Pendling over Øresund

Transkript

1 Pendling over Øresund Undersøgelse af holdninger og adfærd i forhold til pendling over Øresund - 2. opfølgning - Juni 2004 Udarbejdet af Øresundsregionens Arbejdsmarkedspolitiske Råd, Københavns kommune, Region Skåne og Malmö kommun Rapporten er gennemført med økonomisk Støtte fra EURESCrossborder Øresund

2 Förord Det är viktigt att öka kunskapen om de faktorer som påverkar beslutet att börja arbeta i och/eller flytta över Öresund. Under loppet av de senaste tre åren har personer i Öresundsregionen regelbundet tillfrågats - om de utnyttjar möjligheten att arbeta, studera och/eller flytta på tværs - om de tror att de i framtiden kommer att utnyttja möjligheter vad gäller arbete, utbildning och boende i regionen - om de känner till de möjligheter som finns - om vilka faktorer de upplever som hinder för att realisera tanken på att arbeta, studera eller bosätta sig på den andra sidan sundet. Syftet med frågorna har varit att följa utvecklingen i Öresundsbornas syn på pendling och boende på tværs. Svaren på frågorna tyder på att utvecklingen långsamt men säkert går mot en mer integrerad Öresundsregion. Allt fler danskar och svenskar rör sig över sundet i olika sammanhang. Svaren ger uttryck för ett stigande intresse för information om arbetstillfällen etc på tværs. På samma gång noteras en minskad förväntan särskilt på svensk sida rörande den egna benägenheten att utnyttja de möjligheter som finns i regionen. Utvecklingen kan ses som ett uttryck för att allt fler har fått allt större kännedom om såväl möjligheter som barriärer. Människor i regionen tycks i dag bygga sina förväntningar och beslut på mer realistiska underlag. Öresundsborna skall ha en god och naturlig tillgång till de möjligheter som finns på andra sidan sundet. Därför är det viktigt att olika aktörer gemensamt och var för sig fortsätter att arbeta för att förbättra och underlätta för de som vill pröva möjligheterna i grannlandet. Öresundsregionens Arbetsmarknadspolitiska Råd (ÖAR) tänker, tillsammans med Köpenhamns kommun, Malmö kommun och Region Skåne, dra sitt strå till stacken genom att fortsätta att ställa frågor till öresundsborna själva. Ulla-Stina Lindberg Ordförande/ÖAR

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål Metode og afgrænsning Overordnede konklusioner Uddybende konklusioner Forventninger til at søge job, uddannelse eller flytte over på den anden side af Øresund Job/uddannelse Flytning Aktive handlinger på tværs af Øresund Kendskabet til mulighederne på den anden side af Øresund Muligheder og barrierer for en øget pendling og flytning over Øresund Muligheder og barrierer for en øget pendling Muligheder og barrierer for en øget flytning Bilag... 16

4 1. Indledning Den foreliggende rapport indeholder hovedresultaterne af en undersøgelse foretaget i foråret 2004 af borgernes holdninger og adfærd i forhold til at pendle over Øresund med henblik på at arbejde eller studere. Undersøgelsen er den tredje måling af pendlingstilbøjeligheden over Øresund, hvoraf den første blev gennemført i foråret Målingen forventes gennemført i foråret Dataindsamlingen er forestået af Hermelin Research, og analysen er gennemført af Region Skåne, Malmö Kommun, Københavns Kommune og ØAR. Rapporten består af en kortfattet gennemgang af resultaterne samt bilag med oversigttabeller. 2. Formål Siden foråret 2002 er der gennemført årlige pejlinger af borgernes motivation til at pendle over Øresund for at arbejde eller studere. Paratheden til at pendle på tværs af landegrænsen mellem Danmark og Sverige er en væsentlig indikator på i hvor høj grad, der findes et integreret arbejdsmarked i Øresundsregionen. Målingen har fulgt udviklingen over et par år og viser dermed både udbredelsen og udviklingen i befolkningens holdninger til at gøre brug af hele det øresundsregionale arbejdsmarked. Undersøgelsen kan desuden ses som et supplement til de officielle registerbaserede og lidt ældre pendlingstal fra de danske og svenske statistikbureauer. 3. Metode og afgræsning Undersøgelsen kortlægger borgernes adfærd og holdninger i Øresundsregionen omkring primært pendling, men også flytning på tværs af Øresund. Problemstillingen er hovedsageligt relevant for de erhvervsaktive og de studerende, som bor tættest på Øresund. Derfor er undersøgelsen afgrænset til denne del af regionens befolkning. Undersøgelsen er gennemført i slutningen af februar 2004 og er baseret på telefoninterviews med personer, på den danske og på den svenske side af Øresund. I populationen indgår kun personer som er: år beskæftigede, ledige eller studerende bosatte i Hovedstadsregionen eller i Vestskåne 5

5 Undersøgelsen omfatter de områder på den danske og svenske side, der er markeret med henholdsvis rødt og gult. En liste over kommunerne findes i bilag 1. Den geografiske afgræsning er afgrænset til kommuner, hvor interessen og motivationen til at pendle over Øresund er størst, mens de resterende dele af Øresundsregionen dækkes af øvrige regionale og nationale pendlingsstatistikker. 4. Overordnede konklusioner Den aktuelle undersøgelse viser at flere og flere borgere agerer aktivt på tværs af Øresund, idet: Flere pendler til arbejde, møder el. lign Flere undersøger job- og uddannelsesmulighederne Flere har søgt eller fået tilbudt arbejde Flere har kendskab til muligheder, regler og forholdene i øvrigt Til gengæld forventer: Færre svenskere at gøre brug af arbejdsmarkedet på den danske side, mens forventningerne på den danske side er uændrede, men generelt mere beskedne. Forventningerne til at flytte over på den anden side af Øresund er generelt blevet lidt mindre. 6

6 Samtidig er: Transporttiden fortsat en barriere for, at borgerne er motiverede for at pendle, mens andre barrierer generelt har en svindende betydning. Den modsatrettede udvikling i borgernes holdninger og handlinger er formodentlig præget af, at stadigt flere har personlige eller bekendtes erfaringer at trække på, når de besvarer spørgsmålene om deres forventninger til Øresundsarbejdsmarkedet, idet registerdata viser, at antal pendlinger og flytninger faktisk stiger pænt år for år.. Dermed bliver besvarelserne givet på et mere realistisk grundlag end tidligere. 5. Uddybende konklusioner 5.1 Forventninger til at søge job, uddannelse eller flytte over på den anden side af Øresund Job/uddannelse Der er fortsat flest svenskere, som inden for en 5 års periode forventer at søge arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund. Svenskerne giver dog udtryk for en faldende interesse svarende til, at færre skåninge i 2004 forventer at søge arbejde på tværs af Øresund inden for de næste 5 år. Danskernes forventninger til arbejdsmarkedet på den anden siden af Øresund er til gengæld status quo i forhold til Undersøgelsen viser, at transporttiden er væsentlig for borgernes motivation i forhold til at pendle. Jo kortere vej fra bopælen til Øresundsbroen jo flere finder det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil søge arbejde på tværs af sundet. Hvor sandsynligt/meget sandsynligt er det, at du søger arbejde på den anden side af Øresund indenfor 5 år? 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% DK SV 7

7 Flytning Ved spørgsmålet om, hvor sandsynligt det er, at borgerne reelt flytter over Øresund, ligger de positive besvarelser stabilt på omkring godt 11 pct. Dobbelt så mange danskere som svenskerne er positive over for tanken jævnfør nedenstående graf. Ved det mere uforpligtende spørgsmål, om interviewpersonen kunne forestille sig at flytte over Øresund inden for en 5 års tidshorisont er de positive tilkendegivelser faldende hos både danskere og svenskere. Især er svenskernes interesse faldet markant fra 37 pct. i 2002 til kun 27 pct. i 2004 Hvor sandsynligt er det, at du flytter over til den anden side af Øresund i løbet af de kommende 5 år? 14% 12% 10% 8% DK SV 6% 4% 2% 0% Borgernes forventninger til arbejdsmarkedet og boligmarkedet på den anden side af Øresund er dalet, men de mindskede forventninger er muligvis ikke kun udtryk for en mere negativ holdning til Øresundsarbejdsmarkedet. De kan også ses som et udtryk for større realisme, idet holdningerne i 2004 i højere grad end tidligere kan bygge på egne og andres erfaringer i forhold til muligheder og barrierer ved at arbejde og flytte over på den anden side af Sundet. 5.2 Aktive handlinger på tværs af Øresund Antagelsen ovenfor understøttes af, at svarene på spørgsmål, der relaterer sig til aktive handlinger på tværs af Øresund udvikler sig positivt dog i et moderat tempo - fra 2002 og til Det være sig svar på spørgsmål om, hvorvidt borgeren har undersøgt mulighederne for job eller uddannelse, har søgt job eller uddannelse, søgt eller fået tilbudt arbejde eller hvorvidt borgeren pendler over på den anden side af Øresund for at arbejde, uddanne sig eller i forbindelse med møder, tjenesterejser etc. 8

8 Udvikling i aktive handlinger på tværs af Øresund 16% 14% 12% 10% 8% % 4% 2% 0% Pendler du jævnligt over på den anden side af Øresund (arbejds ell. mødependling) Har du søgt arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund Har du undersøgt mulighederne for at få job, udd eller efteruddannnelse på den anden side? Har du søgt eller fået tilbudt arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund Handlingsparatheden hos borgerne er øget. Op i mod flere har undersøgt mulighederne for arbejde/uddannelse, flere borgere har konkret søgt arbejde/uddannelse, og flere pendler over Øresund i forbindelse med arbejde og møder 1 i 2004 sammenlignet med Svenskerne er fortsat mere aktive end danskerne i forhold til at bruge arbejdsmarkedet på den anden side af Øresund. Desuden ses en tydelig sammenhæng mellem antallet af pendlere og rejsetiden med bil fra bopæl til brofæstet. 1 Pendlere er her defineret som borgere, der har svaret ja på spørgsmålet, om de er pendlere, og som samtidig angiver, at de pendler over Øresund til møder, i forbindelse med tjenesterejser el. lign mindst 1 gang om ugen. 9

9 Procent Andel pendlere fra sydvestlige Skåne efter rejsetid med bil fra boligen til broen/færgeleje Totalt Restid med bil i minuter Ja, til arbejde Ja, til uddannelse Ja, både til arbejde og uddannelse Der ses et meget tydeligt mønster på, at andelen af pendlere over Øresund er væsentligt højere for borgere i den sydvestlige del af Skåne, når bopælen ligger nær ved Øresundsbroen. Her falder andelen af pendlere i takt med, at rejsetiden øges. På rejsetider mellem 25 og 40 minutter, det vil sige det område, der indbefatter Lund, stiger andelen af pendlere igen, frem for alt pendlingen til uddannelse. For borgere, der bor i den nordvestlige del af Skåne, påvirker rejsetiden ikke i nævneværdig grad pendlingen over Øresund. Udbuddet af arbejdspladser i Helsingør er ikke tilstrækkeligt stort til at tiltrække den svenske arbejdskraft, og rejsetiden til København bliver lang for daglige rejser Kendskabet til mulighederne på den anden side af Øresund Et stadigt øget kendskab til muligheder, regler og forholdene i øvrigt præger udviklingen. Besvarelserne viser ikke de store udsving i løbet af de sidste par år men derimod, at borgerne støt og roligt udvider deres viden om Øresundsregionen. Der er tale om en stigning i antallet af borgere, der finder kendskabet til den anden side godt eller virkelig godt. Det gælder eksempelvis spørgsmål om, hvordan borgeren opfatter sit kendskab til 2 Rejsetiden på den svenske side mellem bopæl og henholdsvis Øresundsbrofæstet og færgelejet i Helsingborg. Desværre har det foreløbigt kun været muligt at beregne rejsetiden med bil. 10

10 transporttiden over til den anden side af Øresund, mulighederne for at få job eller uddannelse, lønniveauet, arbejdsforholdene i øvrigt samt regler på arbejdsmarkeds- og skatteområdet. Kendskabet er fortsat væsentligt større på den svenske end på den danske side. Denne udvikling understøtter yderligere antagelsen om, at de generelt noget mindskede forventninger til arbejds-, uddannelses- og boligmarkedet i Øresundsregionen - især hos svenskerne - kan være et udtryk for større kendskab og dermed mere realistiske forventninger. 60% 50% Udviklingen i danskernes kendskab (godt/virkeligt godt) til muligheder og barrierer på den svenske side af Øresund 40% 30% 20% % 0% Transporttid Job muligheder mm. Arbejdsforhold Skatteregler Udviklingen i svenskernes kendskab (godt/virkeligt godt) til muligheder og barrierer på den danske side af Øresund 80% 70% 60% 50% 40% 30% % 10% 0% Transporttid Job muligheder mm. Arbejdsforhold Skatteregler 11

11 5.4 Muligheder og barrierer for en øget pendling og flytning over Øresund Muligheder og barrierer for en øget pendling Stadigt flere tror på, at de vil kunne passe ind i miljøet sprogligt og kulturelt på den anden side af Øresund, få et tilfredsstillende job også indkomstmæssigt samt opnå acceptable omkostninger ved transporten til og fra arbejde. De største og udvalgte mindre barrierer 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Transporttid Sprog Transportudgifter Forskelle i skatteregler Kulturforskelle Kender ej job- og uddannelses mulighederne Udviklingen er positiv, men i et meget moderat tempo. Svenskerne er generelt lidt mere positive end danskerne, også når det gælder spørgsmål om forventningerne til at kunne passe ind i miljøet, hvor svenskerne tidligere har svaret mere negativt end danskerne. Til gengæld er deres tro på at kunne få et tilfredsstillende job på den danske side af Øresund faldet noget og på niveau med danskernes, hvis holdning til det skånske arbejdsmarked er en anelse mere positiv end tidligere. En udvikling der formodentlig skal tilskrives den stigende ledighed i den danske del af Øresundsregionen. Transporttiden opfattes fortsat som den væsentligste barriere, og en barriere som støt og roligt vokser sig større år for år. I 2002 fandt 26 pct., at transporttiden alt i alt var den væsentligste barriere for at pendle, i 2003 var procenten 27, 8 og i ,1 pct. 3 Forklaringen skal antageligt 3 Svarpersonerne har angivet de 2 største barrierer for at ville søge arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund inden for de kommende 5 år. 12

12 findes i, at de mere mentale barrierer langsomt nedbrydes, mens transporttiden er uændret og derfor kan opfattes som en stadigt større forhindring i relation til, at andre barrierer mindskes. Sprogbarrieren, der udgør den næststørste barriere hos borgerne, er til gengæld faldet fra 15 pct. i 2002 til 11 pct. i 2004, og også borgernes syn på transportudgifterne som en barriere er blevet en anelse mere positivt fra 2002 til Forskelle i skatteregler, kulturforskelle og kendskabet til de arbejds- og uddannelsesmæssige muligheder nævnes af forholdsvis få som en barriere. De mest markante forskelle i danskernes og svenskernes syn på barriererne ses i vurderingen af sproget som en barriere. Svenskerne finder fortsat, at sproget er en langt større barriere end danskerne, og forskellen er ikke mindsket med årene. Danskerne anser til gengæld fortsat både transporttiden og -udgifterne som et større problem end svenskerne, hvilket til dels kan forklares med, at danskerne generelt finder mindre nytteværdi ved at gøre brug af det svenske arbejdsmarked end svenskerne ved det danske arbejdsmarked. Således finder knap 38% af danskerne, at de har gode eller virkelig gode muligheder for at få et job med en tilfredsstillende indkomst på den anden side af Øresund sammenlignet med svenskernes 52% Muligheder og barrierer for en øget flytning Spørger man til, hvad der kunne tale for at flytte til Danmark, er forventningen om en højere løn, et job eller et bedre job de faktorer, som svenskere opfatter som mest motiverende for at flytte over Øresund, hvorimod danskerne peger på de billigere boligudgifter og leveomkostninger. På begge sider forventer borgerne ret hyppigt, at der kan opnås lavere skat ved at få et job på den anden side. Til gengæld taler sproget og den manglende nærhed til familie og venner mest imod at flytte for svenskerne. For danskernes vedkommende er det ligeledes den manglende nærhed til familie og venner samt transporttiden og -omkostningerne, der mindsker lysten til at flytte over Øresund. 13

13 Motiver og barrierer hos svenskerne for at flytte over på den anden side af Øresund. 80,0 60,0 40,0 Pct. 20,0 0,0 Transportomkostninger -20,0-40,0-60,0 Motiver og barrierer hos Danskerne for at flytte over på den anden side af Øresund 90,0 70,0 50,0 30,0 Pct. 10,0-10,0-30,0-50,0-70,0 14

14

15 Bilag 1: Metode Undersøgelsen er gennemført i slutningen af februar 2004, og er baseret på telefoninterviews med personer, på den danske og på den svenske side af Øresund. I populationen indgår kun personer, som er: år beskæftigede, ledige eller studerende bosatte i Hovedstadsregionen eller i Vestskåne De årige som er beskæftigede, ledige eller studerende i Hovedstadsregionen og Vestskåne udgør 1,0 mio. mennesker. Hovedstadsregionen og Vestskåne bebos af i alt 76 pct. af regionens befolkning på 3,6 mio. med henholdsvis 75 pct. og 78 pct. af Sjællands og Skånes indbyggertal. Det undersøgte Vestskåne område blev i 2003 udvidet med Nordvestskåne så det omfatter 23 kommuner på den skånske side. På den danske side er det alle år Hovedstadsregionen med sine 50 kommuner, der indgår i undersøgelsen. For at kunne sammenligne undersøgelserne er resultaterne fra 2002 opregnet til at inkludere Nordvestskåne. Undersøgelsen er afgrænset til de kommuner, der findes i tabel 1.1. Tabel 1.1. Kommuner i undersøgelsens målgruppe Sverige (Vestskåne) Danmark (Hovedstadsregionen) Bjuv Albertslund Herlev Skævinge Burlöv Allerød Hillerød Slangerup Båstad Ballerup Hundested Solrød Eslöv Birkerød Hvalsø Stenløse Helsingborg Bramsnæs Hvidovre Søllerød Höganäs Brøndby Høje-Taastrup Tårnby Höör Dragør Hørsholm Vallensbæk Klippan Farum Ishøj Vallø Kävlinge Fredensborg-Humlebæk Jægerspris Værløse Landskrona Frederiksberg Karlebo Ølstykke Lomma Frederikssund København Lund Malmö Perstorp Skurup Staffanstorp Svalöv Svedala Trelleborg Vellinge Ängelholm Örkelljunga Frederiksværk Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Græsted-Gilleleje Gundsø Helsinge Helsingør Køge Ledøje-Smørum Lejre Lyngby-Taarbæk Ramsø Roskilde Rødovre Skibby Skovbo Åstorp 16

16 Undersøgelsens besvarelser er vægtet således, at de samlede resultater er repræsentative for områdets befolkning af erhvervsaktive og uddannelsessøgende år. Dermed er der taget højde for, at danskerne kun omfatter omkring halvdelen af stikprøven, mens de reelt udgør omkring 71 pct. af undersøgelsesområdets erhvervsaktive befolkning mv. Oversigtstabellerne er beregnet så der for hvert spørgsmål angives en pct. af undersøgelsespopulationen, som opfylder det pågældende svarkriterium samt et groft beregnet tal for, hvor mange det svarer til af populationens årige, beskæftigede, ledige eller studerende. Bemærk at beregningerne er forbundet med en del statistisk usikkerhed. Derfor skal forskydninger og forskelle på enkelte procentpoint fortolkes med stor varsomhed. Repræsentativiteten er opgjort mht. aldersfordelingen i stikprøven og i populationen. Opgørelsen neden for viser at der både på den danske og den svenske side er en svag tendens til at de unge under 24 og de lidt ældre over 45 år er underrepræsenteret. Det skønnes dog at dette forhold ikke har nogen særlig betydning for de samlede resultater. 17

17 Bilag 2 Tabeller over adfærd og holdninger mv. Adfærd Pct. Antal personer Har du været ovre på den anden side af Øresund inden for de sidste 12 måneder? (Sp 13) Ja i alt I alt 63,3% 66,1% 64,9% Danmark 53,6% 56,9% 54,6% Sverige 86,5% 87,1% 88,8% Forventninger Hvor sandsynligt er det, at du søger arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund i løbet af de kommende 5 år? (Sp 16) Sandsynligt/Meget sandsynligt I alt 22,6% 25,9% 24,4% Danmark 20,0% 24,0% 19,6% Sverige 28,6% 30,1% 35,6% Forventer du at søge arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund i løbet af de kommende 12 måneder? (Sp 25) Ja i alt I alt 5,4% 6,2% 5,3% Danmark 4,0% 4,9% 3,0% Sverige 8,7% 9,2% 10,6% Kunne du forestille dig at flytte over til den anden side af Øresund i løbet af de kommende 5 år? (Sp 26) Ja i alt I alt 24,2% 27,5% 29,7% Danmark 22,9% 27,8% 26,4% Sverige 27,3% 26,8% 37,2% Hvor sandsynligt er det, at du flytter over til den anden side af Øresund i løbet af de kommende 5 år? (Sp 27) Sandsynligt/Meget sandsynligt I alt 11,2% 10,5% 11,1% Danmark 13,0% 12,0% 11,7% Sverige 6,8% 7,1% 9,8% Muligheder Dine muligheder for at passe ind i miljøet (sprog og kultur) på den anden side af Øresund? (Sp 19.3) Gode/Virkelig gode I alt 71,4% 70,6% 70,0% Danmark 70,4% 72,6% 72,9% Sverige 73,8% 65,9% 63,3% Dine muligheder for at få et tilfredsstillende job på den anden side af Øresund? (Sp 19.1) Gode/Virkelig gode I alt 44,3% 43,7% 43,7% Danmark 44,3% 43,8% 41,8% Sverige 44,2% 43,2% 47,9% Dine muligheder for at få et arbejde med en tilfredsstillende indkomst efter skat på den anden side af Øresund? (Sp 19.2) Gode/Virkelig gode I alt 42,0% 44,0% 41,0% Danmark 37,9% 41,0% 37,1% Sverige 51,7% 50,9% 49,9% Dine muligheder for at have en acceptabel transporttid ved transport over til arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund? (Sp 19 Gode/Virkelig gode I alt 36,6% 39,4% 37,6% Danmark 30,8% 37,4% 33,6% Sverige 50,4% 44,2% 46,9% Dine muligheder for at have acceptable transportomkostninger ved transport over til arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund Gode/Virkelig gode I alt 17,0% 16,6% 16,3% Danmark 13,5% 14,1% 14,8% Sverige 25,5% 22,3% 19,7% Dine muligheder for at bruge en uddannelse eller efteruddannelse fra den anden side af Øresund? (Sp 19.6) Gode/Virkelig gode I alt 45,3% 48,7% 12,8% Danmark 47,0% 51,0% 12,2% Sverige 41,0% 43,2% 14,2%

18 Fremmende faktorer Med fremmende faktorer menes faktorer der er gunstige for svarpersonen. Med främjande faktorer menas faktorer der gagnar svarpersonen De skattemæssige forskelle mellem Danmark og Sverige? (Sp 20.3) Fremmende/Meget fremmende I alt 33,5% 31,6% 32,0% Danmark 38,7% 36,3% 38,4% Sverige 21,1% 21,0% 17,4% Transportforbindelserne? (Sp 20.4) Fremmende/Meget fremmende I alt 31,1% 31,8% 26,9% Danmark 21,4% 20,9% 19,1% Sverige 54,3% 56,8% 45,0% Reglerne på arbejdsmarkedsområdet og det sociale område i Danmark og Sverige? (Sp 20.1) Fremmende/Meget fremmende I alt 14,7% 13,9% 14,4% Danmark 13,1% 12,4% 13,1% Sverige 18,5% 17,3% 17,6% Sprogforskellene mellem de to sider af Øresund? (Sp 20.2) Fremmende/Meget fremmende I alt 10,4% 11,3% 9,1% Danmark 7,3% 5,8% 5,9% Sverige 17,7% 24,2% 16,3% Kendskab Transporttiden fra din bopæl til den anden side af Øresund? (Sp 21.6) Godt/Virkelig godt I alt 54,1% 53,8% 53,7% Danmark 47,0% 49,8% 47,6% Sverige 70,9% 63,1% 68,0% Transportomkostningerne fra din bopæl til den anden side af Øresund i forbindelse med arbejde eller uddannelse? (Sp 21.7) Godt/Virkelig godt I alt 34,4% 36,3% 37,3% Danmark 30,4% 34,1% 32,3% Sverige 43,9% 41,2% 48,7% Lønniveauet på den anden side af Øresund? (Sp 21.2) Godt/Virkelig godt I alt 20,9% 20,5% 18,8% Danmark 13,5% 11,3% 11,7% Sverige 38,6% 41,6% 35,4% Dine muligheder for at få job eller uddannelse på den anden side af Øresund? (Sp 21.1) Godt/Virkelig godt I alt 20,1% 19,2% 19,1% Danmark 17,9% 15,2% 13,9% Sverige 25,3% 28,5% 31,1% Arbejdsforholdene i øvrigt på den anden side af Øresund? (Sp 21.3) Godt/Virkelig godt I alt 19,0% 18,0% 17,7% Danmark 17,3% 16,6% 15,7% Sverige 23,1% 21,2% 22,3% Skattereglerne ved arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund? (Sp 21.4) Godt/Virkelig godt I alt 12,1% 10,3% 11,8% Danmark 11,2% 9,2% 10,5% Sverige 14,4% 13,0% 14,8% Reglerne på arbejdsmarkedsområdet og det sociale område på den anden side af Øresund? (Sp. 21.5) Godt/Virkelig godt I alt 10,4% 9,2% 10,0% Danmark 9,4% 8,5% 8,8% Sverige 12,7% 10,8% 12,8%

19 Handlingsberedskab Pendler du over Øresund dagligt/mindst 1 gang om ugen for at arbejde eller møder, tjenesterejser el.lign.? (Sp 14 og 15) Ja i alt I alt 0,9% 0,7% Danmark 0,6% 0,3% Sverige 1,8% 1,5% Har Du undersøgt mulighederne for at få job, uddannelse eller efteruddannelse på den anden side af Øresund? (Sp 22) Ja i alt I alt 13,8% 13,6% 12,6% Danmark 10,0% 10,7% 9,3% Sverige 22,9% 20,4% 20,3% Har du søgt arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund? (Sp 23) Ja i alt I alt 6,4% 5,8% Danmark 3,7% 3,2% Sverige 13,0% 11,8% Har du fået tilbudt arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund? (Sp 24) Ja i alt I alt 11,7% 11,7% Danmark 8,3% 8,3% Sverige 19,8% 19,7% Har du søgt eller fået tilbudt arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund? (Sp 23 og 24) Ja i alt I alt 14,7% 14,9% 10,4% Danmark 9,9% 10,1% 7,1% Sverige 26,1% 25,7% 17,9%

20 Bilag 3: Barrierer i forhold til øget pendling over Øresund Sp. 17. Hvad anser du for de to største forhindringer, hvis du skal søge arbejde eller uddannelse på den anden side Sundet inden for de næste 5 år? (Hver svarperson kunne angive max. 2 svar) Svar I alt Danmark Sverige I alt Danmark Sverige I alt Danmark Sverige 15. Transporttiden 29,1% 29,1% 29,2% 27,8% 28,1% 27,2% 26,0% 27,3% 22,4% 17. Sprogvanskeligheder 13,6% 10,0% 22,3% 15,0% 11,5% 23,0% 14,3% 11,4% 21,9% 14. Transportudgifterne 11,3% 13,6% 5,6% 10,6% 12,7% 5,7% 12,0% 13,1% 9,1% 20. Personlige og familiære forhold i øvrigt 8,9% 10,8% 4,2% 7,7% 9,0% 4,8% 7,2% 8,7% 3,1% 19. Børnepasningsproblemer 3,4% 3,4% 3,3% 2,0% 2,1% 1,9% 2,2% 1,8% 3,2% 18. Kulturforskelle 2,8% 3,2% 2,0% 2,5% 2,7% 2,1% 3,5% 4,0% 2,1% 06. Forskelle i reglerne på det skattemæssige område 2,2% 1,2% 4,8% 3,0% 2,4% 4,5% 3,3% 3,3% 3,6% 08. Vil få lavere løn på den anden side af Øresund 1,8% 2,3% 0,6% 1,2% 1,6% 0,3% 1,7% 2,1% 0,8% 01. Kender ikke job- og uddannelsesmulighederne på den anden side 1,6% 1,7% 1,2% 1,1% 1,2% 1,0% 2,2% 2,8% 0,8% 16. Ustabile transportforhold 1,5% 1,2% 2,3% 1,3% 1,2% 1,6% 2,3% 2,2% 2,5% 03. Forskelle i reglerne på arbejdsmarkedsområdet 0,9% 0,5% 1,8% 0,8% 0,6% 1,2% 1,1% 0,9% 1,8% 11. Jeg tror ikke, at jeg kunne få job på den anden side af Øresund 0,8% 0,8% 0,8% 1,0% 1,1% 0,6% 0,8% 0,7% 0,8% 07. Vil kunne få bedre job på denne side af Øresund 0,8% 1,0% 0,3% 0,6% 0,8% 0,1% 0,9% 1,0% 0,8% 09. Vil få dårligere arbejdsforhold 0,7% 0,7% 0,7% 0,3% 0,3% 0,4% 0,7% 0,7% 0,7% 12. Vanskeligt at bruge sin uddannelse på den anden side 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 0,5% 1,1% 1,6% 1,6% 1,6% 05. Forskelle i reglerne på det sociale område 0,6% 0,2% 1,5% 0,3% 0,3% 0,5% 0,4% 0,2% 0,7% 23. Vil skulle sætte sig ind i mange nye ting på den anden side 0,6% 0,5% 0,7% 0,6% 0,8% 0,2% 0,8% 1,0% 0,4% 10. Vil have sværere ved at gøre karriere (få højere stillinger 0,5% 0,6% 0,3% 0,6% 0,7% 0,3% 0,3% 0,4% 0,2% 02. Svært at få overblik over/kender slet ikke de særlige regle 0,4% 0,4% 0,3% 0,5% 0,5% 0,5% 1,0% 1,2% 0,4% 21. Usikker realløn fordi valutakurserne pludseligt kan ændres 0,2% 0,1% 0,5% 0,1% 0,1% 0,1% 0,2% 0,1% 0,4% 22. Vanskeligt at skulle have kontakt til to myndigheder 0,1% 0,1% 0,2% 0,3% 0,1% 0,6% 0,3% 0,4% 0,1% 04. Forskelle i regler og aftaler på pensionsområdet 0,1% 0,0% 0,5% 0,1% 0,0% 0,2% 0,1% 0,1% 0,2% 24. Andet 9,8% 10,5% 8,2% 13,0% 12,5% 14,1% 10,5% 8,8% 15,1% 25. Ved ikke 7,7% 7,6% 8,0% 8,9% 9,2% 8,0% 6,6% 6,3% 7,4% Gennemsnitligt antal svar pr. svarperson 1,49% 1,42% 1,23% 21

21 Bilag 4 Sp. 28 Hvad kunne tale for at flytte til den anden side af Øresund? Taler for Taler imod DK top 5 DK top 5 1 Billigere boligudgifter 70,6 1 Nærhed til familie og venner 66,1 2 Lavere skat 65,2 2 Transporttid 39,8 3 Billigere leveomkostninger 60,2 3 Transportomkostninger 39,3 4 Højere løn 59,3 4 Sproget 27,1 5 Billigere bilpriser 58,6 5 At bo i en storby 22,6 Taler for Taler imod SV top 5 SV top 5 1 Højere løn 69,9 1 Sproget 35,0 2 At få arbejde/bedre arbejde 63,9 2 Nærhed til familie og venner 29,7 3 Lavere skat 49,7 3 Transporttid 26,3 4 Samflytning med partner 41,4 4 At bo i en storby 26,2 5 Billigere leveomkostninger 39,0 5 Transportomkostninger 25,3 22

22 Rapporten er gennemført med økonomisk støtte fra EURES Crossborder Øresund