Bæredygtighed i relation til certificeringsstandarderne
|
|
- Bent Sommer
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bæredygtighed i relation til certificeringsstandarderne "Sustainable development is development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs" Palle Madsen
2 Oplæg: Afklaring af grundlæggende begreber for skovdyrkning med eksempler i praktiske skovdyrkningsmetoder og -tekniker belyses f. eks.: 1. Hvad er forskellen på bæredygtighed og naturnær skovdrift? Bæredygtigheden er en del af målet; driftsformen er et middel 2. Kan en renafdrift være bæredygtig og hvordan laves en sådan, og hvad er kriterierne? Ja, men det kommer an på Giver det mening at lokalitetstilpasse krav om renafdrifter? Ja! 4. Giver det mening at sætte grænser for størrelse på renafdrifter? Ja! 5. Hvorfor er der forskel mellem landenes PEFC-standarder for brug af renafdrifter? Fordi referencerne - de naturlige/oprindelige skovtyper er forskellige 6. Kan produktion af energitræ være bæredygtigt og hvordan? Ja da!
3 Mål: Bæredygtig og flersidig forvaltning af skovene Økologi, biodiversitet og miljø Produktion og økonomi FSC Træ og talrige andre ydelser til ejer og samfund PEFC Social dimension... det bæredygtige målområde...
4 Økologi, biodiversitet og miljø: Hvad er biodiversitet? FN konvention om biologisk mangfoldighed, 1992: Ved biodiversitet (biologisk mangfoldighed) forstås mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer.
5 Økologi, biodiversitet og miljø: Andre nøglebegreber (Rune, 2001): Vildhed naturlighed og naturlige processers mulighed for at forløbe Kontinuitet opretholdelse af habitater Ægthed (autenticitet) artssammensætning, struktur og variation, arters funktion og gendannelse (resiliens) Oprindelighed uforandrethed, naturligt hjemmehørende Dertil miljøaspektet, f.eks.: medvirke til bedre CO 2 regnskab rent vand i vandløb og haner Er målet at konservere? (rødlistearter, habitater) eller at sikre naturlige processers mulighed for at forløbe??
6 Vækst og kvalitet Stabilitet og sundhed Fleksibilitet Profitabel produktion Arbejdspladser og velstand Produktion og økonomi: Danske retningslinier (mix af mål og midler) for bæredygtig skovdrift på ejendomsniveau har fokus på produktivitet, bl.a.: produktive træarter skovklima og dyrkningsgrundlag (bevare næringsstoffer og frugtbarhed) bredt produktsortiment lokalitetstilpassede træarter og provenienser fremme træartsblandinger fremme naturlig foryngelse forbedre skovstruktur herunder skovbryn (skovklima) økologisk og biologisk plantebeskyttelse (= reducere pesticidforbrug) økosystemtilpasset vildtpleje og skovteknik
7 Social dimension:... m. udgangspunkt i Danske retningslinier... : friluftsliv, sundhed og naturoplevelser kulturarv (fortidsminder og gamle driftsformer) landskabelige og æstetiske værdier gode og meningsfulde arbejdspladser
8 Hvor specifikt kan der skeldnes mellem bæredygtighed og ikke bæredygtighed? - givet delelementer med vide rammer? Økologi, Produktion Pragmatisme og realisme??? Social Hvad er da ikke bæredygtigt? urørt skov? dyrehave m. offentlig adgang? 5 ha rødgran på lerjord i renafdriftssystem? hvad med 5 ha thuja, grandis eller eg på lerjord?
9 Bæredygtighed er ikke kun et spørgsmål om pragmatisme eller ej: hvilken helhed betragtes eller hvilken rummelig opløsning? funktionsintegration versus funktionsdifferentiering?
10 hvilken tidsmæssig opløsning og horisont fortid og fremtid? hvad er målene? "Sustainable development is development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs" Økologi, biodiversitet og miljø
11 hvilken tidsmæssig opløsning og horisont fortid og fremtid? Økologi, biodiversitet og miljø hvad er målene? efterlader vi skove med nok natur og af tilstrækkelig naturkvalitet til fremtidige generationer? Rahbek, 2008 Nielsen og Buchwald, 2010
12 Produktion og økonomi - hvad er målene?
13 Produktion og økonomi - hvad er målene? - hvad er fremtidens udbud og efterspørgsel? - og dermed tilfredsstille fremtidige generationers behov? - efterlader vi skove med tilstrækkelig produktitet og vedmasse til fremtidige genrationer? Rahbek, 2008
14 Hvordan implementere bæredygtigheden på det enkelte areal versus i helheden? Funktionsintegration versus funktionsopdeling urørt skov? dyrehave m. offentlig adgang? 5 ha rødgran på lerjord i renafdriftssystem? 5 ha thuja, grandis eller eg på lerjord? Den naturnær driftsform ses primært som en funktionsintegrerende tilgang/koncept med hovedvægt på både økologiske og produktive mål indenfor det enkelte areal: - stabile, sunde og lokalitetstilpassede træarter - træartsblandinger - heterogene strukturer og kontinuert skovdække = bevare skovklima og beskytte dyrkningsgrundlaget - drage fordel af skovens naturlige dynamik frem for at modarbejde (naturlig foryngelse, selvtynding m.v.) -...
15 Spørgsmål: Hvad er forskellen på bæredygtighed og naturnær skovdrift? Bæredygtigheden er en del af målet; driftsformen er et middel Men er funktionsintegrationen den bedste tilgang overalt i forhold til bæredygtigheden? - et holdbart og alment respekteret kompromis? - eller sætter man sig mellem flere stole?
16 Naturnær skovdrift og funktionsintegration: Økologi, biodiversitet og miljø Måske et tveægget sværd i kommunikationen? Skuffer det alligevel grønne interesser, - at der anvendes fremmede træarter og provenienser? - at jordbearbejdning anvendes? - at der etableres et omfattende system af spor? - at renafdrifter anvendes selvom de begrænses i størrelsen? - og anses produktionsskov overhovedet for at indeholde væsentlige økologiske værdier?
17 Naturnær skovdrift og funktionsintegration: Produktion og økonomi Forringes eller skuffer produktionen både mht. mængder og kvalitet? f.eks. - for lille anvendelse af højproduktive træarter? - for ringe stammeform og oprensning? - for ringe foryngelse? - for dyr og dermed usikker administration? -... Svigter vi fremtidige generationers behov for biomasse og træprodukter? Kommer skovene og skovbruget ikke til at spille den rolle, som det kan og bør i forhold til CO 2 regneskabet og klimaforandringer? Bliver skovenes tilpasning til fremtiden for ringe, fordi tilpasningsdygtige arter og provenienser ikke indføres hurtigt nok?
18 Højere grad af funktionsopdeling vil sandsynligvis - være lettere at kommunikere f.eks. klare mål og midler; hvis helheden accepteres - gøre det muligt at fokusere mere i skovdyrkningen og i højere grad optimere i forhold til målsætning på det enkelte areal... men også større risiko for at gå glip af flersidige gevinster: - især hvis der sker overdreven ensretning på store dele af arealet - især i et lille land som Danmark med stor befolkning og lille skovareal?
19 Eksempler på funktionsopdeling: Sverige - Målklasser i grønne skovplaner 1. PG: Produktionsmål generelle hensyn. 5-15% af arealet reserveres naturhensyn. 2. PF: Produktionsmål forøget hensyn % af produktivt areal reserveres naturhensyn. 3. NS: Naturbeskyttelsesmål naturpleje. 4. NO: Naturbeskyttelsesmål urørt. New Zealand: 1. Plantageskovbrug 2. Udstrakt beskyttelse af tilbageværende urskov Danmark: 1. Urørt skov 2. Gamle driftsformer græsningsskov og stævningeskov
20 Funktionsopdeling... Definitioner af skov og plantager (PEFC): - Forest platation/timber plantation/productive plantation: - Forest or other wooded land of introduced species, and in some cases native species, established through planting or seeding mainly for production of wood or non-wood goods. - Includes all stands of introduced species establied for production of wood... - May include areas of native species established for production of wood... - Application of principle requires consideration of national forestry terminology and legal requirements. 2. Forest FAO (PEFC) - Land spanning more than 0.5 ha with trees higher than 5 m and a canopy cover of more than 10%; or trees able to reach these tresholds in situ (undtager landbrugsarealer og byer) 3. Primary forest (PEFC) - Forest of native species where there are no clearly, visible indications of human activities and the ecological processes are not significantly disturbed. - Inclades areas where collection of non-timber forest products occurs, provided the human impact is small. Some trees may have been removed
21 Funktionsopdeling certificerings regler for plantagedrift... FSC plantation principles (udvalgte): -... While plantation can provide an array of social and economic benefits, and can cotribute to satisfying the world s needs for forest products, thyshould complement the management of, reduce pressure on, and promote the restoration and conservation of natural forests. - The selection of species for planting shall be based on their overall suitability for the site and their appropriateness to the management objectives native species are preferred over exotic species... PEFC plantation forestry guidelines for interpretation for forest plantations (appendix, udvalgte kommentarer): - flersidige hensyn skal ses i en større landskabsmæssig skala, da de enkelte enheder i plantagedriften er fokuseret mod produktion og begrænset i sin flersidighed. - etablering af bufferzoner i forhold til skovområder -...
22 Tilpasning af standarder til national og regional lovgivning og skovtyper Appalachian region Pacific coast
23 FSC-certificeret industriskovbrug i Sverige - ekskursion med Pro Silva til SCA Sundsvall, juni - 2,6 mill ha
24 Certificeret industriskovbrug i Sverige - noter fra samtale m. skogvårdschef Pelle Gemmel: - udfasning af insekticidanvendelse (modsat Finland); kæmpe udfordring i forhold til snudebillen - herbicider anvendes ikke - fremmede træarter (contorta): 1% forøgelse af arealet over de næste 5 år - plantageskovbrug findes ikke i Sverige! - elg er stor udfordring! Renafdrift - < 20ha: - 5-7% af volumen efterlades - högstub (snags) efterlades - alle døde træer efterlades - < 3 ha, hvis helt åbent
25 Certificeringsstandarderne - skal tilpasses national lovgivning - tager udgangspunkt i de naturlige skovtyper, deres dynamik, struktur m.v. Kan en renafdrift være bæredygtig og hvordan laves en sådan, og hvad er kriterierne? Ja, men det kommer an på... naturlige skovtypers foryngelsesdynamik og national lovgivning valgt strategi vedr. funktionsintegration og funktionsopdeling hvilken biodiversitet og økologi skal beskyttes (autencitet, kontinuitet) jordtype, terræn, næringsstoftab og hydrologi herunder grundvand? hvor meget skovklima mistes? hvilke arter ønsker man at forynge robuste eller følsomme arter? påvirkning af den øvrige del af skoven randeffekter sociale aspekter...
26 Certificeringsstandarderne - Giver det mening at sætte grænser for størrelse på renafdrifter? Ja! Hvorfor er der forskel mellem landenes PEFC-standarder for brug af renafdrifter? Fordi national lovgivning og referencerne - de naturlige/oprindelige skovtyper er forskellige
27 Kan produktion af energitræ være bæredygtigt og hvordan? Ja da! Blandt konklusionerne: -... shows a broad range of issues specifically relevant to woodfuel production It seems that they occur in an unsystematic way, and some standards do not include in a specific manner any of the issues examined. Med andre ord: Der hersker en del forvirring
28 Konklusion: "Sustainable development is development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs" - overvej løbende balancen mellem funktionsintegration og funktionsopdeling - forsøg at skærpe fokus på klare målsætninger - brug energi på at tolke fremtidens behov, muligheder og udfordringer - se skovens rolle i relation til landskabet (skovrejsning?) - vær internationalt orienteret
Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer
Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Vivian Kvist Johannsen og Palle Madsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Brundtlandsk bæredygtighed og de fremtidige generationers behov; funktionsintegration
Læs mereIntroduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold
Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS
Læs mereGenopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden?
Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden? "Sustainable development is a development that meets the needs of the present without compromising the
Læs mereKlimatilpasset skov. Naturmødet 2018, Hirtshals. 25. maj kl Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen
Skovskolen, IGN Klimatilpasset skov Naturmødet 2018, Hirtshals 25. maj kl. 10-11. Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen (pam@ign.ku.dk) Pointer i forhold til dyrkede skove i DK og Verden
Læs mereBæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene
Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang
Læs mereSkovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer!
Enhedens navn Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer! J. B o L a r s e n D e p a r t m e n t o f G e o s c i e n c e s a n d N a t u r a l R e s o u r c e M a n a g e m
Læs mereCertificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
Læs mereBæredygtighedskriterer for træ erfaringer at bygge videre på?
Bæredygtighedskriterer for træ erfaringer at bygge videre på? Oplæg på konference om Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu Odense 13. september 2011 Af Christian Lundmark Jensen Regeringens Bæredygtighedsstrategi
Læs mereNaturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer
på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik
Læs mereCertificering af statsskovene
Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering
Læs mereCertificering og Naturhensyn
Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.
Læs mere10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER
10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder
Læs mereTræpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014
Træpille bæredygtighed WP1 Michael Schytz 8. april 2014 WP1 Træpille bæredygtighed To formål med WP1 Identificer relevante bæredygtighedskriterier og certificeringsmuligheder Sammenligning af CO2 balance
Læs mereSkovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder
Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration
Læs mereDAGSORDEN. Kort præsentation af SLS A/S og NPDJ Naturnær skovdrift. PEFC. Klimatilpasninger. Samarbejde med off. myndigheder og NGO`er.
DAGSORDEN. Kort præsentation af SLS A/S og NPDJ Naturnær skovdrift. PEFC. Klimatilpasninger. Samarbejde med off. myndigheder og NGO`er. Kort præsentation. SLS A/S: Kundeejet skovadministrationsselskab.
Læs mereHvem gider det grønne? Nye veje til at nå mainstream forbrugeren med sine grønne tiltag
Hvem gider det grønne? Nye veje til at nå mainstream forbrugeren med sine grønne tiltag Vores vision The world s forests meet the social, ecological, and economic rights and needs of the present generation
Læs mereNaturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009
J. Bo Larsen Skov & Landskab Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende
Læs mereBiomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Læs mereBetydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling
Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation
Læs mereDONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse
DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch
Læs mereOplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger
PEFC en god investering Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger Mandag d. 22. april 2013 Tirsdag d. 23. april 2013 Torsdag d. 25. april 2013 Tanja Blindbæk Olsen 1 Oplæg
Læs mereIntegrated Coastal Zone Management and Europe
Integrated Coastal Zone Management and Europe Dr Rhoda Ballinger Format of talk What is ICZM Europe and the coast non-iczm specific Europe and ICZM ICZM programme development ICZM Recommendation What is
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereNaturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet
Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet
Læs mereSkovpolitik for Vesthimmerlands Kommune
for Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder for Vesthimmerlands Kommune. Den 24. november 2018. Indledning ken for skovene i Vesthimmerlands Kommune skal favne bredt og er illustreret som en paraply.
Læs mereKøbenhavns Universitet. Ang. internationale rapporteringer, biodiversitet og urørt skov Johannsen, Vivian Kvist; Nord-Larsen, Thomas
university of copenhagen Københavns Universitet Ang. internationale rapporteringer, biodiversitet og urørt skov Johannsen, Vivian Kvist; Nord-Larsen, Thomas Publication date: 2016 Document Version Også
Læs mereIdé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018
Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov
Læs mereAfgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Læs mereCarbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?
Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Niclas Scott Bentsen Lektor, PhD Københavns Universitet Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Læs mereFAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS
FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS SKM2012.64.SR FORRETNINGSSTED I LUXEMBOURG En dansk udbyder af internet-spil ønsker at etablere et fast forretningssted i Luxembourg: Scenarier:
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs merePEFC Danmarks. Skovstandard. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-3. Revideret standard marts 2012, medtilføjelser oktober 2012.
PEFC Danmark standard PEFC DK 001-3 PEFC Danmarks Skovstandard Revideret standard marts 2012, medtilføjelser oktober 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail:
Læs mereBæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen
Bæredygtighedskriterier & certificering Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Indhold Biomassetyper Bæredygtig skovdrift Eksempler på særlige fokusområder Bæredygtig bioenergi EU kriterier for flydende
Læs merePresentation of the UN Global Compact. Ms. Sara Krüger Falk Executive Director, Global Compact Local Network Denmark
Presentation of the UN Global Compact Ms. Sara Krüger Falk Executive Director, Global Compact Local Network Denmark GLOBAL COMPACT NETWORK DENMARK MAKING GLOBAL GOALS LOCAL BUSINESS Gender foodwaste
Læs mereAalborg kommunes skove
Aalborg kommunes skove Grøn driftsplan 2012-2021 Rapport KW-PLAN ApS Indhold 1 Indledning - beskrivelse af Aalborg kommunes skove 2 Målsætning - målsætning og målsætningsanalyse 3 Statusopgørelse 2012
Læs mereKW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard
Kriterie: 1.1 Der skal anvendes selv- og/eller naturforyngelse, hvor arter og provenienser er tilpasset til lokaliteten og det er teknisk og økonomisk forsvarligt. Formålet med kriterium 1.1 er at sikre
Læs mereExh 12 Brochure on CeFCo (in Danish)
Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish) D4.3 Information material produced Public document This information is part of the CeFCo project, with the purpose to develop a model for certification of forest contractors
Læs mereGradvis implementering af bæredygtighed i leverandørkæden igennem en branchetilgang. Michael K Jakobsen, NEPCon
Gradvis implementering af bæredygtighed i leverandørkæden igennem en branchetilgang Michael K Jakobsen, NEPCon About Us International non-profit organisation We have been working on sustainable land use
Læs merei praksis Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Jens Schear Mikkelsen Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a.
Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse i praksis Dipl. ingeniør Projektleder, indkøber og miljøkoordinator Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. 1. Baggrund for Brancheaftalen 2. Brancheaftalen Krav
Læs mereBÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN
BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN En introduktion til FSC-certificeret træ HVORFOR FSC? FSC, A.C. All rights reserved FSC-SECR-0104 Presentation October 9, 2008 1 WWF VURDERER: 50% af alt træ fra congo
Læs mereDe langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene?
De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene? Vivian Kvist Johannsen, IGN Et par definitioner Langsigtede forsøg: Mere end 5 år En guldgrube: Noget der indbringer mange penge eller
Læs mereFSC Skovcertificering Auditering i praksis og Auditerbar standard
FSC Skovcertificering Auditering i praksis og Auditerbar standard NEPCon s mission Fremme bæredygtig skov- og naturforvaltning i samarbejde med lokale interessenter NEPCon s certificeringsportefølje Sporbarhed
Læs mereStille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed)
Vedr. revision af skovloven Introduktion Verdens Skove og samtlige danske biodiversitetsforskere mener, at skovene spiller en nøglerolle i forhold til at sikre og forbedre forholdene for den danske biodiversitet,
Læs mereFremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Læs mereDriftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat
Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov
Læs mereVores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.
På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og
Læs mereValg af plantemateriale til en usikker fremtid Temadag 22. oktober Klimaforandring og plantninger i skov og landskab
Valg af plantemateriale til en usikker fremtid Temadag 22. oktober 2009. Klimaforandring og plantninger i skov og landskab af Bjerne Ditlevsen Skov- og Naturstyrelsen 1 Indhold 1. Usikkerheden 2. Specifikke
Læs mereDSB s egen rejse med ny DSB App. Rubathas Thirumathyam Principal Architect Mobile
DSB s egen rejse med ny DSB App Rubathas Thirumathyam Principal Architect Mobile Marts 2018 AGENDA 1. Ny App? Ny Silo? 2. Kunden => Kunderne i centrum 1 Ny app? Ny silo? 3 Mødetitel Velkommen til Danske
Læs mereDansk Skovforening hilser udkastet til nyt nationalt skovprogram velkommen.
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk www.skovforeningen.dk 6. april 2018 Høringssvar til udkast til nyt nationalt skovprogram Dansk
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene
Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Miljø- og Fødevareministeriets
Læs mereSkovbrug. I. Skovtælling 2000 Forestry census 2000
245 Skovbrug I. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovtællinger Skovloven Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige mellemrum. Det giver et godt overblik over
Læs mereATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.
ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.
Læs mereOffentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018 Kommunens skove Svendborg kommune ejer 290 ha. skov fordelt på 22 lokaliteter, hvoraf de fleste er bynære skove. Målene for driften af kommunens
Læs mereSkovstandard. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-X. Arbejdsgruppens udkast til revideret standard juni 2011. PEFC Danmark
PEFC Danmark standard PEFC DK 001-X Skovstandard Arbejdsgruppens udkast til revideret standard juni 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail: info@pefc.dk Web:
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereMålrettet forvaltning i små forvaltninger
Målrettet forvaltning i små forvaltninger Implementering af Ramsar konventionen og Biodiversitetskonventionen i nordiske små samfund 11 12. september 2014 i Tórshavn Lars Dinesen, STRP member Ramsar Convention
Læs mere15. Fremtidens skovbrug i Danmark
15. Fremtidens skovbrug i Danmark J. Bo Larsen og Jens Emborg Skovbruget står netop nu i en vanskelig situation præget af usikkerhed, dårlig økonomi, nye krav, interessemodsætninger og ophedet debat. Situationen
Læs mereAnders Højgård Petersen
Bevarelse af skovenes biodiversitet. Prioritering, indsats og økonomi Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Center Macroecology, for Makroøkologi,
Læs mereNyt cirkulære og ny vejledning
Nyt cirkulære og ny vejledning - om sikring af bæredygtigt træ i det offentliges aftaler INFO- og ERFA-møde om EUTR og off. indkøb af træ København den 4. december 2014 Mads Brinck Lillelund Sikring af
Læs mereBÆREDYGTIGHED OG DESIGN Overblik og indblik i stat of art af hvordan man indenfor design kan adressere bæredygcghed
BÆREDYGTIGHED OG DESIGN Overblik og indblik i stat of art af hvordan man indenfor design kan adressere bæredygcghed Etrans.dk > AGENDA 1. Overblik over bæredyg@ghed og design. Forskning og tradi@oner indenfor
Læs mereErfaringer med EUTR / Due Diligence 02/
Erfaringer med EUTR / Due Diligence 02/12-2014 Proces og konsekvens EUTR Due Diligence Virksomheder, som bringer træ og træprodukter i omsætning for første gang på det indre marked, bør på grundlag af
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund. 7.
Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk
Læs mereSustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016
Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre
Læs mereCoimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission. Leaving Certificate Marking Scheme. Danish. Higher Level
Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission Leaving Certificate 2017 Marking Scheme Danish Higher Level Note to teachers and students on the use of published marking schemes Marking schemes
Læs mereNotat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012.
Notat Emne: Til: Kopi til: Skovenes økonomi Teknisk Udvalg Claus Nickelsen Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 23. februar 2012
Læs mereKonflikter mellem skovdrift og biodiversitet
Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet Jacob Heilmann-Clausen Wilhjelm+ Højt fra bøgens grønne top 14. November 2017 Hvad er problemet? Danmarks skove 2017 Hvordan kommer vi videre? Center for Macroecology,
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereLeverandørinformation: Aarhus Kommune vil sikre brugen af bæredygtigt træ og papir
Leverandørinformation: Aarhus Kommune vil sikre brugen af bæredygtigt træ og papir Aarhus Kommune stiller krav om, at alle træbaserede produkter skal have en lovlig og bæredygtig oprindelse. Denne brochure
Læs mereTilgængelighed eller universel design?
Tilgængelighed eller universel design? SBi tilgængelighedsseminar 16. juni 2009 Camilla Ryhl, arkitekt MAA, seniorforsker Tilgængelighedens rationalitet: Fase 1: Begreber, definitioner og udfordringer
Læs mereTEKSTILER. i det nye affaldsdirektiv. - Kravene til, og mulighederne for, de danske aktører
TEKSTILER i det nye affaldsdirektiv. - Kravene til, og mulighederne for, de danske aktører Artikel 3, stk. 2b definitionen af municipal waste Municipal waste means a) mixed waste and separately collected
Læs mereNaturindhold og biodiversitet i skove
Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen
Læs mereVirkemidler til fremme af biodiversitet i skov
NOTAT Naturbeskyttelse J.nr NST-309-00115 Ref. pka 13. april 2016 Virkemidler til fremme af biodiversitet i skov Indledning Formålet med dette notat er at beskrive virkemidler som kan fremme og understøtte
Læs mereBusiness Rules Fejlbesked Kommentar
Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Request- ValidateRequestRegi stration ( :1) Business Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl 1: Anmodning En
Læs mereSKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE
SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ
Læs mereGummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika
Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika Bæredygtige Biobrændsler Dansk Energi og IDA Energi Konference København 26. november 2014 Agenda: Hvorfor er bæredygtighed vigtigt for VERDO
Læs mereNitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Læs mereVerdens Skoves kommentarer til Naturkvalitetsplan 2013-2030
Tirsdag 3. september 2013 Verdens Skoves kommentarer til Naturkvalitetsplan 2013-2030 Tak for muligheden for at kommentere på Forslag til naturkvalitetsplan 2013-2030. Da Verdens Skoves primære fokusområde
Læs merePEFC Danmarks Skovstandard - Sammenstilling af nye og eksisterende kriterier
PEFC Danmarks Skovstandard - Sammenstilling af nye og eksisterende kriterier 1 Skovdyrkning 1.1 Driften af skoven skal tilrettelægges med henblik på at sikre og forbedre skovens ressourcer, herunder skovens
Læs mereBiodiversitetsskov i statens skove
Biodiversitetsskov i statens skove Program: TID Kl. 13.00 13.15 Kl. 13.15 13. 45 Kl. 13.45-13.50 Kl. 13.50 14.00 Kl. 14.00-14.10 Kl. 14.10-14.55 OPLÆG Jens Bjerregaard Christensen -Velkomst, præsentation
Læs mereFejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1)
Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Rules Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Business Rules Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl
Læs mereEr implementering af 3R = Dyrevelfærd?
Er implementering af 3R = Dyrevelfærd? Dorte Bratbo Sørensen Det sundhedsvidenskabelige fakultet Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab 3R 3R Replace Reduce Refine Udfordringerne 3R Replace Reduce
Læs mereIKEAs bæredygtighedsstrategi 2020 transport som centralt element
Miljø, klima og forretningsudvikling i godstransport 24. Oktober 2013 IKEAs bæredygtighedsstrategi 2020 transport som centralt element Sustainability Manager, IKEA Jonas Engberg Visionen At skabe en bedre
Læs mereLevende skove - Danmarks Naturfredningsforenings skovpolitik
Dato: 2010-12-15 Til hele DN i høring frem til den 19. januar Sagsbehandler Nora Skjernaa Hansen HØRINGSUDKAST Levende skove - Danmarks Naturfredningsforenings skovpolitik Indhold Indledning - Fremtidens
Læs mereBÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN. Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme
BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar. 2015 Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme HOFOR KORT FORTALT 960 medarbejdere Over 5,2 milliarder
Læs mereNatur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand
Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og
Læs mereForest Stewardship Council
Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en
Læs mereImport af flis. Udviklingskonference 28. marts 2017
Import af flis Udviklingskonference 28. marts 2017 Agenda: Hvorfor er biomasse vigtigt for VERDO Hvad er det vi efterspørger? og hvordan sikrer vi det? Hvorfor import? men Afrika?! Hvorfor er biobrændsel
Læs mereOXFORD. Botley Road. Key Details: Oxford has an extensive primary catchment of 494,000 people
OXFORD Key Details: Oxford has an extensive primary catchment of 494,000 people Prominent, modern scheme situated in prime retail area Let to PC World & Carpetright and close to Dreams, Currys, Land of
Læs mereUnited Nations Secretariat Procurement Division
United Nations Secretariat Procurement Division Vendor Registration Overview Higher Standards, Better Solutions The United Nations Global Marketplace (UNGM) Why Register? On-line registration Free of charge
Læs mereByg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)
Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion
Læs mereSmall Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll
Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereIPBES i Danmark. Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark.
IPBES i Danmark Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark thor.hjarsen@snm.ku.dk www.ipbes.dk IPBES = The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services [IPÆS]!
Læs mere19 Skove. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild
19 Skove Svendborg Kommune ejer 22 skove med et samlet areal på ca. 300 ha. Næsten alle skovene ligger bynært i Svendborg med Gl. Hestehave, Hallindskoven og Stævneskoven som det største sammenhængende
Læs mereØget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -
Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars
Læs mereSport for the elderly
Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population
Læs mereMolio specifications, development and challenges. ICIS DA 2019 Portland, Kim Streuli, Molio,
Molio specifications, development and challenges ICIS DA 2019 Portland, Kim Streuli, Molio, 2019-06-04 Introduction The current structure is challenged by different factors. These are for example : Complex
Læs mereMarkedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien.
FSC F000100 FSC FSC F000208 A.C. All rights - FSC reserved Danmark - All rights reserved Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien. FSC Danmark 14/09/2016 FSC F000208 Hvad er FSC og hvad
Læs merePrivat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende
Changes for Rottedatabasen Web Service The coming version of Rottedatabasen Web Service will have several changes some of them breaking for the exposed methods. These changes and the business logic behind
Læs mereEmne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.
DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:
Læs mere