PROSPEKTERING FOR AMATØRER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROSPEKTERING FOR AMATØRER"

Transkript

1 Mineral-guide Bjarne Ljungdahl PROSPEKTERING FOR AMATØRER 1 Grønlands Stenklub 2005

2 Mineral-guide Bjarne Ljungdahl PROSPEKTERING FOR AMATØRER - tilegnet min geologiske ven Hans Kristian Olsen

3 Mineral-guide PROSPEKTERING FOR AMATØRER Er fremstillet og udgivet af GRØNLANDS STENKLUB 2005 Sponsoreret af: Grønlands Hjemmestyre, Råstofdirektoratet ISBN: Grafisk produktion: Sisimiut Offset Tryk: Sisimiut Offset Fotos og illustrationer: Forfatteren, hvor intet andet er angivet. Oplag: Kopiering og genfremstilling af hele eller dele af publikationen er ikke tilladt ifølge loven om ophavsret. Kortet på side 26 og side 68 er anvendt med tilladelse fra GEUS ( K. Secher.) Indhold: Forord... 6 Hvordan bruges mineral-guiden?...7 Om at prospektere Mineraler - Bjergarter - Malme...11 Hvilken bjergart er det?...16 Mineralernes fysiske placering i det stoflige kredsløb...20 Prospekteringsplan...26 Prospekteringsværktøj (hjælpemidler)...28 Mineral-guide: Arsenopyrit (arsenmalm)...32 Bornit (kobbermalm)...33 Cassiterit (tinmalm)...34 Chalcopyrit (kobbermalm)...35 Chromite (krommalm)...36 Cobaltit (coboltmalm)...37 Diamant Galena (blymalm)...39 Grafit (kulstof)...40 Guld Hæmatit (jernmalm)...42 Ilmenit (titanmalm)...43 Magnetit (jernmalm)...44 Molybdenit (molybdænmalm)...45 Pentlandit (nikkelmalm)...46 Pyrit (jernmalm)...47 Pyrrhotit (jernmalm)...48 Sphalerit (zinkmalm)...49 Andre råstoffer...50 (Limonit, azurit, malakit, baryt, apatit, monazit, olivin, granat, allannit, titanit)...52 Sekundære mineralafsætninger...56 Om prospektering efter guld...58 Om gange i grundfjeldet...60 Om dannelsen af malmmineraler...65 Kort over mineralske råstoffer i Grønland...68 Ordforklaring...69 Identifikationsskema (malmmineraler)...74 Forslag til yderligere og uddybende litteratur...75 Forside øverst: Prospektering kan være hårdt arbejde når friske prøver skal hentes hjem fra fjeldet. (Upernavik) Forside nederst midten: Druse med albit- krystaller, (Narsaq) Forside nederst t.h.: Det radioaktive mineral allanit påvirker omgivelserne og danner utallige småsprækker. (Sisimiut) Forside nederst t.v.: Foldet jernholdig gnejs. (Maniitsoq) 4 5

4 Forord Hvordan bruges mineral-guiden? Her i 10 året for Hjemmestyrets afholdelse af prospektorkurserne i Grønland, er det en naturlig ting at se tilbage på de mange spændende og lærerige kurser, som har bragt viden og interesse for fjeldene og deres råstoffer ud til mange personer i de fleste byer og bygder. Den oparbejdede erfaring er hermed nedfældet i nogle systematiske temaer, så interessen kan bredes ud til en endnu større skare. Bogen er også ment som en hjælp til de skoler og gymnasier eller aftenskoler, som vil tage temaet: De mineralske råstoffer op i undervisningssammenhænge, og det er mit håb at indholdet udover at bibringe viden også kan inspirere og igangsætte. Bogen er kun en introduktion til de mange emner, men vil sikkert alligevel kunne gøre rimelig fyldest ved de spørgsmål, der melder sig. Yderligere og væsentlig mere dybtgående fremstilling kan søges bl.a. i litteraturhenvisningerne. Det er således målet, at det valgte materiale gerne skulle hjælpe og inspirere amatøren inden for prospektering i en grad, som skønnes at være inden for rækkevidde for fritidsindsamleren. Der skal lyde en stor tak til seniorgeolog ved GEUS malmgeologiske afdeling Karsten Secher, for god og inspirerende sparring under udformningen af indholdet. Ligeledes en tak til direktør, geolog Hans Kristian Olsen, Nuna Oil, for mange års fælles arbejde på ekspeditioner, prospekteringskurser og indsamlingsture. Idet jeg samtidig sender en hilsen til alle deltagere på prospekteringskurserne gennem årene, vil jeg ønske held og lykke med den fortsatte indsamling til gavn for den samlede viden om grønlands mineralske råstofpotentiale. Til andre læsere af bogen vil jeg udtrykke håb om, at interessen for et spændende emne måske bliver vakt, og at bogen kan blive til glæde og fornøjelse. December 2005 Bjarne Ljungdahl Bogen kan anvendes både som opslagsbog og som læsestof for den, som vil vide mere eller have sat system i sin viden. Der er afsnit med identifikationshjælp ved både bjergarter og mineraler, og et særligt afsnit med de mest forekommende malmmineraler, som er råstof for en lang række metaller og materialer, som anvendes i vores dagligdag. Afsnittet om malmmineralerne og de afledte fænomener og kendetegn, er ment som identifikationshjælp ved fund, således at en direkte sammenligning af billedmateriale og fund understøttet af en forklarende tekst skulle give muligheder for at navngive fundet, eller i det mindste til en afgørelse af, om fundet er interessant set ud fra en råstofbetragtning. Der er forsøgt opstillet en plan for prospektering en slags huskeseddel hvor overvejelser og undersøgelser før, under og efter prospekteringen er sat i focus. Det er ikke sikkert, at alt falder i smag hos den enkelte, men det er altid godt at have en basis at arbejde ud fra, og man kan så selv med tiden skabe sine egne rutiner. For nybegynderen er der afsnit om simpelt prospekteringsværktøj og hjælpemidler, ligesom de enkelte undersøgelsesformer ved identifikation af mineraler er præsenteret. identificeret de fund, som finderne føler er interessante. Omvendt modtager Ujarassiorit en stor del sten, som er ganske almindelige og uden spor af malm, af den simple grund, at finderne ikke har fornemmelse af, hvad man skal søge. Brugen af denne bog kan råde bod på dette. Det er til alles glæde, hvis indsenderne generelt får en bedre ide om, hvornår en prøve er interessant. Denne betragtning har ikke til hensigt at standse indsamlingsiveren. Det sker ret tit selv for professionelle at man bliver overrasket over analyseresultaterne. Af indholdsfortegnelsen fremgår det hvilke hovedafsnit, der er fremstillet i bogen, og til de som ønsker dybere forklaringer og mere komplette oversigter, er der en litteraturhenvisning. Pyrit Fakta-box For øvede er der en præsentation af hovedformer for malmgeologiske dannelser, og de kendetegn man skal huske at se efter. Ligeledes er der et afsnit for de guldsøgende prospektorer. Da bogen ikke er ment som en fuldstændig fremstilling, af de fundmuligheder vi har i Grønland, vil man sagtens kunne komme ud for at finde malmførende sten, som ikke synes at være præsenteret her. Dertil kan siges, at mineralindsamlingskonkurrencen Ujarassiorit har sat sig som opgave at hjælpe alle med at få Mineralklasse: Sulfider Krystalsystem: Kubisk Kemisk Formel: FeS 2 Mohs hårdhed: 6 6,5 Massefylde: 5 Spaltelighed: Ingen Brud: Muslet, sprød Egenfarve: Messinggul Stregfarve: Grønsort. Glans: Metalglans Gennemskinnelighed: ingen Fluorescens: ingen Egenskaber: Danner villigt krystaller og krystalline klumper. Pentlandit Fakta-box Mineralklasse: Sulfider Krystalsystem: Kubisk Kemisk formel: (Ni,Fe) 9 S 8 Mohs hårdhed: 3,5 4 Massefylde: 4,8 Spaltelighed: God Brud: Muslet Egenfarve: Bronzegul Stregfarve: Lys brun Glans: Metalglans Gennemskinnelighed: Opakt Egenskaber: Vigtigste Nikkelmalm 6 7

5 Om at prospektere.. Nogle råd Prospektorernes arbejde går mange hundrede år tilbage, og i nogle lande har det været et decideret fuldtidserhverv ja, en levestil eller kultur at udføre prospektering. Tænk bare på de mange guld- og smykkestenseventyr, der gennem tiderne er blevet gennemlevet og senere beskrevet i ofte fantasifulde beretninger. Eventyret med den fuldskæggede gamling, med pakæsel og hele hjemmet mobilt på ryggen af dette, har sat mange eventyr og spekulationer i gang. Man satsede og prøvede lykken, og for de få blev det et eventyr, og for de fleste nogle meget magre år. I dag er det først og fremmest store professionelle selskaber, der foretager prospektering, men alligevel må det fremhæves at mange betydende fund i første omgang er gjort af entusiatiske fritidsprospektorer, hvor det netop er guld og ædle stene, der har været målet for denne aktivitet. Nu prospekteres der efter alle former for værdifulde mineraler til såvel industri som til de mere traditionelle berigelsesformål. Mange lande har prospekteringsprogrammer kørende med ikke-professionelle deltagere også Grønland. Da det er mægtige landområder, der skal undersøges, er det derfor en stor hjælp, at den almindelige befolkning har interesse for hvad der findes i undergrunden. Endelig er der en voksende gruppe personer, der finder det interessant af samle mineraler og bjergarter, og nogle af disse har selv etableret mere eller mindre systematiske samlinger af fundene. Der er i dag på verdensplan en hel industri og handelsvirksomhed for såvel råsten til smykker som samlermineraler, og mineralhandelen i mange lande er et givtigt tilskud til den lokale økonomi. Udførelsen af prospekteringen. Selvfølgelig kan man med udbytte søge mineraler i fjeldet på må og få, men en vis planlægning og systematisering giver lang større udbytte. Dette ses alene af, at professionelle geologers arbejde medfører nok så meget materiale og viden i forhold til familieudflugten til samme område. Man skal selvfølgelig have en ide om, hvad man går efter, og hvad man kan forvente at finde. Kommer man alligevel hjem uden særligt udbytte, er dette jo også en erfaring, som kan bruges senere. Et minimum af prospekteringsudstyr er også nødvendigt, men langt fra en forudsætning for fund. Alle prospekteringture starter med en lidt planlægning og forberedelse af områdevalg, prospekteringsmetode og dermed valg af udstyr. (Se side 28.) Husk at give besked til pårørende eller venner om, hvor du vil hen, og om hvornår du forventer at komme tilbage. Af sikkerhedsmæssige årsager bør man aldrig tage alene af sted, og det er også hyggeligere at være flere om de fælles oplevelser. Arbejdet kan tilrettelægges, så man indsamler systematisk, og efterhånden får noteret hvilke områder der er undersøgt. Indsamlinger noteres på et kort og nummereres, så senere forvekslinger undgås, og så man kan finde stedet igen. I løse materialer, urer, skred, ved vandløb o.s.v. indsamles der med fordel mod de geologiske materialers naturlige transportretning. På den måde kan man bedre finde oprindelsesstedet, hvor materialet er dannet. Det vil sige mod vandløbsretningen, mod istransportbevægelsen og fra lavere liggende områder mod de højere liggende områder. Man kan notere diverse iagttagelser, som senere kan være til stor hjælp, udover at man bedre lærer at forstå områdets geologiske karakteristik og opbygning. Iagttagelserne kan være: Art af grundfjeld, bjergartsnavn eller bjergartsbeskrivelse, mægtighed af eventuelle løse overlejringer, sekundære mineralspor som rust og ir i forskellige farver. Bjergartsgrænser, bevæge- og knusningszoner eller pludseligt skift af bjergartens udseende. For at få et rigtigt indtryk af bjergartens mineralogiske sammensætning, er det nødvendigt at betragte en frisk brudflade på prøvestykket, d.v.s. at man deler prøven med en hammer, som må betragtes som uundværlig. Prøven bør være på størrelse med en knyttet hånd. Er du i tvivl, så tag flere prøver. Tungtsandsprøver, som er sandprøver der fra naturens side er koncentreret med mørke mineraler ved kysten, kan yderligere opkoncentreres ved brug af vaskepande, og hjemtages i en størrelse på mindst ¼ kg. Indsamling af krystaller bør være siddende på moderbjergarten, hvis det er muligt. Der er meninger om, at man ikke skal hjemtage mere end man har brug for til egen samling, men dels bør eksponerede krystaller altid hjemtages, da de alligevel vil gå til i den generelle erosion i fjeldet, og man kan jo anvende overskydende materiale til analyser, bytning med andre samlere m.v. Der er med dette dog ikke opfordret til unødig rovdrift af en lokalitet. Man behøver ikke at være så grådig, at det ikke er muligt for andre at samle mineraler i området, hvis der er rigeligt af dem. Man skal i den forbindelse holde sig for øje, at såvel Grønlands Hjemmestyre via Råstofdirektoratet som kommunerne kan udstede lokale begrænsende regler for indsamling. Disse regler kan være forskellige for hjemmehørende og besøgende. 8 9

6 Mineraler - Bjergarter - Malme Ved stejlfjelde kan man opsamle prøver, som er faldet ned og har dannet urer (skrå stenfaner) Om at samle sten Det begynder gerne på en tur ved kysten ved stranden. Man går tur og kigger på de mange sten, hvor bølgerne slår op mod land. En masse sten store og små ligger side om side i mange farver med afrundede former, ru eller glatte. Især de våde sten kan fange interessen. Her kommer farverne tydeligere frem, med bånd og mønstre som et vidnesbyrd om tidligere tiders processer. Spørgsmålene melder sig. Hvorfor er denne helt rød? Og denne helt sort? Og hvad er det for en stribe tværs over stenen? De mest farverige, eller de som har en sjov ydre form bliver bragt med hjem og lagt på en hylde eller i en vindueskarm. Uden helt at vide det, er man måske på vej til at blive samler. Grønland er et eldorado for stensamlere. Næsten hele det isfri land er eksponeret med fast fjeld, blokke, sten, grus og sand. Kun nogle steder er den overdækket med et tyndt lag muld, ler eller sand med græsser, planter og lav er i de lavere liggende områder. Men utallige vandløb, og tidevandszonen ved kysterne hjælper os alligevel til at kunne betragte stenene, som ligger frit fremme overalt, sten som kan undersøges og måske tages med hjem. Det er i Grønland en yndet fornøjelse at tage på bådtur om sommeren, og overalt hvor man går i land ligger stenene. Det er tydeligt, at de løse sten er transporteret af is og vand, for oftest er det en blanding af mange slags. Næsten alle er afrundede af årtusinders slid og sønderdeling. Vi er vidne til et enkelt skridt i det geologiske kredsløb bjergarternes cyklus der måske startede som et vulkanudbrud for længe, længe siden, som efterfulgtes af regnvandets og isens nedbrydende kræfter. Store opbyggede fjeldpartier blev nedslidt, bragt til kysten som sedimenter af rivende elve eller mægtige gletschere, og nu ligger der her på stranden en sten, som hvis den får lov at ligge, yderligere vil blive nedbrudt til mindre enheder som grus, sand og silt. Disse smådele vil blive aflejret på bunden af en fjord eller sø, eller bringes ud på dybere vand, hvor det til sidst vil synke til bunds. Med tiden vil det bliver overlejret af yderligere fint og groft materiale, og en gang i fremtiden blive trykket sammen af den overliggende vægt af materialer og udsat for varme fra jordens indre. Måske bliver det trykket så meget sammen at det vil blive en del af en ny bjergart, og måske synke helt ned i dybet i jordskorpen på grund af jordens stadige geologiske aktivitet, og til sidst blive en del af en helt ny smeltet stenmasse- magma som bryder ud gennem en ny vulkan. Et kredsløb vil være afsluttet og et nyt kan begynde. Stenenes størrelse og form er altså et resultat af og et vidnesbyrd om hvor langt vi er kommet i den geologiske cyklus. Nogle sten er relativt bløde eller udpræget skifrige, og nedbrydes derfor hurtigere end 10 11

7 kompakte hårde sten. Men til sidst vil alt med tiden blive nedbrudt eller opløst. At samle sten er en dokumentation af et stade i den geologiske cyklus, som i tid er af ufattelige stor længde. I Nuuk-området har geologer fundet sten, som er angivet at være år gamle. Dette hører til sjældenhederne, men de fleste sten i Grønland er over år gamle. Vi taler her om alle de gamle kerneområder grundfjeldet som siden begyndelsen har haft mange tusinde meter overliggende materialer over sig, og som nu er bortslidt. Man taler om bjergarternes eller fjeldenes rødder, d.v.s. den nederste del af jordskorpens hårde skal fra tidligere tider, der nu er eksponeret i overfladen. Der tales også om områder, der tydeligt bærer præg af bjergartstyper og strukturer i bjergarterne, som kan forklares som tidligere kontinenters sammenstød. Således er der i Grønland påvist flere zoner, der må være sådanne sammenstød, så går vi tilstrækkelig tid tilbage i jordens historie, kan vi ikke genfinde omridset af det nuværende geografiske Grønland. Stenene vi samler fortæller historie den store historie Nogle sten mere end andre, men alle fortæller en historie. Alle fortæller en historie om tilblivelse og efterfølgende større eller mindre forandring. Nogle endda med flere efterfølgende og yderligere forandringer. Mørk gnejs med forkastet kvartsåre. Bjergarternes geologiske cyklus Til forståelse af stenenes fødsel og død eller rettere stenenes evige stofmæssige vandring og forvandling, har geologerne opdelt stenene i hovedgrupper, og beskrevet de hovedprocesser, som stenene kan blive underkastet. Vi kan se at der er flere muligheder for procesforløb. (Fig. s. 13.) Magmatiske bjergarter Med udgangspunkt i en totalt opsmeltet bjergartsmasse magma vil vi få dannet magmatiske bjergarter ved afkøling og størkning af dette magma. Bjergarten vil blive forskellig i mineralsammensætning, kornstørrelse og umiddelbart udseende, alt efter om den størkner et sted i dybet i underjordiske hulrum, i revner og sprækker eller helt på overfladen, hvor den kommer i direkte størkningskontakt med atmosfæren eller havvand. Indholdet af gasser og vanddamp i den smeltede bjergart har også betydning for den størknede bjergarts sammensætning og udseende. Eksempler på magmatiske bjergarter er granit, gabbro, rhyolit og basalt, men der findes mange andre i den magmatiske bjergartsfamilie. Hvis de størknede bjergarter når overfladen enten gennem direkte afsætning vulkanske bjergarter - eller gennem en tilsynekomst ved overfladens konstante nedslidning - intrusive bjergarter vil bjergarten nu blive udsat for nedbrydning. Både mekanisk ved frost-tø processer, nedslidning på grund af gletschere og vandløb og kemisk ved opløsning af diverse let angribelige mineralforekomster. Også den skiftende temperatur forårsager små sammentrækninger og udvidelser, så BJERGARTERS CYKLUS Skemaet viser de 5 tilstande (cirkulære udsnit), som bjergarterne kan antage i den store bjergartscyklus: MAGMA, MAGMATISKE BJERGARTER, METAMORFE BJERGARTER, SEDIMENTER (LØSE), SEDIMENTÆRE BJERGARTER samt processerne (pile) imellem tilstandene, som får en tilstand til at ændres til en anden. Bemærk, at processerne naturligvis ikke kun følger med uret rundt, men kan springe tværs over skemaet efter pilene. Mange bjergarter i Grønland har været gennem adskillige processer efter hinanden, hvorfor det undertiden kan være vanskeligt at genkende oprindelsen

8 Eksempler på magmatiske bjergarter Syenit Diorit Porfyrisk rhyolit Granit Gabbro mikrosprækker opstår. Endelig hjælper også jordskorpens egen indre spænding (tryk) som følge af de store landpladers langsomme bevægelse. Herved dannes sprækkemønstre joint-systemer i bjergarterne i stor og lille skala. Alt sammen er det med til at nedbryde de store fjeldenheder til mindre stykker. Sedimenter Herved dannes sedimenter, som er løse materialer i form af blokke, sten, grus, sand, silt og ler. (Se fig s. 19.) De mange vandløb og vandet i de kystnære områder sørger for en sortering af de fleste materialer, som følge af bundfældning ved forskellig strømhastighed, og vi får nu dannet forskellige sedimenter. Sedimenter dannes også som en kemisk udfældning af opløstre salte eller som bundfældning af organisk liv først og fremmest kalk. Eksempler på sedimenter er grus, sand, silt og ler. Sedimentære bjergarter Med tiden vil de efterhånden mange tusinde meter tykke løse sedimentære lag blive trykket så meget sammen på grund af den overliggende masse, at der gennem en kompaktionsproces evt. suppleret med cementering af kalk, kisel og jernoxider, vil dannes en ny fast bjergart med de løse sedimenter som udgangsmateriale. Sand bliver til sandsten, ler til lerskifer o.s.v. Er de løse sedimenter hovedsageligt udfældet kalkslam dannes kalksten, og indeholder leret en del biologiske døde planterester (bitumen), vil der blive dannet en bituminøs skifer, kullag eller olie. Eksempler på sedimentære bjergarter er: Konglomerat, Sandsten, Lerskifer og kalksten. Metamorfe bjergarter Geologiske lag bestående af enten magmatiske eller sedimentære bjergartsenheder kan ændre udseende og sammensætning alene p.g.a. tryk og varme dybt i jordskorpen. Der finder en vis stofvandring sted, i det bestemte mineraler kan ændre sammensætning, som følge af det ændrede fysiske miljø i dybet, og nye mineraler, som er mere stabile i dette miljø vil blive dannet. Hele processen forløber uden en egentlig opsmeltning af bjergartsmasserne. Denne proces betegnes metamorfose. De nydannede metamorfe bjergarter kan ikke altid genkendes som værende specifikt oprindeligt magmatiske eller sedimentære. Men i de fleste tilfælde er det muligt. Eksempler på metamorfe bjergarter er: gnejs, glimmerskifer, skifer og marmor. De tre hovedbjergartsgrupper kan alle på et tidspunkt komme til jordoverfladen, og blive nedbrudt til løse sedimenter. Dette fører til at et løst stenfund kan være af enhver gruppe, selvom landskaberne erfaringsmæssigt i stor skala har tendens til at gruppere sig som områder med hovedsageligt enten sedimentære, magmatiske eller metamorfe bjergarter. Man taler her om f.eks. vulkanske eller sedimentære provinser. Det er derfor yderst vigtigt altid at have sig for øje, om en aktuel stenprøve er en løsblok eller fra fast fjeld. Eksempler på sedimentære bjergarter Lys sandsten Igaliko sandsten Eksempler på metamorfe bjergarter Båndet gnejs Foldet gnejs Glimmerskifer Lerskifer 14 15

9 Hvilken bjergart er det?? En simpel fremgangsmåde når man skal identificere bjergarter, er at stille spørgsmål, som kan give svar, der fører til en opdeling: feks.: hvilken farve har en frisk overflade af bjergarten? (sort, mørk, brun, grå, rød, grøn, lys, gul, hvid) hvilken struktur kan ses på bjergarten? (stribet, folieret, lagdelt, foldet, bølget, fossilt indhold, homogen) hvilke kendetegn kan ses i bjergarten? (kornstørrelse, kornform, hovedmineraler, tenacitet) Ved at læse beskrivelserne i opslagslitteraturen, kan man så ofte henføre iagttagelserne til at passe på netop en bjergart eller en bjergartsgruppe, og så er man godt på vej til at fastslå bjergartens navn. Der kan dog være drilske eksempler, det har selv professionelle oplevet fra tid til anden. Erfaringen kommer med øvelsen. Generel karakteristik for: sedimentære bjergarter De er ofte relativt bløde, og lagdelte eller skifrige. Mineralkornene er runde og homogene i samme lag. De er næsten alle i lyse farver (grålige, gullige, hvide) undtaget hvis de indeholder jernforbindelser (rødlige) eller manganforbindelser eller organisk plantemateriale bitumen (næsten sort). De fleste sedimentbjergarter deles let efter lagdelingen. Generel karakteristik for: magmatiske bjergarter De har enten skarpkantede mineralkorn som et tre-dimensionelt puslespil (intrusiver) eller en fin grundmasse evt. indeholdende større enkeltmineralkorn (vulkaniter). Enkelte har blærede hulrum (vesicler) i en koksagtig eller tæt struktur. Magmatiske bjergarter er meget sjældent folierede eller egentlig lagdelte, men kan have flydelinier og gravitationszoner. De fleste er mørke eller spættede, men intrusiver kan dog indeholde en stor part af lyse mineraler (granit, diorit). De er generelt de vanskeligste at dele, og går i stykker efter et uregelmæssigt brud. Generel karakteristik for: metamorfe bjergarter De er næsten alle folierede (parallelle mineralkorn), og er noget hårdere end sedimentbjergarterne. De deler sig ved slag efter foliation eller skifrighed. De kan ikke kendes på farve, men mange er stribede eller foldede med mørke og lyse lag af forskellige mineraler. Magmatiske bjergarter Tiltagende KVARTS (SiO2) Aftagende SUPER GROV KORNET GROV KORNET (INTRUSIV) FIN KORNET (EKSTRUSIV) PORFYR (EKSTRUSIV) GANGE (INTRUSIV) GLASAGTIGE (FRAGMENTER) (EKSTRUSIV) PEGMATIT GRANIT RHYOLIT SYENIT APLIT OBSIDIAN DIORIT ANDESIT PEGMATIT PORFYR MONZONIT DOLERIT PIMPSTEN SYENIT TRAKYT SCORIA GABBRO BASALT KIMBERLIT BASALT TUFF VULKANSK BRECCIE ANORTHOSIT > 90% PLAGIOKLAS KARBONATIT > 90% KARBONAT OLIVIN BASALT PERIDOTIT OLIVIN / PYROXEN DUNIT > 90% OLIVIN PYROXENIT > 90% PYROXEN HORNBLENDIT > 90% HORNBLENDE Prospektering i grovkornet gabbro 16 17

10 Metamorfe bjergarter (Eksempler) Sedimentære bjergarter (Eksempler) Oprindelse bjergart lav temp. og tryk mellem temp. og tryk høj temp. og tryk KLASTISKE KEMISKE ORGANISKE FOLIEREDE BJERGARTER LER STEN GRANIT BL. SANDSTEN BASALT GABBRO LER SKIFER GRØN SKIFER GLIMMER SKIFER AMFIBOLIT GNEJS GRANULIT GNEJS AMFIBOLIT Finkornet Mellemkornet Grovkornet Skemaet viser forskellige oprindelses bjergarters udvikling (folierede) ved den metamorfe proces. Længst mod højre ses den maksimale udvikling uden opsmeltning. KONGLOMERAT SANDSTEN SILTSTEN LERSTEN JERNHOLDIG SANDSTEN BRECCIE KALKSTEN DOLOMIT TRAVERTIN KALKHOLDIG TUFF GIPS SALT BITUMINØST KUL LIGNIT KUL ASFALT/OLIE FOSSIL KALKSTEN KILDEKALK OLIESKIFER IKKE FOLIEREDE BJERGARTER UREN KALKSTEN KVARTS SANDSTEN PERIDOTIT KUL DOLOMIT KALKSTEN SERPENTIN MARMOR FEDTSTEN ANTRACIT MARMOR SERPENTIN SERPENTIN MARMOR KVARTSIT GRAFIT MARMOR SERPENTIN MARMOR KVARTSIT SERPENTIN MARMOR Finkornet Mellemkornet Grovkornet Skemaet viser forskellige oprindelses bjergarters udvikling (ikke folierede) ved den metamorfe proces. Længst mod højre ses den maksimale udvikling uden opsmeltning. ARKOSE Bjergarters navngivning Som det ses på figuren med bjergarters cyklus, indeholder denne 3 hovedgrupper af bjergarter, udover de løse sedimenter: Magmatiske bjergarter, sedimentære bjergarter og metamorfe bjergarter. Alle har deres karakteristiske udseende i stor og lille målestok: Forvitringsmønstre, mineralselskab og mineralfordeling, lagdeling, foliation, kornform, kornorientering, og kornenes sammenvoksningsflader. FLINT Alle disse forhold sammenholdt med andele af bjergartsdannende mineraler, samt underordnede (accessoriske) mineraler, er med til at opdele og navngive bjergarten. Endelig skal det nævnes, at der i nogle årtier var tendens til at navngive meget karakteristiske lokale bjergarter efter den geografiske type-lokalitet. Eksempler er Trondhjemit, som er en lys granodiorit eller Naujait, som er en sodalitrig nephelinsyenit

11 Mineralernes fysiske placering i det stoflige kredsløb Mineralidentifikation Sulfidrigt grønstensbælte Paamiut En smule kendskab til mineralernes fysiske egenskaber, gør det noget lettere at identificere og navngive de mange fund. De fysiske egenskaber er bl.a. de, som er nævnt i fakta-boksene under de enkelte malmmineraler. Der findes i dag mange mere eller mindre avancerede undersøgelsesmetoder. Vi vil her blot nævne de, som er umiddelbart anvendelige dels under indsamlingen og dels ved den første identifikation når mineralet skal i samlingen eller sendes til analyse. De fleste samler sten og ikke mineraler. Det kan være form, farve, glans eller en kombination af disse ting som fanger øjet og interessen. Ved de fleste sten menes der egentlig Bjergarter, som udgør langt de hyppigste fjeldpartier, knolde, blokke, sten og grus. Bjergarterne er et 3-dimensionelt sammensat puslespil af et eller flere mineraler. Mineralerne er altså byggesten for dannelsen af bjergarter. Mineralerne er de faste stofopbygninger som naturen skaber ud fra kemiske og fysiske love ved hjælp af et eller flere grundstoffer. Grundstofferne er altså byggesten for dannelsen af mineraler. Grundstofferne er naturens grundlæggende byggesten. Kendskabet til grundstoffernes opbygning har afgørende betydning for tolkningen af alle stoffers dannelse eller omdannelse. Ganske få grundstoffer betragtes også som mineraler, da de findes isoleret som rent grundstof i naturen. F. eks. guld. Når vi er på jagt efter mineraler søger vi altså dele af bjergarter eller kemiske stabile forbindelser af et eller flere sammensatte grundstoffer. Der kendes i dag ca forskellige mineraler (et par nye kommer til hvert år), men under 500 er nok et realistisk mål for en amatørsamler, da de øvrige godt 3500 er så sjældne i geografisk eller/og fysisk udbredelse, at det nærmest er som at vinde hovedgevinsten i lotto, hvis man støder på et af dem ved et tilfælde. Fra Grønland kendes næsten 600 forskellige mineraler. Af de resterende 500 realistiske er ca hørende til de bjergartsdannende hovedmineraler og vidt udbredt og udgør måske 95 % af alle bjergarter og stenmaterialer vi omgiver os med. Ret hurtigt bliver det altså de 5 % resterende, som vi jagter. Hertil hører bl.a. ædelmetaller, og andre metalførende malme samt sjældnere mineraler, med økonomisk og teknisk interessante grundstoffer. Det skal også nævnes, at fordelingen af bjergartsdannende almindelige mineraler i forhold til andelen af sjældnere mineraler i Sydgrønland er meget forskudt til fordel for sidstnævnte, sammenlignet med jordens gennemsnit. Mineralernes fysiske egenskaber Mineralernes egenfarve Farven på mineralerne er nok det der først falder i øjnene, og det samlede farvespektrum er næsten udnyttet i naturen. Nogle er ganske farveløse, andre har intens farve eller er lidt varieret. Mange mineraler kan næsten kendes på farven, da den stort set er den samme altid, mens andre forekommer med forskellig farve, trods samme mineral, fra det ene område til det andet. Granit Kvarts Feldspat Glimmer Amfibol Vores oplevelse af mineralernes farve skyldes, at det hvide dagslys indeholder alle spektrets farver, men mineralerne absorberer en del af disse farver og resten opleves som mineralets egenfarve. At det samme mineral kan være i flere farver forklares ved tilstedeværelsen af fint fordelte mikroskopiske indeslutninger af andre fremmede grundstoffer eller f. eks. oxider af forskellige metaller (jern, chrom, titanium m.v.) Nogle er atypisk farvede som følge af radioaktiv bestråling under eller umiddelbart efter dannelsen. Det skal også nævnes at oprindelige farver kan ændre sig, bleges eller forsvinde ved senere opvarmning, ligesom sollys og vejret i almindelighed kan påvirke farven i overfladen af mineralet. Det er derfor vigtigt, at iagttage et minerals egenfarve på en frisk brudflade. Mineralernes stregfarve Når vi undersøger et minerals stregfarve, ved at ridse det på en uglaceret porcelænsplade er det faktisk mineralets pulverfarve, vi ser på. Det er kun praktisk anvendeligt ved undersøgelse af de såkaldte opake (ikke-transparente) mineraler, da de øvrige stort set altid giver hvid stregfarve. De opake mineraler er først og fremmest sulfider og visse oxider m. v. som trods en udpræget metallisk overflade kan give os et vigtigt fingerpeg om mineralets karakteristik og dermed navn. Bjergartseksempel. Granit dannet af mineralerne: kvarts, feldspat, glimmer og amfibol. Mineraler danner bjergarter i et 3-dimensionalt mønster. Da enkeltmineralerne ikke har plads til den optimale krystaludvikling vil der istedet blive dannet krystalaggregater

12 Semitransparent labradorit Opakt galena Transparent kvarts Mineralernes massefylde Når man opsamler et mineral er det - udover farveindtrykket - en umiddelbar oplevelse, hvorvidt man synes, at det er tungt eller let. Denne erkendelse kommer fra, at vi har en forventning om hvad en sten ca. skal veje i forhold til størrelsen, og vi kan tit blive overraskede. Massefylden er målet for mineralets relative vægt sammenlignet med vand af samme rumfang. Et mineral med massefylde 3 vejer 3 g. pr. cm 3. Så når et minerals massefylde er 3, betyder det at mineralet vejer 3 gange så meget som vand med samme rumfang. Det er selvfølgelig et erfaringsspørgsmål at bedømme massefylden, men den umiddelbare fornemmelse slår tit til, og sammenholdt med andre iagttagelser, er det en god måde at sortere i mulighederne ved valg af navn. Malme d.v.s. mineraler, som indeholder metaller vejer generelt mere end de andre mineraler, og har derfor større massefyldetal. Mohs hårdhed Ved Mohs hårdhed forstår man mineralets ridsehårdhed altså om det let lader sig skrabe i stykker ved overfladeslidtage af omgivelsernes fysiske påvirkninger. Vi kan afprøve det ved at ridse et mineral med allerede kendt hårdhed, med det nye mineral vi skal undersøge. Derved får vi en relativ bedømmelse. For at kunne indplacere et givent mineral i en hårdhedsskala (Mohs Mohs hårdhedsskala: 1. Talk 2. Gips 3. Calcit 4. Fluorit 5. Apatit 6. Feldspat 7. Kvarts 8. Topas. 9. Korund 10. Diamant hårdhedsskala), har det været nødvendigt at opstille en række nøglemineraler med vedtagne hårdheder, og udfra disse kan alle øvrige relativt bedømmes. Ved undersøgelsen skal man påse, at det er en ren mineralflade man ridser på, og man kan se hvilket mineral af de to man prøver, som er blevet ridset ved at puste, eller med fingeren tørre det afridsede pulver bort. Det mineral, som stadig har en ridsestreg, er det blødeste, og har derfor en ridsehårdhed mindre en det andet mineral man ridsede med, og som ikke fik ridsestreg. I stedet for at ridse mineralerne mod hinanden kan man anvende en knivspids, der som regel har hårdhed 5,5-6 (jern-stål) eller en kobbermønt, der har hårdhed ca. 3 eller neglen, som har en hårdhed på ca, 1,7. Et stykke glas har hårdhed lige under 5. Her vil erfaringerne også komme én til gode. Hvis man f. eks. prøver at ridse kryoliten med et stykke feldspat eller kvarts, så får man straks fornemmelsen af relativ hårdhed. Mineralers spaltelighed Når mineraler går i stykker ved slag eller delvis knusning, vil man se at nogle spalter efter bestemte planer andre efter et tilfældigt brud. Ved planer forstås plane flader (3-dimensionale retninger) i forhold til mineralets orientering, men det må gerne foregå i trappelignende spring. Ved at dreje mineralet i forhold til lyset, kan man iagttage om der er pludseligt generelt genskin i en bestemt retning. Er det tilfældet, siger man at spalteligheden er kraftig eller udpræget. Spalteflader kan følge krystalfladerne eller krydse disse. Spaltefladerne er et udtryk for den retning hvor den kemiske bindende sammenhængskraft er svagest, og kan være karakteristisk for det enkelte mineral. Hvis der ikke kan iagttages spaltefladefænomener, siges spalteligheden at være dårlig eller ingen. Mineralers brud En del mineraler har ikke de tidligere nævnte spalteflader, og vil derfor gå i stykker på anden vis. Bruddet opstår altså når mineralet deles, uden at det følger spalteretninger. Man taler om ujævnt brud, jævnt brud, muslet brud, glat brud, splintret brud, trådet brud, stænglet brud, skællet brud m.v. Altså et udtryk for, hvad man ser på brudfladen. Dette kan være karakteristisk for det enkelte mineral. Mineralers glans Udover oplevelsen af mineralers farve vil man også opleve et vist genskin af lysintensitet især fra glatte mineralflader. Dette genskin skyldes refleksion af de af lysets stråler, som ikke absorberes. Intensiteten af glansen skyldes også mineralets lysbrydning. Man skelner mellem forskellige former for karakteristisk glans, som kan fornemmes let: metalglans, diamantglans, glasglans, fedtglans, perlemorsglans og silkeglans. Såfremt det er helt mat betegnes det sådan eller glansløst. Dette er f.eks. tilfældet ved mange krypto- eller mikrokrystalline aggregater. Metalglans - samme glans som ved metaller. Diamantglans - kraftig refleksion med en indre ild. Glasglans - samme glans som rå glas. Fedtglans - en halvmat overflade med fedtet udseende. Perlemorsglans - lettere mat, med et dybere genskin. Silkeglans - et genskin der løber over fladen når mineralet drejes

13 Mineralers gennemskinnelighed Dette er et udtryk for lysets evne til at passere gennem et givent mineral. Vi opdeler det i ugennemskinneligt opakt, gennemskinneligt transparent og derimellem halvt gennemskinneligt semitransparent, translucent. Mange mineraler findes både som transparente stykker, og mere semitransparente f.eks. ved mikrokrystallinsk udvikling i forhold til egentlig grovkrystallinsk udvikling. Mange gennemskinnelige mineraler bruges som smykkesten, såfremt farve og hårdhed samtidig er attraktiv. Labradorisme Et særligt genskin fra enkelte mineraler skyldes tvillingelamellers eller afblandingslamellers interferens når lysstrålerne passerer. Resultatet er tilbagekastning af lys, i forskellige farver, som afviger fra mineralets egenfarve. Dette ses i visse feldspater: Månesten, labradorit og amazonit, men også i f. eks. den grønlandske smykkesten nuummit. Reflektionen kan også skyldes små indeslutninger af urenheder. De 7 krystal-klasser Kubisk: Når spejlingsakserne står vinkelret på hinanden og er lige lange. Tetragonal: Når spejlingsakserne står vinkelret på hinanden, men hvor den ene akses længde afviger fra de to andre. Trigonal: Når akserne står som for hexagonal, men de tre der er forskudt 120 grader ikke mødes i midten af disse akser. Orthorombisk: Når spejlingsakserne står vinkelret på hinanden, men akserne er af forskellig længde. kan ses (mikrokrystallinsk) eller ikke erkendes ved måling (kryptokrystallinsk). Ofte har vi dog også klumper, hvor de enkelte krystaller kan erkendes mere eller mindre med det blotte øje (makrokrystallinsk). Man skelner mellem enkeltkrystaller og krystallinske samlinger (aggregater). Endelig kan den krystalline form være så dårlig, at vi betegner stenen massiv. Naturen har skabt mange krystalformer, og man har kunnet opdele disse former efter vedtagne spejlingslove i syv hovedkrystalsystemer. (Se fig.) Disse opdelinger og spejlingslove kan være svære at overskue og endda at forstå. Det hjælper som regel lidt, hvis man har nogle rumlige figurer til rådighed. Det kan i mange tilfælde være svært at erkende den rigtige krystalform, da denne sjældent er udviklet perfekt, på de mineraler vi samler. Her har vi altså årsagen til, at de mange mineraler tilsyneladende har så forskelligt krystallinsk udseende. Fluorescens Nogle mineraler udsender et andet lys end egenfarven, når det udsættes for UV-lys af forskellig bølgelængde. I Sydgrønland finder vi en del mineraler, som har denne egenskab. Årsagen til fluorescens er, at de enkelte atomers elektroner bliver energipåvirket, og derfor skifter plads frem og tilbage ved påvirkning af UV-lys. Dette kan måles som en lille opvarmning, samtidig med at mineralet udsender lysenergi i det synlige spektrum. Da solen indeholder UV-stråler, kan denne også påvirke farveudstrålingen. Mineralers krystalformer Mineraler er pr. definition et krystallinsk stof - med ganske få undtagelser - men det er langt fra altid, at vi kan erkende krystalformen. Tit er det så små krystaller, at de ikke Hexagonal: Når en akse står vinkelret på tre andre, som er lige lange og forskudt i samme plan med 120 grader. Monoklin: Når spejlingsakserne har et par der er vinkelret på hinanden og den tredje er med skæv vinkel. Triklin: Når spejlingsakserne alle står med skæve vinkler i forhold til hinanden og akserne har forskellig længde. Krystaller udvikler sig kun komplet, hvis de - har tilgang i form af nok materiale til væksten, - har plads i alle retninger uden forstyrrelse, og - har tid nok til at dannes. Alle disse ting er sjældent tilfældet, hvorfor vi får de mange krystallinske aggregater og mangelfuldt udviklede krystalformer. Inden for hvert krystalsystem er formerne underopdelt i geometriske figurer såsom kube, oktaeder, tetraeder, rombe-dodekaeder, fire-sidede prismer o.s.v. Ved at kombinere iagttagelserne af mineralernes fysiske egenskaber med erfaring, kan man komme ret langt i endelig bestemmelse af de indsamlede mineraler

14 Prospekteringsplan Inden turen: Det er altid en god ide at forberede prospekteringen. Du kan udvælge dig et område ud fra mange overvejelser: Studér et geologisk oversigtskort med farver over området, herunder - Hvor er der interessante bjergartsgrænser mellem intrusioner og det generelle grundfjeld i området? - Er der pegmatiske signaturer (røde)? Ultramafiske signaturer (violette)? Kalkholdige bjergarter (blå)? Metasedimenter (brune og gule)? Grønskifre (grågrønne)? eller amfiboliter (grønne)? - Er der gangsværme af dolerit eller basiske gange (gråblå - sorte)? Er der granitintrusioner (lysrøde), syenitintrusioner (sortblå) eller karbonatitintrusioner (blå)? o.s.v. Udsnit af geologisk kort 1: visende en del af de farver, der er omtalt i teksten. Er lokaliteterne til at komme til? - Er der vandløb du kan følge modstrøms? - Er fjeldvæggen stejl? - Er den nordvendt eller sydvendt ( betydning for vegetation og dermed blotningsgrad)? Findes der tilgængelige geologiske rapporter fra området? Har du mulighed for at snakke med en geologisk kendtmand fra området. Alle disse overvejelser har betydning for din succes, og gøres også i udstrakt grad af professionelle. Vi kan sige, at man begynder sine undersøgelser med et allerede opbygget erfaringsog videngrundlag. Så fra at søge nålen i høstakken kan vi indlede med at indkredse, hvor i høstakken vi skal lede. På denne måde kan vi lede mere grundigt de rigtige steder, og med de bedste chancer for succes. Under turen Studér kysten og fjeldet på afstand: Generelt Er der farveskift langs fjeldet (lys mørk) (lys brun) (grå hvid) (grå sort) os.v.? Kan du finde grænserne, som er på det geologiske kort? Studer fjeldgrænserne. Prøv at få sat navne på bjergarterne (Gnejs/Granit/Syenit/Dolerit/Amfibolit/Pegmatit o.s.v.) - Er der rustne zoner? - Er der forkastninger med løse skarpkante de sten og blokke? - Er der gennemgående farveafvigelser? - Er der farvede belægninger på stenene (gul grøn blå brun)? Ved stejlvægge: - Er der skrå stenfaner og blokke under stejlvæggen (nedfald)? Ved vandløb: - Er der grusansamlinger og sandbanker? - Er stenene runde eller skarpkantede? Ved kysten: - Er der strand med tungsand? Ved kløfter: - Er det kvartære aflejringer eller klippevægge (fast fjeld) på siderne? Ved gange: - Er der vulkanske gange? - Er der pegmatiske gange? Studer både grænserne og midten af gangene. - Er der synlige enkeltmineraler? - Er bjergarten særlig tung? - Er en frisk flade helt eller delvis metalskinnende? - Er der krystaller? Tag prøver fra fast fjeld og slå frisk brudflade af de bjergarter du finder interessante (hammer nødvendig). Prøven skal helst være i størrelsen som en knyttet hånd. Tag gerne to prøver af samme blok, så du selv kan beholde den ene til kontrol, når den anden skal sendes til Ujarassiorit. Noter findested med nr. på kortet eller med GPS-koordinater, giv prøven samme nr. Læg prøven i plastpose eller pak den i avispapir, så den ikke skrammer mod andre prøver under transport. Noter dig hvad bjergarten i området er på det geologiske kort. Ved indsamling af løse skarpkantede sten og blokke. Kan du finde ud af hvor de kommer fra ved at gå modstrøms ved vandløbet eller opad på fjeldskråningen? Noter altid at det er en løsblok, hvis du hjemtager en sådan. OBS. Afrundede sten og blokke er pr. definition løsblokke. Løsblokke deles også i to halvdele, så du får en frisk brudflade. Tit bliver man overrasket, når stene slås i stykker. Hvis du har tid, så prøv at identificere og navngive fundet ved hjælp af simple mineral- og bjergartsidentifikationsmetoder. (Hårdhed, egenfarve, stregfarve, kornstørrelse, strukturer, relativ vægt, magnetisme, syreprøve, lup o.s.v.) ellers kan du gøre det hjemme suppleret med opslagsbøger. Beskriv hvorfor du finder den interessant. Der er selvfølgeligt ikke lagt op til, at man skal skrive en hel roman om alle overvejelserne. Det meste foregår i hovedet, men skriv stikord, som du evt. senere kan søge tilbage til, hvis du får brug for det. Endeligt giver det den bedste træning, så du til sidst automatisk lader mulighederne passere revue, og sorterer i dine erfaringer og din viden til svaret kommer. Måske er det også en ide, at lave et personligt lille skema hjemmefra vedrørende de mange spørgsmål, hvor man så bare kan udfylde og krydse af. Dette vil have den fordel, at man husker at få det hele med. Efter turen: Repeter dine fund med sammenligning på kortet, så du kan huske findestedet. Indsend de prøver du tror der kan være interessante til Ujarassiorit via posthuset. (Kasser udleveres, og det er gratis at sende.) Er det interessante: metalskin? særlig høj vægt? afvigende farve? rust eller ir på overfladen?, magnetisk egenskab?, afvigende fra de øvrige sten i området? o.s.v. skriv det med koordinater eller kortskitse og afmærkning. Afvent svar fra Ujarassiorit alle får svar, og du bliver dygtigere og klogere hver gang. For de meget interesserede er der tilbud om prospekteringskursus hvert år arrangeret af Grønlands Stenklub i samarbejde med Råstofdirektoratet

15 Prospektorernes værktøj og hjælpemidler Der skal mere end en hammer til, for at man kan prospektere på ordentlig vis. Det er dog ganske få og ikke særligt kostbare anskaffelser. I starten går man ud i fjeldene og indsamler sten hist og her, hvis man finder farve eller form tillokkende for senere at lægge dem i vindueskarmen eller de store ved indgangsdøren. Forskellen på dette og prospektorens arbejde er, at denne indsamler mere systematisk, gør notater på lokaliteten (fundstedet) ud fra en vis grundviden om området, som kan erhverves fra læsning af de geologiske oversigtskort, der er udgivet. Ved yderligere interesse kan man prøve at læse lidt i de rapporter, der er udgivet om området. Dette kan være meget tung læsning for amatøren. Der findes i dag i en del lande også p.t. i Grønland kurser der henvender sig til en prospktorinteresserede. For at kunne arbejde systematisk og sikkert, gør prospektoren brug af en del værktøjer og hjælpemidler. Påklædning m.v. Der medbringes solidt og praktisk tøj til fjeldbrug efter årstiden, gerne i røde eller orange signalfarver, så forveksling med dyr ikke kan forekomme, og så man let kan lokaliseres hvis uheldet er ude. Fodtøjet er vigtigt. Gode solide støvler med skridsikre profilsåler. Bomuldsundertøj, uldent mellemtøj og vindtæt ydertøj Regntøj bør altid medbringes ved heldagsture, for vejret kan slå om, og kulde-vædeproblemer kan hurtigt blive en realitet. Der medbringes sikkerhedsbriller, hvis du ikke bruger briller, så flyvende splinter ved hamren på sten ikke går direkte i øjet. Mange foretrækker arbejdshandsker, da stenarbejde er hårdt for hænderne. Medbring altid plaster eller lidt forbindingsgrej. I tilfælde af længere tids arbejde ved stejle fjeldsider tilrådes sikkerhedshjelm. Der medbringes en stor solid dagtursrygsæk til alt det medbragte samt lidt mad eller forfriskning (slik), da det kan være noget af en opgave at bære det hele på en stejl fjeldside, og hvor det er nødvendigt at have hænderne frie. Medbring også poser f.eks. kanvas-typen, som er solide til at bære prøver i. Plastposer Poser til de enkelte prøver, så de ikke unødigt ridser mod hinanden under transport, og hvorpå man kan skrive lokalitet og nr. så det huskes når du kommer hjem. Hammer og mejsel Prospektorens hammer skal være af relativt blødt stål i hammerhovedet, for at undgå stålsplintafslag. En almindelig tømrerhammer er ikke velegnet, men man kan anskaffe en stenmukkert, som er beregnet til at arbejde i sten. Det bedste er dog en rigtig geologhammer, som er velegnet p.g.a. stålets blødhed. Endvidere er den støbt i ét med skaftet, så hovedet ikke på et tidspunkt falder af, og som kun vejer det allernødvendigste i forhold til slagkraft. Den skal jo bæres på hele turen. Man kan male hammeren rød eller orange, så den let kan findes, hvis man har forlagt den. Eller man kan omvikle orange signal-tape på den øverste del af skaftet. Et langt skaft giver mulighed for større slagkraft, men den skal jo bæres, og helst være handy. Fladmejsler Fladmejsler bruges til at banke prøvestykker fri af det faste fjeld, hvor der er småsprækker eller joints til start for delingen. Mejslen er også god ved en præcis deling af et prøvestykke. Medbring altid to for der er tendens til at den første sætter sig fast. De bør dog ikke være for tunge. 3 typer geologhamrer Plast syreflaske Folde lup Mineralhårdhedsværktøj Der eksisterer specielværktøj (en æske med prøvestykker eller ridsestifter) til bedømmelse af et minerals ridsehårdhed, men det må tilrådes at dette bliver hjemme til senere brug. I felten er det nok med en lommekniv, som har hårdhed 5-5,5 på Mohs skala. En kobbermønt har hårdhed ca. 3 og din negl har hårdhed ca 1,5. Endelig kan du sagtens medbringe eller finde på stedet et lille stykke kvarts på hårdhed 7. Dette skulle være nok til turen. Stregprøver Malmprøver skal kunne undersøges for pulverfarven. Hertil medbringes en lille stump uglaceret porcelænsplade. De kan fås i handelen i specialbutikker eller du kan finde et stykke ituslået porcelæn, hvor en del er uglaceret (ru), eller bruge en gammel el-sikring. Plastsyreflaske med saltsyre Til test for en bjergarts indhold af kalk (karbonater o.lign.) anvendes en lille pastflaske med dråbetæller og tætsluttende skruelåg. Saltsyren skal være ca 10% opløsning. Kikkert/fotoapparat Begge dele er gode at have med. Den første til lokalisering og afsøgning af terræn længere borte (rustområder, knusningszoner, Uglaseret porcelænsplade Lille lommekniv Magnet pen Magnet pen m/ hårdhedsspids Ultra violet lyspen Folde lup gange m.v.).den anden til dokumentation af lokaliteterne, specielt de som ikke umiddelbart kan hjembringes som prøver. Endvidere er fotos af landskabets omgivelser en god støtte til erindringen om en lokalitet. Kikkerten skal helst være lille (vægt) og gummiarmeret, så den kan tåle at deltage i arbejdet. Fotoapparatet er i dag så lille og automatisk, at alle kan medbringe et sådan. Husk dog på at det skal beskyttes langt væk fra dine indsamlede sten (bæltetaske) eller kraftigt etui til kameraet er nødvendigt. Husk at oplade batteriet ordentligt inden turen. Lommemagnet Anvendes til konstatering af evt. magnetisme i en malmrig sten (magnetit, pyrrhotit) og i tungsand. De fås billigt som pencilmagneter og som kan konstatere selv små magnetiske egenskaber, men en alm. legetøjsmagnet er også brugbar. Lommelup Til nærmere undersøgelse af mineralkornene i en bjergart, for at kunne iagttage karakteristiske spalteflader og krystalflader, er en lup absolut nødvendig. Lommelup eller foldelup er en lille lup, hvor linserne beskyttes ved at blive drejet ind i et metaldække, når den ikke bruges. De forstørrer sædvanligvis 28 29

16 8 10 X, hvilket er tilstrækkeligt. En meget dyr lup er næppe pengene værd til feltbrug, og man kan hurtigt komme til at lægge den fra sig. Lad luppen montere i snor om halsen eller i bæltet, så du ikke taber den. Prøveposer Det en god ide at have en del små prøveposer med til prøverne. Dels kan man adskille de forskellige fund i hver sin pose med nr. og lokalitet, så senere forvekslinger undgås, dels beskytter de mod stenenes skraben mod hinanden under transport, og endelig skal sandprøver eller småsten og krystaller tit i poser for ikke at forsvinde i mængden. Poserne skal være af stof eller kraftig plast helst med lukkeanordning. Skraldeposer dur ikke, da de er for tynde i plastmaterialet. Dagbog til notater Det er en meget god ide at medbringe en lille lommebog til nedskrivning af notater, for der er mange ting at skulle huske når man er ude at prospektere. Den bør være så lille, at man kan have den i jakkelommen, og med stift bind, så man ikke er afhængig af at skulle finde noget til skriveunderlag. Løse papirer er håbløse, da chancen for at de bliver væk eller forbyttet o.s.v. er for stor. Dagbogens sider kan være linieret eller ternet for at give støtte til skrift og skitser. Dagbogen er et must, for ingen kan efter flere ture i fjeldet huske hvad der blev set hvor eller samlet hvor, så skriv ned. Det tager kun et par minutter. For eksempel kan man nedskrive tidspunkt, bjergart, prøvenr., målinger, test på stedet, antal indsamlede prøver, andre iagttagelser, som ikke kan medbringes. Geologisk oversigtskort Man bør anskaffe et geologisk oversigtskort over det område man skal undersøge. Det er en stor støtte og hjælp. Hvis det altså findes, for ikke alle områder i Grønland er nedtegnet og dokumenteret i målestok 1: Der findes dog kort i 1: over hele Grønland, men de førstnævnte er p.g.a. detaljerigdommen langt de bedste. En del udgivne geologiske rapporter indeholder også oversigtskort. Geologiske kort forhandles ved GEUS og Kort- og Matrikelstyrelsen i København. Du bør altid have enten et topografisk kort eller et geologisk kort med på turen, så stedfornemmelsen ikke svigter. Kompas/GPS I disse moderne tider, hvor der både er kort og GPS modtagere, har kompasser næsten overlevet sig selv. I forbindelse med meget tåget vejr, kan et kompas være rart at have til at angive den rigtige retning, men GPS kan give dig en position, til hver en tid, indenfor få meters nøjagtighed. Udstyret i en båd kan naturligvis bruges ved kystnær prospektering, men oppe i fjeldet må man altid medbringe kort og kompas eller GPS. Husk at opbevare elektronisk isenkram (kikkert, fotoudstyr, GPS og kompas) væk fra stenposerne, så skader undgås. Husk også ekstra batterier til GPS. Geologkompasser Geologkompasser har dog indbyggede funktioner til opmåling af orienteringen af landskabselementer, (libelle, clinometer og sigtestreger), som ikke kan løses med GPS. Professionelle dagbøger kan fås med vandafvisende papir. Der noteres blot med blyant eller vandfast tusch. 30

17 Mineral-guide PROSPEKTERING FOR AMATØRER Tungsand 10x fra Asummiut (Sisimiut)

18 Arsenopyrit Bornit Fakta-box Fakta-box Arsenopyrit (Arsenkis) Mineralklasse: Sulfider Krystalsystem: Monoklin Kemisk Formel: FeAsS Mohs Hårdhed: 5,5-6 Massefylde: 6,1 Spaltelighed: Udpræget Brud: Ujævnt Egenfarve: Sølvhvid lysgrå Stregfarve: Gråsort sort Glans: Metalglans Gennemskinnelighed: Opakt (ingen) Fluorescens: Ingen Egenskaber: Vigtigste arsenmalm Arsenopyrit (Arsenkis) findes mange steder i Grønland. Det er et vigtigt indikatormineral for bl.a. guld, idet arsenopyrit, som udover at være det vigtigste arsenførende mineral, tit dannes i selskab med guldforekomster i kvartspegmatiske gange. Guldmængden kan oftest ikke ses med det blotte øje. Arsenopyrit følger af og til i de almindelige hydrotermale gange med pyrit og magnetit. Arsenopyrit er konstateret i næsten alle kommuner i små spredte forekomster. Det kendes fra de andre sulfider ved at være mindre hvidligt messingskinnende, ved krystaldannelse at have skæve lidt fortrukne krystaller eller aflange prismatiske tit tvillingedannede krystaller. Ved slag lugtes arsen (som hvidløg). Bornit (broget kobbermalm) er i små mængder et af de mest udbredte kobbermineraler i Grønland. Det findes næsten altid sammen med et andet kobbermineral: Chalcosit (kobberglans) og enkelte gange har de følgeskab af også Chalcopyrit (kobberkis). Bornit kendes på den mørkviolette changerende metalliske overfalde, der efterlader genskin i grønt, blåt, violet og mørkrødlige toner. Friske brudflader er bronzefarvede. Det forekommer mest i massive klumper og flager. Chalcosit er også mørkt metallisk, men irer ret hurtigt og kendes da på en gråblå mat belægningsoverflade. Chalcopyrit (den mest udbredte kobbermalm) er mere sprødt og kraftigt metalgult på friske flader. Bornit giver let anledning til afsætning af sekundære kobberkarbonater,, hvorfor kobbermineralerne tit opdages på grund af. belægninger med bl.a. grøn malakit. Dette er f.eks. tilfældes med en del svagt kobberbærende amfiboliter i vestgrønland. Bornit og Chalcosit var hovedmalmen i både Fr. d. VII s mine og Josvaminen. Bornit (Broget kobbermalm) Mineralklasse: Sulfider Krystalsystem: Tetragonal/Kubisk Kemisk Formel: Cu 5 FeS 4 Mohs Hårdhed: 3 Massefylde: 5,1 Spaltelighed: Ingen Brud: Ujævnt Egenfarve: Metalbrun Stregfarve: Gråsort Glans: Metalglans Gennemsigtighed: Opak Egenskaber: Anløber let med blålige, violette, rødlige toner 34 35

19 Chalcopyrit Cassiterit Chalcopyrit Fakta-box Mineralklasse: Sulfi der Krystalsystem: Tetragonal Kemisk Formel: CuFeS 2 Mohs hårdhed: 3,5-4 Massefylde: 4,2 Spaltelighed: Utydelig. Brud: Ujævnt Egenfarve: Varm messinggul Kan anløbe i grøn-blåviolette farver Stregfarve: Grønsort. Glans: Metalglans Gennemskinnelighed: Ingen Fluorescens: Ingen Egenskaber: Kobbermalm Chalcopyrit (Kobberkis) er det mest udbredte kobbermineral, som tit er i følgeskab med pyrit, pyrrhotet samt chalcosit, men det kan sagtens forekomme alene. Chalcopyrit kendes fra pyrit på den mørkere og mere intense metalgule farve, pyrit er noget lysere og blegere i farven. Der er også stor forskel på deres hårdhed. Chalcopyrit danner sjældent krystaller,men optræder mest som kornede partier eller i massive klumper. Mineralet giver let anledning til lidt sekundær kobberkarbonatdannelse på overfladen, så omgivende sten kan se ud, som om de er malet blågrønne (ir). Chalcopyrit antager i kontakt med ilt en mørkere og tit mangefarvet broget overflade Chalcopyrit kan forekomme i hydrotermale gange sammen med pyrit og magnetit. Mineralet findes også i meget spredt men lille mængde (dissemineret) i mange magmatiske bjergarter sammen med andre sulfider. Cassiterit (Tinsten) er kun lokaliseret få steder i Grønland, bl.a. i randpegmatiten i Ivittuut Kryolitbrud. Det findes som regel kun i små mængder, men er på verdensplan den vigtigste tinmalm. Mange forekomster er på sekundært leje, d.v.s. i form af koncentrationer i sand og grus. Tungsand kan bl.a. indeholde en del cassiterit, hvis en åre fra en granitintrusion er nedslidt i nærheden. Cassiterit har gerne følgeskab af molybdenit, arsenopyrit samt evt. wolfram-mineraler. Cassiterit har glasglans, og ideelt diamantglans, er mørk brunsort med en rødlig oplevelse i små flager. Det krystalliserer villigt, og i mange kortprismatiske former. Nogle krystallers terminationsflader viser en parallel stribning. Specielt i Ivittuut kryolitbrud er den næsten sorte blanke cassiterit nem at få øje på, da den for det meste er vokset med omgivende hvid kvarts eller lys olivengrøn phengit. I sjældne større koncentrationer i gange, skal man ikke forvente mange krystaller, men mere kompakte sortbrune meget tunge klumper. Massefylden er en meget vigtig ledetråd. Cassiterit Fakta-box Mineralklasse: Oxider Krystalsystem: Tetragonal Kemisk Formel: SnO 2 Mohs hårdhed: 6-7 Massefylde: 7 Spaltelighed: Ingen Brud: Ujævnt Egenfarve: Mørk brun Stregfarve: Lys gul hvid Glans: Glasglans diamantglans Gennemskinnelighed: Semitransparent Fluorescens: Ingen Egenskaber: Vigtigste tinmalm. Krystaller danner gerne tvillinger 36 37

20 Chromit Cobaltit Chromit Fakta-box Mineralklasse: Oxider Krystalsystem: Kubisk Kemisk formel: FeCr 2 O 4 Mohs hårdhed: 5,5 Massefylde: 4,6 Spaltelighed: Ingen Brud: Ujævnt Egenfarve: Sort, sortbrun Stregfarve: Brun Glans: Metalglans Gennemsigtighed: Opak Egenskaber: Vigtigste chrommalm Chromit findes flere steder i Grønland. Dog først og fremmest i Qeqertarsuatsiat i Nuuk kommune, hvor mineralet optræder i ultrabasiske linser og bånd i metamorft omdannede vulkanske bjergarter. Chromit ses af og til som afrundede kornede masser sammen med serpentin og andre omdannede olivinrige bjergarter. På grund af sin forekomstmåde nedbrydes bjergarterne let i overfladen, og efterlader en del chromitkorn, som kan akkumuleres i tungsandsforekomster på sekundært leje. Chromit danner næsten aldrig krystaller, men forekommer som isolerede, kornede masser blandt de øvrige mineraler i de kvartsfrie og pyroxenrige basiske bjergarter. Kornenes farve er metalliske mørkbrune til næsten sorte, med et ujævnt lidt splintret brud. Chromit hører til spinelgruppen, hvorfor chromit og spinel gerne ses i selskab med hinanden.chromit er den vigtigste chrommalm og har i dag stor anvendelse i både metalindustri, læderindustri og farveindustri. Cobaltit er et sjældent mineral i Grønland, som forekommer i gange, hvor cobalt, nikkel og sølv er til stede. En ting der røber tilstedeværelsen af cobaltit er den såkaldte cobaltblomst, som er det lysrøde lysviolette sekundært afsatte erythrin. Cobaltit kan minde om pyrit, men har en anderledes mørk metallisk farve med et anstrøg af rødlig farve. Kobolt anvendes i stållegeringer og er efterspurgt af farveindustrien (kobolt-blå). Sverige, Norge og Canada har dette mineral, så hvorfor ikke Grønland. Colbatit Fakta-box Mineralklasse: Sulfider Krystalsystem: Orthorombisk Pseudokubisk Kemisk formel: CoAsS Mohs hårdhed: 5,5 Massefylde: 6,3 Spaltelighed: Brud: Ujævnt Egenfarve: Rødlig bronze - Sølvhvid Stregfarve: Mørk gråsort Glans: Metalglans Gennemskinnelighed: Opak Egenskaber: Vigtig koboltmalm 38 39

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Natursten i det danske byggeri Anvisning nr. 1. Natursten, geologi og egenskaber

Natursten i det danske byggeri Anvisning nr. 1. Natursten, geologi og egenskaber Natursten i det danske byggeri Anvisning nr. 1 Natursten, geologi og egenskaber Realdania Natursten i det danske byggeri Anvisning nr. 1 Natursten, geologi og egenskaber 2006-2009 Final version Dato 2009-02-27

Læs mere

Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse

Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse forelæsning: Kappens og skorpens hovedelementsammensætning Klassifikation Binære variationsdiagrammer Teori om massebevarelse

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

TEMANUMMER Geologi i det sydlige Vestgrønland

TEMANUMMER Geologi i det sydlige Vestgrønland N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER Geologi i det sydlige Vestgrønland N R. 2 N O V E M B E R 2 0 0 3 TUNULLIARFIK -Tunulliarfik området og Gardar-provinsen Tom Andersen C.H. Emeleus Karsten Secher

Læs mere

Optiske eksperimenter med lysboks

Optiske eksperimenter med lysboks Optiske eksperimenter med lysboks Optik er den del af fysikken, der handler om lys- eller synsfænomener Lysboksen er forsynet med en speciel pære, som sender lyset ud gennem lysboksens front. Ved hjælp

Læs mere

FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN

FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN JENS BRUUN-PETERSEN BRUUN-PETERSEN, J.: Forvitret granit under Neksø Sandstenen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 61-76. København, 4. januar 1973. Et

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie og er formstabilt. Det kan tåle vejr og vind uden

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Fluorescens & fosforescens

Fluorescens & fosforescens Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Stengulve VEDLIGEHOLD - RENGØRING

Stengulve VEDLIGEHOLD - RENGØRING Stengulve VEDLIGEHOLD - RENGØRING Iduna A/S producent af gode sæbe i Danmark og Tyskland- Jeg hedder Dich Schach Jensen JEG HAR MANGE ÅRS ERFARING, SET UTALLIGE MULIGE OG UMULIGE LØSNINGER. DET EFTERFØLGENDE

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Pakkeliste til sommerrejse i Island

Pakkeliste til sommerrejse i Island Pakkeliste til sommerrejse i Island Rigtig beklædning er forudsætningen for, at man får det bedste udbytte af en rejse, der foregår meget udendørs og i verdens smukkeste natur. Dette er vores forslag til

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support.

BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support. 062113-511311 BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support.html 2012 All rights reserved i Afsnit 1: Kom godt

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Hvad kan jeg lave med sten og skaller?

Hvad kan jeg lave med sten og skaller? Hvad kan jeg lave med sten og skaller? - Idékatalog til aktiviteter med materialer fra stranden Nationalpark Thy 2012. Tekst og billeder er udarbejdet af frivilligmedarbejder Sinne Harbo og Lærke Erika

Læs mere

Vejledning til LUS spørgeskema

Vejledning til LUS spørgeskema Vejledning til LUS spørgeskema Det vil være en god idé at udarbejde en skriftlig vejledning, som kan udleveres til løberen. Dels så løberen kan få lidt hjælp, men også således at forældre får lidt information

Læs mere

PATRULL. Sikkerhedsprodukter

PATRULL. Sikkerhedsprodukter 38_014 PATRULL Sikkerhedsprodukter Gør hjemmet mere sikkert At skabe en bedre hverdag vil også sige at gøre den mere sikker. Derfor har IKEA udviklet PATRULL serien. Den er med til at minimere risikoen

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

10 tips til dit placering og vedligehold af dit vildtkamera

10 tips til dit placering og vedligehold af dit vildtkamera 10 tips til dit placering og vedligehold af dit vildtkamera 1 Check ALTID for software opdateringer til dine kameraer INDEN du køre hjemmefra. Dette er en ting, mange har prøvet at overse, og det kan spare

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

INDUSTRI LABORATORIUM BYGGERI MEKANIK. Sikkerhedsbriller med individuel korrektion. Safety Eyewear by

INDUSTRI LABORATORIUM BYGGERI MEKANIK. Sikkerhedsbriller med individuel korrektion. Safety Eyewear by INDUSTRI LABORATORIUM BYGGERI MEKANIK Sikkerhedsbriller med individuel korrektion Safety Eyewear by Komfort og tryghed på jobbet. Sikkerhedsbriller med styrke fra Carl Zeiss Vision giver den højeste grad

Læs mere

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås. Øjenværn At-vejledning D.5.8 April 2007 I denne vejledning informeres om egenskaberne ved forskellige typer øjenværn, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med

Læs mere

AKTIVITETER. 3.-4. klasse

AKTIVITETER. 3.-4. klasse 1 Hvor mange reklamer og aviser modtager en familie? I denne aktivitet skal du undersøge, hvor mange reklamer og aviser din familie modtager i løbet af en uge. Du skal finde ud af, hvor mange kilo papir,

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 Pasnings- og positionsøvelse Holdet i overtal er altid i boldbesiddelse. Spillerne skal hele tiden sørge for at holdebolden på egne fødder, Den spiller, der evt.

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

AB. SVEJSETEKNIK ApS.

AB. SVEJSETEKNIK ApS. AB 1770 AC-DC Med den nye Dual Flow coatning er det kun nødvendigt at svejse 2/3 af godstykkelsen. Støbejern. Støbejern bruges meget i industrien på grund af prisen, samt at det er et stabilt og bearbejdeligt

Læs mere

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Gary Rebholz Vegas Pro software med fire sofistikerede video anvendelsesområder, som du kan bruge til at analysere din video og få indblik i farvekorrektion filtrering,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning - 1 - BESKRIVELSE (FIG. 1) 1. Bundplade 2. Vandret cirkel /gon-skala 3. Vandret cirkel referencemærke / gonskala-aflæsning 4. Kompensatorlås 5. Fokuseringsskruer

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri.

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri. Udendørs Portrætter Agenda 1. Generelt om portrætter 1.Hvorfor er udendørs portrætter 'bedre' 2.Must-haves 2. Generelt om udendørs portrætter 3. Baggrunde / Lokationer 4. Forgrunde / Subjekt 5. Lys 1.Naturligt

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2. Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys

Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2. Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2 Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys Sikkerhedsanvisning: Et alternativ lys skal bæres til hver en tid. Varme: Aluminiumshovedet er designet

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Produkter. Indhold. Side 1 af 15

Produkter. Indhold. Side 1 af 15 Indhold Varer er produkter... 2 Vedligeholdelse af kategorier... 4 Redigering af produktbeskrivelser... 6 Tilføj nyt produkt... 7 Beskrivelser til produkt skærmbilledet... 8 Vis, rediger og slet produkter...

Læs mere

Reparation og maling af vinduer og døre

Reparation og maling af vinduer og døre Reparation og maling af vinduer og døre Man starter med at undersøge vinduets tilstand - er tale om let rådangreb kan man bare lukke revnerne med tjærekit eller harpiksmasse. Er der derimod tale om kraftige

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011

GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011 GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011 Hvad er gips? Hvad anvendes gips til? Hvad består gips af? Brændingsproces Støbning Afbindingsproces Gipstyper Redskaber Sikkerhed Støbeform Blanding af gips Tørring

Læs mere

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk

Læs mere

Byggeri, Beton Notat 06. december 2006 TJA. Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække

Byggeri, Beton Notat 06. december 2006 TJA. Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække INDLEDNING I projektet Den Synlige Betonoverflade, delprojekt C5 (Nye formmaterialer) er der planlagt 2 forsøgsrækker, hvoraf den første er blevet gennemført

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Montering Vedligeholdelsesvejledning. Getacore. ... kvalitet hele vejen igennem. Juni 2010 DK

Montering Vedligeholdelsesvejledning. Getacore. ... kvalitet hele vejen igennem. Juni 2010 DK Montering Vedligeholdelsesvejledning Getacore... kvalitet hele vejen igennem Juni 2010 DK Transport Inden montage Tillykke med din nye Getacorebordplade fra Horn Bordplader A/S For at få størst mulig glæde

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Som skal grønsmutterne være sammen med Troldefine. Troldefine elsker

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Rigtig god fornøjelse!

Rigtig god fornøjelse! Vildtkameraer er blevet et af de bedste og vigtigste værktøjer i dit jagt arsenal. Uanset om det er før eller i løbet af jagtsæsonen, kan vildtkameraer sættes op og indsamle værdifulde data om dine byttedyrs

Læs mere

introduktion TIL LÆREREN

introduktion TIL LÆREREN Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Aktiviteter 3.-4. klasse

Aktiviteter 3.-4. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,

Læs mere

Landmaling. en introduktion. Landmåling en introduktion. Landmåling en introduktion. Nyt Teknisk Forlag. Jørgen Ullvit og Lars Fredensborg Matthiesen

Landmaling. en introduktion. Landmåling en introduktion. Landmåling en introduktion. Nyt Teknisk Forlag. Jørgen Ullvit og Lars Fredensborg Matthiesen Er en indføring i landmåling, og er primært tiltænkt studerende på uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landmålingstekniker. Den vil uden tvivl også kunne finde anvendelse på

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

Vi bygger en S16D bil

Vi bygger en S16D bil Vi bygger en S16D bil Af Carsten Grønnemann Jeg vil i denne artikel serie se på hvad der skal til for at bygge en top-notch S16D bil. Blovstrød SlotCar Racing Club April 2007. Chassis Jeg har valgt et

Læs mere

Forskningsbaseret feltarbejde -Kompendium 2: Geologi

Forskningsbaseret feltarbejde -Kompendium 2: Geologi Forskningsbaseret feltarbejde -Kompendium 2: Geologi Lavet i 2013 af: Søren Nielsen Htx/GU Sisimiut Intro I 2009 udkom bogen Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland, som var en tiltrængt nationalt/lokalt

Læs mere

Titelblad. Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet. Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4

Titelblad. Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet. Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4 Titelblad Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4 Anders Rafn Hansen Kvist Vejleder: Kaare Eriksen Ann Pedersen Kristian Trier

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere