DAGTILBUD BEDSTE VERDENS. 40 Dagplejebørn dyrker det digitale. 4 Dagtilbudsudspil på vej: Læringsbussen kommer. 33 Faglig ledelse er det nye sort

Transkript

1 14 JUNI 2015 UCCmagasin Alle vil gerne have VERDENS BEDSTE DAGTILBUD (Men hvad er det lige der skal til?) 4 Dagtilbudsudspil på vej: Læringsbussen kommer 33 Faglig ledelse er det nye sort 40 Dagplejebørn dyrker det digitale

2 LEDER INDHOLD 4 Bred offentlig debat om kvalitet i dagtilbud M Laust Joen Jakobsen, rektor, Professionshøjskolen UCC ANGE taler om, at høj faglig kvalitet i de danske dagtilbud har betydning for det gode børneliv. Vores dagtilbud skal sikre, at så mange børn som muligt får den bedste start på tilværelsen. Vi ved med sikkerhed, at det er i de første år af et barns liv, at fundamentet etableres. Det sker bl.a. gennem trygge relationer, gennem leg og gennem læring. De danske dagtilbud er vigtige for børns trivsel og udvikling. Over børn har deres dagligdag der. DAGTILBUDSUDSPIL PÅ VEJ: LÆRINGSBUSSEN KOMMER 4 Fagfolk frygter indhold i kommende børnepakke PÅ Christiansborg arbejdes der på højtryk på en såkaldt børnepakke. Vi venter med spænding. Og så får vi se, om der bliver tale om en egentlig reform. NÅR de danske dagtilbud skal udvikles, er det vigtigt, at vi anvender styrken i den pædagogiske viden. Vi skal gøre mere af det, vi ved virker og tage udgangspunkt i den nyeste viden og forskning på området. JEG vil opfordre til en bred offentlig debat om den kommende børnepakke. Og til at inddrage både forskere og praktikere i udviklingsarbejdet. Først og fremmest de mange pædagoger og ledere, som har en hverdag i de danske dagtilbud. Men også alle os, der har en nær tilknytning til den pædagogiske praksis. I UCC uddanner vi pædagoger og pædagogiske assistenter, og er involveret i udviklingsprojekter og leverer forskningsresultater på området. I dette magasin peger flere af UCC s eksperter på, at pædagogikken skal i front i forbindelse med en børnepakke. Få mere indsigt gennem en række eksempler på vigtig ny viden, der er værd at inddrage. BØRN er vores fælles fremtid. Det er dem, vi skal satse på. FREMTIDENS DAGTILBUD: I TOPFORM ELLER PÅ KAOSKURS? 7 Mød bl.a. Laura på fire og børneminister Manu Sareen Ministeren 8 Barnet 9 Pædagogen 10 Politikeren 11 OVERSET LÆRING I RUTINERNE 12 Der er potentiale for læring i at tage flyverdragt på HVAD KAN BØRN LÆRE AF BLEER? 14 I Børnehuset Harmonien lærer børnene at blive selvhjulpne OPGØR MED LETKØBT VIDEN OM DEN GODE DAGINSTITUTION 16 Otte pejlemærker for kvalitet i dagtilbud FAKTA OM DAGTILBUD 18 Dagtilbud i tal BØRN BIDRAGER TIL STORT FORSKNINGSPROJEKT 20 Børn og personale udforsker liv og læring PÆDAGOGISKE DRØMME BLIVER VIRKELIGHED 22 Børnehavebørn sprætter fisk op og undersøger indvolde SLIP SPROGENE LØS! 24 Projekt inddrager forældrenes skriftsprog

3 40 40 DAGPLEJEBØRN DYRKER DET DIGITALE Gladsaxe kommune og UCC i nyt projekt 46 DEN DIGITALE DAGINSTITUTION SKAL UNDER LUP Nyt forskningsprojekt sætter spot på brug af digitale redskaber 48 SOFIA TAGER LIVTAG MED SØSTJERNENS PRAKSIS Pædagogstuderende undersøger og udvikler praksis 24 Vi savner en forudgående åben, offentlig debat om, hvad det er for nogle konkrete tanker og ønsker til ændringer, der ligger bag idéen om at lave en reform på dagtilbudsområdet. Vi sidder ikke i mørke, men det er tæt på. Jeg er bekymret for, at reformen kommer som en tyv om natten Mia Husted, docent i UCC, side 4 GIV BØRN BEDRE OVERGANGE TIL OG I SKOLEN 30 For mange børn er skolestart en fuser FAGLIG LEDELSE ER DET NYE SORT 33 Det er værdifuldt, når en leder dykker ned i kerneydelsen LEDERE SKAL IKKE PAKKE SIG IND I ADMINISTRATION 34 Joan Christensen leder Børnehaven Smyrnavej på Amager BEHØVER VI EGENTLIG ALLE DE STOLE 36 Rum påvirker børns udvikling KONTAKT ucc@ucc.dk PÅ Kan du: Læse tidligere magasiner Tilmelde dig ucc s månedlige nyhedsbrev Juni

4 Illustration: Mia Mottelson 4 UCC magasin

5 Tekst Signe Tonsberg Dagtilbudsudspil på vej: LÆRINGSBUSSEN KOMMER Regeringen barsler med en børnepakke. Fagfolk frygter, at udspillet betyder, at læringsbussen vil tromle yderligere ind i vuggestuer og børnehaver. Der er brug for en åben debat om, hvad vi egentlig vil med fremtidens dagtilbud. For måske er der brug for at skrue på nogle helt andre knapper. P olitikere på Christiansborg og embedsfolk i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold arbejder lige nu på højtryk for at lægge de sidste brikker til den kommende dagtilbudsreform. Børneminister Manu Sareen har i Berlingske løftet sløret for en del af puslespillet: Der kommer fokus på de 0-3-årige børn, og der bliver nye krav til private pasningsordninger, der i dag ikke skal lave læreplaner. Man ønsker også at opkvalificere personalet i dagplejen, nedbringe pædagogernes sygefravær, skabe bedre overgange fra dagtilbud til skole og forbedre børnenes trivsel generelt. Det er nogle af brikkerne. De eksperter, UCC magasin har talt med, peger på, at regeringen holder kortene meget tæt ind til kroppen i forhold til indholdet i udspillet. Det er et problem, påpeger Mia Husted, der er docent i UCC, leder et stort forskningsprojekt om børns læring i dagtilbud og følger området tæt. Vi ved, at der er et udspil på vej, men der er foruroligende stille omkring det sammenlignet med den livlige og intense debat, der var, før folkeskolereformen kom. Vi savner en forudgående åben, offentlig debat om, hvad det er for nogle konkrete tanker og ønsker til ændringer, der ligger bag idéen om at lave en reform på dagtilbudsområdet. Vi sidder ikke i mørke, men det er tæt på. Jeg er bekymret for, at reformen kommer som en tyv om natten, siger Mia Husted. Læs hvad børneministeren siger til kritikken i interviewet på side 8. NÅR LÆRINGEN RULLER IND Regeringen har slået fast, at læring begynder allerede i vuggestuen, og meget tyder på, at børnehaver og vuggestuer nu skal indstille sig på at have endnu mere fokus på læring, der allerede blev en central del af hverdagen med læreplanerne, der kom i Der er sådan set ikke noget galt i, at dagtilbuddene åbner dørene for mere læring, påpeger Christian Aabro, der er professionskonsulent for dagtilbudsområdet i UCC og har været med til at skabe den nye pædagoguddannelse. Det vigtige er bare, at dagtilbuddene gør læringsbegrebet til deres eget. Dagtilbuddene skal hver især erobre læringsbegrebet, så det passer ind i deres kontekst og giver mening i deres pædagogiske hverdag. Det skal ikke være sådan, at det læringsbegreb, vi kender fra skolen, bare bliver trukket ned over institutionerne, siger han. Den nuværende dagtilbudslov fokuserer med lige stor vægt på tre dimensioner: børns trivsel, udvikling og læring. Og netop ligestillingen mellem de tre er vigtig at holde fast i, påpeger Mia Husted. Men der er allerede en tendens til, at læring vægtes tungest. Fx fokuserer stort set alle de seks læreplanstemaer kun på læring. HVAD ER VIGTIGT I EN KOMMENDE REFORM? Sæt institutionerne fri. Skru ned for styringen og lad børnehaver og vuggestuer fastlægge deres praksis og metoder lokalt. Plads til pædagogisk udvikling. Giv tid, rum og støtte, så pædagoger kan planlægge, reflektere over og udvikle deres pædagogiske arbejde. Lyt til børnenes stemme. Sørg for, at børnene bliver hørt i hverdagen. Minimumsnormeringer. Sæt en barre for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen. Lav et uafhængigt tilsyn med børnehaver og vuggestuer. Indfør statsligt tilsyn med dagtilbuddene, så kommunerne ikke skal føre tilsyn med deres egne institutioner. Kilder: Christian Aabro og Mia Husted Juni

6 Trivsel og udvikling er nogle anderledes og bredere kvalitetsmål, og jeg er bekymret for, om de bliver klemt i en dominerende læringsdagsorden. Jeg savner en grundigere drøftelse af, om dagtilbuddenes primære opgave er at være læringsinstitution for småbørn. For det er ikke sådan, vi har set dagtilbuddene før. Historisk set har dannelse været et væsentligt element på dagtilbudsområdet, så hvis man vil af med den dimension, kræver det som minimum en grundigere folkelig debat og faglig drøftelse af, hvad konsekvenserne kunne være, siger Mia Husted. VI BYPASS ER BØRNENE De sidste år har stat og kommuner i stadigt stigende grad taget detailstyringen af dagtilbuddene og vil nu også gerne styre det pædagogiske indhold i institutionerne. Kommunerne forvalter dagtilbuddene ud fra en budgetlogik med standardiserede metoder for læring og trivsel, der tynger institutionerne med krav om at dokumentere, registrere og evaluere. Ifølge Christian Aabro er standardiseringen et udtryk for en generel optimeringsiver, som nu også slår igennem på dagtilbudsområdet. Vi optimerer vores fødevarer, vores transport, vores studerende, og nu skal vores børn så også optimeres gennem nogle kunstige modningsprocesser. De skal have læring på programmet fra første dag i vuggestuen. Men det bypass er de naturlige trin, som børn udvikler sig i. Forskningen viser et entydigt billede af, at den stigende grad af styring i børnenes liv i dagtilbuddene ikke er hensigtsmæssig, siger han og opfordrer til, at vi overlader en del af spillepladen til institutionerne selv, så de får rum til at skabe en pædagogisk praksis, der passer til de børn og forældre, der er lige netop i deres lokale område og virkelighed. Jeg er bekymret for, at der med dagtilbudsreformen også kommer standarder for det indholdsmæssige og for relationen mellem den voksne og barnet. Hvis vi vil lave standarder, så synes jeg, vi skal stille krav til de ting, som umiddelbart kan måles. Det kan være krav om minimumsnormeringer, om efteruddannelse af personalet, om kvaliteten af udearealerne og om antallet kvadratmeter inde og ude pr. barn, siger Christian Aabro. LAV EN SMERTEGRÆNSE Minimumsnormeringer har hidtil været nogo i danske dagtilbud. Men det er der måske god grund til at lave om på nu, påpeger begge UCC-eksperterne. Debatten om antallet af ansatte pr. barn i vuggestuer og børnehaver er på kogepunktet. Aldrig har der lydt så meget kritik i den offentlige debat fra både personale, forældre og politikere om antallet af børn pr. voksen i institutionerne. Spørgsmålet er, om smertegrænsen er nået for, hvad der skal til for at få en hverdag til at fungere på en forsvarlig, anstændig og tilfredsstillende måde. Den danske vægring mod minimumsnormeringer er noget pjat. Den er politisk og ideologisk. I andre lande taler man helt åbent om minimumsnormeringer, siger Mia Husted og peger på, at der jo i skolen er klassekvotienter og et loft over, hvor mange børn, der må være i en folkeskoleklasse. Hun kommer i forbindelse med sine forskningsprojekter i mange forskellige institutioner og oplever, at pædagogerne hungrer efter tid og rum til at reflektere over og udvikle den faglige kultur og det pædagogiske arbejde. Hvis det pædagogiske personale skal udvikle det pædagogiske arbejde, skal de have mulighed for at mødes og tale værktøjer og evaluere langt, langt oftere end på et personalemøde hvert halve år, som i dag er realiteten mange steder, siger hun. MIA HUSTED Ph.d. og docent i UCC s afdeling for forskning, udvikling og internationalisering. Forsker og faglig tovholder for UCC s satsning Børns læring i dagtilbud. Kontakt: eller mihu@ucc.dk CHRISTIAN AABRO Professionskonsulent for dagtilbudsområdet og lektor i pædagogik på UCC s pædagoguddannelse. Har skrevet, redigeret og bidraget til en lang række bøger om pædagogik herunder bogen Læring i daginstitutioner et erobringsforsøg fra Dafolo, Kontakt eller ca@ucc.dk 6 UCC magasin

7 Tekst Signe Tonsberg MINISTEREN Fremtidens dagtilbud: I TOPFORM ELLER PÅ KAOSKURS? BARNET Er alt godt i Danmarks vuggestuer og børnehaver, eller blinker alarmlamperne? UCC magasin har spurgt fire centrale aktører på dagtilbudsområdet om, hvad de er stolte af, bekymrede over og hvad de håber for fremtiden i danske dagtilbud. PÆDAGOGEN HER ER SPØRGSMÅLENE, VI STILLEDE: Hvad er du allermest stolt af ved danske dagtilbud lige nu? Hvad er du allermest bekymret over ved danske dagtilbud lige nu? Hvad er dit største ønske til en kommende dagtilbudsreform? POLITIKEREN Illustration Mia Mottelson Juni

8 Manu Sareen Radikal minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Ministeren Vi skal knække den negative sociale arv Hvad er du allermest stolt af ved danske dagtilbud lige nu? Det, jeg er mest stolt af, er faktisk, at forældretilfredsheden er så høj. Det synes jeg er helt fantastisk, for forældrene er centrale eksponenter, når vi skal tage temperaturen på vores dagtilbud. Både som minister, som forælder og som tidligere pædagog er jeg stolt af danske dagtilbud. Vi bliver fremhævet internationalt for det, vi kan med læring gennem leg, ligeværdighed mellem børn og voksne og et aktivt udeliv. Hvis man kun kender dagtilbuddene fra medierne, skulle man tro, at det gik helt ad helvede til. Sådan er det heldigvis ikke. Der sker så meget fedt derude. Der er nogle sindssygt dygtige og dybt engagerede pædagoger. Jeg har været ude i rigtig mange institutioner, og det er fantastisk at se, hvordan pædagogerne tager sagen i egen hånd og udvikler en pædagogisk praksis, som passer til lige netop deres institution og børn. Hvad er du allermest bekymret over ved danske dagtilbud lige nu? Der er nogle ting, som jeg synes er rigtig ærgerlige. Vi vil gerne knække den negative sociale arv, og det får vi ikke gjort nu. Det er et arbejde, som vi skal være rigtig mange om, og det begynder allerede i institutionerne. Det pædagogiske personale er allervigtigst her. Vi skal blive skarpere på at levere et pædagogisk arbejde, som er mere systematisk og vidensbaseret, hvis vi vil knække den negative sociale arv. For vi ved godt, og pædagogerne ved godt, hvilke børn der kommer i vanskeligheder. Hvis vi fx ser på integrationsindsatsen, så er der rigtig mange børn, der ikke er på rette spor. Halvdelen af de tosprogede børn, der begynder i børnehaveklasse, har ikke de nødvendige sproglige kompetencer, og det er altså børn, der er født og opvokset i Danmark. Vi er simpelthen nødt til at udvikle nogle rammer og værktøjer, så vi kan løse det. Hvad er dit største ønske til en kommende dagtilbudsreform? Vi skal rette særligt fokus på de helt små børn de 0-2-årige. De har været en overset gruppe i mange år. Vi ved, at hvis vi vil have mere social mobilitet, så skal vi sætte langt tidligere ind hos de allermindste. Derudover vil jeg gerne være med til at sætte et endnu stærkere fokus på børnenes sprog og også inddrage forældrene i langt højere grad i det pædagogiske arbejde. Det gælder især de udsatte familier. Det er nogle af de elementer, et fremtidigt udspil kunne indeholde. Flere kilder, som UCC magasin har talt med, mener, at arbejdet med indholdet i reformen har været meget lukket. Kan du genkende det billede? Intet kunne være mere forkert. Det har været en af de mest åbne processer overhovedet. Det begyndte med Sankt Hans-møde om det gode børneliv i sommeren 2014, dialogmøder med interessenter som BUPL og KL i efteråret, statsministerens varsling af et kommende børneudspil i sin nytårstale og derefter en stor konference i foråret Det er klart, at alle ikke kan være med i processen, men netop ejerskab er en del af udspillet, og hele vejen igennem har jeg i stor ydmyghed spurgt de forskellige interessenter. Det er deres udspil. Ministeren henviser til en brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbuds-, folkeskoleog hjemmeplejeområdet, som Økonomi- og Indenrigsministeriet i samarbejde med Epinion har udgivet i april Den viser blandt andet, at forældretilfredsheden er steget, hvis man sammenligner med tal fra Den gennemsnitlige tilfredshed hos forældrene ligger på 4,21 målt på en skala fra et til fem, hvor et er meget utilfreds og fem er meget tilfreds. 8 UCC magasin

9 Laura Hedegaard Madsen Fire år, går i børnehave Barnet Det bedste er at få nye venner Hvad er det bedste ved at gå i børnehave? Jeg kan godt lide at gå i børnehave. Det bedste er at få nye venner. Jeg leger med Frederik D., Nilas og Liam. Jeg er stjernebarn nu, så er jeg stor. Vil du høre en sang? (Laura tænder for Rasmus Seebach på sin ipad.) Man kan også danse i børnehaven. Og høre musik. Jeg går på Regnebuestuen. Jeg kan lide at klæde mig ud og at tegne. Også hoppe. Og lave kolbøtter. Vi har legehuse udenfor. Om fredagen må vi have ipad med. Hvad er det værste ved at gå i børnehave? Når det regner. Eller når der ikke er nogen at lege med. Eller når jeg ikke har lyst til at lege med nogen. Jeg var syg i fredags. Se her, jeg har søvn i øjet! (Laura viser mig noget på pegefingeren). Der er også nogen, der får skældud. Jeg gør også nogle gange. Det er ikke så dejligt. Hvad ville du lave om, hvis det var dig, der bestemte i børnehaven? At de voksne altid var søde. Når Bettina er på ferie, er der ikke nok voksne. Jeg ville godt have mere ipad i børnehaven. Det er godt at bestemme. Jeg får ikke lov til det så meget. Man må godt bestemme, hvad man vil lege. Man må også godt bestemme, hvis der er nogen, man ikke vil lege med. Men man må ikke bestemme, hvornår man skal spise. Nogen gange må man bestemme, om man vil være ude eller inde. Ved du godt, at Pippi Langstrømpe kan bære et helt hus? Under interviewet byder Laura mig også på chokolade fra sit påskeæg, viser mig seks par højhælede Disney-prinsessesko, tre udklædningskjoler, sine glimmerklistermærker på skabet og et spil på ipad en med en hoppende pingvin. Vi hører også Du Du Du og Kigger på fugle fra hendes playlist. Da vi er færdige, skriver Laura LAURA, SILLE, FAR og MOR på min notesblok. Juni

10 Michael Egelund Formand for BUPL Storkøbenhavn og medlem af UCC s bestyrelse Pædagogen Ensidigt fokus på læring er et 180 graders vildspor Hvad er du allermest stolt af ved danske dagtilbud lige nu? Det, jeg er allermest glad for og imponeret over, er, at vi har nogle institutioner, pædagoger og ledere, der til stadighed med stor entusiasme, engagement, gåpåmod og idérigdom eksperimenterer, afprøver og sætter nye idéer i søen i børnehaver og vuggestuer. Og det gør de på trods af manglende anerkendelse fra deres ledere på det administrative og politiske niveau. Pædagogerne har en markant førsteplads i en kæmpe undersøgelse af offentligt ansattes loyalitet over for deres fag og faglighed. De tilsidesætter deres egne behov for at løse den opgave, de har med at skabe en god hverdag for vores børn. Hvad er du allermest bekymret over ved danske dagtilbud lige nu? Vidensresistens hos beslutningstagerne. Jeg er reelt bekymret for, at regeringen, kommunerne og regionerne ikke bruger den viden, vi har om, hvad der skaber gode dagtilbud. De mest anerkendte forskere, vi har, peger entydigt på to grundlæggende faktorer, der betyder noget for kvaliteten af dagtilbud og børns udvikling: 1. Antallet af voksne og 2. Forholdet mellem uddannede og ikke uddannede. Men der bliver gjort utroligt mange krumspring lige nu for ikke at lade sig forstyrre af den viden. Der er en voldsom benægtelse af fakta. Hvad er dit største ønske til en kommende dagtilbudsreform? Vi har for det første brug for at sætte en barre for, hvor ringe forholdene i institutionerne må være, så jeg håber, at reformen indfører minimumsnormeringer. For det andet er jeg bekymret for det ensidige fokus på læring, der er i debatten. Der er en tendens til, at det kognitive element får al den politiske bevågenhed. Lige nu har man en blind tro på, at hvis man understøtter læring, så understøtter man en god skolestart og et godt skoleforløb. Men det er et 180 graders vildspor. Det, der skal til for at støtte et godt skoleforløb, er, at børnene bliver støttet i at udvikle deres evner til at indgå i fællesskaber, udsætte deres behov, koncentrere sig og udvikle deres naturlige nysgerrighed til at lære. Det er en god idé, at børn skal blive så dygtige, som de kan, men de skal have plads til at følge deres naturlige udvikling. Og jeg savner, at den massive forskningsviden, vi har om alt det, bliver sat i spil i lovgivningen om fremtidens dagtilbud. 10 UCC magasin

11 Merete Riisager Børne- og undervisningsordfører for Liberal Alliance og cand.mag. i pædagogik Politikeren Lad forældrene stemme dårlige institutioner hjem Hvad er du allermest stolt af ved danske dagtilbud lige nu? Jeg er stolt af, at vi har en pædagogisk tradition i Danmark, som vi har udviklet og forbedret over en lang årrække. Vi har børnehaver, som ikke bare er opbevaring, men hvor samværet mellem børn og voksne generelt er virkelig godt med et stort nærvær og opmærksomhed på børnenes velbefindende og generelle udvikling. Hvad er du allermest bekymret over ved danske dagtilbud lige nu? Min største bekymring er, at hver gang der afsættes penge til børneområdet, forsvinder de, inden de når ud til børnene. Det er påvist, at antallet af voksne i forhold til børn i vores institutioner ufravigeligt er gået ned ad bakke de sidste 30 år. Det er beklageligt, for vi har den største offentlige sektor og den højeste skatteprocent nogensinde. Jeg så gerne, at man gav magten tilbage til borgerne det vil sige forældrene. Som forældre burde man få et pasningsbevis og selv frit kunne vælge institution til sit barn. Vi skal forpligte kommunerne til at have brugervenlige hjemmesider, hvor der ligger overskuelige nøgletal for offentlige og private institutioner og dagplejer. Så kan forældre sammenligne og vælge institution på baggrund af oplysninger om fx pædagogik, normering, sygefravær og hvor stor en andel af de ansatte, der er pædagoguddannede. Hvordan vil frit valg for forældrene forbedre det for børnene? Institutionerne vil blive gearet til, at de skal gøre det godt, for ellers flytter forældrene deres børn. Indsigt er magt. Antallet af voksne vil være et stærkt parameter, når forældre vælger institution. Som barn vil du mærke et større nærvær, fordi der vil komme flere voksne omkring dig. Vil vi ikke bare se forældre klumpe sig sammen om de samme institutioner? Det gør de jo allerede i dag. Jeg er mest optaget af, at den generelle kvalitet bliver forbedret, men hvis en institution er dysfunktionel og fx har høj udskiftning i personalet og højt sygefravær, så gør det mig ikke noget, at den ikke fortsætter. Jeg synes generelt, vi har en fremragende pædagogik i danske børnehaver og vuggestuer. Men det bekymrer mig, at nogle børn i dag er prisgivet institutioner, hvor niveauet er utroligt lavt, og hvor ingen stiller spørgsmål. Jeg er overbevist om, at det vil hæve kvaliteten, hvis vi giver forældrene mere indflydelse. Så hvad er dit største ønske til en kommende dagtilbudsreform? At man laver en total revision af området, hvor man vender magten på hovedet og giver den tilbage til borgerne. Vi skal forpligte kommunerne på at lave gennemsigtighed i institutionernes kvalitet, så forældrene selv kan vælge. Det vil give bedre kvalitet og en større mangfoldighed i udbuddet af institutioner. Vi vil se mange flere institutioner, der specialiserer sig som udebørnehaver, musikvuggestuer, økoinstitutioner og så videre. Juni

12 Tekst Annette Haugaard OVERSET LÆRING I RUTINERNE Pædagogiske læreplaner har nogle steder gjort hverdagsrutiner til noget, der bare skal overstås. Men at få flyverdragt på i garderoben rummer potentiale for læring og kan give mere tid og større anerkendelse af pædagogers kerneopgaver, mener Søren Smidt fra UCC på baggrund af et nyt forskningsprojekt. OM FORSKNINGSPROJEKTET Søren Smidts forskningsprojekt Pædagogisk intentionalitet og læreprocesser har siden 2013 undersøgt, hvordan formål og praksis hænger sammen i pædagogisk arbejde med rutiner i vuggestuer og børnehaver. Forskningen bygger på videooptagelser og interview fra 15 institutioner. Projektet afsluttes i DET sker dag ud og dag ind. Igen og igen. Børn i vuggestuer og børnehaver sætter sig til bords for at blive mætte, får overtøj på for at komme på legepladsen og bliver skiftet for at få en middagslur. Ofte reduceres daginstitutioners gentagne gøremål til den mørtel, der bare skal få dagligdagen til at hænge sammen, selvom rutiner i virkeligheden kan forære børn læring. Vi har glemt, at daginstitutioner adskiller sig fra skolen ved, at rutiner ikke er en overgang til noget andet og vigtigere. Rutiner giver tværtimod mulighed for at skabe en tæt kontakt mellem børn og voksne i et meningsfuldt arbejdsfællesskab, hvor alle kan lære lige præcis det, de hver især har brug for. Men det kræver, at personalet bevidst holder fast i at ville noget bestemt med rutinerne, siger chefkonsulent og forsker ved UCC Søren Smidt. Han er ved at afslutte forskningsprojektet Intentionalitet og læreprocesser i pædagogisk arbejde, hvor han har analyseret videoklip fra 15 vuggestuer og børnehaver og fundet rutinens oversete læringspotentiale. FRA 1½ TIME TIL MERE TID Det tager uger at producere klovnenæser og tryllestave eller øve akrobatik, når børnehaven laver cirkusprojekt, og bagefter kan personalet dokumentere, at de arbejder med motorik, personlig udvikling og børns kulturelle forståelse. Ifølge Søren Smidt har de seneste ti år gjort den slags planlagte aktiviteter til det vigtigste og fineste i pædagogers faglighed. De pædagogiske læreplaner fokuserer typisk på et læringsbegreb, der knytter an til aktiviteter, som udgør højst 1½ time hver formiddag. Men tiden i daginstitutioner kan deles op i både leg, aktiviteter og rutiner, og vi må ikke overse betydningen af den læring, som kan ske i rutinerne. Set med børnenes øjne er de situationer det vigtigste, for et cirkusprojekt går over, mens dårlige oplevelser i garderoben foregår hver dag, siger han. Søren Smidt mener ligefrem, at et bevidst fokus på rutinepædagogik kan give personalet mere tid. Når flyverdragter ikke bare er noget, som voksne hænder hjælper på i en fart, får du foræret et rum til at lære børnene selv at gribe om lynlåsen og få den på plads. Den positive sideeffekt er, at det frigiver tid, at børnene bliver mere selvhjulpne, siger han. 12 UCC magasin

13 BEVIDSTHED OM UDVIKLINGSZONER Kodeordet er pædagogisk intentionalitet. Pædagoger skal have en plan og et mål med alt, hvad de gør med børnene. Også i rutinerne. Det er enormt vigtigt, at personalet gør sig deres pædagogiske intention klar, for ellers er det mere oplagt at se rutiner som praktiske opgaver, der lettere udføres af en voksen. Er man bevidst om det, er der mulighed for udvikling og samvær børnene imellem og mellem børn og voksne, når man for eksempel fejer stuen eller dækker rullebord, siger Søren Smidt. Forklaringen er, at hverdagsopgaver er lette at forstå for børn og vigtige at udføre. Pædagogiske rutiner er optimale til at stille opgaver i den nærmeste udviklingszone. Børn vil gerne være nyttige og lære, når de umiddelbart kan se en mening med det, og opfatter, hvad de skal. I rutiner har børn overblik over, hvad der kræves, og kendskab til opgaven, så de kan koncentrere sig om at udføre den. De ved, at de kommer hurtigere ud at lege, hvis de lærer selv at tage flyverdragt på eller får lov til at grine med veninderne i garderoben, når personalet signalerer, at det er værdifuldt, siger Søren Smidt. BEFRIELSE AT ANERKENDE KERNEOPGAVER Fra institutionens side kræver rutinepædagogik, at man sætter det på dagsordenen og organiserer sig til den fornødne ro. Det er tydeligt, at når institutioner aftaler at bruge rutinerne pædagogisk, er det lettere at holde fast. Det kan være en beslutning om, at man ikke giver telefonbeskeder eller planlægger eftermiddagens møde på badeværelset, fordi det forstyrrer læringen. Og at man ikke sender alle 15 børn i garderoben på en gang, men gør det i mindre og overskuelige hold, siger Søren Smidt. Mange pædagoger oplever desuden, at en bevidst pædagogisk brug af rutiner er med til at højne deres faglige agtelse. Personalet opfatter det generelt som en befrielse at få lov til at fokusere på hverdagssituationer, som har været dømt ude i en periode. Kritikken af den snævre læringsforståelse er vigtig, men det her er skridtet videre. Du kan umiddelbart gå i gang med at forbedre din praksis uden først at skulle på kursus. Og så anerkender det grundkernen i pædagogik, siger Søren Smidt. Vuggestuebørn dækker selv bord, øser mad op og sætter deres brugte tallerken på plads i Børnehuset Harmonien, for her har hverdagsrutiner lige så stor pædagogisk værdi som planlagte aktiviteter og udflugter. SØREN SMIDT Søren Smidt er ph.d. og chefkonsulent i UCC, hvor han primært beskæftiger sig med daginstitutioner, barndom og pædagogik. Søren Smidt er uddannet cand. psych. og er ph.d. i pædagogik. Kontakt: eller sm@ucc.dk Juni

14 Tekst Annette Haugaard MARLEY sidder midt på badeværelsesgulvet og falder i staver med bukserne over knæhaserne. Han kan ikke få sutskoene af, og rundt omkring vrimler det med gøremål. Hannibal skal i skraldespanden med sin tistunge ble, og Filippa skal have fat i en stram knap i cardiganen. Men der er ingen kaos, for Camilla dirigerer med rolig stemme fra en lav skammel. Har du brug for hjælp? Marley svarer ikke, så Camilla drejer drengen med front mod Augusta, der ved, at en tommelfinger under sutskoen kan vriste den af med et snuptag. Det har hendes hænder prøvet mange gange før, og Camilla siger det hele tiden til andre børn, der kæmper med strømpebukser og bukselinninger. Viola se her. Fingrene ind under elastikken og så hiver du ned. Klokken er lidt over elleve tirsdag formiddag i vuggestuegruppen Trommerne. Inde på stuen spiser nogle stadig pastaskruer og kødsauce og om lidt venter de lyseblå madrasser, men i Børnehuset Harmonien på Frederiksberg er en tur på badeværelset ikke bare en overgang mellem frokost og middagssøvn. Det er usynlig læring, som er beskrevet ned til mindste detalje. DETALJER FASTHOLDER FOKUS Det var læreplanernes ankomst i 2004, som satte Børnehuset Harmonien på sporet af, at børn lærer lige så meget af rutiner som af planlagte aktiviteter. Vi gennemgik en dag fra start til slut ud fra devisen, at vi ikke bare passer børn, men udvikler dem. Vi udpegede alle de processer, hvor børn kan og skal være aktive deltagere for at blive selvhjulpne og danne deres personlighed ved at opdage, hvad de kan. Og så besluttede vi at sidestille hverdagsrutiner med planlagte aktiviteter, siger institutionens leder Monica Nielsen. Men selv efter ti år kan rutinepædagogik gå i glemmebogen, når vikarer og nye børn og medarbejdere pludselig gør det lettere for voksne selv at gøre tingene frem for at guide børnene. Derfor er det et tilbagevendende tema på personalemøder, ligesom Børnehuset Harmonien har lavet præcise handleplaner for alle dagens umiddelbare mellemrum, så hver medarbejder har en fast rolle og 14 UCC magasin

15 Børnehuset Harmonien er en selvejende, integreret institution på Frederiksberg med 28 ansatte, fire vuggestuegrupper, en mellemgruppe og to skovbørnehavegrupper. HVAD BØRN KAN LÆRE AF BLEER Sutsko, stramme knapper og bleer med grønne kaniner udgør pensum, når Børnehuset Harmonien lærer børn at blive selvhjulpne på badeværelset. opgaver ved aflevering om morgenen, måltider, bleskift, i garderoben og på legepladsen. Det motiverer os til at huske, hvorfor rutinerne er vigtige. Jo mere konkret de er beskrevet, jo lettere er det at fastholde fokus og forklare forældre, at den usynlige læring i rutinerne er en ligeså værdifuld del af vores arbejde som ture i Zoologisk Have, siger Monica Nielsen. STOLTHED VED AT KUNNE SELV Cornelius klynker lidt ude på badeværelset. Han har opdaget et hul på strømpebukserne. Det er okay. Vi pakker bare storetåen væk, siger Camilla og lægger en hånd hen over venstre fod. Da fejlen er ude af syne, hiver Cornelius sit tøj ned mod gulvet og kigger stolt op på Camilla og siger Kan selv. Hun smiler tilbage og forklarer både Marley og Cornelius, at de skal hente en ble med grønne kaniner på. Så passer størrelsen til cirka toårige. Til sidst peger begge drenge op på pladen, hvor alle børns sutter hænger under et navneskilt, og klædt på til middagslur lukker skydedøren til badeværelset sig for sidste gang. Inde på stuen ligger Sandra på gulvet med en gruppe børn og synger Bjørnen sover for at udnytte de sidste minutter, før hele flokken samlet går til det mørklagte rum. Her sidder en voksen klar til at få alle kroppe lagt til ro og afslutte endnu et kapitel i dagens rutinebog. Det er ikke noget, der bare sker, siger Camilla. Vi har haft den her børnegruppe så længe, at de fleste kan rigtig meget selv, fordi vi har vejledt og støttet dem i selv at gøre det. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER SIDEN 2004 Pædagogiske læreplaner blev indført ved lov i Vuggestuer, børnehaver og dagplejere skal beskrive, hvordan de arbejder med at udvikle børn inden for seks områder: Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop/bevægelse, natur/naturfænomener og kulturelle udtryksformer/værdier. Læreplanerne skal evalueres en gang om året. Juni

16 Tekst Trine Wiese Opgør med letkøbt viden om den gode daginstitution Debatten om, hvad der skaber den gode daginstitution, er ofte for hurtig og letkøbt, mener UCC-forsker Ida Kornerup, der leder forskningsprojektet Læring for Alle. UCC magasin har mødt forskeren, som peger på otte pejlemærker for den daginstitution, der ønsker at levere høj kvalitet. SÅ er der for dårlige normeringer i vuggestuerne. Så er det en katastrofe, når børn er mange timer i institution. Så er der alt for få planlagte aktiviteter. Og få dage efter argumenteres der for, at børn har alt for lidt tid til at tulle rundt for sig selv, når de er i vuggestue eller børnehave... Konklusionerne på, hvad der skaber det gode daginstitutionsliv, er hurtige og ofte letkøbte, mener forsker på UCC Ida Kornerup, som leder forskningsprojektet Læring for Alle, der i en dansk kontekst søger at kvalificere den internationale viden om, hvad der skaber høj kvalitet i et dagtilbud. Kvaliteten af daginstitutionen er afgørende for børnenes trivsel, omsorg, læring og udvikling, men debatten om, hvordan vi opnår den høje kvalitet, vil generelt have gavn af mere eksakt viden, siger Ida Kornerup og slår fast, at der faktisk både nordisk og internationalt er opsamlet meget viden om, hvordan kvalitet i dagtilbud kan forstås, og hvad der er centralt for at etablere gode lærings- og udviklingsmiljøer i daginstitutionen. Efter i en årrække at have arbejdet sammen med andre forskere og praktikere om at undersøge, udvikle og forandre udvalgte læringsmiljøer peger hun på følgende otte pejlemærker for, hvordan en daginstitution kan levere høj kvalitet. Læs mere om forskningsprojektet Læring for Alle på ucc.dk/laering-for-alle IDA KORNERUP Ph.d. og lektor på UCC Uddannet socialpædagog, cand. pæd. og ph.d. i uddannelsesforskning Beskæftiger sig primært med dagtilbudsområdet, læring i dagtilbud, udvikling af kvalitet og udvikling af læringsmiljøer Har skrevet ph.d.-projekt om pædagogers deltagelse i arbejdsgiverarrangerede efter- og videreuddannelsesforløb. Kontakt: ik@ucc.dk eller OM FORSKNINGSPROJEKTET LÆRING FOR ALLE Læring for Alle er et 3-årigt forskningsprojekt ( ), som undersøger, hvordan pædagoger og pædagogmedhjælpere bedst kan løfte opgaven med at etablere og udvikle dagtilbud af høj kvalitet. I projektet arbejder forskere, professionelle og børn sammen om at udforske, hvad der fremmer eller hæmmer børns deltagelsesmuligheder. Daginstitutioner i både København, Gentofte, Hillerød og på Bornholm deltager i projektet. 16 UCC magasin

17 8 PEJLEMÆRKER FOR HØJ KVALITET I DAGINSTITUTIONEN 1. GØR PLADS TIL BÅDE FRI LEG OG PLANLAGTE AKTIVITETER TILBYD børnene at veksle mellem planlagte aktiviteter og børnenes egne lege og aktiviteter. Kvaliteten i et dagtilbud handler nemlig ikke alene om mængden af planlagte aktiviteter eller om et enten eller enten flere planlagte aktiviteter eller mere fri leg. Kvalitet handler om både og. 2. FØLG I BØRNENES SPOR DE voksne skal være nærværende og i stand til at koble sig på børnenes interesser og nysgerrighed. Når børn for eksempel i en samling begynder at kravle rundt, kan pædagogen vælge at følge børnenes opfordring og foreslå sange, der involverer kropslig udfoldelse. 3. INDDRAG BØRNENE I DAGLIGDAGENS GØREMÅL DE voksne skal overveje, hvordan børn får nye og udfordrende muligheder for at lære sig noget i samspil med både børn og voksne. Det kan for eksempel handle om at lade børnene deltage i borddækning og afrydning og give dem mulighed for selv at smøre deres mad. 4. STØT FÆLLESSKABET BØRNENE skal opleve at høre til og have mulighed for leg, venskaber og fordybelse. Det kan blandt meget andet ske ved at igangsætte lege, hvor børnene kan deltage sammen. 5. LAD BØRNENE FÅ MEDINDFLYDELSE BØRNENE skal have mulighed for at have indflydelse på dagtilbuddets hverdag og aktiviteter. Lad fx børnene tage billeder, der dokumenterer deres hverdagsliv, og brug billederne til at se hverdagen fra børnenes perspektiv og til at tage rutinerne op til revision. 6. BØRN SKAL KUNNE LEGE I FRED FYSISK skal der være kvadratmeter nok til, at børn kan fordybe sig i leg uden hele tiden at blive forstyrret af andre legende børn. 7. UDDANNET PERSONALE ER ET MUST ERFARING kan som hovedregel ikke erstatte uddannelse. Uddannelse og videreuddannelse har en dokumenteret positiv effekt på den pædagogiske praksis. 8. GIV DET PÆDAGOGISKE MILJØ ET EFTERSYN SØRG for at pædagogerne har mulighed for systematisk at undersøge det pædagogiske miljø via fx observationer og faglige kollegiale refleksioner. Det kan handle om noget så jordnært som: Hvordan modtager vi bedst børnene, når de møder i daginstitutionen om morgenen? Hvad kendetegner det gode måltid? Hvordan holder vi samling, så der er plads til både kropslige og verbale kommunikationsformer? Juni

18 FAKTA OM DAGTILBUD HVOR MANGE TIMER? FLERE BØRN I DAGTILBUD I 1998 gjaldt det 55 % af de 0-2 årige og 90,1 % af de 3-5 årige. 35,8 TIMER så længe er danske børn ca. i dagtilbud om ugen. Det er rundt regnet fire timer længere end børn i Sverige og noget længere end EU-gennemsnittet, som er 28,65 timer. DANSKE FORÆLDRE ER TILFREDSE 15 år senere var dækningsgraden steget til hhv. 67,9 % af de 0-2 årige og 97,2 % af de 3-5 årige. Danske forældre er mere tilfredse med vores børns dagtilbud end andre skandinaviske forældre. Danske dagtilbud scorer 77,8 i forældretilfredshed (på en index-100-skala) mod 76,9 i Norge, der ligger nr. 2. Især er forældrene tilfredse med personalets indsats for at skabe tryghed for barnet her scorer danske dagtilbud 4,41 på en skala fra 1-5, hvor 5 er meget tilfreds. Den laveste tilfredshed gælder personalets tid til dit barn, som ligger på 3,4 ud af fem mulige. 18 UCC magasin

19 HVOR MANGE VOKSNE? HVOR MANGE MÆND? Der er kommet færre voksne i tilbuddene i forhold til antal børn. I perioden fik hver voksen ca. 6,3 % flere børn at tage sig af. 2,3 % af pædagoger ansat i vuggestuer er mænd. I børnehaver udgør mandlige pædagoger 6,3 % HVAD KOSTER DET? FLERE AF DE INTEGREREDE I snit er udgiften til daginstitutioner faldet ca. 6 % fra Samtidig steg udgiften til dagpleje. Samlet for dagtilbud bruger kommunerne ca. 1 procent mindre pr. barn sammenlignet med fire år tidligere. Kommunernes udgifter til dagtilbud svinger næsten 30 procent. Der er dukket flere aldersintegrerede institutioner op på landkortet - faktisk 174 flere end for otte år siden, så der i dag er af slagsen. Samtidig er antallet af vuggestuer og børnehaver faldet med hhv. ca. 120 og 800 styks. HVAD BETYDER HØJ KVALITET? HVOR MEGET BRUGER DANMARK? Dagtilbud med høj kvalitet betyder bl.a. mindre stressede børn, styrkelse af den sproglige, sociale og kognitive udvikling, samt at børn får højere karakterer i skolen, oftere tager en ungdomsuddannelse og klarer sig bedre på arbejdsmarkedet. Danmark bruger flest penge på dagtilbud, nemlig 2 % AF BNP Sverige og Norge bruger hhv. 1,6 og 1,2 procent. Vores nabo i syd Tyskland bruger kun en halv procent. Kilder: Eurostat, EPSI Denmark, BUPL, Danmarks Statistik, KORA, SFI Juni

20 Forskningsprojektet Liv og Læring sætter en masse projekter i værk i de fem daginstitutioner, der deltager. I Børnehuset Islemark i Rødovre har en gruppe medarbejdere sat gang i et projekt, hvor udelege bliver struktureret på en ny måde. Børn bidrager til stort forskningsprojekt I forskningsprojektet Liv og Læring kommer forandringerne nedefra. Børn og personale i fem institutioner udvikler projekter og nye pædagogiske tiltag. Med dem indsamler forskerne viden om, hvad der har betydning for børns liv og læring, og hvordan man engagerer personalet i udviklingsprojekter. Tre kommuner, fem daginstitutioner, 110 medarbejdere og mange flere børn bidrager til et stort forskningsprojekt, Liv og Læring, som UCC står i spidsen for. Forskningsprojektet drejer sig om at undersøge, hvordan man i børnehaver og vuggestuer kan skabe optimale forhold for en hverdag, hvor børn lærer og udvikler sig. Igennem aktionsforskning bliver børn, medarbejdere og ledelse aktive medskabere. På den måde vender forskningsprojektet den normale måde at gøre tingene på på hovedet, forklarer Mia Husted, der som seniorforsker ved UCC står i spidsen for forskningsprojektet. Der bliver løbende lagt standarder og kvalitetskriterier ud til institutionerne, som de skal opfylde. Her går vi den anden vej vi spørger praktikerne, hvordan det skal være. Som regel er der viden, som ikke i tilstrækkelig omfang bliver brugt. Er der viden og kritik, som vi ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på? Det er det forskningsmæssige formål at synliggøre siger Mia Husted. NY FORM FOR UDVIKLING Et andet afkast bliver en masse mindre udviklingsprojekter skabt i de fem medvirkende daginstitutioner. Det er eksperimentelle projekter, der sætter nye standarder for, hvordan man kan skabe udviklingsprojekter i institutionerne og engagere medarbejdere og børn i arbejdet. Når man sætter udvikling i gang og har forventninger til kvaliteten, så ved vi fra tidligere forskning, at den måde, man bedst løfter opgaven på, er ved at inddrage praktikerne. Der er stor fare for mindre engagement, hvis de ikke er involverede i processen, påpeger Mia Husted. Derudover håber hun, at projektet kan bruges som inspiration til at skabe udviklingsprojekter i daginstitutioner fremover også i kommuner, som ikke deltager i Liv og Læring projektet så forandringerne fremover i højere grad vil komme gennem projekter skabt af personale og børn For kommunerne handler det om, at vi gennem sådan et projekt får blik for at skabe en udviklingsstrategi for daginstitutioner. Kan de øvrige institutioner også bruge den form for forandring, når de skal løfte de reformer, der kommer rullende? Vi ved, at reformer kan virke forstenende på institutionerne, hvis ikke de får mulighed for at se mulighederne i dem, forklarer Mia Husted. VIL HAVE PÆDAGOGIKKEN TILBAGE Projektet løber over to år. Sidste år deltog alle involverede medarbejdere i en række fremtidsværksteder, hvor de på tværs af arbejdspladser arbejdede sig frem til en række projekter, som siden er blevet sat i søen i de enkelte institutioner. 20 UCC magasin

21 Tekst Katrine Friisberg Når man sætter udvikling i gang og har forventnin ger til kvaliteten, så ved vi fra tidligere forskning, at den måde, man bedst løfter opgaven på, er ved at inddrage praktikerne. Docent Mia Husted Fremtidsværksteder for børn BØRNENES fremtidsværksteder kommer til at bestå af aktiviteter, hvor de må gå til og fra. I første omgang vil værkstederne blive tegneværksteder. Her skal børnene give udtryk for, hvad de ikke kan lide ved at gå i børnehave. I næste omgang skal de tegne og fortælle om, hvad de gerne ville lave, hvis de fik lov til at bestemme. Det sidste greb hedder Sig det til en voksen. Børnene viser de voksne de tegninger, de selv har udvalgt, og sætter ord på. Derefter bliver det op til de voksne at gøre noget ved børnenes drømme eller kritik. Fremtidsværksteder for voksne Det kommer der nogle generelle resultater ud af, som kan være med til at styrke pædagogikken og tale den op blandt andet i forhold til tendenserne med fokus på mere og mere konkrete læringsmål. Vi skal have pædagogikken tilbage. Vi skal være varsomme med at udvikle dagtilbud uden at tale om pædagogik. Det er langt mere interessant at skabe de kvalificerede læringsmiljøer, der kræver dygtige pædagoger, understreger Mia Husted. NÆSTE SKRIDT: BØRNENES ØNSKER Forskningsprojektet er på den måde med til at kvalificere pædagogerne og det øvrige personale til at tage ansvar for udviklingen og læringsmiljøerne på deres arbejdsplads. Næste træk bliver i løbet af foråret at afholde fremtidsværksteder, hvor børnene får mulighed for at udtrykke deres kritik af og drømme for livet i deres børnehave. Det er et greb, som vi er meget spændte på. Hvad er det egentlig, børnene ikke kan lide eller er kritiske overfor? siger Mia Husted. Læs også artiklen med Mia Husted på s. 4 SIDSTE år deltog alt personale på tværs af de fem deltagende institutioner i fremtidsværksteder. Her fremlagde de kritikpunkter og satte fokus på, hvad der forhindrede læring og trivsel i daginstitutionerne. Derefter beskrev de utopier hvordan ville den perfekte institution være indrettet? På baggrund af arbejdet skabte de realistiske projekter, som de arbejdede videre med i deres institutioner. I løbet af projektperioden mødes grupperne to gange for at samle op på, hvordan det går med projekterne. Personalet får meget ud af at udveksle erfaringer med personale fra andre institutioner. Alle medarbejdere må i gennemsnit bruge en halv time hver uge på at gennemføre projektet. Hver projektgruppe i hver institution får tilknyttet en vejleder fra UCC. Han eller hun hjælper personalet videre med projekterne i institutionerne. I de enkelte institutioner er der afholdt møder, hvor personalet har fortalt de andre kolleger om deres projekter. Juni

22 Tekst Katrine Friisberg Pædagogiske drømme bliver virkelighed Forskningsprojektet Liv og Læring er katalysator for en lang række større og mindre udviklingsprojekter i de deltagende fem daginstitutioner. Personalet har selv udviklet projekterne fra idé til udmøntning og brænder for deres projekter. IBørnehuset Islemark i Rødovre har en gruppe af børnehaveafdelingens børn været med til at sprætte fisk op sammen med køkkenpersonalet. De har undersøgt indvoldene. Set, hvor fiskefileten kommer fra. Snust i køkkenet, når den blev stegt, og til sidst smagt på den. Det er et af mange projekter, som personalet i Børnehuset Islemark i Rødovre har stået bag fra idé til udførelse. Og den samme rigdom af projekter pibler frem i alle de fem daginstitutioner, som deltager i forskningsprojektet Liv og Læring. Heidi Drøscher er pædagogmedhjælper i den integrerede institution Regnbuen i Ishøj. Her arbejder hun sammen med sin projektgruppe på at få et udendørsværksted, så malergrej med mere altid står klar. Desuden har gruppen forbedret vuggestuens bevægelsesrum. Projektet har rødder i fremtidsværkstedet og udsprang af visionen om den perfekte institution. Tænk, hvis man kunne have alle de her rum, tumlerum og legerum, hvis man havde plads, maler Heidi Drøscher visionen. Hendes kollega, pædagog Nadia Rørgren, arbejder med at undersøge ledelse og selvledelse i institutionen. Undersøgelsen bygger på de kritikpunkter, som kom frem under fremtidsværkstedet, hvor det viste sig, at der var forskellige opfattelser af god ledelse. I fremtidsværkstedet har personalet arbejdet med at bruge kritik af og visioner for hverdagen i daginstitutionen til projekter, som kan føres ud i livet. Den proces rykker ved pædagogikken i institutionerne, mener både medarbejdere og ledelse. Jeg synes, det har været rigtig inspirerende at være på de to fremtidsværksteder. Gør jeg, som jeg ønsker, og hvordan kan jeg udleve nogle drømme, som måske bare for et år siden virkede urealistiske? forklarer Nadia Rørgren. ENGAGEREDE MEDARBEJDERE Michele Bay Olsen og Malene Didriksen, henholdsvis leder og souschef i Børnehuset Islemark, kan mærke, at medarbejderne er engagerede. De projekter, som medarbejderne har skabt, er pædagogiske projekter på højt niveau, som gavner børnene, men også det pædagogiske miljø og medarbejdernes arbejdsglæde. Der opstår meget interessant og fagligt super relevant, når projekterne kommer fra dem selv. Det er blevet tydeligt for medarbejderne, hvad de gerne vil fagligt, hvor man nogle gange i dagligdagen godt kan komme lidt væk fra det, siger Michele Bay Olsen. Hun lægger desuden vægt på, at det er en fordel, at 22 UCC magasin

23 forskningsprojektet strækker sig over to år, så der opstår en rutine omkring det at skabe udvikling i dagligdagen. Det kommer til at give mening for folk på en helt anden måde. Når vi kommer ud på den anden side af projektet i 2016, er det noget, man aldrig glemmer. I løbet af projektets sidste år skal institutionerne i gang med børnenes ønsker og kritik. Selv om medarbejderne i det daglige prøver at anskue hverdagen med børnebriller, er de alligevel spændte. Det kan give os en øjenåbner. Det giver os også råstof at arbejde med. Hvad er det, børnene godt kunne tænke sig? Og hvor er der nogle problematikker? spørger pædagog Nadja Rørgren retorisk, og kollegaen Heidi Drøscher tilføjer: Det bliver nok helt anderledes, end hvad vi går og tror. Medarbejdere fra Børnehuset Islemark har arbejdet videre med deres vision om udeleg fra det fremtidsværksted, de deltog i i forbindelse med forksningsprojektet Liv og Læring. De har sat gang i strukturerede og voksenstyrede lege på legepladsen. Legene bliver arrangeret, så de både styrker børnenes sociale relationer, har fokus på deres motoriske udvikling og det at give dem en oplevelse af, at de kan mestre nogle færdigheder. Her spiller de bowling. MIA HUSTED Docent ved forskning, udvikling og internationalisering i UCC. Kontakt: eller mihu@ucc.dk Juni

24 24 UCC magasin

25 Tekst Marianne Meinke SLIP SPROGENE LØS! To daginstitutioner og tre skoler er med i Københavns Kommunes og UCC s nye pilotprojekt, der bl.a. inddrager forældrenes skriftsprog. Målet er at styrke alle børns sprogtilegnelse via et forstærket, flersprogligt fokus.»j eg er voksen, og jeg kan tale dansk og engelsk, men nogle af jer kan tale flere sprog end mig! siger børnehaveklasseleder Rikke Gram Jensen. Hun deler et A4-ark ud til hvert barn, hvor forældrene på et eller flere sprog har skrevet navnet på et vejrfænomen. Simons mor har skrevet vejas. Hun har også skrevet, at det betyder blæst, så Simon sætter sig ved blæstbordet. Også de andre børn fordeler sig i grupper. På bordene ligger der nu ord på en masse flotte sprog.nogle af bogstaverne ligner jo kunstværker. Og nu skal I tegne noget, der har med jeres ord at gøre, siger Rikke Gram Jensen. Juni

26 Ordet for regn staves ens på dansk og svensk, men udtales forskelligt. Lone Wulff fra UCC sidder blandt børnene i 0.X som led i projektet. Hun taler med Asta, der er interesseret i svensk, og med Joshua og Tauheed, der har kastet sig over tegn og tegninger i mange farver. Det er altså mest solskin i Libanon, men nogle gange kan det regne, siger Basma. Og der kan være blomster alligevel og en sommerfugl, siger Alissa og griber en farveblyant. BYGGER PÅ OTTEÅRIGT FORSKNINGSPROJEKT Vi er på Grøndalsvængets Skole, hvor tre klasser i øjeblikket deltager i København og UCC s pilotprojekt Tegn på sprog i København, der udvikler nye tilgange til at styrke børns sprogtilegnelse gennem inddragelse af forældrenes sprog og især skriftsprog. I perioden januar-maj 2015 samarbejder pædagoger og lærere fra to daginstitutioner og tre skoler med UCCkonsulenterne Maria Neumann Larsen og Lone Wulff ud fra aktionslæringsmetoder, hvor de sammen planlægger, observerer og evaluerer forløb som dette om vejret på mange sprog. Pilotprojektet ligger i forlængelse af det otteårige, landsdækkende forskningsprojekt Tegn på sprog, som afsluttes i 2016, og som Københavns Kommune og UCC også deltager i. Med pilotprojektet udvider kommunen sammen med UCC indsatsen til også at omfatte daginstitutionsområdet foruden flere skoler. MOR: SKAL JEG VIRKELIG SKRIVE PÅ URDU? Ifølge Maria Neumann Larsen, der samarbejder med projektets daginstitutioner, tegner pilotprojektet yderst lovende. Børn har sproglige erfaringer på flere sprog nogle på dansk og engelsk, andre børn på op til fire-fem sprog. Vi kan se, det styrker børns sprogtilegnelse, når man tager udgangspunkt i de sproglige ressourcer også dem, der ikke er på dansk. En anden pointe er, at børns identitet styrkes, når sprog hjemmefra må være synlige i skoler og institutioner, siger hun. Også forældresamarbejdet er positivt: Forældrene vil gerne bidrage, men de skal lige være sikre på, at det er det, vi rent faktisk ønsker. I en af de institutioner, jeg er tilknyttet, ville en mor tale med mig. Hun ville meget gerne skrive på urdu, men ville være sikker på, det faktisk var det, vi ville have hende til. Forældrene er ikke vant til, at deres modersmål kan bruges i skole og institution, fortæller Maria Neumann Larsen. 26 UCC magasin

27 OM PROJEKT TEGN PÅ SPROG TOSPROGEDE BØRN LÆRER AT LÆSE OG SKRIVE Pieter, Olivia og Tycho Et forskningsprojekt der i fem klasser i fem kommuner følger udviklingen af børns skiftsproglige kompetencer fra klasse. Forløber i årene i et samarbejde mellem DPU, UCC, tre andre professionshøjskoler og kommunerne Odense, Vejle, Aarhus, Aalborg og København. Har som mål at øge indsigten i tosprogede børns læse- og skrivetilegnelse og udvikle pædagogik, der sikrer deres sprogudvikling og muligheder i uddannelsessystemet. Støttes af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold samt Undervisningsministeriet og modtog i 2014 Den Europæiske Sprogpris. Børneinstitutionen Borup på Nørrebro medvirker i Tegn på sprog i København. Hvad synes to forældre herfra om sammen med deres børn at deltage i projektet? Kontakt: Lone Wulff eller lw@ucc.dk Maria Neumann Larsen eller mnl@ucc.dk PIETER: Børnene lærer, at der findes andre sprog Vi har boet her i to år siden jeg blev ansat på Rigshospitalet. Vi taler hollandsk med børnene, men Olivia på fire taler allerede bedre dansk. Hvis hun og lillebror Tycho leger derhjemme, slår de over i dansk, som er sproget fra børnehaven, siger Pieter de Heer, der bl.a. har bidraget med ord som velkommen og godnat på sit sprog. Det er et fint projekt. Det er godt, børn lærer, at mange taler andre sprog end dansk. Det giver respekt for hinandens sprog og kultur. Min kone har fået job her, og vi har ingen planer om at forlade Danmark. Der er ingen tvivl om, at vores børn bliver mest knyttet til dansk især til skriftsproget. Så det er dejligt, de har fået hollandsk med i børnehaven, siger han. SARAH TALER SNART FEM SPROG Mindst 12 sprog er repræsenteret i klasseværelset hos O.X på Grøndalsvængets Skole, og mange af de seksårige taler endda flere sprog i deres hjem. Det står klart, efterhånden som Rikke går rundt for at tale om de ord, forældrene har skrevet, og om børnenes tegninger. Hvordan har din familie lært at tale tysk, Sarah? Pigen tænker lidt, før hun svarer: Fordi vi boede i Tyskland, da jeg var lille. Min mor og far kan også tale nepalesisk og pakistansk ligesom mig, og min mor kan også tale dansk, men ikke min far ikke så godt. Når han afleverer dig om morgenen, kan han da godt forstå, hvad jeg siger til ham, svarer Rikke. Ja, han lytter, smiler pigen. Så du kan tale fire sprog, Sarah, siger Rikke. Ja, og snart skal jeg lære engelsk! siger pigen glad. LÆRER BENGALSKE BOGSTAVER AF FAR Marcus har valgt engelsk, for jeg ser tit noget på engelsk i tv, som han siger til Rikke. Hold op, det blæser på din tegning, Marcus. Kender du så allerede nogle ord på engelsk? GJILMSER: Min datter bliver stolt og det bliver jeg også Æble hedder molla på albansk. Det ved de 10 børn i Borups særlige sproggruppe, for det står på Besjanas laminerede tegneunderlag sammen med ordene for søster, far og meget andet, den femårige holder af. Hun var stolt over at have ord med hjemmefra og jeg er meget stolt! Besjana vokser op i Danmark og vil lære bedre dansk end albansk, så jeg er lykkelig for, at børnehaven bruger mit modersmål, siger Gjilmser Sabane, der har lånt sine skolebøger ud til institutionen, så de kan kigge på flere albanske ord. Det betyder meget for mig, at mine børn kan tale med deres bedsteforældre, og at de kender sproget, der ligger tæt på mit hjerte som jeg fortæller historier og synger sange på. Juni

28 København i front for FLERSPROGLIGT FOKUS Fire skarpe til Københavns Kommunes børne- og ungdomsforvaltning Kommunen deltog i det store Tegn på sprog-projekt. Hvorfor også et pilotprojekt? For at blive klogere på, hvordan vi kan brede indsatsen ud til institutioner og skoler, der har en stor andel flersprogede børn, hvilket mange i København jo har. Et stærkere, flersprogligt fokus hen over børnehave og skolestart er en god investering i barnets skolegang og liv, siger Trine Sonne, specialkonsulent inden for dagtilbud. Hvorfor skal børn beskæftige sig med flere sprog i børnehave og indskoling? Børns flersprogethed er tit en usynlig følgesvend i skole og institution. Det er synd, fordi børns liv så ikke hænger helt så godt sammen og fordi al sproglig opmærksomhed er godt. Børn bruger deres erfaringer uanset sproget. Et barn, der fx kan alfabetet på urdu, skal ikke starte forfra i skolen, men bygge oven på, siger Karen Maass, udviklingskonsulent på skoleområdet. Ikke alle børn har flersproglig baggrund hvordan spiller de ind i projektet? Indsatsen omfatter alle børn. Børn er ikke ret gamle, før de møder engelsk via film og spil, og gadebilledet er præget af tegn, symboler og samtaler på mange sprog. Pointen er, at når pædagoger og lærere sætter endnu mere fokus på sprog, så bliver børnene dygtigere til sprog generelt, siger Trine Sonne. Hvad forventer I at få ud af pilotprojektet? Et flersprogligt fokus der styrker sprogtilegnelsen, og at alle sprog ses som en ressource. Børn føler sig accepterede, når vi er nysgerrige på deres sprog. Vi ser også, at projektet styrker forældresamarbejdet. Det er en gevinst, når forældre bidrager med at fortælle rumænske eventyr eller skrive alle børns navne på somali, siger Karen Maass. Filzah og Basma udveksler grinende arabiske ord som om det i dag for første gang går op for dem, at de begge kender sproget hjemmefra. Det gør Marcus ipad er et af dem. Zelfi har det albanske ord for sol med hjemmefra dieli. Kan du også tale albansk, Zelfi? spørger Rikke drengen, der nikker. Zelfi fortæller om sin tegning, der vist foregår i Makedonien: Der er varmere end i Danmark men der er ikke så mange træer. Et andet sted i lokalet er sidekammeraten imponeret over de tegn, Tristan tryller frem: Er det rigtige bogstaver? Kan du skrive dem? Tristan nikker og slipper så blyanten fra papiret. Han er alligevel for genert til at skrive det bengalske alfabet, han lærer af sin far. Filzah og Basma udveksler grinende arabiske ord som om det i dag går op for dem, at de begge kender sproget hjemmefra. De kan bl.a. sige regn, men ordet for paraply kan de ikke lige huske. ASTA SYNES, SVENSK ER SPÆNDENDE Sarah og Zoha har lige opdaget noget nyt at nogle ord er ens på nepalesisk og urdu. Det vidste jeg ikke! Kan I så også forstå hinanden, hvis I taler de to sprog? spørger Rikke. Ja, lidt! På Astas papir står det svenske ord for regn, for hun mødte en svensk pige på en ferie, så sproget er spændende 28 UCC magasin

29 ERFARINGER FRA DET KØBENHAVNSKE PILOTPROJEKT Ifølge UCC s Lone Wulff og Maria Neumann Larsen: Et flersprogligt fokus styrker børns generelle sproglige opmærksomhed og sprogtilegnelse. Både et- og flersprogede børn bliver mere engagerede, når man inviterer deres sproglige erfaringer indenfor Mange børn bliver stolte, når de oplever, at forældrenes sprog er vigtige for institution og skole sproget er en vigtig del af børnenes identitet. Børn bruger flere sprog i hverdagen. I mange venskaber leges med sprog, og børn lærer vigtige ord på hinandens sprog, hvilket tit er usynligt for skole og institution. Mange flersprogede børn har erfaring med skriftlighed i hjemmet, bl.a. med skrifttegn eller variationer i forhold til det danske alfabet. Børn interesserer sig for skriftsprog på tværs af sprog. Hvis de får lov, udforsker og sammenligner de fx skrifttegns grafik. Forældrene føler sig anerkendt, bliver engagerede og nysgerrige, når de bliver bedt om at bidrage med deres sproglige kompetencer. Det skaber et inkluderende miljø, når flersproglige erfaringer synliggøres og gives status. Det er mange steder tabu at tale andet end dansk det kan projektet være med til at ændre. Pædagoger og lærere er overraskede over, hvor meget børn ved om sprog og skriftsprog, og over, hvor let det er at åbne op for den viden og bruge den pædagogisk og didaktisk. Mindst 12 sprog er repræsenteret i klasseværelset hos O.X på Grøndalsvængets Skole, og mange af de seksårige taler endda flere sprog i deres hjem. Sarah fortæller Rikke, at hun taler nepalesisk, pakistansk, tysk, dansk og snart også engelsk! for hende. Lone Wulff fra UCC sidder i dag i 0.X for at observere, og nu taler hun med Asta om ordet, der staves ens på de to sprog, men lyder forskelligt. Hun taler også med Joshua og Tauheed, der laver tegn og tegninger i mange farver. Pilotprojektet er vigtigt, fordi det udbreder og videreudvikler erfaringer, viden, sprogsyn og ikke mindst pædagogisk tænkning fra Tegn på sprog-projektet, som viser rigtig gode resultater fagligt, men også på børnenes motivation og selvværd, siger Lone Wulff efter lektionen. ENGAGEREDE BØRN OG FORÆLDRE For Rikke Gram Jensen er Tegn på sprog i København et fantastisk projekt : Det er dejligt at kunne sætte børnenes sprog hjemmefra i spil sammen med de andre sprog, børn også er omgivet af i dagligdagen. Vi ser, at børnene er engagerede, det er forældrene også, og den fælles nysgerrighed på sprog og hinandens sprog styrker både undervisningen og de sociale relationer. Det er helt sikkert et fokus, jeg vil arbejde videre med. Juni

30 Tekst Marie Preisler Illustration Gitte Skov GIV BØRN BEDRE OVERGANGE TIL OG I SKOLEN Der er huller i broen mellem børnehave og skole, store fordele ved at lukke hullerne og mange måder at gøre det på, vurderer lektor i pædagogik Trine Ankerstjerne. Hun foreslår at give SFO- og fritidshjemspædagoger en mere central rolle som brobyggere. For mange børn er skolestart lidt en fuser. Forventningerne er ellers tårnhøje hos store børnehavebørn, der typisk har forberedt sig på skolestart i storegrupper med skoleagtige aktiviteter. Problemet opstår, når børnene forlader børnehaven i april eller maj og starter i en SFO eller på et fritidshjem, som ikke har meget med skole at gøre. Det vurderer Trine Ankerstjerne, lektor i pædagogik på Pædagoguddannelsen København og professionskonsulent på skole- og fritidsområdet: - Der er flere huller i brobygningen til skolen. Det sidste år af børnehavetiden lærer børn tal, bogstaver, at sidde stille i længere tid og at række hånden op. Derfor bliver de forvirrede og ofte også skuffede, når de starter i en SFO eller på et fritidshjem, hvor strukturen er løsere end i børnehaven, og hvor de ikke får den bogstavbog, de regnede med. Trine Ankerstjerne læner sig op ad danske og svenske forskningsresultater. En svensk forsker, Helena Axelsø, har dokumenteret, at børn ved skolestart har meget traditionelle forestillinger om, hvad skole er. En dansk undersøgelse af Charlotte Højholt og Inge Schou Larsen viser, at børn føler sig udfordret i overgangen til skole, fordi det, de har lært i børnehaven, ikke kommer i spil, og det, de lærer i skolen, ikke har tråde tilbage til børnehaven. 30 UCC magasin

31 KRAV OM BESØG I HINANDENS VERDNER ISHØJ KOMMUNE har længe haft retningslinjer for overgang fra børnehave til skole og har netop revideret dem, så det nu slås fast, at børn og pædagoger fra dagtilbud skal på besøg i alle de kommunale SFO er, som de leverer børn til, og SFO erne skal besøge både de dagtilbud, som børnene kommer fra, og de børnehaveklasser, som børnene skal begynde i. Vi kunne se, at pædagoger i dagtilbuddene og børnehaveklasselederne i skolen manglede kendskab til hinandens arbejdsområder, så nu er et årligt fællesmøde rammesat. Mange i skolen ved ikke tilstrækkeligt om, hvad der foregår i børnehaven, og der kan være en tendens til, at personalet i børnehaven forbereder børnene på skole ud fra deres eget skolekendskab, der ikke altid synes tidssvarende, siger Tommy Johansen, pædagogisk konsulent i Ishøj Kommunes Center for Børn og Undervisning. De reviderede retningslinjer lægger også op til, at SFO er beskriver, hvordan de viderefører dagtilbuddenes arbejde med specifikke pædagogiske læreplanstemaer indtil skoleårets start, så børnene også oplever sammenhæng her. Juni

32 TRINE ANKERSTJERNES RÅD TIL BROBYGNING MELLEM BØRNEHAVE OG SKOLE: 1. Giv barnet oplevelse af, at de erfaringer, oplevelser, lege, viden og færdigheder, det har med sig fra børnehaven og familien, bliver anerkendt som vigtige og betydningsfulde også i skolen. Barnets selvvirksomhed og forståelse af læring er vigtig. 2. Lad de to grupper, pædagogerne og lærerne, bruge samme pædagogiske læringsformer, der supplerer de didaktiske. 3. Dan en storegruppe i børnehaven, hvor kommende skolebørn udvikler kompetencer i forbindelse med at være skoleparat. Lad dagtilbud og skole definere kompetencerne i fællesskab på forhånd. 4. Planlæg, at skolen og børnehaven aflægger uformelle besøg hos hinanden, fx børnehaven besøger skolens legeplads, skolegård og gymnastiksal eller deltager i skolens fødselsdag, og børnehaveklassen besøger børnehaven. 5. Skab en fælles forståelse af begrebet skoleparathed og fælles strategier, så børnehavens læreplanstemaer er i tråd med fælles mål i børnehaveklassen, fx kan udvalgte historier præsenteres i dagtilbud og skole. 6. Lad børnene i børnehaven samle spor, som markerer aktiviteter, udvikling og læring. De kan samles i eksempelvis en kuffert, som barnet får sidste dag i børnehaven og medbringer ved skolestart. 7. Sørg for at SFO-pædagogerne lærer børnenes børnehavehverdag at kende og tager udgangspunkt i den. 8. Hold orienterende møder på skolen med SFO/fritidshjem, hvor forældre og børn inden skolestart får skolens liv præsenteret og nuanceret. Kontakt: Trine Ankerstjerne eller tria@ucc.dk Og skuffelsen hos barnet bliver desto større, fordi forældre og bedsteforældre typisk taler om skolestart som en af de vigtigste milepæle i barnets liv. SKOLE SOM I GAMLE DAGE Børns stereotype forestillinger om skolen hænger sammen med, at mange pædagoger i dag forbereder børn til skolen ved at reproducere deres egne personlige erfaringer med skolen, som ofte er forældede. Trine Ankerstjerne opfordrer børnehaven, SFO en og skolen til at se overgangen til skole med børns øjne og samarbejde i langt højere grad end i dag. - Det er vigtigt med en fælles forståelse af læring, og der er gode muligheder for bedre brobygning, idet de lovbestemte faglige mål for børnehaveklassen ligner børnehavens læreplaner. Hun anbefaler varmt at give SFOpædagogerne en stor del af opgaven med at bygge bro. - De fleste SFO er og fritidshjem ligger i forbindelse med skolen, og SFO-pædagogerne kender skolen, kan introducere børnene til skolens lokaler og ved, hvad børnehaveklasselærerne forventer. SKAB OGSÅ GOD OVERGANG TIL MELLEMTRIN Hun anbefaler, at skolen giver mere plads til læringsformer fra både børnehave- og fritidspædagogik. Ikke kun i forbindelse med skolestart. - De læringsformer, som børnehaven og fritidshjemmet er stærke i, skal i langt højere grad trækkes med ind i skolen. Ikke kun i indskolingen, men på alle klassetrin. Overgangen fra indskoling til mellemtrin vil også glide lettere, hvis pædagogerne fra SFO og klub bliver aktive bindeled. Når børn når mellemtrinnet i skolen, får de nye lærere og skal forlade SFO for at starte i klub. Det er en mindst lige så vigtig overgang i barnets liv som skolestart og langt mere overset, vurderer hun. Mange SFO-pædagoger står klar til at påtage sig brobygningsopgaven, men skolerne slår sig i tøjret, oplever hun. Blandt andet fordi folkeskolereformen i disse år stiller mange nye krav til lærerne. Men at realisere reformens intentioner om en mere varieret skoledag bliver lettere, hvis SFO-pædagogerne kommer mere på banen, forudser Trine Ankerstjerne. KØBENHAVNS KOMMUNE VIL STYRKE SAMARBEJ- DET MELLEM BØRNEHAVE, SKOLE OG FRITIDSHJEM GULDBERGSKOLEN på Nørrebro i København er gået sammen med børnehaver og fritidshjem i skoledistriktet om at sikre børn bedre overgange mellem børnehave og skole. Pædagoger i børnehavernes storegrupper, på fritidshjemmene og skolens børnehaveklasseledere skal mødes med Trine Ankerstjerne som konsulent og projektleder og sammen skærpe opmærksomheden om det skolestartende barn. Skoleleder på Guldbergskolen, Morten Nielsen, ser stort potentiale i bedre kendskab til og samarbejde mellem lærere og pædagoger: Børn er udsat for en del overgange, og både ved skolestart og i overgangen fra indskoling til mellemtrin kan pædagogerne spille en meget vigtig rolle i kraft af deres læringssyn og store kompetencer i forhold til inklusion og trivsel. Han vil gerne have børnehave- og SFO-pædagogernes faglighed mere i spil på skolen, men erkender, at det er svært for pædagoger at påvirke skolen: Skolen er en mastodont og svær for pædagoger at sætte fingeraftryk på, især nu hvor skolereformen giver lærere alt for mange nye opgaver på én gang. Men Københavns Kommune har besluttet, at et stærkt samarbejde mellem skoler og institutioner skal prioriteres højt, og det gør vi. Læs også artiklen på side UCC magasin

33 Tekst Trine Wiese Fagprofessionelle bliver ikke engagerede gennem en tættere styring, men derimod ved at kunne se en faglig mening med arbejdet. UCC-forsker Elvi Weinreich Faglig ledelse er det nye sort Ledelsesforskere er på ny begyndt at fremhæve de positive resultater af stærk faglig ledelse. Nærværende og indsigtsfuld faglig ledelse fremfor ledelse, der mest handler om overordnede målsætninger og administration gør medarbejderne langt mere tilfredse og giver kerneydelsen et skud livgivende innovation. FAGLIG ledelse har i en del år været nedtonet som ledelsesdisciplin, men flere danske forskere begynder nu igen at slå på tromme for det værdifulde ved den leder, som dykker ned i kerneydelsen og fokuserer på at udvikle den faglige kvalitet. En faglig leder har en særlig faglig specialisering inden for det område, han eller hun leder. Den faglige specialisering supplerer de mere overordnede og generelle ledelseskompetencer, som ledere anvender på tværs af brancher og sektorer. Når dygtige faglige ledere stiller meget konkrete krav til det faglige niveau og ikke nøjes med at tegne stregerne for nogle overordnede målsætninger, så skaber det både mere tilfredse medarbejdere og en sund daglig udvikling af kerneydelsen, siger Søren Voxted, lektor ved Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi på Syddansk Universitet. Han er medforfatter til undersøgelsen Lederens rolle i den innovative praksis, der vha. syv cases analyserer, hvordan ledere driver innovation i den offentlige sektor. På den baggrund understreger han, at den vellykkede faglige ledelse rækker ud over at få driften til at fungere tilfredsstillende, ligesom den heller ikke blot handler om at give instruktion, introduktion og supervision i forbindelse med udfordrende arbejdsopgaver. Den effektive faglige ledelse drejer sig om at lede forandringer af kerneopgaven og er tæt knyttet til en innovativ praksis, slår Søren Voxted fast og giver to jordnære eksempler: På daginstitutionsområdet kan det handle om alt fra at dykke ned i og udvikle, hvordan frokosten afvikles, til helt konkret at arbejde med, hvordan børnene får en bedre sproglig udvikling. VELFÆRDEN ÆNDRER SIG UCC-forsker Elvi Weinreich fremhæver ligeledes behovet for at revitalisere den faglige ledelse. Det sker i hendes ph.d.-afhandling med titlen Hvilke offentlige ledere er der brug for, når velfærdstænkningen flytter sig? Er diplomuddannelsens lederprofil svaret? Indenfor de seneste år har vi oplevet en markant ændring i den politiske velfærdsforståelse, en ændring, der viser sig som krav til borgerne om i højere grad at tage ansvar for eget liv. Og her kommer velfærds- HVERKEN FOR STOR ELLER LILLE En ny analyse fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) tyder på, at det optimale ledelsesspænd i en daginstitution er på medarbejdere til én institutionsleder i de integrerede daginstitutioner. Her er volumen stor nok til, at institutionen er robust og mangfoldig, og institutionslederen kan være fuldtidsleder. Samtidig er det stadig muligt at være en nærværende leder og sikre fælles faglig retning. Kilde: KORA-rapporten Ledelsesspænd på daginstitutionsområdet Størrelse, faglig kvalitet og trivsel Juni

34 JOAN CHRISTENSEN Er uddannet pædagog i Har været leder i Børnehaven Smyrnavej siden Har tidligere været leder i Netto, Fakta og Jysk Sengetøjslager. professionerne på banen, da det er dem, der skal medvirke til denne ændring, siger Elvi Weinreich og nævner som eksempel, at de pædagogiske institutioner og uddannelser i højere grad skal flytte fokus fra henholdsvis leg til læring og undervisning til læring mens sygehuse og kommuner i stigende grad skal fokusere på rehabilitering fremfor pleje og omsorg. Oveni, siger Elvi Weinreich, er der et skærpet krav om at kunne dokumentere effekten af sine handlinger. Udviklingen kræver om muligt i endnu højere grad et professionelt engagement. Og her er det vigtigt at indse, at fagprofessionelle ikke bliver engagerede gennem en tættere styring, men derimod ved at kunne se en faglig mening med arbejdet, lyder det fra UCC-forskeren. BENSPÆND FOR FAGLIG LEDELSE Selvom en leder har stor vilje til at udøve faglig ledelse, kan der være en række benspænd. Et mangelfuldt fokus på kerneydelsen i diplomlederuddannelsen er et af dem, fortæller Elvi Weinreich, der i sin ph.d.-afhandling taler varmt for, at den populære lederuddannelse får en fagprofessionel specialisering, så den offentlige leder bliver klædt endnu bedre på til at være en stærk faglig sparringspartner og til at lede og organisere velfærden. Elvi Weinreich anbefaler konkret, at der udvikles nye tilvalgsmoduler til diplomlederuddannelsen rettet mod den sektor, den enkelte leder befinder sig i. Mangel på tid er en anden typisk stopklods i forhold til at udfolde ambitionen om at være en stærk faglig leder. Sådan er det for eksempel på daginstitutionsområdet, viser en ny rapport fra KORA. Her har institutionslederen generelt ledelsesansvar for et stigende antal medarbejdere, ligesom bunken af administrative opgaver vokser. Det fører med sig, at lederens rolle som pædagogfaglig sparringspartner er under pres, fortæller seniorprojektleder i KORA Christina Holm- Petersen, som er en af forfatterne bag en ny forskningsrapport om ledelsesspænd på daginstitutionsområdet. Begrebet ledelsesspænd udtrykker, hvor mange medarbejdere den enkelte leder har ansvar for. En række daginstitutionsledere kommer til orde i KORA-rapporten. Når du som leder af en integreret institution har mellem 14 og 20 medarbejdere, der refererer direkte til dig, har du ifølge lederne de mest optimale vilkår for at udøve en synlig, nærværende og visionsbaseret ledelse, der motiverer til god faglig kvalitet. God faglig ledelse handler dog ikke kun om antal medarbejdere, men også om ledelsesstil, ledelseskultur og de forventninger, kommunen har til institutionslederens rolle, fremgår det af KORA-rapporten. Ledere skal ikke pakke sig ind i administration Et stort engagement i det daglige pædagogiske arbejde er afgørende for effektivt at kunne lede og drive den faglige udvikling, mener Joan Christensen, leder af Børnehaven Smyrnavej på Amager. 34 UCC magasin

35 Tekst Trine Wiese BØRNEHAVEN SMYRNAVEJ Børnehaven har eksisteret i 40 år og er en selvejende institution med 20 børn, tre pædagoger, en pædagogmedhjælper og en støttepædagog samt en børnehavekok, der udover at lave mad også indgår i det daglige arbejde med børnene. Børnehaven har en række basispladser for børn med særlige behov og handicaps. H ver torsdag har Joan Christensen en hjemmearbejdsdag, hvor hun tager hånd om den administration, der nu engang hører med til jobbet som daglig leder af en børnehave. Resten af tiden tager hun aktivt del i de pædagogiske opgaver i den lille selvejende institution Børnehaven Smyrnavej, der har til huse i en nedlagt dukkemagerbutik på Amager. Du kan kun være en effektiv faglig leder, hvis du er til stede og viser dit nærvær og engagement i den daglige pædagogik, i medarbejderne og i børnene. Er du leder i en stor institution, kan du pakke dig ind i administration, men det kan ikke lade sig gøre hos os. Jeg er ganske enkelt nødt til at have en tæt føling med hverdagen, siger Joan Christensen. Indimellem overtager den lille selvejende institution børn fra nogle af de store superinstitutioner med rigtig mange børn og pædagoger. Sidste gang det skete, spurgte jeg lederen, hvad hun kunne fortælle om barnet, og så svarede hun Jeg ved da virkelig ikke noget om det her barn. Vi er heldigvis så privilegerede, at sådan noget aldrig ville ske hos os. INVITERER OMVERDENEN INDENFOR Joan Christensen er sig helt bevidst, at Børnehaven Smyrnavej er godt stillet, blandt andet hvad angår normeringer. Forleden havde vi besøg af en gruppe japanere og to tolke. Det var kommunen, der havde sendt delegationen hen til os, da de var i Danmark for at blive undervist i, hvordan vi driver institutioner. Vi kunne bekræfte, at vi hos os er flere voksne per barn, end det er tilfældet andre steder. Den japanske delegation spurgte også meget ind til børnehavens fokus på inklusion, fortæller Joan Christensen. De var meget imponerede over, hvordan både handicappede børn og børn uden handicap kan fungere fint sammen. De undrede sig over, at alle legede sammen, og at ingen grinede ad dem med handicap. Vi har en række basispladser for børn med særlige behov og handicaps og arbejder meget bevidst med inklusion. Alle vores børn går for eksempel til en aktivitet i børnehaven, og vi vælger hvilket hold, det enkelte barn skal være på ud fra hvad der bedst udvikler barnet og styrker dets relationer. Aktiviteterne er også en måde at tilbyde børnene noget på, de måske ikke kan få i hjemmet, for eksempel en tur i svømmehallen eller på biblioteket. Det er en bevidst ledelsesstrategi at åbne sig op for omverdenen, fortæller Joan Christensen: Det kræver et vedholdende fokus fortsat at udvikle pædagogikken. Når vi får besøg, får vi selv inspiration og bliver udfordrede til at være meget tydelige og bevidste om vores pædagogiske værktøjskasse. PERSONALEANSVAR ER ET MUST Joan Christensen har, før hun uddannede sig til pædagog, været leder i både Fakta, Netto og i Jysk Sengetøjslager. I modsætning til dengang tager hun sig i dag af både at udvikle personalet og pædagogikken. Personaleledelsen og den faglige ledelse er tæt forbundne, mener hun. I de årlige MUS-samtaler aftaler vi, hvad den enkelte pædagog kunne tænke sig af udviklingsområder. Sammen finder vi kurser, der passer til pædagogen, og efter kurset underviser han/ hun så os andre og trækker dermed de ting frem, der er relevante dermed bliver vi alle stærkere. Der er tale om systematisk videndeling, siger Joan Christensen og slår fast, at det booster selvtilliden at blive klædt på med ny pædagogisk viden. Både mentalt og fagligt undgår den enkelte at blive udbrændt, når vi konstant udvikler fagligheden, når alle har noget at skulle have sagt, og vi samtidig har mulighed for at være åbne om, at det pædagogiske job indimellem kan trække tænder ud. Det er supervigtigt, at vi for eksempel kan sige til hinanden, hvis en familie er svær at samarbejde med, eller et barn er hårdt at være sammen med. Det er ok at være træt, blot vi får det sagt, for så kan vi støtte hinanden. HVORDAN ARBEJDER I MED FAGLIG LEDELSE? Tre spørgsmål til pædagog og leder af Børnehaven Smyrnavej Joan Christensen Hvordan beslutter I den pædagogske retning? Der bliver lyttet og via dialog træffes en beslutning, alle kan være tilfredse med. Lige så vigtigt er det at være tydelig i lederskabet, at have evnen til at sige stop og sige sådan her gør vi det. Et eksempel: Jeg beslutter, at vi skal anvende ipads i pædagogikken, dernæst diskuterer vi frem og tilbage og bliver enige om retningslinjerne. Det skaber ejerskab. Det bedste ved dit job? Vi har et hus, hvor vi kommer smilende og glade på arbejde. Tingene lykkes for os. For eksempel kan vi se, hvordan vi har succes med inklusionen. Vores aktiviteter og tilgang giver bonus i forhold til både relationerne og børnenes selvtillid. Er I gode til at forklare pædagogikken? Vi gennemdiskuterer altid, hvad vi sætter i gang det betyder, at vi kan give gode, grundige svar, når nogen stiller spørgsmål. Vi vender og drejer altid problemstillinger, så vi også kender modargumenterne og hele tiden kan argumentere skarpt for, hvad vi gør. Juni

36 »P røv lige at gå ned i børnehøjde i en institution og tæl antallet af stoleben. Er alle de stole nødvendige? Eller har vi indrettet os efter den forholdsvis korte tid, hvor alle børn og voksne sidder ned og spiser samtidig? spørger Susanne Staffeldt. Sammen med Charlotte Ringsmose, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, har Susanne Staffeldt stiftet Rum og Læring, der rådgiver daginstitutioner om at skabe de optimale fysiske rammer for det pædagogiske arbejde. Der er ikke en facitliste for, hvordan man indretter gode læringsmiljøer i daginstitutioner. Men vi er nysgerrige på, at danske daginstitutioner har så høj grad af fælles udtryk. Mange steder fylder store borde rigtig meget. Andre steder afspejler stuerne idealerne for hjemlig hygge. Tit handler det om praktik og vanetænkning. Det kan virke som en god ide, at der er plads til at komme frem og tilbage med rullebordene i alrummet. Men det skaber en motorvej, som også opfordrer til løb, fysisk aktivitet og høje lyde. Det er dødærgerligt, når 36 UCC magasin

37 Illustration Josephine Kyhn Tekst Nanna Schacht BEHØVER VI EGENTLIG ALLE DE STOLE? Rum påvirker børns udvikling. Hvis vi vil have gode læringsmiljøer, bliver vi nødt til at tænke nyt, når vi indretter vores daginstitutioner, siger designer Susanne Staffeldt. vi griber det an på den nemmeste måde i stedet for den mest pædagogiske måde. Måske gør det slet ikke noget, at det tager længere tid, måske kunne børn og voksne rulle bordene sammen? LEGEZONER GIVER RO OG FORDYBELSE Idéen om at indrette rummene efter børnenes udvikling bygger på et rigt forskningsarbejde, der blandt andet peger på, at sprog, opmærksomhed og relationer er den vigtigste læring i førskolealderen. Når vi indretter og tydeligt markerer små rum i rummene, er det lettere og mere naturligt for børnene at lege i små grupper. De får ro til at fæstne opmærksomheden i længere tid, indgå gode relationer og udvikle et righoldigt sprog. Rummet påvirker adfærden. Store, åbne rum opfordrer til fysisk udfoldelse. Tættere møblerede rum får os til at sænke farten og lydniveauet, og det giver ro om lege og aktiviteter. Rummene skal signalere det, man gerne vil, og udtrykke det, der kan foregå. Som barn leder man efter noget at lege med, nogen at lege med og et sted at lege. Lav ruminddelinger, CHARLOTTE RINGSMOSE Professor, ph.d., psykolog og læringsforsker ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet. SUSANNE STAFFELDT Designer, uddannet på Danmarks Designskole på linjen for møbel og rum. Juni

38 Rum for læring DE FIRE ZONER Når vi indretter legemiljøer i daginstitutioner, handler det efter Rum og Lærings metoder om at skabe plads for legen snarere end at fastlægge den. At skabe plads for legen er blandt andet at sørge for, at den kan foregå uforstyrret og ikke forstyrrer omgivelserne. RUM OG LÆRING ARBEJDER MED FIRE FORSKELLIGE ZONER. En zone kan markeres ved at gå ind i et nyt rum. Men zonerne kan også markeres med et gulvtæppe, et telt, podier i forskellig højde, legekasser på hjul, ændring i belysning, en nopret overflade eller bløde materialer det hele skærper sanserne og sætter fantasien i gang. Dog er det ikke muligt at etablere den meget aktive zone 1 og den helt stille zone 4 i samme rum. ZONE 1 ZONE 2 DEN MEGET AKTIVE ZONE AKTIV ZONE MED VOKSENINITIEREDE AKTIVITETER Legeplads til leg med højt motorisk aktivitetsniveau. Tumlerum, gymnastiksal og åben legeplads. Ind- og udgang, hovedfærdselsårer med mange ganglinjer. Garderober med af- og påklædning. Aktiviteterne foregår om et emne i et åbent miljø. Det er let at få overblik over muligheder og spilleregler. Materialerne er fremme. De voksne er meget synlige for børn og hinanden. Bageværksted, maleværksted mv. ZONE 3 ZONE 4 AKTIV ZONE UDEN VOKSENINITIEREDE AKTIVITETER STILLEZONE Rum for den selvstændige leg, et barn eller flere børn sammen. F.eks. konstruktionsområde, figurer, klodser, teater. 38 UCC magasin Rum for fordybelse, historielæsning, afspilning af dæmpet musik eller historier. Soverum.

39 UCC samarbejder med kommuner om pædagogisk indretning Som en del af UCC Videreuddannelse samarbejder cand.pæd. Peter Rod med en række kommuner om projekter, der skal styrke dagtilbudslederne i at lede de gode læringsmiljøer frem. Erfaringen er, at når vi indretter efter børnenes legesituationer, får børnene ro til det, de er i gang med lige nu. De voksne bliver mindre styrende og mere faciliterende og kan i stedet spørge hvad er du optaget af lige nu? Barnet føler sig set og hørt, får en stærkere følelse af sig selv og kan bedre indgå i relationer. Derfor er indretningen af daginstitutioner afgørende, når vi taler om kvalitet i dagtilbud og børns læring, siger chefkonsulent Peter Rod. En kultur med færre nej er Åkanden i Gentofte Kommune er en af de institutioner, der har indrettet efter Rum og Lærings metoder: Vi har flyttet om i hele huset og er gået fra stuer til funktionsrum. Rummene fortæller mulighederne tydeligt for børnene materialerne ligger klar i kreativitetsrummet, der er stort og åbent i bevægelsesrummet osv. Det har ført til færre nej er og du må ikke og flere muligheder. Det kræver en kulturforandring, og derfor har personalet været med i processen fra start, siger leder P. Rolf Jacobsen. Kontakt: Peter Rod eller pero@ucc.dk vis materialerne eller legetøjet tydeligt frem. Skærm det af, som ikke skal bruges lige nu. Et grupperum med stor, åben gulvplads, møbleret langs væggene, kan virke utydeligt i forhold til, hvad der skal foregå i rummet. Flyt gerne nogle af møblerne ud i rummet. Så kommer der ro og plads til fordybelse bagerst i rummet. Små børn leger bedst sammen i mindre grupper på 2-3 børn. Forskningen viser også, at der er grænser for hvor store gruppestørrelser, børn kan forholde sig til. Så lav steder, der passer til 2-3 børn ad gangen. Det behøver ikke kræve særlig meget plads, men etablerer man tydeligt afskærmede rum, undgår børnene forstyrrelser i legen, siger Susanne Staffeldt. DET GODE MØDE MELLEM DIG OG MIG Mange uforstyrrede legesteder og mulighed for fordybelsesaktiviteter voksne og børn imellem giver længerevarende lege og styrker opmærksomheden om aktiviteterne. Det giver færre konflikter og lavere lydniveau. Det handler om at imødekomme alle børns behov for udfoldelse og præsentere en bred variation fra fysisk udfoldelse til det helt stille rum. Målet er det gode møde mellem dig og mig, hvor børn og voksne får gode aktiviteter med hinanden, og børn får gode steder, hvor de kan lege med hinanden. Vi bliver nødt til at sætte de gængse arkitektoniske greb ud af spil og tænke nyt, når vi indretter til børn. Børn reagerer i et 360 graders opmærksomhedsfelt. De er nysgerrige og holder øje med, hvad der sker omkring dem. Det er let at blive forstyrret i legen. Derfor skal vi ikke indrette rummene stort og praktisk, men med mange tydeligt definerede muligheder. Der er en hårfin balance mellem at inspirere til leg og at beslutte legen. Indretningen skal ikke opfordre til én bestemt leg, men understøtte mange forskellige lege og stimulere børns skaberevne og fantasi, siger Susanne Staffeldt. Det gælder om at imødekomme alle børn. LÆS MERE Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven af Charlotte Ringsmose og Susanne Staffeldt. Forlaget Dafolo, Juni

40 40 UCC magasin

41 Foto Tomas Bertelsen Tekst Marianne Meinke Dagplejebørn dyrker det digitale Gladsaxe Kommune og UCC giver nu også dagplejebørn de pædagogiske muligheder, der ligger i digitale medier. Elliots støvler har kurs mod en vandpyt, men så stopper drengen op. Han har fået øje på en plastikpose under bøgehækken, og han løfter ipad en og klikker. Han interesserer sig for skrald! Elliot fotograferer simpelthen de ting, der ikke bør være her. Det gjorde han også sidste gang, siger Steen Søndergaard fornøjet. UCC-lektoren er på tur sammen med gruppen af regntøjsklædte toårige, og når både han og børnenes dagplejere bider mærke i Elliots valg af motiv, er det, fordi de sammen undersøger, hvordan man kan bruge digitale medier som pædagogisk redskab i dagplejen. Gitte Pedersen og Anna Risør og alle andre dagplejere i Gladsaxe deltager nemlig i kommunens store projekt Digital kultur på 0-6-årsområdet. TOÅRIG MED SKARPT KAMERAØJE På gåturen, der foregår i småbørnstempo, stikker Steen Søndergaard og de to dagplejere jævnligt hovederne sammen. Fx når Gamma stikker en pind i et kloakdæksel og fascineret ser, at den forsvinder. Det vil Mikkel også prøve. De får al den tid, de skal bruge for at undersøge fænomenet. Pinden dukker op igen, når I trækker i den, siger Gitte, og Gamma tramper af begejstring. Hov! siger Mikkel, for pinden sidder fast og Liam skyder et par fotos af kammeraternes forsøg. Han er omhyggelig, når han fotograferer. Han fanger sit motiv ret sikkert, siger Anna. Det hjalp, da vi fandt ud af, at så små børn bedst fotograferer med ipad en på højkant. Det hele handler om at prøve sig frem, siger Steen. KAN IKKE COPY PASTE FRA DAGINSTITUTIONER At prøve sig frem er præcis, hvad Gladsaxe og UCC gør. Projektet er nyskabende på den måde, at dagplejerne på lige fod med kommunens daginstitutioner selv er med til at udvikle en praksis med digitale medier som redskaber. Mens Gladsaxe står for introkurser i brugen af ipads, har kommunen allieret sig med UCC om implemente- Juni

42 I dagplejen i Gladsaxe er erfaringen, at de 1-2-årige dokumenterer det, der giver mening for dem. Skvulp i en vandpyt, en plastikflaske eller en hest, selvfølgelig. Den viden kan dagplejerne bruge i deres egen praksis. ringen. Det betyder, at Steen Søndergaard og en UCC-kollega tilbringer fem halve dage med hvert dagplejeteam, som selv arbejder videre i hverdagen. Digitale medier i dagplejen er uopdyrket land endnu mere end i daginstitution og skole. Og man kan ikke bare copy paste erfaringer fra daginstitutioner, siger Steen Søndergaard og forklarer: Dagplejerne er ikke pædagoger, så det er et andet fag, vi kompetenceudvikler ind i. Konteksten er også anderledes. Dagplejere har børnene i deres eget hjem og er alene om at skulle sætte de digitale medier i spil og endda på deres egen arbejds-ipad. Men alt det gør jo bare projektet endnu mere spændende. NÆSTE STOP ER EN LILLA KROKUS Hvert team vælger selv, hvad de vil fokusere på, fx film via dukketeater-app en Puppet Pals, hvor børnenes fotos placeres på kendte baggrunde som fx favoritlegepladsen. I dette forløb er det børnenes egen fotografering, der stilles skarpt på. IPad en kan gøre en gåtur mere interessant og overskuelig for små børn, fordi de kan huske den fra tidligere, hvor de tog fotos fx af et særligt træ, som de har set på i dagplejen. Så ved de, at næste stop på vejen er træet, siger UCC-konsulenten. Eller de kan fotografere den næste pæne blomst, de ser, siger Gitte og peger på Balder, der har sat sig på hug over for en lilla krokus. MENNESKER ER MERE INTERESSANTE END IPADS I Balders og de andre børns øjne er det ikke selve ipad en, der er spændende men det, der er foran den. Det er en teknologiforståelse, Steen Søndergaard deler: De nye medier skal understøtte pædagogiske processer. Jeg har ofte set børn gribe en ipad, men i det øjeblik, en voksen laver noget spændende, så smider de den. Børn synes i udgangspunktet, at mennesker er mere interessante. IPads er til gengæld fremragende til at igangsætte, skabe eller fastholde noget, vi foretager os sammen. Det er Anna Risør enig i: I perioder kan det være egern eller sten, børnene er optagede af. Så tager de fotos, som vi taler om og hænger op, når vi kommer hjem. Eller vi filmer toget, der kører forbi det er et hit og bagefter kan vi også snakke om andre ting, der kan køre. EN NATURLIG DEL AF ARBEJDET 1-3-årige fotograferer typisk ting som grene eller folks sko. I børnehaven fotograferer de hinanden, og i 42 UCC magasin

43 GLADSAXE KAN INSPIRERE ANDRE KOMMUNER Et frontløberprojekt det kalder Helle Marstal, programleder i UCC Videreuddannelse, projektet. Det er banebrydende, at Gladsaxe satser på at udvikle en fælles, digital kultur for hele 0-6- årsområdet inklusive dagplejen, og at udviklingen foregår helt ude i de enkelte tilbud. Kommunens dagplejere er i øjeblikket med til at forme brugen af digitale medier på en pædagogisk meningsfuld måde, så de understøtter nysgerrighed og læring. Det er nyt og kan inspirere dagplejeområdet i andre kommuner, siger Helle Marstal. Digitale medier i dagplejen er uopdyrket land endnu mere end i daginstitution og skole. Og man kan ikke bare copy paste erfaringer fra daginstitutioner. Gladsaxe og dagplejebørnene træder nye stier med projektet. OM Projekt digital kultur i dagplejen Kontakt: Steen Søndergaard eller sts@ucc.dk Frank Støvelbæk eller fs@ucc.dk ER en del af Gladsaxes store projekt om digital kultur på 0-6-årsområdet, som omfatter alle kommunens daginstitutioner og dagplejer og finder sted fra PROJEKT digital kultur i dagplejen finder sted i foråret i I alt deltager 65 dagplejere og fire tilknyttede pædagoger. FOR det samlede projekt gælder, at Gladsaxe holder introkurser i brugen af ipads, mens UCC står for implementeringen i daginstitutioner og dagplejer. SAMMEN med pædagoger og dagplejere udvikler Steen Søndergaard og Frank Støvelbæk fra UCC praksis omkring digitale medier, der fungerer pædagogisk, lokalt og i hverdagen med børnene. UCC-konsulenterne deltager fem halve dage i dagplejernes fælles legestuer sammen med hvert af kommunens ni dagplejeteams. I mellemliggende perioder arbejder hvert team videre med områder, de modtager sparring på fra UCC. Bl.a. anvendes læringslogbøger. Derudover deltager UCC i fælles statusdage. HVERT dagplejeteam afgør, hvilke områder de vil fokusere på, fx små film, optagelse af lyd, tegneprogrammer, bevægelse i naturen eller foto i børnehøjde. Juni

44 Prøv at se! Man kan lære meget om ipads og apps på et kursus, men man kan ikke lære, hvordan det fungerer i praksis det bliver man nødt til at prøve af. Det handler meget om at blive fortrolig med at bruge digitale medier sammen med børnene, siger Steen Søndergaard fra UCC skolen er det mere begivenheder, de har øje for, siger UCC-konsulenten. Begge dagplejere er begejstrede for projektet. I starten tænkte jeg faktisk Åh nej, hvorfor nu det?. Jeg bruger ikke ipad privat og syntes, børnene var for små. Men jeg har hurtigt lært at bruge den på nogle måder, der gavner børnene. På et tidspunkt bliver det vores opgave selv at fortsætte, og det, tror jeg bestemt, vil ske. IPad en er blevet en naturlig del af arbejdet, siger Gitte Pedersen. Anna Risør var vant til at bruge ipad før projektet og mener, det giver god mening også at bruge den med børnene. Især fordi vi får mulighed for at øve os, så vi finder ud af, hvad der fungerer og ikke fungerer. Og det er rigtig spændende, siger hun. 50 meter fra Bagsværd Fort begynder børnene at tale om heste og kaniner. Og foran dyrene kommer alle medbragte ipads i spil. Dem finder børnene selv under klapvognen. BØRN DOKUMENTERER DET, DER GIVER MENING Hjemme i dagplejens legestue spiser dagpleje-kolleger frokost sammen med de to dagplejeres børn, så der er tid til dialog om turen og teamets arbejde siden sidste session. Alle mener, børnene har taget interessante og også smukke fotos. Vi dokumenterer jo til forældrene, men det spændende er jo, at børnene kan dokumentere det, der giver mening for dem, siger Anna. Det gør dem mere aktive i samtalen, når de kan zoome ind og se detaljer, de ellers ikke har lagt mærke til, siger Gitte. Dagplejesouschef Susanne Hansen har et spørgsmål om app en imovie, som snakken nu falder på. Vi skal være obs. på tegneprogrammer, så vi vælger 44 UCC magasin

45 IPADS I DAGPLEJEN Hvorfor nu det? Pædagogisk konsulent i Gladsaxe, Niels Erslev, fortæller om kommunens projekt om digital kultur i dagplejen. Kommunerne satser typisk på ipads i skoler og evt. også institutioner. Hvorfor fylder dagplejen så meget i Gladsaxes projekt? Fordi dagplejen er et tilbud på lige fod med andre dagtilbud. Dagplejere har en anden faglig baggrund, er alene med børnene det meste af tiden og udgør faktisk hver deres lille institution. Derfor har vi designet et særligt forløb til dagplejens organisation og hverdag. UCC står for kompetenceudvikling i dagplejeteams. Hvorfor ikke samle alle til et kursus? Kommunen har selv afholdt introkurser. Det er implementeringen, vi har kompagniskab med UCC om. UCC har lang erfaring med digitalisering i børnehøjde, og deres rolle er så at sige at forske praksis frem sammen med dagplejere og børn. Sammen med UCC kan dagplejerne finde frem til, hvad der virker i deres hverdag og med deres børn. Alt det, man ikke kan lære på et kursus. nogle pædagogisk udfordrende. Som to-tre årige begynder børn at tegne med blyanter. Artrage er godt, for I kan tilpasse til deres niveau. Det prøver vi en anden gang, siger Steen Søndergaard og viser app en. MAN MÅ ØVE SIG Man kan lære meget på et kursus om ipads og lærerige apps, men man kan ikke lære, hvordan det fungerer i praksis det bliver man nødt til at prøve af. Det handler meget om at blive fortrolig med at bruge digitale medier sammen med børnene, siger UCC-konsulenten og fortsætter med et grin: I går havde jeg bøvl med en app. Så sagde en af de små til mig: Du må øve dig!. De er allerede helt med på, at man må prøve sig frem. Det gør de selv så længe de altså synes, det er sjovt. Dagplejebørn er højst tre år. Hvorfor skal de have en ipad i hånden? Det skal de heller ikke, hvis de ikke har lyst. Digitale medier er redskaber i pædagogisk arbejde. IPads kan indgå, hvor det pædagogisk giver mening. Vi ser, at små børn fx holder af at se film med sig selv i hovedrollerne og fotografere det, der er spændende på deres vej. Men hvis de får øje på en sjov hund eller børn i en god leg, dropper de teknologien og sådan skal det være. Skal børnene spille ipad i dagplejen? Nej. Pointen er, at det er en digital kultur, vi vil udvikle. Det betyder, at vi styrker børn i at blive aktive brugere af digitale medier og ikke kun passive forbrugere. I dagplejen kan de være kreative eller spille vendespil på digital vis, men især handler pædagogisk brug af fx ipads om at støtte genkaldelse, opmærksomhed, samtaler og læring om alt det spændende i den virkelige verden. Juni

46 Tekst Katrine Friisberg Nyt forskningsprojekt: Den digitale daginstitution skal under lup For første gang skal et forskningsprojekt sætte spot på brugen af digitale redskaber i daginstitutioner. UCC skal undersøge, hvad det betyder for børns trivsel og udvikling, når tablets, robotter og andre nye teknologier bliver en del af hverdagen i institutionen. Itakt med at tablets er blevet hvermandseje, har digitale redskaber indtaget børnehaver og vuggestuer med stormskridt. Men hvad betyder det, at gul stue tager ipad en med på skovtur, eller at Sofus leger med en sprog-app i børnehaven? Det er ikke blevet undersøgt før nu, hvor et nyt forskningsprojekt er blevet sat i søen for at dykke ned i, hvordan brugen af digitale redskaber i daginstitutioner kan påvirke børns trivsel, udvikling og læring. UCC står i spidsen for to ud af tre delprojekter med Vibeke Schrøder som forskningsleder. - Der er ikke før lavet lignende forskning på dansk jord og heller ikke sammenlignelige projekter andre steder i verden. Det er virkelig spændende, at UCC skal undersøge det, siger forskningsprogramleder i UCC Vibeke Schrøder. Projektet er en del af den fællesoffentlige strategi for digital velfærd, som Socialministeriet, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner udvikler sammen. UCC skal indsamle viden og ved hjælp af casestudier undersøge, hvad digitale redskaber betyder for fællesskaber og for leg og læring i institutionerne. I februar gik forskningsprojektet i gang. I tæt samarbejde med fem eller seks institutioner per delprojekt skaber forskerne udviklingsprojekter, som de filmer og følger nøje og senere analyserer. VIDEN PÅ TRE NIVEAUER Lars Bahn har som fuldmægtig i Socialministeriet været med til at søsætte forskningsprojektet. - Projektet skal generere viden, som både kan bruges på praktikerniveau og forvaltningsniveau. Men det skal også generere viden, som vi kan bruge på nationalt niveau. Vi skal bruge den viden til at udvikle området og finde ud af, hvor vi skal bevæge os hen, siger Lars Bahn. Både nationalt og internationalt står man noget nær på bar bund, når det gælder betydningen af brugen af digitale redskaber. I efteråret 2013 viste en kortlægning af brugen af digitale redskaber i de danske daginstitutioner, at brugen af dem var eksploderet i løbet af få år men at der var store forskelle både i omfang og metode. - Der mangler viden om effekten af at bruge digitale redskaber. Giver det noget andet end at tegne med kridt eller lege med perler? Og har det læringsmæssige effekter? Læring forstået i bred forstand som i det enkelte barns udvikling. Det mangler der viden om, forklarer Lars Bahn. FAKTA Projektet blev udbudt under titlen: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, læring og trivsel. Det skal afdække tre aspekter, hvor UCC står for de første to: 1. Den sociale del de digitale redskaber skal være med til at inkludere alle i fællesskaber 2. Læring hvordan de digitale redskaber kan bruges til at fremme leg og læring 3. Den digitale og globale verden. Udover Vibeke Schrøder står lektorer på UCC Ole Christensen, Frank Støvelbæk, Steen Søndergaard, Thorleif Frøkjær og Søren Smidt bag projektet. DAGINSTITUTIONER TAGER SELV INITIATIV Ifølge Vibeke Schrøder fra UCC er indtoget af digitale redskaber i daginstitutioner sket på en helt anden måde end i skolerne. Stort set alle kommuner har drysset ny teknologi ud over skoleområdet igennem en årrække. Tek- 46 UCC magasin

47 Illustration Rasmus Juul OM VIBEKE SCHRØDER Forskningsprogramleder i UCC Uddannet cand.mag. og ph.d. i pædagogik Beskæftiger sig primært med forskning i teknologier i professionernes arbejde Kontakt vs4@ucc.dk eller nologier i skolen kommer i høj grad på grund af politiske beslutninger taget udenfor skolen. Modsat tager daginstitutionerne ofte udgiften ud af deres eget budget når de står og skal brugeny teknologi. Vi ser samtidig en stor interesse blandt kommuner for at satse på digitale redskaber i dagtilbud. KL har måttet sige nej til kommuner i projektet, fordi så mange ville deltage, forklarer hun. Igennem mange år har forskerne på UCC specialiseret sig inden for børns trivsel, læring og udvikling i de danske daginstitutioner. Forskerne kan i høj grad trække på deres eksisterende viden og udbygge den. - Det betyder, at vi kan få lov til at skabe den nye viden og være med til at sætte rammerne for den viden, der skal udvikles inden for området. På den måde er det dagsordensættende, siger Vibeke Schrøder. Juni

48 48 UCC magasin

49 Tekst Marianne Meinke Det er en interessant uddannelse! Vores to profilstuderende har været i huset i kort tid, men jeg kan se, de kommer med relevant viden. Fordi de konstant har én fod i uddannelsen, kan de give teoretiske input, vi kan få gavn af. Pædagogisk leder i Søstjernen Caroline Sennek Sofia tager livtag med Søstjernens praksis 30 pædagogstuderende fra UCC på Københavns Kommune og UCC s nye profiluddannelse i pædagogisk udvikling bliver særligt dygtige til at udøve, undersøge og udvikle praksis. De studerende sendes skiftevis tre dage i praksis og to dage på studiet og uddannelsen er en succes. N år pædagogstuderende Sofia Poulsen leger, maler, trøster og taler med de 1-2-årige, er hun en ny slags pædagogstuderende i Søstjernen. Vuggestuen på Amager er nemlig såkaldt praksisstudiested for Profiluddannelsen i pædagogisk udvikling. Det særlige ved den nye uddannelse er, at Sofia som profilstuderende skiftevis opholder sig i Søstjernen og på studiet, hvilket giver en meget tæt kobling mellem teori og praksis, fortæller uddannelseskoordinator Unni Lind: De studerende kan tage udfordringer eller undren fra praksis med ind i klasserummet, diskutere og inddrage teori, der er relevant her og nu. Omvendt kan de afprøve metoder i praksis nærmest dagen efter, de har læst om dem. BAMSE STYRER MORGENSAMLINGEN Sofia Poulsen har fx observeret Søstjernens morgensamling, hvor hun oplevede en del uro. Den undren har jeg italesat, og det kan åbne op for faglig dialog om, hvordan man kan ændre i strukturen. Jeg har også foreslået personalet i institutionen en metode til at komme uroen til morgensamlingerne til livs: At lade en bamse markere over for børnene, hvor vi er i morgensamlings faser: Først kigger alle i sangkufferten, så synger vi, og så spiser vi frugt, siger den 23-årige studerende. Søstjernen og de andre institutioner i Klynge A5 har aktivt valgt at være praksisstudiested for uddannelsen og ikke praktiksted for almene pædagogstuderende. Det skyldes ønsket om at være med til at forme fremtidige kolleger, som Søstjernens pædagogiske leder siger, men også for at få de faglige vitaminer, profilstuderende giver, når de løbende tager livtag med praksis ved at observere, stille spørgsmål og gå i dialog med resten af institutionen. DE STUDERENDES BLIK PÅ INSTITUTIONEN Det er en interessant uddannelse! Vores to profilstuderende har været i huset i kort tid, men jeg kan se, de kommer med relevant viden. Fordi de konstant har én fod i uddannelsen, kan de give teoretiske input, vi kan få gavn af. Faktisk har vi store planer for, hvordan vi vil bruge dem, mens de er her, siger pædagogisk leder Caroline Sennek. Det indbefatter bl.a. et fast Kontakt Unni Lind unni@ucc.dk eller Niels Erik Hulgård Larsen nehl@ucc.dk eller Juni

50 PROFILUDDANNELSEN I PÆDAGOGISK UDVIKLING Er etableret af UCC og Københavns Kommune på baggrund af erfaringer fra en tidligere forsøgsuddannelse. Udbydes på Pædagoguddannelsen København og består af moduler på 6-7 uger, hvor den studerende typisk er tre dage i praksis og to dage på studiet. 15 institutioner deltager som praksisstudiesteder, som sammen med den studerende udformer læringskontrakter med de områder, den studerende skal arbejde med. Svarer til en ordinær pædagoguddannelse, men gør de studerende særligt egnede til at arbejde med udviklingsprocesser I 2013 startede første hold profilstuderende, og i september 2015 starter et nyt hold. PÆDAGOGISK UDVIKLING ER TALK OF THE TOWN - tre skarpe til Københavns Kommune v. specialkonsulent Kim Stolze Olsen, Børne- og Ungdomsforvaltningen Hvorfor har I udviklet profiluddannelsen sammen med UCC? Udgangspunktet er vores partnerskabsaftale med UCC, der bl.a. sigter på at åbne uddannelserne, så de i højere grad er et aktiv for det pædagogiske felt. Det betyder, at uddannelsen ikke kun sikrer dygtige pædagoger, men også mere direkte bidrager til kvalitet i vores tilbud til børn og unge. Samtidig er pædagogisk udvikling talk of the town. Der er enighed om, at pædagogisk teori skal fylde mere i hverdagen, så logistik og praktikaliteter ikke får overtaget. Hvad forventer kommunen sig af uddannelsen? Pædagoger, der er særligt rustede til at udvikle praksis, som vi selvfølgelig håber bliver i kommunen som færdiguddannede. Vi forventer også, at de institutioner, der modtager profilstuderende, får masser af energi og viden, der bidrager til pædagogisk udvikling. Uddannelsen kan også bidrage til et overordnet mål om dokumentationsformer, der ikke unødigt stjæler tid og forstyrrer det pædagogiske arbejde. Hvis institutionerne arbejder systematisk med udvikling, behøver vi ikke at ulejlige dem med spørgeskemaer. Hvad er kommunens erfaringer indtil videre? At uddannelsen er en succes. Erfaringen er, at den tætte kobling mellem teori og praksis både styrker studerende og institutioner. Jeg kan også fortælle, at de københavnske institutioner er meget interesserede i at modtage profilstuderende og er superengagerede i samarbejdet. punkt på onsdagsmødet, hvor de studerende fx formidler observationer af aktiviteter eller tager dilemmaer op til debat. På sigt vil jeg også gerne have deres blik på vores funktionsopdelte arbejdsform og gøre brug af deres særlige kompetencer inden for digitalisering i børnehøjde, siger Caroline Sennek. KARRIERE INDEN FOR KERNEOPGAVEN De i alt 30 profilstuderende tegner til at blive knalddygtige, fortæller Unni Lind: De reflekterer på et højt plan, og vi så, at de til årsprøven lå langt over gennemsnittet. Studiet er udfordrende, fordi de hele tiden bevæger sig fra metaperspektiv til praksis og tilbage igen. Niels Erik Hulgård Larsen fra UCC har samarbejdet med Københavns Kommune om uddannelsen. Profilen kan ses som svar på behovet for karrieremuligheder inden for praksis. Tidligere kunne en ambitiøs pædagog stort set kun blive leder eller pædagogisk konsulent. Men man skal også kunne avancere inden for praksis. Det behov varetages ofte i videreuddannelsesregi, og det er spændende, at grunduddannelsen nu også kan bidrage til en senere karriere inden for kerneopgaven, siger han. 50 UCC magasin

51 KORT UCC MAGASIN 14 juni 2015 TEMA Verdens bedste dagtilbud ANSVARSHAVENDE Laust Joen Jakobsen REDAKTION Katja Bender Sebbelov Marianne Meinke Line Balvig-Phillips Miranda Bohr Brask KONTAKT TIL REDAKTIONEN KONCEPT Kontrabande DESIGN Mattias Wohlert TRYK Bording FOTO Hvor intet andet er angivet: Jacob Nielsen OPLAG ISSN Nørrebro bygger bedre bro til skolen UCC MAGASIN UDGIVES AF PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC 1. MAJ skifter Nørrebros seksårige deres børnehave ud med et fritidshjem og tre måneder senere starter de også i skole. Cirka samtidig lyder startskuddet til et brobygningsprojekt på tværs af Guldberg Skoles distrikt og i samarbejde med UCC. Guldberg Skoles indskolingslærere og ca. 25 børnehave- og fritidshjemspædagoger kaster sig ud i et udviklingsforløb, der skal sætte alle medarbejdere, der enten afleverer eller tager imod børn, i stand til at kvalificere overgangene mellem tre vigtige læringsrum i børnenes liv. Overgange giver mulighed for læring Frem til oktober i år vil lektor på UCC s pædagoguddannelse Trine Ankerstjerne på tre temadage give medarbejderne og ledelser faglige input og facilitere dialog, der skal munde ud i fælles pejlemærker. En anden vigtig del er medarbejdernes arbejde i praksis, hvor de løbende afprøver forskellige forløb og tager dem op til debat. Vi samarbejder allerede tæt på tværs af distriktet, og alle medarbejdere gør det godt. Nu får vi et forum for at etablere kommunikation på tværs af faglige praksisser, så vi kan blive endnu dygtigere. Det er afgørende, at vi forstår hinanden og sikrer en fælles kurs for vores indsats. Alle overgange rummer store muligheder for læring dem vil vi gribe, siger leder af fritidshjemmet Universet John Jensen. Læs mere om projektet på: ucc.dk/aktuelt/nyheder/ noerrebro-bygger-bedre-brotil-skolen Læs også artiklen på side 30 Kontakt: Trine Ankerstjerne eller tria@ucc.dk