Retningslinjer for innovationsnetværk 2013

Transkript

1 Notat Retningslinjer for innovationsnetværk 2013 Retningslinjer for snetværkdanmark-programmet 29. april 2013 Baggrund snetværk er et centralt virkemiddel i forhold til at realisere det paradigmeskifte i innovationsindsatsen, som regeringen ønsker gennemført med innovationsstrategien Danmark Løsningernes land fra december Målene i denne strategi er, at de offentlige investeringer i forskning, innovation og uddannelse i højere grad skal omsættes til vækst og jobskabelse i erhvervslivet, der skal udvikles nye løsninger på de globale samfundsudfordringer og videnudvekslingen mellem videninstitutioner og virksomheder skal øges. Som et element i regeringens innovationsstrategi er der sammen med regionerne udarbejdet en specifik strategi for samarbejde om klynge- og netværksindsatsen. Denne strategi skal være med til at sikre, at de danske klynger og netværk bidrager betydeligt til at fremme virksomhedernes konkurrenceevne, eksportvækst, investeringsfremme, beskæftigelse og produktivitet. Desuden skal strategien være med til at sikre, at der sker en større koordination mellem den statslige, regionale og lokale klynge/netværksindsats i Danmark. Bredgade København K Telefon Telefax E-post fi@fi.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Tina Rud Mogensen Telefon E-post trm@fi.dk Ref.-nr. Dokument nr. Det er Rådet for Teknologi og (RTI), der har ansvaret for at udmønte bevillingerne til innovationsnetværk. RTI og regeringens mål er at skabe en entydig og gennemsigtig national struktur for innovationsnetværk, der samlet dækker væsentlige erhvervsområder og imødekommer vigtige behov i dansk erhvervsliv. snetværkene udgør således en fast del af infrastrukturen i det danske innovationssystem. Der er dog tale om en langt mere fleksibel infrastruktur end f.eks. GTS-institutterne, idet der løbende er mulighed for at forlænge de velfungerende netværk og udskifte de mindre godt fungerende med netværk på nye og perspektivrige områder. Midlerne under stværkdanmark programmet udmøntes gennem opslag hvert fjerde år. Der er med frist den 11. marts 2013 gennemført en prækvalifikationsrunde, hvor i alt 28 ansøgninger er blevet inviteret til at indsende en egentlig ansøgning om medfinansiering af et innovationsnetværk. Nedenfor findes en beskrivelse af de krav, definitioner og udvælgelseskriterier, der vil være gældende for dette opslag. Side 1/18

2 Formål Der er to overordnede formål med innovationsnetværk: 1) At styrke brobygning, samarbejde og videndeling mellem videninstitutioner og virksomheder om forskning og innovation. 2) At styrke forskning, udvikling og innovation i danske virksomheder, og derigennem fremme videnbaseret vækst og produktivitet i erhvervslivet. snetværkene skal desuden medvirke til: At der etableres effektive matchmaker-funktioner, der kan fungere som nem indgang for virksomheder over hele landet til forskning og viden inden for et fagligt område på tværs af de eksisterende videninstitutioner (universiteter, øvrige uddannelsesinstitutioner og GTS-institutter). At der etableres excellente netværks- eller klyngeorganisationer, der fungerer som samlingspunkt for relevante aktører inden for netværkets fokusområde, og udbyder relevante aktiviteter og services for medlemmerne samt giver netværket en stærk og synlig identitet såvel nationalt som internationalt. At der skabes varige samarbejdsrelationer mellem virksomheder, videninstitutioner og andre relevante partnere (f.eks. i den offentlige sektor) for derigennem at øge anvendelsen af forskningsbaseret viden i erhvervslivet samt medvirke til at løse de samfundsmæssige udfordringer. At øge virksomhedernes (særligt SMV ernes) internationale orientering og adgang til internationalt førende viden ved at deltage i og facilitere internationalt samarbejde med udenlandske forsknings- og videnmiljøer og klynger. At videninstitutionernes forskning og uddannelse i større udstrækning indrettes i overensstemmelse med erhvervslivets behov. Målgruppe Der er to primære målgrupper for snetværk: 1) Virksomheder inden for netværkets fokusområde, herunder særligt små og mellemstore virksomheder. 2) Forsknings-, uddannelses- og andre videninstitutioner, som opererer inden for netværkets fokusområde, herundergts-institutter, professionshøjskoler og andre uddannelsesinstitutioner. Den sekundære målgruppe er nationale eller regionale erhvervsfremmeaktører, de danske regioner, kommuner, brancheorganisationer, faglige organisationer m.v., som kan være med til at understøtte udviklingen i de primære målgrupper. Det er op til det enkelte innovationsnetværk at definere den præcise målgruppe for netværket. Målgruppen skal have kritisk masse med hensyn til antallet af virksomheder. Side 2/18

3 Virkefelt Et innovationsnetværk er en forpligtende ramme for samarbejde, videndeling og videnudvikling mellem virksomheder, videninstitutioner og andre relevante aktører inden for en sektor eller et fagligt eller teknologisk område. Samarbejdet skal tage udgangspunkt i et klart afgrænset fagligt eller teknologisk fokusområde, som innovationsnetværket selv definerer. Det kan f.eks. være en bestemt teknologi, en erhvervsmæssig styrkeposition, eller det kan være problemstillinger, der går på tværs af teknologier og brancher. Særligt sidstnævnte er et vigtigt virkefelt for innovationsnetværkene, da det ofte er det tværgående samarbejde, der fører til øget videnspredning og ny innovation. Det er afgørende, at der inden for det valgte fokus er betydelige erhvervsmæssige innovations- og vækstpotentialer, at der er en betydelig virksomhedsmålgruppe, samt at danske videninstitutioner besidder relevant viden inden for området. snetværkene skal være landsdækkende og skal samarbejde med relevante videninstitutioner og virksomheder fra hele landet. Det vil også være naturligt, at netværkene orienterer sig imod udlandet og deltager i internationale vidennetværk med henblik på at hjemtage viden til netværket. snetværkenes hovedopgave er at styrke samspillet om forskning, innovation og teknologiudvikling mellem relevante forsknings- og videninstitutioner og virksomheder, herunder særligt de små og mellemstore virksomheder inden for den målgruppe og det fokusområde, som netværket har defineret. snetværkene behøver ikke nødvendigvis at beskæftige sig med forskningstunge temaer fokus kan godt ligge på den mere praksisorienterede innovation og teknologianvendelse. Netværkenes fokusområder kan derfor både omfatte høj- og lavteknologiske områder og serviceerhverv, og herunder også at kombinere ny teknologi med de organisatoriske og ledelsesmæssige aspekter ved implementering af teknologien. Tilsvarende kan netværkene rette sig mod forskellige brancher og erhverv inden for den private sektor. Foruden at understøtte vækst og innovation i erhvervslivet, bør netværkene også bidrage til løsning af samfundsmæssige udfordringer, samt at understøtte innovation i den offentlige sektor gennem offentligt-privat samspil. Det er ikke tanken, at netværkene selv skal opbygge viden og nye faglige og tværfaglige kompetencer fra grunden. Netværkene skal i stedet sikre, at de relevante kompetencer bringes i spil via netværkets partnersammensætning. Sammenhæng og synergi med den øvrige forsknings- og innovationsindsats Det er endvidere hensigten, at netværkene i stigende grad skal fungere som omdrejningspunkt for at skabe sammenhæng i forsknings- og innovationsindsatsen inden for netværkets fokusområde. Det gælder både i forhold til RTI s øvrige indsats og projektvirkemidler, i forhold til relevant forskningsprojekter under bl.a. DSF og Højteknologifonden, og i forhold til relevante regionale initiativer. Det forventes derfor, at netværkene holder sig orienteret om andre væsentlige initiativer og projekter inden for fokusområdet, med henblik på evt. at kunne inddrage og formidle relevante resultater herfra til netværkets målgruppe. Side 3/18

4 Der forventes også et mere udbygget og systematisk samarbejde mellem innovationsnetværkene og andre rådgivere og matchmakere, der er i kontakt med virksomhederne, herunder GTS-institutter, væksthuse og lokale erhvervsråd mv., bl.a. med henblik på at kunne henvise virksomheder til hinanden. Sammenhæng og synergi mellem nationale og regionale netværk RTI s innovationsnetværk er som nævnt nationale og landsdækkende. Det udelukker dog ikke, at innovationsnetværkene også kan spille en rolle i den regionale udvikling. Det vil dog typisk forudsætte, at netværkene modtager særskilt finansiering hertil, eksempelvis fra de regionale vækstfora. Som flere undersøgelser viser findes der rundt om i landet en række lokale og regionale netværk. Der er typisk tale om regionalt eller institutionelt afgrænsede netværk, eller mindre netværk, der udspringer af en enkelt videninstitution eller brancheforening og typisk med en snæver deltagerkreds. Regeringen anbefaler, at der sker en styrkelse og professionalisering af de danske klynger og netværk, og at de organiseres, så der opnås større kritisk masse i de enkelte. Der opfordres derfor til, at flere mindre klynger og netværk inden for samme felt går sammen i større enheder i forbindelse med ansøgningsrunden til snetværk. Dette kan også bidrage til at mindske faglige overlap i den danske netværks- og klyngestruktur. Desuden vil det være et krav, at de innovationsnetværk, der opnår medfinansiering fra RTI, er åbne overfor at samarbejde med eller indlejre mindre netværk inden for netværkets faglige fokusområde, hvor det er relevant og hensigtsmæssigt. Organisering Det forventes, at innovationsnetværkene organiseres på følgende måde: Partnerkreds Et innovationsnetværk består af en partnerkreds, der omfatter de centrale faglige aktører inden for netværkets område, det vil sige alle relevante førende videninstitutioner, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. De centrale deltagere i partnerskabet skal udarbejde en skriftlig samarbejdsaftale, der bl.a. fastlægger ansvars- og opgavefordeling mellem parterne samt spillereglerne for samarbejdet. Samarbejdsaftalen skal bl.a. adressere, hvordan der sikres en åben og hensigtsmæssig videndeling mellem parterne samt det forhold, at nogle af parterne er mere afhængige af kommerciel indtjening end andre. Partnerskabet skal bestå af de centrale forsknings- og uddannelsesinstitutioner på netværkets faglige område, det vil fx sige universiteter, GTS-institutter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, erhvervsskoler, universitetshospitaler mv. Herudover skal partnerskabet så vidt muligt inddrage centrale offentlige aktører, dvs. statslige, regionale og/eller kommunale myndigheder eller institutioner. Også eksempelvis centrale virksomheder, brancheforeninger, fagforeninger, regionale Side 4/18

5 erhvervsfremmeaktører m.v. kan med fordel inddrages i partnerkredsen. Udenlandske videninstitutioner og virksomheder kan også indgå i partnerkredsen. Virksomhedsdeltagelse Desuden skal der til netværket tilknyttes et antal virksomheder. Der opereres med to typer af virksomheder dedikerede og ikke-dedikerede medlemmer/deltagere. De dedikerede virksomheder har bekræftet deres deltagelse i netværket igennem en form for skreven aftale eller interessetilkendegivelse, formaliseret projektdeltagelse eller gennem betaling af medlemsbidrag. De ikke-dedikerende medlemmer deltager fx i netværkets aktiviteter på ad-hocbasis, modtager nyhedsbrev, deltager i seminarer eller andre videnspredningsaktiviteter mv. Disse medlemmer kan på sigt blive dedikerende medlemmer. Netværket skal være åbent for alle interesserede virksomheder og andre aktører, der ønsker at deltage og bidrage til netværkets virke og formål. Hovedansøger/juridisk ansvarlig Partnerkredsen vælger en af partnerne til at være hovedansøger og juridisk ansvarlig overfor og modtager af bevillingen fra Rådet for Teknologi. Hovedansøger er ansvarlig for at fordele tilskud mellem de tilskudsberettede i partnerskabet. Denne hovedansøger kan være en af de deltagende videninstitutioner, men det kan også være en anden selvstændig juridisk enhed med eget cvr-nummer, fx en klyngeorganisation, erhvervsdrivende fond eller lignende, der opfylder følgende krav: Organisationen skal arbejde på et almennyttigt grundlag. Alle fortjenester af organisationens arbejde skal geninvesteres i lignende aktiviteter, formidling af resultaterne eller undervisning. Organisationen skal have til formål at arbejde med forskning, eksperimentel udvikling, teknologi og innovation samt formidle resultaterne heraf gennem undervisning, offentliggørelse, teknologioverførsel eller andre former for videnspredning/-formidling. Organisationen er forpligtet til at arbejde til gavn for hele samfundet, og aktiviteter må ikke styres af private særinteresser. Hvis virksomheder har mulighed for at øve indflydelse på organisationen i deres egenskab af aktionærer eller medlemmer, må det ikke give dem privilegeret afgang til de resultater, der opnås af organisationen. FogU-resultater og anden knowhow udviklet i organisationen skal stilles til rådighed for alle dele af erhvervslivet på lige vilkår for alle. De aktiviteter, der gennemføres af organisationen har sædvanligvis en ikke-kommerciel karakter. Organisationen skal arbejde på et økonomisk og organisatorisk betryggende og robust grundlag Hvis hovedansøger er en sådan en selvstændig juridisk enhed vil Styrelsen for Forskning og i hvert enkelt tilfælde vurdere, om organisationen lever op til ovenstående krav. Side 5/18

6 En privat kommerciel virksomhed eller andre organisationer, som ikke opfylder ovenstående krav, kan ikke være hovedansøger til et innovationsnetværk. Erfaringer fra såvel Danmark som det øvrige Europa viser, at netværk/klynger med egen organisatorisk enhed alt andet lige har nemmere ved at synliggøre sig og blive anerkendt som en neutral platform hos virksomheder og andre aktører. Netværk, der er forankret på en eksisterende organisation/institution (typisk en uddannelsesinstitution eller GTS-institut) skal derfor særligt redegøre for, hvordan man sikrer en dedikeret, neutral og synlig netværksplatform. Styregruppe/bestyrelse Partnerskabet skal etablere en styregruppe/bestyrelse, der har det overordnede ansvar for strategi, ledelse og udvikling af innovationsnetværket. Styregruppen/bestyrelsen skal bestå af nogle af de centrale videninstitutioner, virksomheder, erhvervsorganisationer og/eller andre, der kan sikre, at innovationsnetværket forankres bredt i omverdenen, og at resultaterne kan spredes til en bred kreds af virksomheder. Styrelgruppen/bestyrelsen må ikke kun bestå af medlemmer af netværkets partnerkreds, og netværkslederen må ikke selv være formand eller medlem. Sekretariat Partnerkredsen skal etablere et sekretariat, der er ansvarlig for at drive netværket effektivt i det daglige. Typisk vil sekretariatet etableres hos hovedansøger, men dette er ikke et krav. Sekretariatet har en væsentlig funktion i netværket, idet sekretariatet vil være primus motor i udformningen af strategier, virksomhedskontakt, videnformidling samt projektledelse, bindeled for styregruppen og daglige drift af netværket. Det kræver et sekretariat af en vis størrelse, som besidder de nødvendige kompetencer inden for projektledelse, matchmaking virksomhedskendskab m.v. at opnå den nødvendige gennemslagskraft i målgruppen. Efaringer fra de bedste klyngeorganisationer i Europa indikerer, at der som tommelfingerregel idéelt set bør være ét sekretariatsårsværk til rådighed for hver 25 dedikerede medlemmer netværket har. Netværksleder/direktør snetværket skal have én synlig og dedikeret leder/direktør, der leder sekretariatet samt tegner netværket udad til og overfor. Erfaringerne viser, at denne netværksleder/direktør er helt afgørende, da det ofte er netværkslederens personlige egenskaber og drive der bestemmer, om netværket bliver i stand til at nå sine mål. Derfor er det af afgørende betydning, at partnerkredsen/styregruppen vælger den helt rigtige person. Det er også vigtigt, at netværkslederen afsætter tilstrækkelig tid til at kunne være en synlig og dedikeret leder for netværket. Erfaringerne viser, at dette er svært, hvis netværkslederen arbejder under halvdelen af sin tid med at drive innovationsnetværket. Det afgørende er, at netværkslederen/direktøren har et stort kendskab til og nyder respekt både i forskningsverdenen og erhvervslivet., og at han/hun er en dygtig Side 6/18

7 brobygger. Desuden skal netværkslederen have dokumenterede kvalifikationer og erfaring med at drive netværk. Benchmarking efter EU-standarden ECEI Som det fremgik af ansøgningsmaterialet i fase 1, skal alle ansøgere, når de ansøger i fase 2, som minimum opnå bronze-label i benchmarking efter EU-standarden ECEI. Det er vigtigt, at ansøgere har ambitioner med hensyn til at professionalisere og udvikle netværket. Det er forventningen, at netværket er i stand til at opnå/opretholde guldlabel eller som minimum sølvlabel. Ejerskab og branding Det er vigtigt, at innovationsnetværket har en synlig profil i forhold til målgruppen hvad enten det placeres i tilknytning til et universitet, et GTS-institut, hos en almennyttig organisation eller andet. snetværket skal derfor have et selvstændigt navn, hjemmeside både på dansk og engelsk, telefonnummer, e- postadresse, logo mv. Endvidere bør netværket arbejde for, at også den bredere offentlighed har et vist kendskab til netværket. De innovationsnetværk, der opnår bevilling, skal desuden klart og tydeligt på hjemmeside, i informations- og pressemateriale, ved arrangementer mv. synliggøre at netværket er finansieret af Ministeriet for Forskning, og Videregående Uddannelse, herunder via brug af ministeriets logo. Der stilles endvidere krav om, at innovationsnetværkene har et mundret navn, der dels klart og tydeligt udtrykker netværkets fokusområde også for udenforstående - og dels viser, at netværket tilhører RTI s infrastruktur for innovationsnetværk. Navnet skal derfor være bygget således op: snetværket (for) xxxxxx (netværkets fokusområde) Der stilles krav om, at alle innovationsnetværk, der modtager bevilling fra RTI, skal være aktivt medlem af en ny supportfunktion, der vil blive oprettet i løbet af Aktiviteter snetværkene er ramme om en række forskellige aktiviteter. Netværket skal have en formuleret strategi for, hvordan det vil opfylde sine mål og formål, både på kort og lidt længere sigt. Strategien skal have tilslutning fra relevante stakeholders, herunder de erhverv og virksomheder, som netværket adresserer. FI skal have adgang til at se strategien og orienteres om væsentlige ændringer i strategien. snetværkets aktiviteter kan inddeles i fire typer: 1. Matchmaking- og videnspredningsaktiviteter 2. Udviklingsprojekter 3. Internationalisering 4. Ledelse og sekretariatsarbejde Side 7/18

8 Se bilag 1, der indeholder en række eksempler på de fire aktivitetstyper. Der stilles ikke præcise krav til fordelingen mellem de fire aktivitetstyper. Det enkelte netværk sammensætter selv en pakke bestående af aktiviteter fra de fire forskellige kategorier. Der er også en mulighed for at lade vægtningen mellem de fire aktivitetstyper afhænge af, om netværket allerede råder over anden finansiering til nogle af aktivitetstyperne. Det er dog et krav, at der allokeres tilstrækkeligt med ressourcer til, at sekretariatet kan gennemføre både matchmaking- og videnspredningsaktiviteter samt de øvrige ledelses- og sekretariatsopgaver. Sekretariatet skal have opbygget eller have adgang til professionelle systemer for håndtering af økonomi, deltager- og aktivitetsregistrering samt opgørelse og dokumentering af resultater og effekter efter FI s foreskrifter. Inden for innovationsnetværkets ramme kan etableres et antal konkrete samarbejds- eller udviklingsprojekter. Afhængig af hvad bevillingsrammen tillader, er der både mulighed for at etablere større og mindre projekter, så som feasabilitystudies eller forprojekter, som kan udgøre et vigtigt skridt på vej mod realisering af egentligt udviklingsprojekt. Projekterne skal have fokus på at styrke innovation og vækstpotentiale i målgruppen for innovationsnetværket og på at styrke virksomhedernes samspil og videnudveksling med forsknings- og videninstitutioner. Udover at igangsætte udviklingsprojekter inden for innovationsnetværkets bevillingsramme er det en ambition, at netværkene er primus motor i generering af andre typer af projekter finansieret af andre kilder, fx EU, regioner og andre. På ansøgningstidspunktet forventes det ikke, at netværket skal beskrive alle de konkrete aktiviteter, der ønskes gennemført i den fireårige periode. Dette udmøntes i årlige handlingsplaner, der indsendes til styrelsen. I ansøgningen skal der derfor være fokus på at redegøre for de overordnede faglige temaer og aktiviteter herunder vægtningen mellem de fire ovennævnte aktivitetstyper (inkl. tentativ budgetfordeling). Det betyder også, at der er mulighed for at reservere dele af bevillingen til senere udspecificering inden for de fire aktivitetstyper. Det er et krav, at der alt i alt er en passende fordeling af midlerne mellem sekretariatet og de deltagende videninstitutioner i partnerkredsen. Denne fordeling behøver dog ikke at være specificeret ud på navngivne videninstitutioner ved ansøgningstidspunktet, da det er muligt at reservere en del af midlerne til en projektpulje (se mere i ansøgningsvejledingen under budget). Finansiering Der opereres med tre typer af medfinansiering til et snetværk: 1. Statslig medfinansiering (kan maksimalt udgøre 50 procent af udgifterne til de ansøgte innovationsnetværks aktiviteter). 2. Privat medfinansiering (skal minimum udgøre 80 pct. af den statslige medfinansiering til de ansøgte aktiviteter) Side 8/18

9 3. Øvrig medfinansiering, f.eks. fra regioner, kommuner, andre offentlige institutioner, EU-programmer, deltagende videninstitutioner eller andet. Statslig medfinansiering Den statslige medfinansiering af et innovationsnetværk kan maksimalt udgøre 50 procent af udgifterne til de ansøgte innovationsnetværksaktiviteter. Det er RTIs forventning, at ældre netværk, der har modtaget midler fra RTI gennem flere perioder, vil kunne generere en betydelig højere medfinansiering fra andre kanaler end minimumskravet. Der stilles ikke specifikke krav til størrelsen af denne medfinansiering, men netværkets specifikke sammensætning af finansiering vil være et væsentligt udvælgelseskriterium for særligt de ældre netværk. De statslige midler kan fortrinsvis anvendes til dækning af udgifter hos deltagende forsknings- og uddannelsesinstitutioner, institutioner, der arbejder med videnog teknologiformidling samt hos eventuelle deltagende selvejende, som omtalt på side 6. I mindre omfang kan andre omkostninger i forbindelse med gennemførelse af aktiviteterne også medfinansieres. Herudover kan der ydes tilskud til de organisationer, der fungerer som hovedansøger i innovationsnetværket og opfylder de krav, der stilles hertil. Disse organisationer kan kun modtage tilskud til aktiviteterne matchmaking- og videnspredningsaktiviteter, internationaliseringsaktiviteter samt ledelse og sekretariatsarbejde, dvs. der kan ikke ydes tilskud til disse organisationers deltagelse i konkrete forskningsog udviklingsprojekter. Almindelige private virksomheder kan ikke modtage tilskud. snetværkene kan opnå tilskud i op til 4 år ad gangen. Efter de første to år vil RTI dog vurdere, om netværket har levet op til de aftalte mål, milepæle og øvrige opstillede succeskriterier for netværket, herunder hvor mange virksomheder netværket har formået at involvere i sine aktiviteter, og om kravene til privat medfinansiering er opfyldt. Er det tilfældet, får netværket adgang til at anvende de sidste 2 års bevillinger. Har netværket ikke klaret sig tilfredsstillende, har rådet ret til at stoppe medfinansieringen efter de første to år. Efter 4 år vil der være mulighed for at søge om videreførelse af innovationsnetværket, men dette vil ske i konkurrence med de øvrige innovationsnetværk samt ansøgninger om etablering af helt nye netværk. Privat medfinansiering Den private medfinansiering skal som minimum være 80 pct. af den statslige medfinansiering. Den private medfinansiering kan variere i de enkelte projekter og aktiviteter, når blot det samlede regnskab lever op til minimumskravene, når bevillingen udløber. Den private medfinansiering kan bestå af: Værdien af medarbejdertimer, der indskydes i projekter, udgifter til kørsel, rejser og i mindre omfang udgifter til udstyr, der anvendes i projekter. Side 9/18

10 Kontante tilskud fra virksomheder, brancheforeninger, private fonde o.l. (I bilag 2 findes en udførlig oversigt over, hvad der kan indgå i den private medfinansiering). Begge typer af privat medfinansiering tæller lige meget i det samlede regnskab. Kontant medfinansiering er altså ikke af større værdi end tidsbaseret medfinansiering fra virksomhederne. snetværkene må gerne opkræve en form for kontingent eller betaling for konkrete ydelser under hensyntagen til virksomhedernes betalingsevne, konkurrenceforhold på området mv., det skal dog være i begrænset omfang, da det ikke er hensigten, at netværkene skal udvikle sig til private rådgivningsvirksomheder eller GTS-lignende institutioner. Den private medfinansiering behøver ikke at være fuldt ud tilvejebragt på ansøgningstidspunktet. Men det skal sandsynliggøres i ansøgningen, at den kan tilvejebringes i løbet af projektperioden. Øvrig medfinansiering Øvrig medfinansiering kan bestå af enten videninstitutionernes egenfinansiering af netværkets aktiviteter eller af eksempelvis kontante bidrag fra regioner, kommuner, EU-programmer mv. Tidsforbrug i offentlige institutioner som fx sygehuse, plejehjem mv. i forbindelse med deres deltagelse i faglige projekter kan også indregnes i øvrig medfinansiering. Det er ikke et krav, at innovationsnetværket opnår øvrig medfinansiering, hvis den private medfinansiering svarer til 100 pct. af RTI s bevilling. Er den private medfinansiering lavere, dvs. mellem 80 og 100 procent, er det et krav, at der opnås øvrig finansiering svarende til differencen op til 100 pct. Det tæller i høj grad positivt, hvis netværket er i stand til at tiltrække forskellige former for yderligere finansiering fra andre offentlige aktører. Opslag udvælgelseskriterier Midlerne under stværkdanmark-programmet udmøntes som tidligere nævnt gennem opslag hvert fjerde år. Ved dette opslag lægges der ud - fra en helhedsvurdering - vægt på nedenstående udvælgelseskriterier. En helhedsvurdering betyder i denne sammenhæng, at ansøgningerne vil blive vurderet i forhold til det samlede ansøgerfelt. Dette skal sikre en hensigtsmæssig spredning af innovationsnetværkene samt forhindre uhensigtsmæssige overlap mellem netværkene. Konkret betyder det også, at to eller flere netværk med identiske målgruppe og faglige fokus ikke vil kunne opnå støtte. Udvælgelseskriterier: snetværkets rationale, strategi og faglige fokus - Har netværket et klart defineret fagligt fokusområde i forhold til at adressere innovations- og udviklingsbehov i erhvervslivet? Og er der i den forbindelse argumenteret tilfredsstillende for netværkets rationale og behov? Side 10/18

11 - Er der argumenteret tilfredsstillende for at netværket bidrager til at skabe videnbaseret innovation, udvikling og vækst i Danmark? - Hvor stort er vækst- og jobskabelsespotentialet, herunder inden for nye vækstområder, hvis netværket adresserer sådanne? - Har netværket et passende ambitionsniveau og er der opstillet målbare effektmål for indsatsen i forhold til at skabe innovation og vækst på kort, mellemlangt og langt sigt? - Adresserer netværket endvidere nogle af de vigtige samfundsmæssige udfordringer som, Danmark står overfor? Og medvirker netværket til at udvikle løsninger på udfordringerne? - Er der en klar og sammenhængende strategi og målsætninger for netværket? Har de forskellige stakeholders været med til at udvikle strategi og mål? Forholder strategien sig til internationalisering af netværket? Virksomhedsmålgruppe - Hvor stor er den potentielle målgruppe for netværket. Har den tilstrækkelig kritisk masse og volumen, og er dette velunderbygget? - I hvilket omfang omfatter målgruppen SMV er? - Er målgruppens udviklingsbehov og udviklingspotentialer velunderbygget? - Hvor stor en procentdel af målgruppen har netværket mål om at kunne nå ud til? - Har netværket en strategi for at kunne nå ud til virksomheder i hele landet? Netværkets placering i innovationsfremmesystemet - Er der redegjort tilfredsstillende for, at netværket er en del af det nationale innovationsssystem herunder at netværket har en landsdækkende funktion? - Er der redegjort tilfredsstillende for netværkets rolle i forhold til dels andre innovationsnetværk, dels andre relevante aktører inden for netværkets fokusområde (Fx GTS er og andre videnformidlingsaktører)? - Har netværket ambitioner om at placere sig centralt i forhold til den øvrige offentlige forsknings- og innovationsindsats inden for netværkets fokusområde? - Har netværket undersøgt om der er andre netværk, som netværket med fordel kunne samarbejde med og eventuelt sammenlægge sig med? - Er netværket åben over for og har det en konkret strategi for, hvordan man vil samarbejde med mindre lokale netværk, der findes eller opstår inden for samme faglige felt? - Er der redegjort tilfredsstillende for, hvordan netværket vil skabe sammenhæng til RTI s øvrige innovationsindsats inden for netværkets fokusområde? - Er der redegjort tilstrækkeligt for de eventuelle roller netværkets spiller i forhold til regional og lokale udvikling? Partnersammensætning - Har partnerskabet deltagelse af de relevante forsknings- og uddannelsesnstitutioner og andre videnmiljøer? - Har partnerne de fornødne kompetencer i forhold til de opstillede mål og opgaver? - Deltager der andre relevante aktører inden for området (fx erhvervsorganisationer, faglige organisationer, offentlige myndigheder, interesseorganisationer mv.) - Er der deltagelse af internationale partnere (herunder videninstitutioner)? Side 11/18

12 Virksomhedsdeltagelse og -opbakning - Hvor mange hhv. dedikerede/ikke-dedikerede medlemmer/deltagere er der? (de dedikerede vægtes højest, men det tæller også at have ikke-dedikerede) - På hvilken måde deltager de dedikerede virksomheder i netværket? Betaler de fx kontingent? Deltager de i strategiarbejde? Er de med i faglige projekter? - Er der opnået forhåndstilsagn fra virksomheder om deltagelse i projekter og andre af netværkets aktiviteter? - Er der opbakning fra relevante erhvervs- og brancheorganisationer? Organisering - Er der redegjort tilfredsstillende for sekretariatets organisatoriske forankring og placering og lever den foreslåede organisering op til kravene om en uafhængig, neutral og synlig netværksorganisation? - Er der argumenteret tilstrækkeligt for, at hovedansøger lever op til de krav, der stilles på side 6? - Er de rigtige kompetencer fra hhv. erhvervsliv, videninstitutioner og andre relevante aktører repræsenteret i bestyrelsen/styregruppen? - Er der argumenteret tilfredsstillende for valg af netværksleder/direktør og er det sandsynliggjort, at han/hun vil kunne drive netværket på tilfredsstillende vis? Har han/hun de rette kompetencer og relevant erfaring?) - Er der de rigtige kompetencer og kritisk masse til stede i sekretariatet? - Fremmer den beskrevne organisering koordineringen og videndelingen såvel internt mellem parterne i netværket som eksternt i forhold til andre parter og virksomhedsmålgruppen? - Har netværket et sigende og letforståeligt navn, der kan kommunikeres bredt? - Har netværket opnået bronzelabel? Er der redegjort for, hvordan netværket vil forbedre sig på de kritiske punkter i benchmarken med henblik på at opnå sølv- eller guldlabel? Hidtil opnåede resultater (dokumenteret med tal fra fx performanceregnskab, resultatopgørelse og benchmark o.a.) - Har netværket/klyngen nået de mål, der hidtil har været stillet op for arbejdet samt opnået tilfredsstillende, dokumenterede resultater? - Har netværket opnået bred forankring og gennemslagskraft i målgruppen? - Har netværket gennemført de konkrete faglige aktiviteter, som har været planlagt? - Har netværket udbudt relevante og værdiskabende services overfor medlemmer og deltagere? - Har netværket fået etableret et godt samarbejde mellem de forskellige videninstitutioner i partnerskabet? - Hvilken grad af privat medfinansiering og øvrig medfinansiering har netværket opnået hidtil? - Har netværket gennemført internationale aktiviteter til gavn for målgruppen, fx samarbejde med klynger, virksomheder og videninstitutioner i andre lande, deltagelse i større internationale projekter? Side 12/18

13 Fremtidige aktiviteter - Har netværket en sammenhængende og ambitiøs strategi for det fremtidige arbejde og er det sandsynliggjort, at aktiviteterne vil bidrage til innovation, FoU og vækst i erhvervslivet? - Har netværket en strategi for internationalisering? - Har netværket en plan for udvikling og professionalisering af ledelse/sekretariatsarbejde? - Redegør ansøgningen på overordnet plan tilfredsstillende for de aktiviteter, der planlægges inden for hhv. matchmaking, videnspredning, udviklingsprojekter, internationalisering og og er der en god balance mellem aktivitetstyperne? - Er der tilstrækkelig nyhedsværdi i aktiviteterne og medfører de nye samarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner? Økonomi og medfinansiering - Er budgettet velunderbygget? - Overholder budgettet reglerne for medfinansiering? - Er der en passende fordeling af midlerne mellem de deltagende videninstitutioner og sekretariatet? - Hvor stor er graden af privat medfinansiering? (Høj privat medfinansiering vurderes positivt). - Er der opnået anden medfinansiering og/eller egenfinansiering? (vurderes i høj grad positivt) Side 13/18

14 Bilag 1: Eksempler på netværksaktiviteter 1. Matchmaking- og videnspredningsaktiviteter a) Matchmakingaktiviteter kan fx være: hjælp til virksomheder og forskere med at finde konkrete samarbejdspartnere konferencer, seminarer, gå-hjem-møder, dating-arrangementer, workshops, faglige netværk m.v. hvor virksomheder og forskere får mulighed for at mødes og blive inspireret til at samarbejde, herunder gennem brug af metoder til facilitering af matchmaking idégenereringsforløb mellem virksomheder og videninstitutioner hjælp til at afstemme mål og forventninger mellem partnerne forud for et samarbejde rådgivning om offentlige innovationstilbud samt i forbindelse med udformning af ansøgninger information til virksomheder om muligheder for køb af viden og vidensamarbejde b) Videnspredningsaktiviteter kan fx være: Formidlingsaktiviteter, som f.eks. konferencer, messearrangementer, udsendelse af nyhedsbreve, brochurer m.v. Etablering og drift af hjemmeside. Udvikling af forslag til nye uddannelser eller teknologiske serviceydelser. Udvikling og afholdelse af kortere kurser. 2. Udviklingsprojekter Inden for innovationsnetværkets ramme kan etableres et antal konkrete samarbejds- eller udviklingsprojekter. Afhængig af hvad bevillingsrammen tillader, er der både mulighed for at etablere større og mindre projekter, så som feasabilitystudies eller forprojekter, som kan udgøre et vigtigt skridt på vej mod realisering af egentligt udviklingsprojekt. Projekterne skal have fokus på at styrke innovation og vækstpotentiale i målgruppen for innovationsnetværket og på at styrke virksomhedernes samspil og videnudveksling med forsknings- og videninstitutioner. Der stilles derfor krav om, at projekterne skal relatere sig til innovationsnetværkets faglige fokusområde og bidrage til opfyldelse af netværkets mål projekterne skal understøtte udvikling af ny viden samt formidling og nyttiggørelse af forsknings- og videninstitutionernes viden, med udgangspunkt i virksomhedernes konkrete behov projekterne skal have deltagelse af minimum to virksomheder (gerne flere) og som hovedregel minimum to forsknings-/uddannelsesinstitutioner projekterne skal have en nyhedsværdi og en vis generisk interesse, dvs. interessere en bredere kreds end blot de deltagende virksomheder projekterne skal baseres på en aftale mellem de involverede parter, hvor mål, succeskriterier og forventede effekter for projektet fremgår klart resultaterne skal efterfølgende formidles til en bredere kreds Side 14/18

15 Udviklingsprojekterne må ikke: Have karakter af produktudvikling for enkeltvirksomheder Virke konkurrenceforvridende. Udover at igangsætte udviklingsprojekter inden for innovationsnetværkets bevillingsramme er det en ambition, at netværkene er primus motor i generering af andre typer af projekter finansieret af andre kilder, fx EU, regioner og andre. 3. Internationalisering Internationaliseringsaktiviteter kan fx være Etablering af samarbejder med klynger i udlandet Fælles partnerrejser til fx vigtige udenlandske videnmiløjer, teknologiske eller kommercielle hot spots, R&D-organisationer Etablering af relevante internationale samarbejdsprojekter om FoU og innovation, herunder EU-projekter. Scouting af relevante forskningsresultater og teknologier i udenlandske videnmiljøer samt dialog med udenlandske innovationsnetværk med henblik på videnhjemtagning og formidling til målgruppen 4. Ledelse og sekretariatsarbejde herunder Ledelse af aktiviteter og koordination mellem netværkets parter Udarbejdelse af strategier, analyser og udredninger inden for netværkets fokusområde. Sekretariatsarbejde, herunder besvarelse af henvendelser og dialog med interessenter og andre relevante aktører på området. Økonomistyring Faglig og økonomisk afrapportering PR-arbejde Side 15/18

16 Bilag 2: Omkostningstyper og værdisætning af medfinansiering De statslige midler kan fortrinsvis anvendes til dækning af udgifter hos deltagende forsknings- og uddannelsesinstitutioner og organisationer som opfylder de krav, der er nævnt på side 6. I mindre omfang kan midlerne anvendes til andre omkostninger i forbindelse med gennemførelse af aktiviteterne, fx rejseomkostninger, konsulentudgifter mv. Fordelingen af midler mellem viden-institutionerne i partnerskabet skal afspejle institutionernes engagement i netværkets aktiviteter. Private virksomheder kan ikke modtage tilskud. Der gives tilskud til følgende omkostningstyper: Løn for universiteter, andre offentlige uddannelsesinstitutioner, almennyttige organisationer, som opfylder de krav, der er nævnt på side 6 samt øvrige offentlige institutioner opgøres til 600 kr. pr. time inkl. overhead. Lønsatsen til universiteter således inklusiv den tilladte overheadsats på 44 procent. Løn for GTS-institutter til deres deltagelse i konkrete udviklingsprojekter samt matchmaking- og videnspredningsaktiviteter opgøres i overensstemmelse med retningslinjer for godkendt teknologisk service i Danmark. Løn til GTS-institutter for deres udførelse af generel netværksledelse og administration (aktivitetstype 4 i retningslinjerne) opgøres til 600 kr. pr. time inkl. overhead. Rejser opgøres på baggrund af betalte fakturaer vedrørende interne medarbejderes rejser og ophold uden for institutionen. Omkostninger i forbindelse med kørsel i egen/institutionens bil opgøres efter statens regler. Konsulentudgifter opgøres på baggrund af betalte fakturaer for eksterne konsulent- og serviceydelser. Der tages udgangspunkt i, at ydelserne er købt til markedsprisen. Såfremt ydelsen erhverves hos et selskab, som ansøger er gruppe- eller koncernforbundet med, skal prisen opgøres som en intern omkostning. Det samme gælder, hvis der købes konsulentbistand hos f.eks. en undervisningsinstitution, der kunne have været med i partnerskabet for innovationsnetværket, og som har en egeninteresse i sin deltagelse. Konsulentudgifter kan kun medfinansieres i begrænset omfang. Formidling/videnspredning, f.eks. produktion af foldere, andre publikationerne, hjemmeside o.lign., opgøres på baggrund af betalte fakturaer. Interne løn- og rejseomkostninger i forbindelse med resultatformidling og videnspredning anføres under omkostningstyperne løn og rejser. Andre udgifter: Det er ikke tanken, at der gennem innovationsnetværkene kan medfinansieres udstyr i stort omfang. Det overhead, der er inkluderet i timelønnen på 600 kr. skal dække udgifter til kontormateriel, husleje, telefonpasning, revisor mv. Hvis større omkostninger til f.eks. udstyr eller andet materiel er nød- Side 16/18

17 vendige i forbindelse med et eller flere projekter kan sådanne udgifter dog efter forudgående godkendelse i styrelsen medfinansieres i begrænset omfang. Tilskuddet er som hovedregel eksklusiv moms. Hvis tilskudsmodtager ikke er momsregistreret kan momsen - eller dele af momsen dog medfinansieres. Problemstillingen drejer sig udelukkende om eksterne regninger, som er momsbelagte, f.eks. regninger til konsulenter. Privat medfinansiering Den private medfinansiering til innovationsnetværket kan bestå af kontante tilskud fra f.eks. brancheorganisationer, medlemsgebyrer fra virksomheder, virksomheders betaling for deltagelse i konferencer og andre arrangementer mv. Den private medfinansiering kan også bestå af værdien af de medarbejdertimer, der indskydes i projekter af private virksomheder, virksomhedernes udgifter til kørsel, rejser mv. I begrænset omfang kan værdien af private virksomheders udstyr, der anvendes i projekter, også indgå som medfinansiering. Ved beregning af værdien af medarbejdertimer i private virksomheder anvendes en fast timesats på 600 kr. pr. time inkl. overhead, eller der kan bruges en kalkuleret sats beregnet ud fra virksomhedens faktiske omkostninger til løn m.v. for de medarbejdere, der deltager i projektet. Satsen skal kunne godkendes af netværkets revisor. Ved beregning af værdien af kørsel anvendes den metode, der er beskrevet ovenfor under rejser. Eksterne samarbejdsprojekter om innovation og FoU Offentlig og privat medfinansiering, som netværket genererer gennem opnåelse af eksternt finansierede samarbejdsprojekter (fx fra EU, andre ministerier, råd, fonde, regioner og kommuner), kan medregnes i netværkets medfinansiering overfor RTI, såfremt 1) netværket spiller en aktiv rolle i projektet og 2) projektet udgør et vigtigt element i netværkets strategi, indsatsområder og aktivitetsportefølje. Er der tale om store projekter med mange underliggende arbejdspakker, kan der medregnes en ekstern medfinansiering svarende til netværkets forholdsmæssige andel i det samlede projekt. Såfremt netværket indregner medfinansiering generet via eksterne projekter skal netværket på given foranledning kunne redegøre tilfredsstillende for, at ovenstående betingelser er opfyldt. Ønsker netværket at anvende en del af RTI s netværksbevilling som medfinansiering af eksterne projekter, skal der indhentes forudgående tilladelse fra FI. Der må i den forbindelse ikke ske dobbeltfinansiering af de samme aktiviteter. Side 17/18

18 Virksomheders deltagelse i følgende aktiviteter kan tælles med som privat medfinansiering: virksomhedernes deltagelse i partnermøder bestyrelsesmøder strategi- og planlægningsaktiviteter analysearbejde Vidensprednings- og matchmaking-aktiviteter arrangeret af netværket virksomhedernes deltagelse i Speeddating mv. Idégenererings-seminarer Matchmaking-møder og seminarer, møder med forskere Faglige seminarer Studieture og virksomhedsbesøg Faglige projektaktiviteter igangsat af netværket - virksomhedernes deltagelse i sprojekter FoU-projekter Udvikling og afprøvning af nye uddannelses- og kursustilbud Evt andre faglige aktiviteter (fx standardiseringsarbejde, udvikling af ydelser mv) afhænger af karakteren og kræver derfor normalt særskilt godkendelse fra FI. Virksomhedernes deltagelse i følgende aktiviteter kan ikke tælles med som privat medfinansiering. Generelle informationsmøder og konferencer uden fagligt eller matchmakerfokus (hvor netværket udelukkende præsenterer sig selv overordnet) Generelle konferencer arrangeret af andre aktører, hvor netværket er en blandt mange aktører, der præsenterer sig selv (fx Syddanmarks Erhvervskaravane) Tidsforbrug i forbindelse med markedsføring af netværket og dets ydelser. Deltagelse i eksisterende kurser og uddannelser Virksomhedens tidsforbrug ved almindeligt køb af rådgivningsydelser. Virksomhedernes tidsforbrug på transport. Side 18/18