Udviklingsprojekt Efteråret UCSYD-Åbenrå. PN1071 Helle Hansen. Vejleder: Mette Solkær Pedersen

Transkript

1 1 Udviklingsprojekt Efteråret 2008 UCSYD-Åbenrå. PN1071 Helle Hansen PN1088 Jette Høiberg Matthiesen Vejleder: Mette Solkær Pedersen 1 Privat foto fra udviklingsprojekt på Naturværkstedet, oktober 2008 Side 1 af 13

2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning side 3 2. Beskrivelse, diskussion og præcisering side Beskrivelse og Diskussion side Problemstilling / problemformulering side Faglig vinkel side Samarbejdspartnere side 5 3. Analyse side Indledning side Diskursanalyse side Howard Gardner side Konklusion side 8 4. Løsningsforslag side Positive og anerkendende pædagogiske tilkendegivelser. side Pædagogisk analyse system/afdækningsskema side Forløb og metode. side Perspektivering side Litteraturliste side 13 Side 2 af 13

3 1. Indledning: Når vi arbejder med voksne udviklingshæmmede kan der være stor forskel på hvilken måde kommunikationen foregår på. Nogle udviklingshæmmede har ingen problemer med at give udtryk for hvad de vil berette om eller hvilken sindsstemning de er i. Andre derimod kan have svært ved at udtrykke sig og gøre sig forståelig for omverden. De har måske så mange glæder i livet, de gerne vil dele med andre, men på grund af dårligt verbalt sprog kan kommunikationen være dårligt - Det kan være, at det kun er de allernærmeste der forstå 100 procent hvad de "fortæller om". Udviklingshæmmede kan have en sproglig barriere, der gør, at de ikke får en udbytterig kommunikation mellem dem selv og deres omgivelser. Den sproglige hæmning kan strande på handicappets omfang eller også har den udviklingshæmmede været vant til at meddele sig i fragmenter. Derfor har vi i vores udviklingsprojekt fokus på voksne udviklingshæmmede og kommunikationen, hvor vi bruger billedsproget som det pædagogiske værktøj. Vi ved, at der på landsplan er etableret ca. 50 tilbud om kunst. Hvor af der er to grene af dette tilbud. Det ene er karakteristisk ved at have fokus på kunsten og den andet har fokus på kunsten som et pædagogisk værktøj 2 2. Beskrivelse, diskussion og præcisering: 2.1Beskrivelse og Diskussion: En del udviklingshæmmede kan have problemer med deres begrebsforståelse, ordforråd, udtale og i det hele taget at danne sammenhængende sætninger. For dem gælder det om hele tiden at udvikle og vedligeholde deres evne til at kommunikerer. Det er yderst vigtigt, fordi at sproget ligesom andre af menneskets udviklingsområder kan forringes, hvis ikke de bliver holdt ved lige. Det at kommunikerer, betyder at meddele noget til hinanden. Det kræver et budskab mellem en afsender og en modtager. Hele kommunikationen fungerer, når budskabet er nået fra afsender til modtager og er forstået. Men det skal i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvilken form der egner sig bedst 2 Servicestyrelsen, Socialministeriet, handicapenheden. Kunst og handicap, september 2008 Side 3 af 13

4 til lige præcis det menneske. Det kan derfor være en fordel, at kende den udviklingshæmmedes kognitive ressourcer. Hvis der er begrænsning i f.eks. udviklingen af bearbejdning af information og tænkning, har det i stor grad betydning for det sproglige niveau. Det kan for nogle være svært, at fastholde sig i en samtale. Da de lader sig distraherer af indre og ydre associationer. Desuden har nogle en kort hukommelse, så sproget formuleres i korte og præcise sætninger. Når der bruges kreative udtryksformer blandt udviklingshæmmede, er det for at give brugeren en mulighed for at udtrykke sine tanker og følelser, uden at være begrænset af sproget. Sproget kan være begrænsende, hvis de ikke synes, at det kan udtrykke de nuancer, de føler. For mange udviklingshæmmede gælder det også, at sproget ikke er så udviklet, og derfor kan være svært at formulere, hvad de føler. Når de kan udtrykke sig ved at tegne eller male, er det derimod ingen hindring. Når sproget hos den udviklingshæmmede ikke er så veludviklet, sætter det dem ofte i en underlegen position i forhold til deres mere velformulerede omgivelser. Ved at kommunikerer gennem at tegne og male får de muligheder for at kommunikerer på lige fod med andre en ikke hæmmet kommunikation med øget selvværd til følge. Den kreative måde at udtrykke sig på, er mere direkte og spontan. Tanker og følelser skal ikke gennem det filter, det er at formulere sig sprogligt, og bliver måske derfor ikke på samme måde sorteret. 2.2 Problemstilling / problemformulering Vi har ud fra ovenstående udledt følgende problemstillinger: Er det muligt for den enkelte bruger at kommunikerer gennem deres billeder? Hvad kan billedsproget i forhold til andre aktiviteter? Hvordan kan brugernes forståelse med fokus på kommunikationen være medvirkende til at pædagoger bedre forstår dem? Hvordan kan brugerne blive bedre til at udtrykke sig verbalt via billedsprog, sådan at de bliver bedre til at formulerer sig og får et større register at udtrykke sig gennem. Hvilke tilgange kan der være med kommunikation i billedsprog og på hvilken måde får vi brugerne til at udtrykke sig mere. Side 4 af 13

5 Hvordan kan vi gennem positiv anerkende tilkendegivelses teknik kunne opnå, at få en dybere forståelse for brugeren? Ud fra disse problemstillinger er vi kommet frem til følgende problemformulering: Hvorledes kan der skabes en forståelse og en kommunikation mellem voksne udviklingshæmmede - og pædagogerne gennem billesprog? 2.3 Faglig vinkel: Vi har valgt teoretikere, som vi mener, kan understøtte og belyse vores problemfelt. Vi har valgt Howard Gardner, da vi vil inddrage hans intelligensbegreber. Inddragelsen af diskursanalyse gør vi, fordi dette er et redskab til at give os en forståelse for, hvordan vi agerer forskelligt i forskellige sammenhænge som menneske. For at vi kan evaluere vores arbejde vil vi gøre brug af pædagogiske iagttagelser og beskrivelses metoder. Vi vil vise hvordan vi gør brug af kognitive afdækningsskemaer, sådan at vi kan måle hvor det enkelte menneske befinder sig i forhold til opgaven omkring billedsprog. 2.4 Samarbejdspartnere. Vi har valgt Naturværkstedet i Esbjerg Kommune, som vores samarbejdspartner. Det er et beskyttet værksted, der er beliggende i landlige omgivelser med ca. 5 tdr. land, der bl.a. bruges til dyrehold og andre ude og naturaktiviteter. Brugerne er mellem 18 og 65 år og er henvist efter Lov om social service kapitel 19 Beskyttet beskæftigelse og aktivitets og samværstilbud 103 eller 104. Det er her vi vil afprøve vores praktiske del af projektet, som får en varighed af 14 dage. Vores anden samarbejdspartner er speciallærer Peter Eichen, der er ansat på CSV Brønshøj. Vi har fulgt ham gennem et undervisningsforløb, hvor vi har fået indblik i metode og evaluering. Vi har endvidere brugt Peter til at give oplæg i forhold til den teoretiske viden omkring arbejdsmetoder til billedsprog. Vi blev videre opfordret til at besøge Kunstskolen i København, hvor vi var inde at tale Side 5 af 13

6 med undervisere og elever om, hvad deres arbejde består i og hvad de selv mener, at de får ud af arbejdet på Kunstskolen. 3. Analyse 3.1 Indledning Vi vil i analysen tage udgangspunkt i: Hvordan billedsproget kan skabe en forståelse og kommunikation mellem udviklingshæmmede og pædagoger. 3.2Diskursanalyse: Vi bruger Jørgensens og Philipsens bud på hvad diskurs er, nemlig at det er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på 3. Det er altså en betingelse, at vi taler og tænker i sådanne diskurser. På denne måde er diskursen en analyse af hvordan f.eks. en faggruppe eller en gruppe af mennesker taler og forstår verden på. Ligeledes er det sådan, at den måde vi taler og forstår verden på, ikke nødvendigvis er sammenholdt med, hvordan den virkelige verden er. Dette danner grobund for den grundantagelse, at vi ikke har direkte adgang til verden, men vi har adgang til denne gennem de begreber, vi forstår den på. I forhold til vores projekt om Kommunikationen gennem billedsproget har vi fundet socialkonstruktionismen interessant, da den er en retning af det psykologiske felt, der tager udgangspunkt i det at virkeligheden er en social konstruktion. Vi finder den også interessant, da den er kritisk overfor den viden som almindeligvis tages for givet 4 da samværet med mennesker repræsenterer en bestemt måde at tale om og forstå den sociale verden på hele tiden kæmper mod hinanden for at opnå hegemoni 5 Dette gør udslaget i at vi i projektet danner individuelle hensyn da vi på denne måde får selvet til at danne en fortælling, der netop er skabt i sammenhæng med de sociale relationer. Mens selve viden om mennesket skabes af det sproglige sammensat med billedet, sådan at vi 3 Ibid. 6 4 Ibid. 6 5 Ibid. 6 Side 6 af 13

7 får den enkelte deltager til at udtrykke deres psykiske forhold. På denne måde benytter vi billedet og sproget til at skabe ændringer i brugernes virkelighed. Vi har i projektet skabt en tillid og ro sådan, at den enkelte bruger har haft mulighed for at fortælle ting. Vi har ikke skullet skynde os med noget. En af brugerne har fortalt om hvordan han husker da han og hans søster blev fjernet fra hjemmet. Dette er måske ikke tidligere fortalt, fordi at muligheden ikke har været der og fordi at den tid til fordybelse ikke har været til stede på rette tid. Howard Gardner Vi er blevet inspireret af Howard Gardner, der bruger tænkningen, intelligensen, viden og kunnen som udgangspunkt for den kognitive psykologi. Han brugte i starten af hans karrierer de kognitive analyser som måling af børns udvikling i forhold til billeder, tegninger og malerier. Han har været et opgør mod den forestilling om, at mennesket er udstyret med en generel intelligens fra fødslen. Som modsætning til dette fremsatte han dengang en teori om syv forskellige intelligenser. Han har med tiden udvidet med endnu en intelligens, den naturalistiske. Med tiden er der redigeret i dem og der menes nu, at intelligenserne for det personlige indre og den personlige omverden er siamesiske tvillinger 6. De to intelligenser er forbundet til hinanden som det følelsesmæssige og sociale. På denne måde danner de grundlaget for alt det andet, fordi at det handler om indlevelse og empati. Så her har vores brugere dannet et grundlag for deres erfaringer i livet. 6 Ibid. 3 Side 7 af 13

8 3.3Konklusion Vi ser Gardners pædagogik som en individualiserings pædagogik, hvor der er en pædagogisk tankegang og hvor der skal tages hensyn til den enkelte brugers måde at tænke og lære på. Det helt centrale for Gardner er forståelse, erkendelse og at sætte sig ind i tænkeformer. Så når vi sætter billedsprog sammen med Gardners intelligenser spiller de hele tiden sammen. Brugerne har måske ikke lært sig et billedsprog fordi at de normalt ikke kommunikerer særligt aktivt gennem billedsproget men mest til dels er passive forbrugere af billeder. På denne måde stiller det os som pædagoger i en forpligtende position i forhold til at forstå/formidle/ modtage og udfordre via billedsprog. Helt konkret har vi gennem vores forløb med brugerne skabt en individuel undervisning, hvor vi er gået ud fra de samme instrukser, men hvor vi så har været inde at vejlede forskelligt. Når vi udfører aktiviteter med mennesker er kognition altid til stede. Vi har gennem et introforløb, både med bruger og personale, fået belyst brugerens kognitive vanskeligheder. Vi har på denne måde fået et indblik i, hvordan fraværet kan påvirke deres handlinger og tænkning. Vi har også observeret, at nogle kognitive vanskeligheder kan være skjulte og vi på denne måde skal tilrette vores tilgang til brugeren. F.eks. har vi en bruger som meddeler sig i fragmenter og metaforer. Vores hensigt med den kommunikative afslutning ved dags ende har her ikke været brugt, da brugeren ikke ønsker at ytre sig om det vi har talt om. Hans mulighed for at få den tætte kontakt og samtale med en af os, har oplyst os om hans tanker og om det at være her i verden. Han fortæller: Jeg har malet et billede der hedder: Straf under ansvar. Det fortæller at, liv avler liv, men kun en ting af gangen. Vi er jo ikke mere end, vi selv kan respekterer. Hvis man vil mere end man selv kan forlange. Vi spørger: Er der nogen som forlanger mere end du kan? Han svarer: Ja hvis man ikke tænker ens. Så snakker jeg i fire verdenshjørner i Costa Del Sol og Alcudia. Så kan jeg blive fejlciteret fordi, at jeg taler i øst og i vest. Side 8 af 13

9 4. Løsningsforslag Vores spørgsmål om Hvorledes kan der skabes en forståelse og en kommunikation mener vi at der kan bruges den her metode: 4.1 Positive og anerkendende pædagogiske tilkendegivelser. Vi har valgt at sætte fokus på det positive, fordi at når tingene lykkedes for brugerne får de derved lysten til at arbejde videre. Når vi som pædagoger bliver ved med at påskønne det som lykkedes for dem, er vi med til at føre mere energi ind i brugerens arbejde med billede. Helt konkret har vi gjort det ved at brugerne ved dagens afslutning skulle fortælle om det arbejde, de har fået ned på billedet. Vi spørger så ind til billedet på en helt konkret måde, sådan at brugeren får mulighed for selv at forklare og fortælle om de små ting i billedet. På denne måde har vi observeret, hvordan det øger fokus på de positive tanker og læringen. Vores formål med dette har været at øge fokus på succeserne altså de ting der virker, for på denne måde at drage læring af dem. Når vi har valgt at gøre det på denne måde med fokus på de positive ting i billedet, er det samtidig for at styrke brugernes selvfølelse. Samtaleteknikken er her det centrale, da den giver det positivt betonet i samtalen. Vi mener, at når vi hele tiden ændrer vores spørgeteknik/samarbejdsteknik tilpasset den enkelte bruger, så anerkender vi Side 9 af 13

10 brugerens kognitive ressourcer. Ved hele tiden at fokuserer på de gode ting, altså brugerens ressourcer øges samtidig lysten til at fortsætte med de gode ting. Vi kalder det den positive anerkendende pædagogik tilpasset den enkelte brugers kognitive alder. Forstået på denne måde, at vi spørger til det, som vi ved at brugeren mestrer, men samtidig udfordrer brugeren til at komme lidt længere ned i deres tanker/liv via deres billeder. Det kan lykkedes på denne måde, når brugeren har skabt et tillidsforhold til os som pædagoger, men også til de andre brugere i lokalet. På denne måde kan vi som pædagoger hele tiden evaluerer og reflektere over vores arbejdsmetode. 4.2 Pædagogisk analyse system/afdækningsskema PAS er udviklet af den danske neuropsykolog Steen Hilling i PAS er endvidere inspireret af Lurias neuropsykologiske teorier om hjernens opbygning og funktion. Vygotskijs teorier om zonen for nærmeste udvikling og Howard Gardners teorier om de mange intelligenser. Når disse tre teoretikere kombineres får vi noget at vide om brugerens kognitive stil, for på denne måde at kunne lave en målrettet individuel plan til brug i undervisning eller job. PAS er et redskab til at kunne lave en kompetenceprofil og til at kunne lave en målrettet undervisning. Det er udviklet på denne måde at det er med henblik på at iagttage, vurdere, lave hypoteser og fremstille pædagogiske anvisninger 7 På denne måde kan forholdet mellem teori og praksis give et værktøj til at afdække, planlægge og evaluerer situationer, således at det bliver muligt at beskrive, forklare og forstå hvad der kan være på spil i forskellige former for pædagogiske, undervisningsmæssige og organisatoriske forløb såvel som i andre karakteristiske former for samvær 8 Der gøres nøje iagttagelser på hvilken kognitiv stil eleven udviser i de forskellige opgaver. Selve opgaverne er delt op af Blooms erkendelselstaxonomi: Kende, genkende, forstå, anvende, analysere og lave syntese. Der ledes efter det som brugeren kan. Der undersøges for hvilke kompetencer der er til stede og søger at finde et svar på hvilket mønster opgaverne udføres på. 7 Ibid. 5 8 Ibid. 4 Side 10 af 13

11 4.3 Forløb og metode I vores projekt, som har haft en længde på 14 dage med en afsluttende fernisering den 13. oktober, har vi haft 5 mænd og 3 kvinder. De er i alderen fra 21 år til 56 år. På Naturværkstedet fik vi stillet et lyst og dejligt loftslokale til rådighed. De bruger normalt lokalet til samtaler møder osv. Det er et rum hvor der er mulighed for fordybelse, men samtidig også et rum brugerne kender. Vi startede med en introdag, hvor brugerne blev præsenteret for selve forløbet og materialerne. For at vi kunne finde ud af hvor de var kognitivt, havde vi forskellige maleøvelser, som de skulle lave. På denne måde kunne vi danne os et indtryk af, om det var en bruger, der havde brug for et lille materiale udvalg/papir/lærred eller sad vi overfor en bruger som arbejdede bedre med store materialer. Vi brugte her samtale om afdækningsskemaet til at finde ud af, hvor den enkelte bruger var kognitiv. På denne måde har vi kunnet give fælles overordnede beskeder og undervisning. For derefter at vejlede og samtale individuelt. Når vi havde samtaler individuelt, beskrev vi hvilke færdigheder, der var til stede. De efterfølgende dage har vi rettet skemaet til, sådan at vi ikke hverdag har beskrevet, hvordan de motoriske færdigheder har været til stede. Da det ikke har været vores formål. Vi har gennem samtaler med brugeren og de samtaler brugerne har ført med hinanden fået et indblik i, hvad der fylder dem. Vi har så efterfølgende talt om det og vi har spurgt dem, om de har noget ønske om at male disse ting. Det har været drømme ting de husker fra barndommen hændelser i hverdagen osv. Der er hverdag blevet spillet stille instrumental musik, bortset fra en dag, hvor en bruger selv havde musik med. Musikken kendte de og der blev sunget samtidig med at de malede. Vi havde skabt et rum hvor der var mulighed for at sidde stille og tænke tegne male iagttage de andre, uden at vi stillede spørgsmål hele tiden og spurgte dem om de ikke skulle i gang med noget. Hvis vi ønskede at komme i kontakt med brugeren flyttede vi i stedet hen ved siden af dem, nogle gange bare for at sidde der og ikke sige noget. Andre gange for at spørge ind til, hvad de tænkte. Vi mener, at de på denne måde har fået en mulighed for at mærke dem selv og efterfølgende har kunnet ytre sig om det, de har tænkt. Ved dagens afslutning var det vores intention, at hver enkelt bruger skulle fortælle om det arbejde, de havde lavet i løbet af dagen. Den første dag gik det sådan set ok. Vi spurgte hver enkelt bruger, om de havde lyst til at komme op til tavlen og fortælle om deres billede. Nogle havde, mens andre ikke syntes, at det var ok, at skulle fortælle om de tanker, de havde haft i løbet af dagen. Vi evaluerede det og fandt at Side 11 af 13

12 denne mulighed for at stå og fortælle, ville kunne opnås ved et længere varende forløb, som strakte sig over mere end vores 14 dage. Perspektivering Set i lyset af fremstillingen af denne opgave, vil vi sammenfatte billedsproget som er en omskrivning af ord og udtryk, som derved er erstattet med malerier og tegninger. Pædagogerne kan bruge billesproget sammen med en bruger, der har svært ved at udtrykke sig eller som har meget på hjertet og gerne vil fortælle det. Derved kan der blive en rigtig god kommunikation mellem bruger og pædagogen. Kommunikationen gennem billedsprog kan anvendes i svært uforståelige situationer, dette kan være både glæde og sorg. Kristian Pedersen nævner i bogen, Rekonstruktion af billedpædagogikken, at det kan handle om forholdet mellem direkte erfaringer og indirekte erfaringer i den menneskelige billedviksomhed. 9 Efterhånden fylder billeder rigtig meget i dagligdagen og ingen kan komme gennem livet, uden at forholde sig til billeder. Det viser sig også, at billedsprog er et kommunikations middel. En kommunikation på lige fod med det verbale sprog og kropssprog. For at kunne forstå og for at kunne bruge det konstruktivt, mener vi man må lære det. Vi mener helt klart, at den foregående teori, vil kunne skabe meget positiv kommunikation mellem den voksne udviklingshæmmede og pædagogen gennem billedsprog. 9 Ibid. 7 Side 12 af 13

13 Litteraturliste: 1. Eichen, Peter Billedsprog- om udviklingshæmmede, udgave 1.oplag Gyldendal 2. Eichen, Peter - Rundt om faget faget som afdækningsredskab og katalysator af kognitiv profil, juni 2002, PD opgave i Specialpædagogik. 3. Hansen, Mogens Per Fibæk Laursen og Anne Maj Nielsen Perspektiver på De mange intelligenser introduktion diskussion 1. udgave 2. oplag Roskilde Universitetsforlag 4. Hilling, Steen Kognitiv stil, udgave 1. oplag Systime Academic 5. Hilling, Steen, PAS Pædagogisk Analyse System 6. Jørgensen, Marianne Winther Phillips, Louise Diskurs analyse- som teori og metode udgave 1999, 6.oplag 2008 Roskilde Universitetsforlag 7. Pedersen, Kristian Rekonstruktion af billedpædagogikken 2004, 1. udgave, 1. oplag Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 8. Smidt Søren, Kopart Henning Iagttagelse og fortælling, Pædagogisk iagttagelse og beskrivelse af børn 1998, 1.udgave 8. oplag 2006 Forlaget Børn og Unge 9. Gardner, Howard, oversat af Kurt Strandberg, Sådan tænker børn sådan lærer de udgave 1. oplag Gyldendal Uddannelse Net henvisninger: Side 13 af 13