Budget Budget udgives af : Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling. Tlf

Transkript

1 udgives af : Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf Oplag 200

2 3 Forord 5 Hovedtal og forudsætninger 6 Resultatopgørelse 7 Den finansielle strategi 9 Finansielle bevægelser 13 Udviklingstendenser i plangrundlaget 15 Aftale mellem KL og regeringen 19 Indtægter - Finansiering 20 Indkomstskatter 22 Øvrige skatter 24 Indtægter fra tilskud - og udligning 29 Udgifter - ressourceforbrug 30 Anlæg 31 Odense - en ny virkelighed 33 Udvalgenes budget 35 Økonomiudvalget 36 By- og Kulturudvalget 37 Ældre- og Handicapudvalget 39 Socialudvalget 41 Børn- og Ungeudvalget 42 Arbejdsmarkedsudvalget 43 Kerneområder og effektstyring 45 Økonomiudvalget 48 By- og Kulturudvalget 51 Ældre- og Handicapudvalget 54 Socialudvalget 55 Børn- og Ungeudvalget 57 Arbejdsmarkedsudvalget Bilag 59 Takster 79 Finansielle strategi 83 Pris- og lønstigninger 85 Driftsændringer i forhold til budget Anlægsspecifikation 101 Aftale vedrørende 2011

3 3 BUDGET 2011 Forord Odense en ny virkelighed: Odense skal bruge trekvart milliard mindre Odense Kommune står over for store økonomiske udfordringer de kommende år. Konsekvenserne er ringere service og færre medarbejdere. Men hvis vi som kommune kan tænke smart og samtidig inddrage borgerne i at prioritere, kan vi ruste os bedre til fremtiden. Krav om nulvækst og mindre statslige bloktilskud påvirker de danske kommuners økonomi de kommende år. I Odense Kommune er befolkningen samtidigt stigende, men uden ekstra kompensation fra staten. Den barske kendsgerning er, at vi skal finde 720 millioner kroner over de næste fire år svarende til 1,8 procent af driftsbudgettet. Pengene skal findes på driften. Driften er kommunens administration, men også den service, vi hver dag yder direkte i mødet med vores borgere i form af bl.a. pasning af børn, pleje af ældre, undervisning, fritidstilbud og kultur. I byrådet har vi valgt at kalde udfordringen for Odense - en ny virkelighed. Det er den virkelighed, vi alle skal vænne os til for også i årene fremover vil der være knaphed på resurser. Fokuserede og prioriterede løsninger Situationens alvor kalder på mere ansvarlighed end nogensinde for at prioritere rigtigt. For vi undgår ikke nedskæringer på personale og service. Men vi skal, hvor det er muligt, tænke smartere og mere intelligent end blot ty til den traditionelle grønthøstermetode, hvor man bare barberer budgetterne. Effektiviseringer og fokuserede løsninger bliver dog ikke fundet over natten. De store besparelser er derfor først lagt fra 2012, så kan vi bruge 2011 på at finde de områder, hvor det kan lade sig gøre at finde nye løsninger for færre penge, men med cirka den samme kvalitet i servicen over for borgerne som hidtil. Vi styrer efter effekter - ikke midler Noget nyt i dette års budget er, at vi i byrådet styrer efter konkrete effekter i stedet for at fokusere på produktionen eller midlerne. Det er det, vi kalder for effektstyring. Omsat til praksis har vi eksempelvis det konkrete mål, at vi vil have andelen af unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse, til at stige med et procentpoint om året. Vi skal således forfølge dette mål via vores indsatser og med de midler vi har til rådighed. Vi har udvalgt 28 kerneområder, hvor vi for hvert område sætter disse konkrete mål for, hvad vi skal nå de næste fire år.

4 4 BUDGET 2011 Effektstyringen skal sikre borgerne mest mulig virkning for skattekronerne og samtidig give politikerne et bedre prioriteringsgrundlag. Borgerne skal inddrages Som byråd vil vi gerne invitere borgerne med til at finde de områder, hvor vi smartest og mest tåleligt finder besparelser. Vi har brug for den viden og indsigt, der findes lokalt, og som kun borgerne har. Derfor er medindflydelse og involvering i højsædet fremover, når byrådet skal finde nye måder at ruste kommunen til fremtiden på. Vi satser stadig på vækst Selvom økonomien er knap, satser vi stadig på vækst. Det er Odenses vision at have fokus på innovation, udvikling og vækst. Et område i vækst er Campusområdet, hvor der de næste 10 år vil være stor udvikling med universitetshospital, en forsker- og videnspark samt udbygninger af SDU. Vi afsætter i første omgang 30 millioner kroner til at købe dele af Forskerparken for at understøtte udviklingen. For at sikre en ordentlig infrastruktur i området vil vi bruge 50 millioner kroner på at forlænge Munkebjergvej, i en første fase så den forbindes med motorvej E20. I byrådet erkender vi også behovet for modernisering og nybyggeri af skoler og daginstitutioner. Her sætter vi 70 millioner kroner af. Uændrede skattesatser i Odense Kommune for fjerde år i træk Byrådet holder fortsat fast i skattesatserne. De fordeler sig således: skatteprocenten 24,5 grundskyldspromillen 21,71 dækningsafgiftspromillen 5,6 Sådan blev budgettet til Aftalen for budget 2011 er indgået d. 17. september mellem Socialdemokraterne, Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti. Byrådet har vedtaget budgettet 6. oktober. tet dækker perioden Læs mere om budget 2011 på Odense.dk/budget.

5 5 BUDGET 2011 Hovedtal og forudsætninger

6 6 BUDGET 2011 Resultatopgørelse - budget 2011 samt overslagsårerne Mio. kr. R2009 Korr Skatter 6.573, , , , , ,1 Tilskud og udligning 2.908, , , , , ,2 Driftsudgifter , , , , , ,1 Pris- og løn 0,0 0,0 0,0-203,0-407,5-612,7 Renter 108,4 75,0 34,9 36,2 36,9 32,8 1. Resultat af ordinær drift 374,5 245,9 198,6 415,5 387,8 391,3 2. Anlæg -482,8-526,1-397,0-415,1-402,9-401,4 3. Skattefinansieret resultat (1+2) -108,3-280,1-198,3 0,3-15,2-10,1 Finansiering Årets resultat -108,3-280,1-198,3 0,3-15,2-10,1 Optagne lån 76,8 59,7 87,7 25,0 25,0 25,0 Afdrag på lån -103,1-96,9-100,0-98,7-99,0-100,5 Balanceforskydninger 179,5 78,2 161,7 83,4 84,4 91,8 4. Ændring af likviditet 44,9-239,2-49,0 10,0-4,7 6,2 5. Kassebeholdning (ultimo) 700,9 461,7 412,7 422,7 418,0 424,2 10. Kassebeh (ult) ex pensionsforplig. 343,9 149,7 100,7 110,7 106,0 112,2 Note: - = udgift/underskud, + = indtægt/overskud Nøgletal Skatteprocent 24,5 24,5 24,5 24,5 24,5 24,5 Grundskyldspromille 21,71 21,71 21,71 21,71 21,71 21,71 Dækningsafgift forr.ejend. 5,8 5,8 5,6 5,4 5,2 5,0 Langfristet gæld inkl. byggekred , , , , , ,5 Skattefinansieret gæld 1.126, , , ,1 950,7 900,7 Leasingramme 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 Skattefinansieret resultat inkl. Frigivelse af deponerede midler 127,8-145,8-74,2 124,5 109,0 114,1

7 7 BUDGET 2011 Den finansielle strategi Økonomisk handlefrihed (nøgletal) Til brug for vurdering af den økonomiske handlefrihed anvender Odense Kommune en finansiel strategi, der indeholder krav til væsentlige nøgletal i resultatopgørelsen. Den finansielle strategi beskriver hvilke økonomiske krav kommunen skal overholde for at udviklingen er acceptabel. Målet er at skabe økonomisk handlefrihed inden for nogle fastlagte økonomiske rammer og dermed sikre en sund og stabil budgetsituation. Status i forhold til den finansielle strategi sammenfattes i nedenstående tabel, hvor farverne indikere om der er grund til: at stoppe op (rød), at mane til forsigtighed (gul) eller at signalere klar bane (grøn). Målsætning Resultat af ordinær drift mio. kr. 198,6 415,5 387,8 391,3 Skattefinansieret resultat Balance i perioden -74,2 124,5 109,0 114,1 Skattefinansieret gæld Faldende i perioden 1.050, ,1 950,7 900,7 Kassebeholdning ultimo (ekskl. pensionsforpligtelser) Min 100 mio. kr 100,7 110,7 106,0 112,5

8 8 BUDGET 2011 Resultatet af den ordinære drift viser forholdet mellem kommunens løbende udgifter og indtægter. Indtægterne består primært af indkomstskatter, samt tilskuds- og udligningsordninger. Målsætningen er, at resultat af den ordinære drift i gennemsnit skal give et overskud på mio. kr. om året Målsætningen for resultat af ordinær drift overholdes ikke helt Dette skyldes, at driftsudgifterne i 2011 er rimelig høje i forhold til budgetperioden som helhed. I resten af perioden stiger indtægtssiden samtidig med at driftsudgifterne falder. Dette som resultat af stram økonomistyring på driftssiden. Måltallet i ligger således over den fastsatte målsætning på mio. kr. Det skattefinansierede resultat inklusive frigivelse af deponerede midler viser resultatet af den løbende drift suppleret med oplysninger om kommunens løbende anlægsinvesteringer, herunder salg/køb af jord og fast ejendom og inklusive frigivelse af deponerede midler. Målsætningen i den finansielle strategi er, at området er i balance i perioden, dvs. at udgifter og anlægsinvesteringerne i gennemsnit over budgetperioden ikke overstiger indtægterne. Det skattefinansierede resultat (inkl. frigivelse af deponerede midler) er i 2011 negativ. Dette skyldes, at anlægsinvesteringerne er større end resultat af ordinær drift og at frigivelse af deponerede midler på ca. 124 mio. kr. årligt ikke er nok til at bringe balance i det skattefinansierede resultat. I resten af budgetperioden stiger resultat af ordinær drift markant og med frigivelsen af de deponerede midler er der balance i det skattefinansierede resultat trods et fortsat højt anlægsniveau. Den skattefinansierede gæld Den skattefinansierede gæld er et af de centrale nøgletal nederst i resultatopgørelsen. Målsætningen er, at gælden nedbringes i perioden, således at udgifter til renter og afdrag reduceres. Den skattefinansierede gæld falder i hele budgetperioden med ca. 50 mio. kr. årligt. Faldet ligger helt i tråd med målsætningen, som således er overholdt. Kassebeholdningen (ekskl. pensionsforpligtigelser) ultimo budgetåret er en central parameter, der afspejler kommunens likviditet, dvs. kommunens evne til at foretage løbende udbetalinger eksempelvis lønudbetalingerne til kommunens ansatte. Målsætningen er, at kassebeholdningen ultimo budgetåret udgør minimum 100 mio. kr. Kassebeholdningen (ekskl. pensionsforpligtigelser) ultimo budgetåret overholder målsætningen igennem hele perioden.

9 9 BUDGET 2011 Finansielle bevægelser Vidste du Renter omfatter renteudgifter af skattefinansieret gæld og gæld vedrørende ældreboliger. Endvidere indgår renteindtægter mv. af kommunens overskudslikviditet samt realiserede kursreguleringer. Nettorenter mio. kr Renteindtægter mv. 115,0 87,6 87,4 86,5 80,9 Renter skattefinansieret gæld -30,3-36,2-34,7-33,2-31,8 Renter vedrørende ældreboliger -15,6-16,5-16,5-16,4-16,3 Kursreguleringer 5,9 0,0 0,0 0,0 0,0 Nettorenter i alt 75,0 34,9 36,2 36,9 32,8 += indtægt / - = udgift Renter Den forventede effekt af det nuværende lave renteniveau og den forventede fremtidige udvikling er indarbejdet i Det aktuelle lave renteniveau påvirker både renter af kommunens langfristede gæld og renter af kommunens overskudslikviditet. Kommunens nettorenter er i 2011 og overslagsårene nedjusteret med ca. 10 mio. kr. årligt i forhold til vurderingen ved Renteudgifter på skattefinansierede lån er nedjusteret på kort sigt, mens der på længere sigt er indarbejdet forventning om stigning i både de korte og lange renter. Med henblik på en forøget budgetsikkerhed er andelen af fast rente i den skattefinansierede gældsportefølje ultimo 2009 øget til ca. 50 pct. via almindelige renteswaps, der lægger et antal af kommunens lån om fra variabel til fast rente og reducerer effekten af en forventet fremtidig rentestigning. Diagrammet Udvikling i renter af skattefinansieret gæld viser den forventede udvikling i renteudgiften på Odense Kommunes skattefinansierede gæld sammenlignet med den korte 3-mdr. rente og 20 års fast rente.

10 10 BUDGET 2011 På aktivsiden er det forventningen, at afkastet af kommunens overskudslikviditet i årene 2011 og 2012 vil blive lidt lavere end i 2010 men igen fra 2013 på et lidt højere niveau. Kommunens renteindtægter viser imidlertid fortsat en faldende trend over årene, hvilket skyldes, at kommunens overskudslikviditet falder i takt med frigivelse og anvendelse af deponerede midler.

11 11 BUDGET 2011 Gæld, lån og afdrag I 2011 er det fortsat forventningen, at der skabes ledig låneramme, som muliggør optagelse af allerede budgetterede lån på 25 mio. kr. i hvert af årene. Kommunens samlede gæld, lån og afdrag er vist i nedenstående tabel. I årene forventes der netto afdraget ca. 221 mio. kr. Den samlede gæld forventes at udgøre ca. 1,8 mia. kr. ved udgangen af 2014, hvoraf den skattefinansierede gæld udgør ca. 900 mio. kr. Samlet gæld mio. kr Bruttogæld primo året 2.003, , , , ,3 Optagne lån 59,7 87,7 25,0 25,0 25,0 Afdrag på lån -96,9-100,0-98,7-99,0-100,5 Øvrige reguleringer -7,0 3,7 3,7 3,7 3,7 Bruttogæld ultimo året 1.959, , , , ,5 -heraf skattefinansieret gæld 1.101, , ,1 950,7 900,7 Gældsudvikling -44,2-8,7-70,0-70,3-71,8 -heraf vedrørende skattefinansieret gæld -25,0-52,0-49,9-49,4-50,0

12 12 BUDGET 2011 Balanceforskydninger Der er i 2010 foretaget regulering af salgssum vedrørende salg af Odense Energi. Odense Kommunes andel udgør ca. 5,9 mio. kr., beløbet er indarbejdet i budget Beløbet frigives til kassen over en 10-årig periode og medgår til sikring af opnåelse af det samlede provenu inkl. renter på 850 mio. kr., der er udmøntet i forbindelse med forligsaftalen herom i I aftalen vedrørende budget 2010 blev der ud fra forventningen om positive kursreguleringer i 2009 og 2010 indarbejdet periodiseringsposter i overslagsårene 2011 og 2012 på balanceforskydninger på henholdsvis 40 mio. kr. og 20 mio. kr. De positive kursreguleringer indgår som en del af regnskabsresultatet for 2009, hvorfor de budgetmæssige periodiseringsposter i overslagsår 2011 og 2012 er nulstillet. Leasing På baggrund af udvalgenes budgetbidrag forud for Forslag til er der alene fremkommet leasingønsker inden for udvalgenes egne driftsrammer. Af tabellen Leasingrammer fremgår det, hvilke leasingrammeaftaler Stadsdirektøren (Borgmesterforvaltningen) tidligere er blevet bemyndiget til at forhandle de nærmere vilkår for. Der er lavet *-markering ud for leasingønsker, som er ændret/nye i forhold til tidligere. Leasingrammer kr Telefoniområdet (udnyttes senest 2011) Døgnplejebiler * Bus til omsorgstandpleje * Infostandere til 12 klinikker * Leasingramme til IT-udstyr mv I alt

13 13 BUDGET 2011 Udviklingstendenser i plangrundlaget Befolkning Året der gik. Der har de seneste otte år været en befolkningstilvækst i kommunen og 2009 var ingen undtagelse. I 2009 voksede befolkningen i Odense Kommune med 988 personer, hvilket er væsentligt flere end udviklingen i 2007 og 2006, hvor væksten kun lå på henholdsvis 306 og 150 personer. Trods den pæne udvikling i 2009 skal det gå rigtig godt, for at slå rekorden fra 2008, hvor befolkningstilvæksten i kommunen kom helt til tops med en vækst på personer. Tilbageblik. Flyttemønstret ændrede sig i løbet af hvor der de foregående år havde været en nettotilflytning til kommunen fra de øvrige kommuner i landet - var der fra 2006 til 2009 en nettofraflytning. Denne tendens er i de første to kvartaler af 2010 vendt, således at der i 2010 er en nettotilflytning på 58 personer. Med andre ord var der færre odenseaner, som flyttede til de øvrige kommuner. Hvem bor i Odense nu og de næste ti år? I de kommende år forventes en generel stigning i befolkningstallet i Odense. Dog med undtagelse af de unge mellem 7 og 16 år. Den aldersgruppe hvor der forventes den største stigning i antallet af borgere er blandt de årige, men også personer over 80 år forventes at stige. Antallet i den erhvervsaktive gruppe mellem 25 og 64 år forventes at have en svagt stigende udvikling i de kommende ti år. Den forventede befolkningsudvikling Indeks 2009 = 100 Uændret demografi. Hovedparten af odenseanerne er unge mellem 17 og 25 år. Et billede der næsten ikke har ændret sig de sidste 10 år. Og vil i de kommende år heller ikke ændre sig synligt. Forklaringen herpå er primært, at Odense er en uddannelsesby, som mange unge flytter til for at videreuddanne sig. Vidste du... at, befolkningsudvikling blot handler om, hvor mange børn der fødes. Hvor mange der dør. Hvor mange der flytter til Odense fra både de øvrige kommuner og udlandet. Og hvor mange der flytter fra Odense.

14 14 BUDGET 2011 Beskæftigelse Arbejdsstyrken udgjorde i personer, heraf var personer i beskæftigelse. Dette svarer til at 47,8 pct. af befolkningen i Odense Kommune var i beskæftigelse. Sammenlignet med 2008 har der været et fald i beskæftigelsen på personer i Erhvervsfrekvensen blandt de årige (andel i arbejdsstyrken i forhold til befolkningen), var i 2009 på 73,3 pct. Dette er en lavere erhvervsfrekvens end de andre sammenlignelige storbykommuner, hvor eksempelvis Århus og Ålborg har erhvervsfrekvenser på hhv. 74,2 og 75,0 pct. I maj 2010 var der ledige personer i Odense Kommune, hvilket er 617 flere end samme måned året før. Ledighedsprocenten er i dette tidsrum steget fra 3,6 pct. til 4,3 pct. Odense Kommunes ledighedsprocent er dermed en smule over landsgennemsnittet der ligger på 3,9 pct. Arbejdspladser Vækstperiode fra i antal arbejdspladser i Odense Kommune blev i 2009 afløst af en nedgang. Således var der primo færre arbejdspladser end året før, hvilket bragte antallet ned på arbejdspladser. De største fald i antal arbejdspladser ses indenfor Industrien, Byggeri og Anlæg samt Transportsektoren. Pendling Der er flere personer der pendler til Odense, end der pendler fra Odense. Antallet af både ind- og udpendlende personer til og fra Odense har haft en voksende udvikling siden 1997.

15 15 BUDGET 2011 Aftale mellem KL og regeringen Den 12. juni 2010 indgik regeringen og KL en aftale om kommunernes økonomi for Parterne er enige om, at balancen for kommunerne under ét kan opnås ved 315,1 mia. kr. Aftalens udgangspunkt er kommunernes budgetter for I balancen er der indeholdt et betinget balancetilskud, som i år er forhøjet fra 1 mia. kr. til 3 mia. kr. Det betingede balancetilskud udbetales kun, hvis kommunerne under ét overholder de aftalte rammer for budget og regnskab. Genopretningsaftalen Aftalen skal ses i lyset af den genopretningsaftale regeringen og Dansk Folkeparti har indgået om en flerårig indsats, som styrker den offentlige økonomi med 24 mia. kr. frem mod Det medfører, at budgetrammen i kommunerne skal fastholdes i forhold til kommunernes budgetter for 2010 (nulvækst). Rammen reguleres således kun med PL. Der er ingen reguleringer af demografi med i aftalen i år. Det betyder manglende finansiering af udgifter som følge af demografien svarende til 10 mio. kr. i 2011 for Odense Kommune. Halvårsregnskaber KL og regeringen er enige om, at en klar forudsætning for aftalesystemet er, at kommunerne lever op til de aftalte rammer både i budget og regnskab. Det er derfor aftalt, at kommunerne skal udarbejde halvårsregnskaber. - og regnskabsudvalget under Indenrigs- og sundhedsministeriet fastlægger den konkrete udformning med henblik på at indføre halvårsregnskaber fra Konsekvensen for Odense kommune kan blive ændret praksis i forbindelse med budgetopfølgninger. Anlæg Der er i dette års aftale intet loft over kommunernes anlægsudgifter, hvilket betyder, at Odense kan fortsætte med sit anlægsprogram. Der udestår dog en udfordring omkring kvalitetsfondsmidler. Kvalitetsfondsmidler I efteråret 2010 skal status på kommunernes investeringer på kvalitetsfondsområderne drøftes. KL vil forud indsamle oplysninger om investeringer på områderne i 2009 og 2010 samt budgetterede udgifter i Odense Kommune forventer at dette vil føre til, at anlægsinvesteringerne på kvalitetsfondsområderne vil ses i et flerårigt perspektiv frem for et-årige. Konsekvensen af at se det i et et-årigt perspektiv vil for Odense kommune være en deponering på 48 mio. kr. i 2010 samt 30 mio. kr. for Overførsler Regeringen og KL er enige om, at der foretages en midtvejsregulering af skønnene for udgifterne til indkomstoverførsler i For 2010 er der aftalt en midtvejsregulering på 1,5 mia. kr. på landsplan svarende til 51 mio. kr. for Odense Kommune. Som noget nyt gælder denne midtvejsregulering også medfinansieringen på sundhedsområdet. Økonomisk trængte kommuner KL og regeringen er enige om, at et mindre antal kommuner kan sætte skatten op for samlet 300 mio. kr. Halvdelen skal finansieres af kommunerne. Konsekvensen for Odense kommune er et tab på ca. 5 mio. kr. fra Herudover forhøjes særtilskudspuljen ekstraordinært til 500 mio. kr. i Dette blev den også i Konsekvensen for Odense kommune er et tab på 6,8 mio. kr. Skattesanktion Skattesanktionsmuligheden er blevet skærpet i år. Såfremt den kommunale skatteudskrivning overstiger det aftalte niveau sker der en individuel modregning med 75 % det første år 50 % andet og tredje år og fjerde år modregnes 25 %. Op til 100 % sanktioneres kollektivt.

16 16 BUDGET 2011 Den 12. juni 2010 indgik regeringen og KL en aftale om kommunernes økonomi for Parterne er enige om, at balancen for kommunerne under ét kan opnås ved 315,1 mia. kr. Aftalens udgangspunkt er kommunernes budgetter for I balancen er der indeholdt et betinget balancetilskud, som i år er forhøjet fra 1 mia. kr. til 3 mia. kr. Det betingede balancetilskud udbetales kun, hvis kommunerne under ét overholder de aftalte rammer for budget og regnskab. Genopretningsaftalen Aftalen skal ses i lyset af den genopretningsaftale regeringen og Dansk Folkeparti har indgået om en flerårig indsats, som styrker den offentlige økonomi med 24 mia. kr. frem mod Det medfører, at budgetrammen i kommunerne skal fastholdes i forhold til kommunernes budgetter for 2010 (nulvækst). Rammen reguleres således kun med PL. Der er ingen reguleringer af demografi med i aftalen i år. Det betyder manglende finansiering af udgifter som følge af demografien svarende til 10 mio. kr. i 2011 for Odense Kommune. Halvårsregnskaber KL og regeringen er enige om, at en klar forudsætning for aftalesystemet er, at kommunerne lever op til de aftalte rammer både i budget og regnskab. Det er derfor aftalt, at kommunerne skal udarbejde halvårsregnskaber. - og regnskabsudvalget under Indenrigs- og sundhedsministeriet fastlægger den konkrete udformning med henblik på at indføre halvårsregnskaber fra Konsekvensen for Odense kommune kan blive ændret praksis i forbindelse med budgetopfølgninger. Anlæg Der er i dette års aftale intet loft over kommunernes anlægsudgifter, hvilket betyder, at Odense kan fortsætte med sit anlægsprogram. Der udestår dog en udfordring omkring kvalitetsfondsmidler. Kvalitetsfondsmidler I efteråret 2010 skal status på kommunernes investeringer på kvalitetsfondsområderne drøftes. KL vil forud indsamle oplysninger om investeringer på områderne i 2009 og 2010 samt budgetterede udgifter i Odense Kommune forventer at dette vil føre til, at anlægsinvesteringerne på kvalitetsfondsområderne vil ses i et flerårigt perspektiv frem for et-årige. Konsekvensen af at se det i et et-årigt perspektiv vil for Odense kommune være en deponering på 48 mio. kr. i 2010 samt 30 mio. kr. for Overførsler Regeringen og KL er enige om, at der foretages en midtvejsregulering af skønnene for udgifterne til indkomstoverførsler i For 2010 er der aftalt en midtvejsregulering på 1,5 mia. kr. på landsplan svarende til 51 mio. kr. for Odense Kommune. Som noget nyt gælder denne midtvejsregulering også medfinansieringen på sundhedsområdet. Økonomisk trængte kommuner KL og regeringen er enige om, at et mindre antal kommuner kan sætte skatten op for samlet 300 mio. kr. Halvdelen skal finansieres af kommunerne. Konsekvensen for Odense kommune er et tab på ca. 5 mio. kr. fra Herudover forhøjes særtilskudspuljen ekstraordinært til 500 mio. kr. i Dette blev den også i Konsekvensen for Odense kommune er et tab på 6,8 mio. kr. Skattesanktion Skattesanktionsmuligheden er blevet skærpet i år. Såfremt den kommunale skatteudskrivning overstiger det aftalte niveau sker der en individuel modregning med 75 % det første år 50 % andet og tredje år og fjerde år modregnes 25 %. Op til 100 % sanktioneres kollektivt.

17 17 BUDGET 2011 Social refusionsordning Der er i aftalen forudsat indtægter fra den sociale refusionsordning på 1,8 mia. kr. for kommunerne under ét. Til sammenligning var den på 2,3 mia. kr. i Det svarer til 17 mio. kr. mindre for Odense kommune. Madordninger Forældrebetalingen nedsættes fra 30 % til 25 %. Forældre kan fravælge ordningen. Kommunernes bloktilskud løftes med 0,4 mia. kr. fra 2011 svarende til 13,6 mio. kr. for Odense kommune. Specialiserede område Der har i de senere år været en gennemsnitlig vækst på ca. 1 mia. kr. på området. KL og regeringen er enige om, at der er brug for en opbremsning og tilpasning af udgifterne på området. I sidste års aftale blev det aftalt, at Byrådet hvert kvartal skal have en oversigt over udviklingen på området. Der er i år fremlagt yderligere initiativer til at understøtte en opbremsning. Herunder initiativer om tilbudsportalen, hvor kommunerne skal medfinansiere 6 mio. kr. til en styrkelse af tilbudsportalen svarende til kr. for Odense kommune På specialundervisningsområdet vil der ske en række initiativer. Gensidighedsaftalen Regeringens og KL gensidighedsaftale indebærer, at der ved bedre ressourceudnyttelse mv. skal frigøres ressourcer til service i kommunerne svarende til et økonomisk råderum på 1 mia. kr. i 2009 stigende til 5 mia. kr. i Regeringen skal fremlægge initiativer, der kan understøtte kommunernes indsats ved at frigøre halvdelen af disse ressourcer. Regeringen har i overensstemmelse her med fremlagt en række initiativer: Mere tid til velfærd 1 Mere tid til velfærd 2 (præsenteres i 2011) Effektiv administration Digitalisering Indkøb Kommunerne vil i henhold til gensidighedsaftalen effektivisere for 0,4 mia. kr. i 2011 svarende til 13,6 mio. kr. for Odense kommune. Gevinsten skal anvendes til omstilling til borgernær service. Objektiv sagsbehandling Objektiv sagsbehandling vedr. Administration af folkepension, førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og forskudsvist udbetalt børnebidrag. KL og regeringen er enige om at samle den objektive sagsbehandling i 3-5 centre. ATP skal levere sagsbehandlingen og administrationen på omkostningsdækket basis. I Region Syddanmark kommer centret til at ligge i Haderslev. Der er en forventning om en effektiviseringsgevinst på 300 mio. kr. svarende til ca. 10 mio. kr. for Odense kommune. Gevinsten skal forblive i kommunerne. Kommunale restancer De senere år er de kommunale restancer vokset. På den baggrund igangsættes initiativer for at inddrive restancer på skat. Der pågår pt. beregninger i forhold til Odense Kommunes udestående. Konkurrenceudsættelse Den kommunale konkurrenceudsættelse, dvs. den andel af opgaver der udsættes for konkurrence, skal stige fra 25 % til 31,5 % i Mad til ældre Der sættes et loft for en daglig hovedret til de ældre i eget hjem på 45 kr. Bloktilskuddet øges som kompensation. Odense kommunes pris for et dagligt hovedmåltid er i dag 41 kr.

18 18 BUDGET 2011 Kommunal adgang til individdata af sundhedsområdet For at optimere kommunernes mulighed for planlægning og evaluering af kommunernes sundhedsindsats og for at skabe øget sammenhæng til det regionale sundhedsvæsen tages der initiativer til at give kommunal adgang til individdata af sundhedsområdet. Dette medfører bedre mulighed for styring af området. Serviceudgifterne Økonomiaftalen indebærer, at kommunernes serviceudgifter i 2011 udgør 232,8 mio. kr. under forudsætning af indtægter fra den centrale refusionsordning på 1,8 mia. kr. Udover dette niveau kommer yderligere reguleringer som følge af Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Forhandlingerne om rammen for serviceudgifterne har været præget af nulvækst, hvor kommunerne ikke kompenseres for bl.a. demografiske ændringer, som det har været tilfældet tidligere år. Således er de væsentligste ændringer i serviceudgifterne korrektioner for allerede kendte sager som madordninger på børn- og ungeområdet, ældrepulje, forsikrede ledige samt konsekvenserne af lavere pris- og lønskøn. For Odense Kommune udgør andelen af servicerammen i 2011 ca. 7.8 mia. kr. inkl. DUT-reguleringer. Odense Kommune overskred kommunens andel af serviceudgiftsrammen i 2009 og forventer et fortsat pres på rammen i Fra 2011 vil der i halvårsregnskabet og budgetopfølgningerne - være et særligt fokus på overholdelse af serviceudgiftsrammen. Det sker fordi der er indført af sanktioner på kommunernes regnskabsresultat og at andelen af det betingede balancetilskud hæves fra 1 mia. kr. til 3 mia. kr. årligt.

19 19 BUDGET 2011 Indtægter - Finansiering I det følgende afsnit redegøres for kommunens generelle indtægtsside. I nedenstående tabel vises de budgetterede indtægter for Kommunens finansieringskilder består af: Indkomstskatter Øvrige skatter Generelle tilskud og udligning Renteindtægter kr. løbende priser Indkomstskatter Øvrige skatter Tilskud og udligning Renter Indtægter i alt Der er i alt budgetteret med indtægter på 10,6 mia. kr. i 2011 i Odense Kommune. Heraf udgør indkomstskatter godt 59 pct. og øvrige skatter ca. 6 pct., mens tilskud og udligning udgør ca. 34 pct. af de samlede indtægter.

20 20 BUDGET 2011 Indkomstskatter Genopretningsaftale for danske økonomi Folketinget vedtog den 16. juni 2010 Genopretning af dansk økonomi. En række lovforslag, som bl.a. indeholder ændrede skatteregler i 2011, der påvirker det kommunale udskrivningsgrundlag i gunstig retning. De ændrede skatteregler vedrører dels suspension af den automatiske regulering af beløbsgrænser for skatten i , og dels loft over fradrag for faglige kontingenter begge ændringer som skønnes at give et provenumæssigt gevinst på 1,7 mia. kr. på landsplan. Kommunerne vil dog ikke samlet set få flere indtægter, da det skønnede merprovenuet ved de ændrede skatteregler vil blive modsvaret af færre indtægter ved udligningsordningerne. Det udmeldte statsgaranti Indenrigs og Sundhedsministeriet har i juli måned udmeldt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og garantiprocenten for kommunerne i Her garanteres der en vækst på 8,2 pct. fra 2008 til 2011 i udskrivningsgrundlaget. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2011 ligger på 25,4 mia. kr., hvilket giver et skatteprovenu på 6,2 mia. kr. i Indkomstskatter valg af statsgaranti kr Udskrivningsgrundlag, statsgaranti Provenu ved 24,5 pct. * Valg af statsgaranti eller selvbudgettering tet i 2011 er baseret på valg af statsgaranti. Dette skyldes primært den usikkerhed der i øjeblikket knytter sig til konjunkturudviklingen i Odense og på landsplan. Odense Kommune har også i 2009 og 2010 valgt statsgaranti. Skatteprovenuet er budgetteret på baggrund af KL s vurderinger af væksten i udskrivningsgrundlaget. I tabellen vises de udmeldte vækstprocenter i budget 2011 sammenlignet med de vækstprocenter, som lå til grund ved vedtaget budget Vidste du at, Byrådet skal senest i forbindelse med 2. behandlingen den 6. okt. tage endelig stilling til valg af statsgaranti eller selvbudgettering. Vælges statsgaranti er kommunen garanteret et skatteprovenu og får hverken mere eller mindre uanset om kommunen skulle få flere eller færre skatteindtægter. Vælges selvbudgettering løber kommunen hele risikoen selv og er ikke garanteret et bestemt skatteprovenu. Kommunen få alle skatteindtægter og kan således tjene på valget, hvis det ligger over statsgarantien og tabe, hvis det ligger under.

21 21 BUDGET 2011 Vækstprocenter i udskrivningsgrundlaget /2011* Vedtaget budget 2010, KL 1,4 5,5 2,7 9,9 2,6 2,6 - skøn sept Statsgaranti 2011, KL s skøn juli ,0 7,2 5,3 11,8 3,3 3,3 3,0 *Det er ikke muligt, at gange vækstprocenterne for udskrivningsgrundlaget sammen og få garantiprocenten (8,2 pct.), da den fastsættes på baggrund af et korrigeret udskrivningsgrundlag. Skattepulje og skattesanktion Der er igen i år i økonomiaftalen afsat en pulje på 300 mio. kr. til skattestigning for særlig økonomisk trængte kommuner, som modsvares af en nedsættelse af statsskatten i 2011 for at overholde skattestoppet. Sidste år var puljen på 500 mio. kr. Skattepuljen målrettes mod ganske få kommuner, som er i en særlig vanskelig situation og hvor det vurderes, at der er behov for skatteforhøjelse. Skattesanktionen fra sidste år er opretholdt og skærpet. Såfremt den kommunale skatteudskrivning samlet overstiger det aftalte niveau på 300 mio. kr. vil der ske en individuel modregning med 75 % det første år, 50 % det andet og tredje år, og 25 % modregnes det fjerde år. Den resterende del op til de 100 % modregnes kollektivt af det samlede kommunale bloktilskud. Sidste år overskred kommunerne samlet under ét skatteudskrivningen med 270 mio. kr. Som følge af dette er der i bloktilskuddet i år lagt en kollektiv skattesanktion lagt ind til dækning af dette. Det betyder, at Odense mister 4,6 mio. kr. i 2011 stigende til 9,3 mio. kr. i 2013 i indtægter fra bloktilskuddet. Endelig styrkes frit lejde ordningen, hvor en kommune, hvis den sætter skatten ned, vil kunne forhøje skatten tilsvarende på et andet tidspunkt uden individuelle modregninger i bloktilskuddet. Ordningen opdateres, så alle skattenedsættelser i forhold til det aktuelle niveau i 2010 indgår i opgørelsen. Med en nedsættelse af dækningsafgiften på erhvervsejendomme på 0,2 promille årligt er Odense Kommune en af de få, som sparer op i denne ordning. Odense Kommunes skatteprocent er fastholdt på 24,5 pct., hvilket er uændret de seneste fire år.

22 22 BUDGET 2011 Øvrige skatter Øvrige skatter omfatter grundskyld, dækningsafgift for erhvervsejendomme og offentlige ejendomme, samt provenu af selskabs- og fondsskat og dødsboskat. I forhold til forventningerne i budget 2010 forventes nu en lavere indtægt i 2011, idet alle indtægtskilder er nedjusteret, dog med undtagelse af grundskyld. Således forventes indtægterne i 2011 at være ca. 50,3 mio. kr. lavere end forventet i budget I 2012 og 2013 er forventningerne ca. 36 mio. kr. lavere. Øvrige skatter forventes dermed samlet at udgøre følgende indtægter i : Øvrige skatter Mio. kr Provenu af selskabsskat 91,8 78,3 88,0 101,3 Dødsboskat 4,9 5,8 5,8 5,8 Grundskyld 416,3 442,1 470,4 498,6 Dækningsafgift erhverv 109,2 111,9 114,6 116,8 Dækningsafgift off. 30,2 32,1 34,1 36,2 I alt 652,4 670,7 712,9 758,7 Provenu af selskabs- og fondsskat Den afregnede selskabs- og fondsskat i 2011 vedrører skatteåret 2009 (indkomståret 2008). Fra 2010 til 2011 er provenuet fra selskabs- og fondsskat faldet med 40 % eller lidt over 60 mio. kr. KL s forventninger ved indgåelsen af budget 2010 var, at provenuet for indkomståret 2008, og dermed kommunernes budgetter for 2011, ville have et højere niveau end det har været tilfældet for Odense Kommune og på landsplan. For Odense Kommune er den endelige afregning i 2011 så meget lavere end forventningen, at selvom KL opjusterer skønnet for afregningen i 2012 en anelse, forventes der i hele budgetperioden et lavere provenu end forventet ved vedtagelsen af budget ventet i budget 2010, mens afregningen i 2012 og 2013 er hhv. ca. 14 og 17 mio. kr. lavere end forventet. I 2014 forventes et højere niveau end afregningen i KL s negative forventninger til provenu af selskabs- og fondsskat skyldes primært lavere eksport og indenlandsk efterspørgsel samt lavere indtjening i den finansielle sektor. Omvendt skyldes stigningen i provenuet fra 2013 til 2014, at der med forårspakke 2.0 indføres en harmonisering af beskatningen af selskabers aktier og udbytter samt at der generelt er positive forventninger til dansk økonomi i indkomståret 2011 (afregningsår 2014). Således er afregningen i 2011 ca. 24 mio. kr. lavere end

23 23 BUDGET 2011 Dødsboskat I 2011 modtager kommunerne dødsboskat for dødsboer og afsluttede ansættelser i For kommunerne samlet forventes afregningen i 2010 at være ca. 167 mio. kr., hvor Odense Kommune modtager ca. 4,9 mio. kr. Dette er en væsentlig nedjustering fra provenuet i 2010, hvor kommunerne samlet modtog ca. 307 mio. kr., heraf Odense Kommune ca. 11,1 mio. kr. For 2012 og resten af budgetperioden forventes kommunernes samlede provenu at være ca. 200 mio. kr. årligt, hvoraf Odense Kommune forventes at modtage ca. 5,8 mio. kr. Grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme og offentlige ejendomme Kommunerne modtager i 2011 grundskyld af de afgiftspligtige grundværdier opgjort pr. 1. oktober Der er i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over den årlige stigningstakt for den kommunale ejendomsskat. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlagt tillagt 3 procentpoint, dog maksimalt 7 %. Reguleringsprocenten er fastsat til 7,0 % i KL forventer, at grundværdierne stiger med 6,3 % i 2012 og 2013 samt 6,0 % i Dette er en opjustering i forhold til det skønnede i budget og Niveauet i 2014 forventes at være ca. 28 mio. kr. over niveauet i De faldende afgiftspligtige værdier er ligeledes kendetegnende for dækningsafgiften for både erhvervsejendomme og offentlige ejendomme. Således forventes provenuet for dækningsafgift på erhvervsejendomme i 2011 at være ca. 6,6 mio. kr. lavere end forventet i budget For 2012 og 2013 er der tale om nedjustering på hhv. 6,0 og 5,3 mio. kr. årligt. For dækningsafgift på offentlige ejendomme forventes provenuet at være hhv. 16,1, 16,8 og 17,5 mio. kr. lavere fra , sammenlignet med budget Folketinget vedtog den 3. juni 2010 et lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 promillepoint for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Provenuet for produktionsjord beregnes som grundskyldspromillen fratrukket 14,8 pct. Odense Kommunes grundskyldspromille er 21,71 hvorved den nye grundskyldspromille bliver (21,71-14,8 =) 6,91. Kommunerne vil i 2011 blive kompenseret individuelt af staten for nedsættelsen af grundskyldspromillen. I forhold til forventningen ved indgåelse af budget for 2010 betyder de nye skøn, at der forventes højere indtægter fra grundskyld. Stigningen i vækstskønnet hæmmes dog af faldende afgiftspligtige værdier. Dermed er provenuet i 2011 ca. 2,7 mio. kr. højere end forventet i budget 2010, samt hhv. 5,8 og 9,2 mio. kr. højere i 2012

24 24 BUDGET 2011 Indtægter fra tilskud- og udligning En del af Odense Kommunes indtægtsside kommer via det af KL og Regeringen forhandlede bloktilskud. Bloktilskuddet består af flere elementer; udligningsordninger mellem kommuner, statstilskud, og en lille del anvendes til øvrige ordninger. Dertil kommer tilskud til beskæftigelsestindsatsen for de forsikrede ledige samt udgifter til grundbidrag til regionerne. Indtægtssiden beregnes med udgangspunkt i KL s tilskudsmodel. Økonomiaftalen indgået mellem KL og Regeringen er indarbejdet i modellen, KL s skøn for prisog lønudviklingen indgår samt det seneste skøn for konjunkturudviklingen mv. Odense Kommunes beregninger på indtægtssiden tager udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og følger KL s vækstprocenter i øvrigt. Der anvendes Odenses egen befolkningsprognose. I forhold til budget 2010 er indtægtssiden faldet markant. Faldet er på statstilskuddet, landsudligningen og tilskud til kommuner med strukturelt underskud. Baggrunden herfor er et lavere bloktilskud på landsplan som følge af Regeringens Genopretningspakke, hvor nul-vækst betyder et væsentligt lavere udgiftsniveau for kommunerne generelt. Dertil kommer at vækstskønnene for pris- og lønregulering (PL) er væsentligt nedjusterede. Kriteriet personer med lav indkomst består hovedsageligt af kontanthjælps- og startshjælpsmodtagere. Kriteriet er målt ved personer, der har en disponibel indkomst under kr. i 2008, og 2 ud af de 3 foregående år, samt en formue under kr. Faldet skyldes dels faldende ledighed samt en særlig indsats i Odense for at få kontant- og startshjælpsmodtagere i arbejde. Dette fald er afregnet tidligere via budgetgarantien, og nu også gennem landsudligningen. Samlet set har Odense Kommune i forhold til landsudligningen forbedret den sociale profil, hvilket giver sig udslag i mindre tilskud til kommunen fra landsudligningen. Dette er samme årsag til at kommunen også modtager mindre i tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Dertil kommer at statstilskuddet falder sammenlignet med B2010. Faldet skyldes nul-vækst, hvilket f.eks. betyder at der ikke er penge til den demografiske udvikling. Dertil kommer at nedjustering af PL-skøn også mindsker statstilskuddet. Samlet over perioden falder indtægterne fra tilskud og udligning i forhold til overslagsårene i budget 2010 med 1,3 mia. kr. Af tabellen Tilskud og udligning fremgår de samlede indtægter. Sammenlignet med overslagsårene fra vedtaget budget 2010 (herefter B2010) er landsudligningen faldet markant. Hovedårsagen er faldende enhedspriser på både det aldersopdelte udgiftsbehov og det socioøkonomiske indeks, som følge af nedjusteret PL-skøn. Dertil kommer at det socio-økonomiske indeks er faldet, hvilket hovedsageligt kan tilskrives kriteriet personer med lav indkomst og i mindre grad psykiatriske patienter, årige uden erhvervsuddannelse og revideret boligstøttekriterium.

25 25 BUDGET 2011 Tilskud og udligning forslag kr Udligning Landsudligning (incl. overudligning) Udligning - højt strukturelt underskud Udligning vedr. udlændinge Udligning vedr. selskabsskat Tilskud Statstilskud Betinget statstilskud Tilskud til ældreområdet Tilskud - Ældrepulje Øvrige indtægter Efterregulering ved valg af selvbudgettering* Sundhed - grundbidrag Sundhed - udviklingsbidrag Kvalitetsfond Beskæftigelsestilskud Momsafregning Tab på produktionsjord Samlet Tilskud og udligning Anm er baseret på valg af statsgaranti * Valg af selvbudgettering i 2008 medfører endelig efterregulering i 2011

26 26 BUDGET 2011 Udligning Landsudligning Landsudligningen omfatter alle landets kommuner og er en udligningsordning, hvor kommuner med strukturelt underskud modtager et tilskud. Omvendt bidrager kommuner med strukturelt overskud til ordningen. Det strukturelle underskud eller overskud består af forskellen mellem kommunens beregnede udgifter og indtægter. Udgiftsbehovet beregnes som en sammenvejning af det socioøkonomiske indeks og en aldersbestemt opgørelse over udgifter. I begge tilfælde anvendes enhedspriser i beregningerne, som er udmeldt af Sundheds- og Indenrigsministeriet. Det samlede udgiftsbehov er således opgjort ud fra objektive kriterier uden inddragelse af kommunens faktiske serviceniveau. Indtægtssiden består af et beregnet skøn for skatteindtægter. Der anvendes det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunen og den gennemsnitlige kommunale skatteprocent for hele landet. Den gennemsnitlige skatteprocent er i år på 24,9 pct. Odense Kommune har et strukturelt underskud og modtager derfor et tilskud fra landsudligningen, der udgør 58 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Kommuner hvis strukturelle underskud pr. indbygger overstiger 96,5 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger er at betegne som en kommune med højt strukturelt underskud. Kommuner, der opfylder dette, modtager et særligt tilskud på 32 pct. af det strukturelle underskud. I 2011 er Odense Kommunes strukturelle underskud beregnet til kr. pr. indbygger. På landsplan udgør det gennemsnitlige strukturelle underskud kr. pr. indbygger. Odense Kommune modtager derfor tilskud fra puljen til kommuner med højt strukturelt underskud. Udligning vedr. udlændinge Udligningsordningen har til formål at udligne kommunernes gennemsnitlige merudgifter ift. integration, sprogundervisning og andre socialt relaterede udgifter på integrationsområdet. Ordningen finansieres under ét af alle kommuner. Odense Kommune modtager tilskud fra udligningsordningen. Udligning vedr. selskabsskat Kommunernes provenu af selskabsskat udlignes i en mellemkommunal ordning, hvor kommuner udlignes med 50 pct. af forskellen mellem provenuet af selskabsskat pr. indbygger i kommunen og på landsplan. Odense Kommune modtager tilskud fra ordningen.

27 27 BUDGET 2011 Tilskud Statstilskuddet og det betingede statstilskud Statstilskuddet udgør residualet når det samlede bloktilskud fratrækkes udgifter anvendt til landsudligningen og tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud, samt en lille del til øvrige ordninger. Statstilskuddet tildeles kommunerne efter befolkningsandel, svarende til 3,42 pct. for Odense Kommune i Grundet kommunernes budgetoverskridelser ved regnskabet for 2009, og udsigterne til en stram kommunal økonomi de kommende år jf. Regeringens Genopretningspakke, er det betingede statstilskud jf. Økonomiaftalen mellem KL og Regeringen øget fra 1 mia. kr. til 3 mia. kr. på landsplan. Det betingede statstilskud kommer til udbetaling i 2011, såfremt der er balance mellem kommunernes samlede budgetterede udgifter i 2011 og udgiftsniveauet i Økonomiaftalen for Dertil kommer, at sanktionsmuligheden er skærpet yderligere, idet statstilskuddet i året efter tilskudsåret (2012) nedsættes, hvis kommunerne samlet set på serviceudgifterne har regnskabsført mere end budgetteret i tilskudsåret (2011). Dog kan statstilskuddet i 2012 maksimalt nedsættes med 3 mia. kr. svarende til ca. 100 mio. kr. for Odense Kommune. Odense Kommune har i budgettet medtaget indtægter fra det betingede statstilskud. Der er ikke lagt penge til side til eventuelle sanktioner, hverken i 2011 eller Tilskud til ældreområdet og ældrepujle Tilskud til ældreområdet blev indført i 2002, og skal give et generelt løft til ældreplejen, f.eks. ved frit valg af ældrebolig eller personlig og praktisk hjælp. Ældrepuljen er et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen. Tilskuddene fordeles til kommunerne efter særlige fordelingsnøgler på ældreområdet.

28 28 BUDGET 2011 Øvrige forhold Efterregulering ved valg af selvbudgettering I 2008 valgte Odense Kommune selvbudgettering, hvorved kommunen selv skønner over udskrivningsgrundlag, befolkning og grundværdierne. Den endelige opgørelse af 2008 afregnes 3 år senere, altså i Odense Kommune får en negativ regulering, hvorfor selvbudgettering ikke som forventet var det optimale valg i Kommunen har i 2009 og 2010 valgt selvbudgettering. Såfremt der vælges at selvbudgettere i 2011, vil efterreguleringen afregnes i Der er ikke indlagt skøn for selvbudgettering i Forslag til Grundbidrag til regionerne Kommunen bidrager til finansiering af sundhedsområdet ud fra 2 metoder. Den ene er en automatisk betaling af grundbidrag til regionerne på baggrund af befolkningsandel. Den er udgiftsført under tilskud og udligning. Den anden er (med-)finansiering af sundhedsområdet, som er brugerafhængigt og budgetlægges som en driftsudgift på områder uden overførsel. Kvalitetsfond En anlægspulje, der på landsplan udgør 2 mia. kr. og som er øremærket til at forbedre de fysiske rammer bl.a. på børne- og skoleområdet, ældreområdet og idrætsfaciliteter. Kommunen skal i det enkelte år medfinansiere en til en, for at få andel i puljen. Beskæftigelsestilskud Kommunerne overtog ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats for de forsikrede ledige d. 1/ Til denne indsats modtager kommunen et beskæftigelsestilskud, som tildeles efter ledighedsudviklingen relativt set i forhold til de øvrige fynske kommuner og landet som helhed. Beløbet dækker såvel aktiveringsindsatsen som medfinansiering af Adagpengeydelsen. Tab på produktionsjord Regulering ift. omlægning af beskatning på produktionsjord, se yderligere beskrivelse under afsnittet for øvrige skatter. Reform af udligningssystemet I 2009 startede en opfølgning og analyse af udligningssystemet under Finansieringsudvalget, Indenrigsministeriet. Forskellige grupper af kommuner har påpeget problematikker eller uhensigtsmæssigheder i udligningssystemet, som påvirker kommunerne forskelligt. Alle kommuner har i foråret 2010 kunnet indsende forslag samt kommentere på de udvalgte emner, som Finansieringsudvalget skal se på. Der forventes et resultat af Finansieringsudvalgets arbejde ultimo Der foreligger derfor mulighed for ændring af udligningssystemet med eventuel virkning fra budget 2012.

29 29 BUDGET 2011 Udgifter ressourceforbrug Dette afsnit giver en oversigt over det samlede ressourceforbrug i Odense Kommune fordelt på de seks udvalg. Efterfølgende er der opstillet oversigter, der viser hhv. nettodrifts- og anlægsudgifter fordelt på udvalgs områderne. Baggrunden for budgetbeløbene og for de aktiviteter, der varetages inden for det enkelte udvalgsområde, er der nærmere redegjort for i udvalgenes fokusområder og budget. Drift Det overordnede billede af nettodriftsudgifternes fordeling og udvikling på de enkelte udvalgs områder er vist i den efterfølgende hovedoversigt. De samlede nettodriftsudgifter skønnes for kommunen under ét målt i faste priser at blive på et niveau i alle årerne på ca. 10 mia. kr. Oversigt pr. udvalg, drift kr priser Regnskab Økonomiudvalget By- og Kulturudvalget Ældre- og Handicapudvalget Socialudvalget Børn- og ungeudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Hele kommunen P/L regulering I alt løbende priser Udgifter intet fortegn, indtægter markeret med -