold og deres derved korte rækkevidde, udsendte marsvinene ofte det samme kald fl ere gange i træk, og de enkelte klik blev udsendt med en højere intensitet end enkelte klik i de lignende buzzes. Dette er formentligt en måde, hvorpå marsvinene øger sandsynligheden for at blive hørt eller holde kontakt med deres artsfæller. Det virker som en meget besværlig form for kommunikation, så hvorfor har marsvinet ikke udviklet lavfrekvente signaler, såsom øresvinets fl øjt? Den bedste forklaring herpå er truslen fra spækhuggere. Spækhuggerens leveområder overlapper geografi sk i høj grad med marsvinets, og nogle spækhuggere spiser udelukkende andre havpattedyr. Denne type spækhuggere lytter efter lydsignaler udsendt af deres bytte i stedet for selv at ekkolokalisere. Det gør de formentligt for at undgå, at deres bytte hører dem. Så hvordan sikrer marsvinet sig, at det kan kommunikere og fi nde føde uden at blive opdaget? De kan enten tie helt stille, eller de kan producere klik af en frekvens, som spækhuggerne ikke kan høre. Sidstnævnte er lige præcis det, marsvinene gør. Studier har vist, at spækhuggere ikke kan høre lyde med en frekvens på mere end cirka 1 khz. Ved at benytte sig af højfrekvente klik (>1 khz), har marsvin altså den fordel, at de kan blive ved med at søge føde og kommunikere uden at blive hørt af spækhuggere. Så selvom marsvin i danske farvande overordnet set sjældent får besøg af spækhuggere (der blev udryddet i vores del af Nordsøen for cirka 1 år siden), har spækhuggernes tilstedeværelse evolutionært set tilsyneladende medført, at marsvinene har tilpasset sig brugen af højfrekvente klik til kommunikation, fordi lavfrekvente signaler har øget risikoen for at blive spækhuggerens aftensmad. Hvad snakker du om? Selvom vi har lært en masse nyt om marsvinet inden for de seneste par år, er der stadig meget, vi endnu ikke ved om Danmarks eneste, hjemmehørende hval. I den kommende tid håber vi på at undersøge, hvor mange forskellige typer af kald, de bruger, og hvordan de bruger dem. Ved at afspille de forskellige kaldtyper for marsvin i fangenskab, kan vi undersøge, hvordan marsvinene reagerer og dermed få indsigt i, hvad marsvinene fortæller med deres kald, samt få en større forståelse for deres sociale liv. Når vi på denne måde lærer mere om, hvordan marsvinets lyd fungerer, og hvor vigtig den er for kommunikation og fødesøgning, hjælper det os også til at forstå, hvordan og i hvor høj grad marsvin bliver forstyrret af menneskeskabt støjforurening fra eksempelvis skibstrafi k. En viden, vi kan bruge til bedre at beskytte marsvinene i naturen. Science på RUC Naturvidenskab i virkeligheden nteresserer du dig for atematisk Modellering? Nye uddannelser på Roskilde Universitet: Mathematical Computer Modelling Mathematical Physical Modelling ruc.dk/matematik-pa-roskilde-universitet
Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten
Skoletjenesten Tilbud til gymnasier 2012 Generelt om skoletjenesten Fjord&Bælt har stor erfaring i undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser. Undervisningen har er ofte tilrettelagt i samarbejde
Læs mereVores logaritmiske sanser
1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle
Læs mereHvilken betydning har undervandsstøj for miljøet?
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 23 OKTOBER 2013 Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? Jakob Tougaard Aarhus Universitet Bioscience, Roskilde Detonering af 8 kton atombombe i 50 meters dybde Havet
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Flagermus skal hjælpe folk med autisme og skizofreni Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Flagermus skal
Læs mereMarsvin i Vestgrønland den ukendte hval
Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin
Læs mereEn lydbølge kaldes også en trykbølge eller en længdebølge. Partikler i en længdebølge bevæger sig parallelt med den retning bølgen bevæger sig.
er som udgangspunkt en gren af fysikken, som omhandler lyd og lydbølger. Mere specifikt handler dem om lydproduktion, lyds udbredelse og hvordan lyd opfanges. Bioakustik er en tværfaglig disciplin, som
Læs mereSkoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten
Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i
Læs mereSpørgsmål 1: Hvor stor er en kaskelothval?
Spørgsmål 1: Hvor stor er en kaskelothval? Som nyfødt kaskelot er du kun 4 lang og vejer omkring et ton, men du vil vokse op og blive et af verdens største dyr. Her er en top 10 over verdens største dyr.
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereNATURVIDENSKABELIGE FODSPOR
NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus
Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen
Læs mereLyd i Oceanerne. Af projektdeltager, cand.scient., ph.d.-studerende Line A. Kyhn. Projektleder: Seniorforsker, ph.d.
Lyd i Oceanerne Af projektdeltager, cand.scient., ph.d.-studerende Line A. Kyhn Projektleder: Seniorforsker, ph.d. Jakob Tougaard Togtben 1-2, 4-7,12,17 Projektet blev til i samarbejde med en række af
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Peter Teglberg Madsen : Kaskelothvalens store næse Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk 8 A k t u e l N a
Læs mereTilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse
Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt
Læs mereSoundRecover2 tilpasningsvejledning til voksne
Phonak Target 5.4 August 2018 SoundRecover2 tilpasningsvejledning til voksne Denne vejledning indeholder oplysninger om brug og/eller tilpasning af SoundRecover2 tilgængelig i Phonak Targettilpasningssoftware.
Læs mereMarts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer
Kursus i økosystembaseret forvaltning Marts 2013 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tk Tekniske ik Universitet it t OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer
Læs mereBortsprængning af miner i nordlige Storebælt
Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Jakob Tougaard, Ib Krag Pedersen & Karsten Dahl Institut for Bioscience Rekvirent: Forsvarets Bygnings-
Læs mereInformation om hørelsen
Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen
Læs mereBLIV KLOGERE PÅ HØRETAB
BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB Hvordan ved du, om du har et høretab? Sandsynligvis vil du være den sidste, der opdager det. De fleste høretab sker gradvist over et så langt tidsrum, at man ikke nødvendigvis opdager
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
Til Fødevarestyrelsen Revideret besvarelse på bestillingen: Velfærdsmæssige konsekvenser i husdyrbesætninger som følge af øgede støjniveauer ved brug af F-35- kampfly. Fødevarestyrelsen (FVST) har i bestilling
Læs mereKursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet
Kursus i økosystembaseret forvaltning December 2012 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereSide 1 af 10. Lydbreve. Indhold. Indhold...1 Forord...2 Lydoptager...2 Ændring af indtalt lyd...4 Sende dit lydbrev...8 Lyde i Worddokumenter...
Side 1 af 10 Indhold Indhold...1 Forord...2 Lydoptager...2 Ændring af indtalt lyd...4 Sende dit lydbrev...8 Lyde i Worddokumenter...8 Side 2 af 10 Forord Du har måske et barnebarn, der ikke har lært at
Læs mereLimfjordens havørreder - Status og fremtid
Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og
Læs mereØvelse: DcH B-klasse fremadsendelse
Beskriv øvelsen: På signal fra dommeren gør hundeføreren og hund klar på et anvist startsted. Dette startsted er markeret af en port af 2 markeringspinde opsat med 3 skridt imellem. Føreren placerer sig
Læs mereQuick guide til evolution wireless serie 100
Quick guide til evolution wireless serie 100 Tillykke med dit nye evolution wireless sæt. Nedenfor finder du en Quick-guide, som sætter dig istand til at anvende dit evolution wireless sæt meget hurtigt.
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Havets dyreliv - hvaler Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens afsnit om Havet og 1. sal Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk
Læs mereEkkolodder. af: Jens Sahl Why Worry
Ekkolodder af: Jens Sahl Why Worry Jens Sahl Why Worry Fisket fra båd siden 1990 Ingeniør (Svagstrøm / software) Oticon høreapparater Optisk / magnetisk Måleudstyr Agenda Hvordan virker ekkoloddet Bølgeteori
Læs mereHØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter
HØRELSENS FYSIOLOGI det ydre øre mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter Det ydre øre: ørebrusken (auriklen / Pinna) - skal opfange og lokalisere lyden - den asymmetriske (krøllede)
Læs mereMaj-juni serien Episode 4
15-06-17 Maj-juni serien Episode 4 Velkommen til denne 4 og sidste episode af maj-juni serien hvor vi har arbejdet med hjertet og sjælen, med vores udtryk og finde vores balance i alle de forandringer
Læs mereBetjeningsvejledning for C.A.T+ & GENNY+ 100.116
CAT og Genny er det perfekte søgeudstyr til lokalisering af nedgravede kabler og rør. Den robuste konstruktion sikrer lang levetid og stor driftssikkerhed. De få knapper sikrer stor effektivitet, selv
Læs mereSkarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama
Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,
Læs mereNye krav til måling af RF-emission > 1 GHz
Nye krav til måling af RF-emission > 1 GHz Der findes i dag stadig flere produkter, der kommunikerer i frekvensområdet over 1 GHz. Samtidig øges den interne klokfrekvens i moderne elektronik, mens kravene
Læs mereBlåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.
Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende
Læs mereForløb: Smag med alle sanser - oplev smagen Aktivitet: Madens lyd Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling, Mellemtrin, Udskoling Side: 1/8.
Side: 1/8 Madens lyd Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Faglige temaer: Tekstur, Smagsoplevelser, Smagens fysiologi, Smagslege, Tilsmagning Kompetenceområder: Madlavning Introduktion:
Læs mereEn ordentlig mundfuld
En ordentlig mundfuld Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere fiskene
Læs mereDen menneskelige cochlea
Den menneskelige cochlea Af Leise Borg Leise Borg er netop blevet cand.scient. Artiklen bygger på hendes speciale i biofysik Introduktion Hørelsen er en vigtig sans for mennesket, både for at sikre overlevelse,
Læs mereSolformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior
Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt
Læs mereSyddanskuniversitet.dk
Syddanskuniversitet.dk Indhold Indhold... 2 Gale Thea fortæller... 3 Hvad er lyd?... 4 Dyr høre forskelligt... 6 Lyd kan gå gennem vand... 8 Lyd er vigtigt for dyrene i havet... 10 Havet er forurenet med
Læs mereLEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket
Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.
Læs mereAT3000 Kabelsøger & Signalgenerator
AT3000 Kabelsøger & Signalgenerator El-nr. 87 98 327 411 Elma AT3000 side 2 Forord R-3000 og G-3000 er det perfekte søgeudstyr til lokalisering af nedgravede kabler og rør. Den robuste konstruktion sikrer
Læs mereInfrarød Screening. med Total Vision anatomi software
Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Klasse: Pattedyr Orden: Hvaler Familie: Delfiner Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Læs mereTal i det danske sprog, analyse og kritik
Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg
Læs mereER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde
TEMADAG OM LEVESTEDER 25. JANUAR 2017 ER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde SÆLER OG DERES LEVEVIS Spættet
Læs mereJeppe Hein: In is the only way out
Jeppe Hein: In is the only way out 18 / 04 / 2017 Af Katrine Nør Jeppe Hein åbner tiden. Og har et håb om at kunne inspirere folk til at åbne deres hjerter. Han iscenesætter Københavns gamle vandforsyning,
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereDer er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd
Der er lyd overalt De er overalt lydene. Lige meget hvor du vender dit hoved hen ligegyldigt om det er dag eller nat, så vil du altid høre lyde. De kommer bølgende gennem luften og rammer dig overalt på
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mereBørn og hørelse. Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse
Børn og hørelse 7 Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse Denne brochure er nummer 7 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hørelsens
Læs mereTo lystbådehavnes påvirkning af marsvin Endelig afrapportering
To lystbådehavnes påvirkning af marsvin Endelig afrapportering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15-12-2017 Signe Sveegaard Jakob Tougaard Jonas Teilmann Institut for Bioscience
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereStorebæltsbroen og marsvin
30 sept 2010 Storebæltsbroen og marsvin Jacob Nabe Nielsen Jonas Teilmann Signe Sveegaard præsen TATION Marsvin og broer 2 Teilmann et al. Visuel barriere Støj Ændrede strømforhold Eksklusion fra habitat
Læs mereFLAGERMUS. Lavet af Albert F-N
1 FLAGERMUS Lavet af Albert F-N 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er en flagermus Side 3 Arter Side 4 Unger og formering Side 6 Ekkolokalisering Side 7 Fjender og trusler Side 8 Vidste du at Side 10 Ordforråd
Læs mereHvordan afspilles/vises materialet i LARM.fm
Hvordan afspilles/vises materialet i LARM.fm Når du har lært de mange måder, hvorpå det er muligt at søge i LARM.fm s materiale, er det relevant at vide, hvilke muligheder du har for at afspille radio-
Læs mereKommandoer i klikkertræning
Kommandoer i klikkertræning Klikkertræning af din hvalp Klikkertræning blev udviklet tilbage i 1940 erne af trænere af havpattedyr, idet de blev klar over, at de kunne kommunikere med delfiner og hvaler
Læs mereI dette moment beskrives hundens evne til at tage kontakt med fremmede mennesker og bevare denne kontakt.
Mentalbeskrivelsens momenter (1-8) 1. Kontakt håndtering I dette moment beskrives hundens evne til at tage kontakt med fremmede mennesker og bevare denne kontakt. Hundeføreren er instrueret på forhånd
Læs mereMor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning
3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil
Læs mereHusk at sætte i stikkontakt Og tænd!
Øvelse 1 Sound Ear lydtryksmåler i klasselokalet: Opmærksomhed på lydniveauet i klassen. Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Mens klassen har støjboksen til låns kan den store Sound Ear lydtryksmåler
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs mereLidt om lyd - uden formler
Search at vbn.aau.dk: > Search the AAU phone book: > Sections > Acoustics > Home Education Research Facilities/Equipment Staff & Job About Lidt om lyd - uden formler 1. Hvad er lyd? Lyd er ganske små svingninger
Læs mereModulationer i trådløs kommunikation
Modulationer i trådløs kommunikation Valg af modulationstype er et af de vigtigste valg, når man vil lave trådløs kommunikation. Den rigtige modulationstype kan afgøre, om du kan fordoble din rækkevidde
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereMere energi med dette nye produkt fra Lifewave.
Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.
Læs mereUndersøgelse af lyskilder
Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at
Læs mereSvømme position i floden
RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig
Læs mereBordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar.
Bordet rundt Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar. Efter tur giver eleverne deres svar på arket, og giver pen og papir videre
Læs mereDet er nemmere at indtaste det her hvis programmet er væk
Mircobit KurLLektion 6 http://microbit.org/ (vælge Lets Code og nederst Microsoft Block Editor) Loop der tegner lodret streg i venstre side. Fra (0,0) til (0,4). Det er altså y koordinaten vi ændre. I
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs mereSender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1
ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ
Læs mereOktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord:
Oktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord: Der blev mærket ørreder midt i december 2017 og midt i januar 2018. Alle ørreder blev fanget i Langvad Å, mærket med en transmitter og genudsat
Læs mereINDFLYDELSE HVEM TROR DU STYRER DIT LIV?
INDFLYDELSE Side1 1 LÆSETID: 6 MINUTTER INDFLYDELSE HVEM TROR DU STYRER DIT LIV? Dit liv følger lige nu nogle spor, du ikke selv har lagt. Du tror, at det er dig der bestemmer, hvordan dit liv skal udvikle
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereBiologiske eksempler indenfor matematik: Tilvækst, statistik og lydanalyse
Fjord og Bælt: Tilvækst Statistik Lydanalyse 1 Øvelsesvejledning Biologiske eksempler indenfor matematik: Tilvækst, statistik og lydanalyse Studieretningssamarbejde mellem Biologi A og Matematik B for
Læs mereInterviewteknik. Gode råd om interviewteknik
Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom
Læs merePublished in: Arbejdsrapport vedr. Helsingør Nordhavns fremtidige udvidelse. Publication date: 2009
university of copenhagen Notat vedr. de mulige påvirkninger af en udvidelse af Helsingør Nordhavn på marsvinebestanden i det nordlige Øresund / habitatområdet Gilleleje Flak / Tragten Jeppesen, Jens Peder
Læs mereCROS/BiCROS. Et overblik fra Signia. signia-pro.dk/crosnx
/Bi. Et overblik fra Signia. signia-pro.dk/crosnx Definition af /Bi : Contralateral Routing Of Signals Bi: Bilateral Hvem kan have udbytte af /Bi? /Bi er designet til hørehæmmede, der har et unilateralt
Læs mereDu skal opgradere dæktryk kontrol kun et par dele. Disse findes som komplet sæt i ichwillautoteile.de
Denne opgradering arbejder på pre-facelift og ansigtsløftning modellen. Den adskiller sig kun på knapperne. Du skal opgradere dæktryk kontrol kun et par dele. Disse findes som komplet sæt i ichwillautoteile.de
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereSommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland
Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som
Læs mereOrdforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.
Ordforklaringer Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen. At stå af: Nogle gange bliver vores hjerner trætte, og så formår vi ikke at tænke med øjnene og være opmærksomme. Så
Læs mereTJEN PENGE PÅ NETTET
TJEN PENGE PÅ NETTET [Skriv tekst] Side 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Hvilke fordele er der ved at tjene penge på nettet?... 1 Måder du kan tjene penge på nettet... 2 Din egen blog... 2 Produktanmeldelser...
Læs mereIdentitet og adfærd. Uddannelses forbundet Modul 1
Identitet og adfærd Uddannelses forbundet Modul 1 2017 Meget, meget lidt om hjernen. Hvorfor nye ting er klamme - Motorvejen Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser
Læs mereVejledning Flex-Control:
Vejledning Flex-Control: Når du kommer hjem med din startpakke eller dine løse komponenter, så er du nu klar til at komme i gang. 1. Start med at pakke alle komponenter ud. 2. Fjern nu det lille stykke
Læs mereElevforsøg i 10. klasse Lyd
Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det
Læs mereET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN
32 5 ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN Af DORTHE BOMHOLDT RAVNSBÆK POSTDOC, PH.D. VED MIT, BOSTON, USA. MODTAGET STØTTE TIL PROJEKTET NOVEL NANO- MATERIAL FOR IMPROVED LITHIUM BATTERIES Selvom genopladelige
Læs mereDansk Sportsdykker Forbund
Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereOpgaver for gymnasiet, HF og HTX
GUDENAACENTRALEN vand - elektricitet - energi Opgaver for gymnasiet, HF og HTX ELMUSEET Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange
Læs mereFem grupper af pindsvin blev anvendt i denne undersøgelse: Gruppe nr. 'Behandling' Detaljer. 1 Rehabiliteret og translokerede(forflyttet)
Virkningen af translokation og midlertidig fangenskab på Rehabiliteringscentre/plejestationer for vilde dyr succes: en eksperimentel undersøgelse med Europæiske pindsvin (Erinaceus Side 1 Opsummeret af
Læs mereFind dine dyr og dine dyrebare ting på få sekunder. Brugsanvisning. Pakken indeholder:
Find dine dyr og dine dyrebare ting på få sekunder Brugsanvisning Pakken indeholder: 1 modtager 2 x sendere Stænktætte covers til halsbånd / nøglering 1 x holder til modtager ID-stickers til sendere 2
Læs mereIdentitet og adfærd. Modul 1. Uddannelses forbundet
Identitet og adfærd Modul 1 Uddannelses forbundet 2018 Meget, meget lidt om hjernen. Hvorfor nye ting er klamme - Motorvejen Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser
Læs mereKFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf
Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm
Læs mereIntroduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober 2003. Jonas Christiansen Voss
Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober 2003 Jonas Christiansen Voss 2. marts 2004 Indhold 1 CD ere 2 1.1 Brænde dokumenter til CD....................... 2 1.2 Disk Copy.................................
Læs mereESLC prøveredskaber: Vejledning for elever (DK)
ESLC prøveredskaber: Vejledning for elever (DK) Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRØVERNE 3 2.1 Log in 3 2.2 Lydtjek til lytteprøven 5 2.3 Under prøven 5 3 Prøvens opgaver 7 3.1 Lytteopgaver 7 3.2
Læs mereVejledning for Modeller
Vejledning for Modeller Vejledning for Modeller Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Chat typer på Cam4You... 3 Min Konto... 4 Gå online... 4 Specielt ved privat chat... 10 Mine indstillinger... 11 Ændre priser...
Læs mere