Fagdidaktisk modul i afsætning A, oktober 2018

Transkript

1 Teoretisk Pædagogikum Fagdidaktisk modul i afsætning A, oktober 2018 Introduktion Afsætningsfagets identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi. Faget beskæftiger sig med virksomhedens forhold til den nationale og globale omverden samt giver viden, kundskaber og færdigheder om virksomheders analyser af markedsmuligheder samt national og global markedsføring. I arbejdet med faget udvikles almendannelsen og studiekompetencen. Kursets er overordnet struktureret ud fra en ide om, at deltagerne igennem kurset skal arbejde med de tre tilgange til undervisning, som Jens Dolin beskriver i den didaktiske trekant, se bilag 1. Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: 1. diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål 2. demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner 3. reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning 4. reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag 5. reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget 6. overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum 7. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg 8. have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning. *I kursusprogrammet angives de mål, som specielt vil være i fokus ved de respektive programpunkter. Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. 1

2 Teoretisk Pædagogikum Kernestof Merkantil fagdidaktik, Systime Forlag, Gymnasiepædagogik, Hans Reitzels Forlag Uddannelsesbekendtgørelsen, eksamensbekendtgørelsen, læreplaner og vejledninger og gamle eksamensopgaver, som ligger på Hertil kommer materiale, som uddeles i forbindelse med kurset. (for nærmere detaljer se litteraturlisten). Kursets tilrettelæggelse Kurset er overordnet tilrettelagt og struktureret ud fra en ide om at deltagerne igennem kurset skal arbejde med den fagdidaktiske trekant af Jens Dolin. 1 Kurset vil være tilrettelagt med stor deltageraktivitet og involvering, diskussioner og refleksioner, skift mellem induktive og deduktive forløb, variation i arbejdsformerne samt anvendelse af it og medier. Evaluering af kurset Der vil løbende i kurset være indbygget evalueringer af den pågående læring og kurset afsluttes med en formel og samlet evaluering. 1 Jens Dolin, Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. 2

3 Teoretisk Pædagogikum Det tredje ben Pædagogikum er en grundlæggende teoretisk og praktisk uddannelse, der giver pædagogikumkandidaterne basale kompetencer til at arbejde som lærere i en gymnasial uddannelse. Det fagdidaktiske kursus er et af tre ben i uddannelsen. Pædagogikum Almen didaktik Fagdidaktik Vejledning Centrale aspekter Det fagdidaktiske kursus sætter fokus på centrale aspekter i afsætning. De centrale aspekter, vi har valgt for kurset, er: Fagets identitet, mål og kernestof Den gode undervisningsplanlægning Fagets didaktiske værktøjskasse Det gode undervisningsforløb Integration af it og medier Refleksion af undervisningsforløb Underviserens fremtoning Elevinvolverende og aktiverende undervisning Evaluering, skriftlig og mundtlig eksamen Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. 3

4 Teoretisk Pædagogikum Hjemmeopgaver - Vi er opmærksom på, at der i EUX regi ikke altid er en vejleder tilknyttet. Hjemmeopgave 3 opdeles i øvrigt idet undervisere på EUX og HF ikke har AFS på A-niveau. Hjemmeopgave 1: Læs seneste hhx-bekendtgørelse og vejledning for afsætning Hjemmeopgave 2: Lav en skriftlig refleksion, opstillet i punkter på max én side, over de udfordringer du møder i mdt. og skr. afsætning. Hjemmeopgave 3: For at sikre sammenhæng mellem teori og praksis i pædagogikumuddannelsen og mellem det fagdidaktiske modul og de almendidaktiske moduler og workshops skal du inden det fagdidaktiske modul lave denne hjemmeopgave i samarbejde med din vejleder: 1. Du skal beskrive og analysere en allerede gennemført afsætningslektion. Det kan være en af dine egne eller din vejleders. Hvilket undervisningsprincip er det fremherskende? Hvilke metoder og undervisningsteknikker er i spil? Hvilke læringsteorier ligger bag? 2. Du skal forberede, gennemføre og evaluere mindst én afsætningslektion. Du skal tilstræbe at anvende det induktive undervisningsprincip mest muligt Du skal bruge FIMME-modellen i din planlægning Du skal beskrive lektionen, idet du forsøger at inddrage alle relevante begreber, redskaber og temaer fra Almendidaktik. Du skal efterfølgende sammen med din vejleder reflektere over fordele og ulemper ved at arbejde med denne metode. Medbring undervisningsplaner og lign. og noter fra disse vejledningssamtaler Hjemmeopgave 4: Læs de tre eksempler på delopgaver fra skriftlige eksamensopgaver. OBS! EUX og HF undervisere skal i stedet læse udleverede SSO projekter. Alle opgaver placeres på Lectio. Hjemmeopgave 5: Medbring diverse i din fagspecifikke værktøjskasse, du gerne vil dele (eksempelvis IT-redskaber, databaser, hjemmesider, videoer, litteratur) Hjemmeopgave 6: Læs side Didaktik på kryds og tværs, Fagdidaktikkens kernefaglighed af Frede V. Nielsen, 2007 (Basisfags-, Etno-, Udfordrings- og Eksistensdidaktik). Se Lectio. Hjemmeopgave 7: Skitser din skoles allerede gennemførte grundforløb i afsætning samt obligatoriske samspil med andre fag (F.eks. SO2-forløb, erhvervscase samt forløb med matematik og problemformuleringer til SOP/SSO) Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. 4

5 Program Den oktober 2018, Hotel Fredericia Teoretisk Pædagogikum Mandag den 29. oktober Mål og rammer for undervisningen Kl :00 Velkomst og præsentation Velkomst og præsentation af fagdidaktisk kursus og kursusledere. Mål 1 Præsentation af deltagerne. Minigruppearbejde: 1. Brainstorming om faget og dets præmisser, herunder hvilke udfordringer du oplever i din undervisning. Se hjemmeopgave 2. Opsamling Kl Kl Kl Kl. 14:00 Kl Frokost Fagets placering ift. gymnasiets helhed og samlede mål - Fagets identitet og placering i det gymnasiale fagbillede. - Faglige mål(kompetenceblomst) og kernestof. - Den nye læreplans indhold for afsætning fakta og muligheder. Se hjemmeopgave 1. v. fagkonsulent Mikkel Krag Brunvold, UVM. Fagets og fagdidaktikkens traditioner, herunder indhold og arbejdsformer. - Det søges besvaret, hvad der ligger i begrebet fagdidaktik. Vi ser på de faglige mål/kompetencer i Afsætning og på fagets historie, tradition og metoder. Herudover skal vi beskæftige os med vidensformerne i faget. Faget og fagdidaktikkens traditioner v/mikkel Krag Brunvold, UVM Kaffe Udarbejdelse af årsplaner skabe overblik Hvordan udvælges kernestof og supplerende materiale. Fordele/ulemper ved fælles aftalt rækkefølge. Vidensdeling, diskussion og refleksion. 1,2,3 2,3,6 Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. 5

6 Teoretisk Pædagogikum Kl Kl. 17:30 Kl Kl Obligatoriske samspil Erfaringsudveksling for grundforløb samt obligatoriske samspilsforløb Se hjemmeopgave 7. Egen refleksion Middag Fagets værktøjskasse Vidensdeling af afsætningsfagets værktøjskasse; Se hjemmeopgave 5. (alle samles i rundkreds og udveksler) 3,6,7 8 Tirsdag d. 30. oktober Tilrettelæggelse af undervisningen Kl. 08:30 Kl. 09:30 Kl. 11:00 Kl. 12:00 Dannelse, kundskaber og kompetencer i afsætningsfaget Hvordan sikres tilegnelse samt anvendelses af viden. Hvordan tilskyndes etisk dømmekraft. Kompetencer og Afsætning Matrix-arbejdsform: Gruppearbejde opdelt på de nye kompetencer med henblik på diskussioner og vidensdeling. Se hjemmeopgave 1. Emner: - Innovative kompetencer - Digitale kompetencer - Globale kompetencer - Karriere kompetencer Kilde: Med udgangspunkt i læreplanen for Afsætning, og de medbragte undervisningsforløb arbejdes der med spørgsmålet om, hvordan vi planlægger vores undervisning samt anvender det induktive undervisningsprincip. Se hjemmeopgave 3. Frokost Virksomhedsbesøg Vi skal ud af huset og på et lidt anderledes virksomhedsbesøg. 3,4,6,7 3,4,6,7 Kl. 14:30 Kaffe 2,5 Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. 6

7 Teoretisk Pædagogikum Kl. 15:00 Eksamensforløbet I forbindelse med den nye reform, skal eksamen fremadrettet tage udgangspunkt i et sammenhængende forløb. Der lægges op til debat om planlægning i forhold til tidsmæssig placering, emner m.v. Se i øvrigt hjemmeopgave 1. Kl. 16:30 Kl. 18:00 Kl. 19:30 Med udgangspunkt i virksomhedsbesøget udarbejdes skitser for eksamenslignende undervisningsforløb. Skriftlighed i årsforløbet. - Fra mekanisk til selvstændig kommunikation. Der gives eksempler på arbejde med skriftlighed, herunder fordybelsestid/ dispositionstanker ifm. skriftlige afleveringer; stilladsering og progression, kompetencer, taksonomi samt Toulmins argumentationsmodel Middag Gruppearbejdet om dagens refleksioner Der reflekteres her over et forløbs evne til at udfordre eleverne i forhold til det gymnasiale sigte og fagets mål. 1,2,3,6 3,5 Onsdag d. 31. oktober Evaluering Kl. 08:30 Kl. 10:00 Kl. 12:00 Kl. 13:00 Oplæg fra opgavekommissionen Hvad er tankerne med måden opgaverne stilles på, taksonomi/rød tråd? v/helle Villum Christensen, Gymnasiet HHX Skjern. Eksamen Skriftlige opgaver: Eksempler på forskellige taksonomisk rettede opgaver. Se hjemmeopgave 4. Frokost Elevaktiverende undervisning Tidligere nomineret til Politikkens "undervisningspris". Citat fra indstillingen: "Når Jeanette træder ind af døren og åbner op til fantastiske 45 minutter er alle glade! Hun formår at blande humor med et højt fagligt niveau, og for det skal hun have et kæmpe tak!" 5,8 5,7,8 4,5,7 Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. 7

8 Jeanette vil give sit bud på en spændende og inspirerende undervisning med udgangspunkt i hendes egne erfaringer som underviser og iværksætter. Teoretisk Pædagogikum Kl. 14:30 Kl. 15:00 v/ Jeanette Fæster Jensen, Aarhus Business School Kaffe Opsamling er forventningerne indfriet, evaluering. Tak for denne gang Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. 8

9 Litteraturliste til modulet: Teoretisk Pædagogikum Christensen, Torben Spanget, Brunvold, Mikkel Merkantil fagdidaktik Forlaget Systime afsnit 2 fagdidaktiske mønstre i de merkantile fag Bogen er frit tilgængelig pt. på (K ca. 40 sider) Damberg, Erik, Dolin m.fl. Gymnasiepædagogik En grundbog. Hans Reitzels Forlag Afsnit 1.1 De gymnasiale uddannelser side (K 8 sider) Afsnit 4.4 Planlægning af forløb og enkelttimer side (K 15 sider) Bekendtgørelser (K: læreplaner 15 sider & vejledninger 127 sider) Læreplan afsætning A 2017 Læreplan Afsætning A hhx 2017 (pdf) Vedledning afsætning A 2017 Vejledning Afsætning A hhx 2017 (pdf) Læreplan afsætning B 2017 Læreplan Afsætning B hhx 2017 (pdf) Vedledning afsætning B 2017 Vejledning Afsætning B hhx 2017 (pdf) Læreplan afsætning A Vedledning afsætning A 2013 Vejledning (pdf) Læreplan afsætning B Vedledning afsætning B 2013 Vejledning (pdf) Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. 9

10 Inspiration: Differentiering Teoretisk Pædagogikum Ulla Højmark Jensen, Differentiering i Jens Dolin et al. (red.) Gymnasiepædagogik en grundbog, København: Hans Reitzels Forlag, 3. udgave 2017, afsnit 4.1. Side (R ressourcetekst på workshop 3) Faglig skrivning i et fag uden skriftlighed Ellen Krogh, Faglig skrivning i Jens Dolin et al. (red.) Gymnasiepædagogik en grundbog, København: Hans Reitzels Forlag, 3. udgave 2017, afsnit 4.8. Side (R kernetekst på workshop 2) Faglig vejledning i projektarbejdets forskellige faser Annette Kjærgaard og Hanne Sparholt Jørgensen, Faglig vejledning i Jens Dolin, Gitte Holten Ingerslev og Hanne Sparholt Jørgen (red.) Gymnasiepædagogik en grundbog, Hans Reitzels Forlag, 3. udgave 2017, afsnit 4.7, underafsnittet om Vejledning i gruppe og projektarbejde. Side (R) Formativ og Summativ Evaluering Vodcast: Jens Dolin (2014): Evaluering af og for læring. Undervisningsministeriet Se vodcasten på 18,34 minutter her: (R kernetekst på workshop 2) Til teopædopgaven Schnack, Karsten Didaktik på kryds og tværs Danmarks pædagogiske universitetsforlag Fagdidaktikkens kernefaglighed af Frede V. Nielsen side (K 2 sider) Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. 10

11 Teoretisk Pædagogikum Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. 11

12 Teoretisk Pædagogikum Bilag 1 Kursets er overordnet struktureret ud fra en ide om, at deltagerne igennem kurset skal arbejde med de tre tilgange til undervisning, som Jens Dolin 2 beskriver i den didaktiske trekant. Kursets identitet afspejles også af det nærmest paradigmatiske synspunkt, at effektiv læring i de økonomiske fag forudsætter 3 : Lærer-elev-forhold dialogisk Indholdet er væsentligt og har dannelseskvaliteter Læreren demonstrerer faglig fortrolighed og kan lede Processen er tilrettelagt, så eleverne kan undersøge et felt og generere mening Undervisningen virker, så dens resultater afspejles i elevernes almene og faglige udbytte 2 Jens Dolin, 3 Brodersen m.fl.: Effektiv undervisning (2007 Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. 12

13 Bilag 2 Indhold, former og kontekst. Teoretisk Pædagogikum kilde: Tekster til pædagogikum, Steen Beck Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. 13

14 Fagdidaktisk modul i billedkunst, 2018/19 Fra Studieplanen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evalueringsog prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning De enkelte programpunkter vil ikke hver især have alle målpunkter i fokus, men programmet for kurset er sammensat, så programpunkterne tilsammen dækker dette målfelt - med forskellig vægtning fra punkt til punkt. Tidspunkt og sted: Mandag d. 29. oktober kl til onsdag d. 31. oktober kl på Hotel Fredericia, Kursusledere: Fagkonsulent: Bonnie Bay Andersen, tlf.: / Bonnie.Bay.Andersen@stukuvm.dk Kursusleder: Mart Tiemensma, tlf.: / marttiemensma@mac.com Kursusleder: Line Højgaard Porse, tlf.: / lh@vghf.dk

15 PROGRAM I OVERBLIK Formiddag Marts time Dag 1: Billedkunst og dannelse helt abstrakt Vi mødes kl. 10 Velkomst og introduktion til kurset, faget og læreplanerne v. Bonnie Bay Andersen Billedkunstfaget historisk set v. Mart Tiemensma Dag 2: Billedkunstundervisningen helt konkret Forløbsplanlægning i grupper v. Bonnie Bay Andersen Workshop udvikle tematiske forløb i grupper Forløbsfeedback matrix Eksperimenter og abduktiv tænkning teoretisk set v. Mart Tiemensma Frokost Frokost Frokost Eftermiddag Almendannelse, kreativitet og kompetencer v. Bonnie Bay Andersen TAP i praksis - tematiseret ved forløb i byrumsdesign v. Line Højgaard Porse Dag 3: Billedkunstfaglige hotspots: Analyse, evaluering og eksamen Analyse af læreplanerne v. Ane Charlotte Schou Sølvsteen Portfolio og skriftlighed v. Line Højgaard Porse Analyse og problemstillinger i billedkunst teoretisk set v. Mart Tiemensma Evaluering, vejledning og eksamen v. Bonnie Bay Andersen Dannelsesøvelser hands-on Praktiske øvelser hands-on Vi slutter kl. 15 Date hour Workshop dannelse i undervisningen Date - hjemmeopgave 1: Dig som billedkunstunderviser Middag Middag Aften Motivation og lærerroller v. Line Højgaard Porse Workshop udvikle praktiske øvelser i forløbsgrupperne Date - hjemmeopgave 2: Dit bedste forløb og din bedste praktiske øvelse Samarbejde i undervisningen v. Ane Charlotte Schou Sølvsteen

16 Hjemmeopgaver: 1. Dig som billedkunstunderviser (Date hour 1) Medbring et skriftligt selvportræt af dig selv som billedkunstunderviser (0,5-1s). Kom bl.a. ind på: hvor meget undervisningserfaring du har og på hvilke niveauer og uddannelsesformer, du har undervist hvilke styrker og udfordringer, du har som underviser i billedkunst refleksioner over, hvordan du ser dig selv udvikle din egen undervisningspraksis og på sigt også udvikle billedkunstfaget 2. Dit bedste forløb og din bedste praktiske øvelse (Date hour 2) Medbring dit bedste forløb og din bedste praktiske øvelse til deling med resten af holdet 3. Opgave- og eksamensformuleringer (Til dag 3) Medbring: et eksempel på en SRP/SSO-formulering med billedkunst. Det kan være din egen eller en af dine kollegaers mindst ét eksamensspørgsmål. Det kan være dit eget eller dine kollegaers men vær bevidst om, hvorvidt eksamensspørgsmålet retter sig mod den gamle eller den nye bekendtgørelse

17 PROGRAM UDFOLDET MED DETALJERET INDHOLD OG LITTERATUR Kernetekster (K) = skal læses / Ressourcetekster (R) = kan læses Dag 1: Billedkunst og dannelse helt abstrakt Formålet med dagen er at præsentere billedkunstfaget helt overordnet set. Vi skal arbejde med fagets historiske baggrund som undervisningsfag, ligesom vi skal vende blikket mod, hvordan vi i faget arbejder med almendannelse, kreativitet og kompetencer. Fokus ligger på, hvordan det er at være underviser i faget på et mere abstrakt niveau : Velkomst og introduktion til kurset, faget og læreplanerne v. Bonnie Bay Andersen Litteratur: : Billedkunstfaget historisk set (01) v. Mart Tiemensma Oplægget koncentrerer sig om billedkunstfaget som undervisningsfag historisk set (fra håndværk til innovation) : Frokost Litteratur: (K) De kunstneriske fag i: Gymnasiepædagogik, 2018, (R) Spørgsmål og svar til og fra undervisningsminister Merete Riisager, L.A. i Tegn, 2018 (R) Burgess, Lesley and Addison, Nicholas: Contemporary Art in Schools: Why Bother? i Art Education, 11-18, Wellington House, 2000 (15-35)) : Almendannelse, kreativitet og kompetencer (02) v. Bonnie Bay Andersen Oplæg, øvelser og workshop med fokus på almendannelse, kreativitet og kompetencer Litteratur: (K) Bonnies litteratur til formålet (fra det gamle program) (K) Marts artikel i Tegn (Visuel analyse?) (R) Svend Erik Holgersens artikel om de kunstneriske fag (en performativ og kommunikativ side, en kreativ side, en fortolkende side, en refleksiv side) (R) Lene Tanggaard Pedersen: Kreative læringsmiljøer (video på youtube: : Date Hour Medbring hjemmeopgave 1: Dig som billedkunstunderviser

18 : Middag og kollegialt samvær Inkl. præsentation af Billedkunst-og designlærerforeningen, der desuden er vært ved et glas vin til middagen : Motivation og lærerroller i billedkunstfaget (03) v. Line Højgaard Porse Hvad siger den almendidaktiske motivationsforskning - og hvordan kan vi bruge forskningen i billedkunst? Oplæg og casearbejde om og med motivation i billedkunstundervisningen med fokus på at skabe et godt klasserum og med udgangspunkt heri udvikle og udforske elevernes (og egne?) motivationsformer Litteratur: (K) Katznelson, Naiomi: Fem former for motivation, i: Undervisning for alle. Motivation, Danmarks Evalueringsinstitut, 2016, (R) A ga rd, Dorte: Motivation, Frydenlund, 2014 (uddrag) Dag 2: Billedkunstundervisningen helt konkret Formålet med dagen er at arbejde langt mere hands-on med billedkunstfaget som undervisningsfag. Der er fokus på at anvende den mere overordnede og abstrakte viden fra dag 1 helt konkret : Forløbsplanlægning (04) v. Bonnie Bay Andersen Workshopbaseret oplæg om mikro-og makroplanlægning af forløb og aktiviteter ud fra læreplan, herunder udvikling af forløb i grupper Litteratur: (K) Bonnies litteratur til formålet (fra det gamle program:) (K) Dahlgaard, Christian: Kompetencer i produktionsorienterede forløb faser og processer, Aarhus Universitet 2015, s. 1-7 & enterede-forlob_2015_publiceret 1_.pdf (K) Lotte Darsøe: "Innovationskompetence og kreativitet" IN Brug kunsten, Louisiana 2005,

19 (K) Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen - billedkunst - Bilag 2 IN (R) Om kunsthistoriestudiet på AU (R) Div. forløbsdesign i billedkunst : Eksperimenter og abduktiv tænkning teoretisk set (05) v. Mart Tiemensma : Frokost I billedkunstundervisningen (og design) lærer vi eleverne mere end at arbejde deduktiv eller induktiv. Set fra et praktisk og teoretisk synspunkt kan vi også bruge den abduktive metode, hvor vi starter med en foreløbig konklusion, som efterfølgende bliver undersøgelsens startpunkt. Litteratur: (K) Bolt, The Magic is in handling, i: Practice as research approaches to vreative arts enquiry, (2014) (R) Visuel analyse. At forstå og udnytte sin egen visualisering, i Tegn 2018 (R) Anderson, Doug, Peirce and the art of reasoning, (afsnittet: TEACHING ARTFULNESS IN REASONING (i: Studies in Philosophy and Education (2005) 24: ) (R)Hassi, L. & Laakso, M. (2011). Making sense of design thinking, i: Karjalainen, T-M., Koria, M. & Salimäki, M, (s ) : T-A-P i praksis temateriseret ved forløb i byrumsdesign (06) v. Line Højgaard Porse Workshopbaseret oplæg med fokus på, hvordan man kan integrere teori, analyse og praksis i et forløb om byrumsdesign. Programpunktet er praksisnært og der er fokus på at få udviklet og afprøvet praktiske øvelser Litteratur: (R) Porse, Metode til byrumsanalyse, Klimaets byrum, i: Byrumsdesign (R) Innovationskompasset: (R) Sullivan, Creativity as research practice in the visual arts, i: Handbook of Research in Arts Education : Date Hour Medbring hjemmeopgave 2: Dit bedste forløb og din bedste praktiske øvelse

20 : Middag og kollegialt samvær : Samarbejde i billedkunstundervisningen (07) v. Ane Charlotte Schou Sølvsten, lektor i billedkunst og dansk på Holstebro Gymnasium Om samarbejde i billedkunstfaget både eksternt mellem faget og kunstinstitutioner og internt mellem faget og andre fag i gymnasieskolen. Dag 3: Billedkunstfaglige hotspots: Analyse, evaluering og eksamen Formålet med dagen er at præsentere og diskutere billedkunstfaglige hotspots. Vi kommer ind på emner så som analyse og fortolkning, portfolio og skriftlighed, vejledning, eksamen og evaluering i faget : Analyse af læreplanerne (08) v. Ane Charlotte Schou Sølvsten, lektor i billedkunst og dansk på Holstebro Gymnasium Hvordan kan vi analysere læreplaner vha. en curriculumanalysemodel? : Portfolio og skriftlighed i undervisningen (09) v. Line Højgaard Porse Workshopbaseret oplæg om, hvordan vi integrerer skriftlighed i billedkunstundervisningen og til hvilket formål. Undervejs kommer vi ind på temaer så som skriftlighed og portfolio, skriftlighed i SRP/SSO og skriftlighed som elevtimer Litteratur: (R) Uddrag af Den ny skriftlighed skrivning i alle fag (Systime) (R) Juul Jensen, Mi janne: Portfolioevaluering og portfoliodidaktik : Analyse og problemstillinger i billedkunst teoretisk set (10) v. Mart Tiemensma Hvordan kan vi lære eleverne at undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori [...] eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel eller rumlig karakter i samspil med det analytiske arbejde med andres og egne værker[...] udvælge, sammenligne og analysere et relevant visuelt og rumligt materiale med udgangspunkt i en problemstilling. Elevernes eget arbejde skal indgå i materialet Litteratur: (K) Marts litteratur til formålet (i det gamle program)

21 : Frokost (K) læreplaner & vejledninger (K)Mart Tiemensma, Billedanalytiske metoder, TEGN (K) Lesley Burgess And Nicholas, Addison: Con-temporary Art in Schools: Why Bother? I: Art education, 11-18, Wellington House, : Evaluering, vejledning og eksamen i billedkunst (11) v. Bonnie Bay Andersen Forskellige typer af evaluering med elevernes refleksion som udgangspunkt. Portfolioen som aktivt didaktisk værktøj i undervisningen. Opgave 3 inddrages. Litteratur: (K) Tiemensma, Mart Evaluering af det praktiske Tegn nr , GLB&D (R) James Elkins, "Suggestions" (R) Atkinson, " Assessment in educational practice" (R) Olga Dysthe, Læringssyn og vurderingspraksis. (R) Cunliffe, Leslie, Forms of Knowledge, i: Art Education and the Corollary of Authenticity in the Teaching and Assessment of Such Forms of Knowledge

22 Teoretisk Pædagogikum Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. Fagdidaktisk modul i biologi Biologilærergerningen forudsætter, at vi har en forståelse for fagets rolle i forhold til uddannelsens profil og almendannende og studieforberedende formål. Det indebærer både en forståelse for hvilke generelle naturvidenskabelige kompetencer og særlige biologifaglige kompetencer der skal I spil i forhold til elevernes dannelse på de forskellige fagniveauer. Det kræver også redskaber og forståelse til at tilrettelægge og gennemføre undervisning og faglig progression. God undervisning er motiverende og gør eleverne til aktive deltagere. Den kan spille en vigtig rolle som motivationsfaktor i forhold til valg af naturvidenskabelige uddannelsesretninger. Hvordan gør vi den det? Som underviser må man forholde sig til den fagdidaktiske udvikling og ændringer i de samfundsmæssige krav til uddannelsen. Det betyder at nye undervisningsformer skal indtænkes reflekteret, fx IBSE, innovation og elevers og kursisters vidensproduktion, både i faget og i fagligt samspil. Dette indebærer også nye underviserroller som faglig vejleder. På kurset vil vi arbejde med biologisk fagdidaktik, elevkompetencer, fagsprog og skriftlighed, tilrettelæggelse af tematisk undervisning og eksperimentelt arbejde, undersøgelsesbaseret naturvidenskabsundervisning, innovation, projektvejledning og bedømmelse, jf. studieordningens mål. Hjemmeopgave: 1. Læse kernetekster og orientere sig i ressourcetekster. 2. Downloade og installere app en Naturbasen. 3. Medbring noget undervisningsrelateret materiale der kan deles med de øvrige kursister. Øvelser, hjemmesider, animationer, anderledes aktiviteter, etc. Noget som I har haft gode erfaringer med selv stort som småt. Centrale begreber/temaer på modulet: Tematisk undervisning, progression, UBNU /IBSE, sproglighed, ny skriftlighed, basisfag, videnskabsfag, undervisningsfag, eksperimentelt arbejde, laboratorie- & feltarbejde, innovation, evaluering. S D U * C a m p u s v e j 5 5 * O d e n s e M * w w w. s d u. d k / p a e d a g o g i k u m

23 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning

24 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Dag 1: Tematisk forløbsplanlægning Hvordan udmøntes centrale fagdidaktiske overvejelser i et undervisningstema? : Velkomst og præsentation af modulet Velkomst, præsentation og praktisk information. Oplæg og walk n talk: Fagdidaktik og dannelse i biologi Med udgangspunkt i styredokumenterne for biologi og kilderne (1), (2), (3) og (5) som er læst hjemmefra, vil vi kort introducere biologisk fagdidaktik og dannelse og lægge op til en walk n talk : Frokost :30: Undervisning Opgave 1: Tilrettelæggelse af et undervisningstema på C-niveau Gruppeopgave Med udgangspunkt i et kort oplæg udarbejdes en forløbsplan for et tema på C-niveau. Der vil blive udleveret forskellige fokusområder og benspænd til grupperne. Kursistoplæg 1 Kursister præsenterer noget undervisningsrelateret materiale de har haft gode erfaringer med. 3 min til hver kursist. Oplæg: Progression Fra c til B til A-niveau : Middag og kollegialt samvær :45: Undervisning Kursistoplæg 2 Kursister præsenterer noget undervisningsrelateret materiale de har haft gode erfaringer med. 3 min til hver kursist. Oplæg og småøvelser: Innovation Med udgangspunkt i emu-materialet Innovation i biologi (8) fokuserer oplægget på hvordan forskellige aspekter af innovation kan udfoldes i biologi o

25 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Dag 2: Fagdidaktiske temaer og eksperimentelt arbejde i biologi Hvordan tilrettelægger vi elevernes arbejde med undersøgelsesbaseret tilgang, sproglighed, eksperimentelt arbejde, feltarbejde og innovation, så eleverne lærer biologi, dannes og studieforberedes? 8: : Undervisning Oplæg: Undersøgelsesbaseret undervisning Teksterne (6), (8), (9), (11) og (21) inddrages. Opgave 2: Planlægning af undersøgelsesbaseret tema-forløb Gruppearbejde med benspænd Oplæg: Læring ved eksperimentelt arbejde Med afsæt i kilderne (4), (6) og (13) holdes et oplæg om eksperimentelt arbejdes betydning for biologiundervisningen og elevernes læring, samt hvordan det kan implementeres : Frokost : Undervisning Praktisk eksperimentelt arbejde Praktisk eksperimentelt arbejde i laboratoriet og felten med fokus på fagdidaktisk planlægning, ITanvendelse og basale sikkerheds- og arbejdsmiljøregler. Opgave 3: Gruppearbejde: Læring gennem det eksperimentelle arbejde Med inddragelse af dagens oplæg og praktiske arbejde, formuleres kriterier for god planlægning af eksperimentelt arbejde. Oplæg: Sproglighed og skrivning i biologi Oplægget fokuserer på biologi som sprog, læring gennem mundtlighed og skriftlighed og artikellæsning på B og A-niveau, kilde (6) inddrages Kursistoplæg 3 Kursister præsenterer noget undervisningsrelateret materiale de har haft gode erfaringer med. 3 min til hver kursist. Oplæg: Den faglige forening i biologi Vi får besøg af en repræsentant for den faglige forening, FaDB, som orienterer om foreningens arbejde. Kl : Middag og festligt kollegialt samvær o

26 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Dag 3: Evaluering Hvordan evalueres biologi på de forskellige niveauer? : Undervisning Oplæg: Prøveformer i biologi Med udgangspunkt i læreplanerne holdes et oplæg om prøveformer i biologi. Opgave 4: Udarbejdelse af en mundtlig eksamensopgave. Gruppearbejde om udarbejdelse af mundtlig prøveopgave til temaet fra opgave 1. Herefter præsentation af udvalgte prøveopgaver og diskussion. Oplæg: Vurdering af besvarelser af skriftlige prøveopgaver i biologi A Oplæg til pararbejde om vurdering af skriftlig besvarelse af en prøveopgave : Frokost : Undervisning Pararbejde: Vurdering af besvarelse af skriftlig prøveopgave i biologi A. Opsamling: Vurdering af besvarelse af skriftlig prøveopgave i biologi A Opsamlingen vil fokusere på kriterier for bedømmelse af skriftligt arbejde og hvordan man kan arbejde med faglige færdigheder og faglig argumentation i undervisningen. Plenum: Mundtlig prøveeksamen Case, formalia, drøftelse af eksaminator- og censorrolle. Plenum: Kursusevaluering o

27 WWW. Litteraturliste til modulet: /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Kernetekster (skal læses): K (4) K (7) K (2,5) K (27) Bibliografiske data (fuldstændige) (1) Andersen, Niels O m.fl. (2003). "Naturfaglige kompetencer" i Fremtidens naturfaglige uddannelser - Naturfag for alle - vision og oplæg til strategi. Kapitel 5, s Undervisningsministeriet 2003 Findes på lectio. (2) Dolin, Jens. (2013). "De naturvidenskabelige fag" i Erik Damberg m.fl. (red) Gymnasiepædagogik s Hans Reitzels Forlag eller Dolin, Jens (2017), "De naturvidenskabelige og teknologiske fag", i Erik Damberg m.fl. (red) Gymnasiepædagogik, s Hans Reitzels Forlag (3) Dolin, Jens. (2013). Fagdidaktik i Erik Damberg m.fl. (red) Gymnasiepædagogik s Hans Reitzels Forlag eller Krogh, Ellen (2017), "Fagdidaktik" i Erik Damberg m.fl. (red) Gymnasiepædagogik, s Hans Reitzels Forlag (4) Millar, Robin: At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag, samt: Læringsmål, tilrettelæggelseog præsentation en beskrivelse af nuancerne i praktisk arbejde, kapitel 5 og 6, side i: Tougaard og Kofod: Metoder i naturfag en antalogi, Experimentarium, 2014 Teksten findes på lectio. Kort præsentation af teksten og læsevejledning I denne tekst gives et bud på en kompetencetænkning, der lever op til KOM-projektet 12 anbefalinger, og som kan danne udgangspunkt for efterfølgende arbejde med kompetencebeskrivelser. Her gøres op med pensumtanken og introduceres 4 centrale naturvidenskabelige kompetencer: Empiri-, repræsentations-, modellerings- og perspektiveringskompetancen Uden referat. Teksten skal inddrages i diskussionen af opgave 2. Introduktion af begreberne: Videnskabsfag, undervisningsfag og basisfag samt opdelingen i fakulteter og betydningen for fagområdedidaktikken. Millars model for hvordan man kan planlægge praktisk arbejde i naturfag og hvilke overvejelser det er vigtigt at gøre sig. Modellen skal bruges på kurset i forbindelse med gruppeopgave om eksperimentelt arbejde.

28 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum K (37,5) (5) Sjøberg, Svein. (2007). Naturfag som almendannelse En kritisk fagdidaktik s , Klim. Teksten findes på lectio. "I kampen for at fremme ens egne fags interesser, glemmer man ofte dette kritiske perspektiv. Det bliver ofte til en forherligelse af ens eget fag - og gerne på bekostning af andre fag.(...) Det bliver derfor et kulturchok at møde en verden uden for egne rækker, en verden, hvor ikke alle anser det for lige indlysende, at netop dit fag er det vigtigste i verden. Derfor kan det være vigtigt at møde disse modforestillinger som en del af sin uddannelse." Sådan starter Svein Sjøberg sin kritiske fagdidaktik. I skal altså klædes på til at møde elever, forældre, kolleger ledelse m.fl. og deres forståelse af jeres fag og jeres fagdidaktik. Det er en af grundene til at vi synes dette er en vigtig tekst. Der præsenteres et væld af forskelligartede perspektiver på naturvidenskab og naturfaglig didaktik. Læg særligt mærke til: Sjøbergs fagdidaktiske spørgsmål på side 34, 36 og 37. Disse er nyttige når I undervejs på kurset, skal reflektere over planlægning af et undervisningstema. Figuren på side 35, der fremstiller naturfagenes fagdidaktik som sammenhængen mellem naturvidenskab og pædagogik. Hvordan han understreger vigtigheden af at se naturfag som alment dannende på side 43 og 44. At han slår et slag for et konstruktivistisk læringssyn som grundlag for naturfagenes fagdidaktik på side 45 og 46. På side 58 og 59, hvor han problematiserer vores forhold til præcis anvendelse af naturvidenskabelige begreber. I forlængelse heraf nuancerer han vores brug af modeller, analogier og metaforer i undervisningen og lærebøger og knytter det til konstruktivistisk læringsteori på side 63. Side leverer Et fagsyn: naturvidenskab som kulturarv. Siderne kan læses ekstensivt, men giver et rigtigt godt perspektiv på naturvidenskab og hvordan det altid har været og til stadighed er filtret ind i vores kultur på alle leder og kanter. På side 63 finder I en god opsummering, men den er nok kun god, hvis man først har tygget sig igennem resten af teksten. Teksten har dannet basis for en stor del af den tænkning der ligger bag intentionerne om at integrere naturvidenskab i almendannelsen ikke mindst i forbindelse med gymnasiereformen 2005.

29 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum K (19) (6) Undersøgelsesbaseret undervisning, i: Krogh og Andersen: Fagdidaktik i naturfag, Frydenlund 2016, side Bogen er en Must have for undervisere i naturfag. Snak evt. med din kursusleder om at anskaffe den til skolen. Bogen findes også på gymportalen/lix. K (16,5) (7) Innovation i Biologi Biologi%20- Innovationstemaer%20og%20innovatio nsundervisning.pdf K (6,5) (8) 6F-modellen, i: Klavs Frisdahl (red.): Kompendium: Inquiry Based Science Education IBSE, Institut for naturfagenes didaktik, Københavns Universitet, Side Findes på lectio. Her argumenterer forfatterne for at bruge en mere undersøgelsesbaseret ramme i naturfagene særligt i forbindelse med eksperimentelt arbejde. De kommer desuden med eksempler på hvordan man kan gøre det. Teksten giver en indføring i hvordan innovation kan inddrages i biologi. Den forholder sig til læreplanens mål, giver eksempler på progressionsplaner for to forskellige forløb på B-niveau, samt på hvordan mundtlige eksamensopgaver, der inddrager innovation, kan se ud inden for den gældende læreplan. Der gives også et bud på en model (NAPH-modellen) for hvilke begreber, der kan trænes enkeltstående og samlet for at opnå innovative kompetencer hos eleverne IBSE-modellen 5E er omsat til en dansk model der kaldes 6F. Ressourcetekster (kan læses): R (8) R (13) (9) Bass, J.E, Constant, T.L. og Carin, A.A. (2009) : Teaching Science as Inquiry, Boston, MA, Allyn og Bacon. s , Teaching Science for Understanding: The 5-E Model of Instruction. Teksten finds på lectio. (10) Hodson, Derek. (2008). Et kritisk blik på praktisk arbejde i naturfagene (oversat af MONA-redaktionen), MONA s Tidsskrift fra Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Teksten findes på lectio Grundig gennemgang af 5E modellen til IBSEundervisning. Læg især mærke til skemaerne der giver nogle gode do s & dont s i forhold til det faglige møde mellem lærer og elever i de forskellige faser. Denne artikel kaster et kritisk blik på det praktiske arbejde i skolens naturfag. Forfatteren hævder at meget af det vi gør, er dårligt forstået, rodet og af ringe uddannelsesmæssig værdi, og argumenterer for en mere teoridrevet tilgang. Forfatteren mener, at det at forsøge at mestre et apparatur eller en teknik for første gang, samtidig med at man er opmærksom på andre aspekter af eksperimentet, er for meget at klare på én gang for eleven, samt at vi har brug for at revurdere vores syn på formålet med praktisk arbejde i naturfagsundervisningen og specielt den afgørende rolle teori spiller i eksperimenter, hvis vi skal retfærdiggøre dets plads i undervisningen.

30 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum R (13) (11) Bybee, R.W., Powell, J.C. og Trowbridge, L.W, (2008), Teaching Secondary School Science: Strategies for Developing Scientfic Literacy, kap 13, Models for Effective Science Teaching, side Upper Saddle River, NJ: Pearson Merrill Prentice Hall. Findes på lectio. I teksten tager de udgangspunkt i det de kalder integrated instructional unit. Med andre ord nøje sammensatte sekvenser af forskellige undervisningsformer der er relevante i naturfagsundervisningen herunder eksperimentelt arbejde. En vigtig pointe er altså at eksperimentelt arbejde ikke skal står alene, men integreres med andre undervisningssekvenser, hvilket er fint i tråd med Hodsons kritiske blik på eksperimentelt arbejde i naturfag. Derefter følger en gennemgang af modeller for hvordan man kan gribe det systematisk an: The Learning Cycle, Cooperative Learning og 5E modellen. Vi vil først og fremmest diskutere 5E modellen og mere moderne og udvidede udgaver af den på kurset, men I kommer også i berøring med Cooperative learning.

31 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Interessetekster: I (12) Andersen, Hanne m.fl. (2006). (20) Videnskabsteori for de biologiske fag, s Biofolia. Findes på lectio I (13,5) I (34,5) (13) Bendixen, Finn m.fl. (2008). Ved forskerens albue. MONA s Tidsskrift fra Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet NA Finn_Bendixen.pdf/ (14) Chin, Christine: Students questions: a potential ressource for teaching and learning in Science. Studies in Science Education 3/1/ : En videnskabsteoretisk tekst, der handler om forskellige former for naturvidenskabelig reduktion er det muligt eller umuligt altid at reducere komplekse forklaringer til de mest grundlæggende biologiske mekanismer? Begreberne mekanicisme, vitalisme og organicisme behandles både teoretisk og gennem en case om bøssegenet. Læs side , resten ekstensivt. I artiklen redegøres for erfaringer med gymnasiebesøg på en sektorforskningsinstitution. Det har vist sig at elever i naturvidenskabelige fag har mindst lige så stort oplevelsesmæssigt som fagligt udbytte af besøget. Eleverne oplever forskningsmiljøet og opdager, at de har brug for de kundskaber, skolens lærebogsviden har givet dem. Veltilrettelagte besøg er således både en øjenåbner og et vigtigt fagligt supplement til skolens undervisning Artiklen fokuserer på elevspørgsmålenes formulering, for elevernes motivation, læring og betydning for undervisningens organisering. Artiklen handler dermed om selve konceptualiseringen af faget og selve dannelseselementet. I (10) I (12) (15) Comenius, Jan: Didactica Magna, Chapter 20: The Methods of the Sciences, specifically. /library/digital-collection/froebelarchive/great-didactic/index.html (16) Frykman, Karin og Anne-Mette Vire: Undersøg naturen, lærerens bog, Nucleus 2015 s Endvidere trækkes der indirekte tråde til Piagets stadieteori og direkte til Vygotsky s "nærmeste udviklingszone. Endelig er artiklen empirisk og lægger direkte op til yderligere undersøgelser, så den er også en god inspiration til kandidaternes teoretiske pædagogikumopgave. Comenius lancerer i sin "Store Didaktik" principper for god naturfagsundervisning. Læs afsnit 1-6 og 12. Fra afsnit 15 læses overskrifterne på de 9 principper (i-ix). Overvej hvad du kan genkende, og hvad der er kommet til siden. Bogen er en lærervejledning til elevens bog. Den sammenfatter mange af de emner, som vi tager op på kurset, men sætter dem i en videnskabsteoretisk og eksperimentel sammenhæng. Overvej ved læsningen særligt, hvordan dette relaterer sig til feltarbejde i undervisningen.

32 WWW. I (17) Hvorfor undervise i naturfag?, i: Krogh og Andersen: Fagdidaktik i naturfag, Frydenlund 2016, side Bogen er en Must have for undervisere i naturfag. Snak evt. med din kursusleder om at anskaffe den til skolen. Bogen findes også på gymportalen/lix. I (18) IT i naturfagsundervisningen, i: Krogh og Andersen: Fagdidaktik i naturfag, Frydenlund 2016, side Bogen er en Must have for undervisere i naturfag. Snak evt. med din kursusleder om at anskaffe den til skolen. Bogen findes også på gymportalen/lix. I (19) Sprog og kommunikation i naturfagene, i: Krogh og Andersen: Fagdidaktik i naturfag, Frydenlund 2016, side Bogen er en Must have for undervisere i naturfag. Snak evt. med din kursusleder om at anskaffe den til skolen. Bogen findes også på gymportalen/lix. I (20) Aktuelle udfordringer et samlende perspektiv, i: Krogh og Andersen: Fagdidaktik i naturfag, Frydenlund 2016, side Bogen er en Must have for undervisere i naturfag. Snak evt. med din kursusleder om at anskaffe den til skolen. Bogen findes også på gymportalen/lix. I (21) Klavs Frisdahl (red.): Kompendium: Inquiry Based Science Education IBSE, Institut for naturfagenes didaktik, Københavns Universitet, /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum

33 Teoretisk pædagogikum Det fagdidaktiske modul i dansk for hhx, htx og eux okt.-nov For mange elever kan det være svært at forstå, hvorfor man skal have dansk på A-niveau, når man er begyndt på en erhvervsgymnasial uddannelse. At et fag som dansk både bidrager til identitetsdannelsen og til opbygningen af studie- og erhvervsrelevante kompetencer er således ikke indlysende for elever, der befinder sig i et senmoderne konkurrencesamfund. Hvis man som dansklærer skal legitimere sit fag i forhold til eleverne, de videregående uddannelsesmuligheder og det arbejdsmarked, der venter dem, er der behov for, at man konstant reflekterer over, hvad danskfaget er og kan på hhv. hhx, htx og eux, så man ikke blot har viden om, hvad eleverne skal lære, men også hvordan og hvorfor de skal lære det. Målet med dette fagdidaktiske modul i dansk er at skabe et kvalificeret grundlag for sådanne refleksioner via en række koblinger mellem didaktisk teori og konkret undervisningspraksis. Kurset lægger med undervisningsformer som oplæg, øvelser, workshops, diskussioner samt portfoliorefleksioner op til en høj grad af involvering fra deltagerne. På kursets første dag optegnes rammerne omkring faget bl.a. gennem oplæg om hhv. fagdidaktik og danskfaget i overgangen fra grundskole til gymnasium. Desuden er der oplæg om litteraturhistorie og den faglige forening. Kursets anden dag sætter mere specifikt fokus på forholdet mellem fagdidaktik og konkret undervisningspraksis via oplæg og øvelser omhandlende de tre stofområder og danskfagets metoder og videnskabsteoretiske udgangspunkter. På kursets sidste dag er oplæg og øvelser i første omgang centreret omkring danskfagets skriftlige dimension, hvorefter oplæggene retter blikket mod nogle af danskfagets yderkanter: Den mundtlige og den skriftlige eksamen samt dansk i samspil med andre fag. Nedenfor præsenteres en obligatorisk hjemmeopgave, programmet for de tre spændende dage samt en litteraturliste. I litteraturlisten skelnes mellem kernetekster, der skal være læst forud for kurset, og ressourcetekster til inspiration og eventuel brug i forbindelse med den afsluttende skriftlige opgave i teoretisk pædagogikum. Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning 1

34 Teoretisk pædagogikum Hjemmeopgaver til det fagdidaktiske modul i dansk hhx/htx 1: Du skal medbringe et undervisningsforløb, som du (eller din danskvejleder) har afviklet eller er i færd med at afvikle. Medbring desuden en tekst (novelle, medieklip, artikel eller lignende), som du har brugt i én af forløbets lektioner. På kurset skal du kort fremlægge dine didaktiske overvejelser omkring både forløbstilrettelæggelsen og brugen af den medbragte tekst. 2: Du skal sammen med din danskvejleder diskutere didaktiske muligheder og udfordringer i forbindelse med danskfagets rolle i et skriftlighedsbaseret samspil (jf. 3.4 i læreplanen) med henholdsvis: idéhistorie (htx), historie (hhx) FOR EUX: et processkrivningsforløb evt. samspil med et andet fag der lægger op til SSO. Med udgangspunkt i denne diskussion skal du medbringe mindst et bud på et sådant skriftligt samspilsforløb, samt dine dertilhørende didaktiske overvejelser. Centrale begreber/temaer på modulet: Fagdidaktik og almendidaktik Danskfagets placering i hhx/htx og eux Danskfagets didaktik og metoder Overgang fra grundskolen Skriftlighed i dansk med fokus på formativ evaluering Integration af fagets tre stofområder Skriftlighed, mundtlighed og formativ evaluering Dansk i fagligt samspil Eksamen Kursusarrangører: Søren Husted Pedersen (fagkonsulent + hhx), Claus Holst (kursusleder, htx), Søren Justesen (kursusleder, htx) Eksterne oplægsholdere: Neel Schucany, lektor ved Roskilde Handelsgymnasium, Peter Heller Lützen, lektor ved Nationalt Videncenter for Læsning, Johannes Fibiger, lektor ved VIA-University College, og Mischa Sloth Carlsen, lektor ved Aurehøj Gymnasium, Lisbeth Kahr Greve, Dansklærerforeningen. 2

35 Teoretisk pædagogikum Kommunikationsforum: Lectio: Her samles program, litteratur, slides osv. Praktiske oplysninger: Hotel Fredericia, Vestre Ringvej 96, 7000 Fredericia Ankomst: onsdag d. 31. oktober kl. 11 Afrejse: fredag d. 2. november kl. 16 3

36 Teoretisk pædagogikum Dag 1: Fagdidaktik, overgangsproblematik, fagets metoder og Dansklærerforeningen Fokus for dagens program: Hvad er fagdidaktik? Hvilke danskfaglige kompetencer har eleverne fra grundskolen? Danskfagets placering i de forskellige skoleformer Hvad er danskfagets identitet, og hvad er danskdidaktik i gymnasiet? Ankomst og indkvartering Velkomst og orientering om kurset Præsentation af fagkonsulent, kursusledere og kandidater Præsentation af program Kursets/fagdidaktikkens placering i Pædagogikum (ved fagkonsulent Søren Husted Pedersen) Forholdet mellem fagdidaktik og almendidaktik i pædagogikum Oplægget giver en kort præcisering af det almendidaktiske og det fagdidaktiske perspektiv i pædagogikumforløbet og der perspektiveres til den afsluttende teopæd-opgave. (ved Søren Justesen) Frokost Danskfagets placering i HHX, HTX og EUX, mål og rammer i de nye læreplaner Introduktion til danskfagets identitet og formål i hhv. htx, hhx og eux. Med udgangspunkt i de gældende styredokumenter præsenteres fagets bredde og dybde i de respektive uddannelser, og en række fagdidaktiske udfordringer skitseres. (ved Søren Husted Pedersen) Kernetekst: Birgitte Darger: Dansk i Gymnasiepædagogik. En grundbog. KBH: Hans Reitzels Forlag, (s ). Dansk på langs Oplægget fokuserer på overgangsproblemer. Hvilke danskfaglige kompetencer har eleverne med sig fra grundskolen, og hvilke danskfaglige kompetencer efterspørges af de videregående uddannelser? I oplægget inddrages resultater fra to forskningsprojekter, og der gives konkrete eksempler på forskellen mellem grundskolens og gymnasiets skriftlige opgavegenrer. (ved Søren Husted Pedersen) Kernetekst: Ellen Krogh: Overgangen fra grundskole til gymnasium. En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer i Mångfaldens möjligheter. Litteratur- och språkdidaktik i Norden, Göteborg: Repro Lorensberg,

37 Teoretisk pædagogikum Refleksionsøvelse: Portfolio Pause Danskfagets identitet fagdidaktik og fagets metoder i gymnasiet Oplægget fokuserer dels på forholdet mellem dansk som gymnasialt undervisningsfag og dansk som videnskabsfag, og dels på anvendelsen af fagets begreber og metoder i undervisningen. (ved Peter Heller Lützen) Kernetekster: Elf, Høegh og Krogh m.fl.: Danskfagets didaktik i Fagdidaktik i dansk, Frydenlund Hansen, Thomas Illum: Mellem hermeneutik og kommunikation - et bud på en holistisk fortolkning af tekst, genrer, teksttyper og tekstkompetencer i dansk, Cursiv nr. 13, Workshop på baggrund af det foregående oplæg Tekstgrundlag: I skal på forhånd beslutte, om I ønsker at arbejde med digtene af Staffeldt og Nikolajsen eller artiklerne af Skov og Lyhne (se litteraturlisten) Opsamling i plenum Refleksionsøvelse: Portfolio 2 (filmisk litteraturhistorie) 18:15 18:30 Pause :00 Præsentation af Dansklærerforeningen (sektionen for hhx, htx og eux) (ved?? Gitte Lautrup/Lisbeth Kahr Greve/Julie Sejer Hansen) Middag Dag 2: Integration af faget stofområder Fokus for dagens program: Hvordan integrerer jeg fagets stofområder? Film som didaktisk indgangsvinkel til litteraturhistorien Sproghandlinger og performanceteori Morgenmad :00 Integration af fagets stofområder Det er vigtigt, at eleverne oplever dansk som et sammenhængende fag, og at de derigennem bliver bevidste om, at de receptive og produktive kompetencer, som de opnår i undervisningen, går på tværs af og ofte også ud over fagets stofområder (f.eks. i forbindelse med faglige samspil). Dette oplæg giver didaktisk begrundede eksempler på, hvordan man kan integrere fagets stofområder (ved Claus Holst) Kernetekst: Henrik Poulsen: Litteratur er støbt i sprog og svøbt i medier, Dansk Noter, Nr. 3,

38 Teoretisk pædagogikum : Pause 10: Workshop på baggrund af det foregående oplæg I skal i grupper planlægge en lektion (evt. en dobbeltlektion), hvor I integrerer mindst to af danskfagets stofområder. Lektionen skal opfattes som den første i et længere undervisningsforløb Fremlæggelse af arbejde med integration af stofområderne Planchebaserede fremlæggelser med afsæt i FIMME-modellen (matrixgrupper) Frokost Hvordan kan man undervise unge mennesker i litteraturhistorien? Med afsæt i Filmisk Litteraturhistorie vil oplægget give forslag til, hvordan man ud fra levende billeder og nutidige tekster trækker tråde tilbage i litteraturhistorien. Temaer, karakterer og problemstillinger fra elevernes egen virkelighed bruges som en dåseåbner og er med til at skabe forståelse og motivation til analysearbejdet og perspektiveringen til perioderne. Det, kombineret med elevaktiverende øvelser, kan bidrage til, at et ellers svært tilgængeligt stofområde bliver nemmere og sjovere at arbejde med. Oplægget vil desuden berøre, hvorledes man kan disponere stoffet. (ved Neel Schucany) Ressourcetekst: Johannes Fibiger: Historisk Læsning i Videre i Teksten. KBH: Hans Reitzels Forlag, (Kap. 8) Workshop på baggrund af det foregående oplæg Tekstgrundlag: Herman Bang: Pernille, Anne Jerslev: Forever Young og udvalgte klip fra tv-serien SKAM (med fokus på karakteren Vilde) Pause Performance og performativer Dette oplæg handler om, hvad vi gør med sprog, dvs. ikke om sproget som system, men om sprogbrug. Vi interagerer og skaber virkelighed gennem sproghandlinger. Oplægget giver en indføring i sproghandlinger, performanceteori og aktør-netværk-teori. Derudover vil multimodalitet og sprogbrugen på sociale medier blive inddraget. (ved Johannes Fibiger) Kernetekst: Johannes Fibiger: Performance og performativer. I: Fibiger: Filtret ind. Medieret undervisning i et aktør-netværksperspektiv, Samfundslitteratur, Workshop på baggrund af det foregående oplæg I skal igen arbejde med tv-serien SKAM. Her vil vi prøve at anlægge et performativt blik på et afsnit Opsamling på workshop (portfolio 3) Pause Middag 19.00? Hyggeaften 6

39 Teoretisk pædagogikum Dag 3: Skriftlighed i dansk, fagligt samspil og eksamen Fokus for dagens program: Hvordan skal jeg lære eleverne at udvikle deres skrivekompetencer? Hvordan kan danskfaget indgå i samspil med andre fag? Mundtlig og skriftlig eksamen i dansk Morgenmad samt check ud De obligatoriske skriftlighedsforløb herunder hjemmeopgaven om dansk/idéhistorie på htx og dansk/historie på hhx + den større skriftlige opgave på eux Processkrivning og procesvejledning på større skriftlige opgaver (ved Claus Holst og Søren Justesen) Kreativ skrivning og innovative processer i skriftlig dansk Når den enkelte elev skal udvikle sine individuelle skrivekompetencer, er det centrale dialogen i og om faget, der finder sted, når skriftligt og mundtligt arbejde mødes. I denne proces spiller elevens kontekst en særlig rolle, fordi vekselvirkningen mellem andres tekster og ens egen tekstproduktion styrkes af samtalen om det faglige stof og feedback til og fra andre i et konkret praksisfællesskab. Det teoretiske afsæt for oplæggets fokus på kontekst, relation og skriveridentitet er blandt andet ansporet af tilgangen hos skriveforskeren Roz Ivanic. Oplægget giver en række bud på, hvordan man kan arbejde didaktisk med kreativ skrivning som måder, der skaber faglig motivation, supplerer genreskrivningen for at styrke både den individuelle og kollektive tilgang samt understøtter arbejdet med kernestoffet. Et særligt fokus vil være skrivning i grundforløbet ud fra emnet selvfortælling. Dette perspektiveres til skrivning i arbejdet med det litteraturhistoriske kernestof. (ved Mischa Sloth Carlsen) Kernetekst: Ivanic, Roz: Language, Learning and Identification. I: Kealy, Richard et. al. (ed.) Language, Culture and Identity in Applied Linguistics, s British Studies in Applied Linguistics, Vol. 21, October Workshop på baggrund af det foregående oplæg Tekstgrundlaget er Herman Bangs reportage Branden. I et typisk danskfagligt forløb om genrer eller litteraturhistorie ville teksten eksempelvis være analyseret og fortolket på forhånd i et forudgående modul, og eleverne skal nu anvende denne ud fra nogle givne benspænd. I skal selv prøve denne anvendelsesorienterede tilgang på egen krop og bedes derfor hjemmefra have lavet den forudgående tekstanalyse og noteret jer centrale virkemidler og tematik. 11: Opsamling på workshop i plenum Frokost Eksamen i dansk 7

40 Teoretisk pædagogikum Oplægget præsenterer kort gældende regler fra relevante styredokumenter og giver råd og vink vedr. afholdelse af de respektive prøveformer i dansk, herunder eksaminator- og censorrollen. (ved Søren Husted Pedersen) Pause Mundtlig og skriftlig eksamen (HHX og MERKANTIL EUX) Oplægget giver didaktisk begrundede ideer til, hvordan man som en del af sin undervisning kan forberede eleverne på både den mundtlige og den skriftlige eksamen. Desuden gennemgås forskellige eksempler på eksamensopgaver. (ved Søren Husted Pedersen) Mundtlig og skriftlig eksamen (HTX og TEKNISK EUX) Oplægget giver didaktisk begrundede ideer til, hvordan man som en del af sin undervisning kan forberede eleverne på både den mundtlige og den skriftlige eksamen. Desuden gennemgås forskellige eksempler på eksamensopgaver. (ved Claus Holst og Søren Justesen) Kursusevaluering og afslutning Udfyldelse af evalueringsskema på lectio Litteraturliste: Kernetekster (skal læses): ca. 121 sider eksklusive bekendtgørelser og vejledninger (K) (K) (K) (Kun for HHX) (Kun for HTX) (Kun merkant il EUX) (Kun merkant il EUX) (K for teknisk EUX) (K) (K) Se ministeriets hjemmeside 0.aspx?id=168395#Bil2 px?id= aspx?id= uddannelser/fag-og-laereplaner/laereplaner Se ministeriets hjemmeside /media/filer/uvm/udd/gym/pdf15/okt/ dansk-a-merkantil-eux.pdf?la=da /media/filer/uvm/udd/gym/pdf15/okt/ dansk-a-teknisk-eux.pdf?la=da 0.aspx?id= aspx?id=25308 Hovedbekendtgørelsen Lov om de gymnasiale uddannelser Indgangsside til hhx og htx læreplanerne Vejledning til læreplan for Dansk A i hhx. Vejledning til læreplan for Dansk A i htx. Læreplan merkantil eux Vejledning til læreplan merkantil eux Vejledning til læreplan teknisk eux Eksamensbekendtgørelsen for de gymnasiale uddannelser Karakterbekendtgørelsen for de gymnasiale uddannelser 8

41 Teoretisk pædagogikum (K) 13 sider (K) 4 sider (K) 7 sider (K) 10 sider (K) 2 sider (K) 2 sider (K) 26 sider Thomas Illum Hansen: Mellem hermeneutik og kommunikation - et bud på en holistisk fortolkning af tekst, genrer, teksttyper og tekstkompetencer i dansk, Cursiv nr. 13, Birgitte Darger: Dansk i Gymnasiepædagogik. En grundbog. KBH: Hans Reitzels Forlag, (s ) Henrik Poulsen: Litteratur er støbt i sprog og svøbt i medier, Dansk Noter, Nr. 3, 2007 Elf, Høegh og Krogh m.fl.: Danskfagets didaktik i Fagdidaktik i dansk, Frydenlund Schack Staffeldt: Indvielsen (1804) og Rasmus Nikolajsen: Victoriapark Berlin (2016) Leonora Christina Skov: Det er mandens privilegium at vise bar overkrop, når han sveder, og pik, når han pisser (Politiken ) og Amalie Lyhne: Leonora, du er en chauvinist (Politiken ) Ellen Krogh: Overgangen fra grundskole til gymnasium. En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer i Mångfaldens möjligheter. Litteratur- och språkdidaktik i Norden, Göteborg: Repro Lorensberg, 2014 Artiklens udgangspunkt er, at danskfaget alt for ofte lader sig fange i en formalistisk blindgyde, fordi det er nemmest at operationalisere fagets mål, indhold og metoder, hvis man arbejder med fx ordklasser, syntaks og genretræk som formelle størrelser. Problemet er, at man herved løsriver sprog og tekster fra den kontekst, der gør arbejdet med dem meningsfuldt. Artiklen præsenterer et holistisk alternativ, der skelner mellem typer af tekster ud fra deres forankring i kommunikationssituationen. Formål: Artiklen giver didaktisk begrundede eksempler på et holistisk fortolkningsalternativ. Artiklen giver en fortolkning af læreplanerne for Dansk A i de gymnasiale systemer og fremhæver nogle fagdidaktiske udfordringer. Formål: Kapitlet giver mulighed for at diskutere danskfagets dannelsespotentiale i forhold til de respektive uddannelsers overordnede dannelsesmål. Artiklen argumenterer for, at man kan skærpe elevernes tekstforståelse ved at tage udgangspunkt i, at enhver tekst er en medietekst. Formål: Artiklen giver didaktisk begrundede eksempler på, hvordan man kan integrere danskfagets stofområder. Forfatterne argumenterer for, at det der binder faget sammen, er den tolkende og betydningsskabende beskæftigelse med tekster som sigter på at udbygge elevers tekstkompetence, og som bæres af et overordnet humanistisk og hermeneutisk dannelsesmål der samler sig i begrebet perspektiv. Formål: Teksten repræsenterer forskningens nyeste bud på, hvad der kendetegner danskfagets didaktik. Formål: Digtene skal bruges i forbindelse med Peter Heller Lützens workshop. Du skal tage stilling til, om du ønsker at arbejde med disse digte eller artiklerne nedenfor i workshoppen. Formål: Artiklerne skal bruges i forbindelse med Peter Heller Lützens workshop. Du skal tage stilling til, om du ønsker at arbejde med disse artikler eller digtene ovenfor i workshoppen. Artiklen sammenligner skrivekulturerne i dansk i grundskolen og gymnasiet. Sammenligningen baseres dels på de to uddannelsers styredokumenter dels på skriftlige opgaver fra grundskole og gymnasium. Herudfra diskuteres generelle problemstillinger vedrørende danskfaglig skrivekultur og overgangen fra grundskole til gymnasium. Formål: Artiklen påpeger vigtigheden af at arbejde målrettet med overgangen mellem grundskole og 9

42 Teoretisk pædagogikum (K) 18 sider (K) 7 sider (K) 5 sider (K) 23 sider (K) 4 sider Johannes Fibiger: Performance og performativer. I: Fibiger: Filtret ind. Medieret undervisning i et aktørnetværksperspektiv, Samfundslitteratur, Anne Jerslev: Forever young ( Herman Bang: Pernille (1880) Ivanic, Roz: Language, Learning and Identification. I: Kealy, Richard et. al. (ed.) Language, Culture and Identity in Applied Linguistics, s British Studies in Applied Linguistics, Vol. 21, October 2006 Herman Bang: Branden (Nationaltidende, 1884) gymnasium blandt andet i forhold til den danskfaglige skrivekultur. Hvad er performance egentlig for en størrelse, og hvorfor er begrebet så anvendt lige nu? Optræder vi forskelligt i forskellige arenaer, og viser vi vort sande jeg frem for andre? Er selvet egentlig en effekt af vores sociale liv eller årsagen til vores handlinger? Og hvordan performer en lærer egentlig? Formål: Denne artikel svarer på nogle af spørgsmålene med det fokus at forstå, hvordan vi optræder i medierede sammenhænge, fx når vi ytrer os på sociale medier. Er der en særlig sprogbrug der, og betyder det noget, at en stor del af kommunikationen i dag foregår ansigtsløst? Formål: Teksten skal bruges i forbindelse med Neel Schucanys workshop om litteraturhistorie. Det anbefales derudover, at du har set et eller flere afsnit af serien SKAM forud for kurset Formål: Teksten skal bruges i forbindelse med Neel Schucanys workshop om litteraturhistorie. Artiklen argumenterer for sammenhænge mellem læring og identitetsdannelse gennem skabende skrivning (wrighting). Formål: Artiklen giver et teoretisk grundlag for at koble kreativ skrivning sammen med læring og identitetsudvikling. Formål: Teksten skal bruges i forbindelse med Mischa Sloth Carlsens workshop om kreativ skrivning. Ressourcetekster (kan læses): ca. 106 sider (R) 10 sider Hansen, Maja B. og Mose, Susan: Det sproglige stofområde i dansk, Nr. 1, 2011 Artiklen er skrevet med udgangspunkt i læreplanen for stx, men eksemplerne på, hvordan man kan arbejde med det sproglige stofområde er også relevante for dansklærere på hhx og htx. Formål: Artiklen giver gode bud på, hvordan det værktøjsmæssige arbejde med sprog i danskundervisningen kan suppleres med produktive aktiviteter. 10

43 Teoretisk pædagogikum (R) 6 sider (R) 16 sider (R) 17 sider (R) 14 sider Weile, Sune: Egnet til casting? Digital mundtlighed, Nr. 2, 2012 Nikolaj Frydensbjerg Elf og Michael Paulsen: Brug af it i gymnasiet muligheder og umuligheder i Gymnasiepædagogik. En grundbog. KBH: Hans Reitzels Forlag, (Kap. 4.11, s ) Johannes Fibiger: Historisk Læsning i Videre i Teksten. KBH: Hans Reitzels Forlag, (Kap. 8) Krogh, Ellen: Danskfagets didaktik, Dansk Noter, Nr. 4, 2006 Artiklen giver didaktisk begrundede eksempler på, hvordan podcast-, vodcast- og screencastprogrammer som i udgangspunktet ikke er udviklet til undervisningsbrug kan indgå meningsfuldt i danskundervisningen. Formål: Artiklen giver gode bud på, hvordan man kan bruge digitale medier til at få de tavse elever i tale. Nikolaj Frydensbjerg Elf og Michael Paulsen ser i kapitlet på, hvilke muligheder og umuligheder, brug af it i gymnasiet giver. Johannes Fibiger ser i denne tekst på formålet med den litteraturhistoriske læsning. Han stiller sig selv spørgsmål som: hvad er en litteraturhistorie, og på hvilke måder kan man fortælle en sådan? Hvordan kan vi som undervisere stilladsere de ældre tekster for vores elever? Osv. Formål: Teksten giver didaktisk forankrede bud på, hvordan man kan arbejde med den historiske litteraturlæsning. Artiklen giver et overblik over danskdidaktisk forskning og danskfagets historie. Samtidig udpeger Ellen Krogh nogle stadig aktuelle didaktiske problemstillinger. Formål: Artiklens påpegning af, hvordan det litterære og det sproglige billede i danskfaget træder frem som et fikserbillede, kan danne grundlag for en læreplansanalyse. (R) 25 sider (R) 18 sider Simon Shepherd: The Cambridge Introduction to Performance Theory, kap. 2 og 20. Cambridge University Press, 2016 Johannes Fibiger: Litteraturpædagogiske problemer i Videre i Teksten. KBH: Hans Reitzels Forlag, (Kap. 2) Teksten giver en teoretisk introduktion til performanceteori. Formål: Teksten danner baggrund for Johannes Fibigers oplæg om sprog og performativer. Johannes Fibiger behandler i denne tekst de udfordringer og muligheder litteraturundervisningen står overfor. Formål: Teksten behandler spørgsmål som: Hvad er målet med læsningen af litteratur?; Hvordan skal der arbejdes med teksten?; Har visse tekster et bestemt undervisningspotentiale? Osv. 11

44 Teoretisk pædagogikum Det fagdidaktiske modul i dansk På det fagdidaktiske modul i dansk vil I blive introduceret for fagdidaktiske tilgange til danskfaget. Et væsentligt mål for kurset er at skabe grobund for fagdidaktisk refleksion med fokus på fagets hvad (indhold), hvordan (metoder) og hvorfor (formål), og på hvordan faget understøtter elevernes almendannelse og deres studieforberedelse. Centrale temaer på det fagdidaktiske modul i dansk er: Danskfagets didaktik: Hvad underviser vi i, hvordan gør vi det, og hvorfor? Dansk som dannelses- og studieforberedende fag: Hvad skal eleverne med danskfaget, og hvordan kommer vi derhen? Læreplanen: Hvilke formelle krav stiller læreplanen til danskfaget, og hvordan udmønter det sig i den daglige undervisning? Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen for pædagogikum: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning Forberedelse til det fagdidaktiske modul i dansk: Litteraturen til det fagdidaktiske modul er delt i analysetekster og teoretiske tekster. Analyseteksterne vil blive anvendt i de enkelte oplæg og workshops og er derfor en vigtig del af forberedelsen til modulet. De teoretiske tekster danner grundlag for de enkelte oplæg og vil blive inddraget undervejs på modulet. Det forventes, at du har orienteret dig i de enkelte tekster. Foruden ovenstående skal du som deltager på kurset: Medbringe et kortere eller længere forløb (enten eget eller lånt) til det obligatoriske skriftlighedsforløb i 1.g/1.hf. Medbringe en kort beskrivelse og refleksion (5-10 sætninger) af et modul eller en modulsekvens, hvor det litteraturhistoriske gled nemmere eller sværere ned hos elever/kursister, end du havde forventet. Hvad skete der (ikke)...? Læse eksamensspørgsmålet og teksterne til punktet Den mundtlige prøve 1

45 Teoretisk pædagogikum Læse og bedømme de fire besvarelser af de skriftlige eksamensopgaver. E Evt. medbringe (titlen på) et værk, I godt kunne tænke jer at bruge i undervisningen til punktet om værklæsning. Desuden er der en række links til styredokumenter og tekster, der på forskellig vis danner grundlag for oplæggene om skriftlighed og de tilknyttede øvelser. Det kan være en fordel at orientere sig i teksterne, men de forudsættes ikke læst. Kontakt Fagkonsulent: Sune Weile: sune.weile@stukuvm.dk Tlf Kursustilrettelæggere og oplægsholdere: Jan Aasbjerg Petersen: jp@rysensteen.dk Tlf Heidi Hesselbjerg Kristensen: hh@hs-gym.dk Tlf Andre oplægsholdere på kurset: Dorte Granild: ds@aasg.dk Tlf Peter Jensen: pe@egaa-gym.dk Tlf Onsdag: Didaktik i dansk på tværs af de tre faglige perspektiver Vi indleder med de overordnede spørgsmål: Hvad kendetegner danskfagets didaktik? Hvordan kan didaktiske refleksioner anvendes på tværs af fagets tre perspektiver? Herefter zoomer vi ind på undervisningen indenfor det sproglige og mediemæssige perspektiv i lyset af de indledende didaktiske refleksioner. Vi afslutter dagen med at kaste et blik på den mundtlige prøve og ser et eksempel på en eksamination, der netop lægger sig i krydsfeltet mellem det mediemæssige og sproglige. 11:00-11:30: Velkomst (Sune, Jan, Heidi) 11:30-12:15: Hvad, hvordan, hvorfor dansk? (Sune) Ifølge læreplanen har dansk et dannelsesmæssigt formål. Hvad betyder det, og hvordan kan danskfaget løfte den opgave? 12:15-13:15: FROKOST 13:15-14:00: Danskfagets didaktik (Sune + Jan) Hvilke krav stiller læreplanen til danskfagets didaktik? Oplægget vil bl.a. belyse, hvordan vi som undervisere kan reflektere over fagets hvad, hvordan og hvorfor og samtidig sikre en naturlig vekslen mellem det receptive og produktive i undervisningen. 2

46 Teoretisk pædagogikum :00-14:45: Gruppe-refleksion 14:45-15:00: PAUSE 15:00-16:00 Demokratisk dannelse elevernes og kursisternes udtryksfærdigheder (Heidi og Jan) Hvordan kan arbejdet med elevernes udtryksfærdigheder understøtte den demokratiske dannelse? I det receptive og produktive arbejde med multimodale tekster og re-medieringer styrker vi elevernes mulighed for at kunne orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, digitaliseret og globalt orienteret samfund. 16:00-17:00: Medieanalyse og litterære perspektiver (Dorte) Hvordan integrerer man terminologi og metoder fra litteratur- og sprogundervisningen, når man skal analysere medietekster? Oplægget fremlægger forskellige bud og uddyber et enkelt eksempel på et tematisk forløb, der rummer både mediemæssige, litterære og sproglige perspektiver samt værklæsning. 17:00-17:15: PAUSE 17:15-18:15: Workshop: Tekster i tre perspektiver på samme tid (Jan + Dorte) At tilrettelægge et tematisk forløb, hvor de tre perspektiver i danskfaget blandes, kan være udfordrende. Hvordan sikrer man det grundige analysearbejde med sproglig analyse, medie- og litteraturanalyse og en integration af elevernes/kursisternes skriftlige udtryksfærdighed? 18:15-19:45: MIDDAG 19: : Den mundtlige prøve (Sune) Hvilke krav er der til den mundtlige prøve, hvordan forbereder vi bedst eleverne til prøven, og hvordan bedømmer vi den mundtlige præstation? Vi ser et eksempel på en mundtlig eksamination. Torsdag: Litteratur, mundtlighed og dansk i anvendelse Vi stiller i dag skarpt på litteraturen i undervisningen. I lyset af gårsdagens didaktiske overvejelser søger vi svar på spørgsmålene: Hvorfor læse litteratur? Hvad kan og skal litteratur bruges til? Dagen ender med et kreativt festfyrværkeri, hvor der bliver rig mulighed for at anvende de forskellige didaktiske greb og åbninger, der har været på programmet. Dansklærerforeningen lukker og slukker med en præsentation og lidt godt til ganen. FRA 07:30: MORGENMAD 09:00-10:00: Historisk læsning (Jan) Litteraturhistoriens mangfoldighed, spændvidde og omfang stiller store krav til lærerens organisering og didaktisering af stoffet. Hvordan kan man tilrettelægge litteraturhistoriske forløb med fortællinger som et centralt omdrejningspunkt? Oplægget griber desuden fat i dilemmaer og muligheder i den litteraturhistoriske læsning. 3

47 Teoretisk pædagogikum :00-10:15: PAUSE 10:15-11:15: Nyeste litteratur (Peter) Hvilke udfordringer er der i at undervise i nyeste tids litteratur? Nye tendenser, genreblandinger og formater dukker hele tiden op samtidig med, at vi ser nye variationer af klassiske litterære former og temaer. Hvilken rolle spiller litteraturen i vores samtid, og hvorfor skal elever overhovedet møde den allernyeste litteratur? Hvordan kan man didaktisk gribe det an, når der endnu ikke er etableret faste forståelser af genrer, tendenser og generationer? 11:15-11:30: PAUSE 11:30-12:30: Litteraturworkshop (Jan + Peter) Hvilke pædagogiske udfordringer står man overfor, når elever og kursister i litteraturen møder det fremmede i form af tekster fra andre tider eller i form af helt moderne og måske provokerende og eksperimenterende tekster? 12:30-14:30: FROKOST + PAUSE 14:30-15:30: Veje ind i tekster (Heidi) Undersøgelsen af tekster står centralt i danskfaget, men hvordan kan vi understøtte elevernes læselyst og mod på analytisk fordybelse? Oplægget giver didaktiske ideer til åbning af tekster i danskfaget. 15:30-16:15: Tid til fordybelse - værklæsning (Heidi) Værklæsningen indbyder til fordybelse i undervisningen, men hvordan planlægger vi som undervisere arbejdet med hele værker? Her får I med inspiration fra det foregående oplæg mulighed for at forberede arbejdet med et værk i undervisningen. Det står jer frit for, om I vil arbejde alene, i mindre grupper, som walk'n'talk eller noget helt andet. Centralt er det, at I får lejlighed til både at sparre, at få noget konkret på tegnebrættet og, altså, at fordybe jer. Det er ikke noget krav, men vi anbefaler, at I medbringer (titlen på) et værk, I kunne tænke jer at bruge i undervisningen. 16:15-16:30: PAUSE 16:30-17:30: Dansk i det digitale samfund (Jan) Hvordan kan vi være med til at skabe kritiske forbrugere af de sociale medier, og hvordan kan danskfagets sproglige og medieteoretiske værktøjskasse styrke elevers færden på de multimodale sociale medier? Oplægget vil komme ind på, hvordan vi som undervisere kan skabe en refleksion over de sociale medier og deres betydning for nyhedsstrømmen, og hvordan de sociale medier kan anvendes som et didaktisk værktøj. 17:30-18:00 Teopædopgaven i dansk information, spørgsmål og idéudveksling 18:00-19:15 MIDDAG 19:15-21:00 Kreativ workshop (Peter + Jan) 4

48 Teoretisk pædagogikum :00 21:30 Dansklærerforeningen I arbejdet med litteraturen kan eleverne møde 'sig selv' og møde 'det andet'. I workshoppen skal I åbne den didaktiske værktøjskasse, sætte kreativiteten løs og skabe undervisningssekvenser, der tænder op under litteraturen. Fredag: Udtryksfærdigheder i danskfaget Arbejdet med elevernes udtryksfærdigheder står centralt i danskfaget. Samtidig er det ifølge læreplanen helt afgørende, at det receptive og produktive tænkes i tæt sammenhæng med hinanden. I dag skal vi særligt arbejde med, hvordan vi integrerer arbejdet med elevernes skriftlige udtryksfærdigheder som en del af danskfaget i den daglige undervisning. Hvordan stiller vi klare, fokuserede opgaver, og hvordan retter og vurderer vi dem med fokus på feedback og feedforward? Dagen afrundes med voteringen af fire autentiske eksamensstile. Fra 7:30: MORGENMAD 9:00-10:00: Workshop: Det professionsrettede i HF (Heidi) og karrierelæring og almendannelse på STX (Jan) I skal vælge ét af de to oplæg, som er rettet mod henholdsvis HF og STX. Oplæggene sætter fokus på, hvordan danskfaget kan indgå i det professionsrettede på HF og karrierelæring på STX. Det professionsrettede i HF (Heidi) Hvilken rolle spiller danskfaget i det professionsrettede aspekt af HFuddannelsen? Workshoppen præsenterer idéer til, hvordan man kan arbejde med professionsretning i danskfaget. Valget som springbræt i karrierelæring (Jan) Hvad er karrierelæring i et danskfagligt perspektiv? Denne workshop giver idéer til, hvordan man kan arbejde med karrierelæring i danskfaget, så det giver mening i en faglig sammenhæng med fokus på elevernes almene dannelse og studieforberedende kompetencer. Med udgangspunkt i et forløb om eksistentialisme arbejder eleverne med valget som det springende punkt. 10:00-10:15: PAUSE 10:15-11:00: Skriftlighed i danskfaget genreskrivning og skrivehandlinger (Heidi) Hvordan gør vi vores elever/kursister til gode skrivere? Oplægget fokuserer på, hvordan skrivning kan anvendes som et didaktisk redskab, der understøtter elevernes tekstanalyse, refleksionsevne og udtryksfærdigheder. 11:00-12:15: Skriftlighed i danskfaget stilladsering og progression (Jan og Heidi) Vi tager udgangspunkt i nogle af de store skrivedidaktisk udfordringer: Hvordan stiller man den gode og transparente opgave? Hvordan giver man løbende respons og sikrer, at eleverne/kursisterne kommer trygt og godt videre i deres udvikling? Vi tager udgangspunkt i jeres medbragte forløb (se s. 2) og stiller skarpt på, hvordan man fra dag 1 kan tilrettelægge en undervisning, der gør 5

49 Teoretisk pædagogikum arbejdet med de enkelte skrivehandlinger naturligt, frugtbart og spændende. 12: : FROKOST 13:15-14:15: Skriftlighed rette- og vejledningsstrategier (Jan) Med afsæt i dagens to foregående punkter indkredser vi efter en kort pause det vitale spørgsmål: Hvordan kan vi som lærere fokusere vores vejledning, så vi både sparer tid og sikrer et effektivt udbytte af opgaveskrivningen? 14:15-15:15: Votering af stile (Sune, Heidi, Jan) Til dette punkt skal I læse og vurdere de fire udleverede stile. Der bliver tid til at votere stilene i grupper. Til slut samler vi op på voteringen og giver stilene karakterer. 15:15-15:45: Spørg om hvad som helst + evaluering (Sune, Jan, Heidi) Dette punkt giver mulighed for at samle op på spørgsmål som er opstået undervejs på modulet. Litteraturliste: Analysetekster (anvendes bl.a. i kursets workshops) Christian Sønderby Jepsen: Naturens Uorden 2015, 97 min. Naturens Uorden bør ses som forberedelse til programpunktet Medieanalyse og litterære perspektiver. Den kan ses på Filmcentralen: Læg meget gerne mærke til dokumentarfilmens brug af autenticitetsmarkører og scener, der kalder på etiske diskussioner. Mads Korsager Nielsen: Jernmanden og den døde nyre. Danmarks Radio 17. juni Herman Bang: Foran Alteret Theis Ørntoft: Lad os sige, partipolitik endnu er en realitet, fra Digte 2014 Erik Jensen: Syrisk flygtning kommer med delvis tilståelse af bombeplaner i København Poul Erik Andersen: Asylansøger ville sprænge danskere i luften: En af venligboernes stakkels forfulgte syrere havde planer om bombeattentater i København Adda Djørup: Der er ingen ende på Paris, fra Poesi og andre former for trods,

50 Teoretisk pædagogikum Mundtlig eksamen: Spørgsmål + Poul Høi: Og hele månen blev som blev blod + Herman Bang: af: Nogle Fattigbesøg før Jul Styredokumenter og supplerende tekster til skriftlighed (forudsættes ikke læst i dybden): Stx vejledning Hf vejledning Ellen Krogh: Skriveprojektet tilbage til eleverne Heltberg, Eva: Skriv løs slet og ret, Dansklærerforeningens Forlag 2009, s (ligger i zip-mappen Analysetekster ) Teoritekster Antal sider Program-punkt Kaspersen, Peter: Fagdidaktik og formel og semi-formel danskundervisning in Gymnasiepædagogik nr Hvad, hvordan, hvorfor dansk? Krogh, Ellen (m.fl): Danskfagets didaktik, Fagdidaktik i dansk, Frydenlund, 2017, s Thomas Illum Hansen: Mellem hermeneutik og kommunikation et bud på en holistisk fortolkning af tekst, genrer, teksttyper og tekstkompetencer i dansk, Cursiv nr. 12, Danskfagets didaktik Hanghøj, Thorkild: IT og medier som didaktiske grænseobjekter i danskfaget, Cursiv nr. 12, DPU 2013 Granild og Wolfhagen: DOX s. 8-26, L&R Med i zip-filen er et uddrag fra undervisningsbogen DOX; det er ikke en del af pensum, men kan læses som et bud på, hvordan dokumentargenren kan introduceres i elevernes øjenhøjde og skal læses på de præmisser. 11 (18) Medie-analyse og litterære perspektiver 7

51 Teoretisk pædagogikum Glaz Serup, Martin: Performance in: Litteratur introduktion til teori og analyse, Aarhus Universitetsforlag Nyeste tid Mai, Anne-Marie: Nye litteraturhistoriske strategier, in: Dansknoter nr. 2, Historisk læsning Fiktionalitet som retorisk strategi in Jacobsen, Louise Brix m. fl: Fiktionalitet, Samfundslitteratur, Dansk i et digitalt samfund Jeppe Bundsgaard: Digital dannelse. Århus Universitetsforlag, Dansk i et digitalt samfund Ellen Krogh (red.): Videnskabsretorik og skrivedidaktik s , Gymnasiepædagogik nr. 77, Skriftlig dansk 8

52 Teoretisk pædagogikum Det fagdidaktiske modul i design, december 2018/2019 Det fagdidaktiske kursus i design giver en introduktion til fagdidaktiske traditioner og problemstillinger. Din kursusleder er Mart Tiemensma. Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning Centrale temaer på modulet: 1. Hvad er design for et fag i de gymnasiale uddannelser? 2. Hvilke særlige fagdidaktiske problemstillinger har faget i Evaluering i faget design. 1

53 Teoretisk pædagogikum Hjemmeopgave til det fagdidaktiske modul i design: 1. Almendannelse og kompetencer. Hvordan tænker du designfaget i forhold til gymnasiets formål om dannelse og kompetence i forhold til gymnasiebekendtgørelsen 2 stk. 2? Hvordan bidrager faget til at udvikle fagets kreative og innovative evner og kritiske sans? 2 stk. 4? 2. Evaluering. Du skal gøre dig nogle overvejelser om, hvordan du arbejder med evaluering i din egen undervisningspraksis. - Hvordan evaluerer du i design? - Hvordan anvendes portfolioen i den formative (løbende evaluering) og summative evaluering (fx eksamen eller aflevering af et afsluttet projekt)? - Hvilke parametre baseres din evaluering på? Hvordan kan man arbejde med en virtuel portfolio? I må gerne sende et eksempel på et elevs designprojekt til marttiemensma@mac.com. Eksemplet kan indgå i vores diskussioner om evaluering. 3. Opgaveformuleringer - Fremsend et eksempel på en SRP-formulering med design. Det kan være din egen eller en af dine kollegaers. - Fremsend mindst 1 eksamensspørgsmål. Det kan både være dine egne eller dine kollegers. Materialet sendes 14 dage før kursets afholdelses til marttiemensma@mac.com. 4. Designforløb 2

54 Teoretisk pædagogikum Dag : Faget design anno 2018 Problemformulering for dagen Hvad er design for et fag? Tid & ansvarlige Tema: Litteratur (k) kernetekster - skal læses (r) ressourceteksterkan læses v/ Mart Tiemensma : Frokost v/ Mart Tiemensma præsentation og regelgrundlaget: bekendtgørelser og læreplaner Læreplanens elementer Gruppearbejde med læreplaner Her bruges hjemmeopgave 1 (k) Læreplaner & vejledninger (k) Læreplaner & vejledninger v/ Mart Tiemensma Designprocessen som fagdidaktisk udfordring - forløbsopbygning - tilrettelæggelse og formidling - eleverne og visualisering - progression (k) Mart Tiemensma (2017): De kunstneriske fag + design (r) Mette Volf, Design proces og metode, 2009, Systime Erfaringsudveksling designprocessen som læreindhold. Start med udvikling af forløb : Aftensmad : v/ Jakob Hansen Den reflekterende praktiker reflekterer over pædagogikumsforløbet og det at udvikle egen undervisningspraksis samt visioner for faget Donald Schön?? Dag : Fagdidaktiske problemstillinger Problemformulering for Hvilke særlige fagdidaktiske problemstillinger har faget i 2016? dagen Tid & ansvarlige Tema Litteratur (k) kernetekster - skal læses (r) ressourceteksterkan læses : Undervisning Analyse/research og inddragelse af designhistorie i designprojekter: (k) Gui Bonsiepe, The Uneasy Relationship 3

55 Teoretisk pædagogikum v. Mart Tiemensma - sikring (del af briefing) - faglige begreber - analysestrategier / researchstrategier - anvendelse af research og fastholdelse af resultaterne i projekterne v. Mart Tiemensma : Frokost :00 Undervisning v. Bonnie Bay Andersen :45 v/ Mette Volf Gruppearbejde om design som undervisningsfag Analyse/research og inddragelse af designhistorie: - undersøgelse af medbragte forløb om dette punkt - best practice udveksling Kreativitetsudvikling og idégenerering Humor i design(processen) between Design and Design Research (k) Dineen, Ruth and Collins, Elspeth, (2005); Killing the Goose: Conflicts between Pedagogy and Politics in the Delivery of a Creative Education (r) Mette Volf, Når nogen ler, er der noget på spil (2013) Kl : Middag : workshop analyse: hvordan udvikler vi faglige problemstillinger? Hvordan kan praktiske være et analytiske startpunkt, eller hvordan eleverne inddrage konkret praktiske erfaringer i det analytiske arbejde? Udvikling af et forløb, som tager udgangspunkt i humor Jacobs hvordan laver vi et højdepunkt i undervisningen? Kan vi udvikle noget, som peger fremad? Dag : Evaluering i design Problemformulering for dagen Evaluering i faget design her bruges hjemmeopgave 2 Tid & ansvarlige Tema Litteratur (k) kernetekster - skal læses (r) ressourceteksterkan læses 4

56 Teoretisk pædagogikum :00-8:45 Præsentation forløb (ca. 10 min pr gruppe) 12. 9: : v/ Mart Tiemensma, Løbende evaluering / formativ evaluering proces- og produktevaluering (k) James Elkins "Suggestions" Erfaringsudveksling Portfolioen som aktivt didaktisk værktøj i undervisningen (r)boulton-lewis, Gillian M.:The SOLO Taxonomy as a Means of Shaping and Assessing Learning in Higher Education Frokost Evaluering og eksamenen Evalueringens former og formål Formulering af eksamensspørgsmål Her bruges hjemmeopgave :00-14:30 Elektronisk evaluering af kurset Se vejledningen til studieretningsprojektet, stk. 4.4 ( media/uvm/filer/udd/g ym/pdf10/vejledninger %20til%20laereplaner/St x/101008_stx_studieret ningsprojektet_vejlednin g2010.pdf) 5

57 Teoretisk pædagogikum Bonsiepe, Gui (2007) The Uneasy Relationship between Design and Design Research i Design Research Now ( Ralf Michel) Birkha user Verlag (s 25-39) Gui samler forskellige roller som research kan spille i designprocesser. Research er ifølge ham i en forandringsproces. fra diskurser til "viskurser", som handler om det synlige og synliggørelse af research resultater i konkrete projekter. Boulton-Lewis, Gillian M (1995).:The SOLO Taxonomy as a Means of Shaping and Assessing Learning in Higher Education Higher Education Research and Development, Vol 14, No 2, Cunliffe,Leslie (2005) Forms of Knowledge in Art Education and the Corollary of Authenticity in the Teaching and Assessment of Such Forms of Knowledge; JADE 24.2 NSEAD/Blackwell Publishing Ltd Damberg, Erik og Tiemensma, Mart (2013): de kunstneriske fag + design i Gymnasiepædagogik (Erik Damberg mfl. red) Dineen, Ruth and Collins, Elspeth, (2005); Killing the Goose: Conflicts between Pedagogy and Politics in the Delivery of a Creative Education R Dubberly, Hugh A compendium of models 2004 Dubberly Design Office R Elkins, James, " Suggestions " (2001) i "Why Art Cannot Be Taught: A Handbook for Art Students." University of Illinois Press, Urbana, IL, U.S.A., R Fish, Jonathan, Cognitive Catalysis: Sketches for a Time-lagged Brain I: Goldschmidt, Gabriela II. Porter, William L. Design representation Artiklen forsvarer og forklarer hvordan SOLO (eventuelt i tilpasset form) kan være med til en bedømmelse af gymnasieelevers indsats óg være med til at højne undervisningskvaliteten. Leslie Cuncliffe mener kunst og design undervisning bør evaluere både "viden hvordan" og "viden at" Her kan man ikke nøjes med at vise et eller andet, men mundtlig og skriftlig refleksioner er nødvendige. Introduktion til fagdidaktik i de kunstneriske fag i almindelighed og design i særdeleshed. I det generelle artikel handler det om nogle faldgruber i Artiklen om design introducerer læseren til design-fagdidaktiske udfordring og specielt undervisning i designprocessen. Artiklen ser på forskellige opfattelser af kreativitetsbegrebet, og peger på et konflikt mellem den absolutte frihed som kreativitets ideen indebærer, og kravet om målbare undervisningsresultater. Dubberly samler og kommenterer mere end hundrede designproces modeller. Elkins mener, at evaluering af elevernes (eller de kunststuderendes) praktiske arbejde har nogle problemer, som ikke aldrig helt kan løses. En væsentlig opgave af læreren (og studerende / eleverne) er at kunne gennemskue evalueringens logik. Han forslår en spørgsmål kæde: en bedømmelse må have en begrundelse, som må have en uundersøgt antagelse, som forhåbentligt baseres på et aksiom. Ved at synliggøre denne kæde, bliver evalueringen mere gennemsigtigt. Introduktion til forskellige roller skitser spiller i designprocesser, og skitsernes (dertilhørende) forskellige kommunikative muligheder. 6

58 Teoretisk pædagogikum Springer-Verlag London Berlin Heidelberg, 2004 Hassi, L. & Laakso, M. (2011). Making sense of design thinking. I: Karjalainen, T-M., Koria, M. & Salimäki, M. (eds.): IDBM papers vol 1 (pp ). Helsinki: IDBM Program, Aalto University. ISBN R Røise, Øivind, Håkan Edeholt, Andrew Morrison, Cato A. Bjørkli & Thomas Hoff What We Talk About When We Talk About Design Form Akademisk - Research Journal of Design and Design Education, Vol.7, Nr.2, 2014, Art. 1, 1-17 Introduktion til designthinking som (indenfor men specielt os) udenfor det snævre designfelt opfordrer ale mennesker, til at tænke som designer. Artiklen har undersøgt hvordan der tænkes om designthinking, og peger på tre diskurser: en om anvendelighed af designpraksis-strategier, en om design-thinking som kognitiv strategi, og designthinking som mindset Undersøgelse af hvad designere taler om i deres designprocesser. At økologi ikke er på høj kurs er interessant, at holistiske tendenser heller ikke fylde mere hos norske designere er i det mindste interessant: hvor er vi på vej hen til, og må vi netop understrege de mangelende emner, eller bare glemme dem? Salamon, Karen Lisa Goldschmidt (2006) The Business of Beauty? Educating Tomorrow s Designer i Cumulus Working Papers (ed Yrjo Sotamaa) Tiemensma, Mart EVALUERING AF DET PRAKTISKE Refleksion og eksemplifikation som evalueringsstrategier, TEGN Tiemensma, Mart At forstå og udnytte sin egen visualisering, Tegn 2018 R Volf, Mette (2011), Når nogen ler, er der noget på spil, phd Arkitektskolen Aarhus, 2011 Volf, Mette, Design proces og metode (2009), Systime Goldschmidt Salamon beskriver overfor hvilke udfordringer fremtidens designer står. De kan ikke nøjes med løsninger på form problemer, men bliver nødt til at forholde sig (analytisk) til samtlige aspekter af design inkl. samfundsrelaterede. Hvordan kan vi evaluere elevernes praktiske tiltag uden at agere smagsdommer, men ud fra de betingelser, som vi som underviser stiller (på baggrund af læreplanens krav), samt elevernes egne krav til deres praksis? Visualisering som handling kan spille en stor rolle i elevernes udvikling af forståelse for noget. Udfordringen er at holde fast i refleksionerne i denne forbindelse, og forståelse for visuel kommunikationens muligheder. Mette Volfs afhandling undersøger dels i faglitteratur og dels i praksis hvordan designere har en ofte uudtalt sammenlignelige metodiske tilgang - som er "en internaliseret del af designmiljøets kollektive livsverden" (side 12). Jeg anbefaler at læse afsnittet om vittigheder i idegenerering (side ), som handler om humorens rolle i kreative processer. En introduktion til designprocesser. 7

59 Teoretisk pædagogikum

60 Teoretisk pædagogikum Det fagdidaktiske modul i Dramatik, september 2018 Sted: Vejle Center Hotel. Willy Sørensens Pl. 3, 7100 Vejle. Tlf: Kursusleder: Johanne Winding, Egaa Gymnasium, jw@egaa- gym.dk, tlf: Oplægsholdere: Lotte Thulstrup, Stenhus Gymnasium og HF Lisbeth Sørensen, Aalborghus Gymnasium Britt Delmar Morville, Horsens Statsskole Kursusansvarlig: Uffe Englund, Sankt Annæ Gymnasium, fagkonsulent i musik, dramatik og dans, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL), uffe.englund@stukuvm.dk, tlf På det fagdidaktiske kursus skal du sammen med de andre kandidater fordybe dig i fagets didaktik: undervisningspraksis, kerneområder, forløb og progression, evaluering, fagligt samspil mm. gennem oplæg, dialog, refleksion og praktiske øvelser. Det fagdidaktiske kursus i Dramatik vil inspirere dig i forhold til den daglige undervisning i faget og udfordre dig til at tænke videre i fagdidaktiske baner. Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning 1

61 Teoretisk pædagogikum Hjemmeopgave til det fagdidaktiske modul i Dramatik: Medbring din yndlings- øvelse: en opvarmnings/ ryste- sammen- øvelse (ca. 3 min. varighed), som du kan instruere de andre deltagere i. Medbring en forløbsplan/ lektionsplan som du selv har planlagt, gerne i samarbejde med din vejleder. Planen skal være forsynet med nogle korte didaktiske overvejelser, især med fokus på hvad du finder særligt vanskeligt/ udfordrende. Brug FIMME- modellen. Overvej Opload den på lectio senest tirsdag d. 18/ Formulér kort, hvad du oplever som en særlig styrke ved Dramatik som fag. Centrale begreber/temaer på modulet: Kernestof og kompetencer. Progression. Lærerroller og elevtyper. Muligheder og vanskeligheder i faget. Metoder og arbejdsformer i faget: det teoretisk- analytiske og det praktisk- skabende i vekselvirkning. Formativ og summativ evaluering i faget med særligt fokus på portfolien som redskab i læringen. Fagets tradition og placering i forhold til gymnasiets overordnede kompetence- og dannelsesmål. Faget i organisationen. Program for kurset: Onsdag d. 19/ : Ankomst og indkvartering : Velkomst og præsentationer (Johanne) Introduktion til kurset, programmet og bogbasaren. Praktiske informationer samt præsentation af deltagere på kurset. Start på øvelsesbasar: Kandidaterne instruerer hinanden i en yndlingsøvelse Frokost : Dramatik: Identitet, kernestof, arbejdsformer, eksamen. (Johanne) Oplæg og dialog om lovgrundlaget for Dramatik C og B samt om det ganske særlige ved faget. (tekst 1, 2, 3 og 4 fra litteraturlisten) : Planlægning og progression i undervisningen. (Lotte) Oplæg om hvordan man skaber progression i læringen fra introduktionsforløb til forestillingsprojektforløb på C og B- niveau, med fokus især på stilladsering og god anderledeshed. (tekst 5, 6 og 7 fra litteraturlisten) 2

62 Teoretisk pædagogikum : Dramatik i politisk kontekst (Johanne) Præsentation af den faglige forening, Replikker, emu en og bogbasaren : Middag Planlægning af den enkelte lektion og det enkelte forløb. (Johanne) Kandidaterne udveksler og reflekterer fagdidaktisk over lektions- og forløbsplaner samt over særlige udfrodringer bl.a. med afsæt i fagets lovgrundlag. (tekst 1, 2 fra litteraturlisten) Torsdag d. 20/ : Morgenmad : Metodeovervejelser. (Johanne) Oplæg, praktisk øvelse og refleksion om de metoder der er særlige for faget især med fokus på fagets kreative og innovative potentiale. (tekst 8, 9, 10, 11, 12 og 13 fra litteraturlisten) Tværfagligt samarbejde Kort oplæg og refleksioner over muligheder, herunder i forbindelse med SRP og SSO : Frokost : Skuespillerens redskaber til forståelse af rollen. (Lisbeth) Hvordan tilretter lægger man et forløb med et skuespilteknisk/teaterhistorisk udgangspunkt? Workshop i skuespilteknik med praktiske øvelser kombineret med didaktisk refleksioner med fokus på progression i læring, integration af teori og praksis og lærerrolle : Lærerrollen. Særlige udfordringer i forhold til eleverne (Johanne) Dialog og refleksion over, hvordan man som underviser tackler de vanskeligheder og udfordringer, der kan opstå i forhold til eleverne dramatikundervisningen : Dramatik fagligt samspil med omverdenen (Johanne) Kort oplæg og ideudveksling samt refleksion over tværfagligt samarbejde, samarbejde med det professionelle teatermiljø samt fagets rolle i skolekulturen Middag 3

63 Teoretisk pædagogikum Fredag d. 21/ : Morgenmad 8: : Formativ og summativ evaluering i faget. (Johanne) Hvordan går det med læringen? Oplæg og refleksioner over evalueringsformer i faget med særligt fokus på portfolien og den digitale præsentation som værktøj. (tekst 14 og 15 fra litteraturlisten) : Dramatik i politisk kontekst. (Uffe) Præsentation af fagkonsulentrollen samt nyt fra Borgen Frokost : Komik og humor. (Britt) Hvordan tilretter lægger man et forløb med et genremæssigt/teaterhistorisk udgangspunkt? Workshop i komediens dramaturgi på situationsplan og i at skabe komedie via improvisation med praktiske øvelser kombineret med didaktisk refleksioner med fokus på progression i læring, integration af teori og praksis og lærerrolle : Evaluering af kurset. (Johanne) Litteraturliste: Kernetekster (K) skal læses: 84 sider + læreplaner og vejledninger Ressourcetekster (R) kan læses: 62 sider 1 (K) Læreplaner Dramatik C og B + Vejledninger Dramatik C og B uddannelser/fag- og- laereplaner/laereplaner- 2017/stx- laereplaner (K) Mart Tiemensma og Hedvig Gerner Nielsen: De kunstneriske fag og Dramatik, tillæg til i Damberg m.fl. (red.): Gymnasiepædagogik. En grundbog, Hans Reitzel Lovgrundlag for faget og udlægning af indholdet - på begge niveauer. Afsnittet præsenterer de aktuelle kunstneriske fag i gymnasiet og indkredser deres fælles didaktiske træk. (4 sider) 4

64 Teoretisk pædagogikum (K) Evalueringsrapport om det kunstneriske fagområde på stx (EVA 2008) s dk/wp- content/uploads/2013/09/det- kunstneriske- fagomrade pdf 4 (K) Ida Krøgholt: Teater- og drama som kunstfag og kreativ metode, side i Ida Krøgholt og Hanne kirk (red): Fagdidaktik i teater og drama. Frydenlund (K) Thomas Ziehe: God anderledeshed, side i Anne Knudsen & Carsten Nejst Jensen (red.): Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund (2. udg.), Billesø og Baltzer (K) Bennyé D. Austring og Merete Sørensen: Dramaunderviserens mange roller s i Kirsten Fink- Jensen og Anne Maj Nielsen: Æstetiske læringsprocesser. Billesøe og Baltzer 2009 Rapporten belyser hvilken betydning gymnasiereformen fra 2005 har haft for det kunstneriske fagområde på stx og toårigt hf. Evalueringen viser et stort fagligt og pædagogisk engagement i de kunstneriske fag efter reformen, men også mange frustrationer over reformen der har skabt en række ændringer i forhold til det kunstneriske fagområde. Det drejer sig dels om ændringer for fagområdet betragtet som helhed, dels om forskydninger de kunstneriske fag imellem. Antallet af stx- studenter der kan anføre mere end et kunstnerisk fag på deres eksamensbevis, er faldet betragteligt efter reformen sammenlignet med før reformen, hvilket i særlig grad bidrager til stx- lærernes bekymring. Side 7-9 er et resume af rapporten, side en formidling af elevernes oplevelse af fagenes styrker og placering i den samlede ungdomsuddannelse. (6 sider) Teksten er en overvejelser over kunstfagenes særlige karakter og berettigelse i en senmoderne virkelighed. (10 sider) Thomas Ziehe, tysk professor i pædagogik, præsenterer her måske et af sine mest kendte synspunkter på skolens og underviserens rolle ift. Eleverne i det senmoderne samfund. I forhold til undervisningens indholdsside er det særligt interessant for de kunstneriske fag, da eleverne her i høj grad trækker på personlige erfaringer. (13 sider) Kapitlet introducerer den amerikanske dramapædagog Malcolm Ross model for undervisning i kunstfag, som giver et bud på hvilke delelementer, der skal til for at erhverve æstetisk kompetence. Forfatterne forklarer herefter, hvordan der kan arbejdes med kompetencerne i en forløbsstruktur for et temabaseret forestillingsarbejde. De giver konkrete eksempler på opgaver og øvelser i de forskellige faser og interesserer sig specielt for underviserens forskellige roller og funktioner i processen. Kapitlet er skrevet i forhold til dramaundervisning på folkeskoleniveau, men de principielle pointer er almengyldige og kan overføres til stx og hf- rammen. (18 sider) 5

65 Teoretisk pædagogikum (K) Keith Johnstone: Impro s , 90-92, Hans Reitzels Forlag (K) Johanne Winding: Dramatik s i Marianne Didriksen m.fl. (red.): AT- håndbogen. Systime (K) Niels Lehmann: Mentale sideværtsbevægelser. Kunstfagene og den generaliserede kreativitet s i Birgit Eriksson m.fl (red): Æstetisering. Forbindelser og forskelle. Klim (K) Alette Raft Rasmussen: Kilden til kreativitet i Drama og teater i undervisningen vol. 2, (R) Dorthe Jørgensen: Nu forstår vi meget mere - om æstetik i undervisningen s i Uddragene sætter fokus på lærerens ansvar for at skabe et trygt rum for eleverne at arbejde i uden angst for at afsløre forbudte og forkerte tanker eller være uoriginal, men tværtimod med plads til at være ligefrem og spontan i sine handlinger. Johnstone mener, at læringens største fjende er angsten for at mislykkes, ikke mindst i en arbejdsproces, der involverer improvisation og eksperimenteren. (8 sider) Kapitlet er en overordnet, elevrettet introduktion til fagets metoder indenfor det hermeneutisk- fortolkende og det mimetisk- kunstneriske område. (2 sider) Artiklen er et debatindlæg om de kunstneriske fags betydning i forhold til den aktuelle innovations- dagsorden og desuden et kvalificeret og anvendeligt bud på principper for skabende metoder i de kunstneriske fag. Lehmann gør i artiklen opmærksom på de kunstneriske fags særlige forhold til kreativitet. Han hævder, at kunstfagene har en særlig fortrolighed med håndteringen af kreative processer og derfor kan give en prægnant adgang til den generaliserede kreativitet. Med afsæt i De Bono indkredser han de kunstneriske fags kreativitetsprincipper (princippet om affirmation, princippet om rammesættelse og princippet om suspension af målrettethed) og argumenterer for en særlig form for kreativitet: kunstkreativiteten, der indebærer produktion af ikke begrebslige sammenhænge, dvs. kunst eller kunstlignende produkter. (9 sider) Artiklen beskæftiger sig med spørgsmålet om hvordan dramaundervisningen understøtter og udvikler kreativiteten hos eleverne. Rasmussen tager udgangspunkt i dramapædagog Viola Spolins tanker om betydningen af oplevelse og spontanitet i forhold til det kreative arbejde og kobler dem med 1) kreativitetsforsker Mihaly Csikszentmihalyis idé om den komplekse personlighed og evnen til at kombinere divergent og konvergent tænkning som forudsætninger for kreativiteten og 2)den humanistiske psykolog Abraham Maslow idé om selvaccepten som forudsætning. (10 sider) Artiklen beskæftiger sig med den æstetiske erfaring, forstået som en særlig erkendelse båret af følelser, 6

66 Teoretisk pædagogikum Hvorfor skal hverdagen ligne en slutspurt. Testrup højskole (R) Niels Lehmann: A Secret Art of Rehearsal i Peripeti, årgang 8 nr. 16 (2011) 13 (R) Mads Fangel og Johanne Winding: Progressionsmodellen i produktionsprocesser i de kunsneriske fag. Rapport over udviklingsarbejde om innovation i de kunstneriske fag (K) Ellen Krogh og Mi janne Juul Jensen: Portfolioevaluering en rapport om en ny evaluerings- og arbejdsform, s.18-20, s , s , Uddannelsesstyrelsen, (K) Mette Asaa: Portfolio som hukommelses- og refleksionsværktøj i fornemmelser og anelser, og med betydningen af den. (11 sider) I artiklen beskæftiger NL sig med teaterprøven: Hvordan foregår det kreative og kunstneriske arbejde frem mod en forestilling? Spørgsmålet giver anledning til at udfolde ideen om tre kreative principper (affirmation, rammesættelse og målopgivelse) og i forlængelse af dem en model over en kreativ proces som for eksempel processen hen imod en forestilling. (8 sider) Rapporten beskriver og evaluerer et arbejde med at benytte en progressionsmodel for innovative kompetencer, udviklet af Fonden for entreprenørskab Young enterprise. Progressionsmodellen bruges dels som værktøj til styring af den kunstneriske proces (målsætning, løbende refleksioner og evaluering), dels som ramme for en række konkrete bud på hvordan der kan arbejdes med de innovative kompetencer (kreativitet, handling, omverdensforståelse, personlig indstilling) hver for sig. Rapporten udfolder, hvordan progressionsmodellen er anvendt i en række konkrete forløb i musik, dramatik og billedkunst: Sangskrivningsprojekt, forårskoncert- planlægning og afvikling, musikvideo- årsprøve (musik) Devising- forløb, iscenesættelser af Commedia dell arte- etuder, Mini- forestillingsprojekt: Fools live, eksamensproduktioner (drama) Street art- projekt til havnen i Aarhus (billedkunst) (43 sider) Det første uddrag handler om portfolioevalueringen set i forhold til det behavioristiske og det konstruktivistiske (herunder det kognitive og det sociokulturelle) læringssyn.det andet uddrag beskriver et konkret forsøg med portfolioevaluering i en række æstetiske fag ved lærerhøjskolen i Stockholm.Det tredje uddrag handler om portfoliens potentiale generelt som læringsværktøj og som grundlag for student empowerment samt om betydningen af det reflekterende og selvvurderende indhold i portfolien.den samlede rapport kan findes på nettet. (8 sider) Artiklen beskriver og reflekterer over konkrete erfaringer med portfolioarbejdet i Dramatik (5 sider) 7

67 Teoretisk pædagogikum dramatikundervisningen, udgivet i Replikker (R) Dramatiks hjemmeside på Emu: x/fag/dramatik Her er alskens information og inspirationsmateriale. 8

68 Teoretisk Pædagogikum Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. Fagdidaktisk modul i engelsk, hhx, htx og eux Den Comwell Middelfart Karensmindevej 3, 5500 Middelfart Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning S D U * C a m p u s v e j 5 5 * O d e n s e M * w w w. s d u. d k / p a e d a g o g i k u m

69 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Kære kandidater, Vi glæder os til nogle spændende dage sammen. Vi har sammensat et program, som samlet set dækker alle målene beskrevet i studieordningen og samtidigt giver plads til fordybelse og sparring med fagkolleger. Vi har udarbejdet 3 hjemmeopgaver, som vi vil bede jer løse inden kurset. I skal ikke uploade besvarelserne i Lectio men medbringe dem. På gensyn! Hilsen, Jonas Rasmussen, fagkonsulent Pia Ballegaard og Rikke Bahn, kursusledere Praktiske informationer: Du eller din skole skal selv anskaffe teksterne, der er kernestof. Primo august uploades der i Lectio en tekstsamling og elevbesvarelser fra skriftlig eksamen, sommertermin 2018, som også forventes læst og bedømt ud fra 7-trins-skalaen. Kurset er tilrettelagt, så der veksles mellem oplæg og gruppearbejde. Med udgangspunkt i engelskfagets placering og faglige mål fokuserer det fagdidaktiske modul på at give dig en værktøjskasse til at udvikle egen undervisning med baggrund i ny forskning og evidensbaseret viden om sprogindlæring samt til at reflektere over egen undervisning, nye tilgange til undervisning, evaluering, digitalisering af undervisningen samt reflektere over faget i samspil med andre fag. Undervejs er der indlagt tid til at skrive portfolio lige til at tage med hjem og bruge f.eks. i forbindelse med tilsyn. Hvis du skulle få brug for at kontakte os vedr. programmet eller kurset, beder vi dig gøre det på mail, så vi er sikre på at se din besked hurtigst muligt: Pia Ballegaard: pbh@rybners.dk Rikke Bahn: rhb@eucnord.dk

70 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Hjemmeopgaver: Opgave 1 Udfyld nedenstående Sproglærerprofil : 1. Som sproglærer er min vigtigste opgave 2. De største didaktiske udfordringer i sprogundervisning er for mig 3. Mine bedste oplevelser i sprogundervisningen har været 4. I det faglige samspil oplever jeg som sproglærer, at. 5. Sådan prøver jeg at tilgodese elever med særlige sprogtalenter 6. Sådan prøver jeg at tilgodese elever med svage sproglige forudsætninger På basis af dine svar bedes du diskutere med din vejleder, hvordan du didaktisk kan takle nogle af de udfordringer, du oplever. Skriv dine refleksioner ned. Opgave 2 Diskuter med din vejleder, hvordan I inddrager IT i undervisningen, og hvilke didaktiske overvejelser I gør i denne forbindelse. Skriv dine refleksioner ned. Opgave 3 Bedøm tre autentiske elevbesvarelser fra sommereksamen HHX-undervisere bedømmer HHXbesvarelser, HTX-undervisere bedømmer HTX-besvarelser, og EUX-undervisere bedømmer EUXbesvarelser. Opgaverne ligger under Dokumenter i Lectio.

71 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Dag 1: Præsentation og diskussion af fagets placering og de faglige mål. Teopæd.-opgaven, inddragelse af IT i undervisningen samt sprogindlæringsstrategier : Velkomst og præsentation af modulet Velkommen til kurset. Jonas Rasmussen, fagkonsulent, Pia Ballegaard, kursusleder (hhx), Rikke Bahn, kursusleder (htx) : Hovedpunkter i fagets bestemmelser Jonas Rasmussen, fagkonsulent. Mål: Diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål : Frokost : Teopæd.-opgaven Jonas Rasmussen, fagkonsulent : Pause : Gruppearbejde om hjemmeopgave 2 IT i undervisningen Mål: Have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning : Pause : Introduktion til fremmesprogsdidaktik og sproglæringsstrategier Susana Silvia Fernández, lektor, ph.d., Aarhus Universitet, Institut for Æstetik og Kommunikation. Mål: Demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner samt overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum : Portfolioskrivning : Middag og kollegialt samvær : Gruppearbejde om hjemmeopgave 1 - Sproglærerprofil : Opsamling på Sproglærerprofil

72 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum o Dag 2: Tilrettelæggelse af undervisningsforløb, formativ evaluering og tendenser i grammatikundervisning : Tilrettelæggelse af undervisningsforløb Tilrettelæggelse af undervisningsforløb med fokus på udvælgelse og didaktisering af tekster. Pia Ballegaard, kursusleder. Mål: Overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum samt reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg : Pause : Synlige læringsmål og feedback Formativ evaluering, elevernes læring og motivation. Rikke Bahn, kursusleder : Gruppearbejde om feedback på mundtlig sprogproduktion : Opsamling på gruppearbejde og portfolioskrivning Mål: Reflektere over evalueringsformer i faget : Frokost : Nye tendenser i grammatikundervisningen. Refleksioner over grammatik og grammatikundervisning Karen Lassen Bruntt, Lektor i engelsk i læreruddannelsen VIA University College - Læreruddannelsen i Århus Campus. Mål: Reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning samt overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum : Gruppearbejde, udarbejdelse af kontekstuel grammatikopgave : Fagdidaktik : Kommentarer til udvalgte grammatikopgaver Karen Lassen Bruntt, Lektor i engelsk i læreruddannelsen VIA University College - Læreruddannelsen i Århus Campus. 16: : Gruppearbejde, udarbejdelse af undervisningslektion

73 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum : Fremlæggelser i matrixgrupper Kl : Middag og kollegialt samvær o Dag 3: Prøver og eksamen samt engelsk som lingua franca. hhx og htx : Mundtlig eksamen: Intro og udarbejdelse af eksamensinstruks til en af de valgte tekster i gruppearbejdet Jonas Rasmussen, fagkonsulent : Principper for fagenes deltagelse i flerfagligt samspil Jonas Rasmussen, fagkonsulent eux : Mundtlig eksamen: Intro og udarbejdelse af eksamensinstruks til en af de valgte tekster i gruppearbejdet Sarah Hedegaard Sørensen, fagkonsulent eux : Principper for fagets deltagelse i eop Sarah Hedegaard Sørensen, fagkonsulent eux Mål: Reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget Mål: Reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag : Lingua franca Engelsk anvendt som lingua franca. Janus Mortensen, University of Copenhagen, Centre for Internationalisation and Parallel Language Use. Mål: Overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum : Frokost : Det skriftlige opgaveformat fordelt på hhx, htx og eux Sarah Hedegaard Sørensen, Pia Ballegaard og Rikke Bahn. Mål: Reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget : Portfolioskrivning

74 WWW : Afrunding og evaluering Litteraturliste til modulet: /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Kernetekster: (skal læses). (K) Læreplan og vejledning (hhx- kandidater): Læreplan Engelsk A hhx 2017 Vejledning Engelsk A hhx 2017 Læreplan og vejledning (htx-kandidater): Læreplan Engelsk A htx 2017 Vejledning Engelsk A htx 2017 Læreplan Engelsk B htx 2017 Vejledning Engelsk B htx 2018 Læreplan og vejledning (EUX-kandidater): Læreplan til Engelsk B Særligt gymnasialt fag til brug for merkantile eux-forløb, Juli 2018 Vejledning Engelsk B eux Læreplan Engelsk B htx 2017 Vejledning Engelsk B htx 2018 Erik Damberg, Jens Dolin, Gitte Holten Ingerslev og Peter Kaspersen (red.): Gymnasiepædagogik. En grundbog. 3. udgave, Hans Reitzels Forlag, 2017 Hanne Leth Andersen Sprog, siderne Hanne Leth Andersen, Susana S. Fernández, Dorte Fristrup og Birgit Henriksen: Fagdidaktik i sprogfag 1. udgave, Frydenlund, 2015 Den teoretiske baggrund, siderne Mål med undervisningen, siderne Interkulturel kompetence, siderne Fortsættes næste side

75 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Hanne Leth Andersen, Susana S. Fernández, Dorte Fristrup og Birgit Henriksen (red): Fremmedsprog i Gymnasiet, Teori, praksis og udsyn- 1. udgave, Samfundslitteratur, 2014 Birgit Henriksen: Sprogsyn og læringssyn, siderne * Susana S. Fernandez, "Fokus på form", siderne Hanne Leth Andersen: Progression, siderne Astrid Rasmussen og Susana S. Fernández: Elevautonomi og differentiering, siderne Jane Vinther: Motivation, siderne Francesco Caviglia og Chresteria Neutzsky- Wulff Det digitale læringsrum, siderne Hanne Leth Andersen og Dorte Fristrup: Kreativitet og innovation, siderne Birgit Henriksen: Lærerens faglige udvikling, siderne Annette Søndergaard Gregersen (red.). "Sprogfag i forandring, pædagogik og praksis". 2. udgave. Samfundslitteratur, 2015 Lars Stenius Stæhr: "Ordforrådstilegnelse - fundamentet for kommunikativ kompetence, siderne Hanne Leth Andersen: Eleveres læreprocesser

76 Teoretisk Pædagogikum Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. Fagdidaktisk modul i engelsk, hhx, htx og eux Den Comwell Middelfart Karensmindevej 3, 5500 Middelfart Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning S D U * C a m p u s v e j 5 5 * O d e n s e M * w w w. s d u. d k / p a e d a g o g i k u m

77 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Kære kandidater, Vi glæder os til nogle spændende dage sammen. Vi har sammensat et program, som samlet set dækker alle målene beskrevet i studieordningen og samtidigt giver plads til fordybelse og sparring med fagkolleger. Vi har udarbejdet 3 hjemmeopgaver, som vi vil bede jer løse inden kurset. I skal ikke uploade besvarelserne i Lectio men medbringe dem. På gensyn! Hilsen, Jonas Rasmussen, fagkonsulent Pia Ballegaard og Rikke Bahn, kursusledere Praktiske informationer: Du eller din skole skal selv anskaffe teksterne, der er kernestof. Primo august uploades der i Lectio en tekstsamling og elevbesvarelser fra skriftlig eksamen, sommertermin 2018, som også forventes læst og bedømt ud fra 7-trins-skalaen. Kurset er tilrettelagt, så der veksles mellem oplæg og gruppearbejde. Med udgangspunkt i engelskfagets placering og faglige mål fokuserer det fagdidaktiske modul på at give dig en værktøjskasse til at udvikle egen undervisning med baggrund i ny forskning og evidensbaseret viden om sprogindlæring samt til at reflektere over egen undervisning, nye tilgange til undervisning, evaluering, digitalisering af undervisningen samt reflektere over faget i samspil med andre fag. Undervejs er der indlagt tid til at skrive portfolio lige til at tage med hjem og bruge f.eks. i forbindelse med tilsyn. Hvis du skulle få brug for at kontakte os vedr. programmet eller kurset, beder vi dig gøre det på mail, så vi er sikre på at se din besked hurtigst muligt: Pia Ballegaard: pbh@rybners.dk Rikke Bahn: rhb@eucnord.dk

78 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Hjemmeopgaver: Opgave 1 Udfyld nedenstående Sproglærerprofil : 1. Som sproglærer er min vigtigste opgave 2. De største didaktiske udfordringer i sprogundervisning er for mig 3. Mine bedste oplevelser i sprogundervisningen har været 4. I det faglige samspil oplever jeg som sproglærer, at. 5. Sådan prøver jeg at tilgodese elever med særlige sprogtalenter 6. Sådan prøver jeg at tilgodese elever med svage sproglige forudsætninger På basis af dine svar bedes du diskutere med din vejleder, hvordan du didaktisk kan takle nogle af de udfordringer, du oplever. Skriv dine refleksioner ned. Opgave 2 Diskuter med din vejleder, hvordan I inddrager IT i undervisningen, og hvilke didaktiske overvejelser I gør i denne forbindelse. Skriv dine refleksioner ned. Opgave 3 Bedøm tre autentiske elevbesvarelser fra sommereksamen HHX-undervisere bedømmer HHXbesvarelser, HTX-undervisere bedømmer HTX-besvarelser, og EUX-undervisere bedømmer EUXbesvarelser. Opgaverne ligger under Dokumenter i Lectio.

79 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Dag 1: Præsentation og diskussion af fagets placering og de faglige mål. Teopæd.-opgaven, inddragelse af IT i undervisningen samt sprogindlæringsstrategier : Velkomst og præsentation af modulet Velkommen til kurset. Jonas Rasmussen, fagkonsulent, Pia Ballegaard, kursusleder (hhx), Rikke Bahn, kursusleder (htx) : Hovedpunkter i fagets bestemmelser Jonas Rasmussen, fagkonsulent. Mål: Diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål : Frokost : Teopæd.-opgaven Jonas Rasmussen, fagkonsulent : Pause : Gruppearbejde om hjemmeopgave 2 IT i undervisningen Mål: Have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning : Pause : Introduktion til fremmesprogsdidaktik og sproglæringsstrategier Susana Silvia Fernández, lektor, ph.d., Aarhus Universitet, Institut for Æstetik og Kommunikation. Mål: Demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner samt overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum : Portfolioskrivning : Middag og kollegialt samvær : Gruppearbejde om hjemmeopgave 1 - Sproglærerprofil : Opsamling på Sproglærerprofil

80 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum o Dag 2: Tilrettelæggelse af undervisningsforløb, formativ evaluering og tendenser i grammatikundervisning : Tilrettelæggelse af undervisningsforløb Tilrettelæggelse af undervisningsforløb med fokus på udvælgelse og didaktisering af tekster. Pia Ballegaard, kursusleder. Mål: Overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum samt reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg : Pause : Synlige læringsmål og feedback Formativ evaluering, elevernes læring og motivation. Rikke Bahn, kursusleder : Gruppearbejde om feedback på mundtlig sprogproduktion : Opsamling på gruppearbejde og portfolioskrivning Mål: Reflektere over evalueringsformer i faget : Frokost : Nye tendenser i grammatikundervisningen. Refleksioner over grammatik og grammatikundervisning Karen Lassen Bruntt, Lektor i engelsk i læreruddannelsen VIA University College - Læreruddannelsen i Århus Campus. Mål: Reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning samt overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum : Gruppearbejde, udarbejdelse af kontekstuel grammatikopgave : Fagdidaktik : Kommentarer til udvalgte grammatikopgaver Karen Lassen Bruntt, Lektor i engelsk i læreruddannelsen VIA University College - Læreruddannelsen i Århus Campus. 16: : Gruppearbejde, udarbejdelse af undervisningslektion

81 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum : Fremlæggelser i matrixgrupper Kl : Middag og kollegialt samvær o Dag 3: Prøver og eksamen samt engelsk som lingua franca. hhx og htx : Mundtlig eksamen: Intro og udarbejdelse af eksamensinstruks til en af de valgte tekster i gruppearbejdet Jonas Rasmussen, fagkonsulent : Principper for fagenes deltagelse i flerfagligt samspil Jonas Rasmussen, fagkonsulent eux : Mundtlig eksamen: Intro og udarbejdelse af eksamensinstruks til en af de valgte tekster i gruppearbejdet Sarah Hedegaard Sørensen, fagkonsulent eux : Principper for fagets deltagelse i eop Sarah Hedegaard Sørensen, fagkonsulent eux Mål: Reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget Mål: Reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag : Lingua franca Engelsk anvendt som lingua franca. Janus Mortensen, University of Copenhagen, Centre for Internationalisation and Parallel Language Use. Mål: Overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum : Frokost : Det skriftlige opgaveformat fordelt på hhx, htx og eux Sarah Hedegaard Sørensen, Pia Ballegaard og Rikke Bahn. Mål: Reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget : Portfolioskrivning

82 WWW : Afrunding og evaluering Litteraturliste til modulet: /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Kernetekster: (skal læses). (K) Læreplan og vejledning (hhx- kandidater): Læreplan Engelsk A hhx 2017 Vejledning Engelsk A hhx 2017 Læreplan og vejledning (htx-kandidater): Læreplan Engelsk A htx 2017 Vejledning Engelsk A htx 2017 Læreplan Engelsk B htx 2017 Vejledning Engelsk B htx 2018 Læreplan og vejledning (EUX-kandidater): Læreplan til Engelsk B Særligt gymnasialt fag til brug for merkantile eux-forløb, Juli 2018 Vejledning Engelsk B eux Læreplan Engelsk B htx 2017 Vejledning Engelsk B htx 2018 Erik Damberg, Jens Dolin, Gitte Holten Ingerslev og Peter Kaspersen (red.): Gymnasiepædagogik. En grundbog. 3. udgave, Hans Reitzels Forlag, 2017 Hanne Leth Andersen Sprog, siderne Hanne Leth Andersen, Susana S. Fernández, Dorte Fristrup og Birgit Henriksen: Fagdidaktik i sprogfag 1. udgave, Frydenlund, 2015 Den teoretiske baggrund, siderne Mål med undervisningen, siderne Interkulturel kompetence, siderne Fortsættes næste side

83 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Hanne Leth Andersen, Susana S. Fernández, Dorte Fristrup og Birgit Henriksen (red): Fremmedsprog i Gymnasiet, Teori, praksis og udsyn- 1. udgave, Samfundslitteratur, 2014 Birgit Henriksen: Sprogsyn og læringssyn, siderne * Susana S. Fernandez, "Fokus på form", siderne Hanne Leth Andersen: Progression, siderne Astrid Rasmussen og Susana S. Fernández: Elevautonomi og differentiering, siderne Jane Vinther: Motivation, siderne Francesco Caviglia og Chresteria Neutzsky- Wulff Det digitale læringsrum, siderne Hanne Leth Andersen og Dorte Fristrup: Kreativitet og innovation, siderne Birgit Henriksen: Lærerens faglige udvikling, siderne Annette Søndergaard Gregersen (red.). "Sprogfag i forandring, pædagogik og praksis". 2. udgave. Samfundslitteratur, 2015 Lars Stenius Stæhr: "Ordforrådstilegnelse - fundamentet for kommunikativ kompetence, siderne Hanne Leth Andersen: Eleveres læreprocesser

84 Dag 1 Dag 2 Dag 3 Teoretisk Pædagogikum Fagdidaktisk modul i engelsk stx/hf, efterår/vinter Kære kandidat i engelsk stx/hf. Vi glæder os til at se dig på det fagdidaktiske kursus i engelsk. Kurserne afholdes: Uge 37 (Engelsk 1) september 2018 Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Plads Vejle Uge 43 (Engelsk 3) oktober 2018 Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Plads Vejle Uge 6 (Engelsk 4) februar 2019 Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Plads Vejle I Lectio under Dokumenter finder du programmet samt alt materiale til kurset på nær bøgerne Gymnasiepædagogik og Fremmedsprog i Gymnasiet, hvor nogle af kerneteksterne er taget fra, som du eller din skole selv skal anskaffe. Se oversigten over kernetekster og ressourcetekster i litteraturlisten til sidst i programmet. Kurset er tilrettelagt, så det veksler mellem oplæg og gruppearbejde i workshops med fokus på refleksioner over egen praksis, herunder forløbsplanlægning og didaktisering af undervisningsmateriale, hvor kursuslederne og oplægsholderne vil være beredvillige konsulenter. Det fælles grundlag for alle workshops er Textbook en tekstsamling i Dropmark, som du vil kunne finde et link til i Lectio under Dokumenter fra august. Sådan forholder kursets overordnede indhold sig til forskellige områder inden for engelskfaget: Engelskfagets identitet, formål og kernestof med særligt fokus på sprogsyn, elevtyper, materialevalg og metoder Sprog og det udvidede tekstbegreb: filmanalyse, sprogtilegnelse og det funktionelle sprogsyn Evaluering og eksamen: sprogfærdighed, undervisningsbeskrivelse, eksamenstekster, evalueringskriterier og bedømmelse Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

85 Praktisk en tjekliste til din forberedelse inden kurset: Teoretisk Pædagogikum Du skal være bekendt med læreplanerne for engelsk stx og hf samt de tilhørende vejledninger: STX A og B HF B HF-e Du skal være bekendt med eksamensbekendtgørelsen, visse regler om prøver og eksamen i de gymnasiale uddannelser, vejledning samt karakterbekendtgørelsen. Du skal på kurset indgå i et gruppearbejde om elevbesvarelser af skriftlige eksamensopgaver fra sommeren Forud for kurset skal du derfor o downloade og læse de relevante eksamensopgaver (tekster og opgaveformuleringer) fra sommeren 2018 fra Materialeplatformen på EMU o læse elevbesvarelserne fra sommeren 2018, som kan findes i Lectio fra august, og bedømme dem med brug af karakterbeskrivelserne, som du finder i vejledningerne til læreplanerne (version 2013) for de respektive niveauer. Du skal have læst, lyttet og set tekstsamlingen Textbook i Dropmark, da teksterne danner fælles grundlag for al gruppearbejde som et ressourcerum. Teksterne heri er udvalgt ud fra kriterier såsom, at de skulle være hidtil uantologiserede og fremstå udidaktiserede, repræsentere et udvalg af genrer og medier, forholde sig til globale og interkulturelle emner samt være teachable i kraft af deres indhold og sproglige udtryk. Du skal selv medbringe 1-2 forslag til udidaktiserede tekster, der supplerer materialet fra Textbook og derfor er velegnede til inddragelse i forløbsplanlægningen og/eller udveksling af Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

86 Teoretisk Pædagogikum materiale med de andre kandidater på kurset. Du må desuden meget gerne medbringe forslag til skrevne værker, som kan indgå i vidensdeling om værklæsning. Du skal medbringe opgaveformuleringen til en skriftlig afleveringsopgave, som du eller din vejleder har stillet til jeres elever i sammenhæng med et undervisningsforløb. Den skal bruges som inspiration til en workshop om emneintegreret skriftligt arbejde på kurset. Derudover skal du medbringe computer/tablet. Det fagdidaktiske pensums kernetekster skal læses. Bøger, der indgår i kernetekster, skal du eller din skole selv anskaffe. Ressourceteksterne er ikke obligatorisk læsning, men et tilbud til dig. Samlet set danner teksterne et overblik over relevant forskning, og de kan bruges som inspiration til fx opgaven i teoretisk pædagogikum. Sidst men ikke mindst skal du huske at lave hjemmeopgaven på den følgende side. Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

87 Teoretisk Pædagogikum Hjemmeopgave til det fagdidaktiske modul i engelsk: Sproglærerprofil Besvar nedenstående punkter forud for kurset og gerne i dialog din vejleder hjemme på skolen. Besvarelsen præsenteres for en anden kandidat på kursets første dag og danner baggrund for din erfaringsudveksling med andre kandidater i kursets workshop om undervisningsforløb. 1. Som sproglærer er min vigtigste opgave 2. Jeg ser sammenhængen mellem sprog og kultur i faget som. 3. Mine bedste oplevelser i sprogundervisningen har været 4. For mig er de største didaktiske udfordringer i sprogundervisningen at 5. Som sproglærer oplever jeg det faglige samspil som 6. Jeg prøver at tilgodese elever med særlige sprogtalenter ved at 7. Jeg prøver at tilgodese elever med svage sproglige forudsætninger ved at På gensyn! Med venlig hilsen Line Flintholm fagkonsulent i engelsk stx/hf samt Allan Hulebæk Hansen Kursusleder ah@msg-gym.dk Tlf & Ulla Bonde Tilma Kursusleder ult@kvuc.dk Tlf Evt. spørgsmål vedr. program, kursets indhold eller afvikling rettes til kursuslederne. Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

88 Teoretisk Pædagogikum Dag 1: Engelskfagets identitet, formål og kernestof med særligt fokus på sprogsyn, elevtyper, materialevalg og metoder Velkomst og etablering af kursets præmis Præsentation af kursets opbygning, introduktion til de andre kursusdeltagere samt engelskfagets formål (de faglige mål og kernestof), engelsklærerens identitet og det nye i 2017 læreplanerne: Det udvidede tekstbegreb, engelsk som globalt lingua franca, skrevne værker, kernestofsdefinition, didaktiske principper, arbejdsformer og samspil med andre fag, herunder eksempler på tværfaglige opgaveformuleringer. v/fagkonsulent Line Flintholm og kursuslederne Ulla Bonde Tilma, KVUC og Allan Hulebæk Hansen, Midtsjællands Gymnasium Haslev Frokost Sprogsyn, elevtyper og materialevalg Parvis præsentation af sproglærerprofil og diskussion af sproglærerrollen efterfulgt af et kort oplæg om valg af materiale med inddragelse af overvejelser om elevtyper og elevroller med henblik på at kunne reflektere over forskellige elevforudsætninger, og hvad det betyder for valg af materiale til forløb. v/ Allan Hulebæk Hansen, Midtsjællands Gymnasium, Haslev Workshop om undervisningsforløb 1: refleksion over niveau/klassetrin Præsentér hver især kort en af jeres klasser/hold for gruppen, herunder elevtyper og elevforudsætninger. Udvælg et af disse hold som målgruppe for det videre gruppearbejde om undervisningsforløb på det fagdidaktiske kursus, og del erfaringer med valg af undervisningsmateriale til denne målgruppe Kaffepause Introduktion til forløbsplanlægning Et kort oplæg om formål og indhold i et undervisningsforløb med særligt fokus på de overvejelser om digitale, globale, innovative og karrierekompetencer samt tværfaglighed, som skal indgå i jeres arbejde med undervisningsforløb. v/ Allan Hulebæk Hansen, Midtsjællands Gymnasium, Haslev Workshop om undervisningsforløb 2: valg af materialer Sammensæt nu på baggrund af inspiration fra oplægget et forløb med udgangspunkt i et eller flere materialer fra tekstkompendiet med det udvalgte hold og niveau for øje. Overvej desuden hvilke af de tekster, som I selv har med hjemmefra, der kan inddrages i forløbet. Reflektér over om der vil kunne Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

89 Teoretisk Pædagogikum arbejdes med digitale, globale, innovative og/eller karrierekompetencer, og om det valgte materiale og tema åbner muligheder for tværfagligt samarbejde. FIMME-modellen (se Gymnasiepædagogik) anvendes At didaktisere et materiale: undervisningstilrettelæggelse med fokus på tekstanalytiske værktøjer og progression Kort præsentation af analysemodeller til fiktion og non-fiktion og hvordan vi arbejder med disse på forskellige niveauer, herunder brug af det udvidede tekstbegreb samt progressionen fra elev til studerende i materialevalg og tilgangen til tekstlæsning fra grundforløb til afslutning af hhv. B og A-niveau. v/ Ulla Bonde Tilma, KVUC Workshop om undervisningsforløb 3: valg af metoder og arbejdsformer Der arbejdes med at indtænke konkrete metoder og planlægge mindre sekvenser i jeres forløb. Planen skal nu forholde sig til alle punkterne i FIMME. Undervejs skal I reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, videns- og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning samt overveje, hvordan elevernes læreprocesser sættes i centrum. Ideerne til forløbet med arbejdsopgaver og undervisningstilrettelæggelse vidensdeles i Lectio Pause (indkvartering) Skriftligt arbejde opgaveformulering, skriveproces og feedback Oplæg om tydelige opgaveformuleringer, delafleveringer, fokuseret respons, peer feedback og formativ evaluering i øvrigt på forskellige niveauer v/ Allan Hulebæk Hansen, Midtsjællands Gymnasium, Haslev Workshop om undervisningsforløb 4: skriftligt arbejde Der skal indgå mindst et eksempel på skriftligt arbejde i jeres forløb med fokus på opgaveformulering, skriveproces og jeres strategier for feedback på sprog, indhold og struktur undervejs i processen og i forhold til det færdige produkt Middag og kollegialt samvær At didaktisere et materiale: undervisningstilrettelæggelse med fokus på, hvordan et emne gøres til et undervisningsforløb Kort præsentation med eksempler på brug af tekstgenrer i forløb og tilhørende arbejdsformer (med/uden IT) samt integreret ordforrådstræning efterfulgt af en øvelse med reading circle, hvor nogle af arbejdsformerne afprøves. v/ Ulla Bonde Tilma, KVUC Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

90 Teoretisk Pædagogikum Værklæsning Præsentation af arbejdsformer og metoder til læsning af skrevne værker samt vidensdeling om erfaringer med og forslag til egnede værker. v/ Ulla Bonde Tilma, KVUC Teopæd-opgaven Inspiration til og diskussion af emnerne for teopæd-opgaven 2019 med oplæg fra kursuslederne og indspark fra fagkonsulenten. v/ Ulla Bonde Tilma, KVUC Kort evaluering af dagen Quiz night frivilligt kollegialt samvær Dag 2: Sprog og det udvidede tekstbegreb: filmanalyse, sprogtilegnelse og det funktionelle sprogsyn Analyse af film og tv-serier i engelsk: Hvor starter man hvad gør man? Sådan analyserer du film og tv-serier i engelsk. Vi kigger nærmere på filmens fortællemetoder og virkemidler og tilrettelægger elevernes arbejde med de levende billeder. Inddragelse af bl.a. Disney-kortfilmen Paperman og et uddrag af Netflix-serien 13 Reasons Why. v/ Martin Houlind, Slagelse Gymnasium English as Lingua Franca Hvad menes der med begrebet engelsk som lingua franca, hvorfor er det et relevant fænomen at arbejde med i engelskundervisningen på stx og hf, og hvordan kan man gøre det i praksis? De to første spørgsmål besvares med udgangspunkt i aktuel forskning. Det tredje spørgsmål besvares bl.a. gennem indlagt gruppearbejde. v/ Janus Mortensen, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, Københavns Universitet Frokost Det funktionelle sprogsyn Oplæg om grammatikdidaktik med udgangspunkt i forskning og introduktion til at arbejde med integrerede og kontekstualiserede grammatikopgaver. Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

91 Teoretisk Pædagogikum Der vil være indlagte summegrupper med refleksion over sprogtilegnelse, egen undervisningspraksis og materialeanvendelse samt bagvedliggende sprogsyn undervejs. Relevant kernetekst: Fokus på form fra Fremmedsprog i Gymnasiet. v/ Sara Højslet Nygaard, Aalborg Universitet Kaffe undervejs i summegrupperne Workshop om undervisningsforløb 5: integrerede grammatikopgaver Lav selv integrerede og kontekstualiserede grammatikopgaver til jeres forløb på baggrund af tekstmaterialet i Textbook. Udvælg selv to grammatiske områder, som I finder vigtige ud fra et kontrastivt synspunkt. Lav øvelser til disse på baggrund af materiale fra Textbook. Hent evt. inspiration fra idékataloget i Lectio. Grammatikopgaveeksemplerne videndeles på Lectio. Husk at angive navn samt anvendt(e) tekst(er) og grammatisk fokus Diskussion: hvordan udformes mundtlige grammatikopgaver? Walk and talk med selvvalgt makker i ca. 15 min., hvor I udveksler erfaringer med og/eller idéer til, hvordan grammatik kan indgå i arbejdet med elevernes mundtlige sprogproduktion. Bagefter vidensdeles gode idéer i plenum. v/ Ulla Bonde Tilma, KVUC Grammatik og sproglig opmærksomhed en afrunding Respons på produktionen af grammatikopgaver i workshoppen. v/ Sara Højslet Nygaard, Aalborg Universitet Engelsklærerforeningen hilser på og præsenterer kort deres arbejde Bodil Hohwü Nielsen, Risskov Gymnasium, Formand for Engelsklærerforeningen stx/hf Quick-runder med inspiration til integration af sprog, tekst og kultur: (3x30 min + 5 min pause til skift) 1. Shakespeare, idiomatik og stillejer v/ Bodil Hohwü Nielsen, Risskov Gymnasium 2. Stationenlernen v/ Ulla Bonde Tilma, KVUC 3. Sproglige variationer v/ Allan Hulebæk Hansen, Midtsjællands Gymnasium Kl ? Middag og kollegialt samvær Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

92 Teoretisk Pædagogikum Dag 3: Evaluering og eksamen: sprogfærdighed, undervisningsbeskrivelse, eksamenstekster, evalueringskriterier og bedømmelse Progression i sprogfærdighed Herunder CEFR og evalueringskriterier ved mundtlig eksamen v/ fagkonsulent Line Flintholm Mundtlig eksamen: sådan bliver du klar Oplægget fokuserer på udformning af undervisningsbeskrivelse, definerer den gode eksamenstekst og gennemgår arbejdsopgaver for hhv. eksaminator og censor med henblik på at kunne reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget. v/ Allan Hulebæk Hansen, Midtsjællands Gymnasium, Haslev Workshop om undervisningsforløb 6: undervisningsbeskrivelse og eksamenstekster Færdiggør undervisningsbeskrivelsen til undervisningsforløbet, og angiv en eller flere mulige eksamenstekster til forløbet. Husk at vidensdele i Lectio. Reflekter afslutningsvis over valg af eksamenstekster til de undervisningsforløb, som I er i gang med på jeres egen skole, og del evt. eksamenstekster med hinanden. Kaffe undervejs i programmet Præsentation af refleksioner om undervisningsforløb To grupper præsenterer refleksioner over tilrettelæggelsen af deres undervisningsforløb for hinanden, herunder refleksioner over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg. Grupperne giver hinanden feedback med fokus på udfordringer i forhold til at anvende forløbene i egen praksis Bedømmelse af mundtlig eksamen ud fra læreplanens faglige mål Video fra Ved det grønne bord efterfulgt af gruppe- og plenumdiskussion v/ Allan Hulebæk Hansen, Midtsjællands Gymnasium, Haslev Frokost De skriftlige prøveformer del 1 Kort introduktion til eksamensopgaverne fra sommereksamen 2018 efterfulgt af gruppearbejde med bedømmelse af elevbesvarelser fra Lectio. Læs 2 x STX A og 3 x HF B digitale eksamensbesvarelser hjemmefra, og anvend de vejledende retteark til censorer til at give en bedømmelse. v/ fagkonsulent Line Flintholm Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

93 Teoretisk Pædagogikum Kaffe undervejs i programmet De skriftlige prøveformer del 2 Opsamling på bedømmelser samt det fremadrettede perspektiv på prøveformer efter reformen v/ fagkonsulent Line Flintholm og kursusleder Ulla Bonde Tilma Skriftlig og mundtlig evaluering af kurset samt farvel og på gensyn v/ fagkonsulent Line Flintholm og kursuslederne Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

94 Litteraturliste til det fagdidaktiske modul i Engelsk: Teoretisk Pædagogikum Kernetekster (K) skal læses (128 sider + 2 vodcasts af 20 minutters varighed) Bibliografiske data Nedenstående er fra: Erik Damberg, Jens Dolin, Gitte Holten Ingerslev og Hanne Sparholt Jørgensen (red.): Gymnasiepædagogik. En grundbog. 3. udgave, Hans Reitzels Forlag, 2017: Kort præsentation (K) FIMME-modellen, s. 286 Timetilrettelæggelsesmodellen, s. 290 Disse modeller anvendes i gruppearbejdet. (K) Hanne Leth Andersen: Sprog, s En bred og allround introduktion til det kommunikative sprogsyn, som læreplanen er funderet på. Bemærk i teksten den udvikling, der er foregået i sprogundervisningen i gymnasiet og anvend teksten til at reflektere over hjemmeopgaven. (K) Ellen Krogh: Fagdidaktik i Gymnasiepædagogik, s En begrebsafklaring Bibliografiske data Nedenstående er fra: Hanne Leth Andersen, Susana S. Fernández, Dorte Fristrup og Birgit Henriksen (red): Fremmedsprog i Gymnasiet, Teori, praksis og udsyn, 1. udgave, Samfundslitteratur, 2014: Kort præsentation Hele denne bog handler om sproglæring og sprogundervisning. Den er blevet til som udløber af et samarbejdsprojekt mellem sproglærere i gymnasieskolen og sprogforskere fra universitet, og den udfordrer sprogfagenes sædvanlige mønstre for at nå frem til nye livskraftige indsigter og praksisser, på baggrund af forskningsbaseret viden. Anskaf selv bogen (K) Susana S. Fernández og Dorthe Fristrup: Metoder og tilgange s (Kapitel 3) (K) Susana S. Fernández: Fokus på form s (Kapitel 4) Et perspektiv på måder at gribe sprogundervisning an. Introduktion til grammatikundervisning og principper herfor. Vil tjene som grundlag for kursets fokus på det funktionelle sprogsyn og dets betydning for forholdet mellem kommunikative færdigheder og regelindlæring i fremmedsprogstilegnelsen. (K) Mette Skovgaard Andersen og Lisbeth Verstraete-Hansen: Interkulturel kompetence, s (Kapitel 17) Fokus på begrebet interkulturel kompetence og diskussion af, hvordan der arbejdes med denne i sprogfagene. Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

95 Teoretisk Pædagogikum Bibliografiske data Kort præsentation (K) (K) Læreplan og vejledning, Engelsk STX A+B Læreplan og vejledning, Engelsk HF B Ny læreplan, som gælder fra 1.august 2017 for alle nye engelskhold på STX A og STX B efter gymnasiereformen, samt de tilhørende vejledninger. Ny læreplan, som gælder fra 1.august 2017 for alle nye engelskhold på HF B efter gymnasiereformen, samt den tilhørende vejledning. (K) (K) (K) (K) Læreplan og vejledning, Engelsk HF-e Seidlhofer: What is this thing called English?, 2011 Rod Ellis: Corrective Feedback and Teacher Development, L2 Journal, 1:1, 2009 Mette Hermann: Midt i en ny læremiddelkultur, Sprogforum no. 59., oktober 2014, s Ny læreplan, som gælder fra 1.august 2017 for alle nye engelskhold på HF-e efter gymnasiereformen, samt den tilhørende vejledning. Uddrag fra Understanding English as a Lingua Franca (indsæt red., forlag, år) om forskellene på opfattelsen af engelsk som English as a Foreign Language (EFL) og English as a Lingua Franca (ELF) Diskussion af korrektiv feedback - fx hvad skal rettes? af hvem? og hvornår? Fokus på hvilke muligheder digitale læremidler som i- og e-bøger præsenterer og hvad de ikke rummer. Læs for at blive klogere på at træffe aktive valg om brugen af analoge og digitale læremidler. (K) Hanne Leth Andersen: Elevernes læreprocesser Vodcast god indføring i begrebet ny skriftlighed og idéer. (K) Jens Dolin: Evaluering af og for læring Vodcast med gennemgang af forskellige former for evaluering. Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

96 Teoretisk Pædagogikum Ressourcetekster (R) kan læses Bibliografiske data Kort præsentation (R) Aase Bitsch Ebbensgaard: De humanistiske fag på de gymnasiale uddannelser i Gymnasiepædagogik, s Indføring i fagenes traditioner. Sammenligning af ungdomsuddannelserne. (R) Dorte Fristrup: Perspektiver på profil og kernefaglighed i Fremmedsprog i Gymnasiet, s Det historiske rids bag sprogfagenes læreplaner (R) (R) Birgit Henriksen: Sprogsyn og læringssyn i Fremmedsprog i Gymnasiet, s Jette Friis Tuca: Faktatekster i Fremmedsprog i Gymnasiet, s Uddyber nogle af begreberne vedr. sprogindlæring, der anvendes i Hanne Geists artikel. Hvilket formål tjener faktatekster i undervisning læser vi for indhold eller form? (R) Francesco Caviglia og Chresteria Neutzsky-Wulff: Det digitale læringsrum i Fremmedsprog i Gymnasiet, s Didaktiske overvejelser over anvendelsen af IT i sprogundervisning. (R) Annette Søndergaard Gregersen (red): Sprogfag i forandring pædagogik og praksis, 2. udgave, Samfundslitteratur, 2015 Tager udgangspunkt i sprogundervisning i grundskolen men henvender sig til alle med interesse for udvikling af sprogfag i en dansk undervisningskontekst (R) Hanne Leth Andersen, Susana Silvia Fernández, Dorte Fristrup og Birgit Henriksen: Fagdidaktik i sprogfag, 1. udgave, Frydenlund, 2015 Bogen fokuserer på de kommunikative kompetencer i sprogundervisning og giver en introduktion til moderne kommunikativ sprogundervisningen, hvor sproget er et fleksibelt redskab til kommunikation mellem mennesker på tværs af kulturer. (R) Dorte Ågård: Motivation, 1.udgave, Frydenlund, 2014 Bogen præsenterer relevante teorier fra international forskning om motivation og giver bud på, hvad teorierne betyder og anbefalinger til anvendelse af dem i praksis. (R) Lone Ambjørn: Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af skriftlighed i sprogundervisningen, Vejledende materiale til kompetenceudvikling, februar 2016 Forslag, anbefalinger og vurderinger til, hvordan man som sprogunderviser kan udvikle en differentieret tilgang til den skriftlige kompetence. (John Hatties Visible Learning er primær inspirationskilde for materialet) Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

97 Teoretisk Pædagogikum (R) Ebbensgaard, Jacobsen og Ulriksen: Overgangsproblemer mellem grundskole og gymnasium i fagene dansk, matematik og engelsk Udgivet af Institut for Naturfagenes Didaktik, KU IND s skriftserie nr. 37, Endelig v2_web2.pdf (eller download fra denne side: ) Denne rapport præsenterer erfaringer og resultater fra forsknings- og udviklingsprojekter gennemført for Undervisningsministeriet fra sommeren 2013 til efteråret Projektets formål er at opbygge et vidensgrundlag om elevernes faglige og studiemæssige kompetencer, når de begynder i gymnasiet. Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

98 Teoretisk Pædagogikum Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. Det fagdidaktiske modul i Erhvervsøkonomi, Ifølge læreplanen er formålet med faget erhvervsøkonomi C, at eleverne skal udvikle evnen til at forholde sig reflekterende til virksomhedens etablering og udvikling, dens værdiskabelse samt dens grundlæggende afsætningsmæssige, organisatoriske og økonomiske handlemuligheder. Endvidere skal eleverne gennem undervisningen fremme evnen til at forholde sig reflekterende til virksomheden og dennes betydning for den samfundsmæssige udvikling. Endelig udvikler eleverne evnen til at arbejde med grundlæggende erhvervsøkonomiske problemstillinger gennem anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst. Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning 1

99 Centrale begreber/temaer på modulet: Erhvervsøkonomis identitet og fagtradition Didaktiske principper i erhvervsøkonomi Differentiering og stilladsering i erhvervsøkonomi Erhvervsøkonomi i samspil med andre fag Erhvervsøkonomi og eksternt samarbejde Evaluering og prøveformer i erhvervsøkonomi 2

100 DAG 1 11:00-11:30: Ankomst Hotel Fredericia. 11:30-12:00: Velkomst og præsentation, herunder kursets formål og indhold ved kursusleder Marie Louise Telling Jepsen. 12:00-13:00: Frokost 13:00-15:30 Fagdidaktik og fagets identitet og fagtradition. Oplæg ved kursusleder Marie Louise Telling Jepsen Modulet starter med at fastlægge, hvilke af fagets mål kandidaterne vurderer kan være en særlig udfordring for eleverne at leve op til? Det søges besvaret, hvad der ligger i begrebet fagdidaktik. Ud fra de fire kompetencesøjler i gymnasiereformen ses der på de faglige mål/kompetencer i erhvervsøkonomi og på fagets historie, tradition og metoder. Der arbejdes med faget identitet og fagets placering i det gymnasiale fagbillede. Der arbejdes med hjemmeopgave 1 samt 2. Læringsmål: Kandidaten skal kunne: demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag 15:30-18:00 Oplæg ved kursusleder Marie Louise Telling Jepsen omkring samarbejdsmuligheder med erhvervsøkonomi samt udvikling af tværfaglige forløb. På baggrund af de medbragte eksempler på tværfaglige forløb, får kandidaterne mulighed for at diskutere mulighederne og problemerne med tværfagligt samarbejde med erhvervsøkonomi. Kandidaterne skal i grupper udarbejde forskellige eksempler på tværfaglige forløb fx SSO- eller SRP-opgaver. Hjemmeopgave 3 inddrages. Læringsmål: Kandidaten skal kunne: reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag 19:00 20:30 Oplæg ved kursusleder Marie Louise Telling Jepsen omkring It og medier som ressource for undervisningen. Med udgangspunkt i læreplanen for erhvervsøkonomi og de medbragte undervisningssekvenser (hjemmeopgave 1) arbejdes der med spørgsmålet om, hvordan it og medier anvendes i faget. Der arbejdes med it-værktøjer som fx Kahoot, nearpod.com, b.socrative og Endvidere diskuteres der, hvordan erhvervsøkonomi kan være med til at styrke eleverne digitale kompetencer. Læringsmål: Kandidaten skal kunne 3

101 reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at udvikle egen undervisning overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning DAG : Tilrettelæggelse og evaluering. Øvelse og plenumdiskussion. Med udgangspunkt i læreplanen for erhvervsøkonomi arbejdes der med elevernes forskellige forudsætninger og motivation. Vi skal diskutere, hvordan vi kan styrke elevernes motivation fx ved anvendelsen af kreative arbejdsformer. Med udgangspunkt i elevtyper arbejdes der med planlægning at undervisningsforløb. Endvidere arbejdes der med evaluering i undervisningsforløbene. Der arbejdes med hjemmeopgave 6 og 7. Læringsmål: Kandidaten skal kunne: reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at udvikle egen undervisning overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluering :30: Oplæg ved Anne Højte omkring konkurrencer som didaktisk værktøj samt plenumdiskussion. Med udgangspunkt i læreplanen for erhvervsøkonomi diskuteres der, hvordan elevernes innovative kompetencer samt karriere kompetence kan styrkes igennem erhvervsøkonomi. Vi ser på, hvordan forskellige konkurrencer fx BIG, Company programme og tandlægeforeningens markedsførings konkurrence kan fungere som didaktisk værktøj. Der arbejdes med, hvordan konkurrencer i undervisningen kan udfordre eleverne i forhold til det gymnasiale sigte og fagets mål. Endvidere arbejdes der med, hvordan det induktive læringsprincip fremmes. Der arbejdes med konkurrencernes betydning for evaluering og eksamensprojektet. Læringsmål: Kandidaten skal kunne: reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at anvende konkurrencer i undervisningen. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evalueringog prøveformer i faget der reflekteres over forløbenes evne til at udfordre eleverne i forhold til det gymnasiale sigte og fagets mål. 4

102 16:30-18:30 Virksomhedsbesøg hos Carlsberg 19:00 - Middag og kollegialt samvær DAG 3 09:00-12:00: Virksomhedsbesøget som didaktisk værktøj fokus på differentiering og stilladsering: Oplæg ved kursusleder Marie Louise Telling Jepsen, virksomhedsbesøg samt øvelse. Med udgangspunkt i læreplanen for erhvervsøkonomi og medbragte undervisningsforløb hvor virksomhedsbesøget er i fokus, arbejdes der med udarbejdelse af undervisningsforløb i samarbejde med lokale virksomheder. Vi vil fokuserer på, hvordan virksomhedsbesøget kan anvendes i forbindelse med differentiering af undervisningen. Vi diskuterer de didaktiske udfordringer før, under og efter et forløb i samarbejde med en lokal virksomhed. I modulet arbejder vi desuden med udarbejdelse af undervisningsforløb med at særligt blik på vidensformer og arbejdsformer. Undervisningsforløbene tager udgangspunkt i virksomhedsbesøget hos Carlsberg og struktureres ud fra FIMME-modellen. Hjemmeopgave 4 og 5 anvendes. Læringsmål: Kandidaten skal kunne: reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at udvikle egen undervisning overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg 12:00 Frokost 13:00-15:00 Evaluering, prøveformer og bedømmelseskriterier, herunder den gode eksamensopgave. Oplæg, øvelse og plenumdiskussion. På baggrund af læreplanen, vejledningen og de medbragte eksempler reflekteres der over, hvordan I med fordel kan evaluere undervisningen. Herudover erfaringsudveksles der om den ny læreplanens eksamensform og bedømmelseskriterierne. Ud fra de medbragte eksempler på eksamensopgaver diskuteres den gode eksamensopgave. Der arbejdes med udvikling af eksamensopgaver inden for forskellige kernestofområder. Forslag til opgaver diskuteres og indgår i en afsluttende refleksion over de afsluttende prøver. Der arbejdes med hjemmeopgave 8. Læringsmål: Kandidaten skal kunne reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget 15:00-16:00 Evaluering og videndeling 5

103 Hjemmeopgave 1: Overvej hvordan du vil planlægge årshjulet i erhvervsøkonomi. Hjemmeopgave 2: Medbring 2-3 eksempler på egne (evt. vejlederes) undervisningssekvenser. Hjemmeopgave 3: Medbring eksempler på egne (evt. kollegers) tværfaglige forløb, hvor erhvervsøkonomi indgår. Hjemmeopgave 4: Medbring 2-3 eksempler på egne (evt. vejlederes) undervisningsforløb. Reflekter over muligheden for at anvende virksomhedsbesøg Hjemmeopgave 5: Medbring eksempler på egne (evt. vejlederes) virksomhedsbesøg. Hjemmeopgave 6: Medbring eksempler på egne undervisningssekvenser, hvor motivationen af forskellige elevtyper er i fokus. Hjemmeopgave 7: Medbring eksempler på egne undervisningsforløb, hvor der er fokus på evaluering. Hjemmeopgave 8: Medbring 2-3 eksempler på egne (evt. vejlederes) eksamensopgaver. Hjemmeopgave 9: Medbring gode links, artikler, cases osv. 6

104 Litteraturliste: Kernetekster (skal læses) Ressourcetekster (kan læses) (K) (K) Læreplan i erhvervsøkonomi /valgfag-laereplaner-2017 Erhvervsøkonomi C Vejledning / Råd og vink /valgfag-laereplaner-2017 (K) Jens Dolin: Fagdidaktik i Damberg, Dolin og Ingerslev (red.) Gymnasiepædagogik en grundbog, København: Hans Reitzels Forlag, 2. udgave Siderne (K) (K) (K) (K) (K) (K) (K) Damberg, Dolin & Ingerslev og Kaspersen (red.) Gymnasiepædagogik - en grundbog, 2. udg. s (God undervisning) Gymnasiepædagogik 3. udgave siderne Damberg, Dolin & Ingerslev og Kaspersen (red.) Gymnasiepædagogik - en grundbog, 2. udg. s , (Motivation) Gymnasiepædagogik 3. udgave siderne Damberg, Dolin & Ingerslev og Kaspersen (red.) Gymnasiepædagogik - en grundbog, 2. udg. s , (Lærerrollen i et didaktisk perspektiv) Gymnasiepædagogik 3. udgave siderne Damberg, Dolin & Ingerslev og Kaspersen (red.) Gymnasiepædagogik - en grundbog, 2. udg. s , (Planlægning af lektion og forløb) Gymnasiepædagogik 3. udgave siderne Ellen Krogh: Dansk fagdidaktik mellem didaktik- og curriculumtradition i Damberg, Dolin og Ingerslev (red.) Gymnasiepædagogik en grundbog, København: Hans Reitzels Forlag, 2. udgave Siderne Gymnasiepædagogik 3. udgave siderne Jens Dolin: Dannelse, kompetence og faglighed i Damberg, Dolin og Ingerslev (red.) Gymnasiepædagogik en grundbog, København: Hans Reitzels Forlag, 2. udgave Siderne (skimmes) Gymnasiepædagogik 3. udgave siderne Jens Dolin: Fag, hovedområder og fagligt samspil i Damberg, Dolin og Ingerslev (red.) Gymnasiepædagogik en grundbog, København: Hans Reitzels Forlag, 2. udgave Siderne (skimmes) Gymnasiepædagogik 3. udgave siderne

105 (K) (K) Erik Damberg (2013): Undervisningsdifferentiering samspil i Damberg, Dolin og Ingerslev (red.) Gymnasiepædagogik en grundbog, København: Hans Reitzels Forlag, 2. udgave Siderne Gymnasiepædagogik 3. udgave siderne Damberg, Dolin & Ingerslev og Kaspersen (red.) Gymnasiepædagogik - en grundbog, 2. udg. s (evaluering) Gymnasiepædagogik 3. udgave kapitel 5.1 (R) Lind, Anette et.al., Fagdidaktik i økonomifagene, Columbus,

106 Kurset afholdes på Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Pl. 3, 7100 Vejle, link: vejlecenterhotel.dk Hjemmeopgaver til det fagdidaktiske modul i filosofi: Erfaringer fra egen undervisning giver et godt grundlag for refleksion. Derfor: 1. Indgå en aftale med din vejleder om at have afholdt mindst én lektion på et filosofihold inden fagdidaktisk kursus i filosofi. Sørg for at inddrage andet materiale med filosofisk indhold jf. læreplanens punkt Med udgangspunkt i en konkret undervisningslektion skal du beskrive din egen filosofiundervisning. Hvilke mål har du med undervisningen? Hvad vil du opnå? Og hvordan vil du gøre det? Du kan lægge vægt på didaktiske strategier som sekvensering, lærerrolle, elevtyper, undervisningsdifferentiering, tekstens vægtning i undervisningen m.m. Sammenlign de didaktiske valg fra filosofiundervisningen med de didaktiske valg, du træffer i dit andet/dine andre undervisningsfag: Hvori består det særligt filosofididaktiske? 3. Overvej følgende fagdidaktiske spørgsmål hjemmefra: - Hvorfor skal eleverne undervises i filosofi? - Hvilket dannelsesbegreb/-teori skal filosofifaget bygge på? - Hvad er god filosofiundervisning? - Hvad gør en filosofilærer god?

107 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen : Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning. Bemærk, at kurset er tilrettelagt med henblik på undervisning efter de nye læreplaner i filosofi. Side 2 af 8

108 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Dag 1: Filosofifagets identitet Hvad er særligt ved filosofi som undervisningsfag? : Velkomst samt præsentation af deltagerne : Kursets formål og forventningsafstemning Hvad forventer I? Hvad vil I gerne have med hjem? (Dette programpunkt trækker på kerneteksten af Ellen Krogh: Fagdidaktik ) : Frokost : Quiz og byt : Dannelse Refleksion over fagets bidrag til gymnasieuddannelsens dannelses- og kompetencemål. (Kernetekst: Sven Erik Nordenbo, Hvad er en god time? ) : Forløbsplanlægning i grupper Påbegyndelse af projektarbejde : Kaffepause : Læreplanen i praksis Fra discipliner og tekster til temaer og kompetencer. Fokus er på sammenhængen mellem læreplan og forløbsplanlægning. (Kernetekst: Læreplan for filosofi) : Den filosofiske tekst - læsestrategier og elevtyper Tematisering af tekstlæsning og elevforudsætninger i filosofiundervisningen : Filosofifagets identitet og metode Refleksion over sammenhænge, hvor faget indgår i flerfaglige samspil, fx SOP, SRP, SSO m.m. (Kernetekster: Jens Dolin og Mads Paludan Goddiksen, Fag, hovedområder og faglige samspil og Aase Bitsch Ebbensgaard, De humanistiske fag ) : Aftensmad : Refleksion i baren o Side 3 af 8

109 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Dag 2: Anvendelsesorientering Kan vi aktualisere filosofifaget ved at arbejde case- og problemorienteret? : Hvad er anvendt filosofi? Tematisering af case- og problemorienteret filosofiundervisning. (Kernetekster: Michael Paulsen, Hvad er anvendt filosofi? - et arbejdspapir og Spanget Christensen, Hobel og Paulsen, Den alment orienterede innovationsforståelse ) : Forløbsplanlægningen i grupper, fortsat Hvordan kan vi gøre undervisningen mere anvendelsesorienteret? : Kaffepause : Forløbsplanlægning i grupper, fortsat Inddragelse af fagdidaktisk refleksion og terminologi : Frokost : Anvendelse af it i filosofiundervisningen v. Michael Paulsen Hvilke muligheder og begrænsninger er der for anvendelse af it i relation til filosofiundervisningen? (Kernetekster: Steen Beck, af Pædagogikum mellem teori og praksis og Nikolaj Elf og Michael Paulsen, Brug af it i gymnasiet - muligheder og umuligheder ) : Forløbsplanlægning i grupper, fortsat : Kaffepause : Fremlæggelse af forløb, lektion og sekvens i matrixgrupper : Læreplanerne v. fagkonsulenten Oplæg om fagets læreplaner og eksamen : Udveksling af andet materiale med filosofisk indhold Kl : Middag, kollegialt samvær og evt. underholdning o Side 4 af 8

110 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Dag 3: Evaluering og eksamen Hvordan forbereder vi eleverne til eksamen? Hvad skal de kunne? Og hvordan bedømmer vi deres præstationer? : Filosofi og teopædopgaven 10: Anvendelsesorientering i eksamensspørgsmål Øvelse i at udarbejde eksamensspørgsmål med udgangspunkt i forløbsplanlægningen fra dag : Evalueringsværktøjer Hvordan evaluerer vi elevernes præstationer i den daglige filosofiundervisning - formativt såvel som summativt? : Frokost : Prøveeksamen - afvikling og votering Dette programpunkt trækker på kerneteksten Eksamensoplæg og -tekst : Kaffepause : Dialog om prøveeksamen : Evaluering og afsluttende kursusregistrering. Afrejse o Side 5 af 8

111 WWW. Litteraturliste til modulet /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Bemærkninger: Vi anvender følgende udgave af Gymnasiepædagogik: Jens Dolin m.fl. (red.): Gymnasiepædagogik. En grundbog, 3. udgave, Hans Reitzels Forlag, Teksterne i litteraturlisten er nævnt i den rækkefølge i hvilken, de forekommer i programmet ovenfor. Kernetekster (skal læses): (K) Ellen Krogh: Fagdidaktik, i Gymnasiepædagogik, s Inddrages dag 1 under punktet Kursets formål og forventningsafstemning. Læseformål: at opnå en forståelse af, hvad fagdidaktik er. Ellen Krogh beskriver didaktiseringen som en aktivitet, hvor der bygges bro mellem fag og pædagogik. Hun behandler de forskellige trin i didaktiseringsprocessen og relaterer til den didaktiske trekant. (K) Sven Erik Nordenbo: Hvad er en god time?, kap. 3 i Fagdidaktik, Gyldendal 1997, s Inddrages dag 1 under punktet Dannelse Læseformål: at opnå en forståelse af, hvad der er formålet med og kernen i filosofifaget, og hvilke overvejelser vi må gøre os, når vi som filosofilærere planlægger et undervisningsforløb og en undervisningstime. Sven Erik Nordenbo kredser i teksten om følgende faktorer i undervisningsplanlægningen: formål, indhold, metode, materiale, evaluering (FIMME). Han diskuterer, hvilken sammenhæng der består mellem disse. I forbindelse hermed skitserer han forskellige materielle og formelle dannelsesteorier og når frem til, at læreren må træffe de - materielle og formelle - valg, der har mest dannelsesværdi for eleverne. (K) Valgfag - læreplaner 2017 Læreplan Filosofi B - valgfag 2017 Læreplan Filosofi C - valgfag 2017 Inddrages dag 1 under punktet Læreplanen i praksis og senere punkter. Læseformål: at opnå bevidsthed om, hvordan filosofiundervisningen kan opfylde de faglige mål i læreplanen. (K) Jens Dolin og Mads Paludan Goddiksen: Fag, hovedområder og faglige samspil, i Gymnasiepædagogik, s Inddrages dag 1 under punktet Filosofifagets identitet og metode. Læseformål: at opnå bevidsthed om, hvordan filosofi kan indgå i flerfaglige forløb. Side 6 af 8

112 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Jens Dolin og Mads Paludan Goddiksen behandler problematikken med på den ene side en fagopdeling, og på den anden side behovet for en sammenhæng mellem fagene, som giver fagene liv og en rettethed, som peger ud over fagene. Fagene beskrives som veje ind i forskellige vidensområder, organisering af viden og måder at opnå viden på. Forskellige former for samspil behandles, og det pointeres, at den konkrete udformning af et samspilsforløb må være tilpasset de opstillede formål. (K) Aase Bitsch Ebbensgaard: De humanistiske fag, i Gymnasiepædagogik, s Inddrages dag 1 under punktet Filosofifagets identitet og metode. Læseformål: at opnå en forståelse af de humanistiske fags identiteter og didaktiske udfordringer. Aase Bitsch Ebbensgaard giver en samlet behandling af de humanistiske fag med fokus på deres vidensområder og refleksionsformer. Hun beskriver nogle af de didaktiske udfordringer ved fagene og fremhæver nogle humanistiske kompetencer, som er særligt relevante for gymnasieelever. (K) Michael Paulsen: Hvad er anvendt filosofi? - et arbejdspapir (i uddrag), januar 2013 Inddrages dag 2 under punktet Hvad er anvendt filosofi? Læseformål: at opnå en forståelse af, hvad anvendt filosofi kan være. Michael Paulsen forsøger i dette arbejdspapir at legitimere filosofifaget og gør dette ved at påpege dets mulighed for at arbejde problem- og anvendelsesorienteret. Han skitserer fem forskellige måder at arbejde anvendelsesorienteret på, men retter også en kritik imod en instrumentalisering af faget. (K) Torben Spanget Christensen, Peter Hobel og Michael Paulsen: Den alment orienterede innovationsforståelse, i Innovation I gymnasiet. Gymnasiepædagogik nr. 89, 2012, s Inddrages dag 2 under punktet Hvad er anvendt filosofi? Læseformål: at opnå en forståelse af, hvad anvendt filosofi kan være. Spanget Christensen, Hobel og Paulsen beskriver i denne rapport bl.a. den alment orienterede innovationsforståelse, som efter deres mening kan styrke en verdensborgerdiskurs i gymnasiet. I denne verdensborgerdiskurs kræves bl.a. kritisk og etisk refleksion samt handlekompetence i forhold til de epokale nøgleproblemer. Side 7 af 8

113 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum (K) Steen Beck: af Pædagogikum mellem teori og praksis, Frydenlund, 2016, s Inddrages dag 2 i forbindelse med punktet Anvendelse af it i filosofiundervisningen. Læseformål: at opnå en bevidsthed om, hvilken betydning it og digitale medier har for undervisningsrummet. I kapitlet om it og digital dannelse gør Steen Beck rede for, hvordan skolerne forholder sig til it i relation til tre bølger eller tendenser. (K) Nikolaj Elf og Michael Paulsen: Brug af it i gymnasiet - muligheder og umuligheder, i Gymnasiepædagogik, s Inddrages dag 2 i forbindelse med punktet Anvendelse af it i filosofiundervisningen. Læseformål: at opnå en bevidsthed om, hvilken betydning it og digitale medier har for undervisningsrummet. Nikolaj Elf og Michael Paulsen slår fast, at der er behov for at have fokus på digital dannelse i en undervisningssammenhæng. Nyskabelse i fagenes it-kultur kræver store og modige fagdidaktiske investeringer fra lærerens side bakket op af en pædagogisk ledelse og en understøttende skole(infra)struktur. (K) Eksamensoplæg og -tekst (sendes i september via Lectio) Anvendes dag 3 under punktet Prøveeksamen - afvikling og votering. Læseformål: at kunne bedømme en elevpræstation ved en prøveeksamen. Har du spørgsmål vedrørende kurset, er du velkommen til at maile til Mikkel Guldhammer Sparsø: ms@edu.virum-gym.dk. Med venlig hilsen kursuslederne Lisbeth Gødsbøll Mikkel Guldhammer Sparsø Side 8 af 8

114

115

116 Teoretisk Pædagogikum Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. Fagdidaktisk modul i Finansiering Centrale begreber/temaer på modulet: Det fagdidaktiske modul i Finansiering undervises om og i fagets didaktiske traditioner. Modulet er orienteret mod jobbet som reflekterende lærer i faget finansiering. Modulet er overordnet struktureret ud fra en ide om, at deltagerne igennem modulet skal arbejde med de tre tilgange til undervisning, som Jens Dolin beskriver i den didaktiske trekant. Kurset har primært afsæt i læreplanerne gældende fra august 2017, men med tråde tilbage til den gamle læreplan. Lektie til det fagdidaktiske modul i Finansiering: Orientere dig i Lov om gymnasier, december 2016, Gymnasiebekendtgørelsen og fagets læreplaner, maj 2017, fagets vejledninger, august 2017, eksamensbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om bedømmelse og karaktergivning. Orientere dig i Lind, Achilles, Hansen og Henriksen, Fagdidaktik i økonomifagene, Columbus forlag, Hjemmeopgave Udvælg sammen med din vejleder i finansiering det forløb I har haft størst succes med målt på: Elevernes udvikling og træning af de økonomiske kompetencer Motivation hos eleverne Du skal på baggrund heraf forberede en præsentation af forløbet. Du skal endvidere gøre dig overvejelser om, hvordan kan man arbejde med tilrettelægge en PBL opgave inden for forløbets tema. SDU * Campusvej 55 * 5230 Odense M *

117 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning Dag 1: Fagets mål, årshjul og PLB Problemformulering for dagen Hvad er fagets identitet og regelgrundlag? Hvad er fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål? Hvordan skal fagets kompetencetænkte mål være rammesættende og pejlemærke for undervisningen. Hvad omfatter fagets kernestof? Hvordan vægtes kernestoffet? Hvilke overordnede didaktiske principper virker erfaringsmæssigt hensigtsmæssigt, herunder specielt PBL og brug af video i undervisningen. Vi lægger grundstenen til et årshjul og en generisk studieplan, som vi arbejder videre på resten af det fagdidaktiske modul. I skal arbejde videre med et forløb om aktier tilpasset C-niveau, hvor jeres opgave bliver at videreudvikle det til B-niveau. Vi slutter dagen af med at kandidaterne præsenterer de medbragte undervisningsforløb : Velkomst og præsentation af modulet Velkomst, præsentation af kandidaterne og forventninger til kurset Kursets formål og indhold Undervisere Kursusleder, Dina Rosenberg Asmussen : Frokost

118 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum : De nye læreplaner og didaktiske principper Fagets identitet, regelgrundlag og placering i det gymnasiale fagbillede De nye læreplaner Oplæg om brug af videoer i undervisningen og evaluering i grupper af den måde videoer anvendes i min undervisning PBL i undervisningen og evaluering af to eksempler på PBL opgaver Undervisere Fagkonsulent Mads Achilles : Fagets årshjul Fagets mål, faglige mål Arbejdsformer Kernestoffet i Finansiering C og B Fagets mål knyttet op på kernestoffet Årshjul og generisk studieplan Forløb om aktier Undervisere: Kursusleder, Dina Rosenberg Asmussen : Middag og kollegialt samvær : Præsentation af kandidaternes medbragte undervisningsforløb o Dag 2: Tilrettelæggelse af undervisningen Problemformulering for dagen Vi starter med et oplæg fra Danske Bank. Oplægget vil danne grundlag for udvikling af et PBL-forløb leasing og virksomhedens finansiering. I grupper udvikles ideer til PBL forløb med udgangspunkt deltagernes medbragte forløb. Ideer til PBL forløbene præsenteres og diskuteres i plenum. Forløbene rettes til ud fra deltagernes diskussioner og refleksioner. Med udgangspunkt i et oplæg af Michael Eis fra Dansk Crowdfunding Forening arbejder kandidaterne på udvikling af undervisningsforløb og/eller PLB-forløb omkring kernestofområdet Start-up virksomhedens finansieringsbehov. Vi kigger på, hvordan IT kan integreres i kandidaternes medbragte undervisningsforløb. Vi slutter dagen af med et virksomhedsbesøg på Carlsberg og reflekterer over, hvordan virksomhedsbesøg generelt kan virke motiverende på eleverne samt udvikle elevernes økonomiske kompetencer : Om Nordea Finans Erhverv, placering på det finansielle marked, strategier og produkter, herunder specielt leasing v/ Kenneth Osvald Laursen, Key Account Manage 10:30 12:00: Udvikling af PBL-forløb Gruppearbejde om udvikling af nye PBL-forløb med udgangspunkt kandidaternes medbragte forløb. Præsentationer af de udviklede PBL-forløb, diskussion og refleksion.

119 WWW. Undervisere: Kursusleder, Dina Rosenberg Asmussen /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum : Frokost : Dansk Crowdfunding Forening, Boomerang Booomerang er Danmarks første platform for crowdfunding. Hvad er crowdfunding? Hvordan oprettes et reward baseret crowdfunding projekt? 14:30 16:00: Gruppearbejde Udvikling af undervisningsforløb/pbl-forløb i kernestofområdet Start-up virksomhedens finansieringsbehov Præsentation af forløb, diskussion og refleksion : IT og medier i undervisningen Digitale værktøjer Nyttige hjemmesider Gode videoer Undervisere Kursusleder, Dina Rosenberg Asmussen : Virksomhedsbesøg - Carlsberg Kl : Middag og kollegialt samvær o Dag 3: Skriftlighed, evaluering og eksamen Hvad er skrivekompetence? Hvorfor er skrivekompetence også vigtig for et mundtlig fag som finansiering? Hvordan kan faget finansiering bidrage til udviklingen af elevernes skrivekompetencer? Hvad er rammerne for den mundtlige prøve? Hvordan integreres PBL? Hvad er en god eksamensopgave? Med afsæt i aktuelt materiale arbejdes der med udvikling af eksamensopgaver inden for udvalgte kernestofområder. Forslag til opgaver diskuteres og indgår i en afsluttende refleksion over eksamen i faget : Skriftlighed Om skrivekompetence Skrivekompetence i finansiering; mundtligt fag, men også muligt SOP fag Faget i samspil i studieområdet og i SOP Undervisere: Lektor Siw Krasnik

120 WWW : Samspil med andre fag Hvorfor tværfaglige forløb Forslag til tværfaglige forløb /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Gruppearbejde om udvikling af tværfaglige forløb Undervisere: Kursusleder, Dina Rosenberg Asmussen : Frokost : Evaluering Formativ evaluering Eksamen i faget Den gode eksamensopgave Gruppearbejde om udvikling af eksamensspørgsmål så der testes i faglighed og kompetencemål Eksamenstræning: en praktisk øvelse Undervisere Kursusleder, Dina Rosenberg Asmussen o

121 WWW. Litteraturliste til modulet: /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Kernetekster: (skal læses). (K) Lind, Achilles, Hansen og Henriksen, 2009, Fagdidaktik i økonomifagene s , At undervise i virksomhedsøkonomi (K) Damberg, Dolin & Ingerslev og Kaspersen (red.) Gymnasiepædagogik - en grundbog, 2. udg. s , God undervisning s , Fagdidaktik s , De økonomiske fag på hhx s , Klasseledelse s , Planlægning af lektion og forløb s , Visible Learning s , Lærerrollen i et didaktisk perspektiv (K) Kompetencemål, Tomas Højgaard g&feature=youtu.be&list=pl2e7ytepvnfz5cqrzb Mmlwd34sguGxuE0 Ressourcetekster: (kan læses). (R) Lind, Achilles, Hansen og Henriksen, 2009, Fagdidaktik i økonomifagene (R) Damberg, Dolin & Ingerslev og Kaspersen (red.) Gymnasiepædagogik - en grundbog, 2. udg. (R) Niels Jakob Pasgaard, Den edidaktiske Model Kapitel 1-5 s , Klasseledelse s , Motivation s , Arbejdsformer

122 Teoretisk Pædagogikum Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. Fagdidaktisk modul i fransk, november 2018, Vejle Center Hotel Kære kandidat Vi glæder os til at møde dig på fagdidaktisk kursus i fransk! Som sproglærere er vi konstant på vej mod nye sprogdidaktiske paradigmer og derfor vil problemstillingerne på det fagdidaktiske kursus være nogle, som vi aldrig bliver færdig med at beskæftige os med. Takket være de seneste 30 års forskning ved vi meget om, hvordan eleverne lærer og også, hvordan de lærer sprog. Hvis man som sproglærer bliver ved med at lade sig udfordre af lærings- og sprogtilegnelsesteorier, er man garanteret et spændende job til hver en tid. På dette kursus sætter vi fokus på sproglærerens vigtigste fagdidaktiske valgmuligheder. SDU * Campusvej 55 * 5230 Odense M *

123 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning

124 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Hjemmeopgave til det fagdidaktiske modul i fransk: I et forsøg på at få den teori, som kandidaterne møder på det almen- og fagdidaktiske kursus koblet sammen med kandidaternes daglige undervisning og i et forsøg på at vise, hvordan den teoretiske viden med fordel kan være en integreret del af kandidaternes planlægning og afvikling af undervisning, vil en del af det fagdidaktiske kursus i fransk tage udgangspunkt i cases, der er eksempler på dilemmaer, som sproglæreren kan møde i sin undervisning. Inden det fagdidaktiske kursus bedes du derfor - sammen med din vejleder - forholde dig til mindst en af de tre nedenstående cases. Hvis du selv er stødt på et dilemma i din egen undervisning, som du gerne vil have belyst eller som du kan se, andre sproglærere vil få glæde af at debattere, må du meget gerne medbringe dilemmaet; evt. i form af en case. Case 1 I læreplanen står der, at man som lærer skal inkludere undervisningsaktiviteter, der har som formål at opøve elevernes interkulturelle bevidsthed. Kan man gøre det allerede fra dag 1 eller skal eleverne først op på et vist sprogligt niveau? Bliver elevernes interkulturelle kompetence overhovedet bedømt/belønnet til eksamen? Case 2 Mine elever kan ikke huske de gloser de lærte i sidste time, når de skal bruge dem gangen efter. Jeg overvejer at give dem en test hver 14.dag, og mange af eleverne har faktisk efterlyst sådan en. På den anden side siger min vejleder, at nye ord kun kan læres i en kontekst og at en test kun vil betyde, at eleverne kan gloserne den dag de testes. Hvordan sikrer jeg, at eleverne rent faktisk udvider deres aktive ordforråd? Case 3 I sidste uge underviste jeg eleverne i personlige pronominer. Jeg skrev alle reglerne på smartboard og efterfølgende lavede eleverne nogle indsætningsopgaver, hvor de skulle tage stilling til placering. Det gik fint. Høj score! Men da eleverne bagefter skulle anvende pronominerne i fri skr./mdt. sprogproduktion, gik det knap så godt. Det undrer mig, at der var så ringe overførselsværdi. Hvordan ser en ajourført grammatikundervisning ud i 2018? Læs desuden litteraturlistens kernestof og medbring en skitsering af et igangværende eller forestående forløb på et af dine hold. Medbring også de eksempler på eksamensbesvarelser fra sommereksamen 2018, der vil ligge i lectio fra ultimo juni. Det vil være en fordel at have orienteret sig i dem inden kursusstart.

125 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Mandag d Franskfaget før og nu Hvilket sprogsyn ligger bag læreplanen i fransk? Hvilken sprogfærdighedstørrelse skal vores elever sigte mod? Hvilken franskfaglig tradition står man som fransklærer på skuldrene af og hvilke udfordringer fører traditionen med sig? Med udgangspunkt i læreplanen og kandidaternes egne erfaringer som sprogelever og som sproglærere sættes fokus på det kommunikative sprogsyn og den interkulturelle tilgang Velkomst Præsentationsrunde Praktisk info og kursets præmis Fagkonsulent Tine Brandt og kursusleder Annette Bau Bestemmelserne for fransk i stx, hhx og hf Fagets formål, identitet samt faglige mål og kernestof herunder nedslag i læreplanen samt fagets bidrag til gymnasieuddannelsens dannelses- og kompetencemål. Relevant litteratur fra pensumlisten: Fagdidaktik i sprogfag: kap.2 Fagkonsulent Tine Brandt Frokost Begynderundervisningen og bro til emnelæsningen Hvilket system skal man vælge? Hvor længe bruger man systemet? Hvordan bygger man bro mellem begyndersystem og den første emnelæsning? Hvordan bygger man et emne op? Hvordan bygger man oven på et emne? Stilladsering og tasks. Refleksion over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg. Differentiering. Læringsstrategier og -stile. Case 2: Hvordan sikrer man sig en vis konsolidering af ordforråd? Relevant litteratur fra pensumlisten: Fagdidaktik i sprogfag: kap. 3.4, 4, 5 og 6 Annette Bau Pause Samtalesalon og gruppearbejde om begynderundervisning og emnelæsning Annette Bau Pause Interkulturel kommunikativ kompetence Denne kompetence har fået en prominent plads i de nye læreplaner. Hvad kan omsættes til gymnasialt niveau? Hvordan kan vi synliggøre denne kompetence for eleverne og kan den måske kobles med karrierelæring?

126 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Case 1: Hvordan inkorporerer læreren den interkulturelle dimension i undervisningen fra første færd? Relevant litteratur fra pensumlisten: Fagdidaktik i sprogfag: kap. 7 Annette Bau Pause Kandidaternes egne medbragte forløb Gruppearbejde: brainstorm og udveksling af idéer omkring kandidaternes egne igangværende eller forestående forløb. Hvori ligger udfordringerne? Opsamling i plenum. Individuel refleksionsskrivning. Annette Bau Aftensmad Fagets teori og metode Den faglige og fagdidaktiske tradition inden for faget og dets aktuelle udviklingspotentialer. Relevant litteratur fra pensumlisten: Fagdidaktik i sprogfag: kap. 1 Dorte Fristrup, rektor Århus Statsgymnasium o Tirsdag d Formiddag: Integration af grammatik i den daglige undervisning og i det skriftlige arbejde, så der bygges op til de skriftlige prøver. Eftermiddag: Integration af medier (film, billeder, lyd) i undervisningen. Hvordan øger man elevernes sproglige opmærksomhed i forbindelse med emnelæsningen og hvordan sikrer man, at eleverne kommer til at arbejde med de vigtigste grammatiske problemstillinger? Hvordan kan brug af diverse medier understøtte emnelæsningen og grammatikundervisningen? Formiddag: Skriftlig eksamen og skriftligt arbejde Hvordan ser de skriftlige prøver ud? Nye skriftlige prøver, der i højere grad end de gamle bygger på det kommunikative sprogsyn, er ved at afløse de gamle. Da vi befinder os i en overgangsperiode, hvor begge prøveformer er i spil, er det nødvendigt at kende til begge. Hvordan integreres grammatik i den daglige undervisning og hvilke skriftlige stilladseringsøvelser kan med fordel anvendes? Hvordan giver læreren feedback på skriftligt arbejde? De nuværende og de nye skriftlige prøver

127 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Præsentation af prøveformerne efterfulgt af gruppearbejde, hvor kandidaterne er klar med individuel bedømmelse (hjemmearbejde, omtalt i blå boks), som diskuteres i gruppen. Opsamling på gruppearbejde. Hvilke karakterer skal besvarelserne have? Tine Brandt Pause Kommunikativ grammatikundervisning med fokus på form og sproglig opmærksomhed Summearbejde med de nærmeste naboer om case 3 og en tekst, der udleveres på stedet. Hvilken sproglig træning lægger teksten op til? Hvordan integrerer man bedst grammatikundervisningen i den daglige undervisning? Hvordan stimulerer man elevernes sproglige opmærksomhed og får den linket til Almen Sprogforståelse? Hvilke aspekter af sproget bør tones ned og hvilke fremhæves? Hvordan varierer man grammatikundervisningen og kan it bruges i den forbindelse? Demonstration og afprøvning af Dictogloss. Rettestrategier og feedback. Pause indlægges på passende sted. Relevant litteratur fra pensumlisten: Fagdidaktik i sprogfag: kap. 3.3 Annette Bau Frokost Eftermiddag: Integration af medier (film, billeder, lyd) i undervisningen Interaktive værktøjer Brug af interaktive værktøjer i undervisningen, fx Learning apps., Kahoot, Edpuzzle, Quizlet live, Screen-o-matic. Værktøjerne gennemgås, og kandidaterne bruger videoinstruktioner til at afprøve og udarbejde nye øvelser ud fra eget materiale. Pause undervejs. Karen Schumacker Pause Opsamling på arbejdet med interaktive værktøjer Hvordan kan IT-værktøjer bruges i grammatikundervisningen? Præsentation af en elektronisk grammatik med interaktive øvelser. Refleksion i små grupper over fordele og ulemper ved denne formidlingsform og diskussion i plenum. Karen Schumacker

128 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Pause Inspiration til forløb med brug af IT-værktøjer Præsentation af forløb med forskellige genrer og tilhørende interaktive øvelser. Selvstudium i smågrupper og derefter disponering af interaktive værktøjer til eget medbragt materiale. Karen Schumacker Opsamling i plenum. Kl Middag og kollegialt samvær Onsdag d Prøven i teoretisk pædagogikum Tine Brandt De mundtlige prøver De formelle krav til de nuværende og kommende prøver, rollefordeling: eksaminator - censor. Hvad er kendetegnende for gode paralleltekster, billeder og ekstemporaltekster? Hvordan foregår votering? Gruppearbejde om de mundtlige prøvers delelementer. Relevant litteratur: læreplanerne Pause indlægges. Tine Brandt Pause Emnelæsning i 2. og 3.g med det udvidede tekstbegreb CL og andre undervisningsformer (som fx matrix, spil, sprogstafet, stationsundervisning osv.) kan være med til at variere undervisningen, fremme indlæringen og motivere eleverne. Hvordan og hvor kan man med fordel bruge CL i sin undervisning? Efter oplæg og øvelser kobler kandidaterne egne forløb med CL eller anden undervisningsform. Relevant litteratur fra pensumlisten: Fagdidaktik i sprogfag: kap.6 Merete Bagger Frokost 13 15:30 Emnelæsning i 2. og 3.g med det udvidede tekstbegreb (fortsat)

129 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Læsning af non-fiktive tekster Hvordan løfter vi sprogeleverne til at se, at de kan skrive de store opgaver (SRO, SRP ) i vores fag og bruge non-fiktive tekster og analysemetoder sådan som de kan i dansk og engelsk? Refleksion over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag. Pauser indlægges Relevant litteratur fra pensumlisten: Fagdidaktik i sprogfag: kap. 5 Merete Bagger Opsamling og evaluering af kurset Annette Bau Litteraturliste: Kernetekster (skal læses): 126 sider Ressourcetekster (kan læses) (K) (K) Fagdidaktik i sprogfag. Hanne Leth Andersen, Susana Silvia Fernández, Dorte Fristrup og Birgit Henriksen. Forlag: Frydenlund 2015 Følgende kapitler forudsættes læst inden kurset: (114 s.) 1 Den teoretiske baggrund 2 Mål med undervisningen 3 Lingvistisk kompetence 4 Pragmatisk kompetence 5 Diskursiv kompetence 6 Strategisk kompetence 7 Interkulturel kommunikativ kompetence Gymnasiepædagogik. Red. af Jens Dolin, Gitte Holten Ingerslev og Hanne Sparholt Jørgensen. Reitzels forlag, oplag! p : Sprog af Hanne Leth Andersen Bogen giver en lettilgængelig introduktion til moderne kommunikativ sprogundervisning. Bogen behandler sproget som et fleksibelt redskab til kommunikation mellem mennesker på tværs af kulturer og giver vejledning til, hvordan den kommunikative kompetence kan styrkes. Den bygger på erfarings- og forskningsbaseret viden og hjælper sproglæreren med at udvikle sin egen praksis. OBS. Vi forventer, at skolerne/kandidaterne køber bogen eller låner den på biblioteket Ligger i lectio som pdf

130 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum (R) (R) (R) (R) (R) Fremmedsprog i gymnasiet. Teori, praksis og udsyn, Hanne Leth Andersen, Susana Silvia Fernández, Dorte Fristrup og Birgit Henriksen. Forlag: Samfundslitteratur 2014 Ulrika Tornberg: Sprogdidaktik L&R Uddannelse Vejledende materiale til en differentieret tilgang til oparbejdelse af skriftlighed. Materialet henvender sig til en bred kreds af sprogundervisere uanset sprog, ansættelsessted og undervisningsniveau. En kort præsentationsartikel om materialet: Bogen handler om sproglæring og sprogundervisning. Den er blevet til som udløber af et samarbejdsprojekt mellem sproglærere i gymnasieskolen og sprogforskere fra universitetet på baggrund af forskningsbaseret viden. I bogen understreges det, hvor betydningsfuldt lærernes grundlæggende sprogsyn og læringssyn er. Man kan finde inspiration til at arbejde med kommunikative og kognitive tilgange til sproget, opgavetyper, feedback, sprogfærdigheder samt interkulturel kompetence, ligeledes behandler bogen motivation, progression og differentiering. Artikel om Cooperative Learning Vejledende materiale til en differentieret tilgang til oparbejdelse af konversationel kompetence. Materialet henvender sig til en bred kreds af sprogundervisere uanset sprog, ansættelsessted og undervisningsniveau. En kort præsentationsartikel om materialet:

131 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Oplægsholdere Tine Brandt, fagkonsulent, Undervisningsministeriet, Dorte Fristrup, rektor, Aarhus Statsgymnasium, Karen Østergaard Schumacker, lektor, Vestfyns Gymnasium, Merete Bagger, lektor, Nærum Gymnasium, Annette Bau, lektor, Nyborg Gymnasium,

132 Teoretisk Pædagogikum Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. Fagdidaktisk modul i fysik HTX og STX Introducerende tekst: Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener og processer i natur og teknik. Gennem et samspil mellem eksperimenter og teorier udvikles en teoretisk begrundet, naturfaglig indsigt, som stimulerer nysgerrighed og kreativitet. Samtidigt giver den baggrund for at forstå og diskutere naturvidenskabeligt og teknologisk baserede argumenter vedrørende spørgsmål af almen menneskelig eller samfundsmæssig interesse. 1 På dette modul vil i arbejde med, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, gennemføres og evalueres, således at eleverne får mulighed for at nå de faglige mål, der er beskrevet i læreplanerne. Hjemmeopgave: 1. Du skal rette 3 anonymiserede autentiske elevbesvarelser fra skriftlig prøve i Fysik A STX 2018 eller fra Fysik A HTX Opgavesættene og elevbesvarelserne findes på lectio under modulets dokumenter. 2. Medbring en beskrivelse af et undervisningsforløb. Du skal beskrive hvilke faglige mål, der blev arbejdet med, og der skal redegøres for, hvordan der blev taget højde for elevernes forudsætninger, se huskeliste til præsentation af forløb under dokumenter. S D U * C a m p u s v e j 5 5 * O d e n s e M * w w w. s d u. d k / p a e d a g o g i k u m

133 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning

134 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Dag 1: Overskrift Dagen fokuserer på planlægning af undervisning, regler og rammer, samt skriftlighed, herunder skriftlig prøve : Velkomst og præsentation af modulet v. GH og DA : Fagets rammer v. fagkonsulenten i fysik Thomas Brun Kristensen : Frokost : Undervisningens tilrettelæggelse 1 v. GH og DA Progression og arbejdsformer, planlægning af den enkelte lektion og af forløb, refleksion over didaktiske valg, motivation : Undervisningens tilrettelæggelse 2 (opdelt i HTX og STX), fortsat v. GH og DA og Per Holck, Aarhus Tech : Skriftlighed og den skriftlige prøve på fysik A (opdelt i HTX og STX) v. GH og Per Holck, Aarhus Tech En del af tiden tages udgangspunkt i hjemmeopgave : Middag og kollegialt samvær : Eksempler på undervisningsforløb v. Kasper Ljungdahl, Støvring Gymnasium Overvejelser om at være fysiklærer og næsten ny kandidat o Dag 2: Overskrift Dagen fokuserer på eksperimentelt arbejde, forløbsplanlægning og klare mål : Eksperimentelt arbejde 1 v. GH og DA Eksperimentets rolle i undervisningen, forskellige typer af eksperimenter, efterbehandling af eksperimenter : Udveksling af forløb v. GH og DA Gruppearbejde med udgangspunkt i hjemmeopgave : Samspil med andre fag v. GH og DA Både forløb og enkelte lektioner, inddragelse af tekster på, fremmedsprog, elevforudsætninger

135 : Frokost WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum : For STX nv og fysik C, for HTX nv (delt i HTX og STX) v. GH og DA og Thomas Brun Kristensen Særlige udfordringer ved disse niveauer : Eksperimentelt arbejde 2 v. Nils Kruse, Rysensteen Gymnasium Fokus på brug af IT og dataopsamling : Klare mål i fysikundervisningen v. Lasse Seidelin Bendtsen, Borupgaard Gymnasium Værktøjer til formativ evaluering, klargøring af mål, synlig læring og progression : Netværk i fysik og den faglige forening Kl : Middag og kollegialt samvær o Dag 3: Overskrift Dagen fokuserer på eksperimentelt arbejde, den mundtlige prøve og fremadrettet evaluering : Eksperimentelt arbejde 3 v. Jeppe Munk, Syddansk erhvervsskole Eksperimentelle forløb og projekter : Fremadrettet evaluering v. Jesper Bruun, Instituttet for naturfagenes Didaktik, KU : Frokost : Den mundtlige prøve i fysik (opdelt i HTX og STX) v. Michael Møller, Rosborg Gymnasium, Thomas Brun Kristensen, GH og DA Rammer og regler, eksempler på eksamensspørgsmål og eksempler på mundtlig eksamen : Afslutning og evaluering v. Thomas Brun Kristensen, GH og DA o

136 WWW. Litteraturliste til modulet: /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Kernetekster: MAX 120 sider (skal læses). (K) (K) (K) Undervisningsministeriet, STXbekendtgørelse, bilag 23,24, 25 Link Undervisningsministeriet, STX læreplaner 2017 Link Eller Undervisningsministeriet, HTXbekendtgørelse, bilag 13 og 14 samt tilhørende vejledninger. Link Undervisningsministeriet, HTX læreplaner 2017 Link Jens Dolin: Fagdidaktik, i Damberg, Erik m.fl. (red.) Gymnasiepædagogik En grundbog, 2. udg.: Hans Reitzels Forlag (2013), s Eller 3. udgav.(2017) s Jens Dolin: De naturvidenskabelige fag, i Damberg, Erik m.fl. (red.) Gymnasiepædagogik En grundbog, 2. udg.: Hans Reitzels Forlag (2013), s eller 3. udg. (2017) s (K) Fysikkdidaktikk af Carl Angell m. fl., Høyskoleforlaget 2011, del 3 s Læreplaner, både nye og gamle, for fysik A, fysik B og fysik C STX samt undervisningsvejledninger. Eller Læreplaner, både nye og gamle, for fysik A og fysik B (HTX) samt undervisningsvejledninger. Hvad er fagdidaktik? De naturvidenskabelige fags udfordringer som undervisningsfag. Begrundelser for undervisning i naturfag. Scientific literacy som centralt mål for naturfagene Målbeskrivelser i form at naturfaglige kompetencer Konstruktivisme som dominerende læringsteori. Fysikkdidaktikk er en introduktion til fysik som undervisningsfag (i Norge) og en håndbog for fysiklærere og studerende. Bogen behandler fysik som videnskabsfag og undervisningsfag. Den giver indblik i karakteristiske træk ved undervisning i fysik og elevernes oplevelse heraf og præsenterer perspektiver på læring og undervisning. Ressourcetekster: ANTAL sider (kan læses). (R) (R) An empirical-mathematical modelling approach to upper secondary physics af Carl Angell, Per M. Kind, Ellen K. Henriksen og Øystein Guttersrud, tidsskriftet Physics Education nr 43 may 2008 side link Det eksperimentelle arbejde i fysik en rapport udarbejdet for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling af en arbejdsgruppe. Link Artiklen beskriver hvorledes undervisningen i modellering i fysik kan foregå ved at understrege forskellige repræsentationsformer for fysiske fænomener. Fx kan frit fald beskrives eksperimentelt, grafisk, billedligt, beskrivende og matematisk. Kommissoriet for arbejdsgruppen har været med fokus på det eksperimentelle arbejde at analysere fysikfagets mål, kernestof og arbejdsformer med henblik på at give anbefalinger til, hvordan der kan skabes progression og bedre støtte til elevernes faglige udvikling. Afsnittet Fagets identitet og metoder eksperimentets rolle omhandler alle

137 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum (R) (R) (R) (R) (R) Eksperimentel eksamen på fysik i STX af Tina Bové Riisgaard, Jens Lindballe og Frank Borum. Link Udvikling og evaluering af undersøgelsesbaseret undervisning af Wynne Harlen. Tidsskriftet MONA side Link How Science Works. Fra 2012, The University of California Museum of Paleontology, Berkeley, and the Regents of the University of California fra undsci.berkeley.edu/ Link Hanne Møller Andersen, Lars Brian Krogh: Fagdidaktik i naturfag, Frydenlund, 1. udgave s niveauer i fysik og afsnittet Åbne problemstillinger drejer sig om A-niveauet, mens afsnittene Om at tilrettelægge eksperimenter og Længerevarende eksperimentelle undersøgelser omhandler både B- og A-niveau. Dette skrift er nogle læreres fortolkning af den eksperimentelle eksamen i fysik på STX. Der diskuteres forskellige problemstillinger mht. den eksperimentelle eksamen, såsom vurdering af denne og træning af den eksperimentelle kompetence i den daglige undervisning. Desuden gives der gode eksempler på eksamensspørgsmål. I artiklen behandles implementeringen af undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning - eller IBSE (Inquiry Based Science Education). Virker en undersøgelsesbaseret tilgang, og lærer eleverne noget? er det oplagte spørgsmål. Hvad er der evidens for? Disse spørgsmål er centrale i artiklen. Hvad er fysikfagets metode? Dette er en artikel, der fremlægger en model for, hvordan ny viden opstår i de naturvidenskabelige fag. Her er det egentlige faglige videnskabelige arbejde kun en brik i den sammenhæng, hvor også forskersamfundet, samfundet og faglige sparingsgrupper betyder noget for udvikling af ny viden. Bogen er den nyeste, dansksprogede udgivelse om fagdidaktik i naturfagene med relevans for grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Kapitlerne behandler med fokus på fælles træk for naturfagene emner som: Hvorfor undervise i naturfag?, Læringsteoretisk baggrund for at undervise i naturfag, Undersøgelsesbaseret undervisning, It i undervisningen, Sprog og kommunikation i undervisningen, Evaluering i naturfagene og Aktuelle udfordringer. Kompendiet beskriver baggrunden for IBSE forløb, samt hvorledes man kan planlægge forsøg efter denne model. På de nævnte sider gennemgås den danske version af 5E-modellen, kaldet 6Fmodellen. Bagerst i kompendiet er mange eksempler på IBSE forløb, nogle fra fysik.

138 Teoretisk Pædagogikum Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. Fagdidaktisk modul i græsk og latin Kære kandidat! Velkommen til det fagdidaktiske modul i græsk og latin. De klassiske fag har en lang og ubrudt tradition som gymnasiefag, og på kurset skal du arbejde med fagenes forskellige genstandsfelter på både teoretisk niveau og i forhold til den daglige undervisningspraksis. Kurset er tilrettelagt således, at alle punkter i programmet vil være relevante både for kandidater med begge fag og for kandidater med ét af de klassiske fag. Forberedelse inden kurset: - Du skal have læst kerneteksterne på litteraturlisten nedenfor. I Lectio finder du under Dokumenter den litteratur, der henvises til bortset fra i Jens Dolin, Gitte Holten Ingerslev og Hanne Sparholt Jørgensen (red.): Gymnasiepædagogik. En grundbog. 3. udgave, Hans Reitzels Forlag, 2017, som du forventes selv at anskaffe. Du kan desuden læse ressourceteksterne som baggrund for kursets indhold og som inspiration til dit videre pædagogikumforløb - Medbring computer/tablet - Lav nedenstående hjemmeopgave Hjemmeopgave Du skal til kurset medbringe undervisningsmateriale, der kan anvendes i en konkret AP-latinlektion. Du skal ikke hjemmefra have planlagt denne lektion i detaljer, men du skal inden kurset have diskuteret didaktisering, stilladsering og sekvensering af materialet med din vejleder eller, hvis du ikke har en vejleder med latin, med en AP-latinlærer på din skole. I denne diskussion skal den nye læreplan for AP inddrages. SDU * Campusvej 55 * 5230 Odense M *

139 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning

140 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Dag 1: Almen sprogforståelse Hvordan kan Almen Sprogforståelse (AP) tilrettelægges, så eleverne oplever størst mulig progression og samtidig får øget deres motivation i arbejdet med sprog? : Velkomst og præsentation af modulet v. Fagkonsulent Anne Bisgaard Vase, UVM : Græsk og latin: Fag og identitet v. Fagkonsulent Anne Bisgaard Vase, UVM Gennemgang af formålet med det fagdidaktiske kursus ud fra studieordningen samt fagenes identitet og formål, som de er beskrevet i læreplanerne : Frokost : Almen sprogforståelse i det korte grundforløb v. Lasse Pedersen Oplægget giver en kort introduktion til hvordan undervisningen i det korte grundforløb kan gribes an : Almen sprogforståelse med fokus på latindelen v. Allan Uhre Hansen, Svendborg Gymnasium Oplægget vil fokusere på, hvordan man kan tilrettelægge både det samlede AP-forløb og - i særdeleshed - latindelen. Blandt andet vil følgende blive diskuteret: Valg og didaktisering af materiale, brug af IT og netbaserede medier i undervisningen, opstilling af delmål, evalueringer (indgangs-, midtvejs- og udgangsscreeninger), motivation for arbejdet med sprog og AP som afsæt for valget af de sproglige studieretninger, herunder den klassisk sproglige studieretning : Kaffe : Gruppearbejde I I grupper udarbejdes en lektionsplan for en AP-lektion : Middag og kollegialt samvær : Fælles opsamling på gruppearbejde I o

141 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Dag 2: Græsk og latin i studieretningsforløbet Hvordan balancerer man mellem det sproglige, det litterære og det kulturhistoriske stof både i begynderundervisningen og i det videre forløb, så eleverne oplever en naturlig sammenhæng mellem fagenes genstandsfelter? Hvordan bidrager de klassiske fag til at udvikle elevernes karrierekompetence samt digitale, globale og innovative kompetencer : Begynderundervisningen i græsk og latin v. Nina Bendix, Silkeborg Gymnasium Om overgangen fra AP til græsk A og latin A og C. Hvordan sikrer man en god overgang fra grundforløb til studieretningsforløb? Tilrettelæggelse af begynderundervisningen, herunder forholdet mellem det sproglige og det litterære/kulturhistoriske stof, arbejdsformer, motivation, prøveform : Pause : Gruppearbejde II Planlægning af et undervisningsmodul i begynderfasen i enten latin A/C eller græsk A med udgangspunkt i én af de vedlagte eksempeltekster. I gruppearbejdet skal indgå både fagdidaktiske og almendidaktiske overvejelser : Opsamling på gruppearbejde II : Frokost : Græsk og latin i studieretningsforløbet v. Lasse Pedersen Om undervisningen I latin A og græsk A. Tilrettelæggelse af det samlede studieretningsforløb, herunder progression, balance mellem sprog, litteratur og kulturhistorisk stof i undervisningen, perspektivtekster, IT og netbaserede ressourcer i undervisningen. Oplægget lægger op til en diskussion af hvordan de klassiske sprog i studieretningen kan bidrage til udviklingen af de fire kompetencer hos eleverne : Pause : Gruppearbejde III Tilrettelæggelse af et undervisningsforløb i græsk/latin med udgangspunkt i de vedlagte eksempeltekster. I planlægningen, der skal tage udgangspunkt i FIMME-modellen (formål, indhold, metode, materialer og evaluering), skal indgå både fagdidaktiske og almendidaktiske overvejelser, herunder om forløbets placering i det samlede studieretningsforløb, forholdet mellem det sproglige og det litterære, forskellige elevtyper, motivation og arbejdsformer samt hvorledes forløbet kan bidrage til udviklingen af de fire kompetencer : Opsamling på gruppearbejde III : Kommunikative kompetencer og sprogsyn i de klassiske sprog Oplægget er tænkt som et diskussionsoplæg: Hvilke sproglige og kommunikative kompetencer kan

142 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum undervisningen i de klassiske sprog bidrage til at udvikle? Hvordan kan undervisningen i de klassiske sprog bidrage til at udvikle elevernes globale kompetencer? Kl : Middag og kollegialt samvær Om aftenen er der mulighed for at læse de skriftlige eksamensopgaver der skal voteres dagen efter o Dag 3: Eksamen og fagligt samspil Hvordan kan det skriftlige arbejde i græsk og latin tilrettelægges, så det bedst understøtter den daglige undervisning? Hvordan forbereder man bedst eleverne på eksamen? Hvilke muligheder er der for flerfagligt samarbejde med udgangspunkt i de klassiske fag? : Eksamen i græsk og latin v. Fagkonsulent Anne Bisgaard Vase, UVM Om skriftlig og mundtlig eksamen : Gruppearbejde IV Gruppearbejde om censur af 3 opgavebesvarelser i skriftlig græsk eller skriftlig latin : Opsamling på gruppearbejde IV : SRP-læreplanen v. Fagkonsulent Anne Bisgaard Vase, UVM : Frokost : Græsk og latin i fagligt samspil: SRO, SRP, AT v. Lasse Pedersen Oplæg med øvelser undervejs. Græsk og latin i flerfaglige samarbejder: SRO, SRP og AT. Hvad er en god opgave- og problemformulering? : Afrunding Opsamling på de tre kursusdage (herunder diskussion af de stillede opgaveformuleringer til opgaven i teoretisk pædagogikum) og evaluering o

143 WWW. Litteraturliste til modulet: /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Kernetekster: MAX 120 sider (skal læses). Læreplanerne for Almen Sprogforståelse samt Græsk og Latin på alle niveauer (A, B og C) Stx-læreplaner (her findes græsk A samt latin A og B) Valgfagslæreplaner (her findes græsk C og latin C) Ellen Krogh: Fagdidaktik i i Jens Dolin, Gitte Holten Ingerslev og Hanne Sparholt Jørgensen (red.): Gymnasiepædagogik. En grundbog. 3. udgave, Hans Reitzels Forlag, 2017, s Gruppearbejde II: Eksempeltekster Anakreon, digt 21 fra ΠΡΟΛΟΓΟΣ Introduktion til græsk af Chr. Gorm Tortzen, Museum Tusculanums Forlag, København 2007 (1997), s Catul, digt 51 fra Catul v/ Susanne Høeg og Søren Hindsholm, Forlaget Modtryk, Aarhus 2002, s. 8-9 Susanne Høeg: Didactica til Latinserien, Forlaget Modtryk, Aarhus Catul - Ovid - Livius Gruppearbejde III: Eksempeltekster Hesiod, Værker og Dage, vv fra ΠΡΟΛΟΓΟΣ introduktion til græsk af Chr. Gorm Tortzen, Museum Tusculanums Forlag, København 2007 (1997), s Ovid, Verdensaldrene Susana S. Fernandez og Dorte Fristrup: Metoder og tilgange i Hanne Leth Andersen, Susana S. Fernandez m.fl.: Fremmedsprog i gymnasiet. Teori, praksis og udsyn, Samfundslitteratur, Frederiksberg 2014, s Læses til dag 1 Baggrund for samtlige punkter på kurset Læses til dag 1 til punktet Græsk og latin: Fag og identitet Læses til dag 2 som forberedelse til Gruppearbejde II om planlægning af et undervisningsmodul i begynderundervisningen i græsk og latin. Kandidater med ét af fagene fag læser kun den tekst, der er relevant for dette fag. Kandidater med begge fag læser begge tekster. Læses til dag 2. Ideer og gode refleksioner om didaktisering og stilladsering. Selvom teksterne omhandler latinske forfattere, er problemstillingerne fælles for begge klassiske fag, så også kandidater med græsk kan finde inspiration her. Læses til dag 2. Skimmes som forberedelse til Gruppearbejde III om planlægning af et undervisningsforløb i græsk og latin. Kandidater med ét af fagene læser kun den tekst, der er relevant for dette fag. Læses til dag 2 til punktet Sprogsyn og fagdidaktik i de klassiske sprog. Et historisk rids over metoder og tendenser i fremmedsprogsundervisn. i det 20. årh. Overvej under læsningen, hvordan de klassiske fag placerer sig.

144 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Hanne Leth Andersen: Progression i Hanne Leth Andersen, Susana S. Fernandez m.fl.: Fremmedsprog i gymnasiet. Teori, praksis og udsyn, Samfundslitteratur, Frederiksberg 2014, s Hanne Leth Andersen: Sprog i Jens Dolin, Gitte Holten Ingerslev og Hanne Sparholt Jørgensen (red.): Gymnasiepædagogik. En grundbog. 3. udgave, Hans Reitzels Forlag, 2017, s Gruppearbejde IV: Skriftlig græsk og latin Latin - Opgavesæt i skriftlig latin, stx 2017 (uploades så snart det er klar) - 3 opgavebesvarelser i skriftlig latin (uploades så snart de er klar) - Censorrapport i skriftlig latin, stx 2017 (uploades så snart den er klar) Græsk - Opgavesæt i skriftlig græsk, stx 2017 (uploades så snart det er klar) - 3 opgavebesvarelser til skriftlig græsk (uploades så snart de er klar) - Censorrapport til græsk, stx 2017 (uploades så snart den er klar) Finn Høghøj: Spørgsmålet om metode i Finn Høghøj og Simon Laursen, Metoder, Klassikerforeningens Kildehæfter 2009, s Læses til dag 2 Hvordan tilrettelægges læringsprocessen bedst, så eleverne kommer til både af reflektere over egne færdigheder samt se fagets sammenhænge? Teksten er ikke specifikt rettet mod de klassiske fag, så overvej under læsningen, om der er områder, hvor de klassiske fag er anderledes end de moderne fremmedsprog. Læses til dag 1 Overvej under læsningen, hvor de klassiske sprog i fagtradition, identitet og didaktik hhv. ligner og adskiller sig fra moderne fremmedsprog. Læses til dag 3 med henblik på gruppearbejde IV (censur af de vedlagte opgavebesvarelser). Kandidater med ét af fagene læser kun det materiale, der vedrører dette fag. Kandidater med begge fag læser materialet til begge fag. Læses til dag 3 til punktet Græsk og latin i fagligt samspil: SRO, SRP, AT Ressourcetekster: 124 sider (kan læses). Ole Thomsen, Indledning i Samtiden Anbefalet, Klassikerforeningens Kildehæfter, s Vejledningerne til læreplanerne i: - Almen Sprogforståelse - Græsk A og C - Latin A, B og C Vejledningerne findes sammesteds som læreplanerne (link ovenfor) Aase Bitsch Ebbensgaard: De humanistiske fag i Jens Dolin, Gitte Holten Ingerslev og Hanne Sparholt Jørgensen (red.): Gymnasiepædagogik. En grundbog. 3. udgave, Hans Reitzels Forlag, 2017, s Kan læses til dag 1 som baggrund til punktet Græsk og latin: Fag og identitet Kan læses til dag 1 som baggrund til punktet Græsk og latin: Fag og identitet samt som baggrund til hele dag 2 og 3 Kan læses til dag 1 som baggrund til punktet Græsk og latin: Fag og identitet samt som baggrund til hele dag 2 og 3

145 Teoretisk Pædagogikum Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. Fagdidaktisk modul i Historie hhx ende Claus Svendsen Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning SDU * Campusvej 55 * 5230 Odense M *

146 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Hjemmeopgave: Vi ønsker med hjemmeopgaven at forbinde det praktiske og teoretiske pædagogikum. Derfor vil vi gerne have, at du hjemmefra interviewer din vejleder i Samtidshistorie/Historie om dennes syn på og praksis i faget. Spørgsmål kunne fx være: Hvordan arbejder du med at skabe motivation for faget hos dine elever? Hvordan begrunder du dine materialevalg? Hvilken progression tænker du normalt ind i dine forløb med en klasse i faget? Kan det variere? Hvorfor? Hvordan tænker du det problemorienterede ind i din forberedelse? Hvordan tænker du på faget som en almendannende del af elevernes liv? Et alternativ til et interview af din vejleder er, at du foretager en spørgeskemaundersøgelse eller et fokusgruppeinterview med dine kolleger i faget på din egen skole for at få afdækket fagtraditionen på din skole. 2

147 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Mandag d. 3. september 2018: Fagets identitet og formål Hvorfor og hvordan underviser vi i faget på HHX? Hvad kommer eleverne med på forhånd, og hvilke særlige krav stiller det til os at skulle arbejde med faglige mål som at eleven skal kunne reflektere over? : Ankomst og indkvartering : Velkomst og præsentation af modulet Præsentation af kursusledere, deltagere og program : Frokost : Historiedidaktik v. Heidi Eskelund Knudsen, ph.d. HistorieLab Oplægget præsenterer med udgangspunkt i Eskelund Knudsens afsluttende ph.d.-afhandling fagets og fagdidaktikkens traditioner og diskuterer centrale felter inden for den historiedidaktiske forskning. Den problemorienterede tilgang til faget berøres også. Læg mærke til tre ting i forhold til oplægget: Hvad overraskede dig? Var der noget der provokerede dig? Hvad kan du bruge oplægget til? (Kandidaten skal kunne demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner, reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning samt overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum) : Gruppesnak om de tre spørgsmål i forhåndsdefinerede grupper : Pause : Fælles opsamling i plenum : Læreplan og vejledning v. fagkonsulent Mette Lyng. Placering af faget i forhold til hhx-uddannelsens helhed. Tilrettelæggelse af undervisning ud fra et kendskab til uddannelsens regelgrundlag. Oplæg og samtale i grupper. (Kandidaten skal kunne diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål samt reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget) : Walk and talk. Hvad vil I med faget? Hvad vil I gerne give videre til eleverne? Hvordan ser I jeres egen rolle som lærer? (Kandidaten skal kunne reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning) 3

148 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum : Frede Nielsens fire didaktik-paradigmer v. Lars Løbner Hansen. Hvad betyder det for undervisningen, at vi tager forskellige udgangspunkter rent paradigmatisk? Hvilke konsekvenser får det for valg af materialer og arbejdsformer, når vi vælger en eller en kombination af de fire paradigmer, som Nielsen deler didaktikken ind i? Har valget af paradigmer en betydning for elevernes dannelse? (Kandidaten skal kunne reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg.) : Middag og kollegialt samvær : Arbejdsstationer med forskellige tilgange til faget I bevæger jer rundt til tre stationer, hvor I får lejlighed til at arbejde med og reflektere over følgende elementer fra undervisningen i faget: Innovation (v. Camilla Ralkov) Remediering (v. Lars Løbner Hansen) Mediebrug og digital dannelse (v. Mette Lyng) (Kandidaten skal kunne reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning samt overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum) o Tirsdag d. 4. september 2018: Undervisningspraksis og -evaluering Hvordan får vi tilrettelagt en undervisning, der både sikrer, at vi når de faglige mål og at vi får inddraget de krævede kompetencer (karriere, innovation og digitale kompetencer)? Hvordan kan man variere og med hvilke resultater? Hvordan arbejder man med lange linjer i undervisningen? Og ikke mindst: Hvordan evalueres dette? : Historiebrug v. Lars Løbner Hansen. Hvordan kan man få eleverne til at reflektere over historiesyn og historiebrug? Eksempler på den nære histories betydning, historie som perspektiv for kulturelle ændringer og historien som noget, der har betydning for både samfundet og den enkelte. (Kandidaten skal kunne reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning.) : At undervise problemorienteret i historie v. Camilla Ralkov Der er i faget Historie et øget fokus på den problemorienterede tilgang, som eleverne skal lære at arbejde ud fra. Men hvordan navigerer vi i spændingsfeltet mellem opøvelsen af elevernes kernefaglighed og elevernes evne til at problematisere historiefaget? (Kandidaten skal kunne reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning samt overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum). 4

149 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum : Pause : I grupper udarbejdes undervisningsforløb til faget. Frokost kl Alle medbringer materialer, så der i grupper kan udarbejdes et forløb, der skal kunne dække emnet: Hvorfor og hvordan Europa underlagde sig verden. Her skal der for alvor tænkes i lange linjer, i arbejdsformer og overvejes, hvilke dele af fagets kernestof, man gerne vil dække med forløbet. Hvilke dannelsesmæssige elementer er der fx i emnet? Lodtrækning om benspænd. (Kandidaten skal kunne reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning.) : Fremlæggelser af gruppearbejde. Vi arbejder i flere hold : Pause : Interaktiv bevægelsesindslag om Studie- og karrierekompetencer I bliver sendt ud på en lille tur i området, hvor I møder forskellige spørgsmål, der lægger op til refleksion over hvordan studie- og karrierekompetencer bedst kommer ind i undervisningen på en meningsfyldt måde, eller hvad man efter jeres mening absolut skal undgå i den forbindelse. (Kandidaten skal kunne reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget.) : Eksamen og evaluering v. Mette Lyng Om den løbende evaluering og tilrettelæggelse af faget i forhold til evaluerings- og prøveformer samt udarbejdelse af eksamensspørgsmål i forløbet, I tidligere har lavet undervisningsforløb i. Refleksioner over udfordringer: Hvad er det underliggende spørgsmål? Hvor lange og svære kan teksterne være? Hvordan skal eleverne præsentere dem? (Kandidaten skal kunne reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget.) : Individuel refleksionsskrivning Kl : Middag og kollegialt samvær o

150 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Onsdag d. 5. september 2018: Flerfagligt samspil Hvilken rolle spiller faget i de forskellige flerfaglige samspil? Hvordan og hvorfor arbejder man med skriftlighed i faget, både så det styrker opøvelsen af de faglige mål i den daglige undervisning og elevens evne til at bruge faget i de store flerfaglige opgaver? Og sidst men ikke mindst: Hvordan får man lært eleverne at forstå og at arbejde med historisk metode? : Historie i studieområdet v. Mette Lyng Historie i studieområdet, herunder DHO og SOP. Hvordan adskiller den nye DHO sig fra den gamle, hvordan får vi den til at passe til SOs nye mål? Hvad skal man være opmærksom på i SOP en? Refleksion over fagets rolle i flerfaglige samspil og eksempler på historieforløb i samspil med andre fag. (Kandidaten skal kunne reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag.) : Teo-pæd-opgaven. Arbejde med årets emne i opgaven i teoretisk pædagogikum, særligt problemformulering : Pause : Skriftlighed i faget, herunder den obligatoriske projektopgave v. Camilla Ralkov Hvordan tilrettelægges historieundervisningen med progression, så eleverne dels lærer gennem at skrive i faget, dels får træning i formidling af historiefaglige problemstillinger? Vi arbejder praksisnært. (Kandidaten skal kunne reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning, reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag, reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg samt have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning.) : Frokost : Historisk metode i undervisningen v. Henrik Wiwe Mortensen Oplæg, øvelser og fælles refleksion. (Kandidaten skal kunne demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner samt overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. Kandidaten skal kunne reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning) : Opsamling på hjemmeopgave I grupper arbejdes der med den undersøgelse, man hjemmefra har lavet om fagets traditioner på ens egen skole. (Kandidaten skal kunne demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner samt overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. Kandidaten skal kunne reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning) : Afrunding og evaluering o

151 WWW. Litteraturliste til modulet: /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum I skal anskaffe jer bogen Historiedidaktik, 3. udg., af Allan Ahle og Christian Vollmond (red.), Columbus 2017 Kernetekster: Skal læses (K) Læreplan Historie hhx 2018 Vejledning Historie hhx ser/fag-og-laereplaner/laereplaner- 2017/hhx-laereplaner-2017 Orienter dig i læreplanen, så du kender til undervisningsfagets centrale elementer, herunder identitet, formål, faglige mål m.v. Læs i vejledningen for at få indtryk af, hvordan læreplanen kan tage sig ud i praksis. (K) (K) (K) (K) (K) (K) Bernard Eric Jensen: Historisk identitet, bevidsthed og viden i Allan Ahle og Christian Vollmond (red.) Historiedidaktik, 3. udg., Columbus 2017 Anders Hassing: Metode og teori i historieundervisningen i Allan Ahle og Christian Vollmond (red.) Historiedidaktik, 3. udg., Columbus 2017 Frede Nielsen: Fagdidaktikkens kernefaglighed i Didaktik på kryds og tværs, red. Karsten Schnack, DPU 2004 Findes på lectio (læs primært s ) Heidi Eskelund Knudsen: Fagdidaktisk arbejde med fortid vs. historie, historiebrug og historisk empati, FIP Historie hhx B. april 2018 Findes på lectio Karl-Johann Hemmersam og Carsten Tage Nielsen: Historiefortælling på film og i tv i Allan Ahle og Christian Vollmond (red.) Historiedidaktik, 3. udg., Columbus 2017 Lotte Møller Bøtcher: Innovation i Allan Ahle og Christian Vollmond (red.) Historiedidaktik, 3. udg., Columbus 2017 Winnie Færk: Hvordan aktiverer og kvalificerer vi elevernes historiebevidsthed I den praktiske undervisning i Allan Ahle og Christian Vollmond (red.) Historiedidaktik, 3. udg., Columbus 2017 Artiklen definerer og diskuterer begrebet historiebevidsthed og sætter det i relation til undervisningen i faget i gymnasiet. Også historiebevidsthedens brugsfunktion reflekteres der over i artiklen, hvilket kan danne baggrund for refleksioner på modulet om historiefagets betydning i gymnasiet og hvilken rolle, faget skal spille fremover. Hassings kapitel i Historiedidaktik reflekterer over hvordan man udmønter den potentielt ret omfattende metodedimension i faget i den praktiske undervisning. Bruges som bagtæppe for Henrik Wiwe Mortensens oplæg om arbejdet med metode i faget. Disse to artikler og teksten på linket danner bagtæppet for Heidi Eskelund Knudsens centrale oplæg på kursets første dag. Mediernes fortællinger og levende billeder har stor betydning for udviklingen af historiebevidsthed. Spillefilmen kan ikke erstatte historiebogen, men kan supplere. Kapitlet giver et bud på hvorfor og hvordan man arbejder med innovation i historieundervisningen. Bøtcher peger på gevinsten ved at både underviseren og elevernes innovative kompetencer styrkes, med bl.a. større motivation og engagement i faget til følge. Der gives også konkrete bud på forløb og tilrettelæggelse af disse. Historiebrug og bevidsthed, brug af livshistorier, fremstillings- og medieanalyse, forløb og eksamen og faglige mål. Dette er emnerne i Færks artikel. For Færk er historiebevidsthed bevidstheden om forholdet mellem fortid, nutid og fremtid. Fremstillingsanalyser, det historie- 7

152 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum (K) (K) (K) (K) Claus Haas: På vej mod flerkulturelle og postmoderne erindringsfællesskaber i i Allan Ahle og Christian Vollmond (red.) Historiedidaktik, 3. udg., Columbus 2017 Lars Due Arnov: It og historieundervisning i Allan Ahle og Christian Vollmond (red.) Historiedidaktik, 3. udg., Columbus 2017 Kasper Thomsen: At gøre historie, FIP Historie hhx april 2018 Findes på lectio Læreplan for studieområdet: ser/fag-og-laereplaner/laereplaner- 2017/hhx-laereplaner-2017 skabte og historieskabende er hovedomdrejningspunkterne i undervisningen, og artiklen har flere ideer til, hvordan man kan arbejde med dette. Hvilken betydning bør det få for historieundervisningen, at DK bliver et flerkulturelt samfund? Skal man undervise i andre kulturer end den traditionelt danske? Og tager de danmarkshistoriske bøger højde for denne nye virkelighed? Haas gennemgår to forskellige bud. Haas har selv et alternativt forslag til en moderne måde at skrive Danmarks historien: På Youtube. Her er der mulighed for at møde de historieopfattelser, der er i spil lige nu. De nye it-muligheder er på den ene side spændende, da de åbner for nye måder at arbejde, men de indeholder også mange faldgruber/afledninger/vildspor. For at lære at forholde sig til it, er det vigtigt, at eleverne selv er producerende. Der er i teksten konkrete forslag til sider, redskaber, søgemønstre og materialekritik. Gennem arbejdet med IT-redskaber bliver det historiske materiale lagret dybere i elevernes hukommelse end i en normal undervisning. Thomsen udfolder i denne artikel, hvordan man kan gribe det nye historiefaglige projekt an. Det skal ikke kun handle om historieviden, men kan også dreje sig om historiesyn og historieformidling. Thomsen tager for alvor fat på, hvordan man kan få en problematiserende tilgang til faget og undervisningen. Læreplanerne for Studieområdet som læses som optakt til Mette Lyngs oplæg om historie i studieområdet. Ressourcetekster: kan læses (R) (R) (R) Heidi Eskelund Knudsen: Kvalificeret og funktionel tilgang til kilder og kildekritik i Allan Ahle og Christian Vollmond (red.) Historiedidaktik, 3. udg., Columbus 2017 Mette Lyng: Samtidshistorie historieundervisningen på hhx i Allan Ahle og Christian Vollmond (red.) Historiedidaktik, 3. udg., Columbus 2017 Rapporten Digitalisering i gymnasiet set fra elevers perspektiv, Danmarks Evalueringsinstitut 2017 Kapitlet giver sit bud på hvad kildekritik i en historiefagdidaktisk sammenhæng kan siges at være. Eskelund Knudsen peger på problemstillinger i den måde, undervisningen i kildekritik ofte foregår på, nemlig som noget operationaliseret som ikke altid når længere end at eleverne får forståelse for, hvad der egentlig står i kilden. Eskelund Knudsen kommer med bud på, hvordan man kan arbejde sig væk fra denne tilgang til kilderne. Artiklen kan læses som optakt til Henrik Wiwe Mortensens oplæg om historisk metode. Artiklen præsenterer samtidshistoriefagets identitet, forklarer centrale pointer i læreplanen og diskuterer udfordringer ved undervisningen i faget. Desuden gennemgås perspektiverne for samtidshistorie i samspil med andre fag. Rapporten tager fat på udfordringen i klasserummet med de digitale teknologier og ser på, hvordan de ændrer den måde, elever i 2018 skal lære på. Rapporten tager afsæt i et elevperspektiv og giver undervisere på gymnasier mulighed for et indblik i, hvordan eleverne 8

153 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum (R) (R) (R) (R) Ane Okkels Olsen: Om at undervise i historie et idekatalog i Allan Ahle og Christian Vollmond (red.) Historiedidaktik, 3. udg., Columbus 2017 Lis Gertrud Kildsig: Evaluering i historiefaget i Allan Ahle og Christian Vollmond (red.) Historiedidaktik, 3. udg., Columbus 2017 Rasmus Østergaard: Mundtlig eksamen i historie i Allan Ahle og Christian Vollmond (red.) Historiedidaktik, 3. udg., Columbus 2017 Christian Vollmond: Kronologi, overblik og sammenhæng i Allan Ahle og Christian Vollmond (red.) Historiedidaktik, 3. udg., Columbus 2017 ser på brug af de digitale teknologier og på muligheder og barrierer for læring ved denne brug. Rapporten bidrager dermed som et empirisk grundlag til at diskutere fordele og ulemper ved digitaliseringen i undervisningen. Ud fra tolv mål for sin historieundervisning giver Olsen en mængde ideer til, hvordan man kan undervise elever, så historie bliver vedkommende for eleverne, og så de samtidig bliver bevidste brugere og kritikere af historien. I artiklen er der en stor mængde konkrete ideer til undervisningen. Formålet med denne artikel er at formidle viden omkring forskellige typer af evaluering, evalueringens bestanddele og at give nogle praktiske anvisninger på, hvordan man kan tilrettelægge evalueringen på et hold. Både skriftlighed som evalueringsværktøj og selvevaluering inddrages og eksemplificeres. Østergaard gennemgår i kapitlet regler for eksamen (NB! Det er for stx), og hvilken indflydelse eksamen har for den daglige undervisning. Kapitlet kommer også med refleksioner over og bud på, hvordan man ved udformning af prøvesæt kan få de faglige mål i spil. Artiklen er meget operationel. Oplægget kan give input til Mette Lyngs oplæg om eksamen. Kapitlet diskuterer hvordan kravene til historiefaget om skabelse af overblik, sammenhæng og udvikling omsættes historiedidaktisk, og Vollmond kommer med et par løst skitserede forslag til forskellige tilgange, som kan anvendes i den forbindelse. Dette kan bruges som støtte til jeres arbejde med at udforme undervisningsforløb sammen, hvor der netop er fokus på lange linjer. 9

154 Fagdidaktisk modul i idræt, uge Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Teoretisk Pædagogikum Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og net baseret undervisning Hjemmeopgave til det fagdidaktiske modul i idræt: Hjemmeopgaven består af 4 dele: 1. Besvarelsen af formalia spørgsmål til de for undervisningen relevante styredokumenter (se side 7-8 i dette dokument) (bruges første og anden dag). 2. Et interview med egen idrætsvejleder med henblik på at kortlægge rammerne for idrætsundervisningen på egen skole. Resultaterne samles i en kort præsentation (5 min). Inspiration til spørgsmål på side 9 (bruges alle dage). 3. Bed din vejleder eller en anden om at filme dig i en idrætstime (fokus er på dig, ikke på eleverne). Efterfølgende skal du udvælge to sekvenser den succesfulde og den problematiske (der hvor din læreridentitet er på spil). På kurset skal du i mindre grupper præsentere de to sekvenser, samt dine refleksioner over din egen lærerolle (verbal og nonverbal kommunikation, lærer-elev relation, etc.) (se side 9 i dette dokument) (bruges alle dage). 4. Overvej hvorfor Idræt skal være obligatorisk fag i (STX) gymnasiet. Centrale begreber/temaer på modulet: Idrætslærerrollen og didaktiske valg - Tilrettelæggelse af undervisning med blik for elevernes læring i idrætsfaget - Kobling af teori og praksis - Progression i undervisningen over 2 eller 3 år - Forløbsmål, evaluering og prøveformer. På kurset er hovedfokus på de nye læreplaner i faget, men der vil naturligvis også gives tid og plads til spørgsmål og diskussioner i relation til de gamle læreplaner. 1

155 Teoretisk Pædagogikum ONSDAG d. 26. september Dagens fokus: Analyse af og refleksion over idrætsfagets didaktiske kerneområder. Regelgrundlag og tilrettelæggelsesformer gennemgås og sættes i relation til den enkeltes læreridentitet. Focus på lærerplanernes faglige indhold & egen læreridentitet. Aftenens paneldiskussion er oplæg til diskussion af idrætslærerrollen, elevernes læreprocesser og fagets placering i gymnasiets helhed Ankomst og indkvartering :30 Velkomst, præsentation og praktiske informationer Kursistopgave: Hvorfor Idræt i Gymnasiet? Introduktion til formidling & refleksion og logbog 12:30-13:00 Frokost Formalia C og B Arbejde med hjemmeopgave Walk og Talk refleksion over egen læreridentitet 17:30-17:45 Logbog refleksion over egen læreridentitet Middag Paneldebat Præsentation af den faglige forening JIVE TORSDAG d. 27. september Dagens fokus: Analyse af og refleksion over idrætsfagets didaktiske kerneområder. Dagen har særligt fokus på sammenhængen mellem regelgrundlag, undervisning og evalueringsformer i idrætsfaget. Der indgår undervisning i praksis med henblik på didaktisk refleksion og inspiration til at kunne træffe selvstændige didaktiske valg i udvikling af egen undervisning. 8:00-8:45 Morgenmad DEL 1: : Eksamen, prøve og evaluering 12:45-13:00: Logbog 13:00-13:45: Frokost og omklædning 2

156 Teoretisk Pædagogikum DEL 2: :00-15:15 Opfølgning på formiddagen: : Logbog: EKSAMEN/PRØVE dine refleksioner? 15:30-15:45: PAUSE 15:45-16:00 Intro til praktik 1 16:00-17:30 Praktik 1 17:30-17:45 Omklædning 17:45-18:30 Opfølgning på Praktik 1 18:30-19:15 Middag 19:30-19:45 Logbog :30 IT & IT-platforme Herefter kaffe samt evt. Idræt i hallen FREDAG d. 28. september Dagens fokus: Analyse af og refleksion over idrætsfagets didaktiske kerneområder. Dagens fokus er lærerroller, faget i samarbejde og faglige problemstillinger. 7:30-8:30 Morgenmad (I skal tjekke ud) 9: Praktik 2 med opfølgning Omklædning Faget i samarbejde 12:10-12:20 Logbog faget i samarbejde. 12:20-12:50 Frokost 12:50-13:20 WALK & TALK: Vejledersamtalen & faglige problemstillinger 13:25-15:15 Faglige problemstillinger 15:15-16:00 Logbog, evaluering og afslutning 3

157 Teoretisk Pædagogikum Litteraturliste: Kernetekster: Fagets læreplaner, stx- og hfbekendtgørelsen, eksamens- og karakterbekendtgørelsen samt Råd og vink til begge læreplaner i idræt Per Fibæk Laursen, Den intelligente krop, fra Krop og kompetence, FADLs forlag, 2004 (19 sider) Bente Jensen, Kropslige kompetencer, (6 sider) Helle Rønholt, Grundlag for en idrætsdidaktik, fra Rønholt og Peitersens Idrætsundervisning en grundbog i idrætsdidaktik, Museum Tusculanums Forlag, 2008 (20 sider) Birger Peitersen, Metode i det pædagogiske og didaktiske univers, fra Rønholt og Peitersens Idrætsundervisning en grundbog i idrætsdidaktik, Museum Tusculanums Forlag, 2008 (20 sider) Jens Boe Nielsen og Niels Vogensen, Idrætsfaget mellem Ars og Scientia, fra Idrætspædagogisk årbog 2002, Klim (18 sider) Jacob Weinecke og Helle Winther, Metoder i idrætspraksis, Institut for idræt, Københavns Universitet 2012 (16 sider) Lone Wiegaard, Motorik ABC til underviseren, Focus nr. 4, 2011 Kort beskrivelse af tekstens temaer. Lovgrundlaget for gymnasiet/hf, for eksamen og karaktergivning, samt for idrætsundervisningen. Derudover ministeriets vejledning til best practice. En artikel som gennemgår forskellige filosofiske forklaringer på sammenhængen mellem krop og intelligens (f.eks. Decartes, Ryle, Piaget. Artiklen kigger på tre myter, der er/har været lagt til grund for undervisning i DK. Det er en baggrundsartikel til forståelsen af idræt som en del af fagrækken i det almene gymnasium. Artikel der tager udgangspunkt i kompetence begrebet, som ligger bag 2005 reformen. Den tager udgangspunkt i teoretikere som Ponty, Gardner og Bourdieu og placerer de kropslige kompetencer som ligeværdige med andre kompetencer og dermed centralt i udviklingen af unge menneskers almene dannelse. Som skrevet: En grundbog - Grundig og stringent indføring i og gennemgang af paletten af hovedlinjer i den idrætsfagets didaktiske konstruktion. Afklaring af og refleksioner over centrale led og begreber spændende fra dannelses idealer til fagdidaktikken i forhold til den naturvidenskabelige/ den antropologiske/ den sociokulturelle tilgang. En ABC inden for præsentationen af idrætsundervisningens didaktiske metodeopfattelse og dens facetter fra både lærerens og elevens optik. Måske overhalet af andre vedlagte artikler mht den sproglige viden men stadigt klassisk informativ. Selv om atiklen er fra 2002 og forholder sig til lærerplanen fra 1999, er det en klassiker i sin afsondring af idrætsfagets didaktiske basis og udviklingsmuligheder mellem praksis og teori. Den åbner blikket for en række overvejelser i forbindelse med undervisningens givne traditionelle rammer, men også muligheder underviseren kan/skal forholde sig til ud over disse. Her slår den blandt meget andet temaet om den sproglige viden an. En artikel, der er meget konkret i forhold til bevægelsesindlæring. Den beskæftiger sig med begreber som bevægelsesmestring, koordinative kompetencer, induktive og deduktive metoder i idræt, hel-del-hel og deldel-hel metodik, kreative æstetiske læreprocesser, sansemotorisk træning og forskellige feedback-former. Denne artikel retter fokus mod moderne teori om, hvordan vi bevæger os og om, hvordan vi lærer nye 4

158 Teoretisk Pædagogikum (6 sider) bevægelser. Motorisk læring er betinget af og formes af mange faktorer i et dynamisk system. Mette Krogh Christensen, Idrætslærerens sproglige og kropslige viden (6 sider) Andreas Schiørring og Morten Eriksen, er det nødvendigt med en ny praksis i idræt c? (5 sider) Cathrine Illeborg: Nærvær og Benspænd (4 sider) Niels Vogensen: Idræt i Gymnasiepædagogik siderne (4 sider) Henrik Taarsted Jørgensen et. al, Kvalitet i bevægelse, Focus nr. 4, November 2011 Hvornår lytter vi til kroppen og fra kroppen bliver der bl.a. spurgt i denne øjenåbner mht forståelsen for idrætslærerens identitet, handlemønstre og valg ud fra vores kropslige og sproglige viden bevidst og tavs. Hvordan er det denne viden, dens sammenhænge og vekselvirkninger, er med til at forme vores hverdag, vores praksisteori og billede af og viden om kroppen? En artikel, der tager udgangspunkt i en masterafhandling i gymnasiepædagogik. Fokus er diskrepans mellem lærernes og elevernes opfattelse af, hvilket grundlag eleverne evalueres på, samt på resultaterne fra et interventionsforsøg. Artiklen præsenterer en analysemodel, vi har brug for som idrætsundervisere, når vi skal udvikle vores lærerrolle i den praktiske undervisning. Artiklens redskaber hjælper os til at lære mere om, hvordan vores kropssprog påvirker konkrete relationer i undervisningen og bevidstgør os om, hvordan vi kan forstærke relationen mellem os som undervisere og eleverne som individ og gruppe. Vi kan opnå redskaber til at skrue op og ned for graden af nærvær i forskellige situationer. Inspirerende tanker og refleksioner om idræt i spændingsfeltet/det spændende felt mellem teori & praksis og om didaktiske udfordringer, tendenser tiden og mulige scenarier. Hvordan vælger og vægter du som underviser fx mellem at undervise i/om/gennem idræt? Artiklen forholder sig idræt som et læringsfag, hvor det er bevægelseskvalitet og ikke kvantitet, der bør være målet for undervisningen. Den er et indlæg i diskussionen om idrætsfaget som læringsfag eller sundhedsfag (i alt ca. 125 sider) Ressourcetekster: Rapport fra Kulturministeriets konsensuskonference: Fysisk aktivitet og læring en konsensuskonference, Kulturstyrelsen 2011 (10 sider) Helle Winther: Tæt på kroppen, GISP nr. 144 (3 sider) En rapport om sammenhængen mellem læring og bevægelse. Hovedkonklusionen er, at der er empirisk (men ikke kausal) dokumentation for, at fysisk aktivitet fremmer læringen En appetizer til praktikerforskning og performative social science som er bud på, hvordan man på forskningsniveau arbejdet med at lukke hullet mellem den kropslige praksis og idrætsteorien. I stx skal vi skabe reflekterende 5

159 Teoretisk Pædagogikum praktikere. Artiklen giver bud på hvordan vi man arbejder videnskabeligt med at sprogliggøre kropslige erfaringer. For konkret praksis på dette område se Cathrine Illeborgs artikler. Cathrine Illeborg: Min bedste opskrift (2 sider), Focus nr. 4, 2009 Cathrine Illeborg: Hvorfor skal vi skrive I idræt?, Focus, nr. 2, 2012 (4 sider) Cathrine Illeborg: At svinge med de svageste, Focus nr. 3, 2011 (3 sider), Cathrine Illeborg: Et essay om udvikling og indvikling forumforidraet/article/viewfile/80254/ Orienter jer på Idræts side på EMU en (30 sider) Artiklen handler om konkrete bud på, hvordan man ved skoleårets start kan få skabt en relation til de idrætselever, man skal undervise. Navne kobles til elevernes personlige idrætshistorie. Kroppens fortælling er noget vi idrætslærere kan huske! Denne artikel giver, krydret med elev-udtalelser og eksempler på refleksiv-praksis, et bud på, hvorfor vi også skal skrive i idrætsfaget. Der er nemlig sammenhæng mellem læring med kroppen og refleksion, siger idræt Artiklen handler om benspænd man kan give sig selv som idrætslærer, når man har overskud til kritisk analyse af sin egen undervisning. Artiklen handler om, at vi skal gøre os umage med at kommunikere med de mindst idrætsvante elever på vores hold. De skal have god opmærksomhed og måske et kram? Vi skal flytte blikket fra de gode til de svage. Artiklen kobler sig konkret til UVM-rapporten Progression - elevernes faglige udvikling i idræt (Eriksen, Schiørring, Illeborg, november 2015). Essayet vil på den ene side problematisere konsekvenser af manglende eller tilfældig progression og på den anden side den udfordring idrætslærerne står midt i, når de skal lave 3-årsplan. Fagets side har egen fagredaktør, der samler relevant materiale, heriblandt også materiale fra den faglige forening og fagkonsulenten. Her er også links til de relevante styredokumenter. I alt ca. 49 sider 6

160 Spørgsmål til formalia i idræt Her er en række typiske spørgsmål om idræt c-niveau, som kollegaer af og til ringer til Teoretisk Pædagogikum fagkonsulenten for at spørge om. Fælles for de fleste af dem er, at svaret findes i bekendtgørelser/ læreplaner/vejledninger, som er tilgængelige for alle men de er ikke altid er lige nemme at finde. Spørgsmålet er nu, om I kan finde dem??? Når I finder svaret, så husk hvor det står! På kurset tager vi udgangspunkt i de nye styredokumenter (og du vil også kunne finde de fleste svar på spørgsmålene der), men på kurset vil vi naturligvis fremhæve de steder, hvor der er forskel. 1. Hvad dækker begrebet alsidig undervisning over i læreplanen. 2. Skal man på alle niveauer i idræt undervise i innovative-, globale-, digitale- og karrierekompetencer? 3. Hvornår skal man sende prøvematerialet til censor forud for en prøve i idræt og hvad består prøvematerialet af? 4. Hvor mange timers undervisning skal der være på henholdsvis hf idræt C, stx idræt C og idræt B. 5. Skal en elev på et 3g idræt C-hold, der er fritaget for idræt på ubestemt tid på grund af en skade (og nok ikke når at blive klar til prøven) deltage i undervisningen? 6. På et hold indgår følgende forløb i prøven: volleyball, basketball, cha-cha-cha, rytmisk opvarmning, parkour og badminton. En trækker en forløbspakke der består af volleyball, dans og badminton. Er alt som det skal være? 7. En elev møder konsekvent op til idrætsundervisningen uden at være omklædt til idrætstøj og insisterer på at deltage - hvad kan man gøre, og hvor står der noget om, hvad der er korrekt påklædning i idræt? 8. Hvilken forskel er der i de krav, der stilles til forløbslængde på STX og HF hvorfor? 9. På en skole vælger læreren i 2.g at lave tre forløb af 16 timer. Må han det? 10. Kan en elev, der har 50 % fravær i et forløb vurderes til 12 i dette forløb? 11. På en skole har man besluttet at dele tiden mellem de tre færdighedsområder ligeligt, så man i 1.g har boldspil, i 2.g musik og bevægelse og i 3.g klassiske og nye idrætter. Er det i orden hvorfor / hvorfor ikke? 12. Skal en elev, der pådrager sig en kompliceret korsbåndsskade i efteråret i 2.g og sandsynligvis ikke vil kunne deltage i idræt resten af gymnasietiden, have et erstatningsfag på C-niveau i stedet for idræt? 13. Skal en elev, der er fritaget i 3 måneder i 3.g have afsluttende årskarakter i faget? 7

161 Teoretisk Pædagogikum 14. En dreng har ved første test i træningsforløbet et kondital på 62 og ved afslutningen af træningsforløbet 54. For en anden elev er konditallet steget fra 28 til 34. Hvilken påvirkning af karakteren har disse ændringer for de to elever? 15. Læreren på en skole synes det er et problem at eleverne ikke bader efter idrætsundervisningen og beslutter sig for at indføre en regel om, at hvis man ikke bader, så får man fravær i idræt. Må hun det? 16. En lærer på hhx skal have et idræt C-hold, som institutionen udbyder som valgfag. Han søger efter læreplanen i hhx-bekendtgørelsen og i valgfagsbekendtgørelsen men forgæves. Hvor finder han den, og hvordan kan det være? 17. Skal en elev, der har idræt b-niveau som valgfag, lave opvarmningsprogram og træningsprojekt både på Idræt b-niveau og på Idræt c-niveau? 18. I hvilket omfang er der gruppeprøve i idræt? 19. Hvad er forskellen på Idræt b-niveau, som henholdsvis valgfag og studieretningsfag? 20. Er det frivilligt for elever at aflevere drejebøger, og hvad sker der, hvis de ikke afleverer? 21. Hvilke krav stilles der til antallet af læste sider og antallet af rapporter? 22. Kan et studieretningshold med idræt b-niveau have forskellige lærere på c-niveau og b- niveau delen? 23. Hvilken betydning har det at være selvstuderende på Idræt b-niveau? 24. Hvis en elev på et idrætshold siger til læreren, at han ikke vil gå til gruppeprøve, fordi de andre elever i klassen er dovne og uambitiøse, må han så det? 25. Er der nogen forskel på hvordan man giver standpunktskarakterer i løbet af året og hvordan man giver den afsluttende standpunktskarakter? 26. Hvor mange forløb kan man højst have i løbet af de sidste 125 timer på idræt b-niveau? 27. Hvor mange timer og herunder hvor mange teoritimer har en elev haft, når han afslutter sit idræt b-niveau forløb? 28. Hvad skal man gøre, hvis man er censor, og når man modtager spørgsmålene fra eksaminator opdager, at han/hun ikke har formuleret sine spørgsmål som casespørgsmål? 8

162 Teoretisk Pædagogikum Interview med vejleder(e) Nedenfor er en række spørgsmål, som kan bruges direkte eller bruges som inspiration til din samtale med din vejleder. Målet med interviewet er, at du skal få et klart billede af hvordan idrætsgruppen på din skole organiserer undervisningen. Uanset om du bruger disse spørgsmål eller finder på dine egne, så skal dine resultater samles i en 5 minutters mundtlig præsentation og en A4 side med centrale pointer. 1. Kortlæg i hvilken grad og hvordan idrætsfaggruppen på skolen har samarbejde om at lave struktur, årsplan, progression for idrætsholdene. 2. Har I et synligt og italesat system? 3. Er det op til de enkelte lærere omkring et hold eller en klasse at aftale struktur? 4. Er der praktiske og logistiske forhold, der påvirker og ændrer planer? 5. Hvem er mon tovholder? 6. Har I en hierarkisk struktur i idrætsfaggruppen - eller har alle idrætslærere lov til at argumentere og påvirke beslutninger? 7. Er der synlighed for alle idrætsfaggruppen i forhold til struktur og fælles beslutninger? 8. Er der fælles bindende aftaler omkring fagligt indhold, disciplinvalg, progression eller andet? 9. Hvordan og hvor ofte foregår jeres interne kommunikation? 10. Laver faggruppen intern efteruddannelse (faglig og/eller didaktisk)? 11. Er der progressionsplaner for elevernes faglige udvikling i det treårige stx-forløb? 12. Planlægges der fælles events som idrætsdag, idrætsteoretiske foredrag, ture ud af huset for C- niveau-hold og/eller B-niveau hold? Videooptagelse af modul. Som forberedelse til kurset skal du have din vejleder (eller en anden) til at optage dig på video i et modul. Det kan enten være på vejleders hold eller et af dine egne hold. Du skal gennemse videofilmen og udvælge to sekvenser henholdsvis den succesfulde og den problematiske som du reflekterer over med fokus på din egen lærerrolle. I din analyse af de to sekvenser kan du med fordel inddrage overvejelser fra artiklen af Mette Krogh Christensens Idrætslærerens sproglige og kropslige viden og Cathrine Illeborgs Nærvær og benspænd På kurset skal du præsentere de to sekvenser, samt dine refleksioner over din egen lærerolle og eventuelle didaktiske valg i relation til sekvenserne (verbal og nonverbal kommunikation, lærer-elev relation, etc.). Præsentationen og den efterfølgende samtale vil foregå i mindre grupper. 9

163 Teoretisk Pædagogikum Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. Fagdidaktisk modul i Innovation Introducerende tekst: Det fagdidaktiske kursus i Innovation har til formål at give kandidaten indsigt i og forståelsen af de fagdidaktiske udfordringer der ligger i faget. Innovation er et praksisnært fag, hvor bl.a. samspillet med eksterne aktører bør have en central rolle i en eller anden form. Hjemmeopgave: 1. Udarbejd i samarbejde med din vejleder en afgrænset innovationsfaglig udfordring, der vil kunne anvendes i første halvdel af forløbet på C-niveau. Udfordringen skal lægge op til styrkelse af elevernes handlekompetence. 2. Overvej, i hvilken grad forløbet med den innovationsfaglige udfordring (delopgave 1) vil kunne danne udgangspunkt for aktionslæringselementet i din teopæd-opgave. SDU * Campusvej 55 * 5230 Odense M *

164 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning Centrale temaer på modulet: Fagets identitet, mål og kernestof Integration af it og medier Fagets didaktiske værktøjskasse Den gode undervisningsplanlægning Det gode undervisningsforløb Udarbejdelse af undervisningsforløb Den gode klasseledelse Relationer til eksterne aktører Elevinvolverende og aktiverende design i praksis Formativ evaluering, mundtlig eksamen Praktiske informationer Kurset afholdes på Kursusledere Hotel Scandic Jacob Gade Adresse: Flegborg 8-10, 7100 Vejle Telefon: Pia Petersen, Learnmark Handelsgymnasium, pp@learnmark.dk (mobil ) Morten Winther Bülow, Aarhus Katedralskole, mn@akat.dk (mobil ) Tidspunkter Kurset begynder starter mandag d.1.okt. kl. 11:00 og slutter d.3. okt. kl.16:00

165 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Mandag d. 1. okt.: Fagets identitet, mål og kernestof didaktiske udfordringer Hvordan forstår vi faget? Hvilke taksonomier og innovationsforståelser arbejder vi med i undervisningen? Hvilke didaktiske udfordringer står vi overfor som undervisere? Mål, kernestofområder og læreplaner i faget Ankomst og indkvartering Velkomst og introduktion v. Morten og Pia Frokost Gensidige præsentationer Undervisning i faget innovation, set fra elevside Elever fra HHX og STX fortæller, hvordan de har oplevet at bliver undervist i innovation. Faglige mål Kandidaten skal kunne: overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg Tema/centrale begreber: Den gode klasseledelse Der er kaffe og kage i lobbyen, medbringes til fagkonsulentoplæg Læreplan og undervisningsvejledningen i innovation v. Mikkel Brunvold, Fagkonsulent Innovation. Læreplanen på C- og B-niveau. Præsentation af undervisningsmaterialer, bøger og sites Pause Innovationsfagets fagdidaktik Fagets didaktiske udfordringer v. Pia og Morten Faglige mål Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget Tema/centrale begreber: Fagets identitet, mål og kernestof Den gode undervisningsplanlægning

166 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Walk and talk Innovativt fokus, refleksion over dagens program med provokationskort Pause Aftensmad Opsamling på walk and talk Kollegial hygge o Tirsdag d. 2. okt.: Innovationsundervisning og eksternt samarbejde i praksis Innovationsundervisning i praksis. Hvordan kan man arbejde med designprocesser og forretningsmodeller? Hvad gør de i Fredericia? Hvordan udarbejder man forløb og årsplaner i praksis? Med udgangspunkt i kernestofområderne og bekendtgørelse udarbejdes fælles materialer til inspiration til arbejdet med faget. Det udarbejdede materiale præsenteres kort og deles Morgenmad 8.50 Fælles afgang i biler 9:00 12:00 Eksterne samarbejdsmuligheder. Præsentation af to cases Frokost Opsamling på Cases Inspiration til undervisningen v. Fonden for Entreprenørskab Faglige mål Kandidaten skal kunne: reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning. Tema/centrale begreber: Relationer til eksterne aktører Elevinvolverende og aktiverende design i praksis Kaffe og kage er klar i Lobbyen, tag kaffen med til næste punkt IT-redskaber i innovationsfaget

167 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Forløbsplanlægning: innovationsundervisning i praksis Faglige mål Kandidaten skal kunne: overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning Tema/centrale begreber: Fagets didaktiske værktøjskasse Den gode undervisningsplanlægning Det gode undervisningsforløb Den gode klasseledelse Relationer til eksterne aktører Elevinvolverende og aktiverende design i praksis Pause Aftensmad Deleøkonomi, cirkulær økonomi og bæredygtighed til debat v. Louise Opprud Jakobsen (Innovation Lab) Faglige mål Kandidaten skal kunne: reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning Tema/centrale begreber: Integration af it og medier Fagets didaktiske værktøjskasse Onsdag d. 3. okt.: Aktualitet og evaluering Hvordan opfyldes kravene om aktualitet? Hvordan arbejder man med summativ og formativ evaluering i faget Innovation? Hvilke kriterier ligger til grund for evaluering? Morgenmad Innovationsudfordring som udgangspunkt for aktionslæringselementet i teopæd-opgaven (hjemmeopgaven) Kaffe og kage er klar i Lobbyen, tag kaffen med til næste punkt

168 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Evaluering: Løbende evaluering og forberedelse til eksamen v. Morten og Pia Faglige mål Kandidaten skal kunne: reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget Tema/centrale begreber: Formativ evaluering, mundtlig eksamen Frokost Udarbejdelse af eksamensmateriale og præsentation af eksamensopgaver Vurdering af præstation til eksamen: Med eksamensfilm, votering og evaluering Faglige mål Kandidaten skal kunne: reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget Tema/centrale begreber: Formativ evaluering, mundtlig eksamen Evaluering og tak for denne gang

169 WWW. Litteraturliste til modulet: Kernetekster: 73 sider (skal læses). Ressourcetekster: (kan læses). /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum (K) (K) (K) (R) At undervise i innovation I Kirsten Vejlstrup: Merkantil Fagdidaktik. Forlaget Systime 2018 Forfattere: Teis Brøting og Morten Winther Bülow Link: Taksonomi i Entreprenørskabsuddannelse - Perspektiver på mål, undervisning og evaluering udgives af: Fonden for Entreprenørskab. Forfattere: Anders Rasmussen Kåre Moberg Christine Revsbech Winther, (Link: Kirketerp, Anne L.: Foretagsomhedsdidaktik SKUB-metoden. Artikel publiceres i antologien: Kirketerp & Greve (red.) 2011: entreprenørskabsundervisning. Aarhus Universitetsforlag (Link: Foretagsomhedsdidaktik-skubmetoden-1.html) Inspiration: Liedtka, Jeanne og Tim Ogilvie: A design thinking tool kit for managers. Batten Institute at the University of Virginia s Darden School of Business. Se urce/content/1/designing%20for%20growth%20preview.pd f Osterwalder m. fl. (2016): Value Proposition design. Wiley. Sneak peek findes på Osterwalder, Alexander, Alan Smith, & Yves Peigner Osterwalder m. fl. (2011) Business Model Generation, Wiley. Sneak peek findes på Teoretisk og praktisk introduktion til fagets didaktik og tradition. (15 sider) En opsamling på forskning, materiale og udviklingsprojekter fra Fonden for Entreprenørskab. Søger at finde en ny tilgang til entreprenørskabsundervisning, som er baseret på de læringsmål, forstået som viden, færdigheder og kompetencer, som entreprenørskabsundervisning skal føre frem til. (40 sider) Foretagsomhedsdidaktik beskriver, hvordan faglig viden og færdigheder kan omsættes til personlige kompetencer herunder foretagsomhed. (18 sider)

170 Teoretisk pædagogikum Det fagdidaktiske modul i italiensk november 2017 Fagdidaktisk kursus i italiensk afvikles i år i samarbejde med fransk, da en stor del af programmets punkter er ens for begge fag. Det gælder for eksempel bestemmelser for fagene, læreplan og vejledning, interkulturel kompetence og integration af grammatik i den daglige undervisning. På andre tidspunkter vil der være punkter, hvor fagene bliver splittet op. Fagdidaktisk modul i italiensk har som overordnet mål at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet er at sætte italienskkandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis i forhold til fagtraditionen og fagets mål. Den fagdidaktiske undervisning udvikler dermed også kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at indgå i samarbejde med andre fag. Fagdidaktisk modul har også som mål at skabe forbindelse mellem fagdidaktik og almen didaktik i teoretisk pædagogikum samt at kvalificere kandidatens arbejde med det praktiske pædagogikum gennem tilegnelsen af et fagdidaktisk teoretisk fundament. Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning 1

171 Teoretisk pædagogikum Hjemmeopgave til det fagdidaktiske modul i italiensk: I et forsøg på at få den teori, som kandidaterne møder på det almen- og fagdidaktiske kursus koblet sammen med kandidaternes daglige undervisning og i et forsøg på at vise, hvordan den teoretiske viden med fordel kan være en integreret del af kandidaternes planlægning og afvikling af undervisning, vil en del af det fagdidaktiske kursus i italiensk tage udgangspunkt i en case som eksempel på et dilemma, som sproglæreren kan møde i sin undervisning. Inden det fagdidaktiske kursus bedes du derfor sammen med din vejleder forholde dig til mindst en af de tre nedenstående cases. Hvis du selv er stødt på et dilemma i din egen undervisning, som du gerne vil have belyst eller som du kan se, andre sproglærere vil få glæde af at debattere, må du meget gerne medbringe dilemmaet, eventuelt i form af en case. Case 1 I læreplanen står der, at man som lærer skal inkludere undervisningsaktiviteter, der har som formål at opøve elevernes interkulturelle bevidsthed. Kan man gøre det allerede fra dag 1 eller skal eleverne først op på et vist sprogligt niveau? Bliver elevernes interkulturelle kompetence overhovedet bedømt/belønnet til eksamen? Case 2 Mine elever kan ikke huske de gloser de lærte i sidste time, når de skal bruge dem gangen efter. Jeg overvejer at give dem en test hver 14. dag, og mange af eleverne har faktisk efterlyst sådan en. På den anden side siger min vejleder, at nye ord kun kan læres i en kontekst, og at en test kun vil betyde, at eleverne kun kan gloserne den dag de testes. Hvordan sikrer jeg, at eleverne rent faktisk udvider deres aktive ordforråd? Case 3 I sidste uge underviste jeg eleverne i personlige pronominer. Jeg skrev alle reglerne på smartboard og efterfølgende lavede eleverne nogle indsætningsøvelser, hvor de skulle tage stilling til placering. Det gik fint. Høj score! Men da eleverne bagefter skulle anvende pronominerne i fri skr/mdtl sprogproduktion gik det knap så godt. Det undrer mig, at der var så ringe overførselsværdi. Hvordan ser en ajourført grammatikundervisning ud i 2018? Læs desuden litteraturlistens kernestof og medbring en skitsering af et igangværende forløb eller forestående forløb på et af dine hold. Medbring også de eksempler på eksamensbesvarelser fra sommereksamen 2018, som du vil få tilsendt i begyndelsen af semesteret. Nærmere instrukser følger med opgaverne. Centrale begreber/temaer på modulet: formål, identitet, faglige mål, kernestof, regelgrundlag, evaluerings- og prøveformer sproglæringsteorier, metode, tradition, det kommunikative sprogsyn didaktisk praksis, progression, It-redskaber i sproglig læring, feedback og evalueringsformer 2

172 Teoretisk pædagogikum Kommunikationsforum: Lectio. Her samles program, litteratur, slides osv. Praktiske oplysninger: Ankomst: mandag 26. november 2018 kl Afrejse: onsdag 28. november 2018 kl Adresse: Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle Program: Mandag Fransk og Italiensk før og nu? Hvilket sprogsyn ligger bag læreplanen i fransk/italiensk? Hvilken sprogfærdighedstørrelse skal vores elever sigte mod? Hvilken franskfaglig/italienskfaglig tradition står man som fransklærer/italiensklærer på skuldrene af og hvilke udfordringer fører traditionen med sig? Med udgangspunkt i læreplanen og kandidaternes egne erfaringer som sprogelever og som sproglærere sættes fokus på det kommunikative sprogsyn og den interkulturelle tilgang Velkomst Praktisk info og kursets præmis Fagkonsulent Tine Brandt, kursusleder Annette Bau og kursusleder Pia Zinn Ohrt Bestemmelserne for fransk i stx, hhx og hf og italiensk i stx. Fagets formål, identitet samt faglige mål og kernestof herunder nedslag i læreplanen samt fagets bidrag til gymnasieuddannelsens dannelses- og kompetencemål. Relevant litteratur fra pensumlisten: Fagdidaktik i sprogfag: Kap. 2 (Fagkonsulent Tine Brandt) Frokost Begynderundervisning og bro til emnelæsningen. Hvilket system skal man vælge? Hvor længe bruger man systemet? Hvordan bygger man bro mellem begyndersystem og den første emnelæsning? Hvordan bygger man et emne op? Hvordan bygger man oven på et emne? Stilladsering og tasks. Refleksion over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg. Differentiering. Læringsstrategier og -stile. Case 2: Hvordan sikrer man sig en vis konsolidering af ordforråd? Relevant litteratur fra pensumlisten: Fagdidaktik i sprogfag: kap. 3.4, 4, 5 og 6 Annette Bau 3

173 Teoretisk pædagogikum Pause Samtalesalon og gruppearbejde om begynderundervisning og emnelæsning i hhv fransk og italiensk Annette Bau/ Pia Zinn Ohrt Interkulturel kommunikativ kompetence Denne kompetence har fået en prominent plads i de nye læreplaner. Hvad kan omsættes til gymnasialt niveau? Hvordan kan vi synliggøre denne kompetence for eleverne og kan den måske kobles med karrierelæring? Pause Case 1: Hvordan inkorporerer læreren den interkulturelle dimension i undervisningen fra første færd? Relevant litteratur fra pensumlisten: Fagdidaktik i sprogfag: kap. 7 Annette Bau Kandidaternes egne medbragte forløb Gruppearbejde: brainstorm og udveksling af idéer omkring kandidaternes egne igangværende eller forestående forløb. Hvori ligger udfordringerne? Opsamling i plenum. Individuel refleksionsskrivning. Annette Bau / Pia Zinn Ohrt Aftensmad Fagets teori og metode Den faglige og fagdidaktiske tradition inden for faget og dets aktuelle udviklingspotentialer. Relevant litteratur fra pensumlisten: Fagdidaktik i sprogfag: kap. 1 Dorte Fristrup, Rektor Aarhus Statsgymnasium Tirsdag Formiddag: Integration af grammatik i den daglige undervisning og i det skriftlige arbejde, så der bygges op til de skriftlige prøver. Eftermiddag: Integration af medier (film, billeder, lyd) i undervisningen. Hvordan øger man elevernes sproglige opmærksomhed i forbindelse med emnelæsningen og hvordan sikrer man, at eleverne kommer til at arbejde med de vigtigste grammatiske problemstillinger? Hvordan kan brug af diverse medier understøtte emnelæsningen og grammatikundervisningen? Formiddag. Skriftlig eksamen og skriftligt arbejde Hvordan ser de skriftlige prøver ud? Nye skriftlige prøver, der i højere grad end de gamle bygger på det kommunikative sprogsyn, er ved at 4

174 Teoretisk pædagogikum afløse de gamle. Da vi befinder os i en overgangsperiode, hvor begge prøveformer er i spil, er det nødvendigt at kende til begge. Hvordan integreres grammatik i den daglige undervisning og hvilke skriftlige stilladseringsøvelser kan med fordel anvendes Hvordan giver læreren feedback på skriftligt arbejde? De nuværende og de nye skriftlige prøver. Præsentation af prøveformerne efterfulgt af gruppearbejde, hvor kandidaterne er klar med individuel bedømmelse (hjemmearbejde, omtalt i blå boks), som diskuteres i gruppen. Opsamling på gruppearbejde. Hvilke karakterer skal besvarelserne have? For fransk: Tine Brandt / For italiensk: Pia Zinn Ohrt Pause Kommunikativ grammatikundervisning med fokus på form og sproglig opmærksomhed Summearbejde med de nærmeste naboer om case 3 og en tekst, der udleveres på stedet. Hvilken sproglig træning lægger teksten op til? Hvordan integrerer man bedst grammatikundervisningen i den daglige undervisning? Hvordan stimulerer man elevernes sproglige opmærksomhed og får dem linket til Almen Sprogforståelse? Hvilke aspekter af sproget bør tones ned og hvilke fremhæves? Hvordan varierer man grammatikundervisningen og kan it bruges i den forbindelse? Demonstration og afprøvning af Dictogloss. Rettestrategier og feedback. Pause indlægges på passende sted. Relevant litteratur fra pensumlisten: Fagdidaktik i sprogfag: kap. 3.3 Annette Bau Frokost Eftermiddag Integration af medier (film, billeder, lyd) i undervisningen Interaktive værktøjer Brug af interaktive værktøjer i undervisningen, fx Learning apps., Kahoot, Edpuzzle, Quizlet live, Screen-o-matic. Værktøjerne gennemgås, og kandidaterne bruger videoinstruktioner til at afprøve og udarbejde nye øvelser ud fra eget materiale. Pause undervejs. Karen Schumacker Pause Opsamling på arbejdet med interaktive værktøjer Hvordan kan IT-værktøjer bruges i grammatikundervisningen? Præsentation af en elektronisk grammatik med interaktive øvelser. Refleksion i små grupper over fordele og ulemper ved denne formidlingsform og diskussion i plenum. Karen Schumacker 5

175 Teoretisk pædagogikum Pause Inspiration til forløb med brug af IT-værktøjer Præsentation af forløb med forskellige genrer og tilhørende interaktive øvelser. Selvstudium i smågrupper og derefter disponering af interaktive værktøjer til eget medbragt materiale. Karen Schumacker Opsamling i plenum. Kl Middag og kollegialt samvær Onsdag Prøven i teoretisk pædagogikum Tine Brandt De mundtlige prøver De formelle krav til de nuværende og kommende prøver, rollefordeling: eksaminator - censor. Hvad er kendetegnende for gode paralleltekster, billeder og ekstemporaltekster? Hvordan foregår votering? Gruppearbejde om de mundtlige prøvers delelementer. Relevant litteratur: læreplanerne Pause indlægges. Tine Brandt Pause Emnelæsning i 2. og 3.g med det udvidede tekstbegreb og Mundtlig sprogfærdighed Hvordan kan arbejdet med den mundtlige sprogfærdighed (lytteøvelser og mundtlige aktiviteter) integreres i emnelæsningen? Pia Zinn Ohrt Frokost :30 Emnelæsning i 2. og 3.g med det udvidede tekstbegreb (fortsat) Pia Zinn Ohrt Opsamling og evaluering af kurset Annette Bau 6

176 Teoretisk pædagogikum Litteraturliste: Kernetekster (skal læses): 126 sider Ressourcetekster (kan læses): Se særskilt dokument med forslag til anden litteratur om fagdidaktik. (K) (K) Fagdidaktik i sprogfag, Hanne Leth Andersen, Susana Silvia Fernández, Dorte Fristrup og Birgit Henriksen. Forlag: Frydenlund 2015 Følgende kapitler forudsættes læst inden kurset: I Den teoretiske baggrund, s. 13 II Mål med undervisningen, s. 27 III Lingvistisk kompetence, s. 37 IV Pragmatisk kompetence, s. 63 V Diskursiv kompetence, s. 85 VI Strategisk kompetence, s. 103 VII Interkulturel kommunikativ Kompetence s. 121 Fremmedsprog i gymnasiet. Teori, praksis og udsyn, Hanne Leth Andersen, Susana Silvia Fernández, Dorte Fristrup og Birgit Henriksen. Forlag: Samfundslitteratur 2014 Følgende kapitler forudsættes læst inden kurset: 9. Mundtlig sprogproduktion s. 103 Bogen giver en lettilgængelig introduktion til moderne kommunikativ sprogundervisning. Bogen behandler sproget som et fleksibelt redskab til kommunikation mellem mennesker på tværs af kulturer og giver vejledning til, hvordan den kommunikative kompetence kan styrkes. Den bygger på erfarings- og forsknings baseret viden og hjælper sproglæreren med at udvikle sin egen praksis. OBS. Vi forventer, at skolerne / kandidaterne køber bogen eller låner den på biblioteket. Bogen handler om sproglæring og sprogundervisning. Den er blevet til som udløber af et samarbejdsprojekt mellem sproglærere i gymnasieskolen og sprogforskere fra universitetet på baggrund af forskningsbaseret viden. I bogen understreges det, hvor betydningsfuldt lærernes grundlæggende sprogsyn og læringssyn er. Man kan finde inspiration til at arbejde med kommunikative og kognitive tilgange til sproget, opgavetyper, feedback, sprogfærdigheder samt interkulturel kompetence, ligeledes behandler bogen motivation, progression og differentiering. (K) (R) Gymnasiepædagogik, Erik Damberg, Jens Dolin, Gitte Holten Ingerslev og Peter Kaspersen. Hans Reitzels Forlag, 2. udgave 2013 Fagdidaktik, s Sprogfagene, s Se særskilt dokument med forslag til anden litteratur om fagdidaktik. 7

177 Teoretisk pædagogikum Oplægsholdere i fransk/italiensk Tine Brandt, fagkonsulent, Undervisningsministeriet, Tine.Brandt@stukuvm.dk Dorte Fristrup, rektor, Aarhus Statsgymnasium, df@aasg.dk Karen Østergaard Schumacher, lektor, Vestfyns Gymnasium, koestergaard@pc.dk Annette Bau, lektor, Nyborg Gymnasium, ab@nyborg-gym.dk Pia Zinn Ohrt, lektor, Frederiksberg Gymnasium, po@frederiksberggymnasium.dk 8

178 Teoretisk Pædagogikum Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. Fagdidaktisk modul i IT-fagene (bundtet): Informatik, programmering, informationsteknologi B merkantil eux og IT A De studerende på de fire ungdomsgymnasiale uddannelser og EUX kan møde it-fag i forskellige forklædninger. Her kan nærmere læses om indhold og hvilke fag der kan udbydes på hvilken ungdomsuddannelse: og Da de fagdidaktiske aspekter i de forskellige it-fag ligner hinanden meget, samles alle it-fagene (bortset fra Kommunikation/it C og A der har eget kursus) på dette fagdidaktiske kursus. For at tilgodese de forskellige uddannelser og fags særkende, er der inviteret en bred vifte af oplægsholdere. Disse skal ses som repræsentanter for de forskellige uddannelser og fag, og de vil være behjælpelige med at besvare særfaglige og sær-uddannelsesmæssige spørgsmål under kurset. Oplægsholderne: Michael Caspersen Kathrine Bohus Madsen Anders Lindskjold Jesper Buch Søren Præstegaard Jacob Bendtsen Mads Bo Nielsen Elisabeth Husum Vi glæder os til at se jer! Mange hilsener fra kursusleder Elisabeth Husum, eh@egaa-gym.dk Tid og sted: Kurset afholdes fra mandag d. 10. september kl til onsdag d. 12. september kl Kurset afholdes på Hotel Sinatur Storebælt, Østerøvej 121, 5800 Nyborg, Der er en lille og dejlig gåtur fra banegården på ca. 1,5 km. SDU * Campusvej 55 * 5230 Odense M *

179 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning Hjemmeopgave: I denne opgave tages udgangspunkt i planlægningsmodellen FIMME-modellen og i den fagdidaktiske trekant. (Se litteraturlistens K3 og K4). Du skal i samarbejde med din vejleder udarbejde en lille forløbsbeskrivelse til dit it-fag, og denne skal være beskrevet vha. FIMME-modellen. Du skal i din tilrettelæggelse beskrive hvordan forskellige valg af position fra den fagdidaktiske trekant vil påvirke din planlægning. Du skal overveje hvad der gør dette forløb særligt i forhold til skoletypen og faget det er planlagt til. Du skal også overveje om forløbet med fordel kan udvides med et samarbejde med et andet fag. Hvis det er muligt, må der gerne være tale om et gennemprøvet forløb. Her er i sagens natur fokus på det fagdidaktiske aspekt. Medbring din forløbsbeskrivelse og dine overvejelser på en form så den kan deles med alle. Du skal præsentere den i et af modulerne på kurset.

180 WWW. Dag 1: Mål, rammer og fagdidaktik /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Hvordan placerer it-fagene på de ungdomsgymnasiale uddannelser sig i forhold til gymnasiet som helhed og de faglige mål? Med udgangspunkt i regelgrundlaget, hvordan tilrettelægges undervisningen i it-fagene og hvordan evalueres der? Hvad er den didaktiske ramme om netop itfagene? : Velkomst og præsentation af modulet /Elisabeth Husum Vi hilser på hinanden. EH præsenterer programmet : Frokost : Læreplaner og styredokumenter/ Kathrine Bohus Madsen Fagkonsulenten udfolder regelgrundlaget. Litteratur: K : Pause : Årshjul/ Elisabeth Husum Et årshjul med planlægning af lektion, året, elevforudsætninger og formativ/summativ evaluering. Litteratur: K3, K4 og K : Middag : IT-fagenes didaktik og metode/ Michael Caspersen Elementer af it-fagenes didaktik og metode. Litteratur: K o Dag 2: Faget og eleverne Hvordan tilrettelægges undervisning i it-fagenes genstandsfelter, med udgangspunkt i it-fagenes vidensformer og arbejdsformer? Hvordan tages der i denne tilrettelæggelse særligt hensyn til elevforudsætninger og didaktiske valg? : Fagets metoder i anvendelse/ Anders Lindskjold Med udgangspunkt i app-udvikling sættes fokus på Use - modify create, Worked examples og Stepwise improvement. Litteratur: K2 og K : Frokost

181 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum : Bitcoins/ Mads Bo Nielsen Med udgangspunkt i de faglige mål skal vi arbejde med et konkret undervisningsforløb, hvor der konstrueres en simpel hjemmeside i HTML og CSS og tilføjes et dynamisk element ved integration af et JavaScript. Litteratur: K2 og K8 Modellering /Jesper Buch Hvordan lærer eleverne at modellere data og anvende disse i simple it-systemer? Hvordan kan det bruges i samspil med andre fag. Litteratur: K2 og K8 Kursusleder inddeler kursisterne i to hold i forhold til fag og skoletype : Pause : Creative coding/ Søren Præstegaard Med udgangspunkt i Creative coding vil der være fokus på elevernes læringsprocesser, elevforudsætninger og de didaktiske valg, der overvejes her. Litteratur: K2 og K7 Kl : Middag og kollegialt samvær o Dag 3: Faget i et bredere perspektiv og trådene samles Hvordan kan it-fagene indgå i samspil med andre fag? Hvordan er fagets særkende farvet af nye medier og hvordan spiller dette sammen med andre fags brug af nye medier? Hvordan placerer jeres hjemmeopgave sig i forhold til ovenstående? : Overvågning/ Jacob Bendtsen Med udgangspunkt i emnet Overvågning af brugere på Sociale Medier arbejdes der med fagenes samspil med de humanistiske og de samfundsvidenskabelige fag. Litteratur: K : Frokost : IT, interaktion og verden/ Elisabeth Husum Vi skal arbejde med interaktion mellem bruger og it - og konsekvenser deraf, og hvordan man integrerer dette i undervisningens øvrige forløb. Litteratur: K : Hjemmeopgaven og de fire særlige kompetencer/ Elisabeth Husum Hjemmeopgaven præsenteres og diskuteres, og perspektiveres til det lærte på kurset. Desuden arbejdes med innovation, globalisering, it-dannelse og karrierekompetencer. Til sidst evalueres kurset. Litteratur: K3, K4 og K5 og medbring hjemmeopgaven o

182 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Litteraturliste til modulet: K1 Læreplaner og vejledninger til dit/dine itfag. Eksamensbekendtgørelsen og karakterbekendtgørelsen + PædPixi. Tæller ikke med i det fagdidaktiske læsestof. Gymnasiepædagogik refererer til: Jens Dolin et al. (red.): Gymnasiepædagogik. En grundbog. 3. udgave, Hans Reitzels Forlag, 2017 Kernetekster: (skal læses). K2 Sentance, Sue et. Al. (ed.) 2018, Computer Science Education - Perspektives on Teaching and Learning in School. Bloomsbury Academic, London. Kap. 9, Teaching Programming. Michael E. Caspersen. Side Filnavn: Teaching Programming K3 Peter Hobel: Planlægning af forløb og enkelttimer i Gymnasiepædagogik, siderne K4 Modeloversigt. Den didaktiske trekant t.pptx Side 3. K5 Michael E. Caspersen og Palle Nowack, Centre for Science Education, Faculty of Science and Technology, Aarhus University, It-fagets metoder, version m/local--files/fagets-metoder/itfagets%20metoder%20v0.3.pdf K6 Michael E. Caspersen and Palle Nowack, Centre for Science Education, Faculty of Science and Technology, Aarhus University, Computational Thinking and Practice.s Filnavn: Computational Thinking and Practice Både at lære at programmere og at lære at undervise i programmering er en udfordring. Der arbejdes med fgl. fire aspekter: Progression, eksempler, abstraktion og mønstre, og proces, og disse aspekters rolle. Bl.a. FIMME-model til planlægning af lektion og forløb. Model til at gøre sig bevidst om hvilken tilgang til undervisning der i den givne situation er bedst. It-fagets metoder. 5 didaktiske designprincipper: Learning activity is not (necessarily) the same as knowledge area Application-oriented From consumer to producer Worked examples Stepwise improvement Bemærk særligt de to sidste principper.

183 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum K7 K8 Bjarne Herskin: EDB-pædagogik. I ITundervisning med brugeren i centrum, s Teknisk Forlag, 1999 Filnavn: Edb-pædagogik Michael E. Caspersen og Michael Kölling: Stream a first programming process. I ACM Transactions on Computing Education, s , Vol. 9, No. 1, Article 4, Pub. date: March 2009 Filnavn: Stream K9 Sentance, Sue et. Al. (ed.) 2018, Computer Science Education - Perspektives on Teaching and Learning in School. Bloomsbury Academic, London. Kap. 5, Computerscience, Interaction and the world. Schulte, Carsten et. al. Side Filnavn: Computerscience. Fagets karakteristika definerer det gode valg af tilrettelæggelse. Faget karakteriseres af: detaljerigdom, sekvenser, usynlighed, kompleksitet, multifunktionalitet, sprog. (Det er tydeligt at det er en gammel tekst, da det hele tiden står edb i stedet for it. Teksten er alligevel taget med, da pointerne er centrale og den er let læst.) Beskrivelse af modellen STREAM, der bruges til at lære studerende at programmere. STREAM: stubs, tests, repræsentations, evaluation, attributes, methods. Nøgleord: Stepwise improvement, islands of functionality, bottom up, refine-restructure-extend. Det er en kunst at undervise i it og menneskers gensidige påvirkning som en integreret del at et undervisningsforløb. Ressourcetekster: (kan læses). Modeloversigt. Jens Bennedsen, Michael E. Caspersen: Exposing the Programming Process. In Reflections on the Teaching of Programming, Springer 2008 Filnavn: Exposing the programming Process Hasse Clausen: Hvad vil vi med IT?. I IT & Mennesker, kap. 2, Hasse Clausen, Nyt Teknisk Forlag Filnavn: Hvad vil vi med it Michael E. Caspersen: Cognition and Learning. I Educating Novices in The Skills of Programming, PhD Dissertation, s Department of Computer Science, University of Aarhus Denmark 2007 Filnavn: Cognition and learning Andre modeller I vil blive præsenteret for i løbet af året. Hvorfor man ikke lærer at programmere ved at læse en bog. Bogens statiske medie er i modposition til programmeringsprocessen. Den sekventielle systematik og den dynamiske proces kan bedre understøttes af videooptagelser. Tænkemåder, videnskab og teknologi. Bl.a. fokus på it fagenes placering og dermed udfordringer i krydsfeltet mellem en videnskabelig position og en teknologisk position. Læringspsykologi og kognitionsvidenskab.

184 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Aase Bitsch Ebbensgaard: De humanistiske fag på de gymnasiale uddannelser, siderne Torben Spanget Christensen og Mona Rask Langerhuus: Samfundsfag, siderne Jens Dolin: De naturvidenskabelige fag, siderne Alle fra Gymnasiepædagogik Ellen Krogh: Fagdidaktik i Gymnasiepædagogik, siderne Michael Caspersen: Computational Thinking i Gymnasiepædagogik, siderne Lars Ulriksen og Henriette T. Holmegaard: Nørder og køn: To dele af det sociale læringsmiljø. Resultater fra et forskningsprojekt om det tekniske gymnasium, s 41-66, 1. Udgave, Erhvervsskolernes Forlag 2008 Filnavn: Nørder og køn Orit Hazzan, Tami Lapidot, Noa Ragonis: Guide to teaching Computer Science, Springer 2011 Jeg medbringer den på kurset /EH It-fagene har elementer fra både humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. I de fire tekster belyses de tre hovedområder. Didaktik, fagdidaktik og modeller. Computational thinking og almendannelse. Den karikerede nørd og den faglige nørd. Vanskeligheder for piger i store drengegrupper. Formen på bl.a. et fokusgruppeinterview og empiri fra spørgeskemaer. Denne bog er en guide til undervisning i IT fag, Den præsenterer såvel spændende begrebsrammer som detaljerede didaktiske overvejelser til undervisning i mange forskellige it-emner (kernestofområder). Link til nogle af ressourcerne ovenfor: Generelle ressourcer - undervisningen: Undervisningsministeriets sider med læreplaner til fagene Eksamensbekendtgørelsen. Karakterbekendtgørelsen. EMU s sider med info om fagene.

185 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Generelle ressourcer - pædagogikum: De ministerielle rammer om pædagogikum. Bekendtgørelsen om pædagogikum. Syddansk Universitets hjemmeside om pædagogikum. Faglige ressourcer: Generelt findes der ikke grundbøger til faget, dels fordi faget flytter sig så hurtigt og dels fordi der i undervisningen skal tages hensyn til parametre som skoletype, toning i klassen, holdsammensætningen, lærerkræfter, holdstørrelse, etc. Nedenfor er en lille samling man kan orientere sig i. Generelle ressourcer til undervisningen. Materialet er skrevet af undervisere i it-fagene på de ungdomsgymnasiale uddannelser og er frit tilgængeligt og forløbene kan anvendes direkte i undervisningen. Bemærk særligt materialet under fanebladet Grundstof. Dette materiale er skrevet af universitetsansatte. Forlag der har udgivet materiale til it-fagene: Materialer til undervisningen Center for Computational Thinking (CCT) It-lærerforeningen: It-lærerforeningens hjemmeside. Her er alle undervisere i it og så velkomne. Facebookgruppen IT-lærer I denne gruppe er alle undervisere i it meget velkomne og her erfaringsudveksles i stor stil.

186 Det fagdidaktiske modul i kemi, 2018 Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen : Fagdidak kkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradi on, undervisning og læring. Formålet med de fagdidak ske moduler er at sæ e kandidaten i stand l kri sk at reflektere over egen undervisningspraksis i forhold l fagtradi on og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidak ske undervisning kandidatens evne l på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold l gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidak kkens tradi oner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, lre elæggelsesformer og evaluerings og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didak ske valg have kendskab l fagets brug af nye medier, herunder it og netbaseret undervisning Hjemmeopgave l det fagdidak ske modul i kemi Medbring noget, som du gerne vil vise de andre kandidater på kurset. Det kan være et smart it værktøj, en lille video, en kort undervisningssekvens e.l. Det skal kunne vises på max 3 minu er! To elevbesvarelser fra den skri lige eksamen i kemi A stx (maj 2017) skal hjemmefra være gennemarbejdet, således at man har et bud på en karakter. De e gælder for alle deltagerne, også selv om ens hovedarbejdsplads ikke er en stx ins tu on. Læs som minimum de tekster i fagdidak sk pensum i kemi, som er betegnet kernetekster (se listen sidst i dokumentet). Centrale begreber/temaer på modulet: Temabaseret undervisning, fagdidak k og almendidak k, elevak vering, skri lighed, eksamen, videndeling, faglig inspira on og regelgrundlaget for kemiundervisning i gymnasieskolen. 1

187 Dag 1: Temabaseret kemiundervisning : Velkomst og præsenta on. Kemi som gymnasiefag hvor og hvorfor? (talgrupper) E er en kort introduk on l kurset følger et kort oplæg om kemi som gymnasiefag hvor finder vi kemi i gymnasieskolen, og kan vi begrunde kemifagets eksistens i gymnasieskolen? Me e Malmqvist :15: Nye og gamle læreplaner i kemi (talgrupper) Grupperne laver quizzer med fem velvalgte spørgsmål pr. gruppe l hinanden, fx i Kahoot eller Google Analyse. Me e Malmqvist : Frokost : Vi quizzer i læreplaner Me e Malmqvist : Digitale redskaber elevak vering (talgrupper) Oplæg vekslende med gruppearbejde om udvikling af temabaserede undervisningsforløb. Hanne Møller Andersen Fagligt samspil (talgrupper) Kort præsenta on af samspil med andre fag samt hvor man kan finde ideer l samspil. Derudover eksempler på konkrete forløb hvor kemi har samspil med andre fag. Hanne Møller Andersen, Anne Boie Johannesson og Me e Malmqvist : Pause, mulighed for gåtur, indkvartering : Temabaseret kemi: Tradi oner og udviklingspoten aler i kemi (talgrupper) Ifølge læreplanerne i kemi bør vi undervise temabaseret, men sker det i praksis? Dagens fokus er hvordan vi kan ændre vores undervisning fra tradi onel l temabaseret og med mere elevak vering. Oplæg vekslende med gruppearbejde om udvikling af temabaserede undervisningsforløb. Anne Boie Johannesson og Me e Malmqvist : A ensmad : Show and tell Kursusdeltagere præsenterer noget l inspira on for de andre links l materialer ne et lægges i Lec o i show and tell mappen inden kursusstart (hjemmeopgave) max 3 min. per person. Anne Boie Johannesson. 2

188 Dag 2: Kemi teoretisk og praktisk : Almendidak k natufagsdidak k kemididak k (talgrupper) Herunder læringsteori, mo va on og mo va onsproblemer i kemi samt sprog og læring. Hanne Møller Andersen : Teopædopgave (talgrupper) Gruppearbejde : Frokost : Skri lighed, forma v evaluering og peer feedback (talgrupper) Skri lige produkter er både i de nye og de gamle læreplaner meget andet end kemirapporter og journaler. Vi arbejder med anderledes og krea ve skri lige produkter samt forma v evaluering og peer feedback i de temabaserede forløb Oplæg vekslende med gruppearbejde. Anne Boie Johannesson : Pause med mulighed for gåtur : Mikroskalakemi og fejlslutninger i eksperimentelt arbejde (bogstavgrupper) Hvorfor laver vi eksperimentelt arbejde i kemiundervisningen? Hvilke fejlforståelser kan man iag age hos eleverne? Mikroskalakemi fordele og ulemper. Oplæg vekslende med gruppearbejde, se endvidere hjemmeopgave punkt 3. Sidst på dagen skal der endvidere udføres eksperimentelt arbejde med mikroskalakemi. Sif Sørensen og Heidi Graversen. Kl : Middag og kollegialt samvær 3

189 Dag 3: Eksamen i kemi : Præsenta on af Kemilærerforeningen Repræsentant fra Kemilærerforeningen præsenterer foreningens arbejde. Ikke et egentlig punkt i kursusprogrammet : Skri lig prøve (bogstavgrupper) Skri lige prøver i kemi er en særlig skri lig genre, som eleverne skal trænes i. Men det skarpe faglige fokus i kemi A s skri lige prøver har også betydning for andre niveauer i kemiundervisningen, fx kemifagets terminologi, sprogbrug, brug af it redskaber mm. Med udgangspunkt i to elevbesvarelser fra den skri lige prøve i stx juni 2016 diskuteres de skri lige prøver, se hjemmeopgave punkt 2 (selv om der er mindre forskelle i det faglige kernestof i htx og stx, så er principperne i vurdering af skri lige besvarelser ens). Oplæg vekslende med gruppearbejde. Anne e Nyvad : Frokost : Mundtlig prøve (talgrupper) Censor og eksaminators rolle. Me e Malmqvist : Eksamensopgaver i temaforløb (talgrupper) Om mundtlig prøve og prøveopgaver i temaforløb. Oplæg vekslende med gruppearbejde. Anne Boie Johannesson/Hanne Møller Andersen Forberedelse af fremlæggelser (talgrupper) Anne Boie Johannesson/Hanne Møller Andersen : Fremlæggelser af temabaserede forløb max 5 minu er pr. gruppe! (talgrupper) Grupperne fremlægger temabaserede forløb inkl. skri lige produkter og prøveopgaver evt blot som appe zer. Vi stemmer, og der kåres en vindergruppe. Anne Boie Johannesson/Hanne Møller Andersen : Evaluering og farvel Afslu ende spørgsmål. Kort evaluering af kurset. Oplægsholdere: Anne e Nyvad, Århus Statsgymnasium Anne Boie Johannesson, Køge Gymnasium & CFU UCC Hanne Møller Andersen, Aalborg Katedralskole Me e Malmqvist, Sønderborg Statsskole & UVM Heidi S. Graversen, Sct. Knuds Gymnasium Sif Sørensen, Egå Gymnasium 4

190 Litteraturliste Læg mærke til at denne bog anvendes som grundbog: Krogh, L. B. & Andersen, H. M. (2016). Fagdidaktik i naturfag. Frydenlund. Kernetekster skal læses: ca. 115 sider. Ressourcetekster kan læses Kernetekster Krogh, L. B. & Andersen, H. M. (2016). Fagdidak k i naturfag. Kap. 3 Krogh, L. B. & Andersen, H. M. (2016). Fagdidak k i naturfag. Kap. 7 s Crovato, T., Sørensen, S., Axelsen, V. & Graversen, H. (2015). Visualisering som middel l øget læring. LMFK bladet, 2015(4), s h p://lm.dk/ar kler/data/ar kler/1504/1504_36.pdf Læses som baggrundsviden l kurset: Introduk on l naturvidenskabelig fagdidak k Evaluering Læses som oplæg l anden dags programpunkt om eksperimentel kemi Krogh, L. B. & Andersen, H. M. (2016) Fagdidak k i naturfag. Kap. 4 Johannesson, A. B. (2013). Kemi C i læreplanstro version. LMFK bladet, 2013(1), s h p:// kler/data/ar kler/1301/1301_46.pdf Krogh, L. B. & Andersen, H. M. (2016). Fagdidak k i naturfag. Kap. 5 Johannesson, A. B. (2015). Skriv sammen! LMFK bladet 2015(3), s h p:// kler/data/ar kler/1503/1503_34.pdf Temabaseret undervisning. Læses som oplæg l første dags program Om brug af it redskaber l bl.a. samarbejde i kemiundervisningen Read, D & Lancaster, S. (2012). Unlocking video: 24/7 learning for the ipod genera on. juli 2012, s. 13. h p:// on/eic/issues/2012july/video learning te aching lesson.asp (bladet findes som app) Malmqvist, M. (2016). Karaktermål i kemi. LMFK bladet, 2016(2), s h p://lm.dk/ar kler/data/ar kler/1602/1602_32.pdf Ringnes & Hannisdal (2006). Kjemiens tre dimensjoner (kapitel 2). I Kjemi fagdidak k Kjemi i skolen, Høyskoleforlaget, Kris ansand, 2006, p h ps://drive.google.com/open?id=0b8v6ly8soosjwg9evednadi5ctg Læs den l punktet om eksamensopgaver i temaforløb fredag. Om sprog og kommunika on i kemi Krogh, L. B. & Andersen, H. M. (2016). Fagdidak k i naturfag. Kap. 6 5

191 Læreplaner og vejledninger for kemi på hf/htx/stx/eux h ps://uvm.dk/gymnasiale uddannelser/fag og laereplaner Læs den eller de læreplaner og lhørende vejledninger, der er relevante for dig Nielsen, K. (2016). Vedrørende skri lig prøve i kemi A. LMFK bladet 2016(1), s h p://lm.dk/ar kler/data/ar kler/1601/1601_27.pdf Læs i forbindelse med tredje dags punkt om skri lig eksamen og generelt om fagets terminologi Ressourcetekster Typeord i skri lige kemiopgaver, stx (2016) Typeord i skri lige kemiopgaver, htx (2016) Udmeldinger fra fagkonsulenten Gode råd om skri lig eksamen, stx og htx (2017) Papir om skri lig eksamen (2017) Evalueringsrapporter om skri lig kemieksamen stx og htx (2017) Udmelding om navngivning i forbindelse med digitale skri lige prøver (2015) Udmelding vedr. fordelingsligevægte (2015) Aftale om brug af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler i den gymnasiale kemiundervisning (2017 ) Dohn, N.B. (2007). Elevers interesse i naturfag et didak sk perspek v. Mona, 2007(3), s Downloades her: h ps:// dsskri.dk/mona/ar cle/view/36556/37858 Evans, R. og Horst, S. (2012). Nye mål for naturfagsundervisning i USA vil vi samme vej i Danmark? Mona 2012(3), s h p:// _Aktuelt analyse.pdf Seery, M. (2015). Pu ng chemistry into context. Educa on in Chemistry nov h p:// based learning (bladet findes som app) Nielsen, K. (2014). Rundt om navngivning i kemi. LMFK bladet, 2014(3), s Om hvordan man med simple virkemidler kan øge elevers interesse for naturvidenskabelige fag Om kemi i USA Temabaseret kemi i USA Aktuel viden om navngivning. IUPAC vs. fagets tradi oner 6

192 h p:// kler/data/ar kler/1403/1403_57.pdf Krogh, L. B. & Andersen, H. M. (2016) Fagdidak k i naturfag. Frydenlund. Kap. 2 Progression i de naturvidenskabelige fag, Rapport for Undervisningsministeriet, april 2014, s h p:// i de naturvidenskabelige fag Om naturvidenskab som en nødvendig del af almendannelsen Rapport om progression og kompetencer i naturfagsundervisningen Petersen, K. et al. (2015). Hvordan ikke matema kere får succes med Kemi C. LMFK bladet 2015(3), s h p:// kler/data/ar kler/1503/1503_40.pdf Materialer med relevans for SRP og SSO Axelsen, V. & Kjeldsen, G. Inspira on og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi. 12 sider. h p:// kemi inspira onsmateriale Om fortolkning af læreplan ud fra en faglig synsvinkel Srp og sso Udmelding fra fagkonsulent i kemi K. Nielsen: Hvad er kemifagets særtræk i studieretningsprojektet? 2011, 1 side. h p:// kemi hvad er kemifagets s%c3%a6rtr%c 3%A6k i studieretningsprojektet Materialer med relevans for innova on Eiland, M. & Johannesson, A. B. (2014). Fedt og innova on. LMFK bladet 2014(4), s h p:// kler/data/ar kler/1404/1404_50.pdf Prak sk beskrivelse af innova onsforløb i kemi EMU om innova on i kemi: h p:// on i kemiundervisningen Materialer omhandlende eksperimenter Thorsheim, F., Kolstø, S. D., Andresen, M. U. (2016). Erfaringsbasert læring, Fakbokforlaget Harlen, W. (2011). Udvikling og evaluering af undersøgelsesbaseret undervisning. Mona, 2011(3), s h p:// WynneHarlen.pdf Kruse, S. (2013). Hvor effek ve er undersøgelsesbaserede strategier i naturfagsundervisningen? Mona, 2013(2), s h ps:// dsskri.dk/index.php/mona/ar cle/view/55628/ Om at mo vere og engagere elever og sikre at de lærer dybere end blot udenadslære, bl.a. vha. observa oner og forsøg Grundlæggende ar kel om IBSE undervisning Ar kel om kri k af IBSE Hodson, D. (2008). Et kri sk blik på prak sk arbejde i naturfagene. Mona, 7

193 2008 (3), s h p:// Derek_Hodson.pdf Kri ske ar kler om prak sk arbejde. Millar, R. (2014). At udvikle og evaluere prak sk arbejde i naturfag. Metoder i naturfag en antologien. Kap 5. h p:// Blåbærtrio: h p:// d= Prak sk eksempel på IBSE 8

194 Teoretisk pædagogikum Det fagdidaktiske modul i Markedskommunikation december 2018 Kursusledere: Morten Haase og May-Britt Bystrup Det fagdidaktiske modul i Markedskommunikation niv. C afvikles på Vejle Center Hotel Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning Hjemmeopgave 1 til det fagdidaktiske modul i markedskommunikation: Orientere dig i den nye (2017) hhx bekendtgørelsen, eksamensbekendtgørelsen. Desuden skal du orientere dig i bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse. Ligeledes forventes det, at du har orienteret dig i fagets læreplaner og vejledning (2017) Hjemmeopgave 2 til det fagdidaktiske modul i markedskommunikation: Udarbejd et undervisningsforløb samt en lektion fra forløbet, hvor du gør dig didaktiske overvejelser i forhold til fagets identitet. Undervisningsforløbet skal kunne indgå som en del af det eksamensrettede forløb i faget. Forløbet skal indgå i det praktiske arbejde på kurset. Inddrag model af Torben Spranget (2016) i arbejdet. Modellen er illustreret nedenfor. Vi vil med udgangspunkt i jeres hjemmeopgaver arbejde med koblingen mellem fagdidaktikken og almendidaktikken ud fra Torbens model. I dit undervisningsforløb skal du forsøge at inddrage alle relevante begreber, redskaber og temaer fra Almendidaktik modul 1 og fra din første workshop. 1

195 Teoretisk pædagogikum Hjemmeopgave 3 til det fagdidaktiske modul i markedskommunikation: Sæt dig ind i rammer for teopæd opgaven og find nogle opgaveformuleringer fra sidste års teopædopgave. Du finder dem her Centrale begreber/temaer på modulet I det fagdidaktiske modul i markedskommunikation undervises der om og i fagets didaktiske traditioner. Modulet er orienteret mod jobbet som reflekterende lærer i faget markedskommunikation. Modulet er overordnet struktureret ud fra en idé om, at deltagerne igennem modulet skal arbejde med de tre tilgange til undervisning, som Jens Dolin 1 beskriver i den didaktiske trekant. Figur 1: Den didaktiske trekant Figur 2 Kategorier der påvirker undervisningspraksis 1 Jens Dolin, 2

196 Teoretisk pædagogikum I figur 2 ses de forhold der påvirker undervisningspraksis. Disse indgår også i kursets didaktiske indhold. I modulet vil fokus desuden være at bygge bro mellem almendidaktikken og fagdidaktikken. Modellen neden for sammenfatter dette. Figur 3 Model af Torben Spanget 2 Endelig vil vi i forløbet arbejde ud fra grundlaget i modellen om fagdidaktisk transformation af almendidaktikken: Figur 4 Fagdidaktisk transformation af almendidaktikken 3 2 Model udarbejdet af Torben Spanget 3 Udarbejdet af Torben Spanget 3

197 Teoretisk pædagogikum Modulets identitet afspejles også af det paradigmatiske synspunkt, at effektiv læring i de økonomiske fag forudsætter 4 : Lærer-elev-forhold dialogisk Indholdet er væsentligt og har dannelseskvaliteter Læreren demonstrerer faglig fortrolighed og kan lede Processen er tilrettelagt, så eleverne kan undersøge et felt og generere mening Undervisningen virker, så dens resultater afspejles i elevernes almene og faglige udbytte 4 Brodersen m.fl.: Effektiv undervisning (2007) 4

198 Teoretisk pædagogikum Dag 1: Mål og rammer for undervisningen (5. december) Problemformulering for dagen Hvad er fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål? Hvilke sammenhænge, indgår faget i samspil med andre fag? Kandidaterne udfordres med en kreativ opgave. Kl : Indhold Velkommen til fagdidaktisk kursus i Markedskommunikation niv. C v/may-britt Bystrup og Morten Haase Fagets identitet og regelgrundlag v/ fagkonsulent Mikkel Brunvold. Kl : Frokost Kl : Indhold Fagets placering i det gymnasiale fagbillede. De kompetencetænkte mål og kernestoffet i Markedskommunikation niv. C. Snitfladen mellem almendidaktik og fagdidaktik. Tilrettelæggelse Præsentation af fagets identitet og regelgrundlag samt placering i det gymnasiale fagbillede. Præsentation og diskussion af fagets kernestof Præsentation og diskussion af fagets bidrag til almendidaktikken. Oplægsholdere: May-Britt Bystrup og Morten Haase. Kl (21.00): Indhold Didaktiske overvejelser i praksis Reflektere over fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer (FOKUS) med henblik på at kunne udvikle egen undervisning Oplægsholder: May-Britt Bystrup Tilrettelæggelse: Eftermiddagens program har sit omdrejningspunkt i praksisnær undervisning og de didaktiske overvejelser, der knytter sig hertil. Gennem læreroplæg og gruppearbejde er målet at skabe dialog og refleksion omkring tilrettelæggelsen af undervisningen i faget med udgangspunkt i Steen Becks model. 5

199 Teoretisk pædagogikum Der vil også være fokus på lærerens rolle/funktion i en undervisningslektion. Desuden vil vi diskutere, hvordan tilrettelæggelsen af en undervisningslektion i markedskommunikation kan tage højde for forskellige elevforudsætninger og læringsstile. Kandidaterne udfordres endvidere i en eksamenslignende situation Oplæg: Didaktiske overvejelser i markedskommunikation lærerens udfordringer og muligheder Intro til gruppeopgaven Kaffepause networking Gruppeopgave didaktiske overvejelser og planlægning af undervisningen ud fra Steen Becks fire læringsrum Opsamling på gruppearbejdet og diskussion/refleksion Evaluering - diskussion af hvilke didaktiske udfordringer kandidaterne oplever i faget. Kl : Pause Kl : Middag Kl : Gruppearbejde om eksamensplanlægning 6

200 Teoretisk pædagogikum Dag 2: Tilrettelæggelse af undervisningen (6. december) Problemformulering for dagen Fagets identitet og didatiske metode fra gårsdagens program diskuteres. Refleksioner over undervisningsforløb og lektionsplaner (undervisningsplanlægning i et fagdidaktisk perspektiv). Der arbejdes med fagets kernestofområder. Tilrettelæggelse Der arbejdes med eksempler på undervisningsbeskrivelser, fagets kernestof og diskussion af eksempel på årshjul. Eksempler fra undervisningsforløb og lektionsplan bl.a i samspil med andre fag. Ud fra oplæg omkring fagets mundtlige dimension diskuteres, hvordan eleverne bedst muligt udfordres både mundtligt og sprogligt. Den didaktiske trekant inddrages. Denne dag inddrages også stofudvælgelsesmodellen. Underviser: Morten Haase. Kl : Gårsdagens program opsamles: Indhold De kompetencetænkte mål og kernestoffet i Markedskommunikation niv. C. At undervise i markedskommunikation. Pædagogiske og faglige udfordringer Overordnet:Årsplaner og undervisningsplanlægning : Hvordan kan en plan se ud? Herefter går vi videre med: Hvad er didaktiske traditioner i faget? Hvad er forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning? Hvordan inddrages medier i undervisningen? Den didaktiske trekant inddrages. Her inddrages stofudvælgelsesmodellen (se ovenfor). Kl : Indhold Det centrale kernestofområde kommunikationsstrategi, kommunikationsplatform samt den kreative strategi Eksempel på udarbejdelse af undervisningsforløb samt en lektionsplan. 7

201 Teoretisk pædagogikum Tilrettelæggelse Fagligt oplæg omkring kommunikationsstrategi, kommunikationsplatform samt den kreativ strategi i relation til undervisningsforløb og lektionsplan. A. Der arbejdes med udvikling af undervisningsforløb inden for disse kernestofområder under hensyn til kernestofområdets grundtræk, fagets didaktiske traditioner og med et særligt blik for vidensformer og arbejdsformer. Praksisnær undervisning i Markedskommunikation. Didaktiske overvejelser og elevsamarbejdsformer (Den gode klasseledelse, Integration af it og medier). Der vil være en lille øvelse her. B. Undervisningspraksis: Markedskommunikation set i holistisk sammenhæng (figur 1 ovenfor) v/ Morten Haase. C. Udarbejdelse af undervisningsforløb. Underviser: Morten Haase. Kl : Frokost Kl : Indhold Det eksamensrettede forløb (Læreplanen afsnit 3.2) set i relation til figur 1 (undervisningspraksis) Undervisere: May-Britt Bystrup og Morten Haase Kl : Gruppearbejde: Udarbejdelse af eksempler på det eksamensrettede forløb samt et eksempel på en lektionsplan (inddragelse af det medbragte forløb) Tilrettelæggelse Der arbejdes med udvikling af undervisningsforløb og en lektionsplan Kandidaterne skal opbygge forståelse af elevinvolverende og aktiverende design af undervisningen samt anvendelsen af egne refleksioner. Forslag til undervisningsforløb præsenteres og diskuteres. Der reflekteres over forløbenes evne til at udfordre eleverne i forhold til det gymnasiale sigte og fagets mål. Der arbejdes med udvikling af undervisningsforløb samt en lektionsplan inden for læreplanen afsnit 3.2 under hensyn til kernestofområdets grundtræk, fagets didaktiske traditioner og med et særligt blik for vidensformer og arbejdsformer. Derudover diskuteres kategorier, der øver indflydelse på undervisningspraksis i denne sammenhæng (de tre omtalte modeller inddrages). Fagets it- og medieudfordringer præsenteres og diskuteres. Der arbejdes med konkrete eksempler på it og medieressourcer. Arbejdet afsluttes med holdets refleksioner i forhold til de udfordringer, vi har som lærere i forbindelse med anvendelse af it og medier i faget markedskommunikation. Underviser: Morten Haase og May-Britt Bystrup. 8

202 Teoretisk pædagogikum Kl kl : Influencers, influencer marketing & informationskampagner Christina vil sætte fokus på en af tidens store kommunikationstrends influencer marketing. Oplægget vil med afsæt i udvalgte cases fokusere på, hvordan influencers kan bruges i informationskampagner på forskellige sociale medier. Oplægget vil desuden inkludere en workshop i kampagneplanlægning fra hoften, hvor I med afsæt i et brief skal udtænke rammerne for en informationskampagne centreret omkring brugen af influencers. Oplægsholder: Christina Godsk Mogensen, cand. mag. i medievidenskab. Projektkoordinator rethinkimpacts 2017, Aarhus Universitet. Kl : Fremlæggelse af gruppearbejdet: undervisningsplanlægning og et udvalgt forløb. Forslag til undervisningsforløb præsenteres og diskuteres. Der reflekteres også her over forløbenes evne til at udfordre eleverne i forhold til det gymnasiale sigte og fagets mål. Underviser: May-Britt Bystrup Kl : Middag og kollegialt samvær 9

203 Teoretisk pædagogikum Dag 3: Tilrettelæggelse af undervisning med inddragelse af digitale medier og evaluering i faget (7. december) Problemformulering for dagen Undervisningsmetode og forløb set ud fra kandidatens inddragelse af digitale medier i undervisningen samt fagets evaluering. Kl : Dagen i går. Refleksion over gårsdagens program. Tilrettelæggelse af undervisning med inddragelse af digitale medier Hvordan sættes elevernes læreprocesser i centrum? Hvordan kan vi tage hensyn til elevforudsætningerne og elevmotivation i de didaktiske valg? Hvordan styrkes den elevinvolverende og elevaktiverende undervisning? Kl : Online Marketing i faget Markedskommunikation Oplægsholder: Jakob Helnæs, underviser, cand. merc., forfatter til bogen Online Marketing [AdWords og SEO] udgivet af Systime. Der bruges nu flere penge på online marketing end på TV reklamer både i USA og internationalt. Online marketing er ikke bare TV reklamer på internettet. Det åbner op for en masse nye muligheder for at være mere præcis både i forhold til hvem man rammer, men også hvornår og i hvilken situation. Jakob vil komme ind på hvilke online marketing metoder der passer ind i hvilke situationer. Vi behandler emner som cookies, omnichannel marketing, online strategi og Google AdWords. Alt sammen holdt op imod en klassisk købsproces. Vi vil slutte af med at anvende det hele på et specifikt eksempel med en fiktiv webshop hvor vi vil udarbejde en markedføringsplan, der strategisk benytter forskellige (online) kanaler. Her vil vi diskutere inddragelse af forskellige idéer samt forslag til, hvordan det integreres i undervisning : Med udgangspunkt i oplægget udarbejder kandidaterne et digitalt forløb Kandidaterne skal i grupper udarbejde en ramme for et undervisningsforløb inden for dette stof område. Tilrettelæggelse Der arbejdes med skitser til undervisningsforløb under hensyn til kernestofområdets grundtræk, fagets elevforudsætninger og et særligt fokus på elevinvolvering, motivation og aktivering. Der reflekteres over kernestofområdets særlige fordele i forhold til at skabe interesse hos eleverne for faglig fordybelse. Underviser: Jakob Helnæs 10

204 Teoretisk pædagogikum : Frokost : Undervisning Formativ evaluering v/ Morten (kl ) Eksamen i faget v/may-britt (kl ) Tilrettelæggelse Oplæg om udfordringerne omkring formativ evaluering i faget samt mål og rammer for den afsluttende prøve i faget. Hvad er sammenhængen mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget? Gruppernes forslag til eksamensspørgsmål diskuteres og indgår i en afsluttende refleksion over de afsluttende prøver : Gruppediskussion: Hvordan kan man bruge kursets indhold i arbejdet med teopædopgaven? 15: : Der afsluttes med evaluering af kurset. 11

205 Teoretisk pædagogikum Litteraturliste (OPDATERES!) Kernetekster (skal læses) Ressourcetekster (kan læses) JUSTERES LØBENDE (K) Lind, Achilles, Hansen og Henriksen, 2009, Fagdidaktik i økonomifagene (K) (K) Christensen, Torben Spanget et.al Almendidaktik og fagdidaktik 2016 Damberg, Dolin & Ingerslev og Kaspersen (red.) Gymnasiepædagogik - en grundbog, 2. udg. s og s s , God undervisning s , Fagdidaktik i Gymnasiepædagogik, s , De økonomiske fag på hhx i Gymnasiepædagogik (R) (R) Damberg, Dolin & Ingerslev og Kaspersen (red.) Gymnasiepædagogik - en grundbog, 2. udg. Hattie, 2009; s , Klasseledelse s , Planlægning af lektion og forløb s , Visible Learning s , Lærerrollen i et didaktisk perspektiv s , Klasseledelse s , Motivation s , Arbejdsformer Link, Visible Learning 12

206 Teoretisk Pædagogikum Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. Fagdidaktisk modul i Matematik Modulet er fælles mellem de to gymnasieområder hhx og htx. Der vil være oplæg, hvor kandidaterne er samlet men også programpunkter, hvor det giver bedst mening, at kandidaterne er delt i de respektive gymnasieområder. Programmet er lavet således, at der er afsat tid til hyggeligt kollegialt samvær torsdag d. 11/10, hvor oplæggene slutter kl. 19. Kurset afsluttes fredag d. 12/10 kl. 16. Der er hensigten, at kandidaterne på forhånd har lavet nedenstående hjemmeopgaver samt læst og set (video) diverse materialer, der forefindes i litteraturlisten se bagerst i programmet. Hjemmeopgave: Kandidaterne medbringer et eksempel på et vellykket stykke undervisning (time, forløb, materiale, øvelse eller lignende). Som optakt til det fagdidaktiske projekt, skal alle kandidater i samarbejde med vejleder have formuleret en foreløbig problembeskrivelse ved at svare på følgende tre spørgsmål: Hvad undrer man sig over? Hvad kunne man ønske at blive klogere på gennem en systematisk undersøgelse? Hvordan forestiller man sig undersøgelsen foretaget? Problembeskrivelsen skal fremsendes til kursusledere minimum 1 uge før kursusstart SDU * Campusvej 55 * 5230 Odense M *

207 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning Centrale begreber/temaer på modulet: På modulet vil kandidaterne komme vidt omkring. Der vil være fokus på det specielle ved matematik som undervisningsfag, herunder inddragelse af matematikdidaktiske forskningsresultater samt inspiration fra andre undervisningsfag og andre områder. Der bliver fokus på undervisningstilrettelæggelse, hvor centrale begreber er elevaktiverende undervisning, motivation, differentiering, evaluering, refleksion over egen undervisning og elevernes læring samt IT/CAS som læringsredskab. Den mundtlige og skriftlige dimension i faget blive berørt, både i forhold til overgangen fra grundskolen, grundforløbet, den daglige undervisning og eksamen, og der vil være fokus på det flerfaglige samspil, og de muligheder det giver for fagfaglig læring. Endelig vil det didaktiske projekt være et gennemgående emne på kurset, hvor de forskellige oplæg vil forsøge at inspirere og støtte arbejdet med projektet, ligesom der undervejs er lagt tider ind, hvor der kan diskuteres og arbejdes på projektets problemfelter. På 1-dagskurset i december fortsættes arbejdet med det fagdidaktiske projekt.

208 WWW. Dag 1: Matematik som undervisningsfag i gymnasiet /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Hvordan placerer matematikfaget sig på de erhvervsgymnasiale uddannelser? Hvilke love og regler gælder der? og hvordan kan de hjælpe os med den undervisning, vi skal planlægge? : Velkomst v/laila, Ken og Marit Forventninger til kurset, herunder introduktion til det fagdidaktiske projekt. På baggrund af de fremsendte problembeskrivelser har vi opdelt kandidaterne i grupper ift. deres valg af emne for fagdidaktiske projekt : Frokost : Fagets situation v/ Laila Hvordan påvirker den nye gymnasiereform matematikfaget? : Læreplaner og vejledninger v/ Ken og Marit Faget tegnes af styredokumenterne, der omfatter læreplaner og uddybes i vejledningerne. Vi ser på, hvad disse indeholder, og hvordan der kan hentes inspiration og mange forskellige informationer om faget og undervisningen. Litteratur: [K3] Lærerplaner og [K4] vejledninger i matematik fra kandidatens uddannelse (hhx/htx), samt [K1] Kap II s : De matematiske kernekompetencer faglige mål og bedømmelseskriterier v/ken og Marit I Danmark er matematikundervisningen på alle niveauer beskrevet ved de matematiske kernekompetencer. Vi skal her arbejde med de 8 kompetencer, og hvordan vi sikrer, at de alle kommer i spil i såvel undervisning som evaluering. Litteratur: [K5] Kap. II s : Statistik v/laila Statistik indgår som kernestof på hhx, og er med reformen også blevet kernestof på htx. Desuden har vi valgfaget Statistik. Når man har undervisningskompetence i matematik, har man samtidig undervisningskompetence i statistik efter dette fagdidaktiske kursus! : Middag og kollegialt samvær : Matematik i samspil med andre fag v/ken og Marit Matematik er ligesom de øvrige fag underlagt en lang række krav om samspil med andre fag hvorfor? og hvordan får vi det til at fungere i praksis? Mange elever oplever øget motivation, når de kan se, hvad faget kan bruges til. Anvendelsesaspektet kommer tydeligt frem i samspillet med andre fag, bl.a. gennem matematisk modellering, hvor udgangspunktet ligger uden for matematikken selv o

209 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Dag 2: Undervisningens tilrettelæggelse Der er mange hensyn at tage, når undervisningen skal tilrettelægges og udføres: elevforudsætninger, lektier, elevaktiviteter, undervisningsmaterialer og brug af it, evaluering m.m. I løbet af dagen kommer vi ind på mange af disse aspekter og ser på undervisningspraksis i et fagdidaktisk perspektiv : Den gode oplevelse v/ken og Marit Det at være gymnasielærer er en dagligdag fyldt med udfordringer store som små, men det er også en dagligdag med en masser gode oplevelser. I dette oplæg deler vi nogle at disse vellykkede undervisningsforløb. Litteratur: Vellykket undervisningsforløb fra hjemmeopgaven : Grundforløbet m.m. v/ Ken. I forlængelse af ovenstående oplæg om overgangen fra grundskole til gymnasiet ser vi på det nye grundforløb, og hvordan det kan hjælpe med at binde grundskolen og gymnasiet bedre sammen. Litteratur: [K2] : Overgangen fra grundskole til gymnasium, og hvordan man får gang i undervisningsdifferentiering v/marit og Britta Eyrich Jessen Matematik er det fag flest elever finder vanskeligt i overgangen. Måske skyldes det, at faget ændrer karakter. Hvad er det eleverne kan, når de starter i gymnasiet, og stemmer det overens med de forventninger en gymnasielærer har? Vi ser på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges og benytter den antropologiske teori for didaktik som udgangspunkt for at undervisningsdifferentiere. Litteratur: [K1] Kap IV s og kap. VI s og s : Frokost : At læse og forstå matematiske tekster v/hanne Vejlgaard Nielsen Elever har ofte meget svært ved at læse matematiske tekster de har nemlig aldrig lært det! Vi ser på det matematiske fagsprog, og hvorfor det er så vanskeligt. Litteratur: [R2] Læsning af matematikfagtekster i gymnasiet af Sarah Bredgaard Stampe Hjorth, Hanne Vejlgaard Nielsen og Mikkel Stampe Hjorth. MONA s : Før/under/efter aktiviteter i undervisningen v/ken Det matematiske fagsprog er meget svært, og der er også andre sprogmæssige barrierer der vanskeliggør elevernes læring i matematik. I dette oplæg gives eksempler på sprogbaseret fagundervisning i matematik der bl.a. åbner for gode muligheder for differentiering. Oplægget er inspireret fra TASK-baseret undervisning fra fremmedsprogsundervisningen og projekt Uddannelsesløft (et tværinstitutionelt projekt fra Aalborg). Kandidaterne udarbejder (i grupper) forslag til konkrete forløb til den daglige undervisning, hvor før/under/efter aktiviteter er inkluderet Litteratur: [K1] Kap. II s samt Kap III side 74-77

210 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum : Projekter i undervisningen v/ken og Marit Projektarbejdsformen kan varieres på mange måder og giver god anledning til at inddrage modellering, samspil med andre fag, differentiere undervisningen m.m. Vi ser på undervisningsplanlægning og på nogle af de mange muligheder projektarbejdet giver. Litteratur: [K1] Kap. V s : Det fagdidaktiske projekt Diskussion og arbejde i projektgrupperne med sparring fra Laila, Ken og Marit. Kl : Middag og kollegialt samvær o Dag 3: Læring og evaluering Evaluering er et centralt element i al undervisning. Ved den seneste gymnasiereform er der et øget fokus særligt på den løbende evaluering og feedback. Der står f.eks., at eleverne SYSTEMATISK skal træne det at reflektere over egen udvikling og sætte egne mål. I dagens oplæg ser vi blandt andet på sammenhængen mellem undervisning, læring og evaluering : Den mundtlige dimension og evaluering v/ken og Marit En stor del af matematikkens identitet og tradition handler om at regne opgaver. Hvordan skaber man tid og rum til også at fokusere på den mundtlige dimension af faget? hvorfor er den overhovedet vigtigt? og hvordan evaluerer man mundtligheden såvel formativt som summativt? : IT som didaktisk redskab v/mikkel Stouby Petersen IT/CAS i et fagdidaktiske perspektiv - hvilke muligheder og hvilke faldgruber er der i forhold til brugen af IT/CAS i matematikundervisningen? Litteratur: [K1] Kap V s og s : Den skriftlige dimension i faget skrivning i det daglige og til eksamen v/ken og Marit Skrivning i den daglig undervisning er et middel til at øge elevernes læring og træne deres refleksive evner samt et redskab der kan bruges til løbende evaluering og feedback. I skarp kontrast hertil står den summative evaluering ved fagets afslutning. Vi ser på de to forskellige typer skriftlighed og på hvordan vi kan bringe dem sammen Litteratur: [R1] og [R4] : Frokost : Den skriftlige dimension og evaluering Fortsættelse af formiddagens oplæg Litteratur: [R1] og [R4]

211 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum :00: Det fagdidaktiske projekt: Hvor er vi nu, og hvordan kommer vi videre? v/ken og Marit Inden vi mødes igen til december, skal der arbejdes videre med det fagdidaktiske projekt. Vi ser på mulighederne for dette arbejde i de kommende knap to måneder, og der bliver tid til sparring i projektgrupperne : Afslutning og kursusevaluering v/ Laila, Ken og Marit Fik vi berørt alle de områder, I havde et ønske om? Afslutningsvis udfyldes kursusevalueringen inden vi forlader kursusstedet o

212 WWW. /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum Litteraturliste til modulet: Kernetekster: (K1) (K2) (K3) (K4) (K5) Fagdidaktik i matematik af Morten Blomhøj, Forlaget Frydenlund Læreplan og vejledning for det økonomiske grundforløb (Hhx ere). Læreplan og vejledning for naturvidenskabeligt grundforløb (Htx ere). Læreplaner på både A, B- og C-niveau for kandidater, der underviser på hhx: og-laereplaner/laereplaner-2017/hhx-laereplaner Læreplaner på både A- og B-niveau for kandidater, der underviser på htx: og-laereplaner/laereplaner-2017/htx-laereplaner Vejledninger for enten A, B- eller C-niveau for kandidater, der underviser på hhx. Vejledninger for enten A- eller B-niveau for kandidater, der underviser på htx. Findes samme sted som læreplanerne. Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisning i Danmark (Pixi-udgave) af KOM-arbejdsgruppen (red. Tomas Højgaard Nielsen). Kap IMFUFA, RUC En introduktion til væsentlige matematikdidaktiske begreber og pointer i relation til den daglige undervisning i faget. For at kunne se hvordan matematik bidrager til de to grundforløb, er det centralt at kende det præcise indhold. Især vejledningerne tydeliggør matematikkens rolle i forløbene. For at kunne varetage undervisningen i et fag, er det vigtigt at kende fagets læreplan, der beskriver fagets mål, kernestof, bedømmelseskriterier, arbejdsmetoder m.m. I vejledningerne finder man en fortolkning af fagets læreplan, samt en uddybning af de forskellige områder, der indgår i denne. Fx hjælp til udformning af mundtlige eksamensspørgsmål, eksempler på brug af it og hvordan man kan arbejde med de matematiske kernekompetencer. I denne tekst gøres der rede for de 8 matematiske kernekompetencer, der er grundstenen i beskrivelse af al matematikundervisning fra grundskole til videregående uddannelse. Konkret genfindes kompetencerne som de faglige mål i læreplanerne.

213 WWW. Ressourcetekster: ca. 50 sider (kan læses). /PAEDAGOGIKUM Teoretisk pædagogikum (R1) (R2) (R3) (R4) Jens Dolins video om evaluering og feedback Læsning af matematikfagtekster i gymnasiet af Sarah Bredgaard Stampe Hjorth, Hanne Vejlgaard Nielsen og Mikkel Stampe Hjorth. MONA s Vejledninger for enten A, B- eller C-niveau for kandidater, der underviser på hhx. Vejledninger for enten A- eller B-niveau for kandidater, der underviser på htx. Findes samme sted som læreplanerne. "Teaching Teaching & Understanding Understanding" Claus Brabrand and Jacob Andersen Aarhus University Press, University of Aarhus, Denmark, I videoen fortæller Jens Dolin om evaluering og feedback med fokus på naturfagene I teksten klarlægges, hvilke problemer elever støder ind i, når deres sædvanlige læsestrategi anvendes på en matematikfaglig tekst, og hvorledes problemerne kan afhjælpes. I vejledningerne finder man en fortolkning af fagets læreplan, samt en uddybning af de forskellige områder, der indgår i denne. Fx hjælp til udformning af mundtlige eksamensspørgsmål, eksempler på brug af it og hvordan man kan arbejde med de matematiske kernekompetencer. Videoerne beskriver Bigg s SOLO-taxonomi, der er meget anvendelig indenfor de naturvidenskabelige fag samt begrebet Constructive Alignment. Videoerne er på engelsk men med danske undertekster.

214 Program fagdidaktisk kursus Mandag d. 3/9 (og 29/10) 11:00-11:15: Velkomst og oplæg til kurset v/ Katja Kofod Svan og Peter Olsen. 11:15-12:30: Fagets indhold og organisering samt introduktion til det fagdidaktiske projekt v/ Bodil Bruun. 12:30-13:30: Frokost. 13:30-14:15: Overgang fra grundskole til gymnasium v/ Peter Olsen. 14: : Brug af CAS til begrebsindlæring v/ Bodil Bruun. 14: : Pause : IT workshop m. fokus på begrebsindlæring i Nspire og Geogebra Gruppearbejde v/ Bodil Bruun, Peter Olsen, Olav Lyndrup og Katja Kofod Svan : Pause : Rettestrategier v/ Katja Kofod Svan. 18:00-19:00: Middag. 19:00-20:30: Induktiv metode og eksperimentel matematik v/olav Lyndrup, Nykøbing Katedralskole o Tirsdag d. 4/9 (og 30/10) 09:00-10:30: Matematikkens metode og historie 10: : Pause. v/ Henrik Kragh Sørensen, IND KU.

215 10:45-12:15: Fagligt samspil og matematikkens videnskabsteori Kort oplæg (30 min) efterfulgt af gruppearbejde (60 min). v/ Katja Kofod Svan 12:15-13:15: Frokost. 13: : Mundtlighed og ræsonnement v/jes Sixtus Jørgensen, Espergærde Gymnasium & hf : Pause : Mundtlig gruppedelprøve Gruppearbejde. 16:45-17:00: Pause. 17:00-18:00: Nye mundtlige prøver v/ Katja Kofod Svan : Middag. 19:00-19:15: Matematiklærerforeningen v/ Jeanette Axelsen. 19:15-20:45: Mundtlig eksamen v/ Katja Kofod Svan og Peter Olsen o Onsdag d. 5/9 (og 31/10) 09:00-10:30: Matematikkens didaktik v/ Carl Winsløv, IND KU. 10:30-10:45: Pause. 10:45-12:00: Fagdidaktisk projekt præsentation og sparring. 12:00-13:00: Frokost. 13:00-14:30: Skriftlighed og skriftlig eksamen Kort oplæg (15 min) Gruppearbejde, rette hfc (30 min) Gruppearbejde, rette stxa (45 min)

216 Plenum (45 min) v/ Bodil Bruun, Katja Kofod Svan og Peter Olsen. 14:30-14:45: Pause. 14:45-15:30: Skriftlighed og skriftlig eksamen v/ Bodil Bruun, Katja Kofod Svan og Peter Olsen. 15:30-16:00: Kursusevaluering o Mandag d. 25/2 (og 4/3) 10:00-11:00: Undersøgelsesbaseret undervisning v/ Britta Jessen, IND KU. 11: : Pause. 11:15-12:15: Fagdidaktisk projekt - præsentation og sparring med fokus på undersøgelsesbaseret undervisning. Gruppearbejde 12:15-13:15: Frokost. 13:15-14:45: Fagdidaktisk indspark i relation til kandidaternes projekter v/ Morten Blomhøj, RUC. 14:45-15:45: Fagdidaktisk projekt sparring og arbejde med eget fagdidaktisk projekt Gruppearbejde. 15:45-16:00: Afslutning og evaluering.

217 Program fagdidaktisk kursus (eget) Mandag d. 3/9 11:00-11:15: Velkomst og oplæg til kurset v/ Katja Kofod Svan og Peter Olsen 11:15-12:30: Fagets indhold og organisering v/ Bodil Bruun. 12:30-13:30: Frokost 13:30-14:15: Overgang fra grundskole til gymnasium (fokuser på problematikkerne, nyt sprog, koble til grundforløbet ) v/ Peter Olsen 14: : Oplæg om brug af CAS til begrebsindlæring 14: : Pause : IT workshop (2 grupper med Geogebra (opdelt efter niveau) og 2 med Nspire (opdelt efter niveau), 1 gruppe for erfarne brugere, som arbejder på egen hånd med videoer). De uøvede fokuserer på kommandoer og små eksperimenter i kernestof mens de øvede får mere avancerede eksperimenter i kernestof. v/ Bodil Bruun, Peter Olsen, Olav Lyndrup og Katja Kofod Svan : Pause : Rettestrategier (fokus på forskellige typer af afleveringer, videoer etc.) v/ Katja Kofod Svan 18:00-19:00: Middag 19:00-20:30: Induktiv metode og eksperimentel matematik v/olav Lyndrup, Nykøbing Katedralskole. (fortrinsvist koble til gruppedelprøve) o Tirsdag d. 4/9 09:00-10:30: Matematikkens metode og historie v/ Henrik Kragh Sørensen, IND KU. 10: : Pause

218 10:45-12:15: 30 min: Oplæg om fagligt samspil og videnskabsteori i undervisningen (konkret undervisningsplan, koble lidt til SSO, SRO og SRP) 60 min: Lave undervisningsplan for et konkret hold vedr. samspil og videnskabsteori (husk hf erne de laver samspil med sig selv) 12:15-13:15: Frokost 13: : Mundtlighed og ræsonnement v/jes Sixtus Jørgensen, Espergærde Gymnasium & hf (fortrinsvist koble til individuel prøve) : Pause : Mundtlig gruppedelprøve rollespil. Første 40 min: kursisterne inddeles i tre grupper a 10 og hver gruppe får 4 problemstillinger som de skal sætte sig ind i ved fælles hjælp (evt. opdelt i to grupper a 5). 10 min: Der udtrækkes 2 kursister fra hver af de tre grupper som tager de 4 problemstillinger med over i en anden gruppe. De 2 kursister agerer nu som lærer og censor. 40 min: De 4 tilbageværende grupper i hver 10-mandsgruppe får nu en de medbragte ukendte problemstillinger hver, som de arbejder med som om de var elever til en gruppeeksamen. Lærer og censor går rundt som man gør Der trækkes desuden et antal observatører (så det går op) som observerer og noterer seancen undervejs. Observatørerne får nogle fokuspunkter på eksaminator- og censorroller. 16:45-17:00: Pause 17:00-18:00: Nye mundtlige prøver i grupper (praktisk afvikling, formulering af problemstillinger, træning af elever frem mod gruppedelprøve, individuel mundtlige prøve herunder bilag) v/ Katja Kofod Svan : Middag 19:00-19:15: Matematiklærerforeningen v/ Jeanette Axelsen 19:15-20:45: Mundtlig eksamen v/ Katja Kofod Svan og Peter Olsen o

219 Onsdag d. 5/9 09:00-10:30: Matematikkens didaktik v/ Carl Winsløv, IND KU (de små eksempler på algebraræsonnement som sidst og tilføj sandsynlighedsregning) 10:30-10:45: Pause 10:45-12:00: Kort (15 min max) oplæg om projektet (vi og kursisterne giver ideer til hvad man kan arbejde med). Efterfølgende ideudveksling/sparring om eget fagdidaktisk projekt. Aftaler ang. næste kursus (sende problemstilling forud for næste kursusdag). 12:00-13:00: Frokost 13:00-14:30: Skriftlighed og skriftlig eksamen (regne og rette hfc og stxa net (vedlægge 12- tals besvarelse, præsentere hfb). 15 min oplæg, 30 min rette hfc, 45 min rette stxa, 15 min pause, 45 min plenum (skriv dette ind i programmet) v/ Bodil Bruun, Katja Kofod Svan og Peter Olsen 14:30-14:45: Pause 14:45-15:30: Skriftlighed og skriftlig eksamen v/ Bodil Bruun, Katja Kofod Svan og Peter Olsen 15:30-16:00: Kursusevaluering Mandag d. 25/2 og 4/ o :00-11:00: Undersøgelsesbaseret undervisning v/ Britta Jessen, IND KU. 11: : Pause 11:15-12:15: Kursisterne præsenterer deres projekt på 5 min for de andre i gruppen (på 3). Herefter arbejder de med hvordan undersøgelsesbaseret undervisning kan indgå i projektet. 12:15-13:15: Frokost 13:15-14:45: Input (med fagdidaktisk vinkel) til kursisternes valg af problemstillinger (som er indsendt i forvejen). v/ Morten Blomhøj, RUC. 14:45-15:45: Kursisternes arbejde med eget fagdidaktiske projekt. (inkl. kaffepause). 15:45-16:00: Afslutning og evaluering.

220 Teoretisk Pædagogikum Fagdidaktisk modul i mediefag, november 2018 Sted: Scandic Vejle, Flegborg 8-10, Vejle Fagkonsulent: Mimi Olsen, tlf: / mail: mimi.olsen@stukuvm.dk Kursusleder: Mette Wolfhagen, tlf: / mail: mette.wolfhagen@gmail.com Det fagdidaktiske kursus i mediefag har fokus på fagets identitet og fagtraditioner, dets praksisformer og didaktiske muligheder, læreplaner og prøveformer. De programsatte oplæg berører både faglige kerneområder og nye tendenser, og der er forskellige øvelser undervejs, hvor kursets temaer afprøves, reflekteres og relateres til egne erfaringer, praksis og skolehverdag. Centrale begreber/temaer på modulet Mediefags identitet hvad kendertegner faget, og hvordan kan vi tage hensyn til fagets dannelsesog kompetencemål i forløbsplanlægningen og i den daglige undervisning Fagets rygrad næranalysen: hvordan laver man den, og hvordan integreres den i undervisningen Forløbsplanlægning fra årshjul til det enkelte modul Evaluering - eksamen i både den teoretisk/analytiske del og i den praktiske del Nye arbejdsformer og it-værktøjer hvordan inddrages It i undervisningen Nye medier og korte formater i fagets praktiske del Skriftlighed i mediefag hvordan arbejder man med skriftlighed i den daglige undervisning og hvordan indgår faget i faglige samspil, bl.a. om større skriftlige opgaver Mediefaglig refleksion: skoleformer, elevtyper, undervisningstilrettelæggelse og progression Mediefagets rolle i forskellige former for fagligt samspil Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

221 Hjemmeopgave til det fagdidaktiske modul i mediefag: Teoretisk Pædagogikum Lille skriftligt selvportræt (omfang ca. ½-1 side): Beskriv dig selv som mediefagslærer. Minimum følgende oplysninger skal indgå i portrættet: o Din undervisningserfaring - herunder om du har undervist på C- og/eller B-niveau og på hvilken/hvilke gymnasiale uddannelser o En helt kort beskrivelse af den uddannelsesinstitution, du er ansat på samt om du har mediefagskollegaer på skolen. Reflekter kort over, om der er særlige elevforudsætninger koblet til den skole, du arbejder på. Skriftlig refleksion (omfang ca. 1-1 ½ side): Hvordan ser du mediefags placering i forhold til gymnasiets dannelses- og kompetencemål, som er indsat herunder? Overvej desuden mediefags aktuelle udviklingspotentiale med baggrund i de nye læreplaner for faget. Kapitel 1 Uddannelserne og deres formål 1. Formålet med uddannelserne omfattet af denne lov er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene. Stk. 2. Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og opnå evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale. Stk. 3. Uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund samt til deres udvikling. Uddannelserne skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans. Stk. 4. Uddannelserne og institutionskulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele institutionens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og det globale perspektiv. Lav en elevhenvendt arbejdsseddel til en praktisk øvelse med kamera og/eller redigering, som har fokus på både at inddrage nyere medier i et kort format samt på at benytte delingsværktøjer. Omfang ca. 1 side. Husk at angive om øvelsen skal bruges til C- og/eller B-niveau. Bemærk!! Senest fredag d. 26. oktober skal den tredelte hjemmeopgave uploades på Lectio Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

222 Teoretisk Pædagogikum Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

223 Teoretisk Pædagogikum Program Dag 1: Onsdag d. 7. november: Hovedlinjer i mediefagets identitet Vi beskæftiger os med mediefags hvad, hvordan og hvorfor :30: Velkomst og præsentation af modulet Kursusplanen gennemgås, der er praktiske informationer og præsentation af deltagerne og den faglige forening v/mette : Mediefaglig status og fagtraditioner v/mimi Med udgangspunkt i et signalement af fagets aktuelle status og didaktiske traditioner, ser vi nærmere på undervisningens hvad, hvordan og hvorfor. Litteratur: Læreplaner mediefag C- og B-niveau (link i litteraturlisten) Vejledninger mediefag C- og B-niveau (link i litteraturlisten) Afsnittet Mediefag (s. 5-7) i De kunstneriske fag i Gymnasiepædagogik. En grundbog (3. udg.) red. Damberg m.fl., Hans Reitzels Forlag supplerende kapitel: 6.7 De kunstneriske fag (2 sider) Mimi Olsen: Mediefag i gymnasiet trykt i Fagdidaktik i mediefag. Frydenlund 2018 (20 sider) Hans Oluf Schou og Henning Bøtner Hansen: Tilbageblik mediefags historie trykt i Fagdidaktik i mediefag. Frydenlund 2018 (30 sider) : Frokost :30: Workshop og fælles diskussion om mediefags dannelses- og kompetencemål samt udviklingspotentialer v/mimi Her skal der arbejdes med hjemmeopgaven del 2 Litteratur: Christian Dalsgaard: Indblik arbejdsprocesser og kompetencer i mediefag trykt i Fagdidaktik i mediefag. Frydenlund 2018 (13 sider) Michael Højer: Fremsyn blik på mediefags fremtid trykt i Fagdidaktik i mediefag. Frydenlund 2018 (10 sider) Indledning (s. 1), Fagenes didaktiske fællestræk (s. 9-11), Fagene set i elevernes optik (s. 11) og Fagene set af andre (side 12) i De kunstneriske fag i Gymnasiepædagogik. En grundbog (3. udg.) red. Damberg m.fl., Hans Reitzels Forlag supplerende kapitel: 6.7 De kunstneriske fag (4 sider) Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

224 15:30-16:00: Kaffepause Teoretisk Pædagogikum 16:00-17:30: Næranalysen mediefags omdrejningspunkt v/ Michael Højer, Faurskov Gymnasium Hvordan praktiserer man næranalyse i undervisningen og hvordan lærer man eleverne at bruge den? : Walk & talk i grupper Præsentation af egen mediefagsundervisning/erfaringsudveksling : Middag og kollegialt samvær o Dag 2: Torsdag d. 8. november: Mediefag i teori og praksis Dagens fokus er på planlægning og refleksion over undervisningen i mediefag, så der skabes progression i forbindelse med fagets teoretisk/analytiske og praktiske del. Med det øgede fokus på nyere medier, medieplatforme og tværmedialitet skal vi desuden se på, hvordan disse elementer kan bruges til det praktiske arbejde i mediefagsundervisningen. It åbner for nye muligheder og tilbyder værktøjer, der kan inddrages i den daglige undervisnings teoretisk/analytiske og praktiske del : At planlægge og tilrettelægge teoretisk/analytiske forløb på C- og B-niveau - i forbindelse med emnet Krig i fakta og fiktion v/ Anders Dahl, Det frie Gymnasium Med udgangspunkt i gennemgangen af et årshjul for mediefag giver Anders Dahl et oplæg om Krig i fakta og fiktion som turboforløb. Oplægget har fokus på, hvordan fagets kernestof og faglige mål kan didaktiseres og omsættes til konkret undervisning. Der vil desuden være fokus på, hvordan man planlægger både et forløb og de enkelte moduler og på, hvordan man i tilrettelæggelsen af den konkrete undervisning kan tage hensyn til elevforudsætninger : Pause : Planlægning af timer og forløb i mediefag. Kort oplæg og workshop v/ Malene Moesgaard Ludvigsen, Aalborg Tekniske Gymnasium Par- og gruppearbejde med indlagte benspænd, som træner tilrettelæggelse af forløb - herunder turboforløb og dele af forløb - under hensyntagen til skoleform, elevforudsætninger, faglig progression, motivation og elevernes kompetenceudvikling. Litteratur: Line Arlien-Søborg: Råd, tips og tricks til det praktiske arbejde med mediefag trykt i Fagdidaktik i mediefag. Frydenlund 2018 (28 sider) Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

225 Teoretisk Pædagogikum Kathrine Aggebo: Råd, tips og tricks til det teoretisk-analytiske arbejde med mediefag trykt i Fagdidaktik i mediefag. Frydenlund 2018 (28 sider) Ressourcetekster: En række konkrete mediefaglige forløb - Line Arlien-Søborg C-niveau: Introforløb inkl. Pilotproduktion, Anders Dahl C-niveau: Teoretisk-analytisk forløb om krig i fakta og fiktion tilrettelagt til turbohold, Tina Bødker C-niveau: Eksamensproduktionen fra ide til evaluering, Michael Møller B-niveau: Teoretisk-analytisk forløb om fakta og fiktion og Mette Wolfhagen B-niveau: Eksamensproduktionen fra ide til evaluering (link i litteraturlisten) : Frokost : Praktiske øvelser med korte formater v/ Line Arlien-Søborg, Skanderborg-Odder Center for Uddannelse Introduktion til og refleksion over, hvordan man kan arbejde med nyere medier og korte formater i mediefags praktiske del. Efterfølgende laver vi innovative øvelser, hvor formaterne skal indtænkes og udformes til forskellige målgrupper, platforme og kontekster. Øvelserne laves på mobiltelefoner og i egne redigeringsprogrammer, så husk at medbringe relevant udstyr. Litteratur: Line Arlien-Søborg: Råd, tips og tricks til det praktiske arbejde med mediefag trykt i Fagdidaktik i mediefag. Frydenlund 2018 (28 sider), jf. ovenfor : Pause 16:00-17:00: Idéudveksling og refleksion ift. mediefags produktionsdel (nyere medier, korte formater, delingsværktøjer) med baggrund i hjemmeopgaverne v/mette. Det kan være en stor mundfuld for eleverne at lave en medieproduktion. Derfor kan mindre praktiske øvelser gerne i samspil med den teoretisk/analytiske del af undervisningen hjælpe på vej, stilladsere og medvirke til at skabe progression. Her skal I arbejde med hjemmeopgaven del : Pause : Nyere medier og mediefaglige værktøjer v/ Dorte Granild, Århus Statsgymnasium Et oplæg om, hvordan man kan inddrage mediefaglige værktøjer i undervisningen. Vi bliver præsenteret for bl.a. videoessay og moodboard samt platforme og distributionsmuligheder, som inviterer til nye arbejdsformer og til refleksion over, hvordan nyere medier kan imødekomme forskellige elevforudsætninger og udvider rammerne for den måde faget kan praktiseres. Litteratur: Christian Dalsgaard: Indblik arbejdsprocesser og kompetencer i mediefag trykt i Fagdidaktik i mediefag. Frydenlund 2018 (13 sider) Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

226 Kl : Middag og kollegialt samvær Teoretisk Pædagogikum o Dag 3: Fredag d. 9. november: Eksamen i mediefag Dagen stiller skarpt på, hvordan man afholder eksamen i mediefag - både når det gælder fagets teoretisk/analytiske og praktiske del : Eksamen i mediefag - info og øvelse v/mimi En introduktion til eksamensbestemmelserne i mediefag på C- og B-niveau, om gruppeeksamen og en øvelse, hvor vi afprøver eksamen i praksis! pause : Eksamensproduktioner v/mimi Det kan være svært at evaluere vores elevers produktioner, når vi sidder i eksamenssituationen, og i den daglige formative evalueringsproces. Vi skal se eksamensproduktioner og prøve at evaluere dem, bl.a. ved hjælp af læreplanerne. NB Tag gerne eksamensproduktioner med fra jeres egen skole! Litteratur: Læreplaner mediefag C- og B-niveau (link i litteraturlisten) Vejledninger mediefag C- og B-niveau link i litteraturlisten) Iben Engberg: Eksamensproduktioner i flere dele i Det nye mediefag (red. Michael Højer og Mette Wolfhagen Linnebjerg), Medielærerforeningen, 2017 (link i litteraturlisten) Mimi Olsen og Mette Wolfhagen: Gode råd til eksamen i mediefag (link i litteraturlisten) : Frokost : Skriftlighed i mediefag v/mette Oplæg om krav og muligheder for skriftlighed på C- og B-niveau, herunder store tværfaglige opgaver som SRP og SSO : Skriftlighed i mediefag til hverdag og med tværfagligt perspektiv (inkl. kaffepause) Gruppeøvelse, fremlæggelser og diskussion : Evaluering og farvel o Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

227 Litteraturliste til modulet Kernetekster: MAX 120 sider (skal læses). Teoretisk Pædagogikum (K) Bibliografiske data (fuldstændige) Kort præsentation af teksten, dennes væsentlige begreber, ting der skal lægges mærke til eller lignende. (K) Læreplaner mediefag C- og B-niveau 2017 (K) Vejledninger mediefag C- og B-niveau (K) (K) Afsnittet De kunstneriske fag i Gymnasiepædagogik. En grundbog (3. udg.) red. Damberg m.fl., Hans Reitzels Forlag 2017 (side 1, 5-7 og i alt 6 sider) Supplerende kapitel De kunstneriske fag Mimi Olsen (red.): Fagdidaktik i mediefag, Frydenlund, 2018 Heri læses: Mimi Olsen: Mediefag i gymnasiet (20 sider) Afsnittet har fokus på de kunstneriske fags fællestræk, bl.a. de medskabende processer i fagenes praktiske dimension, deres faglighedsbegreb og rolle i elevernes kunstneriske personligheds- og identitetsdannelse samt elevernes syn på de kunstneriske fag. Desuden om mediefags kendetegn og de kompetencer faget genererer. Kapitlet tager udgangspunkt i fagets formål og identitet, og ser nærmere på, hvad der kendetegner mediefag efter gymnasiereformen i Med sit fokus på fagets hvad, hvordan, hvem og hvorfor tegnes et bredt billede af både mediefags indhold, didaktiske grundprincipper, læremidler og artefakter, lærerroller og fagidentiteter. Mediefags betydning i gymnasieuddannelsen og de kompetencer og dannelsespotentialer faget tilbyder eleverne bliver også belyst. Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

228 Teoretisk Pædagogikum Christian Dalsgaard: Indblik arbejdsprocesser og kompetencer i mediefag (13 sider) Hans Oluf Schou og Henning Bøtner Hansen: Tilbageblik mediefags historie (30 sider) Michael Højer: Fremsyn blik på mediefags fremtid (10 sider) Kapitlet tager afsæt i forfatterens forskningsprojekt og ser nærmere på hvilke delprocesser, der kan identificeres i de forskellige faser, når eleverne arbejder med at lave film i mediefag i de gymnasiale uddannelser. På baggrund af primært observationsstudier, men også interviews med elever og lærere, undersøger han elevernes aktiviteter for at afdække de kompetencer, der kommer til udtryk i det praktiske arbejdes faser En udviklingshistorie, der forfølger faget fra forsøgsperioden, over institutionaliseringen og de første bekendtgørelser videre frem til den store gymnasiereform i 2005, hvor faget får vokseværk, og til den nugældende reform. Undervejs inddrages bl.a. de markante teknologiske forandringer, der præger fagets didaktik igennem de første 40 år, de skiftende temaer, der behandles i den teoretisk-analytiske del af undervisningen, den faglige forening og det fortsatte forsøgs- og udviklingsarbejde Kapitlet tager afsæt i den omstillingsparathed mediefag er født med og har som grundvilkår, bl.a. qua den teknologiske forandringshastighed og stadige ændringer i det nationale og globale medielandskab. Det hele tiden at befinde sig i en brydningsproces stiller imidlertid også mediefagslæreren over for en række problemstillinger, der løbende må overvejes. Kapitlet opridser en række mediefaglige hovedbrud, der forbinder sig til fagets fremtid, og inviterer læseren med til en diskussion af dem Line Arlien-Søborg: Råd, tips og tricks til det Kapitlet tager udgangspunkt i, hvordan Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

229 Teoretisk Pædagogikum (K) (K) praktiske arbejde med mediefag (28 sider) Kathrine Aggebo: Råd, tips og tricks til det teoretiskanalytiske arbejde med mediefag (28 sider) Iben Engberg: Eksamensproduktioner i flere dele i Det nye mediefag (red. Michael Højer og Mette Wolfhagen Linnebjerg), Medielærerforeningen, 2017 (6 sider) Mimi Olsen: Guide til eksamen i mediefag IL%20EKSAMEN%20I%20MEDIEFAG%20%20vinterter terminen% pdf fagets praktiske del kan organiseres hen over et skoleår, så der skabes en tydelig progression for eleven, samtidig med at de faglige mål og kernestoffet tilgodeses. Kapitlet rummer begrundede og didaktiserede forslag til, hvordan læreren gennem en serie af forløb kan tilrettelægge undervisningen. Forløbene er fyldt med øvelser, gode tips og råd, bl.a. til hvordan it-redskaber kan integreres og bruges i faget Kapitlet beskæftiger sig med fagets teoretiske dimension, og lægger ud med at præsentere et forslag til, hvordan et årshjul i mediefag kan se ud for denne den af faget. Herefter følger ideer til en række konkret beskrevne forløb, der indeholder opgaver, arbejdsspørgsmål og gode råd til undervisningens opbygning, og hvor didaktiseringen er sat i fokus: helt fra de første øvelser, der skal træne filmterminologien, og frem til eksamen. Også dette kapitel tager afsæt i faglige mål og kernestof og har stilladseringen af elevens arbejde i centrum: fra det beskrivende til det analyserede og fra det reproduktive til det produktive. Artiklen beskæftiger sig med, hvordan man kan iscenesætte produktionsprocessen som en cirkulær størrelse, hvor postproduktionen, distributionen og lanceringen af et produkt allerede er en central del af overvejelserne i præproduktionsfasen. Desuden præsenteres en række ideer til, hvordan denne proces mere eksplicit kan tydeliggøres for eleverne ved hjælp af forskellige faglige værktøjer til innovations- og konceptudvikling. Eksamensguide til lærere med regler og råd til god praksis, bl.a. tjekliste til eksaminator og censor. Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

230 Teoretisk Pædagogikum (K) (K) Mimi Olsen og Mette Wolfhagen: Gode råd til eksamen i mediefag Orienter jer i fagets sider på EMU en: Hf - Stx - En elevhenvendt eksamensvejledning til mediefag. Ressourcetekster: ANTAL sider (kan læses). (R) Bibliografiske data (fuldstændige) Kort præsentation af teksten, dennes væsentlige begreber, ting der skal lægges mærke til eller lignende. (R) Vodcasts/podcasts om mediefagligt kernestof produceret foråret 2018: Henrik Højer fortæller om tværmedialitet: (7.20 min.) Dorte Granild fortæller om kontekster: (7:06 min.) Malene Moesgaard Ludvigsen fortæller om målgrupper: (8:20 min.) De tre vodcasts/podcasts forklarer, konkretiserer og eksemplificerer begreber og områder i mediefags nye læreplaner. (R) Mediefaglige forløb på EMU en produceret foråret 2018: Line Arlien-Søborg C-niveau: Introforløb inkl. Pilotproduktion Anders Dahl C-niveau: Teoretisk-analytisk forløb om krig i fakta og fiktion tilrettelagt til turbohold Tina Bødker C-niveau: Eksamensproduktionen fra ide til evaluering Michael Møller B-niveau: Teoretisk-analytisk forløb om fakta og fiktion Mette Wolfhagen B-niveau: Eksamensproduktionen fra ide til evaluering Inspirationsmateriale, som kan give ideer til, hvordan de nye områder i mediefags læreplaner kan indarbejdes i undervisningen - både når det gælder fagets teoretisk-analytiske del og praktisk-produktionsorienterede del. Alle 5 forløb indeholder en indledende forløbsbeskrivelse, en komplet materialeoversigt samt en forløbsmetro, der for hver undervisningstime i forløbet forklarer timens indhold, struktur, lektier, læringsmål, kommer med forslag til arbejdsspørgsmål etc. Link til alle forløb: (R) Det Nye Mediefag Et inspirationsmateriale, Red. Michael Højer og Mette Wolfhagen Linnebjerg, medielærerforeningen, 2017 Det Nye Mediefag Et inspirationsmateriale skal give Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

231 Teoretisk Pædagogikum (R) CUT nr. 108 (maj 2015) mediefagslærere inspiration og ideer til, hvordan man at omsætte nogle af fagets nye aspekter til faglig praksis. Formålet med materialet er at lave en artikelsamling, der dækker hver af de nye områder, for derigennem at inspirere til, hvordan disse kan implementeres teoretisk, praktisk og didaktisk i undervisningen. Dette nummer af Medielærerforeningens blad har fagdidaktik som det gennemgående tema. CUT (juni 2017) Dette nummer af Medielærerforeningens blad har mediefag og de nye læreplaner som gennemgående tema. (R) Udvalgte CUT-artikler (lagt på Lectio) Giver et bredt indtryk af Medielærerforeningens medlemsblad med bl.a. fokus på debatter om fagets status og fremtid, elevfilmfestivaler, innovation, forskning i fagets felter, eksamen, studieture, redigering og teoretisk/analytisk forløb i horror. Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

232 Teoretisk pædagogikum Det fagdidaktiske modul i musik, oktober 2018 Fagdidaktisk modul tilrettelægges i et samarbejde mellem ministeriets fagkonsulent, faggruppeledere og uddannelseschef. Formålet er at gøre kandidater bevidst om fagdidaktiske valg ifm tilrettelæggelsen af undervisningen og støtte kandidatens udvikling mod den reflekterende praktiker. Kursusledere er: - Mette Rigtrup Haaning, Bjerringbro Gymnasium - Nicolas Marinos, VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Kursusansvarlig er Uffe Englund, Sankt Annæ Gymnasium, fagkonsulent i musik, dramatik og dans, Undervisningsministeriet (UVM), uffe.englund@stukuvm.dk, tlf Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning Hjemmeopgave til det fagdidaktiske modul i musik: På kurset skal I i grupper give et bud på en karakterfastsættelse af elevbesvarelser af skriftlige eksamensopgaver (se pensumtekst 21-23). Du skal derfor forud for kurset have kigget grundigt på pensumteksterne og have overvejet en mulig bedømmelse (dvs. karakter). Til dette skal du ud over pensumteksterne benytte følgende materiale: - Vejledning til læreplan for Musik A (primært siderne omhandlende den skriftlige prøve) findes på uvm.dk fra ca. 1. juli. Desuden bedes du inden kurset have læst alle K-tekster og Ø-tekster (og gerne også R-tekster) i litteraturlisten (se nedenfor) og set alle vodcast (se links under programpunkt 4, 9, 11 & 12). K-tekster, Ø- tekster og vodcasts er forudsætninger for at kunne arbejde med gruppeøvelser på kurset (7 i alt). Se desuden: Du bedes medbringe efter programmet, hvor yderligere forberedelse til kurset er anført. Endelig bedes du forberede et svar på følgende spørgsmål: Hvad ser du som den største udfordring som musiklærer i gymnasieskolen? Jf. programpunkt 2 og 22. Du skal være opmærksom på, at der beregnes ca. 50 timers forberedelse til det fagdidaktiske modul. 1

233 Teoretisk pædagogikum Centrale begreber/temaer på modulet: Fagdidaktiske grundpositioner og indholdsspørgsmål, undervisnings- og forløbsplanlægning, faglig progression og kompetenceudvikling, dannelse til og gennem musik, ars- og scientia-dimensionen i musikfaget, instruktionsdidaktik, det dobbelte musikkulturbegreb og skolen som modkultur. Mandag d : Gymnasiet og musikfaget, fra læreplan til undervisning og læring, IT i musikundervisningen samt kor- og sangdidaktik Hvad er intentionerne i de nye læreplaner? Hvordan omsættes fagets styredokumenter til undervisning, evaluering læring for forskellige elever? Og hvilke didaktiske valg er uomgængelige? Hvordan kan IT integreres, og hvilken didaktik kan anvendes ifm. arbejdet med kor og sang? 11:00 11:15 1 (15) Velkomst og deltagerpræsentation 11:15 12:00 2 (45) Præsentation af program og formålet med fagdidaktisk kursus (Nicolas Marinos - NM) herunder deltagernes bud på de væsentligste udfordringer i faget. 12:00 13:00 Frokost 13:00 14:00 3 (60) Oplæg 01 : Læreplanerne i musik Regelgrundlag, tilrettelæggelses-, evaluerings- og prøveformer i faget (Uffe Englund - UE) 14:00 14:15 (15) Pause 14:15 15:15 4 (60) Øvelse 01 Fra læreplan til undervisning (gruppearbejde) Ta jeres sidste musikforløb og sæt det ind i didaktikblomsten. Didaktikblomsten er beskrevet i vodcasten om musikdidaktik. Forberedelse: Se hjemmefra vodcast: Spilletid: 25 min. I Lectio ligger under kurset en ZIP-mappe med en pdf-fil af PowerPointen fra vodcasten. 15:15 15:45 5 (30) Opsamling på øvelse 1 (NM) 15:45 16:15 (30) Indkvartering og pause med kaffe og kage 16:15 17:15 6 (60) Oplæg 02 IT og musikundervisning v/ Lasse Nielsen, Århus Statsgymnasium 17:15 17:30 Pause 17:30 19:00 7 (90) Oplæg 03 : "Kor, sang og stemme i musiktimerne - eksempler på praksisprogression" (Mette Rigtrup - MR) 19:00 20:00 Middag 20:00 21:00 8 (60) Øvelse 02: Indstudere medbragte korsatser. Indstudering og didaktiske refleksioner over valg af satser i grupper à

234 Teoretisk pædagogikum I 3 grupperum på Hotel Comwell udstyret med klaver. Tirsdag d : Elevforudsætninger og motivation, undervisningsforløb og dannelse i et fagdidaktisk perspektiv, det faglige samspil og sammenspilsdidaktik Hvilke fagdidaktiske refleksioner er i spil ifm. planlægning af længere forløb og herunder dannelsesperspektivet? Hvad kan faget bidrage med i fagligt samspil? Hvilken didaktik kan anvendes ifm. arbejdet med sammenspilsdidaktik? 07:45-08:45 Morgenmad 08:45 09:15 9 (30) Øvelse 03 : Elevforudsætninger og didaktiske valg. Forberedelse: Se hjemmefra vodcast om undervisningsdifferentiering i musikfaget: Spilletid: 42 min. I Lectio ligger under kurset en ZIP-mappe med en pdf-fil af PowerPointen fra vodcasten. Elevforudsætninger, motivation og undervisningsdifferentiering og Steen Becks fire-felts-model Dannelsens fire dimensioner i pensumtekst 10. (NM) 09:15 10:15 10 (60) Oplæg 04 Forløbsplanlægning i musikfaget (MR og UE) 10:15 10:30 (15) Pause 10:30 11:45 11 (75) Øvelse 04 : Udarbejdelse af undervisningsforløb, (gruppearbejde) hvor I også forholder jer til dannelsesaspektet og didaktiske valg. Forberedelse: Se hjemmefra vodcast: Spilletid: 31 min. I Lectio ligger under kurset en ZIP-mappe med en pdf-fil af PowerPointen fra vodcasten. 11:45 12:30 (45) Opsamling på Øvelse 4 (MR og UE) 12:30 13:30 (60) Frokost 13:30 14:15 12 (45) Øvelse 05 : Gruppearbejde om SRP/SSO Forberedelse: Se hjemmefra vodcast: Spilletid: 34 min. I Lectio ligger under kurset en ZIP-mappe med en pdf-fil af PowerPointen fra vodcasten. 14:15 14:45 13 (45) Opsamling af det flerfaglige Plenum (UE) 14:45 15:00 (15) Pause 15:00 15:30 (25) Transport til Kolding Gymnasium (20 min til fods). Husk at medbringe noder til sammenspilnumre, som du har med hjemmefra samt øvelsesvejledningen. 15:30 16:20 14 (45) Oplæg 05 : Kroppen i musikfaget - SDS (MR). 3

235 Teoretisk pædagogikum :30 17:15 15 (45) Oplæg 06 : Eksempler på praksisprogression og instruktionsdidaktik i musikudøvelse ift. sammenspilsnumre. (NM) 17:15 18:30 16 (75) Øvelse 06 : Indstudere medbragte sammenspilsnumre. Indstudering og didaktiske refleksioner over valg af numre i grupper à 8-9 på Kolding Gymnasium. 18:30 19:00 (30) Transport til Hotel Comwell, Kolding (20 min. til fods). 19:00 20:00 (60) Middag 20:00 Den faglige forening og foreningens hjemmeside v/ Bestyrelsen for Gymnasieskolernes Musiklærerforening. Grupperne fra tirsdag fremfører korsatser. Åben Scene. Salg af vin/øl. Onsdag d : Den skriftlige eksamen, koblinger mellem almen didaktik og didaktiske problemstillinger i musik 07:45 08:30 Morgenmad. Forlade sit værelse, aflevere nøglekort. 08:30 10:00 17 (90) Oplæg 07 : Den skriftlige prøve i musik A M1 og M2 (v/ue og Thomas Hammer, Nørre Gymnasium og medlem af opgavekommissionen.) 10:00 10:15 (15) Pause 10:15 11:15 18 (60) Øvelse 07 : Evaluering af skriftlige opgavebesvarelser. (Gruppearbejde) 11:15 12:00 (30) Opsamling på øvelse 7 Præsentation af bedømmelser 12:00 13:00 (60) Frokost 13:00 13:45 19 (45) Oplæg 08 : Bedømmelseskriterierne for skriftlig musik v/thomas Hammer 13:45 14:00 (15) Kaffe og kage. Medbring det gerne til næste programpunkt. 14:00 14:45 20 (45) Oplæg 09 : Eksempler på koblinger mellem almendidaktiske og fagdidaktiske problemstillinger i musik samt eksempler på samspil med andre fag. (NM). Forberedelse: Se hjemmefra vodcast: 34 min. I Lectio ligger under kurset en ZIP-mappe med en pdf-fil af PowerPointen fra vodcasten. 4

236 Teoretisk pædagogikum :45 15:30 21 (45) Kommentarer til udfordringer som musiklærer i gymnasieskolen indsamlet mandag efter ankomst (MR, NM & UE). 15:30 16:00 (30) Opsamling og evaluering af fagdidaktisk kursus og farvel for denne gang (UE) Du bedes medbringe: Bærbar computer, hvis du har en. Hovedtelefoner, der kan tilsluttes din computer Materiale (og ikke et undervisningsforløb) til 1 undervisningsforløb (kort eller langt) til et af niveauerne (A, B eller C) 1. Læreplanerne og vejledningerne for musik i stx (de nyeste) (C, B & A) og hf (C), samt læreplanen og vejledning for SRP og SSO. Du bedes have læst alle disse dokumenter inden kurset - også selv om du evt. p.t. ikke har undervisning på alle niveauer eller underviser på en skoleform, der kun benytter nogle af fagets læreplanerne. Dokumenterne kan hentes på En velegnet korsats i 28 eksemplarer Et velegnet arrangement af et sammenspilsnummer i 28 eksemplarer. (Med velegnet menes gymnasieegnet på A- eller B- eller C-niveau. Du skal ikke lave et til lejligheden, men medbringe et arrangement, som du vil dele med andre. Du kan ikke kopiere eller udskrive på stedet.) 1 Med materiale menes noder, lydfil, tekst, video, osv. 5

237 Teoretisk pædagogikum Litteraturliste: Kernetekster - K (skal læses): 124,5 sider Ressourcetekster - R (kan læses): 47 sider. Øvelsestekster Ø (skal læses før øvelser): 81,5 sider primært såkaldte fagdokumenter I alt: 253 Nr. 1. (K) 2. (K) 3. (R) Tekst Tema, præsentation af teksten og kort begrundelse for tekstvalg Fagets historiske udvikling gennem de seneste hundrede år Titel: Når virkeligheden vil ind i musiklokalerne Forfatter: Claus Levinsen Udgivelse: Musikbladet - Gymnasieskolernes Musiklærerforening, nr. 4, december, 2008, s Omfang: 16 sider Titel: Det specielle og det almene Forfatter: Claus Levinsen Udgivelse: For skolen og for livet Om korsang, dannelse og læreprocesser, Henrik Palsmar (red.), Danmarks Pædagogiske Universitet, 2004, s Omfang: 9 sider Titel: Kunstneriske fag Forfattere: Erik Damberg, Mart Tiemensma, Hedvig Gerner Nielsen, Hans Oluf Schou & Claus Levinsen Udgivelse: Gymnasiepædagogik en grundbog (2. udg.), red. E. Damberg, J. Dolin, G. H. Ingerslev & P. Kaspersen, Hanz Reitzels Forlag, 2013, s Omfang: 11 sider Tema: Gymnasiemusikfagets historie Tidligere fagkonsulent i musik, Claus Levinsen, giver en fin introduktion til gymnasiemusikfagets udvikling det seneste århundrede og egne bud på, hvad der har haft indflydelse på denne udvikling. Hvorfor denne tekst? For at få indsigt i gymnasiemusikfagets historiske og didaktiske udvikling i dens samfundsmæssige kontekst. Tema: Musikfaget og almendannelse Forfatteren giver sine bud på tilblivelsen af 2005-reformen og hvilke uddannelsespolitiske idealer, der har båret den. Hvorfor denne tekst? Fordi alle fag i gymnasieskolen skal bidrage til de gymnasiale uddannelsers fælles formål: Studiekompetence og almendannelse. BEMÆRK: Teksten blev publiceret i 2004 (året før reformen trådte i kraft). Derfor rummer teksten passager, der ikke stemmer helt overens med aktuelle forhold (f.eks. s. 145). Faget som kunstnerisk fag i gymnasieskolen Tema: De kunstneriske fag i gymnasieskolen Med undtagelse af dans, præsenterer teksten de aktuelle kunstneriske fag i gymnasieskolen (billedkunst, design, dramatik, mediefag og musik) enkeltvis og sætter dem i relation til hinanden ved at indkredse fælles didaktiske træk, og hvorledes fagenes tager sig ud fra elevernes perspektiv. Hvorfor denne tekst? Fordi musikfaget er en del af de såkaldte kunstneriske fag (og ikke de kreative) i gymnasieskolen, som rummer visse fællestræk og som i visse tilfælde kan møde samme forventninger hos eleverne. Knyttet til programpunkt Side i pensumpdf-fil 3, 4 & & , 4, 9 & 11 Centrale fagdidaktiske aspekter i faget og aspekter med fagdidaktiske konsekvenser 4. (K) 5. (R) Titel: Ars- og scientia-dimensionen i musikfaget Forfatter: Frede V. Nielsen Udgivelse: Almen Musikdidaktik, Frede V. Nielsen, Akademisk Forlag, 2002, s Omfang: 11 sider Titel: Færdighedsdimensionen: Færdighed og kropsligt betinget læring i sammenlignende fagdidaktisk perspektiv med særligt henblik på musiskæstetiske fag Forfatter: Sven-Erik Holgersen Udgivelse: CURSIV #7, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, 2011, s Omfang: 18 sider Tema: Musikfaget mellem kunst og håndværk Tidligere professor i musikpædagogik Frede V. Nielsen indkredser centrale pointer i forhold til musikfaget som undervisningsfag og dets placering i spændingsfeltet mellem en kunstnerisk side (arsdimensionen) og videnskabelig side (scientia-dimensionen). Hvorfor denne tekst? Fordi vi i den danske gymnasieskole har valgt at placere musikfaget ét ud af flere mulige steder på aksen mellem ars og scientia. Tema: Kropsligt betinget læring i færdighedsdimensionen Lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, AU, Sven-Erik Holgersen, forsøger at problematisere vores samfunds færdighedstænkning. Det gælder i særdeleshed de undervisningsfag, der indeholder kropsligt betingede færdigheder. Holgersen præsenterer teorier om, hvordan (kropslige) færdigheder opøves og udvikles. Hvorfor denne tekst? Fordi gymnasiemusikfaget også er et performativt fag, hvor kroppen og kropslige færdigheder (embodied knowledge) indtager en central position. 26 3, 4 & &

238 Teoretisk pædagogikum (K) 7. (K) 8. (R) 9. (K) 10. (K) 11. (K) Titel: Musikkulturelle begrebsdannelser og handlinger Forfattere: Kirsten Fredens & Elsebeth Kirk Udgivelse: Musikalsk læring, Kirsten Fredens & Elsebeth Kirk, Socialpædagogisk Bibliotek, Gyldendal, 2001, s Omfang: 31 sider Titel: Man underviser altid i noget Noter om didaktikkens indholdsbegreb. Forfatter: Frede V. Nielsen Udgivelse: Essays om dannelse, didaktik og handlekompetence, Kari Kragh Blume Dahl, Jeppe Læssøe, Venka Simovska (red.), Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011, s Omfang: 10 sider Titel: Musikvidenskabens genstandsområde og kernefaglighed Forfatter: Martin Knakkergård Udgivelse: Ej publiceret debatoplæg fra censorkorpsmøde, Århus 18. maj Kan også hentes på: kergaard Omfang: 5 sider Titel: God anderledeshed Forfatter: Thomas Ziehe Udgivelse: Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund, Anne Knudsen & Carsten Nejst Jensen (red), Billesø og Baltzer, 2. udgave, 2002, s Omfang: 13 sider Tema: Musikundervisningens socialpædagogiske dimension Forfatterne, tidligere lektorer ved VIA University College, ser musikalsk læring som en proces, som også kan resultere i adfærds-, holdnings- og værdiændringer hos individet. Dette foregår gennem fællesskab, kommunikation og musik som musikalsk frirum. Der præsenteres desuden et dobbelt musikkulturbegreb: Det elitære musikkulturliv over for den mere almene musikudfoldelse i livskulturen. Hvorfor denne tekst? Fordi musikundervisning kan have mange dagsordner, hvor den socialpædagogiske nok ikke er den mest prestigefyldte, men ikke desto mindre væsentlig. Og måske ikke mindst med kursister på HF-uddannelserne i tankerne. Tema: Musikundervisningens kategorier af indhold Forfatteren diskuterer indholdssiden i musikfagets didaktik (tænk på FIMME-modellens I (dvs. indhold)) og skelner mellem fire indholdskategorier: fænomen-feltet, realia- og kontekst-feltet, det faglige aktivitets- og metodefelt, det personlige og sociale erfaringsfelt. Hvorfor denne tekst? Fordi musikfagets indholdsside kan favne langt mere end musikkundskab og musikudøvelse. Tema: Musikvidenskabens kernefaglighed og manglende åbenhed Debattøren, lektor ved AAU, kritiserer musikvidenskabsfaget for at lukke sig om sig selv og ikke åbne op for nye genstandsområder i et forsøg på at forsvare en traditionel kernefaglighed. Hvorfor denne tekst? Fordi musikvidenskabens genstandsfelt løbende skal diskuteres ikke mindst som gymnasielærer, da det har en afgørende rolle for vores didaktisering af faget. Tema: Skolen som mod- eller medkultur? Thomas Ziehe, tysk professor i pædagogik, præsenterer her måske et af sine mest kendte synspunkter på skolens og underviserens rolle ift. eleverne/kursisterne i det senmoderne samfund: Når elevernes/kursisternes identitets-diskurs (støttet af nyere pædagogik (etno-didaktik?)) overeksponeres, står det i vejen for, at de opdager den gode og lærerige anderledes. Hvorfor denne tekst? I forhold til undervisningens indholdsside er det særligt interessant for musikfaget, da eleverne her i høj grad trækker på erfaringer fra deres fritidskultur. Og fordi man her finder argumenter for at skolen (og underviseren!) også skal være modkultur ved at udfordre eleverne/kursisterne med god anderledeshed. 3, 4 & , 4, 9 & & , Grundtekster om dannelse. Forudsætning for forløbsplanlægningsøvelse Titel: Dannelse og almendannelse Forfatter: Steen Beck Udgivelse: Pædagogikum mellem teori og praksis, Frydenlund, 2016, side Omfang: 6,5 sider Titel: Dannelse i uddannelsessystemet Forfatter: Lars Geer Hammershøj Udgivelse: Serie under Danske Underviserorganisationers Samråd (2013) Kan også hentes på: _2013_dannelsenetudgave.pdf Omfang: 10 sider Dette er formentlig en K-tekst fra AD1, så det er kendt stof. Denne tekst skal desuden bidrage til en tættere kobling mellem almendidaktik og fagdidaktik Hvor denne tekst? Fordi den udfolder et kort bud på, hvorledes dannelsesbegrebet kan operationaliseres og gøres mere konkret i forhold til det, der arbejdes med i undervisningen. Dette er formentlig en K-tekst fra AD2, der ligger i marts/april. Denne tekst skal desuden bidrage til en tættere kobling mellem almendidaktik og fagdidaktik Hvor denne tekst? Fordi der gives en ganske kort overflyvning over dannelsesbegrebets historiske udvikling og dets placering igennem de danske skole- og uddannelsessystem. 9, ,

239 Teoretisk pædagogikum (K) 13. (R) 14. (R) 15. (K) 16. (K) 17. (Ø) 18. (Ø) Potentialer og udfordringer, som fagets kreative sider rummer f.eks. ift innovation Titel: Mentale sideværtsbevægelser - Kunstfagene og den generaliserede kreativitet Forfatter: Niels Lehmann Udgivelse: Æstetisering. Forbindelser og forskelle. red. Birgit Eriksson, Jacob Lund, Henrik Kaare Nielsen & Birgitte Stougaard Pedersen. Århus : Klim, s Omfang: 6 sider Titel: Om den meget omtalte og samtidig med meget truede kreativitet i dansk uddannelsesverden Forfatter: Allan Gori Udgivelse: Fag og didaktik - med fagsamspil som udfordring - Gymnasiepædagogik nr. 72, IFPR/SDU, 2009, s Kan hentes på: entre/ikv/formidling/gymnasiepeadagogi k/udgaver Omfang: 10 sider Titel: Musik og at Forfatter: Christian Munch Hansen Udgivelse: AT-håndbogen, Marianne Dideriksen m.fl., Systime, 2009, s Omfang: 3 sider Titel: Om SRP og SSO (uddrag fra Nyhedsbrev fra fagkonsulent) Forfatter: Fagkonsulent for musik, Nicolas Marinos Udgivelse: 27/ på EMU. Omfang: 2 sider Kan hentes på EMU stx Musik Fagkonsulent. Se Nyhedsbreve i højre side. Titel: Uddrag af elevbesvarelse i SRP i fagene Musik A og Dansk A - Eleveksempel 6. Forfatter: Anonym Udgivelse: december 2010 Omfang: 10 sider Tema: Kreativ tænkning Niels Lehmann, institutleder ved Institut for Æstetik og Kommunikation, AU, præsenterer her kort Edward de Bonos tanker om kreativ tænkning og dets udfordringer for de kreative fag. Hvor denne tekst? Fordi innovationsdagsordnen i gymnasieskolen kalder på en kreativitetstænkning, der både åbner nye muligheder og byder på store udfordringer for de kreative fag. Og fordi de kreative fag kan risikere at instrumentaliseres i innovationsdiskursen. OBS! I denne kontekst skal opfattes musik som kreativt fag. Tema: Kreativitetsdiskurser i det aktuelle samfund Gymnasielektor og Master i Gymnasiepædagogik, Allan Gori, udpeger de kreativitetsdiskurser, som kendetegner vestlig kultur og den popularitet som begrebet kreativitet høster indenfor forskellige områder. Samtidig hævder Gori, er der har fundet en nedprioritering sted af det kreative i uddannelsessystemet. Artiklen indkredser også andre interessante aspekter, hvad angår kreativitetsaspektet inden for uddannelse. Hvorfor denne tekst? Fordi artiklen artikulerer og dissekerer centrale associationer, der knytter sig til kreativitetsbegrebet i det senmoderne samfund med betydning for musikfaget. Musik og fagligt samspil primært SRP/SSO Tema: Musik og Almen studieforberedelse AT-håndbogen giver bud på, hvordan fagene kan indgå i fagligt samspil med deres teori, viden og metoder. Hvorfor denne tekst? For en kort indføring i, hvorledes en atsynopsis kunne tage sig ud. Denne tekst fra fagkonsulenten svarer på nogle centrale spørgsmål, der ofte rejser sig ifm. SRP og SSO, og som læreplaner og vejledninger ikke giver svar på. Temaerne er: - Materiale/Bilag hvem, hvad og hvordan? - YouTube-links - Visuel analyse og/eller auditiv analyse - Besvarelser bedømmes ikke elever! Vi skal kigge på fagligt samspil og opgaver i den forbindelse. Derfor skal du have læst disse udpluk fra én og samme SRPbesvarelse, hvor forsiden (med opgaveformulering), indholdsfortegnelse, indledning, få sider af musikanalysen samt konklusion og litteraturlisten er udvalgt. Bemærk desuden bilag 11, der er en -korrespondance på sidste side mellem eleven og Halfdan E. 3, 4, 7, 9, 11, & 15 3, 4, 7, 9, 11, & (12) Skriftlig eksamen i musik Evalueringskriterier for M2 samt elevbesvarelser Titel: Om prøvegenrer i skriftlig musik (uddrag fra Nyhedsbrev fra fagkonsulent) Forfatter: Fagkonsulent for musik, Nicolas Marinos Udgivelse: 27/ på EMU. Omfang: ½ side Kan hentes på EMU stx Musik Fagkonsulent. Se Nyhedsbreve i højre side. Titel: Opgavehæftet til Musikteori 2 (Arrangement) til Studentereksamen i skriftlig musik A-niveau, mandag d. 2. juni 2014 Omfang: 32 sider Hvorfor denne tekst: Fordi det er helt centralt, at man som underviser i musik A-niveau forstår rammerne de såkaldte prøvegenrer i M2. Begrebet udfoldes i teksten, da der stadig hersker en forkert opfattelse af, at M2 er en prøve i de genrer, vi møder i musiklivet uden for skolen. Det er det ikke. Hvorfor denne tekst: Fordi I skal arbejde med nogle elevbesvarelser i Musikteori 2 til skriftlig eksamen i musik fra denne eksamen (dvs. 2. juni 2014). I inddeles i grupper og skal drøfte jeres bedømmelser. Til sidst skal gruppen afgive en karakter. - Opgave 2 Vokalarrangement - Opgave 3 Udsættelse af pop-rocksang - Opgave 4 Udsættelse af Jazz-standard-sang. 17, 18 & 19 17, 18 &

240 Teoretisk pædagogikum (Ø) 20. (Ø) 21. (Ø) 22. (Ø) 23. (Ø) 24. (K) Titel: Evalueringskriterier for udsættelse af pop-rocksang ifm. skriftlig musikteori A-niveau. Forfattere: Erik Berg Olsen & Thomas Hammer Udgivelse: Udarbejdet for Undervisningsministeriet, 2. udgave, 2012 Omfang: 18 sider Titel: Evalueringskriterier for jazzarrangement ifm. skriftlig musikteori A- niveau. Forfattere: Niels Brynjolf og Kristian Larsen Udgivelse: Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012 Omfang: 19 sider Titel: Elevbesvarelse i Musikteori 2 - Vokalarrangement Eleveksempel 1 Forfatter: Anonym Besvaret: 2. juni 2014 Omfang: 2 sider Titel: Elevbesvarelse i Musikteori 2 Pop-rockarrangement - Eleveksempel 2 Forfatter: Anonym Besvaret: 2. juni 2014 Omfang: 5 sider Titel: Elevbesvarelse i Musikteori 2 Jazzarrangement - Eleveksempel 3 Forfatter: Anonym Besvaret: 2. juni 2014 Omfang: 5 sider Bibliografisk data (dvs. denne litteraturliste) Hvorfor denne tekst: Fordi I skal arbejde med nogle elevbesvarelser til skriftlig eksamen i musik. I inddeles i grupper og skal drøfte jeres bedømmelser. Til sidst skal gruppen afgive en karakter. OBS! Der eksisterer endnu ikke evalueringskriterier for Vokalarrangement. Samme begrundelse som ovenfor! OBS! Der eksisterer endnu ikke evalueringskriterier for Vokalarrangement. Hvorfor denne tekst: Fordi I skal arbejde med nogle elevbesvarelser til skriftlig eksamen i musik. I inddeles i grupper og skal drøfte jeres bedømmelser. Hjemmefra skal du have givet de tre M2-besvarelser en karakter. Samme begrundelse som ovenfor! Samme begrundelse som ovenfor! Kort præsentation af teksterne, de væsentligste begreber i teksten og tilknytning til programpunktet. 17, 18 & 19 17, 18 & 19 17, 18 & 19 17, 18 & 19 17, 18 & Disse sider 9

241 Det fagdidaktiske modul i Oldtidskundskab d november 2018 Kære kandidat i oldtidskundskab! Velkommen på det fagdidaktiske kursus i oldtidskundskab. Kurset er tilrettelagt, således at studieordningens mål for modulet bringes i samspil med indholdet af de almendidaktiske moduler. Programmet er udformet med henblik på faget, som det beskrives i læreplanen, særligt med hensyn til tilrettelæggelsen af fagets indhold samt didaktiske overvejelser. Desuden beskæftiger vi os med perspektivering af tekster og monumenter, fagets metode og eksamen. Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning Hjemmeopgaver til det fagdidaktiske modul i oldtidskundskab: Tænk over, hvilket af dine gennemførte undervisningsforløb, der er det bedste. Overvej under inddragelse af parametre som eksempelvis studieretning og målgruppe, hvorfor forløbet var vellykket. Medbring forløbet i en opsætning, der er brugbar for andre end dig selv. Læs Medealand, Gøglerspil 2, Den første sten og Akilleus i Vietnam hjemmefra, og diskutér med din vejleder kriterierne for en god perspektivtekst til fx Medea eller Iliaden. Diskuter med din vejleder, hvordan oldtidskundskab vil kunne indgå i SRP sammen med et studieretningsfag på A- niveau, så både relevante faglige mål for oldtidskundskab og de faglige mål for SRP kan opfyldes. Medbring et eller flere forslag, som du kan drøfte med dine med-kandidater. Diskutér hjemmefra med din vejleder, hvordan de fire nye kompetencer it-kompetence, karrierekompetence, innovative kompetencer og globale kompetencer samt demokratisk dannelse kommer i spil i oldtidskundskab på jeres skole. Centrale begreber/temaer på modulet: - Læreplanen og krav til opfyldelsen af den - Undervisningsplanlægning - Didaktisering af fagets materiale - Perspektivering af basistekster - Autopsi fagets væsentligste metode

242 Dag 1: Læreplan og den kunsthistoriske søjle Hvad er de overordnede krav til oldtidskundskab? Før 11.00: Ankomst : Velkomst (AV, BA, TA) : Refleksionsøvelse: Jeg en oldlærer? (AV) Diskussion med kursisterne om, hvad de forstår ved at være oldtidskundskabslærer. Dette sker med afsæt i kursisternes erfaring som undervisere sat overfor fagets og fagdidaktikkens traditioner. Hvordan opfattes faget af andre? Hvordan opfattes faget af eleverne, når vi møder dem? Herunder diskuterer vi forskellige elevtyper jf. AD : Frokost : Oldtidskundskab fagets identitet og formål (AV) Fagkonsulenten gennemgår læreplanen, så det bliver klart, hvilke krav der stilles til undervisningen i oldtidskundskab. Samtalen tager afsæt i drøftelserne på AD1, hvor der blandt andet diskuteres fag under programpunkterne Den gymnasiale sektor (Dag 1) og Analyse af læreplaner (Dag 2). Under dette punkt vil vi sammen diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og dets samlede mål : Kaffepause : Søjle med kunsthistorisk tema (TA) Oplægget giver et bud på, hvordan en søjle med kunsthistorisk tema (arkitektur og kunst) kan tilrettelægges : Opstart af gruppearbejde om tilrettelæggelsen af den kunsthistoriske søjle Kursisterne planlægger et forløb med kunsthistorisk tema i mindre grupper : Opsamling på kunsten Middag Aftenen fri

243 Dag 2: De enkelte søjler og forløbsplanlægning Hvordan tilrettelægges den enkelte lektion og det enkelte forløb, så elevernes læreprocesser er i centrum? Desuden skal vi beskæftige os med oldtidskundskabs primære metode, autopsi, samt den eksemplariske perspektivtekst og definitionen af denne. 8.00: Morgenmad : Autoptisk læsning i praksis (RG) Autopsi er et uomgængeligt begreb i undervisningen i oldtidskundskab. Oplægget belyser, hvordan den autoptiske metode praktiseres i oldtidskundskab : Pause : Litterær søjle (BA) Oplægget giver et bud på, hvordan en litterær søjle kan tilrettelægges : Frokost : Filosofisk søjle (CT) Det er et krav i læreplanen for oldtidskundskab, at mindst én af tekstsøjlerne skal have et filosofisk tema. Oplægget vil vise, hvordan man kan tilrettelægge en filosofisøjle, så den træner elevernes evne til nærlæsning og integrerer skriftlighed, remediering af tekster og produktion af formidlingsfilm. Søjlen træner med forskellig vægtning de fire tværfaglige elevkompetencer: kreative og innovative kompetencer, karrierekompetencer, it-kompetencer og globale kompetencer : Kaffepause : Forløbsplanlægning i oldtidskundskab Kursisterne skal i grupper diskutere de konkrete søjler, som er medbragt hjemmefra : Oplæg om perspektivering (AV) : Diskussion af de medbragte forløbsbeskrivelser i mindre grupper. Mulighed for walk n talk : Plenum : Pause : Middag Resten af aftenen fri

244 Dag 3: Projektarbejde, skriftlighed og summativ evaluering Hvordan planlægges henholdsvis årets undervisning og undervisningen i kunstsøjlen, og hvordan håndterer vi eksamen? 8.00: Morgenmad : Projektarbejde i oldtidskundskab (BT) : Oldtidskundskab og SRP (AV) Oplægget vil gennemgå centrale dele af læreplanen for Studieretningsprojektet (SRP) samt lægge op til en diskussion af, hvordan oldtidskundskab kan indgå i SRP og i de flerfaglige forløb, der leder op til SRP, herunder SRO : Undervisningsbeskrivelsen Diskussion af udvalgte undervisningsbeskrivelser i mindre gruppe med kursuslederne. Fagkonsulenten medbringer eksempler på gode og dårlige undervisningsbeskrivelser : Frokost : Eksamen (AV) Vi gennemgår kravene til eksamen i oldtidskundskab. Dette punkt tager udgangspunkt i drøftelserne under punktet Analyse af læreplaner på AD : Pause : Læsepause Vi læser eksamensuddraget igennem : Film Vi ser Ved det grønne bord nogle med eksaminators fokus, nogle med eksaminandens fokus og nogle med censors fokus : Votering Kursisterne voterer først i par, og derefter diskuterer vi eksamenspræstationen og dens bedømmelse i plenum : Afrunding og kaffe Elektronisk evaluering og kort skriftlig, anonym feedback til kursusledere : Afrejse

245 Kursusledere: Anne Bisgaard Vase (Odder Gymnasium, UVM) (AV) Thomas Aagaard Kristensen (Sct. Knuds Gymnasium) (TA) Brian Andreasen (Gefion Gymnasium) (BA) Øvrige undervisere: Casper Thrane (Risskov Gymnasium) (CT) Roar Rimmen Gaardsøe (Viborg Katedralskole) (RG) Bengerd Thorsen (Gl. Hellerup Gymnasium) (BT) Litteraturliste: Kernetekster markeret med (K) (skal læses): 107 sider Ressourcetekster markeret med (R) (kan læses): 114 sider (K) Læses til dag 1: Fagets identitet og formål Læreplan til oldtidskundskab (se på ) (ca. 3 sider) Dette er fagets lovsamling, der beskriver præcist, hvad der skal undervises i i oldtidskundskab, og hvilke bestemmelser der skal overholdes i forbindelse med både undervisning og eksamen. Det er vigtigt at læse læreplanen meget grundigt og sørge for at stille spørgsmål på kurset til passager, der rummer formuleringer, som er vanskelige at forstå.

246 (K) Læses til dag 1: Fagets identitet og formål Hartvig Frisch Faget oldtidskundskab (i Vor Ungdom, 1940) (12 sider) Teksten er en hovedhjørnesten i fagets tradition og kredser om såvel fagets identitet som om didaktiske og pædagogiske overvejelser. (K) Læses til dag 1: Fagets identitet og formål (K) Læses til dag 3: Projektarbejde i oldtidskundskab (K) Læses til dag 2: Autoptisk læsning i praksis Jens Dolin Fagdidaktik + Aase Bitsch Ebbensgaard De humanistiske fag på de gymnasiale uddannelser (i E. Damberg et al. Gymnasiepædagogik ss ) ( sider = 13 sider) - orientér jer i materialet fra Klassikerforeningens udviklingsprojekt om IT i undervisningen. (Uden sideangivelse anslået 10 sider) Sofokles: Antigone (oversat af Otto Steen Due), Aarhus Universitetsforlag, 2004, pp efterordet (6,5 sider + 0,5 side = 7 sider) Jens Dolin definerer, hvad fagdidaktik er som begreb i gymnasieskolen, og hvor den stammer fra. Aase Bitsch Ebbensgaard indkredser, hvad der overordnet kendetegner humanistiske fag i gymnasiet, hvad deres formål ifølge bekendtgørelsen er, og hvad deres genstandsområder består i. Udfordringerne i forbindelse med at undervise i humanistiske fag berøres også. Sluttelig diskuterer teksten, hvilke kompetencer de humanistiske fag giver i et senmoderne samfund. I afviklede en arbejdsgruppe under Klassikerforeningen et udviklingsprojekt med titlen Iktpædagogiske redskaber til elevinvolverende undervisningsformer. Linket er slutproduktet og giver bud på forskellige IT-støttede undervisningsformer. Denne tekst fungerer som eksempeltekst i forbindelse med oplægget om Autoptisk læsning i praksis. Det er derfor vigtigt, at tekstuddraget + efterordet er læst grundigt forud for kurset. (K) Læses til dag 2: Perspektivering Sara Stridsberg Medealand (uddrag), manuskript, 2010 (3,5 sider) De efterantikke tekster, som kunne tænkes anvendt til et forløb med afsæt i Euripides Medea skal bruges til punktet Den gode perspektivtekst.

247 Franca Rame og Dario Fo Gøglerspil 2 (Joker 1985) (3 sider) Carsten Jensen Den første sten (Gyldendal 2015) (0,5 side) Merete Holck: Akilleus i Vietnam, Kristeligt Dagblad, 17. oktober 1994 (3 sider) Teksterne skal læses og diskuteres hjemmefra med din vejleder i forhold til at vurdere, hvorvidt teksterne er perspektiveller paralleltekster. Spørgsmål vedrørende, hvad en egnet perspektiveringstekst er, medbringes til kurset, hvor vi diskuterer dette punkt. (3,5 sider + 3 sider + 0,5 side + 3 sider = 7,5 sider) (K) Læses til dag 3: Projektarbejde i oldtidskundskab Bo Larsen Innovation og de klassiske fag (i Fagdidaktik, Klassikerforeningens Kildehæfter, 2016, ss ) (19 sider) Artiklen giver forslag til, hvordan oldtidskundskab kan arbejde med innovation i undervisningen. Ud over nogle introduktioner til innovative arbejdsmetoder giver artiklen desuden konkrete forløbsforslag. (K) Læses til dag 2: Autoptisk læsning i praksis Finn Høghøj Spørgsmålet om metode (i Høghøj og Laursen: Metoder, Klassikerforeningens Kildehæfter, 2009, ss ) (15 sider) Denne tekst behandler de klassiske fags metode ved at se på emnet i en fokusering fra generel videnskabsteori til det fagspecifikke. Således behandler teksten altså også vores fags placering og særkender blandt andre fag. (K) Læses til dag 2: Autoptisk læsning i praksis Simon Laursen Et mylder af metoder (i Høghøj og Laursen: Metoder, Klassikerforeningens Kildehæfter, 2009, ss. 9-25) (16 sider) Teksten reflekterer over de klassiske fags tilgang til deres stofområde i lyset af kravet om metoderefleksion i gymnasiet. Teksten er dog mere fagdidaktisk, da dens metodiske overvejelser retter sig mod studerende/lærere snarere end mod elever i gymnasiet. Den søger bl.a. at problematisere en udbredt praksis og misforståelse i forbindelse med visse begreber, der bruges i gymnasieundervisningen i de klassiske fag.

248 (R) Kan læses til dag 1: Fagets identitet og formål (R) Kan læses til dag 3: Eksamen Vejledningerne til læreplanen (se på (15 sider) Niels Knap og Nicolas Marinos Summativ evaluering (i E. Damberg et al. Gymnasiepædagogik, ss ) (22 sider) Dette er et tillæg til læreplanen, hvor de forskellige punkter udfoldes med forslag til, hvordan man kan forvalte læreplanen i praksis. Kapitlet beskæftiger sig med forskellige sider af den summative evaluering. Fra baggrunden for den nuværende karakterskala til gode råd i forbindelse med karaktergivning og eksamen. Endelig diskuteres den summative evaluering i relation til blandt andet de faglige målbeskrivelser. (R) Kan læses til dag 1: Jeg en oldlærer (R) Kan læses til dag 2: Forløbsplanlægning i oldtidskundskab Hans Hauge Globalisering er oldtidskundskab (i B. Andreasen Fortidens fremtid, Aarhus Universitetsforlag, 2003, ss ) (16 sider) David Bugge Fortællingens rolle i pædagogikken (i Uren pædagogik, Klim, ss ) (6 sider) I denne tekst argumenteres der for, at den klassiske dannelses kontinuitet overskygger forsøgene med at bryde med den. Dette vises gennem litterære og filosofiske eksempler. Med inspiration hos Martin A. Hansen, Jakob Knudsen og K. E. Løgstrup reflekterer teksten over den fiktive fortællings evner i forbindelse med undervisning. Hvordan kan det fiktive bruges til at forstå det faktiske? (R) Kan læses til dag 2: Forløbsplanlægning i oldtidskundskab Rune Munk-Jørgensen Hektors testamente (Klassikerforeningens Kildehæfter, 2013, pp. 9-30) (21 sider) Teksten introducerer termerne receptionshistorie og receptionsæstetik og fokuserer på, hvad der sker, når vi som læsere møder tekster. Teksten forpligter sig i særlig grad på moderne gymnasieelevers møde med antikke tekster og reflekterer over, hvorfor disse tekster stadig er værd at læse, og hvad der sker, når man perspektiverer dem. Tekstens sigte er således fagdidaktisk.

249 (R) Kan læses til dag 1: Fagets identitet og formål Ole Thomsen Indledning (i Samtiden anbefalet, Klassikerforeningens Kildehæfter, 2005, pp. 9-17) (8 sider) Ole Thomsen giver et historisk overblik over de klassiske fags udvikling herunder begreber som kanon og klassisk. Teksten diskuterer mod slutningen angrebet på de klassiske fag for at være et udtryk for vesteuropæisk kulturel arrogance. (R) Kan læses til dag 2: Autoptisk læsning i praksis Simon Laursen Skønheden og historien (i Metoder, Klassikerforeningens Kildehæfter, 2009, pp ) (13 sider) Teksten fokuserer på tilblivelsen af de klassiske fag som videnskab fra 1700-tallet og frem. Den søger at afdække, hvilke metodiske tilgange man har gjort brug af frem til i dag. (R) Kan læses til dag 2: Autoptisk læsning i praksis Minna Skafte Jensen Indledning (i Lyre og bog, Syddansk Universitetsforlag, 2004, pp ) (13 sider) Der introduceres til litteraturvidenskabelige metoder og gives håndfaste tips til, hvordan man kan arbejde med antikke tekster herunder hvilke problemstillinger der melder sig i arbejdet med oversatte tekster.

250 Teoretisk pædagogikum Det fagdidaktiske modul i Psykologi, november Det fagdidaktiske modul i psykologi afholdes på Hotel Comwell, Middelfart Hvis man lider af fødevaretolerans er vegetar eller lign. bedes man selv kontakte hotellet og aftale nærmere. Undervisere på fagdidaktisk kursus er kursuslederne Mette Morell (Nørre Gymnasium) og Merete Jagd Esmarch (Herning HF og VUC). Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning Centrale temaer på modulet: Undervisningen i det fagdidaktiske modul i psykolog fokuserer på psykologifagets didaktik, herunder fagets identitet, teori, metoder, kritisk tænkning og muligheder i fagligt samspil. Det fagdidaktiske modul i psykologi bygger oven på almendidaktiske teorier (bl.a. den didaktiske trekant og Kolbs læringscirkel) anvendt på psykologiundervisningen og orienterer sig mod fagdidaktiske traditioner men også nye muligheder gennem den 'reflekterende psykologilærer' som omdrejningspunkt. Psykologifaget bidrager til uddannelsens overordnede mål om udvikling af studiekompetence og dannelse, bl.a. gennem at gøre eleverne kompetente til at handle i et demokratisk samfund gennem at forstå sig selv og mellemmenneskelige relationer i samspillet mellem natur og sociokulturelle faktorer. Undervisningen i psykologi skal medvirke til at opbygge forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fælleskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv. Eleverne skal lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans. 1

251 Teoretisk pædagogikum Hjemmeopgaver til det fagdidaktiske modul i psykologi: Det forventes at man som en del af forberedelsen orienterer sig i fagets læreplaner samt relevante læreplaner i forhold til fagligt samspil samt eksamen. Orientér dig i fagets læreplaner (psykologi C og B valgfag) på UVM's hjemmeside Orientér dig i læreplaner/ vejledninger der er relevante for fagligt samspil (EP, SSO, SRP) for dit eget område (HF, HHX, HTX og STX). Findes på UVM's hjemmeside. Orientér dig i eksamensbekendtgørelsen samt karakterbekendtgørelsen på UVM's hjemmeside. Hjemmeopgave 1 omkring aktuelt stof og dannelsesaspektet i psykologi (dag 1) Se klippet med Svend Brinkmann og besvar spørgsmålene herunder Svend Brinkmann Hvilken psykologifaglig problemstilling rejser Svend Brinkmann i det korte klip, og hvordan begrunder han det? Kom med to forslag til mulige faglige måder at undersøge Brinkmanns påstand ud fra en psykologifaglig baggrund, fx i forhold til ungdomskulturen. I hvilket omfang kunne dette klip medvirke til psykologielevers dannelse og til muligheden for at forholde sig kritisk til samfundsudviklingen? På hvilke måder kunne dette klip evt. indgå i et fagligt forløb? Hjemmeopgave 2: Forberedelse til feedback og evaluering samt eksamen (dag 2 og 3). A. Diskutér med din vejleder og med udgangspunkt i Gymnasiepædagogik, hvordan feedback og formativ evaluering kan (aftaleteksten) være med til at sikre 'synlig læring' hos eleverne, således at eleverne er bevidste om (1) muligheder for at forbedre standpunkt og (2) de faglige måls rolle i den forbindelse. Medbring et kort referat af den diskussion og dens resultater. B. Diskutér med din vejleder, hvad et godt eksamensspørgsmål til C skal kunne ud fra fagets faglige mål og medbring ét eksamensspørgsmål til et forløb, som I har arbejdet på sammen ud fra vejledningen i psykologi 2

252 Teoretisk pædagogikum Dag 1 (14/11): Fokus på mål og rammer for undervisning i psykologi, dannelse, elevforudsætninger og IT Hvad er psykologifagets identitet og formål i de gymnasiale uddannelser? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvordan indgår elevforudsætninger i planlægning? - Etnodidaktiske overvejelser. Hvad er psykologifagets 'byggestene'? - aktuelt stof, teori, empiri og metode Hvordan anvendes it og skriftlighed som læringsredskaber til træning af elevernes faglighed og mundtlige kompetencer? Undervisere: Kursusledere Mette Morell og Merete Jagd Esmarch (samt fagkonsulenten) Aktiviteter Velkommen, præsentation, inddeling i grupper : Psykologis placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål, fagets identitet, læreplaner i psykologi, og fagdidaktik - den røde tråd v. Mette Morell : Frokost : Fokuspunkt: 'Psykologi og uddannelsens mål om dannelse samt psykologis mål: Refleksioner over dannelse og epokale nøgleproblemer i psykologiundervisningen og hvordan dette kan integreres i didaktisering af faget for at sikre elevernes motivation og læring (kort oplæg og gruppediskussion) v. Merete Esmarch Fokuspunkt: Refleksioner i forhold til planlægning af undervisning: Aktuelt stof, psykologiske problemstillinger og elevforudsætninger o : Kort intro og opfølgning på hjemmeopgave 1: Hvad er en "psykologifaglig problemstilling"? v. Mette Morell Kort intro og derefter walk & talk omkring hjemmeopgave 1. o Kaffepause Elevforudsætninger- etnodidaktiske refleksioner (oplæg og øvelser) v. Merete Jagd Esmarch : Refleksionsrummet v. Merete Jagd Esmarch: Summegrupper og fælles opsamling :00: Pause Aktiviteter 17: Janne Toftgaard (Odense Katedralskole og Psykologilærerforeningen): Præsentation af IT/web 2.0 i psykologifaget samt workshop og refleksioner over digital dannelse 19:00 Middag og socialt samvær Dag 2 (15/11): Fokus på indhold og tilrettelæggelse af undervisning, innovation og evaluering Mål if. studieplanen som adresseres i dagens moduler demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner 3

253 Teoretisk pædagogikum reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg Dagens omdrejningspunkter: Hvad er fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer, og hvordan didaktiseres fagets 'byggestene' dvs. 'aktuelt stof', teori og metode og kritisk tænkning' med elevernes læring i centrum? Hvordan kan den didaktiske trekant og FIMME anvendes i tilrettelæggelse af undervisningen, og hvordan kommer 'den reflekterende praktiker' til udtryk i dette? Hvordan planlægges temabaseret undervisningsforløb med udgangspunkt i faglige mål, aktuelt stof, elevforudsætninger, kernestof, materialer og arbejdsformer? Hvordan kan innovation integreres i undervisningen - og hvad får eleverne ud af det? Hvordan evalueres undervisningen, så de faglige mål, elevens standpunkt og muligheder for udvikling er tydeliggjort for eleverne? Dagens moduler består af oplæg, øvelser, workshops og gruppearbejde. Undervisere: Kursusledere Mette Morell og Merete Jagd Esmarch. Aktiviteter : Introduktion til dagen : Synlige mål og formativ evaluering (opstilling af undervisningsmål og indhold, feedback og formativ evaluering). Oplæg og øvelse. Inddragelse af hjemmeopgave 2A. v. Merete Jagd Esmarch : Pause : Kritisk tænkning og metoder i psykologiundervisningen v. Mette Morell o Hvad forstår vi ved kritisk tænkning, og hvordan træner vi det i undervisningen, så vi fremmer elevernes læring og forståelse? Lille demonstration med øvelse. nguage=en o Psykologiske metoder - hvordan kan psykologifaget bidrage til at opbygge viden omkring metoder gennem undervisningen og feltarbejde på B - og hermed bidrage til studiekompetencen og en overordnet forståelse af, hvordan ny viden genereres i psykologi. Oplæg og workshop v. Mette Morell : Frokostpause Aktiviteter : : Innovation og udvikling af de innovative kompetencer i psykologiundervisningen v. Magnus Riisager, Nyborg Gymnasium : Kaffepause 4

254 Teoretisk pædagogikum : To korte oplæg om principper for planlægning af konkrete undervisningsforløb. v. Merete Jagd Esmarch og Mette Morell udarbejdelse af en del af et tematisk forløb i socialpsykologi (2-3 undervisningsmoduler) omkring et af følgende temaer: Digital mobning, Ondskabens psykologi, Kultur, integration og identitet, Børn og fattigdom, Lykkens psykologi, Opdragelsens betydning, Stress og det moderne arbejdsliv, Depression, Læring, motivation og digital dannelse, og Retspsykologi. Modulerne skal planlægges detaljeret, jvf. skabelonen 1, hvor I skal overveje hvorfor jeres valg er hensigtsmæssige (indlæg selv pauser). o Der arbejdes med udvikling af et kortere tematisk undervisningsforløb der integrerer kernestofområderne, og hvori der indgår aktuelt stof, teori og undersøgelser. o Der skal også inddrages it/web 2.0. o Husk også at fokusere på udvikling af kritisk tænkning. o Udgangspunktet er den didaktiske trekant (Elev-lærer-stof), et antal relevante arbejdsformer samt fokus på læreren som reflekterende praktiker i forhold til Sten Becks læringsrum og metakognition. o Hver gruppe udarbejder en poster med en oversigt med gruppens plan, som præsenteres for en anden gruppe : Refleksionsrummet v. Merete Jagd Esmarch 19:30: Middag og kollegialt samvær Dag 3 (16/11): Fokus på indhold og tilrettelæggelse af undervisningen, fagligt samspil, store skriftlige opgaver, prøveformer, eksamen Mål if. studieplanen som adresseres i dagens moduler reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg Dagens omdrejningspunkter: Hvor og hvordan indgår psykologi i fagligt samspil i gymnasiet? Hvordan forbereder vi eleverne til eksamen, og hvad skal et godt eksamensspørgsmål kunne i forhold til det gennemgåede stof i undervisningsbeskrivelsen? Undervisere: Kursusledere Mette Morell og Merete Jagd Esmarch. Aktiviteter Introduktion til dagen : Færdiggørelse af præsentation af gruppens arbejde (poster) : Præsentation af moduler i det temabaserede undervisningsforløb 1 Se vedlagte skabelon til planlægning (og evaluering) af et undervisningsmodul for at have nogle fixpunkter i forhold til didaktiske og pædagogiske overvejelser. Skabelonen udleveres på kurset 5

255 Teoretisk pædagogikum : Pause Fagligt samspil, introduktion til de forskellige opgavegenrer, opmærksomhedspunkter, fiktion/fakta problematik mm v. Mette Morell 10: o HF: SSO og EP v. Merete Jagd Esmarch o STX/hhx/HTX: SOP/SRP v. Mette Morell frokost Aktiviteter : Oplæg om rammer for eksamen og eksempler på eksamensspørgsmål (prøvemateriale til C og B) og forberedelse af eleverne til eksamen v. Mette Morell og Merete Jagd Esmarch : Spørgsmål vedr. eksamen Øvelse og diskussion i grupperne vedr. hjemmeopgave 2B, (eksamensspørgsmål). o Hvad er et godt eksamensspørgsmål på Psykologi C? o Ressourcedeling - hvorfor er mit eksamensspørgsmål 'godt'? Pause Udarbejdelse af ét eksamensspørgsmål C i grupperne på baggrund af det aktuelle tematiske forløb udarbejdet i grupper : Refleksionsrummet : Evaluering og dernæst afrejse 6

256 Teoretisk pædagogikum Litteraturliste: K: Kernetekster (skal læses) R: Ressourcetekster (kan læses). (K) (k) (k) Relevante bekendtgørelser for faget, eksamensbekendtgørelsen, karakterbekendtgørelsen og bekendtgørelsen for hhv. SSO og SRP forudsættes bekendt Jette Hannibal: Psykologi og fagdidaktik. Upubliceret Gerd Christensen: Psykologien som videnskab og den flerfaglige udfordring. Psykologiinformation december læreplaner 2017 Teksten introducerer nogle fagdidaktiske problemstillinger omkring psykologifaget i de gymnasiale uddannelser, fx historisk tilbageblik på undervisningsfaget i de danske ungdomsuddannelser, psykologi som videnskab og skolefag samt fagets identitet og mål og afgrænsning i forhold til andre fagområder. Teksten giver en kort indføring i psykologi som videnskabsfag og placering i forhold til de videnskabelige hovedområder samt nogle perspektiver på dette i forhold til undervisningsfaget. (k) Jette Hannibal: Kritisk eller reflekteret tænkning - eller hvordan psykologiundervisning kan være med til at styrke den enkeltes studiekompetence. Psykologiinformation december 2002 (k) (K) Magnus Riisager: Almendannelsen gennem psykologiundervisngen - en reflekson over udfordringer og muligheder. Psykologiinformation Juni Merete Jagd Esmarch: Psykologiundervisning i HFregi. Psykologiinformation Juni Artiklen argumenterer på baggrund af teori om reflekteret tænkning inspireret af bl.a. Dewey for nødvendigheden af at opbygge elevernes kompetencer i at forholde sig kritisk til viden og mulighederne for at udvikle dette til nytte for bl.a. studiekompetence gennem psykologiundervisningen. Artiklen gennemgår muligheder for at inddrage kravet om almendannelse jvf. gymnasiebekendtgørelsen med fokus Klafkis forståelse af dannelse og epokale nøgleproblemer og selvdannelse i psykologiundervisningen i de gymnasiale uddannelser. Artiklen rejser med udgangspunkt i etnodidaktiske overvejelser og de faglige mål i psykologi nogle omdrejningspunkter for planlægning og evaluering af undervisningen i HF, bl.a. med fokus på optimal udfordring af den enkelte elev og en brugbar værktøjskasse til underviseren. (K) (K) Merete Jagd Esmarch: Synlige mål, faglige mål og formativ evaluering. Psykologiinformation Juni Thilde Bo Schmidt og Janne Toftgaard: Digitale læremidler i psykologiundervisningen. Upubliceret Artiklen fokuserer med udgangspunkt Hatties teori om synlig læring og ønsket om styrkelse af formativ evaluering for at forbedre elevernes muligheder for faglig udvikling gennemgås nogle eksempler på, hvordan den daglige undervisning kan organiseres omkring de faglige mål og elevernes læreprocesser samt muligheder for selvevaluering. Artiklen introducerer til problemstillinger omkring 'det gennemhullede klasserum' (Paulsen 2013) og udfordringen for læreren med de såkaldt 'digitalt indfødte elever' samt giver nogle bud på didaktiske overvejelser omkring anvendelse af digitale læremidler i psykologiundervisningen for at støtte elevernes læring. 7

257 Teoretisk pædagogikum (k) (K) (K) Magnus Riisager: Formativ evaluering i psykologi. Upubliceret Mette Morell: Fra moderen til moderne-didaktiske refleksioner omkring inddragelse af moderne psykologiske forskningsmetoder i undervisningen. Upubliceret 2015 Jette Hannibal: Faglige mål og eksamensspørgsmål i psykologi C. Psykologiinformation december Artiklen argumenterer med udgangspunkt i teori om 'synlig læring', 'dybdelæring' såvel som metalæring for nødvendigheden af klare mål og feedback som en nødvendig del af undervisningen i psykologi og anviser nogle muligheder for formativ evaluering i denne ånd. Artiklen giver et kort rids over udviklingen af psykologiundervisningen med fokus på 'gamle teorier' til psykologifaget efter 2005, hvor undervisningen skal indeholde både teori, undersøgelser og metode samt nogle anvisninger på, hvordan undervisningen omkring metoder kan tilrettelægges i psykologiundervisningen med blik på læreplanernes krav. Artiklen forholder sig til problematikken omkring de faglige mål som udgangspunkt til for den daglige undervisning dels i forhold til at lave eksamensspørgsmål på C med et eksempel. Vær opmærksom på, at artiklen er skrevet med udgangspunkt i den gamle læreplan, så de faglige mål er ikke helt lig læreplanen fra 2017, men principperne er de samme. (R) Fagkonsulenten om SRP og psykologi EMU. En kort introduktion til fagets særtræk i SRP, metode, problemfeltet 'fiktion/fakta' i samarbejdet med sprogfagene, kriterier for den gode opgaveformulering samt nogle eksempler på gode opgaveformuleringer med forskellige fag. (R) (R) Mette Morell: Den lærende pen- skriftlighed som læringsredskab i psykologi. Psykologiinformation december Damberg, E., Dolin, J.., Ingerslev, G.H. og Kaspersen, P. red. (2013) Gymnasiepædagogik en grundbog. 2.udg. Hans Reitzels Forlag Artiklen gennemgår muligheder for at bruge skriftlighed som et læringsredskab i psykologi. Med udgangspunkt i didaktisk teori (bl.a. Bruners begreb om stilladsering, Vygotsky og Ziehe) diskuteres, hvordan skriftlighed er med til ikke blot at fremme elevernes tilegnelse af fagterminologien i psykologi men også træner deres videnskabelige forståelse af fags forskellighed og ikke mindst deres evne til at udtrykke sig sprogligt korrekt i faget. Planlægning af forløb og enkelttimer, s Arbejdsformer, s (R) (R) Jette Hannibal: Argumentation og formidling i psykologi. Psykologiinformation april Damberg, E., Dolin, J., Ingerslev, G.H. og Kaspersen, P. red. (2013) Gymnasiepædagogik en grundbog. 2.udg. Hans Reitzels Forlag Artiklen behandler betydningen af at træne faglig argumentation i psykologi, bl.a. fordi faget er mundtligt. Toulmins argumentationsmodel gennemgås kort og linkes til retorikundervisningen i dansk, hvor den er introduceret med eksempler på argumentation i psykologi. Endvidere indeholder artiklen en øvelse i argumentation i psykologi samt en model (argument mapping) til at arbejde med faglig argumentation i faget i timerne. Læringsteorier: hukommelse, problemløsning, metakognition s Vygotskys læringsteoretiske begrebsapparat og dialogisk læring, s Fagdidaktik, s Dansk fagdidaktik mellem didaktik-og curriculumtradition 8

258 Teoretisk pædagogikum Fagene i samspil s Klasseledelse med fokus på strukturering af undervisningen og klare mål, s Elevers motivation i undervisningen, s Fedback og formativ evaluering (synlig læring), s Det upublicerede materiale kommer til at indgå i en planlagt publikation om psykologi og fagdidaktik udgivet af Psykologilærerforeningen. 9

259 Teoretisk pædagogikum Det fagdidaktiske modul i religion, november 2018 Nøgleordene for dette kursus er fagdidaktisk refleksion og inspiration. Gennemgående vil kurset i høj grad fokusere på forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer. Du kan se frem til at blive klædt godt på til såvel lektions- som forløbsplanlægning i religion på både stx, HF og VUC. Forvent også at der vil blive trukket på den erfaring, du selv kommer med - hvad enten det er måneders eller års erfaring. Du vil således både få og give inspiration til religionsundervisningen - samt få rig lejlighed til at reflektere over fagets karakteristika og din egen identitet som religionslærer. På hver kursusdag får du bl.a. præsenteret et konkret undervisningsforløb i verdensreligionerne. Det er tilrettelagt med en progression over de tre dage, således at vi indledningsvis har fokus på den enkelte lektion, herefter på forløbet i sin helhed og endelig på faget og dets dannende rolle i uddannelsen. Tilsvarende er der en progression over kursusdagene i forhold til Erling Lars Dales tre kompetenceniveauer, som du kender fra almendidaktikken. Vi vil undervejs på kurset også arbejde med Dropbox som platform foruden Lectio. Du modtager en invitation pr. mail kort før kurset. Kurset foregår på Sinatur Hotel Storebælt, Østerøvej 121, 5800 Nyborg. Har du spørgsmål vedrørende kurset, er du velkommen til at maile til kursusleder Christina Egholm på ce@sg.dk. Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning Hjemmeopgave til det fagdidaktiske modul i religion: Beskriv kort (ca. 10 linjer) en øvelse eller sekvens, som du synes virker rigtig godt i religionsundervisningen. Det kan være noget, du selv har prøvet eller har observeret hos din vejleder. Reflektér over hvorfor den har virket godt. Knyt gerne an til almendidaktiske overvejelser. 1

260 Teoretisk pædagogikum Dag 1: Gammel vin på nye flasker? Hvordan gør vi religionsfaget så spændende som muligt? Velkomst, præsentation og religionsdidaktisk anslag v. Christina Egholm Frokost Fagets rammer: Læreplaner og eksamen v. fagkonsulent Christian Vollmond Om regelgrundlaget samt fagets og fagdidaktikkens traditioner Litteratur: Vejledning til religion B og C, Kaffepause Kristendom i hhv. stx og hf v. Christina Egholm og Helle Dreyer Møller Forløbsplanlægning og didaktiserede sekvenser, herunder innovative elevøvelser. Pause indlægges undervejs! Middag Grupper: Diskussion med udgangspunkt i den medbragte sekvensbeskrivelse samt eftermiddagens præsentation af kristendomsforløb Præsentation af Religionslærerforeningen, kaffe og kollegialt samvær Dag 2: Forløbsplanlægning og aktivering af forskellige elevtyper Religionsfaget i KS v. Helle Dreyer Møller Kaffepause Kort introduktion til eftermiddagens øvelse v. Christina Egholm Islam med snaps. Fokus på forløbsplanlægningens røde tråd samt elevaktivering v. Anders Nielstrup Frokost Religionsfagets metoder og teorier i praksis v. Anders Nielstrup Grupper: Øvelse i planlægning af lektion ud fra FIMME-modellen og udarbejdelse af længere undervisningsforløb. Kaffe serveres ca. kl og kan tages med ud i grupperne Pause Matrixgrupper med fremlæggelse, diskussion og fælles refleksion efter planlægningsøvelsen Refleksion i matrixgrupperne i forhold til, hvordan fagdidaktik i religion kan bringes i spil i forhold til årets teopæd-opgave Middag og herefter kaffe og hyggeaften med festlige, faglige lege og quizzer fra kandidaterne Dag 3: Faglig identitet, fordybelse og almendannelse i religionsfaget Faget på B-niveau v. Christina Egholm Kaffepause SRP og SSO-opgaverne v. Christina Egholm og Helle Dreyer Møller Frokost Diskussion: Religionsfagets identitet og metoder i mødet med andre fag Hinduismeforløb med fokus på elevernes forforståelse og almendannelse v. Bodil Junker Pedersen Kaffepause Afsluttende evaluering af kurset. 2

261 Teoretisk pædagogikum Litteraturliste: Kernetekster (skal læses) Ressourcetekster (kan læses) (K) Vejledning til religion B og C, uvm, 2017: pdf?la=da Vær særligt opmærksom på læreplanerne både for C- og B- niveau, for hf enkeltfag og for kultur-samfundsfaggruppen på hf. (Bemærk at religion B findes under Valgfag: Vejledning til Kultur- og Samfundsfaggruppen på hf, 2017: pdf?la=da Læreplaner for religion 2013: C (stx): 0.aspx?id=152507#Bil47 B (vfa): 0.aspx?id=132670#B35 (R) Religion efter reformerne red. Tine G. Christensen og Allan F. Clausen, Systime Siderne: s (C og B-niveau) (Bemærk: udgangspunktet for bogen er reformen i 2005, hvorfor dele afviger fra nye læreplaner 2017) (K) Tekster på Lectio til gruppearbejde om forløbs- og lektionsplanlægning onsdag. (R) (R) Artikel på Lectio: Preben Brock Jacobsen: "Klasseundervisningen" (s i Religion i gymnasiet, Museum Tusculanums Forlag 2002) Artikel på Lectio: Anne Bang-Larsen og Anders Nielstrup: Religion og innovation ung vin på gamle lædersække, in Religion, 2012, nr. 4 december De angivne sider er kernetekster, men resten er bogen er ressourcetekster, der bestemt kan anbefales. NB! Bogen kan købes i boghandlen eller fås gratis ved indmeldelse i Religionslærerforeningen -gymnasiet-og-hf-indmeldelse På Lectio er uploadet en række tekster, som skal bruges til onsdagens gruppearbejde, hvor I skal planlægge lektioner og forløb ud fra disse - samt jeres hjemmeopgave. FIMME-modellen eksemplificeret i planlægningen af en konkret lektion. Artiklen præsenterer innovationsbegrebet, som det kan anvendes i religionsundervisningen, inklusive konkrete eksempler. 3

262 Teoretisk pædagogikum (R) Erik Damberg, Jens Dolin, Gitte Holten Ingerslev og Peter Kaspersen (red.): Gymnasiepædagogik. En grundbog. 3. udgave, Hans Reitzels Forlag, Siderne: s s De to korte artikler, der henvises til, er den generelt introducerende Fagdidaktik af Ellen Krogh samt den mere fakultetsorienterede artikel af Aase Bitsch Ebbensgaard: De humanistiske fag. Du har muligvis læst disse tekster allerede, hvis dette ikke er dit første fagdidaktiske kursus i et humanistisk fag. 4

263 Teoretisk pædagogikum Det fagdidaktiske modul i retorik, 2019 På det fagdidaktiske kursus i retorik vil I blive introduceret til teoretiske grundprincipper, der ligger bag faget i gymnasieskolen. I vil også blive præsenteret for de mange koblinger, der er mellem faget retorik og centrale aspekter af gymnasiereformen. I vil få mulighed for at reflektere over de constraints, man som retoriklærer står over for i den retoriske situation, som undervisningen udgør. Et væsentligt mål for kurset er at præsentere og udveksle idéer til, hvordan vi kan arbejde med alle de muligheder, der ligger i fagets blanding af teori og praksis. Endelig kommer I til at møde fagkolleger og blive en del af et fagligt netværk, man ofte ikke har på sin egen skole. Centrale temaer på det fagdidaktiske modul i retorik er: Det retoriske fags identitet: Hvad kendetegner retorik som fag i gymnasieskolen? Hvilke principper bør være bærende for vores undervisningsplanlægning? Den nye læreplan: o Hvilken betydning har begrebet retorisk medborgerskab for vores undervisning? o Hvordan kan vi arbejde med undervisningsportfolio og prøveportfolio? o Krav til og råd om eksamen Retorik som dannelsesfag: Hvilken betydning kan et c-niveaufag have for elevernes dannelse? Elevforudsætninger: Hvilken rolle spiller natura? Forholdet mellem natura, ars, usus og imitatio. Retorik brugt i innovative forløb, fx SRP Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning 1

264 Teoretisk pædagogikum Forberedelse til det fagdidaktiske modul i retorik Litteraturen til det fagdidaktiske modul er delt i analysetekster og teoretiske tekster. Både analyseteksterne og de teoretiske tekster vil blive anvendt i de enkelte oplæg og workshops og er derfor en vigtig del af forberedelsen til modulet. Derudover forventes du at have læst læreplan og vejledning grundigt. Foruden ovenstående skal du som deltager på kurset: 1) Medbringe en øvelse, der træner det retoriske begrebsapparat. Øvelsen skal være klar til at teste på dine medkursister. 2) Medbringe en kort beskrivelse og refleksion (5-10 sætninger) af et modul eller en modulsekvens, hvor produktionen af en konkret ytring var nemmere eller sværere for eleverne, end du havde forventet. Hvad skete der (ikke)...? Kontakt Fagkonsulent: Sune Weile: sune.weile@uvm.dk Tlf Kursustilrettelæggere og oplægsholdere: Nanna Flindt Kreiner: nf@rysensteen.dk tlf Signe Geertsen: sige@zbc.dk tlf: Andre oplægsholdere: Lisa Villadsen. Lektor, Københavns Universitet. lisas@hum.ku.dk 2

265 Teoretisk pædagogikum Onsdag: Retorikfagets identitet 11:00-11:30: Velkomst (Signe og Nanna) 11:30-12:15: Retorikfagets identitet (Nanna) I dette introducerende oplæg sætter vi en fælles ramme for, hvad der karakteriserer retorik som fag. 12:15-13:15: FROKOST 13:15-14:30: Workshop om retorikfagets identitet (Nanna) 14:30-15:00: PAUSE 15:00-17:00: Retorisk medborgerskab (Lisa Villadsen, lektor, KU) Retorisk medborgerskab som fokus er et nyt krav i 2017-læreplanen. I dette oplæg definerer Lisa Villadsen begrebet og kommer med et konkret bud på, hvordan vi kan arbejde med begrebet i undervisningen. 17:00-17:15: PAUSE 17:15-18:15: Præsentation af årsplan (Signe) Det kan være en stor hjælp og sikkerhed at have planlagt hele retorik-forløbet i grove træk. I dette oplæg får du nogle bud på, hvordan sådan en årsplan kan se ud. 18:15-19:15: MIDDAG 19:15-19:45: Refleksion over og diskussion af læreretos (Nanna) Vores læreretos er særligt vigtig i retorikfaget, fordi vi hele tiden skal fremgå som det gode, retoriske eksempel. I denne øvelse får du mulighed for at reflektere over din egen lærertos: Hvilke etosdyder og retoriske styrker viser du dine kursister/elever? 19:45-20:30: Workshop om træning af fagtermer: Deling af øvelser Retorik er et fag med mange fagtermer. Derfor er det nødvendigt at lave øvelser, der specifikt træner elevernes faglige ordforråd. Torsdag: Retorikkens plads i gymnasieskolen FRA 07:30: MORGENMAD 09:00-10:00: Forholdet mellem natura, ars, usus og imitatio (Signe) 3

266 Teoretisk pædagogikum Retorik tiltrækker forskellige elevtyper med meget forskellige forudsætninger for at tilegne sig retorikken. Her skitserer Signe de retoriske arketyper, og vi diskuterer, hvordan man kan differentiere undervisningen for at tilgodese de forskellige elevtypers behov. 10:00-10:15: PAUSE 10:15-11:15: Retorikfaget som øverum: teoretisk (Nanna) Helt centralt i retorikfaget står feedback og produktionen af ytringer. Det giver rig mulighed for at arbejde i formative øverum i stedet for summative prøverum. 11:15-11:30: PAUSE 11:30-12:30: Workshop om Retorikfaget som øverum (Nanna) Hvordan arbejder vi med læreplanens krav om produktion af ytringer i forskellige genrer uden fordybelsestid? 12:30-13:30: FROKOST + PAUSE 14:00-14:45: Workshop om Retorikfaget som øverum (fortsat) Præsentationer og diskussion 15:00-16:00: Retoriklæreren i organisationen (Nanna) Med reformens store fokus på og krav til formativ feedback og læringsportefølje, kan retoriklærerens særlige kompetencer og viden spille en vigtig rolle i organisationen. 16:00-16:30 PAUSE 16:30-17:30: Didaktiske udfordringer: Argumentation. (Signe) Det er ofte vanskeligt og ikke spor intuitivt at bruge Toulmins argumentmodel til at analysere ytringers argumentation. I oplægget gives et bud på en alternativ tilgang til argumentationsanalyse. 17:30-18:30 Workshop: Didaktiske udfordringer Hvorfor virker undervisningen ikke altid efter hensigten? Med udgangspunkt i den medbragte refleksion skal kursisterne reflektere over, hvilke forhindringer der kan være for læring. 18:30-19:30 MIDDAG 19:30-20:30 Retoriklærerforeningen Bodil-Marie Gade fra Retoriklærerforeningen fortæller om foreningens arbejde. 4

267 Teoretisk pædagogikum Fredag: Portfolio og eksamen Fra 7:30: MORGENMAD 09:00-10:45: Retorik i innovation og fagligt samspil: oplæg og idégenerering (Nanna) I retorik er der mange og oplagte muligheder for at arbejde innovativt og tværfagligt. Fx har elever i Studieretningsprojektet på stx nu mulighed for at skrive med retorik som det ene fag, og projektet kan være innovativt. I oplægget kommer Nanna med bud på innovativt arbejde med eksempler fra egne elevers projekter. 10:45-11:00: Spørg om hvad som helst Dette punkt giver mulighed for at samle op på spørgsmål som er opstået undervejs på modulet. 11:15-12:00: Undervisningsportfolio og prøveportfolio (Signe) En ændring i 2017-læreplanen er undervisningsportfolio og prøveportfolio. Punktet her er oplæg, præcisering og diskussion af muligheder. 12:00-13:00: FROKOST 13:00-15:00: Prøveeksamen Vi rollespiller en eksamenssituation og diskuterer den hensigtsmæssige eksamination og vurderingskriterier. 15:00-15:30: Opsamling + evaluering Dette punkt giver mulighed for at samle op på spørgsmål som er opstået undervejs på modulet. Litteraturliste: Analysetekster: obligatorisk læsning 1: Annegerd Lerche Kristiansen, Emma Damgaard er afhængig af Snapchat. DR Nyheder, 21. april [ (skal læses online) 2: World Animal Protection Denmark, Sådan laver du en cirkuselefant. YouTube website, 21 juli [ (skal ses online) 3: Leksikonopslag: Clamydia. Apoteket website. [ (skal ses online) 5

268 Teoretisk pædagogikum : Jonathan Ries og Asbjørn Ammitzbøll Flügge, Vi har ikke brug for et ungdomsoprør - vi har brug for unges politiske engagement. Politiken, 20. april : Niels Ebdrup, Hvorfor er dyreunger så nuttede? Videnskab.dk website. 8. marts : Lars Løkke, Grundlovstale. Altinget website, 5. juni : Lars Løkke, Nytårstale. Statsministeriet, 1. januar : #peoplereachingout, modannonce. Facebook, Teoritekster: obligatorisk læsning Christian Kock & Lisa S. Villadsen. Rhetorical citizenship: studying the discursive crafting and enactment of citizenship. I: Citizenship Studies, 21:5, Antal sider 21,6 ns. Program-punkt Retorisk medborgerskab Danmarks Evalueringsinstitut. Feedback som integreret del af undervisningen. Gymnasieforskning, [ Christina Pontoppidan og Jonas Gabrielsen. Topik debattens skjulte niveau. I: Retorikmagasinet nr Kock, Christian og Lisa Villadsen, Retorik mediet for medborgerskab. Fra: Idéer vi lever på. Akademisk forlag, Teoritekster: frivillig læsning Jette G. Hansen and Jun Liu. Guiding Principles for Effective Feedback. ELT Journal, Volume 59/1. January Oxford University Press Ca 40 ns. Retorikfaget som øverum+retoriklæreren i organisationen 5 ns. Didaktiske udfordringer: argumentation Ca. 30 ns. Retorikfagets identitet Antal sider Ca. 12 ns. Program-punkt Retorikfaget som øverum Jonas Gabrielsen. Argumentation. Kunsten at begrunde sine påstande. I: Talens Magt Hans Reitzel, Ca. 35 ns. Didaktiske udfordringer: argumentation 6

269 Teoretisk pædagogikum Det fagdidaktiske modul i Samfundsfag Velkommen til det fagdidaktiske modul i samfundsfag. Modulet vil belyse samfundsfags bidrag til almendannelse og studieforberedelse, læreprocesser i samfundsfag, inddragelse af it, skriftlighed, samspil med andre fag og forskellige arbejdsformer. Modulet indeholder overvejelser og øvelser om, hvordan undervisningen tilrettelægges, hvad der skal læres, skriftlig og mundtlig prøve samt lærerens rolle i forbindelse med undervisningen i samfundsfag. Modulet afholdes af Mikkel Pedersen, Tønder Gymnasium, Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen, Aarhus Katedralskole og Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent og Frederiksværk Gymnasium og hf. Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg Have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning Centrale begreber/temaer på modulet: Almendidaktik/fagdidaktik, lærer/stof/elev, almendannelse, studiekompetence, innovativ kompetence, digital kompetence, tværfaglig kompetence og handlekompetence. Teori/empiri, faglige mål/kernestof/supplerende stof, progression og tematisk, problemorienteret og induktiv/deduktiv didaktik. Læringsteori, nærmeste udviklingszone, opmærksomhedsfelter, læringsrum, lærerroller, relevant genstandsfelt, gymnasiefremmede elever, taksonomi (Bloom,SOLO), arbejdsformer, undervisningsformer, assimilation/akkomodation, epokale nøgleproblemer og skolen som god anderledeshed. FIMME-modellen udbygget med didaktisk teorikolonne (fagdidaktisk, almendidaktisk) og Torben Spangets diagram til forløbsplanlægning (tre analyseniveauer; politics, policy, polity) De grundlæggende didaktiske spørgsmål: Hvad, hvorfor og hvordan? Samspil med andre fag på stx, hf, hhx og htx. Progression i skriveøvelser og skriftlige opgavetyper. Feedback på og progression i elevernes mundtlighed Digitale kompetencer med brug af forskellige digitale redskaber. 1

270 Teoretisk pædagogikum Hjemmeopgave til det fagdidaktiske modul i samfundsfag: - Læs fagdidaktiske kernetekster i Peter Brøndum (red.): Samfundsdidaktik 3. udgave, Forlaget Columbus Bogen skal købes. - Læs og reflekter (fagdidaktisk og almendidaktisk) over det samlede undervisningsforløb Et katteungdomsliv præget af muligheder? og en udfoldet lektion Hvordan bekæmper en Kat ungdomskriminalitet? I din refleksion over UV-forløbet skal du udfylde kolonne Didaktiske overvejelser i forløbsoversigt samt via nedenstående spørgsmål forholde dig specifikt til sammenhængen mellem formål og indhold i den udfoldede lektion 7. o Er læringsmål for lektion 7 Hvordan bekæmper en Kat ungdomskriminalitet? tydeligt knyttet til forløbets overordnede mål? o Er der sammenhæng mellem lektionens lektie og lektionens læringsmål? o Understøtter lektionens tilrettelæggelse (sekvensering, arbejdsformer) lektionens læringsmål? o Hvilke lærerroller er i spil, og er disse hensigtsmæssige? Både forløbsoversigt og udfoldet lektion ligger i mappen Planlægning af forløb og lektion under Dag 1. Refleksionerne skal anvendes i et gruppearbejde på dag 1. - Læs og bedøm de to skriftlige elevbesvarelser, som ligger placeret i mappen Bedømmelse af skriftlige eksamensopgaver i samfundsfag. De to opgaver skal være bedømt med en karakter, og du skal kunne begrunde din karakter i gruppearbejdet på Dag 3. - Vælg og medbring et eksempel på en fagdidaktisk idé, som har fungeret godt i praksis i et modul. (egen eller kollegas). Det skal bruges i del og stjæl seance på Dag 1. - Hvis du påtænker at deltage i HHX/HTX workshop på Dag 1, skal du huske at medbringe enkeltfagligt eller flerfagligt forløb. Se workshopbeskrivelsen inde i programmet. Medbring lærebøger til udarbejdelse af forløbsskitse til 1-2 af de følgende temaer: - USA og Danmark - Immigration og flygtninge. - Danmark på vej mod er der fortsat råd til velfærden? - EU efter Brexit. - Nye skillelinjer i dansk politik - Ligestilling - Disruption hvad skal vi leve af? - Terror og radikalisering - Unge i en konkurrencestat. - Ulighed i Danmark. - Subkulturer og bandekriminalitet Bøgerne skal bruges til i grupper at udarbejde forløbsskitse over ét forløb på dag 2. 2

271 Teoretisk pædagogikum Dag1: Oplæg og workshops om samfundsfagsdidaktik Formålet med dagen er, at I med anvendelse af almendidaktiske begreber præsenteres for samfundsfagsdidaktik, som kan inspirere til udarbejdelse af forløb, og dels at I reflekterer over forløb med afsæt i grundlæggende didaktiske overvejelser. Desuden er der uddannelsesspecifikke workshops med fokus på fagligt samspil mm : Velkomst og præsentation. Tilmelding til grupper og workshops : Læreplaner og didaktik Formål, faglige mål, tematisk, problemorienteret, induktiv/deduktiv (diskussion). Medborgerskabsdidaktik? Undervisningsbeskrivelse, synopsis og prøve. Bent. Fagdidaktiske mål i spil i dette oplæg: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget : Frokost : Undervisning i samfundsfag: Planlægning af forløb og lektion Eksempel på undervisningsforløb brugt til grundforløb inkl. udfoldelse af en lektion. Præsentation af FIMME model. Variation i arbejdsformer og sekvensering. Diskussion af eksemplet. Elevernes forudsætninger og forestillinger. Overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Refleksion over læreprocesser og arbejdsformer. Evaluering. Ditte. Fagdidaktiske mål i spil i dette oplæg: reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning : Opgaven i teoretisk pædagogikum Workshop om teopæd-opgaven med fokus på, hvordan samfundsfag kan indgå i et forløb eller et modul i forhold til de to temaer. Ditte og Mikkel : Udveksling af fagdidaktiske idéer, som har fungeret godt i praksis. Gruppearbejde. Du bedes medbringe et eksempel på noget, som har fungeret godt i den enkelte time. Upload instruksen/beskrivelsen i mappen Gode ideer. Vær forberedt på at lade medkursister afprøve idéen. Mikkel Fagdidaktiske mål i spil i denne sekvens: overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum : Workshop 1 Workshop 1 A. Samfundsfag på HTX. Forløb i samfundsfag og samspil med andre fag. Hver deltager medbringer et enkeltfagligt eller et flerfagligt forløb, fx produktudvikling. Gruppen reflekterer 3

272 Teoretisk pædagogikum over fagdidaktiske muligheder i nogle af forløbene. Spørgsmål om læreplan, samspil med andre fag, SO mm. Jens Andersen, Hillerød HTX B. Samfundsfag på HHX. Forløb i samfundsfag og samspil med andre fag. Hver deltager medbringer et enkeltfagligt eller et flerfagligt forløb (eller ideer hertil) fx i SO. Gruppen reflekterer over fagdidaktiske muligheder i forløbene. Spørgsmål om læreplan, samspil med andre fag, SO m.m. Jan Thykær, Herningsholm Erhvervsskole C. Innovation som didaktisk greb. En hands-on workshop om innovation som en mulig vej til at øge elevernes motivation og læring. Derudover vil der også være fokus på innovation som redskab til fagligt samarbejde, og hvordan det spiller sammen med samfundsvidenskabelig metode. Ditte. D. Samfundsfag ud af huset En workshop om karrierelæring og eksternt samarbejde i samfundsfag. Mikkel. Fagdidaktiske mål i spil i dette oplæg: reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning : Middag og kollegialt samvær Dag 2 : Udarbejdelse og refleksion over forløb. Mundtlig prøve og workshops. Formålet med dagen er primært, at I med brug af samfundsfagsdidaktik skal udarbejde og reflektere over forløb. Desuden øvelse i bedømmelse til mundtlig prøve og oplæg om undervisning i økonomi : Samfundsfagsdidaktik Hvad? Hvorfor? Hvordan? Torben Spanget Christensen, SDU. Fagdidaktiske mål i spil i dette oplæg: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning : Udarbejde forløb i grupper Anvende ovennævnte oplæg og egne erfaringer til at udarbejde en forløbsskitse og en udfoldet lektion. Der vil være ca. 4 i hver gruppe. Mulige temaer: - USA og Danmark 4

273 Teoretisk pædagogikum Immigration og flygtninge. - Danmark på vej mod er der fortsat råd til velfærden? - EU efter Brexit. - Nye skillelinjer i dansk politik - Ligestilling - Disruption hvad skal vi leve af? - Terror og radikalisering - Unge i en konkurrencestat. - Ulighed i Danmark. - Subkulturer og bandekriminalitet I udarbejdelsen af forløbet indgår fagdidaktiske overvejelser om jeres valg af arbejdsformer mm. Brug forløbsskabelon (FIMME og/eller Spangets model s. 138 i bogen Fagdidaktik i Samfundsfag ) I jeres planlægning af forløbsskitse skal indgå: Temaets titel (= overskrift på eksamensspørgsmål) og de centrale faglige problemstillinger Faglige mål, kernestof, supplerende stof Variation i arbejdsformer! Variation i materialer fx brug af elektroniske medier Ovenstående er også gode redskaber til udfyldelse af undervisningsbeskrivelse. Fagdidaktiske mål i spil i denne sekvens: reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg Gruppen indlægger selv pause. Forløbet uploades inden kl : Frokost : Præsentation og fagdidaktisk refleksion over forløbene i matrixgrupper : Mundtlige prøver, synopsistræning og bedømmelse (C, B, A og KS). Ditte, Mikkel og Bent Mundtlig eksamen som prøve i de faglige mål. Eksamensvideoerne Ved det grønne bord 2015 og karaktergivning: Vælge mellem A-niveau (Ditte), B-niveau (Bent) og C-niveau (Mikkel). Fagdidaktiske mål i spil i dette oplæg: reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget : At undervise i økonomi 5

274 Teoretisk pædagogikum Læreprocesser og samspil med matematik. Eksempler. Øvelser med brug af økonomiske modeller. Jakob Sinding Skött, Nyborg Gymnasium. Fagdidaktiske mål i spil i disse oplæg: reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning : Foreningen af Lærere i Samfundsfag (FALS). v. Jakob Sinding Skött Kl : Middag og kollegialt samvær Dag 3: Skriftlig prøve, SRP/SSO, digitale kompetencer og mundtlig præcision Formålet med dagen er at træne bedømmelse af skriftlige opgaver, udarbejdelse af opgaveformuleringer til SRP/SSO, brug af it i undervisningen og træning af elevernes mundtlige færdigheder/præcision : Krav til opgavetyper ved skriftlig prøve. Bent. Hvordan kan kravene anvendes i den daglige undervisning på alle niveauer? Bedømmelse af skriftlige opgaver eller skriftlighed i undervisningen. Her er to muligheder: For kursister, der underviser på en skole med mulighed for skriftligt samfundsfag: Bedømmelse af skriftlige opgaver. Elevbesvarelser skal være læst og bedømt hjemmefra. Brug Vejledning til samfundsfag A om skriftlige prøve og Bedømmelsesvejledning til opgaven. Mikkel For kursister, der underviser på en skole, hvor der ikke er en mulighed for skriftligt samfundsfag, kan man i stedet vælge Skriftlighed i undervisningen. Øvelser i hvordan de skriftlige genrer kan bruges i undervisningen på B- og C- niveau. Janne Wikman Fagdidaktisk mål i spil i denne sekvens: reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg og : SOP, SRP og SSO. Samfundsfag i SOP/SRP/SSO. Ditte og Mikkel. Opgaveformuleringer til SOP/SRP/SSO: Optimalt samspil hvordan? Samfundsfaglige krav. Gruppearbejde: Skrive opgaveformuleringer med to fag ud fra cases (stx, hf, hhx/htx). Læreplaner og vejledninger til SRP (stx), SSO (hf) og SO (hhx og htx): SOP (hhx): SOP (htx): SRP (stx): SSO (hf): 6

275 Teoretisk pædagogikum Fagdidaktiske mål i spil i dette oplæg: demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget : Frokost : SOP, SRP og SSO fortsat (se ovenfor) : Workshop 2 A. Lineær regression, statistisk usikkerhed og Excel for begyndere. Øvelser med at kunne udarbejde og tolke lineær regression, statistisk usikkerhed, indekstal og procentandele i Excel. Bent. B. Mundtlighed i den daglige undervisning Hvordan får man eleverne til at tale samfundsfagsk? Mundtlighedens mange dimensioner, formativ feedback og træning af præcision i det faglige sprog i den daglige undervisning. Ditte C. Digitale kompetencer og digital dannelse Forskellige It-redskaber samt overvejelser over den mest hensigtsmæssige brug af digitale hjælpemidler. Eksempelvis af screencast-o-matic, netbaserede kommunikationsfora (padlet, TodaysMeet etc.) og flippedclassroom. Øvelser. Mikkel Fagdidaktiske mål i spil i disse oplæg: reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning. overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg : Evaluering 7

276 Teoretisk pædagogikum Litteraturliste: Kernetekster (skal læses): 120 sider. K K K Bibliografiske data Mogens Hansen: Samfundsvidenskab og dannelse hvordan og hvorfor? I Peter Brøndum (red.): Samfundsdidaktik 3. udgave. Forlaget Columbus 2018 side Bent Fischer-Nielsen: Fagdidaktik og faglige kompetencer i samfundsfag I Peter Brøndum (red): Samfundsfagsdidaktik. Columbus Side Bent Fischer-Nielsen: Opgavetyper i skriftlig samfundsfag I Peter Brøndum (red): Samfundsfagsdidaktik. Columbus Side Kort præsentation af teksten, dennes væsentlige begreber, ting der skal lægges mærke til eller lignende. Samfundsvidenskabelig metode og tænkemåde forskel på sekventiel, lineær og systematisk tænkning. Samfundsfag og evnen til at tænke abstrakt og koble disse til det samfund vi lever i. Forholdet mellem faglige mål, kernestof og supplerende stof og mellem teori og empiri. Samfundsfag i samspil med andre fag. Kort forklaring af de forskellige opgavetyper K Søren Rygaard Jensen og Karsten Kristensen Back: Læreprocesser i samfundsfag og progression I Peter Brøndum (red): Samfundsfagsdidaktik. Columbus Side K Lasse Ørum Wikman: Undervisningsaktiviteter side 5-11 Findes i mappe Planlægning af forløb og lektion på Lectio. K K Lasse Ørum Wikman: At undervise i skriftlighed I Peter Brøndum (red): Samfundsfagsdidaktik. Columbus Side Torben Spanget Christensen: Om samfundsfags historie og udviklingsdynamik I Peter Brøndum (red): Samfundsfagsdidaktik. Columbus Side K Ellen Krogh: Fagdidaktik (afsnit 6.2) I Jens Dolin m.fl (red.) Gymnasiepædagogik 3. udgave 2017, side Nærmeste udviklingszone, opmærksomhedsfelter, relevant genstandsfelt, styrket handleevne, læreproces, refleksion over undervisning Kort beskrivelse af mange forskellige undervisningsaktiviteter inkl. didaktiske overvejelser. Teksten omhandler forskellige skriveøvelser som kan inddrages i den daglige undervisning fx spørgeordene omsat til kreative øvelser. Didaktik, fagdidaktik og den didaktiske trekant. K Torben Spanget og Mona Rask Langerhuus: De samfundsfaglige og økonomiskmerkantile fag (afsnit 6.4) I Jens Dolin m.fl (red.) Gymnasiepædagogik 3. udgave 2017, side Forholdet mellem samfundsfags vidensområder og eleverne. Fire typer af samfundsfag og deres dannelsesteoretiske hhv. kompetencemæssige kobling. Model for forløbsplanlægning ud fra en induktiv tilgang. 8

277 Teoretisk pædagogikum Supplerende tekster, der kan læses i forbindelse med de forskellige workshops og øvelser Workshop/øvelse Samfundsfags rolle i KS Innovation i undervisningen Lineær regression, statistisk usikkerhed og Excel for begyndere. Bibliografiske data Mikkel Pedersen: Samfundsfags rolle i Kultur- og samfundsfaggruppen I Peter Brøndum (red.): Samfundsdidaktik 3. udgave. Forlaget Columbus 2018 side Rune Valentin Gregersen og Ditte Nørtoft Nielsen: Innovation som didaktisk redskab i samfundsfagsundervisningen I Peter Brøndum (red.): Samfundsdidaktik 3. udgave. Forlaget Columbus 2018 side Marianne Hvidt og Per Henriksen: Samfundsfag og matematik et had-kærlighedsforhold? I Peter Brøndum (red.): Samfundsdidaktik 3. udgave. Forlaget Columbus 2018 side Forløbsplanlægning Bo Isaksen og Marie Borregaard Vinther: Samfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring, Forlaget Columbus

278 Teoretisk Pædagogikum Fagdidaktisk modul i spansk 1 3.oktober 2018 Fagdidaktisk modul i spansk har som overordnet mål at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet er at sætte spanskkandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis i forhold til fagtraditionen og fagets mål. Den fagdidaktiske undervisning udvikler dermed også kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at indgå i samarbejde med andre fag. Fagdidaktisk modul har også som mål at skabe forbindelse mellem fagdidaktik og almen didaktik i teoretisk pædagogikum samt at kvalificere kandidatens arbejde med det praktiske pædagogikum ved gennem tilegnelsen af et fagdidaktisk teoretisk fundament. Hjemmeopgave For at sikre sammenhæng mellem teori og praksis i pædagogikumuddannelsen og sammenhængen mellem det fagdidaktiske modul og de almen teoretiske moduler skal du inden det fagdidaktiske kursus lave en hjemmeopgave i samarbejde med din(e) vejleder(e). Den interkulturelle kommunikative kompetence (IKK) er et af de nye temaer i de nye lærerplaner i spansk, som trådte i kraft i august Det er også temaet for hjemmeopgaven i år for spansk FDK. Du skal derfor sammen med din vejleder diskutere mindst ét moduls undervisning (det kan selvfølgelig også være en række af moduler/et forløb), hvor der har været et fokus på spansk som kulturfag og den interkulturelle kommunikative kompetence (IKK). Modulet/forløbet skal altså tematisere spansk som kulturfag og gerne med fokus kommunikative kompetence (IKK). Både vejleder og kandidat bør læse kap. 7 i Fagdidaktik i sprogfag (se litteraturlisten nederst) og orientere sig i læreplan og vejledning inden opgaven. Du skal efterfølgende sammen med din vejleder reflektere over fordele og ulemper ved modulet/forløbet. Hvordan kan modulet/forløbet evt. forberedes/videreudvikles? Diskuter med din vejleder, hvad I forstår ved den interkulturelle kommunikative kompetence (IKK), og hvordan man kan arbejde med IKK i undervisningen? Hvor central har IKK været i jeres undervisning indtil nu? Hvordan kan IKK-aspektet i jeres undervisning evt. forberedes/videreudvikles? Udfyld desuden skemaet Cuestionario sobre cognición y competencia intercultural. Medbring det udfyldte skema samt undervisningsplaner, arbejdsark el.lign. fra modulet/modulerne og noter fra dine vejledningssamtaler til kurset, hvor der vil blive afsat tid til diskussion og videndeling. Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

279 Teoretisk Pædagogikum Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning Kommunikationsforum: Lectio. Her samles program, litteratur, slides osv. Praktiske oplysninger: Ankomst: man.d.1.oktober kl.11 Afrejse: ons.d.3.oktober kl.16 Adresse: Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Pl. 3, 7100 Vejle Fagkonsulent: Tine Brandt, Undervisningsministeriet, Tine.Brandt@stukuvm.dk Kursusleder: Liv Fernley Schoppe, Roskilde Gymnasium, rgls@roskilde-gym.dk Oplægsholdere: Susana Silvia Fernández, Aarhus Universitet, romssf@hum.au.dk Frederik Vermehren Gade, Nyborg Gymnasium, fg@nyborg-gym.dk Mikkel Hollænder Jensen, Egaa Gymnasium, hj@egaa-gym.dk Hanne Dammand Nielsen, Virum Gymnasium, hd@edu.virum-gym.dk Chresteria Neutzsky-Wulff, Københavns Universitet, chresteria@chresteria.dk Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

280 Dag 1: Spanskfagets kernestof, didaktik, praksisformer og progression Teoretisk Pædagogikum 11.00: Velkomst og præsentation af modulet Præsentationsrunde af deltagerne og af kurset, praktisk information, gruppeinddeling og arbejdsformer (kursusleder Liv Fernley Schoppe) : Bestemmelserne for spansk i stx, hhx og hf Fagets formål, identitet samt faglige mål og kernestof herunder nedslag i lærerplanen samt fagets bidrag til gymnasieuddannelsens dannelses- og kompetencemål (fagkonsulent Tine Brandt) Fagets bidrag til gymnasieuddannelsens dannelses- og kompetencemål Samtalesalon (kursusleder Liv Fernley Schoppe) : Frokost : Begynderundervisning og emnelæsning Den didaktiske praksis i forhold til faglig progression og elevernes kompetenceudvikling, materialer og metoder: at vælge sit stof og at didaktisere et materiale, herunder elevforudsætninger i forhold til faget (Frederik Vermehren Gade og Hanne Dammand Nielsen) : Gruppearbejde: Emnelæsning med progression (Liv Fernley Schoppe) : Middag : Cooperative Learning i spanskundervisningen Det kommunikative sprogsyn, elevforudsætninger og læreprocesser (Liv Fernley Schoppe) o Dag 2: Fagets didaktik: mundtlighed, skriftlighed og evaluering : Mundtlig og skriftlig eksamen Herunder regelgrundlag, evaluerings- og prøveformer i faget i stx og i hhx Den mundtlige prøve: billeder og paralleltekster med summeøvelse Nye og gamle skriftlige opgaver. Gruppearbejde: skriftlige opgaver og bedømmelse (Tine Brandt) : Den nye skriftlige eksamensform Pararbejde (Liv Fernley Schoppe) Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

281 : Prøven i teoretisk pædagogikum. (Tine Brandt) : Frokost Teoretisk Pædagogikum : Sprog og læringssyn Nuevas tendencias en la enseñanza de la competencia intercultural (Susana Fernández, lektor Aarhus Universitet) : Gruppearbejde fortsat. Herunder kritisk refleksion over egen undervisningspraksis i forhold til fagtraditionen og fagets mål (Liv Fernley Schoppe og Susana Fernández) : Opsamling af gruppearbejde og præsentation (Liv Fernley Schoppe og Susana Fernández) : pause : Film i undervisningen (Mikkel Hollænder) Kl : Middag og kollegialt samvær o Dag 3: Fagets bidrag til gymnasieuddannelsens dannelses- og kompetencemål, herunder netmedieret undervisning : Fagligt samspil : Det faglige samspil: i studieretninger, studieretningsprojektet og studieretningsområdet. Herunder fagets bidrag til gymnasieuddannelsens dannelses- og kompetencemål (Tine Brandt) : Gruppearbejde: refleksion over faget i relation til fagligt samspil (Liv Fernley Schoppe) : Del og stjæl, opsamling : Frokost : It-redskaber i sproglig læring hvorfor og hvordan? Fagets brug af nye medier herunder it og netbaseret undervisning med indlagte summeøvelser (Chresteria Neutzky-Wulff, Pædagogisk ikt-konsulent) Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

282 Teoretisk Pædagogikum : gruppearbejde (Liv Fernley Schoppe) : evaluering og afrejse Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

283 Litteraturliste til modulet: Kernetekster (K): 120 sider (skal læses). Ressourcetekster (R): kan læses. Teoretisk Pædagogikum (K) (K) Fagdidaktik i sprogfag. Hanne Leth Andersen, Susana Silvia Fernández, Dorte Fristrup og Birgit Henriksen. Forlag: Frydenlund 2015 Følgende kapitler forudsættes læst inden kurset: (120 s.) 1 Den teoretiske baggrund 2 Mål med undervisningen 3 Lingvistisk kompetence 4 Pragmatisk kompetence 5 Diskursiv kompetence 6 Strategisk kompetence 7 Interkulturel kompetence Gymnasiepædagogik, Erik Damberg, Jens Dolin, Gitte Holten Ingerslev og Peter Kaspersen. Hans Reitzels Forlag, 2. udgave 2013, Sprogfagene, s Bogen giver en lettilgængelig introduktion til moderne kommunikativ sprogundervisning. Bogen behandler sproget som et fleksibelt redskab til kommunikation mellem mennesker på tværs af kulturer og giver vejledning til, hvordan den kommunikative kompetence kan styrkes. Den bygger på erfarings- og forskningsbaseret viden og hjælper sproglæreren med at udvikle sin egen praksis. OBS. Vi forventer, at skolerne/kandidaterne køber bogen eller låner den på biblioteket Artiklen ligger som pdf i lectio. (R) Fremmedsprog i gymnasiet. Teori, praksis og udsyn, Hanne Leth Andersen, Susana Silvia Fernández, Dorte Fristrup og Birgit Henriksen (red) Forlag: Samfundslitteratur 2014 Bogen handler om sproglæring og sprogundervisning. Den er blevet til som udløber af et samarbejdsprojekt mellem sproglærere i gymnasieskolen og sprogforskere fra universitetet på baggrund af forskningsbaseret Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

284 Se desuden særskilt dokument med forslag til anden litteratur om fagdidaktik. Teoretisk Pædagogikum viden. I bogen understreges det, hvor betydningsfuldt lærernes grundlæggende sprogsyn og læringssyn er. Man kan finde inspiration til at arbejde med kommunikative og kognitive tilgange til sproget, opgavetyper, feedback, sprogfærdigheder samt interkulturel kompetence, ligeledes behandler bogen motivation, progression og differentiering. Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet.

285 Teoretisk pædagogikum Det fagdidaktiske modul i kinesisk oktober 2018 Det fagdidaktiske modul tilrettelægges i et samarbejde mellem ministeriets fagkonsulent, faggruppeledere og uddannelseschef. Formålet er at gøre kandidater bevidst om fagdidaktiske valg ifm. tilrettelæggelsen af undervisningen og støtte kandidatens udvikling mod den reflekterende praktiker. Kursusleder er Jane Havskov Jensen. Målene med det fagdidaktiske modul er ifølge studieordningen: Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet med de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Kandidaten skal kunne: diskutere fagets placering i forhold til gymnasiets helhed og samlede mål demonstrere indsigt i fagets og fagdidaktikkens traditioner reflektere over forholdet mellem fagets genstandsfelter, vidensformer og arbejdsformer med henblik på at kunne udvikle egen undervisning reflektere over sammenhænge, hvor faget indgår i samspil med andre fag reflektere over sammenhænge mellem regelgrundlag, tilrettelæggelsesformer og evaluerings- og prøveformer i faget overveje forskellige praksisformer, hvor elevernes læreprocesser er i centrum. reflektere over forskellige elevforudsætninger og didaktiske valg have kendskab til fagets brug af nye medier, herunder it- og netbaseret undervisning. Centrale begreber/temaer på modulet: Læreplaner, regelgrundlag Forløbsplanlægning, IT og motivation Andetsprogstilegnelsesteori. Tilgange/metoder indenfor sprogundervisning Grammatikundervisning Tekstlæsning og ordforråd Feedback og evaluering Fagenes samspil (SRO, SRP) 1

286 Teoretisk pædagogikum Hjemmeopgaver til det fagdidaktiske modul i kinesisk: For at sikre sammenhæng mellem teori og praksis i dit kommende fagdidaktiske kursus skal du forinden lave et par hjemmeopgaver i samarbejde med din vejleder. NB: Opgave B og C sendes i en samlet PDF-fil senest den 1. oktober 2018 til Jane Havskov Jensen: jj@akat.dk Opgave A: FOKUS PÅ GRAMMATIKUNDERVISNING Inden I går i gang med opgave A, skal I læse Kernetekst 2 (K2): Kapitel 3 Metoder og tilgange i bogen Fremmedsprog i Gymnasiet (se litteraturlisten). Bemærk især tabellen s : Tabellen viser en kronologisk oversigt over de vigtigste tendenser i metoder og tilgange til sprogundervisningen. Denne historiske viden er afgørende for, at lærere kan træffe de bedste valg i dag. Det er ligeledes en vigtig pointe i pædagogikum at udvikle læreren som den reflekterende praktiker - også i sprogundervisningen. Med udgangspunkt i denne tabel skal du sammen med din vejleder gøre to ting: 1. Gammelt modul: Du skal beskrive og analysere et allerede afholdt grammatikmodul ud fra tabellen nævnt ovenfor. Det kan være et af dine vejlederes moduler eller et af dine egne. Hvilke metoder og undervisningsteknikker er i spil? Hvilket sprogsyn afspejler modulet? Hvilke læringsteorier ligger bag? 2. Nyt modul: Du skal forberede, gennemføre og evaluere mindst 1 moduls grammatikundervisning: Modulet skal tage udgangspunkt i den kommunikative tilgang Du skal bruge en model i din planlægning (f.eks. FIMME-modellen) Du skal efterfølgende sammen med din vejleder reflektere over fordele og ulemper ved de to forskellige grammatikmoduler NB: Undervisningsplaner, arbejdsark el.lign. fra begge moduler og noter fra dine vejledningssamtaler til kurset skal medbringes, hvor der vil blive afsat tid til diskussion og vidensdeling. Se evt. Ressourcetekst R2: Jeremy Harmer, 'Teaching grammar for inspiration. Se litteraturlisten. Opgave B: FEEDBACK PÅ SKRIFTLIGHED Læs kernetekst (K6) se litteraturlisten. Du skal gøre dig nogle overvejelser om, hvordan du arbejder med feedback i forbindelse med skriftligt arbejde. For eksempel: Hvem kan give feedback (lærer/elev-elev)? Retter du fejlene, og i så fald hvor mange fejl retter du? Hvordan præsenterer du rettelserne (f.eks. understregning af fejl/anvendelse af rettekoder/mundtlig feedback)? Opgave C: SRP FORMULERING Find et eksempel på en SRP-formulering med kinesisk. Det kan være din egen eller fra din vejleder. Opgave D: Medbring mindst et eksempel på en arbejdsform, som du har anvendt eller overvejer at anvende, der indeholder it. 2

287 Teoretisk pædagogikum Dag 1: Torsdag den 4. oktober Læreplaner, regelgrundlag Forløbsplanlægning, IT og motivation Andetsprogstilegnelsesteori. Tilgange/metoder indenfor sprogundervisning Grammatikundervisning :15: Velkomst Velkomst: Præsentationsrunde af deltagerne og af kurset, praktisk information v. Jane Havskov Jensen 10:15-11:30 Læreplaner, regelgrundlag, evaluerings- og prøveformer i fagene, v/rené Buhlmann : Frokost 12:30 15:15 Undervisning v/sidsel Rastrup Magnussen Den gode forløbsplan med særligt fokus på it og motivation Her bruges hjemmeopgave D. (Læs kernetekster: K5, K6 + K10) 15:15 16:00 pause 16:00 18:15 v/jane Havskov Jensen En introduktion til andetsprogstilegnelsesteori, samt forskellige tilgange/metoder inden for sprogundervisning.. (Læs læreplanerne for fagene: samt kernetekster: K1, K2 + K3. Ressourcetekst: R1) 18:45 20:00 Middag 20:00-22:00 Grammatikundervisning, inkl. det induktiv/deduktiv princip. v/jane Havskov Jensen Grammatik undervisning - teori og praksis, inkl. casebaseret undervisning. Her bruges hjemmeopgave A. (Kernetekst K7 og K8 + evt. ressourcetekst: R2) 3

288 Teoretisk pædagogikum Dag 2: Fredag den 5. oktober Tekstlæsning + ordforråd Feedback og evaluering Fagenes samspil (SRO, SRP) 08:30-10:00 v/ Jane Havskov Jensen Fokus på læsning af tekster og arbejde med ordforråd, inkl. casebaseret undervisning. (Læs kernetekst: K4) 10:15-11:30 v/jane Havskov Jensen Feedback Evaluering, inkl. prøveformer: den skriftlige eksamen og den mundtlige eksamen Vidensdeling: SR0, SRP Her bruges hjemmeopgaver B og C. (Læs kernetekst: K9) 11:30 12:00 v/jane Havskov Jensen Opsamling og evaluering af kurset. 4

289 Teoretisk pædagogikum Litteraturliste: Kernetekster (skal læses): ca. 124 sider. Ressourcetekster (kan læses): ca. 30 sider. OBS! Uddrag fra Andersen, H. L., S.S. Fernández, D. Fristrup & B. Henriksen (Red.): Fremmedsprog i Gymnasiet teori, praksis og udsyn, Frederiksberg C: Samfundslitteratur, 2015 er ikke uploadet i Lectio. Den kan enten købes eller lånes på biblioteket. (K1) Andersen, H. L., S.S. Fernández, D. Fristrup & B. Henriksen Den Teoretiske Baggrund i Andersen, H. L., S.S. Fernández, D. Fristrup & B. Henriksen: Fagdidaktik i sprogfag. Frederiksberg C: Frydenlund, s Væsentlige begreber: e.g. Hymes kommunikativ kompetence, kommunikativ task, informationshul, Krashens monitor model, input, output, interaktion, fokus på form og bevidsthedshypotesen. (K2) (K3) Fernández, S.S. & D. Fristrup, Metoder og tilgange i Andersen, H. L., S.S. Fernández, D. Fristrup & B. Henriksen (Red.): Fremmedsprog i Gymnasiet teori, praksis og udsyn, Frederiksberg C: Samfundslitteratur, s Hedge, T, What are the components of communicative language ability? I Hedge, T., Teaching and Learning in The Language Classroom, Oxford University Press, 2000, s E.g. Forskellige tilgange til undervisning: Grammatik-og oversættelsesmetoden Den audiolinguale metode, Total physical response Suggestopædi Den naturlige tilgang Den kommunikative tilgang Postmetodepædagogik Hymes kommunikative kompetence: Lingvistisk kompetence Pragmatisk kompetence Diskursiv kompetence Stategisk kompetence Fluency (K4) Andersen, H. L., S.S. Fernández, D. Fristrup & B. Henriksen Lingvistisk Kompetence i Andersen, H. L., S.S. Fernández, D. Fristrup & B. Henriksen: Fagdidaktik i sprogfag. Frederiksberg C: Frydenlund, s Leksikalsk kompetence Ordforrådstilegnelse akkumulativ, input, megen gentagelse Højfrekvente, midtfrekvente, lavfrekvente Nations form, indhold og brug Dybdebearbejdning Generativ brug af ordene i forskellige situationer (K5) (K6) Caviglia,F. & Chresteria Neutzsky-Wulff, Det digitale læringsrum i Andersen, H. L., S.S. Fernández, D. Fristrup & B. Henriksen (Red.): Fremmedsprog i Gymnasiet teori, praksis og udsyn, Frederiksberg C: Samfundslitteratur, s Vinther, J, Motivation i Andersen, H. L., S.S. Fernández, D. Fristrup & B. Henriksen (Red.): Fremmedsprog i Gymnasiet teori, praksis og udsyn, Frederiksberg C: Samfundslitteratur, s Digitale dannelse/fluency Autentiske materialer Underviserroller i det digitale læringsrum Flipped-classroom Podcasts og vodcasts Integrativitet og instrumentalitet (Gardner og Lambert) Indre og ydre motivation Selvbestemmelse Digitale medier og motivation De ti motivationsbud (Dörnyei og Csizer 1998) 5

290 Teoretisk pædagogikum (K7) (K8) (K9) (K10) Kirkebæk, M.J. & Pia Ballegaard Hansen, Tasks i Andersen, H. L., S.S. Fernández, D. Fristrup & B. Henriksen (Red.): Fremmedsprog i Gymnasiet teori, praksis og udsyn, Frederiksberg C: Samfundslitteratur, s Kirkebæk, M.J., Use of Tasks in Teaching of Chinese Characters i Du, X.Y. & M.J. Kirkebæk, Exploring Task-based PBL in Chinese Teaching and Learning. Cambridge Scholars Publishing, s Fernández, S.S., Feedback i Andersen, H. L., S.S. Fernández, D. Fristrup & B. Henriksen (Red.): Fremmedsprog i Gymnasiet teori, praksis og udsyn, Frederiksberg C: Samfundslitteratur, s Malene Romme-Mølby: "Rapport: It bør styrkes i undervisningen" i Gymnasieskolen, 21. oktober Presentation-practice-production (PPP) Hvad er en task? Input, output, informationskløft eller holdningskløft Trefaser: før-task, under-task og efter-task The PPP-approach The three-stage, task-based approach Krashen Input Hypothesis Schmidt attention, input, intake. Hulstijn and Laufer involvement load hypothesis Formativ feedback. Eksplicit versus implicit feedback, peer-feedback, elevautonomi (R1) (R2) Johnson, Keith, Acquisition: some theories i Johnson, Keith, An Introduction to Foreign Language Learning and Teaching, Longman Pearson Education, s Harmer, Jeremy, Teaching Grammar i Harmer, Jeremy, The Practice of English Language Teaching, Pearson Education Limited, s Krashen s Input Theory, Output and Interaction, Schumann s Acculturation Theory, fossilization. 6

291 Teoretisk pædagogikum Kontaktoplysninger: Fagkonsulent: René Bühlmann, Undervisningsministeriet, Kursusleder: Jane Havskov Jensen, Aarhus Katedralskole, Oplægsholder: Sidsel Rastrup Magnussen, Ørestad Gymnasium, Kommunikationsforum: og Lectio. Her samles program, litteratur, slides osv. Praktiske oplysninger: Ankomst: Torsdag den 4. oktober 2018 kl Afrejse: Fredag den 5. oktober 2018 kl Adresse:. Best Western Plus Hotel Fredericia Vestre Ringvej 96, 7000, Fredericia. Telefon: Website: Taxa:

292 Teoretisk pædagogikum Det fagdidaktiske modul i Teknikfag, november 2018/2019 På Sinatur Hotel Storebælt i Nyborg: Østerøvej 121, Nyborg, DK-5800, Danmark, Fagdidaktikkens overordnede mål er at skabe forbindelse mellem fag, fagtradition, undervisning og læring. Formålet ed de fagdidaktiske moduler er at sætte kandidaten i stand til kritisk at reflektere over egen undervisningspraksis forholdt til fagtradition og fagets mål. Endvidere udvikler den fagdidaktiske undervisning kandidatens evne til på et reflekteret grundlag at udvikle faget og indgå i et samarbejde med andre fag. Målene med dette fagdidaktiske modul i teknikfag er ifølge studieordningen, at du skal kunne: diskutere teknikfag i forhold til dets placering i undervisning, og de samlede mål for elevens læring analysere forholdet mellem didaktisk valg ved teknikfags undervisning og hvilke lærerprocessorer der er i fokus, i et studieforberedende perspektiv demonstrere indsigt i teknikfagets fagdidaktiske traditioner i forhold til elevernes læringsprogression demonstrere indsigt i hvordan teknikfags undervisning kan bidrag til optimerede teamfunktioner i et fagligt, didaktiske og organisatorisk perspektiv reflektere over teknikfags praktisk-teoretiske tilgang og forstå hvordan den bidrager til lærerens udvikling i forhold til øget viden i forhold til elevens lærerprocessor reflektere over teknikfags sammenhænge og samspil med elevernes andre fag, og i forhold til elevernes udvikling af studiekompetencer reflektere over sammenhænge mellem teknikfags didaktiske undervisnings- og evalueringsformer, samt prøveformer og elevens motivation i et undervisningsforløb overveje hvordan teknikfags praksisformer kan bringe elevernes lære- og identitetsprocessor, samt kompetenceudvikling i centrum. reflektere over hvilke didaktiske tilgange i teknikfag, der kan tilgodese forskellige elevforudsætninger have kendskab til hvordan teknikfag kan brug nye medier, herunder it- og net baseret undervisning Målene nås ved at arbejde med: På kurset kombineres oplæg, kollaborative arbejder og diskussioner med konkrete øvelser, blandt andet videooptagelser af små undervisningssekvenser og egne/fælles produktioner, så du får lejlighed til at diskutere fagdidaktiske problemstillinger i relation til undervisningspraksis. For bedre at forstå hvordan teknikfagets fagdidaktiske undervisning kan integreres med teopæd. uddannelsen, arbejdes der med SRP, SO, og teopæds. mål i samspil med teknikfags mål. Derud over sættes der fokus på teopæds. almen didaktik 2 og workshop 4 og 5 i løbet af dette kursus. 1

293 Teoretisk pædagogikum Hjemmeopgave til modulet i teknikfag, Uge : (forberedende) Hjemmeopgaver huskeliste (se bilag 1 for uddybende forklaringer/beskrivelser): Eksempel eksamens rapport(er) i dit teknikfag fra din skole med udpegede diskussions elementer (tirsdag kl ) En forløbsbeskrivelse fra jeres skole inden for jeres teknikfaglig område (mandag kl ) Videooptagelse af din vejledning og egne observationsark (tirsdag ) Observationsnoter af en kollegas vejledning fra jeres skole (tirsdag ) Google Docs* (og Lectio) forums opstilling (dokument udformning og videndeling) Gruppe inddeling og kontakt på Google Docs (og Lectio) (dokument udformning og videndeling) Læsning og indledende dialog med faggruppemedlemmer De parademetriske forløb. Eksempler fra dit teknikfaglige område fra vejledningen (uvm.dk) Lærerplan fra dit teknikfaglige område (uvm.dk) SRP og SO lærerplan (hhv. tirsdag kl og onsdag kl ) Litteratur fra litteraturlisten Udarbejdning af gruppe kommunikation via Google Docs *Bemærk at Google Docs er et bud på et foreløbig kollaborativ værktøj Centrale begreber/temaer på modulet: Lærerens fagdidaktiske udvikling som teknikfagslærer. Elevernes teknikfaglige og naturvidenskabelige udvikling igennem teknikfag. Integrering af teknikfags undervisning i skolens og fagets dannelsesprojekt og tilknytning af det fagdidaktiske kursus til teopæd arbejde (inkl. AD2, workshop 4,5 og teopæds eksamen?) 2

294 Teoretisk pædagogikum Dag 1: mandag Hvordan udvikler jeg mig til at være en professionel teknikfagslærer? Fokuspunkter: Den professionelle teknikfagslærer Det typiske teknikfagsforløb gå i dialog med din gruppekonsulent Teknikfaglige traditioner songs from the real world Ankomst Kaffe Bemærk: Indkvartering sker efter kl. 14. mens der er gruppearbejde Indledning Velkomst, og indledende præsentation, målet for kursus og rammer, EUX, PU v/ Bjørn René Hansen - Fagkonsulent : Frokost Praktisk organisation og Gruppe organisation præsentation af kandidaterne opstilling af bragte materialer til modulerne opbygning af gruppens dokument på google docs nogle fif og tips til digitale dannelse, arbejde med elektroniske hjælpemidler i undervisning. (kobling af mål til arbejde m.m.) Grupperne danner overblik over valg og traditioner i forbindelse med teknikfagsindhold for gruppemedlemmernes respektive skoler. v/ Bill Linnane og gruppe arbejde første afsnit i Gruppe/plenum arbejde Fælles dokument med overblik. Pause Dialogisk øvelse Introduktion af principielle spørgsmål om Den professionelle teknikfagslærer og kerneydelser i faget Diskussion af målene til den professionel lærer. Lege af er vi dumme, og kan du huske? Fælles dokument Pause gruppe/plenum arbejde v/ Bill Linnane, Arne Mogensen 3

295 Teoretisk pædagogikum Det typiske teknikfagsforløb Udvælgelse af fagligt stof og indhold (Arne Mogensen) I plenum Kandidater tale til en anden om, og stiller kursusledere spørgsmål til teknikfagsforløb, inkl. eksamen, ud fra deres hjemmeopgave om et typisk teknikfagsforløb. Være klar til at vise arbejde/rapporter og andre eksempler fra egen skole omkring hvordan teknikfag er undervist på din skole. Her bruges der også viden I har samlede fra andre kollegaer fra din skole. Dette er en workshop. Det er mening at I dokumenterer de præsenterede information til jeres dokument : Aftensmad Teknikfaglig tradition integreret oplæg og workshop Songs from the real world. Hvordan tilknyttes hvad der er behov for, fra den virkelige verden, til de forskellige elementer i min undervisning? Hvordan kan projekterfaring fra den virkelige verden udnyttes i Teknikfagsundervisning. (det drejer sig om at stille de rigtige spørgsmål!) Samtidig, reflekterer og skriv dokumentation til det fælles dokument om projektarbejdet og dets faser Samlede forløb Arne Lund Mogensen (design og produktion) Bill Linnane (procesteknik) v/henning fra Stauning Whisky 4

296 Teoretisk pædagogikum Dag 2: tirsdag Hvordan får jeg eleverne til at udvikle sig i en teknikfaglig og naturligvidenskabelig retning? Fokuspunkter: Eksamens elementer, gruppeeksamen, vurdering, mangfoldige muligheder i et projekt/rapport, skriftlighed og teknik med tekstanalyse Vejledning som et fagdidaktisk værktøj SRP/SOP i teknikfag Morgenmad Teknikfagseksamen Med udgangspunkt i deltagernes medbragte eksamens eksempler og forskningsresultater, gennemgås fagdidaktiske elementer der kan sikre en vellykket eksamen for elever og lærere. Modulet er opdelt i: gruppeeksamen, vurdering af kandidaternes medbragte eksamens materialer plenum diskussion Fælles dokument v/ Bill Linnane, Arne Mogensen i grupper og plenum Pause Vejledning som et fagdidaktisk værktøj Del 1 Identificering af vigtige elementer Gennemgang, i grupperne, af deltagernes medbragte videooptagelser mhp. på udpegning af ca. 5 situationer/cases hvor vejledning er eller vil være givende Fælles Dokument Beskrivelse af disse cases med en tilhørende analyse af udfordringerne der skal optimeres på Dette er opdelt i matrix grupper for del 1 og del : Frokost Vejledning Del Walk n talk 1. Tildel hvert par en af de tidligere beskrevne situationer Ved begyndelsen af WnT, bekræfter hvert par sin situations udfordringer, eller fordele. (brug ca. 4 5 min.) 2. Byt partner-par således at der nu findes 2 forskellige situationer at diskutere for hver partner-par. I matrixgrupperne #2 5

297 Teoretisk pædagogikum Optimerer hver situation igennem en forslået optimeret vejledning. Noter disse. (Brug ca. 5 min. pr. diskuteret situation). Efter ca. 10 min. byt til nye partner-par i gruppen og optimer disse situationer. Hvert gruppemedlem forøger sin liste af optimeringsforslag undervejs Gruppernes fælles Dokument 4. Når færdig eller når tiden er inde, samle jer til skrivestuen, hvor I dokumenterer løsninger til alle de behandlede situationer og udvælger de mest interessante situationer til præsentation i Del 3. Vejledning Del 3 Præsentationerne i plenum med diskussion Stor plenum diskussion over udvalgte aspekter af vejledning som fagdidaktisk værktøj med uddrag fra det fælles dokument. Husk at samle tilbudte forslag til gruppernes fælles dokument undervejs. Pause SRP/SOP i teknikfag Opgaven er simpel: Med udgangspunkt i de nedenstående spørgsmål, skal hver teknikfaggruppe opbygge et 5 uges SRP/SOP modul (skitse) i jeres respektive teknikfag, der afslutter med, at de elever i teknikfag der vælger, at inddrage teknikfag i deres SRP/SOP afleverer deres SRP/SOP besvarelser som en gyldig skriftlig aflevering i teknikfag, mens elever der ikke vælger at inddrage teknikfag i deres SRP/SOP afleverer et mere traditionelt projekt samtidig med, at begge grupper gennemfører et teknikfaglig givende forløb. Det der er særlig for teknikfag: 1. Hvilken viden fra SRP/SOP opgaven giver en faglig dybde i teknikfags eksamensprojektet? 2. Hvordan kan man lave faglig fordybelse i forhold til undervisning i teknikfag? 3. Hvilke teknikfagselementer kan egne sig naturligt til SRP/SOP? 4. Hvordan kan man lave forsøg og eksperimenter? Skitserne tilføjes til hver gruppers fælles dokument Fælles v/ Arne, Bill og gruppe arbejde Kl : Aftensmad og kollegialt samvær 6

298 Teoretisk pædagogikum Kollegialt samvær, mulighed for egne og fælles refleksioner, m.m. 7

299 Teoretisk pædagogikum Dag 3: onsdag Hvordan integreres teknikfags undervisning i skolens og fagets dannelsesprojekt, og hvilke af disse elementer kan samtidig udnyttes til teopæd. arbejde (inkl. AD2, workshop 4,5 og teopæd. eksamen?) Fokuspunkter: SO undervisning i teknikfag Progression i teknikfag Kobling af teknikfag til Workshop 4,5, AD 2, og teopæd eksamens elementer Morgenmad Checkout: kl SO teknikfag i studieområdet (Matrix del 1) Hvorfor er det så vanskeligt for de andre fag at samarbejde med teknikfag, og hvad kan der gøres for at minimere dette problem (der er brug for gode historier)? Med udgangspunkt i de nedenstående elementer samt de tildelte kollokvietekster, udarbejd igennem kollokvietektsarbejde (jfr. AD2), og i matrix, løsninger og optimeringer der kan forbedre flerfagligt samarbejde. 1. Skrive teknik (læsnings og skrivekompetencer) 2. Kommunikations modeller 3. Appelformer i naturligvidenskabelig anvendelse 4. Meta-tekster/refleksioner: forskel i blandt de tre fakulteter [humanistiske, samfunds, naturvidenskabelige] Gruppernes fælles Dokument skrives undervejs Pause Præsentationerne i matrixgrupper (matrix del 2) Danne i jeres respektive teknikfagsgrupper løsninger og optimeringer til den flerfaglige udfordring med forslåede løsningsmodeller, herunder fælles projektforslag, lærere-mix, fælles opgave/rapport aflevering, SO/teknikfag eksamen, behovs analyse, m.m. Gruppernes fælles dokument skrives undervejs mhp. at de enkelte lærere har noget at tage hjem til deres institution. (Prøv i kollokvium at tilpasse løsningsforslag til de enkelte skoler og de behov/begrænsninger, og muligheder som disse nu har) v matrix grupper 8

300 Teoretisk pædagogikum Frokost Progression i teknikfag Hvad kan man bruge fra teknologi, hvad kan ikke bruges? Hvordan skabes der en progression fra teknologi til teknikfag mht. forskelle i de to faglige traditioner, samt deres bekendtgørelsesmæssige forskelle? v/ grupperne Dette modul gennemføres i to trin: 1. Det første trin er for at indsamle inspiration. Dette foregår ved at kandidaterne får uddelt strimler med punkter fra bekendtgørelserne, kernestof og andre relevante elementer. Hver to kandidater får 2:30 minutter til at inspirere en anden omkring sin strimmel-punkt, så bytter de strimler hvor hver især finder en anden kandidat for at inspirere den kandidat omkring den nye strimmels punkt. 2. Når inspirationsrunden er færdig, samles kandidaterne i deres teknikfagsgrupper og udarbejder forslag til hvordan, de kan skabe en progression fra teknologi til teknikfag blandt udvalgte elementer. 3. Hvis der er tid, vil et eksempel fra hver gruppe fremlægges. Nogle faglige elementer Teknik/teknologi Taksonomi Hvordan tolkes PBL (Problem Baseret Læring) i teknikfag? Gruppearbejde om design som undervisningsfag: Interessenter - inddragelse, research: Undersøgelse medbragte forløb på dette punkt Best-practice udveksling (konklusioner bruges i næste oplæg) Pause Transfer og kobling til AD2, workshops 4,5 og teopæd eksamen Hvordan kan jeg bruger kursus elementer i min undervisning, og hvordan kan jeg transfer dette arbejde til AD2, workshop 4 og 5? En samlet og fælles gennemgang af kursus og demonstrationer af hvordan disse elementer fungerer både i teknikfagets undervisning og for deltagernes videre forløb i Almendidaktik 2, samt workshop 4, og 5. v/ plenum, Arne og Bill 9

301 Teoretisk pædagogikum Evaluering og eksamenen Evalueringens former og formål Formulering af spørgsmål v/ Bjørn René Hansen og på lectio 10

302 Teoretisk pædagogikum Litteraturliste: LÆS DETTE FØRST! Litteratur beskrevet til de enkelte moduler kan betragtes som Kernetekster (skal læses): men der er mange sider, powerpoints, audio og video elementer. Så det er i orden at skimme og udvælge. Det er vigtigt at forstår at mange af disse tekster er også til fremtidig brug når du er ud i undervisning. Så vi har valgt at skabe et overblik over hvad er dækket med den givne litteratur som du KAN bruge ude i din undervisning. Ressourcetekster er sidste og mærket ekstra ressourcer. Disse tekster danner en god baggrund til det forekommende gruppe arbejde. Der ventes tilladelser fra kilder omkring litteratur for SO og SRP. Disse udfyldes så snart de er frigjort. Mandag Det Dialogisk Øvelse Er vores elevere dumb (powerpoint) Songs from the real world Workshop Songs MÅL Intro til den Dialogiske øvelse Det er vigtigt at kunne reflektere over egne undervisning i forhold til hvor jeres elevere skal være når de er ud på arbejdsmarked. De videregående uddannelser ofte har ingen motivation til at indbygge et dannelseselement ind i elevernes uddannelse. Derfor er det netop de projektfag (som teknikfag) på HTX der åbner mulighed for elevens dannelse i forhold til hvordan de vil agere på arbejdspladsen. Mandag aftens mål i forhold til jeres arbejde er så skrevet i dette dokument Tirsdag Teknikfags eksamen Dåsepresse (maskin afsluttende rapport) Analyse og dens anvendelse (powerpoint) elektrisk løbehjul (maskin afsluttende rapport) Fiske fødring (el afsluttende rapport) Fjernstyret robotstøvsuger (el afsluttende rapport) Elev rapport der demonstrerer adskillige elementer i eksamen og analyser. (88 sider) Et vigtigt element i selve eksamen er at opstille analyser og gennemføre det analytiske metode. Dette powerpoint giver et eksempel inden for teknologi men didaktikken er ens i teknikfag. I stedet for den samfundsmæssig tænkning, er den naturvidenskabelige tænkning i fokus. Elev rapport der demonstrerer adskillige elementer i eksamen og analyser. (30 sider) Elev rapport der demonstrerer adskillige elementer i eksamen og analyser. (56 sider) Elev rapport der demonstrerer adskillige elementer i eksamen og analyser. (88 sider) 11

303 Teoretisk pædagogikum Gokart (maskine afsluttende rapport) Gruppe eksamen teknikfag A niveau Hurtig snak efter træning (proces afsluttende rapport) Juice (proces afsluttende rapport) Modeltog (el afsluttende rapport) Nedbrydning af stivelse og isomerisering af glukose (proces afsluttende rapport) pillefyr måler Pizzasnegl til diabetespatentier (proces afsluttende rapport) projektbeskrivelse_1b Sejlklub (byg afsluttende rapport) tennisbold kaster (maskin afsluttende rapport) ungdomsboliger (2) (Byg afsluttende rapport) Ungdomsboliger på Musikon (Byg afsluttende rapport) Ungdomsbolig (Byg afsluttende rapport) Vejledning 21st+Century+Skills+Curriculum+Te achers+assessment Essentiel Elements Elev rapport der demonstrerer adskillige elementer i eksamen og analyser. Denne rapport er brugt i forbindelse med elevinterviews (36 sider) Oplægget til modulet Teknikfags eksamen. Brugt i forbindelse med gruppe eksamen, den dynamiske eksamensform, didaktikken i karakter vurdering Elev rapport der demonstrerer adskillige elementer i eksamen og analyser. (66 sider) Elev rapport der demonstrerer adskillige elementer i eksamen og analyser. (76 sider) Elev rapport der demonstrerer adskillige elementer i eksamen og analyser. (66 sider) Elev rapport der demonstrerer adskillige elementer i eksamen og analyser. (66 sider) Elev rapport der demonstrerer adskillige elementer i eksamen og analyser. (13 sider) Elev rapport der demonstrerer adskillige elementer i eksamen og analyser. (92 sider) Dette oplæg er fra teknologi. Det er for at vise det sidste element om hvad eleven skal. Dette er hvad man skal forvente at eleven kommer til teknikfag med (i sin egen forståelse af hvad en god præsentation er). (1 side) Oplægget til modulet Teknikfags eksamen. Brugt i forbindelse med gruppe eksamen, den dynamiske eksamensform, didaktikken i karakter vurdering. (143 sider) Elev rapport der demonstrerer adskillige elementer i eksamen og analyser. (43 sider) Elev rapport der demonstrerer adskillige elementer i eksamen og analyser. (43 sider) Elev rapport der demonstrerer adskillige elementer i eksamen og analyser. (59 sider) Elev rapport der demonstrerer adskillige elementer i eksamen og analyser. (116 sider) Forfatterne reflekterer over de største problemer med enhver uddannelsesreform og pointerer at vi er bedre til at undervise i ren faglige principper end at undervise selvstændighed, kreativitet, innovation og praksisfællesskaber, men der er mere brug for disse egenskaber ud på arbejdsmarked. (3 sider) En liste over de elementer som udgør PBL (problem based learning) fra en gold standard gruppe, Buchwald Institute for Education. Dette er jeres refleksions krydsliste. (1 side) 12

304 Teoretisk pædagogikum Gold Standard PBL essential project DESIGN elements Gold Standard PBL Project Based TEACHING PRACTICES April 21 Eksemplarisk princip og formativ evaluering (powerpoint) Formativ evaluering debunking 5 myths cultur proces fagdidaktisk kursus (podcast) Formative og summativ evaluering Fagdidaktiske kursus i teknik og teknologi (powerpoint) Formative_Summativ_Assessment Skabelon til vejlednings mødereferat [1] Skriftlighed og din teknikfag (powerpoint) Søg og du skal finde Vigtige design elementer der skal reflekteres over når der skal design en undervisnings forløb. Denne liste fra BIE tager højde for både kognitiv og sociale læringsteoretiske forskning. (4 sider) En række didaktiske principper der skal forstås og arbejdes med når der skal undervises I projekt fag hvor PBL er i centrum. BIE s oplæg er velegnet til undervisning i Danmark, men der kræves at læreren oversætter begreberne til lokale handlinger. (2 sider) Tidligere fagkonsulenten Trine Pipi Kræmers powerpoint om det eksemplariske princip og formativ evaluering. Dette er til teknologi, men selve didaktikken kan anvendes i teknikfag, især omkring når der skal arbejdes med at skabe en ændring i elevens indlærings adfærd. En audio interview der sætter fokus på hvorfor formative evalueringer er vigtige og hvilke myter som er afviste i gennem forskning i feltet. Powerpoint der forklarer fordel og anvendelse af formative og summativ evalueringsformer En artikel fra den virkelige verden om formative og summativ evalueringer (3 sider) En simpel skabelon der kan bruges til at holde gruppe vejledning. (2 sider) Powerpoint er anvendt til at hjælp vejlede eleverne omkring god skriftlighedsteknikker. Søgningsteknikker der kan hjælp i de vejledningsprocesser omkring information søgning (28 sider) SRP To be announced Onsdag SO To be announced Progression Studiekompetencer i de erhvervsgymnasiale uddannelser lars bo henriksen Professor Lars Bo Henriksen tager spørgsmålet om teknologi begreber og hvordan de bedre kan integreres i teknikfag. Dette skal reflekteres over i 13

305 Teoretisk pædagogikum Engineering 2014 (powerpoint) Integreret produktudvikling Progression fra teknologi til teknikfag forhold til hvad fra teknologi kan benyttes i teknikfag og hvad kan ikke. (22 sider) Fagkonsulent Pernille Kalktofts powerpoint fra 2014 om hvad Good Engineering er og hvilke faser indgå i et projektforløb. De 5 faser i projektarbejde når det er set fra industriens side. Rapport fra udviklingsprojekt der ridser op progressions elementer fra teknologi til teknikfag. (111 sider) Ekstra ressource tekster ED are they ready to work Introduction- Summarizing Findings and Looking Ahead to a New Generation En undersøgelse fra 4 think-tanks om hvilke krav til arbejdere er vigtige ud på arbejdsmarked. Dette er en undersøgelse fra arbejdsgiverens side i USA. Man kan være uenige med de adspurgte, men det giver et skarpt billede af de udfordringer som lærerne (også her i Danmark) er op i mode i forhold til undervisningskrav i fremtiden. (de statistikere der demografiske i USA men kan i en vis grad projekteres til andre land inkl. dk) (60 sider) Denne forskningsartikel fra Interdiscliplinary Journal of Problem Based Learning kort beskriver PBLs udvikling over de sidste 30 år, og er af opsummering karakter i forhold til PBLs retning og fremtidigt behov. Dertil er den kritiske teoretiske arena som praktiseres i de nordiske lande og Tyskland er ikke med i analysen. De udfordringer og problemer med PBL er vigtige at forstår hvis der skal reflekteres på en mere helheds orienteret måde over undervisning indenfor PBL. (9 sider) Powerful Learning Professor Linda Darling-Hammond er et af de 10 mest indflydelsesrig educators i usa. Denne intro til kompliceret læring og læring i gennem design sætter fokus på collaborative didaktik som en vej til dybere læring. Artiklen kommer fra edutopia, og forhåbentlig er links stadig aktiv i pdf en. (6 sider) Almendidaktik lærings elementer (powerpoint) boundary object def fra edutech challenges til teknikfag david winnettv Computermus (teknologi projektrapport) Illeris - Erfaringspædagogik-1 Et oplæg der forklarer forskning på RUC/Roskilde HTX/Baunehøj og Magrethe folkeskoler omkring læringsdidaktiske elementer Definition af hvad en boundary object er. (1 side) Udfordringer med at anvende ny teknologi i klasseværelse (2 sider) Et teknologi rapport der kan bruges til at sammenligne forskel i mellem teknologi og teknikfag (66 sider) Brugt også i teknologi, grundlæggende principper i læring 14

306 Teoretisk pædagogikum EC Boundary Objects Helle Mathiasen Lærer- og elevroller i projektorganiseret og net støttet undervisning Bekendtgørelser JITE v43n2 - Critical Problems Facing Technology Education_ Perceptions of Indiana Teachers Søren Harnow Klausen Hvorfor samspil Vejledninger fra uvm om de forskellige teknikfagligretninger. Professor Ellen Christensen fra Aalborg beskriver anvendelse af boundary objects som et didaktisk middel i undervisning Professor Mathiasens artikel om det skisma i mellem lærerne og eleverne i forhold til elektroniske teknologiens rolle i undervisningen. (18 sider) Til de forskellige teknikfag, studieretningsprojekt, og SO og prøve og bedømmelse 2014 De nye teknologier skaber deres egne udfordringer. En række af kritiske problemer er diskuteret i denne artikel. (15 sider) Søren Harnow Klausens refleksion og analyse omkring den nødvendighed for samspil fagene i mellem. (24 sider) 15

307 Teoretisk Pædagogikum Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. Fagdidaktisk modul i teknologi 5.-7.september 2018 Det er med fornøjelse, at vi byder velkommen til fagdidaktisk kursus i teknologi. Vi har sammensat et program, der både byder på input fra oplægsholdere og erfarne undervisere, diskussioner om fagdidaktiske problemstillinger og selvstændigt arbejde, som gerne skulle føre til at du både får inspiration og et brugbart undervisningsforløb med hjem. Onsdag vil primært sætte fokus på den overordnede fagdidaktiske forståelse af faget. Torsdagen omhandler den grundlæggende arbejdsform i teknologi, problembaseret projektarbejde, hvordan man didaktisk reflekteret planlægger undervisning i teknologi med egen forløbsplanlægning i fokus, samt endelig det skriftlige produkt - teknologirapporten. Fredagen handler om evaluering både i dagligdagen og ved eksamensbordet. Vi ser frem til nogle spændende og arbejdsomme dage i selskab med jer. De bedste hilsner fra Kursusansvarlige for teknologi Trine Pipi Kræmer, tpk@hrs.dk Lisbeth Ketty Børresen, lkb@aarhustech.dk Fagkonsulent for teknologi Pernille Kaltoft, pernille.kaltoft@stukuvm.dk Opstår der spørgsmål i forbindelse med kurset, er du velkommen til at rette henvendelse til os pr. mail. SDU * Campusvej 55 * 5230 Odense M *