PROSPEKTERING FOR AMATØRER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROSPEKTERING FOR AMATØRER"

Transkript

1 Mineral-guide Bjarne Ljungdahl PROSPEKTERING FOR AMATØRER 1 Grønlands Stenklub 2005

2 Mineral-guide Bjarne Ljungdahl PROSPEKTERING FOR AMATØRER - tilegnet min geologiske ven Hans Kristian Olsen

3 Mineral-guide PROSPEKTERING FOR AMATØRER Er fremstillet og udgivet af GRØNLANDS STENKLUB 2005 Sponsoreret af: Grønlands Hjemmestyre, Råstofdirektoratet ISBN: Grafisk produktion: Sisimiut Offset Tryk: Sisimiut Offset Fotos og illustrationer: Forfatteren, hvor intet andet er angivet. Oplag: Kopiering og genfremstilling af hele eller dele af publikationen er ikke tilladt ifølge loven om ophavsret. Kortet på side 26 og side 68 er anvendt med tilladelse fra GEUS ( K. Secher.) Indhold: Forord... 6 Hvordan bruges mineral-guiden?...7 Om at prospektere Mineraler - Bjergarter - Malme...11 Hvilken bjergart er det?...16 Mineralernes fysiske placering i det stoflige kredsløb...20 Prospekteringsplan...26 Prospekteringsværktøj (hjælpemidler)...28 Mineral-guide: Arsenopyrit (arsenmalm)...32 Bornit (kobbermalm)...33 Cassiterit (tinmalm)...34 Chalcopyrit (kobbermalm)...35 Chromite (krommalm)...36 Cobaltit (coboltmalm)...37 Diamant Galena (blymalm)...39 Grafit (kulstof)...40 Guld Hæmatit (jernmalm)...42 Ilmenit (titanmalm)...43 Magnetit (jernmalm)...44 Molybdenit (molybdænmalm)...45 Pentlandit (nikkelmalm)...46 Pyrit (jernmalm)...47 Pyrrhotit (jernmalm)...48 Sphalerit (zinkmalm)...49 Andre råstoffer...50 (Limonit, azurit, malakit, baryt, apatit, monazit, olivin, granat, allannit, titanit)...52 Sekundære mineralafsætninger...56 Om prospektering efter guld...58 Om gange i grundfjeldet...60 Om dannelsen af malmmineraler...65 Kort over mineralske råstoffer i Grønland...68 Ordforklaring...69 Identifikationsskema (malmmineraler)...74 Forslag til yderligere og uddybende litteratur...75 Forside øverst: Prospektering kan være hårdt arbejde når friske prøver skal hentes hjem fra fjeldet. (Upernavik) Forside nederst midten: Druse med albit- krystaller, (Narsaq) Forside nederst t.h.: Det radioaktive mineral allanit påvirker omgivelserne og danner utallige småsprækker. (Sisimiut) Forside nederst t.v.: Foldet jernholdig gnejs. (Maniitsoq) 4 5

4 Forord Hvordan bruges mineral-guiden? Her i 10 året for Hjemmestyrets afholdelse af prospektorkurserne i Grønland, er det en naturlig ting at se tilbage på de mange spændende og lærerige kurser, som har bragt viden og interesse for fjeldene og deres råstoffer ud til mange personer i de fleste byer og bygder. Den oparbejdede erfaring er hermed nedfældet i nogle systematiske temaer, så interessen kan bredes ud til en endnu større skare. Bogen er også ment som en hjælp til de skoler og gymnasier eller aftenskoler, som vil tage temaet: De mineralske råstoffer op i undervisningssammenhænge, og det er mit håb at indholdet udover at bibringe viden også kan inspirere og igangsætte. Bogen er kun en introduktion til de mange emner, men vil sikkert alligevel kunne gøre rimelig fyldest ved de spørgsmål, der melder sig. Yderligere og væsentlig mere dybtgående fremstilling kan søges bl.a. i litteraturhenvisningerne. Det er således målet, at det valgte materiale gerne skulle hjælpe og inspirere amatøren inden for prospektering i en grad, som skønnes at være inden for rækkevidde for fritidsindsamleren. Der skal lyde en stor tak til seniorgeolog ved GEUS malmgeologiske afdeling Karsten Secher, for god og inspirerende sparring under udformningen af indholdet. Ligeledes en tak til direktør, geolog Hans Kristian Olsen, Nuna Oil, for mange års fælles arbejde på ekspeditioner, prospekteringskurser og indsamlingsture. Idet jeg samtidig sender en hilsen til alle deltagere på prospekteringskurserne gennem årene, vil jeg ønske held og lykke med den fortsatte indsamling til gavn for den samlede viden om grønlands mineralske råstofpotentiale. Til andre læsere af bogen vil jeg udtrykke håb om, at interessen for et spændende emne måske bliver vakt, og at bogen kan blive til glæde og fornøjelse. December 2005 Bjarne Ljungdahl Bogen kan anvendes både som opslagsbog og som læsestof for den, som vil vide mere eller have sat system i sin viden. Der er afsnit med identifikationshjælp ved både bjergarter og mineraler, og et særligt afsnit med de mest forekommende malmmineraler, som er råstof for en lang række metaller og materialer, som anvendes i vores dagligdag. Afsnittet om malmmineralerne og de afledte fænomener og kendetegn, er ment som identifikationshjælp ved fund, således at en direkte sammenligning af billedmateriale og fund understøttet af en forklarende tekst skulle give muligheder for at navngive fundet, eller i det mindste til en afgørelse af, om fundet er interessant set ud fra en råstofbetragtning. Der er forsøgt opstillet en plan for prospektering en slags huskeseddel hvor overvejelser og undersøgelser før, under og efter prospekteringen er sat i focus. Det er ikke sikkert, at alt falder i smag hos den enkelte, men det er altid godt at have en basis at arbejde ud fra, og man kan så selv med tiden skabe sine egne rutiner. For nybegynderen er der afsnit om simpelt prospekteringsværktøj og hjælpemidler, ligesom de enkelte undersøgelsesformer ved identifikation af mineraler er præsenteret. identificeret de fund, som finderne føler er interessante. Omvendt modtager Ujarassiorit en stor del sten, som er ganske almindelige og uden spor af malm, af den simple grund, at finderne ikke har fornemmelse af, hvad man skal søge. Brugen af denne bog kan råde bod på dette. Det er til alles glæde, hvis indsenderne generelt får en bedre ide om, hvornår en prøve er interessant. Denne betragtning har ikke til hensigt at standse indsamlingsiveren. Det sker ret tit selv for professionelle at man bliver overrasket over analyseresultaterne. Af indholdsfortegnelsen fremgår det hvilke hovedafsnit, der er fremstillet i bogen, og til de som ønsker dybere forklaringer og mere komplette oversigter, er der en litteraturhenvisning. Pyrit Fakta-box For øvede er der en præsentation af hovedformer for malmgeologiske dannelser, og de kendetegn man skal huske at se efter. Ligeledes er der et afsnit for de guldsøgende prospektorer. Da bogen ikke er ment som en fuldstændig fremstilling, af de fundmuligheder vi har i Grønland, vil man sagtens kunne komme ud for at finde malmførende sten, som ikke synes at være præsenteret her. Dertil kan siges, at mineralindsamlingskonkurrencen Ujarassiorit har sat sig som opgave at hjælpe alle med at få Mineralklasse: Sulfider Krystalsystem: Kubisk Kemisk Formel: FeS 2 Mohs hårdhed: 6 6,5 Massefylde: 5 Spaltelighed: Ingen Brud: Muslet, sprød Egenfarve: Messinggul Stregfarve: Grønsort. Glans: Metalglans Gennemskinnelighed: ingen Fluorescens: ingen Egenskaber: Danner villigt krystaller og krystalline klumper. Pentlandit Fakta-box Mineralklasse: Sulfider Krystalsystem: Kubisk Kemisk formel: (Ni,Fe) 9 S 8 Mohs hårdhed: 3,5 4 Massefylde: 4,8 Spaltelighed: God Brud: Muslet Egenfarve: Bronzegul Stregfarve: Lys brun Glans: Metalglans Gennemskinnelighed: Opakt Egenskaber: Vigtigste Nikkelmalm 6 7

5 Om at prospektere.. Nogle råd Prospektorernes arbejde går mange hundrede år tilbage, og i nogle lande har det været et decideret fuldtidserhverv ja, en levestil eller kultur at udføre prospektering. Tænk bare på de mange guld- og smykkestenseventyr, der gennem tiderne er blevet gennemlevet og senere beskrevet i ofte fantasifulde beretninger. Eventyret med den fuldskæggede gamling, med pakæsel og hele hjemmet mobilt på ryggen af dette, har sat mange eventyr og spekulationer i gang. Man satsede og prøvede lykken, og for de få blev det et eventyr, og for de fleste nogle meget magre år. I dag er det først og fremmest store professionelle selskaber, der foretager prospektering, men alligevel må det fremhæves at mange betydende fund i første omgang er gjort af entusiatiske fritidsprospektorer, hvor det netop er guld og ædle stene, der har været målet for denne aktivitet. Nu prospekteres der efter alle former for værdifulde mineraler til såvel industri som til de mere traditionelle berigelsesformål. Mange lande har prospekteringsprogrammer kørende med ikke-professionelle deltagere også Grønland. Da det er mægtige landområder, der skal undersøges, er det derfor en stor hjælp, at den almindelige befolkning har interesse for hvad der findes i undergrunden. Endelig er der en voksende gruppe personer, der finder det interessant af samle mineraler og bjergarter, og nogle af disse har selv etableret mere eller mindre systematiske samlinger af fundene. Der er i dag på verdensplan en hel industri og handelsvirksomhed for såvel råsten til smykker som samlermineraler, og mineralhandelen i mange lande er et givtigt tilskud til den lokale økonomi. Udførelsen af prospekteringen. Selvfølgelig kan man med udbytte søge mineraler i fjeldet på må og få, men en vis planlægning og systematisering giver lang større udbytte. Dette ses alene af, at professionelle geologers arbejde medfører nok så meget materiale og viden i forhold til familieudflugten til samme område. Man skal selvfølgelig have en ide om, hvad man går efter, og hvad man kan forvente at finde. Kommer man alligevel hjem uden særligt udbytte, er dette jo også en erfaring, som kan bruges senere. Et minimum af prospekteringsudstyr er også nødvendigt, men langt fra en forudsætning for fund. Alle prospekteringture starter med en lidt planlægning og forberedelse af områdevalg, prospekteringsmetode og dermed valg af udstyr. (Se side 28.) Husk at give besked til pårørende eller venner om, hvor du vil hen, og om hvornår du forventer at komme tilbage. Af sikkerhedsmæssige årsager bør man aldrig tage alene af sted, og det er også hyggeligere at være flere om de fælles oplevelser. Arbejdet kan tilrettelægges, så man indsamler systematisk, og efterhånden får noteret hvilke områder der er undersøgt. Indsamlinger noteres på et kort og nummereres, så senere forvekslinger undgås, og så man kan finde stedet igen. I løse materialer, urer, skred, ved vandløb o.s.v. indsamles der med fordel mod de geologiske materialers naturlige transportretning. På den måde kan man bedre finde oprindelsesstedet, hvor materialet er dannet. Det vil sige mod vandløbsretningen, mod istransportbevægelsen og fra lavere liggende områder mod de højere liggende områder. Man kan notere diverse iagttagelser, som senere kan være til stor hjælp, udover at man bedre lærer at forstå områdets geologiske karakteristik og opbygning. Iagttagelserne kan være: Art af grundfjeld, bjergartsnavn eller bjergartsbeskrivelse, mægtighed af eventuelle løse overlejringer, sekundære mineralspor som rust og ir i forskellige farver. Bjergartsgrænser, bevæge- og knusningszoner eller pludseligt skift af bjergartens udseende. For at få et rigtigt indtryk af bjergartens mineralogiske sammensætning, er det nødvendigt at betragte en frisk brudflade på prøvestykket, d.v.s. at man deler prøven med en hammer, som må betragtes som uundværlig. Prøven bør være på størrelse med en knyttet hånd. Er du i tvivl, så tag flere prøver. Tungtsandsprøver, som er sandprøver der fra naturens side er koncentreret med mørke mineraler ved kysten, kan yderligere opkoncentreres ved brug af vaskepande, og hjemtages i en størrelse på mindst ¼ kg. Indsamling af krystaller bør være siddende på moderbjergarten, hvis det er muligt. Der er meninger om, at man ikke skal hjemtage mere end man har brug for til egen samling, men dels bør eksponerede krystaller altid hjemtages, da de alligevel vil gå til i den generelle erosion i fjeldet, og man kan jo anvende overskydende materiale til analyser, bytning med andre samlere m.v. Der er med dette dog ikke opfordret til unødig rovdrift af en lokalitet. Man behøver ikke at være så grådig, at det ikke er muligt for andre at samle mineraler i området, hvis der er rigeligt af dem. Man skal i den forbindelse holde sig for øje, at såvel Grønlands Hjemmestyre via Råstofdirektoratet som kommunerne kan udstede lokale begrænsende regler for indsamling. Disse regler kan være forskellige for hjemmehørende og besøgende. 8 9

6 Mineraler - Bjergarter - Malme Ved stejlfjelde kan man opsamle prøver, som er faldet ned og har dannet urer (skrå stenfaner) Om at samle sten Det begynder gerne på en tur ved kysten ved stranden. Man går tur og kigger på de mange sten, hvor bølgerne slår op mod land. En masse sten store og små ligger side om side i mange farver med afrundede former, ru eller glatte. Især de våde sten kan fange interessen. Her kommer farverne tydeligere frem, med bånd og mønstre som et vidnesbyrd om tidligere tiders processer. Spørgsmålene melder sig. Hvorfor er denne helt rød? Og denne helt sort? Og hvad er det for en stribe tværs over stenen? De mest farverige, eller de som har en sjov ydre form bliver bragt med hjem og lagt på en hylde eller i en vindueskarm. Uden helt at vide det, er man måske på vej til at blive samler. Grønland er et eldorado for stensamlere. Næsten hele det isfri land er eksponeret med fast fjeld, blokke, sten, grus og sand. Kun nogle steder er den overdækket med et tyndt lag muld, ler eller sand med græsser, planter og lav er i de lavere liggende områder. Men utallige vandløb, og tidevandszonen ved kysterne hjælper os alligevel til at kunne betragte stenene, som ligger frit fremme overalt, sten som kan undersøges og måske tages med hjem. Det er i Grønland en yndet fornøjelse at tage på bådtur om sommeren, og overalt hvor man går i land ligger stenene. Det er tydeligt, at de løse sten er transporteret af is og vand, for oftest er det en blanding af mange slags. Næsten alle er afrundede af årtusinders slid og sønderdeling. Vi er vidne til et enkelt skridt i det geologiske kredsløb bjergarternes cyklus der måske startede som et vulkanudbrud for længe, længe siden, som efterfulgtes af regnvandets og isens nedbrydende kræfter. Store opbyggede fjeldpartier blev nedslidt, bragt til kysten som sedimenter af rivende elve eller mægtige gletschere, og nu ligger der her på stranden en sten, som hvis den får lov at ligge, yderligere vil blive nedbrudt til mindre enheder som grus, sand og silt. Disse smådele vil blive aflejret på bunden af en fjord eller sø, eller bringes ud på dybere vand, hvor det til sidst vil synke til bunds. Med tiden vil det bliver overlejret af yderligere fint og groft materiale, og en gang i fremtiden blive trykket sammen af den overliggende vægt af materialer og udsat for varme fra jordens indre. Måske bliver det trykket så meget sammen at det vil blive en del af en ny bjergart, og måske synke helt ned i dybet i jordskorpen på grund af jordens stadige geologiske aktivitet, og til sidst blive en del af en helt ny smeltet stenmasse- magma som bryder ud gennem en ny vulkan. Et kredsløb vil være afsluttet og et nyt kan begynde. Stenenes størrelse og form er altså et resultat af og et vidnesbyrd om hvor langt vi er kommet i den geologiske cyklus. Nogle sten er relativt bløde eller udpræget skifrige, og nedbrydes derfor hurtigere end 10 11

7 kompakte hårde sten. Men til sidst vil alt med tiden blive nedbrudt eller opløst. At samle sten er en dokumentation af et stade i den geologiske cyklus, som i tid er af ufattelige stor længde. I Nuuk-området har geologer fundet sten, som er angivet at være år gamle. Dette hører til sjældenhederne, men de fleste sten i Grønland er over år gamle. Vi taler her om alle de gamle kerneområder grundfjeldet som siden begyndelsen har haft mange tusinde meter overliggende materialer over sig, og som nu er bortslidt. Man taler om bjergarternes eller fjeldenes rødder, d.v.s. den nederste del af jordskorpens hårde skal fra tidligere tider, der nu er eksponeret i overfladen. Der tales også om områder, der tydeligt bærer præg af bjergartstyper og strukturer i bjergarterne, som kan forklares som tidligere kontinenters sammenstød. Således er der i Grønland påvist flere zoner, der må være sådanne sammenstød, så går vi tilstrækkelig tid tilbage i jordens historie, kan vi ikke genfinde omridset af det nuværende geografiske Grønland. Stenene vi samler fortæller historie den store historie Nogle sten mere end andre, men alle fortæller en historie. Alle fortæller en historie om tilblivelse og efterfølgende større eller mindre forandring. Nogle endda med flere efterfølgende og yderligere forandringer. Mørk gnejs med forkastet kvartsåre. Bjergarternes geologiske cyklus Til forståelse af stenenes fødsel og død eller rettere stenenes evige stofmæssige vandring og forvandling, har geologerne opdelt stenene i hovedgrupper, og beskrevet de hovedprocesser, som stenene kan blive underkastet. Vi kan se at der er flere muligheder for procesforløb. (Fig. s. 13.) Magmatiske bjergarter Med udgangspunkt i en totalt opsmeltet bjergartsmasse magma vil vi få dannet magmatiske bjergarter ved afkøling og størkning af dette magma. Bjergarten vil blive forskellig i mineralsammensætning, kornstørrelse og umiddelbart udseende, alt efter om den størkner et sted i dybet i underjordiske hulrum, i revner og sprækker eller helt på overfladen, hvor den kommer i direkte størkningskontakt med atmosfæren eller havvand. Indholdet af gasser og vanddamp i den smeltede bjergart har også betydning for den størknede bjergarts sammensætning og udseende. Eksempler på magmatiske bjergarter er granit, gabbro, rhyolit og basalt, men der findes mange andre i den magmatiske bjergartsfamilie. Hvis de størknede bjergarter når overfladen enten gennem direkte afsætning vulkanske bjergarter - eller gennem en tilsynekomst ved overfladens konstante nedslidning - intrusive bjergarter vil bjergarten nu blive udsat for nedbrydning. Både mekanisk ved frost-tø processer, nedslidning på grund af gletschere og vandløb og kemisk ved opløsning af diverse let angribelige mineralforekomster. Også den skiftende temperatur forårsager små sammentrækninger og udvidelser, så BJERGARTERS CYKLUS Skemaet viser de 5 tilstande (cirkulære udsnit), som bjergarterne kan antage i den store bjergartscyklus: MAGMA, MAGMATISKE BJERGARTER, METAMORFE BJERGARTER, SEDIMENTER (LØSE), SEDIMENTÆRE BJERGARTER samt processerne (pile) imellem tilstandene, som får en tilstand til at ændres til en anden. Bemærk, at processerne naturligvis ikke kun følger med uret rundt, men kan springe tværs over skemaet efter pilene. Mange bjergarter i Grønland har været gennem adskillige processer efter hinanden, hvorfor det undertiden kan være vanskeligt at genkende oprindelsen

8 Eksempler på magmatiske bjergarter Syenit Diorit Porfyrisk rhyolit Granit Gabbro mikrosprækker opstår. Endelig hjælper også jordskorpens egen indre spænding (tryk) som følge af de store landpladers langsomme bevægelse. Herved dannes sprækkemønstre joint-systemer i bjergarterne i stor og lille skala. Alt sammen er det med til at nedbryde de store fjeldenheder til mindre stykker. Sedimenter Herved dannes sedimenter, som er løse materialer i form af blokke, sten, grus, sand, silt og ler. (Se fig s. 19.) De mange vandløb og vandet i de kystnære områder sørger for en sortering af de fleste materialer, som følge af bundfældning ved forskellig strømhastighed, og vi får nu dannet forskellige sedimenter. Sedimenter dannes også som en kemisk udfældning af opløstre salte eller som bundfældning af organisk liv først og fremmest kalk. Eksempler på sedimenter er grus, sand, silt og ler. Sedimentære bjergarter Med tiden vil de efterhånden mange tusinde meter tykke løse sedimentære lag blive trykket så meget sammen på grund af den overliggende masse, at der gennem en kompaktionsproces evt. suppleret med cementering af kalk, kisel og jernoxider, vil dannes en ny fast bjergart med de løse sedimenter som udgangsmateriale. Sand bliver til sandsten, ler til lerskifer o.s.v. Er de løse sedimenter hovedsageligt udfældet kalkslam dannes kalksten, og indeholder leret en del biologiske døde planterester (bitumen), vil der blive dannet en bituminøs skifer, kullag eller olie. Eksempler på sedimentære bjergarter er: Konglomerat, Sandsten, Lerskifer og kalksten. Metamorfe bjergarter Geologiske lag bestående af enten magmatiske eller sedimentære bjergartsenheder kan ændre udseende og sammensætning alene p.g.a. tryk og varme dybt i jordskorpen. Der finder en vis stofvandring sted, i det bestemte mineraler kan ændre sammensætning, som følge af det ændrede fysiske miljø i dybet, og nye mineraler, som er mere stabile i dette miljø vil blive dannet. Hele processen forløber uden en egentlig opsmeltning af bjergartsmasserne. Denne proces betegnes metamorfose. De nydannede metamorfe bjergarter kan ikke altid genkendes som værende specifikt oprindeligt magmatiske eller sedimentære. Men i de fleste tilfælde er det muligt. Eksempler på metamorfe bjergarter er: gnejs, glimmerskifer, skifer og marmor. De tre hovedbjergartsgrupper kan alle på et tidspunkt komme til jordoverfladen, og blive nedbrudt til løse sedimenter. Dette fører til at et løst stenfund kan være af enhver gruppe, selvom landskaberne erfaringsmæssigt i stor skala har tendens til at gruppere sig som områder med hovedsageligt enten sedimentære, magmatiske eller metamorfe bjergarter. Man taler her om f.eks. vulkanske eller sedimentære provinser. Det er derfor yderst vigtigt altid at have sig for øje, om en aktuel stenprøve er en løsblok eller fra fast fjeld. Eksempler på sedimentære bjergarter Lys sandsten Igaliko sandsten Eksempler på metamorfe bjergarter Båndet gnejs Foldet gnejs Glimmerskifer Lerskifer 14 15

9 Hvilken bjergart er det?? En simpel fremgangsmåde når man skal identificere bjergarter, er at stille spørgsmål, som kan give svar, der fører til en opdeling: feks.: hvilken farve har en frisk overflade af bjergarten? (sort, mørk, brun, grå, rød, grøn, lys, gul, hvid) hvilken struktur kan ses på bjergarten? (stribet, folieret, lagdelt, foldet, bølget, fossilt indhold, homogen) hvilke kendetegn kan ses i bjergarten? (kornstørrelse, kornform, hovedmineraler, tenacitet) Ved at læse beskrivelserne i opslagslitteraturen, kan man så ofte henføre iagttagelserne til at passe på netop en bjergart eller en bjergartsgruppe, og så er man godt på vej til at fastslå bjergartens navn. Der kan dog være drilske eksempler, det har selv professionelle oplevet fra tid til anden. Erfaringen kommer med øvelsen. Generel karakteristik for: sedimentære bjergarter De er ofte relativt bløde, og lagdelte eller skifrige. Mineralkornene er runde og homogene i samme lag. De er næsten alle i lyse farver (grålige, gullige, hvide) undtaget hvis de indeholder jernforbindelser (rødlige) eller manganforbindelser eller organisk plantemateriale bitumen (næsten sort). De fleste sedimentbjergarter deles let efter lagdelingen. Generel karakteristik for: magmatiske bjergarter De har enten skarpkantede mineralkorn som et tre-dimensionelt puslespil (intrusiver) eller en fin grundmasse evt. indeholdende større enkeltmineralkorn (vulkaniter). Enkelte har blærede hulrum (vesicler) i en koksagtig eller tæt struktur. Magmatiske bjergarter er meget sjældent folierede eller egentlig lagdelte, men kan have flydelinier og gravitationszoner. De fleste er mørke eller spættede, men intrusiver kan dog indeholde en stor part af lyse mineraler (granit, diorit). De er generelt de vanskeligste at dele, og går i stykker efter et uregelmæssigt brud. Generel karakteristik for: metamorfe bjergarter De er næsten alle folierede (parallelle mineralkorn), og er noget hårdere end sedimentbjergarterne. De deler sig ved slag efter foliation eller skifrighed. De kan ikke kendes på farve, men mange er stribede eller foldede med mørke og lyse lag af forskellige mineraler. Magmatiske bjergarter Tiltagende KVARTS (SiO2) Aftagende SUPER GROV KORNET GROV KORNET (INTRUSIV) FIN KORNET (EKSTRUSIV) PORFYR (EKSTRUSIV) GANGE (INTRUSIV) GLASAGTIGE (FRAGMENTER) (EKSTRUSIV) PEGMATIT GRANIT RHYOLIT SYENIT APLIT OBSIDIAN DIORIT ANDESIT PEGMATIT PORFYR MONZONIT DOLERIT PIMPSTEN SYENIT TRAKYT SCORIA GABBRO BASALT KIMBERLIT BASALT TUFF VULKANSK BRECCIE ANORTHOSIT > 90% PLAGIOKLAS KARBONATIT > 90% KARBONAT OLIVIN BASALT PERIDOTIT OLIVIN / PYROXEN DUNIT > 90% OLIVIN PYROXENIT > 90% PYROXEN HORNBLENDIT > 90% HORNBLENDE Prospektering i grovkornet gabbro 16 17

10 Metamorfe bjergarter (Eksempler) Sedimentære bjergarter (Eksempler) Oprindelse bjergart lav temp. og tryk mellem temp. og tryk høj temp. og tryk KLASTISKE KEMISKE ORGANISKE FOLIEREDE BJERGARTER LER STEN GRANIT BL. SANDSTEN BASALT GABBRO LER SKIFER GRØN SKIFER GLIMMER SKIFER AMFIBOLIT GNEJS GRANULIT GNEJS AMFIBOLIT Finkornet Mellemkornet Grovkornet Skemaet viser forskellige oprindelses bjergarters udvikling (folierede) ved den metamorfe proces. Længst mod højre ses den maksimale udvikling uden opsmeltning. KONGLOMERAT SANDSTEN SILTSTEN LERSTEN JERNHOLDIG SANDSTEN BRECCIE KALKSTEN DOLOMIT TRAVERTIN KALKHOLDIG TUFF GIPS SALT BITUMINØST KUL LIGNIT KUL ASFALT/OLIE FOSSIL KALKSTEN KILDEKALK OLIESKIFER IKKE FOLIEREDE BJERGARTER UREN KALKSTEN KVARTS SANDSTEN PERIDOTIT KUL DOLOMIT KALKSTEN SERPENTIN MARMOR FEDTSTEN ANTRACIT MARMOR SERPENTIN SERPENTIN MARMOR KVARTSIT GRAFIT MARMOR SERPENTIN MARMOR KVARTSIT SERPENTIN MARMOR Finkornet Mellemkornet Grovkornet Skemaet viser forskellige oprindelses bjergarters udvikling (ikke folierede) ved den metamorfe proces. Længst mod højre ses den maksimale udvikling uden opsmeltning. ARKOSE Bjergarters navngivning Som det ses på figuren med bjergarters cyklus, indeholder denne 3 hovedgrupper af bjergarter, udover de løse sedimenter: Magmatiske bjergarter, sedimentære bjergarter og metamorfe bjergarter. Alle har deres karakteristiske udseende i stor og lille målestok: Forvitringsmønstre, mineralselskab og mineralfordeling, lagdeling, foliation, kornform, kornorientering, og kornenes sammenvoksningsflader. FLINT Alle disse forhold sammenholdt med andele af bjergartsdannende mineraler, samt underordnede (accessoriske) mineraler, er med til at opdele og navngive bjergarten. Endelig skal det nævnes, at der i nogle årtier var tendens til at navngive meget karakteristiske lokale bjergarter efter den geografiske type-lokalitet. Eksempler er Trondhjemit, som er en lys granodiorit eller Naujait, som er en sodalitrig nephelinsyenit

11 Mineralernes fysiske placering i det stoflige kredsløb Mineralidentifikation Sulfidrigt grønstensbælte Paamiut En smule kendskab til mineralernes fysiske egenskaber, gør det noget lettere at identificere og navngive de mange fund. De fysiske egenskaber er bl.a. de, som er nævnt i fakta-boksene under de enkelte malmmineraler. Der findes i dag mange mere eller mindre avancerede undersøgelsesmetoder. Vi vil her blot nævne de, som er umiddelbart anvendelige dels under indsamlingen og dels ved den første identifikation når mineralet skal i samlingen eller sendes til analyse. De fleste samler sten og ikke mineraler. Det kan være form, farve, glans eller en kombination af disse ting som fanger øjet og interessen. Ved de fleste sten menes der egentlig Bjergarter, som udgør langt de hyppigste fjeldpartier, knolde, blokke, sten og grus. Bjergarterne er et 3-dimensionelt sammensat puslespil af et eller flere mineraler. Mineralerne er altså byggesten for dannelsen af bjergarter. Mineralerne er de faste stofopbygninger som naturen skaber ud fra kemiske og fysiske love ved hjælp af et eller flere grundstoffer. Grundstofferne er altså byggesten for dannelsen af mineraler. Grundstofferne er naturens grundlæggende byggesten. Kendskabet til grundstoffernes opbygning har afgørende betydning for tolkningen af alle stoffers dannelse eller omdannelse. Ganske få grundstoffer betragtes også som mineraler, da de findes isoleret som rent grundstof i naturen. F. eks. guld. Når vi er på jagt efter mineraler søger vi altså dele af bjergarter eller kemiske stabile forbindelser af et eller flere sammensatte grundstoffer. Der kendes i dag ca forskellige mineraler (et par nye kommer til hvert år), men under 500 er nok et realistisk mål for en amatørsamler, da de øvrige godt 3500 er så sjældne i geografisk eller/og fysisk udbredelse, at det nærmest er som at vinde hovedgevinsten i lotto, hvis man støder på et af dem ved et tilfælde. Fra Grønland kendes næsten 600 forskellige mineraler. Af de resterende 500 realistiske er ca hørende til de bjergartsdannende hovedmineraler og vidt udbredt og udgør måske 95 % af alle bjergarter og stenmaterialer vi omgiver os med. Ret hurtigt bliver det altså de 5 % resterende, som vi jagter. Hertil hører bl.a. ædelmetaller, og andre metalførende malme samt sjældnere mineraler, med økonomisk og teknisk interessante grundstoffer. Det skal også nævnes, at fordelingen af bjergartsdannende almindelige mineraler i forhold til andelen af sjældnere mineraler i Sydgrønland er meget forskudt til fordel for sidstnævnte, sammenlignet med jordens gennemsnit. Mineralernes fysiske egenskaber Mineralernes egenfarve Farven på mineralerne er nok det der først falder i øjnene, og det samlede farvespektrum er næsten udnyttet i naturen. Nogle er ganske farveløse, andre har intens farve eller er lidt varieret. Mange mineraler kan næsten kendes på farven, da den stort set er den samme altid, mens andre forekommer med forskellig farve, trods samme mineral, fra det ene område til det andet. Granit Kvarts Feldspat Glimmer Amfibol Vores oplevelse af mineralernes farve skyldes, at det hvide dagslys indeholder alle spektrets farver, men mineralerne absorberer en del af disse farver og resten opleves som mineralets egenfarve. At det samme mineral kan være i flere farver forklares ved tilstedeværelsen af fint fordelte mikroskopiske indeslutninger af andre fremmede grundstoffer eller f. eks. oxider af forskellige metaller (jern, chrom, titanium m.v.) Nogle er atypisk farvede som følge af radioaktiv bestråling under eller umiddelbart efter dannelsen. Det skal også nævnes at oprindelige farver kan ændre sig, bleges eller forsvinde ved senere opvarmning, ligesom sollys og vejret i almindelighed kan påvirke farven i overfladen af mineralet. Det er derfor vigtigt, at iagttage et minerals egenfarve på en frisk brudflade. Mineralernes stregfarve Når vi undersøger et minerals stregfarve, ved at ridse det på en uglaceret porcelænsplade er det faktisk mineralets pulverfarve, vi ser på. Det er kun praktisk anvendeligt ved undersøgelse af de såkaldte opake (ikke-transparente) mineraler, da de øvrige stort set altid giver hvid stregfarve. De opake mineraler er først og fremmest sulfider og visse oxider m. v. som trods en udpræget metallisk overflade kan give os et vigtigt fingerpeg om mineralets karakteristik og dermed navn. Bjergartseksempel. Granit dannet af mineralerne: kvarts, feldspat, glimmer og amfibol. Mineraler danner bjergarter i et 3-dimensionalt mønster. Da enkeltmineralerne ikke har plads til den optimale krystaludvikling vil der istedet blive dannet krystalaggregater

12 Semitransparent labradorit Opakt galena Transparent kvarts Mineralernes massefylde Når man opsamler et mineral er det - udover farveindtrykket - en umiddelbar oplevelse, hvorvidt man synes, at det er tungt eller let. Denne erkendelse kommer fra, at vi har en forventning om hvad en sten ca. skal veje i forhold til størrelsen, og vi kan tit blive overraskede. Massefylden er målet for mineralets relative vægt sammenlignet med vand af samme rumfang. Et mineral med massefylde 3 vejer 3 g. pr. cm 3. Så når et minerals massefylde er 3, betyder det at mineralet vejer 3 gange så meget som vand med samme rumfang. Det er selvfølgelig et erfaringsspørgsmål at bedømme massefylden, men den umiddelbare fornemmelse slår tit til, og sammenholdt med andre iagttagelser, er det en god måde at sortere i mulighederne ved valg af navn. Malme d.v.s. mineraler, som indeholder metaller vejer generelt mere end de andre mineraler, og har derfor større massefyldetal. Mohs hårdhed Ved Mohs hårdhed forstår man mineralets ridsehårdhed altså om det let lader sig skrabe i stykker ved overfladeslidtage af omgivelsernes fysiske påvirkninger. Vi kan afprøve det ved at ridse et mineral med allerede kendt hårdhed, med det nye mineral vi skal undersøge. Derved får vi en relativ bedømmelse. For at kunne indplacere et givent mineral i en hårdhedsskala (Mohs Mohs hårdhedsskala: 1. Talk 2. Gips 3. Calcit 4. Fluorit 5. Apatit 6. Feldspat 7. Kvarts 8. Topas. 9. Korund 10. Diamant hårdhedsskala), har det været nødvendigt at opstille en række nøglemineraler med vedtagne hårdheder, og udfra disse kan alle øvrige relativt bedømmes. Ved undersøgelsen skal man påse, at det er en ren mineralflade man ridser på, og man kan se hvilket mineral af de to man prøver, som er blevet ridset ved at puste, eller med fingeren tørre det afridsede pulver bort. Det mineral, som stadig har en ridsestreg, er det blødeste, og har derfor en ridsehårdhed mindre en det andet mineral man ridsede med, og som ikke fik ridsestreg. I stedet for at ridse mineralerne mod hinanden kan man anvende en knivspids, der som regel har hårdhed 5,5-6 (jern-stål) eller en kobbermønt, der har hårdhed ca. 3 eller neglen, som har en hårdhed på ca, 1,7. Et stykke glas har hårdhed lige under 5. Her vil erfaringerne også komme én til gode. Hvis man f. eks. prøver at ridse kryoliten med et stykke feldspat eller kvarts, så får man straks fornemmelsen af relativ hårdhed. Mineralers spaltelighed Når mineraler går i stykker ved slag eller delvis knusning, vil man se at nogle spalter efter bestemte planer andre efter et tilfældigt brud. Ved planer forstås plane flader (3-dimensionale retninger) i forhold til mineralets orientering, men det må gerne foregå i trappelignende spring. Ved at dreje mineralet i forhold til lyset, kan man iagttage om der er pludseligt generelt genskin i en bestemt retning. Er det tilfældet, siger man at spalteligheden er kraftig eller udpræget. Spalteflader kan følge krystalfladerne eller krydse disse. Spaltefladerne er et udtryk for den retning hvor den kemiske bindende sammenhængskraft er svagest, og kan være karakteristisk for det enkelte mineral. Hvis der ikke kan iagttages spaltefladefænomener, siges spalteligheden at være dårlig eller ingen. Mineralers brud En del mineraler har ikke de tidligere nævnte spalteflader, og vil derfor gå i stykker på anden vis. Bruddet opstår altså når mineralet deles, uden at det følger spalteretninger. Man taler om ujævnt brud, jævnt brud, muslet brud, glat brud, splintret brud, trådet brud, stænglet brud, skællet brud m.v. Altså et udtryk for, hvad man ser på brudfladen. Dette kan være karakteristisk for det enkelte mineral. Mineralers glans Udover oplevelsen af mineralers farve vil man også opleve et vist genskin af lysintensitet især fra glatte mineralflader. Dette genskin skyldes refleksion af de af lysets stråler, som ikke absorberes. Intensiteten af glansen skyldes også mineralets lysbrydning. Man skelner mellem forskellige former for karakteristisk glans, som kan fornemmes let: metalglans, diamantglans, glasglans, fedtglans, perlemorsglans og silkeglans. Såfremt det er helt mat betegnes det sådan eller glansløst. Dette er f.eks. tilfældet ved mange krypto- eller mikrokrystalline aggregater. Metalglans - samme glans som ved metaller. Diamantglans - kraftig refleksion med en indre ild. Glasglans - samme glans som rå glas. Fedtglans - en halvmat overflade med fedtet udseende. Perlemorsglans - lettere mat, med et dybere genskin. Silkeglans - et genskin der løber over fladen når mineralet drejes

13 Mineralers gennemskinnelighed Dette er et udtryk for lysets evne til at passere gennem et givent mineral. Vi opdeler det i ugennemskinneligt opakt, gennemskinneligt transparent og derimellem halvt gennemskinneligt semitransparent, translucent. Mange mineraler findes både som transparente stykker, og mere semitransparente f.eks. ved mikrokrystallinsk udvikling i forhold til egentlig grovkrystallinsk udvikling. Mange gennemskinnelige mineraler bruges som smykkesten, såfremt farve og hårdhed samtidig er attraktiv. Labradorisme Et særligt genskin fra enkelte mineraler skyldes tvillingelamellers eller afblandingslamellers interferens når lysstrålerne passerer. Resultatet er tilbagekastning af lys, i forskellige farver, som afviger fra mineralets egenfarve. Dette ses i visse feldspater: Månesten, labradorit og amazonit, men også i f. eks. den grønlandske smykkesten nuummit. Reflektionen kan også skyldes små indeslutninger af urenheder. De 7 krystal-klasser Kubisk: Når spejlingsakserne står vinkelret på hinanden og er lige lange. Tetragonal: Når spejlingsakserne står vinkelret på hinanden, men hvor den ene akses længde afviger fra de to andre. Trigonal: Når akserne står som for hexagonal, men de tre der er forskudt 120 grader ikke mødes i midten af disse akser. Orthorombisk: Når spejlingsakserne står vinkelret på hinanden, men akserne er af forskellig længde. kan ses (mikrokrystallinsk) eller ikke erkendes ved måling (kryptokrystallinsk). Ofte har vi dog også klumper, hvor de enkelte krystaller kan erkendes mere eller mindre med det blotte øje (makrokrystallinsk). Man skelner mellem enkeltkrystaller og krystallinske samlinger (aggregater). Endelig kan den krystalline form være så dårlig, at vi betegner stenen massiv. Naturen har skabt mange krystalformer, og man har kunnet opdele disse former efter vedtagne spejlingslove i syv hovedkrystalsystemer. (Se fig.) Disse opdelinger og spejlingslove kan være svære at overskue og endda at forstå. Det hjælper som regel lidt, hvis man har nogle rumlige figurer til rådighed. Det kan i mange tilfælde være svært at erkende den rigtige krystalform, da denne sjældent er udviklet perfekt, på de mineraler vi samler. Her har vi altså årsagen til, at de mange mineraler tilsyneladende har så forskelligt krystallinsk udseende. Fluorescens Nogle mineraler udsender et andet lys end egenfarven, når det udsættes for UV-lys af forskellig bølgelængde. I Sydgrønland finder vi en del mineraler, som har denne egenskab. Årsagen til fluorescens er, at de enkelte atomers elektroner bliver energipåvirket, og derfor skifter plads frem og tilbage ved påvirkning af UV-lys. Dette kan måles som en lille opvarmning, samtidig med at mineralet udsender lysenergi i det synlige spektrum. Da solen indeholder UV-stråler, kan denne også påvirke farveudstrålingen. Mineralers krystalformer Mineraler er pr. definition et krystallinsk stof - med ganske få undtagelser - men det er langt fra altid, at vi kan erkende krystalformen. Tit er det så små krystaller, at de ikke Hexagonal: Når en akse står vinkelret på tre andre, som er lige lange og forskudt i samme plan med 120 grader. Monoklin: Når spejlingsakserne har et par der er vinkelret på hinanden og den tredje er med skæv vinkel. Triklin: Når spejlingsakserne alle står med skæve vinkler i forhold til hinanden og akserne har forskellig længde. Krystaller udvikler sig kun komplet, hvis de - har tilgang i form af nok materiale til væksten, - har plads i alle retninger uden forstyrrelse, og - har tid nok til at dannes. Alle disse ting er sjældent tilfældet, hvorfor vi får de mange krystallinske aggregater og mangelfuldt udviklede krystalformer. Inden for hvert krystalsystem er formerne underopdelt i geometriske figurer såsom kube, oktaeder, tetraeder, rombe-dodekaeder, fire-sidede prismer o.s.v. Ved at kombinere iagttagelserne af mineralernes fysiske egenskaber med erfaring, kan man komme ret langt i endelig bestemmelse af de indsamlede mineraler

14 Prospekteringsplan Inden turen: Det er altid en god ide at forberede prospekteringen. Du kan udvælge dig et område ud fra mange overvejelser: Studér et geologisk oversigtskort med farver over området, herunder - Hvor er der interessante bjergartsgrænser mellem intrusioner og det generelle grundfjeld i området? - Er der pegmatiske signaturer (røde)? Ultramafiske signaturer (violette)? Kalkholdige bjergarter (blå)? Metasedimenter (brune og gule)? Grønskifre (grågrønne)? eller amfiboliter (grønne)? - Er der gangsværme af dolerit eller basiske gange (gråblå - sorte)? Er der granitintrusioner (lysrøde), syenitintrusioner (sortblå) eller karbonatitintrusioner (blå)? o.s.v. Udsnit af geologisk kort 1: visende en del af de farver, der er omtalt i teksten. Er lokaliteterne til at komme til? - Er der vandløb du kan følge modstrøms? - Er fjeldvæggen stejl? - Er den nordvendt eller sydvendt ( betydning for vegetation og dermed blotningsgrad)? Findes der tilgængelige geologiske rapporter fra området? Har du mulighed for at snakke med en geologisk kendtmand fra området. Alle disse overvejelser har betydning for din succes, og gøres også i udstrakt grad af professionelle. Vi kan sige, at man begynder sine undersøgelser med et allerede opbygget erfaringsog videngrundlag. Så fra at søge nålen i høstakken kan vi indlede med at indkredse, hvor i høstakken vi skal lede. På denne måde kan vi lede mere grundigt de rigtige steder, og med de bedste chancer for succes. Under turen Studér kysten og fjeldet på afstand: Generelt Er der farveskift langs fjeldet (lys mørk) (lys brun) (grå hvid) (grå sort) os.v.? Kan du finde grænserne, som er på det geologiske kort? Studer fjeldgrænserne. Prøv at få sat navne på bjergarterne (Gnejs/Granit/Syenit/Dolerit/Amfibolit/Pegmatit o.s.v.) - Er der rustne zoner? - Er der forkastninger med løse skarpkante de sten og blokke? - Er der gennemgående farveafvigelser? - Er der farvede belægninger på stenene (gul grøn blå brun)? Ved stejlvægge: - Er der skrå stenfaner og blokke under stejlvæggen (nedfald)? Ved vandløb: - Er der grusansamlinger og sandbanker? - Er stenene runde eller skarpkantede? Ved kysten: - Er der strand med tungsand? Ved kløfter: - Er det kvartære aflejringer eller klippevægge (fast fjeld) på siderne? Ved gange: - Er der vulkanske gange? - Er der pegmatiske gange? Studer både grænserne og midten af gangene. - Er der synlige enkeltmineraler? - Er bjergarten særlig tung? - Er en frisk flade helt eller delvis metalskinnende? - Er der krystaller? Tag prøver fra fast fjeld og slå frisk brudflade af de bjergarter du finder interessante (hammer nødvendig). Prøven skal helst være i størrelsen som en knyttet hånd. Tag gerne to prøver af samme blok, så du selv kan beholde den ene til kontrol, når den anden skal sendes til Ujarassiorit. Noter findested med nr. på kortet eller med GPS-koordinater, giv prøven samme nr. Læg prøven i plastpose eller pak den i avispapir, så den ikke skrammer mod andre prøver under transport. Noter dig hvad bjergarten i området er på det geologiske kort. Ved indsamling af løse skarpkantede sten og blokke. Kan du finde ud af hvor de kommer fra ved at gå modstrøms ved vandløbet eller opad på fjeldskråningen? Noter altid at det er en løsblok, hvis du hjemtager en sådan. OBS. Afrundede sten og blokke er pr. definition løsblokke. Løsblokke deles også i to halvdele, så du får en frisk brudflade. Tit bliver man overrasket, når stene slås i stykker. Hvis du har tid, så prøv at identificere og navngive fundet ved hjælp af simple mineral- og bjergartsidentifikationsmetoder. (Hårdhed, egenfarve, stregfarve, kornstørrelse, strukturer, relativ vægt, magnetisme, syreprøve, lup o.s.v.) ellers kan du gøre det hjemme suppleret med opslagsbøger. Beskriv hvorfor du finder den interessant. Der er selvfølgeligt ikke lagt op til, at man skal skrive en hel roman om alle overvejelserne. Det meste foregår i hovedet, men skriv stikord, som du evt. senere kan søge tilbage til, hvis du får brug for det. Endeligt giver det den bedste træning, så du til sidst automatisk lader mulighederne passere revue, og sorterer i dine erfaringer og din viden til svaret kommer. Måske er det også en ide, at lave et personligt lille skema hjemmefra vedrørende de mange spørgsmål, hvor man så bare kan udfylde og krydse af. Dette vil have den fordel, at man husker at få det hele med. Efter turen: Repeter dine fund med sammenligning på kortet, så du kan huske findestedet. Indsend de prøver du tror der kan være interessante til Ujarassiorit via posthuset. (Kasser udleveres, og det er gratis at sende.) Er det interessante: metalskin? særlig høj vægt? afvigende farve? rust eller ir på overfladen?, magnetisk egenskab?, afvigende fra de øvrige sten i området? o.s.v. skriv det med koordinater eller kortskitse og afmærkning. Afvent svar fra Ujarassiorit alle får svar, og du bliver dygtigere og klogere hver gang. For de meget interesserede er der tilbud om prospekteringskursus hvert år arrangeret af Grønlands Stenklub i samarbejde med Råstofdirektoratet

15 Prospektorernes værktøj og hjælpemidler Der skal mere end en hammer til, for at man kan prospektere på ordentlig vis. Det er dog ganske få og ikke særligt kostbare anskaffelser. I starten går man ud i fjeldene og indsamler sten hist og her, hvis man finder farve eller form tillokkende for senere at lægge dem i vindueskarmen eller de store ved indgangsdøren. Forskellen på dette og prospektorens arbejde er, at denne indsamler mere systematisk, gør notater på lokaliteten (fundstedet) ud fra en vis grundviden om området, som kan erhverves fra læsning af de geologiske oversigtskort, der er udgivet. Ved yderligere interesse kan man prøve at læse lidt i de rapporter, der er udgivet om området. Dette kan være meget tung læsning for amatøren. Der findes i dag i en del lande også p.t. i Grønland kurser der henvender sig til en prospktorinteresserede. For at kunne arbejde systematisk og sikkert, gør prospektoren brug af en del værktøjer og hjælpemidler. Påklædning m.v. Der medbringes solidt og praktisk tøj til fjeldbrug efter årstiden, gerne i røde eller orange signalfarver, så forveksling med dyr ikke kan forekomme, og så man let kan lokaliseres hvis uheldet er ude. Fodtøjet er vigtigt. Gode solide støvler med skridsikre profilsåler. Bomuldsundertøj, uldent mellemtøj og vindtæt ydertøj Regntøj bør altid medbringes ved heldagsture, for vejret kan slå om, og kulde-vædeproblemer kan hurtigt blive en realitet. Der medbringes sikkerhedsbriller, hvis du ikke bruger briller, så flyvende splinter ved hamren på sten ikke går direkte i øjet. Mange foretrækker arbejdshandsker, da stenarbejde er hårdt for hænderne. Medbring altid plaster eller lidt forbindingsgrej. I tilfælde af længere tids arbejde ved stejle fjeldsider tilrådes sikkerhedshjelm. Der medbringes en stor solid dagtursrygsæk til alt det medbragte samt lidt mad eller forfriskning (slik), da det kan være noget af en opgave at bære det hele på en stejl fjeldside, og hvor det er nødvendigt at have hænderne frie. Medbring også poser f.eks. kanvas-typen, som er solide til at bære prøver i. Plastposer Poser til de enkelte prøver, så de ikke unødigt ridser mod hinanden under transport, og hvorpå man kan skrive lokalitet og nr. så det huskes når du kommer hjem. Hammer og mejsel Prospektorens hammer skal være af relativt blødt stål i hammerhovedet, for at undgå stålsplintafslag. En almindelig tømrerhammer er ikke velegnet, men man kan anskaffe en stenmukkert, som er beregnet til at arbejde i sten. Det bedste er dog en rigtig geologhammer, som er velegnet p.g.a. stålets blødhed. Endvidere er den støbt i ét med skaftet, så hovedet ikke på et tidspunkt falder af, og som kun vejer det allernødvendigste i forhold til slagkraft. Den skal jo bæres på hele turen. Man kan male hammeren rød eller orange, så den let kan findes, hvis man har forlagt den. Eller man kan omvikle orange signal-tape på den øverste del af skaftet. Et langt skaft giver mulighed for større slagkraft, men den skal jo bæres, og helst være handy. Fladmejsler Fladmejsler bruges til at banke prøvestykker fri af det faste fjeld, hvor der er småsprækker eller joints til start for delingen. Mejslen er også god ved en præcis deling af et prøvestykke. Medbring altid to for der er tendens til at den første sætter sig fast. De bør dog ikke være for tunge. 3 typer geologhamrer Plast syreflaske Folde lup Mineralhårdhedsværktøj Der eksisterer specielværktøj (en æske med prøvestykker eller ridsestifter) til bedømmelse af et minerals ridsehårdhed, men det må tilrådes at dette bliver hjemme til senere brug. I felten er det nok med en lommekniv, som har hårdhed 5-5,5 på Mohs skala. En kobbermønt har hårdhed ca. 3 og din negl har hårdhed ca 1,5. Endelig kan du sagtens medbringe eller finde på stedet et lille stykke kvarts på hårdhed 7. Dette skulle være nok til turen. Stregprøver Malmprøver skal kunne undersøges for pulverfarven. Hertil medbringes en lille stump uglaceret porcelænsplade. De kan fås i handelen i specialbutikker eller du kan finde et stykke ituslået porcelæn, hvor en del er uglaceret (ru), eller bruge en gammel el-sikring. Plastsyreflaske med saltsyre Til test for en bjergarts indhold af kalk (karbonater o.lign.) anvendes en lille pastflaske med dråbetæller og tætsluttende skruelåg. Saltsyren skal være ca 10% opløsning. Kikkert/fotoapparat Begge dele er gode at have med. Den første til lokalisering og afsøgning af terræn længere borte (rustområder, knusningszoner, Uglaseret porcelænsplade Lille lommekniv Magnet pen Magnet pen m/ hårdhedsspids Ultra violet lyspen Folde lup gange m.v.).den anden til dokumentation af lokaliteterne, specielt de som ikke umiddelbart kan hjembringes som prøver. Endvidere er fotos af landskabets omgivelser en god støtte til erindringen om en lokalitet. Kikkerten skal helst være lille (vægt) og gummiarmeret, så den kan tåle at deltage i arbejdet. Fotoapparatet er i dag så lille og automatisk, at alle kan medbringe et sådan. Husk dog på at det skal beskyttes langt væk fra dine indsamlede sten (bæltetaske) eller kraftigt etui til kameraet er nødvendigt. Husk at oplade batteriet ordentligt inden turen. Lommemagnet Anvendes til konstatering af evt. magnetisme i en malmrig sten (magnetit, pyrrhotit) og i tungsand. De fås billigt som pencilmagneter og som kan konstatere selv små magnetiske egenskaber, men en alm. legetøjsmagnet er også brugbar. Lommelup Til nærmere undersøgelse af mineralkornene i en bjergart, for at kunne iagttage karakteristiske spalteflader og krystalflader, er en lup absolut nødvendig. Lommelup eller foldelup er en lille lup, hvor linserne beskyttes ved at blive drejet ind i et metaldække, når den ikke bruges. De forstørrer sædvanligvis 28 29

16 8 10 X, hvilket er tilstrækkeligt. En meget dyr lup er næppe pengene værd til feltbrug, og man kan hurtigt komme til at lægge den fra sig. Lad luppen montere i snor om halsen eller i bæltet, så du ikke taber den. Prøveposer Det en god ide at have en del små prøveposer med til prøverne. Dels kan man adskille de forskellige fund i hver sin pose med nr. og lokalitet, så senere forvekslinger undgås, dels beskytter de mod stenenes skraben mod hinanden under transport, og endelig skal sandprøver eller småsten og krystaller tit i poser for ikke at forsvinde i mængden. Poserne skal være af stof eller kraftig plast helst med lukkeanordning. Skraldeposer dur ikke, da de er for tynde i plastmaterialet. Dagbog til notater Det er en meget god ide at medbringe en lille lommebog til nedskrivning af notater, for der er mange ting at skulle huske når man er ude at prospektere. Den bør være så lille, at man kan have den i jakkelommen, og med stift bind, så man ikke er afhængig af at skulle finde noget til skriveunderlag. Løse papirer er håbløse, da chancen for at de bliver væk eller forbyttet o.s.v. er for stor. Dagbogens sider kan være linieret eller ternet for at give støtte til skrift og skitser. Dagbogen er et must, for ingen kan efter flere ture i fjeldet huske hvad der blev set hvor eller samlet hvor, så skriv ned. Det tager kun et par minutter. For eksempel kan man nedskrive tidspunkt, bjergart, prøvenr., målinger, test på stedet, antal indsamlede prøver, andre iagttagelser, som ikke kan medbringes. Geologisk oversigtskort Man bør anskaffe et geologisk oversigtskort over det område man skal undersøge. Det er en stor støtte og hjælp. Hvis det altså findes, for ikke alle områder i Grønland er nedtegnet og dokumenteret i målestok 1: Der findes dog kort i 1: over hele Grønland, men de førstnævnte er p.g.a. detaljerigdommen langt de bedste. En del udgivne geologiske rapporter indeholder også oversigtskort. Geologiske kort forhandles ved GEUS og Kort- og Matrikelstyrelsen i København. Du bør altid have enten et topografisk kort eller et geologisk kort med på turen, så stedfornemmelsen ikke svigter. Kompas/GPS I disse moderne tider, hvor der både er kort og GPS modtagere, har kompasser næsten overlevet sig selv. I forbindelse med meget tåget vejr, kan et kompas være rart at have til at angive den rigtige retning, men GPS kan give dig en position, til hver en tid, indenfor få meters nøjagtighed. Udstyret i en båd kan naturligvis bruges ved kystnær prospektering, men oppe i fjeldet må man altid medbringe kort og kompas eller GPS. Husk at opbevare elektronisk isenkram (kikkert, fotoudstyr, GPS og kompas) væk fra stenposerne, så skader undgås. Husk også ekstra batterier til GPS. Geologkompasser Geologkompasser har dog indbyggede funktioner til opmåling af orienteringen af landskabselementer, (libelle, clinometer og sigtestreger), som ikke kan løses med GPS. Professionelle dagbøger kan fås med vandafvisende papir. Der noteres blot med blyant eller vandfast tusch. 30

17 Mineral-guide PROSPEKTERING FOR AMATØRER Tungsand 10x fra Asummiut (Sisimiut)

18 Arsenopyrit Bornit Fakta-box Fakta-box Arsenopyrit (Arsenkis) Mineralklasse: Sulfider Krystalsystem: Monoklin Kemisk Formel: FeAsS Mohs Hårdhed: 5,5-6 Massefylde: 6,1 Spaltelighed: Udpræget Brud: Ujævnt Egenfarve: Sølvhvid lysgrå Stregfarve: Gråsort sort Glans: Metalglans Gennemskinnelighed: Opakt (ingen) Fluorescens: Ingen Egenskaber: Vigtigste arsenmalm Arsenopyrit (Arsenkis) findes mange steder i Grønland. Det er et vigtigt indikatormineral for bl.a. guld, idet arsenopyrit, som udover at være det vigtigste arsenførende mineral, tit dannes i selskab med guldforekomster i kvartspegmatiske gange. Guldmængden kan oftest ikke ses med det blotte øje. Arsenopyrit følger af og til i de almindelige hydrotermale gange med pyrit og magnetit. Arsenopyrit er konstateret i næsten alle kommuner i små spredte forekomster. Det kendes fra de andre sulfider ved at være mindre hvidligt messingskinnende, ved krystaldannelse at have skæve lidt fortrukne krystaller eller aflange prismatiske tit tvillingedannede krystaller. Ved slag lugtes arsen (som hvidløg). Bornit (broget kobbermalm) er i små mængder et af de mest udbredte kobbermineraler i Grønland. Det findes næsten altid sammen med et andet kobbermineral: Chalcosit (kobberglans) og enkelte gange har de følgeskab af også Chalcopyrit (kobberkis). Bornit kendes på den mørkviolette changerende metalliske overfalde, der efterlader genskin i grønt, blåt, violet og mørkrødlige toner. Friske brudflader er bronzefarvede. Det forekommer mest i massive klumper og flager. Chalcosit er også mørkt metallisk, men irer ret hurtigt og kendes da på en gråblå mat belægningsoverflade. Chalcopyrit (den mest udbredte kobbermalm) er mere sprødt og kraftigt metalgult på friske flader. Bornit giver let anledning til afsætning af sekundære kobberkarbonater,, hvorfor kobbermineralerne tit opdages på grund af. belægninger med bl.a. grøn malakit. Dette er f.eks. tilfældes med en del svagt kobberbærende amfiboliter i vestgrønland. Bornit og Chalcosit var hovedmalmen i både Fr. d. VII s mine og Josvaminen. Bornit (Broget kobbermalm) Mineralklasse: Sulfider Krystalsystem: Tetragonal/Kubisk Kemisk Formel: Cu 5 FeS 4 Mohs Hårdhed: 3 Massefylde: 5,1 Spaltelighed: Ingen Brud: Ujævnt Egenfarve: Metalbrun Stregfarve: Gråsort Glans: Metalglans Gennemsigtighed: Opak Egenskaber: Anløber let med blålige, violette, rødlige toner 34 35

19 Chalcopyrit Cassiterit Chalcopyrit Fakta-box Mineralklasse: Sulfi der Krystalsystem: Tetragonal Kemisk Formel: CuFeS 2 Mohs hårdhed: 3,5-4 Massefylde: 4,2 Spaltelighed: Utydelig. Brud: Ujævnt Egenfarve: Varm messinggul Kan anløbe i grøn-blåviolette farver Stregfarve: Grønsort. Glans: Metalglans Gennemskinnelighed: Ingen Fluorescens: Ingen Egenskaber: Kobbermalm Chalcopyrit (Kobberkis) er det mest udbredte kobbermineral, som tit er i følgeskab med pyrit, pyrrhotet samt chalcosit, men det kan sagtens forekomme alene. Chalcopyrit kendes fra pyrit på den mørkere og mere intense metalgule farve, pyrit er noget lysere og blegere i farven. Der er også stor forskel på deres hårdhed. Chalcopyrit danner sjældent krystaller,men optræder mest som kornede partier eller i massive klumper. Mineralet giver let anledning til lidt sekundær kobberkarbonatdannelse på overfladen, så omgivende sten kan se ud, som om de er malet blågrønne (ir). Chalcopyrit antager i kontakt med ilt en mørkere og tit mangefarvet broget overflade Chalcopyrit kan forekomme i hydrotermale gange sammen med pyrit og magnetit. Mineralet findes også i meget spredt men lille mængde (dissemineret) i mange magmatiske bjergarter sammen med andre sulfider. Cassiterit (Tinsten) er kun lokaliseret få steder i Grønland, bl.a. i randpegmatiten i Ivittuut Kryolitbrud. Det findes som regel kun i små mængder, men er på verdensplan den vigtigste tinmalm. Mange forekomster er på sekundært leje, d.v.s. i form af koncentrationer i sand og grus. Tungsand kan bl.a. indeholde en del cassiterit, hvis en åre fra en granitintrusion er nedslidt i nærheden. Cassiterit har gerne følgeskab af molybdenit, arsenopyrit samt evt. wolfram-mineraler. Cassiterit har glasglans, og ideelt diamantglans, er mørk brunsort med en rødlig oplevelse i små flager. Det krystalliserer villigt, og i mange kortprismatiske former. Nogle krystallers terminationsflader viser en parallel stribning. Specielt i Ivittuut kryolitbrud er den næsten sorte blanke cassiterit nem at få øje på, da den for det meste er vokset med omgivende hvid kvarts eller lys olivengrøn phengit. I sjældne større koncentrationer i gange, skal man ikke forvente mange krystaller, men mere kompakte sortbrune meget tunge klumper. Massefylden er en meget vigtig ledetråd. Cassiterit Fakta-box Mineralklasse: Oxider Krystalsystem: Tetragonal Kemisk Formel: SnO 2 Mohs hårdhed: 6-7 Massefylde: 7 Spaltelighed: Ingen Brud: Ujævnt Egenfarve: Mørk brun Stregfarve: Lys gul hvid Glans: Glasglans diamantglans Gennemskinnelighed: Semitransparent Fluorescens: Ingen Egenskaber: Vigtigste tinmalm. Krystaller danner gerne tvillinger 36 37

20 Chromit Cobaltit Chromit Fakta-box Mineralklasse: Oxider Krystalsystem: Kubisk Kemisk formel: FeCr 2 O 4 Mohs hårdhed: 5,5 Massefylde: 4,6 Spaltelighed: Ingen Brud: Ujævnt Egenfarve: Sort, sortbrun Stregfarve: Brun Glans: Metalglans Gennemsigtighed: Opak Egenskaber: Vigtigste chrommalm Chromit findes flere steder i Grønland. Dog først og fremmest i Qeqertarsuatsiat i Nuuk kommune, hvor mineralet optræder i ultrabasiske linser og bånd i metamorft omdannede vulkanske bjergarter. Chromit ses af og til som afrundede kornede masser sammen med serpentin og andre omdannede olivinrige bjergarter. På grund af sin forekomstmåde nedbrydes bjergarterne let i overfladen, og efterlader en del chromitkorn, som kan akkumuleres i tungsandsforekomster på sekundært leje. Chromit danner næsten aldrig krystaller, men forekommer som isolerede, kornede masser blandt de øvrige mineraler i de kvartsfrie og pyroxenrige basiske bjergarter. Kornenes farve er metalliske mørkbrune til næsten sorte, med et ujævnt lidt splintret brud. Chromit hører til spinelgruppen, hvorfor chromit og spinel gerne ses i selskab med hinanden.chromit er den vigtigste chrommalm og har i dag stor anvendelse i både metalindustri, læderindustri og farveindustri. Cobaltit er et sjældent mineral i Grønland, som forekommer i gange, hvor cobalt, nikkel og sølv er til stede. En ting der røber tilstedeværelsen af cobaltit er den såkaldte cobaltblomst, som er det lysrøde lysviolette sekundært afsatte erythrin. Cobaltit kan minde om pyrit, men har en anderledes mørk metallisk farve med et anstrøg af rødlig farve. Kobolt anvendes i stållegeringer og er efterspurgt af farveindustrien (kobolt-blå). Sverige, Norge og Canada har dette mineral, så hvorfor ikke Grønland. Colbatit Fakta-box Mineralklasse: Sulfider Krystalsystem: Orthorombisk Pseudokubisk Kemisk formel: CoAsS Mohs hårdhed: 5,5 Massefylde: 6,3 Spaltelighed: Brud: Ujævnt Egenfarve: Rødlig bronze - Sølvhvid Stregfarve: Mørk gråsort Glans: Metalglans Gennemskinnelighed: Opak Egenskaber: Vigtig koboltmalm 38 39

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte

Læs mere

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som: Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Hvordan er de forbundet?

Hvordan er de forbundet? Hvordan er de forbundet? Plade Tectoniske Rock Cycle Sedimentære og vulkanske processer foregår på Jordens overflade Plutonske og metamorfe processer foregår under Jordens overflade Magmatiske, sedimentære

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver

Læs mere

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,

Læs mere

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011 Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart Att.: Jesper Vangsøe 5. februar 2010 1280336_346752_Vangsøe_011 Vurdering af pletter på sandsten Indledning og formål Teknologisk Institut har med Dem

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

Drift og vedligehold. Drift og vedligehold. LIP Klinkerens. LIP Klinkevask. LIP Klinkeolie VÅDRUMSPROJEKTERING

Drift og vedligehold. Drift og vedligehold. LIP Klinkerens. LIP Klinkevask. LIP Klinkeolie VÅDRUMSPROJEKTERING Ved aflevering/overdragelse af det samlede byggeprojekt til bygherren er det normalt, at bygherren modtager et samlet drifts- og vedligeholdelsesmateriale med alle nødvendige oplysninger om bygningens

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen

Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen Vendsyssel Stenklub Sven Madsen 11. November 2015 Sådan et stykke flint er jo hverken at fossil eller en rigtig sten Kan det være interessant alligevel? Flint består af SiO 2 siliciumdioxid I naturen forekommer

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse

Læs mere

Sten. Naturekspeditionen

Sten. Naturekspeditionen Stenene i landskabet/strandsten ved hav og fjord De danske strande er blandt de mest stenrige i verden. Her findes der en utrolig variation af sten. Stenene varierer med hensyn til blandt andet størrelse,

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13

Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet i alle 1.g klasser. Det består af to forløb ét fysik/biologi- og ét naturgeografi/kemiforløb.

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Kvartalsrapport for 3. kvartal

Kvartalsrapport for 3. kvartal 30. oktober 2007 Meddelelse nr. 39/2007 www.nunaminerals.com Kvartalsrapport for 3. kvartal NunaMinerals har i 3. kvartal gennemført en intensiv efterforskningsindsats. Der er i alt indsamlet flere end

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

SALT; SVOVL; JORD- OG STENARTER; GIPS, KALK OG CEMENT

SALT; SVOVL; JORD- OG STENARTER; GIPS, KALK OG CEMENT AFSNIT V MINERALSKE PRODUKTER Kapitel 25 SALT; SVOVL; JORD- OG STENARTER; GIPS, KALK OG CEMENT Bestemmelser 1. For så vidt ikke andet fremgår af positionsteksterne eller af bestemmelse 4 nedenfor, omfatter

Læs mere

Bent Vangsøe Natursten A/S

Bent Vangsøe Natursten A/S Bent Vangsøe Natursten A/S BVN Teknisk information Vedligeholdelse Bundopbygning, fugning af flisebelægning Rengøring/vedligeholdelse Fugematerialer for chaussesten og brosten. Drift og vedligehold af

Læs mere

REFLEKTION eller GLANS standarder

REFLEKTION eller GLANS standarder Flensbjerg 8 Fax: + 3943 7768 DK-49 Holeby, Lolland Phone : + 3943 7767 export@dansksolenergi.dk VAT id.: DK288323 REFLEKTION eller GLANS standarder Der findes ikke en let måde, at matematisk beregne eller

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

Contents. ADVARSEL! Til børn over 5 år. Anvend under voksent opsyn.

Contents. ADVARSEL! Til børn over 5 år. Anvend under voksent opsyn. Kan en sten flyde? Hvordan får du en sten til at boble? Ville noget kunne spise en sten? Med Mit første geologisæt vil du lære alt dette og mere til når du begynder din egen stensamling og udfører eksperimenter

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

MATERIALERNES ANVENDELIGHED

MATERIALERNES ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende

Læs mere

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

Enjoy. diamond. your. dedication

Enjoy. diamond. your. dedication Enjoy your diamond dedication Boheme, luxury, Everyday & forever Christine Hvelplund Christine Hvelplund Christine Hvelplund er dedikeret til diamanter. Funklende, eventyrlige og eksklusive diamanter,

Læs mere

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr. 5 Skanderborg, den 18-10-2012 AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål:

Læs mere

Forsøg til "Fluorescerende Proteiner"

Forsøg til Fluorescerende Proteiner Forsøg til "Fluorescerende Proteiner" Kære Lærer Her er en række forsøg som kan bruges til at understøtte teorien fra hæftet "Fluorescerende Proteiner", så det bliver nemmere for eleverne at forstå nogle

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Bypetrografisk projekt

Bypetrografisk projekt Bypetrografisk projekt Af: Michael, Kaare, Mick, Aja, Thue Indholdsfortegenlse Indledning: side 3 Byggematerialernes geologiske opståen: side 4 Plutoniske bjergarter: side 4 Metamorfe bjergarter: side

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte:

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte: Byg Åer og søer Tilmelding: Side 1 af 22 Et vinduesmodul bliver til I vinduet (se forneden) bliver der plads til et lille trinbræt, lidt mark (eller skov) og den øverste del af åen. Og en lille og gammel

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Grafisk Design rapport Kom/IT

Grafisk Design rapport Kom/IT Grafisk Design rapport Kom/IT Filip Olsen & Frederik Bøgh Indholdsfortegnelse Teoriafsnit Form og farver... 1 Grundfarver... 1 Komposition og layout... 2 Praktisk Folder til teknologiprojektet Bæredygtig

Læs mere

PROJEKT NATURSTEN REGIONAL FORUNDERSØGELSE AF POTENTIELLE NATURSTENSFOREKOMSTER I NUUP KOMMUNEA. Hans Kristian Olsen

PROJEKT NATURSTEN REGIONAL FORUNDERSØGELSE AF POTENTIELLE NATURSTENSFOREKOMSTER I NUUP KOMMUNEA. Hans Kristian Olsen REGIONAL FORUNDERSØGELSE AF POTENTIELLE NATURSTENSFOREKOMSTER I NUUP KOMMUNEA Hans Kristian Olsen og Karl Bejder Grønlandsk Produktion A/S December 2004 Sammendrag Denne rapport beskriver Projekt Natursten,

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10.

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. Undervisningsforløb Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter Kort om: Danmarks 7300

Læs mere

Magma Geopark-projektet

Magma Geopark-projektet Magma Geopark-projektet - IGC 33-ekskursion til Norge Eigerøy-fyrtårnet er bygget på anorthosit. (Foto: Pål Thjømøe) Af J. Richard Wilson, Geologisk Institut, Aarhus Universitet I forbindelse med 33 rd

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT

1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 6.2. Oprindelsen af basaltisk magma Partiel opsmeltning af

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Teknisk Datablad. Soudaplug ST. Dato: 08/07/16 Side 1 af 4

Teknisk Datablad. Soudaplug ST. Dato: 08/07/16 Side 1 af 4 Dato: 08/07/16 Side 1 af 4 Hurtigthærdende cement (Lynmørtel) For øjeblikkelig lukning af utætheder i beton og murværk, selv under højt tryk. Anvendelsesområde: er en cement-baseret pulver, der blandet

Læs mere

Magmatisk differentiation I

Magmatisk differentiation I Forelæsning: Forelæsning 10 Differentiation af magma Kemiske differentiationstrends i vulkanske komplekser Differentiationstrends i lagdelte mafiske intrusioner Øvelse: Variationsdiagrammer og differentiation

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere

Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN

Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN INDHOLD Prøvebeskrivelsen Prøvetyper Mejseltyper, lufthæveboring Prøvekvalitet Farvebedømmelse Fotografering af prøver Udtagning af prøver til GEUS PRØVEBESKRIVELSE

Læs mere

ØVELSE 3, 2. del Klassifikation af magmatiske bjergarter Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm

ØVELSE 3, 2. del Klassifikation af magmatiske bjergarter Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm ØVELSE 3, 2. del Klassifikation af magmatiske bjergarter Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 Klassifikation af magmatiske bjergarter kan baseres på flere forskellige karaktertræk

Læs mere

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER Nuuk, 1. september 2010 Meddelelse nr. 22/2010 Side 1 af 6 KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER NunaMinerals annoncerer resultaterne af indledende

Læs mere

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Sydgrønlands geologi Grundfjeld: Granit Gardarintrusion: Kvanefjeld Killavaat alannguat Ivittuut Eriksfjordformation: Igaliku sandsten Lava

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 4 Fokus på fokus GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Fokus fordi det er skarpt... 4 Fokus, DOF og bokeh... 5 Auto fokus (AF)... 6 AF, bestem

Læs mere

TEMANUMMER Guldfund og pladetektonik

TEMANUMMER Guldfund og pladetektonik N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER Guldfund og pladetektonik Den ketilidiske bjergkædedannelse i Sydgrønland Det ketilidiske orogen - en oversigt Guld i Ketiliderne Ketilidernes opbygning og

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Skiekspedition på indlandsisen

Skiekspedition på indlandsisen Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

RØNTGEN. digte Daniel Boysen

RØNTGEN. digte Daniel Boysen RØNTGEN digte Daniel Boysen RØNTGEN Daniel Boysen og, 2015 Grafisk tilrettelæggelse Omslagsmaleri: Susser Vincentz Bogen er sat med Garamond Trykt hos ISBN: Til min far I MIN verden, som blomstrer, bærer

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno Eifel, Tyskland Turguide til vulkanprovinsen Dansk Geologisk Forening & Steno Praktisk Dato: 02.10-04.10 2015 Turleder: Christian Søgaard- Jensen Overnatning: Laacherseehaus, Laacher- See- Straße 17 D-

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Forskertorvet: Belægningen foran bygning føres videre ind i bygningens gulv og er som et bånd af rektangulære fliser, der kører udefra og videre ind i huset og ud igen, som en ide om en strøm gennem forskertorvet.

Læs mere

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN Leif Thorning og Thorkild Maack Rasmussen Parti fra Godthåbsfjorden i Vestgrønland med renskurede, prækambriske bjergarter. Her er det muligt at beskrive de

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Introduktion. 1 Kort & Kompas. Søren P. Petersen, DVL Lyngby

Introduktion. 1 Kort & Kompas. Søren P. Petersen, DVL Lyngby Introduktion Søren P. Petersen DVL Lyngby 1 Søren P. Petersen, DVL Lyngby Program 11.00 Velkommen 11.30 Verdenshjørnerne 11.45 set - introduktion 12.00 Frokost 12.30 Pejling - introduktion 12:45 Øvelse

Læs mere

Instruktioner til spor

Instruktioner til spor Instruktioner til spor Indhold Introduktion... 2 Generelle sikkerheds regler... 2 Leverede enheder... 3 Ting du selv skal huske... 3 Anbefalet værktøj... 3 Landskabs forberedelser... 4 Samling af sporsektioner...

Læs mere

Scanbrown mink på tværs

Scanbrown mink på tværs Scanbrown mink på tværs Buntmager svendestykke Pia Christensen! " # $ % & '($ ) *+, -.. " EUC syd 2003 Læreplads: Nels Erichsen Min opgave Ud fra de 40 skind, som ses på forsiden, er det min opgave at

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Jernudvindingsovnen fra Flødebøtte (HAM 5331)

Jernudvindingsovnen fra Flødebøtte (HAM 5331) april 2014 Jernudvindingsovnen fra Flødebøtte (HAM 5331) Arne Jouttijärvi Heimdal-archaeometry Report 14-4 KONKLUSION Umiddelbart havde det udgravede anlæg en stor lighed med det nederste af slaggegruben

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie og er formstabilt. Det kan tåle vejr og vind uden

Læs mere