Aalborg kommunes skove

Transkript

1 Aalborg kommunes skove Grøn driftsplan Rapport KW-PLAN ApS

2 Indhold 1 Indledning - beskrivelse af Aalborg kommunes skove 2 Målsætning - målsætning og målsætningsanalyse 3 Statusopgørelse statusopgørelse Naturnær skovdrift - langsigtet plan for omstilling til naturnær skovdrift 5 Primær skovdrift - tilvækst-/hugstberegning 6 Biodiversitetsarealer - bevoksninger med særlige driftsformer 7 SHBV - skov af høj bevaringsværdi

3 G R Ø N D R I F T S P L A N Modul A Målsætning, status og kort Modul B Plan for omstilling til naturnær skovdrift 2

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Indledning... 5 Beskrivelse af Aalborg kommunes skove Målsætning... 9 Overordnede målsætning... 9 Fortolkning af driftsformålet Politikker Statusopgørelse Indledning Areal- og vedmassestatus Arealstatus Vedmassestatus Status for Nøglebiotoper Status for landskabelige værdier Status for friluftsliv Offentlige reguleringer Naturnær skovdrift Definition Tildeling af skovudviklingstyper Kulturbetingede skovudviklingstyper Dyrkningsbetingede skovudviklingstyper Primær skovdrift Tilvækst-/hugstberegning - lokaliseret foryngelsesplan Resultater Biodiversitetsarealer Indledning SHBV Indledning Retningslinier for forvaltning af SHBV NATURA Områder med særlige drikkevandsområder Nøglebiotoper... 34

5 Egekrat Rødlistearter

6 1 Indledning - beskrivelse af Aalborg kommunes skove Indledning Denne grønne driftsplan for Aalborg kommunes skove er udarbejdet på grundlag af bevoksningsdata, nøglebiotoper, landskabelige værdier og anlæg for friluftsliv registrerede af KW-PLAN ApS samt download fra relevante hjemmesider af offentlige reguleringer. Driftsplanen er opdelt i 3 bind: Grøn driftsplan Bind 1. Rapport Bind 2. Registreringer Bind 3. Bilag Bind 1 indeholder en beskrivelse af Aalborg kommunes skove, distriktets overordnede målsætning, statusopgørelse 2012, plan for omstilling til naturnær skovdrift, tilvækst-/hugstberegning. Bind 2 indeholder diverse skovregistreringer, vedmassefaktorer, nøglebiotoper, landskabelige værdier samt adgangsforhold og anlæg for friluftslivet. Registreringerne er suppleret med forskellige informationer downloadet fra relevante offentlige hjemmesider. Registreringerne er illustreret med lister, kort og temakort. Bind 3 indeholder bevoksningslister med skovudviklingstyper, nøglebiotoper, landskabelige værdier, kulturhistoriske spor, anlæg for friluftslivet samt offentlige registreringer. Den grønne driftsplan for Aalborg kommunes skove, er bygget op efter vejledning nr.1 under ordningen Bæredygtig skovdrift og består af modul A og B suppleret med oplysninger til brug for certificering efter PEFC og FSC skovstandarderne. For en uddybning af indholdet af de enkelte moduler henvises til Registreringer, afsnit 1 samt

7 Beskrivelse af Aalborg kommunes skove Aalborg kommunes skove dækker et samlet areal på ca ha fordelt på 67 lokaliteter. De ca 1000 ha er bevokset. Skovlokaliterne er fordelt over hele Aalborg Kommune med hovedvægt på det nære i og omkring Aalborg by plus Hammer Bakker samt med tilgang af ca 350 ha fra det tidligere Sejlflod, Hals og Nibe kommuner i forbindelse med strukturreformen i Større samlede skove ligger placeret på morænebakker og på store flader af hævet havbund. En stor del af skovene ligger i grundvandsbeskyttende oplande hvor vigtige kildepladser beskyttes af varig skov. De bynære skove omkring Aalborg, Nibe byer samt i Hammer Bakker er hovedsagelig gamle løvskove, hvorimod skove i det tidligere Hals og Sejlflod kommuner er nåleskove af gran og fyr. Skovene i Aalborg byder på talrige naturoplevelser og der er fri adgang for alle i døgnets 24 timer. Skovområderne er meget benyttet til friluftsformål af Aalborg Kommunes borgere. Et stadigt voksende ønske i befolkningen om at dyrke motion i naturen giver et øget publikumspres på skovene. Der er god adgang til skovene fra offentlig vej og sti flere steder med udgangspunkt fra anlagte P-pladser. I skovene findes der mange forskellige friluftsaktiviteter og her skal blot nævnes Primitive Lejrpladser, vandrestier, Moutianbike ruter, arealer til Rollespil, Lysløjper, Hundeskove med mere. Udvidelse af skovarealet opfylder Aalborg kommunes målsætning om, at biodiversiteten i kommunen skal øges. Aalborg Kommune er med 7 % skov underforsynet i forhold til landsgennemsnittet på 12 %. Målet er at komme op på 12 % i løbet af de næste 80 år med i alt ha med private og staten som deltagere. Aalborg kommunes andel vil således være ha. 6

8 Figur 1.1. Arealfordeling løv/nål m.m. Figur 1.2 Oversigtskort over Aalborg kommunes skove.

9 8

10 2 Målsætning - målsætning og målsætningsanalyse Overordnede målsætning Det overordnede formål med Aalborg Kommunes skove er at have skove som dels indeholder høj naturmæssig kvalitet, dels fungerer miljøbeskyttende, dels udgør rammen for et attraktivt og aktivt friluftsliv som igen underbygger en målsætning om det gode liv for kommunens borgere. Driftsformålet for Aalborg kommunes skove er udarbejdet på baggrund af Aalborg kommunes overordnede målsætning om at skabe mulighed for friluftsaktivitet og naturoplevelse for Aalborg kommunes borgere. For at forbedre styringen af beslutningsprocesser og aktiviteter opdeles driftsformålet i tre forskellige niveauer. Det overordnede niveau er strategiske mål som kan sidestilles med visioner. Det sekundære niveau er taktiske mål, som konkretiserer visionerne, mens det tertiære niveau er operationelle mål, som er en præcisering af, hvad der skal ske, for at de taktiske mål kan føres ud i levet. Strategiske mål Udvikling af bæredygtige skove med højt naturindhold Fremme rekreative værdier Sikre en balance mellem benyttelse og beskyttelse Fastholde produktionsgrene Bevare nøglebiotoper Fremme landskabelige værdier (Aalborg kommunes Grøn-Blå struktur) Vægtning af immaterielle værdier Økonomisk stabilitet

11 Taktiske mål Skovene skal FSC/PEFC certificeres Skovenes produkter skal udnyttes på et bæredygtigt grundlag Skovens økonomi skal indrettes, så den bidrager til bæredygtig skovudvikling Skovens friluftsmæssige funktoner skal styrkes og udbygges, så borgere og brugere får størst mulig glæde af områderne Skovenes landskabelige og kulturelle værdier skal bevares og styrkes, så lokale særpræg bibeholdes Skovenes dyrkningsgrundlag og økologiske kredsløb skal bevares og forbedres ved naturnær skovdyrkning Der skal tages særlige hensyn til den biologiske mangfoldighed ved driften af skovene, og nogle skovarealer skal udlægges urørte Skovene skal drives, så de bedst muligt beskytter det omgivende miljø herunder grundvand, vandløb, søer og atmosfæren Skovens drift skal planlægges, så målsætningerne for fremtiden skove bedst muligt opfyldes Befolkningen inddrages i drift, planlægning og benyttelse Operationelle mål Træartsvalget skal tilpasses lokaliteten Der benyttes fortrinsvis hjemmehørende og lokaltilpassede arter Plantagelignende kulturer med eksotiske arter konverteres til naturnær skov Skovene skal være bæredygtige, det vil sige at hugsten ikke må overstige tilvæksten Biotoper med høj naturværdi bevares og udbygges Biologisk værdifulde områder udlægges til urørt skov Naturværdien skal forbedres til fordel for den biologiske mangfoldighed. Herlighedsværdien øges til glæde for publikum Der benyttes ingen pestcider eller andre former for kemiske eller biokemiske bekæmpelsesmidler Der benyttes ingen former for gødning Fortolkning af driftsformålet Meningen med opdelingen i strategiske, taktiske og operationelle mål er at opnå en sammenhæng mellem de teoretiske tanker og visioner for driften og den egentlige udførelse. Med andre ord et hjælpemiddel til at få implementeret målene på bevoksningsniveau. I det faktorerne ikke helt kan skilles ad, kan flere af de operationelle mål være resultatet af forskellige mål på overordnet niveau, ligesom det enkelte operationelle mål kan være løsningen på flere forskellige mål på overordnet niveau. Der kan ligeledes være sammenhæng mellem de enkelte mål på samme niveau. 10

12 Gennemgang af de strategiske mål De strategiske mål omhandler udvikling af bæredygtig og naturnære driftsformer, som kan resultere i skove med højt naturindhold. Træartsfordelingen skal ændres således, at der på langt sigt opnås økologisk stabilitet. Brugen af hjemmehørende arter er en vigtig del af den ny træartspolitik. Der lægges stor vægt på konvertering af skovene fra monokulturer til fleraldrende blandingsskov. Der lægges ydermere vægt på at bevare biotoper, som allerede er af stor værdi og som er, eller med tiden kan udvikle sig til nøglebiotoper. Ved at skabe et varieret skovbillede søges de landskabelige og rekreative værdier øget. Der skal i det hele taget tages meget stort hensyn til de immaterielle værdier i driften. Det er målet at driften af Aalborg kommunes skove er økonomisk i balance, for herigennem at finansiere omlægning til naturnær drift. Gennemgang af de taktiske mål Park og Natur ønsker at skovene i Aalborg kommune skal certificeres efter FSC/PEFC certificeringsordningerne. Certificeringen skal være med til at underbygge Aalborg kommunes ønske om at foregå med et godt eksempel på miljøvenlig og helhedsorienteret drift af Aalborg kommunes arealer. Driften af skovene skal derfor leve helt op til retningslinjerne i FSC/PEFC ordningerne. Mange af driftsformålene er afledt af ønsket om FSC/PEFC certificering. Det vigtigt at skovene drives økonomisk bæredygtigt så produktionsgrundlaget ikke udhules. Produktionen af træ og andre skovprodukter skal fortsætte, så indtjening på skovprodukter kan være med til at finansiere den fremtidige drift, men under hensyntagen til skovenes natur- og friluftsværdi.. Skovens immaterielle værdier skal øges, men det er vigtigt at produktionen fortsætter og udnyttes økonomisk optimalt, for herigennem at sikre fortsat vækst og øget biodiversitet.. Skovenes dyrkningsgrundlag og økologiske kredsløb skal bevare og forbedres gennem konvertering til naturnær skovdyrkning. Dyrkningsgrundlaget skal holdes ved lige for at optimere træproduktionen. Vejen til at sikre en sund og stabil skov skal ske ved at lokalitetstilpasse træartsvalget, benytte hjemmehørende arter og forynge skovene naturligt hvor det er muligt og derved benytte skovenes naturlige dynamik. Herved kan der opnås en forbedret jordbundstilstand og et bedre skovklima, som endeligt vil resultere i en forbedret sundhedstilstand, hvor modstandskraften over for insektangreb, sygdomme og stormfald vil være større. Konverteringen til naturnær skovdrift, omlægning til langt højere andel af løvtræ og udpegning af særlige driftsformer vil betyde at skovene kommer til at fremstå som meget mere varierede. Denne variation i skovbilledet vil ikke kun komme naturen til gode, men også publikum, idet den vil skabe grundlag for et meget rigere plante- og dyreliv, end de nuværende områdevise plantage lignende bevoksninger af ikke hjemmehørende arter. Det vil derfor med tiden være muligt at opleve mere natur i skovene end det er i dag. Under konverteringen er det vigtigt at tage hensyn til de landskabsmæssige og kulturelle værdier, som skovene rummer. Skovbrynene er således et

13 vigtigt landskabs indtryk. Skovbrynene skal derfor udvikles, så de med tiden fremstår som varierede og med hjemmehørende arter. Alle kulturhistoriske spor skal bevares og synliggøres. Gennemgang af de operationelle mål Flere af de operationelle mål er alle blevet gennemgået under de taktiske mål. Derfor vil de kun blive nævnt her, hvis der er uddybende kommentarer på det operationelle niveau. Lokalitetstilpasset træartsvalg og hjemmehørende arter benyttes i det omfang det er muligt i forhold til foryngelses metoder. Foryngelsen vil i store træk komme til at forgå ved naturlig foryngelse. Derfor er den fremtidige kultur afhængig af den eksisterende bevoksning i og omkring kulturen. Biotoper med høj naturværdi skal bevares af hensyn til den biologiske mangfoldighed. Bevoksninger, hvor naturværdien er bedømt til at være høj, vil sandsynligvis være et område, hvor forholdene vil være gunstige for mange arter. I bevoksninger, hvor der er potentiale til at forbedre den nuværende naturværdi skal dette gøres. Det er besluttet, at anvendelse af pesticider og gødning ikke finder sted i Aalborg Kommune af hensyn til naturen og miljøet. Politikker Dyrkningspolitik Naturnær skovdrift indføres med respekt for eksisterende værdier. Den traditionelle bøgehøjskov bevares ved naturlig foryngelse, og om nødvendigt efter jordbearbejdning. Overgangen til naturnær skovdrift foretages løbende når forandringsmulighed findes. Naturforyngelse uden jordbearbejdning og naturligt forekomne blandinger fremmes. Der tilstræbes en dominans af løvtræer på sigt med prioritering af hjemmehørende og lokalitetstilpassede arter og provenienser. Nåletræ planlægges i mindre bevoksninger (10-15 %) og som spredt indblanding i løvtræ med prioritering af røde arter som skovfyr, douglas, lærk, thuja. Der planlægges gendannelse af naturlig hydrologi i overensstemmelse med naturpolitikken. Gendannelsen må på en række arealer afvente at værdifulde bevoksninger når modenhed Nye skove placeres hvor både miljøbeskyttelse (grundvand), rekreation (forbindelser) og biodiversitet (sammenhæng) kan tilgodeses og etableres med en dominans af løvtræ og med ca. 20 % åbne arealer. 12

14 Rørlagte vandløb åbnes og dræn stoppes, hvor det er muligt. Naturpolitik Der fokuseres på bevaring/beskyttelse af nøglebiotoper og kulturspor Nøglebiotoper (områder med særlige naturværdier) bevares, plejes og genoprettes om fornødent. Register over nøglebiotoper vedligeholdes. En række arealer udlægges til urørt skov og i praksis vil mange andre arealer, f.eks. skrænter også være urørte. Der skal i planlægningen være øget opmærksomhed på at etablere og vedligeholde ledelinier, spredningskorridorer og økologiske forbindelser i og mellem skovene Naturlig hydrologi genoprettes hvor det er muligt under hensyn til færdsel, værdifulde træbevoksninger og naboer, herunder nedlægges afvandingsgrøfter når det dyrkningsmæssigt er forsvarligt. Register over fortidsminder og andre kulturspor vedligeholdes. Medarbejdere skal gennem kurser og informationsmateriale gøres bevidste om tilstedeværelse af fortidsminder, kulturspor og nøglebiotoper samt de hensyn der skal tages til disse. Friluftspolitik Friluftslivet i Aalborg kommunes skove prioriteres højt, men skal i udpræget grad afvejes i forhold til den stedlige beskyttelse. Der skal være plads til alle og forvaltningen skal sigte imod at skabe gode rammer for sameksistens og multifunktionalitet. Det prioriteres at have gode støttepunkter for friluftsliv som f.eks.: borde/bænke, bålpladser, shelters, toiletter, affaldsstativer mv. Renholdel i form af affaldsopsamling og tømning af affaldsstativer har høj prioritet. Der opretholdes og afmærkes et net af færdselsstier i skovene, som åbner mulighed for rundture af varierende længde og med forskelligt indhold. Motortrafik på almindelige skovveje begrænses mest muligt Belastende aktiviteter som f.eks. mountainbiking og ridning, forsøges håndteret ved at udpege, etablere og opretholde spor eller områder til disse. Særlige robuste eller på anden vis egnede områder er udlagt som f.eks. hundetræningsområde eller motorbane. Den nuværende praksis med ansøgning/anmeldelse af organiserede aktiviteter opretholdes.

15 Informationspolitik I de større områder foregår generel information via turfoldere og infotavler kort og information, herunder oplysninger om regler - hvad man må og ikke må samt takt og tone Kommunens hjemmeside og publikationen Det grønne guld, indeholder en række overordnede og specifikke informationer om kommunens områder. Ud over generelle informationer kan der forekomme mere specifikke og aktuelle informationer, som f.eks. formidles via: Midlertidige tavler ( Hvad foregår her ) Medier (notitser og pressemeddelelser) Hjemmeside Åbne offentlige arrangementer Endelig tilbydes et varierende udbud af vejledning/information til publikum igennem forskellige arrangementer f.eks.: Ture og foredrag ved naturvejlederne (generelle og specifikke emner) Ture og foredrag ved skovfolk og biologer (specifikke og faglige emner) Deltagelse i den landsdækkende Skovens Dag Genoplivning af mød skovens folk Arrangementer for grupper Naturcentrenes arrangementer 14

16 3 Statusopgørelse statusopgørelse 2012 Indledning Dette afsnit indeholder forskellige sammendrag af de registreringer, som er udført som en del af Modul A i den grønne driftsplan. Sammendragene skal ses i sammenhæng med Registreringer, hvor grundmaterialet samt en beskrivelse af, hvorledes data er fremkommet, fremgår. Areal- og vedmassestatus 2012 Først i dette afsnit vises forskellige nøgletal for arealer. Dernæst vises forskellige nøgletal for vedmasse. Der henvises desuden til Registreringer, afsnit 2. Arealstatus Arealfordelingen på Aalborg kommunes skove er vist nedenfor: Bevokset areal, ha 965,39 Midlertidig ukultiveret, ha 13,29 Skovbrugsmæssig drevet areal, ha 978,68 Ikke skovbrugsmæssig drevne arealer, ha 304,51 Areal i alt, ha 1283,19

17 Arealfordelingen på driftsklasserne primo planperioden er vist i figur 3.1. Figur 3.1. Driftsklassefordeling. Arealfordelingen fordelt på aldersklasser og driftsklasser for løv henholdsvis nål er vist i figur 3.2 og 3.3. Figur 3.2. Arealtabel for driftsklasser (løv) fordelt til aldersklasser. 16

18 Figur 3.3. Arealtabel for driftsklasser (nål) fordelt til aldersklasser.

19 Vedmassestatus 2012 Vedmasse primo planperioden. I alt og pr. ha. Vedmasse i alt (sand salgbar over 5cm) m 3 Vedmasse pr. ha (beregnet på det skovbrugsmæssigt drevet 100 m 3 /ha areal) Vedmassefordeling primo planperioden fordelt på driftsklasse og aldersklasse for løv henholdsvis nål ses i figur 3.4 og figur 3.5. Figur 3.4. Vedmasse i alt (løv) fordelt på aldersklasser, m 3. Alle vedmasser er sand salgbar masse over 5cm 18

20 Figur 3.5. Vedmasse i alt (nål) fordelt på aldersklasser, m 3. Alle vedmasser er sand salgbar masse over 5 cm.

21 Status for Nøglebiotoper Nøglebiotopregistreringen kan opfattes som en naturmæssig statusbeskrivelse. I tabel 3.1 vises et sammendrag af de forskellige kategorier af nøglebiotoper registreret i Aalborg kommunes skove. En beskrivelse af nøglebiotoptyper, nøglebiotoplister og -kort findes i Registreringer, afsnit 4. Tabel 3.1. Nøglebiotoptype med angivelse af antal lbnr/areal/længde. Type Antal Areal Længde Antal Lbnr. m2 lbm stk Anden løvkrat Anden træbevokset sump Askesump Birkesump Blandingsløvskov med flere etager og dødt ved Bøgeskov med flere etager og dødt ved Egekrat Ellesump Eng (græsset/slået) Eng (ugræsset/uslået) Gammel løvskov, tydeligt overmoden Kildevæld Mose Naturmæssig værdifuldt skovbryn Overdrev Strandeng Strandrørsump Stævningsskov Sø/dam Vandløb I alt

22 Status for landskabelige værdier I tabel 3.2 vises et sammendrag af de forskellige kategorier af landskabelige værdier registreret i Aalborg kommunes skove. Der henvises i øvrigt til Registreringer, afsnit 5. Tabel 3.2. Type af Landskabelig værdi med angivelse af antal lbnr/antal/areal. Type Antal Areal Længde Antal Lbnr. m2 lbm stk Geologisk formation Udsigt i alt Status for friluftsliv I tabel 3.3 vises et sammendrag af de forskellige kategorier af adgangsforhold og anlæg for friluftslivet registreret i Aalborg kommunes skove. Der henvises i øvrigt til Registreringer, afsnit 6. Tabel 3.3. Type af Publikumsfacilitet med angivelse af antal lbnr/antal. Type Antal Areal Længde Antal Lbnr. m 2 lbm stk Affaldsspand Andet Bænk Bålplads Hundeskov Informationsstander P-plads Shelter Skovlegeplads Toilet Vandresti I alt

23 Offentlige reguleringer I tabel 3.5 vises et sammendrag af de forskellige kategorier af offentlige reguleringer registreret i Aalborg kommunes skove. Der henvises i øvrigt til Registreringer, afsnit 8. Tabel 3.5. Type af offentlige reguleringer og kulturhistoriske spor med angivelse af areal/længde/antal. Type Areal Længde Antal m 2 Meter Stk. Beskyttede naturtyper : Eng Beskyttede naturtyper : Hede Beskyttede naturtyper : Mose Beskyttede naturtyper : Overdrev Beskyttede naturtyper : Strandeng Beskyttede naturtyper : Sø Beskyttede vandløb Beskyttede sten- og jorddiger Fortidsminder Fredede områder Natura

24 4 Naturnær skovdrift - langsigtet plan for omstilling til naturnær skovdrift Definition Der findes ikke nogen klar definition på naturnær skovdrift, men der kan opstilles indikatorer, der viser om skovdriften er mere eller mindre naturnær. Følgende liste viser de vigtigste indikatorer (det bemærkes, at listen ikke må betragtes som fuldkommen): Permanent skovdække Fler-etageret skov Lokalitetstilpassede træarter Naturlig hydrologi Forøgelse af mængden af dødt ved i bevoksningerne For at kunne opstille klare målsætninger for de forskellige dele af skoven, er der valgt at anvende skovudviklingstyper jævnfør Katalog over skovudviklingstyper i Danmark 1 som målsætninger. Kataloget omfatter 19 skovudviklingstyper med angivelse af forventet skovstruktur og forekomst (med kort), træartsfordeling, bevoksningsdynamik samt skovudviklingsmål opdelt efter vedproduktion, biologiske værdier og rekreative værdier. Lokale forhold kan dog medføre enkelte justeringer af skovudviklings-typerne. Farvelagte skovudviklingstypekort i skala 1: :6.000 og signaturforklaring ses i Registreringer, afsnit 3. Tildeling af skovudviklingstyper Alle litra er tildelt en skovudviklingstype ud fra dyrkningserfaring samt lokalt kendskab til jordbund og vandforhold. Tildelingen af skovudviklingstyper er sket i to tempi: Først er de kulturbetingede skovudviklingstyper tildelt. Herefter tildeles de skovudviklingstyper, der er betingede af dyrkningsforhold. Der er i forbindelse med tildelingen af skovudviklingstyper fundet en række arealer, hvor det ikke umiddelbart er muligt at sætte et langsigtet mål. Disse arealer er tildelt skovudviklingstypen 0 Ikke tildelt. 1 Jævnfør Katalog over skovudviklingstyper i Danmark udarbejdet af Professor J. Bo Larsen og Skov- og Naturstyrelsen.

25 Kulturbetingede skovudviklingstyper Med de kulturbetingede skovudviklingstyper menes de typer, der kræver en specifik og areal-afgrænset form for drift (eller mangel på samme). De kulturbetingede skovudviklingstyper er tildelt ned til enheder bestående af enkelte litra, da der er tale om meget velafgrænsede områder. Arealet af den enkelte type fremgår af tabellen. Dyrkningsbetingede skovudviklingstyper Disse skovudviklingstyper er tildelt større områder, der har en tydelig afgrænsning i skoven. Som hovedregel er der ikke tildelt dyrkningsbetingede skovudviklingstyper på arealer mindre end 5 ha. Ofte er afdelingsgrænserne anvendt, men der kan være tilfælde, hvor en tydelig grænse i dyrkningsforholdene går på tværs af afdelingsgrænser. Efter tildelingen af skovudviklingstyper er disse blevet inddateret i bevoksningslisten, så det fremgår hvilken skovudviklingstype, den enkelte litra på sigt skal udvikle sig til. Bevoksningsliste med tildelte skovudviklingstyper ses i bilag 1. Der henvises i øvrigt til Registreringer, afsnit 3. Arealet af den enkelte skovudviklingstype vist i tabel 4.1. Tabel 4.1. Arealet af de enkelte skovudviklingstyper Skovudviklingstype Areal ha 0 Ikke tildelt Bøg Bøg med ask og ær Bøg og gran Eg, ask og avnbøg Eg med lind og bøg Eg, skovfyr og lærk Ask og rødel Birk, skovfyr og gran 2 91 Stævningsskov Græsningsskov Skoveng Urørt skov Overdrev Græs Ubevokset Krat Vådområde 12 I alt

26 I figur 4.1 ses et diagram, som viser de tildelte skovudviklingstyper i kategorier med samme hovedtræart (f.eks. Ege-typer og bøge-typer). Figur 4.1. Tildelte skovudviklingstyper fordelt til træartskategori Ikke tildelt Bøgetyper 129 Egetyper Birke-/asketyper Driftsbetingede typer "Ikke-skovdrift"

27 26

28 5 Primær skovdrift - tilvækst-/hugstberegning Tilvækst-/hugstberegning - lokaliseret foryngelsesplan I forlængelse af den langsigtede plan for omstilling til naturnær skovdrift, er der udarbejdet en 10-årig foryngelsesplan, der beskriver de foryngelser, der er planlagt til udførelse i den kommende 10-års periode. Foryngelsesplanen beskriver på litra-niveau metode for afvikling af eksisterende bevoksning samt den/de forventede kulturtræart(er) (hovedtræart og vigtigste indblandinger). Ud over den specificerede foryngelsesplan er der opsat følgende vejledende omdriftsaldre for de mest anvendte træarter på distriktet: Bøg: 120 år Eg: 150 år Ask: 80 år Skovfyr: 80 år Douglasgran: 80 år Foryngelsesplanen indeholder desuden en række litra, hvor der planlægges berigelsesplantninger (indplantning af nye træarter, uden den eksisterende bevoksning afvikles) Følgende metoder anvendt i foryngelsesplanen: Hovedskovning Skærmstilling Berigelsesplantning m Ved skærmstillinger er der i foryngelsesplanen angivet, hvor stor en del af vedmassen, der forventes fjernet i løbet af den kommende 10-års periode, feks. Skærmstilling25, hvor 25% af vedmassen forventes fjernet. Ud fra den 10-årige foryngelsesplan samt en generel hugstplan er der udført en tilvækst-/hugstberegning samt beregning af areal- og vedmassesammendrag for hhv. primo og ultimo perioden. Tilvæksten i perioden er beregnet til 5,8 m 3 /ha/år. Bilag 2 viser foryngelsesplanen i detaljer med angivelser af Afdeling/Litra/Hovedtræart/Areal/Afviklingsmetode/Kulturart.

29 Bilag 3 viser foryngelsesarealerne i skala 1: :6.000, farvelagt efter foryngelsesmetode. 28

30 Resultater I figur 5.1 vises tilvækst/hugst (fordelt på hovedskovning og udhugning) for perioden I figur 5.2 vises vedmasse primo 2011 fordelt til driftsklasser. I figur 5.3 ses vedmasse ultimo 2020 fordelt til driftsklasser. I figur 5.4 vises vedmasse primo 2011/ultimo 2020 fordelt til driftsklasser. Tabeller visende areal- og vedmassefordeling primo 2011 og ultimo 2020 ses i bilag 4. Figur 5.1. Tilvækst/hugst diagram , m 3 Figur 5.2. Vedmasse primo 2012, m 3.

31 Figur 5.3. Vedmasse ultimo 2021, m 3. 2 Figur 5.4. Vedmasse primo 2012/ultimo 2021 fordelt til driftsklasser, m 3 2 Bemærk at hele bevoksningens vedmasse henføres til hovedtræartens driftsklasse, hvorfor overstandermasse vil henføres til kulturens driftsklasse. 30

32 6 Biodiversitetsarealer - bevoksninger med særlige driftsformer Indledning Som en del af forberedelsen af Aalborg kommunes skove til certificering efter PEFC s og FSC s skovstandard er en række ar arealerne udpegede som drevet med særlige driftsformer. Disse driftsformer omfatter: Urørt skov Græsningsskov Plukhugstdrift Stævningsskov Skoveng Udpegningen af disse driftsformer har betydning i forhold til de to certificeringsordninger, da der ved certificering er krav forbundet ved sådanne driftsformer. PEFC: Kriterie 4.6: Stævningsskove og andre arealer med gamle driftsformer af væsentligkulturhistorisk, biologisk eller landskabelig værdi skal fortsat drives efter de gamle principper. Til gamle driftsformer hører: stævningsskov, græsningsskov, egekrat, skoveng og plukhugst. Det er derfor ikke muligt at ændre driftsformen på arealer der er drevet med de særlige driftsformer. FSC: Indikator Store SFE skal inden for 4 år fra hovedbedømmelsen udpege 10 procent af det totale skovområde til område for beskyttelse af biodiversitet. Indikator Store SFE skal inden for 4 år fra hovedbedømmelsen udpege, af de ovenfor nævnte 10 procent, 5 procent af det totale skovareal, som urørt skov. Indikator Inden for 4 år af hovedbedømmelsen skal mindst 10 procent af skovarealet forvaltes med fokus på beskyttelse af biodiversitet. Halvdelen af dette areal er beskyttet som urørt skov. Arealet er udvalgt med henblik beskyttelse af sjældne, truede og udryddelsestruede arter og deres levesteder. Genopretning af den naturlige hydrologi gives høj prioritet i disse områder. Overvejelser på landskabsniveau tages, når det er passende.

33 Arealer der drives med de særlige driftsformer har en positiv indvirkning på biodiversiteten og kan derfor (med undtagelse af skoveng) henføres til FSC s krav om skovområder, der drives med fokus på beskyttelse af biodiversitet. Skovenge kan ikke henregnes til dette areal, da skovenge ikke er skovbevoksede. I bilag 5 ses en bevoksningsliste, hvor der for hver litra er angivet hvilken særlig drift, der anvendes på arealet. I tabel 6.1 og 6.2 vises et sammendrag af de forskellige kategorier særlig drift samt en beregning af andelen ift. det skovbrugsmæssigt drevet areal. Tabel 6.1. Areal udlagt til urørt skov. Bevoksningskategori Areal Urørt skov 40,85 I pct. af skovbrugsmæssigt drevet areal 4,2 % Tabel 6.2. Arealer udlagt øvrige særlige driftsformer. Bevoksningskategori ha. Areal Græsningsskov 14,2 Plukhugstdrift 184,3 Skoveng 27,8 Stævningsskov 6,3 I alt 232,6 I pct. af skovbrugsmæssigt drevet areal 23,7 % ha. 32

34 7 SHBV - skov med høj bevaringsværdi Indledning Som en del af forberedelsen til certificering efter FSC s skovstandard er der udpeget en række arealer som værende omfattet af FSC s regler omkring skov af høj bevaringsværdi. Skov af høj bevaringsværdi omfatter arealer der: Ligger på NATURA2000 arealer Ligger på områder med særlig drikkevandsinteresser Er registreret som nøglebiotoper Er bevokset med egekrat Der er Leve/ynglesteder og rastepladser for rødlistede arter I bilag 6 findes en bevoksningsliste med de litra, der er udpeget som SHBV. For hver litra er det specificeret hvilket grundlag udpegningen er sket ud fra. I bilag 7 findes skovkort, hvor arealer udpeget til SHBV er farvelagte. SHBV er omfattet af princip 9 i FSC s skovstandard. Retningslinier for forvaltning af SHBV I henhold til FSC s skovstandard, skal forvaltningen af skov af høj bevaringsværdi ske på en måde således at de kvaliteter, der ligger til grund for udpegningen bevares eller forbedres. Forvaltningen af de enkelte arealer er derfor afhængig af det udpegningsgrundlag, der ligger til grund for udpegningen. Herunder er derfor specificeret en række hensyn, der skal tages, opdelt på de 5 typer af tildelingsgrundlag. I de tilfælde et areal er udpeget som værende skov af høj bevaringsværdi på flere grundlag skal forvaltningen af arealet opfylde hensynene beskrevet under alle de relevante grundlag.

35 NATURA2000 Driften i disse områder skal stemme overens med de fastlagte retningslinier i de relevante NATURA2000 planer. I forbindelse med iværksættelse af driftstiltag i disse områder følges skovlovens forskrifter om anmeldelse. Følgende aktiviteter anmeldes forud for igangsættelse: Renafdrift af løvskov. Plantning i løvskov. Fremme af nåletræer i løvskov. Nyetablering af intensiv produktion af pyntegrønt, juletræer m.v., som forudsætter brug af hjælpestoffer (gødning og pesticider). Opførelse af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, f.eks. driftsbygninger (herunder boliger, skovveje, læggepladser m.v.) Ændringer i afvandingsforholdene Områder med særlige drikkevandsområder Områder med særlige drikkevandsinteresser har højeste prioritet for drikkevand, og er de områder hvor den fremtidige vandindvinding forventes at skulle hentes fra. Driften i disse områder skal i vides muligt omfang beskytte vores drikkevands reserver, hvilket b.la. gøres ved at: Minimere brugen af afdrifter Undlade brugen af pesticider og gødning Undlade at omlægge skovarealer til anden driftsformer Indføre tiltag der minimere risikoen for forurening far maskiner ol. Nøglebiotoper På arealer, hvor der er registreret nøglebiotoper, skal driften tilgodese disse. Alt efter hvilken type af nøglebiotop, der er tale om kan der være tale om at: Efterlade og bevarer dødt ved Bevare og genoprette naturlig hydrologi Bevare eller indføre gamle driftsformer 34

36 Egekrat På arealer, hvor der er registreret egekrat, skal driften bevarer og udvikle dette. Ofte vil egekrat være afhængig af en aktiv pleje for at opretholde sin biologiske og landskabelige værdi. Eksempler på sådan pleje kan være: Stævningsdrift Nedskæring af uønskede arter Etablering af skovgræsning Rødlistearter På arealer, hvor der er registrerede rødlistearter skal driften tilgodese disse arter. Alt efter hvilke arter der er tale om kan forskellige hensyn være påkrævet, som f.eks. at udelukke aktiviteter i bestemte perioder af året (ynglesæson). at prioritere bestemte træ- eller buskarter, som rødlistearten er afhængige af. at tage hensyn og undgå negative påvirkninger ved f.eks. ændring i lys eller vandforhold.

37 36