Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Mødelokale E, 3. etage, Sønderbro 12

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Familie- og Socialudvalget Mødet den kl Mødelokale E, 3. etage, Sønderbro 12

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Godkendelse af Indførsel af ny honoreringsmodel på plejefamilieområdet 2 3 Orientering om fogedsager 7 4 Godkendelse af Servicetjek af integrationen i dagtilbud 11 5 Drøftelse af Behandling af børnesager 16 6 Orientering om Kvalitativ underrretningsanalyse 19 7 Orientering om årsrapport om forældrekurset Hånd om Barnet i Sundhedsplejen i Aalborg Kommune 8 Orientering om ungestatistikken for 1. kvartal Orientering om årsberetning for eksternt socialfagligt tilsyn Orientering om årsberetning magtanvendelsesområdet Orientering fra Rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat 40 Lukket 13 Orientering fra Rådmand og direktør - lukket 14 Eventuelt - lukket 22

3 Tid Fredag 9. juni 2017, kl Sted Mødelokale E, 3. etage, Sønderbro 12 Afbud Til stede Øvrige deltagere Hans Thorup, Helle Frederiksen, Arne Bilgram Kristensen, Mai-Britt Iversen, Per Clausen, Rose Marie Sloth Hansen, Anne Honoré Østergaard, Jens Toft-Nielsen Arne Lund Kristensen, Jørgen Christensen, Hans Chr. Mariegaard, Hanne Manata, Birgitte Welling (ref.), Christina Tange Holmberg leder af den Centrale Visitation deltager under punkt 2, Sekretariatsleder Thomas Lohman, assistent Yvonne Andersen samt teamleder Inger Poulstrup Socialafdelingen deltager under punkt 3, Herudover deltog Christina Tange Holmberg, Jesper Holtegaard Poulsen og Allan Ramsgaard under punkt 5. Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Udvalgsmødet forventes at blive et heldagsmøde med følgende program: Kl. 9 - Godkendelse af indførsel af ny honoreringsmodel på plejefamilieområdet med deltagelse af Christina Tange Holmberg leder af den Centrale Visitation Kl Orientering om fogedsager med deltagelse af Thomas Lohman sekretariatsleder, Yvonne Andersen assistent samt Inger Poulstrup teamleder, Socialafdelingen. Herefter følger de resterende punkter på dagsordenen med indlagt frokost. Beslutning: Godkendt. kl Side 1 af 140

5 Punkt 2. Godkendelse af Indførsel af ny honoreringsmodel på plejefamilieområdet Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at der indføres ny honoreringsmodel på plejefamilieområdet. Christina Tange Holmberg leder af den Centrale Visitation, Socialafdelingen deltager under punktet. Beslutning: Godkendt. Udvalget udtrykker tillid til, at forvaltningen håndterer honoreringsmodellen i plejefamiliesager på faglig kompetent vis og ønsker at få en status efter nogen tid, også gerne med cases. Udvalget takker for en grundig gennemgang af området. kl Side 12 af 540

6 Sagsbeskrivelse Baggrund Familie- og Socialudvalget har anmodet om en drøftelse og stillingtagen til plejefamiliers ansættelsesforhold ud fra forskelle honoreringsmodeller på området. Ligeledes fremgår det af Familie- og Socialudvalgets godkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier på myndighedsområdet af 20. januar 2017, at der skulle ske en forberedelse af en ny honoreringsmodel og indsatstrappe på familieplejeområdet. Indeværende indstilling er forvaltningens forslag hertil. Når det er nødvendigt at anbringe et barn eller en ung uden for eget hjem, er en plejefamilie en mulighed blandt flere anbringelsesformer. En plejefamilie kan enten være en familie, der har barnet i døgnpleje, dvs. at barnet bor hos plejefamilien og har samvær med sin biologiske familie, eller det kan være en aflastningsfamilie, hvor barnet bor hos sin egen familie og er hos aflastningsfamilien et bestemt antal døgn om måneden, eksempelvis hver anden weekend. En plejefamilie defineres som en familie, der på foranledning af en kommune tager imod børn og unge, der anbringes i plejefamiliens eget hjem. Reglerne i serviceloven, handleplan, afgørelse, opfølgning, tilsyn og støtte til barnet eller den unge samt støtte til forældrene gælder også for anbringelse i en plejefamilie Aalborg Kommune satser fortsat på at være en attraktiv samarbejdspartner for plejefamilier. Dette skyldes, at Aalborg Kommunes Udviklingsstrategi bygger på opvækst i hverdagsmiljøer, og derfor brug af plejefamilier ved langt de fleste anbringelser, frem for langvarige og mere omkostningstunge institutionsanbringelser. Dette er i tråd med KL s anbefaling om, at brugen af plejefamilier skal øges til fordel for andre anbringelsesformer. Da forskning viser, at udsatte børn og unge klarer sig bedre, hvis de får mulighed for at vokse op under så almindelig forhold som muligt. For at imødekomme Familie- og Socialudvalgets beslutning og skabe et større fokus på, hvordan Aalborg Kommune kan understøtte plejefamilier i opgaven omkring udviklingen af anbragte plejebørn og samtidig implementere Aalborg Kommunes Udviklingsstrategi, har Visitationen og Familieplejen nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen har forberedt en ny honoreringsmodel der kan harmonere med indsatstrappen på familieplejeområdet. Det er ud fra Udviklingsstrategien nødvendigt med en løbende justering under barnets eller den unges anbringelse i forhold til indsatstrappen, og løbende at kunne tilpasse plejefamiliernes kontrakter og vederlag. Grundtanken bag indsatstrappen er, at børnene og de unge, ud fra normaliseringsperspektivet, sikres en tilknytning til eget hjem og nærmiljø. Dette ved at udvikle og udnytte de ressourcer, der er i børnene og i de unges familier og netværk. Indsatstrappen bidrager til at sætte fokus på, at de indsatser, som tilbydes de udsatte børn, unge og familier altid skal ske med gradvist nedtrapning for øje, således at der arbejdes på, at børnene og de unge får en opvækst, der er så normal som muligt. I Familieplejens nuværende administrationsgrundlag benyttes den traditionelle honoreringsmodel fastsat efter KL s vejledning på området. Denne traditionelle honoreringsmodel som de fleste kommuner anvender på familieplejeområdet betyder, at plejefamilier ikke er dækket af kollektive overenskomster med almindelige lønmodtagerrettigheder. I stedet er de kontraktansatte, og den økonomiske kompensation falder i takt med at plejeopgaven lettes. Lønnen angives i vederlag, som fastsættes ud fra en konkret vurdering af hvor krævende det enkelte barn eller ung er. KL anbefaler i deres vejledning på området, at antallet af plejevederlag bør ligge mellem 1 og 7 vederlag om måneden, og at vederlagets størrelse revurderes en gang årligt. Såfremt et barn eller en ung i forbindelse med en sådan revurdering skønnes at have fået det bedre og være mindre behandlingskrævende, bør antallet af vederlag sættes ned. Kl s vederlagsmodel ses i indstillings bilag. Proces I forbindelse med forberedelsen af en ny honoreringsmodel og det aktuelle udviklingsarbejde om Udviklingsstrategien og indsatstrappe på familieplejeområdet, har der været nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen har undersøgt de forskellige honoreringsmodeller der er på ansættelsesområdet for plejefamilier og kvalificere familieplejens nuværende administrationsgrundlag for vederlagsfastsættelse og genfastsættelse på plejefamilieområdet. Arbejdsgruppen har undersøgt København, Århus og Hjørring kommunes arbejde med omlægningen af aflønningen til plejefamilier til en såkaldt Gennemsnitsmodel. kl Side 23 af 540

7 Arbejdsgruppen har været bemandet af ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra Visitationen og Familieplejen og arbejdsgruppen har haft 4 arbejdsgruppemøder i 1.kvartal 2017 herom. Afrapporteringen fra arbejdsgruppen har været drøftet på familiegruppernes ledermøde den 16. maj 2017, og der indstilles derfor på baggrund af ledergruppens drøftelser og beslutning. Ledergruppen har i afrapporteringen tilføjet, at der fra det 16. år skal ske genforhandlinger hvert år for at påbegynde processen om udslusning og overgang til voksenområdet samt, at alle vederlagsfastsættelser pr. automatik ophører ved det 18. år, da der skal ske stillingtagen til efterværn umiddelbart inden det 18. år. Indhold i de forskellige honoreringsmodeller for plejefamilier Aalborg Kommune følger KL s traditionelle vederlagsmodel for aflønning af plejefamilier. Kompensationen opgøres i 1-10 skattepligtige vederlag. Antallet af plejevederlag fastsættes ud fra en konkret og individuel vurdering af det enkelte barn eller unges behov for særlige støtte, samt den indsats, det er aftalt, at familien skal yde i forbindelse hermed. Ud over det skattepligtige vederlag ydes tilskud til barnets kost og logi, lomme- og tøjpenge til barnet samt engangs- og ekstraudgifter. Disse tilskud er skattefrie. Århus og Hjørring Kommune har indført aflønning af plejefamilier efter trin ud fra en Gennemsnitsmodel, også kaldet en honoreringsmodel. Gennemsnitsmodellen er en honoreringsmodel, hvor honoreringen fastholdes på samme niveau gennem hele anbringelsesforløbet. Det vil sige, at honoreringen som udgangspunkt ikke kan genforhandles i løbet af anbringelsesperioden. Honoreringens størrelse baseres på den gennemsnitlige plejeopgave fordelt over hele anbringelsesforløbet. Plejefamilien vil derfor i nogle perioder løfte en større opgave, end de bliver honoreret for, ligesom de i andre perioder vil løfte en mindre opgave, end de bliver honoreret for. Københavns Kommune har fravalgt at indføre gennemsnitsmodellen permanet, fordi den medførte øgede udgifter sammenlignet med KL vederlagsmodel. For både KL s model og for gennemsnitsmodellen gælder, at vederlag fastsættes med afsæt i en børnefaglig undersøgelse, handleplan og viden om barnet fra eventuelle tidligere foranstaltninger. Både kommuner og plejefamilier oplever, at det kan være vanskeligt at etablere et fuldstændigt billede af plejeopgavens omfang, fx i forbindelse med nye anbringelser, og akutte anbringelser eller i tilfælde, hvor barnets situation og udfordringer forandrer sig markant. Denne udfordring er af større betydning for gennemsnitsmodellen, da der med denne model er begrænsede muligheder for efterfølgende at genforhandle det fastsatte vederlag. Arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger Arbejdsgruppens fulde afrapportering ses i indstillingens bilag. Nedenstående udgør de centrale anbefalinger fra afrapporteringen. Arbejdsgruppen anbefaler, at der ikke indføres en Gennemsnitsmodel som honoreringsmodel i Aalborg Kommune Arbejdsgruppen anbefaler, at der ikke indføres en Gennemsnitsmodel som honoreringsmodel i Aalborg Kommune på baggrund af, at en gennemsnitsbetragtning ikke matcher Aalborg Kommunes Udviklingsstrategi, hvor der arbejdes med korttidsanbringelser og fleksibilitet i forhold til indsatstrappen. Der er behov for en langt mere fleksibel aflønningsform, hvor honoreringen kan genforhandles i løbet af anbringelsesperioden, således at børnene og de unge, ud fra normaliseringsperspektivet, sikres tilknytning til eget hjem og nærmiljø ved at udvikle og udnytte de ressourcer, der er i børnene og de unges familier og netværk. Ligeledes har det vist sig i Københavns Kommune, at indførelsen af en Gennemsnitsmodel har medført øgede udgifter. Visitationen og Familieplejen er interesseret i fortsat at arbejde på at sikre plejebarnets udvikling, og samtidig skabe bedre vilkår for plejefamilierne til at forbedre plejebarnets situation. Derfor anbefaler Visitationen og Familieplejen, at der implementeres elementer af Gennemsnitsmodellens, der gør, at plejefamilierne i langt højere grad, end efter den traditionelle model fokuserer på barnets ressourcer frem for dets vanskeligheder. Dette sker ved at tilpasse administrationsgrundlaget for vederlagsfastsættelse og genfastsættelse, således der kan skabes mere ro omkring det anbragte barn. kl Side 34 af 540

8 Derfor anbefaler arbejdsgruppen en ny honoreringsmodel der kvalificere familieplejens nuværende administrationsgrundlag for vederlagsfastsættelse og genfastsættelse på plejefamilieområdet frem for hvert år som det fremgår af nuværende administrationsgrundlag. Ved at forlænge genforhandlingsfristen til hvert 3. år ser Visitationen og Familieplejen en mulighed for fleksibilitet til løbende at revurdere på indsatsen, samt at skabe ro omkring anbringelsen. Ved at indføre et treårigt perspektiv, understøttes det gode samarbejde mellem Aalborg Kommune og plejefamilierne ved at have færre kontraktforhandlinger, der kan påvirke plejeforholdet negativt. Ligeledes sikres plejefamilierne stabile og forudsigelige rammer for vederlag og fastholder derigennem et ressourceperspektiv på plejebarnet. Ændringen vil ikke have betydning for den service, der ydes til plejefamilierne, omfanget af supervision og opfølgningsmøder vil forblive uændret. Kompetencen til vederlagsfastsættelsen er stadig hjemhørende ved ledelsen i Visitationen og Familieplejen Arbejdsgruppen anbefaler, at kompetencen til vederlagsfastsættelsen stadig er hjemhørende ved ledelsen i Visitationen og Familieplejen. Arbejdsgruppen anbefaler, at processen vedrørende vederlagsfastsættelsen fortsat kvalificeres igennem vederlagsfastsættelsesudvalget, der består af matchkonsulent, familieplejekonsulent, teamleder samt leder, som vurderer vederlagene i alle sager. Dette er både i nye anbringelser samt genfastsættelser. Fastsættelse af antallet af vederlag, sker på baggrund af en konkret vurdering af plejeforholdets karakter, herunder plejebarnets situation, samt graden af påvirkning af familielivet i plejefamilien. Økonomi Ændringen med at bibeholde KL s vejledning med en vederlagsfastsættelse og genfastsættelse hvert 3. år, i stedet for KL s anbefaling af en årlig genfastsættelse er udgiftsneutral. Det forventes, at ordningen vil medføre mere ro omkring det plejeanbragte barn og plejefamilien til gavn for begge parter. Evaluering Indførelsen af det nye administrationsgrundlag for vederlagsfastsættelse og genfastsættelse evalueres i efteråret Forventningen er, at der ved ordningen skabes større gennemsigtighed og forudsigelighed for plejefamilier i forhold til forventet indkomst. Ligeledes forventes mere systematik i genfastsættelserne, mere ensartethed, og fortsat sikring af det gode samarbejde mellem plejefamilien og Aalborg Kommune, at gøre det mere attraktiv at blive/være plejefamilie i Aalborg Kommune. Leder af Visitationen og Familieplejen Christina Tange Holmberg deltager i behandling af punktet. kl Side 45 af 540

9 Bilag: Familie- og Socialudvalget KL s Taksttabel pdf Afrapportering fra arbejdsgruppen kl Side 56 af 540

10 Punkt 3. Orientering om fogedsager Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering forebyggelse af fogedsager Sekretariatsleder Thomas Lohman, assistent Yvonne Andersen samt teamleder Inger Poulstrup Socialafdelingen deltager under punktet. Beslutning: Til orientering. Udvalget takker for en god gennemgang af området. De viste dias vedhæftes referatet. kl Side 17 af 40

11 Sagsbeskrivelse En gang om året foretages en opgørelse over potentielle fogedsager i Aalborg Kommune, hvor Aalborg borgere risikerer at blive udsat af deres bolig. Socialafdelingen modtager underretninger fra udlejere, hvis en lejer er udsættelses truet. Det giver Socialafdelingen mulighed for at intervenere og dermed forebygge, at sagen overgives til Fogedretten og lejer dermed risikerer at blive sat ud af sin bolig. Socialafdelingen prioriterer i høj grad at forebygge fogedsager altså intervenere på baggrund af en underretning fra udlejer, så sagen ikke kommer for Fogedretten. Derfor fokuserer analysen på forebyggelse af fogedsager. Forebyggede fogedsager i statistikken ses, som modtagne underretninger, der ikke førte til fogedsager Underretninger i alt Underretninger, som ikke førte til fogedsager % af antal underretninger, som ikke førte til fogedsager 39 % 50 % 51 % 78 % 62 % Tabel 1: Forebyggede fogedsager i perioden Andel af underretninger, som med eller uden hjælp fra kommunen ikke førte til sager ved Fogedretten, er faldet med 16 procentpoint siden Der er lovgivningsmæssigt, og i Aalborg Kommune, særlig opmærksomhed på de sager, hvor der er tale om familier med børn. Opgørelsen i tabel 2 illustrerer udvikling i forebyggelse af fogedsager i børnefamilier Underretninger om sager med børn på adressen Underretninger, som ikke førte til fogedsager Procentdel af underretninger, som ikke førte til fogedsager 46 % 64 % 61 % 70 % 59 % Tabel 2: Forebyggede fogedsager vedr. børnefamilier i perioden Det ses i tabel 2, at der dels har været en stigning i antal underretninger på sager hvor der er børn på adressen fra 2015 til 2016 og dels har der været en stigning i antal af underretninger, som ikke førte til fogedsager. Andelen af sager der ikke førte til fogedsager, er dog faldet fra 70 til 59 % fra 2015 til Det et dog på niveau med 2014, hvor 61 % af underretningerne ikke førte til fogedsager. Når det ikke lykkes at forebygge fogedsagerne (det vil sige, at der bliver startet en sag ved Fogedretten), skal kommunen stadig yde en indsats især over for børnefamilierne for at hjælpe borgerne med at finde en løsning på deres boligsituation Fogedsager vedrørende børnefamilier Tilbagekaldte fogedsager vedrørende børnefamilier Tilbagekaldte sager i procent af alle fogedsager, vedrørende børnefamilier 76 % 80 % 72 % 67 % 63 % Tabel 3: Tilbagekaldte fogedsager vedr. børnefamilier i perioden Tabel 3 viser et fald i afværgede udsættelser, opgjort på baggrund af de modtagne tilbagekaldelser fra Fogedretten. Det skal dog bemærkes, at vi ikke modtager alle tilbagekaldelser. Samlede niveau af fogedsager er med 70 sager på niveau med 2015 og dermed de lavest i de sidste 5 år. I forhold til antallet af sager der tilbagekaldes, er der tale om et lille fald på 3 sager fra 2015 til Det er det laveste niveau i forhold til de sidste fem år opgørelser. Ved gennemgang af de 26 fogedsager, som ikke blev tilbagekaldt i kl Side 28 af 40

12 2016, kan det dog konstateres, at 9 fortsat var boende på adressen pr. 24. februar 2017 og 11 flyttede på et helt andet tidspunkt end den berammede udsættelse. Det tyder på, at der i langt de fleste sager findes en løsning i sidste øjeblik inden udsættelse og at familierne enten får betalt deres udestående ift. husleje eller flytter i anden og evt. billigere bolig uden at blive sat på gaden. Vi modtager ingen oplysning om de faktiske udsættelser fra Fogedretten og er derfor nødt til at bruge Domstolsstyrelsens statistik, som er opgjort pr. retskreds. Statistikken for 2016 er endnu ikke offentliggjort, og vi har kun modtaget oplysning fra Retten i Aalborg om, at antal effektive udsættelser i Aalborg Retskreds i 2016 har været 60, hvilket er 50 % stigning i forhold til 2015, hvor der har været 40 effektive udsættelser. Aalborg retskreds omfatter tre andre kommuner ud over Aalborg, men Retten i Aalborg oplyser, at hovedparten af udsættelserne sker i Aalborg Kommune. Det er umiddelbart ingen forklaringer på at antallet af udsættelser tilsyneladende er steget og andelen af sager der forebygges er aftaget. Ydelses- og socialcentrene har gennem flere år haft særlig fokus på potentielle fogedsager og praksis er ikke blevet ændret i perioden. Til gengæld har der været strukturelle forandringer i perioden, især i form af Jobreform og øget tilstrømning af flygtninge. Oplevelsen hos Ydelsesog socialcentrene er dog, at der ikke har medført en stigning i foged- og udsættelsessager. Sammenfattende kan det konkluderes, at forebyggelsen både af fogedsager og udsættelser er faldet fra 2015 til Det skal dog bemærkes, at 2015 var et usædvanligt år, da andelen af sager der blev forebygget var usædvanligt højt og at der i 2016 fortsat ses en højere forebyggelsesandel end i 2012, 2013 og Forebyggelse af alle fogedsager i 2016 var 62 %, mens den i 2015 var 78 % - nedgang på 16 procentpoint. - Forebyggelse af fogedsager vedr. børnefamilier i 2016 var 59 %, mens den var 70 % i 2015 nedgang på 11 procentpoint. - Forebyggelse af udsættelser vedr. børnefamilier i 2016 var 63 %, mens i 2015 lykkedes det at forebygge 67 % af udsættelserne nedgang på 4 procentpoint dog kun en lille nedgang i abolutte tal. kl Side 39 af 40

13 Bilag: Familie- og Socialudvalget Procedure ved besked om udsættelse fra Fogedretten.docx _ _0 [EDOC ].docx kl Side 410 af af 440

14 Punkt 4. Godkendelse af Servicetjek af integrationen i dagtilbud Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie-og Socialudvalget godkender, at Familie- og Socialudvalget indstiller, at byrådet godkender rapporten Servicetjek af integrationen i dagtilbud og herunder, at rapporten viser, at der i Aalborg Kommune er stort fokus på at understøtte integrationen af børn og deres familier gennem den daglige pædagogiske praksis, sprogindsatser, sociale normeringer, bolig-, social- og beskæftigelsesindsatser m.v. at de nuværende integrationsmæssige og sproglige indsatser på dagtilbudsområdet fastholdes at administrationsgrundlaget for anvisning af pladser til dagpleje og daginstitutioner justeres, så der sammen med køn og alder også kan tages hensyn til etnicitet ved sammensætning af børnegruppen, hvor etnicitet ses i sammenhæng med muligheden for at kunne opretholde en høj kvalitet i sprogindsatsen Beslutning: Godkendt med henblik på fremsendelse til byrådets behandling med ændring af indstillingens 3. "At" til følgende: At administrationsgrundlaget for anvisning af pladser til dagpleje og daginstitutioner justeres, så der sammen med "køn" og "alder" også kan tages hensyn til muligheden for at kunne opretholde en høj kvalitet i sprogindsatsen. Indstilling fra Skoleudvalget til Magistrats og byrådets behandling af Servicetjek af to-sprogsområdet for Skolevæsenet i Aalborg er mailet til FSU den samt vedhæftet referatet. kl Side 11 af af 540

15 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie-og Socialudvalget godkender, at Familie- og Socialudvalget indstiller, at byrådet godkender rapporten Servicetjek af integrationen i dagtilbud og herunder, at rapporten viser, at der i Aalborg Kommune er stort fokus på at understøtte integrationen af børn og deres familier gennem den daglige pædagogiske praksis, sprogindsatser, sociale normeringer, bolig-, social- og beskæftigelsesindsatser m.v. at de nuværende integrationsmæssige og sproglige indsatser på dagtilbudsområdet fastholdes at administrationsgrundlaget for anvisning af pladser til dagpleje og daginstitutioner justeres, så der udover køn og alder også kan tages hensyn til muligheden for at kunne opretholde en høj kvalitet i sprogindsatsen ved sammensætningen af børnegruppen Sagsbeskrivelse Baggrund Byrådet vedtog den , at der, i regi af Familie- og Socialudvalget, gennemføres et servicetjek af integrationen i kommunens daginstitutioner. Efterfølgende har Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen besluttet, at dagplejen også skal omfattes af undersøgelsen. Derimod indgår privat pasning i daginstitutioner og hos børnepassere ikke i servicetjekket, da kommunen ikke indskriver børn til privat pasning, og kun i mindre grad har indflydelse på det pædagogiske indhold. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har på den baggrund udarbejdet et kommissorium, som er godkendt i Familie- og Socialudvalget den Heraf fremgår det at servicetjekket bl.a. omfatter: fordelingen af børn med dansk, vestlig og ikke-vestlig baggrund i kommunens dagtilbud en vurdering af de integrationsmæssige forhold ved overgang fra dagpleje til daginstitution sammenhængen til en succesfuld indskoling en konsekvensvurdering anvendelse af kvantitative fordelingsnøgler (f.eks. et indskrivningsloft), herunder fx: serviceforringelser for alle forældrene og for indskolingen ved afskaffelse af frit valgs-og nærhedsprincippet, kapacitetsproblemer i den nuværende institutionsstruktur (tomgangspladser) og hidtidige erfaringer med brug af fordelingsnøgler både i Aalborg og andre kommuner om der herudover er behov for at bruge andre kvalitative eller kvantitative metoder til at sikre en god integration og en god overgang til folkeskolen for alle børn Servicetjek af integrationen Der er i Aalborg Kommune stor forskel på, hvor familier med henholdsvis dansk og ikke-vestlig baggrund bor. Denne forskel afspejler sig naturligt i forældrenes valg af pasningssted til deres børn, og børnene passes således typisk i nærheden af forældrenes bopæl. Derfor er der i nogle dagtilbud næsten udelukkende børn med dansk baggrund, mens der i andre er en forholdsvis højere andel af børn med ikke-vestlig bagrund. I gennemsnit er der 10% børn med ikke-vestlig oprindelse i daginstitutionerne, mens der er 5,7% i dagplejen. Men forskellen mellem pasningstilbuddene er stor. Dagtilbuddene gør en stor indsats for at understøtte en god integration, lige fra modtagelse i dagpleje og daginstitutioner til overgangen til skole. Sammen med det daglige pædagogiske arbejde i hverdagen og samarbejdet med forældrene, er der særligt fokus på børnenes sprog og sprogudvikling og indsatsen med sociale normeringer. Aalborg Kommune har gennem mange år prioriteret sprogstøtte på både dansk og på modersmål til de tosprogede børn, som af sproglige og/eller integrationsmæssige grunde har behov for støtte, mens de er i dagtilbud. Børnenes sprog og sproglige udvikling understøttes af sprogvejledere og flersprogede medarbejdere. Sprogvejlederne har kompetence og uddannelse inden for sprogtilegnelse og dansk som andetsprog samt vejledning af medarbejdere i dagtilbud; og de flersprogede medarbejdere støtter tosprogede børn i børnefællesskabet på såvel dansk som modersmål. Denne tilgang til sprogarbejdet stemmer godt overens med konklusionerne i SFI-rapporten Daginstitutionens betydning for børns udvikling (SFI 2014). Aalborg Kommune har siden 2014 haft sociale normeringer i dagtilbud i boligområder hvor bor en større andel af familier med behov for en supplerende indsats. I 2017 er der i alt 37 stillinger til sociale normeringer, kl Side 212 af af 540

16 heraf 34 stillinger fordelt på 28 daginstitutioner og 3 stillinger i dagplejen. Med indførelsen af sociale normeringer er der blevet mulighed for at skabe mere lige vilkår ved at tilgodese udvalgte daginstitutioner med mere personale. Der er mulighed for at styrke den daglige pædagogiske praksis, alle børns udviklings- og læringsbetingelser bliver øget, der bliver bedre muligheder for at bryde med uligheder, understøtte en bedre overgang til skole, og i det hele taget sikre, at flest mulige børn indgår i fællesskaber. Samtidig er der med de ekstra ressourcer blevet mulighed for at styrke forældresamarbejdet, det tværfaglige arbejde, bedre arbejdsmiljø m.v. 20 ud af de 25 daginstitutioner med højest andel af børn med ikke-vestlig baggrund har fået tildelt sociale normeringer, hvilket derfor er centralt ift. at understøtte integrationen. Tildelingen af sociale normeringer falder dog også sammen med, at daginstitutionerne typisk ligger i boligområder med en generelt højere andel af borgere med behov for supplerende indsatser dvs. også familier med dansk oprindelse. Evalueringer i Aalborg Kommune viser, at de sociale normeringer pt. er det bedste redskab, man kender, til at understøtte børn og familier i socialt udsatte områder. Arbejdet med sociale normeringer underbygges af SFI-rapporten og understøtter tillige omsætningen af Dagtilbud for fremtiden og Udviklingsstrategi for børn, unge og familier i Aalborg Kommune. Fokusgruppeinterviews med pædagogisk personale i dagpleje og daginstitutioner samt forældre bekræfter, at der er stor opmærksomhed på integrationsarbejdet i dagtilbuddene og herunder, at den sproglige indsats og arbejdet med sociale normeringer har stor betydning i den pædagogiske praksis ikke mindst i pasningstilbud med en høj andel af tosprogede børn. Samtidig er der ikke indikationer på, at opmærksomheden på en god integrationsindsats har negative konsekvenser for børn med dansk oprindelse. Ifølge administrationsgrundlaget for anvisning af pladser kan børn med fysisk/psykisk funktionsnedsættelse, sociale eller pædagogiske årsager blive opprioriteret til en plads via Visitationsudvalget. Desuden kan områdelederen, efter ønske fra den enkelte daginstitution, i en begrænset periode tage hensyn til børnenes køn og alder, når der anvises børn. Forvaltningen anbefaler at justere det nuværende administrationsgrundlag for anvisning af pladser, så der udover køn og alder også kan tages hensyn til muligheden for at kunne opretholde en høj kvalitet i sprogindsatsen. Dagtilbudsvejledningen beskriver i den sammenhæng, at dagtilbuddet skal som led i formålsbestemmelsen understøtte integration i det danske samfund og har en særlig rolle i forhold til at sikre sprogstimulering, tidlig læring og introduktion til demokratiske værdier. Ved fastsættelse af retningslinjer for optagelse i dagtilbuddene bør kommunen derfor sikre en fordeling af børn i dagtilbuddene, der kan understøtte tilbuddenes integrationsmæssige rolle, herunder tosprogede børns sproglige stimulering. I praksis vil det betyde, at der ved sammensætning af børnegruppen tages udgangspunkt i, at de enkelte dagtilbud kan opretholde en høj kvalitet i sprogindsatsen, både i forhold til det enkelte barn og til børnegruppen som helhed. Konsekvensen af at indføre en fast fordelingsnøgle vil bl.a. være, at nærhedsprincippet i forhold til pasningstilbud ikke kan fastholdes, og det vil det klart være til ulempe for familierne. Jo længere børnene skal transporteres desto lavere serviceniveau i forhold til nærhedsprincippet. Andre konsekvenser er, at både dagtilbud og skoler vil få flere samarbejdspartnere at forholde sig til, samt problemer med at udnytte kapaciteten i daginstitutionerne. Kapaciteten i Aalborg Kommune justeres løbende i forhold til efterspørgslen. Hermed opretholdes pasningsgarantien, samtidig med at der ikke opstår et overskud af tomme pladser. Daginstitutionerne som er beliggende i områder med mange familier med ikke vestlig baggrund, vil med indførelse af en fordelingsnøgle komme ind i en situation med overkapacitet, med mindre der indskrives børn fra andre områder. Der vil opstå en situation hvor nogle børn skal transporteres til et pasningstilbud længere væk fra deres bopæl, og børn herfra skal så transporteres den modsatte vej. Dagtilbuddet skal som led i formålsbestemmelsen understøtte integration i det danske samfund og har en særlig rolle i forhold til at sikre sprogstimulering, tidlig læring og introduktion til demokratiske værdier. Ved fastsættelse kl Side 313 af af 540

17 af retningslinjer for optagelse i dagtilbuddene bør kommunen derfor sikre en fordeling af børn i dagtilbuddene, der kan understøtte tilbuddenes integrationsmæssige rolle, herunder tosprogede børns sproglige stimulering. Der er netop (maj 2017) foretaget en ændring af Dagtilbudsloven om udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning. Med lovændringen gives bl.a. mulighed for, at fremrykke sprogvurderingen fra 3-års alderen til 2-års alderen. Forvaltningen vil udarbejde en indstilling til Familie- og Socialudvalget om nye initiativer som følge af lovændringen. I den forbindelse vil Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i samarbejde med Skoleforvaltningen igangsætte et arbejde med en fælles strategi i forhold til børn og sprog på tværs af daginstitutions- og skoleområdet. Konsekvenser Indstillingen har ikke konsekvenser for økonomi, organisering, miljø eller erhverv. kl Side 414 af af 540

18 Bilag: Familie- og Socialudvalget Rapport - Servicetjek af integrationen i dagtilbud 2017 Kommissorium - Servicetjek af integrationen i dagtilbud.docx Dagplejen - opdelt på områder - pdf.pdf Børne- og Familieområde Centrum-Sydvest - pdf.pdf Børne- og Familieområde Nord-Øst - pdf.pdf Magistratsdagsorden bilag til punkt 4. FSU pdf kl Side 515 af af 540

19 Punkt 5. Drøftelse af Behandling af børnesager Anne Honoré Østergaard (V) indstiller, at Familie- og Socialudvalget drøfter behandling af børnesager med udgangspunkt i følgende spørgsmål. Leder af Den Centrale Visitation og Familieplejen, Christina Tange Holmberg, leder af Familiegruppe Sydvest Jesper Holtegaard Poulsen og kontorchef i Juridisk Kontor Allan Ramsgaard deltager under punktet. Beslutning: Drøftet. Udvalget udtrykker tillid til, at forvaltningen udfører myndighedsrollen på faglig og kvalificeret vis. kl Side 16 af af 340

20 Sagsbeskrivelse Med udgangspunkt i revisionsberetning ønskes belyst, hvorledes denne opgave er udført. Her tænkes der specielt på punkt 6.2. (se bilag) Desuden ønskes en beskrivelse af, hvorledes der styres og følges op på sager i familieafdelingerne i Aalborg Kommune: Hvem har bolden? Hvordan følges op på næste skridt, Hvordan holdes der løbende kontrol med indsatser Hvordan følges der op på kvaliteten i sagsbehandlingen løbende? Hvordan sikres overgange? Hvordan sikres en hurtig og effektiv indsats? Vi (V) ønsker, at der skal laves en Strategi for forældrekommunikation. Vedhæftede notat med bilag forholder sig til ovennævnte spørgsmål. kl Side 217 af af 340

21 Bilag: Familie- og Socialudvalget Forebyggende og anbringende foranstaltninger jf. Ledelsesnotat for regnskabsåret Notat. Socialafdelingens redegørelse for revisionsrapport. Uddrag af revisionsberetning af 15. juni 2016 vedrørende årsregnskabet 2015.docx Rapport 8 målepunkter hele 2016.pdf kl Side 318 af af 340

22 Punkt 6. Orientering om Kvalitativ underrretningsanalyse Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering at der foretages en kvalitativ underretningsanalyse med forventet påbegyndelse juni 2017 og forventet afsluttet i oktober Analysedesignet er vedlagt som bilag. at analysedesignet har været drøftet på familiegruppeledermøde d at der har været orienteret om analysen på fællesmødet med skoleforvaltningen Beslutning: Til orientering. kl Side 19 af af 340

23 Sagsbeskrivelse Det er i forbindelse med implementeringen af investeringsmodellen og udviklingsstrategien besluttet at der skal foretages en underretningsanalyse med en mere kvalitativ tilgang. Med afsæt i den kvantitative underretningsanalyses resultater fra 2014 skal en kvalitativ undersøgelse bidrage med dybdegående indblik i, hvad der sker og hvilke faglige overvejelser der er før, under og efter en underretning til familiegruppen. Da genstandsfeltet for undersøgelsen er underretninger vil undersøgelsen have fokus på hvilke handlinger der foretages i forbindelse med en underretning hos de fagprofessionelle der er omkring barnet. Undersøgelsen vil blandt andet forholde sig til hvorledes de fagprofessionelle forholder sig fagligt til indsatstrappen i forbindelse med underretninger og de vurderinger og handlinger der skal foretages på baggrund heraf. Undersøgelsen vil altså have fokus på alle de fagprofessionelle. Det vil sige at den har fokus på både socialrådgiveren der sidder i en myndighedsfunktion. Men også pædagoger, skolelærer, m.fl. Her vil der også være et fokus på at belyse hvilke faglige overvejelser der ligger bag de handlinger de professionelle har fortaget op til underretningen, i forbindelse med underretningen og efter underretningen. Formålet med undersøgelsen skal ses i et læringsperspektivet. Hvad er det vi kan lære af de processer og det samspil der er mellem fagprofessionelle der kan hjælpe børn og unge hvor er der en bekymring. Analysedesignet tager udgangspunkt i hhv. sags analyse af ca. 25 sager fra familiegrupperne og specialgruppen kombineret med fokusgruppe interview med de fagpersoner, som har fortaget underretninger i sagerne og/eller ledelsesrepræsentanter. Analysen forventes påbegyndt i juni og afsluttet i oktober. Analysen fortages af socialsekretariatet og kvalitetsenheden. kl Side 20 af af 340

24 Bilag: Familie- og Socialudvalget Evaluering af underretninger, kvalitativt forskningsdesign kl Side 321 af af 340

25 Punkt 7. Orientering om årsrapport om forældrekurset Hånd om Barnet i Sundhedsplejen i Aalborg Kommune Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender, til Familie- og Socialudvalgets orientering årsrapport for forældrekurset Hånd om Barnet. Beslutning: Til orientering. kl Side 122 af af 340

26 Sagsbeskrivelse Forældrekurset Hånd om Barnet blev etableret i forbindelse med budget 2014 og består af 14 mødegange med 10 forældrepar pr. hold. Sundhedsplejersker varetager 12 ud af 14 mødegange, mens jordemødrene varetager de resterende 2 mødegange. Hånd om Barnet tilbydes alle førstegangsforældre med henblik på at styrke forældrenes evne til at håndtere udfordringer, skabe mere sundhed og trivsel samt danne netværk. I perioden januar 2016 til december 2016 er der udsendt spørgeskemaer til forældre, som har deltaget i forældrekurset, Hånd om Barnet, i den angivne tidsperiode. Data er indsamlet på to forskellige tidspunkter fra forældrene: 1. måling: Efter fødsel (mødegang 8), 55 % i svarprocent 2. måling: Inden afslutning (mødegang 13), 46 % i svarprocent Undersøgelsen baserer sig på deltagernes oplevede udbytte af forældrekurserne og dermed ikke effekten på eksempelvis barnets trivsel og udvikling eller forældrenes kompetencer til varetagelsen af forældrerollen. Evaluering blandt forældre viste bl.a. følgende: Overordnet set er over 60 % af forældrene tilfredse med deres udbytte af Hånd om barnet, og over 70 % har fået ny viden og nye tanker om forældreskabet. Over halvdelen vurderer i tråd hermed, at Hånd om barnet har bidraget til, at de føler sig mere sikre i forældrerollen. Det gør sig særligt gældende for fædrene. Over 85 % har oplevet det som positivt, at både mænd og kvinder har deltaget i Hånd om barnet, og 80 % vurderer, at det har været positivt at tale med de andre forældre på holdet om forældreskab. Over 75 % af deltagerne er blevet mere trygge ved fødslen. Som en del af spørgeskemaerne har forældrene haft mulighed for at videregive kommentarer til forældrekurset Hånd om Barnet i form af ris, ros eller nye inputs. Deltagerne oplever bl.a. at det bedste de har fået ud af Hånd om Barnet er netværks- og erfaringsudveksling mellem deltagerne og fælles drøftelse om emnerne i hjemmet, da både mor og far deltager i kursusrækken. Deltagernes ønsker til forbedringer af Hånd om Barnet går bl.a. på: Mulighed for at lave mødregrupper uden for Hånd om Barnet. Bedre håndtering af aflyste mødegange. Kortere kursusgange og mødegangenes tidsmæssige placering. Her nævnes særligt mødegange om formiddagen, som fædrene har vanskeligt ved at deltage i. Årsrapporten indgår i den løbende optimering og udvikling af forældrekurset Hånd om Barnet, Hånd om Barnet er en del af forældrekurserne Familieiværksætterne bl.a. sammen med Århus Kommune. Aarhus Kommune gennemfører i et partnerskab med en forskergruppe undersøgelse af effekten af forløbet. Resultaterne heraf forventes i december Konklusioner fra bl.a. SFI-oversigt om forældreforløb og Sundhedsstyrelsens evaluering af forældreuddannelsesprogrammet En god start sammen anvendes i den løbende justering af forældrekurserne. SFIoversigten er mere kritisk ift. effekten af forældrekurser sammenligning med denne årsrapport. Der er elementer i den, som vil blive anvendt fremadrettet. kl Side 23 af af 340

27 Bilag: Familie- og Socialudvalget Årsrapport - Hånd om barnet marts 2017.pdf kl Side 324 af af 340

28 Punkt 8. Orientering om ungestatistikken for 1. kvartal Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering ungestatistikken for 1. kvartal Beslutning: Til orientering. kl Side 125 af af 440

29 Sagsbeskrivelse Som led i Aalborg Kommunes Ungestrategi skal der løbende ske en statistisk opfølgning på uddannelsesog jobsituationen blandt de unge i Aalborg. Statistikken udarbejdes i fællesskab af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Jobcentersekretariatet. Ungestatistikken redegør for den uddannelsesrettede indsats for aldersgruppen år (UU s målgruppe). Herudover bliver der fulgt op på antallet af unge (16-29-årige), der er på offentlig forsørgelse. Status for de unge mellem 15 og 24 år Den følgende tabel viser, hvor mange unge der er i alderen år, som har afsluttet en ungdomsuddannelse, er i gang med en ungdomsuddannelse, ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller fortsat er i grundskolen. 1. kvartal kvartal 2017 Har afsluttet ungdomsuddannelse (64,7%) (65,4%) I gang med ungdomsuddannelse (23,5%) (23,0%) Ikke i gang med ungdomsudd (11,9%) (11,6%) Potentielt i ungdomsudd. I alt (100,0%) (100,0%) Fortsat i grundskolen Antal unge i aldergruppen i alt Fra 1. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017 har der været i et fald i antallet af unge i alderen år på 1,6%, svarende til 565 personer. Andelen af unge der har afsluttet eller er i gang med en ungdomsuddannelse ligger på 88,4% i 1. kvartal 2017 og til sammenligning lå andelen i 1. kvartal 2016 på 88,2% Status for unge der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse I 1. kvartal 2017 var der i alt unge, som ikke var i gang med en ungdomsuddannelse og heraf var 302 unge i aldersgruppen år og unge var i aldersgruppen år. Sammenlignet med 1. kvartal 2016 så er der i 1. kvartal 2017 færre unge, som netop har afbrudt et uddannelsesforløb, hvilket der er en positiv tendens, for det tyder på, at det er lykkes at fastholde flere unge på en ungdomsuddannelse. Status for de 302 unge i alderen år Antal Andel Netop afbrudt forløb (uddannelse, forberedende aktivitet eller grundskole) 16 5,3% Netop afsluttet forløb (grundforløb, forberedende aktivitet eller grundskole) 30 9,9% Uddannelse aftalt eller i gang 33 10,9% Aktivitet tilmeldt eller i gang ,2% Ukendt 5 1,7% I alt % Ud af de 218 unge, som er tilmeldt eller i gang med en aktivitet er 177 unge i gang med en uddannelsesforberedende aktivitet, f.eks. forløb på et uddannelsessted (f.eks. produktionsskole og VUC), arbejde og ophold i udlandet. Hovedparten af den resterende del af de 218 unge er i en foranstaltning på fuld tid efter serviceloven eller er fritaget for uddannelsespligten i henhold til vejledningsloven. kl Side 26 af af 440

30 Status for de unge i alderen år Antal Andel Netop afbrudt forløb (uddannelse, forberedende aktivitet eller grundskole) 237 7,1% Netop afsluttet forløb (grundforløb, forberedende aktivitet eller grundskole) 249 7,5% Uddannelse aftalt eller i gang 48 1,4% Aktivitet tilmeldt eller i gang ,9% Ukendt ,0% I alt % Ud af de unge, som er tilmeldt eller i gang med en aktivitet er unge i gang med en uddannelsesforberedende aktivitet, f.eks. forløb på et uddannelsessted (f.eks. produktionsskole og VUC), arbejde og ophold i udlandet. Hovedparten af den resteredende del af de unge er på offentlig forsørgelse og omfattet af jobcentrets indsats, som blandt andet omfatter mentor, virksomhedsrettet indsats og vejlednings- og opkvalificeringstilbud. Ukendte udgør en forholdsvis stor andel af den samlede målgruppe og hovedparten af denne målgruppe er udenlandske statsborgere. Generelt om ledigheden Den følgende tabel viser, hvor mange unge (16-29 år) der modtog offentlig forsørgelse i 1. kvartal 2016 og 2017 i henholdsvis Aalborg og hele landet. Ydelse - Fuldtidspersoner A-dagpenge og ydelser efter opbrugt dagpengeret 1. kvartal 2016 Aalborg 1. kvartal kvartal 2016 Hele landet 1. kvartal Kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering og forrevalidering Integrations ydelse Sygedagpenge og jobafklaring Ressourceforløb Fleksjob og ledighedsydelse Førtidspension I alt på offentlig ydelse Fra 1. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017 har der været et fald på 1,8% i antallet af unge på offentlig forsørgelse i Aalborg. Til sammenligning har der i hele landet ligeledes været et fald på 2,7%. Integrationsydelse er en ny ydelsestype og tidligere var borgere på denne ydelse enten på kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er faldet med 0,4 procentpoint i både Aalborg Kommune og med 0,5 procentpoint i hele landet. kl Side 327 af af 440

31 Bilag: Familie- og Socialudvalget Bilag - Ungestatistik - 1. Kvartal 2017.pdf kl Side 428 af af 440

32 Punkt 9. Orientering om årsberetning for eksternt socialfagligt tilsyn Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering Årsberetning 2016 for det eksterne socialfaglige tilsyn med tilbud til borgere med særlige behov. Beslutning: Til orientering. kl Side 129 af af 440

33 Sagsbeskrivelse Aalborg Kommune har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses på tilbuddene til borgere med særlige behov. Ud fra en grundtanke om ikke at føre tilsyn med sig selv, blev der sammen med Ældre- og Handicapforvaltningen tilbage i 2006 truffet en beslutning om, at en ekstern leverandør skulle føre et socialfagligt tilsyn i tilbud til borgere med særlige behov. Med tilsynsreformen, der trådte i kraft fra 2014, er det driftsorienterede tilsyn med en række af forvaltningens tilbud overgået til Socialtilsyn Nord. Af indstillingens bilag 1 fremgår det, hvilke tilbud, der henholdsvis er omfattet af tilsyn fra Revas ApS og fra Socialtilsynet. Indhold og retningslinjer for det socialfaglige tilsyn er beskrevet i Retningslinjer og organisering i Børne- og Familieafdelingen for det eksterne socialfaglige tilsyn. Materiale vedrørende tilsynet fra socialtilsynet kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside. Herunder også kvalitetsmodellen, som tilbuddene bliver vurderet og scoret efter. Uddybende årsberetning vedrørende det eksterne tilsyn i 2016 er vedlagt som bilag 2 og Revas årsrapport 2016 for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen er vedlagt som bilag 3. Samarbejdet og dialogen med de to eksterne parter på tilsynsområdet (Revas ApS og Socialtilsyn Nord) har henover året generelt set været godt og konstruktivt. Kontrakten med Revas ApS udløb Forvaltningen gennemførte sammen med Ældre- og Handicapforvaltningen i 2016 et nyt udbud på opgaven. Valget af BDO Danmark som leverandør af eksternt socialfagligt tilsyn fra blev efter endt udbud godkendt i Familie- og socialudvalget den Årsberetning 2016 Det generelle billede er, at der er god kvalitet i tilbuddene. Revas ApS har i deres årsrapport 2016 samlet indtrykkene fra tilsynet for året, jf. bilag 3. Revas ApS oplever dog også, at der er plads til udvikling og forbedring. På de konkrete tilbud, hvor Revas ApS er kommet med anbefalinger, er der ledelsesmæssigt opmærksomhed på anbefalingerne, og der er opfølgning igennem kommende tilsyn. Revas ApS lister i årsrapporten to anbefalinger op (jf. indstillingens bilag 3, side 5): I det enkelte substitutionsbehandlingstilbud er det vores vurdering, at der kan arbejdes med at udvikle tilbuddet i forhold til inddragelse af borgerne omkring aktiviteter og beskæftigelse. Det er vores vurdering, at udskiftning af ledere og organisatoriske ændringer er udfordrende for tilbuddene, og at der i den forbindelse bør være opmærksomhed på den samlede drift og borgerne i tilbuddet. Ligeledes bør medarbejderne inddrages og derigennem blive bekendte med vilkårene og den proces, som de står foran, for derigennem at sikre medarbejderne ejerskab og ansvar i forandringsprocessen. Der er i forvaltningen følgende overvejelser og igangsatte tiltag: Anbefalingerne har givet anledning til, at man i Substitutionsbehandlingens værested har igangsat en proces, hvor der er afdækket relevante metoder ift. målgruppen. Man har valgt, at implementere De små skridts metode i tilbuddet. Herunder også iværksættelse af kompetenceudvikling af medarbejderne. Det forventes, at metoden vi bidrage til at kvalificere og gøre inddragelsen af borgerne mere synlig. Forvaltningen bestræber sig altid på rettidigt at tilrettelægge og kommunikere processen ved omorganiseringer så hensigtsmæssigt som muligt for alle parter både brugere, pårørende og medarbejdere. Det har naturligvis en betydning, om man selv har kaldt på forandringerne eller om forandringerne i et eller andet omfang er uønskede. Ved sidstnævnte kan det være særligt væsentlig med en inddragende proces, der kan bidrage til ejerskab i forandringsprocessen. Der er i forvaltningen i alt 15 tilbud, der er omfattet af socialtilsynet (jf. indstillingens bilag 1). Rapporterne efterlader et generelt indtryk af god kvalitet på tilbuddene. Et eksempel på en tilsynsrapport fra socialtilsynet er vedlagt som bilag 4. I bilag 2 side 5 er der en oversigt over scorer mellem 1-2 samt varslede påbud, kl Side 230 af af 440

34 skærpet tilsyn og lukning. Årsag og iværksatte tiltag fremgår af oversigten. Alle varslinger fra Socialtilsynet blev afværget efter dialog og fremsendelse af redegørelser og handleplaner. I forhold til anbefalingerne fra både Revas ApS og socialtilsynets er det forvaltningens vurdering, at der på alle niveauer løbende arbejdes konstruktivt og målrettet for at optimere praksis og imødekomme anbefalingerne. Særligt for plejefamilieområdet Godkendelse af og tilsyn med generelt godkendte plejefamilier er som øvrige anbringelsestilbud overgået til socialtilsynet. De konkret godkendte plejefamilier godkendes fortsat i kommunen, men typisk kun hvis en generel godkendelse ikke er muligt. Der var i 2016 ca. 2 konkrete godkendelser og ca. 20 netværksgodkendelser, som også er en konkret godkendelse. Tilsynet med de konkret godkendte plejefamilier føres via det personrettede tilsyn ved familiegrupperne. Familieplejen understøtter plejefamilien med supervision. Kommunen har fortsat et ansvar for rekrutteringen af plejefamilier, så man kan leve op til forsyningsforpligtigelsen på området. Ultimo 2016 har der ikke været den store interesse for vores rekrutteringsmøder, derfor har vi reduceret vores informationsaftner til 2 møder årligt. Socialtilsynet oplever en nedgang i antallet af ansøgninger om godkendelse fra plejefamilier. Visitationen og Familieplejen har en opmærksomhed på, hvordan vi skabe en øget interesse for plejefamilieområdet. Familieplejens udfordring er at finde plejefamilier, som matcher til de børn og unge, som Aalborg Kommune har brug for at finde plejefamilier til. Anbringelsesmønsteret er forandret, og vi står overfor en udfordring i forhold til at rekruttere plejefamilier, som kan godkendes til høj belastning. Socialtilsyn Nord oplever, at der er færre henvendelser i den kategori. Matchkonsulenterne i Visitationen og Familieplejen og godkendelseskonsulenterne i Socialtilsyn Nord afholder kvartalsvise samarbejdsmøder. Her drøftes mulige og ledige plejefamilier, samt muligheder for forandringer og forbedringer. Der er et godt samarbejde og en god dialog med Socialtilsyn Nord om rekruttering og godkendelse. Målsætninger og fokus for tilsynet 2017 Ud fra de enkelte tilsynsrapporter, årsrapporten fra Revas ApS og årsberetningen fra forvaltningen vil fokuspunkter i 2017 på tilsynsområdet i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen være: Fastholde det gode samarbejde med Socialtilsyn Nord. Herunder sikre relevant orientering til tilsynet Implementere ny kontrakt med BDO og oparbejde et godt samarbejde. Fortsat deltage aktivt i dialogen om udviklingen af socialtilsynet og kvalitetsmodellen Sikring af opsamling og opfølgning på både generelle og konkrete anbefalinger fra de eksterne parter Fastholde kvaliteten i medicinhåndteringen igennem intern opfølgning samt mulighed for råd og vejledning i Børne- og Familiesekretariatet Kvalitetssikring og vedligeholdelse af oplysningerne på Tilbudsportalen Fortsat fokus på rekruttering af plejefamilier. Herunder plejefamilier, der ønsker godkendelse til høj belastning. Handicaprådet og Udsatterådet Årsberetningen sendes til orientering til handicaprådet og Udsatterådet. Tidsplan: 24/5 FL 9/6 FSU 20/6 Handicaprådet? Udsatterådet 20/6 AMU kl Side 31 af af 440

35 Bilag: Familie- og Socialudvalget Bilag 1, Tilbudsliste tilsyn 2016 Bilag 2 - Årsberetning 2016 for tilsynet med tilbud til borgere med særlige behov Bilag 3 - Revas ApS - Årsrapport 2016 Familie- og beskæftigelsesområdet Aalborg kommune kl Side 432 af af 440

36 Punkt 10. Orientering om årsberetning magtanvendelsesområdet Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering Årsberetning på magtanvendelsesområdet Beslutning: Til orientering. kl Side 133 af af 440

37 Sagsbeskrivelse En lang række tilbud i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen var i 2016 omfattet af bestemmelserne i Servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og herunder tilhørende bekendtgørelser om magtanvendelse på henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet: Bekendtgørelse nr. 186 af 20. februar 2015 om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet Bekendtgørelse nr. 154 om alarm- eller pejlesystemer til børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitutioner eller på opholdssted Bekendtgørelse nr. 392 af 23. april 2014 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksen og modtagepligt til boformer efter serviceloven. Formålet med bekendtgørelserne er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes til både den anbringende myndighed, forvaltningen som driftsherre og til Socialtilsynet, der fører tilsynet med efterlevelsen af reglerne på området. Kommunen som driftsherre er forpligtet til at forholde sig til, om en magtanvendelse giver anledning til driftsmæssige konsekvenser. Ny lovgivning fra 2017 Den 1. januar 2017 trådte en nye lov om voksenansvar i kraft. Det helt overordnede formål er at beskytte børn og unge mod overgreb og forebygge unødvendig magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Loven beskriver i hvilke situationer, der helt undtagelsesvist må anvendes magt som led i varetagelsen af den daglige omsorg for de anbragte børn og unge. Endvidere skal loven tydeliggøre, at ansvaret for den daglige omsorg for barnet eller den unge ved en anbringelse overgår til de voksne på anbringelsesstedet. Reglerne på området ophæves således fra 2017 fra bekendtgørelse og ind i lov. Loven indeholder en begrænset udvidelse af de tidligere muligheder for at anvende magt. Det skal sikre, at medarbejderne har de redskaber, der skal til for at støtte de anbragte børn og unge i deres udvikling og trivsel i den socialpædagogisk behandling. I 2017 vil der være fokus på at få implementeret den nye lov i alle omfattede tilbud. Alle omfattede tilbud har på nuværende tidspunkt modtaget undervisning i den nye lov. Retningslinjerne i Børne- og Familieafdelingen er opdateret og udbredt til tilbuddene. Udviklingen Tilbud Tilladt magt Ikke tilladt magt Nødværge Magtanvendelser i alt 2016 Magtanvendelser i alt 2015 Specialinstitutionen Bøgen VoksenBøgen Danahus Stjernehusene Limfjorden Stjernehusene aflastning Døgncenter Nibe Døgncenter Sulsted Vesterlund Vokseværket 1 I alt I alt Fra 2015 til 2016 fastholdes det stabile niveau i antallet af magtanvendelser samtidig med at antallet af ikke tilladt magtanvendelse er faldet. Isoleret set ses der dog for Stjernehusene Aflastningen en markant stigning i antallet af magtanvendelser fra 2015 til Ligesom der er 2 tilbud, der skiller sig ud ift. ikke tilladte kl Side 234 af af 440

38 magtanvendelser - Stjernehusene Limfjorden og Døgncenter Nibe. Uddybende bemærkninger til magtanvendelser 2016 findes i bilag 1, Årsberetning på magtanvendelsesområdet Samlet konklusion I 2016 er der generelt arbejdet målrettet og konstruktivt med fokuspunkterne og målsætninger for På alle tilbud er der over de seneste år indarbejdet gode rutiner og arbejdsgange omkring indberetning af magtanvendelse. Magtanvendelse indgår som et element i det eksterne tilsyn fra henholdsvis Socialtilsyn Nord samt Revas ApS. Fra Socialtilsynet er der gennem kvalitetsmodellen fokus på, om der arbejdes forebyggende, er udarbejdet beredskabsplaner og om reglerne på området i det hele taget efterleves. Tilbagemeldingerne fra Socialtilsynet har generelt været positive på området. Der har dog været enkelte tilfælde, hvor der er blevet efterlyst lokale beredskabsplaner for forebyggelse af og håndtering af eventuelle overgreb. Ligesom der på et enkelt tilbud har været varslet påbud og skærpet tilsyn blandt andet med baggrund i manglende kendskab til reglerne. Påbud og skærpet tilsyn blev afværget med redegørelse og handleplan. Fra Revas ApS er der i deres årsrapport fra 2016 også positive vurderinger af håndteringen af magtanvendelsesområdet: Det er vores vurdering, at der arbejdes konstruktivt med at nedbringe antallet af magtanvendelser gennem kendskab til borgerne og viden om konfliktnedtrappende adfærd Ud fra erfaringerne fra 2016 er der opstillet målsætninger og fokuspunkter for 2017: At alle tilbud fortsat har fokus på, hvordan deres målgruppe kan inddrages i efterbehandlingen af en magtanvendelse hvordan børne-/borgerperspektivet kan sikres At ledelsen på tilbuddene fastholder fokus på læring og forebyggelse og løbende tager magtanvendelsesbegrebet i bred forstand op til dialog At der fortsat er fokus på opkvalificering af indhold og beskrivelser i indberetningsskemaerne At der er fokus på implementering af det nye lovgrundlag lov om voksenansvar At være i løbende dialog med socialtilsynet om forståelse og fortolkning af de nye regler Handicaprådet Årsberetningen sendes til orientering til Handicaprådet. Tidsplan: 24/5 FL 9/6 FSU 20/6 Handicaprådet 20/6 AMU kl Side 35 af af 440

39 Bilag: Familie- og Socialudvalget Bilag 1 - Årsberetning på magtanvendelsesområdet 2016 kl Side 436 af af 440

40 Punkt 11. Orientering fra Rådmand og direktør 1. Forvaltningen har den mailet notat af samme dato til udvalget vedr. udvalgsmedlemmer som bisiddere eller partsrepræsentanter. Notatet vedhæftes til referatet. 2. Svar fra ministeriet vedr. private børnepassere eftersendes til udvalget. Beslutning: Til orientering. kl Side 137 af af 240

41 Bilag: Familie- og Socialudvalget Udvalgsmedlem som bisidder.docx kl Side 238 af af 240

42 Punkt 12. Eventuelt Beslutning: Intet. kl Side 139 af af 140

43 Punkt 15. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. kl Side 140 af af 140