FORTÆLLINGER OM BRINTBILEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORTÆLLINGER OM BRINTBILEN"

Transkript

1 FORTÆLLINGER OM BRINTBILEN EN ANALYSE AF DANSKE MEDIERS DÆKNING AF BRINTBILER SIGNE SVALGAARD NIELSEN & LARS KJERULF PETERSEN 1 ARBEJDSPAPIR ARHUS UNIVERSITET, INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB, ROSKILDE

2 Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Mediedækningens omfang og udvikling... 6 Temaer i mediedækningen...9 Anledninger Rammesætning Konklusion Referencer Titel: Fortællinger om brintbilen en analyse af danske mediers dækning af brintbiler Forfattere: Signe Svalgaard Nielsen & Lars Kjerulf Petersen, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, Roskilde. Forsidefoto: Lars Kjerulf Petersen Redaktion afsluttet december 2011 Projekt: Dette arbejdspapir er blevet til på baggrund af et selvstændigt delstudie under projekt How2Use. Projektets formål var at undersøge mulighederne for brug af brint til persontransport med særligt fokus på brugerbehov og brugermønstre ved optankning. Projektet blev støttet af Erhvervs- og Byggestyrelsens midler til brugerdreven innovation, blev ledet af H2 Logic og inkluderede samarbejdspartnere fra private virksomheder, offentlige forskningsinstitutioner, private konsulentfirmaer og foreninger. Review: Der er blevet gennemført internt review af kolleger på Institut for Miljøvidenskab. Søgeord: brintbil, medier, miljø, miljøkommunikation, rammesætning, framing Sammenfatning: Dette arbejdspapir fremlægger resultaterne fra et studie af mediedækningen af brintbiler i Danmark. Hvor omfattende er mediedækningen af brintbiler, og hvilke forståelsesrammer sætter medierne for brintbilen? Studiet bestod i en kvantitativ analyse af mediedækningen i perioden og en kvalitativ analyse af mediedækningens indhold i udvalgte trykte medier i perioden medio 2008 til medio Sammenlignet med elbilen har brintbilen været genstand for en ganske beskeden medieopmærksomhed i den sidste del af perioden. I mediernes fortællinger om brintbilen bliver den knyttet sammen med klima- og miljøkrisen, idet teknologisk udvikling ses som vejen frem for en løsning af disse kriser. Brintbilen fremstår dog ikke nødvendigvis som den rigtige løsning. Derudover bliver brintbilens kvaliteter, herunder dens køreegenskaber og dens rækkevidde, sammenlignet med de eksisterende teknologier, hvor den gennemgående forståelsesramme er, at nye bilteknologier skal matche de kendte teknologiers kvaliteter. FORTÆLLINGER OM BRINTBILEN 2

3 Introduktion Behovet for at begrænse de menneskeskabte klimaforandringer og behovet for at begrænse udledningen af kvælstofforbindelser, partikler, svovl og anden form for sundhedsskadelig luftforurening gør det nødvendigt at finde alternativer til de fossile brændstoffer olie, kul og gas som bruges i både energi- og transportsektoren, og som står for hovedparten af udledningen af drivhusgasser. Erstatning af kendte transportteknologier, hvor biler kører på benzin eller diesel, med nye teknologier, hvor bilerne kører på brint eller batterier, kan være en del af løsningen på behovet for alternativer til de fossile brændstoffer. Dette arbejdspapir beskæftiger sig med brintbiler som en mulig komponent i fremtidens bæredygtige transport. Nærmere bestemt beskæftiger det sig med mediedækningen af brintbiler og brintteknologi i Danmark og fremlægger resultaterne af et empirisk studie heraf. Hvor omfattende er mediedækningen af brintbiler, og hvilke forståelsesrammer sætter medierne for brintbilen? Udviklingen, introduktionen og udbredelsen af nye teknologier er ofte omgærdet af medieomtale, og generelt er teknologiske omstillingsprocesser aldrig rent tekniske, men består også i sociale og kulturelle forandringer, herunder forskellige grader af medieomtale og forskelligt betydningsindhold i denne medieomtale. Det gælder generelt, at der gennem mediernes sættes en dagsorden for den offentlige interesse og den offentlige bekymring. Gennem mediedækningen af et givet fænomen bliver det defineret som interessant og relevant, og det bliver etableret i den offentlige bevidsthed. Man kan endda sige, at den vægt der lægges på et emne i mediedækningen afspejler sig i den vigtighed det tilskrives i offentligheden (McCombs & Ghanem 2001). Det gælder endvidere, at når der i medier bliver rapporteret om forskellige begivenheder og fænomener, herunder både nye og etablerede teknologier, så bliver de rammesat på nogle bestemte måder (de Vreese 2005; Entman 1993). Der bliver etableret nogle bestemte forståelsesrammer gennem den måde, hvorpå der bliver fortalt om fænomenerne. Forståelsesrammerne består ikke nødvendigvis i eksplicitte værdidomme, men snarere i nogle bestemte sammenhænge, som fænomenerne sættes ind i og forstås ud fra. Fx kan dækningen af atomkraft knytte teknologien til de risici, den indebærer, til den uafhængighed af olie, den kan muliggøre, eller til fascination af teknologisk fremskridt (Gamson & Modigliani 1989). Mediernes forståelsesrammer for bestemte nye teknologier både udtrykker og former de kollektive forestillinger om disse teknologier, og disse forestillinger danner en del af den samfundsmæssige kontekst for udviklingen og udbredelsen af nye teknologier. Det gælder også for brintbiler som en mulig ny teknologi i transportsektoren, at den er og har været ledsaget af medieomtale, og at denne medieomtale er rammesat på forskellige måder. Nærværende arbejdspapir søger dog ikke at afdække, hvilken effekt mediedækningen af brintbiler måtte have på udviklingen og udbredelsen af teknologien. Det søger alene at afdække medieomtalens omfang og dens forståelsesrammer. FORTÆLLINGER OM BRINTBILEN 3

4 Brint er en såkaldt energibærer, hvilket vil sige, at man først skal bruge energi til at producere brinten, som dermed virker som et energilager, og derefter kan man enten ved brug af brændselsceller omsætte brinten til elektricitet i en elmotor eller ved afbrænding omsætte brinten til drivkraft. Brintbilers bæredygtighed afhænger derfor af, hvordan man producerer brinten, altså om man gør det ved brug af vedvarende energikilder som vind og solceller eller man gør det ved afbrænding af fossile brændsler. Formålet med det empiriske studie, der rapporteres i nærværende arbejdspapir, er at undersøge fortællingen om brintbiler, som den fremstår i det danske mediebillede. Hvor meget og hvornår bliver der skrevet om brintbiler i perioden ? Hvad bliver der fortalt om brintbiler i udvalgte trykte medier i perioden ? Hvilke begivenheder giver anledning til særlig opmærksomhed om brintbilen? Hvilke problemstillinger knytter sig til fortællinger om brintbilen, og hvordan bliver den dermed rammesat? Undersøgelsen er todelt og omfatter for det første et kvantitativt studie af antallet af mediehistorier hvori brintbiler indgår i perioden Dette studie er foretaget i Infomedias database, og alle medier registreret i infomedia fra den periode er medtaget i søgningen for at have så mange kilder som muligt repræsenteret. Formålet er at se hvor hyppigt brintbiler dukker op i danske medier, og hvordan omfanget af medieomtale udvikler sig i perioden For det andet omfatter undersøgelsen et kvalitativt studie af indholdet af mediedækningen af brintbilen i perioden Det er i denne periode mediedækningen af brintbiler har været størst, og desuden blev det vægtet højt, at undersøgelsen kunne være så aktuel som muligt. Formålet med den del af undersøgelsen er at finde ud af, hvad der bliver fortalt om brintbilen, og hvilke sammenhænge den optræder i. I det følgende vil vi fremlægge resultaterne af de empiriske undersøgelser vedrørende omfanget af mediedækningen af brintbiler, temaerne i mediedækningen og anledninger til medieinteressen for brintbiler. Dernæst samler vi trådene i en fortolkning af de rammer der sættes for fremstillingen af brintbiler i den danske offentlighed og konkluderer på den baggrund. Allerførst vil vi, som afslutning på denne introduktion, præsentere de medier der er medtaget i undersøgelserne. Præsentation af de undersøgte medier I det kvalitative studie er indgået syv danske medier: de fire landsdækkende dagblade Politiken, Information, JyllandsPosten og Berlingske Tidende, fagbladet Ingeniøren og to blade publiceret af centrale interesseorganisationer indenfor transport og energi, nemlig Magasinet Motor fra Forenede Danske Motorejere (FDM) og bladet Vedvarende Energi og Miljø fra organisationen Vedvarende Energi (VE tidligere OVE). Hvad angår det kvantitative studie, er der blevet søgt i hele Infomedia. I denne søgning er fem af de syv medier, der indgik i det kvalitative studie inkluderet, nemlig dem der er tilgængelige på Infomedia: Politiken, Information, JyllandsPosten, Berlingske Tidende og Ingeniøren. Ma- FORTÆLLINGER OM BRINTBILEN 4

5 gasinet Motor og Vedvarende Energi og Miljø er ikke med i denne søgning, fordi de ikke var tilgængelige i Infomedia. De landsdækkende dagblade er valgt, fordi de har karakter af omnibusaviser, dvs. at de behandler et bredt udvalg af emner, der betragtes som interessante for offentligheden, og rummer forskellige journalistiske genrer: nyheder, baggrundsartikler, analyseartikler, ledere, læserbreve, featureartikler, interview etc. De henvender sig således til den almene snarere end den specialiserede offentlighed. Dog kan Information i lidt mindre grad karakteriseres som en omnibusavis, idet visse stofområder er fravalgt, dens oplag er meget mindre og dens læserskare er mere ensartet. Samtidig med at der de senere år er sket en stigning i udbuddet af elektroniske nyhedsmedier og gratisaviser har omnibusavisernes oplag og læsertal generelt været for nedadgående. De er dog stadig et væsentlig led i fødekæden i nyhedsdækningen i danske medier, idet stoffet i de mere udbredte elektroniske medier i høj grad kommer fra de trykte medier. Dagbladene var således med 71 % af originalproduktioner af nyhedshistorier i 2009 stadig hovedleverandør af dansksprogede nyheder (Lund 2010). De fire dagblade dækker til sammen et bredt spektrum af politisk orientering og en relevant bredde i journalistisk orientering. Jyllands-Posten og Berlingske Tidende ligger til højre i det politiske spektrum, mens Politiken og Information ligger til venstre. Både Jyllandsposten og Berlingske prioriterer erhvervsstoffet højt og begge har fyldige bilsektioner. Politiken og Information prioriterer miljø- og klimastoffet højt. Videnskab er et selvstændigt stofområde i de tre store aviser, Berlingske, JP og Politiken og forsknings- og uddannelsesstoffet er et prioriteret stofområde i Information. Som supplement til omnibusmedierne er medtaget et par specialmedier nemlig for det første nyhedsmagasinet Ingeniøren, som bliver udgivet af Ingeniørforeningen i Danmark, udkommer én gang om ugen og fortrinsvis distribueres til Ingeniørforeningens medlemmer. Bladet fokuserer på udviklingen indenfor teknologi og naturvidenskab og omtaler sig selv som uafhængigt af foreningsmæssige, økonomiske og politiske interesser. For det andet er magasinet Motor medtaget. Det henvender sig til medlemmerne af de danske bilisters interesseorganisation, FDM, og omtaler sig selv som et magasin om biler. Og endelig beskæftiger Vedvarende Energi og Miljø sig med vedvarende energikilder. Disse tre specialmedier er medtaget, fordi de blev anset som særligt relevante når det gælder dækningen af teknologisk innovation, biler og alternativ energi. Oplagstallene for de fire dagblade var i første halvår 2010 ifølge Danske Dagblades Forening som følger: Jyllands-Posten Politiken Berlingske Tidende Information Til sammen var de fire dagblades oplag på , hvilket var knap 58 % af det samlede oplag for landsdækkende dagblade. FORTÆLLINGER OM BRINTBILEN 5

6 Læsertallene var i 2. og 3. kvartal 2010 ifølge Mediawatch (mediawatch.dk, 2011) som følger: Jyllands-Posten Politiken Berlingske Tidende Information Ingeniøren har ifølge egen hjemmeside (ing.dk, 2011) og med henvisning til Dansk Oplagskontrol 1. halvår 2009 et oplag på Motor har ifølge egen hjemmeside (fdm.dk, 2011) et oplag på og et læsertal på Til sammen skulle de syv medier give et dækkende og repræsentativt billede af, hvad der skrives og fortælles om brintbiler. Det gør de ved at repræsentere en majoritet af de landsdækkende dagblade, som på deres side er en hovedfaktor i den journalistiske fødekæde, dels ved at repræsentere et miks af omnibusaviser, der henvender sig til den almene offentlighed, og specialmedier, der kan have en særlig interesse i dette stofområde. Med bredden i medieudvalget og dermed i den stofmæssige prioritering og holdningsmæssige orientering opnås der samtidig mulighed for at identificere et bredt udvalg af forskellige forståelsesrammer i dækningen af brintbiler. Mediedækningens omfang og udvikling Det er i første ombæring interessant at vide, hvor meget brintbilen bliver dækket i danske medier, og om der er nogen udsving i mediedækningen. Dermed gives der et indtryk af, hvilken vægt brintbilen har i offentligheden, hvor tungt den så at sige er etableret på den offentlige dagsorden og i den offentlige bevidsthed, og om dette har ændret sig over tid. For at få svar på det spørgsmål har vi søgt i Infomedia på termen brintbil* (hvor stjernen efter brintbil indikerer, at der bliver søgt på alle endelser af ordet, altså også brintbiler, brintbilen og sammensatte ord med brintbil). For at have noget at sammenligne med har vi også registreret mediedækningen af elbiler samt af to andre nye energiteknologier, der er relevante i forhold til en bæredygtig udvikling, nemlig bølgeenergi og jordvarme. Elbilen er valgt som sammenligningsgrundlag, fordi den er et andet bud på en fremtidig miljøvenlig bilteknologi, og bølgeenergi og jordvarme er valgt, fordi de ligesom el- og brintbiler men i modsætning til vindmøller endnu kun bidrager ubetydeligt til den samlede forsyning med energi og drivmidler i Danmark, og for bølgeenergiens vedkommende er en endnu mere ufærdig teknologi end de to bilteknologier. Der er søgt i den kildegruppe på Infomedia der hedder Danske medier og netkilder, hvilket omfatter 1418 af de 1490 kilder der er inkluderet i databasen, herunder landsdækkende og regionale dagblade, lokale ugeaviser, fagblade og magasiner, nyhedsbureauer, webkilder og radio- og tv-indslag (fravalgt er særversioner af bl.a. nyhedsbureautjenester og ugeaviser, fx er kun inkluderet én version af Reuters Finans og kun én version af Søndagsavisen). FORTÆLLINGER OM BRINTBILEN 6

7 Nogle af de kilder er først inkluderet i Infomedia for nylig; det gælder ikke mindst radio- og tv-indslag (med net-repræsentation), som først er kommet med fra Omvendt er en række medier også forsvundet i perioden. Det indebærer, at der ikke er fuld konsistens i basen, hvilket giver en uklarhed i resultaterne af søgningen.. De er dog alligevel interessante, fordi forholdet er ens for alle de teknologier der sammenlignes. Men for yderligere at underbygge undersøgelsen blev der desuden gennemført en søgning på henholdsvis brintbil* og elbil* i de fem udvalgte medier, der indgår i det kvalitative studie, og som er repræsenteret i Infomedia i hele perioden, nemlig Berlingske Tidende, Information, Ingeniøren, Jyllands-Posten og Politiken. Når der søges så bredt og med enkle søgetermer som brintbil*, vil søgningen fange alle artikler, hvori en eller anden form af ordet brintbil indgår, også artikler der ikke i øvrigt beskæftiger sig med fænomenet. Et tænkt eksempel kunne være en kunstanmeldelse, hvor anmelderen noterer, at der holder en brintbil på parkeringspladsen, og derudover handler artiklen om kunstværkerne. Fremgangsmåden er dog stadig anvendelig, dels fordi der bliver brugt samme fremgangsmåde ved de sammenlignende søgninger, dels fordi selv en perifer nævnelse af en brintbil jo netop lader brintbilen være bemærkelsesværdig, og fordi den dermed får en tilstedeværelse i offentligheden. Omvendt er der også artikler, som ikke bliver fanget, fx artikler der nok skriver om brintbiler, men bruger andre ord såsom brændselscelle eller hydrogen. Med flere søgetermer risikerer man imidlertid, at der kommer flere helt irrelevante artikler med i sættet, artikler som måske handler om brændselsceller, men ikke om biler, eller man risikerer i stedet at få for mange dubletter. Begge dele er umuligt at kontrollere, når sættet er så stort. Fremgangsmåden med den enkle søgeterm er altså den mest brugbare. Antal artikler hvor brintbiler nævnes. Infomedia FIGUR 1: MEDIEDÆKNING BRINTBILER SØGNING I ALLE MEDIER I INFOMEDIA. BASEN FORTÆLLINGER OM BRINTBILEN 7

8 9000 Antal artikler hvor udvalgte energiteknologier nævnes. Infomedia brintbil elbil bølgeenergi jordvarme FIGUR 2: MEDIEDÆKNING ENERGITEKNOLOGIER SØGNING I ALLE MEDIER I INFOMEDIA. BASEN UDVIDES MED FLERE MEDIER I PERIODEN Antal artikler hvor el- og brintbiler nævnes. Udvalgte medier brintbil elbil FIGUR 3: MEDIEDÆKNING EL- OG BRINTBILER Resultatet af søgningerne kan ses i figur Figur 1, 2 og 3 ovenfor. Det fremgår, at der fra 2007 og frem sker en markant stigning i dækningen af de grønne energiteknologier. Dækningen topper i 2009, hvor klimatopmødet blev afholdt i København, men er i 2010 stadig på et meget højere niveau end i begyndelsen af årtiet. Det fremgår endvidere, at i 2008, 2009 og 2010 er mediedækningen af elbiler markant mere omfattende end dækningen af brintbiler. I midten FORTÆLLINGER OM BRINTBILEN 8

9 af 00 erne lader det til at brintbilen møder større interesse i de danske medier end de tre andre grønne energiteknologier. Derefter stiger interessen for alle miljøteknologier frem til 2009, hvor klimatopmødet COP15 blev afholdt i København, men interessen for elbiler og jordvarme stiger mere for jordvarme fortsætter stigningen i mediedækningen endda efter 2009 og også dækningen af bølgeenergi overstiger dækningen af brintbiler. Når man alene ser på de fem udvalgte medier, stagnerer og falder dækningen af brintbiler allerede fra 2007 og frem. Alt i alt er brintbilen ikke en dominerende historie, når det gælder nye energi- og transportteknologier, og den er ikke så markant til stede i den danske offentlighed som elbilen, men den er og har dog været genstand for nogen medieinteresse og var en af de første grønne transportteknologier, der blev dækket, da den danske medieverden igen begyndte at interessere sig for miljø- og klimaspørgsmål. Temaer i mediedækningen Spørgsmålet er ikke kun, hvor meget brintbiler nævnes i danske medier, og hvordan omfanget af mediedækningen har ændret sig over tid. Spørgsmålet er også hvad der bliver fortalt om brintbilerne: Hvilke temaer bliver anslået, hvilke spørgsmål bliver rejst, og hvilken kontekst optræder den i? Det spørgsmål har vi udforsket ved først at finde alle relevante artikler i de ovenfor nævnte syv udvalgte medier Politiken, Information, Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, Ingeniøren, Magasinet Motor og Vedvarende Energi og Miljø i den 2-årige periode fra midten af 2008 til midten af På nær de to sidstnævnte medier er søgningen efter artikler til det kvalitative studie foregået via Infomedias database, hvor der er søgt på ordene: Brintbil*, brint og transport, brintteknologi, brint og fremtid, miljøvenlig og brint, bæredygtig og brint, brændselsceller og køretøj, brændselsceller og transport, brændselsceller og bil, biler og hydrogen. Når søgetermen brintbil*, som også blev brugt i det kvantitative studie, blev suppleret med yderligere søgetermer, var det for at sikre, at vi fangede alle relevante artikler i de nævnte publikationer. Søgning i Magasinet Motor er sket ved manuelt at blade de relevante årgange igennem. Bladet Vedvarende Energi og Miljø er at finde elektronisk på VEs hjemmeside, hvor de på forhånd er inddelt i emner og en særlig kategori for brintteknologi er udpeget. For Vedvarende Energi og Miljø gælder det derfor, at emnekategorierne: brint og transport er brugt til manuelt at gennemsøge det begrænsede antal artikler for dækning af brintbilen. Alle artikeltyper er medtaget, også korte notitser. Enkelte artikler (færre end fem) er dog ikke blevet taget med i udvalget, hvis forekomsten af ordet brintbil var helt perifer i forhold til artiklens indhold, og der derfor ikke kunne uddrages noget vedrørende fortællinger om brintbiler fra den pågældende artikel. Analysen af artiklerne havde eksplorativ karakter, hvilket vil sige at vi ved gennemlæsningen søgte at registrere alle de forskellige emner, problemstillinger, aspekter, diskussioner, tilgange, stemninger og opfattelser der knyttede sig til omtalen af brintbilen. Den eksplorative tilgang var dog på forhånd informeret af nogle forventninger til indholdet; forventninger der opstod i forbindelse med andre studier vedrørende teknologi, miljø og medier og fra studier FORTÆLLINGER OM BRINTBILEN 9

10 vedrørende brintteknologi (se bl.a. Flynn et al. 2006; Hodson et al. 2007; McDowall & Eames 2006; O Garra et al. 2007; Petersen & Andersen 2009; Ricci et al. 2007; Sherry-Brenna et al. 2007). Forventningerne omfattede følgende elementer:! Klima, miljø og ren energi! risici ved teknologien! teknologisk fremskridt! specifikke forhold vedrørende brintteknologien såsom brændselsceller og optankning;! omkostninger ved investering i infrastruktur. De fungerede på den måde, at vi ved gennemlæsningen var opmærksomme på disse elementer i artiklerne, samtidig med at vi var åbne for alle de andre elementer der kunne dukke op. På baggrund af den eksplorative gennemlæsning af artiklerne har vi kategoriseret omtalen af brintbiler i nogle gennemgående og delvist overlappende temaer, nemlig! Fakta om brintbilen! Fakta om brint som drivmiddel! Infrastruktur til optankning! Politiske spørgsmål! Klimateknologi og grøn transport! Tidsperspektiver! Læring og undervisning I det følgende vil vi præsentere disse temaer og udfolde hvilke dilemmaer, diskussioner og synspunkter der kendetegner dem. Formålet med præsentationen er først og fremmest at registrere, hvilke temaer der findes i mediedækningen af brintbiler snarere end at registrere omfanget af hvert enkelt tema så meget desto mere fordi flere temaer kan gøre sig gældende i den samme artikel. Fakta om brintbilen Brintbilen er et nyt og hidtil ukendt fænomen, så en del medieomtale omhandler faktuelle forhold. Disse beskrivelser giver mulighed for, at brintbilen bliver kendt og kan tage form i bevidstheden. En del tekst handler om spørgsmål af materiel karakter vedrørende bilens design, motorens udseende, størrelse og antal af hestekræfter, vægt, ydeevne og stilen i bilens designmæssige udformning. Redegørelser for, hvordan motoren fungerer med brændselsceller, og forskellige måder brintbiler kan konstrueres på til eksempel som hybridbil optræder også nævneværdigt. Dertil kommer information om bilens ydeevne og egenskaber på nogle kritiske parametre; især dens rækkevidde på en optankning, men også dens CO 2 -regnskab. Effektivitet og køreegenskaber er centrale emner i de faktuelle beskrivelser, og på disse punkter sammenlignes den ofte med almindelige benzin- og dieselbiler, ligesom den også ofte sammenholdes og sammenlignes med fakta om el-bilen. Accelerationsevnen bliver også nævnt, ligesom motorstøj både i og udenfor kabinen bliver det. Flere steder optræder detaljerede oplysninger om tekniske detaljer ved bilen vedrørende forholdet mellem el og brint i motoren og koblingen af FORTÆLLINGER OM BRINTBILEN 10

11 brændselscellen og bilens el-motor samt forklaring om, hvordan brint kan bruges i en ombygget forbrændingsmotor. Informationer om ydeevne og gennemgang af tekniske detaljer er samtidig præget af forskellige stemninger, nemlig på den ene side en skepsis og på den anden side en optimisme. Skepsisen handler for det første om brintbilens ydeevne i forhold til andre biltyper og teknologier. For det andet handler den om problemerne ved at tilvejebringe en infrastruktur til optankning af brint, hvilket er helt afgørende for både brugen af brintbiler og efterspørgslen efter dem. For det tredje fremstår omkostningerne ved anskaffelse af brintbiler som et problem; det fremhæves flere steder at prisniveauet ligger langt ud over almindelige menneskers økonomiske formåen. Det ser man bl.a. i historier om, at der i Danmark er solgt utroligt få brintbiler, og at det hovedsageligt er offentlige institutioner, der har købt dem. Endelig handler skepsisen også om brintteknologiens bæredygtighed, altså om brinten bliver produceret ved brug af vedvarende energi. Optimismen handler overordnet om brintbilens rolle i forhold til at mindske udledning af CO 2 og anden forurening forårsaget af persontransport, altså at brintbilen fremstilles som en del af løsningen på verdens klimakrise. Mere specifikt i forhold til brintbilens tekniske egenskaber knytter optimismen sig til brintbilens ydeevne og dens rækkevidde på en optankning, hvor det fremhæves, at den på det punkt er en bedre mulighed end elbilerne, og at brændselsceller kan holde på mere energi, end batterier kan. Fakta om brint som drivmiddel Et andet genkommende tema handler om, hvorvidt brint kan bruges som brændstof, og hvordan brint anvendes til lagring af energi og således ikke i sig selv er en energikilde. Der skrives om, hvordan anvendelsen af brint som energiform er velkendt indenfor andre teknologier, men endnu ikke er udbredt indenfor transportteknologi. Til eksempel anvendes brint i Danmark som bygas til komfurer. I den forbindelse fremhæves det, at brinten er en mulighed for at lagre produceret energi eksempelvis strøm der produceres om natten, hvor forbruget af energien i samfundet er lavt. På den anden side bliver det problematiseret, at brintproduktion kræver energi, og at brintteknologi i sig selv derfor ikke er bæredygtig energi det afhænger af, hvordan energien til at fremstille brinten er produceret. Dog beskrives det, at brintbiler, uafhængigt af hvordan brinten bliver produceret, i sig selv kun udleder vand, hvorfor lokal forurening i trafikerede områder kan reduceres markant ved overgang til brintbaseret persontransport. Brint som energibærer bliver endvidere knyttet til atomkraft, uden at den energiforms miljøproblemer bliver diskuteret yderligere. Endelig er det bemærkelsesværdigt at frygt for brint i transportteknologi er stort set fraværende i materialet. Kun i en enkelt artikel beskrives det, at brint i gasform fylder meget og er brandfarligt samt sart overfor temperaturudsving. Infrastruktur til optankning Selve infrastrukturen til optankning af brintbiler er endnu et genkommende tema. Etablering af en infrastruktur til optankning er et centralt emne i diskussionen af brintbilens potentiale i FORTÆLLINGER OM BRINTBILEN 11

12 Danmark, så på flere måder skiller det skeptikere og optimister i forhold til brintbiler. Det fremhæves flere steder, at udbredelsen af infrastrukturen er helt afgørende for udbredelsen af brintbilen i Danmark og ikke mindst for at kunne tiltrække internationale bilproducenter til landet. Spørgsmål vedrørende tidsperspektiverne for etablering af en infrastruktur behandles flere steder som et afgørende parameter for, at brintbilen vil kunne vinde indpas i samfundet, ligesom der udtrykkes skepsis om, hvorvidt infrastrukturen overhovedet vil blive etableret. Desuden diskuteres placeringen og antallet af tankstationer med henvisning til, at de få allerede etablerede optankningssteder er placeret uhensigtsmæssigt i forhold til hvor almindelige borgere bor og bevæger sig og ikke mindst i forhold til synligheden af dem. H2Logic bliver flere steder nævnt som hovedaktør i etablering af infrastrukturen i Danmark. For eksempel skriver Berlingske Tidende i en notits: Shell og brintudviklingsvirksomheden H2 Logic A/S har netop indgået et partnerskab om udvikling af brinttankstationer. Planen er, at H2 Logic og Shell skal være med til at sikre udviklingen af tankstationer til brintbiler i Danmark (Berlingske Tidende torsdag d. 24. september 2009, under rubrikken Klima i Berlingske Business) Endelig er finansieringen af infrastrukturen omdiskuteret i artiklerne, både hvad angår de enkelte optankningsstandere og omkostninger ved etableringen af hele infrastrukturen. Et gennemgående spørgsmål er, hvor finansieringen skal komme fra. Infrastrukturen beskrives som afgørende for at det er attraktivt at have brintbiler hvis optankningsmulighederne er begrænsede og beliggende langt fra brugeren, vil brintbiler blive valgt fra, alene fordi det er for besværligt at tanke dem op. Politiske spørgsmål Ved siden af de mere tekniske forhold brintbilen optræder den også som genstand for politiske spørgsmål. Hovedsageligt behandles spørgsmålet om afgifter og om selve indretningen af afgiftsystemet for biler i Danmark. På den ene side fremføres synspunkter om, at en reduktion af afgifter på brintbilerne vil kunne støtte en udbredelse af bilerne; en løsning, der på den anden side kritiseres, fordi de reducerede afgifter vil mangle i statskassen. Årsagen til en afgiftsfritagelse er, at biler der forurener mindre skal understøttes politisk. Således skriver Jyllands- Posten: Transportministeren vil sidestille hybridbiler, brintbiler og lignende med elbiler, der er fritaget for afgifter indtil SF er enig [ ] Danskerne kan muligvis snart købe markant billigere hybridbiler, der kører på en blanding af el og benzin eller brintbiler. Transportminister Lars Barfoed (K) mener, at alle nye teknologier, der kan nedbringe trafikkens udledning af CO 2 som udgangspunkt skal ligestilles med el-bilerne. Elbiler er indtil 2012 helt fritaget for afgifter, mens de indtil 2015 er blevet lovet en konkurrencemæssig fordel i forhold til traditionelle biler (Morgenavisen Jyllands-Posten søndag d. 13. septemper 2009, Indland) FORTÆLLINGER OM BRINTBILEN 12

13 Finansiering af forskningen i udviklingen af brintbilen er også et udbredt emne i artiklerne. Præsident Barak Obamas nedskæring i statsstøtten til forskning i og udvikling af brintbilen til fordel for en national satsning på el-biler har givet anledning til en del skriverier i danske medier om, hvorvidt brintbilen har en fremtid i Europa, når den nedprioriteres så kraftigt og på det nærmeste dømmes helt ude af stormagten USA. Politisk velvilje i forhold til en aktiv indsats for udbredelse af brintbilen fremstår som væsentlig, og det amerikanske standpunkt har derfor afgørende betydning for den politiske stemning i forhold til bilerne i Danmark. En del artikler er foranlediget af symbolsk brug af brintbiler som en form for politisk markering. Særligt daværende Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondams indkøb af brintbiler til Københavns Kommune i januar 2009 har givet anledning til en del avisomtale, hvor Bondams handlinger er blevet problematiseret med henvisning til brintbilens begrænsede anvendelighed. Det har endvidere affødt en diskussion af lovligheden af, at kommuner med deres indkøbspolitik søger at fremme bestemte teknologier snarere end at vælge de billigste løsninger for kommunen. Brintbilens symbolske værdi i denne sag vil blive behandlet særskilt nedenfor. H2Logic optrådte som konsulent på den rapport, som anbefaler indkøb af brintbilerne, og det har givet anledning til en del diskussion af lødigheden af de anbefalinger Bondam fulgte, fordi H2Logic ligeledes var leverandør på bilerne. I forbindelse med klimatopmødet i København i december 2009 (COP15) blev der skrevet en del om, at der blandt andet blev brugt brintbiler til at transportere toppolitikerne rundt i byen, mens de var i København til topmødet. Berlingske Tidende skriver om planlægningen af klimatopmødet: Udenrigsministeriet har skaffet 127 sponsorerede limousiner fra bilproducenterne Mercedes, Volvo, BMW og Honda til at transportere toppolitikere rundt i hovedstaden og til klimamøde i Bella Center. I alt er der tale om 13 forskellige modeller. Udenrigsministeriet har stillet store krav til sikkerhed, komfort og lav CO 2 udledning fra de biler, der skulle køre med regerings- og stats-chefer. Af de 127 limousiner er de 84 energirigtige biler med lav og i enkelte tilfælde inden udledning af CO 2. Der er tale om alt fra hybrid- og brintbiler til flexifuel biler (Berlingske Tidende ) Her optræder brintbilen således som et symbol på politisk klima-prioritering. Uden egentlig at have vundet indpas i samfundet i øvrigt indhentes brintbiler i forbindelse med en international vigtig begivenhed til at sende et politisk signal. Det vil senere i teksten blive behandlet mere indgående, hvordan brintbilen på forskellig vis optræder som symbol. Klimateknologi og grøn transport Det er gennemgående, at brintbilen ofte optræder i forbindelse med diskussion af klima og klimateknologi forstået som teknologier der gør det muligt at reducere klimabelastningen. I forbindelse med diskussioner af andre energikilder end fossilt brændstof optræder brintbilen som et muligt alternativ, om end det også i denne sammenhæng fremhæves, at det afgørende for brintteknologiens bæredygtighedspotentiale er, hvilken energiform der anvendes til at producere brinten. FORTÆLLINGER OM BRINTBILEN 13

14 I disse sammenhænge optræder brintbilen og brintteknologi i sammenhæng med andre alternative energiteknologier og brændstoffer og præsenteres som ét af fremtidens mulige alternativer, idet brintteknologien typisk sammenlignes med batteridrevne el-biler og forskellige former biobrændstof som drivmiddel. Det fremhæves, at brintbilen kan bidrage til en CO 2 - reduktion, og at brintbilen således er en del af en samlet klimaløsning. Brintbilen indgår i beskrivelser af sunde løsninger, men fremhæves også som et eksempel på grønvaskning, hvor en samfundsaktør søger at fremstille en miljøprofil gennem symbolske handlinger, uden at der ligger reelle miljøforbedringer bag den grønne profilering. Når brintbiler bliver beskrevet som et eksempel på grønvaskning, skyldes det problemet med at brinten kan produceres på både bæredygtige og ikke-bæredygtige måder. I denne sammenhæng ses også redegørelser for, hvad vi i dag kan og ikke kan teknologisk og i forlængelse heraf en debat om, hvad der skal til, for at vi i fremtiden kan gøre brug af de forskellige transportteknologier. Brintbilen fremstår som ét bud blandt flere på fremtidens klimateknologier, om end den stadig er under udvikling, og der endnu er langt igen, inden den for alvor kan vinde indpas i samfundet særligt i forhold til almindelige brugere som hverdagstransportmiddel. Der ses en udbredt skepsis overfor brintbilen, når den sammenlignes med andre teknologier. Her bringes også spørgsmål om tidsperspektiver for udviklingen af brintbilen i spil, hvor spørgsmålet er, om udviklingen af brintbilen kan følge med tempoet i udviklingen af andre klimavenlige drivmidler til transport. Der er dog også dem der mener at brintbilen står bedre end de andre nye bilteknologier. Således bringer Berlingske Tidende den en anmeldelse af elbilen af mærket Tesla i hvilken det bliver konkluderet at mens Tesla fifler med batterier, er Honda og Ford i fuld gang med at udvikle brintbiler, der ikke behøver opladning, men kan tankes normalt og er fuldstændig grønne. Brintbiler er endvidere beskrevet som en del af en transportrevolution og en løsning på transportsektorens problemer. I forlængelse heraf skrives der også om brintbilen som en mulighed for et nyt væksteventyr og der drages paralleller til vindmølleindustrien i Danmark, der i medierne er blevet fortalt som en historie om vækst. Foruden specifikt at optræde i forbindelse med klimaspørgsmål skrives der også om brintbilen i et bredere miljø- og bæredygtighedsperspektiv. Her ses spørgsmålet om nedbringning af CO 2 i samspil med en bredere interesse for bæredygtig udvikling. Det fremhæves, at brintteknologi i persontransport vil have betydning for forureningsniveauet i bykerner, fordi selve brintbilen under kørsel alene udleder vand og således vil bidrage til en reduktion af lokal forurening og forbedring af lokal luftkvalitet. I forlængelse heraf debatteres omkostningerne ved både udviklingen af og omlægningen til de alternative drivmidler hyppigt og hvor finansieringen af disse skal komme fra. Der er således et stort økonomisk spørgsmål, som rejses i forbindelse med grøn transport. Et andet væsentligt spørgsmål handler om effektiviteten af brintbilen som grønt drivmiddel. Her fremlægges på den ene side det optimistiske synspunkt, at brintbilen er den mest effektive løsning på sigt og på den anden side det pessimistiske synspunkt, at brintbilen i dag er det mest ineffektive sammenlignet med andre alternative drivmidler. Men bilen optræder dog ofte FORTÆLLINGER OM BRINTBILEN 14

15 i forbindelse med emnet grøn udvikling som et alternativ til den kendte bilteknologi og således som et bud på en del af fremtidens transport. Tidsperspektiver En mindre del af de artikler, der nævner brintbiler, handler om tidsperspektiverne for, hvornår brintbilen reelt kan blive introduceret og udbredt i Danmark. Flere artikler behandler alene det emne, at brintbilen lader vente på sig, og at der endnu er et langt tidsperspektiv for såvel etablering af infrastruktur som udvikling af selve bilen og markedsføringen af den. Flere steder nævnes et 10-årigt perspektiv. Det beskrives ligeledes, hvordan der er et tidspres knyttet til brintbilen. Det handler på den ene side om at store CO 2 -reduktioner skal sættes i gang her og nu; der er ikke tid til at vente længe på løsninger. Men på den anden side optræder brintteknologien også som genstand for et internationalt kapløb mellem bilproducenter kapløbet om brintbilen hvor flere betydningsfulde aktører på den internationale bil-scene har meldt deres interesse for at være de første med en brintbil på markedet til eksempel fremhæves det, at BMW arbejder på en brintmodel. Læring og undervisning Endelig er en lille del af artiklerne beskæftigede med brintbilens rolle i forhold til læring. Brintbilen fremhæves som anvendelig til oplysning af skolebørn om klimaforandringer den er et konkret eksempel på et tiltag i retning af bæredygtig udvikling og løsning af klimaproblemerne. Under overskriften De mindste skal ikke være bange skriver Information om brintbilens funktion i dette øjemed: Klimakrise. Vi voksne kan også være bange, men skal det gå ud over børnene? Folkeskolerne holder klimauger for samtlige klassetrin, og TV 2 viser klimategnefilm. Det er bedre, at børnene lærer utrygheden at kende på en tryg måde. Ellers giver vi i virkeligheden offeret skyldfølelsen? [ ] Det er opfindelser, der har gjort, at vi mennesker har klaret os hidtil, og det er opfindelser, der skal klare det for os i fremtiden. Solceller, brintbiler og alt sådan noget. Det er der slaget står. For os og for isbjørnen (Information side 4) Brintbilen kan således bruges til en positiv læring om klimakrisen; en læring som bliver orienteret efter de løsninger og handlemuligheder vi har og ikke alene fokuserer på katastroferne og ulykkerne. Også i forhold til voksenlæring kan brintbilen anvendes til undervisning af klimaborgere og til grønne forbrugere. Budskabet om at fokusere på løsninger frem for katastrofer er det samme som i artiklerne om børnelæring. FORTÆLLINGER OM BRINTBILEN 15

16 Anledninger Endnu et spørgsmål der har betydning for fortællingen om brintbiler består i mediedækningens anledninger. Hvilke begivenheder og input giver særlig anledning til at berette om brintbiler? Det har vi undersøgt ved at registrere, hvornår der måned for måned i perioden primo 2008 til medio 2010 var udsving i antallet af artikler om brintbiler (idet vi har brugt alle de søgetermer der blev brugt i det kvalitative studie). Dernæst har vi undersøgt, om der var særlige historier, sager og begivenheder som gav anledning til disse udsving, og om historierne optrådte i mere end ét medie. Endvidere har vi søgt at registrere, om bestemte sager og historier dukkede op over længere tidsforløb uden nødvendigvis at give anledning til intensiveret medieopmærksomhed på ét enkelt tidspunkt. De mest markante anledninger var! Statsministerens nytårstale 2008! Indkøb af brintbiler til Københavns Kommune! DTU vinder Shell ECO Marathon med en brintbil! Optakt til COP 15 De vil blive gennemgået nedenfor. Statsministerens nytårstale 2008 Det største enkeltudsving i omtalen af brintbiler sker i januar Anledningen er at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale 1. januar nævner at et hold fra DTU året før havde vundet Shell Eco-marathon, og at sejren var kommet i hus med en brintbil. Det gav hovedsageligt anledning til at brintbilen blev nævnt i medierne i forbindelse med opsummeringer og uddrag af talen. Her optræder brintbilen således primært fordi Anders Fogh valgte den ud som en af de succeshistorier han ville fremhæve, og artiklerne handler i mindre grad om brintbilen og i højere grad om guldmedaljer og succes for danske iværksættere. Indkøb af brintbiler til Københavns Kommune Som tidligere nævnt har Klaus Bondams indkøb af brintbiler til Københavns kommune givet anledning til nogen interesse for brintbilen i flere medier; en interesse der starter allerede i sommeren 2008, inden købet er realiseret, og holder sig over en længere periode. Historien omtales bl.a. i Ingeniøren under overskriften Cleantech: nye offentlige indkøbsskandaler anes i horisonten. Her udlægger avisen nogle centrale kritikpunkter, som også er gennemgående i andre mediers dækning af sagen. De skriver: Det kan gå an, hvis en kommune køber en enkelt brintbil som pilotforsøg, og den viser sig ikke at fungere. Men det går ikke an, hvis kommuner bruger store skatteyderfinansierede anlægssummer på klimaprojekter uden at sikre sig mod fejl og fadæser. Derfor kan det undre, at man på kommunalt plan ikke er bedre til at udveksle erfaringer om cleantech-indkøb. [ ] Og det er decideret kritisabelt, når en borgmester som Klaus Bondam i København for at promovere sig selv går på storindkøb af brintbiler i et maskeret og risikabelt udviklingsprojekt. Vel at mærke en teknologi, der er både dyrere og forurener mere end andre, FORTÆLLINGER OM BRINTBILEN 16

17 langt mere afprøvede teknologier. Prisen for et fejlslagent klimaindkøb betales ikke bare af borgerne, men også af klimaet (Ingeniøren , ledende artikel side 2/3) En væsentlig del af kritikken går på, at brintbilens værdi som symbol ikke stemmer overens med dens værdi som persontransportmiddel og som klimaløsning. Indkøbet til Københavns kommune kritiseres for at have mere med selvpromovering at gøre end med en egentlig løsning på lokale og globale miljøproblemer. DTU vinder Shell Eco Marathon med en brintbil I maj 2008 vandt et hold fra DTU Shell Eco Marathon med en brintbilmodel. Denne begivenhed gav anledning til nogen medieomtale i flere medier, som har handlet om selve resultatet og detaljer omkring løbet, og der er blevet bragt interview med holdet bag sejren. Eksempelvis rapporterer Magasinet Motor begivenheden således: For sjette år i træk deltog studerende fra Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby i det årlige økologiske racerløb Shell Eco Marathon. DTU deltog med to biler, dels en bil, der kørte på det danskudviklede brændstof, dimethylether, i kategorien for små biler Urban Concept, dels en brintbil i prototype-kategorien. De 40 DTU-studerende gjorde sig positivt bemærket blandt de 200 hold fra 29 lande. DTUs biler vandt begge de klasser, de stillede op i kilometer med deres brintbil var nok til at blive nummer et blandt alle brintbiler, og DTUs lille bybil kørte, hvad der svarer til 589 kilometer og fordoblede næsten sin rekord fra 2007 på 309 kl/l i klassen for forbrændingsmotorer (Motor-magasinet side 7) Denne dækning holder sig meget nært til selve begivenheden og giver læser indsigt i konkret, hvad der er foregået, og hvordan løbet er faldet ud. I linje med dette skriver Berlingske Tidende: For DTU blev lørdagens konkurrencer dog en kæmpe succes. Innovator vinder i prototypekategorien for brintbiler med et resultat på 3549 km/l, mens dynamo sejrer i Urbankategorien for biler med forbrændingsmotorer med 589 km/l. Det sidste er en ny verdensrekord og en formidabel forbedring af sidste års resultat på 264 km/l (Berlingske Tidende søndag d. 17. maj 2009, Bilen s. 11) Men ud over denne dækning af en specifik begivenhed gav førstepræmien øjensynligt også anledning til en opblomstring af interessen for brintbilen i det hele taget. Umiddelbart efter løbet følges der op med andre artikler, hvor der redegøres for fakta om brintbilen, og en diskussion af mulighederne for brintbilen nu og i fremtiden synes at følge i kølvandet. Denne dækning er hovedsageligt præget af en positiv stemning, som påpeger muligheder og fordele, og det er primært journalister, forskere på DTU og holdmedlemmer, der udtaler sig. Optakt til COP 15 Gennem hele 2009 og især i efteråret giver det forestående klimatopmøde, COP 15, i København i december 2009 anledning til forskellige historier, hvor brintbiler nævnes og omtales. Ikke i form af en én bestemt begivenhed eller sag, som afstedkommer særlig medieopmærk- FORTÆLLINGER OM BRINTBILEN 17

18 somhed, men i form af forskellige historier, der bringes med henvisning til det forestående topmøde, og som på en eller anden måde nævner og omtaler brintbilen; historier om nye og mere klimavenlige transportteknologier, historier med gennemgang af forskellige former for grøn teknologiudvikling, historier om hvordan grøn teknologiudvikling fremmes og endelig en historie om at bilflåden, der skal transportere COP 15-deltagerne rundt i København omfatter et antal brintbiler. Fx bringer Jyllands-Posten i deres den en historie om at det Internationale Energiagentur (IEA) tror på bæredygtig transport. Transportsektoren bliver en af de største udfordringer på FN s klimatopmøde i København til december. IEA peger på øget anvendelse af brint, elektricitet og bæredygtige biobrændstoffer som nogle af vejene mod den ønskede reduktion i udledningen af CO 2. Og Berlingske Tidende fortæller den , at toppolitikere fra hele verden kommer til at køre i en række klimavenlige biler med lavt brændstofforbrug og lav CO 2 -udledning. Udenrigsministeriet har skaffet 127 sponsorerede limousiner. Af de 127 limousiner er de 84 energirigtige biler med lav og i et enkelt tilfælde ingen udledning af CO 2. Der er tale om alt fra hybrid- og brintbiler til flexifuelbiler. Brintbilen bliver ved disse anledninger forbundet med løsninger på klimaudfordringer, hvor det dog også bliver diskuteret, hvilke af de forskellige grønne transportteknologier der er den rigtige løsning. Andre anledninger Endelig giver forskellige andre begivenheder anledning til at omtale brintbiler. Her kan man især pege på historier om kommunerne og især Københavns Kommune, der vil være CO 2 - neutrale og går forrest i klimakampen, Og man kan pege på de tilbagevendende anledninger i avisernes dækning af bilstoffet, herunder lancering af nye bilmodeller, bilmesser, bilselskabers nye strategier og bilanmeldelser, hvor også brintbilen bliver omtalt, både som et generelt fænomen og som konkrete brintbilmodeller fra forskellige firmaer. Derudover er brintbilen ofte en bihistorie eller højst en sideordnet historie snarere end hovedhistorien i de artikler, hvor den bliver nævnt. Fokus for mange af de artikler, hvor brintbiler nævnes, er enten klimavenlige teknologier i almindelighed eller specifikt de grønne transportteknologier, og her omtales brintbilen enten som en teknologi blandt flere eller også er fokus på fx elbiler eller hybridbiler, og brintbilen nævnes kun kort. Rammesætning Mediernes fortællinger om brintbiler handler, som beskrevet ovenfor, ikke bare om én ting. Der er flere forskellige temaer emner, aspekter og problemstillinger som bliver fremdraget og knyttet til fremstillingen af brintbiler. I en videre forstand bliver fortællingerne om brintbiler etableret indenfor nogle bestemte forståelsesrammer. Det er velkendt og velbeskrevet, at når der i medier bliver rapporteret om forskellige begivenheder og fænomener, så bliver de FORTÆLLINGER OM BRINTBILEN 18

19 rammesat på nogle bestemte måder. Der bliver etableret nogle bestemte forståelsesrammer gennem den måde, hvorpå der bliver fortalt om fænomenerne. Forståelsesrammerne består ikke nødvendigvis i eksplicitte værdidomme, men snarere i nogle bestemte sammenhænge som fænomenerne sættes ind i og forstås ud fra. (de Vreese 2005; Entman 1993; Gamson & Modigliani 1989). Når der fortælles om vindmøller kan der fx være en forståelsesramme som handler om miljøvenlig energi og klimaproblemer. Der kan også være en forståelsesramme som handler om vækst og indtjening til dansk erhvervsliv, og der kan være en forståelsesramme som handler om placering af vindmøllerne, deres indvirkning på landskabet og problemer med naboerne. Når der fortælles om avancerede teknologier, vil der også ofte være en forståelsesramme som handler om risici for mennesker, miljø og økonomi. Det gælder fx dækningen af atomkraft, genteknologi og nanoteknologi (Anderson et al. 2005; Bauer & Gaskell 2002; Flynn et al. 2006; Marks et al. 2007; Gamson & Modigliani 1989) Det skal understreges, at mediedækning af fx miljøspørgsmål og nye teknologier ikke alene handler om at videregive information til modtagerne af nyhedsmediet fx videregive information om vindmøllernes bidrag til energiforsyningen eller brintbilens pris og rækkevidde men i høj grad også om at skabe kollektiv mening ud af det fænomen der fortælles om og på den måde etablere det som virkeligt i en kollektiv bevidsthed (Coman & Rothenbuhler 2005; Petersen 2008). Rammesætningen bidrager hertil. Ved fx at etablere vindmøller indenfor en forståelsesramme som handler om klimakrisen, så vedligeholder man samtidig nogle kollektive forestillinger om klimakrisen som et problem vi er fælles om at være udsat for og fælles om at skulle løse. Også dækningen af brintbilen er rammesat på forskellige måder. Den rammesætning manifesterer sig i og er til dels sammenfaldende med de temaer vi har gennemgået ovenfor, men har samtidig en karakter som rækker ud over og går på tværs af temaerne. På baggrund af ovenstående analyser mener vi at kunne identificere følgende overordnede rammer for fortællingerne om brintbilen, nemlig! Fremtidens transportteknologi - klimaudfordringen og den økologiske modernisering - en ny genstand! Den velkendte persontransport! Danmark som førernation Disse rammer vil vi gennemgå nedenfor. Fremtidens transportteknologi Størstedelen af artiklerne om brintbilen optræder indenfor nogle rammer der handler om fremtidens teknologi, fremtidens transport og klimaudfordringen. Denne overordnede forståelsesramme etablerer brintbilen som et fænomen, hvis relevans er knyttet til fremtiden snarere end til nutiden. Et tidsperspektiv der manifesterer sig både på et generelt plan og på et mere teknisk plan. Man kan således se to dimensioner af den overordnede forståelsesramme om fremtidens transportteknologier. FORTÆLLINGER OM BRINTBILEN 19

20 På det mere generelle plan bliver brintbilen forstået i sammenhæng med nogle store udfordringer i samfundsudviklingen, nemlig især klimakrisen og til dels også andre miljøproblemer i form af lokal forurening fra trafikken. Forståelsesrammen etablerer en krise og potentielle fremtidige ulykker og katastrofer, men etablerer samtidig en mulig redning, nemlig nye og mere rene teknologier. Redningen har karakter af det man i den akademiske litteratur ofte omtaler som økologisk modernisering (Dryzek 2005; Holm et al. 2007; Mol & Spaargaren 2002). Grundtanken i økologisk modernisering er, at miljøbeskyttelse kan kombineres med økonomisk vækst, og at udvikling af mere miljøvenlige teknologier kan være en motor i den økonomiske vækst. Det er netop en sådan forestilling, der i mange artikler danner kontekst for brintbilen. Til den økologiske modernisering hører også forestillinger om, hvordan en bæredygtig udvikling med miljøvenlige teknologier og økonomisk vækst bedst kan fremmes, nemlig gennem intelligente styringsmidler og partnerskaber mellem offentlige myndigheder, private virksomheder og civilsamfundsorganisationer. Også det aspekt af økologisk modernisering danner ramme for fortællinger om brintbilen, når forskellige afgiftssystemer og støtteforanstaltninger bliver diskuteret i artiklerne. På det mere konkrete eller tekniske plan bliver brintbilen forstået som en genstand og en teknologi der endnu er under udvikling. Den er en både ny og ufærdig genstand og som sådan bliver den præsenteret og forklaret. Men det er samtidig usikkerhed, om det er en genstand, der ender med at få en tilstedeværelse i verden i fremtiden. Beskrivelserne af fakta om brintbilens udseende, indretning og performance, af infrastruktur til optankning og af brintbilens rolle i forhold til andre fremtidige transportteknologier som el-biler og hybridbiler er alt sammen med til at tegne brintbilen i bevidstheden og gøre den virkelig. Men samtidig er der billeder af øde og isolerede brinttankstationer. Det bliver fortalt, at der endnu ikke er nogen biler til at bruge optankningsstationerne. Brintbilen er bi- og sidehistorie, ligeså meget som den er hovedhistorie, og der er analyser, som fremhæver de høje priser på brintbiler og brændselscelleteknologiens skrøbelighed. Det understreger alt sammen, at brintbilen endnu er i sin vorden og ikke nødvendigvis er den rigtige teknologi. Når brintbilen bliver etableret indenfor en forståelsesramme, som handler om fremtidens teknologier, så bliver den nemlig ikke kun fremstillet som svaret på fremtidens problemer og udfordringer eller som det eneste svar. Den bliver også fremstillet som en problematisk løsning, som en usikker løsning med mange uløste problemer og måske endda som en ikkeløsning. Det er i den forstand en uvis fremtid og en uvis omstillingsproces der fremstilles. Det er en overgangsproces fra noget kendt til noget ukendt, hvor verden og tingene endnu ikke har fundet sin nye form. Den velkendte persontransport Overordnet er det tydeligt, at mediedækningen af brintbilen foregår indenfor rammerne af den virkelighed for persontransport, vi kender i dag. I artiklerne om brintbilens udformning og indretningen af infrastrukturen er det gennemgående, at bilen må finde sit indpas ved at ligne de typer af benzin- og dieseldrevne biler, vi benytter i dag. Bilen måles på de parametre vi FORTÆLLINGER OM BRINTBILEN 20

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

af u-no.org (konklusion)

af u-no.org (konklusion) 2008 Vores energiforbrug, og dermed drivhusgasudslip, hænger nøje sammen med vores generelle forbrug af alt lige fra mad, tøj, elektronik, elektricitet og naturligvis olie, kul og gas. I vores hverdag

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd. Fossil Frie Thy

Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd. Fossil Frie Thy Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd Fossil Frie Thy Klimadagsordenen 2008/09 Miljøkrav til taxier kom på den landspolitiske dagsorden Hele landet var i klimaeufori

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem www.tinv.dk et nationalt fagligt netværk TINV medfinasieres af 28. august 2014 fra 9-12 v. Aksel Mortensgaard TINV Transportens innovationsnetværk

Læs mere

GENNEMGANG AF PROJEKTRESULTATER. Onsdag den 10. juni 2015 v. Gitte Davidsen, GD Green Tech

GENNEMGANG AF PROJEKTRESULTATER. Onsdag den 10. juni 2015 v. Gitte Davidsen, GD Green Tech GENNEMGANG AF PROJEKTRESULTATER OM BARRIERER FOR INTRODUKTION AF ELBILER I DE DANSKE KOMMUNER Onsdag den 10. juni 2015 v. Gitte Davidsen, GD Green Tech 6 KARDINAL PUNKTER OMKRING INTRODUKTION AF ELBILER

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave UDVIDET SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Elbiler perspektiver frem mod 2020

Elbiler perspektiver frem mod 2020 Elbiler perspektiver frem mod 2020 Delvejsseminar Test-en-elbil 13.marts 2013 Michael Rask Energistyrelsen Oversigt Kort om ENS forsøgsordning for elbiler 2008-12 og 2013-15 Kort om infrastrukturpuljen

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 69 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 69 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 69 Offentligt Foreningsleder E-mail Tlf Web Tekst & Foto Yderligere oplysninger Flemming Wennike fw@hydrogenlink.net 2938 3965 www.hydrogenlink.net/vestjylland

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 2kvt. 2015 Brintbiler og tankstationer i Danmark Nye brintbiler i Aalborg Kommune Juni 2015 Side 1 Officiel åbning af brint tankstation i Gladsaxe Stationen åbnede officielt i april 2015

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 647 Offentligt 4. maj 2015 J.nr. 15-1295861 Samrådsspørgsmål Å og AA - Tale til besvarelse af spørgsmål Å og AA den 5. maj 2015 Spørgsmål Å

Læs mere

Bent Larsen. Hyundai Bil Import A/S

Bent Larsen. Hyundai Bil Import A/S Bent Larsen Hyundai Bil Import A/S Road Map 2 1998-2000 2000-2004 2005-2008 2009-2011 Jan 2013 start of Mass Production Hyundai begins to develop FCEV technology 1 st generation FCEV s: SM Santa Fe 350

Læs mere

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner TCO beregneren er en hjælp til at lægge budget og beregne CO 2 udledning for en eller flere biler. Beregneren henvender sig til både privatbilister og erhverv. Dog

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Elbiler i Byen. Byens Netværk 21.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen

Elbiler i Byen. Byens Netværk 21.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Elbiler i Byen Byens Netværk 21.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Hvad betyder det for infrastrukturen, når vi får flere elbiler i København? Hvordan kommer det til at ændre vores by? Hvad

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Er ministeren klar til at løse dette problem ved at gennemføre en omlægning af bilafgifterne? Samrådsspørgsmål C og D - SAU alm.

Er ministeren klar til at løse dette problem ved at gennemføre en omlægning af bilafgifterne? Samrådsspørgsmål C og D - SAU alm. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt 6. november 2014 J.nr. 14-4481639 Samrådsspørgsmål C og D - SAU alm. del Samrådsspørgsmål C Vil ministeren være med til at se

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Info- og spørgemøde for udbud af elbiler og plug-in hybridbiler

Info- og spørgemøde for udbud af elbiler og plug-in hybridbiler Info- og spørgemøde for udbud af elbiler og plug-in hybridbiler Københavns Kommune, TMF, d. 24. april 2015 Mødets forløb Mødet blev startet med en kort navnerunde, med efterfølgende gennemgang af mødets

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 1kvt. 2015 Brintbiler og tankstationer i Danmark Side 1 Brintbiler på vej til Danmark Målsætning: Mere end 500 brintbiler i 2018 op imod 50% af bilparken i 2050. Hyundai: Toyota: Honda: Andre:

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager?

Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager? Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager? Lige om lidt bryder Giro-feberen så for alvor ud og det hele er i fuld gang. Jeg håber i den forbindelse, at det sure mindretal af mennesker,

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Hvad bevæger os i morgen? Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Den 21/03/09 Oplæg ved Jane Kruse

Hvad bevæger os i morgen? Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Den 21/03/09 Oplæg ved Jane Kruse Hvad bevæger os i morgen? Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Den 21/03/09 Oplæg ved Jane Kruse Boliger Bønder Biler = De tre store fokuspunkter i CO2 problematikken. Biler udleder 6.600.000 tons

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere