DEN NY VERDEN 2007:4 Kina i verden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2007:4 Kina i verden"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2007:4 Kina i verden 1

2 DEN NY VERDEN 2007:4 Kolofon 2 Faglig redaktion på dette nummer: Hatla Thelle og Erik Beukel Layout: Allan Lind Jørgensen Tryk: Handy-Print A/S, Skive Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Strandgade København K Tlf Fax ISSN ISBN: Salg: Den Ny Verden udkommer med 4 numre i hver årgang. Abonnement koster 245 kr Enkeltnumre koster 85 kr Adresseændringer skal meddeles til > publikationer : Tianxia betyder direkte oversat (alt) under himlen. Udtrykket bruges i klassiske skrifter både om Kina og om verden. Den dobbelte betydning afspejler den traditionelle opfattelse, at Kina var hele verden i den forstand, at Riget repræsenterede den eneste egentlige civilisation, mens resten af jorden var beboet af barbarer.

3 Indhold Morten Kjærum & Nanna Hvidt Forord Hatla Thelle & Erik Beukel Indledning: Kina i verden Clemens Stubbe Østergaard Hvad betyder en partikongres fra eller til? Når indenrigspolitik bliver til udenrigspolitik Den 17. partikongres i Kinas regerende parti i efteråret 2007 stod over for store problemer efter næsten 30 år med voldsom økonomisk vækst, bl.a. regionale uligheder, øget kløft mellem land og by, miljøforringelser og svag miljølovgivning, vildtvoksende marked og korruption. For at formindske disse problemer, udstak partiets ledelse en genopretningspolitik, der, for at bidrage til at skabe det harmoniske samfund, bl.a. satser på videnskab og teknologi og lægger større vægt på social-, miljø- og sundhedsområderne. Udenrigspolitisk bliver der lagt vægt på FN, folkeretten og universelle normer for internationale relationer. Erik Beukel Social uro, nationalisme og regimestabilitet i Kina: samspillet med omverdenen De seneste tiårs kraftige økonomiske vækst og store ændringer i de økonomiske strukturer har på lokalt niveau været ledsaget af talrige masseprotester mod myndighederne. Det er lykkedes Kinas kommunistiske parti (KKP) at afgrænse disse proteser og undgå, at de har bredt sig til det centrale niveau. Samtidig er der vokset en stærk nationalisme frem, der i et vist omfang har begrænset regeringens udenrigspolitiske handlefrihed og gjort regimet usikkert. Også tabuer og mørke pletter i det kommunistiske Kinas historie kan blive en trussel mod regimets stabilitet. DEN NY VERDEN 2007:4 Indhold 3

4 DEN NY VERDEN 2007:4 Indhold Bjørn Møller Riget i Midten og verden omkring det: Kinas nationale identitet og udenrigspolitik Det historiske tema om Kina som verdens eneste civilisation, Riget i Midten, blev fra midten af det 19. århundrede suppleret med et andet tema, som beskriver Kina som et svagt, uskyldigt offer for imperialismen. De nationalistiske narrativer om storhed, uretfærdig ydmygelse og befrielse blev efter Folkerepublikkens dannelse filtret sammen i et ideologisk narrativ. Efter Deng Xiaopings overtagelse af magten er Kinas modernisering blevet det centrale. Konsekvenser for udenrigspolitikken sammenfattes i sikringen af et samlet, uafhængigt og stærkt Kina, der behandles med behørig respekt af omverdenen. Yong Chen & Jørgen Delman Kinas energi og klima i en globaliseret verden Kinas tørst efter energi er umættelig, og forbruget dækkes først og fremmest af kul og olie. Kina er samtidig verdens største udleder af CO 2. I modsætning til tidligere synes den kinesiske topledelse nu at have accepteret, at Kina må slutte sig til den internationale kamp for at begrænse energiforbruget og klimaforandringernes konsekvenser. Kinas stigende energiforbrug har dermed fået den kinesiske ledelse til at erkende, at Kina må integrere sig endnu mere internationalt og opføre sig som en mere ansvarlig partner i globale energi- og klimaspørgsmål. Henrik Egelyng Kina spiser grønt Årtier er gået, siden stifteren af Worldwatch Institute, Lester Brown, spurgte: Hvem skal ernære Kina? Skrækscenariet var et dagligt æg til hver kineser, hvilket ville kræve alverdens korn. Stigende fødevarepriser synes nu at bekræfte Browns logik. Men Kina producerer og eksporterer masser af mad, samtidig med at miljøproblemer plager land og by. Stigende miljøbevidsthed og urbanisering har også fremmet udviklingen af en grøn produkt-standard og bidraget til, at Kina nu er en betydende spiller på verdensmarkedet for certificerede økologiske fødevarer. Peter Kragelund & Anders Bastholm Kinesiske investeringer i Zambia. Den kinesiske stats indflydelse og betydningen af strategiske interesser Kinesiske virksomheder har de seneste år investeret kraftigt i alle sektorer af de afrikanske økonomier. Artiklen ser på motiver og strategier

5 for kinesiske investeringer i tre sektorer af Zambias økonomi: minedrift, bygge- og anlæg og landbrug. Alt afhængigt af motiver og strategier kan investeringerne have både positive og negative konsekvenser for lokale virksomheder. Det konkluderes, at den kinesiske stat bakker op om og styrer disse investeringer på højeste politiske niveau. Ikke mindst er investeringer i minesektoren vigtige for Kina Christian Barse & Marie Navarana Biisgård Riget i midten af Darfur-konflikten Kinas rolle i FNs Sikkerhedsråd i forbindelse med Darfur-konflikten viser tydeligt, at Kinas olie-interesser ikke hindrer landet i at gå aktivt ind i at påvirke regimet i Khartoum med henblik på at finde en løsning. Der kan argumenteres for, at Beijing arbejder på de diplomatiske linier og har lagt pres på den sudanesiske regering omend bag lukkede døre. Kina har i det hele taget ændret sin indsats i Sikkerhedsrådet for at vise, at landet ønsker at tilpasse sig de normer, der eksisterer i det internationale system, og omverdenen bør tage et medansvar for, at denne tilpasning kan foregå på en konstruktiv måde. Hatla Thelle I offentlighedens interesse. Retshjælp som katalysator for social forandring Den berømte åbning over for omverdenen, som den kinesiske regering har gennemført siden 1980, åbnede også for en strøm af nye ideer, som gradvist er i færd med at omforme samfundets grundtræk. Blandt disse er ideen om et retssamfund, hvor staten er forpligtet til at beskytte individet. Bestræbelserne for at skabe en større retsbeskyttelse kommer til udtryk både i officiel retorik og i en gryende retsbevidsthed i befolkningen. Samtidig er et omfattende net af institutioner blevet opbygget og, selvom der stadig er problemer, er den enkeltes muligheder for at kræve sin ret i dag langt større end før. Dorrit Kjær Christiansen Dødsstraf og tortur i Kina i et menneskeretligt perspektiv Kina har underskrevet både FNs Konvention om Civile og Politiske Rettigheder og Torturkonventionen. Begge forbyder tortur og fraråder dødsstraf for alt andet end forbrydelser mod liv og legeme. Alligevel er tortur jævnligt forekommende, og dødsstraf bruges mere i Kina end i andre lande i verden. Disse to forhold har afstedkommet stærk international kritik af den kinesiske regering. Artiklen gennemgår kravene i de internationale konventioner i forhold til den kinesiske virkelighed og påpeger, at der sker fremskridt, men der er stadig lang vej igen, før Kina helt lever op til sine internationale forpligtelser. DEN NY VERDEN 2007:4 Indhold 5

6 DEN NY VERDEN 2007:4 Indhold Paul Dalton Retfærdighed for alle. Hvordan ser fremtiden ud for Kinas menneskerettighedsadvokater? Advokaterne i Kina har traditionelt været marginaliseret i retssystemet og har haft meget vanskelige kår i forsvaret af sigtedes rettigheder. De har haft langt lavere status end både politiet, dommerne og anklagerne. Selv i befolkningen er der en udbredt mistillid til advokatstanden. Dette forhold er gradvist ved at ændre sig, og der er opstået en ny gruppe af advokater, som arbejder fokuseret med at forsvare ofre for overgreb fra statens side. Myndighederne har et dobbelt forhold til denne gruppe, idet man på den ene side har brug for deres tjenester og på den anden side vil kontrollere hvilke overgreb, der skal afsløres. Mads Holst Jensen Det kinesiske fagforeningssystem og de vestlige virksomheder Kina er blevet verdens fabrik og hermed er vilkårene for fabrikkens ansatte de kinesiske arbejdstagere blevet et anliggende, som verdenssamfundet bør tage stilling til. Det kinesiske fagforeningssystem er kommet højt på den internationale dagsorden, og diskussionen om det er blevet et vigtigt moment i Kinas integration i den økonomiske globalisering. De vestlige virksomheder og de internationale faglige organisationer bruger forskellige tilgange i forhold til det specielle kinesiske arbejdsmarked, spændende fra ingen kontakt til konstruktiv dialog. 6

7 Morten Kjærum & Nanna Hvidt Forord Stadig flere unge vælger at lære engelsk og kinesisk som henholdsvis første og andet fremmedsprog. Det er den form for fremsynethed, som alle kan deltage i, for man behøver ikke en krystalkugle for at se Kina som en endnu mere central global aktør om nogle få år. På trods af det er relationerne til Kina stadig ukoordinerede, sporadiske og uden strategisk fokus, når det gælder den forskningsmæssige indsats, den politiske interageren samt de erhvervsmæssige relationer. Viden om Kina er i mange tilfælde båret af stereotyper, politiske rygmarvsreaktioner eller ønsketænkning. Med dette temanummer af Den Ny Verden håber vi at kunne bidrage til at stimulere en lyst til at grave dybere i forhold til en række centrale problemstillinger vedrørende kinesiske forhold. I forbindelse med afholdelsen af de olympiske lege er menneskerettighedssituationen i Kina med rette på ny kommet i fokus. Selv om forholdene på en række menneskerettighedsområder er bedre i dag end for bare ti år siden, er der stadig lang vej til, at forholdene kan karakteriseres som tilfredsstillende. Hvad angår ytringsfriheden, så kan man i dag tale og skrive om dødsstraf, anvendelse af tortur og den udbredte korruption, hvorimod direkte systemkritik og diskussion om Falun Gong er udelukket, ligesom censurering af internettet lægger grænser for adgang til information. I forhold til dødsstraf sker der fremskridt i disse år, men antallet af dømte og eksekveringer er stadig ikke tilgængeligt, og retssagerne foregår under tvivlsomme procedurer, hvor tortur ofte har været en del af efterforskningen. Nogle menneskerettighedskrænkelser er politisk motiverede, som f.eks. undertrykkelsen af religiøse grupper, hvorimod andre er karakteristiske for udviklingslande, som f.eks. anvendelsen af tortur som erstatning for et veluddannet politi, som kan foretage en professionel efterforskning. Skal dialogen med kinesiske forskere, politikere og andre være meningsfuld og bidrage til en højere beskyttelse af den enkelte kinesers rettigheder, er det vigtigt til stadighed at søge det nuancerede billede af Kina og ikke kun tale i absolutter uden øje for de enkelte komponenter. DEN NY VERDEN 2007:4 Forord 7

8 DEN NY VERDEN 2007:4 Morten Kjærum & Nanna Hvidt Det er ikke kun de olympiske lege og menneskerettigheder, der sætter Kina på dagsordenen. I de seneste år har den kinesiske økonomiske udvikling været i fokus. Især tre elementer synes at være tilbagevendende: For det første tidsperspektivet. Hvor længe kan den eksplosionsagtige udvikling fortsætte? Den stadige økonomiske udvikling hænger tæt sammen med fortsat stabilitet og indre accept af det eksisterende system. For det andet bæredygtighed. Kina har været vidne til en af de største folkevandringer i moderne tid, og spørgsmålet er, hvilke konsekvenser dette får for det enkelte menneske og for demografien i de nye megabyer. Til bæredygtigheden knytter sig også spørgsmål om, hvornår miljøet for alvor siger fra over for den kolossale belastning fra det økonomiske boom. Endelig for det tredje vores egen interesse. Hvordan må Danmark indrette sig i en fremtidig økonomisk verdensorden med Kina som en af hovedaktørerne? Andre spørgsmål presser sig på i lyset af Kina som ny aktør på bistandsfeltet, især med fokus på Afrika. Mange i Vesten har spontant reageret negativt på denne indtrængen på Vestens traditionelle områder. Men er det nødvendigvis negativt? Kunne det tænkes, at kinesiske investeringer kan bidrage med noget af den dynamik, som stadig mangler i afrikansk økonomi? Endelig er der spørgsmålet om Kina og sikkerhedspolitikken. Verden har på bare 20 år bevæget sig fra et bipolært til et monopolært sikkerhedsbillede og er nu på vej mod det multipolære. Det er uklart, hvilken rolle Kina vil spille i den fremtidige sikkerhedspolitik, for vi kender knap nok spillet endnu. Over for alle disse spørgsmål og usikkerheder står én ting klart, og det er at Kina må vies meget større dansk interesse, både forskningsmæssigt, politisk, erhvervsmæssigt m.v. Gør vi ikke det, lukker vi øjnene for fremtidens muligheder og udfordringer. Så vi kunne jo starte med at lære lidt kinesisk! Med dette fælles temanummer af Den Ny Verden markerer vi, at samarbejdet mellem Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Menneskerettigheder i det administrative fællesskab DCISM kan fejre sin femårsdag. Vi synes, de forskellige artikler viser, at de to institutioner er forskellige, men at vi beriger hinanden. Morten Kjærum er direktør for Institut for Menneskerettigheder Nanna Hvidt er direktør for Dansk Institut for Internationale Studier 8

9 Hatla Thelle & Erik Beukel Indledning Kina i verden Forskere, journalister og politikere verden over har karakteriseret det 21. århundrede som Asiens århundrede. De store asiatiske lande er i dag de mest dynamiske og vil med tiden blive verdens førende økonomier. Kina er den største af disse og udråbt til at blive en gigant på verdensmarkedet såvel som i international politik. De vældige økonomiske og samfundsmæssige forandringer i landet gennem de seneste 30 år har været nært forbundet med grundlæggende ændringer forholdet til omverdenen. Mens Kina under Mao ( ) lagde stor vægt på, at landet skulle klare sig selv i opbygningen af en socialistisk økonomi, støtter dagens kinesiske ledere udviklingen af en markedsøkonomi og dennes integration i verdensøkonomien. Kinas aktive deltagelse i den globale økonomi opfattes af landets ledere som en forudsætning for økonomisk vækst og som en nødvendighed for at sikre Kinas fremtid og Kommunistpartiets (KKP) legitimitet og fortsatte magtmonopol. Overgangen til markedsøkonomi har givet store resultater, men også en række alvorlige problemer. Siden de første økonomiske reformer blev igangsat i 1979, er mere end 400 millioner mennesker løftet ud af absolut fattigdom, og denne historisk set enestående udvikling har styrket overbevisningen om, at Kina kan generobre sin centrale placering i verden som Riget i Midten. Samtidig er den økonomiske ulighed vokset til en af de største i verden, tidligere privilegerede grupper har mistet deres status, en omfattende korruption er groet frem, og miljøproblemerne er mange steder uoverskuelige. Protester og social uro hører til dagens orden, også på grund af et ureguleret arbejdsmarked hvor specielt den overskydende arbejdskraft fra landområderne er udsat. Som følge af den øgede kontakt med omverdenen er nye ideer og institutioner blevet optaget og integreret i samfundsstrukturen på en måde, der har lagt spiren til et retssamfund og et begyndende demokrati. Vigtigt er, at et retssystem er opbygget fra grunden, at valg af ledere nu finder sted på de laveste niveauer, og at borgerne kan engagere sig i en mere åben offentlig debat. Problemet og paradokset er, at spiren til et retssamfund skal udvikles samtidig med, at KKP søger at fastholde DEN NY VERDEN 2007:4 Indledning 9

10 DEN NY VERDEN 2007:4 Hatla Thelle & Erik Beukel 10 sit magtmonopol. Et andet problem er, at som reaktion på den nye tingenes tilstand har forskellige former for nationalisme fået en ny rolle i kinesisk politik og præger forholdet til omverdenen. Blandt kinesiske eliter er der udviklet en stærk overbevisning om, at Kina skal indtage sin retmæssige rolle som stormagt, og også på det bredere folkelige niveau er der sket en genopvågnen af patriotiske og nationale holdninger. Den kinesiske åbning har således medført en kæde af reaktioner og modreaktioner, hvor det nationale og det internationale hastigt væves tættere og tættere sammen. Dette temanummer har vi valgt at kalde Kina i verden. De ti artikler gennemgår forskellige aspekter af Kinas udvikling siden planøkonomiens begyndende afvikling sidst i 1970erne og lægger vægt på denne sammenhæng og den gensidige vekselvirkning mellem det nationale og det internationale. Forfatterne har været stillet over for følgende spørgsmål: Hvordan påvirker Kinas indre forhold udenrigspolitikken og relationerne til omverdenen? Modernisering har skabt et kolossalt behov for energi, som nødvendiggør adgang til råstoffer i andre lande, og der satses i den forbindelse blandt andet på olie fra Afrika, hvilket har skabt en speciel kinesisk indsats på det afrikanske kontinent. Energipolitik og Kinas forhold til Afrika er specielt valgt ud som nogle af de brændpunkter, hvor spændingsfeltet mellem det indre og det ydre manifesterer sig. Hvordan påvirker den internationale dagsorden og den økonomiske globalisering de indre økonomiske, sociale og politiske systemer? Den internationale udvikling i de sidste tre årtier, hvor Kina har vokset sig stærkt, har været præget af debatter om demokrati, retsbeskyttelse og menneskerettigheder. De kinesiske ledere har mere eller mindre frivilligt accepteret disse præmisser for at blive en vigtig spiller på den internationale scene uden for alvor at give afkald på deres monopol på den politiske magt. Inden for rammerne af etpartistaten er der sket en gradvis tilpasning til internationale normer for god regeringsførelse. Opbygningen af et uafhængigt retssystem og øget opmærksomhed på beskyttelse af udsatte grupper er to vigtige elementer i denne tilpasning og diskuteres i detaljer i flere af bidragene. De to spørgsmål hænger uløseligt sammen, som det aktuelle scenarie omkring afholdelsen af de Olympiske Lege i Beijing viser. Afholdelsen af legene er ledsaget af voldsom international kritik af Kina for landets politik i Afrika specielt forholdet til Sudan; af det kinesiske styre i Tibet; og af overgreb imod intern opposition. Ikke mindst kan undertrykkelsen af Tibet og bestræbelserne på at kontrollere al kommunikation med omverdenen blive et stort problem for regimet i Beijing. Den kinesiske regering står i et dilemma, hvor man på den ene side ønsker at opnå international anerkendelse og status ved at acceptere de internationale

11 spilleregler og på den anden side prøver at opretholde sit autoritære styre ved hjælp af mekanismer, som delvis strider imod samme spilleregler. Det er en vanskelig balancegang, og resultatet ligner sjældent det harmoniske samfund, som Kinas politikere har sat som den officielle vision for deres samfund. Redaktionen Hatla Thelle, IMR og Erik Beukel, DIIS DEN NY VERDEN 2007:4 Indledning 11

12 DEN NY VERDEN 2007:4 Hatla Thelle & Erik Beukel 12

13 Clemens Stubbe Østergaard Hvad betyder en partikongres fra eller til? Når indenrigspolitik bliver til udenrigspolitik Hvert femte år holder Kinas regerende parti sin kongres. Det er en formel affære, med 2213 delegerede, som er sammensat ud fra mange hensyn. De skal repræsentere regioner, provinser, store byer, økonomiens sektorer, de væbnede styrker, vigtige bureaukratier, herunder partiets egne, samt ikke mindst magtbalancen mellem grupper med forskellige interesser og syn på Kinas udvikling. Det er en langstrakt proces at udvælge dem, og den forestås af den siddende ledelse i partiet, som i sig selv repræsenterer mange forskellige interesser. Selve forløbet af kongressen er normalt gennemkoreograferet. Det betyder, at de spændende perioder i og for sig ligger mellem kongresserne. Her udformes ny politik, og der arbejdes på at skabe konsensus omkring den, sådan at den i sidste ende kan vedtages af partiets formelt øverste myndighed, partikongressen. På kongressen udpeges også de kommende fem års ledelse, og dens indstilling er naturligvis en vigtig forudsætning for, at den nye politik overhovedet bliver gennemført. Er der ikke fuld opbakning, kan en politik sygne hen, fordi den tilsidesættes af lokale ledere. Parti- og regeringsledere i Kina sidder i to gange fem år: De vælges på en kongres, får normalt fornyet mandatet på den næste, og har så endnu en femårsperiode at regere i. Til sammenligning har en amerikansk præsident jo normalt to gange fire år. I de øverste beslutningsorganer i partiet, lige neden under ledelsen, er der stor udskiftning, f.eks. 50 procent, hver gang der er kongres. Men samtidig tegner der sig et mønster, hvor det trods personudskiftning alligevel er omtrent de samme interesser, der løbende repræsenteres, nemlig provinser, sektorer, bureaukratier og institutioner. Det, der kan skifte, er, på hvor fremtrædende pladser de kan gøre sig gældende. Da partiet med sine 73,4 millioner medlemmer har fastholdt sit monopol på den politiske magt i Kina, er det alfa og omega at arbejde for sine interesser igennem det. Det lader sig ikke gøre udenfor. DEN NY VERDEN 2007:4 Hvad betyder en partikongres fra eller til? De to nye ledere, som kom til på den forrige kongres i 2002, Hu Jintao og Wen Jiabao, stod over for store problemer. Efter næsten et 13

14 DEN NY VERDEN 2007:4 Clemens Stubbe Østergaard kvart århundrede med tordnende økonomisk fremgang var der opstået mange af de følger af høj vækst, som vi kender andre steder fra: Regionale uligheder, øget kløft mellem land og by, miljøforringelser når man industrialiserer i høj fart med et endnu svagt reguleringsregime, manglende rammer til at regulere et vildtvoksende marked, korruption og svage ledelser. Efter opgøret med folkekommuner og statsejede virksomheder var sundheds-, social- og uddannelsessektoren også blevet svigtet, især på landet. Hu-Wen-ledelsen valgte at angribe disse stabilitetstruende problemer gennem en genopretningspolitik. Den sigter på at genskabe harmonien i samfundet ved for det første at skabe en mere balanceret vækst, hvor bundlinjen ikke er det eneste afgørende, men kvaliteten af væksten tæller; for det andet ved at mindske uligheden mellem landsdele og mellem land og by; for det tredje ved økologisk og ressourcemæssig bæredygtighed; for det fjerde ved at investere i nytænkning nemlig innovation og teknologi; og for det femte ved at gøre social retfærdighed til et selvstændigt mål. Det koster næsten alt sammen penge, og over de 25 år var der opstået mange velkonsoliderede og stadigt mere styrkede interesser i den vækstfokuserede udvikling. Derfor var det ikke nogen given sag at kunne lægge politikken om, at trække lidt mod venstre i den fortsatte reformproces. Hu-Wen-ledelsen valgte at gøre det ved en usædvanlig kombination af vægt på sagkundskab og politisk udvælgelse. På den ene side gjorde man, hvad man kunne for at kaste lys på de opståede socioøkonomiske problemer og de mange folkelige reaktioner på dem, herunder det voksende antal demonstrationer. Sådan prøvede man at vise dem, der nød mest gavn af den skæve udvikling, at situationen ikke var holdbar i længden. Et af midlerne var at lade samfundsvidenskabelig forskning afsløre problemernes dybde, og ligefrem indkalde professorer til at forelæse for Politbureauet, partiets (næst)vigtigste organ. En videnskabelig tilgang, som også kan trække på den traditionelle kinesiske respekt for den lærde. På den anden side ville man også finde de folk i partiet, der ville arbejde for en sådan ny politik, og så forfremme dem og placere dem på nøgleposter. Det skete ved hjælp af et organisatorisk værktøj fra partiets historie, en korrigeringskampagne. Over 18 måneder skulle alle medlemmer nærmest generhverve deres medlemskab. Igennem talløse møder blev den enkeltes gerninger og holdninger blotlagt. Derved skaffede partiledelsen sig en omfattende viden om, hvem man kunne bygge på, og hvem det f.eks. ville være en god idé at få med på den næste kongres, i oktober Samtidig med disse to træk gik Hu-Wen-ledelsen i gang med det politiske arbejde med at hamre en ny politik ud. Partiets tredjevigtigste organ,

15 Centralkomiteen, holder møde ca. en gang om året. Fra 2003 fik de 204 medlemmer serveret elementer af den nye politik til vedtagelse. På Centralkomiteens femte møde i oktober 2005 var opgaven at vedtage den 11. femårsplan, det nærmeste man kommer et partiprogram som netop lagde vægt på lavere vækst, et skift fra fart til kvalitet, fra investering til forbrug. Men også på at bygge en innovativ stat med fokus på videnskab og teknologi. Sundhed, social forsorg, miljø og uddannelse blev prioriteret højt. Det er endnu ikke lykkedes at få en lavere vækst, men der er allerede sket meget på de prioriterede områder (Consumption 2008) Bevillingerne til landbruget er fordoblet siden Til gengæld er ulighedsudviklingen kun bremset, ikke vendt (McGregor 2008). Den 17. partikongres i 2007 skulle så være stedet, hvor den såkaldte menneske-centrerede politik baseret på en videnskabelig tilgang til udvikling blev endeligt vedtaget. Det lykkedes også delvist. Måske på grund af det seje forberedende politiske arbejde, der var gjort, måske fordi også de hidtil stærkt begunstigede dele af landet og befolkningen kunne indse, at bæredygtigheden i bredeste forstand var truet og dermed også partiets magtmonopol. Det er adfærd og ikke ord, der bliver afgørende for, hvor godt det lykkes, men faktisk er der dels før, dels efter kongressen fremkommet megen konkret politik med tilhørende budgetressourcer til forbedring af landområdernes vilkår, regionalpolitikken, fattigdomsbekæmpelsen, jordpolitikken, sundhedsområdet, socialpolitikken, osv. For første gang flyder der ressourcer fra by til land. Hovedproblemet bliver imidlertid, om de lokale instanser, dvs. ledelsen af storbyer og provinser som let kan være lige så store som de større europæiske lande vil rette sig efter ledelsen i Beijing og loyalt gennemføre politikken, eller om de følger deres egne dagsordener. Kongressen repræsenterede altså en slags konsensus om et skift i udviklingsmodel. Fra 1949 til 1979 forsøgte Kina sig med en planøkonomi, de seneste tre årtier har vækst og markedsøkonomi domineret næsten som i USA i de første årtier af 1900-tallet, nu skal wild west-kapitalismen tæmmes med en politik, der kan minde om den kompenserende new deal-politik, som præsident Roosevelt i 1930erne med held brugte til at rette op på Amerikas problemer. Men hvilke udenrigspolitiske følger har denne nye model? Og hvilken udenrigspolitisk betydning har de personvalg, som fremgår af kongressen, og den i marts 2008 afholdte femårlige Nationale Folkekongres som udgør Kinas parlament? Er de ideologiske principper fra partikongressen meningstomme, eller kan der også i dem ligge følger for Kinas udenrigspolitiske adfærd? Endelig ligger der i kongressens forskellige dokumenter, samt i nogle vigtige taler lige før og efter den, en del konkrete udenrigspolitiske retningslinjer, f.eks. omkring FN, Taiwan, folkeretten og Nord/Syd-kløften (Hu 2007a, 2007b). DEN NY VERDEN 2007:4 Hvad betyder en partikongres fra eller til? 15

16 DEN NY VERDEN 2007:4 Clemens Stubbe Østergaard 16 Virkninger af skiftet i udviklingsmodel Der er mindst ti relevante punkter ved den model, som fik opbakning på den 17. kongres. For dem alle gælder, at der kan være problemer med iværksættelse og gennemførelse. Men der er allerede tydelige tegn på, at de bakkes op af budgetter og politisk vilje. Det sås blandt andet på det budget, som blev fremlagt på den 11. nationale folkekongres i marts 2008 (Budget 2008). Bag flere af punkterne ligger i øvrigt påvirkningen fra den internationale dagsorden, og især den økonomiske globalisering. 1. Et skift fra den nuværende vægt på investering og til øget forbrug vil få konsekvenser for den internationale økonomi. Det vil mindske det kinesiske efterspørgselspres på cement, stål, aluminium, energi og produktionsmidler. Kinas økonomi er i øjeblikket investeringsdrevet, med en samlet investeringsrate på omkring 45 procent. Det er bl.a. muliggjort af den ekstremt høje opsparingsrate, som kinesiske husstande, virksomheder og myndigheder præsterer. En øget indenlandsk efterspørgsel på forbrugsvarer vil mindske eksportafhængigheden yderligere. Samtidig vil både nabolande og Vesten dog kunne drage fordel af det større marked, også for de dyrere varer, som den voksende middelklasse foretrækker. Men det betyder en omkonfigurering af de økonomiske interesser hos Kinas handelspartnere, og det kan have konsekvenser for de bilaterale politiske forbindelser. Positivt i retning af mindsket pres for protektionisme i f.eks. USA, negativt hvor f.eks. et naboland i Sydøstasien var indstillet på leverancer af investeringsrelaterede produkter. 2. Et skift i prioritering fra by til land har også mulige konsekvenser for omverdenen. Som landområdernes vilkår forbedres, bliver der færre udvandrere derfra. Migrantarbejdernes antal vil dale. Det betyder stigende lønninger for at tiltrække arbejdskraft og dermed også en tendens til mere højteknologisk virksomhed, dvs. at Kina bevæger sig opad i værdikæden. Et alternativ er, at udenlandske samleindustrier flytter længere ind i landet, tættere på den billige arbejdskraft. Under alle omstændigheder bliver de nederste trin i de udenlandske investeringer trængt, og det vil f.eks. sige kapital fra Sydøstasien, Taiwan og Korea. Som løn- og arbejdsvilkår forbedres, vil andre lande fremstå som mere attraktive placeringer. Når kinesiske eksportvarer bliver dyrere, kan det i nogle lande, måske også USA, betyde, at inflationen bliver vanskeligere at tøjle. 3. Vægten på miljø og bæredygtighed vil også medvirke til at drive de mest udprægede lavteknologiske investeringer ud. Ofte har det været en konkurrenceparameter, at de lokale myndigheder var villige til at se gennem fingre med manglende overholdelse af miljølovgivningens krav. Men den øgede bevidsthed hos både regering og befolkning om forurening og energispild har også gunstige følger for Kinas deltagelse i de internationale klimapolitiske forhandlinger. Den igangværende effektivisering af energianvendelsen og en stærk understregning af

17 alternative energikilder får også på sigt følger for energiefterspørgslen, der måske vil stige lidt mindre dramatisk og dermed lette samarbejdet med andre lande i Asien på dette område, f.eks. Indien og ASEAN (se Jørgen Delman og Yong Chens artikel). 4. Den omfattende satsning på videnskab og teknologi, som et led i opbygningen af en innovativ stat, har allerede påvirket kinesisk udenrigspolitik. Forholdet til de mest avancerede teknologileverandørlande bliver overordentlig vigtigt, og det samme gør deltagelsen i det globale videnskabelige samarbejde. På visse forskningsområder er Kina allerede i front, men på de fleste er landet i en indhente-situation. Her er en meget konkret begrundelse for vægten på samarbejde frem for konfrontation med USA og Japan, samt den store interesse i samarbejde med EU. Danmark har været fremsynet nok til at udnytte dette i en Kina-strategi på det forskningsmæssige område, som vil give et stærkt forskningssamarbejde, efterhånden som kinesisk forskning tager fart. 5. Den vægt, som den nye udviklingspolitik lægger på social-, miljø- og sundhedsområdet, er medvirkende til, at Kina ser sig om i verden efter egnede modeller på disse områder. Det har betydet en øget interesse for nordeuropæiske samfundssystemer og løsninger. Den bredes ud til en interesse for de politiske systemer i f.eks. Tyskland og Skandinavien lande, som (set fra Kina) ser ud til at have kombineret markedsøkonomi og kapitalisme med bæredygtighed og social retfærdighed. Også arbejdsmarkedsrelationer i disse lande er genstand for studier. Kina bruger allerede kollektive overenskomster, men er interesseret i ideer og knowhow på dette område. I den nye politik ligger der også en vægt på forbedring af arbejderes vilkår, som allerede afspejler sig i flere lovkomplekser forbedringer, som med skam at melde i nogen grad blev søgt modarbejdet af de udenlandske virksomheders handelskamre i Kina (se også Mads Holst Jensens artikel i dette DNV). 6. Balance i væksten omfatter som nævnt også en ny politik over for forskellige regioner i landet. Kystprovinserne, hvor de fleste udenlandske investeringer ligger, får ikke noget, mens der startes store regeringsprogrammer i Vestkina og de nordøstlige provinser. Det vil selvfølgelig kunne mærkes i nabolandene, især i Centralasien, som allerede er fokus for meget kinesisk diplomati, bistand og energisamarbejde. Men også de fjernøstlige russiske provinser op til Nordøstkina vil blive påvirket, når naboområderne styrkes, og grænsehandel og uformel immigration får en tand til. 7. Øget transparens og et forbedret retssystem er ligeledes på programmet. Begge dele kan måske få en udenrigspolitisk dimension. Det er svært at forestille sig, at man kan begrænse gennemsigtigheden til at være et nationalt anliggende der kommer også flere og flere hvidbøger samt en overgang til e-government, det vil sige elektronisk adgang til myndighederne. Tilsvarende vil udlandet dels have konkret glæde af et bedre og mere uafhængigt fungerende kinesisk retssystem til løsning af de utallige tvister, som samarbejde indebærer, dels betragte DEN NY VERDEN 2007:4 Hvad betyder en partikongres fra eller til? 17

18 DEN NY VERDEN 2007:4 Clemens Stubbe Østergaard 18 det som et led i den good governance, som Vesten utrætteligt søger at fremme. 8. Det harmoniske samfund har allerede fået en international aflægger, den harmoniske verden, som kan nås gennem diplomati. Visionen går ud på, at alle skal respektere andre politisk, træffe beslutninger på grundlag af ligebyrdig konsultation og fremme demokrati i internationale relationer. Men også at lære af andres kulturer, respektere civilisationernes mangfoldighed og styrke samarbejdet, så stridigheder kan løses ad fredelig vej (Tang 2007). Visionen er tydeligvis et forsøg på at styre uden om krig og bygge på blød magt og økonomi, som på den internationale dagsorden er ved at erstatte traditionel militær magt og territorialspørgsmål. 9. Hvis det lykkes at få kineserne til at spare mindre op, f.eks. ved en bedre socialpolitik og gratis uddannelse, samt fordi de demografisk set får flere ældre borgere, så har USA et problem. Når Kina forbruger selv i stedet for at eksportere, så falder dets gigantiske valutareserver, og det vil ikke længere være muligt at låne 1 milliard USD om dagen, som man gør nu. 10. Mens det ikke fremgik særlig tydeligt på kongressen, er der alligevel sket en opstramning på det industripolitiske område. Regeringen har besluttet at holde fast i visse vigtige firmaer, og i syv sektorer vil staten fortsætte med at dominere, dvs. have over 50 procent ejerskab. På den måde håber man at stabilisere den resterende offentlige sektor over for privatisering og udenlandske opkøb. Men det begrænser naturligvis transnationale selskabers muligheder for at overtage kinesiske koncerner. Det er samtidig svært at kritisere, når man f.eks. fra amerikansk side blokerer for kinesiske forsøg på, som led i gå ud-politikken (se Kragelund & Bastrups artikel i dette DNV), at købe virksomheder som Unocal eller 3Com. De mange omlægninger har generelt store og ikke helt forudsigelige konsekvenser for global politik og økonomi. Det har de, fordi Kina nu er en fuldt integreret vækstmotor, som leverer ca. en tredjedel af væksten i den internationale økonomi. Et fald i denne vækst, f.eks. fra 11 procent til 6 procent årlig vækst i BNP, ville have uoverskuelige følger, især i en situation, hvor amerikansk økonomi er i recession. Derfor er det også afgørende, om man med den nye politik kan håndtere de voksende samfundsmæssige problemer som følge af 30 års uhæmmet vækst, så de ikke fører til ustabilitet og dermed lavvækst (Wen 2008). Valg af en ny ledelse påvirker udenrigspolitikken I måneder, undertiden år, før en kongres kæmpes der i partiet om, hvem der skal have vigtige poster. De valg, kongressen foretager, er udtryk for, at der (omsider) er opnået enighed om, hvordan holdet skal sættes. Den ofte langvarige proces ledes af partiets top, men der skal (som tidligere

19 nævnt) skabes en balance, som repræsenterer de mange magtbaser, der findes i samfundet fra militærpersoner til milliardærer, fra Shanghai til Shenzhen. Når partiet, som det sker i øjeblikket, øger graden af demokrati inden for sine egne rækker, vil denne proces kompliceres yderligere. Til gengæld er den blevet forenklet af de regler om to gange fem års embedstid samt en pensionsmæssig overgrænse på 70 år, som Deng Xiaoping indførte. Personskift har en betydning, og udlandet kigger på en række topposter med særlig interesse. På den 17. partikongres og den efterfølgende folkekongres i marts 2008 skete det, at: a) Generalsekretæren Hu Jintao og hans nr. 2 (Wen Jiabao) genvalgtes, som forventet. Især Hu er meget central for udenrigspolitikkens ledelse og meget aktiv i topmødediplomati. Men også premierminister Wen rejser meget. b) Der valgtes to unge ind i det, som nogle kalder koncernledelsen, nemlig Politbureauets ni mand store stående udvalg, som står for den daglige ledelse af Kina. De to er godt ti år yngre end de andre, som har en gennemsnitsalder på 61½ år. Derfor forventer man, at de er aspiranter til de to ledende poster, når næste partikongres afholdes i Nu er de i lære, som de to nuværende ledere også var det, og det viser noget om, hvor stor vægt der lægges på kontinuitet. Xi Jinping og Li Keqiang er begge højtuddannede, de er begge pro-business, men har i øvrigt stærkt forskellige cv er og tilknytninger, så de tilsammen repræsenterer flere af de eksisterende politiske interesser i landet. De har ingen særlig udenrigspolitisk erfaring, men det vil de få i de kommende år. Xi s far skabte de særlige økonomiske zoner, som blev starten på Kinas vækstmirakel, og Xi var i øvrigt en overgang personlig sekretær for en vigtig leder, Geng Biao, som havde været Kinas ambassadør i Danmark. c) Næste niveau er de vicepremierministre/statsråder, som har ansvar for udenrigspolitik og udenrigsøkonomi og som regel er i spidsen for en ledende smågruppe på feltet. En stor og kompetent personlighed med ansvar for hele det udenrigsøkonomiske område, Wu Yi, gik af. Hun er svær at erstatte. En seniorrådgiver på det udenrigspolitiske felt, med særlig Japanekspertise, Tang Jiaxuan, gik af i marts 2008 og erstattes af Dai Bingguo, som er en all-rounder. Udenrigsminister Yang Jiechi er nyligt udnævnt og blev siddende. Han er uddannet på London School of Economics, men hele hans arbejdsliv har været USA-centreret. d) Endelig spiller det selvfølgelig en vigtig rolle, hvordan karakteristika og kvalifikationer er hos medlemmerne af de nyvalgte ledelsesorganer. Det er den yngste, bedst uddannede, mest teknisk kvalificerede og professionelle ledelse, Kina har haft i sin lange historie. Den er businessvenlig og har også større udlandserfaring end nogensinde, som regel i forbindelse med uddannelse. Der er et skift fra dominans af ingeniører DEN NY VERDEN 2007:4 Hvad betyder en partikongres fra eller til? 19

20 DEN NY VERDEN 2007:4 Clemens Stubbe Østergaard til flere med samfundsvidenskabelig baggrund. Der er kun meget få militære. Efterhånden som der kommer mere intra-parti-demokrati, vil vi nok se en tendens til, at det bliver politiker-typer snarere end teknokrater og økonomer, som kommer frem til de ledende poster. Det vil ikke være entydig godt, hverken for forudsigeligheden eller for udlandserfaringen, og endelig er det en mulig vej ind for populisme. Overordnede ideologiske principper efter kongressen Den politiske rapport, som Hu Jintao aflagde til kongressen, er et dokument, som har gennemgået flere redigeringer end de fleste internationale traktater (Hu 2007b). Den kan nå gennem udkast, efterhånden som den gennem måske et år cirkuleres til høringer og kommentarer ude i partiapparatet. Derfor er den heller ikke, som en medarbejder i DRs tv-avis sagde, verdens kedeligste tale, men altså tværtimod udtryk for regeringspartiets enighed om, hvor problemerne ligger, og hvad verdens største land skal koncentrere sig om de næste fem år. Alligevel er der nogle formuleringer med nærmest kodeagtigt præg, som vi bør se på, fordi de kan have udenrigspolitisk betydning. Igen er det konstateringen af konsensus omkring allerede eksisterende ideer. Den første og mest centrale er en videnskabelig tilgang til udvikling, som har verseret siden 2003/2004 og nu kom med i partivedtægterne som Hu s teoretiske bidrag (Resolution 2008). Princippets indhold er at tage udvikling som det essentielle, med en kerne der sætter mennesket først, og et basalt krav om omfattende, balanceret og bæredygtig udvikling, samt at have et helhedssyn som sin fundamentale tilgang. Det er vigtigt, fordi det også udenrigspolitisk maner til pragmatisme og inddragelse af sagkundskab. Man skal f.eks. videnskabeligt analysere muligheder og udfordringer i globaliseringen. Den anden er udtrykket det harmoniske samfund, som også bliver et nøgleord for denne ledelses forsøg på at overvinde de vækstskabte spændinger. Det er samtidig et knæfald for den konfucianske tradition. Når rapporten også var nødt til at lægge vægt på frigørelsen af tanken, viser det, at der fortsat er modstand fra partiets (konservative) venstrefløj, og fra det nye venstre mod fortsættelsen af reformpolitikken og den omfattende åbenhed over for udlandet (Yu 2007a). De igangværende reformer af banksystem og offentlige finanser, såvel som af statsforvaltningen, har dog stærk støtte i ledelsen. Den er også pro globalisering og frihandel, men må tydeligvis argumentere for sin sag over for venstrefløjens populistiske appeller til reformramte. Derfor er balancepolitikken og dens omfordelingsside helt central for fortsat reform. 20 Disse slagordsagtige formuleringer kom ikke med i tv-avisen, men de kan godt få større betydning for verdens udvikling end alle de mange

DEN NY VERDEN 2007:4 Kina i verden

DEN NY VERDEN 2007:4 Kina i verden DEN NY VERDEN 2007:4 Kina i verden 1 Clemens Stubbe Østergaard Hvad betyder en partikongres fra eller til? Når indenrigspolitik bliver til udenrigspolitik Hvert femte år holder Kinas regerende parti sin

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

DEN NY VERDEN 2007:4 Kina i verden

DEN NY VERDEN 2007:4 Kina i verden DEN NY VERDEN 2007:4 Kina i verden 1 Erik Beukel Social uro, nationalisme og regimestabilitet i Kina samspillet med omverdenen Den stærke økonomiske vækst og de voldsomme forandringer i de økonomiske strukturer

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Kina i international politik - vestlige dilemmaer

Kina i international politik - vestlige dilemmaer DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Kina i international politik - vestlige dilemmaer Erik Beukel November 2007

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

samfundstrends Kjeld Erik Brødsgaard Kina seminar 24 04 2012

samfundstrends Kjeld Erik Brødsgaard Kina seminar 24 04 2012 Kinas økonomi og samfundstrends Kjeld Erik Brødsgaard Kina seminar 24 04 2012 Vækstrater for Kinas BNP og industriproduktion, 1990 2011 25 21,2 BNP Industriproduktion 20 19,9 18,4 Væ ækst i % 15 13,9 13,9

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Velfærdsstat på kinesisk

Velfærdsstat på kinesisk Velfærdsstat på kinesisk Kristian Kongshøj [1] Som svar på Kinas store sociale problemer er landet påbegyndt opbygningen af en velfærdsstat. Det er stadig et lidt underernæret væsen med børnesygdomme,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Der har udviklet sig en tradition for at fremsætte politiske erklæringer ved 1.behandlingen af budgettet her i kommunen.

Der har udviklet sig en tradition for at fremsætte politiske erklæringer ved 1.behandlingen af budgettet her i kommunen. 1 Der har udviklet sig en tradition for at fremsætte politiske erklæringer ved 1.behandlingen af budgettet her i kommunen. Budgettet i Gentofte er på mere end 3 milliarder kroner. Dette til trods for at

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

De nye standarder for kundeengagement

De nye standarder for kundeengagement De nye standarder for kundeengagement : Sammenfattende rapport April 2015 www.decisioningvision.com Indledning Hvordan kan du vide, om din forretningsmodel er velegnet i dag, og om fem år? Den teknologiske

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Kina et dragehoved foran Indien Artikel af Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina et dragehoved foran Indien Artikel af Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Kina et dragehoved foran Indien Artikel af Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Kina og Indien's økonomier udvikler sig med meget stor hastighed og dynamik. Hvis virksomheder skal have maksimalt udbytte

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere