Indholdsfortegnelse Indledning...2. Problemformulering Begrundelse af problemformulering Metode/afgrænsning... 3

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning...2 Problemformulering... 2 Begrundelse af problemformulering... 2 Metode/afgrænsning... 3 Institutionsbeskrivelse... 3 Hvad er en konflikt... 4 Praksisbeskrivelser... 5 Konklusion... 9 Perspektivering Litteraturliste Side 1 af 12

2 Indledning Jeg synes at der i dagens Danmark er mange børn som bruger rigtig meget af deres tid i daginstitutioner, derfor har vi som kommende pædagoger et stort ansvar overfor disse børn, med det mener jeg, at vi ikke bare skal opfylde deres basale behov og passe på at de ikke kommer til skade, men at vi skal have tiden til at sætte os ind i hvert enkelt barns, tanker og følelser. Derfor er det utrolig vigtigt at vi får dannet relationer med børnene og det kan også gøres gennem konflikter. Jeg mener, at min rolle som kommende pædagog er, at tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets netværk og støtte det i dets identitetsudvikling, selvværd og sociale kompetencer. Jeg mener også at jo mere jeg bekræfter dette hos barnet, jo bedre udrustet bliver barnet til at begå sig i grupper og danne venskaber. Børn er afhængige af samspil med andre børn og voksne, for at kunne udvikle sig optimalt. Når man arbejder med børn er det næsten en umulighed at gå igennem en hel dag uden konflikter, hvilket jo er helt normalt når man tænker på hvor forskellige vi er og at vi vil noget forskelligt her i livet. Men i stedet for at fokusere på det negative i konflikten, som mange har tilbøjelighed til, kunne man vende konflikten til noget positivt, for det er her vi kan lære så utroligt meget af hinanden. Konflikter skal ikke undgås, men skal løses på en værdig måde for alle parter. Vi skal lære børnene, at konflikter er en del af livet og at en konflikt kan løses så alle parter sidder tilbage med en god fornemmelse. Det betyder ikke at man altid får ret eller får sin vilje, og at man ikke skal være flov over at have et behov som der ikke er plads til eller mulighed for at kunne opfylde. Problemformulering Hvordan kan man som kommende pædagog udvikle anerkendende relationer i konflikter, så barnet ikke føler sig underkendt, men føler sig respekteret og forstået? Hvorfor kan det være svært som voksen at håndtere konflikten når den vendes imod én? Begrundelse af problemformulering Jeg har valgt netop denne problemformulering fordi jeg mener at det er vigtigt at vi som kommende pædagoger lærer at håndtere konflikter med børn på en anerkendende måde. På mit praktik sted var der i løbet af dagen mange konflikter store som små, og da jeg syntes at det var det jeg havde det sværest med, er det grunden til at jeg har valgt som jeg har gjort. Side 2 af 12

3 Metode/afgrænsning Jeg har valgt at tage udgangspunkt i observation og refleksion af konkrete konflikter. Jeg vil gøre brug af min dagbog og samtaler med min vejleder. Jeg vil prøve at indgå på lige fod med det øvrige personale og tage de konflikter der opstår. Jeg har således 2 praksisbeskrivelser med i min opgave, jeg ville gerne have haft en mere med, men måtte desværre begrænse mig da opgaven ellers ville blive for lang. I praksis har jeg efter konflikterne diskuteret og evalueret med det øvrige personale. I børnehaven er der børn fra 2-6 år, jeg har valgt at bruge konflikterne med de store børn, det vil sige at børnene der er skrevet om er 5-6 år. Alle navne i min opgave er opdigtede. For at understøtte mine iagttagelser vil jeg bla. bruge bogen Samspil og Konflikter 1 og andre bøger som At blive sig selv 2 og Pædagogisk relationskompentence 3. Institutionsbeskrivelse Jeg startede min praktik d og fra starten af blev jeg mødt med smil både fra børn og personale. Børnehaven ligger, som personalet selv beskriver det, i et lille smørhul i Københavns Nordvest kvarter. Ansgar er en selvejende deltidsinstitution under Menighedernes Daginstitutioner. Pt er der 30 børn, 5 faste personale og en støttepædagog. Børnehaven har åbent dagligt fra Ansgars menneskesyn bygger på, at de ser børn som ligeværdige samarbejdspartnere. Ligeværdig fordi, at barn og voksen er lige meget værd. De anser mennesket som værende født frit, men født ind i et fællesskab, hvor det præges af og selv præger dets omgivelser, og hvor der i livet hører ansvar og pligter til deres handlinger. Personalet arbejder efter at: Tage udgangspunkt i børnene Det, der er værd at gøre, er værd at gøre godt Uvikling foregår i et samvær over tid, der bygger på varme, gensidig respekt og i fordybelse over f.eks. det fælles tredje Alt hvad der sker her er pædagogik De bygger på barnets stærke sider. De respekterer barnets valg og udtryk. 1 Grethe Kragh Müller Samspil og Konflikter. 2 Marianne Brodin og Ingrid Hylander At blive sig selv Daniel Sterns teori i børnehavens hverdag. 3 Jesper Juul og Helle Jensen Pædagogisk relationskompentence fra lydighed til ansvarlighed. Side 3 af 12

4 At alle børn afslutter deres børnehaveforløb med en høj grad af selvværd, empati, selvstændighed og tolerance De mener at det bedste fundament for udvikling af selvværd, er børns trivsel. Børn der trives er kendetegnet ved at være glade, sunde og aktive børn. Deres overordnede mål er, at børnene udvikler høj grad af selvværd. Hvad er en konflikt Nogle konflikter opleves som svære og ubehagelige at forholde sig til. De konflikter forsøger man tit at undgå eller man svarer igen for at forsvare sig. Andre konflikter dysser man ned, og forsøger så hurtigt som muligt at få børnene tilbage til normale aktiviteter. Der er andre tilgange til konflikter, som er mere holdbare og langsigtede. Konflikter udvikler sig i forskellige retninger, alt efter hvordan man takler dem. Man kan møde konflikter åbent og håndtere dem som en mulighed for at udvikle et barns adfærd eller en situation i positiv retning. Bag enhver problematisk adfærd ligger der et ønske om at løse et problem. 4 Nogle konflikter blandt småbørn handler om mindre, praktiske ting. Børn kan strides om den samme cykel, hvem der skal køre forrest, hvem der skal have det flotte blå sværd eller gå med den voksne i hånden. Den slags konflikter kan ofte håndteres ved forhandling og konkrete aftaler. Andre konflikter afspejler forskellige værdier, eksempelvis hvilke regler for spil, leg og samvær, der skal være. Disse konflikter kræver foruden forhandling og konkrete aftaler også dialog. Der er også personlige konflikter som handler om selvværd og identitet. Der er fire meget almindelige måder at reagere på, når man mangler selvværd, som ofte skaber konflikter. Det er at påkalde sig opmærksomhed (ofte negativ), at stræbe efter at være overlegen (ved at latterliggøre eller tale ilde om andre), at retfærdiggøre sig og skubbe ansvar væk (det var ikke mig), at hævne sig (at svare igen med samme mønt, når nogen siger noget sårende). Disse konflikter kræver samtale om følelser og behov, hvorefter man kan opnå en gensidig forståelse for hinanden og lave konkrete aftaler. Pernille Hviid skriver i sin artikel. Der er meget der tyder på, at den højre hjernehalvdel er den dominerende i barnets virksomhed op til skolealderen. 5 Op i gennem førskolealderen foregår der en lateralisering, dvs. en opdeling af de to hjernehalvdeles måder at arbejde på. Den højre hjernehalvdel bliver specialiseret til at varetage 4 Citat fra min vejleder Lizet 5 Grethe Kragh Müller Konflikter og Samspil Artikel af Pernille Hviid Konflikter mellem børn og voksne Side 4 af 12

5 den funktionelle og praktiske side af handlingerne, mens den venstre hjernehalvdel tager sig af den begrebslige og sproglige side af handlingerne. Efterhånden som barnet vokser, så modnes og udvikles den bro (corpus callossum) der eksisterer mellem højre og venstre hjernehalvdel og omkring 7-8 års alderen regner man med, at denne bro er så veludviklet at informationerne ubesværet kan flyde fra den ene til den anden. Det er derfor vigtigt at den voksne, handler når hun taler, på den måde kan hun vise barnet, at sproget og handling hænger sammen. Når nu Pernille Hviid skriver sådan, forstår jeg bedre det virvar der er på mit praktiksted når der f.eks skal ryddes op. Man kan gentagne gange fortælle det samme barn at det skal rydde op, men står barnet i værkstedet og skal rydde op i dukkekrogen, er der mange ting i omgivelserne som kan forstyrre barnet så det mister fokus på oprydningen. Det er jeg blevet meget opmærksom på efter jeg har læst artiklen og prøver så vidt det muligt, at blive i oprydningssituationen og derved undgå unødige konflikter. Samtidig har jeg prøvet at føre lidt leg ind i oprydningen, et eksempel på det kunne være, da jeg tog et tørklæde på hovedet og sagde at jeg ejede et hotel, hvor jeg skulle have nogle søde piger til at hjælpe mig. Pigerne fik også tørklæde på og oprydningen gik som en leg. Selvfølgelig kan det være svært at få tiden til det i institutionen, da hverdagen i forvejen er fyldt med mange andre gøremål og personalemangel. Praksisbeskrivelser I det følgende afsnit har jeg beskrevet 2 konfliktsituationer. I begge situationer er konflikten opstået efter en hyggelig stund med børnene, det var frustrerende at det endte sådan, så jeg handlede nok mere ud fra mine egne følelser og glemte egentlig hvad der rørte sig i børnene. Det er vigtigt, at pædagogen har åbenhed omkring sig selv, sine tanker, følelser og perspektiver. Pædagogen skal have selvindsigt og selverkendelse 6. Pædagogen skal være selvreflekterende og således have et afgrænset forhold til sig selv, dvs. hun/han skal kunne skelne mellem hvilke følelser, der er egne følelser, og hvilke der er barnets. Hvis pædagogen har svært ved at tackle følelsen at være ked af det, kan pædagogen komme til at underkende barnet ved f.eks. at aflede, når barnet føler sig ked af det. Pædagogen giver hermed ikke barnet lov til at have denne følelse. 6 Jesper Juul & Helle Jensen, Pædagogisk relationskompetence Side 5 af 12

6 Praksisbeskrivelse 1. Vi skal udenfor med de store. Søren spørger om jeg vil spille hockey, det vil jeg gerne, han tager den store stav og siger at den passer til mig, selv tager han en lille kost. Lige inden vi skal til at begynde kommer Frederik og vil være med, Søren siger, det må du ikke, men jeg fortæller ham at det kunne da være sjovt hvis i to drenge kæmpede imod mig, det går Søren med til. Vi aftaler nogle simple regler og går i gang med at spille. Det går fint og vi kæmper, imens er der tre piger som stiller sig op og kigger på. Søren og Frederik score det første mål, men så går det galt da jeg scorer, Søren bliver sur og pludselig opfinder han en ny regel. Jeg fortæller ham, at det kan man ikke gøre inde i spillet, nu har vi aftalt reglerne han siger, så vil jeg give bolden op, det får han lov til. Drengene scorer det næste mål, men så scorer jeg de to næste og kommer foran. Søren bliver meget vred og siger, det gælder ikke. Jeg siger til ham igen at sådan er de regler vi har aftalt, og det har du jo selv været med til han bliver vredere og tager sin kost og begynder at slå efter mig med den. Jeg tager kosten fra ham og siger meget bestemt, jeg ikke vil spille med dig, når du bliver så vred og når man spiller, ja så enten taber man eller vinder man. Frederik siger ingenting men står bare og kigger. Jeg siger til dem begge nu må i spille videre uden mig, for jeg spiller ikke mere, når man opfører sig på den måde. Søren bliver endnu mere vred og han græder, han hiver mig i tøjet og råber jeg VIL spille nu. Jeg siger, jeg kan godt se at du er vred, men når du opfører dig på den måde, så har jeg ikke lyst til at spille mere. Han sætter sig ned på jorden og råber og græder meget højlydt. Jeg lader ham være. Efter ca. 10 minutter kommer han stille hen og siger nu er jeg ikke sur mere og jeg vil gerne spille igen. Jeg siger det var da dejligt, skal vi spørge om Frederik vil være med. Det vil han gerne og vi aftaler nye regler. Det bliver en spænende kamp hvor drengene vinder 10-8, der er ingen problemer når jeg score. Efter kampen giver vi hinanden hånden og siger tak for kampen. Lige inden vi går ind får jeg lige fat i Søren, tager hans hænder og siger, jeg syntes det var rigtig hyggeligt, at vi fik spillet kampen færdig og jeg glæder mig til at spille med dig igen. Det har vi gjort fire gange efter denne episode og det har været rigtig hyggeligt og uden optrin. Analyse Denne konflikt er i den grad følelsesstyret, både af mig men også Søren, idet han meget hurtigt bliver vred og frustreret og at jeg lader mig påvirke af hans vrede i sådan en grad at jeg ikke tænker over mine handlinger, men bare vil have ham til at forstå at sådan opfører man sig ikke. Side 6 af 12

7 I denne episode med Søren var jeg ikke så anerkendende overfor at han måske ville spille alene med mig, men jeg vurderede at det var vigtigt specielt for Søren at Frederik var med, idet Søren tit ikke bliver inddraget i de andre drenges lege og her var der mulighed for at danne relation mellem Søren og Frederik, så de fik en fælles oplevelse af at kunne slå en voksen i hockey. Jeg mener at det har betydet meget for Søren at have den relation både med mig, men også med Frederik, for det første at Søren tit henvender sig til mig når han er i konflikt med andre børn eller bare vil hygge. Måden jeg prøvede at få ham til at forstå hvorfor jeg ikke ville spille mere virkede muligvis hård, men jeg prøvede at fortælle ham om de konsekvenser der er når man reagerer på den måde som han gjorde. Han blev meget frustreret over at få så bestemt en afvisning, men hvis børnene ikke kan komme igennem overfor overmagten 7, og at de føler, de bliver skældt ud, hvad er det så, børn gør. De lukker for kontakten for at passe på sig selv, og så kan vi sådan set ikke påvirke dem mere. Følelsen af at blive behandlet uretfærdigt kan både give vrede og gøre børnene kede af det. Vurdering/diskussion Efter jeg havde fortalt min vejleder om episoden, fortalte hun at hun ville have løst det på en anden måde. Hun mener ikke at det var mig som skulle gå ud af legen, men at det var Søren som skulle have den besked at hvis han ikke kunne spille efter de regler som han selv havde været med til at bestemme, så måtte han gå ud af legen. Den måde jeg valgte at løse denne konflikt på, gik ud over Frederik som jo var helt uskyldig. Han blev straffet for Sørens fejl, det kan jeg godt se nu og det er jo ikke rimeligt overfor ham. Praksisbeskrivelse 2. Jeg skulle med en kollega på tur til Zoologisk Have. Vejret var dejligt og vi havde 6 børn med os. Selve turen inde i Haven forløb uden problemer, men da vi står og skal med bus nr. 2 er der to piger som bliver ved med at ville stikke deres hænder ned i mine lommer, Jeg siger ved i hvad, jeg kan ikke lide at i piller ved mine lommer, så nu skal i holde op men de bliver ved at pille uden at de siger noget, de kigger bare op på mig og smiler. Vores bus kommer og inde i bussen fortsætter den ene pige med at sidde og sparke til sædet foran, igen skal jeg mange gange sige at hun skal lade 7 Børn & Unge 03/2007 artikel af Steffen Hagemann. Side 7 af 12

8 være, men pige A sidder bare og kigger mig direkte i øjnene og griner, det føler jeg er utroligt provokerende og til sidst bukker jeg mig ind over pige A, tager hende i armen (ikke hårdt) og siger meget højt så er det nok, man skal have respekt for andre og andres ting og så skal du altså sidde ordentlig og hører efter hvad jeg siger. Pige A surmuler hele vejen hjem til børnehaven og da vi sidder på stuen går jeg hen til hende og spørger om hun vil snakke med mig om det der er sket. Det vil hun ikke, så jeg siger til hende, at når hun har lyst så vil jeg gerne snakke. Senere da vi skal have frugt, spørg jeg pige A om hun vil hjælpe, det vil hun gerne, så vi står i køkkenet og jeg spørger hende om hvorfor hun blev så sur på mig. Hun siger det er måden du siger det på hvorpå jeg siger at når jeg her sagt det rigtig mange gange og du bare sidder og griner af mig, så bliver jeg ked af, at du ikke hører efter hvad jeg siger, og så må jeg jo prøve at fortælle dig det på en anden og muligvis ikke så rar en måde. Jeg kan ikke lide den måde og det kunne jeg se, at det kunne du heller ikke, så måske var det en mulighed at du prøvede at høre efter næste gang. Hun sagde, Det er jeg med på. Vi går tilbage på stuen og spiser frugt. Analyse Denne situation er ikke følelsesstyret, men en intelligensstyret konflikt, idet pigen i den her konflikt har brugt konflikten til at undersøge og markere, hvor langt hun kan gå i forhold til hendes omgivelser. Når barnet skal støttes i dets udvikling og kendskab til et rigt følelsesliv, medfører dette altså også at den voksne ind imellem må stille spørsmåltegn ved eget psykiske ubehag, spørge sig selv: Hvad var det der trykkede mig i denne situation? Hvorfor fik jeg det, som jeg fik det? 8 Jeg mener ikke at jeg fik det bedste ud af situationen netop fordi vi var i det offentlige rum, hvor der er en masse mennesker der står og iagttager hvad man gør. Jeg ville som Pernille Hviid skriver, bare have konflikten overstået, for jeg var flov over at to 5 årige ikke hørte efter hvad jeg sagde. Der findes situationer hvor det er de voksne der suverænt bestemmer, det er os der skal justere børnenes adfærd. Trods det skal konflikterne stadig forsøges at løses på en anerkende måde og vi skal huske, at vi som voksne er rolle modeller i konfliktløsningen. Jeg har talt med min vejleder om konflikten, denne pige er yderst intelligent, hun er meget bevidst om hvad hun gør og siger, hun gør det ikke for at provokere, men for at udfordre en voksen og derved udfordre hendes egen intelligens. 8 Pernille Hviid, konflikter mellem børn og voksne Side 8 af 12

9 Vurdering/diskussion Jeg er måske lidt miljøskadet af at have arbejdet på et fritidshjem, for jeg er meget konsekvent og ikke så forhandlingsvenlig. Jeg skulle have taget hende væk fra situationen og sat mig på et andet sæde. Jeg skulle have spurgt hende om hvorfor hun gjorde som hun gjorde, i stedet for at skælde hende ud i et offentligt rum, og jeg skulle ikke have bøjet mig ind over hende, og derved bruge mit kropssprog forkert, for det har nok virket mere truende end jeg havde ønsket. Jeg følte mig på det tidspunkt magtesløs, derfor handlede jeg uhensigtsmæssigt så jeg skal huske at tænke før jeg taler. Som voksen i børnehaven er man betydningsfuld i børnenes udvikling og her taler Berit Bae 9 om definitionsmagten, som er måden, at svare på barnets kommunikation på. Hvordan vi som voksne sætter ord på børns handlinger og oplevelser, og hvad de reagerer og ikke reagerer på. Da vi begge havde fået det lidt på afstand, var snakken i køkkenet en god måde at få en afslutning på denne konflikt. Konklusion Jeg havde ikke været mange dage på mit praktiksted før jeg besluttede mig for at min opgave skulle omhandle voksen/barn konflikter, idet jeg følte at det var det jeg havde det sværest med, og det som jeg gerne ville gå dybere ned i, så jeg kunne få en forståelse for hvorfor børnene og jeg selv reagerede på de måder som vi gjorde. Menneskets hjerne er en underlig størrelse, men efter at have læst artiklen af Pernille Hviid har jeg fået en større forståelse for, hvor vigtigt det er at sprog og handling hænger sammen. Men det kan være svært i praksis, for der er simpelthen ikke nok ressourcer til at udføre dette, enten på grund af for mange børn i institutionen eller på grund af personalemangel. Den litteratur jeg har brugt i forbindelse med min opgave har også vist mig hvor vigtigt det er at anerkende barnets følelser og frustrationer og ikke at tage konflikten som et personligt angreb. Det er også vigtigt, at man som voksen kan få en fornemmelse af om barnet synes at konflikten er blevet løst på en tilfredsstillende måde, og at man som kommende pædagog skal være opmærksom på hvordan barnet reagerer før, under og efter konflikten. Man skal også være opmærksom på barnets kropssprog og frem for alt lytte til hvad barnet siger, så er man godt på vej til at få løst 9 Bae 96 Side 9 af 12

10 konflikten på en konstruktiv og anerkendende måde, så barnet føler sig hørt og forstået til trods for at det måske ikke lige fik det ud af konflikten som det gerne ville. Men der er og vil altid være konflikter tilstede når to personer vil noget forskelligt, og man må sige til sig selv, at det er med til at udvikle børnene, men også den voksne, så vi får en større forståelse for hinandens behov og ønsker. Perspektivering For at voksen-barn relationer skal fungere udviklingsstøttende for barnet i konflikter, er det vigtigt at den voksne tager det overordnede ansvar, men at begge opfattes som ligeværdige i deres forhold. Det er en forudsætning for barnets trivsel og positive udvikling, at den voksne i konflikterne: Er lydhør, nærværende og medlevende Har positive forventninger til barnet Har et anerkendende menneskesyn Undgår skældud Leder barnet og viser positive alternativer Taler med barnet om de ting barnet er optaget af Giver mening til barnets oplevelse af omverden, ved at beskrive og forklare Jeg vil gerne sige tak til personalet og børnene i Ansgars børnehave for en dejlig og venlig modtagelse. Alt i alt har det været en rigtig god praktik, som jeg har været rigtig glad for, med masser af udfordringer, informativ og bestemt meget lærerig. Jeg synes, at jeg har lært rigtigt mange ting om konfliktløsning, som er noget, som jeg kan bruge både til hverdagen og til mit arbejde som kommende pædagog. Jeg føler mig ikke nær så usikker på konfliktløsning som jeg gjorde i starten af min praktik. Side 10 af 12

11 Litteraturliste Juul, Jesper og Jensen, Helle 2002 Pædagogisk relations kompetence 3. udgave 2004 Forlag: Apostrof. Hviid, Pernille 1994 Konflikter mellem børn og voksne i Kragh-Müller, Grethe 1994 Samspil og Konflikter, København Forlag: Børn & Unge. Brodin, Marianne og Hylander, Ingrid 1998 At blive sig selv Daniel Sterns teori i børnehavens hverdag, København Forlag: Hans Reitzels. Hagemann, Steffen 2007 Voksne skaber konflikter Artikel i Børn & Unge 03 Bae, Berit 1996 Voksnes definationsmagt og børns selvopfattelse Artikel i Social kritik nr. 47 Side 11 af 12

12 Københavns Socialpædagogiske Seminarium 1. Praktikopgave: Konflikter mellem børn og voksne Lene Nielsen Studienr: Hold: ps07b Praktiksted: Børnehaven Ansgar Praktikvejleder: Lizet Vahl-Møller Praktikansvarlig lærer: Birgitte Højberg Anslag: Side 12 af 12