INTENSIVE INTERACTION VED HELDAGSKURSUS I PSA OM: AUTISME, LEG, LÆRING OG INTENSIVE INTERACTION

Transkript

1 KORT INTRODUK TION TIL INTENSIVE INTERACTION VED HELDAGSKURSUS I PSA OM: AUTISME, LEG, LÆRING OG INTENSIVE INTERACTION DITTE ROSE ANDERSEN AUTORISERET PSYKOLOG OG INTENSIVE INTERACTION-KOORDINATOR SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION INSTITUTE, UK

2 INTENSIVE INTERACTION Rettet mod at hjælpe mennesker med kommunikationshandicap med at lære (mere om at) kommunikere, nyde at være sammen med andre, skabe relationer, have samspil og lære i sociale sammen

3 HVORFOR

4 INTENSIVE INTERACTION DANMARK Stiftet 2013 af Ditte Rose Andersen Bidrage til adgang til kommunikation for mennesker med kommunikationshandicap og deres omgivelser Give forældre og fagfolk adgang til kvalificeret træning i tilgangen Udbrede kendskab til tilgangen på et højt fagligt niveau Bidrage til understøttelse af implementering af tilgangen Samarbejde med Intensive Interaction Institute, UK, samarbejde med bl.a. Center for Autisme, undervisningsinstitutioner, diverse organisationer. Konsulentarbejde, kurser og træningsforløb på specialskoler, i foreninger, faglige selskaber, bo - og aktivitetstilbud, specialinstitutioner, STU-tilbud m.v. Vejledningsforløb og hjemmetræningsforløb i familier

5 KOMMUNIKATIONENS BASALE GRUNDLAG At nyde at være sammen med et andet menneske At udvikle evnen til at være opmærksom på en anden person Koncentration og opmærksomhedsspændvidde At lære at deltage i handlingssekvenser med en anden person Turtagning i udvekslinger med andre At dele sit personlige rum At bruge og forstå blikkontakt, ansigtsudtryk og fysisk kontakt At bruge og forstå anden nonverbal kommunikation At bruge meningsfuld vokalisering At lære at regulere og kontrollere sit arousalniveau Følelsesmæssig forståelse Hewett, Firth, Barber og Harrison (2015): Håndbog i Intensive Interaction, CDR -Forlag

6 DEN NATURLIGE MODEL FOR KOMMUNIKATIV LÆRING Fælles glæde mellem deltagerne Den voksne opbygger aktivitetens flow og indhold ved at følge spædbarnet Den voksne responderer på det, spædbarnet gør.

7 Tempoet er i orden DEN NATURLIGE MODEL FOR KOMMUNIKATIV LÆRING Aktivitetens indhold er forståeligt Kompleksiteten er passende En afslappet, afventende voksen, som afstemmer sig, holder pauser og responderer på spædbarnet:

8 DE CENTRALE PRINCIPPER I INTENSIVE INTERACTION Fokuseret tid én til én Afstemning Gå langsomt frem, hold tilbage, Vent og se, hold pauser! Responsivitet Brug simpel adfærd Gå med, gentage, imitere Positionering Fælles fornøjelse Baseret på Dave Hewett et al. (2015) Håndbog i Intensive Interaction, CDR-Forlag

9 HVORDAN GØR MAN? PRINCIPPER, TEKNIKKER OG STRUKTUR I AKTIVITETERNE

10 AUTISME: EN BEGRÆNSNING I MULIGHEDEN FOR DELTAGELSE ( ) autisme indebærer en begrænsning i intersubjektiv deltagelse i relation til en delt verden. Hobson and Hobson 2011, p. 117 (min oversættelse)

11 AUTISME I sin oprindelige beskrivelse af elleve børn med autistisk forstyrrelse af affektiv kontakt, skrev Kanner (1943) om børnenes dybe ensomhed, og gav et billede af, hvordan mennesker så længe de lod barnet være i fred - ikke havde stort anden betydning end skrivebordet, bogreolen eller arkivskabet. Hobson & Hobson (2011) p (min oversættelse)

12 BEGRÆNSNINGER I MULIGHEDEN FOR DELTAGELSE Hvad betyder den begrænsede deltagelse for, hvilke erfaringer, det enkelte barn eller den enkelte får med at være social? Og hvad med dem omkring dem?

13 INTENSIVE INTERACTION FREMMER DELTAGELSE At deltage i det, personen finder meningsfuldt, interessant og forståeligt lige nu, giver erfaringer, der : stopper den sociale isolation og mangel på gensidighed bygger på, hvad der sker lige nu (og dermed er udviklingsmæssigt relevante) giver den personen omfattende indflydelse på situationen

14 DET BASALE GRUNDLAG FOR KOMMUNIKATION - 2 Emotionel læring: Vide, at man betyder noget for andre og at andre betyder noget for én Nyde at være sammen med andre Forbindelse, tilknytning, afstemning. Selvbillede, selvfølelse, selvværd Tryghed, sikkerhed, følelsen af at kunne være i ro Åbenhed og nysgerrighed lyst til at lære At kunne mærke og identificere sine egne følelser og se og mærke de samme følelser hos andre. Flere erfaringer med empati kunne forstå mere om, hvad andre føler

15 UDVIKLING GENNEM INTENSIVE INTERACTION Responsivitet Repetition Repertoire Genkendelighed Forudsigelighed Sikkerhed og tryghed Fornemmelsen af kontrol og ekspertise

16 FOKUSERET, METODISK ARBEJDE MED ENS EGNE FÆRIDGHEDER En fokuseret praksislæringsproces registrering på skrift og med video evaluering af den kommunikative udvikling hos personen evaluering af Intensive Interaction-praksis hos fagpersonen/forælderen

17 REFLEKTERET PRAKSISLÆRING Viden om teknikker og principper Introduktionskursus Bøger og artikler DVD er m.v. Praksislæring God Praksis-kursus Konsultation omkring enkelte børn/voksne Vejledning hjemme/på arbejdspladsen Netværksgrupper

18 SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION INSTITUTE, UK For mere information om uddannelse, ressourcer, litteratur, personaletræning, konsultationer m.v. se:

19 LITTERATUR Hewett, D. Firth, G., Barber, M. & Harrison, T. (2015) Håndbog i Intensive Interaction CDR-Forlag Hewett, D. (ed.) (2011) Intensive Interaction Theoretical Perspectives Sage Hewett, D. & Nind, M. (red.) (1998) Interaction in Action reflections on the use of Intensive Interaction David Fulton Publishers. Hewett, D (ed.) (1998): Challenging Behaviour Principles and Practices David Fulton Publishers Hoyt, L.T., Craske, M.G., Mineka, S., & Adam, E.K. (2015). Positive and negative affect and arousal: Cross-Sectional and longitudinal associations with adolescent cortisol diurnal rhythms. Psychosomatic Medicine 77(4):

20 LITTERATUR Hobson, R.P. & Hobson, J. (2011). Joint Attention or Joint Engagement? Insights from Autism in: Seeman, A. (ed.) (2011) Joint Attention New Developments in Psychology, Philosophy of Mind and Social Neuroscience The MIT Press Cambridge, Massachusett s Hobson, R. P. (2014) Autism and emotion in: Volkmar, F.R., Rogers, S.J., Paul, R., Pelphrey, K.A.: Handbook of Autism and Pervasive Developmental Disorders, 4 th edition John Wiley & Sons Inc. Kopp, C.B. (1982) Antecedents of self -regulation: A developmental perspective. Developme ntal Psychology, Vol 18(2), Mar 1982, Mayes, L.C. (2000) A developmental perspective on the regulatioan of arousal states Seminars in Perinatology, vol. 23, 4, (267-79) Nind, M. & Hewett, D. (1994/20 05) Access to Communicati on Developing basic communication with people who have severe learning difficulties David Fulton Publishers

21 LITTERATUR Reddy, V. (2008) How Infants Know Minds, Cambridge: MA, Harvard University Press Rogers, S.J (1998) Characteristics of social interactions between mothers and their disabled infants: a review Journal of Child: Care, Health and Development 1988 Sep-Oct;14(5): Schaffer, H.R. (ed) (1977) Studies in Mother-Infant Interaction. London: Academic Press Stern, D. (1977) The First Relationship: Infant and Mother Fontana/Open Books Stern, D. (2004) The Present Moment in Psychotherapy and Everyday Life W. W. Norton Company