Pendling over Øresund

Transkript

1 Pendling over Øresund Undersøgelse af holdninger og adfærd i forhold til pendling over Øresund opfølgning - Juni 2003 Udarbejdet af Øresundsregionens Arbejdsmarkedspolitiske Råd, Københavns kommune, Region Skåne og Malmö kommun Rapporten er gennemført med økonomisk Støtte fra EURESCrossborder Øresund

2 Forord Danmark og Sverige har forskellige traditioner og værdier, men også mange ligheder, som især gør sig gældende i Skåne og på Sjælland. Her har et tæt naboskab udviklet traditioner, hvor borgerne gør brug af mulighederne på tværs af Øresund. Sjællænderne og skåningene er bærere af dobbeltheden med en dansk eller en svensk kulturbaggrund men også med en meget lang tradition for at handle, arbejde og flytte imellem de to kulturer. Øresundsbroen har øget mulighederne for at fortsætte og udbygge denne tradition. For aktører og beslutningstagere i Øresundsregionen er det væsentligt at vide, i hvor høj grad borgerne oplever arbejds-, uddannelses- og boligmarkedet på den anden side af Øresund som en reel valgmulighed, og hvilke forhold borgerne måtte opfatte som barrierer for at udnytte mulighederne. Interessen for pendlingsstatistikken er stigende, og der gives aktuelt mange bud på pendlingstal ud fra forskellige kriterier og på forskellige måletidspunkter. Denne undersøgelse, som sætter fokus på interessen for pendlingsmulighederne og potentialet, er samtidig et skridt i retning af at nå en fælles metode og et entydigt tal for potentialet for pendlingstrafikken over Øresund. Øresundsregionens Arbejdsmarkedspolitiske Råd (ØAR), Københavns Kommune, Region Skåne og Malmö Kommun fortsætter, med denne 2. undersøgelse af borgernes holdninger til at pendle på tværs af Øresund arbejdet, med at følge udviklingen. De fire danske og svenske samarbejdspartnere har intentioner om at følge udviklingen over en årrække i erkendelse af, at der med nærheden og traditionerne for at bruge hinanden er et potentiale for en øget aktivitet over Øresund. Med de nationale forskelligheder i baghovedet er der imidlertid også en erkendelse af, at det tager tid at udnytte dette potentiale. Peter Kay Mortensen Formand for ØAR

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål Metode og afgrænsning Konklusioner Uddybende konklusioner Rejser over Øresund Forventninger til at søge job eller flytte på den anden side af Øresund Job/Uddannelse Flytning Aktive handlinger på tværs af Øresund Muligheder og barrierer for en øget pendling over Øresund Kendskabet til muligheder og regler på den anden side af Øresund...10 Bilag...11

4 1. Indledning Den foreliggende rapport indeholder hovedresultaterne af en undersøgelse foretaget i foråret 2003 af borgernes holdninger og adfærd i forhold til at pendle over Øresund med henblik på at arbejde eller studere. Undersøgelsen er en af foreløbigt 2 årlige målinger af pendlingstilbøjeligheden over Øresund. Den første måling blev foretaget i foråret Den tredje måling forventes gennemført i foråret Dataindsamlingen er forestået af Hermelin Research, og analysen er gennemført af Region Skåne, Malmö Kommun, Københavns Kommune og ØAR. Rapporten består af en kortfattet gennemgang af resultaterne samt bilag med oversigtstabeller. 2. Formål I foråret 2002 gennemførtes den første pejling hos befolkningen i kommuner med nærhed til Øresund i forhold til at pendle over Øresund for at arbejde eller studere. Målsætningen er at foretage årlige målinger af pendlingstilbøjeligheden over Øresund for at følge udviklingen hen over årene. Paratheden til at pendle på tværs af landegrænsen mellem Sjælland og Skåne er en væsentlig indikator på i hvor høj grad, der findes et integreret arbejdsmarked i Øresundsregionen. Med den første måling i 2002 fik myndigheder, organisationer og andre aktører i Øresundsregionen en pejling på pendlingspotentialet på lidt længere sigt og på mulighederne og barriererne for en større integration af arbejdsmarkedet i Øresundsregionen. Den nye måling af pendlingstilbøjeligheden over Øresund fra foråret 2003 giver et grundlag for at sammenligne borgernes adfærd og holdninger i 2003 med 2002 og dermed få en fremadrettet viden om i hvor stort et omfang, der er sket ændringer i borgernes adfærd og holdninger til at ville gøre brug af arbejdsmarkedet på den anden side af Øresund. Den foreliggende undersøgelse er desuden et opdateret supplement til de officielle pendlingstal fra de danske og svenske statistikbureauer, som er registerbaserede og derfor bagudrettede. 3. Metode og afgrænsning Undersøgelsen kortlægger borgernes adfærd og holdninger i Øresundsregionen omkring pendling og flytning på tværs af Øresund. Problemstillingen er hovedsageligt relevant for de erhvervsaktive og de studerende, som bor tættest på Øresund. Derfor er undersøgelsens population afgrænset til denne del af regionens befolkning. 5

5 Undersøgelsen er gennemført i perioden februar 2003 og er baseret på telefoninterviews med personer, på den danske og på den svenske side af Øresund. I populationen indgår kun personer som er: år beskæftigede, ledige eller studerende bosatte i Hovedstadsregionen eller i Vestskåne Undersøgelsen er afgrænset på den danske og svenske side til de områder, der er markeret med henholdsvis rødt og gult. De præcise kommuneangivelser findes i bilag 1. Den geografiske afgræsning afspejler dels forventningerne til, hvor interessen og motivationen til at pendle over Øresund er størst, dels at de resterende dele af Øresundsregionen er dækket ind af øvrige regionale og nationale pendlingsstatistikker. Endvidere ligger der en fælles interesse hos de fire samarbejdspartnere for dette undersøgelsesområde. Der vil dog være mulighed for løbende at udvide området i takt med at borgernes interesse for at pendle over Øresund geografisk bredes ud, eller ved at gruppen af samarbejdspartnere udvides. 4. Konklusioner I det undersøgte område bor der 1,1 millioner personer, som er år og er på arbejdsmarkedet eller under uddannelse. De bor, arbejder og studerer på hver deres side af Sundet, to tredjedele på den danske side og en tredjedel på den svenske 1. Pendlingen til arbejde og uddannelse inden for hvert af de 2 arbejdsmarkedsområder er stor og intensiv, mens pendlingen over Øresund er mere beskeden. 1 Bemærk, at befolkningsfordelingen giver danskerne en større vægt i de samlede resultater. 6

6 Den aktuelle undersøgelse af holdninger til pendling over Øresund viser: at der det seneste år ikke er sket markante ændringer i befolkningens generelle holdning til at pendle eller flytte over Øresund at der det seneste år er en stigning i antallet af borgere, der aktivt agerer på tværs af Øresund ved at flytte, undersøge jobmuligheder, søge eller få tilbudt et job på den anden side af Sundet Undersøgelsen viser endvidere, at der er enkelte forskydninger i holdningsmønsteret: Danskernes mere beskedne interesse for at finde job på den anden side er stigende, mens svenskernes større lyst til at søge job på den anden side af Øresund er blevet lidt mindre og måske mere realistisk. Lysten til at flytte er væsentligt mindre end lysten til at pendle. Her er danskerne mest interesserede, og deres interesse er ikke mindsket. Derimod er svenskerne blevet mindre interesserede i at flytte over Øresund. Svenskerne ser i stigende grad positivt på transportforholdene og sprogforskellene og er generelt mere positive over for disse end danskerne. Kendskabet til de relevante forhold på den anden side er stort set uændret. Der er et godt kendskab til transportforholdene, mens kendskabet er mindst, når det gælder skat, arbejdsmarked og sociale forhold. Svenskerne har på alle områder den største viden. 5. Uddybende konklusioner 5.1 Rejser over Øresund Der er fortsat omkring 66 pct. af de årige (beskæftigede, arbejdsløse og studerende), som inden for det seneste år har været ovre på den anden side af Øresund. Der er stadig i 2003 stor forskel på, hvor hyppigt danskere og svenskere har krydset Øresund. Kun 56 pct. af danskerne har været i Sverige, mens 87 pct. af svenskerne har været i Danmark. Mens 60 pct. af københavnerne har været over Sundet er det modsvarende tal for Malmøborgerne 91. pct. 7

7 Har du været ovre på den anden side af Øresund? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Danmark Sverige 20% 10% 0% Forventninger til at søge job eller flytte på den anden side af Øresund Job/Uddannelse Der er sket en svag stigning fra knap 23 pct. til godt og vel 25 pct. i antallet af borgere, svarende til personer, som finder det sandsynligt at søge arbejde eller uddannelse på den anden side inden for de næste 5 år. Danskerne er blevet mere interesserede og svenskerne mindre. Ændres tidshorisonten fra 5 til 1 år, er der uændret 9 pct., der forventer at søge arbejde eller uddannelse på den anden side, 8 pct. blandt danskerne og 13 pct. blandt svenskerne. Hvor sandsynligt er det, at du vil søge arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund inden for 5 år? 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Danmark Sverige Flytning Inden for de næste 5 år er der uændret 26 pct., som kunne forestille sig at flytte over på den anden side. Danskernes interesse er stigende, mens svenskernes er aftagende. Ved spørgsmålet, om hvor sandsynligt det er, at vedkommende reelt flytter over Øresund, er det dog kun pct. af danskerne og 7 pct. af svenskerne, der svarer positivt her på. 8

8 Hvor sandsynligt er det, at du vil flytte over på den anden side af Øresund inden for 5 år? 14% 12% 10% 8% 6% 4% Danmark Sverige 2% 0% Aktive handlinger på tværs af Øresund Med hensyn til om de adspurgte personer har foretaget konkrete handlinger i forhold til at søge eller blive tilbudt et job/uddannelse på den anden side af Øresund, så har 13 pct. undersøgt mulighederne for job/uddannelse på den anden side i 2003 i modsætning til 12 pct. i I 2003 har 15 pct. af de adspurgte søgt eller fået et tilbud om arbejde eller uddannelse (I 2002 var tallet 11 pct.), 25 pct. af svenskerne og 10 pct. af danskerne.. Har du søgt eller fået tilbudt arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund? 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% Danmark Sverige 5,0% 0,0% Muligheder og barrierer for en øget pendling over Øresund Muligheder Troen på mulighederne på den anden side af Sundet er fortsat gode. Hele 70 pct. tror de ville kunne passe ind i miljøet på den anden side. 44 pct. tror på, at de ville kunne få et tilfredsstillende job og en tilfredsstillende indkomst. Danskerne tror mere på at kunne passe ind i miljøet på den anden side end svenskerne, mens flere svenskere end danskere tror på en tilfredsstillende indkomst samt en acceptabel transporttid og -omkostninger. 9

9 Der er ikke sket væsentlige forskydninger det seneste år, men danskernes interesse og forventninger til det svenske jobmarked er øget, mens svenskernes mht. den danske side alt i alt er lidt mindre. De 5 væsentligste barrierer i 2002 og ,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Transporttiden Sprogvanskelig... Transportudgifterne Personlige og fa... Kulturforskelle Barrierer Transporttiden opfattes fortsat som den væsentligste barriere pct. vurderer transporttiden som en af de to største barrierer for at søge arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund, hvorimod transportudgifter kun nævnes af 10 pct.. 15 pct. finder sprogbarriererne størst, mens forskelle i eksempelvis skatteregler kun nævnes af knap 2 pct. som en hindring for at pendle over Øresund. Borgernes opfattelse af, hvilke forhold der er mest hindrende for at pendle over Øresund, har ikke ændret sig væsentligt fra 2002 til 2003, dog er transporttiden som barrierer øget lidt, hvorimod transportudgifterne og sproget som barrierer er mindsket Kendskabet til muligheder og regler på den anden side af Øresund Kendskabet til forhold som transporttid og transportomkostninger, mulighederne for at få job/uddannelse, arbejdsforhold, regler på skatte-, arbejdsmarked og socialområdet er ikke forbedret i løbet af det seneste år, men ligger på samme niveau med Der er fortsat bedst kendskab til transportforhold, som over halvdelen af de adspurgte mener at have et godt kendskab til. Der er mindst kendskab til reglerne på skatte-, arbejdsmarked og socialområdet. Eksempelvis har kun 10 pct. et godt kendskab til skattereglerne på den anden side af Øresund. Kendskabet til alle områderne er fortsat væsentligt større på den svenske side. 2 Svarpersonerne har angivet de 2 største barrierer for at ville søge arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund inden for de kommende 5 år. 10

10 Bilag 1: Metode Undersøgelsen er gennemført i perioden februar 2003, og er baseret på telefoninterviews med personer, på den danske og på den svenske side af Øresund. I populationen indgår kun personer, som er: år beskæftigede, ledige eller studerende bosatte i Hovedstadsregionen eller i Vestskåne De årige som er beskæftigede, ledige eller studerende i Hovedstadsregionen og Vestskåne udgør 1,1 mio. mennesker. Hovedstadsregionen og Vestskåne bebos af i alt 76 pct. af regionens befolkning på 3,6 mio. med henholdsvis 75 pct. og 77 pct. af Sjællands og Skånes indbyggertal. For at give et mere dækkende billede af pendlingstilbøjeligheden i regionens nordlige del omfatter denne undersøgelse også det nordvestre Skåne. Det betyder, at det undersøgte område i forhold til sidst er udvidet til at omfatte 22 kommuner på den skånske side. På den danske side er det uændret Hovedstadsregionen, der indgår i undersøgelsen. For at kunne sammenligne undersøgelsen for 2003 med resultaterne fra 2002 er de gamle data i oversigterne søgt justeret, så de inkluderer det nordvestre Skåne. Undersøgelsen er afgrænset til de kommuner, der findes i tabel 1.1. Tabel 1.1. Kommuner i undersøgelsens målgruppe Sverige (Vestskåne) Danmark (Hovedstadsregionen) Bjuv Albertslund Herlev Skævinge Burlöv Allerød Hillerød Slangerup Båstad Ballerup Hundested Solrød Eslöv Birkerød Hvalsø Stenløse Helsingborg Bramsnæs Hvidovre Søllerød Höganäs Brøndby Høje-Taastrup Tårnby Höör Dragør Hørsholm Vallensbæk Klippan Farum Ishøj Vallø Kävlinge Fredensborg-Humlebæk Jægerspris Værløse Landskrona Frederiksberg Karlebo Ølstykke Lomma Frederikssund København Lund Frederiksværk Køge Malmö Gentofte Ledøje-Smørum Skurup Gladsaxe Lejre Staffanstorp Glostrup Lyngby-Taarbæk Svalöv Greve Ramsø Svedala Græsted-Gilleleje Roskilde Trelleborg Gundsø Rødovre Vellinge Helsinge Skibby Åstorp Helsingør Skovbo 11

11 Undersøgelsens besvarelser er vægtet således, at de samlede resultater er repræsentative for områdets beboere. Således er der bl.a. taget højde for, at danskerne kun omfatter halvdelen af stikprøven, mens de reelt udgør omkring 66 pct. af områdets erhvervsaktive befolkning mv. Oversigtstabellerne er beregnet således, at der for hvert spørgsmål angives en pct. af undersøgelsespopulationen, som opfylder det pågældende svarkriterium samt et groft beregnet tal for, hvor mange det svarer til af populationens årige, beskæftigede, ledige eller studerende. Bemærk at beregningerne er forbundet med nogen statistisk usikkerhed. Derfor skal især mindre forskelle fortolkes med stor varsomhed. 12

12 Bilag 2: Tabeller over adfærd og holdninger mv. Adfærd Pct Antal personer Har du været ovre på den anden side af Øresund inden for de sidste 12 måneder? (Sp 13) Ja I alt 65,6% 66,0% Danmark 55,9% 54,4% Sverige 87,1% 88,7% Forventninger Hvor sandsynligt er det, at du søger arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund i løbet af de kommende 5 år? (Sp 16) Sandsynligt/Meget sandsynligt I alt 25,2% 22,8% Danmark 23,0% 18,3% Sverige 29,3% 35,1% Forventer du at søge arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund i løbet af de kommende 12 måneder? (Sp 25) Ja i alt I alt 9,3% 9,4% Danmark 7,5% 6,6% Sverige 12,9% 14,9% Kunne du forestille dig at flytte over til den anden side af Øresund i løbet af de kommende 5 år? (Sp 26) Ja i alt I alt 26,4% 26,8% Danmark 26,7% 24,8% Sverige 25,9% 30,7% Hvor sandsynligt er det, at du flytter over til den anden side af Øresund i løbet af de kommende 5 år? (Sp 27) Sandsynligt/Meget sandsynligt I alt 10,1% 9,8% Danmark 11,5% 10,8% Sverige 7,3% 8,1% Muligheder Dine muligheder for at passe ind i miljøet (sprog og kultur) på den anden side af Øresund? (Sp 19.3) Gode/Virkelig gode I alt 70,4% 69,7% Danmark 72,4% 74,0% Sverige 65,9% 61,6% Dine muligheder for at få et tilfredsstillende job på den anden side af Øresund? (Sp 19.1) Gode/Virkelig gode I alt 43,7% 43,0% Danmark 44,1% 41,3% Sverige 42,9% 46,7%

13 Pct Antal personer Dine muligheder for at få et arbejde med en tilfredsstillende indkomst efter skat på den anden side af Øresund? (Sp 19.2) Gode/Virkelig gode I alt 44,2% 40,3% Danmark 41,1% 35,4% Sverige 50,9% 49,9% Dine muligheder for at have en acceptabel transporttid ved transport over til arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund? (Sp 19.4) Gode/Virkelig gode I alt 39,0% 37,0% Danmark 36,6% 33,0% Sverige 44,2% 44,8% Dine muligheder for at have acceptable transportomkostninger ved transport over til arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund? (Sp 19.5) Gode/Virkelig gode I alt 16,8% 16,2% Danmark 14,3% 14,7% Sverige 22,0% 19,3% Dine muligheder for at bruge en uddannelse eller efteruddannelse fra den anden side af Øresund? (Sp 19.6) Gode/Virkelig gode I alt 48,4% 54,0% Danmark 50,9% 57,1% Sverige 42,9% 48,0% Fremmende faktorer Med fremmende faktorer menes faktorer der er gunstige for svarpersonen. Med främjande faktorer menas faktorer der gagnar svarpersonen De skattemæssige forskelle mellem Danmark og Sverige? (Sp 20.3) Fremmende/Meget fremmende I alt 32,0% 32,3% Danmark 36,4% 38,7% Sverige 22,1% 19,8% Transportforbindelserne? (Sp 20.4) Fremmende/Meget fremmende I alt 32,2% 27,5% Danmark 21,0% 18,8% Sverige 56,9% 44,5% Reglerne på arbejdsmarkedsområdet og det sociale område i Danmark og Sverige? (Sp 20.1) Fremmende/Meget fremmende I alt 14,2% 14,9% Danmark 12,8% 13,0% Sverige 17,3% 18,7% Sprogforskellene mellem de to sider af Øresund? (Sp 20.2) Fremmende/Meget fremmende I alt 11,5% 9,1% Danmark 5,8% 5,9% Sverige 24,1% 15,5%

14 Kendskab Pct Antal personer Transporttiden fra din bopæl til den anden side af Øresund? (Sp 21.6) Godt/Virkelig godt I alt 53,6% 54,8% Danmark 49,3% 48,0% Sverige 63,2% 68,4% Transportomkostningerne fra din bopæl til den anden side af Øresund i forbindelse med arbejde eller uddannelse? (Sp 21.7) Godt/Virkelig godt I alt 36,2% 38,4% Danmark 33,8% 32,1% Sverige 41,4% 51,0% Lønniveauet på den anden side af Øresund? (Sp 21.2) Godt/Virkelig godt I alt 20,3% 19,5% Danmark 11,1% 11,7% Sverige 40,8% 34,7% Dine muligheder for at få job eller uddannelse på den anden side af Øresund? (Sp 21.1) Godt/Virkelig godt I alt 19,1% 19,3% Danmark 14,9% 13,7% Sverige 28,4% 30,4% Arbejdsforholdene i øvrigt på den anden side af Øresund? (Sp 21.3) Godt/Virkelig godt I alt 17,7% 17,8% Danmark 16,3% 16,1% Sverige 20,7% 21,2% Skattereglerne ved arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund? (Sp 21.4) Godt/Virkelig godt I alt 10,4% 11,6% Danmark 9,2% 10,0% Sverige 13,3% 14,9% Reglerne på arbejdsmarkedsområdet og det sociale område på den anden side af Øresund? (Sp. 21.5) Godt/Virkelig godt I alt 9,1% 9,8% Danmark 8,2% 8,5% Sverige 11,1% 12,2% Handlingsberedskab Har Du undersøgt mulighederne for at få job, uddannelse eller efteruddannelse på den anden side af Øresund? (Sp 22) Ja I alt 13,3% 12,1% Danmark 9,9% 8,6% Sverige 20,7% 19,0%

15 Pct Antal personer Har du søgt arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund? (Sp 23) Ja i alt I alt 5,9% Danmark 3,0% Sverige 11,7% Har du fået tilbudt arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund? (Sp 24) Ja i alt I alt 11,8% Danmark 8,2% Sverige 19,7% Har du søgt eller fået tilbudt arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund? (Sp 23 og 24) Ja i alt I alt 15,2% 11,2% Danmark 9,9% 7,5% Sverige 25,6% 18,7%

16 Bilag 3: Barrierer i forhold til øget pendling over Øresund 2003 og 2002 Svarpersonerne har angivet max 2 største barrierer for at ville søge arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund inden for de kommende 5 år. (Spørgsmål 17) Pct. angiver andel af samtlige svar dvs. uanset at hver svarperson kan have angivet 1 eller 2 barrierer. Der er i gennemsnit afgivet hhv. 1,4 (2003) og 1,5 (2002) svar pr svarperson Svarnr Svarkategori Rækkefølge I alt Danmark Sverige Rækkefølge I alt Danmark Sverige 14 Transporttiden 1 28,3% 28,5% 27,8% 1 25,6% 27,3% 22,4% 16 Sprogvanskeligheder 2 15,3% 11,4% 23,6% 2 15,0% 11,4% 21,9% 13 Transportudgifterne 3 10,3% 12,6% 5,3% 3 11,7% 13,1% 9,1% 19 Personlige og familiære forhold i øvrigt 4 8,0% 9,5% 4,7% 4 6,8% 8,7% 3,1% 17 Kulturforskelle 5 2,5% 2,6% 2,1% 5 3,3% 4,0% 2,1% 18 Børnepasningsproblemer 2,2% 2,3% 2,1% 2,3% 1,8% 3,2% 5 Forskelle i reglerne på det sociale område 1,9% 1,5% 2,9% 0,4% 0,2% 0,7% 6 Forskelle i reglerne på det skattemæssige område 1,6% 1,7% 1,6% 3,4% 3,3% 3,6% 15 Ustabile transportforhold 1,3% 1,2% 1,7% 2,3% 2,2% 2,5% 1 Kender ikke job- og uddannelsesmulighederne på den anden side 1,0% 1,1% 0,9% 2,1% 2,8% 0,8% 23 Andet2 1,0% 0,8% 1,3% 1,8% 1,4% 2,4% 7 Vil kunne få bedre job på denne side af Øresund 1,0% 1,3% 0,2% 0,9% 1,0% 0,8% 10 Vil have sværere ved at gøre karriere (få højere stillinger 0,9% 1,1% 0,4% 0,3% 0,4% 0,2% 3 Forskelle i reglerne på arbejdsmarkedsområdet 0,8% 0,7% 1,1% 1,2% 0,9% 1,8% 21 Vil skulle sætte sig ind i mange nye ting på den anden side 0,7% 1,0% 0,1% 0,8% 1,0% 0,4% 2 Svært at få overblik over/kender slet ikke de særlige regle 0,5% 0,6% 0,5% 0,9% 1,2% 0,4% 11 Jeg tror ikke, at jeg kunne få job på den anden side af Øre 0,5% 0,4% 0,6% 0,8% 0,7% 0,8% 8 Vil få lavere løn på den anden side af Øresund 0,5% 0,5% 0,4% 1,6% 2,1% 0,8% 12 Vanskeligt at bruge sin uddannelse på den anden side 0,4% 0,3% 0,7% 1,6% 1,6% 1,6% 9 Vil få dårligere arbejdsforhold (arbejdstid og arbejdsmiljø 0,3% 0,3% 0,4% 0,7% 0,7% 0,7% 20 Vanskeligt at skulle have kontakt til to myndigheder 0,2% 0,1% 0,5% 0,3% 0,4% 0,1% 4 Forskelle i regler og aftaler på pensionsområdet 0,2% 0,1% 0,4% 0,1% 0,1% 0,2% 22 Andet1 11,7% 11,2% 12,6% 9,4% 7,5% 13,1% 24 Ved ikke 8,9% 9,3% 7,9% 6,7% 6,3% 7,4% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 17

17 Rapporten er gennemført med økonomisk støtte fra EURES Crossborder Øresund